Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, - returkommission og overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, jf. § 23, stk. 1, medvirken til returkommission

Københavns Byret

D O M

afsagt den 15. juni 2022 i sag

SS 1-17028/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1959) og

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1973)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 14. juli 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for

1 a

Tiltalte 2

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, - returkommission

ved den 22. august 2019 i forening med Vidne 1 - hvis sag er af-gjort - i Københavnsområdet som henholdsvis direktør for Virksomhed A/S 1 (Tiltalte 2) og Virksomhed ApS 1 (Tiltalte 1) på pligtstri-dig måde at have indgået aftale om betaling af i alt 6 mio. kr. fra Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1 som betaling for, at Virksomhed ApS 1's dat-terselskab Virksomhed ApS 2, der bistod Virksomhed A/S 2 (bygherre) med rådgivning om og indstilling/valg af entreprenører til Byggeprojekt 1 i Københavns Nordhavn, skulle sikre, at Virksomhed A/S 2 indgik projektaftale med Virksomhed A/S 1 om byggeentrepriser på byggeprojektet, hvorefter Virksomhed A/S 1 den 28. august 2019 overførte 2 mio. kr. til Virksomhed ApS 1 som forskudsvis delbetaling for ydelsen, lige-som Virksomhed A/S 1 efter indstilling fra Virksomhed ApS 2 faktisk blev valgt som entreprenør på 3 byggefelter under projektet, men hvor videre forehavende mislykkedes, idet Virksomhed A/S 2 fik mistanke om eksistensen

af aftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 og anmeldte for-holdet til politiet.

1 b

Tiltalte 3

overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, jf. § 23, stk. 1, medvirken til re-turkommission,

Ved omkring den 22. august 2019 i sin egenskab af advokat at have bistået Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 med det i forhold 1 a passerede, idet han udarbejdede den i forhold 1 a omtalte aftale af 22. august 2019, uag-tet at han vidste eller måtte indse, at aftalen, hvorefter Virksomhed A/S 1 skulle betale Virksomhed ApS 1 et projekttilvejebringelsesfee på i alt 6 mio. kr. til sikring af, at Virksomhed A/S 1 opnåede projektaftaler med Virksomhed A/S 2 indebar en overtrædelse af straffelovens § 299 stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Der nedlægges endvidere påstand om, at Tiltalte 3 frakendes retten til at udø-ve advokatvirksomhed indtil videre eller i et af retten fastsat tidsrum, jf. rets-plejelovens § 138, jf. straffelovens § 79.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og har nedlagt påstand om frifindelse, sub-sidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte advokat Tiltalte 3 har endvidere nedlagt påstand om frifindelse over for påstanden om frakendelse af retten til at øve advokatvirksomhed.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11.

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte 1 forklarede, at han i 1988 blev uddannet som bygnings-ingeniør, og at han efterfølgende i en årrække arbejdede i stålbranchen, hvo-refter han kom til entreprenørbranchen. Han arbejdede her i mange år i for-skellige roller bl.a. som produktionsleder og havde ledelsesmæssige roller, herunder senest hos Virksomhed 1, hvor han stoppede i september 2013.

I 2014 stiftede han Virksomhed ApS 2. Foreholdt udskrift af selskabsrapport for Virksomhed ApS 2 (ekstrakten side 196 f.) forklarede han, at det kan passe, at selskabet blev stiftet den 8. januar 2014. Selskabet blev stiftet af Virksomhed ApS 3, som var Vidne 1's selskab, og Virksomhed ApS 4,

som var hans eget selskab. Tiltalte og Vidne 1 havde hver én anpart i selskabet. Det hele kom i stand efter, at han havde forladt sit arbejde hos Virksomhed 1, hvor Vidne 1 og tiltalte havde været kollegaer. I oktober 2013, ca. en måned efter at tiltalte var stoppet i Virksomhed 1, ringede Vidne 1 til ham for at tilbyde ham en opgave. Vidne 1 var på det tidspunkt selvstændig konsulent. Tiltalte afslog opgaven, for-di han ikke ønskede at arbejde som selvstændig konsulent. Det blev Vidne 1 selvfølgelig lidt skuffet over. Tiltalte gik med nogle tanker og kontaktede Vidne 1 i december 2013, hvor han talte med ham om en forretningsidé. De mødte herefter bare op den 6. januar 2014 og gik i gang med ny virksomhed. Visionen var at komme med entreprenørviden hos bygherren og bidrage med særlig viden og rådgivning om byggeprocesser mv. Til at starte med havde de ingen opgaver, men tiltalte havde meget erfaring, faglig viden og et stort netværk, så opgaverne kom hurtigt ind. I slutningen af 2014 var de allerede oppe på 11 medarbejdere i virksomheden. Det var tiltaltes hovedopgave at sørge for at få nye kunder ind og være ”på landevejen” . Det var hovedsage-ligt Vidne 1, der tog sig af det administrative, herunder selskabets økonomiske forhold og personalemæssige forhold. Tiltalte havde som sådan ikke indsigt i selskabets økonomi. De var blevet enige om, at han var bedre til at finde pro-jekter end det økonomiske. Han kunne f.eks. aldrig huske koden til sit Ne-mID og måtte derfor jævnligt ringe til banken.

Byggeprojekt 1 var en lille ø ud for Nordhavn. Der skulle bygges omkring 55.000 kvm, og der var kun adgang til øen via én bro. Det var der-for en stor udfordring, hvilket bl.a. medførte, at et af Tysklands største entre-prenørfirmaer, Züblin, havde trukket sig fra opgaven. Virksomhed ApS 2 rådgav byg-herren Virksomhed A/S 2 og havde udarbejdet en plan B med en analyse af projektet. Virksomhed A/S 2 endte med at gå videre med deres plan B. Der var efterfølgende nogle møder med Vidne 12, der var direktør for Virksomhed A/S 2, og Virksomhed ApS 2 lavede herefter planer, hvordan det kunne angribes. Der eksisterede på det tidspunkt allerede en arbejdsgruppe for projektet, der blev kaldt Team, som de indtrådte i. Team var en bygherrefunktion med et hold pro-jektledere. Team havde adresse i et kontor, som Virksomhed A/S 2 havde stillet til rådighed. Virksomhed ApS 2 havde ansat en person, der hed Person 1, der skulle blive en del af projektet og udelukkende skulle beskæftige sig hermed, men Person 1 sprang fra i sidste øjeblik og nåede aldrig at tiltræde. De stod herefter i den situation, at de ikke havde nogen, der kunne overtage opgaven. Da tiltalte nok var den mest erfarende, som Virksomhed ApS 2 havde på det tidspunkt, endte tiltalte med at blive medleder af Team sammen med Person 2. Det skete efter intense drøftelser med Vidne 1, fordi det også ville gå udover Virksomhed ApS 2's evne til at skaffe nye kunder. Der var 12-14 personer i Team, hvoraf Virksomhed ApS 2 stillede med ca. halvdelen og de resterende var eksterne folk. Herudover hav-de Team ca. 50-65 rådgivere tilknyttet. Det var herefter planen, at de skulle finde entreprenører til projektet, der indledningsvis skulle arbejde sam-men med dem for at komme med de endelige planer for projektet. Det indle-dende arbejdede ville entreprenørerne dog skulle lave, før de havde under-skrevet nogen entreprenøraftale, hvorfor entreprenørerne skulle arbejde gra-tis de første måneder, indtil de måtte blive valgt. Tiltalte havde den primære

kontakt til Vidne 12. Team havde en bruttoliste med ca. 42 nav-ne på forskellige entreprenører, der potentielt kunne udføre opgaver. Til en-delig udvælgelse af entreprenørerne havde de lavet en 13-punktsliste, hvor der skulle ”scores” , dvs. gives point til de enkelte entreprenører på baggrund af f.eks., hvordan deres økonomiske forhold var, herunder om der var styr på kapital mv. Det var primært Vidne 3, der var økonomichef i Virksomhed ApS 2, som stod for den del. Herudover hvordan man forestillede sig, at entreprenø-rerne samarbejdede osv. Det var de enkelte spor i Team, der stod for scoringen. Han scorede således ikke entreprenørerne alene. Det var et stort analysearbejde.

Foreholdt notat om entreprenørvalg (ekstrakten side 121) forklarede tiltalte, at Team internt var delt op i tre spor. Der var således et fagligt, et økonomisk og et samarbejdsmæssigt spor. De var forskellige personer, der stod for de enkelte spor. Vidne 8 havde f.eks. det primære ansvar for det samarbejdsmæssige spor, og det er hende, der har skrevet det meste i indstillingen. Tiltalte var med til et møde med Virksomhed A/S 1 i oktober 2019, hvor dennes direktør Tiltalte 2 også deltog. Der var flere, der deltog i det pågældende møde. Han huskede dengang ikke, at han havde kendskab til Tiltalte 2 før Byggeprojekt 1, og han huskede ham således ale-ne fra besøget den pågældende dag. De var der i Team-regi, og der var flere, der deltog i mødet. De havde brug for en entreprenør, der havde forstand på boligbyggeri, hvilket Virksomhed A/S 1 havde på grund af tidligere byggepro-jekter. Det var på et tidspunkt, hvor de undersøgte adskillelige forskellige ting til projektet.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2020, side 2, 2. afsnit (ekstrakten side 1107) forklarede tiltalte, at det kan passe, at han har forklaret således til politiet. Til mødet deltog udover ham også Person 3 og Vidne 8. Det var så vidt han huskede første gang, at han mødte Tiltalte 2. Der har også været et møde ved Hvidovre Hospital med Tiltalte 2, Person 4 og Person 5, hvor han også deltog. Det var på et tidspunkt, da de var i un-dersøgelsesfasen af projektet.

Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side 2039 f.) forklarede tiltalte, at det var en korrespondance mellem ham og Tiltalte 2. Han husker ikke korrespondancen fra oktober 2019. Han husker godt, at han sagde tak for tre flasker vin til nytår. Vedrørende formuleringen ”realisering af sagen” og ”ser frem til de næste 3 gode år” forklarede tiltalte, at det alene var et ønske om et værdiskabende samarbejde. Han husker ikke, om der har været yderligere korrespondance. Han har et meget stort netværk.

Foreholdt redegørelse dateret 16. februar 2020, side 4, 4. afsnit, 4. sidste lin-jer (ekstrakten side 1536), forklarede tiltalte, at det er ham selv, der har skre-vet redegørelsen. Det var primært til ham selv, så han kunne huske tilbage på forløbet. Han huskede det således, at han kun kendte Tiltalte 2 fra mødet den 11. oktober 2019.

Foreholdt korrespondance via iMessage i perioden 25. juni 2019 til 12. okto-ber 2019 (ekstrakten side 2160 ff.) forklarede han, at han ikke husker den pågældende korrespondance, og at han blev overrasket, da han så den hos sin forsvarer i forbindelse med den foreliggende sag. Han vil ikke bestride, at der har været en samtale mellem ham og Tiltalte 2. Han husker ikke, at han skulle have mødt Tiltalte 2 i august 2019. Det skete på et tidspunkt, hvor de lavede en masse analyser, herunder fordi der var så mange lastbiler, der skulle krydse den eneste bro til Byggeprojekt 1. Korrespondancen drejede sig derfor sikkert om den effektive måde, som Virksomhed A/S 1 bygger boliger på. Logistik-delen var meget afgørende for projektet. Vedrørende formuleringen ”er på konto-ret” i beskeden den 24. september 2019 forklarede han, at han forstår det som at være tilgængelig, eller at havde tid til at snakke. Det er ikke ensbety-dende med, at man mødtes fysisk. Han ved ikke, hvorfor han i beskeden den 24. september 2019 aftalte at mødes på Adresse 1 i By 1. Det er Virksomhed A/S 1's adresse. Han ved ikke, hvorfor han fik adressen. Den første gang han var på Virksomhed A/S 1's adresse var med Team den 11. oktober 2019. Vedrørende korrespondancen den 10. og 12. oktober 2019 forklarede tiltalte, at dagsordenen for mødet den 11. oktober 2019 var, at Vidne 8 skulle vurdere Tiltalte 2 som person og virksomheden Virksomhed A/S 1. Person 3 skulle vurdere, om Virksomhed A/S 1 kunne bygge boliger af den høje standard, som de ville bygge. Det var vigtigt for processen, at de fandt entreprenører, der var villige til at lægge kræfter i projektet, selv om de skulle arbejde gratis i et stykke tid. Ad formuleringen ”jeg er ved at udarbej-de vores indstillingsnotat til Virksomhed A/S 2” forklarede han, at man ikke skal lægge no-get i, at han skriver ”jeg” . Det kan lige så godt betyde ”vi” i denne sammen-hæng.

Tiltalte var ikke bekendt med, at der den 29. august 2019 blev overført af to mio. kr. Første gang han blev bekendt hermed var i februar 2020, efter at Virksomhed A/S 2 havde gjort ham bekendt med beskyldningerne. Han kiggede ikke på bankkontoen, og han vidste ikke, at de var modtaget eller, hvor de kom fra. Foreholdt gældsbrevet mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1555 f.) forklarede han, at tiltalte først så gældsbrevet, da sagen kom frem i februar 2020. Han tog det herefter med hjem. Han har ikke tidligere set gældsbrevet og kendte ikke hertil. Han hørte hverken herom fra Vidne 1 eller Tiltalte 2. Vedrørende underskriften på gældsbrevet over hans navn forklarede tiltalte, at underskriften ser mistænkelig ud, da den er utydelig og meget lille. Det er ikke ham, der har underskrevet gældsbrevet. Der var en tilbudsunderskrift vedrørende tiltalte til rådighed i firmaet for det tilfælde, at der var et tilbud på over en mio. kr., der skulle underskrives, og han lige var på farten. Det var en indscannet underskrift. Foreholdt samarbejdsaftale mel-lem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 (ekstrakten side 1557) forklarede tiltalte, at har set samarbejdsaftalen før nærværende retssag, men først da han blev præsenteret for den til et møde den 25. oktober 2019 med advokat Tiltalte 3. Han havde ikke kendskab til aftalen i august 2019, og han var ikke inde over indgåelsen af aftalen. Da han efterfølgende fik kendskab til aftalen,

tog han et eksemplar med hjem. Det synes han ikke er underligt, da det ved-rørte noget centralt vedrørende virksomheden.

Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side 1992) forklarede tiltalte vedrørende beskeden af 22. august 2019, at han ikke kan huske, hvad Vidne 1 ville tale med ham om. Den pågældende dag var der et byggemøde på Hvidovre Hospital, og efterfølgende var han til en 50 års fød-selsdag i virksomheden. Vedrørende beskeden den 28. august 2019 forklare-de tiltalte, at betegnelsen ”dulle” er et begreb, som Vidne 1 benyttede om tilbud-sunderskriften. På det tidspunkt vidste han ikke, hvad underskriften skulle bruges til. Han har vist bare skrevet okay eller lignende.  Foreholdt korres-pondance sikret fra Vidne 1 (ekstrakten side 1938 f) forklarede tiltalte, at han ikke har slettet beskeder for at fjerne noget. Han var på et tids-punkt inde for at slette en besked, som han havde skrevet til Vidne 1, så det stod tættere sammen og dermed kunne bruges som dokumentation. Han husker ikke, at han har slettet korrespondance med Tiltalte 2. Vedrørende beskeden af 29. august 2019 forklarede han, at han ikke ved, hvad det henviser til, men Vidne 1 havde på et tidspunkt sagt noget med, at han ville lægge nogle penge ind i firmaet. Det var alene Vidne 1, der havde noget i klemme, og han havde egentlig ikke noget med det at gøre. Tiltalte var på det tidspunkt lige kom-met fra ferie. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstrakten side 2042 f.) forklarede han, at det kan passe, at det er de penge, de talte om. Tiltalte havde været på ferie de første to uger i august, og det er nok rigtigt, at han var tilbage igen den 12. august 2021. Det er hans under-skrift på gældsbrevet, og det kan passe, at det blev underskrevet dagen efter. Han husker ikke, om de andre underskrifter var påført, da han underskrev. Foreholdt gældsbrev mellem Vidne 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1488 f.) forklarede han, at han ikke havde set det pågælden-de lånedokument. Han kendte ikke noget til, at Vidne 1 skulle have to mio. fra Tiltalte 2.

Forhistorien var, at han i juni 2019 havde en dialog med Vidne 1 om en større lønkørsel i august 2019, herunder udbetalinger af bonusser til de ansatte. Vidne 1 og Vidne 3 havde regnet sig frem til, at virksomheden af den grund var presset på økonomien. I en virksomhed som Virksomhed ApS 2 med 60 ansatte skulle der hver måned skaffes 5-6 mio. kr. i omsætning til lønninger. Den 12. juli 2019 fik han at vide, at Vidne 1 havde lagt 500.000 kr. af sine private midler ind i firmaet, og at de håbede, at tiltalte ville gøre det samme. Tiltalte havde ikke selv pengene, og han måtte derfor bede sin svigerfar om et lån på 500.000 kr. Tiltalte tjekkede ikke, om Vidne 1 rent faktisk havde overført pen-gene. Han havde intet kendskab til Vidne 1's privatøkonomi på det tidspunkt. Der skete dog en del med Vidne 1 i løbet af 2019, herunder fordi Vidne 1 skulle skilles. De to mio. kr. blev indsat for at gøre sig mindre afhængig af deres kassekredit. Han mødtes ikke med Vidne 1 eller andre i oktober 2019 angående de to mio. kr. Det er korrekt, at tiltaltes bopæl ligger på Adresse 2.

