Dom
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 17. november 2021
Sag BS-49921/2018-VIB
FOA - Fag og Arbejde
som mandatar for
Sagsøger
(advokat Kira Kolby Christensen)
mod
Ankestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Inge Houe)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3, førstnævnte som rettens for-mand.
Sagens baggrund og parternes påstande:
Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen drejer sig om den afgørelse, som sagsøgte, Ankestyrelsen, traf den 19. oktober 2016 vedrørende fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning i anledning af en tilskadekomst, som er anerkendt som arbejdsskade, og som efter Sagsøgers, opfattelse i væsentligt omfang har medvirket til, at sagsøgeren efterfølgende har lidt et er-hvervsevnetab.
Sagsøgeren har fremsat følgende påstande:
2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til er-hvervsevnetabserstatning svarende til mindst 15 % med virkning fra 1. april 2012; subsidiært et senere tidspunkt efter Rettens skøn, i anledning af den sagsøger overgåede, og 23. september 2014 an-erkendte, arbejdsskade, samt hjemvise spørgsmålet om erhverv-sevnetabserstatning udover 15 %.
Sagsøgte har fremsat følgende påstande:
Principalt:Frifindelse.
Subsidiært: Hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen:
Det fremgår af sagen, at Sagsøger under et møde den 9. november 2009 på sin arbejdsplads Institution 1, hvor han var ansat som pæ-dagogmedhjælper, blev forelagt en klage fra en forælder om udvist krænkende seksuel adfærd over for en pige i børnehaven. Efterfølgende var Sagsøger sygemeldt i 2 uger. Efter 4 dage blev det afklaret, at klagen ikke ville bli-ve politianmeldt. Klagen blev trukket tilbage.
Sagsøger var til samtale med erhvervspsykolog Person 1 den 17. og 24. november 2009 og den 7. december 2009. Under den sidste samta-le meldte Sagsøger om bedring, og forløbet blev afsluttet.
Efter 2 uger startede Sagsøger på arbejde med en ugentlig arbejdstid på 20 timer, og fra starten af 2010 arbejdede han igen på fuld tid.
I oktober 2010 genoptog Sagsøger samtalerne med erhvervspsykolog Person 1.
På et personalemøde midt i maj 2011 blev det oplyst, at Institution 1 skulle lukke, og at de fleste medarbejdere ville blive omplaceret, men at enkelte ville blive afskediget. Efter ca. 6 ugers forløb fik Sagsøger meddelelse om, at han ville blive afskediget, og at han i opsigelsesperioden ville blive over-flyttet til en anden børnehave, Institution 2. Med bistand fra fagforenin-gen blev det aftalt, at Sagsøger skulle starte på uddannelsen som pædagogisk assistent. Da han først kunne påbegynde uddannelsen, når han var fyldt 25 år, blev det aftalt, at han i stedet skulle arbejde i en skovbørnehave.
3
I juli 2011 blev Sagsøgers far pludseligt syg af kræft og døde den 2. september 2011. Den 12. september 2011 sygemeldte Sagsøger sig, og den 31. marts 2012 blev han afskediget på grund af sygefraværet.
Arbejdsskadestyrelsen traf den 16. januar 2015 afgørelse om, at Sagsøger ikke havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne. Denne afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen, der den 19. oktober 2016 fastholdt Arbejdsska-destyrelsens afgørelse med følgende begrundelse:
” Begrundelsen for afgørelsen
Vi vurderer, at arbejdsskaden ikke har nedsat din erhvervsevne med 15 procent eller derover. Vi vurderer også, at der er andre år-sager til overgangen til sygedagpenge og dermed dit aktuelle er-hvervsevnetab end arbejdsskadens følger.
Vi har lagt vægt på det tidsmæssige forløb efter arbejdsskaden. Sygdommen må således anses for opstået i tilknytning til fremsæt-telsen af beskyldningerne om en krænkelse, hvilket vil sige i vinte-ren 2009/10. Beskyldningerne blev i første omgang fremsat den 9. november 2009. Ifølge beskrivelsen fra din psykolog Person 1 af 13. september 2012 blev du i første omgang sygemeldt, men var inden årsskiftet igen på fuld tid. Du arbejdede på fuld tid og normale vilkår hele 2010 og indtil sommeren 2011. Medio maj får du besked om, at børnehaven skal lukke og efter en ventetid på 5-6 uger, at du er blandt de medarbejdere, der ikke bliver ompla-ceret, men i stedet bliver du fyret. Umiddelbart herefter får du meddelelsen om din fars sygdom og efter kort tids sygdom, dør han. Hertil kommer, at du omkring dette tidspunkt lider af en række symptomer på somatisk sygdom, såsom opkastninger, vægttab og astmaanfald.
Vi vurderer, at dette forløb viser, at du kunne arbejde på fuld tid med arbejdsskadens følger og at det var efterfølgende forhold, op-sigelsen og din fars død kombineret med de mange somatiske sygdomme, der med overvejende sandsynlighed medførte syge-meldingen og efterfølgende overgang til sygedagpenge.
Oplysningerne fremgår særligt af udtalelse fra Person 1 af 13. september 2012, af erklæring af 7. december 2012 fra Person 2 og endelig speciallægeerklæring af 19. august 2014 fra Læge.”
4
Erhvervspsykolog Person 1 har i udtalelse af 13. september 2012 gennemgået Sagsøgers helbredsmæssige udvikling. Udtalelsen af-sluttes således:
” Afsluttende bemærkning
Ud fra symptombilledet og samtalernes øvrige indhold er min vurdering, at anklagen om krænkende seksuel adfærd på arbejds-pladsen i november 2009 har en så gennemgribende betydning for Sagsøger, at den er baggrunden for et svækket immumforsvar og dermed for de symptomers fremkomst, som Sagsøger fortsat har her i 2012.”
Af arbejdspsykologisk erklæring udarbejdet af klinisk arbejdspsykolog Person 2 den 7. december 2012 fremgår blandt andet følgende:
” Henvisningsårsag
25-årig pædagogmedhjælper henvist af Arbejdsskadestyrelsen mhp. beskrivelse af de psykiske belastninger jævnfør medsendte kopi af anmeldelse fra undersøgte dateret 16.09.12 samt bedøm-melse af årsagssammenhæng, subjektive og objektive fund efter anmeldt sygdom eller anden uspecificeret lidelse.
…
Psykiske belastninger i arbejdet fra 2007 - 2010
…
Angiver at de første to år af ansættelsen, frem til udsættelse for uberettiget anklage den 09.11.09, uden sammenligning var de bed-ste år i hans liv. Oplevede at han havde fundet sin rette hylde. Havde et godt tag på børnene, specielt i forbindelse med guitar-spil og arbejde på træværksted.
…
Sagsøger blev den 09.11 indkaldt til et møde med lederen og en pæda-gog fra den anden stue. Pædagogen havde aftenen forinden mod-taget en klage fra en forælder om, at Sagsøger havde berørt hendes dat-ters kønsdele på et toilet. Mødet, hvor Sagsøger fik forelagt klagen, va-rede en time. Erindrer at han spurgte, om de troede, at han havde gjort det. Fik ikke noget klart svar. Sagsøger gav også udtryk for usik-kerhed vedr. inddragelse af politiet. Lederen svarede, at det nok var tvivlsomt, om han kunne fortsætte i børnehaven. Følte sig lamslået, tom i hovedet og brød grædende sammen. Vidste ikke hvad han skulle gøre. Var fortsat hulkende da de øvrige pædago-ger blev orienteret om klagen efter mødet.
