Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1 og straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1

Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 4. april 2022

Rettens nr. 13-10728/2021

Politiets nr. 4200-73111-00003-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1960

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. november 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 244, stk. 1, vold ved i perioden fra primo marts 2021 til den 7. juni 2021 på Adresse i By 1, flere gange at have slået Forurettede i ansigtet, hvilket blandt andet medførte skader i form af blå mærker,

2.

straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge under særdeles skærpende omstændighe-der, ved i perioden op til den 9. juni 2021 ca. kl. 06.00 på Adresse i By 1, at have udøvet stump vold - formentlig ved slag og spark eller ved slag med en ukendt genstand mod den værgeløse Forurettede, idet tiltalte slog hende gentagne gange i hovedet og på kroppen, hvorved Forurettede fik 22 skader, heraf 8 skader i ansigtet, hvor hun blandt an-det blev tilføjet blødninger under hjernehinderne med sammenpresning af hjernen til følge, alt hvorved Forurettede døde den 10. juni 2021 kl. 14.29.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsselstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, ned-lagt påstand om fortabelse af retten til arv, forsikringssummer, pensioner el-ler andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, ligesom tiltal-

tes arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, ikke må for-øges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Advokat Vibeke Sestrup har på vegne boet efter Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 32.462,50 kr. i erstatning, og at beløbet skal forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravets størrelse for så vidt angår 25.234,50 kr.

Vidne 1 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godt-gørelse efter erstatningsansvarlovens § 26 a, og at beløbet skal forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2, pa. Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 1, speciallæge Vidne 9, Vidne 10,  Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13 og Vidne 14.

Tiltalte har forklaret, at han kendte Forurettede 5-6 år, før de flyttede til huset i By 1. Han mødte Forurettede i forbindelse med, at hun passede Vidne 4 i skole og børnehaven. De har boet sammen i mange år. Forurettede flyttede ind hos ham, mens han stadig boede i Område 1, hvor han boede, før han flyttede til Område 2. Her boede de sammen 2-3 år. Boligen i Område 2 er en lejebolig. Han og Forurettede var ikke gift, men de har oprettet testamente til fordel for hinanden. Han mødte Forurettede, da hun arbejdede som pædagog i sfo’en på Skole. Her har hun arbejdet i mange år. Vidne 4 var 5-6 år, da han mødte Forurettede. På dette tidspunkt arbejdede han selv på et lager. Han var da stoppet ved banen. Forurettede stoppede med at arbejde for 2-3 år siden, da hun begyndte at drikke på arbejde. Hans og Forurettedes forhold var godt indtil det sidste. De har kun haft normale skænderier. Det var verbalt. Det udviklede sig ikke til noget fysisk. Vidne 4 boede hjemme hos ham og Forurettede. Forurettedes forhold til Vidne 4 var ikke godt. De skændtes meget. Det begyndte, da Vidne 4 var 17-18 år. Det var kun Forurettede, der skændtes med Vidne 4. Det kunne være om mange ting. Vidne 4 lavede intet. Han fjernede ikke sine ting og vaskede ikke selv sit tøj men forlangte, at det var ordnet. Det var sådan nogle ting, de skændtes om. Han havde ikke selv så meget skænderi med Vidne 4. Der var ikke nogen ændringer i hans og Forurettedes forhold de sidste par

måneder, før hun døde. For et par år siden sagde Forurettede, at hun ville flytte. Det var lige omkring det tidspunkt, hvor hun stoppede på arbejde. Hun flyttede dog ikke.

Foreholdt forklaringen i grundlovsforhøret, fil 1, side 35, 5. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, om at Forurettede ville skilles. Forurettede ville have, at han skulle finde en lejlighed til hende, men han mente, at da hun ville flytte, så måtte hun selv finde en lejlighed. Han tog det stille og roligt, at hun ville flytte. Han troede ikke, at hun mente det.

Der blev drukket alkohol på daglig basis i deres hjem. Både han og Forurettede drak. Det er svært at sige, om den ene drak mere end den anden. Han drak øl, og Forurettede drak vodka. Forurettede kom på et tidspunkt på afvænning. Han husker ikke tidspunktet, men det er ikke så længe siden. Det kan godt passe, at det var nogle måneder, før hun døde. Forurettedes mor betalte, og det var også hendes ide. Forurettede ønskede ikke at komme på afvænning. En morgen stod Forurettedes mor der og sagde, at Forurettede skulle følge med. Først da vidste han og Forurettede noget om opholdet. Han var ikke med på opholdet, og han prøvede ikke at stoppe med at drikke. Han var nok tilfreds med sit alkoholforbrug. Opholdet gik godt for Forurettede, og hun havde det godt, da hun kom hjem. Der var sket en forandring, og hun var holdt helt op med at drikke. Der gik ikke mere end en uges tid, før hun faldt i igen. Han fortsatte selv med at drikke. Han blev sur over, at Forurettede faldt i igen. Når hendes mor havde betalt 84.000 kr. for det, syntes han, at det var noget svineri, at hun faldt i. Han kunne nok godt have hjulpet Forurettede, hvis han var stoppet med at drikke. Han blev ikke sur på Forurettede, men han blev nok skuffet.

Foreholdt forklaringen i grundlovsforhøret, fil 1, side 34, 5. afsnit, 1.-3. linje, har tiltalte forklaret, at han ikke blev tosset over, at Forurettede begyndte at drikke igen. Han blev skuffet. De skændtes ikke over, at hun begyndte at drikke igen.

Forurettede levede ikke et aktivt liv i den sidste tid. Hun kom ikke så meget ud. Hun kunne gå, hvis hun støttede sig til noget. Hun kunne godt gå ud til sin elscooter og sætte sig op på den og køre, men hun kunne ikke gå, hvis hun ikke have noget at støtte sig til. Så ville hun falde. Når hun gik rundt inde i huset, støttede hun sig til ting.

Foreholdt forklaringen i grundlovsforhøret, fil 1, side 34, samme afsnit, de to sidste linjer, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret, at Forurettede kunne gå, da hun kom hjem fra kurset, men at der ikke gik ret lang tid, inden hun ikke kunne gå. Hun kunne ikke gå lige ud på et gulv, men hun kunne gå, hvis hun støttede sig til noget, f.eks. til borde. Sådan kom hun rundt i huset.

Foreholdt fil 1, side 32, sidste afsnit, 3.-5. linje, har tiltalte forklaret, at han nok har forklaret sådan. Forurettede kunne godt gå rundt, men hun gjorde det ikke ret meget. Det er rigtigt, at Forurettede har sagt, at hun ikke kunne gå.

Foreholdt side 33, 1. afsnit, 1.-2. linje, har han forklaret som anført, at hvis hun skal på toilettet, har han måttet hjælpe hende ved at støtte hende. Forurettede kunne godt selv rejse sig og gå ud på toilettet. Hun gjorde det også. Han skulle hjælpe hende det sidste stykke i gangen. Hun kunne selv gå det meste af vejen. Foreholdt samme afsnit, 3.-4. linje, har han forklaret, at ”hun kan selv kravle og på den måde kommer hun rundt i lejligheden” . Fra køkkenet og ind i soveværelset var der intet, hun kunne støtte sig til. Så kravlede hun. Han ved ikke, hvorfor han ikke forklarede i grundlovsforhøret, at Forurettede kunne gå, hvis hun støttede sig til ting.

Foreholdt fil 1, side 3, 3. sidste afsnit, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret sådan, herunder at Forurettede kravlede ud til elscooteren og op på den. Det afhang af, hvor den stod henne. Hvis scooteren stod i haven, kunne hun gå og støtte sig til noget hele vejen. Hvis den stod ude foran, kravlede hun.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 661, 2. afsnit, 4.-5. linje, har tiltalte forklaret, at han har forklaret sådan, og at det er rigtigt, hvad der står. Forurettede kravlede, når hun skulle ind i soveværelset. Hun kunne godt gå, hvis der var noget, hun kunne støtte sig til.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 662, 3. afsnit 4. og 5. linje, er det rigtigt, at han har forklaret sådan. Forurettede gik ikke. Hun kunne kun gå, når hun støttede sig til noget. Han vil ikke betegne dette som at gå. Han ændrer ikke forklaring, fordi Forurettede så også kunne falde. Foreholdt samme afsnit, sidste linje har han forklaret sådan. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævnte, at Forurettede kunne rejse sig op og gå, når hun støttede sig til ting.

Foreholdt forklaringen fra fristforlængelse den 15. oktober 2021, fil 1, side 58, 4. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Forurettede kunne selv gå ud i køkkenet, og hun kunne gå ud i haven den vej, hvis hun støttede sig til ting. Han sagde nej til, at hun kunne gå. Foreholdt at der er tale om en ny forklaring i dag, hvor han forklarer, at hun kunne gå, når hun støttede sig til ting, ved han ikke, hvorfor han ikke har sagt sådan før. Forurettede kravlede og rejste sig op, når hun kunne komme til det. Han forklarer ikke sådan, fordi det var bedre at Forurettede kunne gå, så hun kunne falde og slå hovedet.

Den sidste måned inden hun døde, havde Forurettede ikke rejst sig op og lavet mad. Hun har vel rejst sig op for at gå på toilettet. Hvis han ikke var der, kunne hun kravle derud. Hun besørgede også i sofaen. Dette skete ikke ofte. De sidste 14 dage inden hun døde, besørgede hun i sofaen. Det var nok fordi, hun ikke kunne komme ud på toilettet. I denne periode handlede hun heller ikke eller gik med hunden. Han ved ikke hvor mange gange, hun i denne periode gik rundt og støttede sig til ting, eller om hun overhovedet gjorde det. Han har ikke set hende rejse sig fra sofaen den sidste uge. Hun bevægede sig dog rundt i huset, da han kunne se, at der var flyttet ting rundt i stuen, når han stod op om morgenen, eller når han kom hjem fra en tur med hunden. Det kunne være en stol, der var flyttet. Hun kunne ikke nå den fra

sofaen. Han har ikke set hende rejse sig fra sofaen den sidste uge. Han så hende ikke gå eller kravle i denne periode. Han tror ikke, hun har gået eller kravlet i denne periode. Hun var i sofaen hele tiden. Hun så kun fjernsyn.

Han har dasket Forurettede på fingrene, når hun viftede med sin hånd foran ham, når han sad og røg en el-cigaret. Det var hun irriteret over. Han daskede hende så over hånden. Det var, som når man slår et lille barn over fingrene.

Foreholdt afhøringsrapporten, fil 2, side 663, 3. afsnit, 2.-5. linje, har han forklaret sådan. Han daskede hende også på hånden, når hun rystede på grund af abstinenser. Han har kun slået Forurettede på hånden.

Foreholdt forklaringen fra grundlovsforhøret, fil 1, side 36, 5. afsnit, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret sådan. Han blev vred, hvis hun sad med hånden helt oppe i hovedet på ham.

Den måde, som Forurettede var på i den sidste uges tid, skabte ikke uoverensstemmelser mellem dem. Han blev irriteret, når Forurettede f.eks. sagde, at hunden stod ude ved døren og ville ud, og hun ville have, at han skulle rejse sig og gå derud, selvom han vidste, at hunden ikke var der. Han blev sur over det, da Forurettede ikke vidste, om hunden stod der. Det samme gjorde sig gældende, når hun sagde, at han skulle fylde hundens vandskål. Hvis Forurettede havde villet, kunne hun selv have gjort det.

Foreholdt fil 1, side 32, sidste afsnit, 3.-5. linje har han forklaret sådan. Dette er, hvad han lige har forklaret. Han blev sur, når han skulle hente ting eller gå med hunden.

Den 8. juni 2021 lavede han ikke noget. Han så fjernsyn både formiddag og eftermiddag. Han drak men følte sig ikke beruset. Det gør han aldrig. Han husker ikke, om han var ude af huset. Han kan forestille sig, at han har været henne og handle.

Foreholdt afhøringsrapporten, fil 2, side 660, 4. afsnit, sidste linje, husker han ikke, om han var ude i løbet af dagen. Det er rigtigt, at han har forklaret, at han ikke var ude om aftenen. Om aftenen den 8. juni lavede han ikke andet end at se fjernsyn.

Forurettede lavede ikke noget om formiddagen den 8. juni. Hun lå eller sad i sofaen. Han ved ikke, hvad hun lavede om eftermiddagen. Han tror ikke, hun var oppe af sofaen. Der er fjernsyn i stuen og i soveværelset. Han så som regel fjernsyn i stuen. Han og Forurettede var sammen stort set hele dagen den 8. juni. Forurettede havde det godt nok. Hun var ikke syg eller dårlig. Hun var, som hun plejede at være. Hun blødte ikke på noget tidspunkt. Han mindes ikke, at hun forlod sofaen på noget tidspunkt. Han husker ikke, om hun besørgede i sofaen. Hvis hun har tisset i sofaen, har han nok skiftet hende, men han husker det ikke. Hun havde ikke ble på. Hun besørgede i bukserne.

Han kan ikke huske, hvornår Forurettede sidst var på scooteren. Enten hjalp han hende op på den, eller også gjorde hun det selv. Hun kørte på scooteren inde i butikkerne. Hun kom selv af den, når hun kom hjem. Han skulle bare hente varerne. Han husker ikke, om hun var ude og køre på scooteren den sidste uge.

Den 8. juni var de sammen i stuen, hvor de så fjernsyn hele aftenen. Han lavede aftensmad til dem. Det var stort set altid ham, der stod for madlavning. Han var nok ude på græsplænen bag huset med hunden på et tidspunkt efter kl. 18-19. Da han kom ind, var Forurettede stadig på sofaen. Han kunne være på græsplænen 5-30 minutter. Han lagde ikke mærke til, om Forurettede havde flyttet sig på sofaen. Der var ikke andre end ham og Forurettede i huset. Vidne 4 kom nok hjem på et tidspunkt. Vidne 4 spiste ikke aftensmad med dem. Han kan ikke huske, om Vidne 4 kom hjem, og han ved ikke, om Vidne 4 sov i huset. Vidne 4 sagde ikke, når han kom eller gik. De havde ikke gæster den pågældende aften. Han og Forurettede skændtes ikke i løbet af aftenen eller natten. Han blev ikke irriteret på hende. De har nok snakket sammen. Hun snakkede ikke om, at hun havde det skidt eller lignende. Hun blødte ikke. Han følte sig ikke beruset. Hun virkede heller ikke beruset. Han gik i seng omkring kl. 24. Han husker det ikke præcist. Han sov i sengen i soveværelset, der er adskilt fra stuen. Forurettede kom ikke med i seng. Hun plejede at sove på sofaen. Han husker ikke, om de snakkede sammen, inden han gik i seng. Han bemærkede ikke, om hun havde skader i ansigtet eller på kroppen. Han ved ikke, om hun havde et mærke i panden.

Foreholdt fil 1, side 34, 7. afsnit, kan det godt passe, at han har forklaret, at han ikke havde bemærket et mærke i Forurettedes pande, da hun lagde sig til at sove.

Forurettede opførte sig, som hun plejede. Hun var alene i stuen i løbet af natten. Han så hende først igen, da han fandt hende om morgenen og ringede til alarmcentralen. Han sov godt i løbet af natten. Han kan godt have kigget til hende i løbet af natten. Han husker, at han har udtalt sig herom til politiet.

Foreholdt afhøringsrapporten, fil 2, side 661, 2. sidste afsnit, 3.-4. linje, har tiltalte forklaret, at hvis han har set til Forurettede, så har det været, når han skulle op og tisse. Foreholdt fil 1, side 33, 3. afsnit, har han forklaret sådan.

Han var oppe et par gange i løbet af natten. Han har måske nok sagt til politiet, at han var oppe en gang i timen. Han satte ikke vækkeuret for at se til hende en gang i timen. Han kiggede til hende én højst to gange. Han ved ikke, hvorfor han sagde til politiet, at han kiggede til Forurettede en gang i timen. Det var vel meget normalt, at han kiggede til hende. Han så bare, om hun var der. Han så bare fra køkkendøren, at hun lå der. Forurettede var der, da han kiggede til hende. Han kunne se hendes hår. Hun lå på sofaen. Han ved ikke, om hun lå på samme måde, som da han gik fra hende. Han snakkede ikke med hende. Han kunne ikke se, om hun havde været oppe, eller om hun havde drukket noget. Han ved ikke, om hun drak, efter han var gået i seng.

Da han kom ind til Forurettede næste morgen, tænkte han ikke på, at der havde været andre. Der var ikke noget, der tydede herpå. Døren var aldrig låst, da de ikke ved, hvornår Vidne 4 kommer hjem. Der var ikke noget, der tydede på, at der var sket noget usædvanligt i løbet af natten. Der var heller ikke noget, der tydede på, at Forurettede havde været oppe. Han kom ind til hende ved 5-6 tiden. Det er lidt op og ned, hvornår han står op. Forurettede var på sofaen samme sted, som han havde forladt hende. Hun blødte fra munden. Han ved ikke, om han snakkede med hende. Han gik i panik og ringede 112. Han sagde, som det var, at hun lå og blødte ud af munden. Han husker overhovedet ikke samtalen. Han vidste ikke, hvad der var sket med hende. Der kom en ambulance, der tog Forurettede med. Han tog ikke med ambulancen. Han ved ikke hvorfor. Han tænkte slet ikke. Forurettede er aldrig før blevet hentet af ambulance. Hun gik ikke tit til lægen. Han lagde sig ind igen, da ambulancen havde hentet Forurettede. Han kunne ikke forestille sig, at det var noget alvorligt. Han var fuldstændig tom. Han anede ikke noget som helst. Det var først om morgenen, at han blev klar over, at der var noget galt. Han husker ikke, om han talte med hende. Han har ingen anelse om, hvordan det er sket, at hun har fået skader i hovedet. Han har ikke set hende slå sig på noget. Han har ingen ide om, hvordan hun har fået 22 friske skader i hovedet og på kroppen. Han har ikke set, at hun har slået sig på noget eller hørt hende klage over noget. Så vidt han ved, lå hun i sofaen hele tiden den sidste dag.

