Dom
D O M
afsagt den 18. januar 2023 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Hanne Aagaard og Jette Uhrenholt (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0335 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1994
(advokat Claus Bonnez, Aarhus)
Retten i Aalborg har den 3. februar 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (5-8447/2021).
Påstande
Anklagemyndigheden har ved hovedforhandlingens start påstået domfældelse i overens-stemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 1 og stadfæstelse af den idømte foran-staltning.
Tiltalte har ved hovedforhandlingens start påstået frifindelse i forhold 1 og 2.
Efter afsigelsen af skyldkendelsen har anklagemyndigheden påstået formildelse af den idømte foranstaltning, således at der fastsættes en længstetid på 5 år for foranstaltningen og en længstetid på 1 år for tiltaltes ophold i institution. Anklagemyndigheden har endvidere påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om konfiskation, jf. straffelovens § 77 a.
- 2 -
Efter afsigelsen af skyldkendelsen har tiltalte påstået formildelse, således at han idømmes en betinget dom, subsidiært en behandlingsdom med længstetid. Tiltalte har endvidere på-stået frifindelse for påstanden om konfiskation.
Supplerende oplysninger
I forbindelse med anken har sagen på ny været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 4. januar 2023 har udtalt bl.a. følgende:
”Efter Retslægerådets opfattelser er Tiltalte herefter omfattet af straffelovens § 69. Rådet finder at etablering og langva-rig fastholdelse af en ydre struktur med støttende og faste rammer i kombi-nation med en sundhedsfaglig og pædagogisk tilgang til hans psykiske til-stand og problemstillinger, er afgørende til reduktion af en formentlig høj ri-siko for fremtidig kriminalitet, ligeartet med det pådømte. Efter rådets opfat-telse vil sådanne rammer aktuelt formentlig bedst kunne etableres i hospi-talspsykiatrien.
På denne baggrund skal Retslægerådet, såfremt Tiltalte findes skyldig, til imødegåelse af den anførte risiko for fremti-dig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig foranstaltning end straf, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afde-ling.”
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, politiassistent Vidne 3 og politiassistent Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 8 og Vidne 9.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han, da han blev anholdt den 16. december 2020, var overbevist om, at V-day bare var en fantasi. På det tidspunkt håbede han stadig, at han på et tidspunkt ville kunne generhverve et skydevåben, da han altid har interesseret sig for våben. Han havde ikke en stor omgangskreds, men i skytteforeningen talte han med de øvrige medlemmer. Han kunne også godt tænke sig at gå på jagt. Han havde taget jagttegn, men havde ikke prøvet at være på jagt. Han overvejede at søge ind på SOSU-uddannelsen, men havde ikke taget konkrete skridt til det. Da han fik fantasien om et masseskyderi og begyndte at undersøge emnet, blev han bekendt med, at andre masseskydere havde lavet et manifest, og derfor oprettede han også et manifest. Han overvejede at tale med nogen,
- 3 -
f.eks. en psykolog, om sine tanker, herunder selvmordstanker, men han gjorde det ikke, fordi han var bange for at miste sin våbentilladelse.
Han overvejede at skille sig af med manifestet, efter politiet havde været hos ham den 12. juni 2020, men manifestet lå på en ekstern harddisk, som var fyldt med nostalgiske ting, f.eks. gamle billeder, som han ønskede at bevare. Han var også nostalgisk omkring manife-stet, som han havde brugt lang tid på at lave. Fra 2015-2018 var det en del af hans fantasi, at manifestet skulle offentliggøres. Han mener ikke, at det var en del af fantasien, at hans videoer skulle offentliggøres. De ting, der lå i mappen ”Titel 2” , var tiltænkt hans forældre. Han husker ikke, om han i perioden fra juni 2020 til december 2020 overve-jede at redigere i manifestet. Han overvejede ikke at gå ind i manifestet og skrive, at det nu kun var en fantasi. For ham er der ikke den store forskel på, om noget er en drøm eller en fantasi. Da datoen for den planlagte V-day i august 2018 nærmede sig, gik det op for ham, at han ikke kunne gennemføre det. Han var stadig fascineret af masseskyderier, men der skulle noget ekstraordinært til, før han læste eller søgte viden om emnet. Tidligere havde han søgt en masse viden om emnet for at opnå spænding.
