Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om forældremyndighed og samvær for parters fælles barn

Retten i HolbækCivilsag1. instans8. oktober 2021
Sagsnr.: 2687/22Retssagsnr.: BS-12234/2021-HBK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Holbæk
Rettens sagsnummer
BS-12234/2021-HBK
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2687/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantBrit Elling; Andre sagsdeltagereFamilieretshuset; PartsrepræsentantJesper Krogh Støttrup

Dom

RETTEN I HOLBÆK

DOM

afsagt den 8. oktober 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-12234/2021-HBKFar(beskikket advokat Brit Elling)modMor(beskikket advokat Jesper Krogh Støttrup)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretshuset har den 24. marts 2021 indbragt sagen for retten.Far har fremsat påstand om, at den fælles forældremyndighed

over Barn, født 2015, ophæves, og at han skal have forældremyndigheden alene. Far har endvidere nedlagt føl-gende påstande vedrørende samvær:

Barn har ret til samvær med sagsøgte i følgende omfang:

Ordinært samvær:

Fra fredag i ulige uger til mandag i lige uger med afhentning/-levering i skole eller institution.

2

Feriesamvær:

Efterårsferie:

Lige år i skoleferien.

Jul:

Ulige halvdelen af skoleferien.

Nytår:

Lige år halvdelen af skoleferien.

Vinterferie:

Lige år i skoleferien.

Påskeferie:

Ulige år i skoleferien.

Sommerferie;

2 uger fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00 plus en uge fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00.

Såfremt sagsøgte for tillagt forældremyndigheden:

Barn har ret til samvær med sagsøger i følgende omfang:

Ordinært samvær;

Fra mandag i lige uger til mandag i ulige uger med afhentning/-levering i skole eller institution.

Feriesamvær:

Efterårsferie:

Ulige år i skoleferien.

Jul:

Lige halvdelen af skoleferien.

Nytår:

Ulige år halvdelen af skoleferien.

Vinterferie:

Ulige år i skoleferien.

3

Påskeferie:

Lige år i skoleferien.

Sommerferie:

2 uger fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00 plus en uge fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00.

Bortfald af samværet

Det løbende samvær bortfalder, hvis det ligger umiddelbart op til feriesamvær. Feriesamværet kan således ikke forlænges ved, at feriesamvær og løbende samvær lægges sammen.

Det løbende samvær bortfalder i bopælsforælderens ferie, hvis ferien afholdes i skoleferien. Det samme gælder samvær, der støder op til bopælsforælderens fe-rie og ligger i forlængelse af ferien.

Overlevering:

Såfremt skole/institution er lukket, afhenter den forælder, som skal have bør-nene, kl. 9,00 på den anden forælders bopæl.

Erstatningssamvær

Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø-res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold.

Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tids-punkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Erstatningssamværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Mor har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært at hun tillægges forældremyndigheden over Barn, hvis den fælles forældremyndig-hed ophæves. Mor har også i relation til samværs-påstandene nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

4

Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til aftale.

Der er under sagen indhentet en udtalelse fra Barns daværende daginstitution. Af udtalelsen, der ifølge det oplyste er dateret 15. marts 2021, fremgår bl.a. føl-gende:

Barn er en glad dreng, som kan lide at pjatte og grine med sine kammerater. Barns grundstemning er kendetegnet ved, at han er rolig og i godt humør.

Han har gode sociale relationer til jævnaldrende børn. Han er vellidt i børne-gruppen. Børn kommer ham i møde, når han kommer om morgenen, og kram-mer ham. Han har venskaber både med drengene og pigerne. Han leger hele da-gen med sine kammerater. Han er i legen lyttende til hvad de andre børn gerne vil lege, og han kommer med initiativer til legen. Han hygger sig både med for-dybende lege i en lille gruppe børn og kan lege i en stor gruppe børn. Han kan aflæse og forstå andres behov.

Han kender sin krop og kan lide at bevæge sig og bevæger sig ubesværet. Han holder meget af at hoppe, springe, hinke, løbe, klatre, løbe baglæns og i det hele taget at bevæge sig og opdage alt det kroppen kan. Han har en udviklet lige-vægtsans og kan balancere og er glad for at opdage, at han kan krydskoordina-tionsøvelser.