…
Angiver at han havde haft kontakt med pigen, som gik på den an-den stue, men aldrig havde tørret hende eller lignende. Sagsøger blev
5
hentet af sin far og blev kørt hjem til denne. Desuden blev fagfor-eningen og en krisepsykolog kontaktet. Blev på fagforeningens initiativ fritstillet i 2 uger. Blev dagen efter kontaktet af lederen som meddelte, at man ikke ville politianmelde, før moren havde talt med en psykolog, idet det viste sig, at moren havde forskellige diagnoser. Var et par dage efter anklagen til møde med daglig le-der, områdeleder og fagforening. Oplevede at områdelederen var på hans side. Gik i 4 dage i uvished om evt. politianmeldelse og mht. arbejdet. Anklagen frafaldt, efter at en psykolog havde inter-viewet moren. Spurgte efter tilbagekomst til arbejdet tre gange le-deren om anmeldelse af hændelsen som arbejdsskade. Denne nægtede dette. Gav udtryk for at det ikke var arbejdsrelateret og for, at alt var gået efter bogen. Reagerede til sidst med surhed. Angiver at det var underligt at komme tilbage. Var lige ved at vende om. Var belastet af tanker om, hvad de andre tænkte. Leder og kolleger kommenterede ikke sagen. Havde indtryk af at man, bortset fra en enkelt kollega, ønskede at lægge låg på sagen, da anklagen nu var frafaldet og procedurerne overholdt. Den psyko-log der havde interviewet moren besøgte institutionen. Denne tal-te udelukkende om, at det var synd for moren. Udviste ingen om-sorg overfor Sagsøgers situation. Angiver at han prøvede at undgå, at rygtet om anklagen blev spredt. Var bange for at moren skulle for-tælle det videre. Overvejede selv at kontakte politiet for at blive renset, men undlod dette. Tror ikke at de andre forældre fik kend-skab til anklagen. Startede gradvist på arbejdet med 20 timer om ugen. Efter 14 dage sattes arbejdstiden op til 30 timer. Var på fuld tid inden udgangen af 2009. Følte sig presset til hurtigst muligt at komme op på fuld tid. Fik fortsat ikke noget klart svar fra leder el-ler kolleger om deres syn på anklagen. Var meget opmærksom på, hvordan han rørte børnene og på signaler, der kunne mistolkes. Begyndte at analysere "alt". Fik det dårligt når den mor, der havde anklaget ham, afleverede sit barn. Forsøgte at undgå denne. Mo-ren flyttede til en anden by og barnet ophørte i institutionen efter ca. 3 måneder. Sagsøger tænkte først, at det var en lettelse. Senere, at det betød, at det hele blev mere meningsløst.
Psykiske belastninger i arbejdet i 2010 og 2011
Oplevede stigende belastninger i relation til lederen, indtil denne fratrådte ved årsskiftet 2010/2011 i form af arrogance, afvisning og adfærd der kunne tolkes som mistillid. Sagsøger følte som følge heraf, at han blev mindre værd efter anklagen. På et personalemøde i au-gust 2010 ville lederen ikke bevilge et mindre beløb til indkøb af værktøj til træværkstedet mhp. reparation af legetøj. Gav udtryk for, at Sagsøger kunne købe værktøj af egen lomme. Sagsøger blev fortsat næg-
6
tet kursusdeltagelse, selv om dette var aftalt ved ansættelsen og fik fortsat ikke lønmæssig kompensation for at han spillede guitar. På et andet personalemøde foreslog en kollega, at Sagsøger blev fritaget fra toiletopgaver i form af at tørre numse og skifte ble mv., som fo-regik i et lukket badeværelse. Sagsøger kunne ikke blive fritaget fra dis-se opgaver. Angiver at han prøvede at blive bedre, men på ingen måde fik anerkendelse for dette. Oplevede det som om der fra le-derens side gik sport i at fastholde de utilfredsstillende arbejdsti-der. Har været særligt belastet af en episode, hvor han var alene på arbejde med lederen. Denne forbød Sagsøger at gå om på den anden side af et hus for at se efter nogle børn. Sagsøger tolkede dette som fort-sat mistænksomhed fra lederens side. Sagsøger opholdt sig til sidst næ-sten udelukkende i gymnastiksalen. Det var et åbent rum, hvor han kunne forsvare sig selv. Havde fortsat mange spekulationer om hvad andre tænkte om ham. Angiver at perioden i starten af 2011, hvor der reelt ikke var nogen leder, var kaotisk. Fik på den anden side lidt bedre vagter. Tog efter samråd med fagforeningen initiativ til en samtale den 29.04 med den nyansatte leder. Ønske-de at informere denne om anklagen for at undgå rygter og misfor-ståelser. Lederen vidste lidt om forløbet. Oplevede det som om denne ikke ville åbne sagen igen. Sagsøger rejste desuden spørgsmål om lønforhøjelse og bevilling af kurser. Lederen ville ikke høre tale om dette. Det meddeltes på et ekstraordinært personalemøde me-dio maj måned at børnehaven skulle lukke og at de fleste medar-bejdere ville blive omplaceret og enkelte blive afskediget. Angiver at meddelelsen kom pludseligt og var chokerende. Gik efterføl-gende i uvished i 1½ måned før han fik at vide, at han ville blive opsagt. Tænkte at opsigelsen hang sammen med at han var uud-dannet og med anklagen. Følte sig i denne periode meget belastet af uvished og af manglende forståelse fra den nye leders side. Brugte fortsat ressourcer på hvorledes han rørte ved børnene. Føl-te at han havde kæmpet længe i institutionen for at blive aner-kendt. Orkede ikke at tage flere kampe på samme arbejdsplads. Fik med fagforeningens hjælp en aftale i stand om, at han kunne starte på betalt uddannelse som pædagogisk assistent. Det viste sig, at der ville gå ½ år før Sagsøger kunne starte, da dette krævede, at man var 25 år. Flyttedes midlertidigt over i skovbørnehave hvor områdelederen var daglig leder. Brugte meget energi på at starte i en ny børnehave. Skulle lære navnene på nye børn og kolleger samt være opmærksom på at intet kunne misforstås i hans om-gang med børnene. Blev efterfølgende omplaceret til skovbørne-have. Nåede grundet sygemelding den 12.09.11 ikke at starte her.
7
Belastninger i forbindelse med farens død
Sagsøgers far fik i sommeren 2011 pludselig symptomer på dødelig sygdom. Tabte 15 kg på to uger. Døde den 02.09.11 efter indlæg-gelse i 1½ måned. Sagsøger besøgte ham omkring 3 timer hver aften. Havde svært ved at få lov til at afspadsere. Måtte nogle gange tage sygedage. Mødte ingen forståelse fra lederen. Giver udtryk for at det var skræmmende at se, at faren fik det dårligere og dårligere. Fremhæver at faren nægtede at give op. Fandt ud af hvor me-get.de lignede hinanden på dette punkt Var meget følelsesmæssigt berørt af forløbet. Savner fortsat faren.
