Dom
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 5. oktober 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-15437/2021-HER
Mor
(advokat Marita Susanna Hinge, beskikket)
og
Far
(advokat Jesper Brock, beskikket)
mod
Ankestyrelsen
Yderligere parter:
Barn 1
(advokat Berit Holmstrøm, beskikket)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 8. april 2021 truffet afgørelse om, at Barn 1, Født 2020, frigives til adoption uden forældrenes samtykke.
2
Mor og Far har krævet, at An-kestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.
Mor og Far har fremsat påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves.
Ankestyrelsen har påstået afgørelsen opretholdt.
Barn 1 har ved den beskikkede advokat tiltrådt Ankesty-relsens påstand.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Ankestyrelsens afgørelse er begrundet således:
”Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Mor og Far varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn 1.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn 1 taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn 1 at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Mor og Far har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 10. juni 2020, at på trods af udviklings- og støttemuligheder vurderes det, at Mor og Far kun i stærkt begrænset omfang er i stand til at videreudvikle deres mentaliseringsevne og forældrekompetence. Det vurderes, at der ikke er realistisk mulighed for, at Mor og Far kan bearbejde deres vanskeligheder, og udvikle deres ressourcer i et omfang, som vil kunne have tilstrækkelig indflydelse i forhold til at øge deres forældrekompetencer. Mor og Fars vanskeligheder med hensyn til mentaliseringsevne medfører, at de har massive vanskeligheder med hensyn til følelsesmæssig indlevelse og følelsesmæssig refleksionsevne, hvilket giver anledning til udtalte begrænsninger med hensyn til mulighederne for at udvikle omsorgsevnen.
Det fremgår videre af undersøgelsen fra 2020, at der ingen udsigt er til, at forholdene ændrer sig væsentligt vedrørende Mor og
3
Fars situation. Det er helt overvejende sandsynligt, at forældreevnen vil være varigt nedsat, og at det må forventes, at der vil være en stationær tilstand i Barn 1's første 18 leveår.
Vi lægger videre vægt på, at det i supplement af 18. januar 2021 til forældre-kompetenceundersøgelsen fra 10. juni 2020 fremgår, at Mors funktionsniveau efter at være kommet i sufficient (tilstrækkelig) medici-nering for Diagnose 1 svarer til det samme funktionsniveau, som hun er beskre-vet med i forældrekompetenceundersøgelser fra juni 2020. Det vurderes samtidig i supplementet, at den prognose vurdering, som er udarbejdet af Psykolog 1 i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen i juni 2020 stadig er gældende af samme årsager, og fordi Regionspsykiatrien også beskriver, at Diagnose 1 er en livslang sygdom, som udover at påvirkes af dårlig medicinsk regulering, også påvirkes af det som påvirker Mor af stress og pres.
Vi lægger også vægt på, at det er beskrevet i undersøgelsen fra 10. juni 2020, at både Mor og Far er beskrevet med eksekutive vanskeligheder med hensyn til opmærksomhedsregulering, fleksibilitet og emotionsregulering. De har begge Diagnose 1 og en svær personlighedsmæssig problematik. De har som følge heraf begge stærkt nedsat mentaliseringsevne, indlevelsesevne, evne for affektregulering, evne for affektiv afstemning mv., og derfor store vanskeligheder med hensyn til at omsætte deres forståelse i handling. De har nedsat erkendelse af egne vanskeligheder, herunder nedsat forståelse for Barn 1's udviklingsmæssige behov og nedsat forståelse for behovet for at udvikle deres forældrekompetencer.
Det er videre beskrevet, at Mor kognitivt er svarende til området Diagnose 2 (generelle indlæringsvanskeligheder).
Far beskrives med et kognitivt niveau svarende til området Diagnose 3 (generelle indlæringsvanskeligheder af svær grad).
Han har også specifikke kognitive vanskeligheder på det sproglige område.