Foreholdt korrespondance fundet på tiltaltes MacBook (ekstrakten side

1992) forklarede han, at han mødtes med Vidne 1 den 25. oktober 2019. Tiltalte var dagen før på motorvejen på vej hjem fra arbejde blevet ringet op af Virksomhed A/S 2, som havde fået en henvendelse fra Vidne 2. Det var Vidne 12, der ringede fra Virksomhed A/S 2. Han oplyste, at Vidne 2, der var besty-relsesmedlem hos entreprenøren Virksomhed A/S 3, havde fået opfattelse af, at Vidne 1 ville gøre det lettere for Virksomhed A/S 3 at få del i projektet, hvis de ydede retur-kommission. Da han fik beskeden, var det som om, at hans verden brød sam-men. Han ved ikke rigtig, hvordan han kom hjem. Straks da han kom hjem, gik han uden for og talte med sin kone. Han ringede derpå til Vidne 1, og fortal-te ham, at han ikke skulle vise sig i Virksomhed ApS 2 igen. Samtalen var meget u-struktureret med lange perioder, hvor Vidne 1 ikke sagde noget. Det var en svær situation, fordi Vidne 1 ejede halvdelen af selskabet. Han blev efterfølgende rin-get op af Vidne 12, som spurgte, om han ville komme til et møde den 25. oktober 2019 kl. 8.00, hvor Vidne 2 også ville være til stede. På vej til mødet kontaktede tiltalte advokat Tiltalte 3 og spurgte, om han ville deltage. Det hele var meget kaotisk, fordi Tiltalte 3 var ved at aflevere børn. Det var tilfældigt, at han kontaktede Tiltalte 3. Tiltalte 3 havde således bistået med en tvist vedrørende Hvidovre Hospital, efter at Vidne 1 og Vidne 3 havde kontaktet ham. Tiltalte har også deltaget i et møde med Tiltalte 3. Tiltalte tænkte, at Tiltalte 3 var bedre eget til at deltage i mødet, fordi han havde en anden baggrund end de byggetekniske advokater, som selskabet ellers engagerede. På mødet fortalte Vidne 2, hvad Vidne 1 havde sagt til ham. Vidne 2 afspillede bl.a. 10-11 mi-nutter af en optaget samtale med Vidne 1, hvor denne havde sagt til Vidne 2, at han skulle trække sine ord tilbage. Tiltalte havde herefter brug for at tale med Vidne 1. Der blev herefter holdt et møde om hele situation, hvor Vidne 3 også var til stede.

Foreholdt besked den 25. oktober 2019 (ekstrakten side 2003) forklarede til-talte, at han skrev sin adresse til Vidne 3. Tiltalte ville på mødet få en af-klaring på, hvordan de kunne komme videre med Virksomhed ApS 2 og udskille Vidne 1 fra selskabet. Han ville desuden vide, hvordan de kunne komme videre med Virksomhed A/S 2. Tiltalte ønskede således fortsat at varetage sin rolle i Team. Der blev holdt et møde vist nok om søndagen ved Adresse 3, som handlede om, hvordan Virksomhed ApS 2 kunne administreres samtidig med, at tiltalte havde en rolle i Team. Det var et møde med advokat Tiltalte 3 og Vidne 3. Tiltalte 2 deltog ikke. Foreholdt besked den 26. oktober 2019 kl. 06.13.51 (samme side) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilke spøgelser, Vidne 3 mente.

Foreholdt mailkorrespondance den 25. oktober 2019 (ekstrakten side 1118) forklarede tiltalte, at han ikke husker korrespondancen. Tiltalte havde talt med Vidne 3 om, hvordan dokumenterne var blevet underskrevet, og han bad efterfølgende Vidne 3 om at skrive det til ham. Advokat Tiltalte 3 syntes sikkert, at det var en ”fin mail” , fordi det fremgik, at aftalen aldrig var under-skrevet.

Foreholdt sms-korrespondance den 25. oktober 2020 (ekstrakten side 2002)

forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han kontaktede Vidne 3 før mødet den pågældende dag. Han var dog enig med Vidne 3. Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 eventuelt skulle kontakte Tiltalte 3, da han på det tidspunkt ikke havde noget med Virksomhed ApS 2 at gøre.

Foreholdt korrespondance af 26. oktober 2019 (ekstrakten side 2039) forkla-rede tiltalte, at han aftalte at mødes med Tiltalte 2 på det pågældende tidspunkt. Det var efter, at han havde haft et møde med advokat Tiltalte 3. Tiltalte ville prøve at finde ud af, hvad der var sket med den aftale. De havde en kort snak i telefonen fredag aften, hvor Tiltalte 2 var på vej med familien til Fyn, hvor Tiltalte 2 sagde, at han ikke kendte til aftalen. Da Tiltalte 2 var ved at ankomme, aftalte de at mødes dagen efter.

Foreholdt korrespondance den 26. oktober 2019 (ekstrakten side 1958) for-klarede han, at han mødtes med Vidne 1 om morgenen den 27. oktober 2019. Der var aldrig blevet lavet lånedokumenter for de 500.000 kr., og det var derfor vigtigt for dem begge, at der kom styr på dokumenterne, og at de blev underskrevet. Der var ikke andre med til mødet.

Det var en tilfældighed, at Virksomhed A/S 1 endte med at blive indstillet til pro-jekterne på Byggeprojekt 1. På byggefelt 1.19 og 1.21, der var to boligfelter, var det oprindeligt Casa A/S og Virksomhed A/S 1, der var blevet indstillet.  Der var herudover en række andre felter, herunder felt 1.20, hvor der skulle bygges et hotel, som Person 6 og Person 7 stod for. Der var desuden et felt 1.18, som de gemte lidt som en ”gulerod” , så de kunne fordele det til en ent-reprenør, der klarede det godt. Vedrørende felt 1.19 og 1.21 besøgte de først Virksomhed A/S 1. Herefter besøgte de Virksomhed 2, som dog var mere interes-seret i at udvikle området. De besøgte endvidere Virksomhed 3, som de fik et ne-gativt indtryk af, og som efterfølgende trak sig. De var altid tre fra Team, når de besøgte entreprenører.

Foreholdt mailkorrespondance af 11. og 12. oktober 2019 (ekstrakten side 1597) forklarede tiltalte, at han sendte en skitse ud for hvad, der skulle udfyl-des. Det er ikke ham, der har indsat det, der fremgår med rødt i mailen af 11. oktober 2019. Det er han sikker på, fordi han bl.a. ikke kender til et navn på et sted, der fremgår. Vidne 8 var hyret ind til Team. Hendes baggrund var, at hun var uddannet psykolog, og hun skulle prøve at finde ud af, om entreprenørerne var gode til at samarbejde. Samarbejdet var meget vigtigt på grund af det meget korte forløb på 3-5 måneder, hvor de skulle kortlægge og designe Byggeprojekt 1. Der skulle laves kontrakter på entreprenø-rarbejderne i februar 2020.

Adspurgt til Vidne 11 forklarede tiltalte, at han var tiltaltes og hans kones private bankrådgiver, der var tilknyttet Jyske Bank afdelingen i By 2. Det var en forholdsvis lille afdeling. Banken havde også interesser i Virksomhed ApS 2 og i drøftelser Virksomhed ApS 2 deltog banken normalt altid med deres di-rektør Person 8 og deres erhvervsrådgiver Person 9. Der var et møde i oktober

2019 mellem banken og Vidne 1 og Vidne 3 fra Virksomhed ApS 2. Han kan ikke huske, hvem der havde indkaldt til mødet. Han kom fortravlet ind til mødet og var ca. 50 minutter for sent. Drøftelserne var på det tidspunkt sluttet, og de talte kom lidt løst. Han deltog derfor kun i 8-10 minutter af mødet. Det var Vidne 11, der deltog i mødet for Person 8. I maj 2020 ringede Vidne 11 til tiltalte for at for-tælle, at Vidne 11 havde fået arbejde i en anden filial. I forbindelse med samta-len sagde han til tiltalte, at der var noget, som Vidne 11 havde tænkt på siden mødet i oktober. Vidne 11 fortalte, at han i bilen havde sagt til Person 9, at tiltal-te havde set desorienteret om, og at det virkede, som om tiltalte ikke vidste, hvad mødet handlede om. Person 9 sagde derpå til Vidne 11, at det forstod han ikke, da han gennem længere tid havde været i dialog med Vidne 1 og Vidne 3 om selvskyldnerkautioner.

Efter mødet i oktober 2019 havde der ligget en stak papirer til tiltaltes under-skrift. Da han gennemgik papirerne, var det markeret, hvor han skulle under-skrive, og han kunne se, at Vidne 1 allerede havde underskrevet. Han opdagede pludselig i forbindelse med sin gennemgang, at det drejede sig om selvskyld-nerkautioner. Der opstod på den baggrund et skænderi mellem tiltalte og Vidne 1, og de snakkede ikke sammen i flere dage. Vidne 1 havde efterfølgende bo-oket en tid i tiltaltes kalender og talte på en adresse i Sydhavnen med ham om kautionen. Vidne 1 ville have ham til at underskrive kautionen, men det næg-tede tiltalte. Det skete de første uger i oktober 2019.

Der var også en anden episode, hvor han ikke havde været fuldt involveret. Således havde tiltalte og Vidne 1 møder en gang om året, hvor de lagde strategi-er for to år ad gangen. Tiltalte fandt dog ud af, at Vidne 1 hen over sommeren 2019 havde bedt Vidne 9 om at arbejde på strategipapirer for Virksomhed ApS 2. Hun måtte ikke sige det til nogen. Forevist strategipapir for Virksomhed ApS 2 (ekstrakten på side 1261 ff.) forklarede han, at han ikke havde deltaget i udarbejdelsen heraf. Han var chokeret over, at Vidne 1 var gået bag hans ryg.

Der skete noget med Vidne 1 i 2019. I sommeren skulle Vidne 1 skilles, og han vir-kede herefter som en teenager i en voksen mands krop. Vidne 1 ændrede tøjstil og der var f.eks. dating-sider åbne på hans arbejds-PC. I marts 2019 havde Vidne 1 arbejdsrelateret haft en samtale med en psykolog, som reagerede på et mønster på Vidne 1. En dag ville Vidne 1 tale med tiltalte i enrum, hvor han betroe-de ham med noget privat fra sin ungdom.

For så vidt angår anvendelsen af tilbudsunderskriften den 28. august 2019 har han kigget i sin kørebog for bilen, hvad han lavede den pågældende dag. Han er forpligtet til at føre bog, fordi bilen er flexleaset. Han kan ud fra køre-bogen se, at han den pågældende dag var på motorkontoret i Taastrup for at få omregistreret sin afdødes fars bil til sin datter. Herefter havde han nogle telefonsnakke og købte en sandwich undervejs. Han deltog derpå i et net-værksmøde kl. 14.00. Foreholdt kørebogen (ekstrakten side 688) forklarede han, at adressen på Adresse 4 var der, hvor Teams lokaler var. Han kørte fra Sydhavnen til motorkontoret i Taastrup, hvor det sagtens havde kunnet

lade sig gøre at køre forbi Virksomhed ApS 2's kontor for at underskrive et dokument. Det ville højst have været en omvej på fem minutter. Det var tiltalte selv, der la-vede notaterne i kørebogen. Der er ingen særlig grund til, at kørebogen for den 25. til 27. oktober 2019 ikke er fremlagt. Han kørte sjældent i sin kones bil, især ikke i oktober, hvor det ikke er så sjovt at køre i en cabriolet.

Ugen efter at Vidne 1 fratrådte, meldte Vidne 3 sig syg med stres. Tiltalte stod plud-selig uden nogen HR- eller økonomifunktion. Heldigvis overtog Vidne 10, som han havde mødt i forbindelse med et projektmøde om genhus-ning, HR-funktionen. Vidne 10 reddede ham, da Vidne 1 og Vidne 3 havde lavet flere aftaler med medarbejdere uden, at det var noget på skrift. Uden Vidne 10 ville han ikke have fået styr på det. Endvidere skulle fratrædelsesaftalen med Vidne 1 falde på plads. Tiltaltes syntes, at det skulle ske på en ordentlig må-de på trods af, hvad Vidne 1 havde lavet. I forbindelse med forhandlingerne om fratrædelsen kom Vidne 1 dog med flere og flere krav, f.eks. løn i et år og firma-bil, ligesom de var uenige om en brancheklausul, som Vidne 1 ultimativt fik presset ned til at være en kundeklausul på syv kunder.

I februar 2020 blev han kaldt til et møde hos Virksomhed A/S 2 med Vidne 12 og Vidne 13. Der var endvidere to advokater. Mødet handlede om Vidne 3's henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Til-talte var "dømt på forhånd", og han fik at vide, at Virksomhed A/S 2 ikke kunne fortsætte samarbejdet med Virksomhed ApS 2. Tiltalte blev herefter nødt til at gå en lang tur på Østerbro, før han tog tilbage til Virksomhed ApS 2's kontor for at orientere medarbejderne. Han tog endvidere kontakt til en advokat og bad [sin] kone om at komme ind på kontoret, hvor hun hjalp ham med at skrive en mail, som advokaten dikte-rede. Han foranledigede endvidere, at den første lønudbetaling til Vidne 1 ifølge fratrædelsesaftalen blev stoppet. Det resulterede i, at Vidne 1 truede ham.

Foreholdt sms-korrespondancen i perioden fra 12. februar 2020 til 17. febru-ar 2020 (ekstrakten side 1333 ff.) forklarede tiltalte, at han følte, at Vidne 1 tru-ede ham med noget, som tiltalte ikke var helt klar over, hvad var. For ham var det en desperat mand, der kom med trusler. Vedrørende formuleringen ”giv dig fred, så du ikke også skal slås med mig, og få tilbagekald den bor-tvisning” forklarede tiltalte, at Vidne 1 nok mente, at tiltalte ville få en fjende mindre, hvis han valgte at udbetale det.

Han modtog samarbejdsaftalerne i februar 2020 fra advokat Tiltalte 3. Efter at tiltalte var klar over, at hans underskrift var blevet brugt, indgav han en politianmeldelse mod Vidne 1. Sagen med Virksomhed A/S 2 resulterede i, at Virksomhed A/S 2 lukkede ordrebogen, ligesom hans samarbejde med Bygningsstyrelsen røg, efter at sa-gen kom i nyhederne.

Foreholdt mail af 30. oktober 2019 fra Vidne 8 til Tiltalte 2 (ekstrakten side 2138) forklarede tiltalte, at det var samarbejdsaftale med Team. Der var ikke en entreprisekontrakt på spil på det tidspunkt, da man endnu ikke vidste, hvad der præcist skulle bygges.

Tiltalte ved ikke, om Virksomhed ApS 2 nåede at få revideret sit årsregnskab for 2019, inden selskabet gik konkurs. Der var en omsætning på ca. 58 millioner og ca. 1,2 millioner på bundlinjen.

..."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...Tiltalte 2 forklarede, at han er stifter af og direktør i Virksomhed A/S 1. Foreholdt selskabsrapport for Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 210 f.) forklarede han, at det kan passe, at selskabet blev op-rettet i marts 1997. Han er uddannet byggetekniker og har arbejdet inden for byggebranchen hele livet, først som ansat, og han stiftede selskabet senere for prøve at lave sit eget totalentreprenørfirma. Det var idéen, at bygherrerne således kun havde én kontraktspartner, som var Virksomhed A/S 1, og at de hy-rede underentreprenørerne ind. For 10-12 år siden solgte han 49 % af selska-bet til fire medarbejdere. Bestyrelsen af selskabet består af Vidne 7, der er bestyrelsesformand, samt Person 10, Person 11 og ham selv. Selskabet havde en fuldtidsbogholder, der tog sig af økonomien. For 6-7 år siden fik de tildelt større kontrakter, herunder på FLSmidth-grunden og Frederiks Brygge, og byggede omkring 2.500 boliger på få år. Dette betød en stor vækst for selskabet. Selskabet har altid haft sorte tal på bundlinjen og har en god økonomi.

Inden Byggeprojekt 1 kendte han kun lidt til Virksomhed ApS 2. Tiltalte kendte således Vidne 6, som han tidligere havde et samarbejde med, da denne var ansat hos Virksomhed A/S 4. Tiltalte bevarede kontakten, efter at Vidne 6 blev ansat hos Virksomhed ApS 2. Han husker ikke, hvornår Vidne 6 startede hos Virksomhed ApS 2. Han kendte også en smule til Virksomhed ApS 2 gennem pressen.

Tiltalte kendte ikke Vidne 1 før sidst i juni 2019, hvor Vidne 1 ringe-de, og de lavede en kaffeaftale. Kaffeaftalen var et uformelt møde, som blev holdt den 29. juli 2019. Det var første gang, at han mødte Vidne 1. Ikke mange dage senere ringede Vidne 1 igen og ville have et nyt møde. Det undrede ham, at Vidne 1 så hurtigt ville have et nyt møde, men han indvilligede i det. Det var vist på dette møde, der fandt sted i august 2019 – eller også var det allerede på første møde – at Vidne 1 fortalte om deres udfordringer i forbindelse med sagen om Hvidovre Hospital, og at Virksomhed ApS 2 havde likviditetsproblemer. Det und-rede ham, at Vidne 1 fortalte om sådan noget allerede på det første eller andet møde. Vidne 1 fortalte også om, at der skulle været et forligsmøde om Hvid-ov-re Hospital. Vidne 1 luftede muligheden for et lån, men tiltalte forholdt sig ikke så meget hertil, da han håbede, at det hele ordnede sig med et forlig, så Virksomhed A/S 1 ikke behøvede at involvere sig. Der skete herefter ikke noget i nogle dage, og han tænkte derfor, at det havde løst sig. Vidne 1 ringede dog igen – det var i ultimo august 2019 – og sagde, at der ikke kunne indgås for-lig om Hvidovre Hospital. Vidne 1 gav udtryk for, at ”de var på den” , fordi der skulle udbetales bonusordninger til de ansatte den 1. september 2019, og de

var nervøse for de ansattes reaktion, hvis de ikke betalte dem. Tiltalte sagde til Vidne 1, at han ikke havde tænkt nærmere om et lån. Tiltalte vidste, at hvis Virksomhed ApS 2 ikke fik et lån, ville de gå konkurs, og tiltalte kunne godt sætte sig i deres sted. Han vidste også, at Virksomhed ApS 2 havde flere sager ude i fremtiden, og at sagen om Hvidovre Hospital kun kortvarigt havde givet dem likvidi-tetsproblemer. Han sagde til Vidne 1, at han skulle have et svar, og at han ville ringe til ham igen. 15 minutter senere ringede han til Vidne 1 og indvilligede i at yde et lån. Der var ingen andre betingelser knyttet til lånet, end at det skulle tilbagebetales. Der skulle ikke betales renter. Der var heller ikke nogen sik-kerhedsstillelse, da der jo var en grund til, at Virksomhed ApS 2 ikke kunne låne i ban-ken. Hvis han skulle have haft en sikkerhedsstillelse, skulle det være gennem banken. Han anså lånet som et højrisikolån. Han har tidligere lånt penge ud til andre virksomheder i byggebranchen, herunder også uden renter og sik-kerhedsstillelse.

