Sag om, hvorvidt deklarationer lyst på nogle ejendomme i forbindelse med anbringelsen af ledninger indebærer, at gæsteprincippet er fraveget. Vejdirektoratet overtog de pågældende ejendomme ved ekspropriation med det formål at opføre en motorvej mellem Herning og Holstebro og indtrådte hermed i de tidligere ejeres rettigheder og forpligtelser

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 29. januar 2021

Sag BS-44722/2018-VLR

(7. afdeling)

Vejdirektoratet

(advokat Sarah Jano og advokat Stig Grønbæk Jensen)

mod

Vestforsyning A/S

(advokat Lasse Møller)

og

Sag BS-30445/2019-VLR

(7. afdeling)

Vejdirektoratet

(advokat Sarah Jano og advokat Stig Grønbæk Jensen)

mod

Vestforsyning Spildevand A/S

(advokat Lasse Møller)

og

Vestforsyning Vand A/S

(advokat Lasse Møller)

og

2

Vestforsyning Varme A/S

(advokat Lasse Møller)

Landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Eva Staal og Lasse K. Svensson (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.

Sagen BS-44722/2018 er anlagt ved Retten i Horsens den 14. februar 2018. Ved kendelse af 16. november 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

BS-30445/2019 er anlagt ved adcitationsstævning af 4. juli 2019 ved Retten i Hor-sens, og denne sag blev dagen efter af byretten også henvist til behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen BS-44722/2018-VLR har været behandlet af Statsekspropriationskommis-sionen for Jylland, der afsagde kendelse den 23. november 2016, og af Taksa-tionskommissionen for Nord- og Midtjylland, der den 30. august 2017 sendte sin kendelse til parterne.

Påstande

Sagsøgeren, Vejdirektoratet, har i BS-44722/2018-VLR nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte, Vestforsyning A/S, skal anerkende, at Vestforsyning A/S skal afholde udgifterne forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder i forhold til led-ningerne benævnt item nr. VF23, VF24, VF25, VF26, VF41, VF48 og VF53 i aftale om den tekniske løsning af november 2014 indgået mellem Vestforsyning A/S og Vejdirektoratet i forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebro-motorvejen.

Vejdirektoratet har i BS-30445/2019 over for de adciterede, Vestforsyning Spil-devand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S, nedlagt føl-gende sideordnede påstande:

1. Vestforsyning Spildevand A/S skal anerkende, at Vestforsyning Spildevand A/S skal afholde udgifterne forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder i forhold til ledningerne benævnt item nr. VF24 og VF25 i aftale om den tekni-ske løsning af november 2014 indgået mellem Vestforsyning A/S og Vejdirekto-ratet i forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebromotorvejen, hvis Vestforsyning A/S i Vestre Landsrets sag BS-44722/2018-VLR måtte blive frifun-det som følge af, at Vestforsyning A/S ikke er rette sagsøgte.

3

2. Vestforsyning Vand A/S skal anerkende, at Vestforsyning Vand A/S skal af-holde udgifterne forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder i forhold til ledningerne benævnt item nr. VF26, VF41, VF48 og VF53 i aftale om den tek-niske løsning af november 2014 indgået mellem Vestforsyning A/S og Vejdirek-toratet i forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebromotorvejen, hvis Vestforsyning A/S i Vestre Landsrets sag BS-44722/2018-VLR måtte blive frifundet som følge af, at Vestforsyning A/S ikke er rette sagsøgte.

3. Vestforsyning Varme A/S skal anerkende, at Vestforsyning Varme A/S skal afholde udgifterne forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder i forhold til ledningen benævnt item nr. VF23 i aftale om den tekniske løsning af novem-ber 2014 indgået mellem Vestforsyning A/S og Vejdirektoratet i forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebromotorvejen, hvis Vestforsyning A/S i Vestre Landsrets sag BS-44722/2018-VLR måtte blive frifundet som følge af, at Vestforsyning A/S ikke er rette sagsøgte.

Sagsøgte, Vestforsyning A/S, og de adciterede, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning vand A/S og Vestforsyning Varme A/S, har påstået frifindelse.

Sagerne har været behandlet sammen med sagerne BS-44723/2018-VLR og BS-44725/2018-VLR.

Sagsfremstilling

Ved lov nr. 1608 af 26. december 2013 blev lov om anlæg af Holstebromotorvej-en vedtaget. Holstebromotorvejen er en 39 km lang motorvej mellem Holstebro og Herning.

Den 19. marts 2013 henvendte Vejdirektoratet sig i sin egenskab af graveaktør til Ledningsejerregisteret, LER, med en graveforespørgsel om ledningsejere i motorvejsområdet og fik bl.a. oplyst, at Vestforsyning A/S var ledningsejer.

Vestforsyning A/S er holdingselskab for de i juni 2002 stiftede selskaber, Vest-forsyning Varme A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Spildevand A/S.

De enkelte forsyningsselskaber blev stiftet ved apportindskud af de af Holste-bro Kommune drevne virksomheder med tilhørende aktiver og passiver pr. 1. januar 2002.

I forbindelse med etableringen af motorvejen var det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder i forhold til blandt andet de i sagen omhandlede 7 ledninger, VF23, VF,24, VF25, VF26, VF41, VF48 og VF53, og arbejdet i forbindelse med disse kostede samlet 2.181.105 kr.

4

VF23 er en fjernvarmetransmissionsledning, VF24 er en regnvandsledning, VF25 er en spildevandsledning og VF26 er en vandledning. Disse ledninger er omfattet af en deklaration tinglyst den 26. august 1993. For ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 var der ved etableringen sammenfald mellem grundejer og ledningsejer.

VF41 er en vandledning og VF48 er en spildevandsledning, og disse ledninger er omfattet af enslydende deklarationer tinglyst henholdsvis den 20. juni 1979 og den 20. december 1989.

VF53 er en vandledning, og ledningen er omfattet af deklarationer tinglyst den 24. september 1979, den 2. marts 1984 og den 30. oktober 2000. Deklarationerne tinglyst i 1979 og 1984 er enslydende med deklarationerne vedrørende VF41 og VF48.

Alle deklarationer er stiftet på privatretligt grundlag.

Vejdirektoratet og Vestforsyning A/S var enige om, hvilke tekniske løsninger, der skulle udføres på de enkelte ledninger som følge af motorvejsprojektets gennemførelse, og der blev indgået aftaler herom i november 2014 for så vidt angik strækningen mellem Holstebro og Aulum. Parterne var uenige om, hvem der skulle betale for ledningsarbejderne, og parterne indgik i september 2016 en refusionsaftale.

Ved deklarationen tinglyst den 26. august 1993 på bl.a. matr. nr. 7 a Måbjerg, Holstebro Jorder, der er blevet berørt af motorvejsprojektet, udlagde Holstebro Kommune et ”ledningsareal og kabelbælte” på areal tilhørende kommunen til fremtidig etablering og opretholdelse af ”ledninger og kabler med tilhørende installationer” . Efter deklarationen, var det ”Holstebro Kommunale Forsynings-sektor (Brugsvand og Fjernvarme), Holstebro Kommunale Miljøvirksomheder (Regn og Spildevand), Nordvestjysk Elforsyning (El), Naturgas Midt/Nord (Gas), Jydsk Telefon A/S (Telefon og Kabel TV) og Vestkraft I/S (Stærkstrøm)” , der fik ret til etablering af anlæg. Det fremgår endvidere af deklarationen, at an-læg i ledningsarealet og kabelbæltet til enhver tid skal henligge uforstyrret, og at personale fra de i deklarationen nævnte forsyningsselskaber til enhver tid har ”ret til fri og uhindret adgang til i tjenstligt anliggende at foretage eftersyns- og fornyelses- samt vedligeholdelsesarbejder” .

Det fremgår af tinglysningsrids til deklarationen – udarbejdet af landinspektør Vidne 2 – at ledningsarealet har en bredde på 16,00 m.