Foreholdt fundet af skader på tiltalte, jf. personundersøgelsen, fil 2, side 651 og side 657, har han forklaret, at skaderne kan komme mange steder fra. Han ved ikke, hvor de kommer fra. Skaderne kan komme fra haven. Der er meget at lave i en have. Han kan have gået rundt derude og lavet et eller andet. Han ved ikke, hvor skaderne er kommet fra. Han husker ikke, om han har lavet noget i haven. Han tror ikke, han har lavet noget. Han ved ikke, hvor han har fået skaderne på fødderne fra. Han husker ikke, om han har snakket med lægen herom.

Foreholdt personundersøgelsen, fil 2, side 653, 4. sidste afsnit, sidste linje, har han nok forklaret, at han havde skader på højre fod efter at have ”sparket til ting” . Han husker det ikke. Hvis der ligger noget på jorden, der skal flyttes, så sparker han til det. Det er nemmere end at bukke sig ned.

Foreholdt at han har forklaret, at han har siddet i stuen hele dagen,

forklarede han, at han ikke har siddet i stuen hele dagen. Han ved ikke, hvad han eventuelt har sparket til. Han husker ikke, at han har sparket til noget, så han fik en skade på sin fod. Han kan ikke have sparket til Forurettede. Han havde ikke blødt. Blodet på ham kan kun være kommet fra Forurettede. Når der er fundet blod rundt i huset, må det vel stamme fra, at han har taget det med rundt.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han rørte ved Forurettede, da han satte telefonen ned til hende for, at alarmcentralen kunne høre, om hun trak vejret. Han savnede Forurettede, da hun var på afvænning. Han ringede ofte til hende. Han var heller ikke selv i for god forfatning. Han havde brækket

foden og sad 8 uger i kørestol. Han husker ikke, hvornår det var. Han drak nok omkring 10 genstande om dagen. Når Forurettede støttede sig til ting, kaldte han det ikke at gå. Hun kravlede, når hun skulle ind i soveværelset og ud i gangen, da der ikke var noget at støtte sig til. Hun kravlede, når hun ikke kunne støtte sig til noget. Hvis Forurettede faldt ned af sofaen, kunne hun selv komme op igen. Han var ikke sammen med Forurettede hele tiden den sidste uge. Han kunne være ovre og handle eller ude med hunden. Forurettede kan godt have været ude, uden at han har været opmærksom på det. Han har ikke set det. Han tror ikke, han har hjulpet hende ud til elscooteren et par dage før, hun døde. Han hører bare, at Vidne 4 f.eks. tager et bad og går ud ad døren. Vidne 4 siger ikke noget, når han kommer og går. Han passede sig selv på sit værelse. Han vil ikke sige, at Vidne 4 er en del af familien. Han kan ikke huske, om han var oppe i løbet af natten og se Forurettede. Han går halvt i søvne, når han skal op at tisse. Hvis han så til Forurettede, var han bare inde og konstatere, at hun var i stuen. Han husker ikke, om han så til hende den pågældende nat. Forurettede kan godt have været ude af sofaen i løbet af natten, uden at han har været opmærksom på det. Han har nok stadig haft alkohol i kroppen, da han så Forurettede næste morgen. Han ved ikke, om han har sparket til noget, f.eks. da han var ude med hunden. Han kan ikke huske det.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han i juni 2021 kørte som ambulanceredder i Aarhus. Han har været på Adresse. Som han husker det, fik de en melding om blødning fra de øvre luftveje, blødning ud ad munden, at bevidsthedsniveaet var sænket, og at personen var ukontaktbar. Det var en morgentur. Han husker adressen. Han tror, at han gik ind først. I døren blev han mødt af en ældre herre, der var lidt forvirret. Manden havde ikke så meget tøj på. Han viste dem vej. Vidnet skulle træde hen over et par kasser øl, der stod i forgangen. Dette var med til at danne et indtryk hos ham af, at det kunne være et hjem med alkoholmisbrug. Hans fokus var patienten, som han skulle hjælpe. Da der var blødning fra de øvre luftveje, kunne der være tale om vener/blodkar i spiserøret, som var forstørret og kunne briste, hvis man f.eks. i længere tid har haft et alkoholmisbrug, og leverfunktionen er påvirket. Han har været i et tilsvarende hjem mange gange før, og derfor lavede han denne kobling. Han fandt patienten i sofaen. Hun lå på ryggen med hovedet på en pude eller på armlænet i enden, der var væk fra væggen. Hun var ikke kontaktbar, men hun var i live. Hun havde blod i de øvre luftveje. Hun var dårlig og var ved at blive kvalt i det. Hun havde refleks i form af stødende vejrtrækning. Hun var ved at drukne i sit eget blod. Hun blev ikke kontaktbar på noget tidspunkt. De vendte hende om på siden for at få blodet til at løbe væk fra luftvejene. De sugede hende og gav hende ilt. De var klar over, at de skulle hurtigt derfra.

Der kom blod ud af munden, da de vendte kvinden. Der kom herunder blod på gulvet. Det var lidt mærkeligt, at kvinden lå ukontaktbar og apatisk, men at der ikke var blod andre steder, f.eks. på sofaen, bordet, gulvet eller på hendes hænder. Der var ingen tegn på, at hun havde forsøgt at forsvare sine luftveje ved at hoste eller lignede. Det var usædvanligt i forhold til, hvad han

havde set før. Han så ikke blod andre steder end i kvindens ansigt. Han lagde ikke mærke til ting, der f.eks. var væltet omkring hende.

Han blev nødt til at bede manden flytte sig, da han stod i vejen. De havde travlt, og der var en lægebil på vej, og han bad manden flytte sig fra gangen, så de kunne få kvinden ud denne vej, når lægebilen kom. Manden satte sig over i en stol ved sofaen med korslagte ben. I situationen var der ikke så stor empati, hvis kvinden var mandens hustru. Manden sad i stolen, og de havde rimeligt travlt med at hjælpe kvinden. Manden kom med kommentarer, der virkede som om, det skulle være sjovt. Det var fuldstændig upassende i situationen. Han opfattede det som et udtryk for manglende empati. Han husker ikke, hvad manden sagde. Man kan vise bekymring for pårørende på mange måder, f.eks. ved at græde, men der var ingen gråd eller andet. Han husker ikke, hvordan han har beskrevet det for politiet.

Foreholdt afhøringsrapporten, fil 2, side 427, sidste afsnit, 1. og 2. linje, kan det godt passe, at han har forklaret sådan. Det virkede som om, manden ikke viste bekymring for kvinden, selvom det vist var manden, der havde ringet til politiet. Manden sagde ikke noget dårligt om kvinden. Han gjorde ikke andet end at lukke døren op og vise vejen ind. Manden var dårligt gående. Måske var han beruset. Måske var mandens kommentarer for at løse lidt op i situationen, men det virkede meget upassende. Manden sagde, at han sidst havde snakket med kvinden aftenen før. Han husker ikke, om manden sagde noget om kvinden. Han tror, at kvinden havde ligget længe på sofaen.

Foreholdt samme rapport, side 427, 2. sidste afsnit, 1. linje, husker han ikke, om han har forklaret sådan. Efter summen af hans fornemmelse og det hele, kan han sagtens have forklaret sådan. Det var atypisk, at manden sad i stolen med korslagte ben og lavede sjov med situationen. Det er ikke unormalt, at folk, når tingene bliver sat på spidsen, reagerer f.eks. med at grine og græde, men i den pågældende situation virkede mandens reaktion upassende. Han har erfaring med ambulancearbejde i 26 år, og han har tidligere været i alkoholiserede hjem.

Foreholdt samme rapport, samme afsnit, 2. linje, ”at hun havde ligget på sofaen i stuen i 4 uger. Det var hendes plads” husker vidnet ikke, om han har forklaret sådan. I dag husker han ikke, at manden sagde sådan, men han huskede det selvfølgelig bedre dengang.

De kunne fornemme, at de skulle have kvinden hurtigt derfra. De fik hende ind i ambulancen, hvor hendes luftveje blev intuberet. Hun var dårlig og havde lavt blodtryk og store pupiller. De havde en fornemmelse af, at hun kunne have en stor blødning i hovedet. De afdækkede kvinden, og han husker, at han sagde til de andre, at hun havde mange mærker rundt omkring. Nogle af dem var gamle skader. Han spurgte de andre, ”tror I, han slår hende” . Hvis man har et alkoholmisbrug, kan man være i vitaminmangel, og man kan let få blå mærker, hvis man er beruset og falder. Deres mistanke var, at hun havde en blødning i hovedet, og hun blev kørt direkte i scanneren

på sygehuset.

Da de vendte kvinden i sofaen, kom der blod ud af hendes mund og ned på gulvet. Der var ikke blod på gulvet i forvejen.

Man bliver ikke meget dårligere, end kvinden var. Manden kom ikke med på hospitalet. Han husker ikke, om manden spurgte, om han kunne komme med. Manden var dårligt gående. Deres anbefaling ville nok være, at han skulle blive hjemme. Han kan ikke huske, om de snakkede herom.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at der kan være stor forskel på, om pårørende tager med på hospitalet. De anbefaler også nogle gange, at en pårørende ikke tager med. Når det var så alvorligt som i denne situation, ville de normalt anbefale, at man tager med, men da manden var dårligt gående, kan de også have sagt noget andet. Han husker det ikke.

Manden virkede forvirret. Det var bare en fornemmelse. De fik ikke så meget at vide. Manden virkede også overrumplet. Han tør ikke sige, om manden virkede beruset. Han virkede ikke fuld, men han kunne sagtens være en person, der drak alkohol her dag. Det var hans fornemmelse også i kraft af, hvordan hjemmet så ud.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 427, 3. sidste afsnit, kan han sagtens have forklaret, at manden skønnedes beruset og var dårligt gående.

Der er forskel på, hvordan folk reagerer, når de er pressede. Mandens opførsel på stedet var atypisk i forhold til, hvad han ellers havde oplevet.

Han husker ikke, om kvinden havde mærker andre steder end på kroppen. Der var blod i hovedet, og derfor var det svært at se, om hun havde mærker dér. Han undersøgte kraniet, hvor der ikke var tydelige læsioner.

Foreholdt samme rapport, side 428, 1. afsnit, de første 2 linjer, kan han godt have forklaret sådan.

Der var ikke tegn på, at der var udøvet vold på stedet, men der var meget rodet.

Foreholdt samme rapport, side 428, 2. afsnit, kan det godt passe, at han har forklaret sådan til politiet. Det var først, da han stod ude i ambulancen, at han konstaterede mærkerne, og at han gav udtryk for sine tanker herom. Sammenholdt med sine oplevelser inde fra lejligheden tænkte han, om der kunne være tale om vold.

Den manglende indlevelse, empati og manglende samarbejde var noget, han studsede over ved mandens opførsel. Det ville være normalt, at pårørende gør alt, hvad de kan, for at hjælpe. Der var ikke tale om, at manden modarbejdede dem. Han kan ikke huske, om manden sagde noget grimt om

kvinden.

Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var på arbejde den 9. juni 2021, og at han og en kollega blev sendt til By 1, hvor en ambulance tidligere havde taget en kvinde med. Kvinden havde nogle skader, der måske kunne stamme fra vold. De bankede på, og da der ikke blev åbnet, gik de ind. Døren var ikke låst. De tilkendegav, at de var fra politiet. Efter kort tid lød der en mandlig stemme. På et af værelserne var tiltalte, der lå i sengen. Der var også en hund på værelset. Han blev ved tiltalte, mens hans kollega fortsatte rundt i resten af huset. Han talte med tiltalte og gjorde ham bekendt med, at han var anholdt og skulle forholde sig i ro. Han afventede, at hans kollega var færdig med at søge resten af huset igennem. Han husker ikke, om tiltalte blev sigtet på dette tidspunkt. Tiltaltes søn og hans kammerat var også i huset, og de blev iført dna-dragter. De tre personer, der blev truffet på adressen, blev alle anholdt på grund af kvindens tilstand, der var kritisk, og man havde mistanke om, at der kunne have været udøvet vold. Han husker ikke, om sigtelsen blev læst op for dem på dette tidspunkt. Han husker, at tiltalte kun havde underbukser på og var lidt søvndrukken og ikke orienteret i, hvad der foregik. Tiltalte tilkendegav sig, da de kom ind i entreen, men det er hans opfattelse, at tiltalte sov, inden de kom til huset. Det er svært at sige, om tiltalte var beruset. Hjemmet bar præg af, at der blev drukket alkohol. Der var tomme øldåser og en del fulde ølrammer lige indenfor døren og nogle flasker vodka. De to andre, der blev anholdt, havde også ligget og sovet begge på Vidne 4's værelse. De virkede også begge trætte. De afhørte ikke personerne på stedet. De blev alle tre iklædt dragter, da de skulle undersøges på Retsmedicinsk Institut.

Han husker ikke, om han og tiltalte talte om, at kvinden var kommet på hospitalet. Han synes, at tiltaltes reaktion på, at han blev anholdt, udeblev lidt. Det var ikke noget, der påvirkede ham. Det, som tiltalte var mest fokuseret på, var, at han ikke fik lov til at ryge på en ”damper” . Som han husker det, var dette, hvad der fyldte mest for tiltalte.

Efterfølgende var han ved naboen med hunden. De var ikke inde i stuen. Hele hjemmet bar præg af drikkelag. Det var ikke et ryddeligt hjem. Der var ting, der lå og flød. Han var ikke med i den patruljevogn, der kørte tiltalte ind. Han mener ikke, at tiltalte spurgte til, hvad der var sket med kvinden.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han beskriver tiltaltes reaktion i dag, fordi anklageren spørger hertil. Man kan notere sig meget i en rapport, og det kan godt passe, at han ikke har noteret, at tiltaltes reaktion udeblev.

Foreholdt rapporten, fil 2, side 619, sidste linje, kan det godt passe, at han skønnede tiltalte lettere påvirket af alkohol men rolig og egnet til afhøring.

Det er ikke uvant for dem, at reaktionen udebliver. Umiddelbart var der ikke

noget særligt bemærkelsesværdigt ved tiltalte.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at at han er tiltaltes søn, og at de har boet sammen, fra han blev født, og indtil hans far blev anholdt. Forurettede kom ind i hans liv, da han startede på Skole, hvor Forurettede var pædagog i sfo’en. Han var vel 7 år på dette tidspunkt. Hans far og Forurettede begyndte at komme sammen, mens han og hans far boede i Område 1. Forurettede flyttede med, da de flyttede til Område 2. Hans rigtige mor døde, da han var 2 år, og Forurettede har været som en mor for ham. Hun kunne se, når han havde problemer i skolen, og hun sørgede for, at han kom på specialskole og efterskole. Det var et mor/søn forhold. Deres forhold var meget tæt. De diskuterede indimellem. Nogle gange gik det over gevind, og hans temperament kogte over, og han kunne kalde hende nogle ting. Det var, når alkoholmisbruget kom ind over. Deres forhold var dog godt til det sidste. Forurettede blev fyret cirka et halvt år, før hun døde.

Han har også haft et tæt forhold til sin far. De sad sammen i stuen og så tv. Forurettede tog dog mere over som forælder, og hun var der lidt mere for ham end hans far. Da Forurettede arbejdede, var hun positiv og glad, og hun kom hjem og lavede aftensmad. Hun drak et glas vin en gang imellem. Børnene på skolen var glade for hende. Da hun mistede sit arbejde, begyndte hun at drikke mere, og hun var ikke lige så glad, som hun plejede. Hun forsøgte at søge andre jobs i et par måneder, men herefter gik det hurtigt nedad. Hun begyndte at drikke endnu mere, og hun stoppede med at gøre rent og vaske tøj. Han måtte tage mere over. Mens Forurettede arbejdede, var de alle tre glade. Da Forurettede stoppede med at arbejde, hørte han, at hans far og Forurettede talte om, at de ville gå fra hinanden. De talte herom mere end fem gange, uden at der skete noget. De havde skænderier nede i stuen, der endte med, at de skulle gå fra hinanden. Så var de stille i et par dage, og herefter var de sammen igen. Småskænderierne begyndte, næsten lige da Forurettede mistede arbejdet.

Alkoholforbruget var meget slemt de sidste to måneder, inden Forurettede døde. Han måtte hente to flasker vodka i Aldi hver dag. Forurettede og hans far magtede ikke noget. De gad ikke rejse sig. De vækkede ham, mens han sov og sagde, at han skulle gå over og hente vodka. Han var træt af det. De stoppede også med at lave mad og gøre rent. Han gjorde rent på sit eget værelse og sit eget toilet. På et tidspunkt måtte han også give hele huset en omgang. De kunne ikke have nogen på besøg. Forurettede var ikke så positiv. Hun havde givet op og drak bare. Hun ville være fuld for at glemme alt. Hun mistede al kontakt til omverdenen. Når han gik med hunden, spurgte folk, hvor Forurettede og hans far var. Han sagde, at de sad hjemme og drak.