Han er fysik robust og sund. Han er udhvilet, når han er i børnehaven. Han spi-ser det mad, som han kan lide og tygger maden grundigt, og derfor spiser han langsomt. Barn er alderssvarende selvhjulpen og uafhængig af os voksne. Han er tryg ved os voksne og kommer til os, hvis han har behov for hjælp.

Barn er tryg ved børnehavelivet og kan stille sig ind i dagligdagen her. Han kan forstå dagens gang. Han kan vente på tur og er fleksibel i overgange, han kan af-læse situationen og holde sig tilbage. Han kan også stå alene fx i sanglegen. Han kan være i centrum dvs. være inde i midten af sanglegskredsen og have en rolle i sanglegen. Han kan sagtens være den rolle og vil gerne gøre de bevægelser og handlinger, som er knyttet til rollen fx være en rytter, et lille postbud, skorstens-fejer, en ridder, en hare m.m. Han har i kredsen været meget observerende og iagttagende. Barn er en observerende og iagttagende dreng, det kommer også til udtryk på vores skovture, hvor han hurtigt opdager snegle, insekter og blom-ster.

Barn er fantasifuld og skaber lege og får selv gode ideer til legen. Han er krea-tiv, og det kommer til udtryk, når han maler ud fra sig selv og sidder længe for-dybet og tegner. Han sidder koncentreret og kan holde fokus på egen aktivitet.

Barn leger, trives og lærer hver dag, når han er i børnehaven. Han lærer at være menneske og ven. Han er også klar til at tage det næste skridt og begynde i sko-len.

5

Vi kan se på Barn, at han er glad for at se sin mor og kommer hende løbende i møde, når hun kommer og henter ham om mandagen. Det er på samme måde, når far kommer og henter Barn om mandagen. Mandag er den dag, hvor Barn bytter mellem at være hos enten mor eller far. Der er stor gensynsglæde både mellem mor og Barn, og mellem far og Barn.

Begge forældre giver udtryk for, at de ikke har et forældresamarbejde omkring Barn. Vi oplever ikke, at det påvirker Barn. Vi har ikke kendskab til aktuelle forhold, der bør tages hensyn til i forhold til behandling af sagen om forældre-myndighed.”

Psykolog Person og Dommer har af-holdt en samtale med Barn den 17. august 2021. Hoved-indholdet af samtalen fremgår af notat af samme dag. I notatet hedder det bl.a.:

Barn er blevet fulgt til samtalen af sin mormor. Barn er en lille, spinkel dreng, der fyldte 6 i sommerferien. Da dommeren og undertegnede kontakter Barn i venteområdet, kigger han ikke på os, og han har et undvigende kropssprog. Med god hjælp fra Barns mormor taler vi om skolestart, fiskeri o. lign. Barn enten svarer ikke eller svarer med et enkelt ord.

Efter nogen tid accepterer Barn at komme ind i samtalelokalet sammen med mormor. Her tales om lego o.lign. Der ligger nogle ”bamsekort” på bordet, hvor bamser udtrykker forskellige følelser. På spørgsmålet, om en af bamserne kan vise, hvordan han har det lige nu, udpeger han en bamse, som han fortæller er nysgerrig. Barn vil gerne vide, hvorfor han er til samtalen. Han får at vide, at vi allerede har talt med hans forældre om nogle ting, de er uenige om, og at vi også synes, det er vigtigt at høre, hvad han mener, så det, der bliver besluttet, bliver det bedste for ham. Barn lytter, men siger ikke noget.

I samtalerummet svarer Barn fortsat med få ord, og på intet tidspunkt ses øjen-kontakt.

Det vurderes herefter, at det ikke vil lykkes at gennemføre en børnesamtale med Barn uden mormorens tilstedeværelse, hvorfor samtalen afsluttes.”