Forsyningsselskaberne fik efter deklarationen følgende rettighed:

5

”Der må til enhver tid uden vederlag foretages opgravning for reparation og/eller fornyelse af de i ledningsarealet værende ledninger og kabler, li-gesom der til enhver tid uden vederlag må etableres nye ledninger og kab-ler i ledningsarealet.”

Endvidere fremgår det af deklarationen, at ledningsarealet på bl.a. matr. nr. 7 a:

”…må udnyttes som græsareal eller til dyrkning af afgrøder, herunder be-handling med normale markredskaber.

På ledningsarealet må intet iværksættes, der kan være til hinder for led-ningernes og kablernes beståen, herunder opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, dræning, grubning, beplantning med træer med dybtgående rødder, opgravning, udgravning og opfyldning.”

Deklarationerne, der omfatter VF41 og VF 48, er aftaler mellem Holstebro Kom-mune og de lodsejere på hvis ejendomme, deklarationerne er tinglyst. Deklarationerne giver kommunen ret til at have ledningerne ”liggende i jorden i tracé” , og det fremgår, at kommunen eller andet vedkommende personel ”skal i tjenstligt anliggende have fri og uhindret adgang til vandledningen med værk-tøj og materiel.”

Om arealejernes anvendelse af deres ejendom fremgår:

”Uden forudgående anmeldelse til Holstebro Kommune må omhandlede arealer udnyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med nor-male markredskaber. Ved andre arbejder i nærheden af vandledningen, f.eks. dræning, plantning, opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, hvorved der kan være fare for beskadigelse af vandlednin-gen, skal anmeldelse om arbejdet foretages mindst 8 dage før dets påbe-gyndelse til Holstebro Kommune, der så for egen regning træffer de nød-vendige foranstaltninger til sikring af vandledningen.”

Om betaling af erstatning til arealejerne fremgår:

”Ejernes anvisninger vedrørende færdslen på ejendommen skal efterkom-mes, og der ydes erstatning for eventuelle forvoldte skader. Erstatning for eventuelle markskader i forbindelse med fremføring af vandledningen, herunder udgifterne ved retablering af ledningsanlæg og hegn godtgøres af Holstebro Kommune.

Udgifterne ved udbedringen af skader, som først kommer for dagen på et senere tidspunkt, godtgøres ligeledes, såfremt skaderne er forvoldt ved vandlednings etablering. ”

6

Deklarationerne, der omfatter VF53, tinglyst i 1979 og 1984 er enslydende med deklarationerne vedrørende VF41 og VF48. For så vidt angår deklarationen tinglyst i 2000 er den en aftale mellem Holstebro Kommune og de lodsejere på hvis ejendomme, deklarationen er tinglyst. Det fremgår af deklarationen, at ”vandforsyningsledningen skal til enhver tid tåles og respekteres og have lov til at henligge uforstyrret” , samt at kommunen ”skal have ret til adgang til efter-syn af ledningen samt til at foretage udskiftning, vedligeholdelses- og repara-tionsarbejder deraf i det omfang og på det tidspunkt, det skønnes nødvendigt, herunder også at foretage nødvendige opgravninger.” Om arealejernes anven-delse af deres ejendomme fremgår det samme som i deklarationerne vedrøren-de VF41 og VF48.

Om betaling af erstatning til arealejerne fremgår:

”De ulemper, som er forbundet med færdsel samt foretagelse af almindeli-ge eftersyn og udførelse af vedligeholdelsesarbejder, skal tåles uden er-statning, hvorimod der for eventuelt forvoldt skade, ydes erstatning, hvis størrelse i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af en af hver af parterne udmeldt opmand, alt i henhold til reglerne i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.”

For ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 er der ikke betalt erstatning, mens dette er tilfældet for ledningerne VF41, VF48 og VF53. Det fremgår af aftalerne om ydelse af erstatning, at erstatningerne er ydet til fuld og endelig afgørelse for ledningernes placering på de pågældende matrikelnumre.

Vedrørende ledning VF41 fremgår det af aftaler af 6. august 1979, at der er ud-betalt i alt 4.576 kr. i erstatning til arealejeren (matr.nr. 2a Sønderlund, Holste-bro Jorder) samt i alt 5.368 kr. i erstatning til arealejeren (matr.nr. 16g Sønder-lund, Holstebro Jorder).

Vedrørende ledning VF48 fremgår det af aftale af 13. december 1989, at der er udbetalt i alt 1.999,50 kr. i erstatning til arealejeren (matr. nr. 7a Den sydøstlige Del, Mejrup) opgjort som henholdsvis 1.617 kr. i deklarationserstatning og 387 kr. i anden erstatning (hvilket i aftalen er opgjort til i alt 1.999,50), og af aftale af 13. januar 1989 fremgår det, at der er udbetalt i alt 9.174,30 kr. i erstatning til arealejeren (matr. nr. 8a Den sydøstlige Del, Mejrup) opgjort som henholdsvis 4.752,30 kr. i deklarationserstatning, 4.122,- kr. i afgrødeerstatning samt 300,- kr. i anden erstatning.

Vedrørende ledning VF53 fremgår det af:

1) aftale af 17. september 1979, at der er udbetalt i alt 1.338,75 kr. i erstatning til arealejeren (matr. nr. 3d Havris Tvis),

7

2) aftale af 12. marts 1984, at der er udbetalt i alt 1.905,50 kr. i erstatning til area-lejeren (matr. nr. le Skautrup, Tvis) opgjort som henholdsvis 1.219,20 kr. i dekla-rationserstatning og 685,80 kr. i anden erstatning,

3) aftale af 12. marts 1984, at der er udbetalt i alt 4.155 kr. i erstatning til areale-jeren (matr. nr. 2b Havris, Tvis) opgjort som henholdsvis 2.659,20 kr. i deklara-tionserstatning og 1.495,80 kr. i afgrødeerstatning,

4) aftale af 12. marts 1984, at der er udbetalt i alt 710 kr. i erstatning til arealeje-ren (matr. nr. 2a Solds, Tvis) opgjort som henholdsvis 454,40 kr. i deklaration-serstatning og 255,60 kr. i afgrødeerstatning, og

5) aftale af 6. oktober 2000, at der er udbetalt i alt 1.901.20 kr. i erstatning til are-alejeren (matr. nr. 3d Havris og 2c Solds, Tvis) opgjort som henholdsvis 853,20 kr. i deklarationserstatning (360 meter x 2,37 kr.) samt 378 kr. i afgrødeerstat-ning (540 meter x 0,70 kr.).

I de fleste af aftalerne (bortset fra aftalerne for ledningen VF41 og aftalen af 6. oktober 2000 for ledningen VF53) fremgår det, at beløbene er udregnet på bag-grund af "Landboorganisationernes regler for nedgravning af telekabler i land-brugsjord."

Erstatningsfastsættelse efter landsaftalerne baserer sig på standardiserede prin-cipper og takster i forbindelse med anbringelse af forsyningsanlæg i landbrugs-jord, og på teleforsyningsområdet har landsaftalerne eksisteret siden slutningen af 1960'erne. I forbindelse med indgåelse af nye aftaler på årsbasis reguleres taksterne, men principperne for erstatningsfastsættelsen er de samme. Systemet er almindeligt brugt også på andre forsyningsområder end teleforsyningsområ-det, og der eksisterer således landsaftaler mellem landbrugsorganisationerne og henholdsvis vand- og spildevandsforsyningsselskaberne om vand og spilde-vandsanlæg i landbrugsjord.

Af landsaftalerne for 1979, 1984, 1989 og 2000, som er de år, hvor aftalerne om erstatning er indgået, fremgår (bortset fra den årlige regulering af takster) følgende om erstatningsbetaling:

"Ved fremføring af telekabler gennem privat jord pålægges der ejendom-men en servitut i form af den som bilag 1 viste deklaration.

