Kendelse
ØSTRE LANDSRET
KENDELSE
afsagt den 29. april 2022
Sag BS-45020/2021-OLR
(14. afdeling)
Kærende, tidligere Sagsøger
(advokat Karsten Thomas Henriksen)
mod
Nyborg Kommune
(advokat Sarah Jano)
Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Rikke Skovby og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagens behandling.
Indledning
Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt.
Sagen angår, om en kommunes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort i et kommuneplantillæg er gyldig, herunder hvorvidt udpegningen af områder er et ekspropriativt indgreb, eller om der er tale om omgåelse af reglerne om erstatning for naturfredning.
Sagsfremstilling
Planlovens regler om Grønt Danmarkskort indebærer en pligt for kommunerne til at bidrage til kortet med retningslinjer og udpegninger af naturområder på kommuneplanniveau, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, og stk. 2. Udpegningen skal tage udgangspunkt i den hidtidige planlægning for naturinteresserne og skal – udover eksisterende Natura 2000-områder på land, som skal indgå i
2
kommunernes udpegninger – ske ved, at kommunerne anvender de såkaldte ”nationale kriterier” i prioriteret rækkefølge, jf. planlovens § 11 a, stk. 3:
1.Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
2.Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
3.Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.
Af side 13 i Vejledning for udpegning til Grønt Danmarkskort, fremgår om udpegningen bl.a. følgende:
”Der er indlagt et skøn for kommunerne til på baggrund af anvendelsen af Digitale Naturkort og de nationale kriterier at vurdere, hvilke områder, som konkret skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort.”
Om retsvirkningen af kommunernes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort fremgår bl.a. følgende af forarbejderne, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1.1.1. til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Folketingstidende 2014-2015, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 94, s. 4):
”Den eksisterende naturindsats er i vidt omfang baseret på frivillighed hos lodsejere… Intentionen med lovforslaget er at bygge videre på denne frivillighed, hvor ny natur vil blive skabt i dialog med lodsejere, som måtte ønske at bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort… Det betyder helt konkret, at en udpegning af områder til Grønt Dan-markskort ikke i sig selv har retsvirkning for f.eks. den landmand, som eventuelt har sin jord inden for udpegningen… Lovforslaget forventes således ikke at betyde ændringer i vilkårene for eksisterende erhvervsejendomme og erhvervsaktiviteter, da forslaget hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder.”
I december 2017 vedtog Nyborg Kommune endeligt kommuneplan 2017. Kom-muneplanen indeholdt blandt andet udpegning af ”økologiske forbindelser” bestående af naturområder, som ifølge planen ville komme til at indgå i et fremtidigt Grønt Danmarkskort. Sagen blev behandlet på et byrådsmøde den 19. december 2017. Forud for vedtagelsen havde kommuneplanforslaget været i offentlig høring, hvor der blandt andet var indkommet to høringssvar fra Kærende, tidligere Sagsøger.
3
Af et høringsnotat dateret den 5. december 2017 fremgår, at Kærende, tidligere Sagsøger gjorde indsigelse mod udpegninger til danmarkskortet på sine ejendomme. I sine bemærkninger hertil henviste kommunen blandt andet til, at udpegningerne i kommuneplan 2017 var videreført uændret fra kommuneplan 2013.
Kærende, tidligere Sagsøger påklagede den 13. februar 2018 kommunens afgørelse om vedtagelse af kommuneplanen til Planklagenævnet. Han gjorde i klagen overordnet gældende, at der manglede hjemmel til udpegningen til Grønt Danmarkskort, som således ikke kunne omfatte ”bygninger, udenomsarealer, gårdspladser, haver, veje og havneanlæg” , og at udpegningen tilsidesatte almindelige forvaltningsretlige principper og desuden skulle udløse fuld erstatning i medfør af grundlovens § 73.
Planklagenævnet traf den 6. oktober 2020 afgørelse om ikke at give Kærende, tidligere Sagsøger medhold i klagen. Nævnet henviste til, at kommunen i kommuneplanstrategi 2016 havde besluttet, at der alene skulle ske en delvis revision af kommuneplan 2013. De resterende dele skulle genvedtages, herunder den del, der vedrørte allerede udpegede ”økologiske forbindelser” , som således blot blev videreført uændret fra kommuneplan 2013.