Om Barn 1 fremgår det, at han er født et par uger før termin med en infektion og Udeladt. Han har siden fødslen haft problemer med Udeladt og modtaget Udeladt behandling og antibiotika og følges stadig på Hospital 1. Det beskrives af plejefamilien, at han er i god trivsel og udvikling og har skabt tilknytning til plejefamilien.
Det fremgår desuden, at Mor og Far har et andet fællesbarn, Barn 2, der har været anbragt uden for hjemmet siden fødslen. Barn 2 vurderes velanbragt i sin plejefamilie. Det fremgår også, at Mor har 2 ældre særbørn Barn 3 og Barn 4, som ligeledes er anbragt uden for hjemmet. Der er samvær med alle anbragte børn.
Vi lægger vægt på, at Mor har modtaget støtte i form af ophold på mor-barn hjem, både med Barn 3 og Barn 4 inden de blev anbragt.
Barn 4 er anbragt med samtykke.
Vi henviser desuden til, at Ankestyrelsen ved møde den 11. august 2020 traf afgørelse om anbringelse af Barn 1 uden for hjemmet uden samtykke.
4
Denne afgørelse tiltrådte byretten ved dom af 3. december 2020.
Vi henviser endvidere til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke stadig anses for opfyldt, idet vi vurderer, at der er åbenbar risiko for, at Barn 1's sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn 1 ved ophold i hjemmet.
Forældrene kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn 1 tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De vurderes ej heller at kunne tilbyde ham den ro, tryghed, stimulation og støtte, som han særlig har brug for.
Vi lægger vægt på, at der i forbindelsen med Mors graviditet med Barn 1 blev iværksat støtteforanstaltning i form af opstart af familieindsats i hjemmet med besøg af sundhedsplejerske og familiekonsulenter. Barn 1 blev anbragt uden for hjemmet efter fødslen.
Vi henviser til, at kommunen den 12. oktober 2020 har talt med Mor og Far omkring adoption og retsvirkninger omkring adoption. Mor og Far ønskede ikke at samtykke til adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.
Kommunen har videre den 25. januar 2021 talt med Mor og Far om samtykke til adoption. Mor og Far afslog at samtykke.
Ankestyrelsen har den 25. marts 2021 vejledt Mor og Far ved deres advokat om retsvirkningerne omkring adoption.
Oplysningerne om Mor fremgår forældrekompetenceundersøgelse af 19. november 2014 af Psykolog 2, forældrekompetenceundersøgelse af 29. oktober 2017 af Psykolog 3, prognosevurdering og vurdering af 2. januar 2018 fra Psykolog 3, behandlingsplan af 26. maj 2020 fra Klinik, forældrekompetenceundersøgelse af 10. juni 2020 af Psykolog 1, status af 16. december 2020 fra psykiatrien, beskrivelse af støttet samvær den 22. december 2020 og særligt af supplement af 18. januar 2021 til
forældrekompetenceundersøgelsen af Psykolog 4.
Oplysningerne om Far fremgår særligt af psykologisk undersøgelse af 7. april 2011 af Psykolog 5, forældrekompetenceundersøgelse af 29. oktober 2017 af Psykolog 3, prognosevurdering og vurdering af 2. januar 2018 fra Psykolog 3, forældrekompetenceundersøgelse af 10. juni 2020 af Psykolog 1 og beskrivelse af støttet samvær af 22. december 2020.
Oplysningerne om Barn 1 fremgår særligt af lægestatus af 22. oktober 2020 fra Hospital 2, status fra sundhedsplejerske af 23. oktober 2020, udtalelse af 27. oktober 2020 fra plejefamilien, status af 11. januar 2021 fra Hospital 1 og udtalelse af 4. februar og 5. april 2021 fra plejefamilien.
