Sag om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 24. maj 2022

Sag BS-36662/2020-OLR

(6. afdeling)

Sagsøger

(advokat Bjørn Elmquist, besk.)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Søren Horsbøl Jensen)

Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Alexander M. P. Johan-nessen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 8. juli 2020. Ved kendelse af 21. sep-tember 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret.

Sagen har været hovedforhandlet den 22., 23. og 24. marts 2022.

Påstande

Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab.

2

Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse

Efter forudgående partshøringsskrivelse af 2. juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den 17. juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.:

”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab.

Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø-relsen findes i det følgende.

Retsgrundlag

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk ind-fødsret og udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indføds-retslovens § 8 B, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske ind-fødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det fremgår af § 3, stk. 4, i ovennævnte lov, at der ved fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Herved forstås, jf. pkt. 2.2.4 i forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. L 38 om ændring at lov om dansk indfødsret og udlæn-dingeloven, som blev fremsat den 22. oktober 2019, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 4, at indrejse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikraft-træden, dog ikke i sig selv kan begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3.

Det fremgår af forarbejderne til loven, pkt. 2.2.1, at der ved behandlin-gen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en vurde-

3

ring af den udviste handlemåde, hvor der skal lægges vægt på følgen-de:

”Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger uden til-ladelse indrejser eller opholder sig et område, hvor der er indrejse- og op-holdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes-ser.

Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handle-måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats natio-nale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborger-skab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat. Den foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmel-sen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens ek-sempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at på-virke staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vita-le interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Således vil eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommende er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den ud-

4

viste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det for-udsættes i den forbindelse, at fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborgerretskonven-tionens artikel 7, stk. 1, litra d. ”

Det fremgår videre af forarbejdernes pkt. 2.2.2, at der ved behandlingen af en sag om fratagelse af statsborgerskab skal foretages en proportio-nalitetsafvejning, hvor der skal lægges vægt på følgende:

”Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vur-dering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyl-des arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlan-det mv.

Det kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkund-skaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den på-gældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i pro-portionalitetsafvejningen. Herudover kan personens alder også have be-tydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig person.

Endelig skal det i sager, hvor fratagelsen af dansk statsborgerskab samti-dig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, indgå i vur-deringen, om fratagelsen af statsborgerskab har følger, som på en ufor-holdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – på-virker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen. Denne vurdering skal ligeledes foretages i sager om fratagelse efter indfødsretslo-vens 8 A og § 8 B, stk. 1 og 2. ”

Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk ind-fødsret og udlændingeloven blev § 58 g, stk. 1, nr. 6, indsat i udlændin-geloven. Det fremgår af bestemmelsen, at Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis ud-lændingen har fået frataget sin danske indfødsret i medfør af lov om indfødsret § 8 B, stk. 3.

Betingelserne for at foretage indberetning om nægtelse af indrejse og ophold til SIS II følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af

5

anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) med senere ændringer.

Sagsfremstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den 13. maj 2020 Poli-tiets Efterretningstjenestes (PET) notat af 11. maj 2020 samt bilag til no-tat, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en hand-lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 7. maj 2020 oplysninger om dig fra Udenrigsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af 18. maj 2020 om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat af 11. maj 2020 samt bilag til notat, Udenrigsministeriets oplysninger af 7. maj 2020, ligesom ministeriet anmodede om bemærkninger til de øvrige op-lysninger indhentet om dig, herunder dine statsborgerskabsretlige for-hold samt oplysninger fra CPR. Ministeriet anmodede dig om at ind-sende dine bemærkninger til disse oplysninger inden 14 dage.

Udlændinge- og Integrationsministeriet genfremsendte ovenstående partshøring til dig den 2. juni 2020 med en frist på 14 dage. Genfrem-sendelsen skete på anmodning fra din families advokat Bjørn Elmquist, som ligeledes fik tilsendt partshøringen. Advokat Bjørn Elmquist oply-ste efterfølgende, at han ikke ville være at betragte som partsrepræsen-tant for dig i pågældende sag.

Derudover oplyste advokat Bjørn Elmquist ved e-mail af 8. juni 2020 på vegne af dine forældre og din søster, at du aldrig har kunnet og ej heller i dag kan tilgå din e-boks Ira fangelejren, hvor du tilbageholdes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke at have modtaget be-mærkninger fra dig.

Oplysninger fra PET

Politiets Efterretningstjeneste (herefter PET) har den 13. maj 2020 til Ud-lændinge- og Integrationsministeriet fremsendt vedhæftede notat af 11. maj 2020 samt bilag til notat, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vi-tale interesser. PET vurderer, at du indrejste i Syrien i maj 2015, hvor du tilsluttede dig IS. Det er PET’s vurdering, at du ikke i kalifatet har bidraget i kamphandlinger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsolidere IS’ position i området. Det fremgår videre, at Statsadvokaten i København den 3. december 2019 har vurderet, at du vil kunne sigtes for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlin-ger), § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud).

Oplysninger fra Udenrigsministeriet

6

Udenrigsministeriet har den 7. maj 2020 oplyst over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Udenrigsministeriets Borgerservice har oplysninger i sagen om dig. Oplysningerne er baseret på den løbende kontakt med dine pårørende, herunder dine forældre og din søster samt din families partsrepræsentant, advokat Bjørn Elmquist. Det kan oply-ses, at din familie har anmodet Udenrigsministeriet om hjælp til at få dig og dine børn ud af al-Hol-lejren.

Det bemærkes, at Udenrigsministeriet ikke har haft mulighed for at be-kræfte oplysningerne givet af familien.

Ud fra oplysninger som Udenrigsministeriets Borgerservice har modta-get fra din familie og din families partsrepræsentant, advokat Bjørn Elmquist, har du siden foråret 2019 opholdt dig i det såkaldte anneks i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med dine to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2).

Din far henvendte sig første gang til Udenrigsministeriets Borgerservice den 22. juni 2015, hvor han oplyste, at du havde været forsvundet siden den 27. april 2015. Din far oplyste om, at du havde fortalt, at du skulle på ferie til Syrien, og at du ville rejse hjem, når ferien var slut. Ligeledes oplyste din far på daværende tidspunkt også, at din familie oprindeligt er fra Iran, og at familien ingen kender i Syrien. Det blev samtidigt op-lyst, at du ca. 1-1,5 år, inden du forsvandt, var begyndt at iklæde dig traditionelt muslimsk tøj samt omgås arabiske venner.

Din familie kontaktede igen Udenrigsministeriets Borgerservice den 11. oktober 2019 og oplyste, at de netop var blevet bekendt med, at du op-holder dig i al-Hol-lejren sammen med dine to børn. Din familie oply-ste, at de har haft løbende kontakt med dig siden udrejsen fra Danmark i 2015. Dog har du aldrig fortalt dem, hvor du har opholdt dig. Familien antog det var Tyrkiet, eftersom din mand stammer derfra. Du havde udelukkende løbende oplyst din familie, at du havde det godt og ikke rigtig givet yderligere oplysninger udover, at du var blevet gift og hav-de fået børn. Ligeledes havde du løbende sendt billeder af dine børn og din mand til familien i Danmark. Din familie forklarede endvidere, at de siden februar 2019 ikke har haft kontakt med dig, men at kontakten i oktober 2019 blev genskabt gennem en dansk journalist.

Dine forældre og søster fortalte endvidere på et møde i Udenrigsmini-steriets Borgerservice den 16. oktober 2019, at du ikke har været aktiv eller på nogen som helst måde været involveret i kampe mm., herunder at det aldrig har været din tankegang at tage til Syrien for at kæmpe i krigen. Ifølge familien blev du påvirket af andre muslimer og dermed overbevist om at tage afsted. Din familie har ligeledes oplyst, at du formentlig var tiltrukket af at stifte familie, du fik hurtigt en mand (ikke oplyst hvor/hvordan ægteskabet var indgået) og tre børn, hvoraf du har mistet det ene. Din familie har ikke kendskab til, hvor din mand/børne-nes far (far til alle tre ifølge din families oplysninger) skulle befinde sig, og hvorvidt han er i live. Dog er de bekendt med, at din mands navn er Person 1, og at han formentligt er fra Australien eller UK men af tyrkisk oprindelse.

7

Udenrigsministeriets Borgerservice har siden februar 2020 været i kon-takt med Bjørn Elmquist, som ligeledes 1. januar 2020 har indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand over myndighedernes behandling af din families anmodninger om at yde bistand til at bringe dig og dine to børn til Danmark.

Udenrigsministeriets Borgerservice er ligeledes bekendt med, at TV2 d. Dato 1 bragte dokumentaren – ”Titel 1” , som bl.a. omhandler dig.

Oplysninger om statsborgerskabsretlige forhold

Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du erhver-vede dansk statsborgerskab ved din fødsel, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 i lovbe-kendtgørelse nr. 457 af 17. juni 1991 om dansk indfødsret, som var gæl-dende på tidspunktet for din fødsel. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige har iransk statsborgerskab.

Det fremgår af ”Book 2 of the Civil Code of Iran, Article 976” , at børn født i eller udenfor Iran til en iransk far, er iranske statsborgere (Ref-world: Civil Code of the Islamic Republic of Iran [Islamic Republic of Iran], 23 May 1928, available at: https://www.refworld.org/docid/-49997adb27.html [accessed 14 May 2020].

Du er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger født i Danmark af en mor med iransk statsborgerskab og en far med dobbelt statsborgerskab dansk/iransk, hvorved du erhvervede begge statsbor-gerskaber ved fødslen.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger tillader Iran dobbelt statsborgerskab, og iranske statsborgere kan kun blive løst fra deres iranske statsborgerskab, hvis de opfylder en række kriterier.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke oplysninger om, at du skulle være blevet løst fra dit iranske statsborgerskab.

Oplysninger fra CPR

Ifølge oplysninger fra CPR er du født i Danmark Dato 2 1994, og du har efterfølgende haft adresser forskellige steder i Danmark.

Siden 27. februar 2015 har du været tilmeldt Adresse, 3600 Frederikssund.

Ifølge CPR er du ugift, og du har ikke børn. Det fremgår dog af oven-stående oplysninger fra PET og Udenrigsministeriet, at du har to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2).

Begrundelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og

8

at du derfor, idet du vurderes også at have iransk statsborgerskab, kan fratages dit danske statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at PET i notatet af 11. maj 2020 har oplyst, at du indrejste i Syrien i maj 2015, hvor du tilsluttede dig IS. Udlændinge- og Integra-tionsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af notatet, at det er PET’s vurdering, at du ikke i kalifatet har bidraget i kamphand-linger, men at du har udøvet aktiviteter, som har bidraget med at op-retholde og konsolidere IS’ position i området.

Det bemærkes, at Statsadvokaten i København den 3. december 2020 har vurderet, at du vil kunne sigtes for en overtrædelse at bestemmel-serne i straffelovens kapitel 13, § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), § 114 e (støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1. (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud).

Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at der ved fratagelse efter indfødsrets-lovens § 8 B, stk. 3, kan lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Det fremgår videre af forarbejderne til loven, at det herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gernings-beskrivelsen i en eller flere at bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter ind-fødsretslovens § 8 B, stk. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at dine handlinger, da de blev foretaget, var omfattet af ger-ningsbeskrivelserne i en række bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der før lov nr. 1057 ikrafttræden kunne danne grundlag for fra-kendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved vurderingen af hand-lemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse at statsborgerskabet vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige er iransk statsborger.

Det bemærkes, at oplysninger af 8. juni 2020 fra advokat Bjørn Elmquist på vegne af dine forældre og din søster om, at du aldrig har kunnet og ej heller i dag kan tilgå din e-boks fra fangelejren, hvor du tilbagehol-des, ikke kan føre til en ændret vurdering.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til loven, at afgørelsen om administrativ fratagelse er en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand. Du er således som udgangspunkt omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse.

9

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at det som ud-gangspunkt er muligt at partshøre via e-boks, selvom du er rejst ud af landet. Det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk til-slutning for fysiske personer på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Dan-mark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den på-gældende anmoder om fritagelse.

Du ses ikke at have været fritaget tilslutningen til e-boks, hvorfor du er blevet partshørt via e-boks.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig vurderet, at en fra-tagelse af det danske statsborgerskab ikke vil være et uproportionalt indgreb i forhold til dig. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på alvoren og karakteren af din handlemåde. Det bemærkes i den forbindelse, at du som led i dine handlinger på eget initiativ forlod Danmark for at tage ophold i et krigsområde i Syrien. Du indrejste i Syrien i maj 2015.

Du er ifølge oplysninger fra PET blevet gift i Syrien med et australsk IS-medlem, og efter oplysningerne i sagen befandt du dig i november 2019 i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med dine to børn, en dreng på ca. 1 år (Barn 1) og en pige på ca. 3 år (Barn 2). Ligesom der er øvrige oplysninger i sagen, som indikerer, at du har stiftet familie under dit ophold i Syrien og fået to nulevende børn med din nuværen-de mand. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at hensynet til dit familieliv og privatliv i Danmark taler afgørende imod fratagelse af dansk indfødsret.

Der er i sagen heller ikke oplysninger om, at du har tilknytning til an-dre EU-lande, som f.eks. betyder, at du ved en fratagelse af dit danske statsborgerskab og dermed også unionsborgerskabet udsættes for van-skeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under din udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.

Efter en samlet afvejning finder Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor, at fratagelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i forhold til dig.

Vejledning om genoptagelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at hvis du frem-kommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske om-stændigheder, som vil kunne føre til et andet resultat eller om væsentli-ge sagsbehandlingsfejl, kan du anmode om at få sagen genoptaget.

Domstolsprøvelse

Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit dan-ske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene.

10

Det er dig selv, der skal indbringe sagen for retten. Sagen skal indbrin-ges for Københavns Byret.

Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens med-delelse.

Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Den administrative afgørelse om fratagelse står således ved magt under sa-gens behandling for retten og under en eventuel anke sagen til en høje-re ret.”

Politiets Efterretningstjenestes notat af 11. maj 2020 med bilag

I det i Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 nævnte notat af 11. maj 2020, som er udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og som med bilag blev sendt til Sagsøger via e-Boks i forbindelse med partshøringen inden afgørelsen, er anført bl.a.:

”Notat om den danske statsborger Sagsøger, der tillige er statsborger i Iran

…

2. Oplysninger om Sagsøger

Den 11. maj 2015 kontaktede Person 2, der er far til Sagsøger, Nordsjællands Politi.

Person 2 oplyste til Nordsjællands Politi, at han ikke havde set sin datter siden den 29. april 2015. Person 2 op-lyste samtidig, at han var bange for, at datteren var rejst til Syrien via Tyrkiet, og at hun var blevet radikaliseret. Han oplyste endvidere, at Sagsøger gennem det seneste år havde ændret sit udseen-de. Hun var begyndt at gå i niqab. Hun havde fået nye arabiske venner og var begyndt at læse i Koranen. Sagsøger havde overfor faren oplyst, hun ønskede at finde sit rette spor. Person 2 oplyste derudover til politiet, at familien ikke dyrkede nogen form for religion i hjemmet.

Person 2 oplyste endvidere til politiet, at familien havde haft kontakt til Sagsøger den 5. maj 2015. Kontakten var sket via Facebook, Sagsøger havde her blot oplyst, at hun havde det godt. Den 7. maj 2015 havde familien endnu engang kontakt via Facebook til Sagsøger. Her havde hun oplyst, at hun ikke ville kontaktes, da det stressede hende.

Person 2 oplyste endeligt, at han omkring september/ok-tober 2014 havde forhindret datteren i at rejse til Syrien, idet han havde frataget datteren hendes pas. Sagsøger havde over for fa-ren oplyst, at hun ønskede at rejse til Syrien for ”at se på krigerne” .

11

Person 2 oplyste, at datteren muligvis kunne have fået ud-stedt nyt pas.

Det bemærkes, at Sagsøger den 25. september 2014 fik ud-stedt nyt pas af Frederikssund Kommune, og at hendes tidligere pas blev meldt bortkommet den samme dag.

Den 28. april 2015 modtog Københavns Politi en henvendelse fra en an-sat på Ressourcecenter Ydre Nørrebro. Den ansatte oplyste, at han via familie til en kvinde ved navn Person 3 havde modtaget oplys-ninger om, at Person 3, der skulle være islamisk gift med en per-son med navn Person 4, havde planlagt at rejse til Syrien med sit barn. Ifølge medarbejderen skulle Person 4 opholde sig i Syrien og kæmpe for IS. Han var to måneder forinden blevet løsladt fra en rivali-serende muslimsk gruppering, hvilket formentlig var årsagen til, at Person 3 nu ville vende tilbage til Syrien.

Medarbejderen havde I øvrigt fået oplysninger om, at en kvinde ved navn “Navn 1” på ca. 20 år fra Frederikssund havde planlagt at rejse in-den for de næste dage fra Københavns Lufthavn. Kvinden skulle være veninde med Person 3. Kvinden skulle være uden børn og være gift med en ven til Person 4. Denne ven skulle også opholde sig i Syrien.

Den 5. maj 2015 rettede medarbejderen fra Ressourcecenter Ydre Nør-rebro på ny henvendelse til Københavns Politi. Medarbejderen supplerede de tidligere afgivne oplysninger med, at ”Navn 1” skulle væ-re iransk eller irakisk. Forældrene skulle bo hver for sig. Moren skulle bo i Hillerød og faren skulle bo i Frederikssund. ”Navn 1” skulle ifølge medarbejderens oplysninger være udrejst til Tyrkiet via Stockholm 1-2 dage før medarbejderens henvendelse til politiet.

Københavns Politi har vurderet, at ”Navn 1” formentlig er identisk med Sagsøger. Det bemærkes, at opslag i cpr-registreret har be-kræftet oplysningerne om forældrenes bopæle.

De tyrkiske myndigheder har den 8. november 2018 oplyst, at Sagsøger indrejste i Tyrkiet via Istanbul Atatürk Lufthavn den 30. april 2015. Hun indrejste med dansk pas. De tyrkiske myndigheder har ingen oplysninger om udrejse.

Det fremgår af en politirapport dateret den 18. marts 2019, at politiet den 13. oktober 2015 modtog oplysninger om, at Sagsøger tidligere havde kaldt sig ”Profilnavn 1” på Facebook, og at hun med stor sandsynlighed havde anvendt profilen ”Profilnavn 2” . Det fremgik af de modtagne oplysninger, at profilen “Profilnavn 2” fremstod religiøs, og at brugeren medio 2014 havde gi-vet udtryk for, at man ikke kunne stole på informationer fra de vantro, for så vidt angik oplysninger om IS. Profilens profilbillede skulle fore-stille sigtemidlet på et AK-47-lignende våben isat en blomst.

Derudover har PET den 26. marts 2019 modtaget oplysninger om, at Sagsøger opholdt sig i en lejr tilknyttet Syrian Democratic

12

Forces (SDF), der er en væbnet koalition af syriske oprørsgrupper, der har bekæmpet IS i det sydlige Syrien. Sagsøger blev ifølge oplysningerne frihedsberøvet den 18. marts 2019.

PET har endvidere den 8. april 2019 modtaget oplysninger om, at en kvinde kaldet Navn 2 havde opholdt sig i Raqqa i Syrien medio 2016. Navn 2 var blevet gift med et australsk IS-medlem, Person 1 alias Navn 3 og Navn 4. Parret havde fået en datter.

Det er PET’s vurdering, at Navn 2 er identisk med Sagsøger. PET har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne om facebookprofilen ”Profilnavn 2” .

PET er endeligt bekendt med, at Sagsøgers familie har medvirket i en tv-dokumentar ved navn ”Titel 1” , der blev sendt på dansk tv den Dato 1. Dokumentaren omhand-lede blandt andet Sagsøger og hendes børns ophold i al-Hawl-lejren, der er tilknyttet SDF. I lejren befinder der sig primært kvinder og børn tilknyttet IS. I dokumentaren vises en sms, som skulle være sendt fra Sagsøger til hendes søster. I beskeden står der bl.a., at familien ikke skal opsøge Sagsøger, da det vil sætte hende i en farlig situation, at hun befinder sig i en krigszone og at hun og børnene er ”prisoners of war” .

Statsadvokaten i København har den 3. december 2019 vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, 114 e og 114 j, stk. 1.

3. Islamisk Stat

…

3.1. Vidneforklaringer fra straffesager om ophold i Islamisk Stat

Anklagemyndigheden har ført en række sager mod personer, der har været udrejst til bl.a. Syrien og er blevet tiltalt for at have ladet sig hver-ve af IS eller at have fremmet IS som organisation. PET har kendskab til, at anklagemyndigheden under disse sager har ført to forskere som vid-ner, Dr. Person 5 og ph.d. Person 6. De er ble-vet afhørt omkring deres viden til udviklingen og forholdene i kalifatet. De har bl.a. forklaret, at man som udgangspunkt ikke har kunnet opholde sig i et IS-kontrolleret område uden at have tilsluttet sig IS. De har endvidere forklaret om, at man som vesterlænding påkaldte sig op-mærksomhed, hvorfor man formentlig ikke ville kunne have opholdt sig i IS-kontrollerede områder uden tilknytning til IS, ligesom de har forklaret om, hvordan det, i takt med at organisationen udviklede sig, blev svære og svære at forlade IS.

…

4. Vurdering

…

13

PET vurderer, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

PET vurderer, at Sagsøger indrejste i Syrien i maj 2015, hvor hun tilsluttede sig IS.