Foreholdt uddrag af manifestet, ekstrakten side 6188, 2. afsnit, 8.-23. linje, har tiltalte for-klaret, at det var hele forberedelsesfasen, han fandt spændende, ikke så meget selve udfø-relsen af et masseskyderi.
Foreholdt uddrag af manifestet, ekstrakten side 6237, 10.-20. linje, har tiltalte forklaret, at han var frustreret over de forhold, der var for skytter i Danmark. Han mener ikke, at for-holdene skulle være som i USA, men heller ikke så strikse som i Danmark. Han kan godt tænke sig at få skydevåben igen, men han tænker, at det ikke er realistisk. Han interesserer sig generelt ikke for knive. Den kniv, som politiet fandt hos ham, havde han fået i gave fra sin far. Han vil gætte på, at hans far havde tænkt, at kniven skulle bruges til jagt.
Han optog nogle videoer. De videoer, der er optaget i mørke, var bare videodagbøger. Vi-deoerne med billeder lagde han i mappen ”Titel 2” , som var tiltænkt hans foræl-dre, efter han havde begået selvmord. Han overvejede ikke at gå til sine forældre for at få hjælp. Det tænkte han slet ikke på som en mulighed.
Han stødte på ordet ”incel” , da han læste om Person 3, og han syntes, det lød spæn-dende. Han begyndte derfor at undersøge emnet. Han fik noget socialt ud af at være på
- 4 -
incels.co. Han fik anerkendelse, hvis han lavede nogle spændende opslag. Han talte med nogle af de andre brugere over desk call. Han brugte stadig forskellige fora på internettet i efteråret 2020 for at have social kontakt med andre og få noget anerkendelse.
Det er rigtigt, at han oprettede et regneark med angivelse af en række personer med relati-on til tidligere masseskyderier. Inspirationen hertil fik han ved at læse om Person 4. Efter at have skrevet om ca. 20 personer gik han dog ”kold i det” og syntes, d et var for kedeligt.
En AR15 riffel er en meget kendt riffel, men det er en ”lorte riffel” . Hvis han kunne an-skaffe en riffel, ville han hellere have en anden slags riffel. Han kan bedre lide mere gam-meldags rifler af træ og stål. Han havde ikke som en del af sin fantasi overvejelser om at bruge en AR15. Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 30, 22.-25. linje, kan det godt passe, at han skrev, at han bl.a. ville bruge en AR15 riffel.
Han har brugt ”det mørke net” til at købe euforiser ende stoffer, og han har i den forbindel-se haft og brugt bitcoins. Sidste gang, han købte euforiserende stoffer og betalte med bitco-ins, var i november 2019, hvor han købte benzodiazepiner.
Han kom i skytteforeningen, også efter politiet havde taget hans våben. I den periode skød han med luftpistol. Han kom lige så meget i skytteforeningen, som han plejede, dvs. ca. hver anden uge.
Foreholdt uddrag af manifestet, ekstrakten side 357, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at han skrev afsnittet den 1. januar 2019, hvor han var sur, fordi underboerne larmede og holdt fest. På det tidspunkt havde han sine to pistoler, og han fantaserede om at skyde de lar-mende mennesker.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 124, vedrørende den 20. maj 2019, 1. afsnit, har tiltalte forklaret, at han godt kan huske, at han tænkte, at det ville ødelægge hans forældres liv, hvis han dræbte nogen.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 88-90, vedrørende henholdsvis den 25. april 2018, 29. april 2018 og 3. maj 2018, har tiltalte forklaret, at han på den ene side overvejede at skyde små børn, da han var bange for modstanden, hvis han skød mod større
- 5 -
børn, men på den anden side ville han ikke skyde små børn, da han har meget empati med dem, fordi han selv havde en fantastisk barndom.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 127, 2. afsnit, vedrørende den 20. maj 2019, har tiltalte forklaret, at han overvejede at begå selvmord, men turde ikke gøre det, hvilket han var meget frustreret over.
Foreholdt uddrag af en tråd på incels.co den 29. oktober 2019 ved rørende ”Two types of pistol, which one would you choose?” , ekstrakten side 243, har tiltalte forklaret, at Navn 2 er en reference til Person 10, som var en skoleskyder fra Finland. Begge de våben, som tiltalte havde, ville kunne bruges til et skoleskyderi.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 48, linje 19-31, har tiltalte forklaret, at han brugte sit manifest til at få afløb for sine tanker, men han ville hellere have haft no-gen at tale med.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 125, 2. hele afsnit, vedrørende den 20. maj 2019, og tillægsekstrakt 2, side 31, 4.-9. linje fra neden, har tiltalte forklaret, at han, da han var 11-18 år, var besat af bankrøverier, og i den forbindelse lavede han en masse research og planlægning. Denne research og planlægning var mindst lige så omfat-tende og detaljeret – hvis ikke mere – end den research og planlægning, han lavede vedrø-rende masseskyderi. Han gennemførte aldrig et røveri.
Foreholdt uddrag af manifestet, tillægsekstrakt 2, side 52, 12.-18. linje og 29.-35. linje, har tiltalte forklaret, at det er forberedelserne, og det, der leder op til noget, som giver ham spænding. Han har det godt, når han er på skydebanen. Han meldte sig ind i skytteforenin-gen, fordi han elskede våben og gerne ville lave noget sammen med sin far.
Foreholdt uddrag af videooptagelser af 8. juni 2019 og 17. juli 2019, gengivet i ekstrakten side 979-980, har tiltalte forklaret, at han havde dårlig samvittighed over for sine forældre, ligesom han var bange for, hvad hans barndomsvenner og han selv som 7-årig ville tænke.
Foreholdt uddrag af videooptagelse af 23. december 2019, gengivet i ekstrakten side 983, har tiltalte forklaret, at det i årene op til V-day var planlægningen og tanken om V-day, der motiverede ham til at stå op om morgenen.
- 6 -
Foreholdt uddrag af manifestet, ekstrakten side 6203, linje 7-10 i afsnittet ”Titel 5” , forklarede tiltalte, at en Glock 19 e r hans yndlingspistol, men den er ikke lovlig i Danmark, og derfor valgte han en Glock 17.
Foreholdt et opslag på incels.co den 4. september 2018, ekstrakten side 208, forklarede tiltalte, at han i en tråd om ”Favorite Firearms?” kritiserede en AR 15 riff el og fremhævede en AK 47.
Da han den 13. december 2020 var inde på hjemmesiden Navn 1 via en Tor Browser, klikkede han på billedet af AR 15 riflen. Han har altid gået meget op i våben og syntes, det var spændende at være inde på forskellige hjemmesider for våbenforhandlere og læse om våben. Han klikkede alene på billedet af AR 15 riflen for at få mere information om våbe-net, men han kom så ind på betalingssiden. Han trykkede ikke på noget på betalingssiden.
Foreholdt handelshistorik vedrørende bitcoins, ekstrakten side 13231, husker han ikke, at han skulle have købt bitcoins i marts og maj 2020. Han har ikke købt bitcoins efter maj 2020.
Foreholdt et opslag fra Profilnavn 1 på forummet Sanctioned Suicide den 10. juni 2020, ekstrakten side 1937, forklarede tiltalte, at han var ked af, at skytteforeningen var lukket på grund af Covid 19-restriktioner, og han så frem til at kunne komme i skytteforeningen igen.
Det var en del af fantasien om V-day, at han startede i skytteforeningen. Han overvejede ikke senere at stoppe med at komme i skytteforeningen, fordi han så det som et fællesskab med sin far og bror.
Foreholdt ekstrakten side 7614 forklarede tiltalte, at det er et skærmbillede af hans indbak-ke på en mailkonto, der hed protonmail, som var en mere sikker mailkonto end hans gmailkonto. Han brugte protonmailkontoen, når han købte stoffer. Mange af de mails, der ses på skærmbilledet, er spammails, som han ikke har åbnet, herunder mailen af 10. de-cember 2020 om, hvorfor bitcoins er trendy. Det kan godt passe, at han den 6. maj 2020 købte nogle bitcoins, og at han i den forbindelse modtog en kvittering på mail. Han husker ikke, hvad han forklarede om bitcoins i byretten.
