Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 3. december 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-18973/2021-VLR
(9. afdeling)
Mor og Mulig medmor
(advokat Anne Vilslev Petersen, beskikket)
Yderligere part:
Barn (barnet)
(advokat Britt Reinwald, beskikket)
Familieretten i Kolding har den 2. marts 2021 afsagt kendelse i 1. instans (sag BS-46115/2020-KOL).
Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Helle Krogager Rasmussen og Marie Kathrine Nielsen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande m.v.
Mor og Mulig medmor har gentaget deres påstand for familieretten om, at Mulig medmor skal registreres som medmoder til Barn.
Advokat Britt Reinwald har på vegne af Barn tilsluttet sig påstanden.
Procesbevillingsnævnet har den 4. maj 2021 meddelt Mor og Mulig medmor tilladelse til kære af byrettens kendelse.
2
Landsretten bemærker, at byrettens afgørelse skulle have været truffet ved dom.
Supplerende sagsfremstilling
I Familieretshusets afgørelse af 27. oktober 2020 hedder det under begrundelse og sagens oplysninger bl.a.:
”Begrundelse
Familieretshuset finder ikke, at betingelserne for, at Mulig medmor kan registreres som medmor efter børneloven er opfyldt.
Af børnelovens § 27 fremgår det, at en kvinde kan registreres som medmor til et barn, der bliver født af en kvinde, der er behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.
Forud for behandlingen skal der gives samtykke til behandlingen. Den sund-hedsperson, der forestår behandlingen eller under vis ansvar behandlingen udfø-res, skal også underskrive samtykket.
Efter bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab § 12, skal samtykke gives på en blanket godkendt af Familierets-huset.
Under behandlingen af sagen er det oplyst, at der er tale om hjemmeinsemina-tion, hvor der ikke har medvirket en sundhedsperson.
Familieretshuset har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke har medvirket en sundhedsperson, og at man ikke kan se bort fra det samtykkekrav, der er i loven.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagens oplysninger, at Mor har termin i marts måned 2021.
Mulig medmor ønsker at blive registreret som medmor til barnet.
Det er oplyst, at graviditeten er opnået ved hjemmeinsemination hvor der ikke har medvirket en sundhedsperson. Læge Vidne oplyser i skrivelse af 19-10-2020, at I selv har gennemført behandlingen.
I har indsendt samtykke og erklæring om medmoderskab, men denne kan ikke godkendes, da den er underskrevet af en praktiserende læge, der ikke har med-virket ved behandlingen.
…”
3
Familieretshuset har indbragt sagen for familieretten den 24. november 2020 efter § 39 i lov om Familieretshuset.
Forklaringer
Mor og Mulig medmor har afgivet supplerende forkla-ring.
Mor har forklaret, at hun og Mulig medmor søgte efter
information om kunstig befrugtning på nettet. I den forbindelse fandt de bl.a. samtykkeerklæringen. Da de efterfølgende talte med deres egen læge om mu-lighederne for kunstig befrugtning, fortalte de lægen, at de gerne ville benytte en kendt donor. Lægen syntes, at det lød fint. De talte også med lægen om, at det kunne være lettere at blive gravid, hvis inseminationen foregik i hjemmet. Lægen sagde, at det var en god idé at gentage behandlingen med et par dages mellemrum, for så var succesraten højere. De aftalte med lægen, at hun skulle have taget en blodprøve. Lægen vejledte ikke om, at sædprøven skulle opbeva-res i en speciel beholder.
Den 7. juni 2020 underskrev hun, Mulig medmor og Donor ”Samtykke og er-klæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion” , og den 9. juni 2020 underskrev lægen den. Det var Mulig medmor, der var hos lægen med erklæringen, da lægen underskrev. Donor er godkendt som donor. Han var derfor testet. Hun og Mulig medmor så dokumentation for, at alle test var i or-den. De talte med lægen om, at den donor, de havde fundet, var testet. Lægen så ikke testresultaterne. Efter at lægen havde underskrevet erklæringen, ind-sendte de den til Familieretshuset og troede derefter, at alt var i orden.
Den første insemination fandt sted omkring den 11. juni 2020 i Donors hjem. Donor lavede en sædprøve på toilettet og afleverede den i en sprøjte. Derefter gik hun og Mulig medmor ind i soveværelset, hvor Mulig medmor inseminere-de hende. Den 13. juni 2020 foretog de på tilsvarende måde en ny insemination i deres hjem. Det lykkedes at blive gravid ved behandlingen.
Da de indsendte ”Omsorgs- og ansvarserklæring ved medmorderskab” til Fa-milieretshuset den 22. juli 2020, var hun gravid.
