Dom
RETTEN I HOLBÆK
DOM
afsagt den 4. april 2022
Denne sag er behandlet for lukkede døre
Denne sag er behandlet for lukkede døre
Barn, Født 2010, skal have samvær hos Mor hver fredag i lige uger med afhentning i skole til mandag morgen med aflevering i skole.
Der nedlægges påstand om frifindelse for sagsøgtes selvstændigt nedlagte på-stand om, at bopælen over Barn, Født 2010, skal tillægges hende.
2
Såfremt retten måtte give sagsøgte medhold i bopælspåstanden nedlægges påstand om, at samværet mellem sagsøger og Barn, Født 2010, skal være fra fredag i lige uger med afhentning i skole til fredag morgen i ulige uger med aflevering i skole.
Mor har fremsat påstand om, at Barn, Født 2010, fremover skal have bopæl hos hende. Der fastsættes samvær mellem Barn, Født 2010, og sagsøger hver fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag morgen med aflevering i skole.
Såfremt bopælen bliver hos Far, nedlægges der føl-gende påstand om samvær:
Principalt: Den oprindelig samværsordning mellem Barn, Født 2010, og sagsøgte fastholdes (7/7), således at der er samvær mellem Barn, Født 2010, og sagsøgte fra fredag i ulige uger med afhentning i skole til fredag morgen i lige uger med aflevering i skole.
Subsidiært: Der fastsættes samvær mellem Barn, Født 2010, og sagsøgte fra fredag i ulige uger med afhentning i skole til onsdag morgen i lige uger med aflevering i skole (9/5).
Feriesamvær ved fortsat bopæl hos sagsøger:
Efterårs-, vinter- og påskeferie følger deleordningen.
Sommerferien: 3 sammenhængende uger i skolernes sommerferie.
Placering af sommerferie: Kan parterne ikke bliver enige om somerferiesamværets placering, bestemmer sagsøger placeringen af sin ferie først i de ulige år. Sagsøgte bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år. Den, der vælger først, skal give den anden part skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april.
Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.
Jul og nytår: I lige år fra afslutningen af sidste skoledag før juleferien og frem til den 27/12 kl. 10.00. I ulige år fra den 27/12 kl. 10.00 til første skoledag i det nye år med aflevering i skolen.
3
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parterne har fælles forældremyndighed.
Familieretten har indhentet udtalelse fra Barns skole og fra Kommune.
Børnesagkyndig og Dommer har holdt en samtale med Barn. Af nota-tet fremgår bl.a. følgende:
”…
… Dele af samtalen er udelukket efter Barns ønske.
Samtale med Barn:
Barn er meget stille ved begyndelsen af samtalen. Det er svært for ham at sige noget.
Vi starter derfor samtalen med at tale om ”Space” , det tilbud, han har fået i skolen, hvor han kan trække sig hen, når det bliver svært for ham. Barn fortæller, at han går over i Space, når det bliver svært for ham i klassen. I Space kan han få lavet sine ting, for dér er stille. Der er også altid en voksen tæt på, som han kan få hjælp af, uden at skulle vente. Barn siger, at de er 5-6 børn i Space og to lærere, men de er der ikke alle sammen på én gang. Barn fortæller, at når han har lavet sine ting, så får han lov til at holde en pause, hvor han tit spiller fodbold. Når han ved, at der er en pause i den anden ende, får han la-vet sine ting hurtigere.
Barn synes, han har det fint med kammeraterne i skolen. De spiller fodbold i frikvar-terne. Lidt modvilligt siger han, at han er ”halvgod” til fodbold. Han fortæller, at han har spillet fodbold, siden han var 3 år gammel. Han spiller fodbold med sine venner, og de træner på nogle baner ved siden af. Han spiller fodbold, både når han er hos mor og hos far. Barn siger, at mor og far kun bor ca. 10-20 km fra hinanden.
Barn siger, at når han er hos mor, så har han nogle gange kammerater med hjem. Nogle gange er han også på besøg hjemme hos kammeraterne. Det sker ikke så ofte hos far. Barn forklarer, at far gerne vil have, at de laver aftalen på forhånd. Når Barn spørger om en legeaftale, så skal de som regel noget andet. Så siger far, at de kan gøre det en anden gang, men glemmer det. Barn synes, det er irriterende, og derfor har han op-givet at spørge far om kammerater.