…
Symptomudvikling fra 2007 til 2010
Ingen psykiske symptomer før den uberettigede anklage. Brød grædende sammen på mødet, hvor denne blev forelagt. Følte sig lamslået og tom i hovedet. Angiver at tankerne konstant kørte rundt i hovedet i de to uger han var fritstillet. Havde spekulatio-ner om hvad andre tænkte, om risiko for politianmeldelse, om han kunne komme til at arbejde med børn igen og om pressen ville få kendskab til anklagen. Sov og spiste stort set ikke. Var meget sve-dende og havde angstprægede reaktioner under seancen på insti-tutionen med den psykolog der havde interviewet moren. Kunne ikke glæde sig over at have genoptaget arbejdet. Følte sig fjern som om han svævede i en boble og følte at det kørte på automatpi-lot. Græd ikke så meget men var ked af at nogen kunne tro sådan om han. Kom mindre hos sin far. Havde ikke overskud til at sidde oprejst hos denne og drikke kaffe. Var meget træt. Sov 10-12 timer i døgnet. Søvnen var usammenhængende med mareridtsprægede drømme vedr. anklagen og børnehaven og med opvågnen i sved-bad.
…
Fik tiltagende vanskeligheder med hukommelse, koncentration og overblik. Begyndte at skrive indkøbssedler. Indkøb tog tre gange så lang tid som tidligere. Kunne falde i staver foran en hylde med tvivl om han skulle købe noget og med tanke om, at han stod i vejen for nogen. Kunne tidligere overskue 10 børn i garderoben som skulle have tøj på.
…
…
Havde i 2010 desuden tiltagende gener fra mave i form af spæn-dinger, utilpashed, sure opstød og manglende lyst til at spise.
8
Symptomudvikling i 2011 og 2012
Det psykiske velbefindende i foråret og sommeren 2011 fortsat præget af betydelig træthed, søvnforstyrrelser og manglende energi. Desuden forværring af hukommelse og koncentration med forringet evne til koordinering og planlægning samt humørsving-ninger og lav irritationstærskel (jævnfør notat fra erhvervspsyko-log Person 1). Gav ved samtalen udtryk for at han havde det rigtig skidt i denne periode. Begyndte at reagere med hyppig opkast gennem flere dage. Fortalte desuden at han i to år ikke havde kunnet følge film i tv. Holdt sig til serier med en va-righed på 20-30 min. Blev sygemeldt den 12.09.11 grundet opkast og mavegener.
…
Konklusion
Undersøgtes psykiske velbefindende og helbred er forværret i be-tydelig grad efter udsættelse for uberettiget anklage. Undersøgte synes efter denne at have været i et vedvarende højt alarmbered-skab grundet risiko for mistolkning af hans adfærd overfor børne-ne. Har haft vedvarende spekulationer og tanker herom. Det kan ikke udelukkes, at forværring af helbredet herunder især de tilta-gende mavegener har været influeret heraf. Anamnestisk vurderes der at foreligge flere indikationer på en posttraumatisk belast-ningsreaktion samt på perioder domineret af depressive reaktio-ner og angstreaktioner. Farens dødsfald i 2011 vurderes at have haft betydning for de efterfølgende symptomers karakter og in-tensitet. Det vurderes som væsentligt, at undersøgte får tilstrække-lig støtte i forbindelse med start i virksomhedspraktik.”
Speciallæge i psykiatri Læge har den 19. august 2014 afgivet speciallægeerklæring, blandt andet indeholdende følgende:
” Speciallægeerklæring på Sagsøger, Adresse
Adresse 8800 Viborg:
Arbejdsskadestyrelsen har i brev af 7. juli 2014 anmodet om en psykiatrisk speciallægeerklæring på Sagsøger til belysning af, om han har pådraget sig en sygdom som følge af en arbejdsskade.
…
Legemligt
Sagsøger har årebrok i lysken og omkring pungen og navlebrok. Siden 2010 har han haft astma. Han har været indlagt flere gange på grund af voldsomme opkastninger iblandet blod. Man har ikke fundet nogen forklaring på lidelsen, men man mener, at det kan være stressbetinget. Han har været indlagt mindst fem gange. Sagsøger har en hyperaktiv blære, hvilket han også har været til flere un-
9
dersøgelser for. Siden han var 25 år, har han haft stort besvær med tænderne, hvilket var i modsætning til før da.
…
Psykisk
...
Om sin habituelle psyke, oplyser Sagsøger, at han normalt har været glad, udadvendt og energifyldt. Han var den, der kunne samle folk om sig. Han kunne lave sjov og sætte ting i gang. Han har ik-ke tidligere været perfektionistisk, men der er kommet nogle per-fektionistiske træk efter aktuelle lidelse. Han har altid kunnet sige sin mening på en god måde.
Sagsøger har ikke haft psykiske lidelser førend efter et traume, som op-stod i november 2009. Han husker ikke den eksakte dato. Pludse-ligt en dag blev han kaldt ind hos chefen, hvor der tillige var en pædagog fra en anden stue, hvor Sagsøger arbejdede, til stede. Chefe fremlagde, at Sagsøger af en forælder var blevet anklaget for at have krænket en 4-årig pige seksuelt. Pigen var på en anden stue, end hvor Sagsøger arbejdede. Sagsøger blev meget chokeret over oplysningerne. og han begyndte at græde. Det kom helt bag på ham. Han blev på arbejdet nogle timer efter meddelelsen, men han gik rundt i en nærmest omtåget tilstand. Han blev fritstillet resten af ugen, og i denne periode gik han og spekulerede på, hvad det ville føre til, og om det kunne gå så galt, at han blev dømt og sat i fængsel. Der blev sendt en sagkyndig ud til den mor, som havde anklaget Sagsøger. Anklagen lød på, at Sagsøger havde kildet barnet på kønsorganerne. Den sagkyndige fandt dog ud af, at der slet ikke var tale om nogen krænkelse, men at det snarere var noget, der havde foregået i morens fantasi. Det viste sig, at moren var psykisk ustabil.
På dagen, hvor Sagsøger fik meddelelsen, ringede han til faren, som kom og hentede ham, og de fik talt sammen om det.
Efter det var afklaret, at der ikke var tale om nogen krænkelse, blev der etableret et nyt møde med deltagelse af fagforeningen, områdelederen og hans egen leder. Det blev besluttet, at Sagsøger skulle fritstilles i to uger med fuld løn. Da Sagsøger kom tilbage efter de to uger, ville lederen af institutionen have ham til at skrive under på, at der havde været tale om en sygemelding, hvilket var imod afta-len. Han startede på arbejde igen med 30 timer ugentligt, og kom efterhånden op på fuldtid. Han synes, det var svært at komme til-bage på arbejdet, men han havde dog den positive oplevelse, at den person, der havde taget imod anmeldelsen og som under hele forløbet havde bakket ham fuldt op, tog meget vel imod ham. Sagsøger
10
arbejdede på institutionen i ni måneder derefter. Det blev mere og mere ubehageligt for ham at arbejde der, idet lederen af institutio-nen holdt ekstra øje med ham. Der blev talt om, hvorvidt der skul-le være begrænsninger i forhold til hvilke aktiviteter, han måtte foretage sig med børnene, og om han måtte være alene med dem. Lederens holdning svingede meget, hvorfor personalets holdning gjorde det samme. Chefen ville dog have, at der skulle være en anden til stede, når han var sammen med børnene. Sagsøger følte sig meget mistænkeliggjort.
