Dom
RETTEN I ROSKILDE
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. marts 2022
Rettens nr. 9-4976/2021
Politiets nr. 1200-73112-00003-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 2003)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift af 30. juli 2021 er modtaget den 3. august 2021.
Tiltalte, Adresse, By 1, er tiltalt for
forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21,
ved den 10. maj 2021, ca. kl. 01.00 på Adresse i By 1, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet tiltalte stak Forurettede i overkroppen med en kniv med en bladlængde på ca. 15 cm, hvilket medførte skader i lever og i mellemgulvet, alt hvorved Forurettede var i livsfare.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifin-delse som følge af lovligt nødværge.
Forurettede har fremsat foreløbig påstand om, at tiltalte skal betale i alt 461.855,50 kr. i erstatning og godtgørelse.
Kravet er sammensat således:
Svie og smerte:70.090,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste:352.275,00 kr.
Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3:20.000,00 kr.
Tøj:1.000,00 kr.
Medicinudgifter:16.146,50 kr.
Std 75274
side 2
Transportudgifter:1.869,00 kr.
Lægeerklæring:475,00 kr.
Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse og har herunder bestridt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og vicestatsobducent Vidne 3.
Tiltalte har ifølge retsbogen forklaret:
”Tiltalte forklarede, at på gerningstidspunkt boede han, Forurettede, Vidne 2 og deres mor i lejligheden på Adresse, By 1.
Forevist ekstrakten side 304, skitse over lejlighedenAdresse, By 1, forklarede tiltalte, at de boede så mange i lejligheden, fordi hans brødre var flyttet hjem, og tiltalte aldrig var flyttet hjemmefra. Tiltalte gik i gymnasi-et. Vidne 2 arbejdede som kok. Forurettede var blevet smidt ud af sin kæreste og var derfor flyttet hjem til deres mor. Tiltalte og Forurettede har ikke samme far. Forurettede og Vidne 2 har samme far. Han tror, at de alle fire havde boet i lejlighe-den i ca. 4-6 måneder. Tiltalte har boet i lejligheden, siden han var omkring 10 år. De sidste 5-6 år, måske 7-8 år, har Vidne 2 også boet i lejligheden.
Tiltalte har hele tiden boet hjemme – på nær et år, hvor han gik på efterskole og kun var hjemme i weekenderne. Forurettede boede på det tidspunkt med sin kæreste i By 2.
Tiltaltes forhold til Forurettede var lidt op og ned. På det sidste havde de det ikke så godt sammen. Forurettede drak meget. Han sad tit derhjemme og drak øl og spiritus. Hans humør afhang af, hvor meget han havde drukket. Tiltalte vidste aldrig, hvad han kom hjem til og var derfor utryg. Han tror, at Forurettede har drukket i ca. 10 år. Han har indimellem også været på antabus. Forurettede har drukket, så længe han kan huske, men det blev værre, efter at han blev smidt ud af sin kæreste. De var gået fra hinanden, da de tit var uvenner og skændtes. Tiltalte hjalp Forurettede med at flytte hjem igen. I begyndelsen var deres forhold fint nok, men de boede mange mennesker i lejligheden, og Forurettede fyldte meget. Vidne 2 sov i stuen, mens tiltalte havde sit eget værelse. Deres mor sov også i stuen. Til sidst sov Forurettede og tiltalte i samme værelse.
Tiltalte elsker sin mor og har en god relation til hende. Det var ikke svært for ham at bo hjemme sammen med hende.
Hans forhold til Vidne 2 er okay, men Vidne 2 er ikke så snakkesalig. Han passer sit arbejde og slapper af og spiller computer, når han kommer hjem. De snak-
side 3
ker derfor ikke så meget sammen, men deres forhold er fint. Både Vidne 2 og deres mor har et hashmisbrug. I hvert fald Vidne 2 havde på tidspunktet for hændelsen et hashmisbrug. Det var ikke noget, der påvirkede tiltalte. Forurettede begyndte at drikke mere i perioden op til gerningstidspunktet.
Foreholdt ekstrakten side 158-165, rapport om sms-korrespondance mellem tiltalte og Vidne 2, forklarede tiltalte ad side 159-160, at Vidne 2 var blevet på-virket af tiltaltes og Forurettedes dårlige forhold og derfor var taget væk fra hjemmet et par dage. De havde snakket om, at tiltalte skulle søge ind på nog-le uddannelser, hvilket sms’erne også handler om.
Til sidst i forløbet var hans og Forurettedes forhold ikke godt. Det påvirkede bå-de Vidne 2 og deres mor. Vidne 2 boede derfor en gang imellem hos en ven, når det blev for meget. Det kunne godt blive voldsomt, når tiltalte og Forurettede skændtes. Nogle gange gik Vidne 2 og deres mor ud af lejligheden under skæn-derierne.
Han mener, at der tidligere har været en episode, hvor Forurettede og han brugte knive. Det kan godt passe, at tiltalte stak en kniv i døren. Forurettede havde også taget en kniv. Forurettede var blevet fuld, og de begyndte at diskutere. Da Forurettede tog en kniv, tog tiltalte også en kniv, og de stak begge to deres knive ind i en dør. Han tror ikke, at Vidne 2 var til stede ved den episode. Forurettede havde også tidligere trampet tiltalte i hovedet. Han mener, at Vidne 2 forsøgte at be-skytte tiltalte og dække ham, mens Forurettede gik til angreb på tiltalte og slog ham i hovedet.
Foreholdt ekstrakten side 115, 2. afsnit, afhøringsrapport af 30. juni 2021, hvoraf fremgår:
” Adspurgt forklarede, afhørte at der havde været en episode, hvor Forurettede havde trampet ham i baghovedet og hvor en kniv var faldet ned på hans højre underarm. Adspurgt hvordan kniven var faldet ned på armen, forklarede afhørte at Vidne 2 havde trukket ham tilbage, hvorved kniven var faldet ned på hans arm. Afhørte mente at Forurettede måske havde stået med kniven. Forholdt at afhørte skulle havde haft et skænderi med Forurettede, hvor han havde stukket en kniv i døren forklarede, afhørte at det var korrekt. Vidne 2 havde trukket afhørte tilbage, hvorefter kniven var faldet ned på afhørte. Forurettede var kommet efterfølgende og havde trampet afhørte i baghovedet og tildelt ham to knytnæveslag”
bekræftede tiltalte at have forklaret som anført. Det er præcis den episode, han lige har forklaret om. Det skete ca. 2 uger før hans anholdelse.
Anklageren afspillede videooptagelser optaget af tiltalte på hans mobiltelefon den 20. marts 2021.
Tiltalte forklarede, at optagelserne er filmet på badeværelset i lejligheden.
side 4
Han var faldet på vej hjem fra byen og havde slået sig. Da han kom hjem, filmede han det og sendte videoerne til en ven. Det vedrører ikke den tidligere episode med Forurettede. Han er 100 % sikker på, at det ikke skete i lejligheden.
Han tror, at han den 10. maj 2021, inden han kom hjem, havde været til fitness og havde spillet fodbold med nogle venner. Senere på aftenen sad de og så en film. Da klokken var ca. 23.30 gik han hjem. Han var hjemme omkring kl. 23.30-24.00. Han gik ind på sit værelse, hvor Vidne 2 sov. Hans mor var i køkkenet, og Forurettede sad ved bordet og var ved at drikke sig fuld. Han kunne se, at han var fuld, fordi han bliver mere rød i hovedet, når han bliver fuld, ligesom han hans øjne bliver mere ”smilende” . Det er hans måde at opføre sig på, der viser, at han er fuld. Tiltalte hilste på Forurettede og deres mor.
Han gik ud i køkkenet for at lave noget kartoffelsalat og skære nogle pølser. Det er normalt for ham at spise så sent. Han havde ikke spist aftensmad sam-men med de andre, og han havde trænet, så han var rigtig sulten. Tiltalte og Forurettede kom op at skændes. Han kan ikke huske årsagen, men det var en lille ting. Forurettede blev ved med at snerre ad tiltalte og genere ham. Han spurgte, hvor tiltalte havde været henne og kaldte ham blandt andet for ”dumme per-ker” . Det gjorde han ofte. Tiltalte ved ikke hvorfor. Det kan muligvis skyl-des, at tiltalte ikke har en dansk far. Tiltalte forsøgte at være den voksne. Til sidst begyndte han at sige noget tilbage til Forurettede, men han husker ikke hvad. De råbte begge to. Deres mor var i køkkenet, da skænderiet startede. Det blev for meget for hende, og hun bad dem om at stoppe med at skændes. Deres mor trak sig, og han og Forurettede gik ud i gangen, hvor de fortsatte med at skændes. På et tidspunkt kom Vidne 2 og bad dem stoppe. Vidne 2 forsøgte at nedtrappe episoden, men det virkede ikke. Forurettede var fuld, og tiltalte var sulten. Vidne 2 forlod lejligheden. Tiltalte gik ud for at snakke med Vidne 2. De bare gik ud ad opgangen og lidt rundt på en sti, der ligger lige ved bebyggel-sen. De talte om, hvordan de skulle håndtere situationen. Han spurgte Vidne 2, om det var en mulighed at ringe efter politiet, men Vidne 2 mente ikke, at det ville virke, da han havde prøvet det før. Vidne 2 sagde, at politiet ikke ville gø-re andet end at fjerne Forurettede, og så ville han bare komme tilbage igen, fordi han havde adresse hos deres mor.
Tiltalte var sulten og gik derfor op i lejligheden igen. Da han kom op i lejlig-heden, sad hans mor i stuen. Han fortsatte med at skændes med Forurettede. Forurettede stod op inde i stuen. Han tror ikke, at hans mor gjorde noget andet end at sige, at de skulle lade være. Hun syntes vist, at det blev for meget og for-lod lejligheden kort tid efter, at tiltalte var kommet tilbage. Han gik efter sin mor ud af lejligheden, da han følte, at det var blevet for meget. Han sagde til sin mor, at Forurettede fyldte rigtig meget og spurgte, hvorfor Forurettede skulle bo der. Hun svarede, at hun ikke ville smide ham ud og ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Tiltalte blev sur på sin mor og følte sig svigtet. Han kunne ikke længere tackle Forurettede. Han sagde til sin mor, at hun skulle gå ud og hænge
side 5
sig selv, men det mente han selvfølgelig ikke. Han sagde det kun, fordi han var meget sur og følte sig svigtet. Han havde ikke nogen opfattelse af, at tin-gene ville gå så galt. Det havde han aldrig forestillet sig. Han har tidligere få-et mange tæsk af Forurettede. Det var nok det, han troede ville ske.