Det er PET’s vurdering, at Sagsøger ikke i kalifatet har bi-draget i kamphandlinger, men at Sagsøger har udøvet ak-tiviteter, som har bidraget med at opretholde og konsoliderer IS posi-tion i området.”

Politiets og PET’s rapporter med de oplysninger, som er refereret i PET’s notat af 11. maj 2020, var vedlagt notatet som bilag.

Af rapporten indeholdende de oplysninger, som PET modtog den 26. marts 2019, fremgik ud over det i PET’s notat refererede, at Sagsøgers til-fangetagelse omkring den 19. marts 2019 var sket nær byen Baghouz i Syrien.

Af et screenshot af en sms, som blev vist i TV2-dokumentaren ”Titel 1” , og som er nævnt i PET’s notat af 11. maj 2020, fremgår, at sms’en er sålydende:

”Hej Vidne 1. Det er Sagsøger. Jeg ved ikke , hvad du Har gang i men jeg Har det fint, og Barn 2 og Barn 1 har det også godt.

Jeg har fortalt dig flere gange, at alting er ikke så let, som du tror. Jeg har ikke en tlf, og har ikke altid adgang til en, for vi er ikke tilladt at ha, så man gør det i skjul, fordi hvis kurderne finder ud af det, så stjæler de den fra dig. Please stop hvad end du har gang i, vi er ok.

Jeg har hørt noget om, at i vi komme, men please barr lad væ... sætter mig i en dårlig og farlig situation, i kan ikke komme og se mig. Det her er en krigs zone og vi er faktisk ”prisoners of war” . Jeg … du prøver på at hjælpe mig.”

PET-rapporten af 1. april 2020 var endvidere vedlagt en artikel om dokumen-taren, som blev bragt på TV2’s hjemmeside samme dag, som dokumentaren blev vist, dvs. den Dato 1. Artiklen, der har overskriften ”Titel 2” , er forfat-tet af bl.a. journalist Person 7. Af artiklen fremgår bl.a.:

”Efter at have levet i Islamisk Stat i flere år er Sagsøger og hendes to børn fanget i al-Hol-lejren i Syrien.

…

Familien har intet hørt fra Sagsøger i halvanden måned, og Vidne 2 frygter det værste. At hun aldrig skal se sin datter igen, og at hendes børnebørn dør i lejren. Vidne 2 har ikke set Sagsøger siden den dag, datteren som 19-årig forlod Danmark uden at sige et ord til sin familie og rejste mod Sy-rien. Det er fem år siden.

14

I de seneste tre af dem har hun forsøgt at være mormor gennem krypte-rede beskeder og en tvivlsom internetforbindelse. Sagsøger er blevet gift med en australier og har født tre børn, som Vidne 2 aldrig har mødt.

…

Sagsøger var social og ansvarsbevidst

Vidne 2 og hendes mand kom til Danmark fra Iran for mere end 30 år siden. De fik to døtre, Sagsøger og Vidne 1, som voksede op i et parcel-huskvarter i en nordsjællandsk provinsby.

Forældrene gjorde, hvad de kunne, for at integrere sig og give pigerne en god opvækst i Danmark. De fik dansk statsborgerskab. De tog i le-geland, læste højt sammen og inviterede pigernes klassekammerater hjem til fødselsdag.

Sagsøger er den ældste. Forældrene husker hende som en social, udadvendt og meget ansvarsbevidst lille pige. Hun var kærlig og tog sig af sin lille-søster, Vidne 1. De to var meget tætte.

Til Sagsøgers 18-års fødselsdag holdt familien en stor fest for hende med familie og venner. Vidne 2 holdt en tale, hvor hun græd og fortalte, hvor stolt hun var af, hvad Sagsøger havde opnået. Datteren havde taget en HF, hendes fremtid så lys ud, og det lå ikke i kortene, at hun to år sene-re skulle befinde sig i en krigszone.

Nysgerrigheden på islam voksede

Religion fyldte ikke meget i familiens hjem, men da Sagsøger havde afsluttet sin HF, begyndte hun at interessere sig mere og mere for islam. Først begyndte hun at holde Ramadan, så skulle hun bede flere gange om dagen, og til sidst kom hun og spurgte sin mor og far, om de var okay med, at hun ville gå med tørklæde.

Hun blev religiøs i små skridt, og familien undrede sig, men tænkte ik-ke over, at det kunne ende i noget ekstremt. For hendes nysgerrighed på islam ændrede hende ikke. Under tørklædet var hun den samme Sagsøger, hun hele tiden havde været.

Men på et tidspunkt fik Sagsøger nogle nye venner, som hverken Vidne 1 el-ler forældrene kendte. Hun ændrede sig, brugte meget tid foran com-puteren og begyndte at dække sig endnu mere til. Faren vidste, at han ikke kunne bestemme over sin datters religion, men han forsøgte at ad-vare hende om, at hun ikke skulle blive for ekstrem.

Det var i samme periode, Sagsøger bad sin barndomsveninde om at fjerne alle billeder af sig på Facebook. Alt skulle væk, fordi hun ikke bar tørklæde på billederne. Efter det tog Sagsøger mere og mere afstand fra ve-ninden.

Ifølge TV 2 s oplysninger begyndte hun samtidig at komme i det radi-kale islamistiske miljø i København. Det var herigennem Sagsøger hørte om

15

en australsk mand, Person 1, som hun kom i kontakt med på internettet. De skrev meget sammen, og Sagsøger blev forelsket i ham.

Pakkede til sommerhustur

Sagsøger havde ikke fortalt nogen, at hun ville rejse. En aprildag i 2015 pak-kede hun en taske og sagde til sin mor, at hun skulle i sommerhus med en veninde. Men da Vidne 2 og hendes mand ringede til venindens forældre, kendte de ikke til nogen sommerhustur.

Alle alarmklokkerne ringede. Familien var ikke i tvivl om, at der var noget helt galt.

Familien kontaktede politiet, og de ringede og skrev til Sagsøger og spurgte, hvor hun var henne. De var bekymrede, skrev de. Vidne 2 og hendes mand havde meget kontakt med politiet, men det lykkedes dem ikke at finde ud af, hvor Sagsøger var taget hen. Først nogle uger senere svarede Sagsøger, at familien ikke skulle bekymre sig om. Hun var et sikkert sted.

Sagsøger var rejst ud for at mødes med Person 1, så de kunne gifte sig.

Hvor de var, fortalte hun ikke. Og hver gang Vidne 2 desperat spurgte, om de kunne ringe sammen, svarede Sagsøger, at nettet var for dårligt til det.

Så de nøjedes med at skrive sammen, og mens Sagsøger levede et sted, de ikke kendte til, fulgte familien med på afstand over telefonen. Da Sagsøger fik børn med Person 1, sendte hun billeder til sin familie af dem. Hun skrev for det meste fra et tyrkisk nummer, og ud fra måden, hun levede på, og de billeder, hun sendte hjem, gættede familien på, at hun nok boede i Tyrkiet.

Men efter knap fire år stoppede kontakten på WhatsApp. Sagsøger sendte ikke længere billeder af de børn, hun og Person 1 havde fået, og hun sva-rede heller ikke på beskederne om, hvordan det gik. I et halvt år hørte familien ingenting fra Sagsøger. De vidste ikke, hvad de skulle tro. Ville hun ikke længere tale med dem? Var der sket hende noget? Eller var hun død?

Først i oktober 2019 fik de vished. De fik en besked om, at Sagsøger og bør-nene var i Syrien, og der havde de været hele tiden. De havde aldrig boet i Tyrkiet.

Sagsøger var rejst direkte til Syrien fra Danmark. Og hun var stoppet med at svare på familiens beskeder, fordi hendes mand var blevet fængslet, mistænkt for at have kæmpet for Islamisk Stat, og hun selv var blevet taget til fange og ført til al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien med deres to børn.

Beskeden knuste Vidne 2's hjerte. Hun kunne slet ikke holde ud at tænke på, at hendes datter boede midt i den krig og ødelæggelse, hun havde set i nyhederne.

…

16

- I sætter mig i en farlig situation

Da Vidne 2 og Vidne 1 er ankommet til Syrien, kommer det livstegn, Vidne 2 har ventet på i mere end halvanden måned, siden Sagsøger endnu engang stoppede med at svare på familiens beskeder.

Sagsøger har sendt en besked til Vidne 1 på WhatsApp. Men den er ikke så opløftende, som moren havde håbet.

- Jeg har hørt noget om, at I vil komme. Men I sætter mig i en dårlig og farlig situation, så I kan ikke komme og se mig, skriver Sagsøger.

Vidne 2 bryder sammen. Mens tårerne løber ned ad kinderne, forsøger hun at finde en forklaring på sin datters afvisning.

- Jeg ved godt, hvorfor hun siger sådan. Hun er i en svær situation, og vi skal ikke se, hvordan hun har det, siger Vidne 2.

Vidne 1 sender en besked tilbage til Sagsøger:

- Vi har undersøgt situationen og ville aldrig komme, hvis det var far-ligt for dig.

Al-Hol-lejren

I al-Hol-lejren bor 70.000 kvinder og børn. De er blevet taget til fange i takt med, at Islamisk Stats kalifat er skrumpet og til sidst helt forsvun-det, og nu bevogtes de af kurderne, som har bekæmpet terrororganisa-tionen.

Organisationer har for længst slået alarm over det, de kalder utålelige forhold. Sidste år døde 371 børn i lejren – mange af dem på grund af underernæring eller kulde.

I dag, fem år efter hun forlod Danmark, bor Sagsøger i al-Hol-lejren med to af de tre børn, hun har fået med sin mand. Det tredje barn, der ville ha-ve været knap tre år i dag, er død. Hans liv begyndte under krigen, og det sluttede det samme sted. Da familien var i Islamisk Stats sidste ba-stion, Baghouz, blev han fanget i krydsilden og mistede livet bare to år gammel.

- Jeg kunne ikke kigge på billeder af ham, men Sagsøger skrev til mig at jeg skulle sende dem til hende. Det var så svært, men jeg gjorde det, for hun savnede ham sådan, siger Vidne 2.”

17

Sagsøgers partsdeltagelse under retssagen

Parterne har under sagen haft forskellig opfattelse af, hvilken mulighed Sagsøger har haft for at kommunikere fra al-Hol-lejren.

PET har den 11. august 2020 udarbejdet et notat herom, hvoraf fremgår bl.a.:

”PET er af Justitsministeriet blevet forespurgt om, hvorvidt PET kan si-ge noget om Sagsøgers mulighed for kommunikation i al-Hawl-lejren.

PET kan oplyse, at al-Hawl-lejren i det østlige Syrien huser omkring 70.000 flygtninge, hvoraf 90 procent anslås at være kvinder og børn. Størstedelen af disse er kommet til lejren fra byen Baghouz i Syrien, som tidligere blev kontrolleret af Islamisk Stat og indtil april 2019 ud-gjorde gruppens sidsite territorielle bastion. Som en del af dette anslås det, at ca. 11.000 personer befinder sig i et separat anneks og er fra lan-de uden for Syrien og Irak, heriblandt Sagsøger.

Den Dato 1 sendte TV 2 dokumentaren ”Titel 1” , som bl.a. omhandlede Sagsøger. Ca. 10. minutter inde i dokumentaren fremgår det, at Sagsøgers søster, Vidne 1, modtog en sms fra Sagsøger (se screenshot længere nede i notatet). Det fremgår ydermere af artiklen ”Titel 2” bragt på TV 2’ hjemmeside den Dato 1, at Sagsøgers fami-lie kommunikerer med hende via kommunikationsapplikationen WhatsApp. Sagsøger skriver i en besked til sin mor, at hun ikke selv ejer en telefon i lejren, men dog har adgang til en. PET kan derfor konstatere, at Sagsøger periodisk har haft adgang til telefon og internet i al-Hawl-lejren (vedlagt …).

PET har udfundet en række offentlige artikler, der sandsynliggør, at de tilbageholdte i al-Hawl-lejren, herunder personer i det såkaldt ”lukkede anneks” , hvor personer med relation til Danmark befinder sig, generelt benytter og har mulighed for at kommunikere ud af lejren via telefon og internet. Det er således beskrevet i flere artikler, at der findes inter-netcaféer i al-Hawl-lejren, mens det rapporteres i andre medier, at inter-nettet kan og bliver tilgået via mobiltelefoner i lejren. Der henvises til vedlagte artikler …

PET vurderer, at det er meget sandsynligt, at Sagsøger un-der sit ophold i al-Hawl-lejren som minimum har periodisk og uover-våget adgang til internettet. Dette er baseret på flere forskellige åbne kilder fra ind- og udland, herunder fotodokumentation fra en national tv-udsendelse i Danmark.”

Til PET-notatet af 11. august 2020 er vedlagt bl.a. en publikation fra juni 2020 (”The Security Threat COVID-19 Poses to the Northern Syria Detention Camps

…”) udgivet CTC Sentinel, som er et center under det amerikanske militæraka-demi, West Point, og hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt):

18

”Detainees with cell phones and internet access, particularly foreign women in the camps, use online platforms to discuss their grievances, make their trying situations known to others, and overtly call for sup-port. A recent report by the International Crisis Group detailed the role of communications technology in spreading rumors and conspiracies related to COVlD-19 in the camps. A range of evidence also suggests that detainees use social media and messaging platforms to call on oth-ers for support in the form of donating money, carrying out targeted at-tacks against people accused of spying, or facilitating efforts to smuggle people out of the detention facilities … One researcher from the Rojava Information Center speculates that a reduced guard presence associated with COVID-19 may influence this uptick in online messaging from de-tention facilities …

…

Numerous accounts suggest that a variety of underground networks al-ready exist to facilitate the exchange of money, goods, and services for at least some detainees …

Compelling evidence suggests that supportive networks continue to help money flow into, out of, and around detainees in the camps, pre-dominately among foreign women …

… As a basic example, the SDF supposedly prohibits cell phones in the annexed section of Al-Hol, where foreign (here meaning non-Syrian and non-Iraqis) Islamic State affiliates are held, and yet, several ac-counts indicate that people in this area of the camp have phones …

…

… In mid-June 2020, hours after security forces in Al-Hol conducted a campaign to search and document foreign detainees living in the annex, officials reportedly discovered the body of an Iraqi refugee ”who ow-n[ed] an Internet shop in the camp.” The camp administrators reported-ly accused Islamic State-affiliated women of attacking the man, and the supposed motivation for the murder was ”that [the shop owner] cut off the internet from the entire camp during the hours of the security cam-paign.” …”

Til PET-notatet af 11. august 2020 er endvidere vedlagt artikler fra The Sun af 10. januar 2020, fra The Defense Post af 25. november 2019 og fra The Italian In-sider af 11. august 2020, der omtaler muligheden for kommunikation ind og ud af al-Hol-lejren.

Sagsøger har fremlagt en publikation fra 2021 udgivet af NGO’en Rights & Security International (”Abandoned to Torture: Dehumanising rights violations against children and women in northeast Syria”), hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt):

19

”c. Inability to communicate with the outside world

…

RSI’s interviews with women in the camps, their family members and lawyers have indicated that third-country women and children have only sporadic contact – at most – with their family members outside of the camps and with their lawyers. In some cases, there is no contact at all.

…

… RSI’s interviews with women in the camps in early 2020 suggest that in the sections where third-country nationals live, having a mobile phone is prohibited. This means that women are only able to contact their families and legal representatives using phones that they or an-other woman have kept hidden. A woman in Roj camp claimed in these interviews that camp authorities engage in extensive surveillance and that it is therefore especially hard for women to keep phones hidden. As a result, access to phones in both camps appears to be unreliable and risky at best, and our research experience suggests that even the hidden phones are often shared between several women, making regular and private conversations with families and legal representatives virtually impossible.”

Der har under sagens forberedelse for landsretten været en længerevarende skriftveksling mellem parterne vedrørende spørgsmålet om Sagsøgers mulighed for at afgive forklaring under sagen, og under hvilken form.

Ved mail af 26. februar 2021 til den for Sagsøger beskikkede advo-kat, advokat Bjørn Elmquist, oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet, at man sammen med Udenrigsministeriet forsøgte at få afklaret, om de kurdiske selvstyremyndigheder i Syrien kunne bistå med, at der skabtes adgang til, at Sagsøger kunne udtale sig over for retten. Det blev endvidere op-lyst, at ministerierne på anmodning fra de kurdiske myndigheder agtede at meddele myndighederne identiteten på Sagsøger i form af bl.a. navn og fødselsdato, og Sagsøger blev samtidig anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. Ved mail af 5. marts 2021 protesterede advokat Bjørn Elmquist på vegne af Sagsøger mod, at oplysningerne blev meddelt til de kurdiske myndigheder.

Den 8. oktober 2021 fremlagde Udlændinge- og Integrationsministeriet en ken-delse af samme dato fra Østre Landsret, som i sag BS-14103/2020-OLR havde ta-get stilling til et tilsvarende spørgsmål, og i processkrift C af 4. november 2021 opfordrede ministeriet på ny Sagsøger til at meddele samtykke til, at de nødvendige oplysninger kunne videregives til de kurdiske myndigheder.

Efter anmodning fra Sagsøger afsagde landsretten i nærværende sag den 20. januar 2022 kendelse om spørgsmålet:

20

”k e n d e l s e :

Sagsøgers afgivelse af partsforklaring under sagen mv.

Forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019, indeholder alene få eksempler på, hvordan den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og som ophol-der sig i udlandet, kan gives lejlighed til at udtale sig over for retten ved en domstolsprøvelse af den administrative fratagelse af statsborgerska-bet. Der er ikke i forarbejderne udtrykkeligt taget højde for den situa-tion, at den pågældende – som her – er tilbageholdt i en fangelejr under udenlandsk jurisdiktion.

Landsretten lægger til grund, at der ikke er praktisk mulighed for, at Sagsøger afgiver forklaring direkte for landsretten, dels fordi Sagsøger er tilbageholdt i en fangelejr i Syrien under de kurdiske selvstyremyndigheders kontrol, dels fordi de danske myn-digheder efter det oplyste ikke vil være indstillet på at lade hende in-drejse i Danmark med henblik på at afgive forklaring. Landsretten kan allerede som følge heraf ikke imødekomme Sagsøgers an-modning om, at hun skal sikres adgang til at udøve sin ret til at være fysisk til stede i Danmark under hovedforhandlingen. Det af Sagsøger anførte om forskelsbehandling i forhold til kvinden, der af Sagsøger er benævnt ”Navn 5” , og de facto jurisdiktion kan ikke føre til en anden vurdering.

Sagsøger er således henvist til at afgive forklaring eller i anden række at afgive skriftlig erklæring fra sit opholdssted i lejren.

Landsretten finder i den forbindelse, at det bør tilstræbes, at en mundt-lig forklaring kan afgives over for landsretten under former, der i videst muligt omfang opfylder de almindelige krav til afgivelse af parts- eller vidneforklaring fra udlandet, jf. ovenfor vedrørende bestemmelsen i retsplejelovens § 192, stk. 6. Landsretten bemærker herved, at det efter omstændighederne må forudsættes, at der ved Sagsøgers afgivelse af forklaring via telekommunikation fra lejren enten er en uaf-hængig bisidder eller en dansk myndighedsperson, f.eks. fra en dansk ambassade, til stede.

Ved vurderingen af hvordan Sagsøger herefter skal gives lejlighed til at udtale sig over for retten, finder landsretten, at det påhvi-ler myndighederne til brug for landsrettens afgørelse at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om, hvad der praktisk er muligt.

Landsretten forudsætter samtidig, at den person, der er frataget stats-borgerskabet, i det omfang det er påkrævet, medvirker ved at meddele de nødvendige oplysninger, idet det i modsat fald må lægges til grund, at vedkommende ikke ønsker at afgive forklaring for retten.

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at de kurdiske selvstyremyndigheder har anmodet om nærmere oplysninger om Sagsøger med henblik på at kunne besvare Udenrigsministeri-

21

ets henvendelse vedrørende muligheden for afgivelse af forklaring mundtligt eller skriftligt fra lejren.

I det omfang Sagsøger fortsat ønsker at afgive partsforkla-ring under sagen, opfordrer landsretten herefter Sagsøger til snarest muligt og senest den 27. januar 2022 over for Udlændinge-og Integrationsministeriet at give samtykke til, at de ønskede oplysnin-ger videregives til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på, at det kan undersøges, om der er mulighed for at afgive mundtlig eller skriftlig forklaring fra lejren, og under hvilke nærmere former dette kan ske.

…

T h i b e s t e m m e s :

Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processuelt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for landsretten under hovedforhandlingen, imødekommes ikke.”

Ved meddelelse af 24. januar 2022 til landsretten bekræftede advokat Bjørn Elmquist herefter, at der samme dag over for Udlændinge- og Integrationsmini-steriet var meddelt det i retsbogen af 20. januar 2022 angivne samtykke.

Af landsrettens retsbog af 4. marts 2021 vedrørende et forberedende retsmøde i sagen fremgår bl.a.:

”Spørgsmålet om Sagsøgers, mulighed for at af-give partsforklaring under sagen blev drøftet.

På forespørgsel oplyste advokat Bjørn Elmquist, at det er hensigten, at sagsøger skal afhøres på hovedforhandlingens anden dag, den 23. marts 2022, om formiddagen.

Dommeren bemærkede, at det fremgår af advokat Søren Horsbøl Jen-sens meddelelser af 14. og 24. februar 2022, at de kurdiske selvstyre-myndigheder har givet tilladelse til, at en dansk myndighedsperson kan være til stede i Roj-lejren med teknisk udstyr, således at sagsøger vil kunne udtale sig over for landsretten.

For så vidt angår spørgsmålet om deltagelse af en uafhængig bisidder for sagsøger under afgivelsen af partsforklaring, bemærkede domme-ren, at advokat Bjørn Elmquist ved meddelelse af 28. februar 2022 har peget på den mulighed, at en repræsentant for Internationalt Røde Kors er til stede i lejren sammen med sagsøgeren, og at advokat Søren Hors-bøl Jensen ved meddelelse af 1. marts 2022 har meddelt, at sagsøgte ik-ke har indvendinger mod, at advokat Bjørn Elmquist retter henvendelse til Røde Kors herom.

Advokat Bjørn Elmquist oplyste, at han er i kontakt med Internationalt Røde Kors, men at han endnu ikke har et navn på en medarbejder, som i givet fald vil kunne deltage under afgivelsen af forklaring.

22

Det blev efter drøftelse aftalt, at advokat Søren Horsbøl Jensen og sagsøgte via Udenrigsministeriet meget hurtigt undersøger muligheden for, at en repræsentant for Internationalt Røde Kors kan være til stede, og at advokat Bjørn Elmquist samtidig fortsætter undersøgelserne ved-rørende en sådan deltagelse, således at de kurdiske selvstyremyndig-heder kan meddeles et navn hurtigst muligt.

Parterne drøfter de praktiske spørgsmål udenretligt og giver landsret-ten besked, når der er en afklaring af, om den skitserede model kan an-vendes.

Spørgsmålet om muligheden for samtale mellem sagsøger og advokat Bjørn Elmquist inden sagsøger afgiver forklaring under hovedforhand-lingen, drøftedes.

Det blev aftalt, at der benyttes den samme fremgangsmåde som i den anden tilsvarende sag (BS-14103/2020-OLR), således at advokat Bjørn Elmquist gives mulighed for via det af de danske myndigheder etable-rede videolink at tale med sin klient forud for hendes afgivelse af for-klaring. Advokat Søren Horsbøl Jensen oplyste, at den danske myndig-hedsperson i den anden tilsvarende sag opholdt sig uden for døren til det lokale, hvor den pågældende sagsøger befandt sig, mens den på-gældende talte med sin advokat.

Advokat Bjørn Elmquist anmodede i den forbindelse om – af hensyn til at opnå de bedste muligheder for, at samtalen mellem sagsøger og ham forbliver fortrolig – at sagsøger forsynes med høretelefoner, så kun hun kan høre de spørgsmål, han stiller hende.

Advokat Søren Horsbøl Jensen tilkendegav, at han vil videregive dette ønske til rette vedkommende, således at der medbringes høretelefoner til lejren til dette formål.

Advokat Bjørn Elmquist oplyste, at det er hans plan, at den indledende samtale skal foregå fra kl. 9.30-10.15, og at sagsøger herefter – eventuelt efter en kort pause – skal afgive forklaring for landsretten.”

Ved meddelelse af 11. marts 2022 bekræftede Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet, at den kurdiske lokaladministration i Syrien havde oplyst, at der kun-ne være en repræsentant for den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) til stede i Roj-lejren, når Sagsøger afgiver forklaring.

Ved meddelelse af 14. marts 2022 oplyste advokat Bjørn Elmquist, at Internatio-nalt Røde Kors havde meddelt ham, at man ikke var i stand til at sende en uaf-hængig bisidder til den planlagte videopartsforklaring fra Roj-lejren, og at bag-grunden herfor var det korte varsel og den aktuelle situation i og omkring Ukraine.

23

I tidsplanen for hovedforhandlingens dag 2 den 23. marts 2022 var fra kl. 9.30 til 10.15 afsat tid til en fortrolig klientsamtale mellem Sagsøger og hendes advokat. Kl. 10.05 fik retten besked om, at klientsamtalen var afsluttet. Af landsrettens retsbog vedrørende retsmødet samme dag kl. 10.10 fremgår bl.a.:

”Advokat Bjørn Elmquist mødte for Sagsøger og oplyste, at han fra kl. 9.30 har haft mulighed for at afholde fortroligt klientmøde via videoforbindelse fra Roj-lejren.

Advokat Søren Horsbøl Jensen mødte for Udlændinge- og Integra-tionsministeriet.

Sagsøger, der var mødt via videoopkald (Zoom) fra Roj-lejren i Syrien, blev vejledt om sandhedspligt, strafansvar og forbuddet mod selvinkriminering.

På retsformandens forespørgsel bekræftede Sagsøger, at hun er alene i lokalet, og at hun har haft lejlighed til at tale med sin ad-vokat.

Sagsøger oplyste, at hun ikke ønsker at afgive forklaring.

Retsformanden vejledte Sagsøger om, at hun dermed ikke vil få mulighed for at udtale sig under den verserende retssag.

Sagsøger oplyste, at hun blev gjort bekendt med retsmødet ½ time forinden og ikke har haft tid til at forberede sig. Hun er chokeret og overvældet og ønsker derfor ikke at afgive forklaring.

Videoforbindelsen blev herefter med parternes indforståelse afbrudt.”

Sagkyndige udtalelser mv.

Der er under sagen dokumenteret fra en artikel publiceret af Institute for Stra-tegic Dialogue i 2015 med titlen ”Becoming Mulan? Female Western Migrants to ISIS” , hvoraf fremgår bl.a.:

”6. Conclusions

This paper represents a starting point rather than a final analysis of fe-males choosing to join ISIS. That being said, we can draw a number of conclusions based on our sample. Firstly, the muhajirat [arabisk beteg-nelse for kvinder, som er migreret til IS-kontrolleret territorium] are not fighters and should not be referred to as such. The threat they currently pose is a different one than that posed by their male counterparts. Fe-males recruit and assist others to join ISIS. They support male fighters in a non-military capacity and encourage attacks on the West by those who cannot travel. They demonstrate support for brutal violence equal in its strength to the men of ISIS. They also demonstrate a capacity and

24

willingness to engage in violence and even suicide attacks should cir-cumstances change.

Many of the reasons women travel to join ISIS are similar to the reasons that male fighters travel; a feeling that the Ummah [arabisk betegnelse for den muslimske menighed] is under attack, an ideological and reli-gious duty to do something, and a search for comradeship and meaning in their lives. However, the draw of the state-building mission of ISIS is particularly strong among women, and many of the personal journeys and cognitive openings are unique to women.

…

Once women have travelled to ISIS-held territory, efforts to encourage them to turn away from the group and return home should not be abandoned. Much like their male counterparts, it is possible for these women to become disillusioned or simply homesick and seek to return, and a path for the muhajirat to do so should be maintained. Women, in particular, have unique cognitive openings, such as the death of a hus-band or the birth of a child, which can lead some to return to the West. These could and should be exploited by family and state alike as an op-portunity for disengagement. Person 8's tweet of the hashtag #Nobodycaresaboutthewidow after her husband was killed, is just one such example of an intervention opportunity.

The muhajirat travel for a variety of reasons, some in the hope of com-radeship, some for ideological reasons and some in search for adven-ture and an opportunity to ‘pull a Mulan’. Though these women pose a unique and evolving threat to the West, our response needs to be nuan-ced and tailored. It is important to learn the lessons of the past decade about the sheer variety of factors which lead people down the path to radicalisation and make full use of the technology at our disposal.”

Der er under sagen endvidere dokumenteret fra en artikel publiceret af ICCT, International Centre for Counter-Terrorism – The Hague i april 2015 med titlen “European Female Jihadists in Syria: Exploring an Under-Researched Topic” , hvoraf fremgår bl.a. (fodnoter udeladt):

”Concluding remarks

…

The role of European women in Syria has so far been one behind the battlefield. However, this does not mean that their roles are less impor-tant. Women seem to play important roles in indirectly supporting the fight. This can contribute to the success and the appeal of jihadist groups. As mothers, these women can raise their children according to the militant Islamic ideology and also help maintain the ”freedom figh-ter myth” through which insurgents are glorified as heroes. As nurses, they can take care of the wounded fighters. As facilitators, they can help raise money for the jihad and by spreading propaganda they can help convince others to join the fight. In these ways, women can play impor-tant, indirect roles in the jihad without actually picking up arms.”

25

Der har under sagen endelig været dokumenteret fra ph.d. Person 6's vidneforklaring under en sag behandlet ved Retten i Esbjerg. Af Retten i Esbjergs dom af 23. marts 2018 fremgår således bl.a. følgende:

”Person 6 har som vidne forklaret, at han er ph.d. for-

sker hos universiteter i henholdsvis Firenze og Paris, men aktuelt arbej-der som gæsteforsker hos DIIS. Han har været hos DIIS siden marts 2017 og skal være der resten af ph.d.-forløbet, som han har været i gang med siden 2015. DIIS er en semioffentlig tænketank, som forsker inden for mange områder, som vedrører international politik og forhold, bl.a. terrorisme og jihadisme og f.eks. de sikkerhedsmæssige udfordringer, der ligger deri. Der leveres bred forskning, som det kendes fra et uni-versitet, og ikke kun ud fra et dansk politisk perspektiv. DIIS er en poli-tisk uafhængig organisation. Der er tilknyttet folk med mange forskelli-ge faglige og akademiske baggrunde.

…

Han følger meget indgående den verserende borgerkrig i Syrien. Det er helt centralt i forhold til hans forskning.

…

Forespurgt om det også var i foråret 2013 eller først senere, at IS blev kendt blandt islamister i Vesten, forklarede han, at de sådan set altid har været kendt i og med, at det tidligere var Al-Qaeda i Irak, som var en meget populær organisation blandt islamister også i Vesten. Men da de begyndte at erobre mere og mere territorium, begyndende i somme-ren 2013, begyndte de at blive ufatteligt populære blandt militante is-lamister i Vesten, og det eksploderede fuldstændig 29. juni 2014, da de oprettede kalifatet. Han vil mene, at det i efteråret 2013 var alment kendt i Vesten, hvad IS var, hvad de stod for, og hvilket mål de havde. Der er ingen tvivl om, at folk i det islamistiske miljø ville have en god ide om, hvad IS var, netop fordi det er en organisation med en lang hi-storik. Alle vidste, at det var et kalifat, de kæmpede for. Den almene lægmand i Vesten begyndte nok også da at vide, at IS var en gruppe, som hørte til på den absolutte ekstreme fløj. I efteråret 2013 var IS blandt islamister afgjort kendt for deres brutalitet og høje voldsparat-hed. Al-Qaeda i Irak har den mest brutale historie af alle militante isla-mistiske grupper. Mange civile, som fulgte krigen i Irak, vidste også dette. Man havde da netop eksempler på, hvordan de halshuggede folk, filmede det og sendte det på nettet. Den ekstreme voldsparathed var al-lerede noget, som karakteriserede IS fra dag 1, da de rykkede ind i Syri-en.

…

Hvis man ville tilslutte sig IS i efteråret 2013, gjorde man typisk det, at man bestilte en billet til andet europæisk land og derfra bestilte en re-turbillet til Istanbul. Herfra tog man via f.eks. bus til den syriske græn-se. I begyndelsen kunne man relativt nemt krydse grænsen, og herfra blev man mødt af folk, som kunne hjælpe, f.eks. folk fra IS eller FSA, så man kom til safehouses eller lejre, hvorfra man kunne tage videre. Det var da ikke så opdelt. Senere var det ofte sådan, at man, allerede når

26

man befandt sig i Tyrkiet, havde en aftale med folk fra IS, som befandt sig i Syrien, og som tog over grænsen, mødte en og hjalp en til at krydse grænsen. Det har ændret sig i takt med, at sikkerheden blev højere og højere. I begyndelsen kunne det godt være afhængigt af omstændighe-derne, hvilken gruppe man endte i. Ideologi spillede på det tidspunkt måske ikke den store rolle. Det kom senere.

Gaziantep er en tyrkisk by lige nord for grænsen og var en typisk desti-nation, man tog til og derfra arrangerede den sidste del af ens tur til Sy-rien. Ultimo 2013 var det stadig kompliceret at krydse grænsen, men spørgsmålet var, om man betalte en lokal smugler for det. Sådan fore-gik det i starten. Der var nogle tyrkiske og syriske smuglere, som ikke tilhørte nogen organisation, men som blot tjente penge. Det udviklede sig til, at man, allerede når man var på den tyrkiske side, mødtes med folk fra den gruppe, man havde tænkt at tilslutte sig.

…

Forespurgt om han har set eksempler på, at vesterlændinge er rejst til Syrien og har bosat sig i IS områder, men uden at de har haft nogen til-knytning til IS, forklarede han, at han ikke har hørt om sådanne tilfæl-de. Hvis man flytter derned for at leve under et islamisk samfund, og fordi man har hørt om IS, kommer man også dertil, fordi man vil bidra-ge med noget. Det er de typiske historier, man hører. Man har hørt om hele familier, der migrerer. Så tager de jo derned, fordi de er interesse-ret i det islamiske projekt og engagerer sig på den ene eller anden må-de. Om de alle bliver kæmpere er ikke sikkert, men de er engageret i IS. IS har også fra dag 1 været presset på ressourcer, så det handler om at aktivere alle de ressourcer, de kan. Derfor kan man heller ikke bare rej-se dertil uden at bidrage.

I teorien, og særligt hvis man er lokal eller araber og på den måde ikke tiltrækker sig opmærksomhed, kan det godt tænkes, at man kunne bo-sætte sig i IS kontrolleret område uden tilladelse fra IS og uden at skulle bidrage til deres projekt på den ene eller anden måde. Hvis man er en, som tiltrækker sig opmærksomhed, har han svært ved at se, hvordan man vil kunne gøre det. F.eks. hvis man kommer som vesterlænding.”

Øvrige oplysninger

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at den danske regering i 2021 besluttede at hente tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra Syrien, og at én af kvinderne havde dobbelt statsborgerskab.

Forklaringer

Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet forklaring.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun er mor til Sagsøger.

27

Hun blev født i Iran i 1960, hvor hun også er opvokset. Hun boede sammen med sine forældre og søskende i det vestlige Iran i byen Tabriz. Hun gik i skole og efterfølgende på gymnasium. Hun påbegyndte også studier på universitetet, som hun dog ikke færdiggjorde. Det var svære tider, og hun begyndte i stedet at arbejde som lægesekretær. Familien var ikke religiøs. De var bare en almin-delig familie.

Hun kom til Danmark i 1991, da hun blev gift med Person 2, der var dansk statsborger og boede i Danmark. Person 2 var flygtet fra Iran under kri-gen mellem Iran og Irak. Sammen fik de to døtre, Sagsøger i 1994 og Vidne 1 i 1996. Da Sagsøger blev født, havde vidnet ikke arbejde. Hun skulle først tage forskellige kurser på en sprogskole. Person 2 arbejdede dengang i Virksomhed. Da hun var gift med en dansk statsborger, fik hun selv dansk statsborgerskab, hvilket skete i 1997.

Sagsøger havde en normal opvækst. Sagsøger kom i dagpleje og senere i børnehave, og hun færdiggjorde både folkeskolen og gymnasiet. Sagsøger var meget i tvivl om, hvilken studieretning hun skulle vælge på universitetet, idet hun ville uddanne sig til enten socialrådgiver eller tandtekniker. Efter gymnasiet holdt Sagsøger derfor et års pause, som hun brugte til at tænke sig om. Sagsøger boede skiftevis hos hver af forældrene, idet de på dette tidspunkt var skilt. Vidnet boede i Hillerød, og Person 2 boede i Frederikssund. Sagsøger havde ikke arbejde i denne periode, og hun havde ikke en kæreste. Sagsøger havde nogle veninder, og det var veninderne, der fik hende til at gå op i religion. Det var navnlig én veninde, der fik Sagsøger til at gå op i religion. Veninden var meget religiøs. Sagsøger begyndte at bede og gå med tørklæde, ligesom hun fejrede Ramadan. Selv om de i familien er muslimer, havde Sagsøger ikke tidligere været religiøs. De havde ikke talt om religion i hjem-met, da det ikke havde været nødvendigt at tale om. De spurgte ikke Sagsøger om, hvorfor hun var begyndt at bede og gå med tørklæde. Sagsøger havde ikke ændret sig som person.

Pludselig en dag forsvandt Sagsøger. Det skete den 29. april 2015. Sagsøger havde ikke sagt noget forinden. De troede, at Sagsøger var hos en veninde, men de kunne ikke komme i kontakt med Sagsøger. Det var ikke normalt, og de var bekymrede. De be-sluttede sig for at kontakte politiet. Det var Person 2, der ringede. Sagsøger havde på det tidspunkt været væk i flere dage. Politiet kunne heller ikke finde Sagsøger. Hun tænkte slet ikke på, at Sagsøger kunne være rejst til Syrien, men tænkte, at Sagsøger godt kunne være rejst til Tyrkiet. Hun ved ikke, hvorfor hun tænkte dette.

Den 14. maj 2015 fik hun en besked fra Sagsøger på Telegram, som er en kommuni-kationsapp. Sagsøger skrev bare, at hun havde det godt, og at de ikke skulle bekym-re sig. De begyndte herefter at skrive sammen på Telegram. Hun spurgte flere gange, hvor Sagsøger var, men Sagsøger svarede, at det kunne hun ikke sige. Hun fik al-drig et præcist svar fra Sagsøger om, hvor Sagsøger befandt sig. Sagsøger skrev blot, at hun

28

havde det godt. Hun mistænkte, at nogen læste Sagsøgers beskeder. Vidne 1 skrev også med Sagsøger på Telegram. I perioder hørte hun ikke noget fra Sagsøger, men så kom der pludselig en besked, og korrespondancen blev genoptaget.

I beskeden fra den 14. maj 2015 skrev Sagsøger også, at hun var blevet gift. Hun blev chokeret over denne nyhed, idet hun ikke vidste, at Sagsøger havde mødt en mand. Sagsøger skrev til at starte med ikke noget om, hvem manden var, eller hvordan de havde mødt hinanden. Sagsøger nævnte, at han arbejdede med at opføre bygninger, men hun oplyste ikke hans navn eller nationalitet. På et senere tidspunkt, som må have været senere i 2015, skrev Sagsøger, at manden hed Person 1, men vidnet fik stadig ikke at vide, hvem han var.

Hun skrev sammen med Sagsøger på Telegram indtil februar 2019, hvor korrespon-dancen stoppede. I efteråret 2019 erfarede hun fra journalist Person 7, at journalisten havde fundet Sagsøger i en lejr i Syrien. Det var første gang, at hun hørte, at Sagsøger var i Syrien. Journalisten ville lave et tv-program om danske-re i de syriske lejre, og hun spurgte derfor journalisten, om hun og Vidne 1 måtte komme med til Syrien for at se Sagsøger. Det måtte de gerne, og mødet fandt sted i februar 2020. Journalisten klarede alt. De havde også en tolk med derned, som hjalp dem med forbindelsen til lejren. Hun kunne godt kende Sagsøger, da hun så hende, men Sagsøger så meget stresset ud. Sagsøger vidste ikke, at de ville komme, og Sagsøger var chokeret over, at de havde kunnet finde hende. Sagsøger var bange for, at der ville ske vidnet og Vidne 1 noget. De havde ikke forinden kunnet få en aftale i stand med Sagsøger, da de på det tidspunkt ikke længere kunne skrive til hende. De mødtes med Sagsøger uden for lejren. Vagterne hentede Sagsøger, og Sagsøger hentede efterfølgende sine to børn, som de også hilste på. Det var herligt at se børnene, men de var forskrækkede, og pigen begyndte at græde. Sagsøger bar Niqab, hvilket hun ellers aldrig har gjort. Sagsøger var slet ikke sig selv. Hun var chokeret over, at Sagsøger var blevet så hjernevasket. Sagsøger fortalte ikke, hvordan de havde det i lejren. De så kun Sagsøger i meget kort tid, da vagterne hele tiden skyndede på dem.

Efter at de var kommet hjem til Danmark, fik hun en besked fra Sagsøger på Tele-gram. Sagsøger skrev, at hun havde været glad for at se dem, men spurgte, hvorfor de var kommet derned, og hvorfor der var blevet filmet. Sagsøger skrev også til Vidne 1. Sidste gang, at hun hørte fra Sagsøger, var i februar 2021, hvor Sagsøger spurgte dem, hvordan de havde det. Herefter stoppede kontakten, og de har ikke efter-følgende kunnet få kontakt med Sagsøger. Sagsøger har ikke på noget tidspunkt sagt, hvad hun lavede i Syrien. Sagsøger har bare sagt, at hun gik derhjemme og passede børnene.

Sagsøger vil ikke kunne klare sig, hvis hun skal bo i Iran. Iran er et meget anderledes land end Danmark. Kvinder har ingen rettigheder, og det gælder i endnu større grad kvinder fra IS. Sagsøger vil blive sat i fængsel resten af sit liv, hvis de iranske myndigheder finder ud af, at hun er fra IS. Der vil ikke være nogen til at forsør-

29

ge Sagsøger i Iran. Sagsøgers bedsteforældre er døde. Bedstemoderen døde som den se-neste af de to i 2008. Vidnet har søskende i Iran. De har besøgt familien i Iran. Første gang var, da Sagsøger var 12 år. På det tidspunkt levede bedstemoderen sta-dig. De fik i den forbindelse udstedt et iransk pas til Sagsøger, da hun ellers ikke vil-le kunne indrejse i Iran. Dette er grunden til, at Sagsøger har dobbelt statsborger-skab. De har altid talt dansk derhjemme. Hun har aldrig talt farsi med Sagsøger. Sagsøger kan ikke tale et officielt sprog i Iran.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun er søster til Sagsøger. Der er ca. halvandet år mellem dem. De gik i samme vuggestue, børne-have og folkeskole. De havde et nært forhold og havde også nogle fælles venin-der. De havde en normal opvækst. De var ligesom enhver anden dansk familie. De udøvede ikke islam. De talte dansk i hjemmet, men nogle gange talte deres mor aserbajdsjansk til dem. Sagsøger hverken taler eller forstår sproget i Iran. De var i løbet af opvæksten et par gange i Iran for at besøge familien. Sagsøger var med. Den seneste gang var hun og Sagsøger nok 12-13 år. Forældrene taler fortsat med familien i Iran, dog ikke så tit. Sagsøger har ikke forbindelse til familien i Iran.