Barn fortæller, at hos far har han flere pligter. Han taler især om at lægge tøj sammen. Han siger, at han lægger 3-4 maskiner sammen i den uge, han er hos far. Hos far har han ikke fast pligter, men skal gøre det, som far og Person 1 beder ham om. Barn synes, han har mange flere pligter end sine yngre søskende. Det finder han irriterende.
Hos far må han nogle gange spille på sin telefon. Andre gange får han et nej, når han spørger. Barn kan godt lide at spille computer, og han spiller med sine venner over
4
nettet. Han har en Playstation både hos mor og hos far. Han plejer ikke at få lov til at spille så meget hos far. I sidste weekend oplevede han, at han fik lov til at spille hele wee-kenden. Barn forstod ikke, hvorfor han pludselig måtte spille så meget hos far. Barn fortæller, at hos far taler de mere sammen end hos mor. De går også ofte ud at spise. Barn fortæller desuden, at hos far skal han i seng samtidig med sine små søskende kl. 19-20. Det synes han er for tidligt og irriterende.
Barn fortæller, at han føler sig bedre tilpas hos mor. Hos mor får han lov til mere og har kun en pligt (at tømme opvaskemaskine), som han selv har valgt. Barn forklarer, at han bedre kan overskue at komme hjem, når det kun er en opvaskemaskine, der skal tømmes, end når der er en masse tøj, der skal lægges sammen (som hos far). Barn si-ger, at hos mor leger han mere med sine mindre søskende eller med mors partner Person 2. Han og Person 2 spiller også nogle gange sammen, og Barn synes, Person 2 er sjov at være sammen med.
Hermed slutter vi samtalen med Barn.
Klinisk indtryk af Barn:
Barn fremstod i samtalen usikker, skrøbelig og lavmælt. Han var mimikfattig, og det var kun muligt at opnå sporadisk øjenkontakt. Hans tale var monoton gennem hele sam-talen, og det var ofte svært at forstå, hvad Barn sagde. Det virkede meget svært for Barn at deltage i samtalen, og kun en enkelt gang langt inde i samtalen sås antydningen af et smil hos Barn.
Fra samtalen fik man indtryk af en dreng, der finder sin situation meget svær, og Barn gav indtryk af at være en dreng, der ikke er i trivsel.
Barns forældre har fortalt om en psykologisk vurdering, der til forældrenes fortrydelse blev afbrudt pga psykologens jobskifte. Ud fra forældrenes ønske og ud fra indtrykket af Barn under samtalen i dag kan det herfra klart anbefales, at en psykologisk vurdering genovervejes.
…”
Forklaringer
Far og Mor har afgivet forklaring.
Far har forklaret, at der er fælles forældremyndighed, og at Barn har bopæl hos ham. Parterne har praktiseret en 7/7-ordning. Ordningen går ikke så godt længere, fordi de er meget forskellige. Der er skifte-dag om fredagen, så omstillingen ligger i weekenden. Der er forskellige regler i de to hjem, hvilket med tiden er blevet sværere for Barn at håndtere. Barn reagerer ved hurtigt at blive ked af det, blive sur og/eller ved at blive grov i sin talemåde.
Han bor sammen med Person 1, og de har boet sammen i 7 år. De har 4 børn til-sammen. De to fællesbørn er 3 og 6 år. Barn er rigtig glad for sine søskende. Person 1's store pige er 8 år, og der kan være konflikter mellem Barn og hende.
5
De fungerer som to rigtige søskende. Barn bruger meget tid på at tale med Person 1.
Lige nu er han sygemeldt, da han har fået en arbejdsskade.
Sagen er startet op, fordi Barn kom og sagde, at han var ked af, at han ikke passede sin skole og havde meget fravær. De har talt om det her. Barn vil gerne passe sin skole og lave sine lektier. Barn har tit en til to sygedage, når han er hos Mor. Anmodningen er baseret på, hvad Barn gerne vil. Han har ikke talt med Mor om det. De kommunikerer ikke så godt og kun over mail. Han føler, at han ikke kan spørge Mor om noget. Det kan som regel ikke lade sig gøre at bytte weekender hos Mor, hvorimod han som regel giver lov. Han har bare opgivet at spørge. Underretningen gav ikke ham anledning til at starte på at tale sammen.