Foreholdt ekstrakten side 35, 4. og 3. sidste linje, retsbog fra grundlovsfor-høret den 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Vidne 2 vågnede af larmen og kom ind i stuen. Sigtede kunne mærke, at det ville ende galt ”
bekræftede tiltalte at have forklaret som anført. Han regnede med at han ville få nogle tæsk. Det handler ikke om, hvad tiltalte kunne finde på at gøre mod Forurettede.
Samtalen med hans mor endte med, at han sagde, at han ville gå tilbage til lejligheden, da han var sulten. Han var på det tidspunkt meget ked af det og bange for, hvad der ville ske. Han vidste ikke, hvad Forurettede kunne finde på at gøre og følte sig utryg. Han gik tilbage til lejligheden, da han ikke havde fået noget at spise hele dagen og derfor var rigtig sulten. Han havde ikke spist i 8-9 timer og følte, at det ikke kunne være rigtigt, at han ikke kunne spise i sit eget hjem.
Han tror, at Vidne 2 stadig var ude at gå på det tidspunkt. Han tror, at han kort mødte Vidne 2 på vej tilbage til lejligheden. Han tror, at Vidne 2 sagde til ham, at han skulle lade være med at gå tilbage til lejligheden. Vidne 2 spurgte tiltalte, om han ville med ud at gå en tur, men det ville han ikke. Han sagde ikke no-get til Vidne 2. Han kan ikke huske, at han sagde til Vidne 2, at han elskede ham.
Da han kom op i lejligheden, gik han straks ud i køkkenet for at lave mad. Han havde taget noget kartoffelsalat over på en tallerken og skulle til at tilbe-rede nogle pølser. Han havde måske hakket 1-2 pølser, da Forurettede kom ud i køkkenet. Han mener, at han tidligere har forklaret, at han var ved at lave mad.
Foreholdt ekstrakten side 36, 7.-9. og 12.-13 linje, retsbog fra grundlovsforhøret den 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Der var kun ham og Forurettede. Han tog sin telefon og ville herefter skære pølser ud til maden, der bestod af kartoffelsalat. ”
og
” Sigtede holdt kniven nede foran sig, idet han var ved at skære sine pølser i mindre stykker”
bekræftede tiltalte at have forklaret som anført. Han holdt kniven i hånden,
side 6
fordi han var ved at skære pølser ud i mindre stykker.
Foreholdt ekstrakten, side 117, 4. afsnit, afhøringsrapport den 30. juni 2021, hvoraf fremgår:
” Da afhørte kom tilbage til lejligheden spiste han lidt. Han nåede ikke at blive helt færdig med kartoffelsalaten og manglede stadig at skære pølserne ud ”
forklarede tiltalte, at han kan have forklaret som anført, men han mente, at han havde taget en bid af maden, og så stod han og skar pølser ud. Det var nogle pølser på 5-6 cm. Han skar dem ud i mindre stykker og kom dem oven på kartoffelsalaten, fordi det smager bedre på den måde. Han tog tilfældigvis den store køkkenkniv i skuffen med rene køkkenknive. Det var ikke noget, han tænkte nærmere over. Han havde kniven i højre hånd.
Da han stod i køkkenet, kom Forurettede ud fra stuen. De begyndte at skændes, og Forurettede sagde nogle grimme ord til tiltalte, der sagde nogle grimme ord tilbage.
Forevist ekstrakten side 304, skitse over lejligheden, forklarede tiltalte, at Forurettede stod i indgangen fra stuen ind til entreen, da han begyndte at råbte ad tiltalte, mens tiltalte stod til højre i køkkenet. De stod og skændtes i entreen. Han tror ikke, at Forurettede kom ud i køkkenet. Tiltalte stod i entreen ved hjørnet mellem døren til køkkenet og soveværelset, mens Forurettede stod i indgangen til stuen. På et tidspunkt kom Forurettede løbende hurtigt mod tiltalte og skulle til at slå ham. Det gik hurtigt. Da Forurettede kom helt tæt på med løftet arm, prøvede tiltalte at forsvare sig. Han fik et chok og forventede at få nogle tæsk. Da Forurettede skulle til at slå tiltalte, løftede han sine arme i chok, hvorved han fik stukket Forurettede. Det var et uheld. Han har aldrig haft nogen intention om at skade Forurettede. Han blev bange og ked af det. Han gik i panik og løb sin vej. Han havde kniven med ude i entreen, fordi han var i gang med at lave mad. Det var en instinktiv bevægelse. Han havde aldrig troet, at det kunne ske.
Foreholdt ekstrakten side 36, 9. linje og frem, retsbog fra grundlovsforhøret den 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Forurettede var gået ind i stuen. Forurettede åbnede stuedøren, så han kunne se ud i køkkenet. Sigtede stod med en almindelig køkkenkniv, som han brugte til at skære pølserne ud med. Forurettede begyndte at råbe af sigtede. Sigtede holdt kniven nede foran sig, idet han var ved at skære sine pølser i mindre stykker. Forurettede råbte ukvemsord efter sigtede og kom gående i fart hen mod sigtede. Det så ud som om, at han truede sigtede med en knyttet næve foran ansigtet. Sigtede reagerede instinktivt, idet han blev forskrækket, og han ramte i den forbindelse Forurettede med kniven ”
side 7
bekræftede tiltalte at have forklaret som anført. Hele episoden skete ude i entreen. Da Forurettede lænede sig frem mod tiltalte, skete uheldet med, at han fik stukket Forurettede. Han forklarede ikke om den del omkring, hvor episoden skete, da han var i chok, da han blev fremstillet i grundlovsforhør. Han havde ikke sovet i 2 døgn og havde ikke fået noget at spise.
Efter at han havde stukket Forurettede, panikkede han, åbnede døren og løb ud. Han græd. Han ringede både til sin mor og Person 1, men ingen af dem tog telefonen. Han ringede til Vidne 2 og fortalte, at der var sket et uheld, og at Forurettede var kommet til skade. Hans telefon løb tør for strøm. Han løb op på boldbanen og gemte sig. Han nåede ikke at se, hvor alvorligt Forurettede var kommet til skade, inden han forlod lejligheden. Han løb fra stedet, da han var bange for Forurettedes reaktion. Han opfattede hurtigt, at Forurettede var blevet ramt af kniven, men han troede ikke, at han var kommet så meget til skade. Det var en ubehagelig situation for tiltalte at være i. Hans krop troede, at den var i fare, og han ville væk fra situationen.
Foreholdt ekstrakten side 143, opkaldsliste, facetime-opkald på 57 sekunder til Vidne 2 den 10. maj 2021 kl. 01.09, forklarede tiltalte, at han sagde til Vidne 2, at der var sket et uheld, at Forurettede var kommet til skade i lejligheden, og at han muligvis havde en kniv siddende i sig. Han tror, at han fortalte Vidne 2, at han havde stukket Forurettede. Det var et uheld. Han var kommet til at ramme Forurettede, mens han løb hen mod tiltalte.
Foreholdt ekstrakten side 142, opkaldsforsøg den 10. maj 2021 kl. 01.10 og 01.11 til ”Person 1” , forklarede tiltalte, at han prøvede at ringe, men den blev ikke taget.
Foreholdt ekstrakten side 141, opkaldsforsøg den 10. maj 2021 kl. 01.12 til ”Mor” , forklarede tiltalte, at hun ikke svarede.
Foreholdt ekstrakten side 140, opkaldsforsøg den 10. maj 2021 kl. 01.12 til ”Person 2” , forklarede tiltalte, at Person 2 er en veninde. Han ringede til hende, da han var meget bange i situationen og havde brug for en at tale med. Hun tog heller ikke telefonen.
Han løb op til boldbanerne. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han sad bare og græd. Han kom tilbage efter nogle timer, da han regnede med, at Forurettede var faldet ned, så han kunne komme hjem og sove. Det var normalt for tiltalte efter store diskussioner at gå hjem til sine venner eller sætte sig på en bænk i nogle timer og afvente situationen.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har boet andre steder, da han var mindre. Han kom i plejefamilie, fordi hans mor havde mange problemer og ikke kunne tage vare på ham. Hun boede også på herberg i en periode, mens han var i plejefamilie. Han var vist 8 år, da han kom i familiepleje, og 10 år, da hans mor tog ham hjem. Hans mor har et
side 8
hashmisbrug og lider af KOL og slidgigt. Muligvis havde hun også psykiske problemer. Han har også boet i et familiehus med sin mor, da han var lille.
Når Forurettede ikke drikker eller tager stoffer, er han okay at være sammen med. Han kan blive rigtig ubehagelig, når han drikker. Han råber meget højt og kommer meget tæt på en. Han kan også godt nedgøre en.
Den pågældende aften var tiltalte bange for at få tæsk af Forurettede. Han er tidli-gere ved flere lejligheder blevet udsat for vold af Forurettede. Det har været me-get ubehageligt. Han tror, at hans mor har været til stede ved enkelte episo-der. Forurettede har også haft konflikter med Vidne 2. Det var kendt i familien, at Forurettede kunne være voldelig. Vidne 2 havde ved en episode fået klemt sin arm i en dør af Forurettede. Han har tidligere haft en lærer, der fortalte ham, hvad han kunne prøve at gøre ved problemerne. Han har også set hans mor diskutere med Forurettede. Han tror, at Forurettede ved to episoder har været voldelig over for deres mor. Den ene gang skubbede Forurettede hende. Vidne 2 trækker sig, da han kan ikke lide konfrontationer. Tiltalte tror, at Vidne 2 ved en lejlighed har rin-get til politiet, fordi der var problemer med Forurettede. De har været tilbagehol-dende med at kontakte andre for at få hjælp, men han ved ikke hvorfor. Det kan muligvis skyldes, at det er hans bror. Hans mor har svært ved at sige fra, da hun føler, at hun står mellem dem og ikke kan vælge side.
Foreholdt ekstrakten side 103, 2. afsnit, afhøringsrapport den 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Således begyndte sigtede at lave kartoffelmos og pølser ude i køkkenet. Han havde på fornemmelsen, at Forurettede bare ville op at skændes og denne var meget konfrontatorisk. På et tidspunkt befandt Forurettede sig inde i stuen. Sigtede stod med den senere gerningskniv og skar pølser til sin mad ”
forklarede tiltalte, at han nok har forklaret som anført. Det var også sådan, det skete.
Vidne 2 og Forurettedes far er fra Danmark, mens tiltaltes far er fra Jordan. Tiltaltes far lever stadig. Det gør Forurettede og Vidne 2's far ikke.
Tiltalte havde aldrig forestillet sig, at han skulle blive varetægtsfængslet i sagen. Han flygtede ikke fra noget. Han ville bare væk fra situation.”
Forurettede har ifølge retsbogen forklaret:
”Vidnet forklarede, at på gerningstidspunktet boede Tiltalte, Vidne 2, vidnet og deres mor i lejligheden. Han mener, at han havde boet i lejligheden i ca. et halvt år op til gerningstidspunktet. Før det boede han sammen med sin kæreste, indtil de gik fra hinanden.
side 9
Hans forhold til Tiltalte var godt. De lavede flere ting sammen. De spillede bold, trænede og cyklede som andre brødre. De sidste tre måneder blev der flere skænderier imellem dem alle sammen. Han kan ikke forklare hvorfor.
Han har periodevis haft et stort forbrug af alkohol. Han drak, når han havde det skidt. Han vil ikke mene, at han har et misbrug, da han godt kan styre det. Han var på gerningstidspunktet meget ked af det, da han var gået fra sin kæreste, og de havde et lille barn, som han ikke så. Han kunne drikke alt fra 3-10 genstande om dagen. Der kunne være perioder på flere uger, hvor han ikke drak. Han talte også med sin læge om dosering af sovemedicin, og det tog han også i den periode. Han tog også medicin mod ”tankemylder” . Det var hårdt for ham at få revet et barn på 3-4 måneder fra sig. Hans ekskæreste ringede en dag til ham og sagde, at han kunne komme og hente sine ting, der lå udenfor i snevejret. Tiltalte hjalp ham med at hente tingene.
Han har altid haft et fint forhold til sin mor. De skændtes dog alle sammen på kryds og tværs. Han skændtes mest voldsomt med Vidne 2 og Tiltalte. Den ene dag, kunne han og Tiltalte have det godt, og den næste dag kunne de være uvenner.
Det er korrekt, at der var en tidligere episode, hvor der blev brugt kniv. Tiltalte var blevet sur og gik med en kniv i hånden ind i stuen, hvor vidnets datter var. Hun begyndte at græde, og Tiltalte og vidnet begyndte at råbe ad hinan-den. Tiltalte stak derefter kniven ind i døren flere gange. Han mener, at Vidne 2 også var der. Han vil tro, at det var ca. 1-1 ½ måned før gerningstidspunkt. Han havde ikke selv nogen kniv ved den episode.
Han havde den 9. maj 2021 drukket alkohol. Han tror, at han havde drukket 6-8 almindelige Tuborg dåseøl. Han kan ikke huske, om han også havde åb-net en flaske ”Jack D” whisky. Han mener, at han hældte et glas op, som han ikke nåede at drikke.
Foreholdt ekstrakten, side 202, politiattest af 10. maj 2021, hvoraf fremgår, at han ved undersøgelsen havde en promille på 2,8, kan han ikke kan svare på, hvordan han havde fået så høj en promille.
Han kan ikke huske, hvad han lavede den 9. maj 2021. Han var nok hjemme hele dagen, men på et tidspunkt var han i Netto. Han lavede ikke andet. De var sammen alle sammen, fordi lejligheden var så lille, så når man var hjem-me, var man sammen. Han mener, at Vidne 2, Tiltalte, og deres mor var hjem-me. På et tidspunkt forlod Vidne 2 og deres mor lejligheden, hvorefter Tiltalte og vidnet var alene hjemme. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 og deres mor for-lod lejligheden. Han blev uvenner med tiltalte, men husker ikke nærmere år-sagen. De kunne blive uvenner over alt muligt.
Da han blev stukket med kniven, stod han op inde i stuen. Han stod og skrev sms´er med en kammerat. Han havde forinden skændtes med tiltalte flere ste-
side 10
der i lejligheden. Det er en lille 2-værelses lejlighed. Døren til stuen står stort set altid åben. Man kan høre og i vidt omfang også se hinanden, selvom den ene er i stuen og den anden i køkkenet. Problemerne med deres konflikter har nok været, at de har været fire personer samlet i en lille lejlighed, og det har presset dem. Hans storebror, Vidne 2, har problemer med et hashmisbrug, og Tiltalte har også røget hash. Han har ikke selv haft et hashmisbrug, da han kun indtog lovlige ting. Familiens økonomi har også været dårlig. De havde alle fire hver især deres problemer. Tiltalte var blevet smidt ud af sin uddan-nelse, og han selv var blevet smidt ud af sin kæreste. Han synes ikke, at det er ikke normalt, at hverken han eller Vidne 2 skulle bo hjemme i deres alder.
Foreholdt ekstrakten side 319, foto af stuen, forklarede vidnet, at når man stod ved lænestolen til venstre på billedet, kunne man kigge direkte ud i køk-kenet. Vidnet stod ved kommoden der, hvor iPad’en ligger. Hans cola og whisky står stadig på kommoden. Han kan ikke huske, om han nåede at drik-ke et halvt glas whisky. Han stod med front ind mod væggen og skrev sms´er, da Tiltalte kom og stak ham. Det tog ca. 11 minutter og nogle sekun-der, inden politiet kom til stede. Tiltalte var ude i køkkenet og kom løbende ind mod vidnet fra siden og stak ham med kniven. Han går ud fra, at Tiltalte havde taget kniven ude i køkkenet. Han kan ikke huske, hvilken hånd Tiltalte holdt kniven i. Han er højrehåndet, så han har formentlig holdt den i højre hånd. Han kan ikke udtale sig om, om det var et uheld, at Tiltalte stak ham. Han holdt kniven lige frem mod vidnet. Efter at Tiltalte havde stukket ham, løb Tiltalte fra stedet. Han ved ikke, om Tiltalte ville spille smart ved at vise ham kniven, som han før har gjort, eller om han ville stikke ham for at slå ham ihjel – det tror han aldrig, at Tiltalte har tænkt.
Han ringede til 112 og prøvede at tage sko på for at gå ud. Han tænkte på at tage kniven ud, men han fik at vide, at det måtte han ikke, da det ville forårsage, at det ville bløde endnu mere. Han tog i stedet et håndklæde rundt om knivsåret. Han kom ud af lejligheden og lidt ned ad trappen, hvor han blev mødt af redningspersonalet og derefter sank sammen. Han vågnede op i glimt og først rigtigt efter et par dage på Rigshospitalet. Han havde fået flere indre blødninger og en punkteret lunge, og han var blevet genoplivet fem gange. De måtte operere kniven ud.
Forevist ekstrakten side 183, foto af vidnet, forklarede vidnet, at arret er fra knivstikket og fra operationen. De to nederste prikker og det i siden er fra dræn. Han fik i alt 13 dræn, da de måtte lave nye dræn, fordi de andre stoppede til.
Foreholdt ekstrakten side 226ff, rapport om sms og snapchat-korrespondance mellem vidnet og hans mor, forklarede vidnet, at han sendte billederne som en story på snapchat til flere personer og ikke kun til sin mor. Han sendte dem for at vise, at han var i live.
Foreholdt ekstrakten side 264, sms-korrespondance mellem vidnet og hans
side 11
mor, bekræftede vidnet at have sendt beskeden til sin mor kl. 18.01.
Foreholdt side 265-266, 1. besked, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad hans mor mener med den besked. Det kan aldrig være ens egen skyld at blive stukket ned.
Foreholdt side 267, 2. besked fra moren, forklarede vidnet, at han har talt med sin mor, der kun skrev sådan, fordi Tiltalte i starten benægtede knivoverfaldet.
Foreholdt side 278, 2. besked, forklarede vidnet, at han har fået at vide af sin mor, at han bare skulle holde sig væk, fordi Tiltalte nemt kunne blev aggressiv og svinede moren til. Han ville dog ikke bare holde sin kæft, og på den måde har han nok været med til at optrappe situationen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er blevet afhørt af politiet to gange. Han kan ikke huske, hvad han tidligere har sagt til politiet.
Foreholdt ekstrakten side 170, nederste afsnit, afhøringsrapport af 11. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Adspurgt kunne afhørte ikke huske, hvordan Tiltalte stak ham. Adspurgt om afhørte kunne huske, hvilken hånd Tiltalte havde kniven i da han stak ham, kunne afhørte ikke huske det, men regnede med at det var højre hånd, idet Tiltalte var højrehåndet”
forklarede vidnet, at han blev afhørt på Rigshospitalet. Han kunne ved den første afhøring ikke huske noget som helst, hvilket han sagde til politiet.
Foreholdt ekstrakten side 176, 3. nederste afsnit, afhøringsrapport af 18. juni 2021:
” Adspurgt om afhørte så kniven, vidste afhørte det ikke rigtigt, han var kun sikker på at han så Tiltalte og at de skændes og Tiltalte stak ham, hvorpå Tiltalte løb sin vej”
bekræftede vidnet at have forklaret som anført. Han kunne på daværende tidspunkt ikke huske, hvad der var sket. Han mener, at episoden skete i stuen.
Foreholdt ekstrakten side 176, 2. afsnit:
” Afhørte havde troet, at han havde været i køkkenet, men havde talt med sin mor, der havde fortalt ham, at det havde han ikke, da der ingen blod-spor var i køkkenet. Adspurgt forklarede afhørte, at han huskede, at han kiggede ned på blodet på stue gulvet som dryppede fra ham ”
side 12
forklarede vidnet, at det er muligt, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker det ikke. Han kan ikke huske, at han havde en samtale med sin mor.
Han har også selv temperament. Han ønsker ikke at svare på, hvorvidt han kan være udadreagerende og voldelig.
Supplerende adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han hele tiden har forklaret, at episoden skete i stuen.
Foreholdt ekstrakten side 170, 4. sidste afsnit, afhøringsrapport af 11. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Adspurgt forklarede afhørte, at episoden fandt sted i deres mors lejlighed i stuen. Afhørte forklarede, at han stod over for Tiltalte ved kommoden i stuen”
bekræftede vidnet at have forklaret som anført.
Foreholdt ekstrakten side 175, de to sidste afsnit, afhøringsrapport af 18. juni 2021:
”Afhørte stod ved skænken i stuen, da Tiltalte kom tilbage, afhørte stod og skrev med nogen på sin telefon, ligesom han drak af en øl. Afhørte oplyste, at han ikke var ”helt appelsin fri” han havde nok drukket 5-10 øl.
Da afhørte stod og skrev på sin telefon ved skænken, kom Tiltalte plud-selig ud af det blå og stod foran afhørte i stuen og stak ham med en kniv "
bekræftede vidnet at have forklaret som anført. Med ordet ”appelsinfri” me-ner han, at han ikke var helt ædru.
Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han fortsat ikke er rask. Han er ikke færdigopereret. Han skal have fjernet en stent og skal til forun-dersøgelse i april for at se, om det er helet. Han har mange daglige smerter ved såret på maven og tager meget medicin. Han tager både almindelig pano-dil og oxycontin, benzodiazepiner og flere andre præparater. Han får fem re-ceptpligtige præparater hver dag. Han har endvidere fået konstateret PTSD og social angst. Der kan gå 2-3 år, før han kommer i behandling, men det har hans læge klaget over. Der er fundet et sted i Ringsted, hvor han kan starte i behandling, men det afventer stillingtagen til, om det er lægen eller psykiatri-en, der skal henvise ham. Han har mareridt om at blive stukket ned og har angst for knive og for folk, der kommer løbende. Han har svært ved at køre med bus og tog, da han bliver nervøs, hvis der er en, der kommer løbende for at nå bussen eller toget. Det er kommet efter episoden. Han er fortsat syge-meldt. Han vil gerne på arbejde så hurtigt som muligt, men forventer, at det først vil ske om et års tid eller to. Han er uddannet blikkenslager og har ud-
side 13
dannet sig som rørlægger ved siden af. Man kan ikke sige noget om, hvornår han forventes at kunne raskmeldes.
Han begyndte at arbejde for Arbejdsplads i slutningen af efteråret 2020. Han havde arbejdet for denne virksomhed 2 år forinden. Han var med til at opføre kontorbygninger ved siden af Fisketorvet. Det var fast arbejde, og der var meget at lave, så det var ikke forventningen, at han skulle fyres i løbet af kort tid. Hans tidligere chef, Person 3, ringede til ham for en måneds tid siden og spurgte, om han ikke snart kunne komme tilbage på arbejde. Han blev fy-ret på grund af corona-situationen, da han var den, der var blevet ansat sidst, og da hjælpepakkerne på det tidspunkt ikke var kommet i gang.
Han modtager i øjeblikket ressourceforløbsydelse. Det er en fast ydelse. Han fik tidligere sygedagpenge. Hans indkomst faldt, efter at han kom over på ressourceforløbsydelse.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hos Arbejdsplads udførte han VVS-arbejde i forbindelse med opførelse af kontorbygninger. Han kan ikke huske, hvor længe han var der i anden omgang. Han blev fyret på grund af corona. Det var hensigten, at de skulle ansættes bagefter, når der var arbejde igen. I den periode drak han ikke hver dag.”
Vidne 1 har ifølge retsbogen forklaret:
”Vidnet forklarede, at Tiltalte som den yngste søn boede hjemme hos hende, men at Tiltaltes storebror Vidne 2 også havde boet hjemme gennem længere tid. Vidne 2 havde tidligere boet sammen med en kammerat i Roskilde, men boligen var blevet opsagt, og Vidne 2 var derfor flyttet hjem. Tiltaltes storebror Forurettede var også flyttet hjem i december, fordi han var blevet smidt ud af sin ekskæreste Person 4. Forurettede blev sat på gaden fra den ene dag til den anden. Det gav hver gang problemer, når Forurettede boede hjemme. Der havde været episoder, hvor de måtte tilkalde politiet, fordi Forurettede havde været voldelig og optrådt aggressivt.
Hun har et godt forhold til Tiltalte og Vidne 2. Hun elsker også Forurettede og kunne ikke sige nej til, at han kunne flytte hjem til hende. Hun forsøgte at gøre sit bedste. Hun vidste, at det ikke var godt for dem, at Forurettede kom hjem, men han truede blandt andet med at begå selvmord. Forurettede drak meget, og han blev en anden person, når han drak. Han blev ondskabsfuld og var ikke rar at være sammen med. Forurettede har haft et alkoholmisbrug, siden han var 14 år. Forurettedes misbrug var taget til, og han var også begyndt at drikke whisky for at komme igennem dagen. Forurettedes forbrug blev større, jo ældre han blev. Forurettede gemte sprutflasker rundt om i lejligheden. Hun havde flere gange sagt til ham, at han ikke måtte drikke i lejligheden. Forurettede overholdt dette i et par dage, hvorefter han begyndte at drikke igen. Forurettede kunne være sød og rar, men det skiftede, når han fik noget at drikke. Forurettede blev aggressiv, talte højt og ”gik op i hovedet på folk” . Hun havde i
side 14
situationer selv været bange for Forurettede. Forurettede havde aldrig slået hende, men han havde skubbet til hende. Det gik i stedet ud over Tiltalte, der blev slået af Forurettede. Forurettedes ekskæreste Person 4 havde også fortalt, at hun lå med et boldtræ under sengen, fordi hun var bange for Forurettede. Vidne 2 var også bange for Forurettede. Der havde været en episode, hvor Vidne 2 fysisk skilte Forurettede og Tiltalte ad, hvorefter Forurettede slog Tiltalte tre gange i baghovedet.
I de perioder hvor Forurettede ikke var hjemme, var det gået fint, men når Forurettede kom hjem og tog alkoholen med sig, kom problemerne. Forurettede var også kommet i slagsmål på Roskilde Hjemmet, der var et herberg for hjemløse. Hun havde i ugen op til episoden ringet rundt til herberger og andre netværk for at få Forurettede ud af lejligheden. Vidne 2 havde tidligere ringet til politiet, men de kunne ikke fjerne Forurettede, når han havde adresse der. Det gik som regel ud over Tiltalte, når Forurettede var voldelig og søgte en konfrontation. Forurettede prøvede at holde sine brødre nede med vold. Da Forurettede ikke længere kunne styre sin bror Person 1, gik det i stedet ud over Tiltalte. Forurettede og Tiltalte kunne samtidig også være de bedste brødre, og Tiltalte havde hjulpet Forurettede med at flytte sine ting, da han blev smidt ud af Person 4. Der var også en episode, hvor Tiltalte var hjemme hos Forurettede i Køge. Forurettede havde haft sin datter Person 5 hjemme. Forurettede havde drukket og taget ”hætter” og var faldet i søvn. Da Forurettede vågnede op, slog han uden grund Tiltalte, fordi Person 5 var vågen.
Hun kendte ikke til tidligere episoder med knive. Hun ved kun, at Vidne 2 på et tidspunkt stoppede Tiltalte, fordi Tiltalte var vred. Hun sad inde i stuen og så derfor ikke selve episoden.
Foreholdt ekstrakten side 223, 1. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Adspurgt til knivmærker på en dør i lejligheden, forklarede afhørte at Tiltalte én gang tidligere brugt en kniv og stukket den i døren fra gangen til stuen, som en trussel og en form for desperation over for Forurettede. Vidne 2 havde dog fået lagt Tiltalte ned og holdt ham nede, hvorefter Forurettede var kommet løbende og havde tildelt Tiltalte, to-tre knytnæveslag i baghovedet. Adspurgt var afhørte i lejligheden sammen med Forurettedes datter Person 5, da det skete, men de havde befundet sig i et andet rum, hvorfor hun ikke så det ”
forklarede hun, at hun var i stuen sammen med Forurettede og Person 5, hvorfor hun ikke overværede episoden, der foregik ude i gangen. Hun forsøgte at holde Forurettedes datter Person 5 i stuen. Episoden fandt nok sted omkring en måneds tid før Tiltaltes anholdelse.
Tiltalte har også temperament, især når han ikke har fået sin mad, men han har ikke mere temperament end alle andre. Tiltalte kan blive gal, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet. Tiltalte havde aldrig sagt til hende, at han ville gøre
side 15
skade på Forurettede, men han havde trænet, så han kunne forsvare sig over for Forurettede.
Foreholdt ekstrakten side 217, næstsidste linje, afhøringsrapport af 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Adspurgt om, Tiltalte nogensinde udtalt, at han ville gøre skade på Forurettede. Det ville afhørte ikke udtale sig om ”
bekræftede hun, at hun havde forklaret sådan. Hun troede først, at det var Vidne 2, der lå i ambulancen, fordi Vidne 2 igen havde haft skilt Forurettede og Tiltalte af og var kommet til skade. Hun blev afhørt af politiet på parkeringspladsen og var i chok.
Hun havde hele dagen den 9. maj 2021 været i lejligheden. Tiltaltes storebror Person 1 og dennes kæreste havde været til kaffe og hygge om eftermiddagen omkring kl. 14-15. Det var mors dag. Forurettede havde siddet ude på altanen og var påvirket af stoffer. Hun ved ikke, hvad Forurettede var påvirket af, men Forurettede havde haft noget hvidt pulver i sin pung. Hun havde sagt til Forurettede, at hun ikke ville have det i lejligheden, og han havde svaret, at han ikke havde så meget tilbage. Forurettede blev dog ved med at have noget tilbage. Person 1 og kæresten tog hjem før aftensmaden. Hun og Forurettede sad i køkkenet. Forurettede fortsatte med at drikke øl, og hun sad nok og ”malede” på sin telefon. Tiltalte kom hjem fra træning og begyndte at lave mad. Forurettede havde ca. ½ time før Tiltalte kom hjem åbnet en flaske whisky. Tiltalte kom hjem omkring midnats-tid. Hun ved ikke, hvor meget Forurettede havde drukket. Hun og Forurettede talte om en gammel dansk film, som de havde set tidligere på aftenen. Der var ik-ke en dårlig stemning. Tiltalte gik i gang med at lave mad. Hun og Forurettede sad ved siden af hinanden ved køkkenbordet, og Tiltalte satte sig for enden af køkkenbordet. Hun snakkede med Tiltalte. Forurettede blandede sig i samtalen på en ubehagelig måde, hvorefter drengene begyndte at mundhugges. Forurettede overtog samtalen og talte med høj stemme grimt til Tiltalte. Hun orkede ikke mere og gik ud af lejligheden. Hun husker ikke, hvad hun talte med Tiltalte om.
Foreholdt ekstrakten side 222, 6. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Kort efter kom Tiltalte hjem fra træning og havde bemærket whisky flasken. Tiltalte havde sat sig ved bordet og havde henvendt sig til sin mor om Forurettedes indtagelse af alkohol, som jo ikke skulle foregå i hjemmet. Forurettede og Tiltalte var herefter begyndt at mundhugges”
forklarede hun, at det nok var rigtigt. Forurettede havde fået at vide, at han ikke måtte drikke i hjemmet.
Hun forlod lejligheden, og Tiltalte gik efter hende. Tiltalte syntes ikke, at hun
side 16
skulle gå fra lejligheden. På det tidspunkt lå Vidne 2 og sov på værelset. Vidne 2 skulle på arbejde næste dag. Hun blev utryg, når Forurettede hævede stemmen, hvorfor hun gik ned på legepladsen og satte sig i legehuset. Tiltalte fulgte efter hende uden for blokken og stoppede hende ved stien. Hun forlod lejligheden ca. 10 minutter efter, at Tiltalte var kommet hjem. Tiltalte ville have hende med hjem, men hun gad ikke mere og havde opgivet. Hun havde før fået advarsler på grund af skænderierne i lejligheden. Tiltalte var vred over, at hun bare gik. Tiltalte spurgte, om det kunne være rigtigt, at Forurettede bare kunne blive ved med at slå ham. Hun kunne se på Tiltalte, at han blev ked af det. Tiltalte sluttede af med at sige, at ”hun kunne gå ud i en skov og hænge sig” . Hun regnede med, at Tiltalte gik tilbage til lejligheden for at skændes færdig med Forurettede.
Foreholdt ekstrakten side 224, 1. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Afhørte havde vendt sig mod Tiltalte og sagt at hun ikke orkede mere og at hun var ligeglad – hun havde afvist ham tre gange. Tiltalte havde sagt: ”Gå op i skoven og hæng dig i et træ” Afhørte tænkte nu, at hun burde have vist at det var galt, da han aldrig ville have sagt sådanne da han havde stor kærlighed til hende”
bekræftede hun at have forklaret sådan. Hun tænkte, at der nok kunne opstå en ny situation med slagsmål og tilkaldelse af politiet.
Hun tog ikke telefonen, da Tiltalte ringede til hende. Hun var frustreret og ked af det. Hun vidste, at skænderiet ville betyde, at hun igen blev smidt ud af sin lejlighed. Hun havde ellers lovet Tiltalte, at de ikke ville blive sat på gaden igen. Hun sad på en sten på parkeringspladsen. Vidne 2 forlod lejligheden og så hende, men han kom ikke hen til hende. Tiltalte havde også forsøgt at ringe til Vidne 2. Begge dele var noget, Vidne 2 senere havde fortalt hende. Vidne 2 havde ikke fortalt, at han havde mødt Tiltalte på vej ud af lejligheden.
Foreholdt ekstrakten side 224, sidste afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Hun havde talt med Vidne 2 efterfølgende, og kunne forstå at Tiltalte havde ringet til Vidne 2 01.09. Tiltalte havde sagt til Vidne 2: ”Jeg har stukket ham” Vidne 2 havde sagt: ”Det har du bare ikke gjort” hvorefter samtalen sluttede. Adspurgt vidste afhørte ikke, hvor Tiltalte løb hen efter han have ringet”
forklarede hun, at hun ikke ved, om hun har forklaret sådan til politiet. Hun ved bare, at Tiltalte havde forsøgt at ringe til hende og Vidne 2, og at Vidne 2 havde talt med Tiltalte.
side 17
Foreholdt ekstrakten side 224, 2. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Afhørte havde efterfølgende talt med Vidne 2, som havde fortalt afhørte, at han også havde forladt lejligheden. Han havde mødt Tiltalte, da han var på vej op i lejligheden, Tiltalte havde sagt til Vidne 2: "Jeg elsker dig"."
bekræftede hun at have forklaret sådan til politiet.
Hun var overbevist om, at Tiltalte var gået op i lejligheden få at spise, og at skænderiet med Forurettede var fortsat, hvorfor Tiltalte havde forsvaret sig. Tiltalte var vred på hende, hvorfor det ikke gav mening, at han skulle været gået op for at forsvare hende. Det var rigtigt, at hun ved politiafhøringen var overbevist om, at Tiltalte havde handlet for hende og familiens skyld. Hun kender Forurettede og ved, at han ikke er typen, der bare stopper. Hun håbede på, at de måske var blevet gode venner igen.
Forurettede forsøgte at påvirke hende til at have ondt af ham ved at sende snapchats til hende. Hun syntes, at det var ubehageligt.
Foreholdt ekstrakten side 264-266, snapchat-korrespondance, forklarede hun, at Forurettede efter hendes opfattelse havde en del af skylden for det skete, og at han skulle gå i alkoholbehandling.
Foreholdt ekstraktens side 267, snapchat-besked, forklarede hun, at Forurettede var i en anden verden, hvor han beskrev Tiltalte, som noget af det værste i verden. Forurettede beskrev nærmere sig selv og ikke Tiltalte. Forurettede var nærmest selv skyld i, at Tiltalte skulle forsvare sig, hvorfor hun skrev til Forurettede, at han ”selv førte kniven” .
Foreholdt ekstraktens side 268-270, snapchat-korrespondance, forklarede hun, at hun den aften troede, at Tiltalte havde handlet på hendes og Vidne 2's vegne. Hun kunne dog samtidig ikke få det til at passe i hovedet, at Tiltalte bare havde taget en kniv og stukket Forurettede for hende og Vidne 2's skyld.
Foreholdt ekstrakten side 273, snapchat-besked, forklarede hun, at Forurettede ikke slog hende, men at han slog Tiltalte og Vidne 2. Det var derfor ikke hende, der kunne tage opgøret med Forurettede. Det var altid Tiltalte, som fik tæsk af Forurettede. Hun var dengang derfor overbevist om, at Tiltalte havde gjort det for hende og Vidne 2.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede ikke var voldelig over for hende, men kun over for sine tre brødre. Forurettede var også verbalt hård over sine brødre ved at finde og kommentere på fejl og blande sig i ting, der ikke vedrørte ham. Det meste af tiden var Forurettede påvirket, hvorfor han sikkert ikke tænkte over sin opførsel. Forurettede kaldte Tiltalte ”perker” eller lignende. Forurettede har et alkoholmisbrug, som han ikke kan styre. Forurettede har
side 18
flere gange forsøgt at tage antabus, men det lykkedes aldrig. Forurettedes far var alkoholiker og døde af det. Hun kunne ikke nå ind til Forurettede på grund af hans misbrug. Det var ikke muligt at hjælpe ham, når han ikke ville anerkende sit misbrug. Forurettede tog også euforiserende stoffer. Forurettede har datteren Person 5 med sin ekskæreste Person 4. Forurettede har i de seneste 2-3 år skiftet jobs hele tiden, og han var arbejdsløs, da han flyttede hjem til hende.
Foreholdt ekstrakten side 220, sidste afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Afhørte oplyste, at forurettede er uddannet VVS ’er og arbejdede som sådanne da han flyttede ind hos afhørte. To dage efter han flyttede ind stoppede han imidlertid med at arbejde, idet han ikke kunne overskue det”
forklarede hun, at det nok skal passe, at hun forklaret sådan. Hendes hukommelse er ikke, hvad den har været. Forurettede ville hellere på være på dagpenge med høj takst end være i arbejde.
Hun var i kontakt med Forurettede, da han var indlagt på Roskilde Sygehus. I forbindelse med udskrivning talte hun med Forurettede og sagde, at han ikke kunne komme hjem og bo. Hun talte med Forurettede på Køge Sygehus og for-talte, at han ikke ville blive udskrevet til gaden. Forurettede kom herefter på Ros-kilde Hjemmet. Forurettede kom senere i klammeri på Roskilde Hjemmet med til-kaldelse af politiet. Forurettede havde drukket på Roskilde Hjemmet og blev sendt til Djursland. Forurettede ringede bagefter og fortalte, at han var kommet til det værste sted. Hun svarede, at han skulle være glad for at have et sted at bo.
Forurettede led af urinsygegigt, hvilket kunne skyldes hans alkoholmisbrug.
Foreholdt ekstrakten side 221, tredjesidste afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Afhørte forklarede, at Forurettede efterfølgende havde gennemgået fire operationer, men at de ikkerelaterede sig til knivstikket, men alene til hans dårlige helbred grundet hans alkoholmisbrug”
forklarede hun, at det var rigtigt. Hun havde googlet urinsyregigt for at finde ud af, hvad man kunne få det af, og hvad der var årsag til Forurettedes smerter. Forurettede havde haft meget stærke smerter og ondt i storetåen.
De har som familie tidligere ringet efter politiet, når der var problemer med Forurettede. Politiet kunne dog ikke fjerne Forurettede, når hun havde tilladt, at han kunne bo hos hende. Forurettede havde ingen venner og ofte grædende sagt, at han kun havde hende. Han havde også truet med at begå selvmord.”
side 19
Vidne 2 har ifølge retsbogen forklaret:
”Vidnet forklarede, at han havde boet hjemme i ca. 1 ½ år. Han skulle tjene penge for at finde sit eget sted at bo. Han havde et godt forhold til sin mor og Tiltalte. Tiltalte var en god dreng. Han havde perioder været en slags erstat-ningsfar for Tiltalte og forsøgte at hjælpe Tiltalte med at undgå at lave de fejl, som han selv havde begået.
Foreholdt ekstrakten side 159-160, messenger-korrespondance, forklarede han, at Tiltalte var i gang med at søge ind på en uddannelse, hvilket han hjalp Tiltalte med. Det var vistnok Handelsskolen. Han var ikke bange for Forurettede. Han var selv vokset op med en far, der var alkoholiker, hvilket havde givet anledning til forskellige episoder. Forurettede mindede meget om faren. Forurettede havde også været voldelig over for vidnet, hvor han var flygtet ud af lejlighe-den. Han havde lært at trække sig eller holde sig væk fra Forurettede. Han vidste, at Forurettede i løbet af 10-20 sekunder kunne eksplodere, når man talte med ham. Forurettede var utilregnelig, især når han havde drukket eller taget stoffer. Forurettede kunne heller ikke passe sit arbejde eller indgå i relationer med andre mennesker. Det havde stået på så længe, som han kunne huske tilbage i barn-dommen. Forurettede havde altid taget alkohol, stoffer eller andet.
Forurettede var manipulerende over for deres mor og havde aldrig behandlet hen-de godt. Forurettede sørgede for, at deres mor fik medlidenhed med ham. Han ved, at Forurettede og Person 1 talte sammen, men han ved ikke, hvor tætte de er, men de er måske tættere end Forurettede og ham. Det havde været meget op og ned mellem Forurettede og Tiltalte, men de havde f.eks. spillet PlayStation sam-men. Det var et slags venskabeligt forhold, men samtidig ikke et normalt for-hold, når Forurettede på 30 år hang ud med Tiltalte og Tiltaltes venner. Forurettede og Tiltalte har haft gode og dårlige perioder med konfrontationer og skænderier. Forurettede søgte konfrontationerne og havde en provokerende adfærd. Han hav-de selv lært at undgå Forurettede. Tiltalte og Forurettede havde begge nok mere tem-perament end ham. Han havde selv oplevet, at Forurettede var ubehagelig over for fremmede personer, hvilket Tiltalte aldrig havde været.
Der havde været en tidligere episode med en kniv. Det var ca. 1-1½ måned før Tiltaltes anholdelse. Det var svært at beskrive episoden, som var kaotisk, og han havde også forsøgt at glemme den. Tiltalte havde været til træning og kom hjem. Forurettede var ”stangstiv” og provokerende, og det eskalerede derfra. Det endte med, at han lå med Tiltalte på gulvet, og at Forurettede kom over og ville tildele Tiltalte nogle slag, men i stedet ramte ham. Han sagde til Forurettede, at han skulle stoppe. Forurettede var ved episoden tændt helt af og kunne ikke stoppes. Forurettede var før ”fløjet op i ansigtet” på vidnet, hvor vidnet var flygtet ud af lejligheden. Man frygter, hvad Forurettede kan gøre af skade, når han tænder af og ikke kan stoppes. Det var vist Tiltalte, der ved episoden stak kniven ind i døren. Vidnet stod på den anden side af døren og bad Tiltalte stoppe med det. Forurettede havde ikke en kniv. Det var normalt at lægge sig imellem, når ens brødre var ”oppe at toppes” . Han var bange for,
side 20
hvad der ville ske med Tiltalte eller Forurettede. Forurettede er noget større end Tiltalte, hvorfor Tiltalte måske havde tænkt, at han nemmere kunne forsvare sig med en kniv.
Foreholdt ekstrakten side 293, sidste afsnit, til side 294, første afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede videre, at han en gang, hvor Tiltalte stod med en kniv i hånden, valgt at lægge Tiltalte ned på jorden, idet Tiltalte var ved at gøre noget rigtigt dumt over for Forurettede. Da de lå på jorden var Forurettede kommet løbende inde fra stuen og ville give Tiltalte et trykspark i hovedet, afhørte nåede dog at dreje Tiltalte væk, så Forurettede i stedet ramte afhørtes skulder. Forurettede tildelte bagefter to knytnæve slag i Tiltaltes baghoved. Afhørte fortrød i dag at de ikke politianmeldte eller på anden måde handlede på episoden, men familien var bange for Forurettede ”
bekræftede han at have forklaret sådan til politiet. Tiltalte var på vej mod Forurettede med en kniv. Det var fuldstændigt dumt, at Tiltalte og Forurettede nærmede sig hinanden. Han var ikke bange for, at Tiltalte ville stikke Forurettede med kniven, men mere hvordan Forurettede ville reagere i situationen.
Ved episoden den 10. maj 2021 var han gået i seng, da han hørte tumult. Han husker ikke tidspunktet. Der blev talt højt, og deres mor sagde, at hun gik. Hun tænkte derfor, at der var noget helt galt, og at han måtte stå op for at se, hvad der foregik. Forurettede havde tidligere på aftenen også søgt en konfrontation med ham om oprydning af nogle sko. Han lod dog som om, at han sov. Ved tumulten stod han op. Han talte med Tiltalte i køkkenet, mens deres mor var gået fra lejligheden. Forurettede var i stuen. Han spurgte Tiltalte, hvad det drejede sig om, og hvorfor deres mor var gået. Tiltalte gik efter deres mor. Forurettede henvendte sig til ham, men han afviste Forurettede, der sad i stuen. Han sagde til Forurettede, at han ikke gad tale med ham. Han tænkte, at han som mange gange før ville en gå en lang tur med Tiltalte. Han gik derfor ud af lejligheden og efter Tiltalte. Da han stod i gangen på vej ud, sagde Forurettede, at Tiltalte også svinede vidnet til. Det var nok omkring midnat, at han forlod lejligheden.
Foreholdt ekstrakten side 289, 5. afsnit, afhøringsrapport af 10. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede, at han d.d. kl. 0055 fik nok af skænderierne og forlod lejligheden for at få ro i sit hoved ”
forklarede han, at han nok forklaret sådan til politiet. Det var uklart for ham med tidspunkterne. På vej ud af lejligheden mødte han Tiltalte og spurgte, om de ikke skulle gå en tur. Dette ville Tiltalte dog ikke. Det var enten ham eller Tiltalte, der sagde: ”jeg elsker dig” .
side 21
Foreholdt ekstrakten side 292, 4. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Da afhørte var uden for trappe opgangen, mødte han Tiltalte som sagde til afhørte at han elskede ham. Afhørte havde sagt til Tiltalte om de ikke skulle gå en tur og snakke om det, som de plejede, men Tiltalte gik alligevel op i lejligheden ”
forklarede han, at det lød rigtigt. De sagde en gang i mellem til hinanden, at de elskede hinanden. Tiltalte sagde det nok oftere, end han gjorde. Der var ikke en egentlig samtale mellem dem, og han ved ikke, om Tiltalte overhovedet svarede på, om han ville gå en tur. Det var ultrakort og tog måske 10-15 sekunder, hvorefter de passerede hinanden.
Han gik videre ned på parkeringspladsen og tænkte, at det først skulle falde til ro, hvorefter han ½-1 time senere ville gå tilbage til lejligheden. Han tænkte, at der nok ville ske en konfrontation i lejligheden mellem Forurettede og Tiltalte.
Foreholdt ekstrakten side 292, 5. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Afhørte gik og tænkte på om han burde gå tilbage til lejligheden for at stoppe optrækket til ballade, men han frygtede samtidig hvad der kunne ske, idet han vidste at Forurettede kunne få det værste frem i alle. Afhørte betragtede Forurettede som farlig – afhørte afstod derfor da han frygtede, at der kunne ske det som der var sket i herværende sag”
forklarede han, at det var rigtigt. Han havde selv været bange for, at hvis han kom i konfrontation med Forurettede, kunne det ende galt. Han var i tvivl om, hvornår Forurettede ville stoppe i en eventuel konfrontation, f.eks. med at slå. Han havde aldrig tænkt, at der ville blive stukket med en kniv.
Foreholdt ekstrakten side 293, 1. afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede, at han vidste at Tiltalte aldrig nogensinde kunne finde på at stikke afhørte ned, men han vidste også at Tiltalte kunne blive så frustreret at det kunne gå galt ”
forklarede han, at han med udtalelsen mente, at Tiltalte kunne finde på at tage en kniv, fordi Tiltalte var lige så bange for Forurettede, som vidnet er.
Tiltalte ringede bagefter til ham og fortalte, at der var sket noget i lejligheden, og at han havde stukket Forurettede. Han svarede Tiltalte: ”Det har du ikke gjort imod mig” og spurgte, om han skulle gå tilbage til lejligheden. Der gik nok fra 7 til 15 minutter fra han passerede Tiltalte i opgangen til telefonopkaldet.
side 22
Han talte ikke i telefon med Forurettede.
Foreholdt ekstrakten side 289, andet- og tredjesidste afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede, at han ca. 5-10 minutter efter at have forladt lejligheden havde fået et opkald fra Forurettede, som fortalte, at han var blevet stukket med en kniv af den anden bror, Tiltalte .
Afhørte forklarede, at han herefter forblev væk fra lejligheden, fordi han var i chok og ikke vidste, hvad han skulle gøre i situationen. Han ringede til Tiltalte gentagende gange, som ikke tog sin telefon ”
forklarede han, at dette ikke var korrekt. Han var ikke i kontakt med Forurettede, og det måtte være en misforståelse. Politiet havde måske byttet om på navne-ne.
Efter han talte med Tiltalte, gik der en ”klap ned” . Han ved ikke, hvad han derefter foretog sig. Han sad på en bænk og blev kontaktet af politiet. En be-tjent opfordrede ham vist til at ringe til Tiltalte for at få ham tilbage.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede var psykisk voldelig på den måde, at han talte nedværdigende til Tiltalte og herunder kaldte ham ”perker” . Forurettede talte bare grimt til én. Han havde selv valgt at trække sig fra Forurettede, og han talte derfor ikke med Forurettede. Der havde været én episo-de mellem ham og Forurettede, hvor politiet var blevet tilkaldt.
Foreholdt ekstrakten side 292, sidste afsnit, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
” Adspurgt om afhørte fornemmede, der skulle ske noget, forklarede afhørte, at det havde været under opsejling i så mange år. Afhørte havde frygtet for sit eget liv. Forurettede var en person der pludselig kunne springe i luften, afhørte vidste aldrig hvornår eller hvor langt Forurettede ville gå, hvis de for alvor kom op og slås”
forklarede han, at han havde forklaret sådan til politiet. Der gik nærmest en ”klap ned” for Forurettede. Vidnet havde derfor også valgt at trække sig eller tage flugten for at undgå en voldelig episode med Forurettede.
Han havde ikke selv oplevet Forurettedes vold mod Tiltalte, men havde fået det fortalt. Han er skilsmissebarn og flyttede først som 16-årig hjem til deres mor.
Foreholdt ekstrakten side 293. 3. afsnit, linje 3-4, afhøringsrapport af 17. maj 2021, hvoraf fremgår:
side 23
”Tiltalte der var blevet slået af Forurettede siden han var 10 år gammel, havde et ansigtsudtryk der fortalte afhørte, at han skulle stikke af – afhørte selv oplevede ikke vold fra Forurettede da de var børn, det var først i hans voksen liv at han oplevede det. Adspurgt om, hvornår den beskrevne episode fandt sted, mente afhørte at det var 2-3 år siden ”
forklarede han, at han ikke selv havde oplevet volden, men at han havde fået det fortalt.
Forurettede var generelt manipulerende og havde fået en ide om, at han ikke kun-ne passe sit arbejde, hvis han sov sammen med deres mor i stuen. Deres mor havde KOL og snorkede meget. Forurettede kom derefter til at sove inde på væ-relset sammen med Tiltalte.”
Vicestatsobducent Vidne 3 har ifølge retsbogen forklaret:
”Vidnet forklarede, at selve undersøgelsen af undersøgte er foretaget af Læge, som også har udarbejdet første udkast til erklæringen. De har derefter gennemgået erklæringen sammen, herunder konklusionen. Når politiet rekvirerer en personundersøgelse, er det en yngre læge, der registrer læsioner mv. på undersøgte og skriver et udkast til erklæring. Dette udkast ses igennem af en ældre kollega, en supervisor. Selve konklusionen i erklæringen er supervisorens ansvar.
Foreholdt personundersøgelsen, ekstraktens side 212, 4. afsnit, nr. 2, og bemærkningen: ”I læsionen sås der mørkt sugende materiale” , forklarede vidnet, at det var en ”svamp” , der i forbindelse med behandlingen på Køge eller Roskilde Sygehus var blevet lagt i undersøgtes stiksår for at stoppe blødningen.
