Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt fredag den 18. august 2023
Sag BS-15047/2022-HJR
(1. afdeling)
Appellant, tidligere Forurettede 3
(advokat Tyge Trier, beskikket)
mod
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte
(selv)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 25. juni 2020 (3185/2020) og af Østre Landsrets 7. afdeling den 2. september 2021 (S-1858-20).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Kristian Korfits Nielsen og Peter Mørk Thomsen.
Procesbevillingsnævnet har den 31. marts 2022 meddelt Appellant, tidligere Forurettede 3 (tidligere Navn) tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladel-sen alene omfatter spørgsmålet om tortgodtgørelse.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellant, tidligere Forurettede 3, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte, skal betale hende yderligere 25.000 kr. med procesrente fra den 9. juli 2020, subsidiært et mindre beløb.
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af Appellant, tidligere Forurettede 3.
2
Supplerende sagsfremstilling
Det fremgår af Højesterets retsbog af 1. september 2022, at parterne er enige om, at udtalelsen fra Appelindstævnte, tidligere Tiltalte var som anført i anklageskriftet og var rettet mod Appellant, tidligere Forurettede 3, ligesom det kan lægges til grund, at man ikke kan se Appellant, tidligere Forurettede 3 på den video, der indgår i sagen.
Retsgrundlag
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, er sålydende:
”§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens fri-hed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at kræn-kelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkel-sen er begået over for en person under 18 år. Det samme gælder, hvis krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtræ-delse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27. Dette gælder dog ikke de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens §§ 266-266 b. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillige tillægges vægt, at krænkel-sen er en digital seksuel krænkelse.”
Bestemmelsen udspringer af § 15 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven som af-fattet ved lov nr. 89 af 29. marts 1972. Bestemmelsen var baseret på Straffelovrå-dets betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred, hvoraf fremgår bl.a. (s. 73):
”Som tidligere anført har domstolene ved praktiseringen af den nugæl-dende § 15 i adskillige tilfælde lagt vægt på det pønale element i godt-gørelseskravet. Det er navnlig sket ved æreskrænkelser. Men som lige-ledes anført finder straffelovrådet det hensigtsmæssigt ved en nyformu-lering af § 15 udtrykkelig at fremhæve det pønale element, som ofte gør sig gældende ved idømmelse af et godtgørelseskrav — ikke mindst ved fredskrænkelser.
…
Som det fremgår af formuleringen, skal fastsættelsen af godtgørelsens størrelse ske under hensyn til »krænkelsens grovhed, handlingens be-skaffenhed og omstændighederne i øvrigt«. Under udtrykket »krænkel-sens grovhed« kan der ikke alene tages hensyn til krænkelsens objek-tive omfang, men også til hvilken person, den rammer, f. eks. om det er en i offentligheden kendt person. Ved udtrykket »handlingens beskaf-fenhed« er der navnlig tænkt på skyldgraden og måden, hvorpå kræn-kelsen er sket. Under »omstændighederne i øvrigt« kan der tages hen-syn til andre momenter, f. eks. i skærpende retning, om krænkelsen er
3
sket for vindings skyld, eller som formildende omstændighed, at kræn-kelsen er foretaget i en - omend fejlagtig - overbevisning om, at kræn-kelsen er tilladelig, fordi den kan tjene offentlige interesser. Endvidere vil man kunne tage hensyn til parternes økonomiske forhold.”
§ 15 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven blev ved lov nr. 228 af 23. maj 1984 vi-dereført som § 26 i erstatningsansvarsloven. Det fremgår af forarbejderne til be-stemmelsen (Folketingstidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, lovforslag nr. L 7, sp. 123), at der ikke ved videreførelsen i erstatningsansvarsloven var tilsigtet æn-dringer med hensyn til udmåling af godtgørelsen.
Ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 blev § 26, stk. 2, indsat i erstatningsansvarsloven, således at det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges vægt, at krænkel-sen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestem-melser i straffelovens kapitel 23 eller 24.
Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 blev § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt., indsat i be-stemmelsen med ikrafttræden den 1. januar 2019. Af forarbejderne til ændrin-gen (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr. L 20, s. 38 ff.) fremgår bl.a.:
”2.14. Forhøjelse af tortgodtgørelse i sager om freds- og æreskrænkelser
2.14.1. Gældende ret
…
2.14.1.4. Straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser findes i kapitel 27. Der findes kun et begrænset antal domme om tortgodtgø-relse i sager, hvor personer har været udsat for ærekrænkelser eller krænkelser af privatlivets fred, og der findes kun et begrænset antal trykte domme herom. En gennemgang af denne retspraksis viser, at tortgodtgørelserne varierer fra 10.000 kr. til 100.000 kr. i sager om ære-krænkelse, krænkelse af privatlivets fred og retsstridige krænkelser i øvrigt. Gennemgangen viser, at domstolene ved fastlæggelsen af den økonomiske kompensations størrelse særligt inddrager grovheden af krænkelsen samt spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er foretaget for vindings skyld, herunder den økonomiske interesse, som mediet har haft i den retsstridige offentliggørelse.
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.14.2.1. Vurderingen af, på hvilket niveau tortgodtgørelserne i sager om ærekrænkelser og krænkelser af privatlivets fred bør ligge, for at de opleves som rimelige, er særdeles vanskelig at foretage, idet den tort, der er lidt, ikke kan opgøres i et bestemt pengebeløb. Det er således i
4
sidste ende et politisk spørgsmål, hvilket generelt niveau godtgørel-serne bør ligge på.