For anbringelse af kablerne og servitutpålæggelse ydes der en engangser-statning på kr. 6,45 pr. lb. m kabelrende. Derudover udbetales et grundbe-løb på kr. 387,00 pr. lodsejer. Beløbene gælder for aftaleåret 1989. Beløbene gælder for fremføring gennem landbrugsjord."

Sagens behandling ved de takserende myndigheder

Sagen blev forelagt Statsekspropriationskommissionen for Jylland, der afholdt forretning den 22. og 23. november 2016. Ekspropriationskommissionen fandt,

8

at de i sagen omtvistede ledninger ikke er omfattet af gæsteprincippet, og at Vejdirektoratet derfor skal afholde udgifterne til de gennemførte ledningsarbej-der.

Ekspropriationskommissionens kendelse hviler for så vidt angår ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 navnlig på følgende begrundelse:

"Henset til deklarationsarealets karakter som et ledningsareal og kabelbæl-te til flere forskellige ledninger, hvori fremtidige ledninger og kabler kan anlægges uden vederlag og henset til restriktionerne i medfør af deklara-tionen, herunder forbud mod opførelse af bygninger, begrænsninger i be-plantning i forhold til træer og forbud mod dræning og grubning, udgrav-ning, opgravning og opfyldning, finder kommissionen, at deklarationen er så restriktiv, at ledningsejeren de facto kan udøve en ejers rådighed over arealet udlagt til kabelbælte, hvorved deklarationen går videre end en sædvanlig beskyttelsesdeklaration, således at der ved tinglysningen af de-klarationen er sket en fravigelse af gæsteprincippet."

For så vidt angår ledningerne VF41, VF48 og VF53 hviler Ekspropriationskom-missionens kendelse navnlig på følgende begrundelse:

"På baggrund af deklarationens ordlyd og de restriktioner, som deklara-tionen medfører i arealejerens brug af arealet samt herunder det forhold, at ledningsejeren har betalt et vederlag i forbindelse med placeringen af ledningen på ejendommen, finder kommissionen, at ledningsejeren har løftet bevisbyrden for, at ledningen er beliggende på ejendommen på vil-kår bedre end gæstevilkår. Anlægsmyndigheden skal således afholde ud-gifterne forbundet med ledningsomlægningen.

Kommissionen har ikke fundet, at det forhold, at det af deklarationen fremgår, at ledningsejeren for egen regning vil træffe de fornødne foran-staltninger til sikring af kabler ved arealejerens arbejder i nærheden af kablet, kan føre til et andet resultat.

Kommissionen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at deklaratio-nen forholder sig til tiltag, hvormed ledningsejer for egen regning skal sik-re kablet ved arbejder i nærheden af kablet og ikke i forhold til egentlige ledningsarbejder på kablet som følge af arealejerens ændrede anvendelse af arealet."

Vejdirektoratet indbragte Ekspropriationskommissionens kendelse for Taksa-tionskommissionen for Nord- og Midtjylland, der efter afgivelse af skriftlige indlæg afholdt forretning i sagen den 9. juni 2017, hvorefter Taksationskommis-sionens kendelse blev fremsendt til Vejdirektoratet den 30. august 2017.

9

Taksationskommissionen fandt, at de omtvistede ledninger ikke er omfattet af gæsteprincippet, og at Vejdirektoratet derfor skal afholde udgifterne til led-ningsarbejderne.

For så vidt angår ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 tiltrådte Taksations-kommissionen Ekspropriationskommissionens kendelse med tilhørende be-grundelse.

For så vidt angår ledningerne VF41, VF48 og VF53 hviler Taksationskommissio-nens kendelse navnlig på følgende begrundelse:

"Højesteret har i nyere domme (f.eks. U2009.2978H og U2015.2854H) kon-sekvent anvendt følgende formulering vedrørende gæsteprincippet: "Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder an-vendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbrin-ge en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt."Som det fremgår, er der tale om en udfyldende regel, dvs. en regel, der gælder, hvis ikke andet er aftalt, herunder fremgår af deklarationer eller servitutter, eller på anden måde bestemt.

Som det ligeledes fremgår, er det efter Højesterets opfattelse væsentligt, om der er betalt vederlag, ligesom det skal bemærkes, at Højesteret alene anvender udtrykket "givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejen-dom", hvilket må forstås som accept af, at en ledning føres hen over ejen-dommen (typisk i et ledningstrace). Højesteret nævner ikke andre kriterier som f.eks., at der er givet særskilt erstatning for et servitutareal/deklara-tionsareal ved siden af ledningstraceet.

Det er Taksationskommissionens almindelige indtryk, at Højesteret med den citerede formulering har tilsigtet at give gæsteprincippet et klart og enkelt indhold, som gør gæsteprincippet nemt at håndtere og velegnet til at bringe klarhed i tvivlssituationer.

I dommen U2015.2854H undersøger Højesterets flertal, om deklarationen kan fortolkes således, at den indebærer en fravigelse af gæsteprincippet, men kommer til, at dette ikke er tilfældet, bl.a. fordi aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt må undergives en indskræn-kende fortolkning, når arealejeren ikke har modtaget vederlag.

Med disse bemærkninger tiltræder taksationskommissionen ekspropria-tionskommissionens kendelse med tilhørende begrundelse."

Forklaring

Landinspektør Vidne 2 har forklaret, at han blev uddannet som lan-dinspektør i 1961. Han startede en landinspektørpraksis i By i 1964, og den drev han til 2000, hvor hans søn overtog virksomheden, og hvor han blev

10

ansat som seniorlandinspektør. Da han drev sin selvstændige virksomhed, eksi-sterede Vestforsyning A/S ikke. Han husker udmærket deklarationen fra 1993, som han udfærdigede i forbindelse med projekteringen af kraftvarmeværket, Måbjergværket. Han fik at vide, at der skulle placeres ledninger på sydsiden af Hjermvej i en lige linje fra kraftvarmeværket til Hjerm. Under opførelsen af kraftvarmeværket blev alle ledningerne placeret i det 16 meter brede areal, der var udlagt som ledningsareal. Arealet skulle sikre mange slags ledninger til og fra kraftvarmeværket og også fremtidige ledninger. Bygherren havde bedt ham sørge for, at deklarationen sikrede ledningernes beståen, og at ledningerne til enhver tid kunne henligge uforstyrret. Det var hensigten, at grundejeren ikke senere skulle kunne forlange ledningerne flyttet. Man kunne have udmatrikule-ret arealet og overdraget det til kraftvarmeværket, så det blev en del ad kraft-varmeværkets ejendom.

Anbringender

Vejdirektoratet har anført, at Vestforsyning A/S er rette sagsøgte, da de er adressat for Taksationskommissionens afgørelse og under hele sagsbehandlin-gen for de takserende myndigheder uden nogen form for indsigelse har optrådt som ledningsejer, har indgået aftaler samt har modtaget erstatning og godtgø-relse. Vestforsyning A/S fremstår som ledningsejer i Ledningsejerregisteret og burde som en del af samme koncern som de underliggende forsyningsselskaber have været nærmest til at kende og informere om det korrekte ejerskab.

Såfremt Vestforsyning A/S bliver frifundet, må det have omkostningsmæssig betydning, at Vestforsyning A/S ved sin adfærd har foranlediget sagsanlægget mod dem.

Vejdirektoratet har overordnet gjort gældende, at de omtvistede ledninger alle er omfattet af gæsteprincippet, hvorfor betalingsforpligtelsen for udgifter til ledningsarbejder gennemført i forbindelse med etablering af Holstebromotor-vejen påhviler ledningsejer.

For så vidt angår ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 er der ikke for disse betalt vederlag i forbindelse med anbringelsen, og gæsteprincippet er ikke fra-veget efter ordlyden af ledningsdeklarationen, ligesom denne ikke er mere re-striktiv end den, der fremgik af sagen om Vintapperrampen (UfR 2015.2564H), da der er tale om en beskyttelsesdeklaration. Den omstændighed, at der ved ledningsdeklarationen er blevet udlagt et ledningstracé, ændrer ikke herpå.