5
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at barnet er adopterbar”
Forklaringer
Mor har forklaret, at hun er forlovet med Person. De bor i et rækkehus med have i By i Kommune og venter deres fæl-les barn til februar. Person arbejder for et vikarbureau. Ud over Barn 1 har hun og Far fællesbarnet Barn 2. Hun har også to særbørn, Barn 3 og Barn 4. Alle børn er anbragte i forskellige plejefamilier. Børnene er anbragt uden samtykke, men af hensyn til Barn 4's behov er anbringelsen af Barn 4 netop ble-vet med samtykke. I forhold til det kommende barn ved hun endnu ikke, om der skal laves en fuld eller delvis forældrekompetenceundersøgelse. Hun ved, at det overvejes, at de skal på familiecenter med støtte.
Hun lider af svær Diagnose 1 og får nu medicin herfor 2 gange om dagen. Hun har også en Diagnose 4 som følge af problematikker i barndom-men. Fra hun var 17 år og indtil sidste år var hun også diagnosticeret med Diagnose 5, men den diagnose er nu fjernet, da hun ikke længere viste symptomer herpå. Der er ikke blevet lavet en egentlig forældrekompetenceundersøgelse ef-ter hun fik fjernet denne diagnose, selvom det er denne diagnose, som man har lagt meget vægt på tidligere. Hun har heller aldrig modtaget noget hjælp til at arbejde med sin Diagnose 4, selvom Psykolog 1 selv har for-talt, at man godt kan få hjælp hertil. Hun har ikke råd til selv at søge psykolog-bistand hertil. Hun har gennem årene fået lavet flere forskellige forældrekom-petenceundersøgelser, og hun finder det påfaldende, at de viser så store for-skelle på hendes IQ. Kommunen hjælper hende ikke med konkrete mål, som hun kan arbejde med i forhold til at forbedre sin tilknytning. I handleplanen er der således kun anført, at de som forældre skal lære at acceptere, at Barn 1 er an-bragt. Hun vil gerne arbejde med sig selv og i forhold til et af hendes øvrige børn, der er anbragt gennem Kommune, har hun på ganske kort tid kunnet opfylde målene i sin handleplan.
6
Psykolog 4, som har lavet supplementet til den seneste forældre-kompetenceundersøgelse, har hun kun haft én samtale med og 1-2 telefonsam-taler, ligesom psykologen så hende til ét samvær. Psykologen spurgte ikke ind til, om hun havde fået behandling mod sin Diagnose 4, men bare om de samme ting, som Psykolog 1 havde gjort. Hun synes ikke, at de to psykolo-ger har inddraget den positive udvikling, som hun har været i de sidste 7 år, hvor hun nu har styr på hjem og kunnet være i praktik i 37 timer om ugen og højest sandsynligt snart vil kunne begynde at have sin datter Barn 4 på samvær hjemme.
Barn 1 . Plejeforældrene har været usædvanligt gode til at tage sig af Barn 1 og iagttage forandringer i hans helbred. Han får medicin og forebyggende antibiotika. Ved den mindste forandring skal han i behand-ling. Det skyldes også hans helbredsforhold, at han endnu ikke er startet i vug-gestue. Hun frygter, at han risikerer at dø, hvis han får Sygdom 1. Hun ved, at plejeforældrene og lægerne i Hospital 1 også synes, at det er uheldigt, at Barn 1 skal fjernes fra plejeforældrene, da det er dem, som han er trygge ved. Plejemor har endog været indlagt med Barn 1 i 3 måneder. Ple-jeforældrene har ikke fundet, at de kan adoptere Barn 1, da det ikke ville være fair overfor deres andre plejebørn. Hun har ikke følt sig tryg ved sin sagsbe-handler og har derfor ikke drøftet videreført anbringelse, men hun er helt sik-ker på, at det vil være bedst for Barn 1 at blive hos plejefamilien. Der er også et af hendes øvrige børn, som hun har samtykket til anbringelsen af, da hun netop godt kan se, at det er bedst for barnet. Hun vil imidlertid ikke samtykke til bortadoption, da Barn 1 så netop skal væk fra de personer, som han er tryg ved. Hertil kommer, at hun ikke kan se, at det skader Barn 1 at have kontakt med hende 1 time om måneden. Samværsbeskrivelserne viser jo også, at det går godt, og hun er i stand til at udvikle sig heri.