De står op kl. 6.00 hos ham. Han afleverer børnene i institution/skole. Børnene er med inde over, hvor længe de vil være i institution. Enten henter han eller Person 1 børnene. Han mener, at børnene skal lære at hjælpe til med det huslige. De skal lære at begå sig i hverdagen. Det betyder, at Person 1 og han stiller krav til børnene. Børnene kan selv lave mad mv.
Barn går meget op i computerspil. Han bruger ikke sin Playstation. Han spil-ler måske i fem minutter. Det interesserer ham ikke. Han vil hellere bruge tiden sammen med dem. Han vil gerne spille om morgenen i weekenderne.
Lige nu virker Barn meget splittet. Barn har spurgt meget ind til sagen, og han var meget imod at skulle ind og tale med dommeren i dag. Barn vil ikke vælge. I skolen har Barn konflikter med lærerne, hvilket medfører, at de har diskussioner om det derhjemme. Når man går Barn på klingen, er det fordi han har svært ved det, men han ikke vil sige det. Barn går stadigvæk fra ti-merne.
Barn er blevet tilknyttet Space og er glad for det. Han synes lidt, at det virker som om, at Barn bruger det som en undskyldning for at slippe for at lave det, han skal.
Samværet skal begrænses for, at Barn kan lave sine lektier og passe sin skole. Når Barn har været hos Mor, har de oplevet, at Barn ikke har lavet lektier i hele ugen.
Adspurgt af advokat Cecilie Mieth forklarede han, at familiebehandlingen hos kommunen er ikke startet. Han er blevet tilbudt det. Han synes, at det er en for-udsætning for familiebehandlingen, at de sætter sig ned og taler sammen. Han
6
mener ikke, at det giver mening, hvis de sidder hver for sig. Det får de ikke tin-gene til at fungere af.
Barn fortalte, at han udtalte sig som han gjorde, fordi Mor havde lovet, at han ville få et nyt computerspil af hende, hvis han sagde, som han gjorde.
Han kan ikke genkende, at Barn er bange for at gøre ham ked af det.
Adspurgt af den børnesagkyndige forklarede han, at Barn bruger Space som et frikort; en undskyldning. Timerne er sat ned til 8 timer nu og kører resten af skoleåret.
Space har været hjælpsom, idet Barns konflikter er mindre. Barn er glad for Person 3, fordi Person 3 spiller fodbold. Han ved ikke, hvad det er Person 3 kan. Der er nogle, der fanger Barn, og andre gør ikke. Om det er det med fodbol-den, ved han ikke.
Han er lidt loren ved Space. Han mener, at Barn har brug for nogle fastere rammer, og at det er læreren, der bestemmer. Barn kan godt tage matematik-bogen frem i Space. Men der er en belønning med spil bagefter. De bruger spil som belønning, og det lader til, at det virker.
Mor forklarede, at hun er 32 år. Hun bor sammen med sin kæreste i hans barndomshjem med Person 4 og deres to fælles børn. Hun er Stilling 1 og er lige blevet godkendt til at være Stilling 2. Hun studerer hen imod at blive Stilling 3.
Hun har oplevet, at 7/7-ordningen fungerede fint. Barn har været i det så længe, så det er normalt for ham. Det fungerede fint, indtil Far fandt Person 1, der betød en omstilling af familielivet og rammer. Person 1 er streng og striks. Der er tale om en autoritær børneopdragelse.
Barn spiller både fodbold og computer. Det er hendes kæreste, der afleverer. Barn vil gerne være i skolen kl. 7, så de står op kl. 6. Han har ikke villet i klub. Barn har to pligter, som han selv har valgt. Når han har lavet dem, har han fri.
Hun er enig i, at Barn har haft de beskrevne udfordringer. Han har altid haft det svært, hvis tingene ikke er som forventet. Det er gradvist blevet værre. Hun tror, at det er blevet værre, fordi Barn ikke kan rumme den autoritære op-dragelse.
Space er til at give børn et frirum. Børnene, der er tilknyttet Space, kommer fra forskellige klasser og kommer på forskellige tidspunkter. I Barns tilfælde
7
handler det om at håndtere krav. Space giver Barn en pause, og konflikterne er ikke længere i samme omfang. Hun oplever, at Barn har behov for det frirum. Han skal ikke være så mentalt træt, når han kommer hjem fra skole, så han falder om på sofaen. Han sidder ikke i Space og laver ingenting. Han skal lave de ting, som de laver i klassen. Hans fravær er blevet langt bedre. Han går ikke fra timerne. Han vil gerne klubben igen. Space kan ligesom rumme ham. Hun er begejstret for Space.
Der skulle have været en psykolog på Barn, som skulle komme med en udta-lelse om Space, og om Barn skal i udredning. Men det er ikke længere aktu-elt. Barn skal på tværfagligt møde den 8. marts, hvor han skal drøftes. Der er en plan for, hvad der skal ske.
De prioriterer alenetid med børnene, ex biograftur. På hendes sidste alenedag med Barn så de en film sammen og talte om den. Barn skal læse en halv time hver dag. Der er klare regler for, hvem Barn spiller med, og hun ved med hvem, han spiller. Barn er meget dygtig til at spille, og alle i klassen spiller. Spillet er med til at fastholde fællesskabet.
Aftalen med Space er, at de kun laver lektier, når Space giver dem besked.
Hun vil være bedst til samarbejde om Barn, og hun er den bedste til at un-derstøtte og hjælpe Barn. Barn kommer til hende, når han har haft det svært. Hun kan bedre rumme ham. Hun er nysgerrig på, hvorfor Barn har det svært. Hun er hans trygge og faste base. Bopælen bliver brugt af Far som et magtkort. Hendes samværspåstand er baseret på Barns ønsker. Hun siger nej til at bytte weekender, fordi Barn ikke vil. Barn har i lang tid været bange for Far. Barn vil ikke være der mere.
Hun deltager i familiebehandlingen og modtager gerne hjælp. En del af Barns udfordring er deres konflikter. Hun oplevede, at familiebehandlingen var et fælles projekt, og hun er meget ked af, at Far har sagt nej. Det er kun Barn, som det går ud over.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange forklarede hun, at hun selvfølgelig har konflikter med Barn. Når de har konflikter, tager de en pause hver for sig og taler om det efterfølgende. Der er en ramme. Hun tror ikke på straf eller konse-kvenser. Barn kan godt have haft en svær dag. Barn bliver ikke hjemme, fordi de ikke gider skole, eller fordi de har sovet for længe. Barn har haft dage hjemme efter aftale med skolen.
Barn havde det svært ved at skulle til lejrskole. Han kunne ikke rumme mere og havde en oplevelse af, at han ikke blev hørt. Han kom tilbage næste morgen.
8
Hun og læreren er ikke enige. Det er ikke hendes måde, der er den rigtige. Hun er med på at gøre alt, hvis det bare hjælper.
Hun har ikke ønsket bopæl før, fordi hun ikke vil optrappe en konflikt. Hun havde lovet børnene, der havde fortalt om forholdene hos Far, at hun ikke ville sige noget.
Hun er ikke bekymret for Barns brug af computerspil på baggrund af det, som hun ser derhjemme.
Adspurgt af den børnesagkyndige forklarede hun, hun håber, at der kommer en ny PPR-udredning. Planen i forhold til Space er usikker, da der kommer ny skoleleder.
Familierettens begrundelse og resultat
Afgørelse vedrørende et barns bopæl efter forældreansvarslovens § 17 skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, 1. pkt., og beror på en konkret vurdering af barnets og forældrenes forhold. Der skal ved afgørelsen lægges vægt på blandt andet barnets tilknytning til forældrene og forældrenes person-lige egenskaber.
Begge forældre må anses for egnede til at varetage rollen som bopælsforælder for Barn. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, hvorunder Barns alder, udsagn under børnesamtalen, parternes forklaring og rettens indtryk af parterne er indgået, finder retten, at det vil være bedst for Barn, at han har bopæl hos Mor.
Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevares ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Afgørelsen skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, 1. pkt.
Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at Barn ikke trives i den nuværende samværsordning. Under hensyn hertil og til Barns udsagn under børnesamtalen og rettens indtryk af parterne, finder retten, at det er bedst for Barn, at samværet med Far, fastsættes således som Mor har påstået.
THI KENDES FOR RET:
Barn, Født 2010, skal have bopæl hos Mor.
9
Barn, Født 2010, skal have samvær med Far hver fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til mandag morgen med aflevering i institution/skole.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