I journalnotat af 30. juni 2021 fra Barns alment praktise-rende Læge, er anført bl.a. følgende:

”Har ikke responderet på indkaldelse til sin 5 års vaccine. Mater angiveligt imod pga ?

Plan: Bør indkaldes igen, bør få den i løbet af kort tid, specielt pga stivkrampe, sekundært difteri og polio.

Forældre skal informeres om det lægelige uansvarlige i ikke at få vaccinerne.”

Begge parter har fri proces under sagen.

6

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Far og Mor.

Far har forklaret, at han er 39 år og beskæftiger sig som Stilling,

hvilken virksomhed han har levet af i 12 år. Han og Barn bor alene i hans 100 m2 store lejlighed i By. Han har ikke andre børn end Barn, men hans sø-ster og forældre m.fl. bor i nærområdet og de har alle et tæt forhold. Han har stort set hele sin vennekreds i By.

Han og Mor blev kærester i 2005 og flyttede sammen i 2006. De ophævede samlivet i 2018. Det var en hård tid da Barn blev født, bl.a. fordi Mor fik en Diagnose. Han kunne selv tilrettelægge sin arbejdstid og kunne derfor vare-tage meget af omsorgen for Barn. Mor havde brug for meget søvn frem til, at Barn var 1½-2 år. De delte derfor huset op, således at han sov sammen med Barn, mens Mor sov i den anden ende af huset, så hun kunne få ro og hvile. Han tog sig af Barn om morgenen og i løbet af dagen. Mor tog sig af Barn i det omfang hun kunne, men hun havde en lang og hård Diagnose. Barns mormor måtte træde til og hjælpe med Barn. Barn var 2½ år, da gik fra hin-anden. Barn var og er fortsat meget knyttet til ham.

Barn fik bopæl hos ham efter samlivsophævelsen, men Barn var lige meget hos dem begge. Selv om han og Mor havde et højt konfliktniveau tænkte han, at de alligevel kunne få et godt samarbejdet vedrørende Barn. Han blev i den henseende også betrygget ved, at Barns mormor var en af Barns omsorgsper-soner. Fra maj 2018 og frem til nytåret 2018/19 praktiserede han og Mor en 2-2-3-2-2-3 samværsordning. Efter nytåret 2018/2019 gik de over til en 5-2-2-5 ord-ning som de praktiserede frem til sommeren 2020. Efterfølgende blev samværs-ordningen lavet om til en klassisk 7/7-ordning, idet Barn havde for mange skift i de tidligere ordninger. Han og Mor kunne dog ikke blev enige om, at gå over til en 7/7-ordning, idet Mor modsatte sig dette. Han måtte derfor starte en sag i Familieretshuset, der traf afgørelse om, at samvær skulle foregå i en 7/7-ordning. De praktiserer fortsat en 7/7-ordning.

Dengang han og Mor stadig boede sammen børstede de efter Mors ønske Barns tænder med tandpasta uden fluor. Det kan passe, at Barn var til tand-lægen for første gang i maj 2018. Tandlægen konstaterede da, at Barn havde påbegyndende såkaldt kridtcaries, og at der var behov for bedre tandpleje. Tandlægen oplyste, at det var vigtigt, at Barn fik børstet tænder med en tand-pasta med et fluorindhold på 1450 ppm, og at der skulle bruges en mængde tandpasta svarende til størrelsen af en lillefingernegl. Siden da har han børstet Barns tænder med den anbefalede tandpasta. Han og Mor er uenige om, hvorvidt Barn skal have børstet tænder med en tandpasta med det af tandlæ-gen anbefalede fluorindhold. Han havde svært ved at finde ud af, om Mor

7

børstede Barns tænder med fluortandpasta. Baggrunden for dette var bl.a., at Barn, når han var hos ham, spyttede tandpastaen ud, og sagde, at det var gift. Mor sendte ham også nogle beskeder om, at fluortandpasta var giftigt. Det var først relativt sent i forløbet - for ca. 1½ år siden - at det gik op for ham, at Mor ikke børstede Barns tænder med fluortandpasta, og at Mor i øvrigt inddrog Barn i deres uenighed herom.