Det er rigtig, at hun og Far ikke snakker sammen for tiden. Det skyldes, at de har haft mange konflikter. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de er helt enige om forholdene med Barn 1.
Hun var i sin tid på mor/barn-hjem med Barn 3 i 6 uger, men Barn 3 var født med Sygdom 2 og Sygdom 3. Personalet på hjemmet havde ikke erfaring med handicappede børn og kunne derfor ikke særligt støtte hende heri. Hun var på Institution med Barn 4 i ca. 5 uger, inden Barn 4 blev anbragt. Barn 2 blev fjernet allerede 3 timer efter fødslen. Hun har støttet samvær med alle 3 børn. Med Barn 3 og Barn 4 har hun samvær hver 14. dag og med Barn 2 hver 3. uge og med Barn 1 en gang om måneden. I forhold til Barn 4 står hun til at få sluset støtten og plejemor ud af samværene.
7
Hun har ikke følt, at hun har haft brug for en § 54 person i forhold til sine børns anbringelser. Der har været mange ting i hendes liv, og hun har ikke syntes, at der var tid nok hertil. Hvis hun skulle have noget hjælp, var det nærmere be-handling mod hendes Diagnose 4.
Hun stoppede med sin selvskadende adfærd, da hun var 17 år gammel. Indtil da havde hun været ind og ud af psykiatrien. Hun fik dog et psykisk nedbrud, da det blev besluttet at fjerne Barn 1 og indstille ham til bortadoption.
I hendes kontakt med psykiatrien har der været tale om medicinering for hen-des Diagnose 1. Det team, som hun er tilknyttet, omhandler Diagnose 1 og psykoser. Der har ikke været drøftet noget om behandling for hendes Diagnose 4. Det er rigtig nok, at hun har svært ved at stole på omverden, men hendes børn har hun aldrig følt nogen problemer med at elske.
Det er rigtig nok, at der er tale om en almindelig plejefamilie, som Barn 1 er an-bragt ved. Plejemor er imidlertid uddannet pædagog og har vist endog meget store hensyn til Barn 1. Således måtte plejemor i 3 måneder undvære at se sine egne børn, mens hun var indlagt med Barn 1.
Hendes samlever Person har et barn, der har været frivilligt anbragt i 7 år.
Advokat Jesper har forklaret, at ”klappen kan gå ned for hans klient Far” , hvorfor han vil redegøre for dennes synspunk-ter. Far bor i dag i forældrenes tidligere fælles hjem på 127 m2. Far er for tiden sygemeldt grundet problemer med Skade, som han muligt skal opereres for igen. Far bor alene, bortset fra, at han stadig har Udeladt. Far og Mor kom fra hinanden på en lidt voldsom måde, men Far håber på den lange bane, at de kan få samarbejdet til at fun-gere. Der er ikke nogen tvivl om, at Barn 1 foreløbigt skal være i plejefamilien. Fars egne samvær med Barn 1 går rigtig godt. Tidligere, hvor samværene også var sammen med Mor, holdt han sig mere i baggrunden, men nu er han god til at lege med Barn 1 og også til at holde inde, når Barn 1 udtrættes. Psykolog 1 insisterede på at lave forældrekompetenceundersøgelsen med test, selvom Far er Sygdom 4. Det har ikke været en rimelig undersøgelse, og den supplerende undersøgelse har slet ikke vedrørt Far. Heller ikke i forhold til Far er der udarbejdet nogle konkrete mål, som han kan arbejde med i forhold til at for-bedre sine forældrekompetencer.
Parternes synspunkter
Mor har anført, at det er ubestridt, at betingelserne for tvangsanbringelse af Barn 1 er til stede, men har bestridt, at det er sandsynlig-gjort, at forældrene varigt vil være ud af stand til at varetage omsorgen for ham,
8
og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten vil være bedst for ham. Der kan ikke lægges afgørende vægt på den foreliggende forældrekompetence-undersøgelse fra Psykolog 1 eller supplementet hertil, da Psykolog 1 selv har udtalt, at en Diagnose 4 kan behandles, men ikke har forholdt sig til, hvor lang tid det vil tage, og da kommunen på intet tidspunkt har tilbudt be-handling herfor. Efter praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention artikel 8 indebærer retten til familieliv, at myndighederne har pligt til at tage relevante skridt for at undgå anbringelse, og kommunen har derfor pligt til at hjælpe forældrene med de diagnoser, som de har, hvilket ikke er sket her. Det fremgår også af vejledningen til adoptionsloven, at der ved vur-deringen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt ikke vil være i stand til at varetagetage omsorgen for barnet, skal tillægges betydning, om for-valtningen har gjort det fornødne for at hjælpe forældrene med deres udfor-dringer. Hertil kommer, at det kan være livsfarligt for Barn 1, hvis han flyttes fra plejeforældrene, der over 1½ år har udviklet en særlig evne til at konstatere, om der er ændringer i hans helbredsforhold, der kræver behandling, og det er da heller ikke lykkedes myndighederne at finde en egnet adoptionsfamilie endnu. Som følge heraf taler hensynet til kontinuitet og stabilitet derfor heller ikke i den konkrete sag for, at adoption vil være det bedste for Barn 1.
Far har tiltrådt det af Mor anførte og har supplerende anført, at der ikke foreligger et særligt tilfælde, jf. adoptionslo-vens § 9, stk. 2. Det er ikke sandsynliggjort, at han varigt er ude af stand til at tage vare på Barn 1. Begge hans børn er således blevet anbragt ved fødslen alene på baggrund af en mistanke, og samværsbeskrivelserne viser, at han netop ud-vikler sig og tager imod guidning i samværene. Forældrekompetenceundersø-gelsen af ham er endvidere foretaget på en måde, som ikke tager relevant højde for, at han er Sygdom 4. Der er heller ikke udarbejdet forældrehandleplaner, hvoraf fremgår, hvad man reelt forventer af dem som forældre. Hertil kommer, at det ikke er plejefamilien, som i givet fald vil skulle adoptere Barn 1, og at det nok vil være svært at finde en adoptivfamilie, som kan løfte opgaven. En vi-dereført anbringelse med mulighed for samvær med biologiske forældre og mulighed for også at have kontakt til biologiske søskende må derfor også anses for at være til mere stabilitet og gavn for Barn 1 end en bortadoption. I den kon-krete sag, hvor Barn 1 endnu ikke er blevet placeret hos forventede adoptivforæl-dre, har retten rent faktisk mulighed for – i modsætning til mange andre sager -at forhindre et sådant skifte og dermed at opfylde sin funktion som retssikker-hedsgaranti.
Ankestyrelsen har anført, at det er ubestridt, at der foreligger et anbringelses-grundlag, hvilket også er statueret ved rettens dom af 3. december 2020. Der fo-religger også den fornødne dokumentation for prognosen om, at forældrene va-rigt ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for Barn 1. Der foreligger oplys-ninger på Far tilbage fra 2007 og på Mor tilbage fra 2013.
9
De har to fællesbørn og Mor tillige to særbørn, som alle er anbragte. Trods det, at forældrene har haft støttet samvær i en årrække med deres børn, er der ikke beskrevet nogen udvikling heri, og der er samlet set ikke noget grundlag for at tilsidesætte de meget klare prognosevurderinger, som er foreta-get i forældrekompetenceundersøgelsen og supplementet hertil, og som Anke-styrelsens interne børnesagkyndige også har fundet valid som anført i bilag 68. For så vidt angår Mor foreligger der tillige oplysninger fra tidligere forældrekompetenceundersøgelser og statusbeskrivelser fra ophold på mor/barn hjem. De forhold, at Far er Sygdom 4, og at Mor ikke er tilbudt et specifikt tilbud om behandling for sin Diagnose 4, kan ikke føre til en ændret vurdering af prognosen. Skulle retten dog finde, at sagen bør belyses yderligere, bør det ikke føre til en ophævelse af An-kestyrelsens afgørelse, men i stedet en udsættelse med henblik på indhentelse af evt. supplerende undersøgelser.