I løbet af de ni måneder, hvor Sagsøger arbejdede på institutionen, be-gyndte han efterhånden at få symptomer på stress. Han havde in-gen energi. Han begyndte at få søvnbesvær. Han havde svært ved at få lavet noget, når han var hjemme. Han var meget træt om morgenen. Han begyndte at se sig over skulderen, dels når han var i institutionen, men det bredte sig også til situationer udenfor institutionen. Han tænkte hele tiden på, hvad andre tænkte om ham. Når han var ude at handle ind, var han opmærksom på, om folk kom tæt på ham og holdt øje med ham. Han kunne slet ikke samle tankerne om indkøbet. Hvis han købte en bestemt ting tænkte han, at andre måtte tænke, at han var en mærkelig person, når han købte disse ting. Disse symptomer startede, mens han ar-bejdede i institutionen, og de tiltog ganske betydeligt efter, at han blev sygemeldt fra arbejdet. Han blev endvidere mere hæmmet i sociale forhold. Hans kontakt med venner og bekendte aftog. Han søgte psykolog efter ni måneder.
Efter sygemeldingen tiltog symptomerne. Han begyndte at få smerter i maven, og han havde ingen appetit. Han tabte sig 5-10 kg i vægt. Dette svingede op og ned nogle gange. Han havde in-fluenzalignende symptomer og opkastninger. Han kunne ikke sove om natten, men han følte sig træt og havde egentligt et øget søvnbehov. Mens han arbejdede på institutionen, mærkede han et tiltagende koncentrationsbesvær, og dette tiltog. Mens han arbej-dede i institutionen, kunne det kunne være når børnene skulle ha-ve overtøj på. Han havde hidtil haft et stort overblik over, hvem der skulle have hvilket tøj på. Pludseligt kunne han slet ikke kon-centrere sig om hvem, der skulle have hvad på, og det endte ofte med, at han tabte tråden og gik helt i stå.
Institutionen blev lukket i 2011, og det medførte, at han blev fyret i foråret 2011. Han blev indkaldt til en samtale med områdelederen, som erkendte, at de havde forsømte hans uddannelse, mens han havde været i institutionen. De ville tilbyde uddannelse som pæ-
11
dagogisk assistent. Imidlertid skulle han vente et halvt års tid på dette, og i denne periode, blev han ansat i en anden børnehave, hvor områdelederen arbejdede. Han startede i en ny børnehave, og det havde han svært ved med de koncentrationsproblemer han havde. Han var i alt på to nye institutioner. Næsten samtidigt med, at han skulle påbegynde uddannelsen, blev faren syg af kræft i budspytkirtlen, og han døde i løbet af halvanden måned. På dette tidspunkt blussede Sagsøgers mave-tarm-gener voldsomt op. Han havde opkastninger 50-60 gange dagligt. Han følte sig trist og ked af det. Han følte sig stresset, og han kunne ikke sove. Han var opgivende. På et tidspunkt havde han tanker om selvmord, men han fandt ud af, at det ikke var løsningen for ham. Han var helt energiforladt. Han sad bare og stirrede ud i luften. Han opsøgte ikke kammerater. Han fik influenzalignende symptomer.
Der er nogle episoder fra perioden i børnehaven. som går ham særligt på. Den ene ting er det første møde, hvor han fik anklagen præsenteret. Den anden ting er den situation, hvor han kommer tilbage efter at være fritstillet, og hvor lederen ville presse ham til at skrive under på en sygemelding. Endelig var der en situation, hvor Sagsøger havde aftalt nogle aktiviteter med børnene på den anden side af huset. Han var da alene med institutionslederen på institu-tionen. Da hun opdagede dette, forbød hun ham dette. Han kon-fronterede hende med det urimelige i dette, men hun blev sur på ham, og hun undlod at forklare ham, hvorfor. I sær fra disse tre hændelser, har han haft flashbacksymptomer. Det er dog ikke flashbacksymptomer, der er det mest dominerende, men det er tanker, der hele tiden presser sig på omkring disse hændelser.
Sagsøger har erfaret, at hans hukommelse er blevet meget dårlig. Han får ikke fat i, hvad andre fortæller ham. Han glemmer aftaler. Han er fortsat meget isoleret. Han har svært ved at klare flere udfor-dringer på samme dag. Hvis, der kommer flere opgaver, bryder han ofte sammen, og han får stresssymptomer. søvnbesvær og mavebesvær. Han kan ikke huske, hvad han skal handle ind.
Sagsøger har været til en familiekomsammen. Der var en nevø eller nie-ce på 9 år, som kom og ville sidde på skødet af ham. Det førte til, at Sagsøger fik et angstanfald. Sagsøger er meget på vagt overfor lyde og pludselige ting. Han bekymrer sig altid om, hvorvidt folk holder øje med ham, og om de spekulerer på, hvem han er. og om de taler nedsættende om ham.
12
Sagsøger angiver, at tilstanden har været under bedring indenfor det se-neste år, men dog meget svingende. Der skal kun få ting for at rippe op i tingene igen.
Sagsøger har været i behandling ved en psykolog, men nu er han hen-vist til Regionspsykiatrien, hvor han dels har gået i Angstklinik-ken til behandling for socialfobi. Dette har hjulpet ham noget. Imidlertid er det blevet mere tydeligt, at han også har udviklet en del OCD-symptomer. Det havde han ikke før traumet. OCD-symptomerne betyder, at han skal sætte ting på en helt bestemt måde, tingene skal se helt rigtige ud, tøjet skal være på en bestemt måde. Når han skal ud af døren, skal han vaske hænder, og alt i hjemmet skal stå helt nøjagtigt. Det er planen, at når han er færdig med behandling for den sociale fobi i Angstklinikken, skal det overvejes, om han skal fortsætte i forløb for behandling af OCD.
Sagsøger har ikke haft tegn på organisk psykisk lidelse eller ADHD. Der har ikke været tale om psykotiske symptomer, mani eller hypo-mani.
Objektivt psykisk
Normal bevidsthedstilstand. Orienteret i tid, sted og egne data. Han frembyder ikke tegn på vrangforestillinger, tankeforstyrrelser eller hallucinationer. Stemningslejet er neutralt, og der er normal psykomotorik. Intelligensen er normal, og der er ikke tegn på in-tellektuel reduktion. Han kooperer udmærket i undersøgelsen, men når de følelsesmæssige områder omtaltes, blev han grådlabil.