Stiklæsionen er anført som skråt ned ad mod venstre. Retningen inde i kroppen kan ikke vurderes. Knivbladet har ramt bugen. Stiklæsions retning kan ses på skitsen, ekstraktens side 214. Sårvinklerne kunne ikke vurderes, dvs. om der var brugt en en- eller tveægget kniv.
Foreholdt personundersøgelsen, ekstraktens side 212, om ” Stikkanalens retning og længde kunne ikke vurderes” , forklarede vidnet, at de normalt prøver at estimere, hvor kniven har ramt huden, i hvilken retning kniven er stukket ind, og hvor dybt såret er. Det var i denne sag ikke muligt at vurderes stikkanalens retning og længde. De deltog ikke i operationen, og der var heller ikke noget billedmateriale fra hospitalet, f.eks. i form af en CT-skanning, der kunne hjælpe med at fastslå stikkanalens retning og længde.
Forespurgt til hvilken kraft der var stukket med, forklarede vidnet, at huden er ret sej, og at en gennemtrængning af huden kræver en spids og skarp kniv-sæg. Det er også vanskeligt at trænge igennem knogler, og der var i dette til-fælde ramt et ribben. Det var dog ikke oplyst, om kniven var trængt igennem
side 24
ren knogle eller brusken omkring ribbensknoglen. Når først kniven var trængt gennem hud, brusk og knogler, kunne den nemt komme videre og krævede kun lidt kraft. Selve organerne er bløde og uden modstand. Der skal afhængig af knivens spids- og skarphed bruges noget kraft til at trænge igen-nem. Der kan ikke svares på, hvor meget kraft der skal bruges.
Foreholdt skitsen i personundersøgelsen, ekstraktens side 214, og placeringen af knivstikket, forklarede vidnet, at den røde streg markerer knivstikket, og at den sorte streg markerer kanten af personens ribben, der aftegnes eller markeres på huden. Mellemgulvet hæfter sig som en kuppel bagved, og bag ved kuplen er leveren. Knivstikket ramte ribben, mellemgulv og lever. Der lå blod i bughulen. Blødningen kom fra læsionen af leveren.
Der var ikke andre organer i det område. Hovedpulsåren ligger bagtil ved rygsøjlen. I området fra knivstikket og opefter ligger lungen og nedefter ligger bugspytkirtel, nyre og tarme.
En knivs størrelse har den betydning, at jo bredere kniven er, jo flere strukturer kan den ramme, når den trænger ind i kroppen. Længden af kniven har også betydning, men selv en kort kniv kan give livsfarlige læsioner.
Hvis undersøgte ikke var kommet på sygehuset og var blevet behandlet af en læge, ville han være død af læsionen på grund af forblødning.
Der er ingen områder på kroppen, der er mere eller mindre farlige i forhold til knivstik. Det afgørende er, om der rammes livsvitale organer eller kar. En blødning fra leveren er vanskelig at standse og dermed et farligt sted at blive stukket. Det er livsfarligt, hvis knivstikket rammer karforsyningen eller dybt i leveren. Hvis knivstikket går gennem flere leversegmenter, kan det være vanskeligt at behandle, men det ligger uden for hendes ekspertviden at svare herpå.
Undersøgte havde på tidspunktet for sin indlæggelse lavt blodtryk, hvilket var ensbetydende med, at han allerede havde mistet en del blod. Ved operationen og åbningen af undersøgte på hospitalet, lå der en del blod i bughulen, dvs. blod uden for organerne. Undersøgte blev behandlet med 11 enheder blodprodukter, svarende til ca. 3 liter blod, samt blodstørknende medicin. Undersøgte var dermed i livsfare og ville uden behandling ikke have overlevet.
Foreholdt rapport, foreløbig udtalelse RI, ekstraktens side 209, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at der ikke blev fundet afværgelæsioner på undersøgte. Der ses ved knivstik typisk afværgelæsioner på hænder eller underarme, hvis personen havde forsøgt at beskytte sin krop ved at skubbe kniven væk.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at leveren er et stort organ. Det
side 25
var svært at sige, hvilken retning der var stukket i. Dette afhang blandt andet af, om personen, der var blevet stukket, stod op eller sad ned. Det kunne ik-ke afgøres, om personen havde været i bevægelse på tidspunktet for stikket. Hvis der stikkes i hjertet med en kniv, vil personen typisk dø, men det er mu-ligt at overleve afhængigt af, hvor der rammes i hjertet, og hvor hurtigt be-handlingen påbegyndes. Det er livsfarligt, hvis knivstikket rammer de vitale organer eller karsystemet, dvs. blod- og pulsårer.
Hvis en person har haft et langvarigt alkoholmisbrug og har udviklet skrum-pelever, som er en svær leversygdom, kan dette give anledning til, at perso-nens blod størkner dårligere.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det fra stiksåret med en 15 cm lang kniv og med en stikkanal op mod midten af brystkassen ville være mu-ligt at ramme højre side af hjertet. Det afhang dog samtidig af personens størrelse, herunder brystkassens størrelse.”
Sagens øvrige oplysninger
Forurettedes alarmopkald den 10. maj 2021 kl. 01.09 til 112 er blevet afspillet.
Af gerningsstedsundersøgelse foretaget den 10. maj 2021 fremgår blandt andet:
"3.4.3 Indvendig undersøgelse
Opgangen (foto 2-3):
Der sås et sammenhængende forløb af drypstænk mellem stueplan og 1. sal.
Entre (foto 4-8):
Hoveddøren stod åben, og der sås ingen tegn på opbrydning.
På den indvendige side af hoveddøren, i området mellem vrider og håndtag, sås en mindre blodtilsmudsning. Ligeledes sås der blodtilsmudsninger (KT 1 og 2) på det indvendige håndtag og på vrideren (foto 4).
På gulvet, mellem garderobeskabet og stuen, sås et sammenhængende forløb af drypstænk, drypserier og drypmønster (KT 3) (foto 5-8).
Højre låge til garderobeskabet stod delvis åben og i den nederste del af skabet sås bl.a. en stabel af pænt sammenfoldede håndklæder.
Der blev ikke konstateret blod på håndtaget til lågen.
På gulvet, og på to par sko placeret i skobakken ud for skabet, sås enkelte drypstænk.
Stuen (foto 9-14):
På døren mellem entré og stuen, på dørpladen mod entréen sås flere
side 26
skader med udseende som værktøjsspor afsat af en spids/skarp genstand – muligt en kniv (foto 9A og B). Det var/er ikke muligt at aldersbestemme skaderne.
På dørpladen mod stuen sås også enkelte beskadigelser af ukendt oprindelse (foto 10).
På gulvet mellem entréen og en større mørkebrun kommode, sås et sammenhængende forløb af drypstænk, drypserier og drypmønster (KT 4) (foto 11 - 14).
Oven på kommoden sås enkelte drypstænk (KT 5) (foto 14) og et mindre område med blodudtværinger."
Der er forevist fotos af gerningsstedet.
Der er endvidere forevist fotos af Forurettede optaget af politiet ved ankomst til gerningsstedet den 10. maj 2021, ligesom der er forevist fotos af gerningsvåbnet.
Af personundersøgelse af 10. maj 2021 af Forurettede fremgår blandt andet:
"KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 10-05-2021 kl. 09:15 af Forurettede, cpr. nr. […] fandtes en efter det oplyste 30-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var fuldt bedøvet under undersøgelsen.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.
Når det i sagen oplyste, herunder hospitalsjournaler og den fremsendte fotorapport, sammenholdes med undersøgelsesfundene påvistes af tegn på vold, et stiksår på overgangen mellem brystkassen og bugen på højre side (2) med underliggende stiklæsion af et ribben, mellemgulvet og leveren. Stiksårenes vinkler kunne ikke vurderes. Stikkanalens retning og længde kunne ikke vurderes.
Læsionen var frisk, meget vel opstået ved skarp vold ved stik med en kniv på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Af øvrige tegn på vold påvistes en hudafskrabning ved højre kraveben (1). Læsionen var frisk, opstået ved let stump vold, meget vel på det i sagen angivne hændelsestidspunkt. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.
Der fandtes blod blodtilsmudsning på forsiden af halsen, nakken, begge
side 27
flanker, begge hænder og begge fødder.
Af journalmateriale fra Køge Hospital fremgik, at undersøgte ved ankomst til Køge Hospital forsat havde en kniv siddende i kroppen og at undersøgte havde kritisk lavt blodtryk på baggrund af blødning fra læsioner i leveren og mellemgulvet, nødvendiggørende akut operation i bughulen med sammensyning af disse og behandling med 11 enheder blodprodukter.
På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet."
Personlige forhold
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Der er til brug for sagen fortaget personundersøgelse i medfør af retspleje-lovens § 808. Af undersøgelsen fremgår blandt andet:
"RESUMÉ:
Indledningsvis skal det oplyses at personundersøgelsen er udarbejdet telefonisk grundet COVID-19.
Sagen drejer sig om den 18-årige Tiltalte. Tiltalte er født og opvokset på Sjælland sammen med sin familie, bestående af sin mor og tre halvsøskende. Relationen til to af brødrene har været god, men relationen til den forudrettede bror, har været konfliktfyldt. Forældrene blev skilt forinden hans fødsel, men forældrene har dog haft fælles forældremyndighed. Han erindrer at han igennem opvæksten, har overhørt en del konflikter mellem forældrene og at hans barndom må betragtes som turbulent grundet en del flytninger og en psykisk sårbar mor, som ikke havde evner eller økonomi til at betale huslejen.
Moren fandt en ny kæreste, som på daværende tidspunkt udsatte hende for psykisk og fysisk vold, hvorfor Tiltalte blev frivilligt anbragt som 7-årig, grundet et tilbagefald i moderns psykiske tilstand. Han blev senere hjemgivet igen efter det 10 år. Herefter flyttede han hjem til uro og et højt konfliktniveau, hvorfor kommunen valgte at overflytte ham til en efterskole. Han udtrykker at hans barndom har været præget af mangelfuld omsorg også blandt øvrige instanser, som ikke har taget affære i tide, for at forebygge og støtte familien i deres daværende og nuværende massive problematikker i hjemmet.
Moren er førtidspensionist og faren har angiveligt arbejdet inden for wellness. Han har aktuel fast kontakt til sin mor og sporadisk kontakt til sin far.