De indsendte ”Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion” den 9. juni 2020. Fremsendelsen blev foretaget elektro-nisk, og ved en fejl kom kun side 1 med. Den 31. august 2020 fremsendte de side 1-3.
I september 2020 fik hun og Mulig medmor et brev fra Familieretshuset. Efter modtagel-sen af brevet ringede hun og talte med en sagsbehandler ved Familieretshuset, som oplyste, at de blot skulle ændre datoen, så det fremgik, at de alle havde
4
underskrevet den 9. juni 2020. Hun, Mulig medmor og Donor underskrev derefter erklæringen igen og daterede underskriften til den 9. juni 2020. Hun kan ikke huske, om det var hende eller Mulig medmor, der var hos lægen for at få lægen til at underskrive igen.
De blev overrasket, da de modtog Familieretshusets afgørelse, for Familierets-huset havde ikke nævnt over for dem, at der kunne være problemer i forhold til den måde, som inseminationen var foregået på, og at det derfor ikke ville være muligt at registrere medmoderskabet. Under forløbet talte de mange gange i telefon med forskellige sagsbehandlere i Familieretshuset.
Da de modtog brevet af 7. oktober 2020 fra Familieretshuset med anmodning om journaloplysninger, kontaktede hun Familieretshuset, fordi lægen ikke hav-de journaloplysninger. Familieretshuset sagde, at der skulle fremsendes en er-klæring om, at behandlingen var sket under lægens ansvar.
Barn blev født Dato 1 2021. Efterfølgende har det været en hård tid, fordi Mulig medmor er nervøs for, om hun kan risikere at miste Barn. Det er kun hende og ikke Mulig medmor, der er registreret som forælder. I dagligdagen er både hun og Mulig medmor forældre for Barn. De bruger betegnelserne ”mor Mor” og ”mor Mulig medmor” . Mulig medmor har ikke kunnet få barselsorlov eller andre rettigheder i forhold til Barn.
Mulig medmor har forklaret, at hun kan bekræfte Mors forklaring om
forløbet. Da hun og Mulig medmor talte med lægen, spurgte lægen ind til, hvordan de havde tænkt, at det skulle foregå. De fortalte, at Donor skulle afle-vere en prøve i en sprøjte. Lægen syntes, at det var en god idé, og at der ikke var nogen grund til, at inseminationen skulle foregå hos lægen. De havde der-for ingen betænkeligheder. Hun var hos lægen med samtykkeerklæringen den 9. juni og fik lægen til at underskrive.
Efter Barns fødsel har det været hårdt for hende, at hun ikke kan få accept fra samfundet på, at Barn er hendes datter. Hun har ikke kunnet få barselsorlov og har heller ikke fået lov til at stå på dåbsattesten. Det har også økonomiske konsekvenser, at hun ikke kan blive registreret som medmor, bl.a. i forhold til hendes datters SU og den støtte, hun kan få til sin søns efterskoleophold. Hun er rædselsslagen for, at der sker Mor noget, og at hun mister Mor og Barn. Hendes andre børn betragter Barn som deres lillesøster. Hvis hun havde vidst, hvordan det ville ende, så var de gået på en klinik, men de valgte ikke at gøre det, fordi hun ville bruge en kendt donor, så Barn kan få at vide, hvor hun kommer fra. I dagligdagen er hun mor for Barn. Hun ved ikke, om hun kan få adgang til skolens intranet Aula, når Barn kommer i skole, hvis hun ikke er registreret som medmor.
Anbringender
5
Mor og Mulig medmor har i det væsentligste gentaget deres anbringender for byretten.
Advokat Britt Reinwald har på vegne af Barn tilsluttet sig det, der er gjort gældende af Mor og Mulig medmor, og har herudover anført, at Mulig medmor ikke opnår de rettighe-der, som en forælder med forældremyndighed ellers har, hvis hun ikke regi-streres som medmor, og tilsvarende bliver barnets retsstilling forringet.
Retsgrundlag
Af forarbejderne til børneloven (forslag nr. 207 af 10. april 2013 til lov om æn-dring af børneloven m.fl. (medmoderskab m.v.) fremgår følgende blandt andet:
”…
3.2.3.1. Medmoderskab ved kunstig befrugtning
Det foreslås, at børnelovens § 27 om faderskab til børn, der er blevet til ved kun-stig befrugtning, udvides til også at omfatte medmoderskab.