Han har svært ved at sige, hvornår hans far var ædru. Sent på aftenen kunne han mærke, at hans far var lidt mere fuld, end når han stod op. Når hans far var rigtig fuld, kunne han godt blive lidt skrappere, end når han ikke have drukket så meget. Hans far og Forurettede begyndte at skændes. De voldsomme skænderier begyndte at komme lige så stille. Det var altid om aftenen, når

hans far havde fået mere at drikke, at de skændtes. På et tidspunkt sad hans far på sofaen, mens de skændtes, og Forurettede lå på siden. Hans far ruskede i Forurettede ved at tage fat i hendes skuldre, og han gav hende et par dask i panden og sagde, at hun skulle ”holde kæft” . Med dask mener han en lussing. Det skete flere gange. Det var normalt, at hun fik dask. Det skete mange gange, og han har hørt Forurettede råbe ”stop” og ”lad være” . Så gik han ned i stuen og spurgte, hvad der foregik. Hans far benægtede altid at have gjort de ting, han havde set. Hans far har altid benægtet. Han har set det mange gange, og det begyndte nok en måneds tid efter, Forurettede blev fyret. Han var nødt til at afbryde det. Det skete ugentligt. Der var dage, hvor der ikke var så meget skænderi. Det kunne være, fordi de var fulde. Forurettede gjorde ikke noget, når hun blev dasket i panden. Han tror ikke, hun turde gøre noget. Hun havde skrammer her og der. Hun er også faldet mange gange, da hun har dårligt knæ. Hun havde mærker på albuer, knæ, skinneben og arme. Hun faldt ned fra sengen, og han måtte samle hende op flere gange. Forurettede har også været lidt blå/rød i panden, og man kunne se, at hun havde fået nogen på hovedet. Han har ikke oplevet, at hun er faldet og har slået hovedet ned i gulvet. Han tror ikke, hun ville kunne klare dette.

2-3 måneder før hun døde, kom Forurettede på afvænningsophold. Hans far var glad for, at Forurettede tog på afvænning. Han kunne dog også mærke på sin far, at han havde det hårdt og følte sig meget ensom, fordi han savnede Forurettede. Hans far græd. Forurettede måtte ikke modtage opkald, men de ringede lidt sammen i skjul. Hans far prøvede ikke selv at stoppe med at drikke. Da Forurettede kom hjem, kom hun gående. Hun var taget afsted i kørestol. Hun var ædru, og hun begyndte at gøre rent og lave varm aftensmad. Det havde han ikke fået længe, da hans far ikke gad lave noget. Han blev rigtig glad og tænkte, at nu skulle hans far bare afsted og have en tur også. Efter 2-3 dage så han Forurettede sidde i stuen og drikke igen. Han blev skuffet og sur og gik amok på Forurettede og råbte ad hende. Herefter gik det hurtigt over til, at Forurettede drak vodka, og han måtte hente dette hver dag. Det blev herefter rigtig slemt.

Kort tid før Forurettede døde, var hverdagen sådan, at hans far og Forurettede sad i stuen hele dagen og til ud på natten, hvor hans far lagde sig ind i sengen, og Forurettede blev liggende på sofaen. De lavede ikke andet end at drikke. Han var ikke så meget hjemme og sov også ude hos kammerater, da han ikke gad at se på det. Hans far og Forurettede ringede til ham og sagde, at han skulle komme hjem og hente vodka til dem. Forurettede var slet ikke aktiv i hverdagen. Hun faldt mange gange. Hun kunne ikke gå på sine ben. Hun ville kun have proteinshakes. Han prøvede at lave mad, men de ville ikke spise. Hans far kørte nogle gange på elscooteren over for at handle. De sidste dage før Forurettede døde, kunne hun slet ikke gå. Hun ”slidede” sig hen ad gulvet ved at sidde på bagen og trække sig med armene. På et tidspunkt kravlede hans far også rundt på knæene. De spiste ikke noget og dyrkede ikke motion. Det stod nok på en måned, hvor Forurettede ”slidede” sig hen ad gulvet. Den sidste uge kravlede hans far også. Nogle gange løftede han Forurettede op i sengen om natten. Ellers sov hun på sofaen.

Den sidste uge sov hun kun i sofaen. Hun sov ikke i soveværelset i denne periode. Hun kunne ikke gå, og hun besørgede i sofaen. Hun børstede ikke tænder. Det stoppede de begge med. Den sidste uge flyttede hun sig ikke fra sofaen, og hvis hun gjorde, så kravlede hun. Den sidste uge mener han ikke, at hun kunne rejse sig op og gå rundt med støtte fra ting. Udover hans kammerater, der kom på hans værelse, kom der ikke gæster i huset. Det var pinligt at have kammerater på besøg. De holdt sig for næsen, indtil de kom ned på hans værelse. Skænderierne var slemmere end normalt den sidste uge. Der blev råbt ”kælling” og ”skrid ad helvedes til” til Forurettede. Forurettede råbte også. Det var det eneste, hun kunne. De råbte og skreg frem og tilbage. Forurettede kunne ikke noget fysisk. Hans fars vold mod Forurettede blev værre. Det var i den sidste uge, at han så sin far ruske i Forurettede. Han kom til og afbrød, når de råbte ad hinanden. Når ham kom ind, blev de stille. Forurettede har flere gange grædende spurgt ham, hvad hun skulle gøre. Hun sagde, at hun ville flytte, hvortil han svarede, at han ville tage med, og at hun bare skulle gøre det. Forurettede har aldrig fortalt ham, at hans far slog hende. Når Forurettede sagde ”lad være” og lignende, sagde hun bare, at der ikke var sket noget. Det var som om, hun var bange for at fortælle ham sandheden. Han var dog ikke i tvivl om, hvad der skete. Forurettede har flere gange råbt ”Vidne 4 kom” . Det var for at få hjælp. Hver gang skældte han sin far ud og spurgte, hvad han lavede. Hans far sagde, at Forurettede ikke gjorde, hvad han sagde. Han har set Forurettede få dask og blive rusket, som han har forklaret om, men de fleste gange, har han ikke set noget. Det lød dog voldsomt. Det skete flere gange i løbet af ugen i den sidste tid. Når Forurettede har bedt om hjælp, har han altid været hjemme. Han husker ikke, at hun har ringet til ham, mens han har været ude.

Han har en kammerat, der hedder Vidne 6. Han besøger ham ofte. Han og Vidne 5 var tit hos Vidne 6. Han mener, at der var en episode, hvor Forurettede ringede, men han husker ikke helt hvorfor. Der var noget tumult, og de tog derfor hjem til ham alle tre. Han husker ikke helt, hvad der foregik.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2021, fil 2, side 736, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det var sådan, det var. Han mener ikke, at der blev ringet til ham flere gange på denne måde, mens han var ude af huset. Forurettede har ikke været ved lægen i anledning af de ting, der skete.

Den 8. juni 2021 var han hos Vidne 6 indtil om aftenen, hvor Vidne 5 kom ned til ham og sov hos ham. Han mener, at han gik ind i stuen, da han plejer at gøre dette. Han husker det dog ikke. Han husker, at han denne aften så Forurettede i live. Han kom hjem ved 22-23-tiden sammen med Vidne 5. Han og Vidne 5 havde skruet på noget scooter/crosser hos Vidne 6. De havde røget lidt hash. Han var påvirket, men han kunne godt styre det. Han kan godt huske, hvad der skete. Døren var åben, og han gik ind i stuen. Vidne 5 gik ned på værelset. Han tjekkede op på sin far og Forurettede og sagde hej til dem i stuen. Forurettede sad eller lå i sofaen, og hans far sad i stolen. De sad og drak og så tv, som de

plejede. De havde ikke gæster. Der så helt almindeligt ud i stuen. Han gik bare ind for at sige hej. Han gik hen til starten af sofaen. Han kunne se Forurettede. Han så ikke hendes ansigt. Han snakkede ikke med hende. Hun lå og sagde ikke så meget. Han tror, at hun havde drukket meget. Hun havde ”stoneface” og kiggede bare ind i fjernsynet. Det var normalt, at hun kunne være sådan. Hun svarede ikke, da han sagde hej. Hun havde åbne øjne, og hun var i live. Det var hverdagsting. Hans far sagde bare hej. De snakkede ikke sammen. Det var bare hurtigt, at han gik ind og sagde hej, og herefter gik han ned på værelset til Vidne 5. Når han var på sit værelse, kunne han godt høre, hvad der foregik i stuen, men fjernsynet i stuen var skruet lidt højt op, og så kunne man ikke høre alt, hvad de sagde. Han og Vidne 5 spillede bilspil på fjernsynet på hans værelse. Det var højt. De lavede ikke andet end at spille og slappe af. De kunne høre, at der blev sagt ”hold kæft kælling” eller lignende. Han husker ikke præcist, hvad de sagde, men det var bandeord. Han tænkte ikke så meget over det. Det var ikke noget ud over det sædvanlige. Han opfattede det, han hørte fra stuen sådan, at de skændtes og var uvenner. De råbte begge. Han husker, at der blev råbt ”hold kæft” flere gange og ”luk røven” . Forurettede sagde ”lad være” , ”hvorfor snakker du sådan til mig?” , ”hvad har jeg gjort dig?", "hvad har du gang i?” og ”hvorfor gør du sådan?” . Forurettede var ked af det. Han kunne ikke høre, om hun græd. Det skete mange gange i løbet af de sidste måneder, at hun græd. Hun var sur den pågældende aften. Han hørte ikke andre lyde, end at de skændtes. Klokken var måske 1-2 om natten. Det fortsatte hen over flere timer. De kunne være stille i 10 minutter, og så begyndte de at råbe igen. Det foregik sådan over hele aftenen.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 723, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Det var sådan nogle ”forsvarsord” , Forurettede kom med. Han husker dog ikke i dag, om Forurettede konkret den pågældende aften sagde ”hvorfor skal du altid være så ond mod mig?” , men hun sagde ”forsvarsord” .

I dag husker han, at der var tumult ved, at de skændtes og råbte og skreg. Han husker ikke, at der var noget, der bevægede sig. Forurettede har sagt samme ”forsvarsord” ved andre lejligheder. Den pågældende aften spurgte Vidne 5, om de skulle gå ned og gøre noget, da han kunne høre, at det var voldsomt. Vidnet svarede, at de ikke skulle dette, da han var sur, og da det var hverdagsting, at de skændtes. Han tænker, at Vidne 5 ville have, de skulle gå derned, siden han spurgte om det. Det foregik hen over aftenen med små pauser, hvor de pludselig var stille, og så begyndte de igen. Han og Vidne 5 gik i seng ved 2-3 tiden, tror han. Der blev lidt stille til sidst. Han og Vidne 5 sov på hans værelse. De satte en film på, som de faldt i søvn til. Han husker ikke, at der var noget, der forstyrrede. Så ville han være gået ned og have sagt noget, hvis han ikke kunne sove.

Det næste han husker er, at politiet bankede på til hans værelse kl. 7 om morgenen. Han fik et kæmpe chok. Han troede først, at det var hans kammerat, der lavede sjov. Han kom i håndjern. Han måtte ikke få at vide,

hvad der var foregået. Han kom i dna-dragt og kom med i patruljebilen. Han havde en ide om, at der var sket noget med Forurettede, men han vidste ikke, hvor alvorligt det var. Han ved, at hans far er den stærkeste, og at det var ham, der plejede at angribe Forurettede, når hun kom med de ”forsvarsord” . Det var ikke Forurettede, der angreb hans far. Forurettede var også væk fra adressen. Der var kun hans far, der lå i sengen. Vidnet var i kæmpe chok.

Han havde et aluminiumsbat på sit værelse. Han mener, at hans far havde bestilt det på nettet. Han fandt det hos sin far på et tidspunkt. Han spurgte, hvad hans far skulle bruge det til, og vidnet tog det med og lagde det under sin seng. Han var bange for, at hans far skulle bruge det mod Forurettede. Han har ikke set sin far slå med ting. Han tog battet fra sin far en måned før, Forurettede døde.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke var ret meget hjemme, da det var rigtig slemt. I den sidste måned var han der aldrig om dagen, og han sov ofte hos Vidne 6. Sådan var det i 2-3 måneder. Han så ikke Forurettede og sin far så meget, som han plejede i denne periode. Han kom bare hjem og sagde hej og gik i seng, som han har forklaret om. Den sidste uge kunne Forurettede kun kravle rundt. Han var hjemme et par timer her og der, men de fleste dage var han ude. Han så, hvordan hans far og Forurettede levede. Han kan ikke udelukke, at Forurettede den sidste uge har været oppe og gå ved at holde ved nogle ting, men han har ikke set det. Han har ikke set hende være ude på scooteren den sidste uge.

Han har flere gange hjulpet Forurettede, når hun var ved at falde, eller hvis hun skulle op i sengen. Han så indenfor den sidste måned, at hun faldt i gangen, hvor han hjalp hende op. Det med, at hun fik dask, foregik de sidste måneder, inden hun døde. Han var hjemme om dagen, hvis de f.eks. ringede, og han skulle hente vodka til dem. Der blev mest givet dask om aftenen og om natten. Han lagde sig ikke til at sove med det samme, han kom hjem. Han gik måske ned og tog mad i køkkenet, og så kunne han se ind i stuen. Han har set sin far ruske Forurettede én gang. Det var voldsomt, når hans far gav Forurettede dask, men det var ikke fordi, det gjorde voldsomt ondt i panden. Forurettede kunne ikke lide det og sagde ”av” og ”lad være” .

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 720, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Han husker ikke at have forklaret, at det ikke gjorde ondt. Daskene er ikke noget, man går amok over. Han husker ikke, om hans far også daskede Forurettede andre steder end i ansigtet.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2021, fil 2, side 734, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan med dask over hænderne og prik i ribbenene. Det var ”hold-kæft dask” , og han mener, det var vold, når Forurettede ikke ville have det. Han husker ikke, om han har forklaret til politiet, at Forurettede blev rusket.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 735, 1. afsnit, har han forklaret sådan.

Han har set mærker på Forurettedes knæ og albuer, efter hun var faldet. Han havde også set mærker i hendes pande. Han mener, at han sagde til politiet, at han også så mærker i ansigtet.

Han har kun set sin far kravle rundt én gang, og det var en af de sidste dage. Hans far har dog altid været dårligt gående, og han tog også elscooteren. Hans far græd og savnede Forurettede, da hun var på afvænning.

Den 8. juni 2021 kom han hjem om aftenen. Det var normalt, at han gik ind til dem og lige tjekkede op.

Foreholdt rapporten spontane udtalelser, fil 2, side 688, 3.-6. afsnit, husker han, at han har forklaret sådan. Han husker, at han var inde og tjekke op på sin far og Forurettede. Både han og Vidne 5 var også på toilettet flere gange.

Foreholdt afhøringsrapporten af 9. juni 2021, fil 2, side 717, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. Måske har han sagt det, men han husker det ikke.

Foreholdt samme rapport, side 722, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan, men han husker tydeligt, at han var inde og se til dem. Det kan være, da han kom hjem eller senere på aftenen. Det påvirker hans hukommelse, når han ryger hash.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 723, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan. Han husker dog tydeligt, at Vidne 5 spurgte, om de skulle gå ned til dem, men at han svarede, at det var normalt. Han lagde ikke noget i det. Hvis det havde været ud over det sædvanlige, ville han have været gået derind. Det var lidt ud over det sædvanlige, men det var ikke noget, han reagerede på. Han ville være gået derind, hvis han hørte, at der var nogen, der bevægede sig rundt. Der blev råbt flere gange. Det begyndte lige så stille. Hans far lå i sengen, da de kom hjem, men hans far gik ned i stuen, da de kom. Det gør han altid, fordi de larmer inde på værelset. Der begyndte at blive stille til sidst, inden de faldt i søvn. Måske stoppede det ved 1-tiden. Der var det ikke så slemt. Med ”tumult” mener han, at man kunne høre, at de råbte og skændtes.

Foreholdt samme rapport, side 723, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Det er rigtigt, hvad han har forklaret omkring forståelsen af tumult. Han kunne både høre det, da han var på toilettet, og mens de var på værelset. Han ved ikke, om hans far gik ind i soveværelset. Han plejer at komme og sige, at de skal skrue ned. Det gjorde han ikke den pågældende aften.

Hans og Forurettedes forhold var godt og tæt, indtil hun blev fyret. Det blev godt igen, da hun hjem fra afvænning, men så blev det dårligt igen, da han blev sur, skuffet og irriteret over, at hun faldt i igen. Han sagde nogle grimme ting til Forurettede.

Foreholdt, at han ikke skulle have forklaret til politiet, at der blev sagt ”lad være” forklarede vidnet, at han ikke tør sige præcist, hvad Forurettede sagde, men det var tilsvarende ”forsvarsord” , som hun plejer at bruge.

Han var i chok, da han fik at vide, hvor alvorligt det var med Forurettede. Det gik først op for ham, da han sagde farvel til hende på sygehuset.

Foreholdt rapporten med besigtigelse af ham, fil 2, side 729, 3. sidste og sidste afsnit, kan det godt passe, at det var sådan, det var.

Han har fået at vide, hvor meget arv han vil få, hvis han far dømmes. Han har talt med en bobestyrer eller lignende herom. Han fik at vide, at han får 5/6, hvis hans far bliver dømt. Hvis hans far ikke bliver dømt, får hans far det hele.