Sammenfatning og konklusion
Sagsøger er en 27-årig mand, der er født og opvokset under stabile socia-le forhold. Han har fungeret socialt godt i skolen. Efter afsluttet folkeskole var han igennem 1½ til 2 år i tvivl om, hvad han ville beskæftige sig med, men han var erhvervsaktiv. Han fik ansættel-se i en daginstitution. Her blev han i november 2009 anklaget for seksuelle krænkelser mod en 4-årig pige. Det viste sig i løbet af mindre end en uge, at der ikke var hold i anklagen. Uanset dette, har især lederen på institutionen efterfølgende været kontrolle-rende og mistænkeliggørende overfor Sagsøger. Dette medførte, at Sagsøger begyndte at udvikle symptomer på stress, som meget viste ~ig i form af fysiske symptomer med mavegener og blodige opkastnin-ger. Selve præsentationen af anklagen, var et svært traume for Sagsøger, men også lederens efterfølgende mistænkeliggørelse af ham i spe-
13
cielt en situation, samt situationen, hvor hun ville tvinge ham til, at skrive under på en sygemelding imod det aftalte, har også væ-ret traumatiserende. Der er specielt tre hændelser, som giver an-ledning til påtrængende tanker gang på gang. Der har været en-kelte flashback. Der er ubehagelige forhold, der minder om trau-met, og der er undgåelsesadfærd. Han har øget alarmberedskab. I betragtning af, at der har været tre traumer, der har været særligt aggraverende, opfylder han således kriterierne for diagnosen F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion, reactio tarda e trauma-te gravi. Under sygdomsforløbet har der været symptomer i over-ensstemmelse med F32.2 Depressiv enkeltepisode af svær grad, depressio mentis medio gradu. Endvidere er der som følge af det øgede alarmberedskab tilkommet symptomer i overensstemmelse med diagnoserne F40.1Socialfobi, fobia socialis og F42.1 Overve-jende kompulsiv tilstand, disordo compulsivus preponderans. Lidelserne er en følge af de traumer, som han har været udsat for på hans arbejde. Sagsøgers funktionsniveau er fortsat meget lavt. Det kan ikke udtales sikkert på nuværende tidspunkt, om tilstanden er stationær, idet han først meget sent er kommet i behandling, og den er aktuelt løbende i Regionspsykiatrien i Viborg.”
I erklæring af 23. august 2016 vedrørende arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse fra Viborg Kommune (bilag 16) er blandt andet anført:
”Konklusion
Kognitivt testes Sagsøger normalbegavet. Sagsøgers præstation på de kogniti-ve prøver vurderes lettere nedsat som følge af hans aktuelle psy-kiske tilstand, idet Sagsøger forstyrres af tidspres, ligesom hans arbejds-hukommelse og forarbejdningshastighed vurderes diskret reduce-ret. Koncentrationen er let påvirket og samtidig ses hukommel-sesmæssige vanskeligheder, særligt ved genkaldelse, men upåfal-dende indlæring. Sagsøgers præstation vurderes hjulpet af den rolige og afgrænsede test-setting og Sagsøgers vanskeligheder med overblik, kon-centration, hukommelse og tempo vurderes således af større be-tydning i hverdagen, hvor der i højere grad stilles krav til at Sagsøger selv strukturerer situationen. Der vurderes ikke at være betydelig varig kognitiv funktionsnedsættelse om end den aktuelle kogniti-ve funktion fortsat er lettere påvirket af Sagsøgers psykiske tilstand.
Psykisk bekræftes fund beskrevet i tidligere psykiatrisk speciallæ-geerklæring i form af F43.1. Posttraumatisk belastningsreaktion, om end traumets karakter ikke til fulde opfylder de diagnostiske kriterier. Derudover bekræftes F40.1 Socialfobi, som dog vurderes
14
i bedring siden psykiatrisk speciallægeerklæring som følge af psy-kiatrisk behandlingsforløb. Endeligt bekræftes F42.1 Overvejende kompulsiv tilstand, også i bedring grundet Sagsøgers arbejde med sin angstproblematik samt F32.2 Depressiv enkeltepisode af svær grad, som aktuelt findes i begyndende remission (bedring) og ak-tuelt er af let til moderat grad.
Den sociale funktion, der tidligere har været upåfaldende, er aktu-elt betydeligt reduceret. Sagsøger arbejder løbende på at øge sin sociale kontakt og fastholde sine vigtige relationer, men udfordres i sær-deleshed af nye relationer efter få ganges kontakt, hvor han ople-ver tiltagende tanker angående andres forventninger og krav til ham.
Funktionsevnen vurderes aktuelt væsentligt nedsat. Sagsøger har ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet og der er komplekse fysiske og psykiske problemstillinger, der belaster ham, samtidig med at der er flere belastende omstændigheder i form af blandt andet en ar-bejdsskadesag og uvished om fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Dog ses også en langsom bedring af Sagsøgers tilstand, og denne bed-ring vurderes at kunne fortsætte, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Sagsøger med langsom optrapning vil kunne øge sin funktionsevne betydeligt. Sagsøger vurderes realistisk i sin egen vurdering af sin funk-tionsevne og i sine ønsker for fremtiden.”
Ved afgørelse af 5. september 2018 blev Sagsøger tilkendt fleksjob af Viborg Kommune med virkning fra samme dato. I afgørelsen (bilag 19) er blandt andet anført:
”Du visiteres til fleksjob med virkning fra den 05.09.18. Det vurde-
res, at din arbejdsevne er væsentlig og varigt nedsat på grund af de beskrevne helbredsmæssige lidelser og behovet for skånehen-syn. Der er lagt vægt på de beskæftigelsesmæssige, sociale og hel-bredsmæssige forhold, som er beskrevet i indstillingen fra Rehabi-literingsteamet.
Det vurderes, at dine ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Yderligere vurderes, at alle relevante indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe dig i ordinær beskæftigelse, og at andre støtteforanstaltninger i form af personlig assistance, mentorstøtte, støtte efter servicelovens § 100 eller efter sygedagpengelovens § 56 ikke vil kunne medvirke til, at du kan varetage et arbejde på normale vilkår. Det vurderes, at din
15
arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat jf. § 70 a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grund af ovennævnte forhold, og at du er omfattet af personkredsen jf. lov om en aktiv beskæftigelses-indsats§ 2 nr. 7.
Det vurderes, at et velegnet fleksjob kan være inden for områder, hvor han arbejder med mennesker. 1ft. et kommende fleksjob vurderes det, at det vigtigste er, at de nødvendige skånehensyn tilgodeses.
Skånehensyn:
- Nedsat arbejdstid
- lngen tunge løft/skub
- Ingen stressbelastning
- Varierende arbejdsstillinger og opgaver
- Behov for struktur/skema/planlægning over faste opgaver
- Behov for hviledage mellemarbejdsdagene
- Adgang til mad og toilet”
Forklaringer:
Der er afgivet forklaring af Sagsøger.
Sagsøger har forklaret, at han mandag den 9. november 2009 mødte
ind på arbejde i børnehaven. Om formiddagen blev han kaldt ind til en samtale af sin leder. Lederen fortalte ham, at hun havde modtaget en klage over ham. Anklagen gik på, at han skulle have berørt et barns kønsdele. Lederen sagde, at hun var nødt til at tage anklagen alvorligt og tro på det, når der kom en sådan henvendelse. Han fik besked om, at han var fritstillet, indtil sagen var nærmere undersøgt. Han brød grædende sammen til mødet.
Han var væk fra arbejdet i to uger i alt. I den tid gik han i uvished om sagens videre forløb. Han fik at vide, at moren til barnet skulle interviewes af en psy-kolog, inden de ville finde ud af, om anklagen skulle politianmeldes. Han gik i baglås i den periode. Han tog hjem til sin far et par gange, men han kunne ikke holde ud til at være uden for sit eget hjem. Det meste af tiden sov og græd han. Han var bange for, at han ville blive hentet af politiet. Han havde tanker om, hvad der blev gjort mod personer, der var dømt for pædofili. Han var bange for ikke at blive hørt, og at han var dømt på forhånd uden at få lov til at forsvare sig. Om fredagen, ca. 4 dage efter samtalen med lederen, fik han at vide, at sa-gen ikke ville blive politianmeldt. Han fik aldrig at vide, at han var frikendt, så han vidste stadigvæk ikke, om sagen var lukket. Ugen efter blev han hjemme,
16
idet hans fagforening FOA og lederen havde indgået en aftale om det. FOA sag-de, at det var en solstrålehistorie, at han kom tilbage på samme arbejdsplads.
