Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for vold, psykisk vold og overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Påstand om udvisning

Retten i AalborgStraffesag1. instans29. november 2022
Sagsnr.: 16966/22Retssagsnr.: SS-8452/2022-ALB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Aalborg
Rettens sagsnummer
SS-8452/2022-ALB
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16966/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantLise Wilson; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den * 9. 29. november 2022

Rettens nr. 3-8452/2022

Politiets nr. 5100-73232-00506-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1997

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. november 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2 og psykisk vold efter straffelovens § 243, jf. i det hele § 247, stk. 1 ved – som tidligere straffet for vold – på ikke nærmere angivne tidspunkter i perioden fra omkring maj 2021 til den 18. juni 2022 som nært tilknyttet til sin tidligere kæreste/ ægtefælle Forurettedes husstand, dels på Forurettedes adresse i Brønderslev og siden i Nørresundby gentagne gange at have udsat Forurettede for vold og for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede, idet tiltalte:

slog hende på kroppen og i hovedet både med flad og knyttet hånd, til dels mens hun lå ned

sparkede og bed hende på kroppen

i et tilfælde holdt en pude over hendes hoved mens han holdt fat med begge hænder, mens han udtalte ” enten skal du dø, eller også skal jeg” , eller lignende

kaldte hende ” luder” , ” kælling” , ”slange” , ” uduelig” , ” en satan” , eller lignende

sagde til hende at han var manden i huset og at han bestemte, at hun ikke havde en mening og at hun var en hund og at hvis hun ikke makkede ret kunne hun ikke komme på arbejde eller forlade lejligheden

sagde at han ville gøre hendes liv til det værste og at han kunne vinde 100 andre piger end hende, som var bedre og

bestemte hvilket tøj hun skulle gå i og hvor hun gik hen og med hvem

Std 75284

side 2

2.

straffelovens § 242 og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1 samt straffelovens § 263, stk. 1

ved i perioden fra den 18. juni 2022 til den 28. september 2022, fra ukendt sted, på en måde som var egnet til at krænke Forurettedes fred, systematisk og vedvarende at have kontaktet, forfulgt eller på anden måde chikaneret Forurettede, og uagtet at han den 25. august 2022 fik forkyndt et tilhold mod at opsøge, følge efter eller på anden måde kontakte Forurettede, idet tiltalte i perioden skaffede sig adgang til Forurettedes Nem-ID, Mit-ID, sociale medier og mailadresser, ligesom han

i perioden fra den 18. juni 2022 til den 24. august 2022 kontaktede Forurettede

799 gange via Mobile Pay,

i perioden fra den 25. august 2022 til den 28. september 2022 kontaktede Forurettede 779 gange via Mobile Pay, ligesom han ringede til hende 26 gange og sendte hende 23 e-mails,

i perioden fra den 18. juni 2022 til den 28. september 2022 flere gange opholdt sig på og i nærheden af Forurettedes bopæl, Adresse 1 i Nørresundby samt hendes arbejdsplads Plejehjem i By, og

den 13. september 2022 mødte op på Forurettedes bopæl, Adresse 1 i

Nørresundby, hvor han ventede uden for hendes dør, indtil hun kom ud, hvorpå han gav hende et kram og efterfølgende efterlod et brev, blomster og en mobiltelefon foran hendes hoveddør.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Advokat Lise Wilson har på vegne Forurettede taget forbe-old om at rejse erstatningskrav.

Sagens oplysninger

Sagen har været hovedforhandlet den 9. og 29. november 2022.

Tiltalte har afgivet forklaring Forurettede har afgivet vidneforklaring.

side 3

Forklaringerne er gengivet i retsbogen for 9. november 2022.

Der har under sagen bl.a. været dokumenteret fotos, uddrag af beskeder på snapchat og sms m.v. samt oversigt over transaktioner sendt over mobilepay.

Tiltalte er tidligere straffet ved:

Dom af 18. juni 2013 ved retten i Odense med fængsel i 14 dage, bl.a. for

brugstyveri.

Dom af 8. oktober 2013 ved retten i Odense med bøde, bl.a. for overtræ-delse af straffelovens § 121.

Dom af 22. juni 2016 ved retten i Odense med fængsel i 20 dage, betinget, bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 266 samt våbenlovgivningen. Dom af 24. august 2018 ved retten i Odense med fængsel i 4 måneder samt betinget udvisning for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, samt knivloven.

Dom af 19. september 2022 ved retten i Aalborg (udeblivelsesdom) med bøde for besiddelse af en kniv den 19. juni 2022 udenfor Adresse 2, Nørresundby.

Udlændingestyrelsen har den 4. november 2022 udtalt følgende:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte blev den 15. november 1997 født i Danmark, hvor han blev tilmeldt CPR. Idet pågældendes forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var Tiltalte efter dagældende prak-sis fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvorefter pågældende skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag.

Den 28. december 2015 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 1, nr. 3 frem til den 28. december 2018. Denne tilladelse er senest den 5. marts 2019 forlænget ind til den 5. marts 2023.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 15. november 1997, hvor pågældende blev til-meldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstå-et frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebæ-rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændin-gelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 24 år og 8 måneder.

side 4

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med ophold-stilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter § 243 eller § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 26. oktober 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

Er født i Danmark,

Har bekendte fra Tyrkiet, men de fleste venner er danske, Har afsluttet folkeskolens 9. klasse,

Blev islamisk gift i 2020, men at han nu er single, da de er gået fra hinan-den,

Ikke har nogen born,

Ikke taler tyrkisk, og

Ikke tager pa ferier til Tyrkiet.

Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU

Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det føl-gende benævnt Associeringsaftalen), artikel 6 kan en tyrkisk arbejdstager, som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år eller mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat. Efter sin ordlyd gi-ver art. 6 kun ret til fortsat beskæftigelse, men dette indebærer også en ret til ophold, som dog er accessorisk i forhold til retten til arbejde.

Art. 6, stk. 1 indeholder tre led, der giver forskellige rettigheder alt efter hvor længe den tyrkiske arbejdstager har været beskæftiget i Danmark.

Efter et års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver første led ret til at fortsætte beskæftigelsen ved samme arbejdsgiver (1. led). Efter tre års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver andet led ret til at fortsætte beskæftigelsen inden for samme branche (2. led).

side 5

Efter fire års uafbrudt beskæftigelse giver tredje led ret til enhver form for

lønnet beskæftigelse (3. led).

Den progressive optjening af rettigheder efter art. 6 forudsætter, at den tyr-kiske statsborger under hele optjeningsperioden opfylder følgende betingel-ser:

Pågældende er arbejdstager, hvilket bl.a. indebærer, at pågældende præ-sterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger, og at pågældende har en ugentlig arbejdstid på mindst 10-12 timer.

Pågældende er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked, hvilket bl.a. indebæ-rer, at pågældende overholder de nationale love og administrative bestem-melser om beskæftigelse.

Pågældende udøver lovlig beskæftigelse, hvilket bl.a. indebærer, at pågæl-dende har en uanfægtet opholdsret. Rettigheder efter art. 6 kan som ud-gangspunkt ikke optjenes under processuelt ophold eller opsættende virk-ning.

En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 6, mister dem i følgende situa-tioner:

Den tiltalte afbryder sin beskæftigelse og dermed sin optjening af rettighe-der (dette gælder alene, såfremt den tiltalte endnu ikke har optjentrettig-heder efter 3. led).

Den tiltalte opsiger eller mister sit arbejde og påbegynder ikke ny beskæf-tigelse inden for 6 måneder (dette gælder alene, såfremt den tiltalte har optjent rettigheder efter 3. led).

Den tiltalte modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrati-onsloven.

Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. ved pen-sionering eller varig uarbejdsdygtighed, også selvom denne tilstand skyl-des en arbejdsulykke.

Efter artikel 7 kan familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager også opnå en selvstændig ret til ophold og arbejde. Begrebet familiemedlem skal fortolkes på samme måde som familiemedlemmer til EU-arbejdstagere i henhold til op-holdsdirektivets art. 2, nr. 2.

Det betyder, at følgende familiemedlemmer kan optjene rettigheder efter art. 7, stk. 1:

En tyrkisk arbejdstagers ægtefælle eller registrerede partner, En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners di-rekte efterkommere (børn, børnebørn mv.), som ikke er fyldt 21 år, el-ler som forsørges af den tyrkiske arbejdstager, og

En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre mv.), som forsør-ges af den tyrkiske arbejdstager.

For at være omfattet af artikel 7, stk. 1 som familiemedlem til en herboende

side 6

tyrkisk arbejdstager, er det en betingelse, at den tyrkiske arbejdstager, som tiltalte vil støtte ret på, har været tilknyttet det lovlige arbejdsmarked som ar-bejdstager i en periode på minimum 3 år, og at tiltalte i samme periode uaf-brudt har boet sammen med den tyrkiske arbejdstager. Såfremt tiltalte skal støtte ret på en forælder, skal samlivet og forælderens beskæftigelse ligge forud for at tiltalte fylder 21 år eller forud for, at forælderen ophører med at forsørge tiltalte.

Efter artikel 7, stk. 2 kan en tyrkisk arbejdstagers børn optjene rettigheder, når følgende betingelser er opfyldt:

Den tyrkiske arbejdstager har været lovligt beskæftiget som arbejdstager i

Danmark mindst tre år, og

Den tyrkiske arbejdstagers barn har gennemført en erhvervsuddannelse i Danmark.