På anklagerens supplerende spørgsmål har vidnet forklaret, at han havde det forfærdeligt under de første afhøringer den 9. juni 2021. Han havde tankemylder og havde det ikke godt. Han havde meget svært ved at svare på spørgsmålene, da han var så meget i chok. Han kan ikke huske så meget af, hvad han forklarede til at starte med.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han er kammerat med Vidne 4. De har gået i skole sammen. Han er i 2-3 år kommet hjemme hos tiltalte og Forurettede. Når han kom hjem til dem, sagde han hej til dem og de kunne også snakke om ting. Han havde et lidt tættere kendskab til Forurettede, idet hun var pædagog og kendte hans søster og mor. Han kunne snakke privat med Forurettede, der også spurgte ind til hans familie. Han har overnattet hos Vidne 4. De sidste to måneder før Forurettedes død, sov han der rimelig tit, da han havde aftenarbejde tæt ved. Han kender hjemmet godt. Da han startede med at komme der, var det meget ordentligt. Der manglede ikke noget. Det hele var fint som ”hr. og fru Danmark” . Det var almindeligt. Det blev ved med at være sådan gennem årene, men til sidst ændrede det sig. Han tror, det til sidst gik op i alkohol for begge parter. Det startede omkring to måneder før Forurettedes død. Til sidst kravlede Forurettede rundt i lejligheden, fordi hun ikke kunne gå. Han havde svært ved at se på det. Han og Vidne 4 hjalp med at handle og gå med hunden og lave alt, hvad tiltalte og Forurettede ikke kunne. Det blev værre med Forurettede de sidste 2-3 uger. Hun kom kravlende ned til dem på værelset. Han så hende mest i stuen, hvor hun enten lå i sofaen, eller hun var kravlet ud i køkkenet.

Når han og Vidne 4 f.eks. var i køkkenet, og Forurettede og tiltalte var i stuen, så var det ok, men når han og Vidne 4 ikke var der, kunne der blive råbt og skreget. Dette kunne han høre fra Vidne 4's værelse. Han kunne mest høre tiltalte, men til tider kunne han også høre Forurettede. Forurettede har en enkelt gang nævnt, at hun og tiltalte havde talt om skilsmisse. Hun snakkede om det, lige inden hun kom på rusmiddelcentret. Som han forstod det, ville de se, om afrusning kunne hjælpe på forholdet. Han har ikke talt med Forurettede om, at hun

ville skilles. Forurettede har fortalt, at hun havde det svært med f.eks. det huslige, men hun har aldrig sagt, at hun ville skilles fra tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2021, fil 2, side 757, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han må have forklaret sådan. Det ligger lidt fjernt for ham nu. Når det bliver læst op, kan han godt huske, at Forurettede flere gange har sagt i vrede, at hun ville gå fra tiltalte. Hun har altid sagt det i vrede. Han hørte under et skænderi, at Forurettede sagde dette til tiltalte, hvorefter hun fik at vide, at hun ”kunne skride” . Han kan ikke huske, om han har forklaret, at tiltalte ikke ville have, at Forurettede gik fra ham.

Han har ikke forud for den 8. juni 2021 oplevet andet end verbale skænderier mellem Forurettede og tiltalte. Han har set blå mærker på Forurettedes ben og arme. Han mener også, at hun på et tidspunkt havde et mærke i panden. Han tænkte, om det kunne være fra tiltalte. Han har ikke været bekendt med det, men han har gjort sig tanker om det, når der blev råbt og skreget, og når der blev råbt en lille tak højere, og der så blev helt stille. Så kunne han tænke, om Forurettede havde fået en på hovedet. Forurettede har altid været meget afvisende overfor det. Hvis han har spurgt, hvad der var sket, så har hun sagt, at der ikke rigtig var sket noget. I forbindelse med, at han skulle handle for hende, havde hun et blåt mærke. Da han spurgte til det, sagde hun, at det ikke rigtig var noget.

Hvis han og Vidne 4 sad og spillede, og Forurettede og tiltalte var i stuen og råbte ad hinanden, husker han, at Forurettede har råbt: ”Vidne 4, kom ind, far slår mig” . I måneden op til hun døde, var det nok en gang om ugen. Han har vel bemærket blå mærker en gang hver 14. dag i månederne op til. Han husker, at Forurettede en gang har haft et blåt øje. Han husker ikke, hvornår det var. Han spurgte Vidne 4 til mærkerne, og Vidne 4 sagde, at hun vist bare var gået ind i noget eller var faldet. De første par gange, hvor Forurettede kaldte på Vidne 4, spurgte han Vidne 4, om de skulle gå ud og kigge til Forurettede og tiltalte. Vidne 4 svarede, at det skete mange gange, og at det var fordi, Forurettede var fuld. I disse tilfælde har Vidne 4 gået derind. Vidnet har snakket fortroligt med Forurettede et par gange i måneden op til, hun døde. Vidne 4 var der ikke. Han spurgte Forurettede, om hun havde det godt. Forurettede svarede, at hun havde det godt, og hun var glad for, at han spurgte. Da han spurgte, om hun var sikker på det, snakkede de lidt frem og tilbage herunder om hans lillesøster, som Forurettede havde været pædagog for. Han tør ikke sige, om Forurettede ved denne lejlighed åbnede op for sit forhold til tiltalte.

Foreholdt samme afhøringsrapport, fil 2, side 758, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Han og Forurettede havde sådan en samtale en aften, hvor der kun var ham og Forurettede. Forurettede sad med noget alkohol i hånden og havde formentlig fået for meget. Hun græd lidt og havde det vist ikke ret godt. Han spurgte ind til det, og hun sagde, at hun var blevet slået et par gange de sidste par dage, og at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Han spurgte, om han skulle snakke med tiltalte om det. Han husker ikke, om han konfronterede tiltalte med det. Han tænkte, at et blåt mærke i

hovedet kunne stamme fra, at tiltalte slog hende. Det var i månederne op til, hun døde. Han tror ikke, at han har set blå mærker i hendes ansigt mere end én gang.

Foreholdt samme rapport, samme side, 2. sidste afsnit, husker han ikke, om han har forklaret sådan. Samtalen mellem ham og Forurettede fandt sted 3-4 uger før, hun døde.

Han havde sovet hos Vidne 4 natten til den 8. juni 2021. Han husker ikke, om han så Forurettede og tiltalte om dagen den 8. juni, men det gjorde han sikkert.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 752, sidste afsnit, de 5 sidste linjer, har han forklaret, at han kiggede ind på soveværelset, hvor Forurettede og tiltalte lå og sov.

Det var maksimalt en uge før hendes død, at han sidst snakkede med Forurettede. Han husker ikke, at hun havde skader ved denne lejlighed.

Den 8. juni fik han fri kl. 22, og han tog hjem til Vidne 4. Han havde ikke drukket alkohol, men han havde røget noget hash. Han kan sagtens huske, hvad der skete. Han husker ikke, om han og Vidne 4 kom sammen til huset. Han kan ikke huske, om han så tiltalte og Forurettede, inden han gik ind på Vidne 4's værelse. Forespurgt om han og Vidne 4 var ved et beboerhus, husker han, at Vidne 4 sad og ”røg en pind” med nogle kammerater ved beboerhuset. Han tog derhen, og de fulgtes sammen hjem til tiltalte og Forurettede. Han husker, at fjernsynet kørte. Han husker ikke, om han var inde i stuen, eller om han snakkede med tiltalte og Forurettede.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 753, 2. afsnit, de 4 første linjer, har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Han husker, at de gik ind ad døren, at fjernsynet var tændt, og at Forurettede lå i sofaen. Han kunne se hendes hoved. Han husker ikke, at han har set tiltalte. Han råber altid hej, når han kommer ind. Han husker ikke, om Forurettede svarede. Han gik ned på Vidne 4's værelse, hvor de røg lidt hash, spillede lidt og så videoer. De lavede, hvad de plejede. Fjernsynet var ikke skruet højt op hos dem. Der var ikke larm fra fjernsynet i stuen.

De kom nok ind på værelset omkring kl. 22.45-23.00, da han fik fri kl. 22. Enten vågnede han op ved, at der var meget larm fra stuen, eller også var han vågen. Der lød råben og skænderi og dunk fra stuen. Det var både Forurettede og tiltalte, der råbte, og Vidne 4's navn blev råbt flere gange. Der var ikke andre stemmer end tiltaltes og Forurettedes og fjernsynet. Han tænkte, at det var værre end et skænderi. Han tænkte, at det var helt galt. Han havde tidligere hørt skænderier mellem Forurettede og tiltalte, men det var værre denne aften. Han kan ikke huske, hvad de råbte. Der kom høje dunk inde fra stuen, og det var meget larmende med råben og skrigen i forhold til, hvordan det havde været de øvrige gange. De anførte dunk lød som noget, der blev slået ned mod noget eller op mod en væg. Der lød meget høje dunk inde på deres værelse.

Han tænkte, at nu går det helt galt, og at noget var helt galt i stuen. I starten troede han bare, at det var et skænderi, men da dunkene kom, tænkte han, at de sloges. Han spurgte Vidne 4, om de skulle gå ind og se, hvad der skete, men Vidne 4 sagde, at det var sådan, det plejede at være. Vidnet sagde, at det lød helt vildt, men Vidne 4 sagde, at han ikke skulle tænke over det. De gjorde ingenting. Han ville ikke blande sig, da det ikke var hans forældre. Det var slemt en halv times tid. Her var der ikke tidspunkter, hvor der var ro. Pludselig var der meget stille. Det var som om, der var en ”tænd og sluk knap” . Herefter var der ro, og han faldt i søvn.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 753, 3. afsnit, 3.-5. linje, husker han, at han bad Vidne 4 skrue ned for fjernsynet. Han husker, at han ikke hørte klask og slag, men at han hørte skænderi og dunk, som en der blev skubbet ind i bordet eller flyttet rundt på.

Han sov selv hurtigt, efter det var stoppet. Han sov, til politiet kom og vækkede dem. Politiet fortalte ikke, hvad der var sket. Han ved ikke, hvad han tænkte. De fik at vide, at de skulle holde kæft og blive liggende.

Foreholdt samme rapport, side 753, de sidste 3 linjer, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han husker en episode, hvor Forurettede kom kravlende ud til toilettet, og hun havde blod i hovedet. Foreholdt side 754, 1. afsnit, er det fjernt for ham. Han husker, at han gik på toilettet, og at Forurettede kom kravlende rundt om hjørnet med blod i hovedet. Han tænkte, at han ikke så rigtigt, og han spurgte hende ikke om noget. Han og Vidne 4 gik ind til tiltalte og spurgte, hvad der var sket. Han husker ikke, hvad tiltalte svarede.

Han husker en episode, hvor der blev ringet til ham og Vidne 4 om, at de skulle komme hjem nu.

Foreholdt afhøringsrapporten af 16. juni 2021, fil 2, side 759, 1. afsnit, har vidnet bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Han tror, at Forurettede ringede og græd og sagde, at hun havde fået tæsk. De tre løb ned og spurgte tiltalte, hvad der var sket. Forurettede sad helt sammenkrøbet og ville ikke sige noget. Han kunne ikke se, om hun havde skader. Det var 1-2 måneder, før hun døde.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han var hjemme hos Forurettede og tiltalte stort set hver dag de sidste par måneder, før Forurettede døde. Han havde bopæl hos sin mor, men det var dejligt at være et sted, hvor han og Vidne 4 kunne gøre, hvad de ville. Han var der stort set altid sammen med Vidne 4. De var der mest om aftenen. Han sov ved Vidne 4 3-4 gange om ugen i ugerne op til Forurettedes død. De sad og spillede og så film på Vidne 4's værelse. De var ikke inde hos tiltalte og Forurettede. Det var kun for at sige hej og snakke kort med dem. Han har set Forurettede komme kravlende, når han skulle på toilettet. Han husker, at hun kunne støtte sig til ting i stuen, når hun skulle op og stå, men han husker ikke, at han så dette den sidste uge. Han har ikke set

Forurettede falde. Både Vidne 4 og tiltalte har fortalt ham, at Forurettede faldt. Tiltalte har fortalt ham, at Forurettede var faldet og havde fået et blåt øje. Forurettede var meget dårligt gående, og han vil ikke udelukke, at Forurettede kunne falde. Forurettede kunne godt råbe på Vidne 4, for at han f.eks. skulle hente noget at drikke til hende eller handle for hende. Det ville Vidne 4 helst ikke. Så vidt han forstod, var Vidne 4's forhold til Forurettede rimeligt godt, men det blev dårligere og dårligere, da Forurettede, efter hun havde været på afvænningscenter, begyndte at drikke igen. Dette syntes Vidne 4 ikke om, da der var blevet brugt mange penge på det. Han har ikke set tiltalte slå Forurettede, men han har hørt, at Forurettede råbte, at tiltalte slog.

Skænderierne den 8./9. juni startede måske ved 1-tiden. Både Forurettede og tiltalte råbte. Til politiet sagde han, at det var tumult. Med dunk kunne der sagtens være tale om nogen, der faldt, eller noget der blev slået ind i noget. Det kunne ikke være noget, der blev tabt. Det var ikke slag eller klask. Han kan sagtens huske episoden, hvor han så Forurettede kravle i gangen med blod i hovedet. Han kan godt huske, at han blandede situationen i gangen sammen med den pågældende aften. Han røg hash hver dag. Det gik ikke udover hans opfattelse, men kunne godt gå lidt ud over hukommelsen.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han i mange år har været kammerat med Vidne 4. Han er kommet i hjemmet hos tiltalte og Forurettede. Han har kun sovet der få gange. Han var der en del op til den 9. juni 2021. Han var der lidt den sidste uge. Stemningen gik op og ned. Der var lidt skænderier, og Vidne 4 ringede tit og sagde, at de skændtes, og så kom Vidne 4 op til ham. Han har også hørt tiltalte og Forurettede skændes lidt. Han så sidste gang Forurettede, dagen før det hele skete ved 17-20-tiden. Han var sammen med Vidne 4. Han sagde hej til Forurettede, der lå på sofaen og slappede af. Tiltalte sad i sin stol. Han mener, at Vidne 5 også var der. Han gik altid ud i køkkenet, og han råbte bare hej. Forurettede svarede med ”hej Vidne 6” . Han tog hjem ved 22-tiden. De var på Vidne 4's værelse hele aftenen. Det kan godt være, at de har været i beboerhuset. Han husker det ikke præcist. Han bemærkede ikke lyde fra huset, eller om tiltalte og Forurettede snakkede sammen. Han tænkte ikke på, at der var noget usædvanligt. Han så ikke Forurettedes ansigt den pågældende aften.

Han har nok set Forurettedes ansigt et par dage før. Det kan godt passe, at han så hende den 7. juni. Der var ikke noget der. Vidne 4 har fortalt, at tiltalte og Forurettede skændtes meget, og han har også hørt dem skændes et par gange. Det lød ikke meget slemt. Vidne 4 har tit ringet, fordi han ikke kunne holde det ud, når de skændtes. Der var en episode, hvor Forurettede ringede til Vidne 4 og sagde, at den var helt gal. Han, Vidne 5 og Vidne 4 var hjemme hos ham. Han hørte ikke samtalen, men han fik at vide, at de skulle gå ned og kigge til tiltalte og Forurettede, hvilket de gjorde. Det gik på, at tiltalte skulle have dasket Forurettede. Han husker ikke, om Forurettede sagde noget. Han kunne ikke se noget på hende. Hun sad i sofaen.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at tiltalte og Forurettede bor tæt på

hende, og Vidne 4 er kommet hos hendes søn. Hun er ikke helt sikker på præcis, hvor de boede, men der er vel tre rækker huse mellem dem. Hun er ikke kommet i deres hjem. Forurettede har været hos hende en enkelt gang i forbindelse med, at Vidne 4 fyldte 18 år. Ellers har hun kun hilst på Forurettede på gaden. Hun husker ikke, hvornår hun så Forurettede sidste gang. Hun husker ikke at have overværet en episode, hvor der er blevet ringet til Vidne 4, mens Vidne 4 og Vidne 5 var hos Vidne 6. Hun har hørt om episoden siden. Hun kender ikke forholdene i hjemmet hos tiltalte og Forurettede.

Den 8. juni omkring 2021 kl. 16-17 var hun i haven, og hun hørte noget, der lød som en ung kvinde, der skreg om hjælp. Hun slog det hen, da der tit var nogen, der skreg nede fra legepladsen. Hun havde hørt, at drengene på et tidspunkt var løbet ned til tiltalte og Forurettede, og derfor tænkte hun, om det kunne være Forurettede. Hun kunne ikke høre, hvorfra kvinden skreg.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun har kendt Forurettede i 15 år. De boede tæt på hinanden, og de fik et venskab. De var ikke tætte veninder, men de har delt meget med hinanden. Hun kender også tiltalte i kraft af, at de boede tæt ved hinanden. Hun kendte tiltalte, før hun lærte Forurettede at kende. Hun har ikke et tæt forhold til tiltalte. Hun kom ikke så meget i deres hjem, da hun ikke brød sig om at komme der, da tiltalte altid var fuld. Hun mødtes mest med Forurettede udendørs. Hun var bekendt med, at Forurettede også havde et misbrug af alkohol, og hun var med til at opfordre Forurettede til at gå i afvænning. Forurettede ville gerne selv i afvænning. Tiltalte var modstander af det, da han var bange for, at Forurettede skulle finde en ny dernede, og tiltalte var ikke interesseret i at stoppe med at drikke. Hun hentede Forurettede på afvænningsstedet. Det havde været et hårdt forløb dernede, da tiltalte havde kontaktet Forurettede mange gange. Tiltalte kontaktede også hende mange gange, og han sagde bl.a., at hun havde ødelagt hans liv. Hun måtte blokere ham. Forurettede var glad, da hun kom hjem fra afvænning. Forurettede havde et lille håb om, at hun måske kunne hjælpe tiltalte til at komme i behandling.