Tiltalte oplyser at han har været tilknyttet en del skoler grundet familiens hyppige flytninger. Han beskriver sig selv med indlæringsvanskeligheder og som følge af dette, blev han fra 6. klasse overflyttet fra folkeskolen til specialskoleregi.
side 28
Tiltalte blev igennem kommunen overflyttet til en efterskole, for at distancere sig fra det utrygge miljø i hjemmet. Tiltalte gennemførte sin afgangseksamen på efterskolen og oplyser, at det var det bedste år i hans liv. Tiltalte startede på Gymnasium på Østsjælland, men ophørte denne uddannelse, da han ikke kunne forlige sig med at modtage hjemmeundervisning, grundet COVID-19 restriktionerne.
Tiltalte er single og har ingen børn. Han er under normale omstændigheder hjemmeboende ved sin mor og sine brødre.
Tiltalte er uden indtægt og uden gæld.
Af fritidsinteresser oplyser han, at han nyder at spille fodbold og ses med sine venner. Hans omgangskreds består af forskellige samfundslag, som hovedsageligt er under uddannelse eller i job. Han anser dem som værende stabile og sunde relationer. Han beskriver, at han har et bredt og stort netværk, hvor han fortsat bliver inviteret til sociale arrangementer, bl.a. netværk fra skoler trods han ikke er tilknyttet der længere.
Tiltalte angiver, at han er fysisk og psykisk rask. Han drikker ikke alkohol og tager ingen euforiserende stoffer. Han har tidligere prøvet af ryge hash, men er ikke afhængig heraf.
Adspurgt om fremtiden ønsker Tiltalte at flytte i egen lejlighed og starte på handelsskolen.
Tiltalte er ikke tidligere kendt af Kriminalforsorgen.
Tiltalte er orienteret om vilkår for en mentalundersøgelse. Såfremt man finder det relevant, er Tiltalte villig til at medvirke i en sådan undersøgelse.
I forbindelse med personundersøgelsen har Tiltalte fremstået imødekommende og åben om alle personlige forhold med relevans for undersøgelsen.
…
Kriminalforsorgens konklusion:
På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Kriminalforsorgen anbefale, at der indhentes mentalundersøgelse forud for endelig dom."
Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 28. september 2021 fremgår blandt andet:
"Konklusion
Observanden findes herefter ikke sindssyg, og det antages ikke, at han har været sindssyg på tidspunktet, hvor det påsigtede fandt sted. Han var ikke under påvirkning af rusmidler eller alkohol, og han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
side 29
Observanden er opvokset i By 3 sammen med sin mor og tre ældre halvbrødre. Forældrene gik fra hinanden, da observanden var ganske lille. Han blev boende hos moren, mens der blev opretholdt samvær med faren. Opvækstforholdene var præget af forældrenes samarbejdsvanskeligheder samt morens psykiske udfordringer, der afstedkom, at observanden 8 år gammel blev anbragt udenfor hjemmet i en to år varende periode. I forbindelse med et noget omskifteligt skoleforløb såvel i almenskole som specialskole har observanden afsluttet 9. og 10. klasse afgangseksamen. Observanden har ikke siden færdiggjort uddannelse og været varetægtsfængslet siden maj 2021. Forinden blev han forsørget af sin mor. Observanden er enlig og har frem til varetægtsfængslingen boet hjemme hos moren. Han angiver at have et stabilt og positivt netværk.
Observanden har ikke tidligere været undersøgt, eller behandlet for psykisk lidelse eller afhængighed af rusmidler.
Ved herværende lægelige undersøgelse findes observanden uden sindsygelige symptomer, og uden tegn til på anden vis at forsøge at undvige at svare på spørgsmål for at gavne egen sag. Han fremstår uden tegn til alvorlig psykopatologi.
Ved den psykologiske undersøgelse findes observanden normalt begavet. Der tegnes et billede af en aktiv, impulsiv, opmærksomhedssøgende og flygtig persontype med en opfattelse af sig selv som selskabelig, social attraktiv og i besiddelse af en glædesorienteret tilværelse. Man får vidnesbyrd om umodenhed, en overdreven betoning af attraktive egenskaber, og hvor ubehagelige tanker og følelser holdes væk fra bevidstheden. Selvbilledet får derved et ensidigt præg af ønskværdige egenskaber, formentlig som udtryk for en ubevidst defensiv foranstaltning.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf.
straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af formentlig ringe risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. maj 2021 til den 18. marts 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
”Kendelse:
side 30
Af tiltaltes forklaring fremgår, at han den 10. maj 2021 ca. kl. 01.00 stak sin bror, Forurettede, med en kniv. Han og hans bror havde samme aften skændtes, som de ofte havde gjort i nogle måneder op til episo-den. Det var et uheld, at han i entreen ramte sin bror med kniven, og det ske-te, da han instinktivt bevægede sin hånd, hvori han holdt kniven, da hans bror kom løbende mod ham med sin ene hånd løftet og knyttet. Efter at han havde ramt sin bror med kniven, gik han i panik og løb ud af lejligheden og hen til en nærliggende boldbane.
Forurettede har bekræftet, at han og tiltalte havde skændtes den pågæl-dende dag og i tiden op til episoden. Af hans forklaring fremgår endvidere, at hans mor, Vidne 1, og anden bror, Vidne 2, på et tidspunkt forlod lejligheden, hvorefter han og tiltalte var ale-ne i lejligheden. Mens han stod i stuen ved en kommode og skrev på sin tele-fon, kom tiltalte løbende fra køkkenet mod ham og stak ham med en kniv. Han og tiltalte stod over for hinanden, da tiltalte stak ham med kniven, som tiltalte holdt lige frem mod ham. Efter at tiltalte havde stukket ham, løb tiltal-te fra stedet.
Af Forurettedes alarmopkald fremgår blandt andet, at Forurettede oplyste, at han var blevet stukket med en kniv, at kniven sad langt inde lige under brystkassen, og at han udtalte: ”Han har jaget den direkte ind sådan” .
Af gerningsstedsundersøgelsen samt fotos optaget på stedet fremgår, at der blev fundet blodspor i opgangen til lejligheden, i entreen og i stuen, herunder på gulvet foran kommoden og på kommoden.
Af den kriminaltekniske erklæring vedrørende gerningsvåbnet fremgår, at kniven, som Forurettede blev stukket med, havde en bladlængde på 15 cm. På fotos optaget af politiet ved ankomst til stedet ses Forurettede sidde med kniven i overkroppen og med et håndklæde rundt om kniven. På fotos optaget den 19. maj 2021 af kniven ses blod på hele knivsbladet.
Af vicestatsobducent Vidne 3's forklaring fremgår, at der ved un-dersøgelsen af Forurettede ikke blev fundet afværgelæsioner.
Af personundersøgelsen af Forurettede foretaget den 10. maj 2021 fremgår, at der ved undersøgelsen blev fundet et stiksår på overgangen mel-lem brystkassen og bugen på højre side med underliggende stiklæsion af rib-ben, mellemgulvet og leveren. Stiksårenes vinkler kunne ikke vurderes, og det kunne stikkanalens retning og længde heller ikke. Det fremgår, at Forurettede måtte antages at have været i livsfare som følge af knivstikket, idet han uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overle-vet.
Straffelovens § 237, jf. § 21
To nævninger og tre dommere finder på baggrund af Forurettedes for-
side 31
klaring, der understøttes af hans udtalelser under alarmopkaldet, blodsporene i lejligheden og knivstikkets placering i Forurettedes højre side, at det er bevist, at han stod ved kommoden og skrev på sin telefon, da tiltalte gik hen til ham og stak kniven dybt ind i overkroppen på ham.
Disse voterende tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at han og hans bror befandt sig i entreen, da knivstikket fandt sted, og at det var et uheld, at tiltalte stak sin bror med kniven, da hans bror kom løbende mod ham for at slå ham.
Disse voterende finder det således bevist, at det var tiltaltes hensigt at stikke Forurettede i overkroppen som sket.
Efter knivstikkets placering, længden på knivens blad samt det forhold, at kniven blev ført langt ind og forårsagede stiklæsion af ribben, mellemgulvet og leveren og således må antages at være blevet ført med en vis kraft, finder disse voterende det bevist, at tiltalte i hvert fald indså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge af knivstik-ket.
Disse voterende finder det ikke bevist, at tiltalte blev udsat for et uretmæssigt angreb, da han stak sin bror, hvorfor tiltaltes handling ikke er straffri efter reglerne om nødværge.
Disse voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forsøg på mand-drab efter straffelovens § 237, jf. § 21.
Straffelovens § 245, stk. 1
Tre nævninger finder af de grunde, der er anført ovenfor, at det kan lægges til grund, at tiltalte forsætligt stak sin bror med kniven. Efter bevisførelsen finder disse voterende dog ikke, at anklagemyndigheden har bevist, at tiltalte havde forsæt til at slå ham ihjel. Disse voterende har navnlig lagt vægt på, at tiltalte alene stak sin bror én gang, og at det ikke var tilsigtet, at kniven skul-le ramme ham i overkroppen som sket. Disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte for drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og alene finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Disse voterende finder det ikke bevist, at tiltalte blev udsat for et uretmæssigt angreb, da han stak sin bror, hvorfor tiltaltes handling ikke er straffri efter reglerne om nødværge.
Straffelovens § 13
Én nævning lægger efter tiltaltes forklaring og bevisførelsen i øvrigt til grund, at Forurettede, mens tiltalte befandt sig i entreen, løb mod ham med løftet knyttet hånd, og at tiltalte instinktivt stak ud med kniven for at afværge dette angreb. Denne voterende finder derfor, at der foreligger lovligt nød-værge, og at tiltaltes angreb, der er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1,
side 32
herefter er straffrit, jf. straffelovens § 13.
Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Efter stemmeafgivningen er tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Thi bestemmes:
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 245, stk. 1.”
Sanktionsspørgsmålet
Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 må-neder og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder.
Samtlige voterende har ved udmålingen på den ene side lagt vægt på forhol-dets karakter og grovhed, herunder at forurettede var i livsfare som følge af knivstikket, og på den anden side tiltaltes unge alder, og at forurettede, der var noget ældre end tiltalte, gennem flere år og tiltagende op til episoden havde udsat tiltalte for vold og nedværdigende behandling.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Godtgørelse og erstatning
Der foreligger ikke omstændigheder, der giver grundlag for at tilkende Forurettede godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, jf. herved UfR 2020.132 H. Tiltalte frifindes derfor for kravet herom.
De juridiske dommere tager påstanden om erstatning for svie og smerte, tingsskade, medicinudgifter og udgifter til lægeattest til følge som nedenfor bestemt. Der findes alene grundlag for at tilkende erstatning for svie og smerte frem til den 18. marts 2022.
De øvrige erstatningskrav henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgs-mål.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 84.916,50 kr.
side 33
til Forurettede c/o advokat Ole Kjær.
Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer