Dom
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 8. september 2022
Rettens nr. 3-1688/2022
Politiets nr. 4100-72305-00133-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født den Dato 1994
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. maj 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225 og § 232, stk. 1, voldtægt, herunder til dels ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse
ved i tiden fra den 11. december 2021 ca. kl. 21.30 til den 12. december 2021 ca. kl. 06.00 på Adresse i By, to gange at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, idet
tiltalte befølte Forurettede, der sad på en stol, på brysterne, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed, hvorefter han stak sin hånd ned under Forurettedes trusser og befølte hendes klitoris og stak en finger op i skeden på Forurettede, selvom Forurettede sagde nej og stop, hvorefter tiltalte hev Forurettede op fra stolen og hen til sengen, hvor han lagde sig oven på Forurettede, befølte hende på brysterne under trøjen, trak tøjet af hende, spredte hendes ben og tiltvang sig vaginalt samleje, selvom Forurettede sagde stop og tilkendegav at hun ikke havde lyst,
trak Forurettede med ud på badeværelse for at tage et bad, selvom Forurettede sagde, at hun ikke havde lyst, hvorved tiltalte i brusekabinen stak en finger op i skeden på Forurettede, hvorefter
tiltalte igen, efter de sammen var gået ind og havde lagt sig nøgen i sengen, befølte Forurettede på brysterne, stak sin hånd ned i Forurettedes skridt, hvor han befølte hendes klitoris og stak en finger op i hende skede og tiltvang sig vaginalt samleje. Under samlejet vendte tiltalte Forurettede rundt og tiltvang sig analt samleje, mens Forurettede lå i sengen og tiltalte stod op, selvom Forurettede sagde: ”Av, det gør ondt,
Std 75274
side 2
lad vær’ eller lignende, ligesom hun telekendegav at hun ikke havde lyst,
2.
straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, voldtægt, herunder til dels ved andet seksuelt forhold end samleje,
ved den 12. december 2021 i tiden fra ca. kl. 06.00 til ca. kl. 09.15 på Adresse i By, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri og som var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte befølte Forurettede, som lå nøgen og sov i sengen under påvirkning af sovemedicin, på brysterne og i skridtet, hvorefter han tiltvang sig vaginalt samleje, for derefter at tiltvinge sig analt samleje, mens Forurettede lå på siden og tiltalte lå bag ved, selvom Forurettede var så påvirket af sovemedicin, at hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap, jf. straffelovens § 16, stk. 2, jf. 68, 2. pkt.
Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Ligeledes nedlægges der påstand om ophævelse af den ved Vestre Landsret idømt foranstaltning af 25. juni 2014.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Bistandsadvokat Allan Sørensen har på vegne af Forurettede fremsat krav om betaling af 120.000 kr. i godtgørelse for tort.
Tiltalte har bestridt kravet samt dets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Forurettede har afgivet forklaring for lukkede døre.