Sammenfaldet mellem grundejer og ledningsejer har ikke betydning, da dekla-rationen også hjemler andre ret til ledningsnedlæggelse. Under alle omstændig-heder er ejersammenfaldet ophørt ved selskabsudskillelsen i 2002, og de om-handlede ledninger er herefter blevet omfattet af gæsteprincippet, medmindre parterne har aftalt andet.

11

For så vidt angår ledningerne VF41, VF48 og VF53 medfører den omstændig-hed, at der er betalt erstatning, ikke i sig selv, at gæsteprincippet er fraveget, da man som ledningsejer alene kan opnå den retsstilling, der følger af retsgrundla-get.

Disse ledningsdeklarationer pålægger ikke arealejerne rådighedsbegrænsnin-ger, og der er ikke i forbindelse med disse deklarationer udlagt et deklarations-areal. De omhandlede ledningsrestriktioner giver således ledningsejerne en sva-gere retsstilling end den, der behandlet i Vintapperrampesagen. En ordlydsfor-tolkning fører til, at ledningsejeren ikke er tillagt rettigheder, der går videre end dennes almindelige tilstedeværelsesret og det retsgrundlag, der følger af gæste-princippet.

De betalte vederlag er ikke servituterstatninger for varig værdiforringelse, men betaling, der vedrører etablering og ledningsejernes tilstedeværelsesret, der ik-ke medfører en fravigelse af gæsteprincippet.

Vestforsyning A/S har anført, at Vestforsyning A/S ikke skal betale for de ud-førte ledningsarbejder, allerede fordi Vestforsyning A/S ikke ejer de omhandle-de ledninger. Vestforsyning A/S har ikke været repræsenteret af advokat i for-bindelse med behandlingen af sagen ved de takserende myndigheder, hvor sel-skabet har varetaget interesserne for de enkelte forsyningsselskaber, men sel-skabet er ikke på den baggrund ansvarlig for arbejder på ledninger, som Vest-forsyning A/S ikke er ejer af. At Vestforsyning A/S er anført som ledningsejer i Ledningsejerregisteret skyldes, at sådanne forespørgsler besvares centralt for hele koncernen og er ikke udtryk for de faktiske ejerforhold.

Vestforsyning A/S, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S har for så vidt angår ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26 anført, at disse er anbragt i et areal udlagt som ”ledningsareal og ka-belbælte” , hvor ledningsejerne dels er tillagt ret til at foretage eftersyn og vedli-geholdelse, dels tillagt en vedvarende og ubetinget ret til at etablere nye lednin-ger uden forudgående samtykke. Ledningsejerne har herved opnået en ret, som går langt videre end en beskyttelsesdeklaration som den, der var omhandlet i Vintapperrampesagen. Gæsteprincippet er derfor fraveget i kraft af den vide adgang for ledningsejerne til at disponere over arealet.

På tidspunktet for ledningernes placering var Holstebro Kommune både grun-dejer og ledningsejer, hvorfor gæsteprincippet ikke fandt anvendelse. Ved ap-portindskuddet af samtlige aktiver og passiver i de respektive forsyningsvirk-somheder ved disses stiftelse, indtrådte de dermed i samme retsstilling.

12

For så vidt angår ledningerne VF41, VF48 og VF53 er der betalt en erstatning, som modsvarer en fravigelse af gæsteprincippet, da det udtrykkeligt fremgår, at erstatningen blev ydet til fuld og endelig afgørelse af ledningernes placering på arealet. Der er således ikke blot tale om en ulempeerstatning for generne i forbindelse med ledningsanbringelsen, men et vederlag for en permanent ret til at have ledningerne placeret på arealet. Deklarationernes omtale af ledningse-jernes ansvar for at træffe foranstaltninger til sikring af ledningerne ved arbej-der i nærheden af ledningerne understreger gæsteprincippets fravigelse, da denne i modsat fald ville være overflødig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger som ubestridt til grund, at de omhandlede forsyningsled-ninger siden 2002 har været ejet af Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsy-ning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S. Da Vestforsyning A/S herefter ik-ke er rette sagsøgte, frifindes Vestforsyning A/S i sag BS-44722/2018 for Vejdi-rektoratets påstand. Den omstændighed, at Vestforsyning A/S i forbindelse med sagens behandling ved de takserende myndigheder ikke gjorde opmærk-som på, at selskabet ikke var part i sagen, kan ikke føre til et andet resultat.

Sag BS-30445/2019, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S, angår, om deklarationer lyst på nogle ejendomme i forbindelse med anbringelsen af ledninger indebærer, at gæsteprincippet er fra-veget. Vejdirektoratet overtog de pågældende ejendomme ved ekspropriation med det formål at opføre en motorvej mellem Herning og Holstebro og indtråd-te hermed i de tidligere ejeres rettigheder og forpligtelser.

Gæsteprincippet er en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor led-ningen er anbragt.

Højesteret fortolkede gæsteprincippet i Vintapperrampe-sagen, U2015.2854H. I den pågældende sag var der ikke var betalt vederlag til arealejeren for at påtage sig indskrænkninger i benyttelsen af arealet, og deklarationen, der var stan-dardmæssig og var blevet til uden individuel forhandling, havde karakter af en beskyttelsesdeklaration for at sikre, at der ikke blev foretaget noget, der kunne beskadige ledningen eller hindre eftersyn og vedligeholdelse m.v. Højesteret fastslog i den forbindelse, at gæsteprincippet er en udfyldende regel, som finder anvendelse, hvor andet ikke er aftalt, og at en fravigelse af dette princip, der kan være byrdefuldt for arealejeren, må forudsætte klare holdepunkter, hvor bevisbyrden for, at der er aftalt en fravigelse, derfor må påhvile ledningsejeren. Når arealejeren ikke har modtaget vederlag, fastslog Højesteret, må aftaler om

13

anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt undergives en ind-skrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter.

For så vidt angår ledningerne VF23, VF24, VF25 og VF26, der er ejet af Vestfor-syning Varme A/S, Vestforsyning Spildevand A/S og Vestforsyning A/S, inde-bærer deklarationen, at arealejeren har påtaget sig en begrænsning i den fakti-ske adgang til at råde over det areal, der befinder sig i det 16 m brede deklara-tionsbælte. Når der dels henses til, at det anlagte til enhver tid skal henligge uforstyrret, og at der dertil er fri og uhindret ret til at foretage eftersyn og vedli-geholdelse, dels til at der til enhver tid uden vederlag må foretages udskiftning og etableres nye ledninger og kabler i ledningsbæltet – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland – finder landsretten, at den aftalte rådighedsbegrænsning er af en sådan karakter, at gæ-steprincippet er fraveget for de nævnte ledningers vedkommende.

For ledningerne VF41, VF48 og VF53, der er ejet af Vestforsyning Vand A/S, har deklarationerne til formål at give ledningsejeren ret til at have ledningerne lig-gende i jorden samt til at give vedkommende personel fri og uhindret adgang til anlægget i tjenstligt ærinde. For ledningernes placering er der til fuld og en-delig afgørelse betalt deklarationserstatning. Da der således er betalt et vederlag for ledningernes ubetingede tilstedeværelsesret – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland – finder lands-retten, at gæsteprincippet også er fraveget for disse ledningers vedkommende.

Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Var-me A/S frifindes derfor for de af Vejdirektoratet nedlagte påstande.

I sagen Vejdirektoratet mod Vestforsyning A/S afholder hver part egne omkost-ninger, selv om Vestforsyning A/S er blevet frifundet. Der er herved lagt vægt på, at Vestforsyning A/S ved at fremstå som ledningsejer i Ledningsejerregiste-ret og ved at have fremtrådt som sådan i forbindelse med de takserende myn-digheders behandling af sagen, hvor Vestforsyning A/S er adressat for Taksa-tionskommissionens afgørelse og har modtaget erstatning, selv har givet anled-ning til, at der blev anlagt en sag mod selskabet. Vestforsyning A/S gjorde i svarskriftet opmærksom på de reelle ejerforhold, hvorefter der blev udtaget adcitationsstævning mod forsyningsselskaberne.