Nævnet fandt desuden, at kommunen ved genvedtagelsen af udpegningen havde overholdt planlovens regler om Grønt Danmarkskort, som således kunne omfatte de af sagsøgeren nævnte arealer mv., samt at de almindelige forvaltningsretlige principper i øvrigt også var overholdt. Der var med udpeg-ningen ifølge nævnet ikke tale om ekspropriation, idet en kommuneplan altid er udtryk for erstatningsfri regulering allerede fordi en kommuneplan ikke har bindende virkning for borgerne. Kærende, tidligere Sagsøger indbragte i marts 2021 Planklagenævnets afgørelse for Retten i Svendborg, og denne sag verserer fortsat ved byretten.
Nyborg Kommune vedtog den 27. april 2021 kommuneplantillæg nr. 11.1 om udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tillægget, der reviderede afsnittet om Grønt Danmarkskort i kommuneplan 2017, indeholder blandt andet udpegninger af eksisterende og potentielle områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt eksisterende og potentielle økologiske for-bindelser i kommunen.
Under den offentlige høring i foråret 2020 indkom der blandt andet en række høringssvar fra Kærende, tidligere Sagsøger, som angik bl.a. lovligheden og retsvirk-ningerne af udpegningerne samt undtagelse af konkrete arealer på sagsøgerens ejendomme fra udpegningerne.
4
I kommunens høringsnotat af 21. december 2020 fremgår bl.a. følgende om lovligheden af udpegningerne:
”Den konkrete udpegning til grønt Danmarkskort er baseret på en konkret afvejning af forskellige hensyn baseret på de i lovgivningen fastsatte kriterier. Da udpegningen af Grønt Danmarkskort er baseret på en skønsmæssig afgørelse, har kommunen et vidt rum for på baggrund af data fra De Digitale Naturkort, kriterier fastsat i planlovens § 11 a og vejledning fra naturrådene at foretage den konkrete udpegning af Grønt Danmarkskort. Begrundelsen fremgår endvidere af kommuneplantillæggets redegørelsesdel. Da udpegningen således er sket i overensstemmelse med regler og vejledning for udpegning af Grønt Danmarkskort, er kommuneplantillægget i overensstemmelse med generelle forvaltningsretlige krav om saglighed, proportionalitet og begrundelsespligt.”
Det fremgår desuden af høringsnotatet, at kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for at undtage de konkrete arealer på Kærendes, tidligere Sagsøger ejen-domme fra udpegningerne til Grønt Danmarkskort.
Kærende, tidligere Sagsøger påklagede ikke Nyborg Kommunes afgørelse af 27. april 2021 om vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11.1 til kommuneplan 2017 til Planklagenævnet, men indbragte i stedet afgørelsen for domstolene.
Sagen, som vedrører kommunens vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11.1, er af Retten i Svendborg henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, ved kendelse af 22. november 2021. Af kendelsen fremgår:
”Sagen vedrører reglerne om Grønt Danmarkskort, herunder om stillingtagen til begrebet erstatningsfri regulering, og hvorledes dette skal udmøntes i praksis. Reglerne om Grønt Danmarkskort ses ikke tidligere prøvet ved domstolene.
Det er rettens opfattelse, at sagen på denne baggrund er af principiel karakter, og at stillingtagen til spørgsmålet har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.
Betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsret som første instans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.”
Parternes påstande og anbringender i hovedsagen
Kærende, tidligere Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
”B.1 Overordnede påstande:
Påstand nr. 1: Nyborg Kommune skal anerkende, at ”Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 11.1” om udpegninger til Grønt Danmarkskort skal ophæves.
5
Påstand nr. 2, principalt: Nyborg Kommune skal anerkende, at Nyborg Kommunes udpegninger til Grønt Danmarkskort ikke kan omfatte i) bygninger, ii) udenomsarealer, iii) gårdspladser, iv) haver, v) veje og vi) havneanlæg.
Påstand nr. 2, subsidiært: Nyborg Kommune skal anerkende, at Nyborg Kommunes udpegninger til Grønt Danmarkskort, efter rettens nærmere bestemmelse, ikke kan omfatte en eller flere af følgende: i) bygninger, ii) udenomsarealer, iii) gårdspladser, iv) haver, v) veje og/eller vi) havneanlæg.