Tiltalte har forklaret, at han har været kæreste med Forurettede i et halvt år. Den 11. december 2021 var det et halvt år siden de gik fra hinanden. Den 11. december 2021 havde hun skrevet på Snapchat Mystory, om der var nogle der ville være sammen. Han skrev til hende, at
side 3
hun gerne måtte komme hjem til ham, men at hun selv måtte bestemme om hun ville komme. Hun tilkendegav, at hun gerne ville komme hjem til ham. De havde aftalt, at de skulle se film. Der var ikke på forhånd aftalt, at der skulle ske noget seksuelt mellem dem, men de havde begge tilkendegivet, at "hvis der skete noget, så skete der noget". Mens hun var på vej hjem til ham, havde de skrevet sammen. De havde ikke flirtet, men havde sendt hjerter til hinanden. Hun ankom mellem kl. 21.00 og 21.30. Hun havde taget toget. Det sidste tog, som Forurettede skulle tage for at komme hjem, gik kl. 23.30. Da de kom ind på hans værelse, satte de sig ved computerbordet på hver deres stol. Døren til værelset var ikke låst, ligesom personale altid kunne skaffe sig adgang til værelset. De hørte musik. Forurettede lagde hovedet mod ham, og han placerede sin hånd på hendes lår. Hun fortalte ham, at det føltes trygt, og hun placerede sin hånd tæt på hans skridt. Efter omkring en time, spurgte han, om de skulle gå i bad, da hun havde givet udtryk for, at hun havde det varmt. De tog selv deres tøj af og gik herefter i bad. De vaskede hinanden på ryg-gen, hvorefter hun tog ved hans penis, og han berørte hende udenpå skridtet. Efter badet gik de ind på værelset. Forurettede tog noget medicin. Han mener, at det var Quetiapin, men han er ikke sikker. Hun tog også denne medicin, da de var kærester. Normalt tager hun to piller, men denne aften tog hun otte piller. Han spurgte hende ikke, hvorfor hun tog så mange. Hun blev herefter træt, og de lagde sig i sengen. De var begge nøgne. Hun lå med sin bagdel mod hans skridt. Hendes ansigt vendte den modsatte side i forhold til hans eget. Hun bevægede sin bagdel mod hans skridt, men var ellers stille. Han opfattede dette som, at han skulle røre ved hende. Han startede med at give hende finger, hvilket fik hende til at stønne. De kyssede ikke. Hun satte sig herefter op på alle fire. Hendes hoved lå på siden ned i en pude. Hun var fortsat stille og kiggede ikke på ham. De havde herefter både vaginalt og analt samleje. Hun stønnede under samlejet. Hun sagde hverken nej, eller for-søgte at trække sig. Samlejet varede i ca. 10 min. Han spurgte hende under samlejet, om hvorvidt hun ville anmelde ham til politiet, hvilket hun havde sagt, at hun ikke ville. Der var ingen særlig årsag til, at han spurgte hende om dette. De lagde sig herefter til at sove med ryggen mod hinanden. Hun kunne på dette tidspunkt godt nå at tage toget hjem. Hun virkede stille og rolig. Han vågnede som den første om morgenen, og han gik ud til personalet for at sige godmorgen og vaske tøj. De havde ikke samleje om morgenen. Han tog sengetøjet af, mens hun sov, hvilket vækkede hende. Hun tog hjem ca. et kvarter senere. Hun virkede på dette tidspunkt ked af det. Han mener, at det-te var fordi, at hun ikke længere måtte blive på bostedet, men havde fået be-sked om at tage hjem. Politiet kom kort tid herefter for at hente ham. Fore-holdt at han til politiet har forklaret, at han var vågnet med erektion og haft samleje med Forurettede, fastholder han, at han ikke om morgenen har haft samleje med hende. Han kan godt huske, at han har været til grundlovs-forhør i retten. Han kan ikke huske, at han i forbindelse hermed skulle have forklaret, at hun sagde "nej" under samlejet. Han fastholder, at han aldrig har sagt, at hun sagde "nej". Han kan ikke huske, at han til grundlovsforhøret har forklaret, at han skulle have modtaget en besked fra hende om "at der ikke skulle ske noget". Han ved ikke hvorfor, at hun har anmeldt ham til politiet.
side 4
Han formoder, at det er fordi, at hun vil have penge eller er påvirket af stof-fer. Da de var kærester og havde sex, da startede det typisk med kys og be-røringer. Samlejet i denne sag adskiller sig ikke fra dengang, de var kærester. De havde også analt samleje, da de var i et forhold. De gik fra hinanden for-di, at Forurettede mente, at han havde været sammen med en sexarbejder.