Efter sagens udfald skal Vejdirektoratet i sagsomkostninger i alt betale 130.000 kr. til Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens forløb og hovedforhandlingens varighed.

14

THI KENDES FOR RET:

Vestforsyning A/S, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Varme A/S frifindes.

I sagsomkostninger skal Vejdirektoratet inden 14 dage i alt betale 130.000 kr. til Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S og Vestforsyning Var-me A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 29. januar 2021

Sag BS-44723/2018-VLR

(7. afdeling)

Vejdirektoratet

(advokat Sarah Jano og advokat Stig Grønbæk Jensen)

mod

N1 A/S

(advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll)

Biintervenient til støtte for N1 A/S: Dansk Energi

(advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll)

Landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Eva Staal og Lasse K. Svensson (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den 14. februar 2018. Ved kendelse af 16. november 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren, Vejdirektoratet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, N1 A/S, skal anerkende, at N1 A/S skal afholde udgifterne forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder i forhold til ledningerne benævnt item nr. ENM04, ENM10, ENM17, ENM26, ENM35, ENM42, ENM43, ENM44, ENM49, ENM54, ENM56 og ENM57 i aftalerne om den tekniske løsning af november og december 2014 indgået mellem N1 A/S og Vejdirektoratet i forbindelse med Vejdirektoratets etablering af Holstebromotorvejen.

2

N1 A/S har påstået frifindelse.

Sagen er blevet behandlet sammen med sagerne BS-44722/2018-VLR, BS-44725/2018-VLR og BS-30445/2019-VLR.

Sagsfremstilling

Ved lov nr. 1608 af 26. december 2013 blev lov om anlæg af Holstebromotorvej-en vedtaget. Holstebromotorvejen er en 39 km lang motorvej mellem Holstebro og Herning.

I forbindelse med etableringen af motorvejen var det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder i forhold til blandt andet de i sagen omhandlede ledninger, og arbejdet med dette kostede samlet 2.117.283 kr.

Vejdirektoratet og N1 A/S var enige om, hvilke tekniske løsninger, der skulle udføres på de enkelte ledninger som følge af motorvejsprojektets gennemførel-se, og der er indgået aftaler herom i november 2014 for så vidt angår stræknin-gen mellem Aulum og Snejbjerg og i december 2014 for så vidt angår stræknin-gen mellem Holstebro og Aulum. Da parterne var uenige om betalingsforplig-telserne, blev der indgået refusionsaftaler.

Samtlige ledninger er omfattet af tinglyste ledningsdeklarationer, som indehol-der oplysninger om, at der i forbindelse med ledningernes anbringelse er betalt vederlag til grundejerne.

Ledningerne kan opdeles i tre grupper:

Gruppe 1: ENM04, ENM42, ENM43 og ENM49.

Gruppe 2: ENM10, ENM17, ENM26, ENM35, ENM44, ENM54 og ENM56. Gruppe 3: ENM57.

De tinglyste deklarationer for ledningerne i gruppe 1 har følgende ordlyd:

”Underskrevne lodsejer(e), som ejer(e) af efternævnte ejendomme, dekla-rerer herved for nuværende og fremtidige ejer(e) af nævnte ejendomme, at Herning Kommunale Værker, elforsyningen, har ret til: at etablere og opretholde elanlæg over ejendommen, at udføre eftersyn og vedligeholdelse af anlæggene.

Elanlæggets placering fremgår af målsatte ledningsplaner …

Elforsyningen yder for denne tilladelse de respektive ejere en erstatning én gang for alle i henhold til landsaftalen med landbrugsorganisationerne. Erstatningen udbetales, når anlægget er færdigbygget.

3

Skade på afgrøder, forvoldt af elforsyningen, erstattes efter skadens stør-relse. …

Uden forudgående anmeldelse til elforsyningen må omhandlede areal ud-nyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med normale markredskaber. Arealet må ikke uden elforsyningens samtykke tilplantes med skov.

Ved andre arbejder i nærheden af kablet, f.eks. dræning, grubning, opfø-relse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, hvorved der kan være fare for en beskadigelse af kablet, skal anmeldelse om arbejdet fore-tages mindst 8 dage før dets påbegyndelse til elforsyningen, der så for egen regning træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring/frilægning af kablet.

...”

De tinglyste deklarationer for ledningerne i gruppe 2 har følgende ordlyd:

”Undertegnede lodsejer(e) meddeler herved Herningegnens Elforsy-ning … eller den til hvem selskabet eventuelt måtte overdrage sine ret-tigheder, en fra min/vor og efterfølgende ejeres side uopsigelig tilladel-se til på nedennævnte ejendom(me) i henhold til den udleverede plan at lade anbringe jordkabler og transformerstationer.

Selskabet yder for denne tilladelse de respektive ejere en erstatning én gang for alle i henhold til landsaftalen med landbrugsorganisationerne. Erstatningen udbetales senest, når anlægget er færdigbygget.

Skade på afgrøder, forvoldt af selskabet; erstattes efter skadens størrelse

…

Uden forudgående anmeldelse til selskabet må omhandlede areal ud-nyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med normale markredskaber.

Ved andre arbejder i nærheden af kablet f. eks. dræning, plantning af træer, opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder, hvorved der kan være fare for en beskadigelse af kablet, skal anmeldel-se om arbejdet foretages mindst 8 dage før dets påbegyndelse til selska-bet, der så for egen regning træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring/frilægning af kablet.

…”

Deklarationerne vedrørende ledningerne i gruppe 2 pålægger lodsejerne de samme rådighedsindskrænkninger som nævnt i deklarationerne vedrørende ledningerne i gruppe 1, dog således at der i deklarationerne for ledningerne i gruppe 2 ikke er forbud mod tilplantning af skov.

Ledningen i gruppe 3 er en 60 kV luftledning, og ledningen er omfattet af de-klaration tinglyst den 20. oktober 1942. Deklarationen er stiftet på privatretligt grundlag som en aftale mellem ”Vestsjællands Samleskinne” og de lodsejere på

4

hvis ejendomme, deklarationen er tinglyst. Deklarationen vedrører master med tilbehør samt øvrige til fremførelse af elektricitet nødvendige dele, og det frem-går, at værket har fået en uopsigelig tilladelse til at anbringe samt ret til at efter-se og vedligeholde anlægget. Det fremgår af deklarationen, at ejerne er forplig-tet til at tage fornødent hensyn til masterne med tilbehør. Om betaling for tilla-delserne står der i deklarationen ”For denne tilladelse har jeg/vi modtaget mit/vort Vederlag fra Værket én gang for alle.” .

For de takserende myndigheder henviste N1 A/S for så vidt angår den erstat-ning grundejerne i sin tid har modtaget for ledningerne, bortset fra ENM57, jf. gruppe 3, til de såkaldte landsaftaler, der findes på de fleste forsyningsområder, og som er forhandlet mellem brancheorganisationerne på henholdsvis land-brugssiden og forsyningssiden. N1 A/S har ikke kvitteringer eller dokumenta-tion for, at de beregnede erstatningsbeløb er udbetalt til/modtaget af de davæ-rende lodsejere.

Ledningen i gruppe 3 er anbragt før landsaftalesystemet med faste takster, og erstatningsbeløbenes størrelse kan derfor ikke beregnes i dag.

Sagens behandling ved de takserende myndigheder

Statsekspropriationskommissionen for Jylland fandt ved kendelse af 23. novem-ber 2016, at anlægsmyndigheden skal afholde udgifterne til ledningsomlægnin-gerne.

Afgørelsen hviler på følgende begrundelse:

”Det fremgår af deklarationerne, at der er ydet erstatning for tilladelserne efter deklarationerne til at etablere de pågældende ledningsanlæg og til at opretholde disse anlæg på ejendommene.

På baggrund af ovenstående i forhold til ordlyden af deklarationerne har kommissionen fundet, at der i sagen er ydet vederlag for placeringen af ledningsanlæggene på ejendommene.

Det fremgår af ovennævnte dom i Vintapperrampesagen, flertallets afgø-relse, blandt andet,

” Navnlig når henses til at ledningsejeren ikke har betalt arealejeren for at påtage sig indskrænkninger i benyttelsen af arealet, finder vi, at det ikke af deklarationen kan udledes, at arealejeren har påtaget sig en begrænsning i adgangen til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte medføre, at ledningen skal flyttes.”  Vi-dere angiver flertallet i Højesteret ” Når arealejeren ikke har modtaget et veder-lag, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt under-gives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter.”  Af det citerede fremgår det, at vederlaget, såfremt et sådant er betalt, ind-går i vurderingen af, om gæsteprincippet er fraveget. Der er således ikke grundlag for at konkludere, at blot fordi der er betalt et beløb, så er gæste-

5

princippet fraveget. Afgørende for en vurdering af, om gæsteprincippet er fraveget, er således en fortolkning af deklarationen, hvori indgår som for-tolkningsmoment, at der er ydet erstatning.

På baggrund af deklarationernes ordlyd og de restriktioner, som deklara-tionen medfører i arealejerens brug af arealet samt herunder det forhold, at ledningsejeren har betalt et vederlag i forbindelse med placeringen af ledningerne på ejendommene, finder kommissionen, at ledningsejeren har løftet bevisbyrden for, at ledningerne er beliggende på ejendommene på vilkår bedre end gæstevilkår. Anlægsmyndigheden skal således afholde udgifterne forbundet med ledningsomlægningerne.

Det skal bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er sket en faktisk udbetaling af vederlaget til ejerne af de berørte ejendomme. Af ordlyden af deklarationerne fremgår det, at ejerne af ejendommene un-derskriver på, at vederlaget for tilladelsen i henhold til ledningsanlægget er udbetalt. Kommissionen har på denne baggrund lagt til grund, at der er sket en betaling af vederlag som angivet i den pågældende aftale og be-kræftet ved ejerens underskrift. ...”

Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland stadfæstede den 9. juni 2017 Statsekspropriationskommissionens kendelse med følgende begrundelse:

”Højesteret har i nyere domme (f.eks. U2009.2978H og U2015.2854H) kon-sekvent anvendt følgende formulering vedrørende gæsteprincippet: ” Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsar-bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.”

Som det fremgår, er der tale om en udfyldende regel, dvs. en regel, der gælder, hvis ikke andet er aftalt, herunder fremgår af deklarationer eller servitutter, eller på anden måde bestemt.

Som det ligeledes fremgår, er det efter Højesterets opfattelse væsentligt, om der er betalt vederlag, ligesom det skal bemærkes, at Højesteret alene anvender udtrykket ”givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejen-dom” , hvilket må forstås som accept af, at en ledning føres hen over ejen-dommen (typisk i et ledningstracé). Højesteret nævner ikke andre kriterier som f.eks., at der er givet særskilt erstatning for et servitutareal/deklara-tionsareal ved siden af ledningstracéet.

Det er taksationskommissionens almindelige indtryk, at Højesteret med den citerede formulering har tilsigtet at give gæsteprincippet et klart og enkelt indhold, som gør princippet nemt at håndtere og velegnet til at bringe klarhed i tvivlssituationer.

I dommen U2015.2854H undersøger Højesterets flertal, om deklarationen kan fortolkes således, at den indebærer en fravigelse af gæsteprincippet, men kommer til, at dette ikke er tilfældet, bl.a. fordi aftaler om anbringelse

6

af ledninger på et areal som udgangspunkt må undergives en indskræn-kende fortolkning, når arealejeren ikke har modtaget vederlag.

Med disse bemærkninger tiltræder taksationskommissionen ekspropria-tionskommissionens kendelse med tilhørende begrundelse

…”

Forklaring

Vidne 1 har forklaret, at han nu er ansat som afdelingschef hos Kemp og Lauritzen. Indtil for 6 måneder siden arbejdede han som afdelingschef og projektingeniør hos N1 A/S, hvor han blev ansat i 2004. N1 A/S er blevet til ved en fusion mellem elselskaberne Eniig og Sydenergi, der hver især havde en række selskaber under sig. N1 A/S beskæftiger sig med distribution af strøm fra mindre anlæg, der er opdelt i lavspænding på 230 V, mellemspænding på 10-20 kV og højspænding på op til 60 kV. Han har arbejdet med både etablering af nye anlæg og med omlægning af kabler, herunder også i forbindelse med Vejdi-rektoratets anlægsprojekter. Ved etablering af nye anlæg var han med til at ind-gå aftaler med lodsejere, og det var i den forbindelse vigtigt at sikre anlæggene ved hjælp af deklarationer. Han har ikke selv været involveret i udarbejdelsen af rettigheds- og betalingsaftalen mellem Vejdirektoratet og Energimidt Forsy-ning og Service A/S (der senere er blevet en del af N1 A/S), men han er blevet orienteret herom. I forbindelse med forhandlingerne var der ikke enighed om retsstillingen for blandt andet ledningen med nr. ENM04, der er omtalt i afta-lens side 4-5. Det var hans selskabs opfattelse, at gæsteprincippet var fraveget, og der blev i den forbindelse generelt skelnet mellem afgrøde-/strukturskadeer-statning og egentlig deklarationserstatning. Afgrøde-/strukturerstatning skulle ydes på baggrund af de konkrete skader på stedet og kunne først endeligt op-gøres, når arbejdet var udført. Når det i deklarationen for elanlægget benævnt ENM04 er anført, at ”… Herning Kommunale Værker, elforsyningen, har ret til: at etablere og opretholde eleanlæg over ejendommen …” er det en måde at skrive på, at det ulovbestemte gæsteprincip er fraveget. Det er det, der betales for. Med for-muleringen i samme deklaration ”Ved andre arbejder i nærheden af kablet, f.eks. dræning, grubning …” henvises der til arbejde som led i den landbrugsmæssige bearbejdning af jorden, da der er tale om landbrugsjord. Deklarationen skal sik-re kablet, således at der skal ske underretning, hvis der skal foretages arbejde ud over det sædvanlige. Det er ikke hermed meningen, at elselskabet skal betale for en flytning af kablet. Med frigravning henvises der i den forbindelse til, at det kan være nødvendigt for at være sikker på, hvor kablet er placeret. I dekla-rationen for elanlægget benævnt ENM04, der er et 10 kV kabel, er der ikke ting-lyst en deklaration om et bælte rundt om kablet. Dette har nok en historisk be-grundelse, da elselskabet før var ejet af Energinet, som ikke brugte deklara-tionsbælter ved 10 kV anlæg, men kun ved 60 kV anlæg, der kræver mere plads til brug af større maskiner. Efter hans opfattelse er tilstedeværelsen af et dekla-rationsbælte ikke afgørende for, om gæsteprincippet er fraveget eller ej. Det er

7

betalingen for at etablere og opretholde elanlægget, der fører til, at gæsteprin-cippet er fraveget. Den ydede erstatning i henhold til landsaftalen er for den ulempe, der følger af deklarationen. Deklarationen er ikke udfærdiget som den, der er optrykt som bilag til landsaftalen for 1998 (”Elanlæg på landbrugsjord 1998”), da de udelod pkt. 5 heri med formuleringen: ”For byggeri til landbrugs-mæssige formål flytter eller sikrer elselskabet kablet for egen regning” . Grunden hertil var, at de havde indgået aftaler med landbrug, og at de ikke ville flytte deres anlæg for andre end landbrug, f.eks. for Vejdirektoratets. Efter sagen om Vin-tapperrampen har de ændret meget for ikke at komme til at betale for omlæg-ninger som følge af Vejdirektoratets anlægsprojekter. Han er ikke sikker på, hvornår han først hørte om, at energiselskabet ikke ville betale for omlægninger i tilknytning til Vejdirektoratets projekter, men det var nok i forbindelse med opførelsen af Sunds Omfartsvej eller motorvejen mellem Aarhus og Herning.