Nogle gange har hun talt med Forurettede om, at det var svært i forhold til opdragelsen af Vidne 4, som hun og tiltalte så meget forskelligt på. Tiltalte sad i stolen og drak dagen lang. 1-1½ uge efter afvænningsbehandlingen kunne hun lugte, at Forurettede drak rødvin. Hun kunne også se, at Forurettede var ked af det over, at det var meget turbulent hjemme hos tiltalte. Han havde slettet alle Forurettedes numre på telefonen, så hun ikke kunne kontakte nogen, og taget hendes Dankort, så hun ikke havde nogen penge. Han havde også truet med at tage hendes elscooter og gøre livet hedt for hende, hvis hun flyttede. Forurettede ledte efter en ny bolig, og hun var måske til en fremvisning af en bolig i By 2. Vidnet gav hende også sin søsters oplysninger, da søsteren måske kunne hjælpe Forurettede med en bolig. Forurettede havde ikke kræfterne hertil, da tiltalte satte en masse forhindringer op. Forurettede begyndte at drikke rigtig heftigt. De skændtes meget, og tiltalte var meget voldsom overfor hende. Hun spurgte Forurettede, om tiltalte slog hende, og Forurettede svarede nej hertil. Vidnet så mange mærker på Forurettede. Forurettede kunne næsten ikke gå og havde

brug for elscooteren. Hun har aldrig set Forurettede falde.

Hun så sidst Forurettede en måned inden hendes død. Døren blev ikke åbnet, når hun kom derned. Forurettede var isoleret inde i soveværelset. Hun havde kontakt med Vidne 4, der skulle tage et ansvar, som han slet ikke var klar til. Vidne 4 fortalte, at Forurettede kravlede ud på toilettet.

Forurettede fortalte, at tiltalte skubbede hende og var voldsom overfor hende. Hun spurgte her direkte Forurettede, om tiltalte slog. Det har hun spurgt om flere gange. Hun vidste godt, at Forurettedes svar var løgn. Hun tror, at Forurettede vidste, at hun ville få hende kørt på krisecenter, hvis Forurettede sagde, at tiltalte slog hende, og det var Forurettede nok ikke klar til. Forurettede havde ofte sår i ansigtet, og hun havde også et blåt øje. Det er år tilbage. Det var ikke usædvanligt, at Forurettede havde blå mærker på benene og på armene. Forurettede havde ikke selv børn, men hun betragtede Vidne 4 som sin søn. Vidne 4 var Forurettedes et og alt. Hun elskede ham meget. Hun er ikke i tvivl om, at Forurettede blev ved tiltalte på grund af Vidne 4.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte tog Dankortet mv., fordi han var jaloux, og fordi han ikke ville have, at Forurettede flyttede. Han var tilfreds med det liv, han levede derhjemme. Hun og Forurettede mødtes dagligt udendørs, når de gik med deres hunde. I starten gik Forurettede fint og til sidst brugte hun elscooteren. Forurettede var en stærk person, men når det kom til hendes forhold til tiltalte, var hun ikke stærk. Forurettede var pædagog og hun vidste, hvordan tingene skulle være.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 445, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun husker, at hun ikke vidste, om tiltalte slog Forurettede. Hun havde bare tænkt det. Det rigtige er, at Forurettede altid havde blå mærker på benene og armene, og vidnet kunne lægge to og to sammen, og hun spurgte Forurettede, der sagde nej, og så måtte hun selv konkludere. Hun har ikke forklaret til politiet, at det ikke kunne stamme fra vold. Forurettede kunne godt tumle rundt på grund af beruselse, f.eks. når hun luftede hunden. Vidnets intuition sagde hende, at det ikke var tilfældigt, at der var blå mærker på Forurettedes krop. Hun har aldrig set tiltalte være fysisk overfor Forurettede. Forurettede sagde bare, at han var voldsom. Hun kan ikke huske, om hun har sagt til politiet, at tiltalte skubbede og var voldsom. Forurettede har fortalt, at hun har levet i nogle hårde forhold.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 444, 2. afsnit, vidste hun bare, at Forurettede havde fortalt, at hun havde levet i nogle turbulente forhold. Hun sagde ikke, at der var vold i forholdene. Forurettede svarede også nej, når hun spurgte hende, om tiltalte slog hende.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er mor til Forurettede. Hun kendte også tiltalte, og hun kom i deres hjem. Hun var sidst i hjemmet i februar 2021. Hun så sidst Forurettede den 18. april 2021. De talte herefter sammen i telefon. De talte ikke sammen de sidste uger. Hanne

stoppede med at arbejde i foråret 2019 lige omkring hendes 60-års fødselsdag. Forurettede var ked af, at hun ikke længere havde den daglige omgang med børnene og kolleger. Hun var et meget socialt menneske. Forurettede havde et alkoholproblem. Det blev værre, efter hun stoppede med arbejdet. Hun drak, når hun ikke havde det godt. Det var hende, der alene fik Forurettede på afvænningsophold i foråret 2021. Hun betalte også for det. Hun havde i lang tid talt med Forurettede om, at hun skulle have professionel hjælp. Forurettede gennemførte behandlingen, og hun var så glad og fik det så godt. Tiltalte var desperat over opholdet. Han indså, at han risikerede at miste Forurettede, eller at hun ikke ville bo sammen med ham, hvis hun stoppede med at drikke. Han ringede både tidligt og sent om natten og rasede. Forurettede blev udskrevet den 6. april 2021. Hun var glad og ville hjem og starte en ny tilværelse. Det kunne godt være sammen med tiltalte, hvis han også ville stoppe med at drikke, men det ville han ikke. Forurettede troede, at hun var stærk nok for dem begge. Det gik ikke ret godt, da hun kom hjem. Vidnet var ked af det, og det kunne Forurettede mærke. Forurettede ville ikke gøre hende ked af det. De talte om, at Forurettede skulle have en lejlighed selv. Det havde Forurettede talt om allerede sommeren før. Det blev ikke til noget. Hun tror, at Forurettede var bange for tiltaltes reaktion.

Hun og Vidne 4 gik en lang tur sammen den 10. januar 2021, hvor Vidne 4 fortalte, at det var helt galt derhjemme. Han var nødt til at passe på Forurettede og tiltalte. Den 25. februar ringede Vidne 4 og bad hende komme, da det gik helt grassat. Hun kørte derud. Forurettede ville selv klare det, og vidnet skulle ikke bekymre sig. Forurettede talte om skænderier. Da hun kom ud til dem den 25. februar, lå Forurettede på sofaen, og tiltalte sad i stolen. Hun sagde til Forurettede, at hun skulle følge med, og at hun skulle have hjælp. Nu gik det ikke længere. Mens hun sad i sofaen, så Forurettede på tiltalte og sagde: ”du slog mig, du slog mig i hovedet” . Tiltalte sad bare og brummede lidt. Da vidnet efterfølgende konfronterede tiltalte med det, sagde han, at han bare havde skubbet Forurettede, og at Forurettede sad i sofaen, mens han gjorde det. Forurettede ville ikke med hende den pågældende dag men sagde, at vidnet kunne hente hende dagen efter. Næste dag hentede hun Forurettede, der var hævet på højre side af kæben. Forurettede havde drukket meget, inden hun skulle afsted. Hun spurgte ikke til den hævede kæbe. Forurettede har haft blå mærker her og der. Da Forurettede var kommet afsted til afvænningsstedet uden bagage, skulle hun hente Forurettedes tøj, og da hun skulle aflevere dette til Forurettede den næste dag, var kæben ved at blive blå og gul.

Forurettede besøgte hende sidste gang i oktober 2020, og hun spurgte her Forurettede, om hun nogle gange faldt, ”sådan som hun gik” , men Forurettede sagde, at hun ikke faldt. Forurettede kunne knap nok støtte på benene, da hun kom på afvænning, og hun kunne selv gå, da hun afsluttede opholdet. Det var således afhængigt af hendes alkoholindtag, om hun kunne gå.

Vidne 4 sagde, at tiltalte ruskede Forurettede. Hun husker ikke, om Vidne 4 sagde, at tiltalte slog hende.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 466, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede, at Vidne 4 tidligere havde benægtet, at tiltalte slog Forurettede.

Forurettede talte mest pænt om tiltalte. De kunne ikke tale så meget om det. Tiltalte læste Forurettedes mail og sms’er. De kunne kun tale om ham, når de var alene. Det er rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at Forurettede aldrig talte dårligt om tiltalte. Hun kunne godt småbrokke sig lidt f.eks. om rengøring. Forurettede var ellers utrolig loyal overfor tiltalte.

Forurettede havde en skade i lillehjernen. Det fremgår af en scanning, der blev udført i forbindelse med, at Forurettede gik hos en neurolog, da ingen kunne finde ud af, hvorfor hun gik, som hun gjorde. Forurettede var igennem mange undersøgelser i denne forbindelse. Man fandt ved scanningen, at hun havde en skade på lillehjernen, som man regnede med, var relateret til hendes alkoholmisbrug.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at hun har kørt Forurettede til adskillige lægeundersøgelser, da Forurettede ikke havde kørekort. Det var som regel også hende, der havde presset på for at få Forurettede undersøgt og udredt. Hun og Forurettede havde en fin kontakt, og Forurettede var en fantastisk datter. Forurettede holdt så meget af hende, og det var hun aldrig i tvivl om. De skrev sammen om stort og småt. Forurettede ringede også. Det var næsten altid Forurettede, der ringede, da hun ikke ville forstyrre Forurettede på hendes job. Sådan fortsatte det efter, at Forurettede stoppede med at arbejde. De skulle helst snakke, mens Forurettede gik med hunden. De sås til fødselsdage og højtider, og de tog på ture sammen og oplevede noget kulturelt m.v. De havde det fantastisk, når de var sammen. De kunne tit lide de samme ting, selvom de ikke altid havde samme smag. De gik bl.a. til koncerter sammen. De havde et godt og kærligt forhold. De ting, der var for svære, lod de ligge. Hun betalte for, at Forurettede kunne komme på afvænning, da Forurettede ikke selv havde pengene, og da hun troede på, at det kunne hjælpe. Forurettede ville gerne ud af sit misbrug. Hun ville gerne have et normalt liv. Alkohol stod i vejen for meget af det. Forurettede var rummelig og empatisk, og hun rummede alle mennesker, også dem med fejl. Forurettede sagde, at hun ville besøge hende hver dag, når vidnet blev gammel. Tabet af Forurettede har været utroligt svært. Forurettede var en utrolig støtte, da hun mistede sin yngste søn i 2010. De tog bl.a. på kirkegården sammen. Det knyttede dem tættere sammen. Tiltalte var ikke med i det, de havde sammen. Tiltalte har ingen sociale normer eller relationer.

Speciallæge Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun er speciallæge i retsmedicin, og at hun har været supervisor på sagen, hvor hendes kollega har foretaget obduktion af Forurettede.

Foreholdt at det fremgår af obduktionserklæringen, fil 2, side 272, 3. sidste afsnit, at den påviste blødning under hjernehinderne antages at være opstået efter et stumpt traume, har vidnet forklaret, at et stumpt traume f.eks. kan være slag eller anslag mod eller med en stump genstand. Det kan være

knytnæveslag, eller at man falder og slår sig ned mod gulvet. Det giver som ofte blå mærker og hudafskrabninger. Hvis der er tale om kraftige traumer, kan det give brud på knogler. Hvis man bliver slået med en aflang genstand, f.eks. et kosteskaft, så får man et mærke med ”togskinnemønster” , hvor blodet er presset ud til begge sider. Det vil give et bestemt mønster, og det kalder de et karakteristisk traume, hvor de så kan sige, at der er anvendt et instrument eller en genstand. Her er der ikke noget mønster, der kan genkendes, og der er derfor tale om ukarakteristiske stumpe traumer.

Blodunderløbne mærker kan være røde, brune, violet, blå og gule. De kan også være sorte. De plejer at sige, at friske blodunderløbne mærker er blålige og rødlige. Gule og grønlige mærker er ældre. Friske blodunderløbne mærker er typisk opstået indenfor cirka et døgns tid. Efter en uges tid er mærkerne typisk væk.

Til afsnittet om påviste alkoholpromiller i den supplerende erklæring af 10. august 2021, fil 2, side 358, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at når man indtager alkohol, omsættes alkoholen i leveren og udskilles gennem urinen. Hos Forurettede var alkoholkoncentrationen højest i blodet. Det vil sige, at al alkohol endnu ikke var blevet nedbrudt. Det blod, som render ud i hovedkassen, kommer ikke videre, og derfor bliver alkoholen deri ikke omdannet. I blodet fra hjerneblødningen er promillen 0,61. Da promillen er højere i blodprøven, tyder dette på, at Forurettede har været i live, og at hun har indtaget alkohol, efter hun har fået blødningen i hovedet. En promille på 2,40 kræver en del alkohol.

Til svaret på supplerende spørgsmål 2, fil 2, side 368-369, har vidnet forklaret, at stumpe traumer deles op i lette, moderate og kraftige traumer. Lette traumer kan ikke give sådan en hjerneblødning, som Forurettede havde, men både moderate og kraftige stumpe traumer kan give den pågældende blødning. Ved traumet bliver hjernen rykket frem og tilbage i kraniekassen, hvorved nogle blodårer/vener i hjernen kan blive revet over. Det kan ske selv ved moderate traumer. Hun har svært ved at sige, at blødningen er opstået ved et kraftigt traume, da der så normalt ville være et kraniebrud. Da der ikke er kraniebrud hos Forurettede, har der som minimum været tale om et moderat traume. Et moderat stumpt traume er næppe en lussing, men det kan være et knytnæveslag. Rusk ved voksne giver typisk ikke sådanne skader. Det skal kombineres med et anslag. Rusk skal kombineres med et anslag for at forårsage den pågældende blødning. Det kan f.eks. være et anslag mod en stump genstand. En stump genstand kan godt være armlænet på en sofa.

Til svaret på supplerende spørgsmål 3 har vidnet forklaret, at alle de otte friske skader i hovedet kan have medført blødningen hver for sig. Èt traume er nok. Hun vil ikke forvente, at blødningen bliver større ved, at der kommer efterfølgende traumer.

Forevist skitsen fil 2, side 282, har vidnet forklaret, at læsion 1 og 5 er ældre

skader, og de kan ikke være årsag til blødningen. Resten er friske. Hvis man får et stumpt traume mod munden eller kæben nedefra, kan det give ryk i hovedet, deceleration, hvorved brovenerne i hovedet kan rives over. Det er således slag mod hovedet, der er det farlige. Her er anslaget, hvor man bliver slået.

Til svaret på supplerende spørgsmål 5, fil 2, side 368-369, har vidnet forklaret, hvis man kravler, vil ansigtet typisk være omkring 50 cm fra gulvet, og fald fra denne højde vil næppe være nok til at forårsage blødningen. Ved at kravle har hun forstået, at man kravler som et barn med hænderne forrest nede på jorden.

Hvis man har faldskader, vil man typisk have ukarakteristiske læsioner. Hvis man rammer ind i hjørnet på et bord, kan læsionen få et karakteristisk mærke som f.eks. en vinkel. Hvis man rammer en flade eller gulvet, giver det ikke er karakteristisk mærke. Med fald forstår hun, at man falder uden at støde ind i andet end gulvet.

Til svaret på supplerende spørgsmål 8, fil 2, side 368-369, har vidnet forklaret, at svaret kan sammenlignes med f.eks. observation for commotio, hvor man skal være sammen med nogen det første døgn, bl.a. for at sikre, at man ikke har fået en blødning. ”Nogle timer” kan godt være et halvt døgn. Hun kan ikke komme det nærmere. Blødningen var 200 milliliter. Det er en ret stor blødning. Det var en helt frisk blødning, og det har ikke stået på i uger eller dage.

Til svaret på supplerende spørgsmål 10 har vidnet forklaret, at når man har 200 milliliter frisk blod i hjernen, vil det være meget forskelligt, hvornår man mister bevidstheden. Det kommer an på, hvor meget plads man har i hjernekassen, herunder om der har været hjernesvind. Forurettedes hjerne havde en meget normal størrelse. Hun kan ikke sige, hvornår Forurettede mistede bevidstheden.

Hun har foretaget personundersøgelsen af tiltalte. Foreholdt fil 2, side 651, sidste afsnit, husker hun tiltalte som en lille smule påfaldende. Han var en smule vredladen. Han efterkom alt, hvad hun bad om. Det er en speciel undersøgelse, hvor man kommer i en sporsikringsdragt, og man skal aftørres for dna, havde taget billeder og skiftet tøj. Det var tiltalte lidt uforstående overfor. Han forstod måske ikke helt, hvorfor han var der. Han var en lille smule vred, men hun følte sig ikke truet. Hun kan ikke huske, om han spurgte til Forurettede.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun må henholde sig til, at blødningen i hovedet er opstået ved stumpe traumer.