Efter folkeskolen tog Sagsøger 10. klasse efterfulgt af en 2-årig HF-uddannelse. Sagsøger søgte herefter ind på universitetet både på en uddannelse som socialrådgiver og en uddannelse som tandplejer. Sagsøger kom ind, men fuldførte ikke studierne. Sagsøger fik i stedet arbejde, bl.a. i en bagelshop og i en chokoladeforretning. Sagsøgers sene-ste arbejde var som lærervikar på en folkeskole.

Sagsøger begyndte på et tidspunkt at dyrke religion. Sagsøger ændrede samtidig sin fy-siske fremtoning, idet hun begyndte at bære tørklæde. Sagsøger udskiftede også sin vennekreds. Bortset herfra var Sagsøger dog stadig den samme person, og de havde fortsat et nært forhold. Da hun spurgte Sagsøger, hvorfor hun pludselig dyrkede re-ligion og bar tørklæde, svarede Sagsøger, at hun godt kunne lide det, og at det var spændende. Hun antager, at Sagsøger var under indflydelse, for de havde ikke tidli-gere i hjemmet gået op i religion. Hun ved ikke, hvorfra TV2’s oplysning om, at Sagsøger begyndte at komme ”i det radikale islamistiske miljø i København” , stam-mer fra. Det er ikke noget, som hun har fået at vide. Hun har aldrig selv spurgt Sagsøger om, hvem der introducerede hende til religion.

Pludselig en dag i april 2015 forsvandt Sagsøger. Det kom som en stor overraskelse for hende. De vidste ikke, hvor Sagsøger var. Hun fik først senere at vide, at faderen havde kontaktet politiet. Hun fik heller ikke noget at vide om, at faderen frygte-de, at Sagsøger var rejst til Syrien. Ikke så lang tid efter at Sagsøger var rejst, kontaktede Sagsøger hende, og de skrev herefter sammen, i starten på Messenger-appen og se-nere på Telegram, som også en app, hvor man kan kommunikere. Efterfølgende fik moderen sin egen chat på Telegram med Sagsøger. Sagsøger skrev, at hun havde det godt, og at de ikke skulle bekymre sig. Hun spurgte, hvor Sagsøger var henne, men det svarede Sagsøger ikke på. Kort tid efter at de havde fået kontakt til Sagsøger, nævnte

30

Sagsøger, at hun var blevet gift med en mand ved navn Person 1. Sagsøger oplyste, at Person 1 var bygningsarbejder, men nævnte ikke noget om hans nationalitet. Senere for-talte Sagsøger, at hun var gravid med sit første barn. Det må have været i 2015, at de fik besked herom, da det passer med, at det ældste barn fylder seks år og derfor må være født i 2016. De fik også besked, da Sagsøger var gravid med sit andet barn, og vist nok også, da Sagsøger var gravid med sit tredje barn. De havde jævnlig kon-takt med Sagsøger via tekstbeskeder frem til februar 2019. Der kunne dog godt være længere pauser i korrespondancen, typisk af en måneds varighed. De havde ik-ke telefonisk kontakt, men senere sendte de også talebeskeder til hinanden. Hun og forældrene talte altid sammen, hvis de havde skrevet med Sagsøger. Til trods for at de spurgte Sagsøger flere gange, skrev Sagsøger aldrig, hvor hun var henne. Sagsøger skrev blot, at hun gik derhjemme og lavede mad, og at de nogle gange havde venner på besøg. Hun bemærkede ikke nogen ændring i den måde, som Sagsøger skrev på, sammenlignet med tiden før Sagsøger rejste.

Der var en lang pause i korrespondancen fra februar 2019 til oktober 2019. I ok-tober 2019 fandt hun ud af, at Sagsøger var blevet taget til fange og befandt sig i en lejr i Syrien. Hun fik nyheden herom fra journalist Person 7. Vid-net fik kontakt til Sagsøger, som hun skrev sammen med i både oktober og novem-ber 2019. Hun spurgte Sagsøger, om det var rigtigt, at Sagsøger var i en fangelejr i Syrien, og hvordan forholdene var i lejren, herunder om hun havde adgang til mad og vand. Hun spurgte også ind til, hvordan børnene havde det, idet hun var meget bekymret. Sagsøger fortalte, at det mellemste barn var blevet dræbt. Hun spurgte ik-ke ind til, hvad der var sket med Sagsøgers mand. Oplysningen i TV2-artiklen om, at Sagsøgers mand var blevet taget til fange, stammer ikke fra vidnet. Hun tror ikke, at Sagsøger selv har vidst, hvor manden blev af, idet kontakten mellem Sagsøger og man-den blev afbrudt. Oplysningen om, at Sagsøger og børnene havde være i Syrien hele tiden, stammer heller ikke fra vidnet. Noget sådant har Sagsøger aldrig skrevet ord-ret til hende.

Hun og moderen besøgte Sagsøger i Al-Hol-lejren i januar 2020. De havde ikke kom-munikeret med Sagsøger herom forinden, da der i december 2019 igen var en pause i kommunikationen. Nogle dage før at de skulle besøge lejren, skrev hun til Sagsøger, at de var dernede, og at de planlagde at besøge hende. Hun modtog et svar tilbage fra Sagsøger, hvor Sagsøger lød chokeret, og hvor hun gav udtryk for, at det ikke var trygt at besøge lejren. Det var denne besked, som blev vist i tv-programmet. Hun er i tvivl om, hvorvidt man kunne se på de afsendte beskeder, at Sagsøger hav-de læst dem, men Sagsøger havde åbenbart læst beskeden denne gang. Besøget i lej-ren var lidt kaotisk. Vagterne skulle først ind i lejren for at finde Sagsøger. De vente-de imens uden for lejren. De ventede længe, for vagten kunne ikke finde Sagsøger og måtte først have hjælp af en kvinde inde i lejren. Endelig kom Sagsøger ud til dem. Hun kunne godt kende Sagsøger på hendes fysik og øjne, som var det eneste man kunne se. Vidnet og moderen var ikke dækket til. Stemningen var kaotisk. Der stod vagter med geværer rundt om dem og holdt øje, og vagterne råbte hele

31

tiden ad dem. Den ledende vagt, som var en kvinde, sagde hele tiden, at de skulle skynde sig. De prøvede at træde lidt væk fra vagterne, men det hjalp ik-ke. Hun spurgte Sagsøger, hvordan Sagsøger og børnene havde det, og Sagsøger hentede bør-nene, så de kunne hilse på hinanden. De havde taget en masse gaver med til bå-de Sagsøger og børnene, som vagterne dog først skulle undersøge. Sagsøger virkede me-get presset og stresset over situationen. Sagsøger virkede ikke som sig selv. Sagsøger har altid haft en stærk psyke, men vidnet kunne mærke på Sagsøger, at Sagsøgers psyke var slidt. Det var tydeligt, at Sagsøger var bange for, at der ville ske Sagsøger og børnene no-get, men også at der ville ske vidnet og moderen noget. Sagsøger var i hvert fald bange for vagterne, men hun var også bange for de andre kvinder i lejren, som hun frygtede ville se sig sure på hende, når hun havde fået besøg.

Hun skrev sammen med Sagsøger kort tid efter, at de var kommet tilbage til Dan-mark. Hun spurgte, om Sagsøger havde fået gaverne, og hvordan det ellers stod til i lejren. Sagsøger bekræftede, at børnene var blevet meget glade for gaverne, og at det gik nogenlunde i lejren, selv om Tyrkiet på det tidspunkt havde invaderet Syri-en, så de manglede forsyninger. Hun opdaterede Sagsøger på nyheder om situatio-nen. Sagsøger skrev ikke fra sin egen mobil, men måtte låne andres. Hun skrev sam-men med Sagsøger frem til februar 2021. I sommeren 2020 skrev hun til Sagsøger, at Sagsøger havde fået frataget sit danske statsborgerskab. Hun forklarede Sagsøger, at der skul-le en retssag til for at få det tilbage. Dette reagerede Sagsøger på. Sagsøger var chokeret over, at hendes danske statsborgerskab var blevet taget fra hende. Sagsøger havde ikke troet, at det kunne ske. Det var i juni 2020, at de fik dette svar fra Sagsøger. Sagsøger er klar over, at der verserer en retssag om fratagelsen af statsborgerskabet. I pe-rioden frem til februar 2021 holdt de Sagsøger opdateret om sagen og forklarede hende, hvad der skulle ske. Når Sagsøger skrev og spurgte, om der var noget nyt, svarede de hende.

De har ikke hørt fra Sagsøger siden februar 2021. De har forsøgt at skrive til Sagsøger fle-re gange, men uden at modtage svar. De har også været i kontakt med Person 7, som har været i Syrien flere gange efterfølgende. Person 7 har haft gaver med fra dem til Sagsøger, men Person 7 har ikke kunnet finde Sagsøger. Fade-ren har desuden kontaktet Røde Kors og Red Barnet, som har oplyst, at Sagsøger er blevet flyttet til Roj-lejren.

Retsgrundlaget

Indfødsretsloven

§§ 8 B og 8 F i lov om dansk indfødsret var på tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse sålydende (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018):

32

”§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmel-ser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

…

Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

…

Stk. 5. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende.

…

§ 8 F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns By-ret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. … Sagens indbrin-gelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning.

Stk. 2. Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret.

…

Stk. 5. Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten.”

§ 8 B, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indføds-retsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæ-ring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 138 af 28. januar 2004) fremgår bl.a.:

”4.2. Frakendelse af dansk indfødsret

4.2.1. Statsborgerskab er det retlige bånd mellem et individ og en stat og konstituerer gensidige rettigheder og forpligtelser mellem individet og staten.

Statsborgerskab er udtryk for et særligt tilhørsforhold til et land og ken-detegnet ved, at statsborgere i et land har særlige rettigheder i forhold til udlændinge i landet. I Danmark indebærer statsborgerskab bl.a. sær-lige rettigheder i relation til demokratisk deltagelse, og det følger såle-des af grundlovens § 29 og § 30, at valgbarhed og stemmeret til Folke-tinget forudsætter dansk indfødsret. Dansk indfødsret giver endvidere særlige rettigheder i relation til diplomatisk bistand, udstedelse af pas

33

samt muligheden for at besætte visse offentlige hverv. Dansk indfødsret giver en ubetinget ret til at blive i eller tage ophold i Danmark.

Dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, må for-udsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund.

…

4.2.5. Efter forslaget er dom for de omhandlede strafbare forhold en yd-re ramme for muligheden for at frakende en person hans danske ind-fødsret. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13 indeholder nor-malstrafferammer fra 4 måneder (f.eks. for forhånelse af fremmed na-tion m.v., jf. lovens § 110 e) til livstid (f.eks. for overtrædelse af lovens § 114 om terrorisme).

Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at den, der dømmes for overtrædelse af et eller flere af de omhandlede strafbare forhold, ved dom »kan« frakendes sin danske indfødsret.

I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en per-son skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses be-tydning for den pågældende. Den foreslåede bestemmelse svarer såle-des på dette punkt principielt til den gældende bestemmelse i indføds-retslovens § 8 A om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig.

Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til-knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakte-ren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Den tid, en person har tilbragt i Danmark og i udlandet, kan således i sig selv have betyd-ning for den pågældendes tilknytning. Dette må imidlertid sammen-holdes med karakteren af opholdene. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i ud-landet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbej-de for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gen-nem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i ud-landet m.v.

Der kan endvidere bl.a. lægges vægt på en persons aktuelle familie-mæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rød-der, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark

Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvil-ket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

34

I tilfælde, hvor en person alene dømmes for mindre alvorlige forhold, bør den pågældende kun frakendes dansk indfødsret, hvis denne sank-tion må anses for at være af mindre indgribende betydning for den på-gældende. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis den pågældendes til-knytning her til landet er så ringe, at det minder om de omstændighe-der, der i medfør af indfødsretslovens § 8 indebærer fortabelse af dansk indfødsret.

I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller ale-ne har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger.

Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover.

Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen.

En delmængde af de personer, som er omfattet af den foreslåede be-stemmelse, vil før meddelelse af dansk indfødsret have haft ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse meddelt i medfør af ud-lændingeloven. Der vil navnlig være tale om personer, som har opnået dansk indfødsret ved naturalisation.

I det omfang, disse personer ikke havde søgt eller ikke opnået dansk indfødsret, ville dom for strafbart forhold i stedet kunne indgå i vurde-ringen af, om udlændingelovens betingelser for inddragelse af ophold-stilladelse og eventuelt udvisning ville være til stede. Efter udlændinge-loven kan en udlænding få inddraget sin opholdstilladelse og blive ud-vist bl.a., hvis den pågældende må anses for en fare for statens sikker-hed eller en alvorlig trussel mod den offentlig orden, sikkerhed, sund-hed m.v.

Vurderingen af, om en person skal have inddraget sin opholdstilladelse og udvises, afhænger imidlertid af en proportionalitetsafvejning, der minder meget om den afvejning, der efter forslaget skal foretages i for-bindelse med spørgsmål om frakendelse af dansk indfødsret.

Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning skal der således tages hensyn til, om inddragelse eller udvisning må antages at være særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilknyt-ning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende per-soner, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer, udlæn-dingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, nævnte

35

tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold. De nævnte hensyn er i dag anført i ud-lændingelovens § 26.

I det omfang, der er sammenfald mellem de hensyn, der efter den fore-slåede bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret skal indgå ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, og de hensyn, der skal indgå i vurderingen efter udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning, og en vurdering ud fra disse hensyn ikke ville føre til inddragelse af opholdstilladelse og ud-visning, bør der normalt ikke ske frakendelse af dansk indfødsret.”

§ 8 B, stk. 3-5, og § 8 F blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om æn-dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsbor-gerskab fra fremmedkrigere m.v.). Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 frem-går:

”Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

…

Stk. 4. Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indføds-ret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da hand-lingerne blev foretaget. Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræ-den, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.”

Loven trådte i kraft den 25. oktober 2019.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019) fremgår bl.a.:

”1. Indledning

Regeringen mener, at de såkaldte fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og fri-hed. Regeringen nærer absolut ingen sympati for dem, og de er uøn-skede i Danmark.

Det er således efter regeringens opfattelse vigtigt at gøre alt, hvad der er muligt for at få taget det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab, og derved i højere grad end i dag sikre, at disse mennesker ikke vender tilbage til Danmark.

På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at indføre mu-lighed for administrativt at kunne fratage en person sit danske statsbor-gerskab, uden at der stilles krav om, at pågældende skal være dømt ved en domstol i Danmark. Lovforslaget indebærer endvidere, at det vil væ-

36

re muligt at fratage statsborgerskabet, mens den pågældende person stadig befinder sig i udlandet.

…

2. Indførelse af administrativ frakendelse af dansk indfødsret

…

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

…

Med lovforslaget indføres mulighed for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i tilfælde, hvor en person med dobbelt statsbor-gerskab har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Der har været situationer, hvor personer er udrejst til bl.a. Syrien og Irak for at kæmpe for en terrororganisation, og hvor fremmedkrigernes fortsatte ophold i udlandet har resulteret i, at der – som følge af den gældende lovgivning – ikke kan føres straffesager mod dem, selvom de er fængslet i Danmark in absentia. I den forbindelse har der været et ønske om at kunne fratage disse personer, der er danske statsborgere, deres statsborgerskab, mens de fortsat befinder sig i udlandet – og såle-des også afholde dem fra at kunne komme tilbage til Danmark, hvor de vil udgøre en trussel mod det danske samfund.

Med baggrund i denne situation foreslås en hjemmel til administrativt at kunne fratage dansk statsborgerskab fra personer med dobbelt stats-borgerskab, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Med forslaget vil det som udgangspunkt være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer, om pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale in-teresser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.

…

Der vil med den foreslåede administrative fratagelse ikke være krav om, at den pågældende er dømt for et strafbart forhold forinden frata-gelsen, eller at pågældende befinder sig her i landet i forbindelse med behandlingen af sagen om administrativ fratagelse. Pågældende vil så-ledes kunne opholde sig i udlandet under behandlingen af sagen. Fra-tagelse vil kunne ske væsentligt hurtigere end i dag, hvor pågældende skal være indrejst i Danmark igen og dømmes for overtrædelse af en el-ler flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 eller 13, førend der tillige ved dom kan ske fratagelse af pågældendes statsborgerskab. Den foreslåede ordning vil således være et relevant, fleksibelt og effektivt redskab i bl.a. forebyggelsen af terror.

…

2.2.1 Handlemåde

Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger

37

uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område, hvor der er in-drejse- og opholdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om stats-borgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kon-traherende stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontra-herende stat. Den foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig krimi-nalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ik-ke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemå-den er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Således vil eksem-pelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det bemær-kes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommen-de er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straf-felovens kapitel 12 og 13.

Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om admi-nistrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens ka-pitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvor-lig skade for landets vitale interesser.

Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interes-ser. Det forudsættes i den forbindelse, at fratagelsen sker inden for ram-merne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder statsborger-retskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d.

38

2.2.2 Proportionalitetsvurdering

Det forudsættes, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og indivi-duel vurdering af, om der f.eks. i forbindelse med indrejsen eller op-holdet i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Herudover vil myndigheden også skulle foretage en konkret proportio-nalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sam-menholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af dansk ind-fødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapi-tel 12 og 13.

Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. læg-ges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågæl-dende har fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interes-ser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet m.v.

Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågælden-des rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Dan-mark. Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlændinge-lovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og ud-visning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. Heru-dover kan personens alder også have betydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig person.

…

2.2.3 Sagens behandling

Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand. Pågældende vil således som udgangspunkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udta-lelse og begrundelse.

Som udgangspunkt vil det være muligt at partshøre via e-boks, selvom den pågældende er rejst ud af landet. Det følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år eller

39

derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse.

I tilfælde, hvor pågældende er undtaget fra Offentlig Digital Post eller har anmodet om fritagelse efter udrejsen af Danmark, afhænger parts-høringen af, hvorvidt det vil være forbundet med væsentlige vanske-ligheder at partshøre den pågældende, jf. § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led i for-valtningsloven. Det vil eksempelvis ikke være muligt at partshøre i til-fælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er bekendt med den pågældendes opholdssted. Der henvises i den forbindelse til ombudsmandens udtalelse refereret i FOB 2006.414.

Administrativ fratagelse af statsborgerskab vil efter almindelige for-valtningsretlige regler skulle meddeles til den person, afgørelsen træf-fes over for. Meddelelse vil bl.a. kunne ske via Offentlig Digital Post. I tilfælde, hvor det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder, herunder via Offentlig Digital Post, at meddele bortfaldet til den pågældende, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om, at den pågældendes statsborgerskab er frataget, og at nærmere op-lysninger kan fås ved henvendelse til Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet. Det vil ikke af den optagne meddelelse fremgå, hvad bag-grunden for fratagelsen er.

…

2.2.4 Handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden

Det forudsættes med lovændringen, at handlinger, som er foretaget for-ud for lovens ikrafttræden, vil kunne indgå i vurderingen af, om den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for la-dets vitale interesser, i det omfang disse handlinger kunne føre til fra-kendelse ved dom, da de blev foretaget. Herved forstås, at handlinger-ne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ fratagelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere af disse bestemmelser.

2.2.5 Efterfølgende domstolsprøvelse

En person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborger-skab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringe den administra-tive afgørelse for domstolene.

Det foreslås, at der med udgangspunkt i de særlige regler, der gælder i udlændingelovens kapitel 7 b for domstolsprøvelse af visse beslutnin-ger om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, fastsættes særlige regler i indfødsretsloven til domstolsprøvelse af en afgørelse om administrativ fratagelse.

40

Det vil både være vurderingen af, at pågældende kan anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inter-esser og fratagelsen af dansk indfødsret, der ved indbringelsen for domstolene kan ske en prøvelse af.

Det er pågældende selv, der skal indbringe sagen for retten, og med for-slaget fastsættes der en frist på 4 uger efter afgørelsens meddelelse her-til. Fristen fastsættes af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog und-tagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således und-tagelsesvist give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være ble-vet bekendt med indbringelsesfristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende.

…

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks in-ternationale forpligtelser. Nedenfor følger en kort gennemgang af for-holdet til de mest relevante konventioner på indfødsretsområdet.

3.1. Indførelse af administrativ frakendelse af dansk indfødsret

…

3.1.3 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

3.1.3.1 EMRK artikel 6 og 7

Efter EMRK artikel 6, stk. 1, har enhver, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller an-gående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, ret til en retfær-dig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.

…

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fundet, at sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller en straffesag i EMRK’s forstand, hvorfor EMRK artikel 6 ikke finder anvendelse herpå, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af 4. januar 2005 i Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af 7. februar 2012 i Al-Hamdani mod Bosnien-Herzegovina.