Foreholdt samarbejdsaftalen (ekstrakten side 1690 ff.) forklarede tiltalte, at han fik sendt en version af samarbejdsaftalen. Han husker ikke, hvornår han modtog den, men det var lang tid før, at pengene blev overført til Virksomhed ApS 2. Han læste samarbejdsaftalen igennem og så, at der indgik en passus om en ejerandel i Virksomhed ApS 2. Han var dog ikke interesseret i dette, og han lagde der-for samarbejdsaftalen til side og tænkte ikke mere over den. De talte først ef-terfølgende om betingelserne for et lån. Vedrørende aftalens pkt. 2.1 kan han godt se, at aftalen var knyttet til Byggeprojekt 1.

Foreholdt mailkorrespondance mellem Vidne 3 og Person 12 (ekstrakten side 1790 f.) forklarede tiltalte, at Person 12 er hans sekretær, men at det er ham, der har affattet teksten. Tiltalte brugte ikke selv compu-ter, og derfor sørgede hans sekretær for at printe mails til ham og lægge dem i et dueslag. Når tiltalte havde læst de printede mails, hvilket ofte skete, efter at Person 12 var gået hjem, skrev han til hende, hvad hun skulle svare den efter-følgende dag, hvorefter hun foretog arkivering. Han husker ikke, hvilke be-mærkninger han havde til samarbejdsaftalen. Foreholdt Vidne 3's mail af 27. august 2019 (ekstrakten side 1789) forklarede han, at han ikke husker, hvad han skulle have haft en samtale med Vidne 1 om. Han havde aftalt med Vidne 1, at han gerne ville hjælpe med et lån, og at Vidne 1 skulle sende en låneafta-le. Det er låneaftalen, som Vidne 3 her sender til ham. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796 f.) forklarede tiltalte, at han skrev den under den 28. august 2019. Han fik først et udkast hertil, som han sendte videre til bestyrel-sesformanden Person 13, som havde nogle bemærkninger til låneaftalen. Disse bemærkninger blev herefter i første omgang sendt til Vidne 3. Pengene blev udbetalt den 28. august 2019. Det undrer ham, at der ikke hos ham er fundet en version af gældsbrevet med underskrift på. Han fik tilsendt en digital version af Vidne 3, lige inden han udbetalte lånet.

Foreholdt samarbejdsaftale (ekstrakten side 113 f.) forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han skulle have lavet tilføjelser, herunder overstregningerne i pkt. 2.1. Han skrev ikke under på aftalen, og der findes derfor ikke er versi-

on, hvor han har underskrevet. Foreholdt sin mail af 8. februar 2020 (ekstrakten side 1687) forklarede han, at han ikke husker, om der var en lå-neaftale på seks mio. kr. Der har ikke været yderligere tale om et lån på fire mio. kr. Der er ingen forbindelse mellem Byggeprojekt 1 og låneafta-len på de to mio. kr. Han tænkte ikke over, at der var nogen sammenhæng mellem betalingen af de to mio. kr. og det projekttilvejebringelsesfee, der er beskrevet i samarbejdsaftalen. Der var ikke tale om yderligere lån til hverken Virksomhed ApS 2 eller Vidne 1. Han har ikke fået de to mio. kr. tilbage. Tiltalte var ikke med i drøftelserne om samarbejdsaftalen og udarbejdelsen heraf. Han fik den bare tilsendt, så han vidste ikke, hvordan det opstod. Han tænkte ikke over, at det kunne være problematisk.

Foreholdt gældsbrev mellem Vidne 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1488 f.) forklarede tiltalte, at han har set gældsbrevet en enkelt gang før, men han husker ikke, hvornår præcis det var. Det var i forbindelse med, at Vidne 1's kon-takt til Virksomhed A/S 3 kom frem. Det må have været i slutningen af oktober 2019, hvor der var turbulens i forhold Virksomhed ApS 2. Vidne 1 spurgte ham, om han ville indgå en aftale, hvor det var Vidne 1 personligt, der låner de to mio. kr., så det ikke var Virksomhed ApS 2. Gældsbrevet blev underskrevet af ham i oktober 2019. Foreholdt, at underskriften er dateret den 13. august 2019, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor underskriften er tilbagedateret. Han underskrev gældsbrevet på en parkeringsplads foran Virksomhed A/S 1. Vidne 1 var kørt hen til ham, så han kunne underskrive, og Vidne 1 kørte herefter igen. Han bemærkede ikke datoen. I forbindelse med gældsbrevet vedrørende Virksomhed ApS 2 underskrev han i dagslys og skrev selv datoen, og ikke på køleren af en bil i mørke, hvil-ket var tilfældet, da han underskrev i oktober. Der var ikke sikkerhedsstillel-se i forhold til gældsbrevet med Vidne 1. Han var ikke involveret i udarbejdelsen heraf.

Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstraktens side 1492 f.) forklarede, at han aldrig har set det pågældende gældsbrev. Han vidste ikke, hvad hensigten var med, at lånet mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 2 skulle ændres til Vidne 1. Tiltalte ville hellere have pengene til gode af en fysisk person end et selskab, der vaklede. Han kendte ikke meget til Vidne 1's private økono-mi. Vidne 1 har ikke betalt pengene tilbage. Han har ikke krævet pengene af Vidne 1 endnu, da han mener at det er mest korrekt at afvente udfaldet af sagen.

Tiltalte stødte på Tiltalte 1 i forsommeren 2019, da der var dialog om Byggeprojekt 1. De ville have tiltaltes mening om bl.a. noget infrastruk-tur. Det kan være, at Tiltalte 1 var med til det møde. Foreholdt afhøringsrapport af 12. august 2020, næstsidste afsnit (ekstrakten side 1128), forklarede tiltal-te, at han som nævnt ikke ville udelukke, at Tiltalte 1 var med til et møde i for-sommeren 2019. Der havde været mange med til mødet, og han lagde ikke vægt på, hvem der lige præcis var der. Det synes han ikke er mærkeligt. Til-talte og Tiltalte 1 havde ikke i fællesskab aftalt, at de skulle forklare, at de mødtes første gang i oktober 2019. Han husker ikke, at han talte med Tiltalte 1 om låne-ne.

Foreholdt korrespondance mellem tiltalte og Tiltalte 1 (ekstrakten side 2039 f.) forklarede tiltalte, at det kan passe, at han mødtes med Tiltalte 1 den 26. oktober 2019. De havde også et møde den 11. oktober 2019, hvor tiltalte skulle forelægge byggesagen. Han fik overdraget byggesagen den 30. okto-ber 2019, og pilen pegede derfor også på, at det er dem, der fik byggesagen. Det er derfor, at det fremgår af korrespondancen, at de havde et samarbejde. Det var dog ikke den egentlige kontrakt, der blev tildelt på det tidspunkt, men der ventede alligevel et kæmpe samarbejde forude. Det var en stor dag for Virksomhed A/S 1, da de fik overdraget sagen, men det vil være forkert at si-ge, at de allerede på det tidspunkt var sikker på at blive totalentreprenør på de to byggefelter. De skulle bl.a. opfylde nogle betingelser om kvalitet og lik-viditet. Virksomhed A/S 1 var klar til at underskrive kontakten, og det var klart deres mål. Foreholdt korrespondance af 25. juni 2019 (ekstrakten side 2160) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad samtalen handlede om. Ved-rørende ordlyden ”skabe noget godt sammen” forklarede han, at han ikke ved, hvad Tiltalte 1 mente. Der havde som nævnt vist nok været et dialogmøde i forsommeren, og han kan som sagt ikke udelukke, at Tiltalte 1 også deltog på dette. Forevist betinget totalentreprisekontrakt (ekstrakten side 67 ff., navn-lig side 87) forklarede tiltalte, at kontrakten blev underskrevet af ham den 5. februar 2020. Virksomhed A/S 2 havde den 30. oktober 2019 valgt at indgå samarbejde med ham, og den 18. december 2019 fandt de ud af, at de ikke kunne holde targetprisen. Han kom derfor med nogle forslag til besparelser, og den 23. december 2019 besluttede Virksomhed A/S 2 at fortsætte, uanset overholdelse af budget-tet. Besparelserne vedrørte vist mest byggefeltet med hotellet. Den 28. januar 2020 var der et møde hos Virksomhed A/S 2, hvor han bekræftede, at han kunne overholde de ting, der fremgik af kontrakterne. Han holdt flere møder med Tiltalte 1 og hans folk om projektet. Der var en projektleder for boligbyggeriet og en for hotellet. Det var mest dem, der deltog, herunder med arkitekter og ingeniø-rer. Foreholdt mail af 30. oktober 2019 (ekstrakten side 2138) forklarede til-talte, at de som nævnt indgik samarbejdsaftalen den 30. oktober 2019. Der lå et stort arbejde foran dem.

Foreholdt mail af 13. august 2019 (ekstrakten side 1353) forklarede tiltalte, at han gerne ville have mere kendskab til Virksomhed ApS 2, inden han besluttede at yde et lån. Foreholdt mail af 14. august 2019 forklarede han, at der forment-lig henvises til advokatvurderingen vedrørende Hvidovre Hospital. Tiltalte ville gerne danne sig et overblik over situationen, herunder om pengene ville blive tabt, kort efter at han ydede lån. Vidne 1 havde sagt, at Virksomhed ApS 2 forvente-de at kunne opnå et forlig og underbyggede det ved at sende det pågældende dokument til tiltalte. Foreholdt referat bestyrelsesmøde af 16. august 2019, pkt. 4 (ekstrakten side 1144), forklarede tiltalte, at de drøftede på et besty-relsesmøde, at de havde fået en henvendelse om et lån på to mio. kr. fra Virksomhed ApS 2. Hvis tiltalte besluttede sig for at yde lånet, så kunne han gøre det nu, hvor de havde drøftet det og var blevet enige herom.

Foreholdt mail af 20. august 2019 (ekstrakten side 1377) forklarede tiltalte,

at Vidne 5 er Virksomhed A/S 1's revisor, og at denne næsten har været det hele tiden. Tiltalte ville gerne have deres revisor til at se på Virksomhed ApS 2's regnskaber for at få en bedømmelse af, hvor slemt det stod til. Revisoren skulle tage stilling til, om pengene var tabt, hvis de lånte pengene. Revisorens svar var ikke specielt opløftende.

Foreholdt Vidne 3's mail af 27. august 2019 (ekstrakten side 1378) for-klarede tiltalte, at efter han havde givet Vidne 1 tilsagn om lånet, kommunikere-de han kun med Vidne 3. Vidne 3 sendte i mailen udkast til låneaftale. Fore-holdt Vidne 7's mail af 27. august 2019 (ekstrakten side 1381) forklare-de han, at han sendte udkastet til låneaftale til Vidne 7, der er økono-miuddannet og har forstand på låneaftaler. Han ønskede, at Vidne 7 skulle se, om alt så korrekt ud. Foreholdt mail af 28. august 2019 fra (ekstrakten side 1382) forklarede tiltalte, at han gennem sin sekretær sendte Vidne 7's bemærkninger til låneaftalen til Vidne 3. Foreholdt kor-respondance af 28. august 2019 (ekstrakten side 1396 f.) forklarede han, at han hermed sendte den underskrevne låneaftale til Vidne 3. Foreholdt bankoverførsel (ekstrakten side 1685) forklarede han, at Virksomhed A/S 1's bogholder overførte pengene. Det var ikke tiltalte selv, der gjorde det, men han sagde til hende, at hun skulle foretage overførslen.

Foreholdt tidslinje (ekstraktens side 1669) forklarede tiltalte, at han lavede tidslinjen for det tilfælde, at sagen endte, som den gjorde. Det lå sammen med alle andre papirer i et chartek, som politiet i givet fald havde nem ad-gang til.

..."

Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 3 forklarede, at han blev færdiguddannet jurist i 1999. Han har lige siden arbejdet i advokatbranchen. På det pågældende tidspunkt var han partner i Virksomhed 4's konkurs- og insolvensretsafdeling. Han har beskæf-tiget sig med det emne i ca. 20 år.

En weekend i sommeren 2019 blev han kontaktet af en klient, der havde mødt Vidne 1, som havde brug for en advokat vedrørende Virksomhed ApS 2. Han mailede med ham om søndagen, og de mødte herefter mandag morgen. Foreholdt mail af 22. juni 2019 kl. 22.54 (ekstrakten side 2058) for-klarede tiltalte, at det kan passe, at det var omkring det tidspunkt, at engage-mentet begyndte. Virksomhed ApS 2 havde været underrådgivere på et projekt vedrø-rende Hvidovre Hospital og havde et større tilgodehavende på omkring 10 mio. kr. Banken havde bedt dem om en ekstern vurdering om udeståendet, herunder om der var hold i tilgodehavendet, og hvad man i givet fald måtte nedskrive det til. Det var på en måde tiltaltes rolle at have en kurators briller på.

Advokatopgaven havde ikke noget med Byggeprojekt 1 eller med Virksomhed A/S 1 at gøre. Tiltalte havde ikke noget kendskab til, at der var overført penge. Da tiltalte havde lavet notatet vedrørende Hvidovre Hospital, rettede Vidne 3, som han primært havde kontakt til, henven-delse til ham. Vidne 3 oplyste, at de kunne få seks mio. kr. ind i selskabet i forbin-delse med en "fee-aftale". Foreholdt mail af 16. august 2019 (ekstraktens si-de 2054) forklarede tiltalte, at han havde ringet til Vidne 3 for at høre lidt mere om opgaven. Så vidt han husker, sagde Vidne 3 ikke så meget andet, end at tiltal-te skulle tale med Vidne 1 om det. Vidne 3 skulle herefter vende tilbage med et doku-ment om, hvad aftalen skulle omhandle. Tiltalte vidste på det tidspunkt, at Virksomhed ApS 2 var rådgivere inden for byggebranchen, men derudover kendte han ikke så meget til selskabet, andet end at han vidste, at de havde likviditets-problemer. Han kendte ikke noget til, hvilke forestående engagementer, Virksomhed ApS 2 var involveret i.

Foreholdt Vidne 3's mail af 22. juli 2019 (ekstraktens side 2195) og lik-viditetsbeskrivelse, side 2, 2. og 3. afsnit (ekstrakten side 2202), forklarede tiltalte, at han husker, at han modtog den pågældende mail. Der var mange bilag vedhæftet. Han læste dengang ikke den vedhæftede likviditetsbeskrivel-se, som han først er blevet opmærksom på i forbindelse med den foreliggende sag. Om eftermiddagen var der et møde med Vidne 1 og Vidne 3. På mødet var der kun fokus på materialet vedrørende Hvidovre Hospital. Materialet skulle bru-ges i banken. Det var ikke opdraget at undersøge likviditeten i Virksomhed ApS 2. Da tiltalte havde afsluttet arbejdet i forhold til Hvidovre Hospital, kunne han i princippet godt have faktureret arbejdet.

Foreholdt Vidne 3's mail af [19.] august 2019 (ekstrakten side 1786) og beskrivelse af projektet (ekstrakten side 1795) forklarede tiltale, at han mod-tog mailen med beskrivelsen. Det var, hvad han havde bedt om telefonisk. Da han udarbejdede samarbejdsaftalen, kommenterede han, at han ikke var ble-vet klogere på, hvad der skulle udføres, og at beskrivelsen ikke var præcis nok. Foreholdt sin mail af 20. august 2019 (ekstrakten side 2062) forklarede tiltalte, at det var hans opfattelse, at Virksomhed ApS 2 skulle bruge sit netværk til at åbne døren hos Virksomhed A/S 2 for Virksomhed A/S 1. Det kan efter hans opfattelse være mange penge værd at få åbnet døren hos en stor samarbejdspartner. Han vid-ste dengang ikke, at Virksomhed ApS 2 havde Virksomhed A/S 2 som kunde, herunder en betroet opgave til at finde entreprenører. Hvis han havde været bekendt hermed, ville han ikke have udfærdiget samarbejdsaftalen. Uden forbindelsen mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 2 ville det efter hans opfattelse have været en helt legitim og sæd-vanlig aftale i branchen. Han har således før lavet lignende aftaler, men kan af hensyn til fortrolighed ikke svare på, hvor mange han har lavet.

Foreholdt samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 2 (ekstraktens side 1690 ff.) forklarede tiltalte, at det var et krav, da man skulle konvertere til ejerandele, at det var Virksomhed ApS 2, der indgik aftalen. Konstruktionen gav mening i den forstand, at Virksomhed ApS 2 manglede penge, og pengene således kunne forudbetales. Det var åbenlyst, at Virksomhed ApS 2 ikke kunne garantere pro-

jektet, da det beroede på Virksomhed A/S 2, om de ville indgå samarbejdsaftale med Virksomhed A/S 1. Derfor var der nødt til at være en bestemmelse om, at pengene enten skulle tilbagebetales, eller at Virksomhed A/S 1 fik ejerandele. Tiltalte spurgte ikke Vidne 3 ind til, hvad sandsynligheden var for, at Virksomhed ApS 2 kunne få Virksomhed A/S 1 med ind på projektet, og hvilke tråde de kunne trække i. Han faktatjekkede ikke sine klienter, især ikke når en klient havde introduceret ham til Virksomhed ApS 2. Tiltalte havde kun kontakt med Vidne 3. Han havde ikke kontakt med Virksomhed A/S 1. Grunden til, at han berørte en mislighol-delsesbestemmelse var, at det med den beskrivelse ikke gav mening. Han kendte som nævnt ikke forholdet mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 2. Det var stan-dard at have en hemmeligholdelsesklausul. Havde parterne ikke bedt om det, havde han alligevel foreslået at skrive den ind. Han modtog en mail om, hvorvidt aftalen kunne angå Virksomhed ApS 1, men han svarede nej til det. Han hørte efterfølgende ikke mere om samarbejdsaftalen og vidste ikke, om den blev indgået. Ifølge sin interne tidsregistrering fulgte han den 23. og 26. august 2019 op på aftalen, men han hørte aldrig mere.

Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed A/S 1 og Vidne 1 (ekstrakten side 1488) forklarede tiltalte, at han ikke har set gældsbrevet, og at det ikke er ham, der har udarbejdet det. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 2 og Vidne 1 (ekstraktens side 1492) forklarede tiltalte, at han heller ikke har set det før. Foreholdt gældsbrev mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 (ekstrakten side 1796) forklarede tiltalte, at han ikke har haft noget med gældsbrevet at gøre.