Til svaret på supplerende spørgsmål 4, fil 2, side 368-369, har vidnet forklaret, at blødningen i hjernen kan være opstået ved, at man er faldet. De øvrige syv friske skader kan også være opstået ved, at man er faldet. Hvis

man står på sine fødder og falder uden at tage fra, vil blødningen i hovedet godt kunne fremkomme. Hvis man ligger på en sofa og falder ned, og sofaen er omkring 50-60 cm. høj, ville hun synes, at det er for lidt til at forårsage blødningen, men hun kan ikke fuldstændigt afvise det. De skader Forurettede havde i ansigtet, kan være kommet ved, at hun er faldet mod et gulv. Hvis der havde været kraniebrud, ville hun turde sige, at det var et kraftigt traume. Der er ingen karakteristiske mærker, der tyder på, at der er anvendt en genstand.

Man har lettere ved at få blå mærker, hvis man er alkoholiseret, og på grund af misbruget har en leverskade. Forurettedes lever var en fedtlever. Der var ikke væske i bugen eller skrumpelever, og ud fra dette er der intet, der tyder på, at Forurettede har haft så nedsat leverfunktion, at der var nedsat blodstørkningsevne.

Det er ikke så tit, at de ser sådanne skader. Det er endvidere ikke så tit, at de har blod fra indlæggelsen. Hun har ikke studset over, at det var mærkeligt, at der er indtaget alkohol, efter at hjerneblødningen er opstået.

Foreholdt personundersøgelsen af Forurettede, fil 2, side 236, har vidnet forklaret, at læsion 1 er frisk, mens de øvrige læsioner er ældre.

Undersøgelsen er foretaget den 9. juni 2021. På dette tidspunkt lå Forurettede med blodtilsmudsning og en tube i munden og tape op ad begge kinder. Derfor var det rigtig svært at konstatere skaderne på dette tidspunkt. Læsion 1 er den samme som læsion 3 i obduktionserklæringen. Forurettede blev først obduceret den 14. juni 2021. De blodunderløbne mærker har haft mulighed for at træde ud og forsvinde igen inden obduktionen.

Hun tror ikke, at det har haft betydning, at Forurettede har haft en skade på lillehjernen.

Hun kan ikke sige, om det er vold, fald eller anslag mod en genstand, der er årsag til blødningen. Hun kan kun sige, at det er stumpe traumer, og at ét knytnæveslag er nok.

Til personundersøgelsen af tiltalte den 10. juni 2021, fil 2, side 651, og foreholdt, at der ikke fandtes karakteristiske slagsmåls- eller afværgelignende læsioner, har vidnet forklaret, at slagsmålslæsioner kan være hævede knoer, og afværgelæsioner er typisk mærker på underarmene. Der var ikke hævelse af knoer eller andet, der tydede på, at tiltalte havde slået nogen. Der var et blodunderløbent mærke på højre pegefinger, som hun undrede sig over, da det ikke er så almindeligt et sted.

Hvis man har siddet op i en sofa og er faldet, kan man næppe få den konstaterede blødning i hjernen. Højden er relevant for hvor kraftigt et traume, der er tale om. Jo højere hovedet kommer op, jo kraftigere bliver traumet. Nogle af læsionerne fra personundersøgelsen den 9. juni er forsvundet frem til obduktionen den 14. juni. De har kigget på, hvad der var

friske skader ved obduktionen. Nogle af de skader, der er betegnet som ikke friske, kan godt have været friske den 9. juni, men der var ikke flere skader i ansigtet.

Det vil ikke altid efterlade mærker, hvis man falder og rammer noget på vej ned. Det afhænger af, hvad man rammer.

Ved fald er hovedets højde afgørende, og der skal konkret have været tale om et moderat traume. Bevægelses- og reaktionsmønstret er nedsat, hvis man har indtaget alkohol. Det kan ikke udelukkes, at de otte friske skader i hovedet kan være kommet samtidigt, men de kan også være kommet indenfor et halvt døgn. Skaderne kan ikke være kommet ved det samme stumpe traume. Nogle af dem kan godt være kommet ved samme traume.

Et gulv er et fast underlag. Hvis man fra stående falder ned mod et fast underlag, vil man få blå mærker, uanset om det er klinkegulv eller et andet fast underlag.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun er tiltaltes søster. De sidste år har hun haft kontakt med tiltalte over telefonen. Hun har sidst set tiltalte for 2 år siden hjemme hos ham. Hun kendte også Forurettede. Tidligere havde de meget fysisk kontakt. Hendes kendskab til tiltalte er derfor godt. Hun kendte ikke Forurettede godt. De kunne snakke i telefon sammen. Det var hyggeligt, når hun besøgte tiltalte og Forurettede. Hun har aldrig tænkt over, at tiltalte og Forurettede havde problemer med alkohol. I de sidste par år talte hun i telefon med tiltalte et par gange om ugen. Hun talte også et par gange med Forurettede. Forurettede fortalte hende, at hun og tiltalte havde det godt. Hun talte sidst med tiltalte og Forurettede i maj 2021. Forurettede var glad og sagde, at de havde det godt. Forurettede har ikke givet udtryk for, at der var vold i forholdet. Hun sagde overhovedet ikke noget om det. Forurettede sagde heller ikke, at tiltalte ikke slog hende.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. februar 2022, fil 2, side 531, 3. og 4. afsnit, har vidnet bekræftet, at hun har forklaret sådan. Hun husker ikke, hvornår Forurettede har sagt sådan. Det kan være en dag, hvor de har gået med deres hunde.

Vidnet kender tiltalte som en stille og rolig person. Hun har aldrig set, at han har ændret personlighed, når han fik noget at drikke.

Det plejede at være hende, der besøgte tiltalte og Forurettede. Da tiltalte havde revet hegnet i sin have ned, ville hun ikke besøge ham, da hendes hund så kunne løbe ud af haven. Hun havde den sidste telefonsamtale med tiltalte i maj 2021. Herefter havde de ikke telefonisk kontakt. Op til maj 2021 havde de ikke ugentlig telefonisk kontakt. Så kunne det være over sms. Hun var klar over, at der blev drukket alkohol dagligt i tiltaltes hjem. Hun var ikke klar over, om det påvirkede hans forhold til Forurettede. Det var før 2021, at hun havde samtalen med Forurettede, hvor Forurettede sagde, at hun var glad for at have

mødt tiltalte. Hun har hverken set Forurettede eller tiltalte de sidste to år. Hun tør ikke sige, om hun har oplevet tiltalte være påvirket af alkohol det sidste år. Tiltalte var, som han altid var, nemlig glad, når han var påvirket af alkohol.

Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun har sendt en mail til tiltaltes tidligere forsvarer, jf. fil 2, side 667. Hun skrev mailen, da hun ikke kunne genkende tiltalte, som han var omtalt i avisen. Hun har levet sammen med ham i 16 år, og han har aldrig slået hende eller deres børn. Tiltalte er ikke den bedste til at tale for sig selv. Det er 28 år siden, de blev skilt. Tiltalte drak men ikke lige så meget, mens de var sammen. Han ændrede ikke karakter, når han drak. Hun havde den regel, at hun ikke ville se øl i huset. Tiltalte drak derfor øl i kælderen. Han havde fast arbejde, mens de boede sammen. Der har aldrig været vold. Tiltalte lukker i, hvis han føler, at folk ikke hører på ham. De har to børn sammen, og derfor har de stadig kontakt. Mens tiltalte var gift med Person, havde de stort set ikke kontakt, men da Person døde, kontaktede tiltalte hende, og de har herefter holdt kontakt. Hun har også haft kontakt med ham, mens han var sammen med Forurettede. Vidnet havde også kontakt med Forurettede, der var fantastisk for tiltalte og navnlig Vidne 4. Hun har talt med Forurettede i telefonen, og hun har besøgt tiltalte og Forurettede flere gange. Tiltalte og Forurettede har ikke besøgt hende. Hun har sidst besøgt dem, da Vidne 4 var 18 år. Efterfølgende har tiltalte og Forurettede været hjemme hos vidnets og tiltaltes ældste søn, Vidne 6, til familiefest. Tiltalte og Forurettede havde det ok på dette tidspunkt. De har smådiskuteret lidt, men slet ikke som noget, der kunne udløse vold. Hun har aldrig set tiltalte være voldelig overfor Forurettede, og hun har aldrig set mærker på Forurettede. Hun har talt med Forurettede om tiltalte. Der har været perioder, hvor Forurettede talte om at flytte. Det var hendes indtryk, at det drejede sig om alkohol. Hun troede, at det kun var tiltalte, der drak. Forurettede sagde, at tiltalte drak vodka og øl. Forurettede fortalte, at hun var glad for at havde fundet sammen med tiltalte, da han ikke slog. Forurettede havde tidligere været i voldeligt forhold. Hun vil tro, at Forurettede sidst sagde det til festen hos Vidne 6 for 2-3 år siden. Forurettede og tiltalte ringede jævnligt til hende. Forurettede var altid med på medhør. Det har været, når de har set hinanden, at Forurettede har talt med hende om tiltalte. Forurettede kunne godt finde på at trække hende lidt til side. Hun mener, hun sidst har talt med Forurettede i telefonen, dagen efter hun kom hjem fra afvænningsstedet. Hun foreslog Forurettede, at hun skulle flytte lidt ud til sin mor for at få det lidt på afstand. Dette ville Forurettede dog ikke, da hun ikke havde set sin mor det sidste år. Hun har sidst haft telefonisk kontakt med tiltalte den 7. eller 8. juni 2021. Her var tiltalte ked af det, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre, da Forurettede tissede og lavede i bukserne og bare lå i sofaen. Hun foreslog ham at kontakte hjemmeplejen i Aarhus. Hun sendte en sms til ham med nummeret til hjemmeplejen og nummeret til alkoholhjælp AA. Den 9. juni har tiltalte haft ringet til hende meget tidligt om morgenen, men hun tog ikke telefonen, da hendes telefon var på lydløs. Tiltalte vidste ikke sine levende råd, da Forurettede bare lå på sofaen, ikke rejste sig og lavede og tissede i bukserne. Han måtte vaske hende.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at hun sidst har set tiltalte været påvirket af alkohol til festen for 2-3 år siden. Tiltalte ændrede sig ikke, når han drak. Hun har ikke kendskab til, om han gjorde det de senere år. Hun stolede på det, når Forurettede til festen sagde, at tiltalte ikke slog hende. Forurettede har heller aldrig siden omtalt vold. Tiltalte var ked af det og fuld og anede ikke sine levende råd om, hvad han skulle gøre, da hun talte med ham sidste gang. Tiltalte sagde ved denne lejlighed, at Forurettede lå i sofaen. Hun rejste sig ikke og gik ikke ud. Hun lå og drak og lavede og tissede i bukserne. Han vaskede hende og gjorde hende ren, så godt han kunne. Hun ved ikke, om hun til politiet kan have forklaret, at tiltalte var frustreret. Det kom til udtryk ved, at tiltalte ikke vidste, hvad han skulle gøre. Tiltalte talte ikke om, at hans og Forurettedes forhold skulle ophøre.

Det var vidnets opfattelse, at Forurettede var for fuld til at rejse sig.

Vidne 12 har som vidne forklaret, at hun kender tiltalte, da han er hendes genbo. Hendes have ligger op mod tiltaltes hoveddør. Hun kan ikke høre, had der sker ovre hos tiltalte. Hun har boet på adressen omkring 3 år. Hun havde kontakt med tiltalte. Hun gik bl.a.  forbi tiltaltes have, når hun gik med sin hund. Tiltalte hilste og snakkede. Hendes indtryk var, at tiltalte var flink og rar. Han var også hjælpsom. Hun så oftere Forurettede, der ofte var ude og køre på sin elscooter. Forurettede snakkede meget og kom f.eks. med blomster, da vidnets hund blev aflivet. Hun har aldrig hørt dem skændes eller råbe ad hinanden. Tiltalte og Forurettede var ofte i haven sammen. Hun er i tvivl om, hvornår hun sidst så dem. Hun så dem jævnligt, og det må have været indenfor de sidste 14 dage.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 489, sidste afsnit, lyder det rigtigt, at hun har forklaret sådan. Nogle gange gik Forurettede, og nogle gange havde hun ondt og kom kørende. Det var forskelligt, hvordan hun kom frem. Forurettede har haft mærker i ansigtet. Forurettede sagde, at hun var faldet. Vidnet tænkte ikke noget om det. Det kan godt passe, at Forurettede var faldet. Hun husker ikke, hvornår hun sidst har set mærker på Forurettede. Forurettede havde ikke mærker hele tiden. Så vidt hun husker, havde Forurettede ikke mærker, da hun sidst så hende.

Foreholdt samme rapport, side 491, 4. sidste afsnit, husker hun ikke, at hun har forklaret sådan. De vendinger har hun i hvert fald ikke brugt. Hun har set Forurettede med blå mærker indimellem.

Nogle gange gik der et par dage imellem, at hun så Forurettede. Andre gange gik der en uge. Det var ikke ofte, hun så mærker på Forurettede. Forurettede fortalte hende ikke om sit forhold til tiltalte herunder om de skændtes eller om tiltalte slog hende. Forurettede talte mest om Vidne 4, og at det var besværligt med en teenager. Forurettede var træt af, at der ikke blev ryddet op og af larmen. Hun tror, at Forurettede og Vidne 4 råbte ad hinanden. Hun har ikke hørt Forurettede og Vidne 4 skændes.

Foreholdt samme rapport, side 491, 3. og 4. afsnit, har vidnet forklaret, at hun aldrig har hverken set eller hørt Forurettede skændes med tiltalte eller Vidne 4.

Foreholdt rapporten, side 492, 2. afsnit, 3.-4. linje, har hun forklaret sådan.

Det er hendes opfattelse, at tiltalte var meget dårligt gående. Hun så ham kun meget sjældent gå udenfor sin have eller hus. Det var hendes opfattelse, at både tiltalte og Forurettede drak. Tiltalte gik meget langsomt. Hun har aldrig tænkt, at tiltalte var typen, der slog, eller at han havde kræfterne til det, da han var så langsom og alkoholiseret.

Foreholdt samme rapport, side 491, sidste afsnit, har vidnet bekræftet, at hun har forklaret sådan.

Den 8. juni om aftenen sad hun i sin have sammen med sin mor. De kunne ikke se, hvad der skete ovre hos tiltalte. Hun hørte ingenting derfra.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at hun husker en gang, hvor Forurettede var blå på kinden. Hun spurgte, hvad der var sket, og Forurettede sagde, at hun var faldet. Det var ikke normalt, at Forurettede havde et sådant mærke. Hun er i tvivl om, hvornår hun så mærket på Forurettede.

Vidne 13 har som vidne forklaret, at hun har været ambulanceredder i 5 år, og at hun den 9. juni 2021 var med i en ambulance til Område 2. Hun kørte sammen med Vidne 2. De kom ud til en kvinde, der var ukontaktbar og havde blødning i mund og svælg. Hun tænkte på, hvor blødningen kom fra, og at de skulle prøve at skabe frie luftveje, hvilket de gjorde. De snakkede med manden på adressen, der kom ud og tog imod dem i døren. Han viste dem vej ind i stuen, hvor kvinden lå. Der var noget påfaldende ved manden, der virkede oprevet men lidt anderledes, end man måske ville forvente. Da de havde undersøgt kvinden, virkede han lidt beruset og lidt ligeglad, og han jokede lidt. Hun ved ikke, om han var beruset, men han virkede sådan, da det var en mærkelig måde at reagere på. Han virkede klar nok på trods af, at han også virkede beruset. Han snakkede ligesom man gør, når man er beruset. Han slyngede nogle kommentarer ud, der ikke var helt passende i situationen.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. juni 2021, fil 2, side 431, 2. sidste afsnit, 3.-4.  linje, har hun forklaret sådan. De spørger ind til helt konkrete ting, f.eks. hvad der er sket og lignende, og det fik de ikke rigtig svar på. Hun husker det sådan, at det var manden, der havde ringet til dem. Hun husker ikke, at hun har forklaret, at han var diffus og forvirret. Hun husker, at manden kunne svare på noget andet, end de spurgte om, og at han var lidt opkørt og ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv.

Hun og hendes makker havde på vej ud til adressen snakket om, at blødningen kunne stamme fra spiserøret. De talte om, at det kunne være fra en varice i spiserøret. Hun lavede en top til tå undersøgelse af kvinden, og

hun bed mærke i, at kvinden havde mærker på hele kroppen. Det var en blanding af friske og ældre mærker. Hun tænkte over, hvor mærkerne kunne komme fra, men det kunne de ikke vide. Foreholdt, at hun har forklaret om trykmærker, kan det godt passe, at hun har forklaret herom. Det kunne det også være. Der var både røde, blå og gule mærker. De kunne være fra forskellige tidspunkter og have forskellig årsag.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at kvinden lå på sofaen. Mandens reaktion var lidt upassende. Hun kendte ikke hans forhold til kvinden, men kvinden lå og var alvorligt syg, og manden gik egentlig lidt i vejen i stedet for at hjælpe. Det endte med, at de fik ham sat over i en sofa. Han begyndte at ryge et eller andet og han sagde noget, der mindede om jokes, hvilket var upassende i situationen. Manden var rystet, men hun husker, at han grinte af nogle ting, han selv sagde. Stemningen var mærkelig.

Foreholdt samme rapport, side 430, sidste afsnit, 1. linje, husker hun ikke, hvilke ord hun brugte dengang. Manden var ikke aggressivt ophidset. Han var bare oppe og køre.

