Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om at tiltalte fortaber retten til arv mv. efter forurettedes død

Retten i NæstvedStraffesag1. instans24. februar 2023
Sagsnr.: 429/23Retssagsnr.: SS-7408/2022-NAE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Næstved
Rettens sagsnummer
SS-7408/2022-NAE
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
429/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 24. februar 2023

Rettens nr. 7408/2022

Politiets nr. 1900-73111-00002-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

cpr-nummer Født 1967

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. oktober 2022.

Tiltalte er tiltalt for

Manddrab efter straffelovens § 237,

ved den 16. maj 2022 på et p.t. ukendt tidspunkt før kl. 15.22 på bopælen Adresse i Slagelse, at have dræbt sin samlever Forurettede

ved kvælning ved kværkning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte fortaber retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhæn-gige af Forurettedes død, jf. arvelovens § 48, stk.1, jf. stk. 3.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i drab og erkendt sig skyldig i vold med døden til følge.

Tiltalte har over for påstanden om frakendelse af arv og andre ydelser taget bekræftende til genmæle.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne poli-tibetjent Vidne 1, Vidne 2 (navne- og adressebeskyttel-se) og retsmediciner Vidne 3.

Anklageren foretog dokumentation af fil 1, side 30 - forklaring i grundlovs-

Std 75274

side 2

forhør:

"Sigtede forklarede, han var samlevende med Forurettede i 16 år. De har et fællesbarn og bor på Adresse i Slagelse. Han kontaktede selv politiet i går. Forurettede bevægede sig ikke mere. Han sørgede for, at deres søn kom væk. Der var sket en ulykke, så han kontaktede politiet. Det var ikke meningen, at det skulle ske. Omstændighederne gjorde, at det skete. Sigtede havde haft fat omkring halsen på Forurettede.

Foreholdt bilag C forklarede sigtede, at han selv kontaktede vagtcentralen i går kl. 15.20, men han sagde ikke, at han havde slået hende ihjel. Han og Forurettede var ved at gå fra hinanden, fordi Forurettede ville det. Han havde fundet en anden bolig, som han skulle overtage den 15. juli 2022. I går kom han før hjem fra arbejde, fordi han havde det dårligt psykisk. Han skiftede tøj og satte sig ind ved spise-bordet. Forurettede arbejdede meget hjemme, og var også hjemme i går. Ved 12.30-13.00 tiden kom hun ud for at spise frokost. De sad overfor hinanden ved spi-sebordet og snakkede. Forurettede var ikke i godt humør. Hun var kort for hovedet. De snakkede om, hvad han forventede at tage med af sine ting, men Forurettede ville have det hele. Han er i lære som elektriker, og tjener ikke så meget. De havde talt om en 7/7-ordning for sønnen. Forurettede sagde nu, at hun nokville nok anfægte en sådan ordning, fordi sigtede for 3 måneder siden havde været på en psykiatrisk aku-tafdeling på grund af en depression. Så slog det klik for sigtede, fordi han så ville miste alt. Det var ikke aftalt på forhånd, at de skulle snakke om tingene i går. Forurettede rejste sig for at sætte sin tallerken ved opvaskemaskinen. Han fulgte efter og lagde hænderne på hendes skulder, mens han stod bag ved hende. Hun slog ud efter ham. Det slog klik, og han strammede grebet med begge hænder. Han stod bag ved hende og trykkede bare til. Det sortnede lidt for ham på dette tidspunkt. Han følte, at han havde mistet alt, og ville ikke også miste sit sam-vær med sønnen. Forurettede slog ligesom ud efter ham. De faldt ned på gulvet. Han havde nok stadig fat om hendes hals. Han brugte alle sine kræfter. Forurettede lå på ryggen. Han tog fat om hendes hals forfra. Han sad oven på Forurettedes mave. Det er ikke alt han kan huske. Han tror Forurettede faldt over lågen til opvaskemaskinen. Forurettede rev ham på armene og i ansigtet, da hun gjorde modstand. Hun slog ham væk med armen, da hun kunne mærke, at han var bag hende. Han fik nogle kradsemærker, da hun lå ned. Han hørte ikke Forurettede sige noget. Han husker ikke selv at han sagde noget. Han ved ikke, hvor længe han havde fat om halsen. Han havde, før det sket, skrevet til sønnen, at han gerne ville hente ham fra skolen, når han havde fri kl. 14.40. Han slap grebet om halsen, da Forurettede ikke længere gjorde modstand. Sigtede lagde ikke mærke til, at Forurettede tissede i bukser-ne. Han tænkte ikke, mens det skete. Han tænkte ikke over, om Forurettede var død, da der ikke var mere modstand. Han gav ikke førstehjælp. Hans fokus var nu, at sønnen ikke skulle finde sin mor på den måde. Han trak gardinet for og satte sig ud i bilen og ventede på, at sønnen skulle kontakte ham. Han skrev en sms til sønnen igen. Han fandt et lagen og lagde det over Forurettede. Han lagde også en buket blomster ved Forurettede.