side 5
Vidne 1 har forklaret, at hun arbejder hos Bosted. Hun er uddannet social - og sundhedsassistent. Hun har arbejdet på bo-stedet i fire år. Hun har et godt forhold til Tiltalte. Hun var på arbejde den 11. og 12. december 2021. Hun havde vagt fra kl. 22 til kl. 08. Der er altid to vågne på vagt, som ved denne vagt var hende selv og hendes kollega Vidne 3. Hun blev samme dag orienteret om, at Tiltalte skulle have besøg af sin ekskæreste, Forurettede. Det var nogle uger siden, at hun sidst var på besøg, da der havde været et brud mellem dem. Under en nattevagt er man typisk i køkkenet/stuen, som er tæt på Tiltaltes dør. Der er i det hele taget meget lydt i in-stitutionen. Hun hørte ikke noget den pågældende aften hverken musik, snak eller lyde fra et samleje. Dengang Tiltalte og Forurettede var kærester, der havde han givet udtryk for, at det ikke var et godt for-hold. Han ønskede på et tidspunkt ikke længere at få besøg af Forurettede. Vidne 1 har tidligere haft en samtale med ham om, at Forurettede ikke var godt selskab for ham. Det er ikke hendes indtryk, at han er voldelig.
side 6
Vidne 2 har forklaret, at han arbejder ved Bosted. Den 11. december 2021 havde han eftermiddagsvagt. Han kan ikke huske tidsrummet, hvor han havde vagt, men vagten ophørte tidligst kl. 18.30. Den pågældende dag sad han i vagtstuen, som er mellem køkkenet og stuen. I vagtstuen vil det være muligt at høre, hvad der sker i køkkenet og stuen, men ikke hvad der foregår inde hos Tiltalte. Han kan huske, at der kom en besøgende hos Tiltalte den på-gældende aften. Han kan ikke huske, hvem der kom for at besøge ham. Den besøgende gik ind ad Tiltaltes terrassedør.
Vidne 3 har forklaret, at han er vikar ved Bosted. Han ken-der godt Tiltalte. Han var på vagt den 11. og 12. decem-ber 2021 sammen med Vidne 1. Han mødte kl. 22.00. Der er meget lydt på bostedet. Han har før hørt Tiltalte, når han har haft damebesøg. Den pågældende dag kunne han fra hans værelse høre snak, musik og grin fra begge parter. Han kunne ikke høre lyde fra et samle-je. Han kunne ikke huske om han hørte stønnen. Det er hans opfattelse, at man burde have hørt noget, hvis der var sket noget. Han kan ikke huske om, han har talt med Vidne 1 om, hvorvidt man burde have hørt noget fra værelset, hvis der var sket noget.
Sagens øvrige oplysninger
Tiltalte er tidligere ved Vestre Landsrets kendelse af 25. juni 2014 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, til dels jf. § 245, stk. 1, i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, og § 68 a, stk. 2, dømt til tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens be-stemmelse om ophold og arbejde, og således, at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 27. januar 2022, at tiltalte findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at såfremt han findes skyldig, anbefales dom til anbringelse i institution for personer med vidgående psykiske handicap.
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21. april 2022 har udtalt, at tiltalte findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at han -såfremt han findes skyldig - som mest formålstjenlig foranstaltning til fore-byggelse af risiko for fremtidig kriminalitet, anbefales dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"3 dommere og 4 nævninger stemmer for, at tiltalte er skyldig i voldtægt,
side 7
herunder til dels ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, og § 232, stk. 1, begået 11. december 2021 kl. 21.30 til 12. december 2021 kl. 9.15.
Disse nævninger og dommere har lagt vægt på, at det efter forklaringerne fra såvel tiltalte som Forurettede kan lægges til grund, at Forurettede var på besøg hos tiltalte i hans lejlighed på Bosted i By fra om aftenen den 11. december 2021 til om morgenen den 12. december 2021 kl. 9.15, og at de i løbet af dette tidsrum dyrkede sex sammen og herunder havde såvel vaginalt som analt samleje, ligesom de var i bad sammen.
Vi finder det efter forklaringen fra Forurettede, der vurderes sammenhængende og troværdig og uden tegn på overdrivelse, sammenholdt med det fundne ved den retsmedicinske undersøgelse foretaget den 12. december 2021 for bevist, at tiltalte om aftenen på værelset trak Forurettede op på sengen, hvor han trak tøjet af hende og befølte hende i skridtet, herunder på klitoris, og stak en finger op i hendes skede, hvorefter han gennemførte såvel vaginalt som analt samleje med hende stående bagfra, alt imens hun flere gange sagde, at han skulle stoppe, og at hun ikke havde lyst, ligesom hun flere gange sagde av.
Vi finder det også for bevist, at tiltalte herefter trak Forurettede med ud i bad, hvor han befølte hende på brysterne og i skridtet og herunder også stak en finger op i skeden på hende, mens hun græd.
Det er efter forklaringen fra Forurettede efter vores opfattelse også bevist, at tiltalte herefter på sengen berørte Forurettede, som på det tidspunkt var sløvet efter indtag af medicin, på brysterne og i skridtet og herunder stak en finger i hendes skede, hvorefter han gennemførte både vaginalt og analt samleje med hende, selv om hun herunder på ny flere gange sagde, at hun ikke havde lyst.
Vi finder på baggrund af Forurettedes og til dels efter tiltaltes egen forklaring, hvorefter han flere gange spurgte Forurettede, om hun ville anmelde ham til politiet, bevist, at de seksuelle aktiviteter blev gennemført uden fornødent samtykke fra Forurettede. Hun har således under hele forløbet tilkendegivet, at hun ikke havde lyst til seksuelt samkvem og herunder sagt stop og av. Det måtte derefter i hvert fald med overvejende sandsynlighed have stået klart for tiltalte, at Forurettede ikke havde givet samtykke dertil.
Herved har vi også lagt vægt på, dels at tiltalte trak Forurettede over på sengen og trak hendes tøj af, dels at hun ikke selv deltog ved kærtegn af tiltalte eller lignende, ligesom tiltalte undervejs spurgte hende, om hun ville anmelde ham for voldtægt.
side 8
Der er ved vurderingen af tiltaltes troværdighed også lagt vægt på, at han på afgørende punkter har afgivet forskellige forklaringer under hovedforhandlingen og i grundlovsforhør, og at han om morgenen den 12. december 2021, mens Forurettede stadig lå og sov i sengen, tog sengetøjet af og vaskede det.
Vidnerne fra Bosted har forklaret, at det som regel kan høres, hvis tiltalte har sex på sit værelse, men at de ikke hørte noget denne aften. Det er efter forklaringen fra tiltalte ubestridt, at han og Forurettede havde sex, og det kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat af vurderingen ovenfor, at vidnerne fra Bosted har forklaret, at de ikke hørte, om Forurettede sagde av eller nej.
Vi finder det herefter for bevist, at tiltalte er skyldig i det beskrevne omfang.
2 nævninger finder, at tiltalte skal frifindes.
Disse nævninger har lagt vægt på, at det efter forklaringerne og bevisførelsen i øvrigt ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at Forurettede har givet udtryk for, at hun ikke samtykkede i det seksuelle forhold.
Tiltalte er herefter skyldig i voldtægt, herunder til dels ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, og § 232, stk. 1, begået 11. december 2021 kl. 21.30 til 12. december 2021 kl. 9.15, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i voldtægt, herunder til dels ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, og § 232, stk. 1, begået 11. december 2021 kl. 21.30 til 12. december 2021 kl. 9.15. "
Sanktionsspørgsmålet
Alle dommere og nævninger udtaler:
Tiltalte findes efter Retslægerådets erklæring omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Tiltalte straffes derfor ikke.
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, dømmes tiltalte til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap som påstået, jf. straffelovens § 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-
side 9
tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. december 2021.
Tortgodtgørelse
De juridiske dommere tager påstanden om tortgodtgørelse til følge som ne-denfor bestemt. Tortgodtgørelsen forrentes med procesrente fra den 5. sep-tember 2022.
Dommerne har herved lagt vægt på karakteren og omfanget af de seksuelle overgreb, herunder at tiltalte er dømt for voldtægt ved uden samtykke flere gange at have gennemført såvel vaginalt og analt samleje og forhold af anden kønslig omgængelse end samleje.
Thi kendes for ret:
Tiltalte dømmes til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 80.000 kr. til Forurettede v. advokat Allan Sørensen, Nupark 51, 7500 Holstebro, j.nr. 01269/ 22. Beløbet forrentes med procesrente fra den 5. september 2022.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
/