Foreholdt samme rapport side 431, 2. sidste afsnit, 4.-5. linje, har vidnet forklaret, at der var en lidt dårlig stemning. Det kommer an på omstændighederne, om der plejer at være en dårlig stemning, når de kommer ud. Der var dårlig stemning den pågældende dag, da manden reagerede, som han gjorde. Normalt når de kommer ud i et hjem, tager folk imod dem og gør alt for at hjælpe dem med at hjælpe deres pårørende. Tværtimod reagerede manden atypisk ved at grine. Manden snakkede om kvinden, men hun husker ikke ordret, hvad han sagde. Det var noget med, at hun bare lå der og ikke rigtig sagde noget eller ikke ville svare ham. Det virkede som om, han var irriteret over det. Manden sagde noget om, at kvinden havde ligget på sofaen i flere uger, og at han sidst havde været i kontakt med hende aftenen inden.

Foreholdt rapporten, side 431, 2. sidste afsnit, 5.-6. linje, passer det, at hun har forklaret, at kvinden havde ligget på sofaen i en måned.

Kvinden havde en stor mængde blod i munden og svælg. Det var frisk blod og lidt boblende, da hun lå på ryggen med hovedet lidt bagover, hvilket blokerer luftvejene. Hun husker ikke, at der var frisk blødning andre steder i ansigtet. De undersøgte hende for eventuelle brud på kraniet, og hun husker ikke, at de fandt noget.

Foreholdt samme rapport, side 431, 2. afsnit, 1.-2. linje, har hun sandsynligvis forklaret sådan. Hun husker ikke, hvad hun forklarede. Hun har ikke et billede af, at kvinden havde indtørret blod i ansigtet. Hun husker det ikke.

Hun lagde ikke mærke til, om kvinden havde skader i ansigtet. Hun husker ikke, at der var et iøjnefaldende hovedtraume.

Foreholdt samme rapport side 431, 2. afsnit, 4.-5. linje, husker hun ikke, om hun har forklaret sådan.

Kvinden havde nogle større områder med blå mærker på kroppen. Hun husker ikke præcist, hvor det var, men det var i stort omfang på hele kroppen. De vendte hende om, og hun havde også mærker på ryggen. Hun tænkte, hvor mærkerne kom fra. Mærkerne ved lænden kunne være tryksår, hvis hun havde ligget længe.

Foreholdt samme rapport, side 431, 2. afsnit, de sidste 3 linjer, husker hun ikke, om hun har forklaret sådan. Hun tænkte ikke, at der var større sandsynlighed for, at det var trykmærker end alt muligt andet. Det havde også med placeringen at gøre, og der var større sandsynlighed for, at mærker på lænden skyldtes trykmærker. Hun husker et stort blåt mærke på ryggen. Det er ikke et sædvanligt sted at få trykmærker. Hun husker bare, at kvinden havde nogle mærker, men hun kan ikke sige, hvad det var for nogle mærker.

Manden virkede rystet og opkørt. Det kan muligvis skyldes, at han var beruset, at han sagde de upassende ting. Hun fik et indtryk af et alkoholpræget hjem, og det kunne hjemmets beboere også være præget af.

Vidne 14 har som vidne forklaret, at han ikke personligt kendte tiltalte og Forurettede, men han har mødt damen, når hun var ude og køre. Han har aldrig mødt tiltalte. De boede også i området. Damen kørte på en handicapscooter. Han var ikke helt sikker på, hvornår han så damen, men han mente, at det var en dag, hvor han havde været på apoteket og hente piller. Han tror, det var en tirsdag. Der var to politibetjente hos dem, og den ene betjent så kvitteringen fra apoteket. Han mener, at det var samme dag, han så damen sidste gang. Han kan ikke med sikkerhed sige, at han så damen.

Foreholdt rapport "forhøring" af 9. juni 2021, fil 2, side 399, 2. sidste afsnit, kan det ikke være klokken 11, han har set damen. Tidspunktet stod på kvitteringen, og han mener, at han så Forurettede 10 minutter senere.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2021, fil 2, side 513, sidste afsnit, og side 514, 1.-3. afsnit, har han forklaret sådan. De første betjente så kvitteringen, men anden gang politiet kom, havde han smidt den væk. Han tror, han sagde til politiet, at han mente, at det var Forurettede, han så den 7. juni. Forurettede var på vej op ad bakken. Han talte ikke med hende. Han hilste på hende. Hun kom kørende imod ham, og de nikkede til hinanden. De var et par meter fra hinanden. Han kunne ikke se, om hun havde mærker i ansigtet. Som han sagde til politiet, kan han ikke lægge hovedet på blokken for, at han mødte Forurettede den pågældende dato. Det skete jo i løbet af få sekunder. Scooteren var rød, og hun havde hunden med.

Han mødte ikke Forurettede hver dag. Det var måske 1-2 gange om ugen. Han kan ikke svare på, hvor mange gange, han så hende de sidste tre uger. Han har måske mødt hende to gange de sidste tre uger.

Den ene betjent spurgte ham, om Forurettede havde skader i hovedet. Han kunne ikke svare på det, da han ikke så det.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 514, 4. afsnit, kan han godt have forklaret sådan. Han kunne ikke se nogen skader på Forurettede.

Han så Forurettede, når han selv var ude at gå tur. Han bemærkede ingen ændrin-ger. Han kendte hende ikke.

Øvrige oplysninger

Den 9. juni 2021 kl. 05.25 modtog alarmcentralen et opkald fra tiltalte.

Samme dag kl. 07.01 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra Aarhus U-niversitets hospital om, at der var indbragt en kvinde, Forurettede. Af anmeldelsesrapporten fremgår bl.a. følgende om "sagens genstand":

"Forurettede havde skader i hjernen, det var uforenlig med liv. Skaden formentligt opstået ved et slag mod hovedet".

Tiltalte blev anholdt i sit hjem samme dag kl. 07.24.

Af gerningsstedsundersøgelse af 9. juni 2021 fremgår bl.a.:

"Stedet bar præg af kraftigt drikkelag overalt i rækkehuset med undta-gelse af vinkelværelset. Ved siden af sengene i soveværelset stod der på det ene sengebord tre tomme øldåser og der lå 5 tomme vodkaflas-ker nedenfor. På højre side af sengen lå 5 uåbnede vodkaflasker. I for-delingsgangen stod 4 kasser dåseøl. I stuen bag ved lænestolen op ad den østlige væg lå en pose med 7 tomme vodkaflasker. Rækkehuset sås overalt beskidt og uhygiejnisk. Flere stedet stod der mugne madrester, beskidt service samt ophobning af bæreposer med skrald. På det ene badeværelse lå et par boksershorts med indtørret afføring."

Tiltalte blev den 9. juni 2021 kl. 8.00 undersøgt på Institut for Retsmedicin. Af resumé og konklusion i personundersøgelsen af 10. juni 2021 fremgår:

"Ved undersøgelsen af den 61-årige mand, der er sigtet i sag vedrøren-de muligt drabsforsøg på sin hustru, fandtes:

Blodunderløbent mærke på højre 2. finger (1), samt hudafskrabning højre 2. finger (2), venstre 4. finger (3), højre skinneben (4,5), højre fod (6), venstre knæ (7) og venstre fodryg (8). Endvidere skarprandet læsion under venstre fod (9).

Blodlignende tilsmudsning på 2.- 4. negleleje samt blodlignende tilsmudsning under højre fod.

De påviste læsioner (1-8) er friske og følger efter mindre, ukarakteris-ke stumpe traumer.

Den skarprandede læsion under venstre fod (9) er ældre og følge efter et skarpt traume og kan være efter at have trådt på et glasskår.

Der fandtes ingen karakteristiske slagsmåls- eller afværgelignende læsioner.

Undersøgte var ved undersøgelsen let psykisk påfaldende og muligt på-virket af alkohol.

..."

Den 9. juni 2021 kl. 09.40 blev der foretaget en personundersøgelse af Forurettede hos Institut for Retsmedicin. Af personundersøgelsens resumé og konklusion fremgår:

"Ved undersøgelsen af den 62-årige kvinde, som blev indbragt ukon-taktbar til Traumecentret på Aarhus Universitetshospital, Skejby efter et muligt overfald, fandtes:

Blodunderløbne mærker på hovedet (1,2,8), på brystet (3-6,17), bug (7), arme (9-16), ben (18-24) og ryg (26-34) samt skorpedækket sår på venstre ben (25).

Det er efterfølgende oplyst, at undersøgte er afgået ved døden 10.06.2021 kl 14.29 grundet blødning under hjernehinderne. Vedrøren-de yderligere oplysninger fra sygehusjournalmateriale henvises til ob-duktionserklæring (04.01.208.21).

Læsion 1 er frisk, mens de øvrige læsioner (2-34) er ældre, muligt af varierende alder. De er følger efter ukarakteristiske, stumpe traumer. De kan være følger efter slag, anslag mod en fast overflade eller fald".

Den 14. juni 2021 blev der foretaget obduktion af afdøde Forurettede. Af obduktionserklæring af 24. juli 2021 fra Institut for Retsmedicin fremgår følgende:

"...

Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den 62-årige kvinde, der blev indbragt ukontaktbar til Traumecentret den 09.06.2021 og siden afgik ved døden den 10.06.2021 kl 14.29, fandtes:

Blødning under den hårde og bløde hjernehinde på venstre side med sammenpresning af hjernen mod højre.

Herudover stor, lys lever samt følger efter organdonation med fjernelse af begge nyrer og milten.

Af læsioner påvistes blodunderløbent mærke på venstre side af overlæ-ben med kvæstningssår på slimhindesiden (9), hudafskrabninger og blo-dunderløbne mærker i ansigtet (1-8, 10), på bryst (11, 12, 14, 16), bug (17), ryg (35, 37, 38), arme (19-24) og ben (25-27, 29-31, 33) og ved skedeindgangen (39) samt indtørrede sår på bryst (13, 15), bug (18, 18a), samt skorpedækkede sår på ben (28, 32, 34) og ryg (36).

Det er oplyst, at afdøde var blevet indlagt på Aarhus Universitetshospi-tal efter hendes samlever angiveligt havde fundet hende ukontaktbar på sofaen med blod ud af munden. Ved indlæggelsen blev der konstateret en stor blødning under den hårde hjernehinde og behandling blev vur-deret udsigtsløs. Efterfølgende blev afdøde blev erklæret hjernedød, og der blev der foretaget organdonation.

Dødsårsagen antages at være følger efter den påviste blødning under hjernehinderne.

Den påviste blødning under den hårde hjernehinde antages at være opstået efter et stumpt traume. De påviste læsioner er af varierende alder. Læsion 2-4, 6-11, 13, 15, 17,18, 18a, 20-27, 29-31, 38 og 39 er friske mens læsion 1, 5, 12, 14, 16, 19, 28 og 32-37 er ældre. Læsion 13, 15, 18, 18a og 20 antages at være følger efter hospitalsbehandling mens de øvrige læsioner alle er følger efter ukarakteristiske, stumpe traumer.

De kan være følger efter slag, anslag mod en fast overflade eller fald.

Den ved personundersøgelsen påviste blodtilsmudsning antages at stamme fra læsion 9.

...

B. UDVENDIG UNDERSØGELSE

...

Liget er en kvinde med udseende ældre end den angivne alder. Ernæringstilstand middel, legemsbygning almindelig, højde 160 cm og vægt 53 kg.

...

For overblikkets skyld, anføres læsionsnummer fra personundersøgel-sen i parentes ved de læsioner, der er påvist ved både personundersø-gelsen og obduktionen. Det skal bemærkes at det ved obduktionen, ik-ke har været muligt at genfinde alle de ved personundersøgelsen påvi-ste læsioner og der ved obduktionen er påvist yderligere læsioner.

...

Læsion 1 (8): I højre side af panden ses et brunligt, blodunderløbent mærke, målende 4 x 2 cm.

Læsion 2: I fortil i panden og lidt mod højre ses et rødligt, blodunder-løbent mærke, målende 4 x 3 cm.

Læsion 3 (1): I venstre side af panden op mod hårgrænsen ses et læng-degående, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 5 x 1 cm.

Læsion 4: I venstre side af panden fortil ned mod øjenbrynene ses et afrundet, rødligt, blodunderløbent mærke, målende 2,5 cm i diameter. Læsion 5: I venstre side af panden op mod hårgrænsen ses et violet, blodunderløbent mærke, målende 4 x 2 cm.

Læsion 6: Opadtil på højre kind, under øjet ses et tværgående, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 2,5 x 1 cm.

Læsion 7: På højre kind ses to afrundede, blålige, blodunderløbne mærker, målende 1 cm i diameter.

Læsion 8: Fortil på højre kind i randen af næsen ses et afrundet, blå-ligt, blodunderløbent mærke, målende 0,5 cm i diameter.

Læsion 9: På venstre side af overlæben, strækkende sig ind i mundhu-len ses et tværgående, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 4,5 x 3 cm. På bagsiden af overlæben ses et kvæstningssår, målende 1,3 x 1 cm.

Læsion 10: Fortil på hagen ses et spættet, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 2 x 1,5 cm.

...

Bryst og bug

Læsion 11 (3): Fortil på venstre side af brystet opadtil ses et afrundet, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 1,5 cm i diameter.

Læsion 12 (5): På ydersiden af højre bryst ses et blåligt, blodunderløbent mærke, som i randen er gulligt og brunligt. Læsionen måler 10 x op til 6 cm.

Læsion 13: Fortil på højre side af brystet og ud mod siden ses to afrundede, indtørrede hudafskrabninger, målende henholdsvis 0,2 og 0,3 cm i diameter.

Læsion 14 (6): Fortil på brystet ses tre brunlige, blodunderløbne mærker, som måler henholdsvis 2,5 x 2,5, 3,5 x 2 og 3 x 2 cm.

Læsion 15: På venstre side af brystet ud mod siden ses to afrundede, indtørrede hudafskrabninger, målende henholdsvis 0,2 og 0,3 cm i diameter.

Læsion 16 (4): Fortil og opadtil på venstre side af brystet ud mod skulderen ses et tværgående, brunligt, blodunderløbent mærke, målende 5 x 5 cm.

Læsion 17: Fortil på venstre side af bugen ses et uregelmæssigt, rødligt, blodunderløbent mærke, målende 3 x 3 cm. Læsionen sidder i randen af det sammenklipsede operationsar, som ses midt på bugen og strækkende sig ud mod begge sider.

Læsion 18: På venstre side af bugen, ned mod låret, ses to afrundede, indtørrede hudafskrabninger, målende 0,2 og 0,3 cm i diameter

Læsion 18a: På højre side af bugen, ned mod låret, ses to afrundede, indtørrede hudafskrabninger målende 0,2 og 0,3 cm i diameter.

Arme

Læsion 19 (10): På ydersiden af højre overarm, strækkende sig ned på håndrygsiden af underarmen ses et længdegående, blodunderløbent mærke, som er farvevarierende fra blåviolet til brunligt. Læsionen måler 24 cm og med en bredde på op til 10 cm. Fortil ses et stribet element med central opklaring, som måler 7 cm i længden og med en samlet bredde på op til 1 cm. Opklaringen måler 0,2 cm.

Læsion 20: På håndrygsiden og tommelfingersiden af højre håndled ses et afrundet, blåligt blodunderløbent mærke, målende 2 cm i diameter. Heri ses et nålestiksmærke.

Læsion 21 (12): På ydersiden af venstre overarm ses et afrundet, violet, blodunderløbent mærke, målende 4 cm i diameter.

Læsion 22 (13): Fortil på venstre overarm opadtil ses to uregelmæssi-ge, violette blodunderløbne mærker, målende henholdsvis 2 x 1 og 2 x 1,5 cm.

Læsion 23: Fortil på venstre overarm cirka midt på ses et afrundet, blåligt, blodunderløbent mærke, målende cirka 1 cm i diameter.

Læsion 24 (16): På håndrygsiden og tommelfingersiden af venstre underarm ses fire afrundede, blåviolette, blodunderløbne mærker, målende henholdsvis 2 x 1,5, 1 x 11, 3 x 1,5 og 2 x 1 cm.

Fingerneglene er få mm lange og intakte uden tilsmudsning.

...

Ben

Læsion 25 (19): På forsiden og indersiden af højre underben opadtil ses to blåviolette, blodunderløbne mærker, målende 2 x 1 og 3 x 1,5 cm.

Læsion 26: På indersiden af højre underben nedadtil ses to blålige, blodunderløbne mærker, målende henholdsvis 1 x 1 og 3 x 2,5 cm. Læsion 27 (20): På indersiden af højre fodryg ses et længdegående, blåligt, blodunderløbent mærke, målende 5,5 x op til 2 cm. Heri ses en hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter.

Læsion 28: På fodrygsiden af højre 2. tå ses et skorpedækket sår, målende 0,2 cm i diameter.

Læsion 29 (21): På forsiden og indersiden af venstre knæ opadtil ses et afrundet violet, blodunderløbent mærke, målende 1 cm i diameter. Læsion 30 (21): Fortil på venstre knæ opadtil ses et længdegående, spættet, b1åviolet, blodunderløbent mærke, målende 5 x op til 2 cm. Læsion 31 (22): På ydersiden af venstre ben opadtil ses et spættet, blåviolet, blodunderløbent mærke, målende 3 x 2 cm.