Foreholdt bilag T forklarede sigtede, at han ved ikke, hvordan Forurettede har fået skader i venstre side af ansigtet. Hun kan havde fået skaderne, da hun faldt ved opvaskemaskinen. Han slog hende ikke. Vidne 2 er sigtedes bonusdatter fra et tidligere forhold. Han skrev til hende i går formiddags, da han ville køre forbi og tale med hende. Han fik et tidspunkt på, hvornår hun var hjemme. Han ville så køre forbi sammen med sønnen. Han hentede sønnen fra skole, da han ringe-

side 3

de, og kørte ham ud til Vidne 2. Sønnen blev udenfor i haven sammen med Vidne 2's datter. Sigtede gik ind og fortalte Vidne 2, at der var sket en ulykke.

Foreholdt bilag K forklarede sigtede, at han ikke mener at han har brugt formu-leringen, at han "havde slået sin kæreste ihjel" over for Vidne 2. Han satte søn-nen af hos Vidne 2 og gik ud af bagindgangen, uden at sønnen så det. Han rin-gede derefter til politiet.

Foreholdt bilag 10 - en håndskrevet note fundet i sigtedes mobiltelefon - forkla-rede sigtede, at det er ham der har skrevet det. Det er ikke af nyere dato. Det er nok skrevet i løbet af de sidste 3 måneder, uden at han kan komme det nærme-re.

Sigtede har været i kontakt med psykiatrien og har fået stillet diagnosen depres-sion.

På forsvarerens forespørgsel forklarede sigtede, at sedlen (bilag 10) nok er skrevet, mens han var i behandling i psykiatrien. Det var Forurettede, der sørgede for, at han kom i behandling via hendes søn på 26 år fra et tidligere forhold. Denne søn læser til læge. Han havde det psykisk skidt i går. Det var derfor han tog hjem fra arbejde. Det var ikke sigtede, der ønskede at samlivet skulle ophøre. Han er stadig delvist i behandling for sin depression."

Tiltalte oplyste, at det var sådan, han forklarede under grundlovsforhøret.

Tiltalte har forklaret, at "det skete i forbindelse med en samlivsophævelse. Han og Forurettede havde talt om det siden midten af marts måned. De begyndte at diskutere om bodeling og samvær med sønnen. Bodelingen havde de ikke tidligere diskuteret, men samværsordningen havde de talt om. De havde væ-ret enige om, at en 7/7-ordning var acceptabel, men det havde nu ændret sig til, at Forurettede mente, at sønnen skulle bo fast hos hende. Der var en måned til, at han skulle overtage den andelsbolig, han havde købt.