Det er ikke en betingelse efter art. 7, stk. 2, at der er en tidsmæssig sammen-hæng mellem den tyrkiske arbejdstagers og barnets ophold i Danmark, eller at den tyrkiske arbejdstager har bopæl i Danmark eller er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder eller afslutter sin uddannelse. Det er blot et krav, at den tyrkiske arbejdstager har haft tre års lovlig, lønnet be-skæftigelse forud for afslutningen af barnets uddannelse. I denne sammen-hæng omfatter begrebet erhvervsuddannelse også en videregående universi-tetsuddannelse.

I modsætning til art. 6 er det ikke en betingelse for at bevare rettigheder op-tjent efter art. 7, at den tiltalte er beskæftiget, da art. 7 alene giver en ret, men ikke en pligt, til beskæftigelse.

Selv et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, herunder som følge af en fængselsdom, medfører derfor ikke, at den tiltalte fortaber optjente rettighe-der efter art. 7, og der kan som udgangspunkt ikke opstilles betingelser for at bevare optjente rettigheder. Allerede optjente rettigheder er derfor ikke be-tingede af, at de oprindelige betingelser for deres optjening fortsat er til ste-de.

En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 7, mister dem i følgende situa-tioner:

Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. ved pen-sionering eller varig uarbejdsdygtighed, eller

Den tiltalte har opholdt sig uden for Danmark i en længere periode uden gyldig grund.

Det er ikke en betingelse efter art. 7, stk. 2, at der er en tidsmæssig sammen-hæng mellem den tyrkiske arbejdstagers og barnets ophold i Danmark, eller at den tyrkiske arbejdstager har bopæl i Danmark eller er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder eller afslutter sin uddannelse. Det er blot et krav, at den tyrkiske arbejdstager har haft tre års lovlig, lønnet be-

side 7

skæftigelse forud for afslutningen af barnets uddannelse. I denne sammen-hæng omfatter begrebet erhvervsuddannelse også en videregåen de universitetsuddannelse.

I modsætning til art. 6 er det ikke en betingelse for at bevare rettigheder op-tjent efter art. 7, at den tiltalte er beskæftiget, da art. 7 alene giver en ret, men ikke en pligt, til beskæftigelse.

Selv et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, herunder som følge af en fængselsdom, medfører derfor ikke, at den tiltalte fortaber optjente rettighe-der efter art. 7, og der kan som udgangspunkt ikke opstilles betingelser for at bevare optjente rettigheder. Allerede optjente rettigheder er derfor ikke be-tingede af, at de oprindelige betingelser for deres optjening fortsat er til ste-de.

En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 7, mister dem i følgende situa-tioner:

Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. ved pen-

sionering eller varig uarbejdsdygtighed, eller

Den tiltalte har opholdt sig uden for Danmark i en længere periode uden gyldig grund.

Ophold uden for Danmark i en rimelig periode for at holde ferie eller besøge sin familie i hjemlandet, eller ufrivilligt opholdt i hjemlandet i en periode på mindre end 6 måneder, medfører som udgangspunkt ikke fortabelse af rettig-heder.

Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 26. oktober 2022 blandt andet, at:

Tiltalte har bl.a. har arbejdet hos Coop, Rynkeby og Kims, men ikke har været i beskæftigelse i 3 måneder,

Tiltalte ikke har taget noget erhvervsuddannelse,

Tiltaltes mor har på en restaurant i Odens,

Tiltaltes far er sygemeldt, og

Tiltalte flyttede fra sine forældre da han var 19 år gammel.

Det fremgår af E-indkomstregisteret blandt andet, at Tiltalte:

siden 2015 primært har modtaget uddannelseshjælp, og Alene har enkelte perioder af få måneders varighed med beskæftigelse.

Det fremgår af CPR, at Tiltalte:

I perioden fra 15. november 1997 til 1. november 2008 har boet med sin far, og

I perioden fra 15. november 1997 til 20. november 2015 har boet med sin mor.

Såfremt det kan lægges til grund, at Tiltalte har optjent rettighe-der i henhold til associeringsaftalens artikel 6 eller artikel 7, kan han/hun ale-

side 8

ne udvises, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. Associeringsaftalens artikel 14. Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en tyrkisk arbejdstager eller dennes familiemedlem, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Udlændingestyrelsen tager forbehold for eventuelle relevante oplysninger, der ikke har været forelagt styrelsen.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises ef-ter §§ 22 - 24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Det følger af udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Artikel 6, 7, 13 og 14 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedlægges denne.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af mindst 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hen-syn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlæg-ges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrej-seforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 må-neder, dog altid for mindst 6 år.

side 9

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan medde-les af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.

..."

Det fremgår af undersøgelse efter retsplejelovens § 808 af 28. november 2022 bl.a., at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom, herunder med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at hans forældre og sø-skende alle bor i Danmark. Han har ikke længere familie i Tyrkiet, men i Bel-gien og mulighedvis også Frankrig, han har dog ikke nævneværdig kontakt med dem. Hans mor havde fuldtidsarbejde mens han boede hjemme, herunder i køkkener. Hans far og mor er nu separeret. Hans far bor alene og er syg. Han snakker en smule tyrkisk, men ikke flydende. Han snakker blandet dansk og tyrkisk med sine forældre. Han har været på ferie i Tyrkiet med sine for-ældre da han var mindre, men aldrig på egen hånd. For ham er det et frem-med sted.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 28. september 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet.

Forhold 1.

Retten finder, at der på baggrund af den vidneforklaring, som er afgivet af Forurettede, som fremstod som sikker og troværdig, sam-menholdt med den foretagne dokumentation, herunder af fotos samt beske-der, uanset tiltaltes forklaring foreligger det til domfældelse nødvendige bevis for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Retten har særligt vedrørende overtrædelsen af straffelovens § 244, stk. 1 og stk. 2 lagt vægt på hendes forklaring om voldsepisoden den 19. juli 2021 og efterfølgende, dog mindre alvorlige, voldsepisoder frem til samlivets ophør omkring den 18. juni 2022.

Retten har vedrørende overtrædelsen af straffelovens § 243 særligt lagt vægt på hendes forklaring om deres samliv sammenholdt med de eksempler på be-skeder, der er udvekslet mellem dem, og oplysninger om, at politiet flere gange har været til stede på adressen.

Forhold 2.

Retten har også i dette forhold baggrund af den vidneforklaring, som er afgi-vet af Forurettede, som også her fremstod som sikker og troværdig, sammenholdt med de dokumenterede oplysninger, herunder ved-rørende antallet af overførsler over mobilepay både i perioden fra 18. juni

side 10

2022 frem til 25. august 2022, hvor der blev meddelt tiltalte et tilhold, og pe-rioden fra 25. august 2022 frem til 28. september 2022, hvor tiltalte blev an-holdt, uanset tiltaltes benægtelse fundet det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Retten har særligt vedrørende den første periode lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må antages at have stået tiltalte klart, at hun ikke længere ønsk-ede hans kontakt, og at han desuagtet i denne periode har kontaktet hende mere end 799 gange via Mobile Pay, idet det dog også lægges til grund, at en besked over Mobile Pay kan strække sig over flere overførsler på grund af den begrænsede tekstlængde pr. overførsel.

Retten har særligt vedrørende den sidste periode lagt vægt på, at det kan lægges til grund, at tiltalte i denne periode har foretaget yderligere 779 kon-takter via Mobile Pay samt ringet og sendt e-mails, ligesom det kan lægges til grund, at han har været til stede på nær hendes bopæl, herunder under episo-den den 13. september 2022. Det kan dog ikke efter det oplyste tillige lægges til grund, at han har opsøgt hende på arbejdspladsen på Plejehjem i By.

Strafudmåling.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2 og § 243, jf. i det hele § 247, stk. 1, samt straffelovens § 242 og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisnings § 21, stk. 1, jf. § 1, samt straffelo-vens § 263, stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 89.

Retten har i skærpende retning lagt vægt på tiltaltes forstraffe for vold m.v. sammenholdt med karakteren af forhold 1 og forhold 2, herunder at forhol-dene vedrører længere perioder. Retten har i formildende retning lagt vægt, at den vold, der er udøvet i forhold 1, bortset fra episoden den 19. juli 2021, var af mindre alvorlig karakter.

Efter karakteren af forholdene er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Efter sagens udfald er der hjemmel til at udvise tiltalte i medfør af udlændige-lovens § 22, nr. 6. På baggrund af tiltaltes langvarige ophold i Danmark sam-menholdt med tiltaltes manglende tilknytning til Tyrkiet og længden af den idømte frihedsstraf, finder retten dog, at en udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, selvom han tidlige-re er udvist betinget, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. stk. 1.

Som følge heraf tildeles tiltalte alene en advarsel om udvisning, jf. udlændin-gelovens § 24b, stk. 2.

Thi kendes for ret:

side 11

Tiltalte skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

* Berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, således at "9." ændres til

"29."

Retten i Aalborg, 3. afdeling, den 8. december 2022

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1830/23
Rettens sags nr.: SS-2607/2022-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 16966/22
Rettens sags nr.: SS-8452/2022-ALB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
5100-73232-00506-22
Påstandsbeløb