…

Det bemærkes endvidere, at det ikke er en forudsætning for udnyttelse af den foreslåede hjemmel til administrativ fratagelse af statsborger-skab, at den pågældende er dømt for eller i øvrigt har begået noget strafbart. Det skal alene vurderes, om den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.2.1, vil det ved en afgørelse om ad-ministrativ fratagelse ikke skulle vurderes, om den pågældende har

41

gjort sig skyldig i et strafbart forhold, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere straffe-lovsbestemmelser. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integra-tionsministeriets opfattelse, at sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af en udvist handlemåde, der er til alvor-lig fare for Danmarks vitale interesser, ikke udgør straffesager i EMRK’s forstand.

3.1.3.2 EMRK artikel 8

For så vidt angår EMRK artikel 8 har Domstolen udtalt, at en fratagelse af statsborgerskab efter omstændighederne kan rejse spørgsmål i rela-tion til bestemmelsen. I sådanne sager vurderer Domstolen dels konse-kvenserne af fratagelsen for den pågældende, herunder om den pågæl-dende ved fratagelsen bliver statsløs, dels om fratagelsen kan karakteri-seres som vilkårlig, jf. f.eks. Domstolens afvisningskendelser af 7. fe-bruar 2017 i K2 mod Storbritannien, og 22. januar 2019 i Said Abdul Sa-lam Mubarak mod Danmark.

For så vidt angår konsekvenserne af fratagelsen bemærkes det, at det fremgår udtrykkeligt af forslagets § 1, nr. 8, at der ikke kan ske fratagel-se, hvis den pågældende bliver statsløs. Som det fremgår af pkt. 5.2.2 ovenfor, forudsættes det endvidere med forslaget, at der i forbindelse med sagen om administrativ fratagelse skal foretages en konkret pro-portionalitetsvurdering af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Det vurderes, at det ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 8, hvis en person fratages sit statsborgerskab i det tilfælde, hvor den pågældende har statsborgerskab i et andet land eller er berettiget hertil ved den blotte registrering hos det andet lands myndigheder.

Ved vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, lægger Domstolen navnlig vægt på, om fratagelsen er foreskrevet ved lov, om fratagelsen er ledsaget af nødvendige processuelle garantier, herunder om der er mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene, og om myndig-hederne har handlet omhyggeligt og hurtigt. Der henvises til afvisning-skendelser af 7. februar 2017 i K2 mod Storbritannien og af 22. januar 2019 i Said Abdul Salam Mubarak mod Danmark.

Navnlig henset til, at den foreslåede adgang til at træffe afgørelser om administrativ fratagelse af statsborgerskab – som det fremgår af pkt. 2.2.5 ovenfor – er omfattet af adgangen til domstolsprøvelse af forvalt-ningens afgørelser, jf. grundlovens § 63, og at der for så vidt angår handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden – som det fremgår af pkt. 2.2.4 ovenfor – alene kan lægges vægt på forhold, som allerede på tidspunktet for handlingernes foretagelse kunne føre til frakendelse af statsborgerskab ved dom, er det Udlændinge- og Integrationsministeri-ets vurdering, at administrative fratagelser af statsborgerskab efter det-te lovforslag ikke vil kunne anses som vilkårlige.

Det bemærkes, at der for så vidt angår administrativ fratagelse af stats-borgerskab på baggrund af handlinger, der er foretaget forud for lovens ikrafttræden, vil være tale om et mere intensivt indgreb end en

42

tilsvarende fratagelse på grundlag af handlinger foretaget efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget indebærer imidlertid alene, at der kan læg-ges vægt på handlinger foretaget forud for lovens ikrafttræden i det omfang, de pågældende handlinger kunne have medført frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev fore-taget. Der vurderes på den baggrund at være en vis mindre procesrisi-ko forbundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af ar-tikel 8 kan fratages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget. Det bemærkes i øvrigt, at den pågældende i forbindelse med en eventuel fratagelse af statsbor-gerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en op-holdstilladelse i Danmark under henvisning til EMRK artikel 8.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-dering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK ar-tikel 8.”

Af de specielle bemærkninger til § 8 F (lovforslagets § 1, nr. 3) fremgår bl.a.:

”Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domsto-lene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskylde-ligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende.

…

En afgørelse om administrativ fratagelse er efter forslaget tillagt retsvirkning fra meddelelse af afgørelsen for parten. Ved meddelelse af afgørelser via lov om Offentlig Digital Post forstås herved, at meddelel-sen er tilgængelig for den pågældende gennem den offentlige digitale postløsning. Såfremt individuel meddelelse af afgørelsen ikke er mulig, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 5, træder afgørelsen i kraft ved offentliggø-relse i Statstidende.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal retten ved domstolsbe-handlingen beskikke en advokat til at repræsentere den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. Den forslåede bestemmel-se skal sikre, at pågældende har den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene.

…

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 skal retten bestemme, hvordan en person, der har fået frataget sin danske indfødsret, og som opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen. Det kan f.eks. ske ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende

43

opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklærin-ger fra den pågældende.”

Af de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3 fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det fore-slås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvide-re foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagel-se.

Der vil først fra lovens ikrafttræden kunne træffes administrative afgø-relser om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3. Ved afgørelsen om fratagelse vil der kunne lægges vægt på handlin-ger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grund-lag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til en administrativ fratagelse, at-den pågældende forud for lovens ikrafttræden uden tilladelse er in-drejst i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ frata-gelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, her-under om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtræ-delse af en eller flere af disse bestemmelser.”

Straffeloven

Straffelovens § 114 e og § 114 j var på tidspunktet for Udlændinge- og Integra-tionsministeriets afgørelse sålydende (lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. septem-ber 2019):

”13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

m.v.

…

§ 114 e. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som i øvrigt fremmer virk-somheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende om-stændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstæn-digheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger.

…

44

§ 114 j. Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. dog stk. 2.

…

Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1. Folketinget kan ved en folketingsbeslutning ophæve regler fastsat af justitsministeren efter 1. pkt.

Stk. 4. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, tillader efter ansøgning, at en person indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 1, hvis indrejsen eller opholdet har et anerkendelses-værdigt formål. En tilladelse kan omfatte en gruppe af personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed eller organisation m.v.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser efter stk. 4 ikke kan ind-bringes for højere administrativ myndighed.”

Straffelovens § 114 e, 1. pkt., bygger på den dagældende § 114 b, som blev ind-sat ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.).

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 35 af 13. decem-ber 2001) fremgår bl.a.:

”2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. FNs terrorfinansieringskonvention

…

En udvidelse af det strafferetlige medvirkensbegreb til bredt at omfatte enhver form for støtte til organisationer, uden at støtten kan henføres til konkrete terrorhandlinger, kan rejse principielle betænkeligheder. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at der er tale om yderst alvorlige for-brydelser af almenfarlige karakter. For at opnå det stærkest mulige strafferetlige værn mod terrorisme er det nødvendigt at kriminalisere i et videre omfang, end hvad der i øvrigt gælder for andre forbrydelser. Det foreslås derfor, at der i straffeloven indsættes en særlig bestemmel-se, der omfatter netop denne form for udvidet medvirken til terrorfinansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 114 b).

45

Bestemmelsen foreslås udformet således, at medvirken til terrorhand-linger, således som disse er defineret i lovforslaget, i alle tilfælde er strafbar efter det udvidede medvirkensbegreb. En person, som forsæt-ligt fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed bidrager til foretagelsen af en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel. Her-ved skabes der i øvrigt også yderligere sikkerhed for, at Danmark også opfylder terrorbombekonventionens krav om et udvidet medvirkens-begreb.

Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne f.eks. være professionel generel rådgivning, der ikke direkte angår en konkret terr-orhandling, til en organisation, der har til hensigt at begå terrorhand-linger, hvilket er den pågældende rådgiver bekendt.”

Af de specielle bemærkninger til § 114 b i lovforslaget fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen er ny og indeholder en udvidet medvirkensregel. Den omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisa-tioner, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger.

En person, som forsætlig fremmer den kriminelle virksomhed eller for-mål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terr-orformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foretages en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel, selv om den pågældende ikke har forsæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling.

Bestemmelsen sigter navnlig til at gennemføre artikel 2, stk. 5, litra c, 1. led, i FNs terrorfinansieringskonvention, og vil samtidig kunne være af betydning for anvendelsen af artikel 2, stk. 3, litra c, 1. led, i FNs terror-bombekonvention. Den har dog et bredere anvendelsesområde, idet den ikke kun omfatter medvirken til terrorfinansiering (og terrorbomb-ning), men medvirken til alle terrorhandlinger.

Medvirkensansvaret efter § 114 b begrænses af, at den pågældende per-son skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støt-ten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål. Støtte til en organisation, der både har humanitære formål og terror-formål, vil under denne forudsætning være omfattet af den særlige medvirkensregel.

Den særlige medvirkensregel i § 114 b forudsættes at være subsidiær i forhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23, jf. § 114 (strafferamme: fængsel indtil på livstid), og den særlige regel om med-virken i form af finansiering mv. i straffelovens § 114 a (strafferamme: fængsel indtil 10 år). Heraf følger, at hvis en medvirkende har et kon-kretiseret forsæt til medvirken til en af de i § 114 nævnte handlinger, skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. § 23. Hvis der ikke forelig-ger et tilstrækkeligt konkretiseret fortsæt til en bestemt terrorhandling,

46

og der ikke er tale om medvirken i form af finansiering mv. heraf, jf. § 114 a, kan medvirkensbestemmelsen i § 114 b imidlertid anvendes.

Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kunne være den professionelle rådgiver, der yder generel rådgivningsbistand til en terr-ororganisation, uden at denne rådgivning kan henføres til en bestemt terrorhandling.”

Som nævnt blev straffelovens dagældende § 114 b med en ændret formulering videreført i § 114 e, hvilket skete ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.). § 114 e indeholdt dengang alene bestemmelsens 1. pkt. Af de specielle bemærkninger til § 114 e i lovforslaget (lovforslag nr. 217 af 31. marts 2006) fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen bygger på den gældende § 114 b. Såvel den gældende bestemmelse som den nye bestemmelse i § 114 e er en opsamlingsbe-stemmelse, jf. ordene »i øvrigt«. Den gældende bestemmelse i § 114 b er en særlig medvirkensregel og er derfor forbeholdt tilfælde, hvor der ik-ke ved ydelsen af støtten mv. er forsæt til en konkretiseret handling om-fattet af den gældende § 114 og dermed mulighed for at straffe for for-søg på og/eller medvirken til at begå den pågældende handling, jf. be-mærkningerne ovenfor til de foreslåede bestemmelser i §§ 114 b-114 e og til den foreslåede bestemmelse i § 114 b.”

Ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter (Væbnede konflikter i udlandet m.v.) blev der i straffelovens § 114 e indsat skærpede sidestrafferammer for overtrædelser af bestemmelsen, hvor gerningsmanden er tilsluttet en væbnet styrket (2. og 3. pkt.).

Strafferammerne i § 114 e på 6 henholdsvis 10 år er efter Udlændinge- og Inte-grationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 forhøjet til 8 henholdsvis 12 år, jf. lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser), der trådte i kraft den 18. juni 2020.

Straffelovens § 114 j blev indsat ved ovennævnte lov nr. 642 af 8. juni 2016. Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 114 j (lovforslag nr. 187 af 4. maj 2016) fremgår bl.a.:

”Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 114 j, som kriminaliserer danske statsborgere og herboende udlændinge, der in-drejser eller opholder sig i visse konfliktområder uden forudgående til-ladelse.

47

Det foreslås, at justitsministeren efter forhandling med udenrigsmini-steren og forsvarsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte, hvilke områder et indrejse- og opholdsforbud skal omfatte.

…

Forbuddet vil være overtrådt, hvad enten indrejse eller ophold sker, uden at tilladelse er opnået, eller med et andet hovedformål end angi-vet i tilladelsen, eller efter at tilladelsen er udløbet.

Kun forsætlige overtrædelser kan straffes, jf. straffelovens § 19. Ukend-skab til strafbestemmelsen udelukker imidlertid ikke forsæt. Der kræ-ves derfor ikke forsæt med hensyn til, at indrejse og ophold i et område kræver forudgående tilladelse. Derimod kræves forsæt bl.a. med hen-syn til indrejse eller ophold i det pågældende område. Uforsætlig in-drejse eller ophold i området kan derfor ikke straffes. Endvidere er ger-ningselementet manglende tilladelse omfattet af forsætskravet. En vild-farelse med hensyn til, at tilladelse er givet, eller med hensyn til, hvad tilladelsen omfatter, eller hvor længe den gælder, kan derfor efter om-stændighederne udelukke forsæt. Eftersom også ophold er forbudt, kan der eventuelt blive tale om straf for fortsat ophold, efter at den pågæl-dende har fået forsæt med hensyn til, at den pågældende befinder sig i det pågældende område og ikke har en tilladelse, der indholdsmæssigt og tidsmæssigt omfatter opholdet. For at undgå straf vil den pågælden-de i en sådan situation skulle gøre, hvad der er muligt for hurtigst mu-ligt at forlade området (eller alternativt ansøge om tilladelse til ophol-det).”

Det blev ved dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om for-bud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder bestemt, at indrejse eller ophold i bl.a. Al-Bab-distriktet i Aleppo-provinsen, al-Tawrah-distriktet og al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen samt Deir al-Zour-provinsen i Syrien kræ-vede tilladelse. Af bekendtgørelsen fremgår endvidere bl.a.:

”§ 6. Hvis en person først efter indrejsen i et område, som er omfattet af § 1, stk. 1, vil skulle ansøge om tilladelse til at opholde sig i området, skal ansøgning om tilladelse til opholdet være modtaget af politidirek-tøren snarest og senest 10 arbejdsdage efter, at den pågældendes op-hold krævede tilladelse.

…

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2016.”

Bekendtgørelsen blev den 11. juli 2019 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019.

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere

Af lov om Digital Post fra offentlige afsendere (dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016) fremgår bl.a.:

48

”Obligatorisk tilslutning

§ 3. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.

…

Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. An-modning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1.

…

Fritagelse

§ 5. Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt an-går kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. §

3, stk. 4, medfører altid fritagelse.

…

Anvendelsen af Digital Post

§ 7. Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende Digital Post til kommunikation med fy-siske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10. Ved kommunika-tion forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herun-der afgørelser.

…

§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for

1)at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgæn-gelig for adressaten i postløsningen, og

2)at være afsendt af den angivne afsender.”

Af de specielle bemærkninger til § 7 og § 10 (lovforslag nr. 160 af 13. april 2012) fremgår bl.a.:

”Til § 7

…

Bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunikation. Be-stemmelsen omfatter således blandt andet afgørelser og påbud, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden

49

form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere såsom partshøringer efter forvaltningslovens § 19.

…

Til § 10

…

Det er uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at logge sig ind i Offentlig Digital Post, herunder om den pågældende har skaf-fet sig den fornødne offentlige digitale signatur NemID eller digital sig-natur for borgeres vedkommende og NemID medarbejdersignatur eller digital medarbejdersignatur for virksomheders vedkommende. Adres-saten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indhol-det af post i vedkommendes digitale postkasse.

Det bemærkes i den forbindelse, at en meddelelse efter lovforslagets § 10 også skal anses for at være kommet frem til borgere, der ikke (længe-re) har bopæl eller fast ophold i Danmark, men som er omfattet af den obligatoriske eller frivillige tilslutning, jf. dels forslagets § 3, stk. 4, om borgere, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark og dels borgere i udlandet, der har tilsluttet sig frivilligt efter § 4. Også for så vidt angår disse personer i udlandet er en meddelelse således kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i den digitale postløsning.”

FN’s Børnekomités beslutning af 2. november 2020

FN’s Børnekomité udgav den 2. november 2020 ”Decision adopted by the Com-mittee under the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on a communications procedure, concerning communications No. 79/2019 and No. 109/2019” , (CRC/C/85/D/79/2019 – CRC/C/85/D/109/2019). Af dokumentet, der ikke er bindende for deltagerstaterne, fremgår bl.a. (noter udeladt):

”9.6 The Committee is being called upon to determine if the State party has competence ratione personae over the children detained in the camps in north-eastern Syrian Arab Republic. The Committee recalls that, un-der the Convention, States have the obligation to respect and ensure the rights of the children within their jurisdiction, but the Convention does not limit a State’s jurisdiction ”territory” . A State may also have jurisdiction in respect of acts that are performed, or that produce effects, outside its national borders. In the migration context, the Committee has held that under the Convention, States should take extraterritorial responsibility for the protection of children who are their nationals out-side their territory through child-sensitive, rights-based consular pro-tection. In its decision on C.E. v. Belgium, the Committee considered that Belgium had jurisdiction to ensure the rights of a child located in Mo-rocco who had been separated from a Belgian-Moroccan couple that

had taken her in under thekafalah system.

9.7 In the present case, the Committee notes that it is uncontested that the State party was informed by the authors of the situation of extreme vulnerability of the children, who were detained in refugee camps in a

50

conflict zone. Detention conditions have been internationally reported as deplorable and have been brought to the attention of the State party’s authorities through the various complaints filed by the authors at the national level. The detention conditions pose an imminent risk of ir-reparable harm to the children’s lives, their physical and mental integri-ty and their development. The Committee recognizes that the effective control over the camps was held by a non-State actor that had made it publicly known that it did not have the means or the will to care for the children and women detained in the camps and that it expected the de-tainees’ countries of nationality to repatriate them. The Committee also notes that the Independent International Commission of Inquiry on the Syrian Arab Republic has recommended that countries of origin of for-eign fighters take immediate steps towards repatriating such children as soon as possible. In the circumstances of the present case, the Com-mittee observes that the State party, as the State of the children’s natio-nality, has the capability and the power to protect the rights of the chil-dren in question by taking action to repatriate them or provide other consular responses. These circumstances include the State party’s rap-port with the Kurdish authorities, the latter’s willingness to cooperate and the fact that the State party has already repatriated at least 17 French children from the camps in Syrian Kurdistan since March 2019.

10. In light of the above, the Committee concludes that the State party does exercise jurisdiction over the children who are the subject of com-munications No. 79/2019 and No. 109/2019 and that the authors’ claims under articles 2, 3, 6, 20, 24 and 37 of the Convention have been suffi-ciently substantiated. The Committee declares the communications ad-missible.”

Anbringender

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 15. marts 2022, hvoraf fremgår bl.a.:

”1: Afgørelsens vilkårlighed.

Sagsøgte angiver som begrundelse for statsborgerskabsfratagelsen, at sagsøger skulle have udvist en ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” , som der står i Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerskab i den udtømmende angivelse af, hvornår statsborgerskab kan fratages. Dette er imidlertid i forhold til sagsøger alene en løs påstand, der bygger på et skøn fra PET. Der fore-ligger ingen sigtelse, tiltale eller dom i forhold til sagsøger, der fastslår, at dét rent faktisk skulle være tilfældet, men blot en af PET indhentet lakonisk støtteudtalelse fra Statsadvokaten i København. Afgørelsen er således præget af vilkårlighed, hvilket Den europæiske Menneskeret-tighedsdomstol anvender som kriterium for, om en fratagelse af stats-borgerskab strider mod Den europæiske Menneskerettighedserklæring (EMRK) artikel 8 og derfor bør underkendes.

2: I strid med den almindelige retsfølelse.

Afgørelsens vilkårlige karakter bekræftes af de danske myndigheders hjemtagelse i oktober 2021 af en anden kvinde og hendes børn. Hun havde stadig dobbelt statsborgerskab og angiveligt udvist en adfærd,

51

som efter det oplyste ganske svarede til sagsøgers af sagsøgte postule-rede. Alligevel blev den kvinde ikke administrativt frataget sit danske statsborgerskab, men som anført udtaget af den samme fangelejr i det nordlige Syrien og hjembragt til Danmark sammen med sine børn. Der foreligger således vidt forskellige afgørelser i to åbenbart ensartede sa-ger, hvilket for de fleste er indbegrebet af uretfærdighed og derfor stri-der mod den almindelige retsfølelse.

3: Mislykket partshøring.

Den på daværende tidspunkt påtænkte administrative afgørelse i nær-værende sag blev af sagsøgte sendt i partshøring. Men den foregik i juni 2020 via sagsøgers e-Boks, som hun var afskåret fra at tilgå på grund af sin frihedsberøvelse i al-Hol-lejren i Syrien – en frihedsberøvelse, som sagsøgte jo havde fuldt kendskab til og kunne have bragt til afslutning. Følgen var naturligvis den helt forudsigelige, at sagsøger ikke kunne benytte sig af den foreskrevne reaktionsmåde til at fremkomme med si-ne relevante partsindsigelser. Sagsøgte benyttede ikke den som alterna-tiv i loven beskrevne procedure, dvs. offentliggørelse i Statstidende. Ved den nu fastlagte form for udøvelse af partsrettigheder under den retlige prøvelse af statsborgerskabsfratagelsen er der imidlertid ikke re-pareret på denne manglende rettidige omhu.

4: Retlig prøvelse uden retfærdig rettergang.

Princippet om equality of arms i retssager med kontradiktion er ikke til-godeset i denne sag, hvilket indebærer en krænkelse af EMRK artikel 6 om retfærdig rettergang. De i almindelighed gældende vanskeligheder for en borger med at matche myndigheder som modpart i retssager er i nærværende sag øget betragteligt ved det forhold, at sagsøgte ved selv at nægte sin modpart i sagen processuelt ophold effektivt forhindrer sagsøger i at udøve sine fulde partsrettigheder, herunder også i forhold til sagsøgers adgang til at rådføre sig i fortrolighed med sin advokat. Herved overtrædes også EMRK artikel 13 om effektive retsmidler.

5: Ulovlig frihedsberøvelse under torturlignende forhold.

Grundet statsborgerskabsfratagelsen ydes der ingen dansk myndighedsbistand overhovedet til at imødegå, lempe eller mindske de med frihedsberøvelsen forbundne lidelser for sagsøger og hendes børn. Frihedsberøvelsen løber nu på 3. år og er sket uden nogen form for dommerkendelse, men på aldeles vilkårligt grundlag og heller ikke som led i en strafforfølgning. Årsagen til, at sagsøger og hendes børn i sin tid blev fanget og spærret inde, er sandsynligvis, at hun simpelthen be-fandt sig i det område i det nordlige Syrien, som den kurdiske milits YPG og Alliancen med USA, UK, Frankrig og bl.a. Danmark i foråret 20l9 skaffede sig herredømmet over. Sagsøger og hendes to børn tilba-geholdes i fangelejrene dér på illegitimt grundlag, fuldstændig som til-fældet er med de indsatte i Guantanamo-lejren. I fangelejrene i det nordlige Syrien hersker der så uhyrlige forhold, at de må karakteriseres som tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling. Denne situation er yderligere kritisabel derved, at de kurdiske selvsty-remyndigheder gennem disse år igen og igen har anmodet bl.a. danske myndigheder om, at kvinderne og deres børn hjemtages og dermed kan slippe ud af fangenskabet i lejrene.

52

6: Uproportionalt indgreb med fatale følger.

Statsborgerskabsfratagelsen udgør et indgreb, der er uproportionalt, idet sagsøger herefter alene har iransk statsborgerskab. Som født og op-vokset i Danmark forstår, taler, skriver eller læser hun ikke farsi eller noget andet af sprogene i Iran og kender ikke til landet eller noget fami-lie dér. Som enlig mor vil sagsøger og hendes to børn få en elendig til-værelse i Iran, både økonomisk og socialt. Statsligt gennemførte tvangs-ægteskaber er hyppigt forekommende. Muligheden for at få en retfær-dig rettergang, hvis sagsøger tiltales for tilknytning eller andre relatio-ner til IS, hvad der på baggrund af den officielle danske stempling af hende vil være en nærliggende risiko, er yderst ringe i Iran, hvor der i øvrigt praktiseres dødsstraf i den type sager. Sagsøgte ses ikke at have foretaget nogen form for proportionalitetsafvejning forud for sin frata-gelsesafgørelse.

7: Strider mod Danmarks internationale forpligtelser også på familieområdet. Fratagelsen fører til voldsom forringelse af de faktiske levevilkår og den retlige status for sagsøgers to børn i strid med FN’s børnekonvention og udgør derved en krænkelse af sagsøgers ret til familie efter EMRK arti-kel 8. De to børn har stadig deres danske statsborgerskab, men lades to-talt i stikken i den beskrevne fortvivlede og belastende situation og er derved udsat for ulovlig diskrimination i forhold til alle andre danske børn. Trods deres danske statsborgerskab afskærer de danske myndig-heder dem fra ret til bistand i nødsituationer i udlandet og fra at kom-me til deres hjemland Danmark, så de her kan være sammen med også deres bedsteforældre og andre nære pårørende, komme i børnehave, skole osv., ligesom deres ret til sundhedspleje og andre velfærdsgoder forholdes dem.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i det væsentlige procederet i over-

ensstemmelse med sammenfattende processkrift af 15. marts 2022, hvoraf frem-går bl.a.:

”5.1 Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser

Ifølge indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan den, der har udvist en hand-lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlæn-dinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, med-mindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det er som anført indledningsvist ubestridt, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ikke har medført, at hun er blevet statsløs, eftersom hun har iransk statsborgerskab.

Ved afgørelsen om fratagelse kan der lægges vægt på handlinger, der ligger forud for ikrafttrædelsen af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, hvis der er sket en realisering af det objektive gerningsindhold i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, idet sådanne hand-linger, da de blev foretaget, kunne have dannet grundlag for frakendel-se ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1.

53

For sagens afgørelse må det lægges til grund, at Sagsøger har realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens §§ 114 e, stk. 1, og 114 j, stk. 1, der begge indgår i lovens kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

Fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1200/2016 og indtil sin tilfan-getagelse af Syrian Democratic Forces den 19. marts 2019, opholdt Sagsøger sig således i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, hvorved hun realiserede det objektive gerningsindhold i straffe-lovens § 114 j, stk. 1.

Hvad angår straffelovens § 114 e, stk. 1, kan det ubestridt lægges til grund, at Islamisk Stat i perioden fra Sagsøgers indrejse i Syrien i april/maj 2015 og indtil hendes tilfangetagelse i marts 2019 ud-gjorde en gruppe eller en sammenslutning, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.

Det er endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøger i april/maj 2015 indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Det må anses for givet, at hun indrejste i Syrien og vedblivende opholdt sig der for at støtte sin mand i kampen for Islamisk Stat og for i øvrigt – ligesom andre tilrejsende kvinder fra Europa – at bidrage til oprethol-delsen og konsolideringen af Islamisk Stats position i området. Det er usandsynligt, at hendes indrejse og efterfølgende ophold tjente noget andet formål.

De anførte omstændigheder giver med hensyn til fratagelsen af indfødsret tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Sagsøger har realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 e, stk. 1, der omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selvom støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger, jf. til sammenligning de om-stændigheder, der i U.2019.1834Ø … fandtes at kunne føre til domfæl-delse for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 e, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor med rette vurderet, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Sagsøgers handlemåde, der altså har indebåret en realise-ring af det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 e, stk. 1, må med hensyn til spørgsmålet om fratagelse af indfødsret anses for et me-re alvorligt forhold, hvorved bemærkes, at de tiltalte i U.2019.1834Ø alene for forsøg blev straffet med fængsel i tre år. To af de tiltalte blev således også frakendt deres danske indfødsret, medens en tredje tiltalt, der var udlænding, blev udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Udgangspunktet er følgelig, at Sagsøger kan fratages sin danske indfødsret, medmindre der – handlemådens alvorlighed taget i betragtning – kan påvises tungtvejende hensyn, som kan føre til et an-det resultat.

54

Sådanne tungtvejende hensyn gør sig ikke gældende i den foreliggende sag. Der er navnlig ikke belæg for at fastslå, at Sagsøger er uden nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land end Danmark. Sagen er således den, at hun i april/maj 2015 frivilligt forlod Danmark og – med det formål at slutte sig til Islamisk Stat – in-drejste i Syrien, hvor hun siden har opholdt sig uafbrudt, og hvor hun har stiftet familie. Derfor er der altså ikke noget grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt, hvorefter Sagsøger som følge af den udviste handlemåde kan fratages sin danske indfødsret.

5.2 Fratagelsen strider ikke imod Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention (EMRK)

5.2.1 EMRK artikel 3 (Forbud mod tortur)

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK eller konventionen) artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Under på-beråbelse af denne bestemmelse gør Sagsøger gældende, at hun, hvis hun ”henvises til at bo i Iran” , risikerer dødsstraf.

Påberåbelsen af EMRK artikel 3, er uholdbar, allerede fordi en medlemsstats pligt til at sikre de rettigheder og friheder, der er nævnt i konventionens afsnit I (artikel 2-18), alene gælder i forhold til personer under statens jurisdiktion, jf. hertil konventionens artikel 1. Medlems-statens pligt til at sikre de nævnte rettigheder gælder således kun, for så vidt som staten udøver jurisdiktion over den person, som påberåber sig rettighederne.

Udøvelse af jurisdiktion er som udgangspunkt begrænset til medlems-statens territorium, det vil sige statens og statens myndigheders hand-linger og undladelser, der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for personer, der befinder sig på statens territori-um, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07, Al-Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 131 …, og Domstolens afvisningskendelse af 5. marts 2020 i sag 3599/18, M.N. m.fl. mod Belgien, præmis 98 …

Det følger af fast praksis fra Domstolen, at en stats handlinger, der er foretaget eller har virkninger uden for statens territorium, alene i ek-straordinære tilfælde kan medføre (ekstraterritorial) jurisdiktion for sta-ten i EMRK artikel 1’s forstand.

Et sådan tilfælde anses efter Domstolens praksis at foreligge, hvis en medlemsstat udøver effektiv kontrol over et område uden for statens territorium, jf. førnævnte afvisningskendelse, præmis 103 …, eller hvis myndighedspersoner fra medlemsstaten uden for statens territorium udøver kontrol og/eller myndighed over en derværende person, jf. af-visningskendelsen, præmis 105 og 106 … Hvad angår det sidstnævnte tilfælde, er medlemsstaten i øvrigt kun forpligtet til at sikre personen de rettigheder, der i situationen er relevante, jf. hertil Domstolens dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07, Al-Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis

55

137 … Der bliver altså ikke tale om, at medlemsstaten i givet fald skal sikre personen alle de rettigheder og friheder, der er nævnt i EMRK.

Sagsøger har, siden hun i april/maj 2015 frivilligt forlod Danmark og indrejste i Syrien, ikke opholdt sig på dansk territorium el-ler et i område (uden for dansk territorium), som Danmark har udøvet en effektiv kontrol over. Der er endvidere ingen danske myndigheds-personer, som i Syrien har udøvet nogen kontrol eller myndighed over hende, endsige en kontrol eller myndighed, som indebærer en pligt for Danmark til at sikre hende den frihed, der er fastsat i EMRK artikel 3, selvom hun frivilligt udrejste af dansk territorium i april/maj 2015.

Selv hvis der havde været grundlag for at anse Sagsøger for at være under dansk jurisdiktion med hensyn til nydelsen af den fri-hed, der er fastsat i EMRK artikel 3, ville der ikke i hendes tilfælde have været grundlag for at fastslå en krænkelse af denne frihed.

En udlevering eller udvisning af Sagsøger til Iran vil efter Domstolens praksis ikke kunne anses for at være i strid med EMRK ar-tikel 3, medmindre hun godtgør, at der er vægtige grunde til at antage, at hun vil blive udsat for en virkelig risiko for at blive underkastet en behandling, der er forbudt ved bestemmelsen, jf. f.eks. Domstolens af-gørelse af 22. januar 2019 i sag 74411/16, Mansour mod Danmark, præ-mis 47 …

Sagsøger har ikke med påberåbelsen af artiklen ”Iran hen-retter otte for at have kæmpet for Islamisk stat” godtgjort eksistensen af en sådan virkelig risiko for hende. De otte personer omtalt i artiklen var således efter det oplyste dømt for at have dræbt mindst 18 personer og såret mere end 50 i et terrorangreb imod Irans parlament og ayatollah Khomeinis mausoleum, medens der ingen oplysninger foreligger om, at Sagsøger skulle være mistænkt eller sigtet for nogen forbrydelse i Iran.

Uanset om Sagsøger måtte anses for at være under dansk jurisdiktion med hensyn til nydelsen af den frihed, der følger af EMRK artikel 3, og uanset om en udlevering eller udvisning af hende til Iran ville indebære en virkelig risiko for en krænkelse efter artikel 3, ville konsekvensen heraf i øvrigt ikke kunne blive en tilsidesættelse af Ud-lændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af hendes danske indfødsret. Konstateringen af sådanne forhold vil nok medføre en pligt for Danmark til så vidt muligt at tage skridt til, at Sagsøger ikke blev udleveret eller udvist til Iran, men ingen ret for hen-de til at bevare eller på ny opnå dansk indfødsret. Hendes påberåbelse af EMRK artikel 3 kan derfor under ingen omstændigheder føre til, at hendes påstand tages til følge.

5.2.2 EMRK 6 (Ret til retfærdig rettergang)

Ifølge EMRK artikel 6, stk. 1, skal enhver, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller an-gående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til

56

en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.

Domstolen har i flere sager fastslået, at sager om erhvervelse og forta-belse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller en straffesag i EMRK artikel 6’s forstand, og at bestemmelsen derfor ikke finder anvendelse herpå, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af 4. januar 2005 i sag 10513/03, Naumov mod Alba-nien, samt Domstolens dom af 7. februar 2012 i sag 31098/10, Al- Ham-dani mod Bosnien-Herzegovina. EMRK artikel 6, stk. 2, hvorefter en-hver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven, finder således ikke anvendelse på den foreliggende sag.

5.2.3 EMRK artikel 8 (Ret til respekt for privatliv og familieliv)

Efter EMRK artikel 8 har enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance, og ingen offentlig myndig-hed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk sam-fund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Selv om retten til statsborgerskab ifølge Domstolens praksis ikke som sådan er beskyttet af EMRK, har Domstolen fastslået, at en vilkårlig fra-tagelse af statsborgerskab under visse omstændigheder kan rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 8 på grund af en sådan fratagelses indvirkninger på den pågældendes privatliv, jf. f.eks. Domstolens afvis-ningskendelse af 1. februar 2022 i sag 27801/19, Adam Johansen mod Danmark, præmis 44 og 45, og den der omtalte praksis. Af sidstnævnte præmis fremgår videre, at der ved bedømmelsen af, om en fratagelse strider imod artikel 8, må tages stilling til, dels om fratagelsen er vilkårlig, dels de konsekvenser, som fratagelsen har for den pågældende.

For så vidt angår vurderingen af, om fratagelsen er vilkårlig, lægges der vægt på, om afgørelsen er i overensstemmelse med loven, om den på-gældende er sikret tilstrækkelige processuelle garantier, herunder mu-lighed for at anfægte afgørelsen for en domstol i overensstemmelse med de relevante garantier, og om myndighederne handler med omhu og tilstrækkelig hurtighed, jf. førnævnte afvisningskendelses præmis 46.

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om at fratage Sagsøger hendes danske indfødsret har hjemmel i indfødsrets-lovens § 8 B, stk. 3, idet denne bestemmelses betingelser for fratagelse af indfødsretten er opfyldt, jf. ovenfor.

Hertil kommer, at Sagsøger med dette sagsanlæg benytter sig af den adgang til en domstolsprøvelse af ministeriets afgørelse om fratagelse, som hun er sikret ved grundlovens § 63, og hun er i overens-stemmelse med den procedure for domstolsprøvelsen, der er nærmere fastsat i indfødsretslovens § 8 F, blevet beskikket en advokat (stk. 2), li-

57

gesom landsretten har truffet bestemmelse om, hvordan hun gives lej-lighed til at udtale sig over for retten (stk. 5).

I tilknytning hertil bemærkes, at Domstolen i afvisningskendelse af 7. februar 2017 i sag 42387/13, K2 mod Storbritannien, præmis 57 …, har udtalt, at artikel 8 ikke kan fortolkes således, at den medfører en positiv forpligtelse for medlemsstaterne til at facilitere hjemrejse for enhver person, som har fået sit statsborgerskab frataget, medens den pågæl-dende har opholdt sig i et land uden for medlemsstatens jurisdiktion, for at den pågældende kan forfølge en evt. klage over en sådan afgørel-se.

Det bestrides endvidere, at Sagsøger har været afskåret fra at instruere sin beskikkede advokat, idet der ingen klare og objektive beviser er herfor. Domstolen har i øvrigt heller ikke fastslået, at der af artikel 8 kan udledes en positiv forpligtelse for Danmark til at sikre hende fri adgang til kommunikation med den beskikkede advokat i en situation som den foreliggende, der er karakteriseret ved, at hun er til-bageholdt i et land uden for dansk jurisdiktion.

Endelig må det tages i betragtning, at fratagelsen af Sagsøgers indfødsret er begrundet i, at hun har realiseret det objektive ger-ningsindhold i bl.a. en straffebestemmelse, der forbyder støtte til ter-rororganisationer eller organisationer, der fremmer terrorhandlinger, og at fratagelsen således er et resultat af hendes egne valg og egen ad-færd, jf. hertil Domstolens afvisningskendelse af 1. februar 2022 i sag 27801/19, Adam Johansen mod Danmark, præmis 50, hvori Domstolen også gentog, at medlemsstaterne har en legitim ret til at træffe håndfa-ste foranstaltninger over for dem, der medvirker til at fremme terror-virksomhed.

På denne baggrund, og da myndighederne har handlet med omhu og tilstrækkelig hurtighed, kan det fastslås, at fratagelsen af Sagsøgers indfødsret ikke har været vilkårlig.

For så vidt angår vurderingen af de følger eller konsekvenser, som fra-tagelsen af statsborgerskab har for den pågældende, lægges der vægt på bl.a., om den pågældende derved bliver statsløs, om fratagelsen af statsborgerskab har ført til udvisning, om den pågældende frivilligt har forladt landet, om fratagelsen er en konsekvens af den pågældendes egen adfærd og egne valg, og om fratagelsen har haft betydelige konse-kvenser for den pågældendes dagligliv eller konsekvenser for ægtefælle eller børn, jf. førnævnte afvisningskendelse, præmis 53-55.

Det er som nævnt ubestridt, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ikke har ført til, at hun er blevet statsløs, idet hun har iransk statsborgerskab. Fratagelsens af indfødsretten har endvidere ikke ført til, at hun er blevet udvist her fra landet, eftersom hun siden sin – frivillige – udrejse fra landet i april/maj 2015 uafbrudt har opholdt sig i Syrien, hvor hun har stiftet familie. Fratagelsen har derfor heller ikke haft nogen indvirkning på hendes dagligliv eller nogen konsekvenser for ægtefællen, der antageligt er fængslet i Syrien, eller for børnene, der hele deres liv har haft ophold i Syrien sammen med Sagsøger

58

Fratagelsen har således ikke haft nogen indvirkning på noget be-stående forhold. Endelig er situationen som nævnt den, at fratagelsen af indfødsretten er et resultat af hendes egne valg og egen adfærd.

På den anførte baggrund må det fastslås, at de konsekvenser, som frata-gelsen har haft for Sagsøger, intet belæg giver for at fastslå, at fratagelsen strider imod EMRK artikel 8. Bedømmelsen af de konse-kvenser, som fratagelsen har haft, berøres i øvrigt ikke af, at Sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved fødslen. Med sin ad-færd har hun således selv demonstreret en manglende tilknytning til landet og dets værdier, jf. hertil Domstolens afvisningskendelse af 1. fe-bruar 2022 i sag 27801/19, Adam Johansen mod Danmark, præmis 70.

5.2.4 EMRK artikel 13 (Adgang til effektive retsmidler)

Ifølge EMRK artikel 13 skal enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, have adgang til effektive retsmid-ler herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begå-et af personer, der handler i embeds medfør.

Da fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ikke rejser spørgsmål om en tilsidesættelse af rettigheder, der er beskyttet ved EMRK artikel 6 eller artikel 8, rejser sagen allerede af den grund heller ikke spørgsmål om en tilsidesættelse af rettigheder, der er beskyttet af artikel 13.

Hertil kommer, at den adgang til domstolsprøvelse af ministeriets afgø-relse om fratagelse, som hun er sikret ved grundlovens § 63, og som er nærmere reguleret ved indfødsretslovens § 8 F, udgør et effektivt rets-middel i EMRK artikel 13’s forstand. Sagsøger opnår såle-des med sit sagsanlæg domstolenes stillingtagen til, om der er sket en tilsidesættelse af rettigheder, der efter konventionen tilkommer hende.

5.3 Fratagelsen strider ikke mod FN’s Børnekonvention

Som Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår Sagsøger, gør hun gældende, at fratagelsen af hendes danske indfødsret skulle stride imod børnenes rettigheder efter FN’s Børnekonvention ar-tikel 2, 3, 6, og 9, med den følge at ministeriets afgørelse om fratagelse må tilsidesættes som ugyldig.

FN’s Børnekonventions artikel 2, stk. 1, forpligter imidlertid alene delta-gerstaterne til at respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i kon-ventionen, for børn inden for deres jurisdiktion, og da børnene i det fo-religgende tilfælde er uden for dansk jurisdiktion, er påberåbelsen af konventionen allerede af den grund uholdbar.

For anvendelsen af FN’s Børnekonvention gælder – som det er tilfældet for EMRK –at udøvelse af jurisdiktion som udgangspunkt er begrænset til deltagerstatens territorium, det vil sige statens handlinger og undla-delser, der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for børn, der befinder sig på statens territorium.

59

Den foreliggende sag er, som beskrevet ovenfor, karakteriseret ved, at børnene opholder sig uden for dansk territorium, idet de befinder sig i Syrien, hvor de altså har opholdt sig siden fødslen. Sagen er endvidere karakteriseret ved, at Danmark ikke kan anses for at udøve ekstraterri-torial jurisdiktion over børnene i udlandet. Det forhold, at de danske myndigheder i andre situationer har foranlediget, at børn af kvinder med dansk indfødsret er kommet fra Syrien til Danmark, giver [ikke] belæg for at fastslå, at danske myndighedspersoner i Syrien udøver kontrol eller myndighed over de i denne sag omhandlede børn.

FN’s Børnekomités udtalelse af 2. november 2020 i de individuelle kla-gesager L.H. m.fl. mod Frankrig (79/2019) og F.B. m.fl. mod Frankrig (109/2019), der angår et antal franske børn i al-Hol-, Ain Issa- og Roj-lej-rene i områder kontrolleret af den kurdiskdominerede lokaladministra-tion i det nordøstlige Syrien, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi Komitéens udtalelser ikke er bindende for deltagerstaterne.

Selv hvis børnene måtte anses for at være under dansk jurisdiktion med hensyn til nydelsen af de rettigheder, der er fastsat i de påberåbte kon-ventionsbestemmelser, er der ikke grundlag for at fastslå, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret strider imod nogen af de påberåbte bestemmelser i FN’s Børnekonvention.

I den forbindelse bemærkes, at der i den foreliggende sag alene kan ta-ges stilling til, om de påberåbte bestemmelser er til hinder for fratagel-sen af Sagsøgers danske indfødsret, og at påberåbelsen af bestemmelserne i så henseende er uholdbar.

Selv om der af FN’s Børnekonvention kunne udledes en positiv pligt for Danmark til at bringe børnene og Sagsøger til Danmark, således at de sammen fik mulighed for at opholde sig her i landet, ville en sådan pligt ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret. En sådan pligt ville højest kunne medføre en pligt for Danmark til at indrømme hende en ret til at tage ophold her i landet. Det er allerede derfor udelukket, at Sagsøgers på-beråbelse af FN’s Børnekonvention kan føre til, at hendes påstand tages til følge.

Hvad angår påberåbelsen af forbuddet mod usaglig forskelsbehand-ling, der er fastsat i FN’s Børnekonventions artikel 2, bemærkes yderli-gere, at fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret ikke indebærer nogen form for usaglig forskelsbehandling af børnene med hensyn til sikringen af de rettigheder, der er fastsat i konventionen.

Fratagelsen strider endvidere hverken imod FN’s Børnekonventions ar-tikel 3, stk. 1, hvorefter barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet, eller imod konventionens artikel 6, stk. 2, hvorefter deltagerstaterne i videst muligt omfang skal sikre bar-nets overlevelse og udvikling.

Fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret har ingen ind-virkning haft på børnenes forhold, der er fuldkommen uændrede. Det

60

kan derfor også fastslås, at Danmark ikke – i kraft af fratagelsen – har handlet i strid med de pligter, der efter de nævnte bestemmelser påhvi-ler deltagerstaterne. Om Danmark i øvrigt – og på anden vis – måtte ha-ve forsømt disse pligter, er uden relevans for landsrettens stillingtagen til, om fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret kan til-sidesættes.

Hensynet til barnets bedste er i øvrigt ikke et ”trumfkort” (Trump Card), som alle andre hensyn må vige for, hvilket er blevet fastslået i retspraksis om blandt andet familiesammenføring, jf. eksempelvis Domstolens dom af 8. november 2016 i sag 56971/10, El Ghatet mod Schweiz, præmis 46 …, og Højesterets dom i U.2019.2828 H …

Endelig, og allerede fordi Udlændinge- og Integrationsministeriets af-gørelse om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret ikke har medført en adskillelse af hende og børnene, strider fratagelsen ikke imod FN’s Børnekonventions artikel 9, stk. 1, hvorefter deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis be-stemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv.

[5.4] Der er sket lovformelig partshøring

Sagsøger blev partshørt ved brev af 2. juni 2020 … Brevet blev sendt til hendes e-boks, og det følger af § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

I tilknytning hertil bemærkes, at det følger af lov om Digital Post fra of-fentlige afsendere § 3, stk. 4, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet ef-ter bestemmelsens stk. 1 (krav om obligatorisk tilslutning for fysiske personer på 15 år eller derover med bopæl eller fast ophold i Danmark), ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslut-ningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Sagsøger har ikke gjort gældende, at hun har anmodet om en sådan fritagelse.

Der er hverken faktuelt eller retligt belæg for at fastslå, at Udlændinge-og Integrationsministeriet skulle have været forpligtet til at foretage partshøring på anden vis end sket.

[5.5] Der foreligger ingen tilsidesættelse af grundlovens § 63

Det følger af grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., at domstolene er beretti-gede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Bestemmelsen fastslår således domstolenes kompetence til at efterprøve forvaltningsafgørelser.

61

Sagsøger får med anlægget og gennemførelsen af denne retssag, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, adgang til domstolsprøvelse af ministeriets afgørelse af 17. juni 2020 … i overensstemmelse med grundlovens § 63.

Kompetencereglen i grundlovens § 63 er ikke til hinder for, at lovgiv-ningsmagten fastsætter processuelle regler for domstolsprøvelsen, og retspraksis giver – i modsætning til hvad Sagsøger synes at gøre gældende – intet grundlag for, at bestemmelsen skal fortolkes i ly-set af EMRK artikel 6 – tværtimod. Højesteret har således fastslået, at folkeretten ikke har grundlovskraft, jf. U.2010.1547H …”

Under retsmødet i sagen den 22. marts 2022 (hovedforhandlingens dag 1) drøftedes på retsformandens foranledning den indbyrdes sammenhæng mel-lem anbringenderne i de respektive påstandsdokumenter. Af retsbogen fremgår herom bl.a. (med de af advokat Søren Horsbøl Jensen meddelte berigtigelser af nummereringerne i sit påstandsdokument, der fremgår af retsbogen af 24. marts 2022):

”Advokat Bjørn Elmquist oplyste, at hans anbringende nr. 1 angår, at betingelserne for fratagelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, ikke er opfyldt, herunder at der ikke er foretaget den fornød-ne proportionalitetsafvejning. Hans anbringender nr. 2 er underpunkt til anbringende 1 og angår de samme bestemmelser. For så vidt angår anbringende 4 påberåbes herunder – selv om bestemmelsen ikke er nævnt i påstandsdokumentet – grundlovens § 63, der ikke har noget selvstændigt indhold, men som må fortolkes i overensstemmelse med de nævnte konventionsbestemmelser. Anbringende 5 og 6 er under-punkter til spørgsmålet om proportionalitetsafvejningen og henhører under hans anbringende 1.

For så vidt angår anbringende 7 præciserede advokat Bjørn Elmquist, at han påberåber sig FN’s Børnekonventions artikel 2, 3, 4, 6 og 9.

Advokat Søren Horsbøl påpegede, at artikel 4 ikke tidligere er påberåbt.

Advokat Bjørn Elmquist frafaldt herefter at gøre artikel 4 gældende.

Der var enighed mellem advokaterne om, at sagsøgerens anbringende 1 og 2 adresseres i sagsøgtes påstandsdokument under pkt. 5.1. og 5.2.3. Sagsøgerens anbringende 3 adresseres under pkt. [5.4]. Anbringende 4 adresseres under pkt. 5.2.2., 5.2.4. og [5.5], anbringende 6 under pkt. 5.2.1. og anbringende 7 under pkt. 5.2.3. og 5.3.”

Sagsøger har i proceduren under hovedforhandlingen om sin part-sdeltagelse under retssagen supplerende anført bl.a., at hun reelt ikke har haft mulighed for at instruere sin beskikkede advokat. Hun har alene haft sporadisk sms-kontakt med sin familie, som har kunnet formidle beskeder fra advokaten. Hun har heller ikke fået mulighed for at være til stede under hoved-forhandlingen, herunder at overhøre vidneforklaringer og stille spørgsmål til

62

vidnerne samt at forholde sig til detaljerne i Udlændinge- og Integrationsmini-steriets procedure. Hun valgte ikke at afgive forklaring under hovedforhand-lingen, da hun som følge af det korte varsel om tidspunktet for afhøringen var chokeret. Hendes udlægning af begivenhederne er herefter ikke kommet frem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor supplerende anført bl.a., at der ingen dokumentation er for, at Sagsøger ikke har haft mulig-hed for at instruere sin beskikkede advokat. Det kan konstateres, at hun ved det klientmøde, der blev afholdt via videoforbindelse ved starten af hovedforhand-lingens dag 2, ikke har instrueret advokaten om f.eks. at begære genoptagelse af sagens forberedelse med henblik på yderligere sagsoplysning. Retten har allere-de truffet bestemmelse om måden, hvorpå Sagsøger skulle udtale sig under hovedforhandlingen. Det må under alle omstændigheder konstateres, at Sagsøger, da hun fik muligheden herfor, valgte ikke at udtale sig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Problemstilling

Denne sag angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgø-relse af 17. juni 2020 om fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Det er ubestridt, at Sagsøger har iransk indfødsret.

Der skal i første række tages stilling til, om Sagsøger må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale inter-esser, og i givet fald om en fratagelse af indfødsretten vil være proportional, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Hvis det er tilfældet, er spørgsmålet herefter, om fratagelsen strider mod Danmarks internationale forpligtelser, idet Sagsøger har påberåbt sig Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 3, 6, 8 og 13 om henholdsvis forbud mod tortur, ret til retfærdig rettergang, ret til respekt for privatliv og familieliv samt adgang til effektive retsmidler og FN’s Børnekonventions artikel 2, 3, 6 og 9 om bl.a. barnets tarv og ret til overlevelse og udvikling samt sikring af, at barnet ikke adskilles fra sine forældre. Endelig er der spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen er behæftet med en formel mangel i form af manglende partshøring.

Vurderingen i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, som trådte i kraft den 25. oktober 2019, kan den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske ind-fødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

63

Sagsøger blev taget som fange i Syrien i foråret 2019 og således forud for indførelsen af bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 4, i ændringsloven, hvorved indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev indført, vil der ved afgørelsen om fratagelse kunne lægges vægt på handlinger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Som videre beskrevet forstås her-ved, at handlingerne, da de blev foretaget, udgjorde en realisering af det objek-tive gerningsindhold i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, uden at der skal foretages en skyldvurdering, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det er derfor af betydning for sagen, hvil-ke handlinger Sagsøger foretog sig også forud for ikrafttrædelsen af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Landsretten har ved vurderingen af Sagsøgers handlinger lagt vægt på oplysningerne i Politiets Efterretningstjenestes (PET’s) notat af 10. maj 2020 og de til notatet vedlagte bilag, som Sagsøger ikke har haft bemærkninger til. Særligt hvad angår den til notatet vedlagte TV2-artikel af Dato 1 bemærker landsretten, at flere af de konkrete oplysninger i artiklen kun kan stamme fra Sagsøger, enten direkte eller via familien i Danmark, og at også oplysningerne i denne artikel derfor kan indgå ved vurde-ringen. Landsretten har endvidere lagt vægt på forklaringerne afgivet under sa-gen af Sagsøgers mor og søster.

Om Sagsøger lægger landsretten herefter til grund, at hun efter at have afsluttet sin HF-uddannelse begyndte at interessere sig mere og mere for islam. Hun begyndte at fejre Ramadan og bede flere gange om dagen, ligesom hun ændrede sit udseende til at bære tørklæde. Hun fik nye arabiske venner. Hun begyndte at komme i det radikale islamistiske miljø i København, hvori-gennem hun hørte om en australsk mand, Person 1, som hun herefter kom i kon-takt med på internettet. Sagsøger har med stor sandsynlighed væ-ret brugeren bag facebook-profilen ”Profilnavn 2” , som fremstod religiøs, og hvis profilbillede forestillede sigtemidlet på et AK-47-lignende vå-ben isat en blomst. Medio 2014 gav hun på facebook-profilen udtryk for, at man ikke kunne stole på informationer fra de vantro om Islamisk Stat. I efteråret 2014 forhindrede faderen hende i at rejse til Syrien, idet han fratog datteren hendes pas. Hun oplyste i den forbindelse over for faderen, at hun ønskede at rejse til Syrien for at ”se på krigerne” . Hun fik efterfølgende udstedt et nyt pas.

Den 30. april 2015, som 20-årig, forlod Sagsøger frivilligt Danmark og indrejste i Tyrkiet. Hun forlod Danmark uden at sige et ord herom til sin fa-milie. Hun havde til moderen sagt, at hun skulle i sommerhus med en veninde, men da forældrene ringede til venindens forældre, kendte de ikke noget hertil.

64

Familien kom i kontakt med Sagsøger den 5. og 7. maj 2015, hvor hun blot oplyste, at hun havde det godt, og at hun ikke ville kontaktes, da det stressede hende. Den 11. maj 2015 kontaktede faderen politiet, idet han oplyste, at han var bange for, at datteren var rejst til Syrien via Tyrkiet, og at hun var blevet radikaliseret. Efterfølgende var der indimellem kontakt mellem Sagsøger og hendes mor og søster på forskellige beskedapplikationer. Sagsøger skrev aldrig, hvor hun opholdt sig, til trods for at hun blev spurgt herom flere gange. Landsretten finder det imidlertid ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøger opholdt sig i Syrien i hele perioden frem til sin tilfangetagelse. I medio 2016 opholdt hun sig under navnet ”Navn 2” i Raqqa, som på daværende tidspunkt var kontrolleret af Islamisk Stat, og som var kalifatets hovedstad. Hun var blevet gift med Person 1, som er identisk med det australsk-tyrkiske IS-medlem Person 1 (alias ”Navn 3” og ”Navn 4”), med hvem hun havde fået en datter. Par-ret fik efterfølgende to sønner. I beskeder til familien oplyste Sagsøger, at hun var blevet gift, men hun oplyste aldrig andet om manden end hans fornavn, og at han angiveligt arbejdede som bygningsarbejder. Om sin egen rolle oplyste hun, at hun gik derhjemme, lavede mad og passede børnene.

Omkring den 19. marts 2019, dvs. knap 4 år efter, at hun havde forladt Dan-mark og indrejst i Syrien, blev Sagsøger taget til fange af Syrian Democratic Forces, som er en bevæbnet koalition af syriske oprørsgrupper, der har bekæmpet Islamisk Stat i Syrien. Tilfangetagelsen skete nær byen Baghouz, der var Islamisk Stats sidste bastion. I Baghouz blev parrets ældste søn på to år fanget i krydsilden og mistede livet. Sagsøger blev anbragt i al-Hol-lejren i Syrien med de to tilbageværende børn. Også hendes mand var ble-vet taget til fange og fængslet, mistænkt for at have kæmpet for Islamisk Stat. I forbindelse med et besøg i al-Hol-lejren i januar 2020, skrev hun en besked til sin søster om, at søsteren og moderen ikke skulle komme og besøge hende, da der var tale om en krigszone, og da hun og børnene var ”prisoners of war” .

På denne baggrund finder landsretten det godtgjort, at Sagsøger den 30. april 2015 indrejste i Tyrkiet og herefter frivilligt indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at hun rent faktisk gjorde dette og medvirkede til at opretholde kalifatet. Islamisk Stats kalifat blev udråbt den 29. juni 2014, og det måtte i hvert fald på daværende tidspunkt anses for almindelig kendt, at Islamisk Stat udøvede en ekstrem brutalitet og stor voldsparathed med video-filmede henrettelser m.v. og hørte til på den absolut ekstreme fløj. Sagsøger giftede sig med en mand, som kæmpede for Islamisk Stat, og som hun havde opnået kontakt med inden sin udrejse, og det må anses for givet, at hun indrejste i Syrien og vedblivende opholdt sig der for at støtte manden i kampen for Islamisk Stat. Sagsøger deltog ikke selv i kamphandlinger i ka-lifatet, men hun engagerede sig og bidrog i hvert fald indirekte ved mandens si-de som kone og husmor i Islamisk Stat og herved til opretholdelsen og konsoli-

65

deringen af Islamisk Stats position, jf. herved bl.a. baggrundspapirerne fra Insti-tute for Strategic Dialogue og ICCT af 2015 samt Person 6's for-klaring gengivet i Retten i Esbjergs dom af 23. marts 2018.

Da straffelovens § 114 e, 1. pkt., omfatter enhver form for støtte til terrororgani-sationer eller organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ik-ke kan henføres til konkrete terrorhandlinger, må Sagsøger på den anførte baggrund anses for at have realiseret denne bestemmelses objektive gerningsindhold, hvorved bemærkes, at det er ubestridt under sagen, at orga-nisationen Islamisk Stat falder ind under kategorien anført i straffelovens § 114 e, 1. pkt.

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at Sagsøger i hvert fald i medio 2016 uden tilladelse opholdt sig i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen i Syrien, og at hun omkring den 19. marts 2019 uden tilladelse op-holdt sig ved Baghouz, som ligger i Deir al-Zour-provinsen i Syrien. Retten fin-der, at Sagsøger herved tillige har realiseret det objektive gernings-indhold i straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konflikt-områder. Det bemærkes herved, at det efter straffelovens § 114 j, stk. 1, er straf-bart ikke blot at indrejse, men også at opholde sig, herunder fortsat at opholde sig, efter at forbuddet var trådt i kraft, hvilket tillige fremgår forudsætningsvis af § 6 i den nævnte bekendtgørelse, hvilken bekendtgørelse trådte i kraft den 30. september 2016.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og PET har til støtte for deres vurde-ring yderligere henvist til bestemmelsen i straffelovens § 114 c, stk. 3 (lade sig hverve til at begå terrorhandlinger), som Statsadvokaten i København den 3. december 2019 vurderede, at Sagsøger også ville kunne sigtes for overtrædelse af. Under sagen har parterne imidlertid kun henvist til bestem-melserne i straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3. Landsretten har ikke tillagt dette forhold betydning, da Sagsøgers realisering af det ob-jektive gerningsindhold i straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, findes at udgøre fuldt tilstrækkeligt grundlag for i overensstemmelse med vurderin-gen fra ministeriet og PET at anse det for godtgjort, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Sagsøgers handlemåde indebærer derfor, at hun kan fratages sin danske indfødsret, medmindre en proportionalitetsafvejning fører til et andet resultat.

Om proportionalitetsafvejningen fremgår det af forarbejderne til indfødsretslo-vens § 8 B, stk. 3, at afvejningen skal foretages mellem på den ene side fratagel-sens betydning for den pågældende og på den anden side handlemådens grov-

66

hed. Det fremgår endvidere, at proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-bindelse med frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det er videre an-ført, at det må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold at fastlægge, hvilken betydning fratagelse af dansk indfødsret har for en person, og ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, som den pågældende tillige er statsborger i. I bemærkningerne om proportionalitetsvurderingen i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, er det i lovforslaget i afsnit 4.2. om frakendelse af dansk indfødsret, underafsnit 4.2.5., om tilknytningen til udlan-det med en anden formulering endvidere i ubestemt form henvist til ”tilknyt-ning til et andet land” . Landsretten finder på den baggrund, at der ved propor-tionalitetsvurderingen, hvori Sagsøgers tilknytning til udlandet indgår, kan lægges vægt på hendes tilknytning til udlandet i bred forstand og således også andre lande end blot Iran.

Som det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 2, er det i tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, udgangspunktet, at den pågældende bør frakendes dansk indfødsret. Det er anført, at den betyd-ning, en frakendelse har for den pågældende, dog kan tale afgørende herimod, og at der herunder ikke bør ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvor-lige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land, i hvilke situationer Danmark bør tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers handlinger. Det er videre anført, at ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover.

Landsretten finder under hensyn til arten og karakteren af Sagsøgers handlemåde, varigheden af hendes ophold i forbudte konfliktområder i Syrien og under indtryk af retspraksis vedrørende straffelovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, at kunne lægge til grund, at det realisererede objektive ger-ningsindhold i de nævnte bestemmelser som sket må betegnes som i hvert fald ”mere alvorlige forhold” . Udgangspunktet efter forarbejderne til indfødsretslo-vens § 8 B, stk. 1, er herefter, at Sagsøger skal fratages sin danske indfødsret.

Sagsøger er født i Danmark den Dato 2 1994 af en mor med dengang iransk statsborgerskab og en far med dobbelt statsborgerskab (dansk og iransk). Forældrene var begge kommet til Danmark fra Iran, senest moderen i 1991. Sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved fødslen. Ud over forældrene har hun i Danmark en lillesøster, Vidne 1, der også er født her i landet og har dansk indfødsret. Sagsøger har haft sin opvækst og skolegang i Danmark. Hun taler og skriver dansk. Hun taler efter det oplyste ikke et officielt sprog i Iran, men nogle gange talte moderen også

67

aserbajdsjansk til døtrene i hjemmet, hvilket sprog tales i den nordvestlige del af Iran, hvor Tabriz, som moderen stammer fra, er beliggende. Moderens søs-kende bor fortsat i Iran, og Sagsøger har sammen med sine foræl-dre og søster besøgt familien i Iran et par gange, senest da hun var 12-13 år. Forældrene taler fortsat med familien i Iran, dog ikke så tit. Sagsøger har ikke selvstændig forbindelse til familien i Iran.

Landsretten finder, at Sagsøger må anses for ikke at have en væ-sentlig tilknytning til Iran.

Landsretten finder imidlertid videre, at Sagsøger til trods for sin opvækst her i landet, må anses for at have en ikke uvæsentlig tilknytning til Syrien, hvor hun nu opholder sig. Retten har herved lagt vægt på bl.a., at hun senest i april 2015 som 20-årig frivilligt traf beslutning om at lægge sit liv i Danmark bag sig, fordi hun ville leve livet i Islamisk Stats kalifat. Der var tale om en planlagt og forberedt handling, som det har krævet en fast vilje at gen-nemføre og opretholde. Hun kappede båndene til Danmark, herunder til sin familie i Danmark, som hun ikke fortalte om sin forestående udrejse, og som hun efterfølgende kun har ønsket at have begrænset skriftlig kontakt med og periodevis ingen kontakt. I kalifatet giftede hun sig med en Islamisk Stat-kriger, som hun havde opnået kontakt med inden sin udrejse, og med hvem hun fik tre børn. Hun har herefter levet sit familieliv i kalifatet og efter sin tilfangetagelse i marts 2019 i en fangelejr i Syrien. Forholdene i lejren er belastende og en stor udfordring, men en konsekvens af Sagsøgers eget frie valg.

