Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D OM
Afsagt den 5. marts 2013 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Hedegaard Madsen, Inge Neergaard Jessen og Lise Krüger Andersen (kst.).
2. afd. nr. S-3045-12:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte a.m.b.a.
(advokat Anders Németh)
Københavns Byrets dom af 14. september 2012 (SS 2-2280/2012) er anket af Tiltalte a.m.b.a. med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse.
Sagsfremstilling
Tiltalte a.m.b.a. (herefter benævnt Tiltalte a.m.b.a.) er en finansiel virksomhed – en såkaldt konto-ring – ejet af ca. 130 forretninger på Vesterbro og Frederiksberg. Tiltalte a.m.b.a. drev frem til no-vember 2008 udlånsvirksomhed med usikrede forbrugslån med et maksimum på 40.000 kr. og et minimum på 5.000 kr. Det enkelte gennemsnitlige udlån var i 2008 på ca. 18.000 kr. Frem til slutningen af 2011 udbød Tiltalte a.m.b.a. også kreditkort, der kunne anvendes i de tilknyt-tede forretninger. I dag driver Tiltalte a.m.b.a. ud over en mindre markedsføring alene inkassovirk-
- 2 -
somhed med henblik på at få opkrævet tilbageværende udeståender fra de to tidligere virk-somhedsområder.
Tiltalte a.m.b.a. havde i 2006/2007 en omsætning på 43,5 mio. kr. I 2007/2008 var omsætningen 42 mio. kr.
Tiltalte a.m.b.a.s hovedtal og nøgletal for 2005/06-2009/10 så således ud:
Der var i perioden gennemsnitligt 19-24 heltidsansatte medarbejdere i Tiltalte a.m.b.a..
I 2008 havde Tiltalte a.m.b.a. gennemsnitligt 10.000 kortkøb om måneden med en stigning i de-cember 2008 til ca. 24.000 kortkøb. På låneområdet var der samme år gennemsnitligt 4.000 transaktioner hver måned. I 2009 var tallene stort set de samme.
Tiltalte a.m.b.a. havde udarbejdet to vejledninger vedrørende forretningsgange.
Vejledningen vedrørende behandling af ansøgning om kort er sålydende:
”Hvis vi får ansøgning via internettet/post:
Ansøgning tjekkes i Navision.
- hvis kunden ikke findes i navision skal denne oprettes.
- hvis kunden findes i navision vurderes historikken – hvis afslag nej så sendes et af-slag til kunden via mail og sagen afsluttes.
- 3 -
Herefter scores ansøgningerne – først i DBR og – hvis den ikke findes i DBR – i RKI.
Afslag på grundlag af registrering i DBR eller RKI sendes til kunden og sagen afslut-tes.
Såfremt den ansøgte kreditramme ikke overstiger kr. 10.000 sendes et godkendt til kunden, sagen ligges i ABC-kassen hvor vi afventer at kunden kommer ind.
Såfremt den ansøgte kreditramme overstiger kr. 10.000 sendes en forhåndsgodken-delse til kunden, vi skal se dennes årsopgørelse, forskudsopgørelse samt seneste løn-seddel. Når vi modtager papirerne laves der en kreditvurdering på lige fod med et lån, der skal også laves en egentlig kreditscoring på kunden når vi har papirerne.
OBS: Når kunden kommer ind i butikken så husk at kontroller billedet på legitimati-
onen – ligner det vores kunde?, og at underskriften ligner den på kontoaftalen. Kon-troller at adressen på sygesikringsbeviset stemmer overens med det kunden har skre-vet samt CPR-registret. – Tag kopi af begge.
Husk også at kunden skal udfylde et ansøgningsskema, samt underskrive en konto-kortaftale.
Når kunden kommer ind i butikken
Kunden skal udfylde et ansøgningsskema med navn, adresse, email, CPR.nummer, telefonnummer, kreditramme, kontotype, underskrift samt acceptere samtykkeerklæ-ringen. – Det er vigtig at kunden selv udfylder skemaet.
Herefter scores ansøgningerne – først i DBR og – hvis den ikke findes i DBR – i RKI.
Kunden slås også op i CPR-registret, adresserne skal stemme overens.
Tag kopi af billedlegitimation samt sygesikringsbevis.
OBS: Kontroller at billedet på legitimationen ligner kunden, og at underskriften lig-ner den på kontokortaftalen. Kontroller at adressen på sygesikringsbeviset stemmer overens med det kunden har skrevet samt CPR-registret.
Kunden skal underskrive kontorkortaftalen samt have udleveret en kopi af denne.
Sæt flueben i Navision at underskrift og ID er kontrolleret
Billed af kunden med klokkeslæt og dato ”
Vejledningen vedrørende behandling af ansøgning om lån er sålydende:
”Hvis vi får ansøgning via internettet/post
Ansøgningerne tjekkes i Navision.
- hvis kunden ikke findes i navision skal denne oprettes.
- 4 -
- hvis kunden findes i navision vurderes historikken – hvis afslag så sendes et afslag til kunden via mail og sagen afsluttes.
Herefter scores ansøgningerne – først i DBR og – hvis den ikke findes i DBR – i RKI.
Afslag på grundlag af registrering i DBR eller RKI sendes til kunden og sagen afslut-tes.
Kunden slås også op i CPR-registret – adresserne skal stemme overens.
Såfremt kunden bliver forhåndsgodkendt sender vi et brev til kunden. Her vedlægger vi originalt gældsbrev, rente- og prisoversigt, almindelige bestemmelser, tilbud om forsikring, forsikringsbetingelser samt svarkuvert.
Vi beder kunden returnere gældsbrevet i underskrevet stand, sammen med seneste lønseddel, seneste årsopgørelse, seneste forskudsopgørelse kopi af gyldigt billedlegi-timation samt sygesikringsbevis.
Når disse papirer modtages foretages den endelige kreditvurdering.
Hvis det bliver et afslag, returneres evt. originale papirer. Det originale gældsbrev samt kopi af gældsbrevet makuleres.
Såfremt det bliver et ja, sendes en crosset check sammen med kopi af gældsbrev samt evt. originale papirer til kunden. Tjek at vi har kopi af lønseddel, årsopgørelse samt forskudsopgørelse. Ligeledes at der er kopi af sygesikringsbevis og billedlegitimati-on.
OBS: Husk at kontrollere at underskriften på legitimationen – ligner underskriften på gældsbrevet. Kontroller at adressen på sygesikringsbeviset stemmer overens med det kunden har skrevet op i mod CPR-registret.
Når kunden kommer ind i butikken
Kunden kommer ind og udfylder et ansøgningsskema. Det er vigtigt at kunden selv udfylder skemaet.
Hvis kunden kommer med originale papirer såsom seneste lønseddel, årsopgørelse og forskudsopgørelse – tag kopi af disse.
Tag kopi af billedlegitimation samt sygesikringsbevis.
Ansøgningen tjekkes i Navision.
- hvis kunden ikke findes i Navision skal denne oprettes.
- hvis kunden findes i Navision vurderes historikken – hvis nej gives der besked di-rekte til kunden, enten via telefon eller hvis kunden kommer tilbage i butikken, så personligt.
- 5 -
Herefter scores ansøgningerne – først i DBR og – hvis den ikke findes i DBR – i RKI.
Såfremt der gives afslag på grund af registrering i DBR eller RKI, så gives direkte besked til kunden.
Kunden slås også op i CPR-registret, adresserne skal stemme overens.
Såfremt kunden bliver godkendt kan vi enten sende gældsbrevet (både originalt og kopi) til kunden, som skal underskrive gældsbrevet og returner[e] det til os inden vi sender en crosset check til kunden. Eller kunden kan komme ind i butikken og under-skrive det originale gældsbrev, kunden får en crosset check udleveret med det sam-me, sammen med kopi af gældsbrevet.
Alle check skal underskrives af to medarbejdere. Alle checks skal crosses.
OBS: Når kunden kommer ind i butikken så husk at kontroller billedet på legitimati-onen – ligner det vores kunde?, og ligner underskriften den underskrift der er på gældsbrevet. Kontroller at adressen på sygesikringsbeviset stemmer overens med det kunden har skrevet op i mod CPR-registret. Tag kopi af begge.
Sæt flueben i Navision at underskrift og ID er kontrolleret
Billed af kunden med klokkeslæt og dato ”
Efter en telefonisk kontakt i august 2008 mellem Tiltalte a.m.b.a. og Finanstilsynet meddelte Fi-nanstilsynet den 2. september 2009 Tiltalte a.m.b.a., at tilsynet den 1. oktober 2009 ville foretage en inspektion. Inspektionen blev imidlertid først foretaget den 9. november 2009.
Til brug for inspektionen havde bestyrelsesmedlem i Tiltalte a.m.b.a., advokat Vidne 1, sendt et brev af 14. september 2009 til Finanstilsynet, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
Medarbejderne i kassefunktionen og i IT er bekendte med, at Tiltalte a.m.b.a. er omfattet af loven om hvidvask af penge, men henset til størrelsen af lånene og afdragsprofilerne, er det ikke overvejende sandsynligt, at Tiltalte a.m.b.a. bliver brugt til hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Dette er baggrunden for, at der ikke er oprettet en decideret compliancefunktion og at der ikke er uddannelsesprogrammer for medarbejderne.
…
Herudover kan jeg oplyse, at Tiltalte a.m.b.a. ikke har foretaget undersøgelser i medfør af Lov om Hvidvask § 6. Dette skyldes, at Tiltalte a.m.b.a. ikke har komplekse eller usædvanlig store transaktioner eller usædvanlige transaktionsmønstre i forhold til kunder. Tiltalte a.m.b.a. har ikke transaktioner, der har forbindelse til lande eller terrorister, hvor der i henhold til erklæringer fra The Financial Action Task Force anses for at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.
- 6 -
Endvidere kan jeg oplyse, at Tiltalte a.m.b.a. ikke har givet underretning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.
…”
Det statusskema, som advokat Vidne 1 har omtalt i sin forklaring for byretten, var vedlagt brevet af 14. september 2009.