Foreholdt sin mail af 25. oktober 2019 (ekstrakten side 1118) forklarede til-talte, at Tiltalte 1 ringede til ham den pågældende dag og var meget usam-menhængende og græd. Tiltalte 1 sagde, at Vidne 1 havde krævet bestikkelse af Vidne 2, der var bestyrelsesformand for Virksomhed A/S 3. Tiltalte blev spurgt, om han kunne hjælpe. Tiltalte ringede derpå til Vidne 2, som redegjorde for sin samtale med Vidne 1, herunder at Vidne 1 havde sagt, at hvis de betalte nogle pen-ge, kunne de få opgaven hos Virksomhed A/S 2. Han kendte Vidne 2 i forvejen og følte, at han kunne ringe til ham for at høre, om der var sket en misforståelse. Han talte endvidere med Vidne 1, som sagde, at han ikke ville skade Virksomhed ApS 2 og derfor havde tænkt sig at fratræde. Tiltalte ringede herefter til Tiltalte 1. Efter sin samtale med Vidne 2 kom han i tanke om samarbejdsaftalen og tænkte, hvad der foregik. Tiltalte er ikke strafferetsadvokat men tænkte med det samme, at samarbejdsaftalen ville være ulovlig. Han sagde dette i forbindelse med sin samtale med Tiltalte 1, der sagde, at han ikke kendte noget til samarbejdsaftalen. Det var tiltaltes indtryk, at Tiltalte 1 ikke havde kendskab til samarbejdsaftalen. Tiltalte gjorde det meget klart, at det var en ulovlig aftale. Tiltalte 1 spurgte he-refter Vidne 3 til aftalen. Formuleringen ”fin mail” var udtryk for, at de havde un-dersøgt, at aftalen aldrig var blevet til noget. Det var ikke tiltalte, der bad Vidne 3 om at skrive mailen. Formuleringen ”dagen [var] endt bedre end den starte-de” henviste til, at det i begyndelsen så ud til, at Virksomhed ApS 2 ville miste Virksomhed A/S 2 som kunde. Tiltalte 1 havde reageret oprørt, da tiltalte fortalte om samarbejdsaf-talen. Foreholdt korrespondance af 25. oktober 2019 (ekstraktens side 2072)

forklarede han, at han ikke svarede på de to første beskeder. Han havde talt med Tiltalte 1 i bilen og havde behov for at få afklaring et andet sted fra. Han vil-le derfor tale med Vidne 2, inden han talte med Vidne 1. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 1 den 25. oktober 2019. Han talte i hvert fald i telefon med ham flere gange den dag.

Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 1 den 24. oktober 2019 (ekstrakten side 1955 f.) forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til deres korrespondance. Han kender ikke til noget ”skriv” , der skulle laves til Virksomhed A/S 2.

Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3 den 25. oktober 2019 (ekstrakten side 2003) forklarede tiltalte, at han havde et møde med Tiltalte 1 og Vidne 3 lørdag den 26. oktober 2019. De holdt ikke mødet på Virksomhed 4's kontor på Rådhuspladsen, da han ikke havde styr på alarmen. De holdt i stedet møde hos Virksomhed ApS 2 på Adresse 3. Til mødet var Tiltalte 1, Vidne 3 og ham selv. Tiltalte 1 og Vidne 3 fortalte, at de havde gennemsøgt Vidne 1's computer og kontor, og at de ikke kunne finde noget andet, end det udkast til samarbejdsaftale. Der var ikke et eksemplar, der var underskrevet. Mødet handlede også om, hvordan de ville håndtere situationen med Vidne 1's tilbud til Virksomhed A/S 3. Det var tiltaltes opgave at sørge for, at Vidne 1 kom ud af Virksomhed ApS 2. Tiltalte spurgte også til kontakten til Tiltalte 2, og Tiltalte 1 sagde hertil, at han havde spurgt Tiltalte 2, og at denne ikke kendte til samarbejdsaftalen. Tiltalte lavede ikke selv undersøgel-sen med Tiltalte 2. Da han udarbejdede samarbejdsaftalen, kom Tiltalte 2 ikke med input.

Tiltalte deltog i mødet med Virksomhed A/S 2 om mandagen den 28. oktober 2019. Han var blevet hyret af Virksomhed ApS 2 som advokat. Planen var, at samarbejdet mel-lem Virksomhed A/S 2 og Virksomhed ApS 2 skulle forsætte. I forbindelse med Vidne 1's fratræden, var der en masse telefonsamtaler og mailkorrespondance. Tiltalte var færdig med opgaven i udgangen af året. Foreholdt faktura af 28. december 2019 (ekstrakten side 1415 ff.) forklarede han, at som det fremgår heraf begyndte arbejdet med Virksomhed ApS 2 den 22. juni 2019. Samarbejdsaftalen blev lavet den 20. august 2019.

Foreholdt vurdering vedrørende Hvidovre Hospital (ekstrakten side 1373 ff.) forklarede tiltalte, at han havde forstået det sådan, at banken ville have en ekstern vurdering. Banken fulgte ikke op på vurderingen over for ham. Op-gaven var færdiggjort, da han havde udarbejdet notatet, hvilket også kan ses på fakturaen. Der var en fast pris på dette.

Tiltalte hørte om den foreliggende sag i februar 2020. Virksomhed A/S 2's advokat kon-taktede Virksomhed 4 og fremlagde samarbejdsaftalen, der havde Virksomhed 4's logo på. Tiltalte redegjorde herefter over for Virksomhed 4 for, hvad der var fo-regået, og Virksomhed 4 vurderede, at der ikke var foretaget noget forkert. Sa-gen blev desuden omtalt i pressen, hvorefter advokatmyndighederne kontak-tede tiltalte og Virksomhed 4. Tiltalte redegjorde på ny for forløbet, og advo-katmyndighederne lukkede herefter sagen. Han måtte fratræde hos

Virksomhed 4 på grund af medieomtale om sagen. Det havde han fuld forståelse for.

Forespurgt til fratrædelsesaftalen med Vidne 1 forklarede tiltalte, at hans rolle var at rådgive Tiltalte 1 og Virksomhed ApS 2. Vidne 1 havde sin egen advokat. Der var for-handlinger om fratrædelsesaftalen, som trak ud på grund af nogle ”knaster” . Det var vist ham, der skrev første udkast til fratrædelsesaftalen.

..."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han siden sin uddannelse som bygningsingeniør har ar-bejdet i byggebranchen. Han arbejder i dag som bygherrerådgiver og virk-somhedskonsulent. Han blev for tre år siden skilt og bor i dag sammen med sin kæreste og hendes tre børn. Han stiftede Virksomhed ApS 2 i januar 2014 sammen med Tiltalte 1, som han havde arbejdet sammen med i Virksomhed 1. De ejede hver 50 pct. af Virksomhed ApS 2. I begyndelsen var der ingen fordeling af arbejdsop-gaverne, men fordelingen blev omsider sådan, at Tiltalte 1 tog sig mest af salg, og at han tog sig mere af administrationen. De havde begge fortsat salgs- og til-budsopgaver, og det var ikke så skarpt opdelt. I alle sager og opgaver, som havde betydning for Virksomhed ApS 2, blev vidnet og Tiltalte 1 involveret. De havde der-til et ugentligt møde på 2 timer, og holdt derudover bl.a. en gang om måne-den et heldagsmøde. På kontoret havde Tiltalte 1 og vidnet pladser over for hi-nanden i samme rum. Tiltalte 1 var dog ofte på farten, herunder på deres kontor i Jylland. Vidnet var der heller ikke hele tiden.

I sommeren 2019 var Virksomhed ApS 2 presset på likviditeten. De havde en opgave for forsvaret, hvor der ville gå lang tid, før de fik betaling. Derudover havde de en sag vedrørende Hvidovre Hospital, hvor de var hyret til byggeledelse, og hvor de blev sat af projektet, så udbetalingerne stoppede. Virksomhed ApS 2 havde derfor et meget stort beløb ude at svømme. Både vidnet og Tiltalte 1 kendte situ-ationen og de drøftede sammen, hvordan de kunne skaffe penge, herunder om de skulle låne pengene. Vidne 3 var også med i møder om, at der skulle skaffes likviditet, og de blev enige om at spørge nogle entreprenører, om de kunne låne penge.

Vidnets personlige økonomi var på det tidspunkt fornuftig, men han befandt sig i en skilsmisse og skyldte derfor i princippet sin ekskone 25 pct. af Virksomhed ApS 2. Det gjorde, at Virksomhed ApS 2 blev kontaktet af banken, der indkaldte til et møde, hvor de fik at vide, at de ikke – ligesom tidligere – måtte overskride deres kassekredit. De vidste, at de ville være i overtræk i august og september 2019. De kontaktede derfor advokat Tiltalte 3 for at høre, hvordan man kun-ne få kapital ind i selskabet. Tiltalte 3 havde efter sigende reddet andre firmaer.

Foreholdt gældsbreve (ekstraktens side 1552 f.) forklarede vidnet, at både vidnet og Tiltalte 1 skød 500.000 kr. ind i selskabet og undlod at få løn i en eller to måneder. Vidnet lånte pengene af sine forældre. Tiltalte 1 fortalte, at han lånte

beløbet af sin svigerfar. Det var kortsigtede lån, indtil de havde fundet mere permanente løsninger herfor. Så vidt han husker, var det Vidne 3, der la-vede gældsbrevene. Vidne 3 var en central del af ledelsen og selskabets kultur- og økonomiansvarlige.

Virksomhed ApS 2 blev involveret i Byggeprojekt 1, efter at Tiltalte 1 gennem sit salgsarbejde havde en del dialog med Vidne 12 fra Virksomhed A/S 2. Virksomhed A/S 2 havde tidligere haft en anden entreprenør og ville prøve noget nyt. Virksomhed A/S 2 var en vigtig kunde og de tænkte, at det kunne være deres blåstempling i bran-chen, hvis de samarbejdede med Virksomhed A/S 2. Tiltalte 1 skulle følge sagen tæt, herunder have kontakten til Virksomhed A/S 2. Foreholdt indstilling af entreprenør (ekstrakten side 121 ff.) forklarede han, at han ikke har set dokumentet før. Han var ikke med til udarbejdelsen heraf. Han kendte ikke Tiltalte 2 og kendte kun Virksomhed A/S 1 fra skilte. Der var en medarbejder i Virksomhed ApS 2, Vidne 6, som introdu-cerede ham for Tiltalte 2. Vidne 6 ville gerne have, at han skulle mødes med Tiltalte 2. Vidne 6 havde tidligere haft et godt samarbejde med Tiltalte 2 og mente, at Virksomhed A/S 1 kunne løfte opgaven på Byggeprojekt 1. Det er vidnets opfattelse, at Tiltalte 1 mødte Tiltalte 2 i sommeren 2019.

Vidnet havde et uformelt kaffemøde med Tiltalte 2. Under dette møde nævnte han for Tiltalte 2, at de havde nogle likviditetsmæssige problemer, og Tiltalte 2 del-te, at de også havde udfordringer med banken, da de betalte negative renter. Vidnet mødtes med Tiltalte 2 på et senere tidspunkt, hvor han havde nogle folk med. Vidnet deltog for at høre, hvad Virksomhed A/S 1 var for et firma. Tiltalte 2 inviterede herefter vidnet på et nyt kaffemøde. Han havde forinden talt med Tiltalte 1 om, at de ville prøve at låne midler af en entreprenør. De vidste, at Virksomhed A/S 1 havde den form for likviditet. Spiren herfor var sat, da Tiltalte 2 for-talte om de negative renter. Vidnet spurgte derfor, om Tiltalte 2 ville låne dem to mio. kr. Vidnet havde ikke spurgt Tiltalte 2, uden at han havde aftalt det med Tiltalte 1. Han mener, at Vidne 3 ikke var involveret på det pågældende tidspunkt. Tiltalte 2 svarede prompte, at han var indstillet på lånet. Tiltalte 2 sagde, at hvis Virksomhed A/S 1 fik opgaven på Byggeprojekt 1, behøvede Virksomhed ApS 2 ikke at tilbagebe-tale lånet på de to mio. kr. Vidnet følte sig meget presset på det pågældende tidspunkt både på grund af sin skilsmisse og problemerne med likviditeten.

Vidnet kontaktede derpå Tiltalte 1, som var i sit sommerhus i Sverige. Tiltalte 1 sad i et skydehus på grunden. Da han fortalte det, brød Tiltalte 1 spontant i gråd og sagde flere gange: ”Er det virkelig rigtigt?” . Vidnet sagde, at Tiltalte 2 havde til-budt, at de ikke behøvede at betale pengene tilbage, hvis Virksomhed A/S 1 fik projektet på Byggeprojekt 1. Tiltalte 1 svarede herpå, at ”det kan vi sagtens finde ud af” . De talte om, at det kunne de sagtens styre, og at de var indstillet på, at Tiltalte 2 skulle konkurrenceudsættes på lige vilkår, og at det bare var en bonus for dem, hvis Tiltalte 2 ville ”vinde” . Vidnet var ikke inde over indstillingen af entreprenørerne, og han ved ikke, om det påvirkede indstillingen. Pengene fra Tiltalte 2 skulle ydes som et lån, og de skulle arbejde videre med indstillin-gen. De sagde, at hvis Virksomhed A/S 1 ikke fik opgaven, måtte lånet konver-teres til ejerandele. Så vidt han husker, var det Tiltalte 1, der fandt på den kon-

struktion. Tiltalte 2 kom ikke med nogen skitse for, hvordan lånet skulle hænge sammen.

Foreholdt mail af 19. august 2019 fra Vidne 3 til advokat Tiltalte 3 (ekstrakten side 1786) forklarede vidnet, at det var på baggrund af en drøf-telse med Vidne 3, at advokat Tiltalte 3 blev inddraget. Det var Vidne 3, der foreslog, at de skulle have noget på skrift, så der ikke var tvivl om, hvad der var aftalt. De have tidligere været i dialog med advokat Tiltalte 3 om, hvor-dan de kunne skaffe penge. Vidnet opfordrede Vidne 3 til at kontakte advokat Tiltalte 3 for at få det dokument, de kunne bruge.

Forholdt samarbejdsaftale (ekstrakten side 117 ff.) forklarede vidnet, at det er vidnets Initialer , der fremgår af aftalen. Tiltalte 2 sagde på et tidspunkt, at han havde brug en form for sikkerhed, så de kunne få pengene tilbage, hvis de nu ikke fik opgaven. Den sikkerhed, de kunne stille, var, at Tiltalte 2 kunne få en ejerandel i Virksomhed ApS 2. Vidnet talte meget med Tiltalte 1 om, hvor stor andelen skulle være. Tiltalte 2 ville dog have halvdelen af Virksomhed ApS 2 eller pengene tilba-gebetalt. Vidnet formoder, at det var Tiltalte 2 selv, der havde lavet de røde mar-keringer i aftalen. Beløbet blev aftalt til seks mio. kr. som følge af, at Tiltalte 2 ville have halvdelen, og Virksomhed ApS 2 på det tidspunkt var værdisat til 12 mio. kr. Der blev ikke lavet noget særskilt vedrørende ejerandelene. Vidnet og Tiltalte 1 har en ejerskabsaftale, der regulerer, hvad der skal ske, når der skal nye person ind.

Foreholdt underskrifter dateret den 22. august 2019 på sidste side af samar-bejdsaftalen (ekstrakten side 120) forklarede han, at det er ham selv, der skrev under på samarbejdsaftalen. Tiltalte 1 skrev ikke under selv, men de brugte en indscannet underskrift, da Tiltalte 1 ikke havde haft mulighed for at komme forbi kontoret for at underskrive. Tiltalte 1 sagde, at han bare skulle bruge den indscannede underskrift. De havde en lidt dårlig praksis med at bruge ind-scannede underskrifter, såkaldte tilbudsunderskrifter, og Tiltalte 1 har brugt vid-nets tilbudsunderskrift et utal af gange. Det er sjældent, at vidnet brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift. Samarbejdsaftalen blev med de pågældende under-skrifter sendt til Tiltalte 2. Vidne 3 oplyste efterfølgende, at pengene var gå-et ind på kontoen. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 2 underskrev aftalen. Vidnet underskrev samarbejdsaftalen på Adresse 3 den 22. august 2019. Aftalen blev ikke tilbagedateret. De brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift den 28. august 2019. Det var vist Vidne 3, der opbevarede dokumentet i mellemtiden. Grunden til, at de brugte Tiltalte 1's tilbudsunderskrift var, at de havde tidspres. Det undre-de vidnet, hvorfor det ikke var vigtigt for Tiltalte 1 at komme forbi for at under-skrive dokumentet, da Tiltalte 1 godt vidste, at de havde brug for de to mio. kr.

Foreholdt kontooplysninger (ekstraktens side 312) forklarede han, at det kan passe, at de to mio. kr. gik ind på kontoen den 29. august 2019. Tiltalte 1 var op-mærksom på, hvor pengene kom fra, og hvad der foregik. Pengene kom fra Virksomhed A/S 1. Det var ikke vidnet, der satte de to mio. kr. ind. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796) forklarede han, at han ikke kender til doku-

mentet. Det er vidnets underskrift, men han husker ikke dokumentet.

Foreholdt sin besked af 28. august 2019 kl. 12.38 (ekstrakten side 1938) for-klarede han, at beskeden vedrører brug af Tiltalte 1's tilbudsunderskrift på samar-bejdsaftalen.

Foreholdt sin besked af 29. august 2019 (ekstrakten side 1939) forklarede han, at han underrettede Tiltalte 1 om, at pengene var gået ind på kontoen. Vid-net havde som nævnt selv fået besked fra Vidne 3. Pengene er ikke ef-terfølgende blevet tilbagebetalt til Tiltalte 2, og der er ikke sket en andelsover-dragelse. Efter overførslen lykkedes det Virksomhed ApS 2 at komme i plus på konto-en og [undgå] problemer med banken.