Aktuelt er det sådan, at Barn inden for 14 dage skal have trukket en tand ud. Det skal ske under bedøvelse og tandlægen overvejer, om der samtidig skal trækkes tre yderligere tænder ud. Barn har påbegyndende huller i 13 ud af sine 20 tænder. Han har fået rodbehandling i en af de tænder, der nu muligt skal trækkes ud. Barn har flere gange måtte få smertestillende medicin pga. tandsmerter. Efter forliget ved seneste retsmøde gik han ud fra, at de begge fulgte tandlægens råd og børstede Barns tænder med tandpasta med det anbe-falede fluorindhold. Barn fortalte dog spontant, at de hjemme hos Mor brugte en jordbærtandpasta sammen med en anden slags tandpasta. Han spurgte derfor Mor ind til, hvilken tandpasta hun brugte til Barn. Hun sendte ham herefter det som bilag 4 fremlagt foto. Han lod herefter spørgsmålet ligge indtil for 14 dage siden, hvor Barn fortalte, at de brugte en ”di-nosaurtandpasta” . Han kiggede derfor igen på det foto Mor havde sendt og kunne herefter konstatere, at kun en af de tandpastaer, der bruges hos Mor har det anbefalede fluorindhold. De øvrige har et fluorindhold på 500 ppm, hvilket efter hans oplysninger nærmest er at sammenligne med en placeboef-fekt. Han mener, at han har været nødt til at spørge Barn ind til tandbørstnin-gen hos Mor, idet han og Mor har en begrænset dialog. Tandlægen påpe-ger hver gang, at den er helt gal med Barns tænder, og at problemerne skyl-des, at Barn ikke får børstet tænder med fluortandpasta. Han er slet ikke be-kymret for, at Barn skal blive forgiftet af tandpasta.

Han mener, at samværet skal ændres, idet Mor ikke varetager den fysiske omsorg for Barn i fornødent omfang.

Da han og Mor boede sammen talte de som sådan ikke om, hvorvidt Barn skulle følge det almindelige børnevaccinationsprogram, men det var de enige om, at han skulle. Han og Mor var sammen til lægen med Barn, da han fik de første vaccinationer. Barn fulgte herefter børnevaccinationsprogrammet og det var faktisk Mor, der sørgede for, at han fik sin 4-års vaccination. Det var ham, der var med Barn til lægen til 5-års undersøgelsen. Mor havde ikke fortalt ham, at hun ikke længere ønskede, at Barn skulle følge børnevaccina-tionsprogrammet. Det kom derfor noget bag på ham, da lægen sagde, at han ikke kunne vaccinere Barn, idet Mor havde ringet og meddelt, at hun ikke gav samtykke til vaccinationen. Det var hans opfattelse, at lægen prøvede at holde sig neutral i deres konflikt om vaccinationen, men samtlige læger i hans lægehus anbefaler, at man følger det almindelige børnevaccinationsprogram.

8

Efterfølgende skrev han en mail til Mor om hans oplevelse af forløbet. Barn havde overhovedet ikke reaktioner efter de første vaccinationer.

Han er bekymret for, hvornår Mors holdninger næste gang vil skabe proble-mer for Barn. Aktuelt er der f.eks. tale om, at Barn skal have trukket tænder ud. Ved den procedure skal han enten have lattergas eller under fuld bedøvelse. Barns skole skal også have oplyst, at han ikke er dækket af en stivkrampevac-cination.

Han har overholdt myndigheders anbefalinger i relation til Covid-19. Han pro-blematiserer ikke myndighedernes anbefalinger over for Barn. For nylig op-stod der en problematik, idet Barn var nær kontakt med en fra skolen, der blev testet positiv for Covid-19. Skolen bad derfor om, at Barn blev testet, herunder på 4. og 6. dagen – helt i tråd med myndighedernes anbefalinger. På 4. dagen var Barn hos Mor, mens han havde Barn på 6. dagen. På 5. dagen sagde Barn til ham, at han skulle ringe til Mor, inden Barn blev testet for Covid-19. På 6. dagen ringede han derfor til Mor mens han og Barn i bilen var på vej til teststedet. Han talte med Mor over bilens anlæg så også Mor og Barn kunne tale sammen. Mor benægtede imidlertid, at hun havde bedt ham ringe. Mor sagde så til Barn, at det jo var op til Barn selv, om han ville te-stes, og at han ikke skulle, hvis han ikke ville. Han kunne mærke, at det var svært for Barn at navigere i den situation, hvor han var på vej til testning med ham, mens Mor samtidig sagde, at han ikke behøvede at blive testet, hvis han ikke ville. Det var ikke en sjov situation for Barn. Det endte med, at han fik Barn testet på 6. dagen. Selve testen klarede Barn uden problemer. Barns skole tilbyder, at børnene kan blive testet på skolen, hvis de har været nær kon-takt. Det er helt i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. En så-dan test skal forældremyndighederne give samtykke til, hvilket han har gjort. Mor har imidlertid nægtet at give samtykke.

Han vil beskrive Barn som en forsigtig og følsom dreng, der er lidt tilbagehol-dende rent socialt. Barn går ikke til nogen fritidsaktivitet, men han har legeaf-taler som han er glad for. Han og Barn har en tæt og supergod relation. Barn og Mor har også en god indbyrdes relation. Denne sag handler ikke, om at Barn skal tages væk fra Mor, men han er bekymret for den fysiske omsorg for Barn.

Far og Mors samarbejde om Barn er nærmest ikke eksisterende. Dog sen-der de en ”overleveringsmail” ved skiftedage. Deres indbyrdes kommunikation er dårlig. Som eksempel kan han nævne en episode, hvor han op til Barns sko-lestart skulle indlægges på hospitalet. Han stod potentielt over for en indlæg-gelse på 14 dage. Han prøvede derfor at få fat på Mor, men det lykkedes ham ikke. Han måtte derfor tage kontakt til hendes forældre, der imidlertid heller ikke kunne få fat i hende. Barns mormor måtte derfor træde til. Det er hans

9

oplevelse, at Mor ikke ønsker at have kontakt med ham. Efter samlivsophøret var han og Mor i familieterapi, men Mor afbrød forløbet, der således ikke blev gennemført. De har via Familieretshuset været på et forældresamarbejds-kursus, men det har ikke bedret deres samarbejde. Det er hans opfattelse, at Barn er påvirket af deres dårlige samarbejde.

Der var en episode den 21. december 2020, hvor han opfattede det sådan, at Mor optrådte truende over for hans daværende kæreste. Mor kom over i hans opgang, idet hun skulle aflevere Barn. Han og Mor talte sammen. Hans ekskæreste var der også. De talte lidt om Covid-19 situationen og Mor fortalte, at hun havde været til en demonstration mod restriktionerne. Han spurgte, om det ikke bare mest var nogle fodboldfans, der var sure over, at de ikke kunne komme på stadion. Stemningen mellem dem var egentlig ok. Mor sagde så, at hun helst ikke ville testes for Covid-19, idet myndighederne efter hendes opfattelse indsamlede folks dna, når de testede dem. De kom herefter til at tale om Covid-19 vacciner og Mor sagde, at hun ikke ønskede, at Barn skulle vaccineres mod Covid-19. På daværende tidspunkt var det slet ikke aktu-elt at få Barn vaccineret mod Covid-19, også henset til hans alder. Mor sagde videre, at hvis Barn blev vaccineret mod Covid-19 ”ville det få konse-kvenser” . Han spurgte, hvad hun mente, og om hun så ville rejse ud af landet med Barn, idet hun tidligere havde antydet dette. Det benægtede Mor, men derefter sagde hun, at han også havde en kæreste, der kunne gå hen og blive syg. Han opfattede det sådan, at Mor mente, at det ville få konsekvenser for hans daværende kærestes helbred, hvis Barn blev vaccineret mod Covid-19. Han synes, at Mor er utilregnelig.

