Tiltale for legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247. Påstand om udvisning

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 11. maj 2021

Rettens nr. DL-15142/2020

Politiets nr. 0700-73112-00020-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR.nr. (Født 1986),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1989),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1996),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 2000), og

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1986)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 27. november 2020 og tillægsanklageskrift nr. 1 vedrørende Tiltalte 5 er modtaget den 24. februar 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for

1.

alle

legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. fsva. Tiltalte 4 tillige § 247, stk. 1,

ved den 26. juli 2020 ca. kl. 19.35 ved området omkring Adresse 1, By 1, i forening herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd at have overfaldet Forurettede 1 med slag og spark, herunder slag i hovedet og på benet med en hammer, eller lignende stump genstand, samt stik i hovedet og armen med kniv alt hvorved Forurettede 1 var i livsfare, idet han bl.a. pådrog sig kraniebrud med nedpresning af kraniekuplen mod hjernen samt blødning mel-lem de bløde hjernehinder og kvæstningsblødninger i hjernebarken samt over-skæring af en pulsåre i underarmen.

2.

alle

overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, subsidiært straffelovens § 252, stk. 1, jfr. fsva. Tiltalte 4 tillige 247, stk. 1,

ved at have udøvet et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have vold nærlig-gende fare for Forurettede 2's liv eller førlighed idet de tiltalte i fore-ning, herunder med flere pt. uidentificerede medgerningsmænd, den 26. juli 2020 ca. kl. 19.35 ved området omkring Adresse 1, By 1, med for-sæt til at ramme Forurettede 2, påkørte Forurettede 2 med en bil af mærket Mercedes med Reg. nr. 1 alt hvorved Forurettede 2 blandt andet pådrog sig flere knog-lebrud, herunder brud af højre underben med læsion af pulsåren på skinnebe-nets forside til følge, samt brud af underkæben.

3.

Tiltalte 5

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1,

ved den 26. juli 2020 kl. 22.44 på parkeringspladsen tilhørende Rishøjhallen, Skolevej 7, Køge, som anholdt i forbindelse med under forhold 1 og 2 anfør-te at være flygtet fra politiet, idet han undløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf på 2 år og 6 må-neder.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om fri-findelse, subsidiært rettens mildeste straf.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om fri-findelse, subsidiært rettens mildeste straf.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifin-delse, subsidiært rettens mildeste straf.

Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om fri-findelse, subsidiært rettens mildeste straf.

Forurettede 1 har taget forbehold for erstatning.

Forurettede 2 har taget forbehold for erstatning.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.

Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 3 forklarede, at han ikke tidligere havde afgivet for-klaring, da han ville vente til sagens hovedforhandling. Han kender alle de medtiltalte, der er hans venner. De mødtes den pågældende dag i Område. Han havde ikke tidligere den dag kørt i bil med nogle af de andre.

Tiltalte var i den røde bil, hvor han hele tiden havde siddet. Han husker ik-ke, hvem han var sammen med i bilen. Han mener, at de var fire i bilen, og at han sad på passagersædet foran. Han kan ikke huske, hvem der kørte bilen. De lavede ikke noget. De holdt bare i Område og snakkede. Han havde ikke været ude at køre i den røde bil inden, at den kørte mod Strandvejen. Han havde nok været i bilen i 10 minutter, før de kørte.

Der var en af de andre, som havde fået en opringning om, at en var i kni-be, og det hele gik meget hurtigt derefter. Det var ikke aftalt. Det lød som om, at vedkommende var ved at blive kidnappet. Det var en ven, der hed-der Person 1, der var ved at blive overfaldet ved Hundige Havn. Tiltalte sad i bilen, da de andre stod udenfor, og de virkede oprevet. Alle hoppede ind i bilen, og de kørte afsted. Han lagde ikke mærke til, om nogen løb hen til en sølvgrå Mercedes.

Før de kørte, havde han hilst på de andre i Område og havde snakket sammen. De kørte forbi F24-tanken, og der stoppede bilen. Person 2 var i den røde bil, og han hoppede ud og gik hen ad en sti. Der var en anden fra bilen, som hoppede ind på førersædet og kørte bilen videre. Han vil ikke oplyse, hvem der kørte bile videre. Person 2 hoppede ud, fordi han ikke ville kører med. Han var netop løsladt efter at have siddet inde vedrørende en anden stor sag. De kørte videre tæt på Strandvejen. De troede, at Person 1 var i en af de biler, som de blev overhalet af. De eftersatte bilen, der havde overhalet dem.

Han ved godt, hvem der sad i den sølvgrå bil, men det vil han ikke udtale sig om. Han husker ikke noget om, at bilerne var stødt sammen. Der var ikke fysisk kontakt mellem den sorte og røde bil. Den røde bil holdt bag-ved den sorte bil. Tiltalte hoppede ud og ville se, om Person 1 var i bilen. Der var en fra den sorte bil, som hoppede ud. Det var en reaktion, at han tog fat i dørhåndtaget på bilen. Der sad en i bilen med en kniv, som for-

søgte at stikke ud efter tiltalte. Det ramte tiltalte, og der var også en an-den person i bilen, som personen kom til at stikke. Det var derfor, at tiltal-te havde blod på sine sko, og Tiltalte 4 havde blod på sin trøje. Tiltalte 4 fik blod på trøjen, da han forsøgte at trække tiltalte tilbage, og det var også da, at tiltalte fik blod på skoene. Personen i bilen ramte Forurettede 1 omkring maven, men han er ikke helt sikker. Når han ikke tidligere har forklaret herom, er det fordi, at det alligevel ikke gjorde en forskel på hans situation. Tiltalte ved ikke, hvilke skader Forurettede 1 ellers fik. Tiltalte blev selv ramt med en hammer på sit ben. Det skete næsten samtidig med, at han også blev stuk-ket i benet. Det hele skete meget hurtigt. Der var fokus på venstre side af bilen. Han husker ikke, hvor længe episoden varede, fordi det hele gik me-get hurtigt.

Tiltalte ved ikke, hvor den røde bil var, da overfaldet skete fra den sorte bil. Han var kun fokuseret på, om Person 1 var i bilen. Han så ikke nogen blive påkørt af en bil den pågældende dag. Han ved ikke, hvor dem i den røde bil var. Der var ikke noget, der var planlagt, og de havde heller ikke våben med. Han vidste ikke, om det ville blive voldsomt, men alting kunne ske. Det var ikke tiltalte og hans venner, som gik og udøvede vold. Det var dem i den sorte bil, der kom og lavede ballade. Hvis de vidste, at der-es ven var ved Hundige Havn, så var de bare taget derhen. Tiltalte hver-ken slog eller stak nogen fra den sorte bil. Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 fik kraniebrud. Hammeren blev svunget rundt i bilen, men det kunne også godt være et jernrør. Episoden stoppede for tiltalte, da han opdagede, at han blødte. Han gik derefter over til den sølvgrå bil og satte sig. Det var Tiltalte 1, som kørte ham på hospitalet sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 4. Tiltalte 4 gik med ind på hospitalet, og de andre kørte videre.

Adspurgt af forsvareren advokat Martin Cumberland, forklarede tiltalte, at han ikke regnede med at blive løsladt af politiet, hvorfor han ventede med at udtale sig. Tiltalte havde ikke våben med, og det havde hans ven-ner heller ikke. De ville bare have Person 1 i sikkerhed. Han kan ikke huske, hvor mange der var i den sorte bil. Han husker ikke, hvem det var, men det var unge mennesker. Det var et uheld, at Forurettede 1 blev ramt med kniven af sin egen ven.

Tiltalte blev foreholdt fotorapport af 26. juli 2020 (ekstrakten fra 258-260) og forklarede hertil, at det var den skade på benet, som han fik fra kniven. Han blev også ramt af en hammer på samme ben og fik en mindre skade på venstre overarm. Tiltalte gik væk derfra, da han blev ramt. Han var lidt gangbesværet efterfølgende og haltede også. Han satte sig ind i den sølvgrå bil, fordi den var nærmest.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede tiltalte, at stemningen i Område var god. Der var ikke noget usædvanligt den dag. De mødtes tit det sted, de ses stå på videoovervågningen. Tiltalte 1 var der også, og han havde en røde trøje på. De boede i nærheden og

hang ud og hyggede sig der. Det var lidt tilfældigt, hvornår man mødtes. De aftalte det aldrig, man gik bare derned. Den røde bil kørte før den sølvgrå bil. Da de lavede en U-vending, kom den sølvgrå bil. Den sorte bil ramte kantstenene og kørte ind i nogle skilte.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at våbenet, som han så, lignede en hammer. Det tilhørte dem i den sorte bil. Han kan ikke beskrive den kniv, som ramte ham. Den var skarp, og han kunne kun se bladet på kniven. Den virkede meget kraftig. Han var bange for, om der var flere våben i den sorte bil. Episoden virkede farlig. Han så Tiltalte 4 blive angrebet, idet Tiltalte 4 forsøgte at få tiltalte fri.

..."

Tiltalte 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 4 forklarede, at han havde lavet en aftale med sin tidligere forsvarer, Advokat 1 om, at han ikke skulle udtale sig før hoved-forhandlingen.

Det er korrekt, at han var til stede på Strandvejen, og han var med i Område. Han kender Tiltalte 3, men de øvrige medtiltalte er bekendte, og de er ikke hans venner. De er meget ældre end ham. Han bor lige ved Område, der hvor de mødtes.

Han sad i den sølvgrå Mercedes. Han sad bagi, da den holdt på parke-ringspladsen. Han sad alene i bilen og snakkede i telefon med sin kæreste Person 3. Han havde nok siddet der i 15-30 minutter, men han husker det ik-ke nærmere. Han havde som sådan ikke noget med bilen at gøre. Bilen var åben, og den tilhørte Tiltalte 1. På et tidspunkt hoppede der nogle ind i bilen. På det tidspunkt talte han stadig i telefon. Der blev sagt, at de skulle skyn-de sig ned til havnen, da Person 1 var blevet stukket ned. Tiltalte ved, hvem han er, men det er ikke en ven. Han tog med for at hjælpe Person 1. Tiltalte er god til at binde sår og kan førstehjælp. De kørte stærkt.

Han lagde ikke rigtig mærke til den røde bil. Han husker ikke, om de selv kørte på cykelstien. De skulle se, om Person 1 lå i bilen. Tiltalte vidste ik-ke, hvad der var sket med Person 1. Da bilen blev stoppet, hoppede tiltal-te ud, men det hele blev aggressivt og med tumult. Der var tonede ruder i den sorte bil, og derfor åbnede tiltalte bildøren. Da han kiggede ind, fik han slag og spark inde fra bilen. Han åbnede døren på højre side. Venstre side var allerede åben. Forurettede, der sad på bilens førersæde, var allere-de på det tidspunkt stukket. Det var et metalstøtteben, som blev brugt til at slå med. Tiltalte fik fat i støttebenet og fægtede med det. Tiltalte var selv tæt på at blive ramt, og det var nok derfor, at der var blod på hans T-shirt. Det var en person inde fra bilen, som først havde støttebenet, og til-talte tog det ud af hånden på ham. Han forsøgte herefter med støttebenet

at slå kniven ud af hånden på personen, og han kunne godt have ramt ved-kommende på låret i den forbindelse. Det var ikke en hammer, som han slog med. Det er han sikker på. Tiltalte var bange og i panik. Det hele skete i selvforsvar. Han havde ingen intention om at skade nogen. Han var nødt til at forsvarer sig selv.

Han ved ikke, hvor den røde Mercedes var på det tidspunkt. Tiltalte 3 blev ramt med en kniv. Han så ikke selve stikket, men hørte ham kalde og sige, at han var blevet stukket. Han så ikke nogen fra den sorte bil løbe. Tiltalte haltede på sit ben efter, at han var blevet slået med en hammer. Eller han mener, efter han blev slået med støttebenet. Der var 4-5 mennesker i den sorte bil.

Det var tiltalte, der bandt et omslag på Tiltalte 3's ben. Der blev råbt på ste-det. Han vil ikke udtale sig om de andre personer. Både tiltalte og Tiltalte 3 var bange, og derfor blev tiltalte ved Tiltalte 3 på hospitalet. De var bange for, at de skulle blive opsøgt. Han vidste ikke, hvad der var sket med Person 1. Han er ikke en del af grupperingerne, men bor bare et sted, hvor der er mange af sådanne mennesker. Det er ikke kun Brothas, der er i området.

Adspurgt af forsvareren, advokat Tyge Trier, forklarede tiltalte, at det er ham, man kan se på videoen, der slå ned med en genstand. Det gjorde han, fordi vedkommende fra bilen svingede ud med en kniv. Det var en springkniv. Han så ikke, hvor langt bladet på kniven var, men det var en ret stor kniv. Han fægtede ud med kniven omkring tiltaltes maveregion.

Forevist fotorapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 276) forklarede til-talte, at hans trøje gik i stykker, fordi han blev ramt af kniven. Han mener, at det var Forurettede 1, der førte kniven. Det er også muligt, at det var personen i midten af bagsædet. Han var bange for, om han skulle dø. Tiltalte ved ik-ke, hvem han tog støttebenet fra. Man kan ikke se på videoen, at ham fra den sorte bil, der slog med støttebenet, på et tidspunkt hoppede ud og ramte tiltalte med støttebenet. Tiltalte fik på et tidspunkt fat i støttebenet og fik revet det ud af hånden på vedkommende. Tiltalte stoppede efter, at han blev ramt af kniven på sin trøje. Han stoppede op for at kigge, om han var ramt. Han har ikke noget med Forurettede 1's skade i kraniet at gøre, og han ved ikke, hvordan Forurettede 1 fik skaden. Tiltalte ramte ham kun på låret. Til-talte kom til retsmedicineren dagen efter, og hun sagde til tiltalte, at han lignede en, som havde fået tæsk. Tiltalte haltede lidt efter slaget, da det gjorde ondt i skinnebenet.

Tiltalte bor i Område 10 meter fra stedet, hvor de mødtes den pågælden-de dag. Han bor lige ved den busk, som man kan se på videoen på 47 se-kunder. Han har kendt Tiltalte 3 et stykke tid, da de går til boksning sam-men. Han har venner på sin egen alder. Han ville gerne hjælpe, det var derfor, at han tog med.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede tiltalte, at stedet de mødtes, er et sted, man hænger ud. Den pågældende dag var helt alminde-lig.

Forevist kort fra Google Maps vedrørende Adresse 2 og rutevejledning til Greve Marina, forklarede tiltalte, at de var på vej til Greve Marina. Det var der, hvor der står Vej 1 ved den orange markering, at den sorte bil kom kørende fra. De kom selv kørende fra F24-tanken. De mødte de sorte biler længere nede mod Hundige Havn lige efter krydset ved Hundi-ge Strandvej. Han tror ikke, at der skete en påkørsel. Det kan godt være, at en af de sorte biler kørte ind i den sølvgrå.

Forevist videosekvens fra sagens bilag, slowmotion, 50 sek. inde i video-en, forklarede tiltalte, at han mener, at det var Tiltalte 1, der sagde til ham, at Tiltalte 3 var blevet stukket ned, og at de skulle på hospitalet.

Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at Person 3 er Person 4's veninde. Når det fremgår af retsbogen, at han under hovedforhandlingen har forklaret, at han talte med sin kæreste Person 3, så er det en fejl. Det er Person 4, der er hans kæreste. Person 4's kælenavn er Kaldenavn 1.

..."

Tiltalte 1Tiltalte 1 har under grundlovsforhør afgivet følgende forklaring:

"...

Sigtede forklarede, at han ikke kender en Forurettede 1. Han kender godt Tiltalte 2, da han tit kommer i Hundige. Han er ikke en ven, men en bekendt. Tiltalte 4 er nabo til hans familie. De er ikke venner, men ses til hverdag på grund af naboskabet. Tiltalte 3 er en, han kender til. Han kører transportbil.

Den 26. juli 2020 var han først på vej til vandpibecafeen i By 2. På et tidspunkt blev de stoppet af politiet. Han var samme med Person 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 2. De sad i en rød Stationcar - muligvis en Mercedes. Det er ik-ke sigtedes bil. Han var iført en rød trøje og sorte bukser. De var to i bil-en, der havde røde trøjer på. Han kan ikke huske, hvem den anden var -måske Person 2.