B.2 Påstande konkret vedrørende Ejendom:
Påstand nr. 4: Ejendom, beliggende på Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 3 og Matrikel nr. 4, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Påstand nr. 5: Ejendom, beliggende på matr.nr. Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 3 og Matrikel nr. 4, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.3 Påstande konkret vedrørende Telegrafskoven, Auernakke og Hjulby Sø m.fl.:
Påstand nr. 6: Arealerne, der tilsammen udgør Fiskerhusene, Lindenborg, Telegrafskoven, Fiskermarken, Auernakke, Telegrafen, Paradishuse, Hjulby Sø, Pilsmosen samt fritliggende landbrugsjord, beliggende på Matrikel nr. 5, Matrikel nr. 6, Matrikel nr. 7, Matrikel nr. 8, Matrikel nr. 9, Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 10 og Matrikel nr. 11, Matrikel nr. 12, Matrikel nr. 13, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
13. Påstand nr. 7: Arealerne, der tilsammen udgør Fiskerhusene, Lindenborg, Telegrafskoven, Fiskermarken, Auernakke, Telegrafen, Paradishuse, Hjulby Sø, Pils-mosen samt fritliggende landbrugsjord, beliggende på Matrikel nr. 5, Matrikel nr. 6, Matrikel nr. 7, Matrikel nr. 8, Matrikel nr. 9, Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 10 og Matrikel nr. 11, Matrikel nr. 12, Matrikel nr. 13, skal udgå af Ny-borg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.4 Påstande konkret vedrørende Knudshoved, Slipshavn Skov, Slipshavn Enge, Østerø Sø m.fl.:
Påstand nr. 8: Knudshoved, Slipshavn Skov, Slipshavn enge, Østerø Sø (andel), Adresse, samt randarealer uden matrikelnumre, beliggende på en andel af Matrikel nr. 14, Matrikel nr. 15, Matrikel nr. 16, Matrikel nr. 17, Matrikel nr. 18, Matrikel nr. 19, Matrikel nr. 20, Matrikel nr. 21
6
og Matrikel nr. 22, skal delvist udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Påstand nr. 9: Knudshoved, Slipshavn Skov, Slipshavn enge, Østerø Sø (andel), Adresse, samt randarealer uden matrikelnumre, beliggende på en andel af Matrikel nr. 14, Matrikel nr. 15, Matrikel nr. 16, Matrikel nr. 17, Matrikel nr. 18, Matrikel nr. 19, Matrikel nr. 20, Matrikel nr. 21 og Matrikel nr. 22, skal delvist udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.5 Påstande konkret vedrørende Slipshavn:
Påstand nr. 10: Den del af Slipshavn, beliggende på Matrikel nr. 14 og Matrikel nr. 23, der omfattes af Forsvarets lejekontrakt for området, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som naturområder med særlige natur-beskyttelsesinteresser.
Påstand nr. 11: Den del af Slipshavn, beliggende på Matrikel nr. 14 og Matrikel nr. 23, der omfattes af Forsvarets lejekontrakt for området, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.6 Påstande konkret vedrørende Sct. Knuds golfbane:
Påstand nr. 12: De dele af Sct. Knuds golfbane, der består af tekniske anlæg bestående af tee-off, fairway, semi-rough, greens, bunkers og drivning range, der såvel findes på den del, der er beliggende på Matrikel nr. 24, som på den del der er beliggende på Matrikel nr. 25, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
Påstand nr. 13: De dele af Sct. Knuds golfbane, der består af tekniske anlæg bestående af tee-off, fairway, semi-rough, greens, bunkers og drivning range, der såvel findes på den del, der er beliggende på Matrikel nr. 24, som på den del der er beliggende på Matrikel nr. 25, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.7 Påstande konkret vedrørende Regstrup Strand:
Påstand nr. 14: Regstrup Strand, beliggende på Matrikel nr. 26, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt
7
Danmarkskort som naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser.
Påstand nr. 15: Regstrup Strand, beliggende på Matrikel nr. 26, skal udgå af Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort som økologisk forbindelse.
B.8 Subsidiære påstande vedrørende de konkrete områder:
Påstand nr. 16: Såfremt retten ikke kan give fuldt medhold i en eller flere af påstand nr. 4 – 15 ovenfor, vedrørende de konkrete områder, nedlægges der for hver enkelt påstand 4 – 15 subsidiært påstand om, at en mindre del end anført, efter rettens skøn, udgår af udpegninger til Grønt Danmarkskort, som naturområde med særlige naturbeskyttelses-interesser, og/eller som økologisk forbindelse.”