Det var svært for ham at komme tilbage på arbejde. I starten var han på nedsat tid og arbejdede 20 timer om ugen. Det var FOA og lederen, der sammen lavede en opstartsplan for ham, som han fulgte. Han var på fuld tid igen lige efter nyt-år i januar 2010. Han følte sig presset til at komme tilbage på fuld tid. Han knoklede sig selv på arbejde og kunne ikke foretage sig andet det år. Han gik bare på arbejde og sov, når han kom hjem. Han var ikke god til at pleje sig selv, og han fik ikke nok at spise.
Lederen begyndte i løbet af 2010 at opsætte regler, som kun gjaldt for ham. Han fik at vide, at han skulle blive på den side af børnehuset, hvor lederen kunne se ham sammen med børnene. Han måtte heller ikke være i et rum alene med børnene uden, at han havde informeret en kollega om det. Når han var på toi-letbesøg med børnene, skulle han give besked til en kollega, og døren skulle være åben. Det blev foreslået på et personalemøde, at han skulle fritages for toiletbesøg. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da det blev betragtet som en nød-vendig opgave. I stedet blev han overvåget og kontrolleret hver gang, han skul-le hjælpe et barn på toilettet.
Han gjorde alt for at have en normal adfærd i forhold til børnene, men han var selv hele tiden opmærksom på, hvordan hans adfærd kunne tolkes.
Han henvendte sig til lægen i oktober 2010, fordi han kastede op. Han havde både opstød og opkast. Han fik derfor udleveret medicin mod mavesyre i spise-røret. Han havde ikke spist i 14 dage på dette tidspunkt. Han ventede i lang tid med at gå til læge, fordi han ikke ville være til gene eller udstille sig selv. Han ved ikke, hvorfor det i lægenotatet fra 8. oktober 2010, ekstraktens side 37, er skrevet, at der var tale om diarré. Han var begyndt at kaste op inden den 8. ok-tober 2010. Nytårsaften 2009/2010 var første gang, han husker alvorlige opkast. Han var til en fest, hvor han kastede voldsomt op, og hvor han fik svedeture og mavekramper. Han fortalte ikke andre om anklagen. Han forsøgte selv at glemme det.
Hans samtaler med psykologen Person 1 blev afsluttet i december 2009. Psykologen vurderede, at han var i bedring. I den situation han stod i, kunne han vælge enten at flygte, eller at blive og kæmpe. Han valgte i samråd med FOA at blive på arbejdspladsen. Han bildte sig selv ind på det tidspunkt, at han fik det bedre. Efter han stoppede med samtalerne hos psykologen, fik han det igen dårligere. Han troede i starten, at han bare var træt og stresset, men hans hukommelse og koncentrationsevne begyndte at svigte. Han begyndte at føle det som overgreb mod sig selv at skulle møde op på arbejde hver dag. Han genoptog derfor samtalerne med Person 1 i oktober 2010.
17
I 2011 gik lederen af børnehaven på efterløn, og i et par måneder havde børne-haven ingen leder. Der blev ansat en ny midlertidig leder, som han i april ind-kaldte til et møde i samråd med FOA for at fortælle om sin situation, og at han var presset og havde det skidt. Han ville vide, hvad den nye leder vidste, og hvad hun tænkte om ham. Den nye leder var indstillet på, at de ikke skulle gøre yderligere i sagen.
I maj 2011 blev alle medarbejdere i børnehaven indkaldt til et ekstraordinært personalemøde, hvor de fik at vide, at børnehaven skulle nedlukkes. Han blev overrasket over beskeden, og han følte det som en belastning, at hans faste ram-mer og rutiner, som han ”overlevede i” skulle forsvinde. Han havde ikke noget liv ved siden af arbejdet. Hele hans omgangskreds var faldet fra. Han var stop-pet med at tage kontakt til andre folk. Umiddelbart efter mødet fik de at vide, at der var nogle af medarbejderne, der skulle fyres, og andre skulle omplaceres. Han fik først at vide, at han skulle fyres. En måned efter blev han tilbudt, at han kunne starte på en pædagogisk assistentuddannelse i stedet for at blive fyret. Han tog imod tilbuddet, da han altid har drømt om at blive pædagog. Han havde et stort behov for at tage kampen op med arbejdspladsen og bevise sin uskyld. Han håbede, at opstart på uddannelsen kunne blive et pusterum væk fra arbejdspladsen. Samtidig så han det som en god anledning til en naturlig overgang til at skifte arbejdsplads uden en fyring eller opsigelse. Han kunne ikke starte på uddannelsen alligevel, fordi han skulle være fyldt 25 år. Han blev derfor midlertidigt omplaceret til en anden børnehave, hvor han startede inden sommerferien i 2011.
Han henvendte sig til lægen den 18. juli 2011 og den 20. juli 2011. Begge gange havde han de samme symptomer med opkast og mavekramper. Lægen sagde til ham, at der skulle ske en forbedring af hans helbred inden kort tid, idet han ellers skulle indlægges. Samme dag, som han selv var ved læge den 20. juli 2011, blev hans far indlagt på sygehuset. Han fik senere samme dag at vide, at hans far var alvorligt syg.
Mens hans far var syg, formåede han at holde sammen på sig selv. Han kastede lidt op ind imellem, men han kontaktede ikke lægen for at få det stoppet. Hans far døde den 2. september 2011. Hans storebror var tovholder på alt det prak-tiske, også i forhold til bisættelsen, og han fulgte bare med. Det var også hans storebror, der stod for at få faren indlagt, og som tog plejeorlov.
Han blev sygemeldt fra sit arbejde den 12. september 2011. Han var begyndt at kaste op igen, og han kontaktede derfor lægen. Han var ved lægen den 16. sep-tember 2011, hvor han fortalte lægen, at han havde haft det dårligt hele tiden siden 2009, og at der igen var forværring. Han var stadig meget sårbar, fordi han konstant følte sig under mistanke. Forværringen havde ikke noget at gøre
18
med farens død. Lægen spurgte ham, hvordan han havde det efter farens død, og om han var i chok. Farens død var ikke et chok for ham, idet han godt vidste, hvilken vej det gik. Han savnede sin far, men det var ikke noget, han behøvede at gå til lægen med. Han deltog heller ikke i sorggruppe i forbindelse med fa-rens død.
Han besvarede spørgeskemaet til Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsbelastnin-gerne, ekstraktens side 173, med hjælp med FOA, som førte pennen. Han satte bare sin underskrift. Spørgsmål 4 var dårligt besvaret. De symptomer, der er beskrevet i skemaet, er alle kommet til efter anklagen i 2009. Ingen af sympto-merne var til stede i perioden 2007-2009.
Han besvarede spørgsmålene 7, 11 og 15 ud fra sin egen oplevelse af, at der var tale om følgelidelser, som havde forbindelse med den uberettigede anklage. FOA noterede hans ”sygdomsbillede” ned i skemaet. Han sørgede for at få alt med, da han var bange for at ”underinformere” . Han har været igennem mange lægelige udredninger for at finde en årsag til sine opkast. Lægerne har ikke kunnet finde årsagen, men de mener, at det kan skyldes emotionel-trigger peri-oder i hans liv.
Parternes synspunkter:
Advokat Kira Kolby Christensen har på vegne Sagsøger i påstands-dokumentet af 31. marts 2020, hvilket påstandsdokument er udarbejdet af Advokat fra samme advokatkontor, blandt andet anført følgen-de:
”INDLEDENDE BEMÆRKNINGER:
Det er ubestridt mellem parterne, at sagsøger har pådraget sig en arbejdsskade, der er anerkendt efter Arbejdsskadesikringsloven, og at denne anerkendte arbejdsskade har medført et varigt mén svarende til 8%, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 8. januar 2016 (bi-lag 14).
Det er endvidere ubestridt, at sagsøger efterfølgende har pådraget sig et betydeligt erhvervsevnetab, men der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, de aner-kendte arbejdsskadefølger har betydning for dette erhvervsevne-tab.
Efter Arbejdsskadesikringsloven gælder der en formodningsregel (§ 12, stk. 2), hvorefter et påvist tab af erhvervsevne antages at skyldes arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed ta-
19
ler herimod. Som anført af sagsøgte i dennes svarskrift, vedrører problemstillingen herunder, ”hvilken betydning Sagsøgers arbejdsskade, der medførte alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for ham, skal have for udmålingen af erhvervsev-netabet, når erhvervsevnetabet udløses af andre forhold, men arbejdsskadens følger har gjort ham mere sårbar. Spørgsmålet kan beskrives som et spørgsmål om, hvorvidt det afgørende er, hvad der er med til at ” fylde bægeret op ” , eller hvad der får ” bæ-geret til at flyde over ” ”.
ANBRINGENDER:
Sagsøger gør gældende,
at den anerkendte arbejdsskade og de deraf følgende væsentlige hel-bredsmæssige problemer, især navnlig i form af psykiske proble-mer, har væsentlig betydning for sagsøgers arbejdsophør og den efterfølgende nedsatte erhvervsevne, og at det ikke er godtgjort fra sagsøgtes side, at sagsøger ville have pådraget sig tilsvarende erhvervsevnenedsættelse, hvis ikke den anerkendte arbejdsskade var indtruffet.
Det gøres herunder gældende,
at det forhold, at sagsøger også forud for de psykiske belastninger, der førte til anerkendelse af arbejdsskaden, har haft perioder med opkastninger og maveproblemer, IKKE på nogen måde kan udgø-re et bevis for, at sagsøger uafhængigt af arbejdsskaden ville have pådraget sig forværring af disse gener, der ville have medført no-get erhvervsevnetab af betydning, endsige at dette fuldt ud ville have medført det erhvervsevnetab, sagsøger nu efter skaden har pådraget sig.
Sagsøger gør endvidere gældende,
at det forhold, at sagsøger har pådraget sig andre helbredsmæssige gener, og herunder diskusprolaps, uafhængig af de arbejdsmæssi-ge belastninger, IKKE udgør noget bevis for, at sagsøger uafhæn-gigt af følgerne efter den anerkendte arbejdsskade ville have på-draget sig tilsvarende erhvervsmæssige begrænsninger;
at sagsøger således har bevist, at sagsøgte således ikke har ført bevis for, at langt den overvejende del af det påviste erhvervsevnetab er opstået, eller ville være opstået, uafhængigt af følgerne af den an-
20
erkendte arbejdsskade, og at det derfor er godtgjort, at i hvert fald en del af det samlede erhvervsevnetab, herunder mere end en ba-gatelgrænse og dermed mere end 15%, må antages at skyldes ar-bejdsskaden, idet sagsøgte ikke har ført bevis for det modsatte, og at sagen derfor dernæst efterfølgende skal hjemvises med henblik på udmåling af størrelsen af det samlede erhvervsevnetab.”
Kammeradvokaten v/advokat Inge Houe har på vegne Ankestyrelsen i sit på-standsdokument af 1. april 2020 blandt andet anført følgende:
”2. ANBRINGENDER
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2016 (bilag 18).
Efter arbejdsskadesikringsloven § 12, stk.1, fastsættes erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 på grundlag af arbejdsskadens føl-ger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstæn-dighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.
Efter stk. 2 anses et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, med-mindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
Det gøres gældende, at overvejende sandsynlighed taler imod, at Sagsøgers erhvervsevnetab skyldes arbejdsskaden.
Arbejdsskaden påførte Sagsøger et varigt mén på 8 %. Der er således ikke uenighed om, at Sagsøger har hel-bredsmæssige følger af arbejdsskaden.
Sagsøger genoptog imidlertid arbejdet, og inden ud-gangen af 2009 arbejdede han på ny fuld tid og uden skånevilkår. Han vedblev hermed i en periode på ca. 1½ år og demonstrerede herved, at han - til trods for de helbredsmæssige følger - kunne klare sig erhvervsmæssigt.
Erhvervsevnetabet skyldes derimod en række konkurrerende for-hold, som er uden sammenhæng med arbejdsskaden:
På et ekstraordinært personalemøde medio maj 2011 blev det meddelt, at Institution 1, hvor Sagsøger ar-
21
bejdede, skulle lukke, og at de fleste medarbejdere ville blive om-placeret, mens enkelte medarbejdere ville blive afskediget. Sagsøger har forklaret, at meddelelsen kom pludseligt og var chokerende (bilag 4, side 4).
Krisepsykologen vurderede, at det ” kan ikke udelukkes, at meddelelse medio maj om ændringer på arbejdspladsen har en negativ effekt på Sagsøgers symptombillede” (bilag 1, side 2).
Efter det ekstraordinære personalemøde medio maj 2011 gik Sagsøger i uvished i 1½ måned. Han følte sig i denne periode meget belastet af uvisheden og af manglende forståelse fra den nye leders side (bilag 4, side 4). I juni 2011 han fik at vide, at han var en af de medarbejdere, der ville blive afskediget (bilag 1, side 3). Idet Institution 1 lukkede inden udløbet af Sagsøgers opsigelsesperiode, blev han overflyttet til en anden børnehave, Institution 2 (bilag 1, side 3).
Det blev aftalt, at Sagsøger kunne starte på uddannel-sen som pædagogisk assistent (bilag 4, side 4). Aftalen var, at Sagsøger skulle være ansat i Institution 2, indtil han kunne påbegynde et uddannelsesforløb, og at uddannelses-forløbet skulle finansieres af arbejdspladsen. Sagsøger var på dette tidspunkt 24 år gammel.
Aldersgrænsen for ansøgning om optagelse på Pædagogisk Assi-stentuddannelse var 25 år. Han kunne derfor ikke påbegynde ud-dannelsesforløbet som forventet. Der var dernæst uvished om, i hvilken børnehave han skulle arbejde, men aftalen blev, at han skulle arbejde i en skovbørnehave i By i ca. ½ år, indtil han var fyldt 25 år og dermed kunne søge om optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse (bilag 1, side 3).
Sagsøgers far blev pludseligt alvorligt syg i sommeren 2011 og døde efter 1½ måneds sygdom. På dette tidspunkt blusse-de Sagsøgers mave-tarm-gener voldsomt op. Han hav-de opkastninger 50-60 gange dagligt, han følte sig stresset, trist og ked af det, han kunne ikke sove, han var opgivende og fik tanker om selvmord, men fandt ud af at det ikke var løsningen for ham. Han var helt energiforladt, sad og stirrede ud i luften, opsøgte ik-ke kammerater og fik influenzalignende symptomer (bilag 8, side 5).