De blev stoppet af politiet. Det var et rutinetjek. De nåede ud på vandpi-becafe. Han sad iVIP rummet og slappede af og hyggede sig, og tjekkede sine Oddskuponer, hvor han havde vundet. De var på vandpibecafeen 1 -1½ time. Derefter kørte de til Stamhuset i Område. Det var sammen med de samme mennesker, som han lige har nævnt.

I Område skulle de danse. Han skulle hilse på drengene, og derefter skulle de hjem. Han stod foran Stamhuset, hvor man kan se ham på nogle bille-

der. Han var på vej hen mod den sølvgrå Mercedes for at køre, da der pludselig blev råbt, at en var blevet stukket ned og muligvis kidnappet. Selvfølgelig reagerede han på det. Han havde ingen våben på sig. Tiltalte 2 og han løb over til den sølvgrå Mercedes. De satte sig ind i bilen og kørte mod Hundige Strand, fordi de havde fået at vide, at Person 1 var stukket ned og muligvis kidnappet.

Da de kørte ud, kom der to stationcar - en Audi og en sort Mercedes - ud fra Stranden - fra Hundige Strand. Han holdt ved lyskrydset ved Hundige Strand. De var på det tidspunkt ikke sammen med den røde stationcar. Den var kørt ud foran dem. De to biler kom bragende ud foran dem, de kørte med hjulspind og kørte i retning mod By 1. De så sig ikke for. Mer-cedesen var ved at køre ind i tiltaltes bil og ramte ham med forkofangeren på siden.

Han fik at vide, at Person 1 muligvis var kidnappet i den sorte Mercedes. Den sorte Mercedes blev ved med at bremse og køre ind i hans bil, så den ramte både forkofanger og sidespejl. Spejlet røg af den sølvgrå Mrcedes.

Han lagde ikke mærke til den røde stationcar, men den kom også kørende. Han fokuserede på at kigge om Person 1 sad i den sorte Mercedes. Den sorte Mercedes kørte vild og ramte først en kantsten så det ene dæk punk-terede.

Så røg bilen til venstre op ad en kantsten, hvorefter det andet dæk punkte-rede. Derpå stoppede den Sigtede stoppede også og gik ud af bilen - uden våben eller noget.

Han kunne se, at personerne i den sorte bil var meget ophidsede. De be-gyndte at stikke med en kniv ud af vinduet. Sigtede trak sig tilbage. Sigte-de stod på passagersiden af den sorte bil, Tiltalte 2 stod på den anden side, altså ved førersiden. Sigtede kan ikke huske nærmere om den røde stati-oncar, på dette tidspunkt. Den fokuserede han ikke på. Sigtede kiggede ind i den sorte Mercedes for at se, om Person 1 sad i bilen, men han kun-ne ikke se det, for han kunne ikke komme tæt på.

Sigtede har ikke slået nogen, men han sparkede/holdt sin fod mod døren på den sorte Mercedes for at forhindre, at de kom ud af bilen, så han ikke selv blev slået i hjel. Derefter stak han af. Da sigtede flygtede, flygtede Tiltalte 2 muligvis også, men han kan ikke huske det.

Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 er blevet stukket ned. Han kan ikke huske om, han så Tiltalte 3 ude på stedet. Han var slet ikke ovre ved den røde bil. Han flygtede ved at køre væk i den sølvgrå sammen med Tiltalte 2. De kør-te Tiltalte 3 på hospitalet, fordi han var såret. De satte ham af ved hospita-let.

Han satte Tiltalte 3 af sammen med en anden, som han ikke ved, hvem var.

Derefter kørte han og Tiltalte 2 kørte væk.

Forespurgt af forsvareren forklarede han, at han selv kontaktede selv poli-tiet, da han fik at vide, at han var efterlyst. Der var en, der ringede til ham og sagde, at han var efterlyst. Derefter ringede han til politiet. Han har fle-re gange talt med politiet.

Da han så ind i den sorte Mercedes kunne han se, at der var en bag i bilen der havde en hammer, og en, der sad foran med en kniv. Der var 4-5 per-soner i alt i bilen. Han frygtede meget for sit liv. Han kan ikke sige, om andre havde våben på sig. Han så noget sort, som kan have været en poli-tistav eller en kølle. "De havde fuldt våben på sig".

Da han kørte fra stedet, var Tiltalte 2, Tiltalte 3 og en fjerde person, som han ikke ved hvem var, med i bilen. Tiltalte 3's ben var helt åbent. Han så ikke Tiltalte 3 blive stukket. Tiltalte 3 bad om at blive kørt på hospitalet.

Da han fik at vide, at Person 1 var blevet stukket ned eller måske kidnap-pet, blev der ikke tid til at snakke om noget. Hverken han eller Tiltalte 2 havde våben på sig.

Han har ikke set, hvordan dem fra den sorte Mercedes skulle være kom-met til skade. Han var kun ved Mercedesen ganske kort: Han gik der hen, så kniven der blev stukket ud mod ham, han prøvede at holde døren med benet, og så stak han af. Han ved ikke om det var 2-3 minutter. Det var meget kort tid, måske sekunder.

Han ved ikke, hvad der skete henne ved den sorte bil, men ingen af dem, der stod ved Stamhuset, havde haft nogen våben.

..."

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 1 vedstod oplæst forklaring afgivet i grundlovsforhør den 22. august 2020 (ekstrakten side 516-518) og forklarede supplerende, at Tiltalte 4 sad bagved i bilen. Det var tiltalte, der kørte den sølvgrå Merce-des. Tiltalte var glad, fordi han havde vundet store beløb på Oddset. De havde været ude at køre i den røde bil tidligere på dagen. Den røde bil står ofte foran stamhuset. Der er mange, der kører i den. Han ved ikke, hvem der ejer den. Hans familie bor i Område. Han kender de medtiltalte, men det er ikke nogen, som han render rundt med til daglig. De snakkede bare sammen den pågældende dag.

Der er en sti lige ved Stamhuset, og da tiltalte var på vej hjem, hørte han nogen råbe, at Person 1 var blevet overfaldet. Han ved ikke, hvem der råbte. Han ved godt, hvem Person 1 er, men det er ikke en ven. Da han

hørte det, løb han hen til bilen sammen med Tiltalte 2. Han ville gerne ud til gerningsstedet for at se, hvad der var sket, fordi han var nysgerrig. Der kom en tredje person, som han ikke kendte, der også hoppede ind i bilen. Han fokuserede ikke på, om han kendte personerne. Tiltalte 4 sad i bilen i forvejen. Han havde været passager i den røde bil 2-3 timer før, at han løb hen til sin egen bil. De kørte mod Hundige Havn ad den rute, som forsva-reren havde forevist tidligere.

Han blev påkørt af en bil i krydset på vej ned til Hundige Havn. Det var en mørk Mercedes, som påkørte ham. Den kom nede fra havnen i høj fart sammen med en anden mørk Mercedes. Han blev påkørt på siden ved ko-fangeren. Airbaggen blev ikke udløst. Den sorte Mercedes kørte mod Vej 2, og han satte efter for at se, om Person 1 var i den sorte bil, fordi han havde fået at vide, at Person 1 var blevet kidnappet. Han så ik-ke den røde Mercedes. Begge bildæk i venstre side var sprunget på den sorte bil. Han husker ikke, om han kørte i den modsatte vejbane for at bremse den sorte bil. Han husker, at han bremsede. Den sorte bil stoppe-de. Tiltalte gik ud af bilen for at tage sin nummerplade, som var løs og raslede mod jorden. Han husker ikke, om han så en rød bil på det tids-punkt. Han ved heller ikke, om de andre stod ud af bilen. Han var i chok over påkørslen. Han kiggede ind ad ruden i den sorte bil for at se efter Person 1. Han snakkede med en person fra den sorte bil, som snakkede svensk. De kendte ikke hinanden. Han spurgte, hvor Person 1 var. Da til-talte så en kniv, trak han sig tilbage for at sikre, at han ikke kunne blive ramt af kniven.

Foreholdt at der er fundet dna på højre bildør, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han rørte ved døren. Han sparkede til bildøren. Han så ikke, hvad de andre foretog sig. Han tænkte "shit", da han så kniven og stak efterfølgende af. Efter at han havde sparket på bildøren, var der råb og skrig.

Forevist video på 47 sekunder, slowmotion vedrørende person F, forkla-rede tiltalte, at nummerpladen var vigtig for ham at få ind i bilen, fordi det koster 1.200 kr. at få en ny nummerplade. Han lagde mærke til, at der fo-regik noget på den anden side af bilen, og han løb derhen og endte med at stoppe et slagsmål. Han husker ikke, hvem han stoppede med at slås. Han var kørt efter den sorte bil for at konstatere, om Person 1 var i den sorte bil.

Han kørte efterfølgende Tiltalte 3 på skadestuen. Tiltalte tåler ikke blod, så han så ikke Tiltalte 3's sår, som var bundet ind. Det var Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som var i bilen. Han så ikke, om der lå en person i den sorte bil, som var kommet slemt til skade. Han husker at have set den røde bil, men han ved ikke, om den holdt stille eller den kørte stille og roligt. Han så ik-ke, om der var andre, der var tilskadekomne ved den røde bil.

Efter at have været ved hospitalet kørte tiltalte til By 3 til sin kamme-rats værksted, fordi bilen skulle laves. Det er ikke hans egen bil, så derfor skulle han ringe til ejeren og sige, at den var gået i stykker. Tiltalte havde tabt sin telefon og kunne ikke få kontakt til ejeren. Foreholdt at bilen blev fundet på et værksted i By 3, oplyste tiltalte, at bilen blev stillet uden-for værkstedet på en åben parkeringsplads. Tiltalte blev hentet af en ven, som ham fra værkstedet havde ringet efter for tiltalte.

Han kunne ikke forestille sig, at han var efterlyst, men han spurgte sin fa-milie, om politiet havde forsøgt at kontakte ham, men det havde de ikke.

Stamhuset i Område er et hyggested. Det var en normal dag ud over, at han havde vundet mange penge på Oddset.

Forevist sammenklippet video ca. 40 sekunder inde i videoen, forklarede tiltalte, at det er ham med den røde trøje. Det er Oddset-kuponer, som han vifter med. Han havde oddset og havde vundet 75.000 kr. De andre var også glade og spiste fuglefrø. Da han kørte fra stedet, skulle han på vand-pibecafe og hygge sig. Nej egentlig skulle han hjem til sig selv, og det havde han skrevet til sin kæreste. Tiltalte er bevidst om, at der er kamera-er over det hele i Område.

Tiltalte kom kørende ad Vej 1, hvor han holdt for rødt. Der kom to biler nede fra Hundige Havnevej i høj fart, og da han kørte frem i krydset, blev han ramt.

Forevist fotomappe vedrørende Adresse 1 (ekstrakten side 1005) forklarede tiltalte, at det godt kunne passe med de skader, der skulle ud-bedres efter påkørslen. Bilerne kørte nordpå. Hans bil holdt også mod nord.

Forevist video på 47 sekunder, slowmotion, forklarede tiltalte, at han stod alene og talte med svenskeren. Der var en person, som snakkede med til-talte. Da tiltalte sparkede mod bildøren, ramte han ved siden på bilen.

Tiltalte ringede til politiet en enkelt gang efter, at han var blevet kontaktet af politiet.

Foreholdt afhøringsrapport af 31. juli 2020 (sagens bilag, side 304), hus-kede tiltalte ikke, at han skulle have talt med politiet om, at han ikke ville varetægtsfængsles.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at det gav mening, at det var Tiltalte 4, som stod ved den sorte bils førerdør, og han så kniven, som blev trukket mod ham.

..."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 2 forklarede, at han kender de medtiltalte. Han var i Område den pågældende dag. Da han fik at vide, at der var en, som var kommet til skade i Hundige Havn, kørte de derned. Der sad en i bilen, da de kom ud til den. Det var Tiltalte 4. Han lagde ikke mærke til den røde bil. Han så godt, at der kørte en rød bil. Han sad på passagersædet foran. Det er korrekt, at der var et sammenstød på vejen derned. Han kør-te med, fordi han regnede med, at de skulle have en mand på hospitalet. Ved havnen kom der to sorte biler, og det var en af dem, som påkørte dem. Det var som om, at den ene bil gerne ville have, at de kørte efter dem. De kørte ikke stærkt væk. Han så ikke en rød bil på det tidspunkt. Dem i den sorte bil bragede ind i bilen, som han sad i, og de havde pisto-ler, knive eller lignende. Tiltalte sagde til Tiltalte 1, at han skulle stoppe bilen. De troede, at Person 1 var i bilen. Deres bil og den sorte bil stoppede på samme tid. Tiltalte løb væk fra stedet. Han var væk fra bilerne i 30 sekun-der. Da han kom tilbage, var der lidt tumult, men han var også meget i chok over, at det skulle være så voldsomt som beskrevet. Det var ikke så-dan, at han oplevede det. Tiltalte råbte "fuck" på et tidspunkt. Han så kun, hvad der skete på den side, hvor han stod. Han så ikke, hvad der skete på den anden side.

Da tiltalte blev anholdt, gik alvoren op for ham. Han vil tro, at han var ved den sorte bil i 10 sekunder. Person 1 er en bekendt til tiltalte. Han nå-ede ikke at se ind i bilen. I starten troede tiltalte, at dem i den sorte bil havde en pistol. Han blev stresset og kiggede ned i jorden. Det gør han al-tid, når han bliver stresset.

Han blev hentet af en person, han ikke kendte, da den sølvgrå Mercedes skulle på værksted. Han skulle tilbage til Område, da han havde en bil stå-ende der.

Han løb fra stedet, hvor den sorte bil holdt, fordi dem fra den sorte bil havde vist, at de havde våben på sig. Tiltalte vidste ikke, hvad der foregik på den anden side af bilen.

Adspurgt af forsvareren advokat Marie-Louise Johannesen forklarede til-talte, at han var sammen med Tiltalte 5. Man kan møde mange forskellige mennesker i Stamhuset.

Da de blev ramt, snurrede de rundt i bilen. Da den sorte bil bragede ind i dem, viftede de, der sad i bilen, med en pistol og en kniv. Han er sikker på kniven, men han er ikke sikker på, om det var en pistol. Det hele gik me-get hurtigt. Det var som om, at det hele foregik inden for 30 sekunder. Han følte, at det var sikkert at løbe ind i busken, da han løb væk fra den sorte bil. Han nåede at fornemme ud af øjenkrogen, at den sorte bils døre

gik op, da han var på vej væk. Den røde bil var ikke til stede. Han kunne høre mange forskellige stemmer.

Forsvareren afspillede uredigeret videosekvens på 47 sekunder, slowmoti-on, hertil forklarede tiltalte, at han kom fra busken til venstre. Han var ik-ke til stede før, at Tiltalte 1 havde lagt nummerpladen i bagagerummet. Tiltalte kunne kende sig selv på tøjet. Han var stresset, og derfor lavede han et hop. Når han stod der, kunne han ikke se, hvad der foregik på den anden side. De havde ikke våben med sig.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede tiltalte, at Stamhu-set er et sted, man hygger sig. Ved den sorte bil lagde han mest mærke til, at Tiltalte 1 snakkede med en person på et udenlandsk sprog. Han hørte også, at der var nogen, som råbte "stop det, stop det".

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at han kunne se, at Tiltalte 3 var kommet til skade, og de talte om, hvad pokker der skete. Tiltalte 4 sagde også, at han var blevet angrebet. Han kunne mærke, at de begge var chokeret.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede tiltalte, at ham og Tiltalte 5 tidligere på dagen havde været på vandpibecafe for at se fodbold. Han var også i Bilka med Tiltalte 5. De er ikke sammen hver dag, men de hygger sig ofte. Han mener, at Tiltalte 5 skulle mødes med noget familie.

Tiltalte bekræftede, at han først ville udtale sig om episoden, når hans ad-vokat var til stede ved afhøringen. Tiltalte var hjemme og skifte tøj efter episoden. Han havde ikke det samme tøj på, da han blev anholdt senere samme dag.

Tiltalte 2 forklarede, at han den pågældende dag havde sorte bukser på med en hvid stribe ned ad benet. Bukserne blev fundet hjemme hos hans mormor på Adresse 3, 4600 Køge.

..."

Tiltalte 5 har under grundlovsforhør afgivet følgende forklaring:

"...

Sigtede forklarede, at han var i By 1 den 26. juli 2020 sammen med de i sigtelsen nævnte personer. Han var på vej til Hundige havn den pågælden-de dag. Han blev tidligere på dagen af politiet registreret i en Mercedes. Det var en rød Mercedes med Reg. nr. 1. Han var sam-men med Tiltalte 2, Person 2 og måske Tiltalte 1. Det var Person 2, som kørte bilen, men han mener, at det var Tiltalte 3's bil. De blev stoppet af politiet og spurgt, hvor de skulle hen. De var på vej på cafe for at se fodbold.

De var på cafeen i et stykke tid. Sigtede skulle herefter i Bilka for at hand-

le til madpakker. De var flere, der tog i Bilka. Tiltalte 2 og sigtede skulle hjem sammen. Tiltalte 2's bil holdt ved Område. Der var en af de andre dren-ge, som også ville hjem. De var mange sammen. Det var Tiltalte 1, Person 2 og Tiltalte 3, og en, der hedder Person 5. Tiltalte 4's bror var der også.

Forevist sagens bilag V-1-7-0-0, side 9, billede fra overvågning, forklare-de sigtede, at det var der, de stod. Sigtede bekræftede, at personen længst til venstre med sort kasket var Tiltalte 3, og personen med rød bluse er Tiltalte 1. Personen med den røde bluse og solbriller er Person 2. Han ved ikke, hvem personen med den grå bluse og personen med den sorte bluse og sort/hvid kasket er. Personen helt til højre er Tiltalte 2. Han ved ikke, hvem den sidste person er.

Forevist videre fra samme bilag V-1-7-0-0, side 10, forklarede sigtede, at personen nederst med en hvid bluse er ham. Den røde Mercedes på bille-det er den pågældende bil, han sad i. Sigtede ved ikke, om det er ham, som ses siddende på passagersædet, men han tror det ikke.

Da de kørte fra Område, kom der en, som hedder "Kaldenavn 2". Kaldenavn 2 sagde, at Person 1 var blevet stukket ned og muligvis kidnappet ved Hundige havn. Kaldenavn 2 sagde det til dem, der sad i den røde Mercedes, hvor sigtede sad. De kørte derefter til Hundige Havn. De ville ned til stedet for at se, hvad der var sket og for at hjælpe forurettede, som var sigtedes barndomsven gennem 30 år. De kørte i den røde Mercedes. Sigtede så en grå Mercedes senere, men lagde ikke mærke til den. Den grå Mercedes var vist til stede i Område. Da de kom til havnen, kom der to biler kørende med høj fart væk fra havnen. Det var nogle mørke biler, men han kan ikke beskrive dem nær-mere. Bilerne forsøgte at påkøre bilen, sigtede sad i, frontalt. Som sigtede husker det, var det Tiltalte 3, som kørte den røde Mercedes. Det hele gik meget stærkt. Tiltalte 3 lavede en uvending og kørte efter de mørke biler. Sigtede troede, at Person 1 var blevet kidnappet og taget med i en af de mørke biler. Han lagde ikke mærke til, om der var andre biler med. Ved en rundkørsel ramte den ene af de mørke biler kanten af rundkørslen, så føreren mistede herredømmet. Bilen fortsatte, men det virkede som om, at bilen var punkteret, og den kom over i den modsatte vejbane. Herefter stoppede den mørke bil. De stoppede den røde Mercedes og løb hen til den mørke bil. De ville gerne hjælpe deres kammerat, som de regnede med var i den forulykkede bil. Sigtede løb hen til den mørke bil og kigge-de ind i den og så, at hans kammerat ikke var i bilen. Den anden bil kørte videre. Sigtede forklarede, at han herefter "løb fra gerningsstedet".

Sigtede så, at der skulle til at starte noget tumult, hvorfor han løb. Han ved ikke, hvem der var med til tumulten, fordi han løb sin vej. Han havde flere gange set sig omkring. Han løb på Gammel Køge Landevej. Sigtede mødtes efterfølgende med Tiltalte 2 og de kørte hjem sammen. Der stod fle-re personer i Område. Tiltalte 3 var på hospitalet. Sigtede fik at vide, at Tiltalte 3 var blevet stukket ned. Tiltalte 2 var i chok og meget bange.

Sigtede kender ikke Forurettede 1. Han har ikke stukket ham eller slået ham. Han kender ikke Forurettede 2, og han har ikke udøvet vold mod ham. Sigtede husker ikke, om de påkørte nogen den pågældende dag. Det hele gik meget stærkt. Han lagde ikke mærke til, om den røde Mercedes påkørte nogen. Sigtede blev ikke blevet anholdt den 26. juli 2020 om afte-nen. Han og Tiltalte 2 mødte politiet, men han gik fra stedet. De var en ot-te-ni personer på stedet. Politiet sagde ikke, at han var anholdt. Han gik først fra stedet, og så løb han. Han er ikke Brothas-medlem, og han har ikke tilknytning til Brothas eller andre bandegrupperinger. Han ved ikke, om hans venner er tilknyttet nogen bander.

De nåede ikke at tale sammen i den røde bil, da de stoppede ved den mør-ke bil. Det hele gik meget stærkt. Han kunne høre sirener og tænkte at "om lidt står politiet der". Forespurgt af forsvareren forklarede sigtede, at det var godt, at politiet kom til stede, fordi de ville kunne hjælpe hans kammerat.

Da han kiggede ind i den forulykkede mørke bil, så kiggede han ind ad en åben dør på bagsiden. Han husker ikke, hvilken side det var. Der var en person på bagsædet, som råbte og skreg. Sigtede kunne se en hammer, en økse og knive i bilen. Personerne var på vej ud af bilen. Det var en ham-mer med to spidser på bagsiden til at hive søm ud med. Sigtede føler ikke, at han kan se føreren for sig. Sigtede mener, at der var nogen fra højre si-de af bilen, som var sprunget ud af bilen og begyndte at overfalde hans kammerater. Den røde Mercedes holdt skråt bagved den mørke bil. Sigte-de blev forskrækket og tænkte, at det var alvorligt, da han så våbnene i bilen, så han løb derfra. Han gjorde ingenting og gik i panik med det sam-me.

Sigtede har tidligere haft Advokat 2 som forsvarer og derigennem fik han at vide, at han var eftersøgt. Advokat 2 kontaktede politiet vedrørende en aftale om afhøring af sigtede. Tiltalte 2 fik også beskikket Advokat 2, så derfor kunne sigtede ikke have Advokat 2. Der gik noget tid før, han fik advokat Jesper Storm Thygesen beskikket. Det var vist i august måned. Han var ikke klar over, at han var eftersøgt så kraftigt af politiet. Han har godt vidst, at de andre sigtede i sagen var blevet varetægtsfængslet. Sigte-de har en søn, som havde hjerteproblemer, da han blev født, og derfor var det vigtigt, at han ikke blev varetægtsfængslet, da sønnen kun var 14 dage gammel, da episoden skete. Han har i perioden sovet forskellige steder, blandt andet i biler og på gaden. Det sommerhus han blev anholdt i på Møn i nat, har han været i siden søndag, dvs. en overnatning.

..."

Tiltalte 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 5 vedstod oplæst forklaring fra grundlovsforhør den 26. januar 2021 og forklarede supplerende, at det er ham, der er iført en hvid trøje på videoen. Han kender de medtiltalte. Tiltalte 2 er hans kamme-rat. Han kender ikke rigtig Tiltalte 4. Person 1 er hans ven gennem mange år. På parkeringspladsen stod der mange flere personer, end det man kan se på videoen. Kaldenavn 2 er en, der hedder Person 6. Tiltalte var med i den røde Mer-cedes. Han mener, at de var fire i bilen, men det kan også være, at de var fem personer. Han lagde ikke mærke til den sølvgrå Mercedes. Han sad på bagsædet i den røde bil. Det hele gik meget stærkt. Den sorte bil kørte galt ved rundkørslen. Han ved ikke, om bilen ville hurtigt væk fra stedet. Det var tiltaltes opfattelse, at han skulle ned og hjælpe en person, der var kommet til skade. Der er ikke langt fra Område til det sted, hvor bilen blev stoppet. Han skulle se, om Person 1 var i bilen. Der var tonede ruder i bilen. Der lå en person, som havde hætte over hovedet. Han kan ikke huske, hvor den røde bil holdt i forhold til den sorte bil og den sølvgrå Mercedes. Tiltalte mener, at han prøvede at åbne døren. Der var en per-son med hætte over hovedet, der lå på hug.

Tiltalte slog på ruden og ville gerne have Person 1 ud af bilen. Tiltalte mener ikke, at han så nogen blive slået ved bilen. De personer, som sad på bagsædet i den sorte bil, var meget aggressive. Venstre bagdør var åben. Der lå en på hug og en i midten, der havde en hammer. Det gik hurtigt op for ham, at det ikke var hans kammerat, der var i bilen. Der var mange tanker, som kørte i hans hoved. Der blev råbt og skreget og talt på et sprog, som han ikke forstod. Han var godt klar over, at der kunne ske no-get voldsomt. Han havde opfattelsen af, at politiet var på vej til episoden. Derfor var han ikke nervøs, men politiet kørte ned til havnen i stedet.

Der var 10-12 mennesker til stede. Han tænkte, at han skulle væk derfra, fordi han ikke havde mulighed for at stoppe episoden. Han var bange for, at han ville blive jagtet. Han løb via Gammel Køge Landevej igennem et buskads til Hundige. Han så en rød Mercedes på fortovet længere frem-me, som han løb forbi på vejen væk. Det var den bil, som han havde været passager i. Han husker ikke, om der var nogen ved bilen. Han tænkte, at han bare skulle væk derfra, og derfor løb han forbi den røde Mercedes.

Adspurgt af forsvareren advokat Jesper Storm Thygesen forklarede tiltal-te, at han var sammen med Tiltalte 2, og at de var i Bilka og på vandpibeca-fe tidligere samme dag. Tiltalte troede, at det var Person 1, som havde en hætte over hovedet i den sorte bil. Han bankede på ruden for at få perso-nen til at dreje hovedet. Han slog på ruden, men den var stadig intakt, da han gik over på den anden side. Han forlod stedet, fordi han ikke ønskede at være en del af det, der skete på stedet. Han kunne lige så godt have endt med at få et knivstik. Han havde ikke nøgle til den røde Mercedes, og derfor kunne han ikke kører derfra. Han var lige kommet til stede, da videoen er optaget.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at han så en kniv, og det var ham i midten, som havde den. Ham til venstre på bagsædet havde en hammer. Tiltalte nåede at tænke, at hvis de kom ud af bilen, så ville det blive farligt, så derfor skulle han væk derfra. Når han kigger på episoden i dag, så vurderer han, at det var livsfarligt.

Tiltalte 5 forklarede, at han ikke havde noget i hænderne, da han slog på ruden 3 gang. Han slog med sine hænder. Han løb væk langs hækken. Han drejede til venstre ind gennem hækken og ind igennem boligblokke-ne.

..."

Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:

"...

Vidne 1 forklarede blandt andet, at det er korrekt, at han befandt sig i en sort Mercedes den pågældende aften. Han var passager i bilen. Han kender ikke Strandvejen, så han ved ikke, om de var der. Han husker ikke, om bilen på et tidspunkt blev stoppet. Deres bil var skadet, og der var personer i bilen, som kom til skade. Det var Forurettede 1. Der var også andre, som kom til skade, men dem kender han ikke. Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 kom til skade. Det var Forurettede 1, der var chauffør i bilen. Bilen stoppede på et tidspunkt, fordi den var gået i styk-ker. Han så, at hans ven blødte. Ruderne blev smadret. Forurettede 1 sad til ven-stre for vidnet. Han har senere fået nogle ting at vide, men han så ikke selv noget. Han var kun opmærksom på sig selv. Der var andre biler om-kring bilen. Som vidnet husker det, var det to sorte biler. Han husker ikke en rød eller en sølvgrå bil. De to sorte biler stak af. Det kan godt være, at der var en bil, som kørte efter dem, men han er ikke sikker.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 314, sidste afsnit), hvoraf fremgår: "Forurettede 1 og vidnet kørte meget hurtigt væk fra Hundige Havn. Vidnet kiggede tilbage og kunne ikke se nogen, og vidnet tænkte, at det nok alligevel ikke havde noget med dem at gøre. Den vej de kørte på ud fra Hundige var ensrettet, og pludselig kom der en spøgelsesbilist kørende imod dem".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde forklaret sådan, og hvis det står der, så er det sådan, det er. Han kan godt huske det i dag. Spøgelsesbilisten kørte videre mod havnen. Der kom ikke andre biler mod dem. Han tror, at der var to biler, som kørte efter dem. Deres bil kørt over en kantsten. Han ved ikke, om de kørte galt.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 315, 3. afsnit) hvoraf fremgår: "Forurettede 1 satte herefter farten op, og for en-

den af havnen drejede de til højre og fortsatte ad vejen. De to forfølgen-de biler nåede meget hurtigt op til vidnet og Forurettede 1's bil, der blev påkørt flere gange af den ene af de to forfølgende biler. Vidnet vidste ikke, hvil-ken en af de forfølgende biler det var".

Vidnet forklarede hertil, at han havde forklaret således til politiet. Det var sådan det skete. Bilen blev smadret, men han vidste ikke hvordan. Der var en af bilerne, som kørte ind foran dem, så de var nødt til at standse. Han mener også, at der var en bil bag dem. Deres dæk var punkteret, så de kunne ikke køre.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 315, næstsidste afsnit), hvoraf fremgår: "Både den forankørende og bag-vedkørende bil standsede, hvorfor vidnet og Forurettede 1 ligeledes standsede og kunne ikke komme væk fra stedet. De var spærret ind – i den modgå-ende kørebanehalvdel helt inde ved kantstenen til fortovet ".

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Han ved ikke, hvorfor de ikke kunne køre væk. Der steg nogen ud af bil-en, men han ved ikke hvor mange.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 315, sidste afsnit), hvoraf fremgår: "Personerne fra de to køretøjer steg ud og stod nu rundt om vidnet og Forurettede 1's bil. Vidnet kunne ikke præcis sige, hvor mange personer de var, men vidnet mente, at der var omkring 6 – 8 personer. Vidnet kunne ikke beskrive personerne, da de alle var maskerede".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han have sagt således til politiet. Han talte ikke, hvor mange personer der var. Personerne øde-lagde bilen. Han ved ikke, om personerne forsøgte at komme ind i bilen. De forsøgte at åbne dørene i bilen. Han forsøgte at lukke døren og holde den lukket, så de ikke kunne komme ind i bilen. De sad kun to personer inde i bilen. Han husker ikke, om han låste døren.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 316, 2. afsnit), hvoraf fremgår: "G-mændene prøvede at ødelægge vindu-erne på vidnet og Forurettede 1's bil med en for vidnet ukendt genstand. De prø-vede ligeledes at åbne døren ind til vidnet, og vidnet holdt igen, samtidig med han råbte, ”Hvad sker der, hvad sker der” . G-manden der forsøgte at komme ind til vidnet, kiggede herefter på vidnet og stoppede med at hive i døren, og gik herefter derfra. Vidnet låste herefter døren".

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have sagt sådan. Han hus-ker ikke, hvornår Forurettede 1 kom til skade. Det var kun ham og Forurettede 1, der var i bilen. Han har ikke stukket sin ven eller slået ham med en hammer. Han har kendt Forurettede 1, siden de var 12 år. Det kan godt være, at Forurettede 1

på et tidspunkt råbte op. Forurettede 1 blødte, og vidnet forsøgte at holde ham vågen indtil politiet og ambulancen kom til stede.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 316, 3. afsnit), hvoraf fremgår: "Vidnet bemærkede, at Forurettede 1 råbte ”Ahh” , som om der var sket ham noget. Forurettede 1 sad stadig på førersædet, og vidnet mente, at Forurettede 1's dør stod åben. Forurettede 1 sad med ryggen til vidnet, han sad lænet bagud mod vidnet, og vidnet bemærkede, at Forurettede 1 havde blod på venstre side af tøjet og på baghovedet."

Vidnet forklarede hertil, at han havde sagt sådan til politiet. Der var man-ge rundt om bilen. Der var en af personerne, som kiggede på hans ansigt, hvorefter personen blev chokeret, og så forsvandt personerne. Det virkede som om, at det gik op for personen, at det var den forkerte person, de havde fat i. Han så ikke, hvilke biler personerne kørte væk i. Han havde ikke set en rød Mercedes. Han ville have Forurettede 1 om på bagsædet, men han var for tung, og derfor lagde han ham på asfalten. De havde været i byen dagen forinden. De skulle bare hygge sig den pågældende dag. Han kender ikke Forurettede 2.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann Olesen forklarede vidnet, at det kun var ham og Forurettede 1, der var i bilen. Der sad ikke nogen på bagsæ-det i bilen. Spøgelsesbilisten kørte bare videre. Han så to sorte biler ved Hundige Havn med maskerede personer i. Dem kørte de væk fra. De to sorte biler kørte ikke efter dem. Da de holdt ved Hundige Havn, var han i gang med at lede efter sin telefon. Til højre fik han øje på maskerede per-soner. De kørte fra stedet.

Forevist billede fra Google Maps, forklarede vidnet, at han kun var sam-men med en ven nede ved havnen. Da han ledte efter tingene, parkerede de ved Hundige Havn. Han ved ikke, om de to sorte biler kørte efter dem. Han så biler bagved, men han ved ikke, hvilke biler. De drejede til højre ad Strandvejen. Han husker ikke, om der skete noget usædvanligt i krydset, inden de drejede. En sølvgrå Mercedes, siger ham ikke noget. Politiet sag-de til dem, at deres dæk var punkteret. De blev visiteret på stedet, og der blev ikke fundet våben. Der var ingen våben i bilen.

Han var kommet hjem om morgenen efter sin fødselsdagsfest. De beslut-tede sig derfor for at slappe af på havnen. Det var kun vidnet og Forurettede 1. Han så ikke noget eller nogen ved havnen. Han kender ikke Person 1, men har set hans navn på et anklageskrift. Han kender heller ikke Person 7.

Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede vidnet, at han ikke kender Forurettede 2. Han så ikke, om en af personerne, der kom hen til deres bil, kom til skade. Han ved ikke, hvordan en anden person kunne komme til skade med en kniv.

Han ved ikke, hvor længe de havde kørt i bilen før den pågældende episo-de. Han ved heller ikke, om bagagerummet blev åbnet på et tidspunkt, el-ler om der var nogen, der åbnede det. Personerne rundt om bilen var mas-keret. Foreholdt at der ikke var en eneste, som var maskeret, fastholdt vidnet sin forklaring.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ikke lagde mær-ke til en sort Audi ved Hundige Havn. De havde lånt bilen, som de kørte i, af en kammerat dagen før. Det var Forurettede 1, der kørte bilen, da vidnet ikke har kørekort. Vidnet ved ikke, om han også sad på bagsædet på et tids-punkt. Han husker ikke, om han sad til højre eller venstre. Han ved ikke, om han sad på samme måde, da de maskerede mænd kom. Vidnet har i hvert fald ikke kørt bilen. Vidnet bekræftede, at det kun var ham og Forurettede 1, som sad i bilen. Ham, der kiggede på vidnet, stod til højre. Da Forurettede 1 rørte ved vidnet, mener han, at han sad på passagersædet foran. Han mær-kede vægten på venstre skulder fra Forurettede 1. Han havde ikke set et våben på noget tidspunkt.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede vidnet, at han ik-ke rigtigt havde læst anklageskrift i sin egen sag. Han kender ikke Forurettede 2 og havde ikke været sammen med andre end Forurettede 1 den pågældende dag. Han kender ikke Person 8. Person 9 er hans mors fætter, og Person 10 er vidnets mors lillebror.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at han ikke så Person 10 ved havnen.

…"

Forurettede 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"…

Forurettede 1 forklarede blandt andet, at han ikke husker noget fra den 26. juli 2021. Han kan huske, at han blev slået, men ikke hvordan. Det kunne godt være med en hammer. Det var politiet, som spurgte, om han kunne være slået med en hammer, og det bekræftede han, at det godt kun-ne være.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 28. juli 2020 (ekstrakten side 296, 2. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte huskede ikke særlig meget fra overfaldet i By 1, blot at han blev slået med en hammer".

Vidnet forklarede hertil, at det var korrekt, at han havde forklaret således til politiet.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 28. juli 2020 (ekstrakten side 296, 3. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte mente, det var sådan en hammer,

hvor den var flad i den ene ende og spids i den anden. Han mente, den var af metal, både skæfte og hovedet".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde forklaret sådan, og at det var sådan, det var.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 28. juli 2020 (ekstrakten side 296 4. afsnit), hvoraf fremgår: "Foreholdt om det kunne være en lægte-hammer, som den en tømrer typisk bruger, foreviste jeg størrelsen på de-nne med hænderne til ca. 35 cm i længde. Dette bekræftede afhørte, at det kunne godt være størrelsen på den anvendte hammer".

Hertil forklarede vidnet, at han havde forklaret således til politiet. Han har mén efter skaderne og lider af hovedpine. Han har et ar i hånden fra episo-den. Han husker ikke, hvordan episoden skete.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at han selv er tiltalt i en sag, der foregik på Hundige Havn. Han har gennemgået lidt af sagen med sin forsvarer. Der er ikke nogen klokke, der ringer, og han husker det ikke. Han kender Vidne 1. Han kender ikke Forurettede 2, Person 8, Person 9 og Person 10. De lyder be-kendte, men han kender dem ikke. Han har ikke set billeder af dem i sa-gen.

..."

Forurettede 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Forurettede 2 forklarede blandt andet, at han den 26. juli 2020 blev kørt ned af en bil. Han så ikke, hvilken bil det var, eller hvilken farve den havde. Han husker ikke, om han har udtalt sig tidligere om bilens farve.

Vidnet forklarede, at han blev kørt ned bagfra. Han husker ikke yderligere fra episoden. Han kan godt huske, at han vågnede op på sygehuset. Det var som om, at strømmen var slukket, og han husker ikke den 26. juli 2020. Han fik også skader på benet. De tog nogle muskler fra overkrop-pen og satte ned i benet. Hans ben fungerer ikke normalt. Det er næsten ødelagt. Han har gener fra det sted på kroppen, hvor de tog muskler fra. Det er musklen, som går fra armen og ned langs siden på kroppen.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at han er bekendt med, at han er tiltalt i en sag. Han husker ikke noget om sagen. Han har talt med sin advokat om sagen. Da han kom til skade, gik det me-get voldsomt for sig, og herefter husker han ikke mere.

Han kender ikke Vidne 1 eller Forurettede 1. Han kender Person 8, som en der vasker biler. Han kan ikke huske, om han var

til stede på havnen den pågældende dag. Han har kendt ham i ca. 2 år. Vidnet kender ham også ud over, at han vasker vidnets bil. De kommer på den samme vandpibecafe. Det er en kammerat. Han kender også Person 9 fra vandpibecafeen. Det er ikke en ven. Person 10 kender han også fra vandpibecafeen.

Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede vidnet, at han var på gåben den pågældende dag. Han ville ikke oplyse, om han forinden havde siddet i en bil. Han havde ikke en halse-disse eller bæltetaske med den på-gældende dag.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ikke husker, hvordan han kom til stedet den pågældende dag. Han havde ikke kørt i en sort Audi eller en sort Mercedes. Han husker ikke mærket på den bil, som han kørte i. Han husker heller ikke, om han var fører eller passager.

Han kender Person 10 bedst, men han husker ikke, hvor længe de har kendt hinanden. Det kan godt passe, at det var omkring 5 år. Han har ikke kendt Person 9 så længe. Han har kendt Person 8 i cirka 2 år. Han kan ikke huske, om han var sammen med dem den pågældende dag. Der er ikke nogen fra politiet, som har sagt, at der blev fundet nogle ting ved siden af ham på gerningsstedet. Han har kun hentet sit tøj hos po-litiet.

Vidnet blev af advokat Anders Schønnemann forevist anmeldelsesrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten side 23) og forklarede hertil, at det var det nævnte tøj, som han hentede hos politiet. Det var sko, en taske og en flas-ke.

..."

Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidne 2 forklarede blandt andet, at han den 26. juli 2020 var i By 1 på en tankstation, men han husker ikke hvilken tankstation. Der var en Rema1000 lige ved siden af. Han var på cykel og var ved at vaske cyklen ved tanken sammen med sin onkel. De hørte høje lyde og larm. Det lød som et sammenstød, og bilerne var meget tæt på kantstenen. Den ene bil hoppede nærmest ved sammenstødet med kantstenen og skiftede vejbane. Bilerne kørte ud foran hinanden. Der var nogen, som hoppede ud af biler-ne. Der kom mange mennesker ud af bilerne, og der var en slåskamp. Han så en fra den sorte bil, som var skadet. Han talte stadig med en dame fra 112 på det tidspunkt.

Han husker, at der var tre biler, men han er ikke sikker. Det var en rød, en sort og en grå bil. Det kunne godt være en sølvgrå bil. Det var en Merce-des i grå og en i rød. Den sorte bil stoppede med det samme, da den ramte

kantstenene. Det var den grå og røde bil, der kom mennesker ud af. De gik direkte til den sorte bil og begyndte at slå dem, der var i den sorte bil. Det var 6-8 mennesker. De havde redskaber med. Det var ligesom et tele-skop, de slog med. Det lignede en stav, som politifolk også har. Det var en person fra den grå bil, som havde staven med, og han slog med den mod en fra den sorte bil. De var alle i gang med at slås.

Den røde Mercedes kørte efter en af personerne, som gik ud af den sorte bil. Den røde Mercedes kørte på cykelstien. Personerne, der stod tilbage udenom den sorte bil, gik ind i deres bil og kørte. Der stod fem personer rundt om den sorte bil, da den røde bil kørte. Han talte samtidig i telefon med alarmcentralen. Han så ikke, hvad dem, der sad inde i den sorte bil, lavede. Personerne rundt om den sorte bil forsøgte at komme ind i den sorte bil, og de fik fat i en person, som de begyndte at slå. De kunne ikke få ham ud af bilen, da det så ud som om, at han stadig havde sikkerheds-sele på. Det var, da han kom tættere på den sorte bil efter, at personerne var kørt væk, at han kunne se, at personen i den sorte bil stadig havde sik-kerhedssele på.

Under episoden ved den sorte bil var der tre personer på venstre side og to personer på højre side af den sorte bil. Personen med staven var på venstre side og slog. En anden person på venstre side forsøgte at hive per-sonen ud, og den tredje person på venstre side slog med lukket hånd mod personen fra den sorte bil.

Der var to personer fra den sorte bil, som løb væk fra ulykkesstedet efter, at bilerne var kørt. De to personer tog en rygsæk fra bilen, før de løb væk fra stedet. Der gik, tror han, maksimalt 3-4 minutter, før episoden var overstået. Han havde frit udsyn under hele episoden. Vidnet kunne ikke se, at der var nogen, som stoppede episoden. Vidnet forsøgte at hjælpe den tilskadekomne ved den sorte bil. Der var en anden person, som fik chaufføren ud af bilen og fik stoppet blødningen. Vidnet stod ved siden af.

Forevist kort fra Google Maps ved Shell-tanken og Rema1000, forklarede vidnet, at ham og onklen stod lige ved bilvasken mellem Shell-tanken og Rema1000 lige ud for 7-eleven skiltet. Episoden foregik mellem midterra-batten og græsarealet ved cykelstien på modsatte side af tanken. Vidnet gik hen til græsarealet ud for tanken, så han var lidt tættere på. Den sorte bil stoppede i modsatte vejbane. Den røde bil var foran den sorte og den sølvgrå var bagved. Hjulene sprang på den sorte bil på græsarealet ind mod cykelstien. Den sorte bil kørte videre og stoppede længere henne ad vejen i en drejebane i modsatte vejbane mellem første og anden pil i dreje-banen. Den sølvgrå bil holdt bagved den sorte bil, og den røde bil holdt foran. Alle bilerne holdt i den forkerte retning i forhold til vejbanen. Den sølvgrå bil holdt hele tiden på samme sted. Der var nogle biler, som vente-de på at komme forbi, da bilerne på vejen spærrede for kørselsretningen.

Han kan ikke afvise, at der var nogen, som ikke gjorde noget. Det lagde han ikke mærke til. Den grå Mercedes kørte 1-2 minutter efter den røde. Han kan ikke huske, om der skete mere efter, at den røde bil kørte. Der kom to personer ud fra den sorte Mercedes. De tog en eller to tasker fra bagagerummet. Det kunne godt være sportstasker. Han kunne ikke se ind-holdet af taskerne, og han ved ikke, hvor de to gik hen. Han gik tættere på bilen efter, at personerne var gået fra den sorte bil. Han var da cirka 10 meter væk.

Adspurgt af Advokat Marie-Louise Forum Johannessen forklarede vidnet, at han kunne se alt fra stedet, hvor han stod. Det første han så, da bilerne stoppede, var, at personerne gik ud af den røde og sølvgrå bil. Der var og-så en person fra den sorte bil, som løb fra stedet, da bilerne stoppede. Han lagde ikke mærke til, om der var andre, som løb fra stedet. Det kunne godt være, at han var uopmærksom i 2-3 sekunder, fordi han skulle give sit navn til politiet. Han havde ikke set en person løbe ud i hækken og til-bage igen.

Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede vidnet, at der var fem personer i den sorte bil. Han stod cirka 70-100 meter fra stedet, hvor bil-erne standsede.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at det var to personer fra den sorte Mercedes, som tog nogle tasker fra bagagerummet. Det var måske en sportstaske og en skuldertaske. Han kan ikke helt huske det. De to gik i retning tilbage mod Shell-tanken.

Vidnet kunne ikke se, om der var en fra den sorte bil, som havde benene ude af bilen. Han så kun bevægelsen, der viste slag, men han så ikke, om nogen blev ramt.

..."

Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"...

Vidne 3 forklarede blandt andet, at han var til stede den pågældende dag. Han var sammen med Vidne 2. De var ved at vaske cyk-ler på Shell-tanken ved 7-eleven. Der var biler, som støtte sammen. Vid-net kunne både se og høre det. Der var tre biler. Det var Mercedes biler i rød, grå og sort. Den sorte bil standsede og den grå bil drejede. Der kom 4-5 personer ud af den grå bil. De gik direkte hen til chaufføren i den sor-te bil og begyndte at slå ham. Ham, der sad på passagersædet i den sorte bil, gik ud og løb væk. Dem fra den grå bil åbnede døren til den sorte Mercedes og begyndte at slå og sparke. Han kunne ikke se, om de havde noget i hænderne. De brugte knyttede hænder og sparkede mod dem i den sorte Mercedes. Dem i den sorte Mercedes blev angrebet. Det hele gik

meget hurtigt, så de havde ikke tid til at gøre noget. Det var særligt chauf-føren, som blev angrebet.

Det var lige, da den sorte Mercedes stoppede, at der var en, der gik ud af den sorte bil og løb væk. Han løb i retning væk fra vidnet. Han blev på-kørt af den røde Mercedes. Den røde bil kørte lige med det samme efter personen. Han så ikke, om der var nogen, som gik ud af den røde bil. Han så ikke, om der skete mere. Den røde bil kørte videre efter at have påkørt personen. Personen lå på vejen. Vidnet så ikke nogen gå hen til personen.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2020 (ekstrakten si-de 401, 4. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte havde bemærket, at personer-ne fra den grå bil efterfølgende havde overfaldet den påkørte person. De slog ham herunder ved brug af køler".

Vidnet forklarede hertil, at han nok havde sagt sådan til politiet, men han kan ikke huske det i dag. Han kan i dag kun huske, at personen blev på-kørt af den røde bil. Den røde bil kørte væk lige med det samme. Han kunne ikke se, om der var våben, fordi han ikke var så tæt på.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2020 (ekstrakten 402), hvoraf fremgår: "Nærmere forespurgt til køller oplyste afhørte, at kun en gerningsmand var i besiddelse af en kølle. Afhørte bemærkede, at denne gerningsmand havde slået chaufføren oven i hovedet med køllen. Selve overfaldet på chaufføren var sket, imens chaufføren sad i bilen".

Vidnet forklarede hertil, at det var rigtigt, at han havde sagt sådan til poli-tiet. Det var korrekt, at det var en kølle, der blev slået med. Personerne gik tilbage til den sølvgrå bil og kørte væk. Det tog maksimalt et minut. De kørte i den forkerte vejbane væk fra stedet. Chaufføren fra den sorte bil kom til skade. Vidnet kontaktede ikke politiet, da han ikke kan tale dansk. Vidnet stod ved siden af Vidne 2.

Forevist Google Maps og adspurgt af advokat Anders Schønnemann for-klarede vidnet, at han stod lige ved skiltet 7-eleven. De gik frem til vejen og stod lige ved siden af parkeringsskiltet på forhøjningen. De kom frem til parkeringsskiltet, da bilerne stoppede. De gik ned til den sorte bil, da den røde og den sølvgrå bil kørte væk.

Den røde bil holdt stille i 5-10 sekunder. Der var ikke nogen personer ov-re ved den person, som blev påkørt.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2020 (ekstrakten si-de 401), hvoraf fremgår: "Afhørte havde bemærket, at personerne fra den grå bil efterfølgende havde overfaldet den påkørte person. De slog ham herunder ved brug af køller".

Vidnet forklarede hertil, at han tror, at politiet havde misforstået, hans svar. Den person, som blev påkørt af den røde bil, var der ikke nogen, som gik hen til efterfølgende. Personerne fra den sølvgrå bil gik direkte til den sorte bil.

Der var nogen, som tog noget ud af bagagerummet fra den sorte bil. Han så ikke, hvem det var, eller hvor de kom fra. De tog en taske ud.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 21. august 2020 (ekstrakten si-de 402 1. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte havde set ovennævnte beskrev-ne personer tage 2 tasker ud af bagagerummet på den sorte bil og han erindrede ikke nærmere om, hvad de så foretog sig efterfølgende".

Hertil forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret således. I dag husker han umiddelbart kun en taske. Det kunne godt være, at han havde forklaret, at der var to tasker.

Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede vidnet, at han ikke kunne se, hvad der skete inde i den sorte bil.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at det godt kunne pas-se, at der var 70-100 meter fra der, hvor de stod, til stedet bilerne stoppe-de. Han er ikke helt sikker.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede vidnet, at han ik-ke så nogen stige ind i den røde bil. Han kunne ikke se, hvem der var i den røde bil. Vidnet mener, at chaufføren i den røde bil var i bilen under hele episoden.

..."

Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidne 4 forklarede blandt andet, at hun den pågældende dag holdt ved Rema1000 midt på vejen. Hun mener, at hun var på vej hjem. Hun så to biler komme susende, forbi hendes højre side. De kørte meget hurtigt. Det var to Mercedes biler. En rød og en mørkegrå/sort. Hun blev opmærksom på dem, fordi de kørte hurtigt og bragede ind i hinanden. Det hele gik meget stærkt. Det var den røde bil, som kørte ind i den mørke bil og den holdt efterfølgende stille.

Hun havde to børn på 9 år med i bilen. Hun bad børnene om at løbe ind på tanken, fordi hun var bange for, at der var optræk til noget. Der væltede en masse personer ud af den røde bil, og personerne gik hen mod den mørke bil. Hun så ikke personerne tæt på. Der blev fægtet en masse, og ruderne blev smadret, men det hele gik meget hurtigt.

På et tidspunkt var der en fra den sorte bil, som flygtede. Den røde bil kørte efter personen og påkørte ham inde i en busk. Personen fra den sor-te bil løb ret hurtigt, og påkørslen skete også meget hurtigt. Hun så ikke, om der var nogen af dem, som var stået ud af den røde bil, som løb tilbage til bilen, da den kørte efter personen. Hun mener, at den røde bil tippede op på siden i busken. Den røde bil kørte efterfølgende fra stedet. Hun så ikke, hvordan den kom ned fra busken.

Hun mener ikke at have set en sølvgrå Mercedes. Der var en ung mand på bagsædet i den sorte bil, der lå ned. Vidnet tænkte, at hun kunne hjælpe, så derfor blev hun stående.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 363, 3. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte så, at den røde Mercedes kørte efter personen og påkørte ham herefter. Afhørte så, at den røde bil nu lå på siden".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret sådan.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 363, 4. afsnit), hvoraf fremgår: "Gerningsmændene, som fortsat stod ved den sorte Mercedes, der var havareret, løb hen til den røde Mercedes, der lå på siden og fik denne på plads igen. De satte sig ind i køretøjet, som forlod stedet hastigt mod nord ad Vej 2".

Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun havde forklaret således til politiet. Det kunne godt passe, at det var sådan, det foregik. Der lå en ung mand tilbage, da de andre kørte fra stedet. Vidnet løb hen til manden, som havde stiksår rundt omkring på kroppen og et stort hul i hovedet. Hun er social- og sundhedshjælper, og derfor gav hun manden førstehjælp. Hun kan ikke beskrive mændene i den sorte bil. Det hele gik meget stærkt, og hun vil tro, at selve episoden varede 5 minutter.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann og forevist kort fra Google Maps ved Vej 2 og Rema1000, forklarede vidnet, at hun holdt på midten i drejesvingsbanen og skulle svinge til venstre. Hun var på vej ud fra Rema1000. Bilerne, der bragede sammen, kørte i den rigtige ret-ning mod Vallensbæk. Bilerne endte i venstre side af vejbanen i drejeba-nen ind til Rema1000. Vidnet holdt i midterrabatten. Det var udkørslen mellem Rema1000 og tanken, som hun kørte ud fra. Hun lod bilen stå på vejen, steg ud med børnene og bad dem løbe ind på tanken. Hun stod sammen med to unge mænd lige ved fortovet til Shell-tanken. Den ene ringede efter hjælp. Hun mener, at de talte dansk.

Vidnet gik mod ulykkesstedet sammen med mændene. Længere ude ad vejen var der træer, som lå ned, og det var der, at den røde bil påkørte

ham, der var løbet fra den sorte bil. Hun stod på det tidspunkt tæt på den sorte bil. Da vidnet kom hen til den sorte bil, var der ikke flere, der kom til bilen. De var alle kørt væk i den røde bil. Vidnet så ikke nogen fra den sorte bil tage noget i bagagerummet og gå fra stedet.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede vidnet, at hun ik-ke ved, om føreren fra den røde bil var ude af bilen på noget tidspunkt.

..."

Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidne 5 forklarede blandt andet, at hun den pågældende dag kom kø-rende på Vej 2 i retning mod syd. Hun så en rød Mercedes i den modsatte side at vognbanen. Bilen var i stykker, og fronten var smadret. Den kørte derfra. Der var ikke umiddelbart andre biler omkring den. En mand sad i græsset og blødte. Der stod en og talte i telefon, der sagde, at ambulancen var på vej, og at der var styr på det. Hun lagde ikke mærke til, om der var en bil ved siden af.

Hun kørte videre, og cirka 20 meter længere henne så hun endnu en bil, der var gået i stykker. Hun tænkte, at det var et trafikuheld. Det var en mørk Mercedes. Hun kørte forbi og kørte lidt til side. Der stod en 3-5 personer ved bilen, der var i gang med at hjælpe. Der lå en mand på jor-den. Han råbte og blødte rigtig meget. Vidnet er uddannet sygeplejerske, og hun smed sin T-shirt og bandt den rundt om armen på den sårede.

Hun så ikke, hvor mange personen der var i den røde Mercedes, da den kørte. Hun lagde ikke mærke til, om den kørte hurtigt eller langsomt. Der var trafik på gaden. Vidnet så ikke en sølvgrå Mercedes. Hun så heller ik-ke andre biler, der var beskadiget.

Vidne 6 har som vidne forklaret blandt andet, at han den pågældende dag var ved at putte sin søn, da han hørte nogen, der var uenige. Han gik ud på sin hovedtrappe og så noget, som han tænkte, at han ikke havde lyst til at blande sig i, og derfor gik han ind og ringede til politiet.

Han så en sort Mercedes stationcar og en sølvgrå Mercedes Sedan. Der stod fire personer rundt om den sorte bil. Der blev hoppet på køleren. Han kunne bagefter se, hvad der skete fra sit køkkenvindue. Han kunne ikke høre, hvad der skete, da han stod indenfor. Da han var udenfor, kunne han høre, at der blev sagt "du skal fucking dø" eller noget i den stil. Vidnet re-gistrerede ikke, at der skete noget i direkte sammenhæng med udtalelsen. Det var den mørke Mercedes, som blev angrebet af personer fra den sølv-grå Mercedes. Han kunne kun se, at der var en, som hoppede på køler-hjelmen på den mørke Mercedes. Mere kunne han ikke se. Vidnet ved ik-

ke, om der også blev sparket på ruden. Han husker ikke, om der var no-gen af de andre, der gjorde noget. Han vil tro, at det ved bilerne skete på omkring 1-1,5 minut. Han erindrer ikke en rød bil. Han så den sølvgrå Mercedes kører væk. Han ved ikke, hvor mange personer, der på det tids-punkt var i bilen.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 343, 1. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte kunne se en mand stå på køler-hjelmen af Mercedesen, og han var i gang med at sparke på forruden".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde forklaret således, og at det var sådan det var.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 343, 2. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at der ligeledes var en mand der var ved at smadre bagruden".

Vidnet forklarede hertil, at han mener, at det var den bagerst siderude, der blev sparket på.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 343, 3. afsnit), hvoraf fremgår: "1-2 personer stod på den anden side af bilen, ved førersiden. Afhørte hørte, at en af personerne råbte; ”Du skal fucking dø!” .

Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt, at han havde forklaret således.

Han mener ikke, at der var nogen fra den mørke Mercedes, der løb væk fra stedet. Den sølvgrå Mercedes kørte meget hurtigt væk fra stedet mod Vallensbæk, som er i modsat retning af Shell-tanken.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at han er ret sikker på, at der blev slået på den sorte bil. Han husker ikke, at andre skulle sparke på bilen udover det, han allerede har oplyst.

Umiddelbart efter kom politiet til stede. Da den sølvgrå Mercedes kørte væk, kom dem fra den sorte bil ud. Han registrerede ikke, at der var no-gen af dem fra den sorte Mercedes, som forsvandt fra stedet. Der var 3-4 personer i den sorte Mercedes. Vidnet så, at der også sad personer på bagsædet. Han er ret sikker på, at der både sad nogen på forsædet og bag-sædet, men han er i tvivl om, hvor mange der sad på bagsædet.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ikke kan huske præcis, hvor mange personer, der steg ud af bilen.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 343, 5. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at flere mænd heref-

ter steg ud fra den mørke Mercedes personbil. Passageren foran samt passageren bagved i højre side".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at det var passageren foran og passageren, der sad bagved i højre side, der steg ud.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, side 343, 5. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte var i tvivl om der også steg en person ud fra passagersædet bagved i venstre side. Afhørte hørte ligele-des en mand fra bilen der skreg, og derfor formodede han, at der havde siddet 4 mænd i bilen".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde forklaret således. Han er i tvivl om, hvor mange personer, der var i bilen. Han me-ner ikke, at han så nogen tage tasker ud af bilen. Der gik et par minutter fra den sølvgrå Mercedes kørte væk, til politiet var fremme. Han talte ef-terfølgende med politiet.

Forevist kort fra Google Maps fra Adresse 1 udpegede vidnet sin bopæl, og hvor køkkenvinduet er. Episode fandt sted ved den anden dre-jepil.

..."

Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidne 7 forklarede blandt andet, at han var på vej ned for at tanke sin bil på Shell-tanken den pågældende dag. Han så en rød bil kører ind i en sort bil, og der væltede herefter en masse mennesker ud af den røde bil, da de holdt stille. Vidnet steg ud af sin egen bil, da han syntes, at det så mær-keligt ud. Der lå dele fra den sorte bil på jorden. Han lagde også mærke til en hvid bil. På vejen var der et hæleanlæg. Da bilerne stoppede, væltede det ud af den røde bil med mennesker, som begyndte at slå på dem i den sorte bil. Der opstod tumult. Den hvide bil kunne godt have været sølv-grå. Vidnet mener, at alle bilerne var af mærket Mercedes. Vidnet er i tvivl, om der kom personer ud af den sølvgrå bil. Der blev slået og sparket mod bagsædet af den sorte bil. Vidnet mener, at det var 4-7 personer, som kom ud af den røde bil.

Vidnet kan ikke huske, om der var nogen, som steg ud af den sorte bil. Måske var der nogen, som steg ud af den sorte bil fra førersædet, men han er ikke sikker.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 29. juli 2020 (ekstrakten, side 376, 3. afsnit, 2. linje), hvoraf fremgår: "En af personerne fra den sorte Mercedes var stukket af i løb og den røde Mercedes havde så jagtet og påkørt den flygtende, hvilket medførte at den røde Mercedes var endt op-

pe i et hegn – plankeværk/grønt buskads, således at den nærmest stod lodret op i luften".

Vidnet forklarede hertil, at han havde forklaret således. Det var sådan det var.

Den sorte bil blev holdende hele tiden. Der var mange mennesker fra Re-ma1000 og Shell-tanken, som kom og hjalp dem i den sorte bil. Da den røde bil kørte fra den sorte bil, var der fortsat tumult ved den sorte bil. Den røde og den sølvgrå bil kørte fra stedet i høj fart og overfor rødt. Bil-erne kørte på samme tid mod Vallensbæk. Vidnet så ikke, om der ved epi-soden blev brugt genstande. Vidnet så ikke, hvem der kørte den røde bil, men han husker, at føreren havde mørkt skæg.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 29. juli 2020 (ekstrakten, si-de 377, 1. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte mente, at han med 70% sik-kerhed kunne genkende føreren af den røde Mercedes, idet han henviste til, at han havde set føreren fra sit bakspejl, da afhørte holdt på tanken. Det var som om, at førerdøren i den røde Mercedes var blevet åbnet, imens bilen stadig var i bevægelse. Afhørte mindedes, at føreren var ik-lædt en hvid T-shirt eller hvid trøje, havde skæg, sort hår og var udlæn-ding".

Vidnet forklarede hertil, at han har forklaret således, men han vil ikke kunne genkende føreren i dag.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at bilerne holdt i rækkefølgen sort, rød og sølvgrå. De holdt i venstre side lidt oppe på cykelstien. Da den røde bil kørte, kørte den sølvgrå bil også væk fra stedet samtidig. Da bilerne var væk, lå der en person på jorden ved den sorte bil. Ham, der lå ned, fik hjælp af personer på stedet. Der var meget gang i den, så han kan ikke helt se, hvad der så skete. Han kørte efterføl-gende, da der var så mange mennesker. Han husker ikke, om der var no-gen, som tog noget fra bagagerummet i den sorte bil. Han stod ud af sin egen bil og stod ved kantstenen.

Forevist kort fra Google Maps forklarede vidnet, at han stod ved det hvi-de skilt. Vidnet bekræftede, at episoden foregik længere nede af vejen i drejebanen.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede vidnet, at han ik-ke kan sige, om føreren af den røde bil blev i bilen under overfaldet. Det var han for langt væk til at kunne vurdere.

..."

Vidne 8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"…

Vidne 8 forklarede blandt andet, at han bor tæt på Vej 2. Han sad i sin have sammen med sin kammerat den pågældende dag, da de hørte et brag, og det lød som to biler, der kørte sammen. Han løb sammen med sin kammerat ud på gaden. Kammeraten løb ud på Vej 3, og han selv løb ud på Vej 2. Da de kom ud, så de en person ved en rød bil, der forsøgte at ruske en bil fri fra hækken. Bilen blev rusket fri og kørte videre. Han så en mand ligge på gaden, som han først troede var en cyklist. Han var ilde tilredt, og vidnet forsøgte at give førstehjælp. Der kom en politibil til stede med en kvindelig politibetjent.

På et tidspunkt kom der en mørk bil i høj fart mod dem. Han sagde til be-tjenten, at hun skulle passe på. Betjenten spurgte, om han kunne klare det, hvilket han svarede ja til, hvorpå han fik udleveret handsker og skulle hjælpe med førstehjælp.

Bilen i hækken var rød. Han er i tvivl, om der var en eller to personer i den røde bil. Han så kun en person ruske i bilen. Vidnet tænkte, at han ik-ke kunne have kørt bilen alene, men han husker ikke flere personer. Bilen holdt oppe af en skrænt i noget krat. Det hele virkede som en film. Fyren der ruskede i bilen, havde mørkt tøj på. Det var måske en mørkegrøn jak-ke. Da bilen kørte fra stedet, kørte den mod Vallensbæk, men drejede til venstre ved nærmeste kryds. Bilen havde mørke tonede ruder. Der var gnister efter bilen, fordi kofangeren hang. Vidnet var kun på stedet med personen, der var kørt over.

Vidnet er frustreret over, at han ikke efterfølgende blev kontaktet af poli-tiet, fordi det var en meget voldsom oplevelse.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, si-de 356, 1. afsnit, 3. linje), hvoraf fremgår: "Afhørte og hans ven gik ud på vejen og afhørte så en rød bil, der holdt inde i buskadset/træerne på den nordvestlige side af Vej 2. Der stod ca. 3 personer rundt om bilen og prøvede at skubbe den ud fra buskene. Bilen blev skubbet fri og de satte sig ind i bilen og kørte fra stedet".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde sagt såle-des til politiet, men i dag husker han det kun som om, at der var en per-son.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 26. juli 2020 (ekstrakten, si-de 356, 1. afsnit, 6. linje), hvoraf fremgår: "Afhørte kunne ikke beskrive mændene, men den ene af dem bar en rød bluse".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at han havde sagt såle-des til politiet.

Adspurgt af advokat Anders Schønnemann forklarede vidnet, at han sad i sin stue, da han hørte bragene. Han har baghave ud til Vej 2.

Forevist kort fra Google Maps, forklarede vidnet, at han bor i huset ved swimmingpoolen. Det kan godt passe, at det var omkring 128 meter til stedet med den røde Mercedes.

..."

Vidne 9 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidne 9 forklarede blandt andet, at hun den pågældende aften sad på sin altan, da en rød bil kom kørende. Det larmede, og det så ud som om, at dækkene var punkteret. Hun så bilen holde på parkeringsplad-sen senere.

Der gik et stykke tid. Så kom en anden bil kørende meget hurtigt ind i området. Der løb tre personer hen til bilen. Vidnet mener, at det lignede en Mazda Stationcar. Hun bor på en blind vej. Hun kunne ikke se, hvor mange der var inde i bilen. Den ene af de tre personer gik ind i bilen, hvo-refter bilen kørte væk. De andre to personer gik fra stedet. Den ene var en pæn stor fyr med hestehale og fuldskæg. Han havde rød sweatshirt på. Hun husker ikke noget særligt om ærmerne. Det var den person, som kør-te hurtigt væk i den anden bil, der var kommet.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 27. juli 2020 (ekstrakten, si-de 368), hvoraf fremgår følgende signalement: "A: Mand, 25-35 år, mørk-lødet, almindelig bygning, sort let krøllet hår med hestehale, stort sort fuldskæg der gik ned til brystkassen, rød sweatshirt med sort stribe på ærmerne".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret således.

Senere på aftenen lagde hun mærke til, at der kom en tredje bil ind på par-keringspladsen. Den kørte stille, og det så ud som om, at den ledte efter nogen.

Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede vidnet, at de to personer som gik fra stedet var høje og havde indvandrebaggrund.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 27. juli 2020 (ekstrakten, si-de 368), hvoraf fremgår følgende signalement: "B: Mand, ung, mørklødet, sort kort hår, mørkt tøj. Kan ikke genkendes. C: Mand, ung, mørklødet, sort kort hår, mørkt tøj. Kan ikke genkendes".

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret

således til politiet. Hun kan godt huske det i dag.

..."

Sagens oplysninger

Af personundersøgelse af 26. juli 2020 fra Retspatologisk afdeling vedrøren-de Forurettede 1 fremgår:

"...

Undersøgelsen viste:

En efter det oplyste 19-årig mand med alderssvarende udseende. Legems-bygningen var normal og ernæringstilstanden middel. Undersøgtes højde og vægt var ikke tilgængelig. da undersøgte var bevidstløs ved underteg-nedes ankomst til 3034, leje 8, grundet respiratorbehandling. Undersøgte var delvist dækket af operationsklæde.

Der blev ikke påvist punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Af tegn på vold påvistes:

1. I isseregionen, lokaliseret 1 cm til højre for midtlinjen, et forfra og

bagud rettet, ikke skorpe dækket kvæstningssår, der målte 2,5 x 0,3 cm. Omkring kvæstningssåret sås en rund, rødlig underhudsblødning, der målte 3 cm i diameter.

2. I højre tinding, et skråt nedad mod venstre forløbende, sammensyet

snitsår, der målte 2 x 0,1 cm.

3. Under venstre øje, en skråt nedad mod venstre forløbende, rødlig un-

derhudsblødning, der målte 2 x 0,3 cm.

4. Nedadtil på venstre side af bugen, en skråt nedad mod højre forløben-

de, rødlig underhudsblødning, der målte 2,5 x 0,5 cm.

5. Nedadtil på håndfladesiden af venstre underarm, et lodret, let bølgende

sammensyet operationssår, der målte 14 x 0,1 cm

.

6. Nedadtil på håndrygsiden af venstre underarm, et tilnærmelsesvis lod-

ret, skarprandet, let gabende stiksår, der målte 0,9 x 0,4 cm. Det var ikke muligt at undersøge læsionen med samlede sårrande og sårvink-lerne kunne ikke vurderes.

7. Nedadtil på venstre lår og på venstre knæ, bløddelshævelse med flere

fladeformede, rødlige underhudsblødninger, i et område, der målte 25 x 10 cm, hvori der midt på venstre knæ påvistes en rund, rødlig under hudsblødning, der målte 3 cm i diameter.

Undersøgte kunne ikke udspørges om opståelsesmåden af læsionerne.

Der sås tilsmudsning med blod i hårbunden, skægget, begge aarme og hænder, rygsiden og bugen.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

Der fandtes ingen særlige kendetegn.

Som følge af behandling sås elektroder på brystkassens forside og bugen til ovevågning af hjertets elektriske rytme, forbinding af venstre underarm, plasterdække og sammensyning af skarprandet sår i højre tindingeregion, adgange til blodkarsystemet i halsen og højre arm samt urinblærekateter.

Undersøgtes beklædning var forinden undersøgelsen blevet sikret af politi-et.

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 26-07-2020 22:10 af Forurettede 1. CPR nr. (Født 2000) fandtes en efter det oplyste 19-årig mand med alderssva-rende udseende. Undersøgte var under pågående operation og var derfor ude afstand til at samtykke til undersøgelsen. Der fandtes ingen punktfor-mede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigt-shuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Af journal fra Rigshospitalet fremgik, at undersøgte ved ankomst af ambu-lancepersonale til skadestedet havde kramper, og derfor blev bedøvet og fik anlagt tube til luftrøret inden ankomst til Traumecentret. Ved CT-skanning på Traumecentret konstateredes et ovalt brud i kraniekuplen med underliggende kvæstningsblødninger i hjernebarken og blødninger mellem de bløde hjernehinder.

Bruddet blev operativt behandlet. Efter opvågning påvistes venstresidig lammelse som følge af de konstaterede hjernelæsioner. Derudover fandtes en gennemgående stiklæsion i venstre underarm med stiksår på håndflade-siden og stiksår på håndrygsiden med underliggende total overskæring af pulsåren i underarmen (a. radialis) og pulserende blødning. Pulsåren blev operativt sammensyet.

Endvidere fandtes en snitlæsion i højre tinding, som blev sammensyet samt mistanke om et lille knoglebrud i venstre knæ.

Samlet set er således påvist af tegn på vold et kvæstningssår med omgiven-de underhudsblødning i isseregionen (1) med underliggende ovalt kranieb-rud med nedpresning af kraniekuplen mod hjernen, blødning mellem de bløde hjernehinder og kvæstningsblødninger i hjernebarken, underhuds-

blødninger under venstre øje (3), underhudsblødning på venstre knæ (del af 7) med muligt underliggende brud, underhudsblødninger på venstre side af bugen (4) og spredte underhudsblødninger nedadtil på venstre lår (del af 7).

Disse læsioner var friske, opstået ved moderat og svær stump vold, meget vel på hændelsestidspunktet og muligt ved slag med en hammer, om end slag med en anden genstand ikke kan udelukkes.

Af yderligere tegn på vold påvistes en gennemgående stiklæsion (A), med stiksår på håndfladesiden af venstre underarm (del af 5), stiksår på hånd-rygsiden af venstre underarm (6) og overskæring af en pulsåre i underar-men samt et sammensvet snitsår i hejre tinding (2).

Disse læsioner var ligeledes friske, meget vel opstået på hændelsestids-punktet ved skarp vold, meget vel ved henholdsvis stik (A) og snit med en kniv. Stikkanalens længde (A) var minimum armens tykkelse, skønnet mindst 5 cm. Stikkanalens retning kunne ikke vurderes.

Det var ikke muligt at udtale sig om karakteristika ved gerningskniven.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare som følge af den påviste svære stumpe vold mod hovedet, idet undersøgte u-den den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet,

På det foreliggende må det antages, at undersøgte kan have været i livsfa-re som følge af den påviste gennemgående stiklæsion på venstre underarm (A), idet undersøgte uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand som han muligvis ikke havde overlevet.

..."

Af personundersøgelse af 27. juli 2020 fra Retspatologisk afdeling vedrøren-de Forurettede 2 fremgår:

"...

Undersøgelsen viste:

En efter det oplyste 30-årig mand med alderssvarende udseende. Legems-bygningen var normal og ernæringstilstanden middel. Undersøgtes højde og vægt var ikke tilgængelig, Undersøgte var ved undersøgelsens første del bevidstløs, bedøvet og under pågående operation i højre ben og kunne derfor ikke samtykke til undersøgelsen. Ved undersøgelsens anden del var undersøgte stærkt påvirket af medicin som følge af bedøvelsen, hvorfor undersøgte ikke med sikkerhed kunne samtykke til undersøgelsen.

Undersøgte var ved undertegnedes ankomst til operationsleje 9 delvist til-dækket afoperationsklæde. Der blev ikke foretaget inspektion af under-søgtes rygside, idet undersøgte havde fået højre ben samlet med såkaldt ekstern fiksering. hvorved opererende læge oplyste, at undersøgte ikke

måtte vendes.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mund-slimhinden.

Af tegn på vold påvistes:

1. Midt på forsiden af højre underben, ca. 32 cm over højre hæl til læsio-

nens øvre afænsning, et skråt nedad mod højre forløbende, rødligt, ik-ke skorpedækket kvæstningssår med indblik til underliggende blødde-le og knoglevæv, og som muligt var åbnet yderligere som følge af ope rationen, målende en. 18x 8cm.

2. På ydersiden af højre underben, en V-formet rødlig underhudsblød-

ning beliggende i relation til kvæstningssåret/operationssåret (læsion 1). Det ene ben i V’et målte 6 x 1,5 cm og det andet 3 x 1,5 cm.

3. Midt på ydersiden af højre lår, en lodretforløbende, let bueformet, rød-

lig ikke skorpedækket hudafskrabning målende 10 x 0,5 cm.

4. På indersiden af venstre underben, et område målende 10 x 5 cm med

mindst seks lodretforløbende og vandretforløbende rødlige ikke skor-pedækkede hudafskrabninger og underhudsblødninger målende op til 4 x 0,5 cm.

5. I venstre side af panden, en skråt nedad mod venstre forløbende rødlig

ikke skorpedækket hudafskrabning målende 3 x 1 cm.

6. I venstre side af panden, en rødlig underhudsblødning målende 1 x 1

cm.

7. I venstre side af ansigtet, med en øvre afgrænsning i venstre øvre øjen-

låg og nedre afgrænsning i venstre side af overlæben samt inddragende venstre side af næsen, et område målende ca. 8 x 8 cm med 12 paral-lelle og skråt nedad mod venstre forløbende, rødlige ikke skorpedæk-kede hudafskrabninger og rødlige underhudsblødninger, målende op til ca. 2 x 0,4 cm.

8. Opadtil på lillefingersiden af højre underarm, to lodretforløbende rød-

lige underhudsblødninger målende 1 x 0,3cm og 1,5 x 0,3 cm.

Der sås tilsmudsning med blod på begge hænder, højre ben, venstre ben og begge arme.

Der påvistes ingen læsioner karakteristiske for afværge eller skarp vold mod hænder og underarme.

Undersøgtes rygside blev ikke undersøgt i forbindelse med undersøgelsen.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

Af særlige kendetegn fandtes tatoveringer på brystet og begge arme.

Som følge af behandling sås på forsiden af højre lår, en vandretforløbende rødlig underhudsblødning målende 7 x 4 cm fra den af politiet påsatte åre-presse, elektroder på brystkassen til overvågning af hjertets elektriske kredsløb, tube i luftvejene, adgang til b1odkarbanen i begge albuebøjnin-ger og højre håndled, urinvejskateter, stikmærke i højre håndryg og skruer i højre underben, såkaldt ekstern fiksering.

Undersøgtes beklædning var forinden undersøgelsen blevet sikret af politi-et.

Af foto af en computerskærm fra operationsstuen, visende to røntgenbille-der af højre underben, sås et tværbrud af højre skinneben ca. midtpå med komplet forskydning af den øverste del af skinnebensbruddet fremad, og et mindre tilnærmelsesvist trekantet fragment beliggende fortil mod ven-stre. Fragmentets orientering kunne ikke vurderes yderligere. I lægbenet sås et skråtforløbende brud opadtil.

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 27-07-2020 kl. 02:20 af Forurettede 2, CPR nr. (Født 1989) fandtes en efter det oplyste 30-årig mand med alderssva-rende udseende. Undersøgte var bevidstløs og dels under pågående opera-tion, dels under opvågning og var derfor ude af stand til at samtykke til undersøgelsen.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mund-slimhinden.

Af efterfølgende fremsendte journalmateriale fremgik, at undersøgte var fundet med åbent højresidigt underbensbrud på kørebanen, og af politiet fik påsat en årepresse omkring højre lår. Ved ankomst af ambulanceperso-nale var undersøgte vågen og smertepåvirket. Ved ankomst til Traume-centret, Rigshospitalet, var der stabilt kredsløb og vejrtrækning. Ved ef-terfølgende operation fandtes brud af skinnebenet og læsion af pulsåren på forsiden af skinnebenet (a. tibialis anterior) samt bloddelsskader i underbe-net.

Ved CT-skanning af ansigtsskelettet fandtes brud af underkæben i venstre side. Der fandtes ingen tandskader. Der fandtes ingen indikation for ope-rativ behandling.

På foto af røntgenbilleder af højre underben, sås et tværbrud af højre skin-neben ca. midtpå med komplet forskydning og et mindre tilnærmelsesvist trekantet fragment beliggende fortil. Fragmentets orientering kunne ikke vurderes yderligere. I lægbenet sås et skråtforløbende brud opadtil.

Samlet set fandtes således af tegn på vold et kvæstningssår (1) beliggende på forsiden af højre underben, ca. 32 cm fra højre hæl med underliggende tværbrud af højre skinnehen og skråbrud af højre lægben, læsion af pulså-ren på skinnebenets forside, bløddelslæsioner i den omkringliggende mus-kulatur og en underhudsblødning på ydersiden af højre underben (2). Dis-se læsioner var friske, opstået ved svær, direkte påført stump vold, meget vel på hændelsestidspunktet. De kan være opstået ved påkørsel, som op-lyst, meget vel forfra fra højre.

Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og underhudsblød-ninger i venstre side af ansigtet (5-7) med underliggende brud af underkæ-ben, på højre lår (3), venstre underben (4) og på højre underarm (8). Læ-sioneme var friske, meget vel opstået på hændelsestidspunktet som oplyst. Læsionerne i ansigtet (5-7) var opstået ved svær stump vold, muligt som følge af påkørsel, enten ved at falde ned på et underlag, så som køreba-nen, eller ved kontakt med en del af en personbil, typisk foruden. De øvri-ge læsioner (3, 4 og 8) var opstået ved let stump vold, var ukarakteristis-ke og kan være opstået som følge af påkørsel, om end anden opståelses-måde ikke kan udelukkes.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte kan have været i livsfa-re, idet undersøgte uden den foretagne politimæssige behandling i form af anlæggelse af årepresse oven for en overrevet pulsåreblødning, kunne væ-re bragt i en tilstand som han muligvis ikke havde overlevet.

Der påvistes ingen læsioner karakteristiske for afværge eller skarp vold mod hænder og underarme.

Undersøgtes rygside blev ikke undersøgt i forbindelse med undersøgelsen.

..."

Det er ubestridt:

at Forurettede 1's blod er fundet på Tiltalte 4's trøje og Tiltalte 3's-

sko,

at der er fundet fingeraftryk fra Tiltalte 4 udvendigt på den sorte Mer-cedes højre bagdør,

at der er fundet fingeraftryk fra Tiltalte 5 udvendigt på den sorte Mercedes venstre fordør og højre fordør,

at Tiltalte 4's dna med højst mulige sandsynlighed er fundet udvendigt på den sorte Mercedes vestre fordørs dørhåndtag og højre fordørs dørhåndt-ag,

at Tiltalte 3's dna med højst mulige sandsynlighed er fundet udven-

digt på den sorte Mercedes højre bagdørs dørhåndtag, at Tiltalte 1's dna med højst mulige sandsynlighed er fundet udvendigt

Vidne 1, Forurettede 1, Forurettede 2, Person 11 Person 12, Person 9 og Person 10, er tiltalte for grov vold og forsøg herpå sa mt trusler på livet over for Person 1 og Person 7 den 26. juli 2020 ca. kl. 19.30 på Hundige Havn.

Personlige oplysninger

Tiltalte 1Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er ud-dannet mur er og har sit eget nedri vningsfirma i 3 år. Firmaet er pt. på pause, men firmaet eksisterer stadig, og han har arbejde, når han bliver løsladt. Vid-nets kæreste hedder Person 13. De har tidligere været gift, men er blevet kære-ster igen. Da han fik ophævet brev- og besøgskontrol i tirsdags, blev han rig-tig glad, da han havde lejlighed til at se sine børn for første gang i 9 måneder. Børnene har ikke været på besøg i fængslet, da de har sagt til dem, at far var på arbejde og på grund af Corona ikke kunne komme hjem. Person 13 er en dansk kvinde, og det var hans familie ikke begejstret for i starten, fordi de ik-ke var enige i, at han skulle giftes med en dansk kvinde. De vil gerne have et barn mere og skal giftes igen på et tidspunkt. Tiltalte har adresse hos sin svi-gerfamilie. Han kan godt fungere i det danske samfund. Han vil gerne ændre sig og være en god far. Det er meningen, at de skal bo sammen i et række-hus, som de har fået. Han modtager ikke hjælp fra det offentlige og har ikke gjort det længe.

Udlændingestyrelsen har den 18. april 2021 afgivet en udtalelse om mulig ud-visning af Tiltalte 1, hvoraf fremgår:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Den 30. juni 1992 søgte Tiltalte 1 via ambassaden i Beirut om op-holdstilladelse under henvisning til sin herboende forælder. Tiltalte 1 fik den 6. oktober 1992 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3, til den 1. november 1993.

Den 9. december 1992 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi-ster (CPR).

Tiltalte 1's opholdstilladelse er senest den 12. april 2005 meddelt tids-ubegrænset.

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den 9. december 1992, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden bereg-net efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 1 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævn-te periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 2 må-neder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingel-serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med op-holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 eller 252, stk. 1 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 3. december 2020.

Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:

·er uddannet som murer og har sit eget nedrivningsfirma

·har danske venner

·ikke kan huske så godt og træffer uovervejede beslutninger

·ikke har diagnosen eller den formelle beskrivelse af sygdommen

·er fraskilt, men er forsat kæreste med sin ekskone, som han har to børn med

·taler, læser og skriver dansk

·har kun familie i Danmark

·taler og forstår arabisk på et nogenlunde niveau

Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at det af CPR fremgår, at Tiltalte 1's børn er mindreårige danske statsborgere på henholdsvis 4 og 6 år.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden mod EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-Vil-chez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at ud-visning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at Tiltalte 1 kan have en afledt opholdsret på baggrund af sine børn, der er danske stats-borgere, hvorfor en udvisning af Tiltalte 1 potentielt kan være ufore-nelig med EU-reglerne.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 3. december 2020 og CPR, er styrelsens vurdering, at Tiltalte 1 kan være beskyt-tet af de rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvor-for en udvisning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne, da pågældende kan være omfattet af EU-reglerne. I den forbin-delse skal Udlændingestyrelsen tage forbehold for, at der kan være oplys-ninger, som styrelsen ikke er bekendt med.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles ind-rejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9 eller for udlæn-dinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

..."

Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet ved

Retten i Roskildes dom af 16. februar 2010 med fængsel i 2 år for over-

trædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 119, stk. 1, § 245, jf. § 247, stk. 1, § 291, stk. 2, § 293 a, § 124, stk. 1, og § 172, jf. § 171. Fællesstraf med reststraf efter prøveløsladelse af 12. juni 2008.

Retten i Roskildes dom af 23. juni 2010 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 124, stk. 3, § 277, § 290, stk. 1, § 291, stk. 1, og § 293 a, jf. § 21, samt færdselslovens § 117 a, jf. straffelovens § 89. Prøvetid indtil den 14. januar 2011, løsladt den 14. januar 2011. Reststraf 278 dage.

Retten i Roskildes dom af 12. juni 2013 med fængsel i 1 år for overtræ-delse af straffelovens § 276, delvist jf. § 21, § 293, stk. 1, § 291, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, våbenbekendtgørelse § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9 og 10, færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, tildels jf. straffelovens § 89. Løsladt den 20. juni 2014 med prøvetid indtil den 20. juni 2016. Konfiskation af CS-gasspray, 1 hockeystav og knojern i metal. Reststraf 83 dage.

Retten i Roskildes dom af 22. maj 2014 med fængselsstraf i 3 måneder

med betingelser indtil den 22. maj 2016 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. tildels § 21, § 285, stk. 2, jf. § 277, § 293 a, jf. til-dels § 23, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendt-gørelse § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11, ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. straffelovens § 89, våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 6, jf. våbenbekendtgørelsen § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 9 (daværende vå-benbekendtgørelse § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9) og lov om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, og § 1, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, jf. straffelovens § 86, stk. 1, 5. pkt., i medfør af straffelovens § § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2, fuldbyrdelsen af resterende del af straffen udsættes mod en prøvetid på 2 år. 30 dage udstået med varetægtsfængslingen. Konfiska-tion af peberspray, 4.700 kr., 1 totenschlæger og skunk.

Retten i Glostrups dom af 18. maj 2015 med fængsel i 60 dage for over-trædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, med betingelser frem til 22. marts 2017.

Retten i Glostrups dom af 22. marts 2017 med fængsel i 3 måneder og bø-de på 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. dagældende våbenlovs § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5, jf. straffelovens § 89. Betingelser frem til den 23. november 2017. For-vandlingsstraffen for bøden er 6 dage. Fællesstraf med betinget dom af 22. maj 2014. Konfiskation af foldekniv.

Østre Landsrets dom af 3. oktober 2019, hvor der ikke blev udmålt straf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1. Konfiskation af knojern.

Retten i Glostrups dom af 8. oktober 2019 med fængselsstraf i 6 måneder og bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 3, § 165, § 290, stk. 1 og § 293 a, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. tildels straffelovens § 89. Samlet og fællesstraf med betingede dom af 23. november 2017.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. august 2020.

Tiltalte 2Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke var i arbejde forinden varetægtsfængslingen. Han skal flytte til Færøer-ne, hvor hans mor bor sammen med sin mand. Han bor lige nu hos sin mor-mor. Han har ikke kæreste og børn.

Tiltalte 2 er tidligere straffet blandt andet ved

Østre Landsrets dom af 14. februar 2018 med fængsel i 20 dage over for

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Retten i Roskildes betinget dom af 7. marts 2019 med fængsel i 20 dage

for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § stk. 1, nr. 3, og lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om eufo-riserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43. Konfiskation af patroner, hash og kokain.

Retten i Glostrups dom af 6. november 2020 med en bøde på 16.500 kr. og frakendelse af førerretten i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af færd-selslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og 4, jf. § 4, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten i Sønderborgs dom af 16. december 2020 med 8 dagbøder á 625 kr., i alt 5.000 kr., for overtrædelse af straffelovens § 121.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. juli 2020.

Tiltalte 3Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er 25 år. Han er gift og har to børn på 1 og 3 år. Han har ikke set dem siden vare-tægtsfængslingen. Han har været sammen med sin kone i 7 år, og de har væ-ret gift i 4 år. Han arbejdede med transport før anholdelsen og kan komme tilbage til sit arbejde efter løsladelsen.

Tiltalte 3 er tidligere straffet ved

Retten i Roskildes dom af 26. november 2019 med fængselsstraf i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Konfiskation af 1 kniv. Løsladt den 6. februar 2020.

Retten i Nykøbing Falsters dom af 3. september 2020 med bøde på 1.500 kr. og frakendelse af førerretten i 2 år for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten i Glostrups betinget dom af 16. april 2021 med fængsel i 20 dage og bøde på 17.500 kr. for overtrædelse lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og 3, jf. § 4, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Fraken-delse af førerretten frem til 14. juli 2023. Konfiskation af 1.013,33 kg hash og en totenschlæger. Betingelser frem til den 16. april 2022.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. juli 2020.

Tiltalte 4Tiltalte 4 har om sine personlige forhold forklaret, at han er født i Danmark. Han mener, at han var i Tyrkiet sidste gang på en kort ferie, da han var 10 eller 11 år. Han har arbejdet som praktikant med VVS, hvor han installerede toiletter og gulvvarme i nybyggeri. I november 2020 skulle han være startet på VVS-uddannelsen. Han har også arbejdet med klargøring af udlejningsmaskiner i Virksomhed over 2 perioder. Tiltaltes søster er social-rådgiver, hans ene bror er salgschef i Butik og den anden er uddannet maler. Hans far er chef i Firma 1. Han bor sammen med sin far og en af sine brødre. Han blev kæreste med Person 4 for omkring 2 år siden. Hun har været gravid, men har mistet barnet. Han vil gerne starte på en frisk. Person 4 kan ikke følge med til Tyrkiet, hvis han skulle blive udvist.

Udlændingestyrelsen har den 18. april 2021 afgivet en udtalelse om mulig ud-visning af Tiltalte 4, hvoraf fremgår:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 4 blev den Dato 2000 født i Danmark og samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Den pågældende fik den 5. december 2000 opholdstilladelse med mulig-hed for varigt ophold efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3 til den Dato 2018. Denne tilladelse er senest den 27. juni 2018 for-længet til den 27. juni 2022.

Længden af Tiltalte 4's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den Dato 2000, hvor pågældende blev født i Dan-mark og samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden bereg-net efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 4 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år og en må-ned.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med op-holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 eller § 252, stk. 1 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 4 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 27. november 2020.

Heraf fremgår at Tiltalte 4 blandt andet har oplyst, at han:

·har boet i Danmark hele sit liv og har danske venner

·har sin far og søskende i Danmark

·har en dansk kæreste som muligvis er gravid

·taler, skriver og læser dansk

·har besøgt Tyrkiet, da han var barn

·hverken kan tale eller forstå tyrkisk.

Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU

Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen), artikel 6 kan en tyrkisk arbejdsta-ger, som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år eller mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat.

Efter artikel 7 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger, som er omfattet af artikel 6. Efter artikel 7 kan det bl.a. have betydning, hvor længe famili-emedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet. For så vidt angår børn kan det desuden have betydning, om barnet har gennemført en er-hvervsuddannelse i værtslandet, og om en af forældrene (fortsat) er lovligt beskæftiget i værtslandet.

Det følger af artikel 14, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Asso-cierings-aftalen, alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Efter EU-dom-stolens praksis betyder dette, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstede-værelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Tiltalte 4 har til sagen bl.a. oplyst, at:

- Tiltalte 4 har gået på almindelig folkeskole

- Tiltalte 4 har afsluttet et grundforløb på teknisk skole i Roskilde

- Tiltalte 4 har tidligere arbejdet for Firma 2, som lejer maski-

ner ud

- Tiltalte 4 har været i praktik i Rema1000, og at han har derudover ar-

bejdet som avisbud

- Tiltalte 4 ikke arbejder på nuværende tidspunkt

- Tiltalte 4's mor døde i 2017 og var førtidspensionist

- Tiltalte 4's far har haft to forskellige arbejdspladser i sine mange år i

Danmark

- Tiltalte 4's far arbejder hos Firma 1, hvor han er afdelingschef.

Det fremgår af e-indkomstregisteret at:

- Tiltalte 4 har i januar 2015 og i marts, april og juni 2016 haft lønind-

tægt

- Tiltalte 4 siden februar 2018 – oktober 2019 har haft blandet indkomst

bestående af SU og uddannelseshjælp

- Tiltalte 4 har haft ingen former for indtægt i hele 2020 og indtil nu.

Det fremgår af CPR:

- at Tiltalte 4's far den 22. juni 1987 indrejste i Danmark og moren den

30. marts 1993,

- Tiltalte 4's mor døde den 17. marts 2018

- at Tiltalte 4 altid har boet hos sine forældre.

Det fremgår af skatteoplysninger vedr. Tiltalte 4's far, at han har været i arbejde og modtaget løn fra 2003 til 2012 og fra 2016 til 2019.

Artikel 6 vurdering

Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at Tiltalte 4 umiddelbart ikke er omfattet af artikel 6, stk. 1, idet han ikke kan statueres som værende en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af det EU-retlige arbejdsta-gerbegreb. Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at pågældende ikke har været i fast arbejde de seneste par år og har modtaget SU og ud-dannelseshjælp.

Udlændingestyrelsen vurderer på den baggrund, at pågældende ikke har optjent rettigheder efter artikel 6, stk. 1.

Artikel 7 vurdering

Det er Udlændingestyrelsen vurdering, at Tiltalte 4 har optjent rettighe-der efter artikel 7, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at Tiltalte 4's far har været i arbejde og modtaget løn fra 2003 til 2012 og fra 2016 til 2019.

Udlændingestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 4 har boet med sin far indtil sit 21. fyldte år, hvor pågældendes far har været arbejds-tager i periode på minimum 3 år.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles ind-rejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9 eller for udlæn-dinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

..."

Tiltalte 4 er tidligere straffet blandt andet ved

Retten i Roskildes betinget dom af 28. april 2016 med fængsel i 50 dage

for overtrædelse af straffelovens § 266. Betingelser f til den 14. februar 2017.

Retten i Roskildes dom af 14. februar 2017 med fængsel i 2 år og 6 måne-der for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, § 245, § 266, § 281, nr. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, og § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, list A, nr. 1. Fæl-lesstraf med den betingede dom af 28. april 2016. Konfiskation af hash.

Retten i Odenses dom af 27. april 2017 uden tillægsstraf for overtrædelse

af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121, jf. § 89.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. juli 2020.

Tiltalte 5Tiltalte 5 har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyg-tet fra Iran. Flere familiemedlemmer er blevet henrettet i Iran, fordi de var imod styret. Han har ikke familie i Iran. Hans far har dansk statsborgerskab, og er fortsat eftersøgt i Iran. Tiltalte er uddannet jord- og betonarbejder. Det var ikke noget for ham, så han skiftede til at arbejde som tømrer. Tiltalte har tidligere været varetægtsfængslet i 20 måneder. Han blev frifundet i sagen og fik omkring en halv mio. kr. i erstatning. Det er nogen år siden. Han har også fået en anden erstatning, da han blev forvekslet med en bankrøver, da han var 15 år. En politibetjent skød ham flere gange, og han fik en erstatning på om-kring 2 mio. kr.

Person 14, som han har 3 børn med, har han været sammen med i næsten 17 år. Han har yderligere et barn med en, der hedder Person 15. Han har børn på 13, 7, 5 og 1 år.

Udlændingestyrelsen har den 18. april 2021 afgivet en udtalelse om mulig ud-visning af Tiltalte 5, hvoraf fremgår:

"...

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 5 indrejste i Danmark den 13. juli 1993, hvor han søgte asyl. Pågældendes asylansøgning blev afslået/frafaldet, men pågældende fik dog den 6. august 1993 opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlæn-dingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 4 til den 13. juli 1998.

Den 16. marts 2000 blev Tiltalte 5's tidligere asylsag genoptaget. På-gældende fik den 17. marts 2000 meddelt opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 1. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 6. no-vember 2019 forlænget til den 6. november 2021.

Længden af Tiltalte 5's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den 17. marts 2000, hvor pågældende fik opholdstilla-delse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændinge-lovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden bereg-net efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 5 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævn-

te periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år og 5 må-neder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingel-serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med op-holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 eller § 252, stk. 1 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 5 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 1. februar 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte 5 blandt andet har oplyst, at han:

·har gennemført en uddannelse på teknisk skole

·har danske venner

·har tidligere arbejdet som jord- og betonarbejder og tømrer

·har hele sin familie i Danmark

·har 3 børn fra et tidligere forhold

·er i et forhold med en dansk kvinde med hvem han ligeledes har et barn med

·bor med sin kæreste og barn

·taler, skriver og forstår dansk

Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at det af Det Centrale Per-sonregister (CPR) fremgår, at Tiltalte 5's børn er mindreårige danske statsborgere på henholdsvis 0, 5, 7 og 12 år.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden mod EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-Vil-chez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at ud-visning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige

adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at Tiltalte 5 kan have en afledt opholdsret på baggrund af sine børn, der er danske stats-borgere, hvorfor en udvisning af Tiltalte 5 potentielt kan være ufore-nelig med EU-reglerne.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 1. februar 2021 og CPR, er styrelsens vurdering, at Tiltalte 5 kan være beskyt-tet af de rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvor-for en udvisning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne, da pågældende kan være omfattet af EU-reglerne. I den forbin-delse skal Udlændingestyrelsen tage forbehold for, at der kan være oplys-ninger, som styrelsen ikke er bekendt med.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændinge-lovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles ind-rejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9 eller for udlæn-dinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en ud-lænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgø-relse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlæn-dingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

..."

Tiltalte 5 er tidligere straffet blandt andet ved

Retten i Roskildes dom af 8. oktober 2010 med fængselsstraf i 10 måne-

der for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til-dels § 21, § 252, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, jf. dagældende våben-bekendtgørelse § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 9, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, og stk. 2, jf. tildels straffelovens § 89. Reststraf 152 dage. Løsladt den 18. februar 2008. Konfiskation af hash og knojern.

Retten i Svendborgs dom af 25. november 2011 med fængsel i 7 dage og bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, og be-kendtgørelse af lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. Konfis-kation af hashklumper og mobiltelefon. Løsladt den 21. maj 2012.

Retten i Roskildes dom af 10. juli 2013 med fængselsstraf i 20 dage for overtrædelse af våbenbekendtgørelse § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Konfiskation af et samurais-værd. Løsladt den 2. september 2013.

Retten på Frederiksbergs dom af 18. december 2014 med fængsel i 14 da-ge for overtrædelse af straffelovens § 293 a, samt § 291, stk. 1. Løsladt den 23. februar 2015.

Retten i Roskildes dom af 5. februar 2015 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 121 og § 266, jf. § 89. Løsladt den 30. ok-tober 2015.

Retten i Roskildes dom af 30. november 2016 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 266. Løsladt den 30. marts 2019.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. januar 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Alle

Forhold 1 og 2

Indledning

Efter sagens oplysning lægges det til grund, at samtlige tiltalte forud for epi-soderne beskrevet i forhold 1 og 2 var til stede ved Adresse 2 i Område, da der blev modtaget oplysning om, at Person 1, som de alle kendte til, var stukket ned, overfaldet eller kidnappet. Alle de tiltalte og flere tilstedeværen-de kørte umiddelbart herefter fra stedet i en sølvgrå og rød Mercedes. På en videoovervågning fra Vej 2 ses de to biler kørende i høj hastighed umiddelbart efter hinanden og med en sort Mercedes kørende mod kørsels-retningen i den modsatte vejbane. Det lægges efter vidneforklaringerne til grund, at den sorte Mercedes blev bragt til standsning i den modsatte vejbane med den sølvgrå Mercedes foran og den røde Mercedes bagved.

Forhold 1

De tiltalte har alle erkendt, at de var til stede om den sorte Mercedes, som det fremgår af videooptagelse på 47 sekunder fra stedet, hvor der også ses yderligere to personer.

Efter vidneforklaringerne lægges det til grund, at der var fem personer i den sorte Mercedes. Forurettede 1 sad i bilen med Vidne 1, Forurettede 2 samt to uidentificeret person. Det lægges efter flere vidneforklaringer til grund, at Forurettede 2 løb fra den sorte bil u-middelbart efter, at bilen var stoppet, hvorefter den røde bil eftersatte og på-kørte ham og endte i en busk. Den røde Mercedes ses ikke på videoen. Ret-ten lægger på denne baggrund til grund, at videoen er optaget kort efter, at den røde Mercedes kørte efter Forurettede 2. Det lægges efter vidne-forklaringer til grund, at den røde og sølvgrå Mercedes forlod stedet samti-dig. Om episodens længde lægger retten efter bevisførelsen til grund, at det foregik på under 5 minutter.

Det er ubestridt, at Tiltalte 4, Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var i den sølvgrå Mercedes, da den forlod stedet. Tiltalte 5 har forklaret, at han løb væk fra den sorte Mercedes og forbi den røde Mer-cedes. Det lægges efter vidneforklaringer til grund, at der var personer, som havde stået omkring den sorte Mercedes, der løb hen til den røde Mercedes, der holdt cirka 60 meter derfra i en busk. Personerne fik den fri fra busken, hvorefter de satte sig ind i den røde Mercedes og kørte væk.

Efter bevisførelsen, herunder de lægelige oplysninger, lægges det til grund, at Forurettede 1, efter den sorte Mercedes blev stoppet, fik skader som beskre-vet i anklageskriftet, hvorved han blev bragt i livsfare. Det lægges efter vid-neforklaringerne og den foreviste video endvidere til grund, at de tiltalte gik til angreb på den sorte Mercedes, og at angrebet var i gang både før og efter videooptagelsen. Efter Vidne 6's forklaring lægges

til grund, at der ved den sorte Mercedes blev sagt noget i retningen af ”du skal fucking dø” .

På baggrund af videooptagelsen, dna og fingeraftryk lægges til grund, at alle de tiltalte var i berøring med den sorte bil og/eller aktivt gjorde udfald mod denne. Ingen vidner eller de tiltalte har fortalt om andre personer, der kom til stede under overfaldet på den sorte Mercedes. Det lægges herefter til grund, at de tiltalte overfaldt Forurettede 1 i forening som beskrevet i anklageskrif-tet, idet der mellem de tiltalte og det kriminelle hændelsesforløb foreligger en særlig tilknytning og forbindelse som beskrevet ovenfor, samt at alle tiltalte efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet har været med til at understøt-te voldsudøvelsen, der for de tiltalte ikke gik udover det forventelige. Da vi-deoen alene viser et udsnit af angrebet, findes de enkeltes handlinger på vide-oen under de konkrete omstændigheder ikke afgørende for sagens vurdering.

Der er ikke fundet grundlag for at statuere, at de tiltalte handlede i nødvær-ge, navnlig under hensyn til, at det var de tiltalte, der stoppede den sorte Mercedes og angreb denne. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Tiltalte 3 blev stukket i benet, og Tiltalte 4's trøje efter det oplyste blev flæn-set af en kniv.

Der er efter sagens omstændigheder ikke fundet grundlag for strafbortfald på grund af slagsmål, jf. straffelovens § 248.

De tiltalte er herefter skyldige i forhold 1.

Forhold 2

Efter det ovenfor beskrevne forløb lægges det til grund, at de tiltalte alle var omkring den sorte Mercedes, da den røde Mercedes eftersatte og påkørte Forurettede 2.

Uanset de tiltaltes ageren før, under og efter episoden om den sorte Merce-des, finder retten det ikke bevist, at de tiltalte vidste eller antog, at chauffø-ren i den røde Mercedes ville køre efter og påkøre Forurettede 2. På de-nne baggrund frifindes de tiltalte i forhold 2.

Tiltalte 5

Forhold 3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffastsættelse

Straffelovens § 82, nr. 5, er efter en konkret vurdering af karakteren af for-hold 1 ikke tillagt betydning ved strafudmålingen. Herunder er det tillagt vægt, at de tiltalte ikke var til stede ved episoden, der involverede Person 1, kort forinden i Hundige Havn.

Retten har ved straffens udmåling i forhold 1 lagt vægt på forholdets karak-ter og grovhed, herunder at det er begået i forening, og at Forurettede 1 blev bragt i livsfare. For Tiltalte 4 er det endvidere tillagt vægt, at han er tidlige-re straffet for personfarlig kriminalitet.

Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straf-felovens § 245, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 3 og 6, at Tiltalte 1 skal udvi-ses, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Af forarbejderne til udlændingeloven (lovforslag nr. 156 af 28. februar 2018, pkt. 2.4.2.2.) fremgår, at kriminelle udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindreårige og har stiftet familie, i almindelighed ikke kan udvises, uden at det vil være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettigheds Konvention artikel 8, hvis de er idømt en straf på 2 års fængsel eller mindre. Ved straffe, der ligger tæt på 2 års fængsel, forud-sætter det endvidere som udgangspunkt, at den pågældende tidligere er straf-fet og i den forbindelse er blevet idømt fængselsstraf. Endvidere henses blandt andet til, hvilken alder udlændingen er indrejst i Danmark.

Tiltalte 1, der er 34 år, er statsløs palæstinenser. Han kom ifølge oplys-ningerne i § 26-afhøringen til Danmark som 3-årige, er tilmeldt Det Central Personregister i december 1992, og har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Han er fortsat kæreste med sin ekskone, som han har to børn med på 4 og 6 år. Ekskonen og børnene er danske statsborgere. Tiltalte 1 er tidligere straffet ved dom af 16. februar 2010 med fængsel i 2 år for overtræ-delse af blandt andet straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 119, stk. 1, og § 245, jf. § 247, stk. 1.

Ved en proportionalitetsvurdering af ovenstående forhold samt oplysninger-ne i Udlændingestyrelsens udtalelse af 18. april 2021 finder retten, at der ikke foreligger så tungtvejende grunde, at det kan retfærdiggøre en udvisning, uden at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorfor Tiltalte 1 alene tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 89, jf. § 245, stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 89, jf. § 245, stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Efter de foreliggende oplysninger om Tiltalte 4 og dennes families personli-ge forhold, herunder som indeholdt i Udlændingestyrelsens udtalelse af 18. april 2021, kan det lægges til grund, at Tiltalte 4 er omfattet af Associe-ringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associe-ring (associeringsaftalen) artikel 7.

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 3 og 6, at Tiltalte 4 skal udvises medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Afgørelse af, om det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser at udvise Tiltalte 4, afhænger af, om udvisning efter en konkret proportionalitetsvurdering, der skal foretages efter EU-reglerne (associeringsaftalen) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil være et uforholdsmæssigt indgreb i retten til respekt for hans privatliv og fa-milieliv.

Ved proportionalitetsvurderingen skal der navnlig foretages en afvejning af de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og al-voren af kriminaliteten over for oplysningerne om den pågældendes personli-ge forhold, herunder hvor længe personen har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og til statsborgerlandet. Ifølge præmis 73 i dommen fra Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol i sagen Maslov mod Østrig gør det i relation til læng-den af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til ophold-slandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. Der skal således tages hensyn til blandt andet den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele sin barndom i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Der skal således meget tungtve-jende grund for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født her i landet og har tilbragt det meste af deres barn-dom og ungdom her i landet, jf. Marslov-dommen præmis 75.

Det fremgår endvidere af blandt andet Menneskerettighedsdomstolens dom-me af 8. januar 2009 i sagen Joseph Grant mod The United Kingdom, præ-mis 39, og af 2. april 2015 i sagen Sarközi og Mahran mod Østrig, præmis 69, at det kan indgå i proportionalitetsvurderingen, hvis en domfældt har for-sat sin kriminelle løbebane, efter at myndighederne har advaret den pågæl-dende om, at dette kan føre til udvisning.

Tiltalte 4, der er 21 år, er tyrkisk statsborger. Han er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv. Han har ingen ægtefælle og ingen børn, men han har en kæreste, og hans far og søskende bor i Danmark. Hans mor døde i Danmark i 2018, og han har ingen familie i Tyrkiet. Han har be-

stået 9. klasses-eksamen og har afsluttet et grundforløb på teknisk skole. Af e-indkomstregistret fremgår, at han har haft lønindtægt i januar 2015 og i marts, april og juni 2016. Fra februar 2018 til oktober 2019 har han haft blandet indkomst bestående af SU og uddannelseshjælp. Han har ikke haft nogen former for indtægt i 2020. Han kan hverken tale eller forstå tyrkisk, og har sidst været i Tyrkiet på en kort ferie, da han var 10 eller 11 år.

Tiltalte 4 er tidligere straffet forud for sit fyldte 18. år ved dom af 14. febru-ar 2017 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 261, stk. 1, § 245, § 266 og § 288, nr. 1, men uden betinget udvisning. Tiltalte 4 er nu idømt fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Ved en proportionalitetsvurdering af ovenstående forhold finder retten, at der ikke foreligger så tungtvejende grunde, at det kan retfærdiggøre en ud-visning, uden at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter associeringsaftalen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ar-tikel 8, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorfor Tiltalte 4 alene til-deles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 5 til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straf-felovens § 245, stk. 1, jf. § 124, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 3 og 6, at Tiltalte 5 skal udvi-ses, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Af forarbejderne til udlændingeloven (lovforslag nr. 156 af 28. februar 2018, pkt. 2.4.2.2.) fremgår, at kriminelle udlændinge, der er født eller opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindreårige og har stiftet familie, i almindelighed ikke kan udvises, uden at det vil være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettigheds Konvention artikel 8, hvis de er idømt en straf på 2 års fængsel eller mindre. Ved straffe, der ligger tæt på 2 års fængsel, forud-sætter det endvidere som udgangspunkt, at den pågældende tidligere er straf-fet og i den forbindelse er blevet idømt fængselsstraf. Endvidere henses blandt andet til, hvilken alder udlændingen er indrejst i Danmark.

Tiltalte 5, der er 34 år, er iransk statsborger. Han kom ifølge oplysnin-gerne i § 26-afhøringen til Danmark som 4-5-årige. Af udlændigestyrelsens udtalelse fremgår, at han er registreret indrejst i juli 1993. Han har tre børn med sin ekskæreste på 5, 7 og 13 år, og et barn med sin kæreste på 1 år. Ekskæreste, kæreste og børnene er danske statsborgere. Tiltalte 5 er tidligere straffet ved dom af 8. oktober 2010 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21.

Ved en proportionalitetsvurdering af ovenstående forhold samt oplysninger-

ne i Udlændingestyrelsens udtalelse af 18. april 2021 finder retten, at der ikke foreligger så tungtvejende grunde, at det kan retfærdiggøre en udvisning, uden at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorfor Tiltalte 5 alene tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte 1 tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte 3Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte 4Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte 4 tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte 5Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte 5 tildeles en advarsel om udvisning.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer