Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232. Påstand om frakendelse af retten til at udøve lægegerning i forhold til piger og kvinder

Retten i RandersStraffesag1. instans9. oktober 2013
Sagsnr.: 6777/22Retssagsnr.: SS-2577/2013-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
SS-2577/2013-RAN
Sagstype
Tilståelsessag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
6777/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAnnegrete Pagter Kristensen; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I RANDERS

D O M

afsagt den 9. oktober 2013

Rettens nr. 5-2577/2013

Politiets nr. 4200-72282-00029-13

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1967)

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 2. august 2013.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse, ved den 23. maj 2013 mellem kl. 11.50 og kl. 12.15 på Øre-Næse-Halsklinikken, Adresse i Grenaa, som ørelæge i forbindelse med konsultation at have slikket sin patient Forurettede i ørerne, befølt hende uden på tøjet på overkroppen, under tøjet på det ene bryst og nulret brystvorten, kysset hende på kinden og hvisket, at hun var en dejlig pige.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, ind til videre frakendes retten til at udøve lægegerning.

Tiltalte har erkendt sig skyldig men påstod frifindelse i forhold til påstanden om rettighedsfrakendelse.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 24.368,24 kr. i erstatning

Tiltalte har erkendt erstatningspligten men bestridt erstatningskravets størrel-se for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste og torterstatningen.

Sagens oplysninger

Std 75325

side 2

Tiltalte har forklaret i overensstemmelse med tiltalen.

Tiltalte er straffet ved dom af 26. april 2010 med fængsel i 20 dage for over-trædelse af straffelovens § 232.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har drevet egen spe-ciallægepraksis i 3½ år. Han har oftet 2 mio. til indretning af sin praksis. Han har 4 ansatte og ca. 50 patienter om dagen. Han har nu indrettet sig sådan, at han ikke behandler patienter uden, at der er andre til stede. Han er ved at bygge hus i Grenå. Han er gift og har et barn på 11 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 232.

Retten har lagt vægt på krænkelsernes karakter, det tillidsbrud, tiltalte har udvist over for forurettede, at tiltalte for 3 år siden er dømt for et tilsvarende forhold og at påstanden om rettighedsfrakendelse delvist er taget til følge.

Tiltalte har begået blufærdighedskrænkelsen i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv hvilket også var tilfældet i forbindelse med den dom tiltalte fik i 2010 for et lignende forhold. Blufærdighedskrænkelsens karakter er i det aktuelle forhold skærpet i forhold til den tidligere dom. Retten finder derfor, at der består en nærliggende risiko for misbrug, hvis tiltalte ikke erhvervsmæssigt frakendes retten til at udøve lægegerning. Henset til at såvel det aktuelle forhold som forholdet fra dommen i 2010 er begået overfor kvinder og af proportionalitetsmæssige  hensyn begrænses frakendelsen som nedenfor bestemt.

Erstatningspåstanden tages til følge i det nedenfor anførte omfang, idet der ved afgørelsen om torterstatning er lagt vægt på forholdets karakter. Kravet er fastsat til 5.000 kr. For så vidt angår kravet om tabt arbejdsfortjeneste er kravet skønsmæssigt medtaget for ca. det halve af det påståede beløb, idet det bemærkes, at der ikke fra hverken den behandlende psykolog eller ar-bejdsgiveren foreligger oplysninger om nødvendigheden af, at Forurettede tog fri hele dagen, når hun var til psykologbehandlinger.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte frakendes retten til at udøve lægegerning i forhold til piger og kvin-der i en periode på 2 år fra endelig dom.

side 3

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Annegrete Pagter Kristensen, Østervold 4, 8900 Randers C, betale 10.692,80 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. oktober 2013

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 6778/22
Rettens sags nr.: SS-2233/2013-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 6777/22
Rettens sags nr.: SS-2577/2013-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-72282-00029-13
Påstandsbeløb