Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91

Retten på BornholmStraffesag1. instans15. juni 2011
Sagsnr.: 16460/22Retssagsnr.: SS-219/2011-BOR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Bornholm
Rettens sagsnummer
SS-219/2011-BOR
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16460/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN PÅ BORNHOLM

D O M

afsagt den 15. juni 2011

Rettens nr. 1-219/2011

Politiets nr. 2200-84255-50002-11/01

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1976)

Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2011.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i perioden fra oktober 2009 til den 3. november 2010 på bopælen Adresse i By, at have været i besiddelse af samt benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål er at give adgang til indholdet af et kodet tv-program.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 12.500 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog således at han alene har erkendt at have haft adgang til de omhandlede tv-signaler i ca. 11 måneder.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret, at han erkender sig skyldig i den rejste tiltale, dog således, at han alene mener at have benyttet det omhandlede udstyr i en periode på ca. 11. måneder. Ved sin tilståelse, der støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger findes tiltalte skyldig i det erkendte omfang.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den årlige betaling for adgang til de omhandlede tv-signaler, i den anførte periode, ville udgøre 11.584 kr.

Std 75271

side 2

det første år og 12.162 kr. i de følgende år.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. lov om radio- og fjersynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved udmålingen af bødens størrelse navnlig lagt vægt den opnåede besparelse, herunder den periode tiltalte har haft adgang til de omhandlede tv-signaler.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16461/22
Rettens sags nr.: SS-3088/2011-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på BornholmBOR
DDB sags nr.: 16460/22
Rettens sags nr.: SS-219/2011-BOR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2200-84255-50002-11
Påstandsbeløb