Forespurgt til Vidne 2 forklarede vidnet, at Vidne 2 var en gammel ven. Vidnets daværende kone og Vidne 2's kone havde læst sammen og haft en virksomhed sammen, og de havde bl.a. passet hinandens børn. Vidne 2 havde købt sig ind i Virksomhed A/S 5/Virksomhed A/S 3. I forbindelse med skilsmissen fik vidnets daværende kone hjælp af Vidne 2 i forhold til skilsmissepapirerne og havde deri lavet nogle formuleringer, som førte til lidt uoverensstemmelser mellem ham og Vidne 2. Vidnet inviterede derfor efter skilsmissen Vidne 2 på en kop kaffe, hvor de kunne få talt ud. Mødet fandt sted den 23. oktober 2019. De snakkede om alle mulige private ting. Det kom også ind på noget forret-ningsmæssigt. Han sagde til Vidne 2, at de havde en fælles interesse, da Virksomhed A/S 5 var i spil vedrørende én af byggefelterne på Byggeprojekt 1. Han fortalte Vidne 2, at Virksomhed A/S 5 ikke lå så godt i forhold til at blive valgt til projektet. Det havde vidnet erfaret af Tiltalte 1, der havde sagt, at Virksomhed A/S 5 var for dyre. Vidne 2 sagde, at sagen havde deres udelte interesse, og at de var interesseret i alle informationer om projektet. Vidnet svarede herpå, at sådan noget kommer til at koste. Vidne 2 sagde, at de ikke kunne gå ind på det, og de talte herefter om noget andet. I døren fik han et ordentligt kram af Vidne 2, og så var det det, troede han. Bemærkningen om, at ”det koster” , var alene ment som en kæk bemærkning til en gammel ven. Det hele var en stor misforståelse.

Foreholdt korrespondance af 24. oktober 2019 (ekstraktens side 1955) for-klarede han, at han blev ringet op af Tiltalte 1 dagen efter mødet med Vidne 2. Tiltalte 1 fortalte ham, at Vidne 2 havde sagt til Virksomhed A/S 2, at vidnet havde tilbudt at give in-formationer mod at få betaling. Tiltalte 1 sagde, at de måtte finde en løsning, og at Vidne 2 havde foreslået, at hvis vidnet trak sig fra Virksomhed ApS 2, så var der ikke noget problem. Vidnet gik fuldstændig i chok, men han var indstillet på at gøre alt for at redde Virksomhed ApS 2. Han var godt klar over, at de havde den på-gældende aftale med Tiltalte 2, og de var ikke interesseret i, at det kom frem. Han talte på det tidspunkt ikke med Tiltalte 1 om samarbejdsaftalen, men de vid-ste godt, at den var der. De talte om, at det gjaldt om at fastholde Byggeprojekt 1, og han var indstillet på at trække sig fra Virksomhed ApS 2, hvis det i så fald kunne fortsætte med Tiltalte 1. Vidnet ringede til Vidne 2 den 24. oktober 2019. Han troede på pågældende tidspunkt, at de var venner og han mente, at Vidne 2 havde tolket deres samtale forkert. Vidnet tryglede Vidne 2

om at gå tilbage til Virksomhed A/S 2 og Vidne 12 og sige, at det hele var en misforståelse.

Foreholdt SMS-korrespondance den 25. oktober 2019 (ekstraktens side 1842) forklarede han vedrørende Adresse 2, at det var Tiltalte 1's priva-tadresse. Det var på mange måder et mærkeligt møde. Vidne 3 var også til stede. Da vidnet trådte ind hos Tiltalte 1, blev han bedt om at slukke mobiltele-fonen og lægge den i køkkenet. Han satte sig på en taburet, og Tiltalte 1 fortalte herefter om, hvordan hans eftermiddag havde været, herunder at advokat Tiltalte 3 havde vist ham samarbejdsaftalen og sagt, at den var voldsomt proble-matisk. Tiltalte 1 havde derpå kontaktet Tiltalte 2, og Tiltalte 1 fortalte, at han havde ta-get sin kones bil til Virksomhed A/S 1's adresse i By 1. Tiltalte 1 tog ikke sin egen bil, da den havde installeret sporing. Tiltalte 1 fortalte videre, at Tiltalte 2 og ham havde fjernet samarbejdsaftalen i en mappe, og at de slettede alle mails om samarbejdet med Tiltalte 2. Tiltalte 1 havde lavet gule sedler, hvor der fremgik dato og klokkeslæt på mails, som vidnet og Vidne 3 skulle slette. Vidnet fik fire gule sedler. Aftalen var, at de skulle stå sammen om tingene. De skulle slette det hele. Advokat Tiltalte 3 havde oplyst Tiltalte 1 om, at der var en strafferamme på op til fire år. Vidnet og Tiltalte 1 havde været klar over, at samarbejdsaftalen ikke skulle komme frem, men de var ikke klar over strafferammen. Det var nyt for dem alle, og det gik op for dem, at de havde gjort noget dumt. Indtil da hav-de de brugt meget tid på at overbevise hinanden om, at det ikke var så slemt. De aftalte videre på mødet, at vidnet skulle købe en printer, da de ikke skulle printe på firmaets printer, og at de skulle udfærdige nogle lånedokumenter, der gjorde, at pengeoverførslen af den 29. august 2019 skulle laves om til at være et lån fra vidnet til Virksomhed ApS 2 og fra Tiltalte 2 til vidnet. Det var ikke en konstruktion, som vidnet fandt på, men det var noget, Tiltalte 1 havde fundet på sammen med Vidne 3. De var klar over, at de gamle dokumenter ikke var lovlige, og at det ikke ville se pænt ud, at Tiltalte 2 havde lånt Virksomhed ApS 2 penge. Fore-holdt kvittering af 26. oktober 2019 for printer og foto af printer (ekstraktens side 1501 og 1504) forklarede han, at det var den printer, som han den efterfølgende dag købte. Han havde fået at vide, at han skulle destru-ere printeren, men han gjorde det ikke. De fire gule sedler findes ikke mere.

Foreholdt gældsbrev (ekstraktens side 1488) forklarede han, at gældsbrevet skulle dække over indbetalingen den 28. august 2019 fra Virksomhed A/S 1. Do-kumentet blev udfærdiget den 27. oktober 2019 og dateret bagud. Det blev udfærdiget på vidnets computer. Det var Tiltalte 1 og vidnet, der udfærdigede dem, og Tiltalte 2 underskrev den dagen efter om aftenen på en parkeringsplads foran Virksomhed A/S 1. Vidnet og Tiltalte 2 talte om, at det var en møgsag, og at de nok skulle få det hele til at lykkedes. Det var røgslør. Det vidste Tiltalte 1, Vidne 3 og Tiltalte 2. Tiltalte 2 vidste godt, at dokumentet var tilbagedateret. Han læste afta-len kort igennem og underskrev på køleren af sin bil. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1492) forklarede han, at dokumentet blev lavet samtidig med det andet gældsbrev. Det er originale underskrifter på gældsbrevet og han overværede, hvordan Tiltalte 1 underskrev. De lavede to lånedokumenter vedrø-rende både Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1, da pengene var indbetalt til hol-

dingselskabet. De var derfor i tvivl om, hvorvidt det skulle være det ene eller andet selskab.

I forbindelse med skilsmissen indgik han en bodelingsaftale med sin daværen-de kone. Aftalen indebar, at hun gennem en periode på 5 år fik et beløb og herefter en restbetaling, så det svarede til de 25 pct. af selskabet. De havde ikke midler til at foretage bodelingen på en anden måde. Han husker ikke, om hustrubidrag var en del af aftalen eller skulle betales udover.

Forevist aftale om overdragelse af ejeranparter (ekstraktens side 1529 ff.) forklarede vidnet, at han blev købt ud af selskabet. I forbindelse med for-handlingerne herom havde han sin egen advokat, og Virksomhed ApS 2 brugte advo-kat Tiltalte 3. I begyndelsen var de meget enige om, hvordan fratrædelsen skulle foregå. I december gik tingene i hårdknude. De aftaler, de havde lavet, hvor de begge to kunne se hinanden i øjnene, blev mere og mere udvandet. Den største forhindring var vidnets mulighed for at drive forretning fremad-rettet og bruge sine eksisterende kunder. Foreholdt aftalens pkt. 4.1 forklare-de han, at det var væsentligt for vidnet ikke at hæfte for gælden på to mio. kr. til Tiltalte 2. Han ville ikke tage risikoen for, at Tiltalte 2 med gældsbrevet kunne komme efter ham og bede om pengene. Fratrædelsesaftalen blev ikke over-holdt. Virksomhed ApS 2 blev smidt af Byggeprojekt 1 20 dage efter at fratræ-delsesaftalen blev underskrevet. Vidnet har i samråd med sin advokat beslut-tet ikke at rejse et krav mod Virksomhed ApS 2, da det ikke gav mening.

Det er korrekt, at han skrev til Tiltalte 1 vedrørende fratrædelsesaftalens overhol-delse, og at han forsøgte at ringe. Han husker ikke, hvad han skrev til Tiltalte 1. Vidnet var godt klar over, at sagen vedrørende Virksomhed A/S 1 var begyndt at rulle, og han havde hørt, at Tiltalte 1 over for medarbejderne havde lagt hele skyl-den over på vidnet. Foreholdt sms-korrespondance i perioden 12.-17. februar 2020 (ekstrakten side 1334 f.) forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han skrev det til Tiltalte 1. Han var interesseret i at komme i dialog med Tiltalte 1. Der lå ikke andet i beskederne, end at han gerne ville i dialog. Formuleringen ”du skal holdes fri eller ej” handlede om, at han var indstillet på at tage hele skraldet og finde en løsning for at se, hvordan Virksomhed ApS 2 kunne overleve. Det, at Tiltalte 1 havde fralagt sig hele ansvaret og givet ham skylden for det hele, gav ham ikke motivation til at tage mere af skraldet, end han gjorde. Han var rystet over den måde, Tiltalte 1 agerede på. Vidnet mener ikke, at hans forklaring i dag havde været en anden, hvis han havde fået pengene. Vidnet var bare en desperat mand og ville i kontakt med Tiltalte 1, for at komme videre. Han havde mistet alle sine penge og sin virksomhed. Vidne 6 kendte kun til, at de havde lånt penge af Tiltalte 2.

Vidnet har været til afhøring om sagen i alt fem gange. Det er korrekt, at der oprindeligt var to sigtelser. Sigtelse nr. 2, der vedrørte forholdet med Vidne 2, kunne vidnet ikke vedkende. Han havde forklaret sig til politiet og redegjort for, hvad der var sket. Hun kunne kun erkende forhold 1. Der skete ikke yderligere ved forhold 2. Ved den første reelle afhøring blev han gjort

bekendt med, at sagen vedrørende forhold 1 kunne køre som en tilståelses-sag. Det var enten samme dag eller dagen efter, at han blev anholdt. Han ville gerne tilstå og sagde efter samråd med sin advokat, at han ville lægge korte-ne på bordet. Han fik ikke at vide, at forhold 2 var opgivet.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. august 2020, side 3, de første tre afsnit (ekstrakten side 1041), forklarede han, at han ikke vil bestride, at han har forklaret således til politiet. Han kunne ikke huske gældsbrevet. Han formo-der, at Vidne 3 lavede udkastet hertil, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Som han husker det, blev samarbejdsaftalen sendt den 28. august 2019 og ik-ke den 22. august 2019. Han ved ikke, hvilken dialog Vidne 3 havde med advokat Tiltalte 3 om samarbejdsaftalen på daværende tidspunkt. Han formoder, at Vidne 3 har talt med Tiltalte 2 om, hvad der skulle stå i samarbejdsaftalen. Vidne 3 var en central person.

..."

Vidne 12Vidne 12 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var ansat i Virksomhed A/S 2, hvor han var ansvarlig for danske ejendomsinvesteringer og byggeprojekter, herunder Byggeprojekt 1. Samarbejdet med Virksomhed ApS 2 kom i stand via omveje. Virksomhed A/S 2 havde såle-des været investor i forbindelse med Byggeprojekt 2 og havde deri-gennem et godt indtryk at Person 2, der stod for det projekt. De ville gerne have Person 2 til at køre Byggeprojekt 1. Vidne 11 havde en samar-bejdspartner, der hed Person 14, der var ansat i Virksomhed ApS 2.

De løb ind i problemer med den totalentreprenør, Züblin, som de oprindeligt have udvalgt. De endte med at engagere Virksomhed ApS 2, fordi de havde en anden måde at levere bygherrerådgivning på, og de brugte Virksomhed ApS 2 som ”sand-hedsvidne” i forhold til de ting, Züblin rådgav dem om. En dag stod de uden totalentreprenør, og Virksomhed ApS 2 hjalp dem herefter med at levere en plan B for byggeriet, hvor bl.a. bygherreorganisationen skulle opgraderes, og projektet skulle uddeles til forskellige entreprenører på de fem byggefelter frem for én totalentreprenør, som de oprindeligt havde forudset. De så dengang umiddel-bart flere fordele end ulemper ved denne tilgang. Det var en større proces, da der skulle udvælges entreprenører. Det var Tiltalte 1, der var frontmanden herfor. Der var herudover en række rådgivere. Man lavede en ret detaljeret gennem-gang for,  hvilke entreprenører, der kunne bruges på projektet. Team var en forkortelse for: Virksomhed A/S 2 Projektledelse Byggeprojekt 1. Team agerede på vegne af byg-herren og kom med anbefalinger til bygherren. Det var Virksomhed A/S 2, der besluttede, hvem der sad i Team. Det var udpeget en række personer. Person 2 var projektdirektør, men Person 2 oplevede, at han kom mere og mere på dybt vand, hvorfor Tiltalte 1 kom mere og mere ind og sidde ved siden af Person 2, næ-sten som en slags COO. Person 2 refererede mere opad, og Tiltalte 1 arbejdede me-re ned i organisationen. I august 2019 skulle der laves en indstilling til valg af entreprenører med en præsentation, herunder med skriftligt materiale. Han

ved ikke, hvem der var pennefører for det, men han vil tro, at det var Virksomhed ApS 2, der lavede det meste arbejde. Virksomhed ApS 2 tog mere over på den del.

Foreholdt oversigt over navne i indstillingen (ekstrakten side 1632) forklare-de vidnet, at det kan passe, at kernegruppen i Team var nogenlunde således sammensat. Person 3, Person 6 og Person 15 var alle fra Virksomhed ApS 2 sammen med Tiltalte 1. Han modtog indstillingen forud for ud-vælgelse af entreprenører til byggefelterne. De dobbelttjekkede ikke indstil-lingerne af entreprenører. Det ville have været usædvanligt at have et sådant ekstra lag af rådgivere til at tjekke bygherrens rådgiver. Det er korrekt, at Virksomhed A/S 1 blev indstillet til byggefelterne 1.19, 1.20 og 1.21, dvs. ca. halvdelen af byggefelterne.

I oktober 2019 – efter indstillingen af entreprenører – fik Virksomhed A/S 2 en henven-delse fra Vidne 2, der var bestyrelsesmedlem i Virksomhed A/S 3. Vidne 2 oplyste, at der foregik urent trav, idet Vidne 1 skulle have tilbudt Virksomhed A/S 3 at blive valgt som entreprenør på Byggeprojekt 1, hvis Virksomhed ApS 2 modtog penge af Virksomhed A/S 3. Det skete på et tidspunkt, hvor de var afhæn-gige af, at processen fortsatte. De gav Tiltalte 1 en chance for at komme ind og forklare sig. Tiltalte 1 mødte sammen med advokat Tiltalte 3. Efter mødet gav de Tiltalte 1 ”benefit of the doubt” og lod Virksomhed ApS 2 forblive på projektet. Foreholdt sms-korrespondance (ekstrakten side 1955) forklarede han, at aftalen efter mødet var, at Vidne 1 skulle købes ud af Virksomhed ApS 2, da de ikke kunne leve med, at Vidne 1 fortsat havde noget med Virksomhed ApS 2 at gøre. Der skulle således ske en ændring i organisationen. Vidne 2 havde givet udtryk for, at Vidne 1 efter hans opfattelse havde ageret alene. Desuden var Tiltalte 1 meget påvirket af det, og de vurderede, at det virkede ægte. De besluttede sig herefter at arbejde videre med Virksomhed ApS 2.

Forevist betinget totalentreprisekontrakt (ekstrakten side 39 ff.) forklarede vidnet, at kontrakten med Virksomhed A/S 1 var klar til underskrift hos Virksomhed A/S 2, men den var endnu ikke underskrevet. Vidnet chef Virksomhed A/S 2's ejendomsdirektør, Vidne 13, blev kontaktet af politiet med oplysning om, at en whistle-blower i Virksomhed ApS 2 havde fortalt om en samarbejdsaftale mellem Virksomhed ApS 2 og Virksomhed A/S 1, hvorefter de mod betaling ville blive entreprenør på Byggeprojekt 1. Så vidt han husker, var samarbejdsaftalen under-skrevet af henholdsvis Tiltalte 1, Vidne 1 og Tiltalte 2. Forespurgt til, om vidnet var sikker på, at den var underskrevet af Tiltalte 2, forklarede vidnet, at han ikke var sikker og henviste til den version af samarbejdsaftalen, der var vedlagt anmeldelsen til politiet. Efter oplysningen fra whistle-blowe-ren kunne de ikke længere leve med Virksomhed ApS 2's involvering i Byggeprojekt 1. De indkaldte Tiltalte 1 til et møde og afsluttede samarbejdet. Totalent-reprisekontrakten med Virksomhed A/S 1 blev heller ikke underskrevet. Herefter overtog Sweco projektet, som i dag er under opførsel.

Der lå ikke en skriftlig aftale med Virksomhed ApS 2 om bygherrerådgivning. Det var meningen, at samarbejdet skulle formaliseres på et tidspunkt, men der kom

hele tiden vigtigere ting. De havde på forhånd aftalt en pris for konsulentbi-standen og havde en konsulentkontrakt liggende.

..."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er uddannet revisor og tidligere har været partner i store revisionsvirksomheder. Siden 2009 er han professionelt bestyrelses-medlem, herunder i Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 5, hvor han ejer en andel. I 2019 var han bestyrelsesformand i Virksomhed A/S 3. De havde et muligt engage-ment på Byggeprojekt 1, hvor de dog først skulle ”vinde” en entreprenøropgave. Vidnet kendte tidligere alene Tiltalte 1 af omtale. Han kendte Virksomhed ApS 2 og Vidne 1, da vidnets kone og Vidne 1's daværende kone var studie-kammerater. På et tidspunkt havde han et tæt venskab med Vidne 1, men de se-nere år blev det lidt mere sporadisk. Vidnet fik en henvendelse fra Vidne 1 i slut-ningen af oktober 2019, da Vidne 1 gerne ville mødes med ham snarest. Vidne 1 vil-le drøfte noget, der havde deres fælles interesse, og Vidne 1 sagde, at vidnet skulle holde mødet med ham i en snæver kreds. Mødet fandt vist nok sted den 26. oktober 2019 hos Virksomhed ApS 2. Vidne 1 viste først vidnet rundt, og de tog herefter en kop kaffe i et mødelokale. De talte indledningsvis om løst og fast, herunder om Vidne 1's skilsmisse, og de talte herefter om forretning. Vidne 1 sagde, at det handlede om Byggeprojekt 1, som havde relation til både Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 5, der indgår i et konsortiesamarbejde. Vidnet oplyste, at de var meget interesseret i projektet, og at de var kapable til at udføre opga-ven. Det næste Vidne 1 sagde, var noget i retning af: ”Hvis Virksomhed ApS 2 får et fee, så får Virksomhed A/S 3 opgaven på Byggeprojekt 1” . Det blev han paf over, og han be-tragtede det potentielt som noget kriminelt. Vidnet sagde, at de ikke kunne medvirke til det, og de kun ville vinde på kommercielle vilkår. De talte heref-ter om lidt almindeligheder, hvorefter han forlod mødet.

Vidnet har aldrig før oplevet noget lignende og var dybt rystet. Han diskute-rede herefter tilbuddet med Virksomhed A/S 3's medejer Person 16 og le-delsesmedlemmerne Person 17 og  Person 18, som be-kræftede ham i, at det ikke var normalt. De drøftede, hvad de skulle gøre. Kommercielt var de interesseret i at vinde og ville ikke ødelægge deres chan-cer herfor, men på den anden side syntes de, at tilbuddet var etisk og moralsk forkasteligt. Principielt behøvede de ikke at gøre mere, men de havde det dårligt med det, herunder at Virksomhed A/S 2 fortsatte samarbejdet med en korrupt rådgi-ver. Vidnet drøftede det også med en personlig ven, som er partner i et stort advokatfirma. Efter at de havde sovet på det, talte de sammen i kredsen og aftalte, at de ville rettelse henvendelse til Virksomhed A/S 2 for at fortælle dem om det. Vidnet ringede om eftermiddagen til Vidne 13 fra Virksomhed A/S 2, men fik i første omgang ikke fat i ham. Da Vidne 13 ringede tilbage senere ved kl. 16-17-ti-den, forelagde vidnet ham situationen. Vidne 13 sagde derpå, at han straks vil-le følge op og ville sætte Vidne 12 ind i sagen. Efterfølgende ringede Vidne 12 og bad vidnet om at komme til et møde fredag morgen

kl. 08.00 med deltagelse af Vidne 12 og Tiltalte 1, hvor vidnet skulle forelæg-ge sin oplevelse. Vidnet blev senere samme dag ringet op af Vidne 1. Vidnet tog i starten ikke telefonen, men de talte senere sammen. Han husker ikke, hvem der ringede. Vidnet havde downloaded en app til at optage samtalen, hvilket han aldrig før har gjort, men han var nervøs for, at han blev bragt ind i en sag, og at det mediemæssigt kom dem til skade. Vidne 1 var under samtalen me-get oprørt og sagde, at der var sket en misforståelse, men vidnet fastholdt hændelsesforløbet over for Vidne 1. Vidne 1 sagde flere gange, at ”du ødelægger mig” . På et tidspunkt sagde Vidne 1, at han ikke ville sige, at vidnet løj, men Vidne 1 bad ham alligevel om at trække sit udsagt tilbage. Vidnet har udleveret lydfilen til politiet. Under mødet med Vidne 1 havde vidnet fået det indtryk, at Vidne 1 handlede alene, og at han ikke havde inddraget andre. Foreholdt politi-ets gengivelse af telefonsamtalen med Vidne 1 (ekstrakten side 1212) ad 28.00 min. forklarede vidnet, at det lyder som en korrekt gengivelse, og at det un-derstøttede vidnets indtryk af, at Vidne 1 handlede alene.

Foreholdt sin mail til Vidne 12 (ekstrakten side 1215 ff.) for-klarede vidnet, at der ikke er andre versioner af mailen. Vidne 1 spurgte, om de ville vinde opgaven mod et fee. Det var ikke noget med, at oplysninger kom-mer til at koste eller lignende.

..."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er uddannet revisor og bl.a. har en HD i regnskab. Han blev ansat i Virksomhed ApS 2 i september 2016. Han var ansat i ca. 3 år og hav-de indtil sin fratrædelse samme stilling som selskabets kultur- og økonomi-ansvarlige. I sommeren 2019 var der stor efterspørgsel efter Virksomhed ApS 2's ydelser, men de havde svært ved at få tingene til at hænge sammen økono-misk, navnlig selskabets likviditet. Virksomhed ApS 2 havde været involveret i en op-gave på Hvidovre Hospital, som blev stoppet. For at skaffe øget likviditet havde de dialog med banken over flere gange for at udvide kreditrammen. Da banken ikke vil være med til en udvidelse, lavede de forskellige analyser. De havde også dialog med enkelte ansatte om udskydelse af bonus. Der blev også arbejdet på, om der kunne komme en ny investor. Foreholdt gældsbreve (ekstrakten side 1552 og 1553) forklarede vidnet, at både Vidne 1 og Tiltalte 1 skød 500.000 kr. ind i selskabet og tilbageholdt løn. Så vidt han hus-ker, lånte både Vidne 1 og Tiltalte 1 pengene hos familie.

Advokat Tiltalte 3 blev hyret ind i sommeren 2019. Virksomhed ApS 2 prøvede at undgå en betalingsstandsning, og Vidne 1 havde en dialog med nogle i hans net-værk, der havde anbefalet advokat Tiltalte 3, som efter sigende skulle være god til at forhindre konkurser. Vidnet var derfor sammen med Vidne 1 til et mø-de hos advokat Tiltalte 3, hvor de forklarede Tiltalte 3, hvilken virksomhed Virksomhed ApS 2 var, og hvilken situation de stod i. Vidnet sendte advokat Tiltalte 3 nog-le dokumenter, som denne satte sig ind i. Det fremgik bl.a. af dokumenterne,

hvilke indtægter de forventede at have, og hvilke udfordringer de stod med. Foreholdt mails af 22. juni 2022 (ekstrakten side 2182) forklarede han, at det er dokumenter, som han sendte advokat Tiltalte 3. Der fremgik heraf det overordnede likviditetsbudget med de forventede indtægter, de havde, og den seneste udskrift fra deres økonomisystem. De havde opgjort et krav ved-rørende Hvidovre Hospital, som vidnet mener, at de sendte med. Foreholdt Virksomhed ApS 2's likviditet 2019/2020 (ekstrakten side 2186) forklarede han, at det var et forsøg på at forklare konteksten for budgetterne. Det er vidnet, der har udarbejdet notatet. Foreholdt bilaget side 2 angående Virksomhed A/S 2-Byggeprojekt 1 (ekstrakten side 2187) forklarede han, at 61 mio. kr. var omsætningshonora-ret fra Virksomhed A/S 2. Han husker det således, at de på mødet med advokat Tiltalte 3 drøftede, at de var på opgaven, og hvad tidsperspektivet herfor var. Advokat Tiltalte 3's rolle i den henseende var, at de gerne ville undgå en betalings-standsning, og at det derfor var en god idé at tage fat i en advokat. Der var mange aspekter, de skulle have styr på, herunder at styre virksomheden på forsvarlig måde og tage hensyn til ansatte og leverandører. Det var også med henblik på, at hvis de skulle have en investor, ville de stå godt med en advo-kat til at styre den proces.

Foreholdt vurdering vedrørende Hvidovre Hospital (ekstrakten side 1373) forklarede vidnet, at det var fornuftige nyheder, de fik fra advokat Tiltalte 3 om deres tilgodehavende vedrørende Hvidovre Hospital. Det var tanken, at de skulle bruge dokumentet i forbindelse med en forhandling om likviditet. De overvejede herunder et bankskifte, hvor det ville være relevant, om der var en forventning om, at pengene kom ind.

Foreholdt mail af 16. august 2019 (ekstraktens side 2054)  forklarede han, at den långiver/investor, der var fundet, var Tiltalte 2 fra Virksomhed A/S 1. Vidnet havde mailet med Tiltalte 2 og deltaget i et møde med ham. Han husker ikke, om mødet var inden den pågældende mail, men det vil han me-ne. Han vidste ikke, hvordan Tiltalte 2 og Virksomhed A/S 1 var kommet ind i bille-det, da det var Vidne 1, der havde fundet frem til ham.

Foreholdt mail af 19. august 2019 (ekstrakten side 1786) og dertil vedhæfte-de beskrivelse af ”projektet” (ekstrakten side 1795) forklarede han, at det er ham, der har skrevet mailen, og at han lavede beskrivelsen af ”projektet” sammen med Vidne 1 i et mødelokale. Virksomhed ApS 5, var et selskab, der var under Virksomhed ApS 1. Virksomhed ApS 5 havde tidligere indeholdt Virksomhed ApS 2's udviklingsaktivite-ter, men efter at de sammen med en samarbejdspartner havde stiftet et nyt selskab med nye udviklingsaktiviteter, var selskabet Virksomhed ApS 5 frit. Formuleringen "Der er tale om et fee til tilvejebringelse af et projekt" betød så vidt han havde forstået, at hvis de sørgede for, at Virksomhed A/S 1 ville få et projekt, så udløste det en betaling på seks mio. kr.  Foreholdt mailkorrespon-dance (ekstrakten side 2062) og samarbejdsaftale (ekstrakten side 2172) for-klarede han, at han havde talt med Vidne 1 om at ændre samarbejdsaftalen, så det var Virksomhed ApS 1 og ikke Virksomhed ApS 2, der var lavet aftale med

Virksomhed A/S 1. Det handlede så vidt han huskede om strukturen i forhold til hol-dingselskabet og datterselskaberne. Det gav bedst mening for dem, at det lå der. Så vidt han husker, sendte advokat Tiltalte 3 ikke noget udkast af samar-bejdsaftalen med Virksomhed ApS 1. Vidnet ændrede selv navnet, så der stod Virksomhed ApS 1 som i samarbejdsaftalen (ekstrakten side 117). Han ænd-rede ikke andet end navnet.

Foreholdt mailkorrespondance (ekstrakten side 1790) forklarede vidnet, at han ikke husker, hvilke bemærkninger Tiltalte 2 havde til dokumentet. Foreholdt samarbejdsaftalen, sidste side (ekstrakten side 120), forklarede han, at han ikke modtog en version af samarbejdsaftalen, hvor Tiltalte 2 havde skrevet un-der, og han så ikke Tiltalte 2 skrive under. Han var ikke til stede, da Vidne 1 og Tiltalte 1 underskrev. Som han husker det refereret fra Vidne 1, ville Tiltalte 2 ikke under-skrive samarbejdsaftalen, men Tiltalte 2 ville fortsat låne dem to mio. kr. Der blev lavet et lånedokument herfor. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1796) forklarede han, at det er vidnet, der lavede et udkast til gældsbrevet. Han har ikke set nogen underskrive dokumentet. Han modtog det digitalt i en pdf-fil. Der blev ikke gjort mere ved samarbejdsaftalen. De prøvede ikke at indgå en anden samarbejdsaftale. Han mødtes med Tiltalte 2 i forbindelse med et møde i august 2019 og ellers foregik deres kommunikation pr. mail. De har muligvis talt sammen i telefonen én eller to gange. Virksomhed ApS 2 skulle betale moms omkring den 1. september 2019, og der var desuden lønudbetalinger. De havde derfor brug for, at pengene kom ind. Tiltalte 2 havde nogle bemærk-ninger vedrørende gældsbrevet, herunder i forhold til renter. De havde skre-vet ind, at der skulle betales renter efter nationalbankens rente, men Tiltalte 2 ønskede det præciseret, at der ikke skulle betales negative renter. Vidnet hus-ker ikke for nuværende, om Tiltalte 2 havde andre bemærkninger til gældsbrevet. Foreholdt afhøringsrapport af 20. august 2020, side 7, 3. afsnit (ekstrakten side 1240), forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret såle-des. Foreholdt eksigibilitetsklausulen i gældsbrevet (ekstraktens side 1796) forklarede han, at det godt kan passe, at det angik denne. Han kontaktede Virksomhed ApS 2's revisor for at høre, hvordan lånet skulle konteres. Det handlede om, hvorvidt det skulle være Virksomhed ApS 2 eller Virksomhed ApS 1 og hvornår man skulle indregne det skattemæssigt og selskabsretligt.

Vidnet talte ikke med Vidne 2 og mødte ham ikke. Han har kun hørt ham omtalt. Han hørte om, at Vidne 1 skulle have forsøgt at lave en aftale med Vidne 2 om, at hvis den virksomhed, Vidne 2 havde, kom i spil og fik Byggeprojekt 1, så skulle der betales et lignende fee til Virksomhed ApS 2. Vidne 1 ringede til vidnet den 24. eller 25. oktober 2019 og fortalte ham, at han havde forsøgt at lave en sådan aftale med Vidne 2. Det var dog gået galt, fordi Vidne 2 var gået videre til Virksomhed A/S 2. Vidne 1 mente derfor, at han var nødt til at trække sig fra Virksomhed ApS 2. Vidne 1 kom ikke til personaledagen i Virksomhed ApS 2 fredag den 25. oktober 2019.

Foreholdt mailkorrespondance den 24. oktober 2019 mellem Vidne 1 og Tiltalte 1 (ekstrakten side 1956) forklarede vidnet, at det er korrekt, at det var menin-

gen, at vidnet skulle indtræde som direktør i Virksomhed ApS 2, efter at Vidne 1 fratråd-te. Vidnet var selv med i beslutningen herom, og han var ikke afvisende hero-verfor, da det gennem en længere periode havde været hans ønske at få en sådan stilling. Han syntes dengang, at Virksomhed ApS 2 var en fantastisk virksomhed og var meget beæret. Foreholdt vidnets sms den 24. oktober 2019 kl. 18.58 til Tiltalte 1 (ekstrakten side 2001) forklarede vidnet, at han refererede til en sam-talte, han havde haft med Vidne 1 forinden om sagen med Vidne 2. Fore-holdt samme korrespondance, sms den 25. oktober 2019 kl. 05.31 og 05.32 (ekstrakten side 2002), forklarede vidnet, at Tiltalte 1 skulle tale med Virksomhed A/S 2 om fredagen. En af dem fik den tanke, at det var en god idé at tage en advokat med til mødet, da det skabte troværdighed. Foreholdt samme korrespondan-ce, sms den 25. oktober 2019 kl. 15.06 (ekstrakten side 2003), forklarede vidnet, at Adresse 2 er Tiltalte 1's privatadresse. Han deltog i det pågældende møde sammen med Tiltalte 1 og Vidne 1, hvor hele situationen med Vidne 2 blev drøftet. De talte herunder om en række lavpraktiske ting, f.eks. hvem gør hvad, hvordan de gør med netbankaftalen og tiltræden af ny direktør. Samarbejdsaftalen og pengeoverførslen fra Tiltalte 2 var også et emne på mødet. De talte om, at det var uhensigtsmæssigt, at pengene var kommet fra Virksomhed A/S 1, fordi det var blevet oplyst, at det var ulovligt. Det var ikke kun et spørgsmål om Virksomhed ApS 2's overlevelse, men også et spørgsmål om, at komme ud af det på en ordentlig måde. Mens vidnet stod for personaledagen om fre-dagen, var han således blevet ringet op af Tiltalte 1. Tiltalte 1 oplyste, at han havde talt med advokat Tiltalte 3 om samarbejdsaftalen, og at denne havde sagt, at de risikerede op til fire års fængsel. Der blev taget initiativer til at få det hele til at se anderledes ud. De blev således enige om, at det skulle laves om til et lån til Vidne 1 fra Tiltalte 2, og at Vidne 1 indbetalte pengene til Virksomhed ApS 1. Det blev også enige om, at der skulle laves nye lånedokumenter. Tiltalte 2 var ik-ke med til det pågældende møde, og vidnet kontaktede ikke Tiltalte 2. Han ved ikke, om de andre kontaktede Tiltalte 2.

Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1488) forklarede vidnet, at det var det dokument, de havde talt om hjemme hos Tiltalte 1. Vidnet havde skabelonen lig-gende fra et tidligere gældsbrev, han havde lavet et udkast til. Vidnet sendte skabelonen til Tiltalte 1, og vidnet havde herefter ikke noget med dokumentet at gøre og så ikke nogen underskrive det. Han husker ikke, at han har set netop det dokument tidligere. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1492) forklare-de vidnet, at formålet med konstruktionen var at få det hele ført væk sammen med Vidne 1, da denne jo alligevel udtrådte af Virksomhed ApS 2. Gældsbrevene blev ik-ke lavet i august 2019.

Foreholdt vidnets mail af 25. oktober 2019 (ekstrakten side 1119) forklarede han, at han var til et møde den 26. oktober 2019 på Adresse 3 sammen med Tiltalte 1 og advokat Tiltalte 3. På mødet drøftede de forberedelserne for mødet om mandagen hos Virksomhed A/S 2, herunder hvad de skulle sige, og hvad hand-leplanen var. De drøftede bl.a., at vidnet skulle indtræde som CEO/direktør for Virksomhed ApS 2. Han blev dog aldrig direktør for Virksomhed ApS 2, men han valgte i stedet at indgive anmeldelse af Virksomhed ApS 2 til Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen.

Om fredagen den 25. oktober 2019 var han af Tiltalte 1 blevet bedt om at slette alle mails og anden korrespondance, som havde med Tiltalte 2 at gøre, hvilket vidnet gjorde. Vidnet gemte dog enkelte dokumenter på en USB, herunder det gældsbrev, der lå til grund for overførslen, og nogle mails, som han hav-de sendt til advokat Tiltalte 3. Han gemte det, fordi han var usikker på, hvad der skulle ske, og han tænkte, at det var rart at have dem, hvis det skulle bru-ges. Han husker ikke, om Tiltalte 1 sagde andet end, at mails skulle slettes. I løbet af mødet om fredagen talte de om, at det var en god idé, at en af dem kon-taktede Tiltalte 2, så der også blev slettet ting fra Tiltalte 2's computer. Han hørte ik-ke, om nogen var hos Tiltalte 2.

Foreholdt interviewrapport af vidnets forklaring afgivet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, sidste afsnit (ekstrakten side 21), forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret således. Han husker, at Tiltalte 1 og ham talte sammen lørdag efter mødet med advokat Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 fortalte, at han ville tage ud for at slette hos Tiltalte 2. Han husker oplysningen om Volvoen, og at de talte om, at den havde en gps-tracker. Det er alene noget de talte om. Han ved ikke, om Tiltalte 1 gjorde det.

Vidnet havde et tæt forhold til Vidne 1 og lavede mange ting med ham, herunder personalhåndbog, afskedigelser, ansættelser og lignende. Det var meget na-turligt, at når det handlede om Virksomhed ApS 2's økonomi, så var vidnet indblandet. Tiltalte 1 sad meget med Byggeprojekt 1. Den 24. eller 25. oktober 2019 var første gang, at han hørte Tiltalte 1 nævne samarbejdsaftalen. Vidnet havde det indtryk, at samarbejdsaftalen døde hen, men at der fortsat forelå en tillidsbaseret mundtlig aftale herom. Det indtryk dannede vidnet sig på bag-grund af samtaler med Vidne 1.

..."

Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"...

Vidnet forklarede, at han siden 2005 eller 2006 har været revisor for Virksomhed A/S 1. Selskabet har haft en stor omsætning og indtjening de sene-ste mange år. Der har ikke været likviditetsmæssige problemer. Foreholdt sin mail af 20. august 2019 (ekstraktens side 1377) forklarede vidnet, at Tiltalte 2 havde fået en henvendelse vedrørende finansiering fra Virksomhed ApS 2. Han blev derfor bedt om at gennemgå Virksomhed ApS 2's regnskaber. Långivning var ikke en hverdagsting i byggebranchen, men det skete fra tid til anden. Virksomhed A/S 1 havde tidligere lånt penge til andre, herunder nogenlunde samtidig med lånet til Virksomhed ApS 2. Typisk kræves ved lån til selskaber sikkerhedsstillel-se i form af personlig kaution, og det var usædvanligt at låne til selskaber uden nogen sikkerhed. Situationen kunne dog være en anden ved lån til fysis-ke personer. Økonomien i Virksomhed ApS 2 var ikke opløftende. Vidnet er bekendt

med, at der blev overført to mio. kr., men lånet var ydet til en fysisk person, Vidne 1, hvorfor det var noget andet. Foreholdt gældsbrev (ekstrakten side 1488) forklarede han, at det var pågældende gældsbrev, han mente. Han stødte på gældsbrevet i forbindelse med revisionen, formentlig i sommeren 2020. Der var som nævnt ingen sikkerhed, fordi det var til en fy-sisk person. Foreholdt gældsbrev (ekstraktens side 1796) forklarede han, at han ikke mindes at have set det pågældende dokument før. Virksomhed A/S 1 konterede selv, og han udførte som revisor kontrol af, at dokumentationen var fyldestgørende. Han er ikke bekendt med, at de to mio. kr. gik ind på Virksomhed ApS 1's konto.

..."

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han i november 2018 blev ansat i Virksomhed ApS 5, hvor de bl.a. udviklede et større hotelkoncept. Forinden havde han været an-sat i Virksomhed A/S 4, som var leverandør til entreprenører. Det var herigen-nem, at han i en del år havde kendt Tiltalte 2. De have et godt samar-bejde om et en række større projekter. Vidnet blev i Virksomhed ApS 5 spurgt ind til, om han kendte en dygtig entreprenør, og han anbefalede i den forbindelse Virksomhed A/S 1. Processen kørte herefter videre uden ham. Han har ikke hørt no-get om en låneaftale. Foreholdt mail af 20. februar 2019 (ekstrakten side 2142 f.) forklarede vidnet, at han husker, at der var et møde. Han havde på det tidspunkt lige lært Person 2, der også arbejdede med Byggeprojekt 1, at kende, og de talte om forskellige byggeprojekter og forskellige entreprenø-rer. Der var et byggeprojekt ved Toftegårds Plads, hvor Vidne 11 bad ham om at indkalde til et uofficielt møde. Vidne 11 bad om, at han ikke stod for indkal-delsen.

..."

Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at vidnet og Tiltalte 2 har været kollegaer for ca. 40 år siden. Da Virksomhed A/S 1 begyndte, indtrådte han i bestyrelsen og blev senere formand herfor. Foreholdt referat af bestyrelsesmøde 16. august 2019, pkt. 4 (ekstrakten side 1144), forklarede han, at Person 11 og Person 10 var de øvrige bestyrelsesmedlemmer sammen med ham og Tiltalte 2. Han husker det pågældende bestyrelsesmøde. De drøftede herpå, om de skulle lå-ne to mio. kr. til en samarbejdspartner, der var i likviditetsproblemer. For Virksomhed A/S 1 var det ikke noget problem rent likviditetsmæssigt at låne et sådant beløb. Foreholdt mail 27. august 2019 (ekstrakten side 1381) forkla-rede han, at han kommenterede på et udkast til et lånepapir. Vidnet havde ar-bejdet med tal hele livet, så Tiltalte 2 ville gerne have, at han tjekkede det igen-nem. Han kommenterede vist nok på det hele, herunder det, der er skrevet med stor og lille skriftstørrelse. Adspurgt til eksigibilitetsklausulen forklarede

han, at han tjekkede på nettet, hvordan gældsbreve skulle se ud. Han husker ikke, om det er ham, der tilføjede det. Formålet med klausulen var hurtigere at kunne få sine penge inddrevet. Han havde ikke andre drøftelser med Tiltalte 2 om lånet. Lånet blev senere udbetalt.

..."

Vidne 8Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun i august 2019 blev engageret som ekstern konsu-lent for Byggeprojekt 1. Projektet befandt sig på det tidspunkt i et turbulent forløb, da den tidligere totalentreprenør havde forladt byggeriet. Vidnet blev ansat for at sikre et godt samarbejde mellem de mange forskelli-ge parter, der var involveret i projektet. Da hun begyndte, var der allerede et Team, som hun skulle indgå i. Det bestod af Person 2 og to konsu-lenter. En stor gruppe fra Virksomhed ApS 2 kom også ind i teamet, og der blev ansat yderligere to konsulenter. Der var herudover adskillige rådgivere tilknyttet. Det var 50-60 personer i alt inkl. rådgivere. Virksomhed ApS 2's folk i Team udgjorde ca. 10-20 personer. Teams opgave var at agere bygherre. Der skulle herunder udvælges relevante entreprenører og laves indstillinger heraf til de forskellige byggefelter. Indstillingerne skulle foreligge inden nytår 2019.

Forevist diagram (ekstrakten side 28 ff.) forklarede hun, at dokumentet blev udarbejdet i forbindelse med udvælgelse af entreprenørerne for at fastlægge en procedure for indstillingerne. Hun er ret sikker på, at proceduren blev fastlagt af Tiltalte 1 og projektcheferne for de enkelte byggefelter samt af Person 2 og vidnet. Hun husker ikke, om hun selv udarbejdede diagrammet. Forevist ekstrakten side 38 forklarede hun, at det var de forskellige vurde-ringskriterier, der var opstillet. Vurderingskriterierne skulle bruges i forbin-delse med scoringen af entreprenører. Virksomheden skulle komme med for-skellige oplysninger, herunder referencer, og Team skulle lave interviews af de involverede personer. Entreprenørerne skulle endvidere præsentere deres til-bud, hvorefter Team scorede entreprenørerne. Kriterierne havde for-skellig vægtning. Det var en meget lang proces, som kørte over flere uger. Scoringen var fagopdelt. Hun havde således f.eks. ikke kendskab til bygge-tekniske forhold, men hun vidste noget om de forskellige mennesker, der var involveret. Hun kom således med sin vurdering af det relevante punkt, og derfor var scoringen en samlet holdindsats. Hvilken vægtning de enkelte punkter havde, var som nævnt fastsat i forvejen. Som hun husker det, var de enige om scoringen. Hun vil mene, at det ved uenighed principielt ville have været Person 2 eller Tiltalte 1's stemme, der havde været udslagsgivende. Ved selve scoringen sad hun, Tiltalte 1 og den pågældende projektchef med, men projektcheferne havde indbyrdes et samarbejde. Projektcheferne var fordelt på de forskellige byggefelter, og der var desuden en projektchef for infra-struktur. Projektcheferne var alle tilknyttet Virksomhed ApS 2.

Foreholdt korrespondance af 11. og 12. oktober 2019 (ekstrakten side 1597

f.) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun skrev det, der står med rød skrift. Det vil hun også bedømme på baggrund af indholdet af beskrivel-serne. Foreholdt notat med indstilling (ekstrakten side 121 f.) forklarede hun, at indstillingen af Virksomhed A/S 1 var sket således, at der havde været forskel-lige entreprenørfirmaer fra start. Så vidt hun husker, faldt entreprenøren Virksomhed 3 fra, ligesom Virksomhed 5 blev valgt fra, fordi de ikke kunne oplyse navne på dem, der skulle stå for byggeriet. Endvidere valgte de Virksomhed 2 fra, fordi de ikke virkede så interesseret i de mindre entrepriser. Virksomhed 2 var således også indstillet til et mere prestigefyldt byggefelt. Det var deres opfattelse, at Virksomhed A/S 1 havde kapacitet og kompetence til at udføre op-gaven. Det var på baggrund af deres faglige vurdering, at Virksomhed A/S 1 blev indstillet. Det var baseret på de kriterier, der var opstillet.

Foreholdt vidnets mail af 30. oktober 2019 (ekstrakten side 2138 f.) forklare-de vidnet, at det var det næste skridt, at der blev indgået en samarbejdsaftale med Virksomhed A/S 1. Der var en periode, inden den endelige kontrakt blev til-delt, hvor de sidste brikker faldt på plads. Så vidt hun husker, var der nogle andre entreprenører, der havde forespurgt Team, om de måtte byde ind på byggefelterne, men deres ønske herom blev afslået.

..."

Vidne 9Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarde, at hun var ansat som kommunikationsansvarlig i Virksomhed ApS 2 i 3-4 år. Hun var ansat i 2019. Hun stod for forskelligt pressearbejde, herun-der for faglige artikler og debatindlæg. Hun stod desuden for selskabets soci-ale medier og agerede kommunikationsrådgiver for både Tiltalte 1 og Vidne 1, herunder i forbindelse med konferencer. Hun arbejdede omtrent li-ge meget for Vidne 1 og Tiltalte 1. Tiltalte 1 var i 2019 meget involveret i Byggeprojekt 1, og han var derfor ofte ikke på kontoret. Vidne 1 var for det meste på kontoret.

Hun husker, at hun hjalp med udfærdigelse af en forretningsplan. Forevist forretningsplan 2020 (ekstrakten side 1273 ff.) forklarede hun, at hun ikke husker, hvornår hun udfærdigede planen, men det kan passe, at det var i 2019. Det er vidnet, der lavede planen med input fra Vidne 1 og Vidne 3. Det var Vidne 1 og Vidne 3, der bad hende om at lave planen, men hun husker ikke, hvornår de bad hende om det. De oplyste, at hun ikke måtte fortælle andre om arbejdet med planen, og at hun skulle holde den hemmelig. Det var kolle-gaerne, der ikke skulle vide, at hun lavede planen. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 vidste, at hun lavede den. Hun fik generelt kun lidt retning i forbindelse med udarbejdelsen, og hun var lidt frustreret herover, fordi hun bl.a. ikke fik at vi-de, hvilken målgruppe den havde. Hun holdt møder om planen med Vidne 1 og Vidne 3. Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 6 fik planen, da hun var færdig hermed.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2020, side 2, 2. afsnit (ekstrakten side 1248), forklarede vidnet, at det kan passe, at hun forklarede således til politiet. Det er også sådan, hun husker det i dag. Hun fandt tidspunktet på baggrund af sine mails. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 1, sidste af-snit (ekstrakten side 1247), forklarede hun, at hun ikke husker at have forkla-ret således, men at det nok var sådan, at det var. Hun printede et eksemplar af forretningsplanen til Tiltalte 1. Hun husker ikke, hvornår han fik den. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 2, 4. afsnit (ekstrakten side 1248), forklarede hun, at det kan passe, at hun har forklaret således, men hun husker det ikke i dag. Det er lang tid siden.

Det er korrekt, at politiet undersøgte hendes computer. Foreholdt kalende-raftale den 11. oktober 2019 ”Potentielt CEO-Fraud, Møde med Virksomhed A/S 1 om byggefelt 1.19/1.21” (ekstrakten side 1253) forklarede hun, at poli-tiet gennem hendes computer fik adgang til Tiltalte 1's kalender. Hun ved ikke, hvad det pågældende møde handlede om. Hun oprettede ikke kalenderafta-len. Foreholdt kalenderaftale den 17. oktober 2019 ”Tiltalte 3 – snak om Virksomhed ApS 2” (ekstrakten side 1256) forklarede hun, at hun ikke kender til den på-gældende kalenderaftale.

..."

Vidne 10Vidne 10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, han blev ansat i Virksomhed ApS 2 i sommeren 2015 og var der, indtil selskabet gik konkurs. I 2019 var han ansat som advisor, dvs. rådgiver. De havde en flad kultur, men han var som udgangspunkt ikke med til ledel-sesmøder. Vidne 1, Vidne 3 og Tiltalte 1 holdt møder, som han ikke deltog i. Vidnet deltog i en sparringspartnergruppe med nye og gamle ansatte for at øge netværket.

Da situationen i 2020 blev mere anspændt, lavede de en gruppe, der skulle aflaste Tiltalte 1, så denne kunne fortsætte med sin kundekreds. Vidnet overgik til en mere ledelsesmæssig stilling, hvor han tog sig af HR-funktionen. Denne overtog han efter Vidne 1 og Vidne 3, som begge havde forladt Virksomhed ApS 2 inden 2020. Han troede indledningsvis, at lønafregningen var stort set ens for alle ansatte, men det viste sig langt fra at være tilfældet. Der var desuden trukket penge fra deres merværdi-konto til efteruddannelse mv. Det var lidt af en ro-debutik, som han overtog, og han begyndte at rydde op i det. Der var lavet særskilte aftaler med forskellige medarbejdere, som de bl.a. kunne dokumen-tere via mails. Han vil tro, at Tiltalte 1 heller ikke var bekendt med dette, da han blev overrasket, hver gang han viste Tiltalte 1 noget.

Firmaet havde ændret sig fra, at de ikke var så mange, hvor alle havde et godt forhold til hinanden. I takt med at de voksede, blev opgaverne mellem Vidne 1 og Tiltalte 1 mere opdelt. Vidne 1 tog sig således mere af det administrative, mens Tiltalte 1 skaffede nye kunder. Da Virksomhed ApS 2 blev større, kom Vidne 3 mere ind i

selskabets ledelse. Der var lange perioder, hvor Tiltalte 1 ikke var til stede i fir-maet. Han husker, at han i 2019 spurgte Vidne 1, hvor Tiltalte 1 var, hvortil Vidne 1 svarede, at Tiltalte 1 skulle have lov til at have sin succes på Byggeprojekt 1, og at Tiltalte 1 ikke skulle forstyrres. Dette svar kom meget bag på vidnet. Vidne 1 havde også ændret sig. Vidne 1 kontaktede ham på et tidspunkt og fortalte bl.a. om nogle problemer fra sin barndom, og at han skulle til psykiater. Det var som om, at Vidne 1 ændrede personlighed, herunder sin tøjstil, sit skæg og fik en stor bil. Han virkede mere overfladisk og var sværere at komme i kontakt med.

..."

Vidne 11Vidne 11 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var bankrådgiver og havde været Tiltalte 1's privatrådgi-ver i ca. 10 år, herunder i 2019. Vidnet skiftede i 2020 til en anden afdeling og afgav i den forbindelse alle sine tidligere kunder. Vidnet deltog som ud-gangspunkt ikke i møder med Virksomhed ApS 2, som var kunde i banken, men i for-bindelse med et enkelt møde, blev han bedt om at komme med på grund af sit kendskab til Tiltalte 1. Den sædvanlige rådgiver var således forhindret, og da de som regel altid var to ansatte fra banken til møderne, blev han bedt om at komme med. Mødet var den 10. juni 2019 hos Virksomhed ApS 2 og handlede om, at Virksomhed ApS 2's kreditfaciliteter var ved at udløbe. Det var et lidt svært møde, for-di banken skulle meddele, at et overtræk på kassekreditten på grund af Virksomhed ApS 2's regnskaber ikke kunne forlænges, og at pengene skulle betales til en vis dato. Foruden ham deltog deres erhvervsrådgiver Person 19. Fra Virksomhed ApS 2 var det Vidne 1 og Vidne 3. Da de var ca. 90 % færdige med mødet, kom Tiltalte 1 ind til mødet, som om han ”faldet fra himlen” . På det tidspunkt var der kun lidt høflig smalltalk. Tiltalte 1's adfærd undrede ham meget, fordi han kun kendte Tiltalte 1 som et menneske, der var velforberedt til tænderne og punktlig. Han talte efterfølgende med Person 19 om det i bilen, og de syntes begge, at det var underligt, hvordan Tiltalte 1 ankom. De havde i begyndelsen hå-bet, at begge ejere var med til mødet. Han husker ikke, om de spurgte Vidne 1 eller Vidne 3, hvor Tiltalte 1 var. På et senere tidspunkt talte vidnet med Tiltalte 1 om epi-soden, og han sagde til Tiltalte 1, at det slet ikke havde lignet ham. Tiltalte 1 svarede herpå, at han ikke havde været bekendt med mødet eller, at de skulle komme. Vidnet husker ikke, at der blev talt om en selvskyldnerkaution på mødet. Han vil tro, at den allerede var stillet, da det var sædvanligt.

..."

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen afspillet uddrag af en optaget telefonsamtale mellem Vidne 1 og Vidne 2.

Der er bl.a. dokumenteret samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1, der er udfærdiget på brevpapir af Virksomhed 4, advokat Tiltalte 3. Der er underskrifter, som er dateret den 22. august 2019,

ved navnene Vidne 1 og Tiltalte 1. Der er ikke underskrift ved navnet Tiltalte 2. Det fremgår af samarbejdsaftalen bl.a.:

"1. Baggrund

1.1 Parterne ønsker at indgå denne aftale, hvori Virksomhed A/S 1 betaler Virksomhed ApS 2 et projekttilvejebringelsesfee til sikring af, at Virksomhed A/S 1 op-når en projektaftale, jf. nærmere nedenfor. Parterne har samtidigt aftalt, at såfremt dette ikke lykkedes, skal det forudsatte fee tilba-gebetales eller konverteres til ejerandel i Virksomhed ApS 2.