Han følger tandlægens anbefalinger om at børste Barns tændere tre gange om dagen med den anbefalede tandpasta. Hos ham får Barn helt almindelig mad, der ikke er specielt sukkerholdig. Barn kan slet ikke lide kulsyre, så han får ikke sodavand hjemme hos ham. Barns tandproblemer skyldes sikkert flere forhold, men tandbørstning med det anbefalede fluorindhold er en af de ting han som forælder umiddelbart kan gøre mod problemerne.

Han har kontaktet Mors lægehus for at få oplyst lægehusets generelle hold-ning til børnevaccinationsprogrammet. Det er hans opfattelse, at Mor tror på diverse konspirationsteorier vedrørende Covid-19. Det bygger han bl.a. på ind-holdet af en flyer, som han fandt i Barns taske.

Det er klart, at denne sag påvirker både ham og Mor.

Mor har forklaret, at hun følger myndigheders Covid-19

anbefalinger. Det er korrekt, at de for nylig af Barns skole fik oplyst, at han var nær kontakt til en smittet. Hun sørgede med det samme for, at Barn fik en an-

10

tigentest, der var negativ. Endvidere sørgede hun for, at han blev PCR-testet på 4. dagen.

Hun har af Barns tandlæge fået oplyst, at hans tandproblemer hovedsageligt skyldes det han putter i munden. Hun er meget opmærksom på, at Barn ikke får sukkerholdig mad. Hvis han indtager syreholdig mad, sørger hun for, at han får skyllet munden. Når hun børster tænder på Barn bruger hun en bladning af en voksentandpasta og en børnetandpasta. Den ene indeholder 1000 ppm fluor mens den anden indeholder 1450 ppm fluor. Hun blander tandpastaerne på den måde, idet Barn ellers synes, at tandpastaen er for stærk.

Barn er en glad og livlig dreng, der trives i skolen og i den samværsordning, de praktiserer. Barn er tæt knyttet til hendes familie samt hendes venner og deres børn. Barn er en lille følsom, lidt socialt forbeholden dreng, og hun har derfor været meget opmærksom på at få arrangeret legeaftaler for ham.

Det hendes opfattelse, at Far vil havde indflydelse på, hvordan hun opdrager Barn. Far forsøger at forhindre hende i at tage med Barn til tandlægen. Hendes samarbejde med Far kunne være bedre, men de blev f.eks. enige i re-lation til skolevalg for Barn. Deres uenigheder går ikke ud Barns trivsel. Det er udelukkende Far, der skaber konflikter. Hun mener, at Far ikke kan ac-ceptere, at hun taler med Barn om, hvad der rigtigt og forkert.

Det er rigtigt, at hun fik en Diagnose i forlængelse af Barns fødsel. Det skal ses i sammenhæng med, at hun i forbindelse med fødslen fik bækkenløsning og var fysisk mærket. Hertil kom, at de blev truet af Fars læremester. Det var i re-lation til Fars arbejde og det fyldte meget for Far. Endvidere fik Barn kolik og skulle ammes hver 1½ time. De var som familie samlet set ret presset og både hun og Far blev screenet for negative fødselsreaktioner. Hun fik en stressbelastning i en periode. Hun var ramt af Diagnose i 3-4 måneder. Hun er nu helt ude af sine Diagnose og har været det i lang tid.

I forbindelse en tidsligere forældreansvarssag mellem hende og Far blev der udfærdiget en børnesagkyndig observationsrapport, der konkluderede, at hun og Far var lige egnede som forældre, og at hendes Diagnose var uden betyd-ning for hendes forældreevne. Det blev endvidere konkluderet, at Barn profi-terede af kontakten med dem begge. Hun kom ud af sin Diagnose i forlæn-gelse af samlivsophævelsen. Det var samlivet med Far, der udløste hendes Diagnose. Det er hendes opfattelse, at Far forsøger at undgå at inddrage hende i Barns liv.

Hun har ikke truet Far eller hans daværende kæreste. Fars gengivelse af epi-soden i opgangen er ikke korrekt. Det eneste hun nævnte var, at det var helt usikkert, hvilke langtidsbivirkninger Covid-19 vaccinerne kunne have.