Den 11. november 2009 – to dage efter Finanstilsynets inspektion – blev der afholdt besty-relsesmøde i Tiltalte a.m.b.a.. Af bestyrelsesmødereferatet fremgår blandt andet, at:
”…
Finanstilsynet har været på inspektion hos Tiltalte a.m.b.a. med det formål at checke, om Tiltalte a.m.b.a. overholder lovgivningen på hvidvaskområdet, hvilket blev konstateret, at det gør Tiltalte a.m.b.a. ikke.
BS kunne i den forbindelse oplyse, at der i Tiltalte a.m.b.a.s forretningsgange ikke er nævnt noget om hvidvask, hvilket er et lovkrav.
Finanstilsynet var bl.a. meget opmærksom på terror, og vores kundeliste skal jævn-ligt køres op mod en terrorliste (Formentlig en IT løsning).
Bestyrelsen har aldrig drøftet om Tiltalte a.m.b.a. kan bruges til hvidvaskning. Denne pro-blematik er tidligere blevet drøftet af BS og PC. Ifølge Finanstilsynet skal bestyrel-sen diskutere og vurdere denne risiko.
SM skal fra bestyrelsen have et notat om dette, så det kan indarbejdes i Tiltalte a.m.b.a.s for-retningsgange.
Vi får uden tvivl et påbud fra Finanstilsynet, og BS foreslog, at der på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde skal indgå et punkt om risiko for hvidvaskning, idet der skal foreligge en løsning inden udgangen af året. Vi må forvente at have Finanstilsy-nets rapport inden dette møde.
…”
På bestyrelsesmødet den 2. december 2009 drøftede bestyrelsen på baggrund af et notat af 30. november 2009 udarbejdet af advokat Vidne 1 risikoen for hvidvaskning via Tiltalte a.m.b.a., og bestyrelsen fandt herunder ifølge mødereferatet frem til en række situatio-ner, hvor der skulle ske rapportering til direktør eller advokat.
Finanstilsynet påbød den 5. februar 2010 Tiltalte a.m.b.a. inden den 15. marts 2010 at:
udarbejde en fyldestgørende risikostyringspolitik på hvidvaskområdet, som omfat-tede risikovurdering, risikostyring og kontrolforanstaltninger, herunder ledelses-
- 7 -
kontrol, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 1. Denne risikostyringspolitik skulle godken-des af selskabets bestyrelse.
udpege en person på ledelsesniveau, der skulle sikre, at selskabet overholdte regler på hvidvaskområdet, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 2.
udarbejde skriftlige interne regler om overholdelse af reglerne på hvidvaskområdet, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 1.
iværksætte fyldestgørende uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbej-derne på hvidvaskområdet, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 1.
indføre procedurer, der sikrede, at selskabet løbende overvågede sine kundeforhold, jf. hvidvasklovens § 12, stk. 5, og at selskabet var opmærksomt på kundetransakti-oner, jf. hvidvasklovens § 6, stk. 1.
indføre procedurer, der sikrede, at formålet med kundetransaktioner, der var omfat-tet af hvidvasklovens § 6, stk. 1, blev undersøgt, og at resultaterne af undersøgel-serne blev noteret og opbevaret samlet, jf. hvidvasklovens § 6, stk. 2, jf. § 23.
indføre procedurer, der sikrede, at selskabet foretog nærmere undersøgelser, hvis der var mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse havde eller havde haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og at selskabet var i stand til at opfylde sin underretningspligt til Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 1.
indføre procedurer, der sikrede overholdelse af gældende EU forordninger om fi-nansielle sanktioner, og at indføje beskrivelse heraf i forretningsgangen.
Påbuddet blev drøftet på bestyrelsesmødet den 2. marts 2010. Det fremgår af bestyrelses-mødereferatet blandt andet, at:
”…
Objektivt set er mange af de rejste kritikpunkter rigtige, men de er ikke vurderet i forhold til Tiltalte a.m.b.a.s forretning. Der mangler sund fornuft i rapporten, set ud fra en Tiltalte a.m.b.a. synsvinkel.
BS foreslog derfor, at vi i den nuværende situation hverken skal bruge tid eller penge på at indarbejde rapportens konklusioner i forretningsgangene, og at BS anker sagen for bl.a. at vinde tid.
…”
Tiltalte a.m.b.a. indbragte for Erhvervsankenævnet ved brev af 4. marts 2010 Finanstilsynets påbud og anførte ved endeligt klageskrift af 3. maj 2010 sammenfattende følgende:
- 8 -
”…
at de af Finanstilsynet nedlagte påbud væsentlig overskrider de muligheder, som Lov om hvidvask giver Finanstilsynet hjemmel til at påbyde,
at påstandene er uden proportionalitet i forhold til den virksomhed, som Tiltalte a.m.b.a. udøver,
at det ligger implicit i loven, at Finanstilsynet skal behandle forskellige virksom-heder forskelligt, således at Finanstilsynet ikke blot kan lægge de regler, der måtte gælde for pengeinstitutter til grund for for eksempel kontoringe,
at Erhvervsankenævnet skyder gråspurve med kanoner, såfremt Finanstilsynets påbud bliver fastholdt af Erhvervsankenævnet,
at hovedparten af påbuddene savner mening, idet Tiltalte a.m.b.a.s virksomhed ikke er af en sådan art, at påbuddene er relevante eller, at Tiltalte a.m.b.a. driver virksomhed så-danne steder, hvor påbuddene er relevante.
…”
Erhvervsankenævnet stadfæstede den 23. december 2010 Finanstilsynets afgørelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Endvidere har Vidne 4 afgivet forklaring.
Den i byretten af Vidne 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsple-jelovens § 923.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at der i hans udtalelse om, at virksomheden selv skal vurdere risikoen for hvidvask, ligger, at virksomheden skal have en procedure for risikovurdering og risikostyring. Af vejledningen til hvidvaskloven fremgår, at denne procedure skal være ledelsesmæssigt forankret. Man kan også sige, at der skal foretages en analyse af virksomhedens risiko på hvidvaskområdet.
Kravet om, at den enkelte virksomhed selv skal vurdere risikoen for hvidvask, bygger på, at virksomheden har det bedste kendskab til sin egen forretningsmodel og på en forvent-ning om, at virksomheden selv kan vurdere de elementer, der indgår i forretningsmodellen. Når risikovurderingen er foretaget, skal den danne baggrund for krav til for eksempel kun-
- 9 -
devurdering. En beslutning om en lempelig foranstaltning kan således være helt accepta-bel, når blot beslutningen er truffet på grundlag af en reel vurdering af risikoen for hvid-vask.
Den person, som er udpeget som ansvarlig for vurderingen af risikoen for hvidvask, vil typisk fremlægge sine vurderinger for ledelsen.
Revisionen af hvidvaskloven fra 2006 indebar en skærpelse af reglerne, og der er også si-den foretaget flere skærpende ændringer. Det er hans oplevelse, at loven ikke længere bli-ver mødt med samme skepsis og modstand som tidligere. Dels er der nu en forståelse for reglernes samfundsmæssige værdi, dels har Finanstilsynet betonet, at en reel risikovurde-ring åbner mulighed for lempeligere foranstaltninger.
Det er rigtigt, at Finanstilsynet ikke forud for denne sag har været på inspektion i lignende virksomheder. Finanstilsynet må prioritere sine kontrolbesøg, således at besøg aflægges dér, hvor det synes mest påkrævet. I dette tilfælde undrede det Finanstilsynet, at Tiltalte a.m.b.a. ikke umiddelbart indgav anmeldelse om registrering, efter at advokat Vidne 1 var ble-vet bekendt med, at registrering var påbudt og en forudsætning for at drive virksomheden.
Hvidvaskloven forudsætter en løbende overvågning af kundeforholdene, herunder hvilke typer af transaktioner der er tale om, og om der er særlige transaktionsmønster, ligesom kundernes adfærd skal overvåges. Hvis en virksomhed ikke løbende har kontakt med kun-den, er der en forventning om, at virksomheden bruger flere kræfter på overvågning af blandt andet transaktionsmønster med henblik på at kunne identificere usædvanlige trans-aktioner vurderet ud fra såvel den pågældende kunde selv som kunder af samme type. Han kan ikke svare på, om det vil være tilstrækkeligt blot at operere med grænseværdier, da det vil bero på en konkret undersøgelse af, hvad der er nødvendigt for den enkelte virksomhed. Generelt kan man sige, at der skal lægges vægt på kundetyper, atypiske mønstre og meget store beløb.
Lovgivningsmæssigt stilles der ikke krav om overvågning gennem it-løsninger, men en it-løsning kan være nødvendig for at udføre overvågningen. Det er således ikke realistisk at overvåge 9.000 -10.000 betalinger pr. måned manuelt. It-overvågningssystemer vil normalt blive lagt ”ovenpå” et eksiste rende kunderegistreringssystem. Der er typisk tale om løsnin-
- 10 -
ger, som er individuelt tilpassede i forhold til virksomhedens særlige forhold. Han har ikke grundlag for at udtale sig om, hvilket krav overvågning stiller til personaleressourcer.
Brug af et Kontokort er ikke i sig selv nogen indikation af, at midlerne stammer fra kri-minalitet. Det er inflowet af likvider, der kan skabe mistanke om hvidvask.
Det er rigtigt, at indbetaling på et hævekort efterlader et transaktionsspor i modsætning til en kontant betaling. Som det imidlertid er omtalt i forarbejderne til hvidvaskloven, kan betaling via kontoordninger sløre, at midlerne stammer fra kriminalitet. Han har ikke kend-skab til konkrete sager, hvor der er sket hvidvask gennem anvendelse af kontokort, som det her omhandlede.
Når det i Finanstilsynets undersøgelse punkt 2.3.4. hedder blandt andet, at man skal være opmærksom på, om transaktionsbilledet indikerer, at kortet anvendes af tredjemand, menes der hermed, at kortet anvendes til gavn for tredjemand eller med det formål at servicere tredjemand.