Efter en samlet afvejning finder landsretten, at frakendelse af dansk indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb i forhold til Sagsøger.

Betingelserne efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, for at fratage Sagsøger sin danske indfødsret er derfor opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om en fratagelse af Sagsøgers danske ind-fødsret strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.

Sagsøger har først og fremmest gjort gældende, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 er præget af vilkårlighed og derfor strider mod konventionens artikel 8.

68

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor anført, at fratagelsen af Sagsøgers indfødsret ikke har været vilkårlig, og at de konsekven-ser, som fratagelsen har haft for hende, intet belæg giver for at fastslå, at frata-gelsen strider mod artikel 8.

Selv om retten til statsborgerskab ifølge praksis fra Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol ikke som sådan er beskyttet af konventionen, har Domstolen fastslået, at det ikke kan udelukkes, at en vilkårlig fratagelse af statsborgerskab under visse omstændigheder kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8 på grund af en sådan fratagelses indvirkninger på vedkommendes pri-vatliv, jf. bl.a. Domstolens afvisningskendelse af 1. februar 2022 i sag 27801/19, Adam Johansen mod Danmark, præmis 44 og 45, og den der omtalte praksis. Af sidstnævnte præmis fremgår videre, at det i sådanne sager skal vurderes, dels om fratagelsen kan karakteriseres som vilkårlig, dels hvilke konsekvenser fra-tagelsen har for den pågældende.

Ved vurderingen af om fratagelsen er vilkårlig, lægges der vægt på, om afgørel-sen er foreskrevet ved lov, om fratagelsen er ledsaget af nødvendige processuel-le garantier, herunder om der er mulighed for at indbringe afgørelsen for dom-stolene, og om myndighederne har handlet omhyggeligt og hurtigt, jf. førnævn-te afvisningskendelses præmis 46.

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om at fratage Sagsøger hendes danske indfødsret har som anført ovenfor hjem-mel i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, idet betingelserne i denne bestemmelse for fratagelse af indfødsretten er opfyldt.

Hvad angår spørgsmålet om tilstrækkelige processuelle garantier bemærker landsretten, at Sagsøger ved at gennemføre denne retssag, som hun selv har anlagt, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, har benyttet sin adgang til domstolsprøvelse af ministeriets afgørelse i medfør af grundlovens § 63.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det af de indledende almindelige bemærk-ninger i lovforslaget (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019), der førte til vedtagel-sen af § 8 B, stk. 3, i indfødsretsloven, fremgår, at det var hensigten at indføre mulighed for administrativt at kunne fratage en person sit danske statsborger-skab, mens den pågældende opholder sig i udlandet, og derved i højere grad si-kre, at såkaldte fremmedkrigere, som har vendt Danmark ryggen og har kæm-pet imod de danske værdier om demokrati og frihed, ikke vender tilbage til Danmark.

Sagsøger, som selv har bragt sig i en situation, hvor det ikke har været muligt for hende at deltage under retssagen på sædvanlig vis, har under hele retssagen fået bistand af sin efter eget valg beskikkede advokat til sikring

69

af, at hun har haft den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene, jf. § 8 F, stk. 2, i indfødsretsloven. Landsretten finder det ikke godt-gjort, at Sagsøger har været afskåret fra at instruere sin beskikkede advokat. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne i PET’s notat af 11. august 2020 med bilag om mulighederne for at kommunikere fra al-Hol-lejren, som synes bekræftet af, at Sagsøger faktisk har kommunikeret fra lejren. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at det af Udlændinge- og Inte-grationsministeriet var faciliteret, at advokaten ved indledningen af hovedfor-handlingens dag 2 havde lejlighed til at holde et fortroligt videomøde med Sagsøger. Landsretten konstaterer, at Sagsøger ikke fandt behov for at bruge al den tid, der var afsat til mødet, og at advokaten ikke efter mødet anmodede om udsættelse af hovedforhandlingen med henblik på yder-ligere møde med Sagsøger, ligesom han heller ikke i øvrigt pro-testerede på dagen eller fremsatte andre begæringer over for retten.

Om domstolsbehandlingen er det i indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, fastsat, at ret-ten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten. I lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen er anført, at vedkommende f.eks. kan få lejlighed til at udtale sig ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklæringer fra den pågælden-de.

Ved kendelse af 20. januar 2022 traf landsretten – efter en omfattende udveks-ling af processkrifter og afholdelse af forberedende møde – afgørelse om, at Sagsøgers anmodning om, at hun bringes til Danmark på processuelt ophold med henblik på at kunne afgive forklaring direkte for landsretten under hovedforhandlingen, ikke imødekommes. Sagen blev samtidig udsat på, at Sagsøger, i det omfang hun fortsat ønskede at afgive partsforklaring under sagen, over for Udlændinge- og Integrationsministeriet gav samtykke til videregivelse af oplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder med henblik på, at det kunne undersøges, om der var mulighed for at afgive mundtlig eller skriftlig forklaring fra lejren, og under hvilke nærmere former dette kunne ske.

Med Sagsøgers samtykke fik de danske myndigheder ved henven-delse til de kurdiske selvstyremyndigheder med kort varsel etableret mulighed for afgivelse af partsforklaring via videolink fra et samtaleværelse i Roj-lejren (hvor Sagsøger i dag befinder sig) samt de fornødne tilladelser til, at en bisidder til Sagsøger efter eget valg kunne være til stede, herunder i forbindelse med det forudgående videomøde mellem Sagsøger og advokaten. Det lykkedes ikke i tide at få en bisidder til stede i lej-ren, men dette skyldes i vidt omfang, at Sagsøger først på et sent

70

tidspunkt under sagens skriftlige forberedelse meddelte det nødvendige samtykke til videregivelse af oplysninger til de kurdiske selvstyremyndigheder. Landsretten konstaterer endvidere, at Sagsøger i sidste ende, da hun fik muligheden herfor, ikke ønskede at afgive partsforklaring. Hun be-grundede dette med, at hun var blevet gjort bekendt med retsmødet en halv time forinden og ikke havde haft tid til at forberede sig, samt at hun var choke-ret og overvældet. Landsretten bemærker hertil, at Sagsøger umid-delbart forud for den planlagte partsforklaring havde afholdt videomøde med sin advokat, og at der intet blev anført over for retten om, at de skulle have væ-ret i tidsnød, ligesom der ikke blev anmodet om yderligere tid til at forberede den forstående partsforklaring. Tværtimod brugte de som nævnt ikke al den tid, der var afsat til mødet.

Landsretten finder herefter samlet set, at Sagsøger gennem sin ad-vokat, og således som hovedforhandlingen har været tilrettelagt og gennemført, har haft fyldestgørende muligheder for på forsvarlig vis at praktisere sin parts-deltagelse, ikke mindst når henses til de ganske særlige omstændigheder, der er en følge af, at Sagsøger befinder sig uden for de danske myndighe-ders kontrol i en fangelejr i Syrien.

Vedrørende spørgsmålet om vilkårlighed har Sagsøger endvidere anført, at der i forhold til hende ikke foreligger hverken sigtelse, tiltale eller dom, der fastslår, at hun rent faktisk skulle have handlet på en måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, men at det alene er en løs påstand, som bygger på et skøn fra PET.

Hertil bemærkes, at det af de indledende almindelige bemærkninger i lovforsla-get (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019), der førte til vedtagelsen af § 8 B, stk. 3, i indfødsretsloven, fremgår, at det var hensigten at indføre mulighed for ad-ministrativt at kunne fratage en person, som har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser, sit danske statsborgerskab, uden at der stilles krav om, at den pågældende skal være dømt ved en domstol i Dan-mark. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 4, i ændrings-loven er ordningen endvidere indrettet således, at der ved afgørelsen om frata-gelse kan lægges vægt på handlinger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne have medført frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Som videre beskrevet forstås herved, at handlingerne, da de blev foretaget, udgjorde en realisering af det objektive gerningsindhold i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, uden at der skal foretages en skyldvurdering, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.

Landsretten har under denne sag som forudsat foretaget sin egen selvstændige prøvelse af, om Sagsøgers handlinger, da de blev foretaget, ud-

71

gjorde en realisering af det objektive gerningsindhold i bestemmelserne i straf-felovens § 114 e og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3. På grundlag af bevisførelsen, herun-der PET’s notat af 11. maj 2020 med bilag, har landsretten vurderet, at der i sa-gen foreligger tilstrækkelige oplysninger til at anse de materielle betingelser for at fratage Sagsøger sin danske indfødsret for opfyldt.

På denne baggrund, og da myndighederne efter sagens oplysninger har handlet med omhu og tilstrækkelig hurtighed, finder landsretten, at fratagelsen af Sagsøgers indfødsret ikke har været vilkårlig.

Den omstændighed, at en anden kvinde med dobbelt statsborgerskab i modsæt-ning til Sagsøger ikke administrativt har fået frataget sin danske indfødsret, konstituerer ingen bindende administrativ praksis og giver ikke grundlag for retten for at nå frem til, at fratagelsen af Sagsøgers indfødsret har været vilkårlig.

For så vidt angår vurderingen af de konsekvenser, som fratagelsen af statsbor-gerskab har for den pågældende, har Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i sin praksis lagt vægt på bl.a., om den pågælden-de derved bliver statsløs, karakteren og alvoren af vedkommendes handlemåde og den fare, handlemåden udgør for samfundet, om fratagelsen er en konse-kvens af den pågældendes egen adfærd og egne valg, om den pågældende fri-villigt har forladt landet, og om fratagelsen har haft betydelige konsekvenser for den pågældendes dagligliv eller konsekvenser for bl.a. børn, jf. f.eks. Dom-stolens afvisningskendelse af 1. februar 2022 i sag 27801/19, Adam Johansen mod Danmark, præmis 53-55.

Fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret har som nævnt ikke ført til, at hun er blevet statsløs, da hun har iransk statsborgerskab. Fratagelsen af indfødsretten, der er begrundet i, at hun har realiseret det objektive gernings-indhold i bl.a. en straffelovsbestemmelse, som forbyder støtte til terrororganisa-tioner, er i vidt omfang et resultat af hendes egen adfærd og egne valg. Hun har siden sin frivillige udrejse af landet i foråret 2015 uafbrudt opholdt sig i Syrien, hvor hun har stiftet familie. Fratagelsen af indfødsretten har derfor heller ikke haft indvirkning på hendes bestående tilværelse og levevilkår, der har været de samme både før og efter fratagelsen, ligesom den ikke har haft konsekvenser for børnene, der hele deres liv har opholdt sig i Syrien sammen med deres mor. At Sagsøger efter fratagelse af indfødsretten ikke længere frit vil kun-ne indrejse i Danmark, kan efter formålet med fratagelsen ikke føre til en æn-dret vurdering. Bedømmelsen af de konsekvenser, som fratagelsen har haft, berøres desuden ikke af, at Sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved fødslen, idet hun ved sin adfærd i vidt omfang selv har demonstreret en manglende tilknytning til Danmark og dets værdier, jf. herved præmis 70 i den førnævnte afvisningskendelse.

72

På denne baggrund, og da der i øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor i forbindelse med landsrettens proportionalitetsafvejning efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, finder landsretten ikke grundlag for at statuere, at de konsekven-ser, som fratagelsen af indfødsretten har haft for Sagsøger, strider mod hendes ret til privatliv, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Der er herefter ikke grundlag for at nå frem til, at der foreligger en krænkelse af Sagsøgers ret til privatliv efter konventionens artikel 8.

Sagsøger har i relation til konventionens artikel 8 endvidere gjort gældende, at det udgør en krænkelse af hendes ret til familieliv, at hun og de to børn efter fratagelsen af hendes danske indfødsret ikke sammen kan tage op-hold i Danmark, men at de må udøve deres familieliv i Syrien under de levevil-kår, der er dér.

Udlændinge- og Integrationsministerieret har heroverfor anført, at Sagsøgers påberåbelse af retten til familieliv i artikel 8 er udelukket, allere-de fordi Danmark ikke i denne henseende har jurisdiktion.

Sagsøger har som nævnt ikke opholdt sig på dansk territorium, siden hun frivilligt udrejste af Danmark i foråret 2015, og hendes børn har al-drig opholdt sig på dansk territorium.

Det følger af artikel 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at kon-ventionen alene forpligter medlemsstaterne inden for deres jurisdiktion.

Udøvelse af jurisdiktion er som udgangspunkt begrænset til medlemsstatens territorium, dvs. statens og dens myndigheders handlinger og undladelser, der er foretaget på statens territorium, og som har virkninger over for personer, der befinder sig på statens territorium, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols dom af 7. juli 2011 i sag 55721/07, Al-Skeini m.fl. mod Storbritan-nien, præmis 131, og samme domstols afvisningskendelse af 5. marts 2020 i sag 3599/18, M.N. m.fl. mod Belgien, præmis 98.

Det følger af fast praksis fra Domstolen, at en stats handlinger, der er foretaget eller har virkninger uden for statens territorium, alene i ekstraordinære tilfælde kan medføre jurisdiktion for staten i konventionens forstand. Som eksempel på omstændigheder, der efter Domstolens praksis kan medføre jurisdiktion, kan nævnes tilfælde, hvor en stat udøver myndighed eller effektiv kontrol over per-soner uden for statens territorium.

Da Sagsøger ikke har godtgjort, at hun og de to børn som forudsat i artikel 1 er under dansk jurisdiktion, herunder ekstraterritorial dansk jurisdik-tion med adgang for den danske stat til at udøve myndighed eller kontrol over

73

dem i Syrien, er den danske stat allerede af den grund ikke forpligtet til at lade dem tage ophold sammen i Danmark med henblik på at udøve familieliv her i landet. Landsretten finder derfor, at der allerede med henvisning hertil ikke er grundlag for at statuere, at fratagelsen af Sagsøgers danske ind-fødsret er i strid med retten til familieliv efter konventionens artikel 8.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6 og 13

Landsretten har opfattet det af Sagsøger under sagen anførte såle-des, at hun også med henvisning til artikel 6 og 13 i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention har gjort gældende, at den retlige prøvelse af Udlæn-dinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 er sket uden retfær-dig rettergang.

Uanset om konventionens artikel 6 og 13 finder anvendelse på denne sag, fin-der landsretten af de grunde, som er anført ovenfor ved vurderingen efter kon-ventionens artikel 8 af spørgsmålet om tilstrækkelige processuelle garantier, at sagen ikke rejser spørgsmål efter konventionens artikel 6 og 13.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3

Landsretten har opfattet det af Sagsøger under sagen anførte såle-des, at hun endvidere har gjort gældende, at fratagelsen af hendes danske ind-fødsret udgør en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, der fastslår, at ingen må udsættes for tortur eller anden nedværdi-gende eller umenneskelig behandling eller straf. Sagsøger har så-ledes henvist til, at der i fangelejren i Syrien, hvor hun efter fratagelsen er efter-ladt sammen med sine børn, hersker så uhyrlige forhold, at det må karakterise-res som tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling, og at der i Iran, hvilket er det eneste land, som hun herefter har statsborgerskab til, prak-tiseres dødsstraf i sager mod tiltalte med tilknytning til Islamisk Stat.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har heroverfor gjort gældende, at på-beråbelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er ude-lukket, allerede fordi Danmark ikke har jurisdiktion.

Af de samme grunde, som er anført ovenfor vedrørende spørgsmålet om juris-diktion i forbindelse med Sagsøgers påberåbelse af ret til familie-liv, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at statuere, at fratagelsen af hendes danske indfødsret er i strid med konventionens artikel 3.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt fratagelsen af Sagsøgers danske indfødsret i øvrigt er i strid med den påberåbte kon-ventionsbestemmelse.

74

FN’s Børnekonvention artiklerne 2, 3, 6 og 9

Artikel 2, stk. 1, i FN’s Børnekonvention forpligter deltagerstaterne til for børn inden for deres jurisdiktion at respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen.

Sagsøgers to børn er født i Syrien, hvor de fortsat opholder sig sammen med Sagsøger.

Sagsøger har til støtte for, at den danske stat har jurisdiktion i for-hold til børnene, navnlig henvist til FN’s Børnekomités beslutning af 2. novem-ber 2020 i de individuelle klagesager L.H. m.fl. mod Frankrig (79/2019 og 109/-2019), der angår et antal franske børn i al-Hol-, Ain Issa- og Roj-lejrene i områ-der kontrolleret af den kurdisk dominerede lokaladministration i det nordøstli-ge Syrien.

I beslutningen, som ikke er bindende for deltagerstaterne, anfører Børneko-mitéen, at en stat kan blive forpligtet af konventionen ud over sit eget territori-ums grænser. Komitéen nåede frem til, at der var jurisdiktion for Frankrig, og lagde bl.a. vægt på, at Frankrig var oplyst om og dermed bekendt med, at bør-nene levede under forhold, som udgjorde en direkte trussel mod deres fysiske og psykiske sundhed, og at oprindelseslandene af de kurdiske selvstyremyn-digheder var opfordret til at repatriere sådanne børn så hurtigt som muligt.

Landsretten finder, at den meget vidtgående beslutning fra FN’s Børnekomité om pligt til at hjælpe statsborgere i nød ikke stemmer overens med den ovenfor anførte praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende det tilsvarende jurisdiktionsbegreb i Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 1, hvorefter statens ekstraterritoriale jurisdiktion grundlæggen-de beror på statens egne handlinger i form af udøvelse af myndighed eller kon-trol over personer i udlandet. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at til-lægge beslutningen fra FN’s Børnekomité vægt ved sagens afgørelse.

Landsretten finder herefter af de samme grunde, som er anført ovenfor vedrø-rende jurisdiktion, at der ikke er grundlag for at statuere, at fratagelse af Sagsøgers danske indfødsret er i strid med de nævnte bestemmelser i FN’s Børnekonvention.

Formel mangel i form af manglende partshøring

Det fremgår, at Sagsøger blev partshørt i sagen ved brev af 2. juni 2020 sendt til hendes e-Boks.

75

Efter § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-delelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Sagsøger har anført, at hun på daværende tidspunkt var tilbage-holdt i al-Hol-fangelejren i Syrien, hvilket Udlændinge- og Integrationsministe-riet var bekendt med, hvorfor der burde have været iværksat yderligere skridt for at sikre gennemførelsen af partshøringen, f.eks. ved offentliggørelse i Stats-tidende, og at hun ikke har haft mulighed for at tilgå e-Boks i lejren og derfor reelt har været afskåret fra at blive partshørt.

Om anvendelsen af digital post fremgår det af § 7 i lov om Digital Post fra of-fentlige afsendere, at offentlige afsendere kan anvende Digital Post til kommu-nikation med fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsnin-gen enten obligatorisk eller frivilligt, jf. henholdsvis § 3 og § 4, med de retsvirk-ninger, der følger af § 10. Ved kommunikation forstås afsendelse af alle doku-menter og meddelelser m.v., herunder afgørelser. I de specielle bemærkninger til § 7 i forslag til lov om Offentlig Digital Post (lovforslag nr. 160 af 13. april 2012) er anført, at bestemmelsen omfatter alle former for skriftlig kommunika-tion, herunder bl.a. afgørelser, der kan have indgribende karakter for dem, de retter sig til, men også al anden form for kommunikation, såsom processuelle henvendelser til borgere som for eksempel partshøringer efter forvaltningslo-vens § 19.

Det er under sagen ubestridt, at Sagsøger er tilsluttet e-Boks efter den obligatoriske bestemmelse i lovens § 3, stk. 1, hvorefter fysiske personer på 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3. I lo-vens § 3, stk. 4, er bestemt, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen ef-ter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Sagsøger har ubestridt ikke anmodet om en sådan fritagelse.

Herudover fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrø-rende § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, afsnit 2.2.3, at det som udgangs-punkt vil være muligt at partshøre via e-Boks, selv om den pågældende er rejst ud af landet. Det følger således af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter § 3, stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, med-mindre den pågældende anmoder om fritagelse.

Landsretten finder på den baggrund, at partshøringen har fundet sted for-skriftsmæssigt og som forudsat ved indførelsen af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk

76

indfødsret, og at det er Sagsøgers egne forhold, der har medført, at hun efter det af hende oplyste ikke har læst partshøringsskrivelsen. Det bemær-kes for en god ordens skyld i tilknytning hertil, at bestemmelsen i lov om dansk indfødsret § 8 B, stk. 5, hvor det er bestemt, at meddelelse kan ske i Statstiden-de, hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele en fratagelse efter lovens § 8 B, stk. 3, til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske ind-fødsret, på andre måder, som anført ikke angår partshøring, men fratagelse. Det bemærkes endvidere, at afgørelsen om fratagelse ligeledes blev sendt til Sagsøger via e-Boks og heller ikke meddelt i Statstidende, og at det kan konstateres, at hun rent faktisk indbragte afgørelsen inden for 4-ugers fristen fastsat i § 8 F, stk. 1, i lov om dansk indfødsret.

Hvis Sagsøger er af den opfattelse, at afgørelsen i sin tid hvilede på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag, beror det således på hendes egne forhold, at hun ikke fremkom med bemærkninger forud for afgørelsen.

Samlet konklusion

Landsretten tager herefter Udlændinge- og Integrationsministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Der er ved dommen truffet afgørelse i en sag af videregående betydning mel-lem en borger og en offentlig myndighed, og sagen er hovedforhandlet inden domsafsigelsen i den første sag ved domstolene om administrativ fratagelse af statsborgerskab. På denne baggrund finder landsretten, at ingen af parterne bør betale sagsomkostninger til den anden part.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.