Adoptionsnævnet, som har 4 medlemmer med lægelig sagkundskab, herunder pædiatri og intern medicin, har vurderet, at Barn 1 er adopterbar. Det forhold, at Barn 1 har helbredsmæssige vanskeligheder kan derfor ikke føre til, at tvangs-bortadoptionen ikke opretholdes. Et plejeforhold kan ophøre, og Barn 1's hel-bredsmæssige vanskeligheder gør kun, at han har et endnu større behov for adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst.
Betingelserne for tvangsbortadoption, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2, jf. stk. 3 og § 2 er således opfyldt. Det er ikke længere en betingelse for tvangsbortadoption, at de biologiske forældre ikke kan spille en positiv rolle for barnet. Kommunen har gjort rigtig meget, og en tvangsbortadoption er ikke i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den for Barn 1 beskikkede advokat har tiltrådt det af Ankestyrelsen anførte, og har supplerende anført, at der er tale om en progno-sevurdering foretaget på et meget omhyggeligt grundlag. Far er be-skrevet med Diagnose 3, mens Mor er beskrevet med en Diagnose 4 grundet egne forhold i barndommen samt Diagnose 1 og flere anbragte børn. De har begge været i konflikt med politiet i en årrække, li-gesom der ved hjemmebesøg er beskrevet meget uhygiejniske forhold. Der er tale om tilfælde som svarer til de tilfælde, der er nævnt i forarbejderne og vej-ledningen til adoptionsloven. Det fremgår, at lægen er godt tilfreds med Barn 1's helbredsmæssige udvikling, og der er ikke tvivl om, at adoption vil være bedst for ham af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst.
Rettens begrundelse og resultat
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2, meddeles, hvis betingel-
10
serne i servicelovens § 58, skt. 1, nr. 1, eller 2, for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og sta-biliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Det følger af højesterets-praksis samt praksis fra den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforan-staltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.
Retten har tidligere fastslået, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 for anbringelse udenfor hjemmet er opfyldt, og dette forhold er da også ube-stridt. Retten tiltræder af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen, at betingel-serne fortsat er til stede.
På grundlag af prognosevurderingerne i forældrekompetenceundersøgelsen udarbejdet af Psykolog 1 den 10. juni 2020 samt supplement her-til udarbejdet af Psykolog 4 den 18. januar 2021 tiltræder retten endvidere, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støt-teforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn 1. Retten finder således ikke, at det, der fra forældrenes side er anført om disse un-dersøgelser, giver anledning til en ændret vurdering eller iværksættelse af yder-ligere undersøgelser, inden der kan træffes afgørelse i sagen.
Adoptionsnævnet har med betydelig deltagelse af lægefaglig kompetence vur-deret, at Barn 1 er adopterbar. På den baggrund og da det nuværende plejefor-hold vil kunne risikere at ophøre af forskellige grunde, tiltræder retten tillige, at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barn 1's opvækst indebærer, at adoption er bedst for ham. Det forhold, at han har en helsøskende og to halv-søskende ændrer ikke herpå, da disse søskende alle er anbragte og ligesom Barn 1 har været anbragt det meste af livet, hvorfor der heller ikke har været nogen kontakt mellem Barn 1 og dem.
På den anført baggrund tiltræder retten således, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt, og at en adop-tion vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Ankestyrelsens afgørelse opretholdes derfor.
Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den an-den part eller statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 8. april 2021, således at Barn 1, Født 2020, frigives til adoption uden samtykke fra forældrene.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