11

Hun ønsker, at Barn ikke skal fortsætte i børnevaccinationsprogrammet, idet hun nu er blevet opmærksom på risikoen for vaccineskader og bivirkninger ved vacciner. Hun synes, at risikoen for skader og bivirkninger er alt for høj set i forhold til den risiko for sygdomspådragelse Barn udsættes for uden vaccine. Hvis Barn kommer til skade og har brug for en stivkrampevaccination vil hun give konkret samtykke hertil. Hun har intet imod, at Barn kommer i narkose eller får lattergas, når han skal have trukket tænder ud. Hun har givet samtykke i relation til al behandling af Barn. Det er korrekt, at der pga. coronarestriktio-ner kun måtte være en voksen til stede sammen med Barn ved tandlægebesøg. Hun fastholder, at Barn ikke skal følge børnevaccinationsprogrammet.

Hun har lige indbudt Far til konfliktmæglingsmøde for at forsøge at bedre de-res samarbejde og dialog, men Far har afvist at deltage. Hun og Far kan tale sammen, når de mødes. Ellers kommunikerer de på skrift, hvilket fungerer ok.

Hun kan genkende Fars beskrivelse af, at hun under en telefonsamtale med Far og Barn sagde, at Barn selv kunne bestemme, om han ville testes for corona. Det er korrekt, at hun har afvist at give samtykke til, at Barn kan blive coronatestet i skolen. Baggrunden herfor er, at hun selv vil være med når Barn bliver testet, idet det giver en større tryghed for ham.

Rettens begrundelse og resultat

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der siden parter-nes samlivsophævelse vedvarende har været uoverensstemmelser imellem par-terne om flere forhold vedrørende Barn, herunder om væsentlige sundheds-mæssige forhold. Det må videre lægges til grund, at der tidligere mellem par-terne har været ført flere sager om parternes uoverensstemmelser. Nogle af disse uoverensstemmelser har været forsøgt løst igennem flere forligsmæssige løsninger, men løsningerne har vist sig ikke at være holdbare. Senest har det måtte konstateres, at et indenretligt forlig af 29. juni 2021 ikke har bidraget til at løse parternes konflikter.

På den baggrund, og i øvrigt på baggrund af parternes forklaringer, herunder om flere forgæves forsøg på mæglingsforløb og samarbejdskursus mv., finder retten, at det ikke er realistisk, at parterne fremadrettet kan have et egentligt samarbejde om Barn.

Parternes uoverensstemmelser har bl.a. medført, at Barns deltagelse i det dan-ske børnevaccinationsprogram har måttet afbrydes. Det har endvidere medført, at han både direkte og indirekte er blevet inddraget i parternes konflikter.

12

På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at an-tage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til hans bed-ste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Efter en samlet vurdering finder retten det herefter bedst for Barn, at forældre-myndigheden over ham tillægges Far alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter udtalelsen fra Læge er vurderet læ-geligt uansvarligt ikke at lade Barn følge det almindelige børnevaccinations-program, og at det er på grund af Mors forhold, at vacci-nationsprogrammet har måttet afbrydes i forhold til Barn.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at Barn, bortset fra sine tandproblemer, er i god trivsel. Sådan som sagen foreligger oplyst kan ret-ten ikke lægge til grund, at Mor ikke er i stand til at vare-tage den almindelige daglige omsorg for Barn. Herefter, og når henses til, at parterne siden samlivsophævelsen i 2018 har praktiseret en lige deleordning vedrørende Barn, finder retten, at det, sådan som sagen i øvrigt foreligger op-lyst, ikke vil være til Barns bedste at ændre den bestående samværsordning. Mors frifindelsespåstand i relation til samvær tages heref-ter til følge.

THI KENDES FOR RET:

Den fælles forældremyndighed over Barn, født 2015, ophæves, og Far skal have forældremyndigheden over ham alene.

Mor frifindes for den af Far nedlagte samværspåstand.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2688/22
Rettens sags nr.: BS-39166/2021-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolbækHBK
DDB sags nr.: 2687/22
Rettens sags nr.: BS-12234/2021-HBK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.