- 7 -
Tiltalte har efter afsigelsen af skyldkendelsen om sine personlige forhold forklaret, at han i perioden fra medio juni til medio december 2020 havde kontakt til nogle af politiets fore-byggere, herunder en person ved navn Person 11. De fungerede som en slags mentorer, og han gik ture sammen med dem og talte med dem om forskellige ting. Han vil gerne genoptage forløbet med politiets forebyggere. Hvis han løslades, vil han formentlig tage ophold hos sin søster. Hvis han idømmes en behandlingsdom, vil han være indstillet på at have kontakt til psykiatrien, hvis det kræves. Han vil egentlig helst være fri.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han har en bachelorgrad fra IT-Universitetet og en kandidatgrad fra CBS indeholdende 1/3 IT, 1/3 jura og 1/3 forretnings-forståelse. Foreningen Digitalt Ansvar er en ikke-statslig organisation (NGO), som blev stiftet i 2017 med henblik på bekæmpelse af digitale krænkelser og digital vold.
Han kendte godt til incelbegrebet før sommeren 2019, men det var først i sommeren 2019, at han begyndte at undersøge emnet nærmere. De opslag, han var inde på i forskellige fora på internettet, var opslag, som man kunne finde frem til via Google.
Opslaget fra Profilnavn 1 den 28. juni 2019, som fremgår af slide 3, fangede hans øjne på grund af billederne med studenter, og da han læste opslaget, hæftede han sig ved den eks-treme retorik. Han mener, at dette var det første opslag, han så, fra Profilnavn 1. Han hu-sker ikke, om han så andre opslag fra Profilnavn 1 foretaget i perioden frem til opslaget af 12. oktober 2019, som fremgår af slide 5. Sidstnævnte opslag er et godt eksempel på de frustrationer, som brugere på forummet incels.co har. Det profilbillede, som en bruger vælger, er med til at tegne et billede af personen bag. Profilnavn 1 havde et profilbillede af Anakin Skywalker, efter han er trådt over på ”den onde side” . I Starwars går Anakin Skywalker fra at være en beskytter til at slå uskyldige ihjel.
Foreholdt slide 18 forklarede vidnet, at frøerne i toppen af opslaget er et meme, dvs. en form for en joke, som er blevet et symbol på ekstreme miljøer på internettet.
Da han første gang så videoen, som fremgår af slide 19, var han ikke klar over, hvem Person 4 var. Han slog ham op og blev bekendt med, at Person 4 havde efterladt et meget detaljeret manifest. Person 4 er et idol i incelmiljøet, og der findes billeder af Person 4 med glorie, og han opfattes som en helgen.
- 8 -
Han indgav politianmeldelse, fordi han var bekymret for, hvad der kunne ske. Profilnavn 1 gav udtryk for et ekstremt had til kvinder og virkede selvmordstruet. Dette sammen-holdt med Profilnavn 1's aktivitet på masseskyderfora og det forhold, at han påstod at væ-re i besiddelse af våben, og idet der er flere fra incelmiljøet, som har begået masseskyderi, gjorde at vidnet følte, at han var nødt til at reagere. Da han efterfølgende så Profilnavn 1 dukke op igen, blev han bekymret, da han tænkte, at der som følge af politianmeldelsen var taget hånd om sagen. Ti ltalte havde en følgeskare og var en del af ”den hårde kerne” på forummet.
Forummet incels.co bruges primært til at diskutere ”incelheden” , hvorimod det primære tema på forummet ”Sanctioned Suicide” er selvmord. Selvmord er o gså et gennemgående tema på in celforummet, hvor man taler om at ”hoppe på bussen” , underforstået at tage livet af sig selv.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han har en kandidatgrad i filosofi og psy-kologi. Hans opgave hos Center for Digital Pædagogik er at kortlægge nye digitale fæno-mener, og de seneste 5 år har han arbejdet med online-radikalisering og digital ekstremis-me. Han stødte første gang på incelbegrebet i 2012-2013. I foråret 2020 skulle han udar-bejde en rapport til Nordisk Ministerråd, som gerne ville have kortlagt, hvor mange forfat-tere der var til voldsrelateret indhold på internettet særligt rettet mod kvinder og minorite-ter. Han mener, at rapporten var afgivet, da han kom i kontakt med Vidne 1. Ef-ter rapportens afgivelse fortsatte vidnet med at følge med i og arbejde med emnet som en naturlig del af sit arbejde. Det var som led i en generel dataindsamling om emnet, at han fulgte profilen Profilnavn 1. Det var interessant, at der var en dansk incel, da det før har været svært at henvise til dokumentation herfor, idet incels primært har været kendt som et amerikansk fænomen.
Profilnavn 1 var en standardbruger og adopterede andre brugeres holdninger. De unge mænd, der søger incelnetværk, er ofte ensomme uden den store sociale kontakt, og i incel-netværket opstår der en social nødvendighed for at adoptere andres sprogbrug og udtryk, idet man ellers udelukkes fra fællesskabet. Profilnavn 1 havde efter hans opfattelse ”in-celholdninger” . Han syntes, at Profilnavn 1 undergik en påfa ldende udvikling, da Profilnavn 1 i 2020 mente, at han havde krav på opmærksomhed fra de andre brugere. Vidnet tænkte, at Profilnavn 1 følte sig ”brændt af” på det sidste sted, han havde m ulig-
- 9 -
hed for socialt samvær. Vidnet blev bekymret for, om Profilnavn 1 ville gøre skade på sig selv, hvis han ikke længere havde nogen steder at opnå kontakt med andre. Vidnet var i den forbindelse også bekymret for, om der kunne ske skade på andre, da en skoleskyder fra incelmiljøet primært gerne vil slå sig selv ihjel og i den forbindelse tage andre med sig ”i faldet” . Han fulgte også Profilnavn 1 på forummet Sanctioned Suicide. På incels.co var indholdet af opslagene primært rettet mod andre, hvorimod opslagene på Sanctioned Suici-de primært var selvudleverende. Vidnet syntes, at Profilnavn 1 havde påfaldende mange opslag på off topic-afdelingen, hvor han bl.a. spurgte ind til, om andre havde set samme børnefilm og lignende. Profilnavn 1 havde mange ”samtaler” på i ncels.co med en bruger fra Finland.
Politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun mener, at politiet kun beslaglagde én telefon under ransagningen den 12. juni 2020 – en Samsung telefon. Hun syntes, det var en stor mængde ammunition, de fandt under ransagningen, men det er ikke ulovligt at have en stor mængde ammunition, så længe det opbevares korrekt. Hun ankom først til tiltaltes lejlighed, efter nogle af hendes kolleger havde overrasket tiltalte og anholdt ham. Da hun ankom, virke de tiltalte lidt nervøs, men var i øvrigt ”faldet ned” og forklarede stille og roligt. Hun deltog efterfølgende i en genafhøring af tiltalte. Tiltaltes far har haft ringet til hende nogle gange for at få de beslaglagte våben udleveret. Hun er ikke IT-ekspert og kan derfor ikke udtale sig nærmere om, hvad de anførte datoer på filerne bety-der. Der blev under ransagningen fundet et USB-stik, hvor der var noget materiale om bankrøverier. Tiltalte forklarede, at han havde haft et projekt herom i skolen. På USB-stikket var der også noget materiale om seriemorderen Person 12.
Politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret, at der forud for ransagningen den 16. december 2020 havde været en briefing. Hun havde ikke i øvrigt deltaget i efter-forskningen af sagen på dette tidspunkt. Vidnet talte ikke med tiltalte på stedet, men efter hendes opfattelse opførte han sig stille og roligt. Hun var til stede, da elefanthuerne blev fundet under sengen. Hende bekendt blev tiltalte ikke spurgt ind til huerne, og hun så ikke tiltaltes reaktion, da huerne blev fundet. De magasinbælter, de fandt i poser, lå i højskabet sammen med den taktiske beklædning.
Vidne 8 har forklaret,
- 10 -
Vidne 9 har forklaret, at han er formand for By 3 Skytteforening. Han kender tiltalte, som har været medlem af skytteforeningen. Efter to års aktivt medlemskab fik til-talte tilladelse til at opbevare sine to pistoler derhjemme. Der findes regler for, hvordan våben og ammunition skal transporteres, herunder i offentlig transport til et skydestævne eller lignende. På en træningsaften kan man godt bruge 100 patroner. Tiltalte meldte sig ind i skytteforeningen sammen med sin far, og på et senere tidspunkt blev tiltaltes bror også medlem. Tiltalte kom som regel i skytteforeningen sammen med sin far, og han har kun været i skytteforeningen nogle få gange uden faderen. Tiltalte har altid optrådt stille, roligt og høfligt i skytteforeningen. Vidnet fik et brev fra politiet om, at tiltalte ikke måtte have våben mere. Tiltaltes far fortalte, at tiltalte havde opbevaret et våben uden for våben-skabet, hvorfor han havde fået inddraget sin våbentilladelse. Tiltalte kom efterfølgende et par gange i skytteforeningen og skød med luftpistol. Tiltalte var ikke nogen superskytte, men hyggede sig med at komme i foreningen sammen med sin far. Foreholdt afhøringsrap-port af 16. februar 2021, side 5, 1. afsnit, ekstrakten side 1188 øverst, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han til politiet har forklaret, at tiltalte var en middelgod skytte. Man kunne købe ammunition i skytteforeningen, herunder den slags ammunition, som pas-sede til de våben, som tiltalte havde. Der var ikke noget påfaldende i de køb, som tiltalte foretog i skytteforeningen.
- 11 -
Foreholdt afhøringsrapport af 16. februar 2021, side 6, 1. afsnit, ekstrakten side 1189, har vidnet forklaret, at tiltalte var i klubben på de angivne tidspunkter. Han ved ikke, om tiltal-te havde forsøgt at komme i klubben flere gange, men var blevet forhindret heri pga. Co-vid-19.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
”K e n d e l s e:
Forhold 1
Samtlige dommere og 8 nævninger udtaler:
Som byretten har anført, kan det også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at tiltalte i 2015 begyndte at interessere sig for massesky-derier, at han besluttede sig for og planlagde at ville udføre et masseskyderi på en eller flere skoler i den hensigt at dræbe så mange som muligt, at han i den forbindelse i perioden frem til august 2018 udførte en række forberedel-seshandlinger og rekognosceringer som også lagt til grund af byretten, og at han forud for august 2018 havde forsæt til at begå manddrab.
Tiltalte har bl.a. forklaret – hvilket også fremgår af hans såkaldte manifest og videomaterialet – at det var hele planlægningsfasen omkring massesky-derier, han fandt spændende, og at han tidligere havde været ligeså optaget af andre emner, f.eks. bankrøverier, og i den forbindelse havde foretaget forberedelseshandlinger i mindst samme omfang. Tiltalte har videre forkla-ret, at han efterhånden mistede interessen for at udføre et masseskyderi og i højere grad fokuserede på at tage sit eget liv.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte også efter august 2018 og helt frem til anholdelsen i december 2020 foretog en række handlinger, herunder ved søgninger på internettet, som indikerede en fortsat fascination af skydevåben og masseskyderier. Det må efter indholdet af manifestet og de afspillede videosekvenser endvidere lægges til grund, at tiltalte løbende henviste til forskellige grunde til, at han endnu ikke havde gennemført et masseskyderi, herunder en betænkelighed ved at skyde små børn, frygt for at blive overmandet og ønske om ikke at såre sine forældre, og at han flere gange nævnte, at V-day blot var en fantasi, som han ikke ville kunne gen-nemføre.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysnin-ger, herunder om tiltaltes personlige forhold, finder vi, at der foreligger en sådan tvivl om, hvorvidt tiltalte i tiden efter august 2018 og frem til anhol-delsen den 16. december 2020 fortsat havde til hensigt at gennemføre sin
- 12 -
plan om at begå et eller flere masseskyderier, at det ikke er bevist, at tiltalte, da han blev anholdt, havde opretholdt sit forsæt til at begå manddrab, jf. herved straffelovens § 22. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
1 nævning udtaler:
Jeg finder det med samme begrundelse, som byretten har anført, bevist, at tiltalte helt frem til anholdelsen i december 2020 havde forsæt til at fuldbyr-de sin plan om at begå masseskyderi, og jeg stemmer for at finde tiltalte skyldig i forsøg på manddrab.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
Forhold 2
Alle dommere og nævninger udtaler:
I dette forhold er spørgsmålet i første række, om det er bevist, at tiltalte medbragte en skarpladt pistol på den omhandlede tur fra By 1 til By 2. Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevis-førelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte på turen medbragte en pi-stol med tilhørende ammunition.
Spørgsmålet er herefter, om tiltaltes besiddelse af pistolen er sket under sær-ligt skærpende omstændigheder, og om forholdet dermed kan henføres un-der straffelovens § 192 a.
Tiltalte havde på det pågældende tidspunkt våbentilladelse, og han var ikke tidligere straffet.
På den afspillede videosekvens fra den 5. april 2020 udtaler tiltalte, at han ”sad på den bænk, der med pistolen til hovedet og en kugle i kammeret og fingeren på aftrækkeren, hvor je g trykkede langsomt ind.” På den afspillede videosekvens fra den 27. apr il 2020 udtaler tiltalte, at ”[s]idste gang, hvor jeg sad på sportspladsen lige der på en bænk der ved fodboldbanen, hvor der ligesom er glas på siderne der er møgbeskidt, så man kan ikke rigtig se, hvis jeg holder en pistol til hovedet.” På baggrund af de afspillede videosekven-ser lægges det til grund, at tiltalte medbragte pistolen med tilhørende am-munition på turen, fordi han overvejede at begå selvmord.
På den anførte baggrund, og da der efter bevisførelsen i øvrigt består en ikke ubetydelig uklarhed vedrørende de nærmere omstændigheder omkring op-bevaringen og håndteringen mv. af pistolen under den omhandlede tur, fin-des det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltaltes besiddelse af vå-benet efter en samlet vurdering kan anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. Der er herefter ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 192 a. Forholdet henføres i stedet under våbenlovens § 10, stk. 1, om besiddelse under skær-pende omstændigheder, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.
Alle dommere og nævninger stemmer herefter for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og at finde til-
- 13 -
talte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.
T h i b e s t e m e s:
Tiltalte, er ikke skyldig i forhold 1.
I forhold 2 er tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3.“
Sanktionsspørgsmålet
Alle dommere og nævninger udtaler:
Tiltalte har overtrådt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.
Efter Retslægerådets erklæring finder landsretten, at tiltalte på gerningstidspunkterne be-fandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sine psykiske funktioner, jf. straffelovens § 69.
Landsretten finder, at det i stedet for at idømme straf er mere formålstjenligt at træffe be-stemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt.
Efter det oplyste om tiltaltes psykiske tilstand og karakteren af de lovovertrædelser, som tiltalte er fundet skyldig i, stemmer alle dommere og nævninger for, at dømme tiltalte til behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf og således, at overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Alle dommere og nævninger stemmer i den for-bindelse for at fastsætte en længstetid for foranstaltningen på 5 år og en længstetid for op-hold i institution på 1 år.
Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at foretage konfiskation efter straffelovens § 77 a af de påståede genstande, der alle knytter sig til forhold 1, som tiltalte ikke er fundet skyldig i. Alle dommere og nævninger stemmer herefter for at frifinde tiltalte for påstanden om konfiskation.
Da tiltalte er frifundet for forhold 1, der har begrundet den største del af bevisførelsen, og at sagen blev behandlet som en nævningesag, finder landsretten, at tiltalte i medfør af rets-plejelovens § 1008, stk. 2, alene skal betale 1/3 af sagsomkostningerne for byretten, mens
- 14 -
statskassen skal betale de resterende 2/3. Efter udfaldet af ankesagen skal statskassen beta-le sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte, dømmes til behandling på psykiatrisk afde-ling eller under tilsyn heraf og således, at overlægen kan træffe bestemmelse om genind-læggelse.
Længstetiden for foranstaltningen er 5 år og for opholdet 1 år.
Tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at statskassen skal betale 2/3 af omkostningerne, og tiltalte skal betale 1/3.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Henrik Twilhøj Hanne Aagaard Jette Uhrenholt