Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 5. juli 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Michael Dorn, Sanne Kolmos og Henrik Gam, førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
19. afd. kære nr. B-2133-11:
Kærende, tidligere Sagsøgte
mod
Indkærede, tidligere Sagsøger
(advokat Anders Lindqvist)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 31. maj 2011, bekræftet ved skrivelse af 21. juni 2011, hvor-ved Kærende, tidligere Sagsøgte har kæret Lyngby Rets afgørelse af 23. maj 2011 (BS 150-2876/2010) om foreløbig betaling af en del af omkostningerne ved syn og skøn samt sik-kerhedsstillelse herfor, byrettens fremsendelsesbrev af 24. juni 2011 og udskrift af retsbo-gen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere processkrift af 21. juni 2011 fra indkærede.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
- 2 -
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Landsretten finder, at kærendes supplerende skønstema af 12. april 2011 må antages i væ-sentlig grad at bevirke en forøgelse af omkostningerne ved det udmeldte syn og skøn. Landsretten tiltræder derfor, at byretten har bestemt, at kærende foreløbig skal betale en del af omkostningerne til syn og skøn, jf. retsplejelovens § 311, stk. 2. Da kærende ikke er repræsenteret af advokat, tiltræder landsretten ligeledes, at byretten har stillet krav om sik-kerhed for betaling af disse omkostninger, jf. retsplejelovens § 311, stk. 4. Landsretten fin-der ikke grundlag for at anfægte det af byretten i den forbindelse udøvede skøn over stør-relsen af sikkerheden.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse stadfæstes.
Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin-delse med sagens afslutning.
Retten hævet.