Til støtte for de nedlagte påstande har Kærende, tidligere Sagsøger overordnet gjort gældende, at forslaget til kommuneplantillæg om Grønt Danmarkskort strider mod grundlæggende forvaltningsretlige principper: 1) forbuddet mod skøn un-der regel, 2) officialprincippet, 3) egnethedsprincippet, 4) saglighed, 5) legalitetsprincippet og 6) proportionalitet. Samlet set er forslaget udarbejdet i strid med god forvaltningsskik og er også derfor ulovligt.
For hvert af de udpegede områder, jf. påstandene 4 – 16, var der ikke det for-nødne grundlag for udpegning til Grønt Danmarkskort, jf. vejledningen om Grønt Danmarkskort, Biodiversitetskortet og Nyborg Kommunes egne data.
Nyborg Kommune har desuden tilsidesat kravet i forslaget til kommuneplan-tillæg 11.1 om at fremkomme med begrundelser for udpegningerne. Nyborg Kommune har i forslaget begrundet udpegning af 6.500 hektar på blot én side, hvilket er åbenbart i strid med begrundelseskravet.
Nyborg Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr. 11.1 er ulovligt, da det lider af retlige mangler, idet forslaget går langt videre, end loven om Grønt Danmarkskort hjemler, og idet Fynsk Naturråds forslag til udpegning ikke foreligger.
Kærendes, tidligere Sagsøger opfordringer til kommunen om at indgå i naturpartnerskab vil give mest miljø for pengene, og ud fra en proportionalitetsbetragtning skal en frivillig løsning prioriteres forud for en tvangsmæssig. En naturpartnerskabsaftale vil fuldt ud imødekomme de hensyn, der søges sikret ved lov om Grønt Danmarkskort.
8
Dertil kommer, at Grønt Danmarkskort er en omgåelse af reglerne om erstatning for naturfredning. Udpegning til Grønt Danmarkskort skaber tvivl om ejerens råderet over udpegede ejendomme og dermed værdien af ejendommene.
Samlet set gøres det gældende, at lov om Grønt Danmarkskort er i strid med grundlovens § 73. Udpegning til Grønt Danmarkskort underlagt de retningslinjer, der fremgår af kommuneplantillæg 11.1, er at sidestille med fredninger, og der skal derfor betales erstatning.
Nyborg Kommune har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at Kærende, tidligere Sagsøger ikke har den fornødne retlige interesse i sagens prøvelse. Nyborg Kommune er, ligesom landets øvrige kommuner, forpligtet til at foretage udpegninger af naturområder til Grønt Danmarkskort på kommuneplanniveau, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, stk. 2, og det er uden betydning i denne sammenhæng, om hele eller dele af sagsøgerens ejendomme ligger inden for kommunens udpegninger som angivet i kommuneplantillægget. Indholdet heraf er alene bindende for kommunen selv, jf. virke-for-princippet i planlovens § 12, stk. 1, og har således ikke nogen direkte retsvirkning for borgerne generelt. Ligesom anden planlægning medfører en kommuneplan/et kommuneplantillæg ikke nogen handlepligt eller indskrænkning i forhold til eksisterende lovlig anvendelse, som således vil kunne fortsætte uanset udpegningen og kommuneplantillægget om Grønt Danmarkskort skal primært tjene som et grundlag for de offentlige myndigheders prioritering af naturindsatsen. Sagsøgeren er på den baggrund ikke berørt af udpegningen på en væsentlig og individuel måde og har dermed ikke den i forhold til søgsmålskompetence fornødne retlige interesse i at få prøvet sagen.
Nyborg Kommune har yderligere til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende bl.a., at Nyborg Kommunes afgørelse af 27. april 2021 om vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11.1 om Grønt Danmarkskort er lovlig og gyldig, og at det ikke er godtgjort af sagsøgeren, som har bevisbyrden, at der er mangler ved afgørelsen, som kan føre til, at afgørelsen skal tilsidesættes, hverken helt el-ler delvist. Kommunen har med sin afgørelse om at vedtage kommuneplantil-lægget overholdt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper forbundet hermed, herunder afholdelse af ”foroffentlighed” og gennemførelse af høring over kommuneplantillægget. Kommunen har generelt udarbejdet og vedtaget kommuneplantillægget i overensstemmelse med de gældende regler i planloven og vejledning om Grønt Danmarkskort, og har i forbindelse med sin skønsmæssige afgørelse om udpegningen af områder overholdt de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.
Planlovens regler om Grønt Danmarkskort har, allerede fordi reglerne medfører fastsatte retningslinjer og udpegninger på kommuneplanniveau, som er
9
generelle og fremadrettede, ikke ekspropriativ karakter, og er ikke en omgåelse af naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1, men derimod udtryk for erstatningsfri regulering, som ikke kan medføre fuld erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.
Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning
Kærende, tidligere Sagsøger har anmodet om, at sagen henvises til behandling i
landsretten i 1. instans og har til støtte herfor gjort gældende navnlig, at sagen omhandler spørgsmål af principiel karakter, der har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, og i øvrigt har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Reglerne om Grønt Danmarkskort, som er en omgåelse af fredningsreglerne i naturbeskyttelsesloven, er nye, og har ikke tidligere været prøvet af nævn eller domstolene. Sagen handler om grundlovsmæssigheden af reglerne om Grønt Danmarkskort og kravene til kommuners forvaltning af disse regler og om lovligheden af de rådighedsbegrænsninger, de nye regler medfører for grundejere. Det bestrides, at reglerne om Grønt Danmarkskort lovligt kan anses for et være erstatningsfri regulering. Forskellen mellem naturfredning og udpegning til Grønt Danmarkskort er, at førstnævnte udløser erstatning, mens sidstnævnte ikke gør. Indførelse af reglerne om Grønt Danmarkskort er en del af en salamimetodestrategi, hvis formål er – lidt efter lidt – at oprette en fredet naturzone uden at betale erstatning til de berørte grundejere.
Planklagenævnet har alene fundet, at det ikke er udelukket, at bygninger, gårdspladser, private haver m.v. vil kunne udpeges som økologiske forbindelser, men nævnet har ikke forholdt sig til de forhold, der er af principiel karakter i nærværende sag. Godt nok har Planklagenævnet udtalt, at udpegning til økologisk forbindelse ikke har ekspropriativ karakter, men Plan-klagenævnet har alene vurderet, at udpegninger til økologisk forbindelse i en kommuneplan ikke kan have ekspropriativ virkning, allerede fordi kommuneplaner ikke har bindende virkning for borgerne. Udpegning som økologisk forbindelse i en kommuneplan har af de samme grund ikke en retsvirkning, der kan sammenlignes med en naturfredning
Planklagenævnet har ikke forholdt sig til, og er heller ikke blevet bedt om at forholde sig til, om Grønt Danmarkskort som erstatningsfri regulering er gået for langt i forhold til Grundloven, om hvorvidt Grønt Danmarkskort indfører
naturfredning gratis via kommuneplan,om en kommune kan udpege
yderligere arealer til Grønt Danmarkskort udover hvad vejledningen om udpegning til Grønt Danmarkskort tilsiger, og om det er lovligt, at en kommune undlader at opfylde forpligtelsen til at anvende de digitale naturkort, og anvende dem korrekt i forhold til vejledningen om udpegninger til Grønt Danmarkskort.
Planklagenævnet skulle ikke og har ikke forholdt sig til Grønt Danmarkskort,
10
og nævnet har ikke forholdt sig til de principielle spørgsmål, som den foreliggende sag omhandler. Selv hvis Planklagenævnet skulle have forholdt sig til noget, der er relevant for denne sag, ændrer det ikke ved, at reglerne om Grønt Danmarkskort er uprøvede ved domstolene. Hvorvidt et retligt emne er prøvet af nævn, er helt uden betydning for, om et spørgsmål er principielt eller ej i forhold til henvisning til landsretten.
Nyborg Kommune har protesteret mod, at sagen henvises til behandling i landsretten i 1. instans, og har i den forbindelse anført navnlig, at kriterierne for henvisning, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt.
Der verserer en sag ved Retten i Svendborg (BS-12940/ 2021-SVE), hvor sagsøgeren har stævnet Planklagenævnet vedrørende gyldigheden af nævnets afgørelse af 6. oktober 2020, hvorved Planklagenævnet har opretholdt Nyborg Kommunes afgørelse om vedtagelse af Kommuneplan 2017 for Nyborg Kommune.
Ligesom det er tilfældet i den foreliggende sag, vedrører sagen ved Retten i Svendborg også udpegninger i Nyborg Kommune til Grønt Danmarkskort, og retssagen mod Planklagenævnet er berammet til hovedforhandling ved Retten i Svendborg den 22. april 2022.
Sagsøgeren har som begrundelse for anmodningen om henvisning anført bl.a., at de nærmere krav til kommuners forvaltning af reglerne om Grønt Danmarkskort fremstår uprøvede af nævn og domstolene. Dette er ikke korrekt, da reglerne netop er prøvet af Planklagenævnet, og den verserende retssag mod nævnet angår en prøvelse af Planklagenævnets afgørelse.