Læsion 32 (24): Fortil og opadtil på venstre underben, ses to længdegående, skorpedækkede sår, målende henholdsvis 0,3 cm i diameter og 1,5 x 0,8 cm.

Læsion 33 (24): Fortil på venstre underben opadtil, sammenfaldende med læsion 32, ses et brunviolet, blodunderløbent mærke, målende 8 x 5 cm.

Læsion 34 (25): På fodrygsiden af venstre 2. tå, ses et skorpedækket sår, målende 0,3 cm i diameter.

...

Ryg

Læsion 35 (31): På venstre side af lænderyggen strækkende sig ud mod siden ses et blåviolet, blodunderløbent mærke, målende 17 x op til 7 cm. Læsionen fremstår gullig i randen.

Læsion 36: Nedadtil på lænderyggen ved overgangen til endeballerne ses to skorpedækkede sår, målende 1 x 0,2 og 0,5 x 0,2 cm.

Læsion 37(34): På venstre endeballe ses et gulviolet blodunderløbent mærke, målende 10 x 11 cm. Heri ses et overfladisk kvæstningssår, målende 1,5 x 0,2 cm.

Læsion 38: Nedadtil på venstre endeballe ses en hudafskrabning, målende 3 x 2 cm.

Ydre kønsorganer og endetarmsåbning

Læsion 39: Ved skedeindgangen ses spættet, afrundet, uregelmæssigt, violet, blodunderløbent mærke, målende cirka 4 x 2 cm.

..."

Af afsluttende konklusion i supplerende erklæring af 10. august 2021 fra In-stitut for Retsmedicin fremgår:

"Ved obduktionen af den 62-årige kvinde, der blev indbragt ukontakt-bar til Traumecenteret og siden afgik ved døden, foreligger nu svar på de supplerende undersøgelser

På baggrund af det i sagen oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser aftages dødsårsagen fortsat at være følge efter den påviste blødning under hjernehinderne.

De påviste alkoholpromiller (0,61 i hjerneblødningen, 1,83 i urinen og 2,40 i blodet) tyder på at afdøde har indtaget alkohol efter hjerneblødninger er opstået.

Øvrige resume og konklusion forbliver i øvrigt uændret."

Institut for Retsmedicin har den 28. september 2021 besvaret supplerende spørgsmål fra anklagemyndigheden. Af erklæringen herom fremgår:

"Vedrørende Forurettede, CPR nr. (Født 1959) Institut for Retsmedicin, Aarhus, er den 17.09.2021 af Anklager, Østjyllands Politi, Advokatur for Specielle sager blevet anmodet in besvarelse af følgende supplerende spørgsmål:

1.Hvornår er blødningen under den hårde hjernehinde - som er

dødsårsagen - opstået ? (Altså det tidspunkt eller tidsrum, hvor skaden er opstået ? )

2. Blødningen under den hårde hjernehinde antages at være opstået 

efter et stumpt traume. Hvor kraftig et stump traume skal der til for at påføre den nævnte skade ?

3. Er skaden påstået ved et enkelt traume eller er skaden opstået ved 

flere sumpe traumer?

4. Kan der gives oplysning om, hvorvidt blødningen under den 

hårde hjernehinde er en følge efter slag? Anslag mod en fast overflade? Fald? Andet?

5. Vil blødningen under den hårde hjernehinde kunne opstå efter et 

fald, hvor afdøde er faldet mens hun kravlede på gulvet ?

6. I forbindelsen med, at blødningen under den hårde hjernehinde 

opstod er der da opstået et eller flere synlige sår eller mærker efter traumet ? Hvis ja - hvilken skade er det på afdøde der kan relateres hertil ? Er det foto heraf?

7. Har afdøde blødt efterfølgende ? Hvis ja, hvorfra? 

8. Der er afgivet supplerende erklæring den 10. august 2021, hvoraf 

det fremgår, at afdøde har indtaget alkohol efter at hjerneblødningen er opstået.

Hvor længe efter skadens indtræden kan de antages, at afdøde har været i stand til at bevæge sige, tale og indtage alkohol mv ?

9. Efter spadens indtræden er afdøde så blevet tiltagende dårligere 

eller er afdøde pludselig blevet uden bevidsthed ?

10. Hvor længe vil det være muligt, at leve efter skadens indtræden?

11. Giver sagen eller anførte spørgsmål i øvrigt anledning til

bemærkning?

Til grund for besvarelsen ligger obduktionserklæringen, supplerende erklæring og fotomappe.

Besvarelse

Ad 1. Det er ikke muligt at afgøre, men en blødning under den hårde hjernehinde vil normalt begynde at opstå straks efter et relevant traume mod hovedet.

Ad 2. Blødning under den hårde hjernehinde kan opstå efter både moderate og kraftige traumer.  Det kan ikke med sikkerhed siges, med hvilken kraft, blødningen i denne sag er opstået.

Ad 3. Et enkelt stumpt traume mod hovedet vil være nok. Der er ved obduktionen påvist otte friske læsioner efter stumpe traumer mod hovedet, som alle ville kunne have medført blødningen.

Ad 4. Blødningen under den hårde hjernehinde er opstået som følge af stumpe traumer. Der fandtes ingen karakteristiske læsioner. Det kan således ikke afgøres, om blødningen er opstået som følge af slag, slag mod fast overfalde efter fald.

Ad 5. Det vurderes næppe, at et fald hvor afdøde kravler, vil kunne forårsage den påviste blødning

Ad 6. Se ad 3 og 4. Ja, der foreliggende fotos af læsionerne i den fremsendte fotomappe.

Ad 7. Læsion 9 på bagsiden af overlæben må antages at have blødt.

Ad 8. Det kan ikke afgøres nærmere, heller ikke ud fra de retskemiske undersøgelsesresultater. Det kan være flere minutter til nogle timer.

Ad 9. Det må antages, at afdøde er blevet tiltagende dårligere efter blødningens opståen frem til hun har mistet bevidstheden.

Ad 10. Spørgsmålet er noget uklart. Se ad 8. En blødning under den hårde hjernehinde kan opstå og udvikles med meget forskellige hastighed.

Ad 11. Nej."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 17. februar 2022 har udtalt, at Retslægerådet intet supplerende har at anføre til obdukti-onserklæringen af 24. juni 2021 eller til svarene på de supplerende spørgsmål af 28. september 2021.

Der er foretaget en kriminalteknisk undersøgelse af tiltalte og Forurettedes hjem. Af den kriminaltekniske erklæring vedrørende gerningsstedet fremgår:

"7.2 Vurdering

Der fandtes ingen egentlige tegn på, at der var foregået kamphandlin-ger på gerningsstedet.

Det kan ikke ud fra de blodtilsmudsninger der er fundet i soveværelse, i stuen, på køkkengulvet og på entrégulvet, vurderes om der er sket en kriminel handling.

Den koncentration af blod der sås i og ved sofaen, kan være fremkom-met ved, at forurettede har ligget på sofaen og blødt fra næsen og mund.

Der er ingen andre steder fundet en større koncentration af blod, som kan indikere at forurettede er faldet og har slået sig eller at hun har væ-ret udsat for vold. Der er ikke ud over det foran nævnte fundet blod-tilsmudsede bygningsdele eller møbler, hvorpå afdøde kunne have på-ført sig skaderne.

Med undtagelse af ovennævnte blodtilsmudsede glas fandtes der ingen

blodtilsmudsede genstande, som kunne havde været anvendt som slagvåben."

Personlige forhold

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af konklusionen i den retspsykiatriske erklæringen af 9. juli 2021 fremgår:

"...

Observanden er herefter, pga. alkoholmisbrug og sin personligheds-mæssige egenart, omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på foranstaltninger, der kunne være mere formålstjenli-ge end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminali-tet. ..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"kendelse:

Alle nævninge og dommere udtaler:

Den 9. juni 2021 kl. 05.25 ringede tiltalte til alarmcentralen, hvorefter der blev sendt en ambulance til tiltalte og Forurettedes fælles bo-pæl. De to ambulancereddere, Vidne 2 og Vidne 13, som kom til stedet, har begge som vidner forklaret, at meldingen bl.a. var, at Forurettede blødte fra munden og var ukontaktbar. Da de ankom til stedet, lå Forurettede på sofaen i stuen med blod i mun-den. Vidne 2 har videre forklaret, at redderne vendte Forurettede for at få blodet til at løbe væk fra luftvejene, og at der derved kom blod på gulvet.

Kl. 07.01 modtog politiet en anmeldelse fra Aarhus Universitetshospi-tal om, at Forurettede, der var indbragt til hospitalet, havde skader i hjernen, som var uforenelige med liv, og at skaderne formentligt var opstået ved slag mod hovedet.

Af en personundersøgelse, som blev foretaget af en speciallæge i ret-smedicin samme dag kl. 09.40, fremgår, at Forurettede havde bl.a. i alt 34 blodunderløbne mærker på kroppen og i hovedet. En læsion var frisk, mens de øvrige var ældre, muligt af varierende alder. Skaderne var følger af ukarakteristiske stumpe traumer.

Forurettede døde den 10. juni 2021 kl. 14.59, og den 14. juni 2021 blev der foretaget obduktion. Af obduktionsrapporten fremgår bl.a., at Forurettede havde blødning under den hårde og bløde hjernehinde på venstre side med sammenpresning af hjernen mod højre. Der fandtes i alt 40 læsioner i ansigtet og på kroppen, hvoraf de 5 var følger af hospitalsbehandling, mens de øvrige 35 læsioner i form af blo-dunderløbne mærker og hudafskrabninger var følger efter ukarakteri-stiske stumpe traumer. Af disse læsioner var 22, herunder 8 i ansigtet, friske. Af rapporten fremgår, at læsionerne kunne være følger efter slag, anslag mod en fast overflade eller fald. Det fremgår endvidere, at den blodtilsmudsning, som var påvist ved personundersøgelsen, stam-mede fra læsion 9, som var et blodunderløbent mærke på venstre side af overlæben med kvæstningssår på slimhinden.

Af besvarelsen af supplerende spørgsmål fra Institut for Retsmedicin fremgår bl.a., at blødningen under den hårde hjernehinde kan opstå ef-ter moderate eller kraftige traumer, at et enkelt stumpt traume mod ho-vedet ”vil være nok” , og at hver af de 8 friske læsioner mod hovedet kunne have medført blødningen. Endeligt fremgår det, at det må anta-ges, at Forurettede er blevet tiltagende dårligere efter blødningens opståen, frem til hun har mistet bevidstheden, og at der kan være gået fra flere minutter til nogle timer efter blødningens indtræden, hvor hun har været i stand til at bevæge sig, tale og indtage alkohol.

Af gerningsstedsundersøgelse af 9. juni 2021 fremgår, at stedet bar præg af kraftigt drikkelag, og der blev fundet bl.a. adskillige tomme vodkaflasker i soveværelset og i stuen.

Af kriminalteknisk erklæring af 25. august 2021 fremgår, at der ikke fandtes tegn på kamphandlinger på gerningsstedet, og at koncentratio-nen af blod, som blev fundet i og ved sofaen kan være fremkommet ved, at Forurettede har ligget på sofaen og blødt fra næse og mund. Der er ingen andre steder fundet en større koncentration af blod, som kan indikere, at Forurettede er faldet og har slået sig, eller at hun har været udsat for vold.

Tiltalte blev anholdt den 9. juni 2021 kl. 07.24, og kl. 08.00 blev han undersøgt af en speciallæge i retsmedicin. Der blev på tiltaltes hænder, skinneben, fodryg, knæ og ankel fundet i alt 8 friske skader, som alle var følger efter mindre, ukarakteristiske traumer. Tiltalte havde ingen karakteristiske slagsmåls- eller afværgelignende læsioner.

Tiltalte og tiltaltes hjemmeboende søn, Vidne 4, der har afgivet en meget troværdig vidneforklaring, har begge forklaret, at Forurettede, som drak alkohol dagligt, i hvert fald den sidste uge inden sin død, ikke kunne gå, og at hun sov og besørgede i sofaen i

stuen, hvor hun lå. Af tiltalte og Vidne 4's forklaringer følger også, at de i denne uge ikke så Forurettede rejse sig fra so-faen.

Vidne 4 har videre forklaret, at tiltalte og Forurettede havde et ”meget slemt alkoholforbrug” de sidste to måneder, in-den Forurettede døde. Forurettede ”havde givet op og drak bare” . Han har forklaret, at Forurettede og tiltalte skændtes om aftenen, når tiltalte havde fået mere at drikke. Vidne 4 har ved én episode set sin far ruske Forurettede, han har set sin far give Forurettede ”dask” i panden, og han har forklaret, at det var normalt, at Forurettede fik dask, hvilket han ugentligt måtte afbry-de. Vidnets forklaring støttes af vidnet Vidne 5's for-klaring, som også har været meget troværdig.

Tiltalte har forklaret, at han kun har haft verbale skænderier med Forurettede, men han har dasket hende på fingrene og hånden, hvis hun viftede med hånden, når han røg ”el-cigaret” , eller hvis hun rystede på grund af abstinenser.

Vidne 11 har forklaret, at tiltalte den 7. eller 8. juni 2021 ringede og ikke ”vidste sine levende råd” , fordi Forurettede ”bare lå på sofaen, ikke rejste og lavede og tissede i bukserne.”

Tiltalte har afvist, at han og Forurettede skændtes den 8. juni 2021 om aftenen, han har afgivet skiftende forklaring om, hvornår han så til Forurettede i løbet af natten, og han har ikke kunnet forkla-re, hvorfra de friske skader på hans hænder og ben kom.

Vidne 4 og Vidne 5 har begge om den 8. juni 2021 forklaret, at de kom hjem til tiltalte og Forurettede omkring kl. 23, og at de senere fra Vidne 4's væ-relse kunne høre, at tiltalte og Forurettede skændtes. Vidne 4 har forklaret, at han hørte Forurettede sige ”forsvarsord” , som han også havde hørt i forbindelse med tidligere skænderier, og Vidne 5 har forklaret, at han tænkte, at det var værre end et skænderi, og at han hørte råben, skrigen og høje dunk fra stuen, hvorfor han foreslog Vidne 4, at de skulle gå ind og se, hvad der skete. De gjorde dog ingenting, da Vidne 4 sagde, at det var så-dan, det plejede at være.

Forhold 1

På denne baggrund og efter Vidne 4 og Vidne 5's forklaringer om mærker i Forurettedes ansigt, om hendes råb efter Vidne 4 under skænderier med tiltalte og efter det for-klarede om Forurettedes ”forsvarsord” , er det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forhold 1, dog således at gerningsperioden er fra me-

dio april 2021, hvor Forurettede var kommet retur fra sit afvæn-ningsophold og begyndt at drikke på ny.

Forhold 2

Efter forklaringerne fra tiltalte, Vidne 4 og Vidne 5 om Forurettedes tilstand den sidste tid, herunder om at hun ikke rejste sig, og at hun besørgede i sofaen, sammenholdt med de kriminaltekniske undersøgelser er det bevist, at Forurettede fik de 22 friske læsioner, mens hun lå værgeløs i sofaen. Det for-hold, at Forurettede – mens hun blev tiltagende dårligere - har kunnet indtage yderligere alkohol, efter blødningen i hjernen var påbe-gyndt, kan ikke føre til en anden vurdering.

På baggrund af de lægelige oplysninger, forklaringerne fra Vidne 4 og Vidne 5, herunder om hvad de hørte fra stuen om aftenen/natten den 8.-9. juni 2021, og henset til Vidne 11's forklaring om tiltaltes telefonopkald den 7. eller 8. juni 2021, er det bevist, at det var tiltalte, som udøvede stump vold mod Forurettede om aftenen/natten den 8.-9. juni 2021.

Efter antallet af skader, som tiltalte tildelte den værgeløse Forurettede, og under hensyn til, at hvert af de traumer, som Forurettede var udsat for i ansigtet, kan have medført den blødning, som hun døde af, har volden haft en sådan karakter, at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 2.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, dog i perioden fra medio april 2021 og til den 7. juni 2021, og i forhold 2."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1, og  § 246, jf. § 245, stk. 1.

Samtlige voterende har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.

Ved fastsættelsen af straffen er der lagt vægt på karakteren af volden mod Forurettede, omfanget af læsioner, at volden blev udøvet over for en værgeløs person, og at volden medførte Forurettedes død.

Erstatning

Dommerne tager påstandene om godtgørelse og erstatning til følge som ne-

denfor bestemt.

Vidne 1 har efter ændringslov nr. 290 af 27. februar 2021 og det øvrigt fremkomne "en særlig nær tilknytning til den afdøde", jf. erstat-ningsansvarslovens § 26 a. Ved fastsættelsen af godtgørelsen har dommerne lagt vægt på voldens grovhed, den lidelse og krænkelse, som må antages at være påført Vidne 1, og omstændighederne i øvrigt.

Det erstatningskrav, som boet efter Forurettede har fremsat, tager dom-merne til følge så vidt angår 25.234,50 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 12. Den øvrige del af kravet henskydes til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 år.

Tiltalte fortaber retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydels-er, der var afhængige af Forurettedes død, ligesom tiltaltes arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 75.000 kr. til Vidne 1, c/o advokat Vibeke Sestrup, Vejlegade 35, 4900 Nakskov, j.nr. 21705. Beløbet forrentes med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 25.232,50 kr. til boet efter Forurettede, c/o advokat Vibeke Sestrup, Vejlegade 35, 4900 Nakskov, j.nr. 21756. Beløbet forrentes med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3