…
6
Bestemmelsens anvendelsesområde vil fortsat være afgrænset til tilfælde, hvor behandlingen er foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig be-frugtning. Bestemmelsen omfatter således ikke situationer, hvor et par bestående af to kvinder aftaler med en mand, at han skal have samleje med den ene kvinde alene med henblik på at gøre hende gravid, hvorefter den anden kvinde skal væ-re medmor til barnet. Bestemmelsen omfatter heller ikke situationer, hvor et par bestående af to kvinder aftaler med en mand, at han skal donere sin sæd, som de selv - uden deltagelse af en sundhedsperson - anvender til insemination af den ene kvinde alene med henblik på at gøre hende gravid, hvorefter den anden kvinde skal være medmor til barnet. Formålet med denne afgrænsning af be-stemmelsens anvendelsesområde er at sikre, at parterne på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling og kan indrette sig i tillid hertil.
…
7
I kapitel 1 om anvendelsesområde m.v. i lov om assisteret reproduktion i for-bindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. hedder det i § 1, stk. 1, bl.a. følgende:
”Loven gælder for assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagno-stik, forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sund-hedspersons ansvar, jf. dog § 18, og hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand…”
Af forarbejderne til bestemmelsen (forslag nr. 138 af 29. marts 2012) fremgår bl.a.:
”…
2.1.2. Overvejelser og forslag
…
Således vil ikke-sundhedspersoner, som foretager en simpel insemination, fortsat ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette kan være hensigtsmæs-sigt, idet insemination i sin simpleste form, hvor sæd uden nogen forudgående behandling alene deponeres i kvindens vagina, er så ukompliceret og let, at den kan udføres uden nogen form for lægelig eller sundhedsfaglig ekspertise. Der vil desuden ikke være nogen reel mulighed for at finde og eventuelt føre kontrol med sådanne tilfælde.
…
Til nr. 2
Bestemmelsen udvider lovens anvendelsesområde til at omfatte sundhedsperso-ner og vævscentre.
Begrebet sundhedsperson afgrænses som i sundhedslovens § 6, jf. bekendtgørel-se nr. 913 af 13. juli 2010 af sundhedsloven…
Ikke-sundhedspersoner, der ikke fungerer som medhjælp for en sundhedsper-son, og som foretager en simpel insemination, er dermed ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.
…
Med forslaget vil ikke-sundhedspersoner, der foretager en simpel insemination, som nævnt ovenfor fortsat ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde. Det bemærkes, at simpel insemination, hvor donorsæd uden nogen forudgående op-bevaring eller forarbejdning deponeres i kvindens vagina af ikke-sundhedspersoner, heller ikke er omfattet af vævslovens krav til tilladelse som vævscentervirksomhed. Dette medfører, at vævslovens krav om, at donor er te-stet for smittemarkører og at oplysninger, der skal opbevares til sikring af spor-barhed mellem donor og recipient ikke opfyldes, ligesom indberetning af alvorli-ge bivirkninger og alvorlige uønskede hændelser ikke indberettes til Lægemid-delstyrelsen, med mindre donorsæd købes fra godkendt sædbank.
8
…”
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter forklaringerne lægges det til grund, at Mor og Mulig medmor inden inseminationen havde en samtale med deres læge Vidne, hvor de bl.a. drøftede Mor og Mulig medmors overvejelser omkring at bruge en kendt donor og selv foretage inseminationen, og hvorunder de tillige drøftede den praktiske fremgangsmåde, hvornår der var størst chance for undfangelse, og at sandsynligheden for undfangelse var større, hvis der blev foretaget insemination to gange med to dages mellemrum. Det er endvidere forklaret, at Mor inden inseminationen var hos lægen for at få taget en blodprøve, og at lægen senere underskrev samtyk-keerklæringen.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at læge Vidne, der ikke var i kontakt med Donor, ikke i øvrigt var involveret under forløbet i forbindelse med foretagelsen af selve inseminationen.
Det lægges til grund, at Mor blev insemineret den 11. juni 2020 i Donors hjem og den 13. juni 2020 i hendes og Mulig medmors hjem, og at inseminationen blev foretaget af Mor og Mulig medmor, uden at der var en læge eller en anden sundhedsperson til stede.
På denne baggrund - og uanset erklæringen af 19. oktober 2020 fra læge Vidne om, at inseminationen blev foretaget under hendes ansvar - finder landsretten herefter, at inseminationen ikke kan anses for foretaget af en sund-hedsperson eller under en sundhedspersons ansvar i overensstemmelse med betingelserne i børnelovens § 27 a, jf. lov om assisteret reproduktion i forbindel-se med behandling, diagnostik og forskning m.v. Betingelserne i børnelovens § 27 a for, at Mulig medmor kan blive registreret som medmor, er herefter ikke opfyldt.
Landsretten stadfæster herefter familierettens afgørelse.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens afgørelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til nogen anden part eller til statskassen.