Anbringender

Vejdirektoratet har anført, at de omhandlede ledninger er omfattet af gæste-princippet, og at det derfor påhviler N1 A/S at betale for ledningsarbejderne i forbindelse med etableringen af Holstebromotorvejen.

Gæsteprincippet er deklaratorisk og kan fraviges ved aftale. Højesteret udtalte herom i Vintapperrampesagen, U2015.2854H, at en fravigelse af gæsteprincip-pet kan være byrdefuldt for arealejeren og må forudsætte klare holdepunkter, og at det er ledningsejeren, der har bevisbyrden for, at gæsteprincippet er frave-get.

Taksationskommissionen har i sin kendelse efter Vejdirektoratets opfattelse in-troduceret en retstilstand, hvorefter selve oplysningen om, at der er betalt et be-løb, fører til den konklusion, at gæsteprincippet må anses for fraveget. Dette er for unuanceret og medfører en betydelig lempelse i forhold til ledningsejerens bevisbyrde for, at ledningen ligger på bedre vilkår end efter gæsteprincippet, hvilket er i strid med Højesterets flertals begrundelse i sagen om Vintapperram-pen.

Ledningsejerens bevisbyrde omfatter således dokumentation for, at der er betalt en erstatning, der angår en fravigelse af gæsteprincippet. Dette forudsætter, at ledningsejeren i ledningsdeklarationen efter ordlyden er tillagt rettigheder, der går videre end ledningsejerens retsstilling efter gæsteprincippet, hvilket vil sige en ret til andet og mere end tilstedeværelsesretten. Ved deklarationerne har N1 A/S fået, hvad der er betalt for. Der er en klar sammenhæng mellem ordlyd og betaling, og med betalingen kan man som ledningsejer alene opnå den retsstil-ling, der følger af aftalegrundlaget for ledningen, hverken mere eller mindre. N1 A/S har ikke med henvisning til landsaftalesystemet og i øvrigt almindelige forhandlingsprincipper godtgjort, at der for så vidt angår de omtvistede lednin-ger er betalt en erstatning, der angår en fravigelse af gæsteprincippet.

8

N1 A/S har ikke løftet bevisbyrden for, at det er aftalt med arealejeren i forbin-delse med anbringelsen af de omtvistede ledninger, at gæsteprincippet er frave-get. Det fremgår af deklarationerne i den foreliggende sag, at arealejeren ikke er pålagt rådighedsbegrænsninger, bortset fra en pligt til at indhente samtykke ved skovtilplantning og til at anmelde arbejder i nærheden af ledningerne, og der er i modsætning til Vintapperrampesagen ikke et deklarationsareal, hvor arealejeren er underlagt begrænsninger i sin råden.

Det gælder således for alle deklarationerne i sagen, at de giver N1 A/S en svage-re retsstilling end ledningsdeklarationen i Vintapperrampesagen.

Det bestrides fra Vejdirektoratets side, at de omtvistede deklarationers vilkår (undtagen ENM57) om, at det er N1 A/S og ikke arealejeren, der skal bekoste ledningsarbejder, hvis arealejerens arbejde i nærheden af ledningerne kan be-skadige dem, ville være overflødigt, hvis gæsteprincippet fandt anvendelse. De omtvistede ledningsdeklarationers ordlyd tager ikke stilling til, om gæsteprin-cippet finder anvendelse eller til, hvem der skal betale for ledningsarbejder nødvendiggjort af arealejerens ændrede anvendelse af sit areal, og N1 A/S er ik-ke tillagt rettigheder, der går videre end ledningsejerens almindelige tilstede-værelsesret.

N1 A/S har ikke fremlagt dokumentation for udbetaling af de erstatninger, der er omtalt i deklarationerne. I de omtvistede deklarationer, er der ikke fastlagt deklarationsarealer, hvor der er begrænsninger, og derfor kan de erstatningsud-betalinger, som måtte have fundet sted, ikke have været servituterstatninger i den forstand som dette begreb anvendes i taksationspraksis og landsaftalerne på forsyningsområdet.

Sondringen mellem servituterstatning og betaling af et grundbeløb pr. løbende meter kabel er central i sagen.

Servituterstatning dækker i taksationspraksis sædvanligvis over den varige værdiforringelse, som servitutten har for ejendommen, og der er således tale om en erstatning, der angår de rådighedsindskrænkninger, som den pågælden-de servitut pålægger arealejeren.

Vejdirektoratet gør gældende, at betaling af et grundbeløb samt betaling af et beløb pr. løbende meter ingen betydning har for arealejerens og ledningsejerens retsstilling i forhold til gæsteprincippet, og det bestrides, at betaling af et beløb pr. løbende meter kabel vedrører den værdiforringelse af ejendommen, der føl-ger af de samtidig pålagte rådighedsindskrænkninger, og herunder den poten-tielle fremtidige udgift for arealejer og senere ejere af ejendommen, der vil være forbundet med flytning af ledningerne.

9

Arealejeren er, udover indhentelse af forudgående samtykke ved skovtilplant-ning samt en forpligtelse til at anmelde arbejder i nærheden af ledningerne, ik-ke pålagt nogen rådighedsbegrænsninger i de omtvistede deklarationer. Den erstatningsbetaling, der måtte have fundet sted, kan derfor kun angå betaling for rettigheder svarende til indholdet af deklarationerne og således retten til ledningernes etablering, N1 A/S’ adgangsret samt i øvrigt arealejerens og N1 A/S’ respektive forpligtelse og ret til at drage omsorg for ledningerne. Landsaf-talerne på elforsyningsområdet bidrager ikke til at opklare spørgsmålet om, hvad erstatning pr. løbende meter dækker.

Deklarationerne er således beskyttelsesdeklarationer, der ikke indebærer, at gæ-steprincippet er fraveget. Ledningerne er derfor omfattet af gæsteprincippet, og betalingsforpligtelsen for udgifterne i anledning af motorvejsprojektet påhviler N1 A/S.

Det er korrekt, at Vejdirektoratet tidligere har været af den opfattelse, at gæste-princippet ikke var gældende, når der var betalt en erstatning, hvorfor kendel-sen om Sunds Omfartsvej ikke blev indbragt for domstolene, men Vejdirektora-tet har ændret opfattelse.

N1 A/S har anført, at Taksationskommissionens kendelse er i overensstemmelse med gældende ret. Taksationskommissionen har vurderet deklarationernes konkrete ordlyd og tiltrådt Ekspropriationskommissionens kendelse, der inde-holder konkrete og meget udførlige bemærkninger til hver af de i sagen om-handlede ledningsdeklarationer. Det afgørende er således fortolkning af dekla-rationerne ved vurderingen af, om gæsteprincippet er fraveget, og et af momen-terne er, om der er ydet erstatning. Det er Vejdirektoratet, der har bevisbyrden for, at der er et sikkert grundlag for at tilsætte Taksationskommissionens ken-delse.

N1 A/S gør ikke gældende, at Taksationskommissionen ved sin kendelse har in-troduceret en ny retstilstand, hvorefter den blotte oplysning om, at der er betalt en erstatning medfører, at gæsteprincippet er fraveget. N1 A/S gør derimod gældende, at bevisvurderingen skal ske i lyset af, hvad der var praksis, herun-der med hensyn til udformning af ledningsservitutter, på det tidspunkt, hvor den enkelte ledning blev anbragt og deklarationen tinglyst. Det er ikke en betin-gelse for at anse gæsteprincippet for fraveget, at dette udtrykkeligt og ordret fremgår af en skriftlig aftale eller tinglyst deklaration. Det var ikke før i tiden al-mindeligt at skrive i en deklaration, at gæsteprincippet var fraveget.