Når der i samme undersøgelse tales om ”ekstraordinær stor anvendelse af kontoen” tænkes der både på omsætningens størrelse og på særlige transaktionsmønstre, for eksempel perio-devis stor anvendelse vekslende med stille perioder.
Den 1. november 2009 trådte lov om betalingstjenester i kraft. Loven indebærer, at alle kontoringe skal have en licens; altså en egentlig tilladelse til at drive virksomhed. Før den-ne lov trådte i kraft, var der fri adgang til at etablere virksomhed med betalingstjenester. Der var alene krav om registrering efter hvidvaskloven.
I dag er adskillige kontoringe registreret i henhold til hvidvaskloven. Han har ikke kend-skab til, at andre kontoringe i efteråret 2008 var registreret i henhold til hvidvaskloven, men han kan ikke ganske udelukke, at der kan have været andre.
Tiltalte a.m.b.a. var den første kontoring, som blev undersøgt af Finanstilsynet i relation til hvid-vaskloven.
- 11 -
Advokat Vidne 1 ringede i august 2008 til Finanstilsynet for at høre om Tiltalte a.m.b.a.s stilling i relation til lov om betalingstjenester. Han gjorde i den forbindelse opmær k-som på, at der i alle tilfælde allerede var krav om registrering i henhold til hvidvaskloven.
Vidne 1 har supplerende fork laret blandt andet, at Tiltalte a.m.b.a.s debitorer på tidspunktet for hendes forklaring i byretten dels bestod af de såkaldt levende debitorer med en samlet gæld på omkring 150 mio. kr., som var belånt i Danske Bank, dels af en stor por-tefølje af debitorer, hvis gæld var skønnet uerholdelig.
Kontokort fungerede som et dankort. Betalingen skete via samme maskiner. I forhold til forretningerne fungerede kortet som betalingsmiddel. Ved betaling med et Kontokort blev der ydet en rabat på købet, som dog først viste sig på kundens kontoudskrift. Den ra-bat, som kunden fik, blev finansieret af Tiltalte a.m.b.a. med 50 % og af forretninger tilknyttet Tiltalte a.m.b.a. med 50 %. Rabatordningen blev indført omkring 2003. Formålet med betalingsord-ningen var at holde kunderne i lokalområdet.
Som forkl aret i byretten blev Tiltalte a.m.b.a.s to vejledninger vedrørende forretningsgange revide-ret i 2003/2004 med henblik på at opfylde kravene i hvidvaskloven. Det er rigtigt, at hvid-vaskloven ikke er nævnt i vejledningerne, og at det ikke eksplicit fremgår af vejledninger-ne, at formålet med registrering også er at afsløre hvidvask. At dette formål ikke er omtalt i vejledningerne skyldes, at det efter hendes opfattelse var fuldstændig urealistisk, at Tiltalte a.m.b.a. kunne misbruges til hvidvask.
Medarbejderne i Tiltalte a.m.b.a. blev orienteret om hvidvaskloven af den daværende direktør Person 2. Orienteringen fandt nok sted ultimo 2003 eller primo 2004. Hun ved ikke, hvordan orienteringen fandt sted. Person 2 nævnte blot, at han havde orienteret medarbejderne. Der forelå ikke noget herom på skrift, ligesom der heller ikke forelå noget skriftligt om, at Person 2 var udpeget som hvidvaskansvarlig. Hun er helt sikker på, at hun og Vidne 2 drøftede, at Tiltalte a.m.b.a. var omfattet af hvidvaskloven. Som følge af bortvisning af direktør Person 2 var det i øvrigt en meget forvirret periode, da Vidne 2 tiltrådte som ny direktør.
Foreholdt referat fra bestyrelsesmøde den 2. marts 2009 har vidnet forklaret, at hun havde lavet et luftigt notat til bestyrelsen. Notat var luftigt, fordi hun anså det for helt urealistisk, at Tiltalte a.m.b.a. skulle kunne misbruges til hvidvask, og fordi Tiltalte a.m.b.a.s økonomiske situation var
- 12 -
yderst presset af Danske Bank. En konkurs var også på daværende tidspunkt nært forestå-ende. Tiltalte a.m.b.a. havde således hverken tid eller penge til at iværksætte tiltag, men der var ikke tale om blot at vinde tid. Bestyrelsen var også lodret uenig i afgørelsen fra Erhvervsanke-nævnet.
Hun talte omkring august 2008 med Vidne 3 fra Finanstilsynet. Hun sagde til Vidne 3, at hun blandt andet skulle have straffeattester for hele bestyrelsen, og at der der-for kunne gå en måned, inden anmeldelsen kunne indgives. Der var ingen reaktion herpå fra Vidne 3s side. Det var derfor hendes opfattelse, at det ikke på nogen måde hastede med at indgive anmeldelsen.
Hun er ikke længere medlem af bestyrelsen for Tiltalte a.m.b.a., men så vidt hun er orienteret, har Tiltalte a.m.b.a. problemer med at inkassere sine tilgodehavender, og der er derfor en reel risiko for, at Danske Bank nu indgiver konkursbegæring. I Tiltalte a.m.b.a. er der i dag reelt kun inkassovirk-somhed og en marginal markedsføringsvirksomhed. Tiltalte a.m.b.a. har fortsat et kontor på Vej 1.