Efter at Forurettede sagde det med samværet, og at det blandt andet var, fordi han havde været på akut psykiatrisk afdeling, gik hun over til opvaskemaskinen. Han gik hen til hende og lagde hænderne på skuldrene af hende. Hun stod med ryggen til ham. Hun vendte sig halvt om og slog ud efter ham. Han tog om halsen på hende med begge hænder og strammede til. Det var det med samværet med sønnen, der gjorde, at han blev sur. Tiltalte mener ikke, at Forurettede kunne være i tvivl om, at han var hårdt ramt af det, hun havde sagt. Det tilkendegav hans attitude. Jo dårligere tiltalte havde fået det igennem en peri-ode, jo mere havde han fokuseret på deres søn. På det tidspunkt boede de begge i huset. Forurettede var mest hjemme, da hun arbejdede hjemmefra. De havde ikke nogen ordning om, at de ikke kunne være i huset begge to på samme tid.

Der var noget tumult, da han tog fat om halsen på Forurettede, og hun faldt ned på gulvet. Hun ramte lågen på opvaskemaskinen eller hjørnet på køkkenøen. Det ved han ikke helt. Tiltalte faldt med ned og satte sig på maven af hende. Forurettede gjorde modstand. Da Forurettede lå på gulvet, var hun stadig ved bevidsthed.

side 4

Tiltalte mener, at han fastholdt sit greb om Forurettedes hals, mens de faldt ned. Det var ikke stramt. Tiltalte har måske sluppet sit greb kortvarigt, mens de faldt, men han kan ikke sige det 100 %. Tiltalte tænkte ikke, men holdt stadig om halsen på Forurettede. Tiltalte erindrer ingen form for dialog. Da tiltalte tog fat om halsen på Forurettede, mens hun stod op, afgav hun et skrig. Forurettede sagde ikke noget, mens hun lå ned.

Han husker kun, at Forurettede gjorde alt for, at tiltalte skulle have mindst muligt samvær med deres fælles søn, og det var derfor, han reagerede, som han gjorde.

Forurettede gjorde ikke noget fysisk ved tiltalte udover det ene slag, hun afgav.

Tiltalte vidste ikke på daværende tidspunkt, hvor Forurettede var i forløbet. Tiltalte havde spurgt Forurettede, om hun havde en anden. Dette havde hun dog benægtet, og det troede tiltalte på. Han havde en lille snert af mistanke mod en konkret person. Hvis der have været noget, skulle de jo ikke gå op og ned ad hinan-den i huset. Tiltalte havde ikke nogen grund til ikke at tro på, hvad Forurettede sag-de. De havde ikke været uvenner, og tiltalte havde kun en mistanke. Han sto-lede på, hvad Forurettede fortalte.

Forurettede gjorde modstand og rev tiltalte i ansigtet, mens han havde hænderne om hendes hals. Han fastholdt sit greb, indtil hun holdt op med at rive. Han slap herefter sit greb. Hun bevægede stadig ben og arme lidt og vuggede lidt fra side til side. Forurettede havde ikke flere kræfter i armene. Han slap, da hun ikke gjorde modstand mere.

Han fik nu tanken, at det ikke var godt, det han havde gjort. Han ville sikre sig, at deres fælles søn ikke kom hjem. Han tænkte ikke på at yde førstehjælp eller at ringe efter en ambulance. Tiltalte kan selv førstehjælp. Tiltalte var bange for, at sønnen skulle se sin mor sådan. Det skulle han ikke være en del af. Tiltalte tænkte ikke på noget, da Forurettede ikke gjorde modstand mere. Han tænkte kun på sin søn.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 138 - afhøringsrapport af 1. maj 2022:

"Forurettede endte på ryggen på gulvet. Afhørte mistede måske kortvarigt grebet om Forurettedes hals, men han fulgte med og sad på hendes mave, mens han bare klemte for at få fred/ro. Forurettede sagde givetvis et eller andet. Afhørte kunne ikke rumme mere. Afhørte blev ved med at klemme – tiden stod ligesom stille. Det stoppe-de, da hun ikke gjorde modstand mere. Han konstaterede, at hun ikke bevæge-de sig. Afhørte tænkte ”Så kommer der ikke mere ud – der bliver ikke smidt mere i hovedet på mig"

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske det med, at han skulle have tænkt ”Så kommer der ikke mere ud” .