Transportministeriet har tidligere været af den opfattelse, at gæsteprincippet ik-ke var gældende, hvis der i en deklaration stod, at der var betalt erstatning. I forbindelse med Sunds Omfartsvej accepterede Transportministeriet Taksa-tionskommissionens kendelse. Oplysningen om erstatning er efter N1 A/S’ op-

10

fattelse et tungtvejende lod i vægtskålen, og der er ingen eksempler i retsprak-sis på, at gæsteprincippet har fundet anvendelse, når der er betalt erstatning.

N1 A/S har godtgjort, at ledningernes anbringelse var betinget af betaling, og betalingen sammenholdt med deklarationernes øvrige indhold giver N1 A/S en retsstilling, der er bedre end gæsteprincippet. Det kan efter deklarationernes ordlyd lægges til grund, at der dels er betalt vederlag/erstatning for tilladelsen til at anbringe ledningerne på ejendommen, dels aftalt en særskilt skadeserstat-ning for eventuelle skader forvoldt på afgrøder m.v. Det er vederlaget for led-ningsanbringelsen, der har relevans for fravigelsen af gæsteprincippet.

Vederlagskravet opgjort med en takst pr. løbende meter kabel må opfattes som betaling for ledningernes anbringelse og opretholdelse på de pågældende ejen-domme under hensyn til den værdiforringelse af ejendommene, der følger af de samtidigt påtagne rådighedsindskrænkninger, herunder den potentielle fremti-dige udgift for lodsejer eller senere ejere af ejendommen, der vil være forbundet med flytning af ledningen. Der henvises herved til den første landsaftale vedrø-rende elektriske ledningsanlæg og transformerstationer på privat ejendom fra 1964, som har afsæt i Højesterets dom i U1963.252H. Taksterne i landsaftalen fra 1964 og de efterfølgende landsaftaler er således fastsat med udgangspunkt i, at placeringen af el-anlægget – såvel master som øvrige dele – medfører en værdi-forringelse af ejendommen, og at ejeren er berettiget til erstatning herfor.

Størrelsen af de aftalte vederlag/erstatninger opgjort på grundlag af landsafta-lernes takster står i et rimeligt forhold til betaling for en fravigelse af gæsteprin-cippet. Deklarationerne vedrørende ledningerne i gruppe 1 og 2 tillægger lodse-jeren et retskrav på betaling af det vederlag, der modsvarer tilladelsen givet til ledningsejeren. Da betalingskravet er dokumenteret, er det uden betydning, at N1 A/S ikke kan dokumentere udbetaling i form af kvitteringer eller lignende.

For så vidt angår ledningen i gruppe 3, ENM57, gøres det gældende, at det fremgår af deklarationen, at der er modtaget et vederlag, og herved er det til-strækkeligt dokumenteret, at gæsteprincippet er fraveget, også selv om vederla-gets størrelse ikke kendes.

N1 A/S bestrider, at tilstedeværelsen af et deklarationsareal har nogen betyd-ning for gæsteprincippets anvendelse. Vejdirektoratets opfattelse har ikke støtte i retspraksis, i landsaftalerne eller i de tinglyste servitutter.

Deklarationsbælter eller servitutbælter anvendes omkring større ledningsanlæg af forskellige sikkerheds- eller beskyttelsesmæssige hensyn, som ikke er rele-vante eller proportionale for mindre ledninger. Der er ingen sammenhæng mel-lem betaling for sådanne beskyttelsesarealer og gæsteprincippet. Kabeltracéet udgør i øvrigt i sig selv et geografisk ”servitutareal” defineret ved kablets bred-

11

de (diameter) og længdemæssige udstrækning på ejendommen, jf. også dekla-rationsridsene. Dette areal er pålagt de rådighedsindskrænkninger, der følger af deklarationsteksten og for hvilke lodsejer har erhvervet sit betalingskrav.

N1 A/S bestrider, at det forhold, at der for ledningerne i gruppe 1 og 2 er pligt for N1 A/S til at blotlægge og sikre ledningerne i tilfælde af lodsejers arbejder tæt på ledningen indebærer, at gæsteprincippet finder anvendelse. Pligten for ledningsejer til at sikre sit anlæg i tilfælde, hvor gæsteprincippet i øvrigt gæl-der, kan ses som ”det mindre i det mere” som et billigere og teknisk forsvarligt alternativ til at flytte ledningen. Når gæsteprincippet derimod er fraveget, skal pligten for ledningsejer til at sikre sit ledningsanlæg ved nærliggende gravear-bejder opfattes som et praktisk og afbalanceret aftalevilkår, som på den ene side skal sikre, at lodsejer begrænses mindst muligt i at anvende sin ejendom, og på den anden side, at ledningsejer varsles i god tid med henblik på at sikre sit led-ningsanlæg, så lodsejer kan tage fornødent hensyn hertil ved arbejder i nærhe-den. Den aftalte pligt for ledningsejer til at sikre ledningsanlægget ved lodsejers udførelse af arbejde tæt på ledningsanlægget er således ikke udtryk for, at gæ-steprincippet alligevel ikke er fraveget. Bestemmelsen understreger netop, at gæsteprincippet i øvrigt er fraveget, for hvis gæsteprincippet var gældende, vil-le det være overflødigt at pålægge ledningsejer at sikre ledningsanlægget ved gravearbejder, jf. det tidligere anførte om ”det mindre i det mere” .

Vejdirektoratet har herefter ikke godtgjort, at Taksationskommissionens kendel-se er forkert, og de i sagen omhandlede ledninger er således beliggende på vil-kår bedre end gæstevilkår, og Vejdirektoratet skal derfor afholde udgifterne til ledningsarbejderne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om deklarationer lyst på nogle ejendomme i forbindelse med an-bringelsen af ledninger indebærer, at gæsteprincippet er fraveget. Vejdirektora-tet overtog de pågældende ejendomme ved ekspropriation med det formål at opføre en motorvej mellem Herning og Holstebro og indtrådte hermed i de tid-ligere ejeres rettigheder og forpligtelser.

Gæsteprincippet er en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor led-ningen er anbragt.

Højesteret fortolkede gæsteprincippet i Vintapperrampe-sagen, U2015.2854H. I den pågældende sag var der ikke betalt vederlag til arealejeren for at påtage sig indskrænkninger i benyttelsen af arealet, og deklarationen, der var standard-mæssig og var blevet til uden individuel forhandling, havde karakter af en be-

12

skyttelsesdeklaration for at sikre, at der ikke blev foretaget noget, der kunne be-skadige ledningen eller hindre eftersyn og vedligeholdelse m.v. Højesteret fastslog i den forbindelse, at gæsteprincippet er en udfyldende regel, som finder anvendelse, hvor andet ikke er aftalt, og at en fravigelse af dette princip, der kan være byrdefuldt for arealejeren, må forudsætte klare holdepunkter, hvor bevisbyrden for, at der er aftalt en fravigelse, derfor må påhvile ledningsejeren. Når arealejeren ikke har modtaget vederlag, fastslog Højesteret, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt undergives en ind-skrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter.

Landsretten lægger i lighed med de takserende myndigheder til grund, at de i deklarationerne omtalte erstatninger er betalt.

Deklarationerne indebærer for samtlige ledninger, at ledningsejeren en gang for alle har betalt et vederlag for retten til at etablere og opretholde elanlæg på ejen-dommene og til at udføre eftersyn og vedligeholdelse på disse. Erstatningerne i henhold til deklarationerne er – bortset fra ledningen i gruppe 3, ENM57, der angår en deklaration fra 1942 fra før indgåelsen af landsaftalerne – standard-mæssigt beregnet efter landsaftalerne og med stort set samme ordlyd.

Da der således er betalt et vederlag for ledningernes ubetingede tilstedeværelse-ret – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland – finder landsretten, at gæsteprincippet er fraveget for de i sagen omhandlede ledninger.

Landsretten tager derfor N1 A/S’ frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal Vejdirektoratet i sagsomkostninger til N1 A/S betale 130.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sa-gens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang, forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

N1 A/S frifindes.

Vejdirektoratet skal inden 14 dage betale 130.000 kr. til N1 A/S i sagsomkostnin-ger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.