22
Sagsøger sygemeldte sig den 12. september 2011. I peri-oden lige efter sygemeldingen tiltog Sagsøgers fysiske og psykiske symptomer (bilag 16, side 7).
I et notat af 16. september 2011 fra Sagsøgers egen læ-ges journal fremgår, at i der forbindelse med Sagsøgers fars død var sket en forværring af Sagsøgers opkastnin-ger (bilag 2, side 2 og side 3).
Sagsøger var i perioden fra den 16. september 2011 til den 15. oktober 2012 til flere undersøgelser og var også indlagt på hospital på grund af perioder med opkast og mavesmerter (bilag 4, side 4). Der blev konstateret mavesår (bilag 4, side 4). Han ople-vede desuden tiltagende gener i form af stikkende fornemmelser i brystet, kramper og øgede smerter i musklerne samt debut af al-vorlig astmalidelse (bilag 4, side 5). Sagsøger var også indlagt grundet smerter fra venstre pung og navlebrok (bilag 4, side 4).
Krisepsykologen noterede, at Sagsøger i september og oktober 2011 oplevede følgende nye symptomer: ” stikken i brystet og i siden, betydeligt vægttab pta øget madindtag, periodisk opkastning med mellem 15 og 25 opkastninger pr. gang. Det medfører gener i form af en oplevelse af, at huden i halsen brænder/ætses. Kramper og øgede smerter i musklerne. Alvorlige astmaanfald opstår som nyt symptom” (bilag 1, side 3).
Sagsøger har beskrevet, at han udviklede årebrok i 2011-2012 i forbindelse med, at han deltog i styrketræning tilbudt af jobcenteret (bilag 16, side 6). Han var i foråret 2012 til flere un-dersøgelser vedrørende navlebrok og smerter fra venstre pung (bi-lag 4, side 6 og side 7).
Sagsøger blev opsagt med fratræden den 31. marts 2012 grundet sygefravær siden den 12. september 2011 (bilag 4, side 2) og startede derfor ikke i skovbørnehaven i By.
Det er disse efterfølgende belastninger, der er årsag til, at Sagsøger blev sygemeldt den 12. september 2011 og ikke længe-re kunne klare sig erhvervsmæssigt.
Hertil kommer, at Sagsøger i november 2014 fik en dis-kusprolaps medførende smerter, stivhed og låsningstilfælde (bilag 16, side 6).
23
Af erklæring af 23. august 2016 vedrørende arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse fra Viborg Kommune fremgår videre, at Sagsøger havde en kompleks sygehistorie med flere elementer. Foruden Cyclic Vomiting Syndrom, årebrok og dis-kusprolaps nævnes det, at Sagsøger havde søvnapnø og anvendte CPAP-apparat. Sagsøger fortalte, at han var udredt for søvnapnø, men at han ikke havde fået stillet diagnosen søvnapnø (bilag 16, side 2).
Det forhold, at arbejdsskaden måtte have gjort Sagsøger sårbar, indebærer ikke, at der er ret til erstatning for erhvervsev-netab, da det er de konkurrerende omstændigheder, der forårsa-ger tabet.
Til støtte for påstanden om hjemvisning gøres det gældende, at retten, hvis man finder, at Sagsøger er berettiget til er-statning for erhvervsevnetab, må hjemvise sagen, så Ankestyrel-sen kan udmåle dels det samlede tab, dels tabet som følge af ar-bejdsskaden samt tilkendelsestidspunktet.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat:
Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse af 19. oktober 2016, hvor Ankestyrelsen vurderede, at arbejdsskaden ikke havde nedsat Sagsøgers erhverv-sevne med 15 % eller derover, vægt på, at der var andre årsager til Sagsøgers helbredsmæssige forhold end følger efter arbejdsskaden.
Ankestyrelsen lagde vægt på det tidsmæssige forløb efter arbejdsskaden, idet det blev anført, at sygdommen måtte anses for opstået i tilknytning til de påstå-ede krænkelser, der blev fremsat første gang den 9. november 2009, og at Sagsøger efter oplysningerne fra psykolog Person 1 i før-ste omgang blev sygemeldt, men at Sagsøger inden årsskiftet var til-bage i arbejdet på fuld tid og normale vilkår, hvilket Sagsøger var i hele 2010 og indtil sommeren 2011. Det blev endvidere tillagt betydning, at Sagsøger medio maj fik besked om, at børnehaven skulle lukke og efter en ventetid på 5-6 uger, at Sagsøger var blandt de medarbejde-re, der ikke ville blive omplaceret, men i stedet ville Sagsøger blive fyret. Umiddelbart herefter fik Sagsøger meddelelsen om sin fars sygdom, og efter kort tids sygdom døde faderen den 2. september 2011. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at Sagsøger omkring dette tidspunkt
24
led af en række symptomer på somatisk sygdom, såsom opkastninger, vægttab og astmaanfald.
På dette grundlag vurderede Ankestyrelsen, at forløbet viste, at Sagsøger kunne arbejde på fuld tid med arbejdsskadens følger, og at det var efter-følgende forhold, opsigelsen og Sagsøgers fars død kombineret med de mange somatiske sygdomme, der med overvejende sandsynlighed medførte sygemeldingen og efterfølgende overgang til sygedagpenge.
Det må efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Sagsøger og de lægelige oplysninger, lægges til grund, at Sagsøger, efter at arbejds-skaden var sket, formåede at bestride sit arbejde i børnehaven på fuld tid i en meget lang periode på omkring halvandet år. Efter at have fået meddelelse om børnehavens lukning og faderens sygdom, blussede Sagsøgers mave-tarm-gener voldsomt op, og han havde opkastninger 50-60 gange dagligt. Han måtte derfor sygemelde sig.
Det må ligeledes lægges til grund, at de somatiske sygdomme, som Sagsøger på det tidspunkt blev ramt af i et ikke ubetydeligt omfang, var en medvirkende årsag til sygemeldingen, og at disse sygdomme ikke var forårsa-get af arbejdsskaden.
Som det fremgår af erklæring af 23. august 2016 vedrørende arbejdsmarkedsret-tet psykologisk undersøgelse fra Viborg Kommune, havde Sagsøger en kompleks sygehistorie med flere elementer. Foruden Cyclic Vomiting Syn-drom, årebrok og diskusprolaps nævnes det, at Sagsøger havde søv-napnø.
I den lange periode, hvor Sagsøger arbejdede på fuld tid, fremsatte han ikke noget krav eller rettede nogen forespørgsel om økonomisk kompensa-tion for de erhvervsmæssige følger af sin arbejdsulykke, men brugte sine kræf-ter på at passe sit arbejde.
På denne baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at det er bevist af Ankestyrelsen, at det må anses for overvejende sandsynligt, at arbejdsskaden ikke havde nedsat Sagsøgers erhvervsevne med 15 % eller derover, og retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurde-ring.
Retten tager derfor Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens værdi, forløb og udfald skal FOA Fag og Arbejde, som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med i alt
25
60.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift med moms, da Anke-styrelsen ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.
FOA Fag og Arbejde skal som mandatar for Sagsøger, til sagsøgte betale sagsomkostninger med 60.000 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