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 138 - afhøringsrapport af 1. maj 2022:

side 5

"Han kunne godt se, at det ikke var godt, når hun lå stille på gulvet. Han tænkte Forurettede var død"

forklarede tiltalte, at det kan han godt huske, han har forklaret. Han gjorde ikke noget for at tjekke, om Forurettede var død. Tiltalte ville blot sikre sin søn. Til-talte lagde et lagen over Forurettede og nogle blomster på hende. Blomsterne stod i en vase på en skænk i køkken/alrummet. Tiltalte gik ud og satte sig i bilen og ventede på, at hans søn skulle give besked. Hvis sønnen valgte selv at tage hjem, så kunne tiltalte nå at stoppe ham. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor han lagde et lagen over Forurettede. Tiltalte tænkte ikke over, om han havde rifter i ansigtet.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 142 - afhøringsrapport af 1. maj 2022:

"Afhørte sminkede sit ansigt, så Person 1 ikke kunne se rifterne, som han havde fået af Forurettede. Han satte sig derefter ud i sin bil og ventede, da han endnu ikke havde hørt fra Person 1"

forklarede tiltalte, at han havde vasket sit ansigt, men han havde ikke sminket det.

Tiltaltes søn nåede ikke at komme hjem. Tiltalte hentede sønnen ved Vest-sjællands Centeret, og så kørte de ned til Vidne 2. Tiltalte gik ind og talte med Vidne 2. Han sagde, at der var sket en ulykke, og at Forurettede var død. Han ville melde sig selv. Tiltalte erindrer ikke, at Vidne 2 spurgte ham om noget. Tiltalte ved ikke, hvad grunden var til, at han fortalte Vidne 2 det. Det var nok for at forklare, hvorfor hun skulle tage sig af Person 1.

Tiltalte og Forurettedes forhold havde indtil da været stille og roligt. De skulle beg-ge videre og have et samarbejde efterfølgende om sønnen. De havde ikke væ-ret korporlige over for hinanden i den periode.

Tiltalte ringede og meldte sig selv. Han husker ikke, hvad han sagde. Det var svært at komme igennem til 114. Han kan ikke huske, om han sagde til vagt-centralen, at han havde slået Forurettede ihjel. Tiltalte følte sig voldsomt truet med hensyn til samværet med sønnen. Han tænkte ikke over konsekvensen af, at han tog Forurettede om halsen. Han tænkte ikke rationelt. Han tænkte slet ikke.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han er meget tæt knyttet til sin søn. De brugte meget tid sammen, inden tiltalte blev anholdt. Sønnen har besøgt tiltalte ca. 1 gang om måneden i arresten, og de har snakket i telefon 1-2 gange om ugen. Det med Forurettede var ikke planlagt.

Tiltalte forklarede, at Forurettede fægtede med armene og sparkede med benene og rullede lidt fra side til side, da han slap grebet om hendes hals, så han fornem-mede, at hun fortsat var i live. Hun sagde ikke noget. Han ved ikke, om hun var ved bevidsthed. Hun havde åbne øjne. Han tog ikke fat om halsen på hen-de igen. Da han slap grebet, blev han nok i køkkenet i 5 minutter. Forurettede var holdt helt op med at bevæge sig efter 5 minutter. Måske var det kun 2 minut-

side 6

ter. Det strejfede ham overhovedet ikke, at han skulle forsøge genoplivning. Han tænkte kun på, at sønnen ikke skulle komme hjem. Tiltalte tænkte over-hovedet ikke over, om Forurettede var levende eller død. Da hun ikke rørte sig me-re, gik det op for ham, at der var noget galt, og han lagde derfor et lagen over Forurettede.