Som også anført i svarskriftet, har Planklagenævnet i afgørelsen bl.a. taget stilling til sagsøgerens synspunkt om, at udpegningerne har karakter af ekspropriation, samt at der skulle være tale om en omgåelse af naturbeskyttelseslovens regler om fredning.
Planklagenævnet anførte herom i afgørelsen, at en kommune kan ekspropriere fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, jf. planlovens § 47, stk. 1, men at der ikke kan eksproprieres med hjemmel i en kommuneplan. I den konkrete sag har kommunen ikke truffet afgørelse om ekspropriation efter planloven, men har alene vedtaget kommuneplan 2017.
Nævnet anførte videre, at planlægning efter planloven som udgangspunkt er udtryk for en erstatningsfri regulering af ejendomsretten, men at en lokalplan i visse tilfælde kan have ekspropriativ karakter, fordi den indeholder en
11
regulering, der går ud over, hvad en ejer skal tåle uden erstatning, f.eks. fordi der er tale om en særligt intens og konkret indskrænkning i rådigheden, jf. grundlovens § 73.
Herefter anførte nævnet:
” En kommuneplan er imidlertid altid et udtryk for erstatningsfri regulering, allerede af den grund, at en kommuneplan ikke har bindende virkning for borgerne.
Nævnet bemærker endvidere, at en udpegning af økologiske
forbindelser i kommuneplanen ikke har nogen retsvirkning, der er at sammenligne med en fredning efter naturbeskyttelseslovens regler. En sådan udpegning medfører navnlig, at hensynet til gode spredningsveje mellem naturområder skal inddrages ved sager om landzonetilladelser, hvilket dog ikke er relevant ved nyt byggeri eller ændret anvendelse, der er fritaget for krav om landzonetilladelse, f.eks. byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbruget, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.” (sagsøgtes fremhævninger)
I sagen mod Planklagenævnet har Kærende, tidligere Sagsøger frafaldet sine anbringender om, at udpegningerne har ekspropriativ karakter, samt at der med reglerne herom skulle være tale om en omgåelse af naturbeskyttelseslovens regler om fredning.
Det betyder, at disse forhold – i sagen mod Planklagenævnet – er endelig afgjort med Planklagenævnets afgørelse af 6. oktober 2020. Det har betydning for nær-værende sag, da sagsøgeren gør de samme indsigelser gældende overfor Nyborg Kommune.
Nyborg Kommune kan således ikke tilslutte sig sagsøgerens udlægning af forskellene mellem nærværende sag og sagen mod Planklagenævnet, idet økologiske forbindelser indgår i udpegningerne til Grønt Danmarkskort, jf. planlovens § 11 a, stk. 2. Det er således heller ikke korrekt, at retsgrundlaget ”er overlappende” . Retsgrundlaget er det samme, og det forhold, at der ikke eksisterer en vejledning alene om udpegning af økologiske forbindelser, ændrer ikke herpå.
Nyborg Kommune er heller ikke enig i, at sagen skulle indeholde stillingtagen til principielle spørgsmål, herunder spørgsmål, der ikke er afgjort i sagen mod Planklagenævnet, jf. ovenfor. Der er således ikke grundlag for at henvise sagen til behandling ved landsretten, da spørgsmålet om, hvorvidt Nyborg Kommune ved sin afgørelse om at vedtage kommuneplantillægget har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler og principper forbundet hermed, ikke er
12
principielt eller har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, er opfyldt.
Sagen angår, om Nyborg Kommunes vedtagelse den 27. april 2021 af kommuneplantillæg nr. 11.1 om Grønt Danmarkskort er lovlig og gyldig. Der verserer foruden denne sag også en sag ved Retten i Svendborg (BS-12940/ 2021-SVE), der er anlagt af Kærende, tidligere Sagsøger mod Planklagenævnet, og som vedrører en prøvelse af nævnets stillingtagen til Nyborg Kommunes vedta-gelse af kommuneplan 2017, herunder om kommunens udpegninger af arealer til Grønt Danmarkskort er lovlige og gyldige.
Landsretten finder, at sagen, som den på nuværende tidspunkt fremtræder, ikke er af en sådan karakter og ikke rejser sådanne principielle spørgsmål af mere generel rækkevidde, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling.
THI BESTEMMES:
Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.