Erhvervsankenævns afgørelse blev på grund af Tiltalte a.m.b.a.s økonomiske situation ikke in d-bragt for domstolene.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun stadig er ansat i Tiltalte a.m.b.a.. Hendes efter-følgende undersøgelse af mønstre for indbetalinger til Tiltalte a.m.b.a. i henholdsvis april og maj 2008 er foretaget efter anmodning fra Tiltalte a.m.b.a.s nuværende direktør Person 3. U n-dersøgelsen er udarbejdet, fordi Tiltalte a.m.b.a. har fået påbud om at overholde hvidvaskloven og ikke specifikt til brug for straffesagen.
Undersøgelsen er foretaget med afsæt i Tiltalte a.m.b.a.s eget Navision-system. Fra Navision har hun hentet data over i et Excel-ark, hvor man kan sammenholde flere tabeller. For så vidt angår april 2008 blev ca. 10.000 betalinger indsnævret til 34, som hun gennemgik nærme-re. Denne undersøgelse viste, at der med én undtagelse var et upåfaldende eller normalt mønster i betalingerne. For eksempel kunne der være tale om, at de konti, hvor der havde været et antal større indbetalinger, var blevet indfriet efter nogle få måneder, hvilket er et normalt mønster. Kun på en konto var der ikke var samme logik i indbetalingerne. Fra denne konto kunne hun henføre en række betalinger til guldsmedeforretningen Virksomhed,
- 13 -
der også har Western Union. Det står som en postering på kontoen, at kunden har anvendt Kontokort hos Virksomhed.
Hver enkelt transaktion bliver registreret, også selv om kortet anvendes flere gange i sam-me forretning. Man kan således se køb for køb på samme måde som på et kontoudtog ved-rørende brug af dankort. Kontokort bruger samme kommunikation med NETS som et dankort. Også i de tilfælde, hvor en butikskæde har flere forretningsadresser, kan det på registreringerne ses, i hvilken forretning kortet er anvendt. Derimod kan man ikke ud fra Tiltalte a.m.b.a.s data se, hvad pengene er brugt til. Ønskes dette oplyst, må man rette henvendelse herom til forretningen. Kunder får hver måned en oversigt over posteringer i forbindelse med opkrævningen.
Ud over betalingerne hos Virksomhed viste hendes nærmere undersøgelse ikke noget påfal-dende. Hun har ikke tænkt over og kan derfor ikke svare på, om hun i 2008 i givet fald ville have indberettet indbetalingerne til guldsmedeforretningen Virksomhed som eventuel hvidvask.
Undersøgelsen vedrørende april og maj 2008 er baseret på store indbetalinger. Hun har trukket alle data ud og gennemgået dem manuelt, idet hun dog også har kunnet foretage nogle undersøgelser via Excel. Hvis denne form for undersøgelse bliver en standardproce-dure, vil hun formentlig kunne gennemføre den lidt hurtigere. Hun vil tro, at 10.000 indbe-talinger vedrører ca. 8.500 kunder.
Undersøgelsen er baseret på data vedrørende indbetalinger til Tiltalte a.m.b.a. og data vedrørende træk på kortet. Undersøgelsen af, i hvilke forretninger den enkelte kunde har anvendt kor-tet, kræver manuel undersøgelse, som det var tilfældet med købene hos guldsmedeforret-ningen Virksomhed.
På forespørgsel har vidnet bekræftet, at Tiltalte a.m.b.a. ikke har information om, hvad kunden har købt. Tiltalte a.m.b.a. har kun data på selve transaktionen og ikke det underliggende købsforhold. Hendes undersøgelse mangler måske mønstre for indkøb og undersøgelse i forhold til ter-rorlister.
Hun ved ikke, om Kontokort kan bruges til pengeoverførsel via Western Union. Efter forretningsbetingelserne kan et Kontokort ikke bruges som hævekort, og man kan ikke
- 14 -
ved betaling med kortet få lagt et kontant beløb ”oveni” . Hun kan dog selvfølgelig ikke give garanti for, at det ikke er forekommet.
Vedrørende det indhentede tilbud fra Delta Design af 25. januar 2013 har vidnet forklaret, at det eksisterende Microsoft Dynamics NAV ERP system, som tilbuddet henviser til, er Tiltalte a.m.b.a.s Navision -system. Den foreslåede rapport ville formentlig kunne forkorte den tid, hun skulle bruge på at foretage en overvågningsgennemgang med 1-1½ dag. De første skridt i den undersøgelse, som hun nu har udført vedrørende april og maj 2008 ville elimi-neres, idet alle sædvanlige betalingsmønstre automatisk vil blive sorteret fra. Den tid, som hun har brugt på sine undersøgelser, skal dog også ses i lyset af, at hun ikke har indarbej-dede rutiner vedrørende sådanne undersøgelser.
Den pris på 300.000 - 500.000 kr. for et kontrolsystem, som hun har nævnt i sin forklaring til politirapport, dækker over, at hun havde nogle projekter i frisk erindring, som havde kostet forholdsvis mange penge. Prisen er ikke specifikt undersøgt, og den er præget af en forsigtighedsbetragtning. Det var hende, der nævnte en pris på 300.000 – 500.000 kr.
H un kan ikke på stående fod komme med et bud på Tiltalte a.m.b.a.s udgift til it -drift i 2008. Navi-sion-licensen blev indkøbt i begyndelsen af 2003 og blev taget i brug i august 2003. Hun mener, at det kostede mellem 1 og 1½ mio. kr. Ud over selve licensen købte Tiltalte a.m.b.a. en vedligeholdelses/opgraderingslicens, som koster omkring 70.000 kr. om året. Inkassokun-derne styres af et andet system end Navision.
Tilbuddet fra Delta Design vedrører kun indbetalinger til Tiltalte a.m.b.a. i form af beløb og antal indbetalinger. Disse data ligger i forvejen i Navision. Tilbuddet vedrører således en rap-port, der i Navision-systemet kan sammenholde nogle af de tabeller, som allerede er i sy-stemet.
Retsgrundlaget
I lovforslaget til revision af hvidvaskloven, lovforslag nr. 47 af 9. november 2005, er i de almindelige bemærkninger, punkt 1, anført blandt andet, at:
”…
- 15 -
Den gældende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) foreslås erstattet af en ny lov om forebyg-gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Lovforslagets formål er at indføre skærpede krav til de forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering, der i dag fremgår af hvidvaskloven. Dette sker som led i den fortsatte indsats med bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.
…
Lovforslaget stiller på visse punkter skærpede krav til de regulerede virksomheder og personers kendskab til deres kunder. Dette gælder navnlig kendskab til virksomhe-ders fysiske ejerkreds med kontrollerende indflydelse samt øget opmærksomhed overfor de såkaldte politisk udsatte personer. Samtidig undtager forslaget dog fra kravene til kundekendskab i forhold til nærmere opregnede kunder og produkter. Lovforslagets krav til kundekendskab anlægger således en mere risikobaseret til-gangsvinkel end den gældende lov.
…
Med lovforslaget opfyldes dele af Danmarks forpligtelser efter direktivet om fore-byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - det 3. hvidvaskdirektiv (herefter benævnt »direktivet«). … I direktivet er indarbejdet store dele af de reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF) har vedtaget i juni 2003. Direktivet ophæver de to fore-gående hvidvaskdirektiver, der er gennemført i den gældende hvidvasklov. Derud-over viderefører lovforslaget bestemmelser fra den gældende hvidvasklov, der gen-nemfører dele af FATFs særlige anbefalinger til bekæmpelse af terrorfinansiering, der blev vedtaget i forbindelse med terrorangrebene 11. september 2001.
…”
Efter hvidvasklovens § 12, stk. 5, har en virksomhed eller en person omfattet af hvidvask-loven en overvågningspligt, hvis omfang i henhold til § 12, stk. 7 afhænger af, hvilken risikoprofil virksomheden (eller personen) selv vurderer, at deres forretningsområde og kunder har.
I samme lovforslag er under de specielle bemærkninger til § 12 anført:
”…
Bestemmelsens stk. 7, der gennemfører direktivets artikel 8 (2), muliggør en anven-delse af lempeligere krav til kundekendskabet end kravene i bestemmelsens stk. 1-5 ud fra en risikovurdering. Anvendelse af lempeligere krav til kundekendskabet, må afgøres konkret i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering ved den en-kelte kunde eller de produkter eller ydelser, der leveres til kunden.
Ved anvendelse af stk. 7, som en lempelse af kravene i stk. 1-5, skal virksomheden eller personen kunne godtgøre overfor den pågældende myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af loven, at undersøgelsens mindre omfang i forhold til stk. 1-5 er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsen af stk. 7 kan endvidere ikke medføre en fuldstændig undladelse af at opfylde kravene i stk. 1-5, jf. bemærkningerne til stk. 2.
- 16 -
Den lempeligere anvendelse af kravene i stk. 1-5 kan blandt andet bestå i en mere lempelig kontrol af en kundes identitet, jf. stk. 2 og 3, ved eksempelvis blot at få op-lysning om kundens CPR-nummer og sammenholde dette med CPR-registeret, eller ved ikke at foretage en så intensiv løbende overvågning af kundeforholdet, jf. stk. 5.
…”
Efter hvidvasklovens § 25, stk. 1, har en virksomhed eller person omfattet af hvidvasklo-ven en pligt til at udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler for at forebygge og for-hindre terrorfinansiering.
I ovennævnte lovforslag til hvidvaskloven er under de specielle bemærkninger til § 25, stk. 1, anført blandt andet:
”…
Bestemmelsen præciserer de overordnede retningslinier for hvilke krav, der fra lov-givers side stilles til opfyldelse af lovens formål. Der er ikke fundet behov for at ind-føre en offentlig godkendelsesordning af virksomhedernes interne regler.