Justitsministeriet finder, at det nuværende tortgodtgørelsesniveau i sa-ger om freds- og ærekrænkelser er for lavt og ikke i tilstrækkelig grad afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted, og de konsekvenser, disse krænkelse kan påføre offeret, jf. lovforslagets pkt. 2.10.3.
2.14.2.2. Erstatningsansvarslovens § 26 overlader domstolene et vidt skøn ved udmålingen af godtgørelser. Niveauerne for godtgørelserne er således ikke reguleret i selve erstatningsansvarsloven, men der er til-kendegivelser i bemærkningerne til erstatningsansvarslovens § 26 om niveauerne for godtgørelserne. Tortgodtgørelse bør som hidtil fastsæt-tes af domstolene ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstæn-digheder, og niveauerne bør som hidtil udvikle sig gennem domstole-nes praksis.
Der foreslås imidlertid en udvidelse af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, således, at der ved fastsættelse af tortgodtgørelsens størrelse end-videre kan lægges vægt på, om der er sket en overtrædelse af visse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Det gælder også i en civil sag, hvor retten vurderer, at der ville være sket domfældelse for en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser, hvis der var rejst en straffesag.
2.14.2.3. Hensigten med forslaget er, at tortgodtgørelsesniveauerne i sa-ger om freds- og ærekrænkelser som udgangspunkt skal forhøjes 3 gange i forhold til det nuværende niveau. Forhøjelsen gælder de fore-slåede bestemmelser vedrørende … og ærekrænkelser (§§ 267-268).”
Anbringender
Appellant, tidligere Forurettede 3 har anført navnlig, at byretten korrekt har fastsat tortgodtgørel-
sen til 30.000 kr., hvilket stemmer med, at tortgodtgørelsen inden lovændringen pr. 1. januar 2019 ville være blevet fastsat til 10.000 kr.
Landsretten har derimod anvendt reglerne forkert og fastsat tortgodtgørelsen til et beløb, som ikke er i overensstemmelse med praksis før forhøjelsen.
Hun har været udsat for en grov og kvalificeret krænkelse begået af en partile-der i et åbent og offentligt rum. Episoden blev videooptaget og livestreamet, hvilket bør føre til, at godtgørelsen fastsættes til 30.000 kr. En udmåling af godt-gørelsen på dette niveau vil være i overensstemmelse med praksis fra Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol.
5
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte har anført navnlig, at Appellant, tidligere Forurettede 3 er en politisk aktiv per-
son, og at der var tale om kontakt mellem to politiske aktører.
Udbredelsen af ytringen har været særdeles begrænset, idet kun én person, som kender Appellant, tidligere Forurettede 3, var til stede, da ytringen blev fremsat. Desuden var yt-ringen ikke grov, hvilket også afspejles af, at der ikke blev rejst tiltale for over-trædelse af straffelovens § 268.
Landsretten har på den baggrund korrekt vurderet, at tortgodtgørelsen før lov-ændringen ville være blevet fastsat til 2.000 kr., og derefter har landsretten kor-rekt tredoblet beløbet og rundet ned til 5.000 kr.
Højesterets begrundelse og resultat
Appelindstævnte, tidligere Tiltalte blev ved landsrettens dom straffet for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 267, stk. 1, ved under en demonstration ved anvendelse af mi-krofon og højttalere at have henvendt sig til Appellant, tidligere Forurettede 3 og udtalt: ”Og den muslimske somaliske kvinde, der står der, som jeg har bemærket mange gange på Istedgade, hvor hun stiller sig til rådighed for kunder. Ja dig! Undskyld jeg taler ikke neger. Nu skal jeg sige det på neger bububu. Nu forstår du det” eller lignende.
Ved landsrettens dom blev Appelindstævnte, tidligere Tiltalte dømt til at betale Appellant, tidligere Forurettede 3 5.000 kr. i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.
Sagen for Højesteret angår alene, om tortgodtgørelsen skal forhøjes.
Tortgodtgørelsen skal fastsættes ud fra et samlet skøn under hensyn til kræn-kelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt. Der skal herved henses til, at der ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 skete en æn-dring af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, som havde til formål at forhøje godtgørelsesniveauet for visse freds- og ærekrænkelser. Det er hensigten med lovændringen, at tortgodtgørelsesniveauet i sager om freds- og ærekrænkelser – som udgangspunkt – skal forhøjes tre gange i forhold til det hidtidige niveau, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr. L 20, s. 38 ff.
Som anført af landsretten blev udtalelsen fremsat under en demonstration med ganske få deltagere. Der er for Højesteret enighed om, at det kan lægges til grund, at man ikke kan se Appellant, tidligere Forurettede 3 på den video, der indgår i sagen.
Efter en samlet vurdering af krænkelsens grovhed, karakteren af Appelindstævntes, tidligere Tiltalte handlinger og omstændighederne i øvrigt finder Højesteret, at tortgodtgø-relsen passende kan fastsættes til 15.000 kr., således at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal be-tale yderligere 10.000 kr. til Appellant, tidligere Forurettede 3.
6
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Tiltalte betale 19.000 kr. i delvise sagsomkost-ninger for Højesteret, heraf 15.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 4.000 kr. til dækning af retsafgift.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom ændres, således at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal betale 15.000 kr. til Appellant, tidligere Forurettede 3 med procesrente fra den 9. juli 2020.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appelindstævnte, tidligere Tiltalte betale 19.000 kr. til statskassen.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.