2. Ydelse - projekttilvejebringelse

2.1 Virksomhed ApS 2 skal sikre/drage omsorg for, at Virksomhed A/S 2 (eller et selskab ejet, kontrolleret, tilknyttet mv. af Virksomhed A/S 2 koncernen) [ønsker at] indgå[r] en samarbejdsaftale med Virksomhed A/S 2 med henblik på udførelsen af Byggeprojekt 1.

2.2 Parterne kender begge Byggeprojekt 1, hvorfor Virksomhed A/S 1 ikke finder, at der er yderligere behov for præcisering af projek-tets art, karakter og omfang.

2.3 Det er en betingelse, at samarbejdsaftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2 er indgået senest den 1. juni 2020.

3. Projekttilvejebringelsesfee

3.1 Parterne har aftalt, at Virksomhed A/S 1 skal betale et fee stort DKK 6 mio. til Virksomhed ApS 2 for ovennvænte ydelse.

3.2 Virksomhed ApS 2's fee skal betales på følgende måde: DKK 2 mio ved un-derskrift af denne aftale, resten ved indgåelse af samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2."

Personlige oplysninger

For så vidt angår Tiltalte 1Tiltalte 1 er der af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betin-get dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er sund og rask. Han har to voksne børn og blev for kort tid siden farfar for første gang. Siden september 2021 har tiltalte arbejdet som seniorbyggerådgiver i et firma, som han driver sammen med tre andre personer, hvor de yder rådgivning til pri-vatpersoner, foreninger og mindre entreprenører. Han har på grund af sagen formentlig et mindre netværk end før, men det er fortsat ham, der skaffer 70-80 % af opgaverne til firmaet. Den foreliggende sag og Virksomhed ApS 2's efterfølgende

konkurs påvirkede ham meget, og han havde i ca. et år efter ingen lønindt-ægt. Han er udtrådt af alle bestyrelsesposter.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

For så vidt angår Tiltalte 2Tiltalte 2 er der af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet eg-net til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat driver Virksomhed A/S 1. Sagen og omtalen heraf påvirkede i starten selskabet, men de bygger i dag for ca. det samme som før, og mange af deres tidligere bygher-rer kommer fortsat med opgaver.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

For så vidt angår Tiltalte 3Tiltalte 3 er der foretaget en personundersøgelse, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 a

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, som ifølge anklageskriftet skulle være begået den 22. august 2019 ved indgåelse af en aftale om, at Virksomhed A/S 1 skulle betale i alt 6 mio. kr. til Virksomhed ApS 1, og at Virksomhed ApS 2 som modydelse herfor skulle sikre, at Virksomhed A/S 2 og Virksomhed A/S 1 indgik en projektaftale om byggeentrepriser på Byggeprojekt 1.

Der foreligger ikke en version af samarbejdsaftalen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1, som er underskrevet af Tiltalte 2. Under hen-syn hertil og efter den øvrige bevisførelse, herunder forklaringen af vidnet Vidne 3, finder retten, at det ikke er bevist, at en skriftlig samarbejdsaftale blev indgået.

Det påhviler herefter anklagemyndigheden at føre bevis for, at der på anden måde er indgået en aftale med et indhold svarende til det i anklageskriftet an-førte, og at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var involveret heri.

Anklagemyndigheden har til støtte for de tiltaltes skyld bl.a. henvist til forkla-ringen fra Vidne 1, der i forbindelse med en tilståelsessag vedrø-rende det foreliggende forhold erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 299, stk. 2.

Retten finder, at Vidne 1's forklaring om forholdet vedrørende Virksomhed A/S 3 under hensyn til Vidne 2's forklaring sammenholdt med de af-spillede dele af deres telefonsamtale er utroværdig. Der fremgår endvidere af Vidne 1's sms-besked af 16. februar 2020 til Tiltalte 1 bl.a. følgende:

”Ved at bortvise mig, har jeg kun motivation for at få dig gjort en central part i dette, så jeg efterfølgende har bevis for at bor-tvisningen er uberettiget. Giv dig selv fred, så du ikke også skal slås med mig, og få tilbagekald den bortvisning igen.”

Retten finder herefter, at troværdigheden og dermed bevisvægten af Vidne 1's vidneudsagn i et vist omfang, navnlig i forhold til Tiltalte 1, er svækket.

Tiltalte 1

Tiltalte 1 har bestridt, at han havde kendskab til samarbejdsaftalen og dens tilblivelse. Han har således forklaret, at han først fik kendskab hertil, da ad-vokat Tiltalte 3 på et møde den 25. oktober 2019 gjorde ham opmærksom herpå. Tiltalte 1 har endvidere bestridt, at han underskrev samarbejdsafta-len, der den 22. august 2019 blev sendt til Tiltalte 2, og retten finder efter bevisførelsen, herunder vidnet Vidne 1's forklaring og oplysnin-gerne om selskabets brug af de såkaldte tilbudsunderskrifter, at der ikke er ført bevis for, at Tiltalte 1 underskrev samarbejdsaftalen.

Retten finder, at der ikke udover Vidne 1's forklaring, der som anført har en svækket bevismæssig vægt, foreligger andre forhold, der entydigt pe-ger på, at Tiltalte 1 havde kendskab til samarbejdsaftalen og dens tilblivel-se. Vidne 3, hvis vidneudsagn retten har tillagt større vægt, har således modsat forklaret, at han den 24. eller 25. oktober 2019 første gang hørte Tiltalte 1 omtale samarbejdsaftalen.

Tiltalte 1 har endvidere bestridt kendskab til gældsbrevet dateret den 28. august 2019 mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 og indbetalin-gen fra Virksomhed A/S 1 på to mio. kr. til Virksomhed ApS 1's konto den 29. august 2019. Han har således forklaret, at han først fik kendskab hertil i feb-ruar 2020. Endvidere har han bestridt, at det er hans underskrift på gældsbre-vet.

Det fremgår af Vidne 1's sms-besked den 29. august 2019 til Tiltalte 1 bl.a., at ”der er gået 2 mio. kr. ind på kontoen” . Tiltalte 1 har hertil forklaret, at han ikke ved, hvad dette henviser til, men at Vidne 1 på et tidspunkt havde sagt noget med, at han ville lægge penge ind i firmaet, og at det alene var Vidne 1, der havde noget i klemme, og at han ikke havde noget med det at gøre. Under hensyn til den pressede økonomiske situation i Virksomhed ApS 2, som Tiltalte 1 ifølge sin forklaring blev gjort opmærksom på i juli 2019, og som bl.a. medførte, at både han og Vidne 1 var nødsaget til hver privat at indskyde 500.000 kr. i selskabet, finder retten, at denne forklaring fore-

kommer usandsynlig.

Retten finder endvidere efter de samstemmende forklaringer fra Vidne 1 og Vidne 3, hvilke i øvrigt underbygges af, at der på Tiltalte 1's MacBook mangler eventuelt belastende korrespondance, at det er bevist, at Tiltalte 1 på et møde den 25. oktober 2019 havde en aktiv rolle i forhold til at slette eventuelt belastende materiale vedrørende bl.a. gældsbrevet af 28. august 2019 og indbetalingen af to mio. kr. Endvidere finder retten herefter bevist, hvilket støttes af den foreviste kvittering for køb af en printer, at Tiltalte 1 sammen med Vidne 1 på en nyindkøbt printer udarbejde et gældsbrev, som blev tilbagedateret til den 13. august 2019, hvorefter Vidne 1 lånte to mio. kr. af Virksomhed A/S 1, og et andet gældsbrev, som li-geledes blev tilbagedateret til samme dato, og som Tiltalte 1 har erkendt at have underskrevet, hvorefter Vidne 1 ydede lån på to mio. kr. til Virksomhed ApS 1. Tilbagedateringen vedrørende gældsbrevet for Virksomhed A/S 1 støttes desuden af Tiltalte 2's forklaring.

Uanset dette finder retten imidlertid, at der ikke herved er ført det til domfæl-delse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 1 på strafbar måde del-tog i indgåelse af en aftale med et indhold svarende til det i anklageskriftet anførte.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er ført bevis for, at indstillingen af Virksomhed A/S 1 var usaglig.

Retten finder derfor, at Tiltalte 1 skal frifindes.

Tiltalte 2

Virksomhed A/S 1 overførte den 28. august 2019 to mio. kr. til Virksomhed ApS 1. Tiltalte 2 har bestridt, at der ved overførslen var tale om beta-ling ifølge den aftale, der beskrevet i anklageskriftet, men han har i stedet gjort gældende, at der alene er ydet et lån, der var rentefrit og uden sikker-hed. Han har desuden bestridt, at der var forbindelse mellem lånet og Byggeprojekt 1, hvor Virksomhed A/S 1 var en mulig entreprenør til en eller flere af byggefelterne.

Retten lægger efter Vidne 3's forklaring og mailkorrespondancen mellem ham og Tiltalte 2 til grund, at Vidne 3 i det udkast til samar-bejdsaftale, som han modtog fra advokat Tiltalte 3, ændrede Virksomhed ApS 2 til Virksomhed ApS 1 og herefter den 22. august 2019 sendte udkastet til Tiltalte 2. Ved mail af samme dag sendte Tiltalte 2 samarbejdsafta-len retur ”med et par enkelte bemærkninger” .

Som anført ovenfor findes det ikke bevist, at samarbejdsaftalen blev under-skrevet af Tiltalte 2. Vidne 3 har forklaret, at han husker det re-fereret fra Vidne 1 således, at Tiltalte 2 ikke ville underskrive samarbejdsaftalen, men at Tiltalte 2 fortsat ville låne dem to mio. kr.

Vidne 3 har således videre forklaret, at han herefter udfærdigede et udkast til et gældsbrev, hvor Virksomhed A/S 1 ydede et lån på to mio. kr. til Virksomhed ApS 1, som Tiltalte 2 fremkom med bemærkninger til, hvilket støttes af forklaringen fra Vidne 7. Gældsbrevet blev herefter indgået den 28. august 2019, hvorefter to mio. kr. samme dag blev overført fra Virksomhed A/S 1 og modtaget dagen efter hos Virksomhed ApS 1.

For så vidt angår ydelse af lån til Virksomhed ApS 2 har Virksomhed A/S 1's revisor, Vidne 5, forklaret, at Tiltalte 2 til brug for långiv-ning havde bedt ham om at gennemgå Virksomhed ApS 2's regnskaber, hvorefter han fandt, at økonomien i Virksomhed ApS 2 ikke så opløftende ud. Virksomhed A/S 1 har tidligere lånt penge til andre, herunder nogenlunde samtidig med lånet til Virksomhed ApS 2. Der kræves dog ifølge revisoren typisk ved lån til selskaber sik-kerhedsstillelse, og der var usædvanligt at låne til selskaber uden nogen sik-kerhed. Revisoren mindes ikke at have set gældsbrevet af 28. august 2019 mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1.

Det er endvidere af Tiltalte 2 forklaret, hvilket støttes af Vidne 1's forklaring, at han i slutningen af oktober 2019 blev spurgt af Vidne 1, om han ville indgå en aftale, hvor det var Vidne 1 personligt, der lånte de to mio. kr., så det ikke var Virksomhed ApS 2. Tiltalte 2 underskrev derfor et gældsbrev, der var dateret 13. august 2019, i oktober 2019 på køleren af en bil på en mørk parkeringsplads foran Virksomhed A/S 1, hvorfor han har forkla-ret, at han ikke lagde mærke til tilbagedateringen. Under hensyn til, at gældsbrevet angik betaling af to mio. kr., og placeringen af datoen på doku-mentet, finder retten, at Tiltalte 2's forklaring om, at han ikke lagde mærke til tilbagedateringen, forekommer usandsynlig.

To voterende udtaler:

Vi finder, at der ved vurderingen af skyldspørgsmålet i forhold til Tiltalte 2 skal lægges vægt på ovennævnte forhold, herunder Virksomhed A/S 1's åbenbare interesse i Byggeprojekt 1 og Tiltalte 2's kendskab til udkastet til samarbejdsaftalen, som udtrykkeligt angik Byggeprojekt 1, og sin deltagelse i forhandlinger herom. Der er endvidere nær tids-mæssig forbindelse mellem disse forhandlinger og indgåelse af gældsbrevet af 28. august 2019.

Der må herudover lægges vægt på, at lånet på to mio. kr. til Virksomhed ApS 1 blev ydet uden sikkerhedsstillelse, hvilket ifølge Virksomhed A/S 1's revisor var usædvanligt, ligesom et lån under hensyn til Virksomhed ApS 2's økonomi, der iføl-ge revisoren ikke så opløftende ud, var forbundet med væsentlig risiko og derfor ikke fremstår sagligt begrundet.

Vi finder, at navnlig disse omstændigheder understøtter Vidne 1's for-klaring om, at han indgik aftale med Tiltalte 2 om, at Virksomhed A/S 1 skulle låne dem penge – dog alene to mio. kr. – og at Virksomhed ApS 2 som mody-delse for, at Virksomhed A/S 2 ville indgå projektaftale om byggeentrepriser på Byggeprojekt 1

med Virksomhed A/S 1, ikke skulle tilbagebetale lånet svarende til den aftale, der er beskrevet i anklageskriftet med den anførte begrænsning af beløbets størrelse.

Dette støttes endvidere af Vidne 3's forklaring, hvorefter samarbejdsafta-len døde hen, men at der fortsat forelå en tillidsbaseret mundtlig aftale he-rom, hvilket indtryk han dannede sig på baggrund af samtaler med Vidne 1. Den endelige aftale findes i hvert fald senest at være indgået den 28. august 2019 og ikke den 22. august 2019, som anført i anklageskriftet, hvil-ket dog alene er en biomstændighed, som de tiltalte har haft fyldestgørende adgang til at forsvare sig imod.

Vi finder herefter, at det ud over enhver rimelig tvivl er bevist, at Tiltalte 2 i det anførte omfang er skyldig i den rejste tiltale.

Én voterende (retsformanden) udtaler:

Jeg finder, at der uanset de af flertallet anførte omstændigheder ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 2 indgik en aftale med et indhold svarende til det i anklageskriftet beskrev-ne.

For så vidt angår forklaringen fra Vidne 1 finder jeg, at denne er uklar i forhold til, hvad der skulle være aftalt med Tiltalte 2 om oprethol-delse af samarbejdsaftalen i forbindelse med indgåelse af gældsbrevet af 28. august 2019, som Vidne 1 har forklaret, at han ikke husker.

Jeg bemærker herunder, at Vidne 1 tidligere under behandling af tilstå-elsessagen ifølge retsbogen af 8. december 2020 har forklaret, at Tiltalte 2 underskrev samarbejdsaftalen, og at grunden til at denne ikke blev fundet, var fordi dokumenter, der havde relation til aftalen, blev destrueret. Under hovedforhandlingen har han dog forklaret, at han ikke husker, om samarbejdsaftalen blev underskrevet af Tiltalte 2. Vidne 3's for-klaring om, at der fortsat forelå en tillidsbaseret mundtlig aftale svarende til samarbejdsaftalen, beror endvidere på oplysninger, som han ikke selv erfare-de, men som han ifølge sin forklaring fik oplyst fra Vidne 1.

Jeg stemmer derfor for, at Tiltalte 2 skal frifindes.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter Tiltalte 2 fin-des skyldig i forhold 1 a.

Alle voterende udtaler:

Forhold 1 b

Anklageskriftet angår medvirken til overtrædelse af straffelovens § 299, stk. 2, ved, at Tiltalte 3 som advokat skulle have bistået med udarbejdelse af sam-arbejdsaftalen, og at han indså eller måtte indse, at aftalen indebar en over-

trædelse af straffelovens § 299, stk. 2.

Det er ubestridt, at advokat Tiltalte 3 bistod med at udarbejde samarbejdsaf-talen efter bidrag fra Vidne 3 og Vidne 1. Tiltalte 3 har dog be-stridt, at han kendte til Virksomhed ApS 2's forretningsmæssige relation til Virksomhed A/S 2 og der-med indså, at aftalen var ulovlig.

Retten finder efter bevisførelsen, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 3 havde kendskab til Virksomhed ApS 2's for-retningsmæssige relation til Virksomhed A/S 2 og dermed, at han havde det fornødne for-sæt til at overtræde straffelovens § 299, stk. 2. Retten finder herunder, at det mod Tiltalte 3's benægtelse ikke er bevist, at han var bekendt med beskrivel-sen af Virksomhed ApS 2's likviditet 2019/2020, der sammen med en række andre bilag var vedhæftet Vidne 3's mail af 22. juli 2019.

Retten finder derfor, at Tiltalte 3 skal frifindes, herunder for påstanden om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 299, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af det begåede for-hold, herunder størrelsen af returkommissionen og værdien af de tilsigtede entreprisekontrakter. Det bemærkes, at Københavns Byret ved dom af 15. december 2020 i en tilståelsessag vedrørende samme forhold har idømt fængsel i 1 år og 3 måneder.

Retten finder, at straffen under hensyn til kriminalitetens art og tiltaltes gode personlige forhold ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingel-ser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Tiltalte skal herun-der udføre samfundstjeneste i 250 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.

Retten har herved også lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015, jf. lovforslag nr. L 50 af 5. november 2014, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2, at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med villår om samfundstjenste, hvis gerningsman-den ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Betinget fængsel vil være afhængig af de nærmere omstændighe-der, herunder kriminalitetens grovhed.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 frifindes.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 250 timer inden for en længstetid på 1 år og 6 måneder

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte 3 frifindes.

Tiltalte 2 skal betale delvise sagsomkostninger vedrørende for-hold 1 a, herunder salæret til sin beskikkede forsvarer.

Statskassen skal i øvrigt betale sagens omkostninger, herunder salæret til de for Tiltalte 1 og Tiltalte 3 beskikkede forsvarere.

Dommer

Københavns Byret

Den 13. juni 2022 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 1 af Dommer og domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2. Protokol-fører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 var overholdt.

Der foretoges sag

SS 1-17028/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1959) og

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1973)

Det tidligere fremlagte var til stede.

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Thomas Lindberg Brædder var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Katrine Westhausen Gottlieb var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat Anders Nemeth var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Person 20 var til stede som journalist for Licitationen.

Advokat var mødt som kurator for Virksomhed ApS 2 under kon-kurs.

De tiltalte var mødt.

Anklageren påstod de tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Forsvarerne påstod de tiltalte frifundet, subsidiært rettens mildeste dom.

De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til dom, hvilken afsiges den 15. juni 2022 kl. 11.45 i rets-sal 1.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 14.10.

Dommer