…
Stk. 1 gennemfører direktivets artikel 34 (1) og 35 (1), 1. og 2. del. Med henblik på at forebygge og forhindre gennemførelse af transaktioner, der er knyttet til hvidvask af penge og terrorfinansiering, pålægger forslaget virksomhederne at udfærdige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer, herunder regler, der sikrer, at kundens rette identitet kendes, hvorledes virksomhederne skal undersøge mistænkelige transaktioner samt en procedure for underretning af politiet. De interne regler kan også indeholde beskrivelse af hvilke kundetyper og/eller produkter, der anses for at have lav risiko eller høj risiko, samt begrundelsen herfor. Kravet om skriftlighed kan anses for opfyldt ved, at retningslinjerne lagres digitalt.
Det pålægges endvidere virksomhederne at udfærdige uddannelsesprogrammer, der sikrer, at personalet, herunder også medlemmer af ledelsen, får den fornødne instruk-tion til gennemførelse af betryggende kontrol- og underretningsforanstaltningerne. Dette kan ske i form af regelmæssige interne instruktionsmøder eller som led i virk-somhedens uddannelsesforløb. Formålet hermed er at give de ansatte bedre forud-sætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af pen-ge og finansiering af terrorisme, og at de kan blive instrueret om, hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde.
Det fremgår af stk. 1, at de skriftlige interne regler skal være tilstrækkelige. Hermed forstås, at der for visse typer af virksomheder vil være tale om lavrisikokunder eller lavrisikoprodukter, hvorfor kravene kan vurderes ud fra en risikobaseret synsvinkel. Kravene til skriftlige interne regler vil også afhænge af virksomhedens størrelse.
…”
Efter hvidvasklovens § 37, stk. 1, kan en virksomhed eller en person omfattet af hvidvask-loven straffes med bøde, hvis virksomheden (eller personen) ikke overholder nogle i be-
- 17 -
stemmelsen nærmere angivne forpligtelser. Endvidere kan en virksomhed eller person straffes med bøde, hvis vedkommende ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, jf. hvidvasklovens § 37, stk. 5.
Lovforarbejderne til bestemmelsen indeholder ingen angivelse om bødeudmålingen eller bødens niveau. Hvidvaskloven implementerer EU-direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv).
Af præamblen til direktivet fremgår følgende af punkt (41):
”Da det er vigtigt at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, skal medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning, og som skal iværksættes, hvis de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til det-te direktiv, ikke efterkommes. Der bør eksistere sanktioner for både fysiske og juridi-ske personer. Da juridiske personer ofte er involveret i komplekse transaktioner med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bør sanktionerne også tilpasses efter den virksomhed, der udøves af juridiske personer.”
Tilsvarende hedder det i straffebestemmelsen i direktivets artikel 39 (1):
”Medlemsstaterne sørger for, at fysiske og juridiske personer, der er omfattet af dette direktiv, kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, for-holdsmæssige og have afskrækkende virkning.”
Landsrettens afgørelse
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at Tiltalte a.m.b.a. er fundet skyldig som sket. Landsretten bemærker herved vedrørende anklageskriftets forhold 2, at Tiltalte a.m.b.a.s skriftlige interne regler om kundelegitimation i relation til kreditvurdering uden tilstedeværelsen af yderligere skriftlige forretningsgange ikke er tilstrækkelige til at opfyl de Tiltalte a.m.b.a.s forpli g-telse i henhold til hvidvasklovens § 25, stk. 1.
Forarbejderne til hvidvaskloven indeholder - som ovenfor nævnt - ikke nogen angivelse om bødeudmålingen eller bødens niveau. Af hvidvaskdirektivet, som ligger til grund for hvidvaskloven, fremgår imidlertid, at medlemsstaterne i deres lovgivning bør fastsætte
- 18 -
effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, og som har afskrækkende virkning.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at bøden skal være følelig, og at der ved udmålin-gen af bødens størrelse skal tages hensyn til den udgift, virksomheden har sparet ved ikke at overholde lovgivningen.
Herefter tiltræder landsretten, at Tiltalte a.m.b.a.s samlede besparelse ud fra de foreliggende oplys-ninger er opgjort til skønsmæssigt 1 mio. kr., og at bøden som udgangspunkt bør svare til det dobbelte heraf. Landsretten finder imidlertid, at der i sagen foreligger sådanne omstæn-digheder, at dette udgangspunkt skal fraviges i skærpende retning.
Landsretten har ved denne bedømmelse lagt vægt på, at Tiltalte a.m.b.a., således som det efter be-visførelsen er lagt til grund ved afgørelsen af skyldspørgsmålet, bevidst ikke har overholdt hvidvasklovens regler, ligesom virksomheden bevidst ikke har efterkommet Finanstilsy-nets påbud. Den manglende overholdelse og efterkommelse er foregået over flere år.
Som følge af det ovenfor anførte, og da der ikke som påberåbt af forsvareren har foreligget formildende omstændigheder i sagen, findes bøden herefter at burde forhøjes til 2,5 mio. kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte a.m.b.a. straffes med en bøde på 2,5 mio. kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.