På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte supplerende, at han slet ikke overvejede at ringe efter en ambulance.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han mente, at Forurettede var i li-ve, da han slap hende. Det har ikke været meningen, at Forurettede skulle dø. Det skete i frustration. Det har ikke været tiltaltes ønske at påføre Person 1 smerte og sorg.

...

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 260 - sms-besked af 16. april 2022 kl. 01:31:48 fra afdøde til Person 2:

"Endt tilbage i helvedes forgård (smiley) var en total fejl at skulle hentes -rædselsslagen hele turen hjem - og kunne bare mærke pulsen stige og stige -som forventet kører Tiltalte hårdt på med at det vil ødelægge ham og Person 1 / jeg er ussel og et svin at forlade en syg og det skal ikke hedde sig overfor Person 1 at han har nogen aktie i hvad der er sker. Har sagt jeg kører til Person 3 hvis han ikke lader man være nu og har låst døren for i det mindste at have den tid til at reagere, hvis han dukker op igen...jeg er voldsomt bange for hvad han kan finde på - men er nødt til at hænge fast her til i morgen og få fortalt Person 1 at vi flytter hver for sig"

forklarede tiltalte, at Forurettede have været på en forlænget weekendtur til Amster-dam sammen med en veninde. Tiltalte havde lovet at hente Forurettede i lufthavnen. Han kan ikke huske, hvad de talte om i bilen eller ordlyden af, hvad der blev sagt. De havde måske snakket om samlivsophævelsen. Han kan ikke huske, at hun havde sagt, at hun ville flytte et andet sted hen. Han ved heller ikke, hvad det var for en dør, der skulle låses. De havde aftalt at sove sammen, indtil de havde fortalt Person 1 om samlivsophævelsen. Det var meningen, at det skulle fortælles til Person 1, når hun kom hjem fra Amsterdam. Forurettedes syntes, at de skulle sige, at det var en fælles beslutning. Det var han ikke enig i. Til-talte ved ikke, hvorfor Forurettede skrev, at hun var voldsomt bange.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at der nok var nogle episoder med diskussioner i forbindelse med, at de skulle gå fra hinanden. Det var Forurettedes beslutning, at de skulle skilles. Man kunne godt forestille sig, at Forurettede var bange for, at tiltalte ville gøre noget ved sig selv, idet han jo har været syg og på akut-modtagelsen.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 259 - sms af 19. april 2022 kl. 21:07:49 fra afdøde til Person 2:

side 7

"Done her - skal lige i bad - håber det bliver nemmere at sove nu...måske ved han noget - ved det ikke og er næsten også komplet ligeglad efterhånden og ville være helt ligeglad hvis det ikke var for Person 1 - ved bare han tracker bilen når jeg er ude...sikkert også derfor han ville med i skoven i dag - f...det og ham - gider ikke mere kontrol..."

forklarede tiltalte, at han ikke var kontrollerende over for Forurettede. Hun var tit ude at gå tur med hunden. Hun gik også til tennis. Der var ikke noget med en track-kontrol på bilen. Det må være en APP, som er tilknyttet el-bilen, som Forurettede hentyder til. På den APP er det kun føreren af bilen, der kan se, hvor man er.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 256 - sms-besked af 3. maj 2022 kl. 06:00.01 fra afdøde til Person 2:

"Morn - har haft tænkt lidt her og hvis jeg får muligheden i morgen får jeg talt med Person 1 om først del 1 (Tiltalte flytter) og hvis det ikke falder helt akavet ud lægger jeg del 2 oveni(at vi er ved at lære hinanden at kende)...vil du være ok med det (smiley) orker bare ikke flere hemmeligheder (smiley)/ er ikke min spidskom-petence - så må vi se om det bliver nåh og tja. Tiltalte holdt seance her fra lidt over 5 - skulle heldigvis afsted til kl. 6...han forstår ikke at hans blotte tilstedevæ-relse stresser mig og bliver i princippet bare ved med at sige de samme ting -nu med den variant at mine beslutninger ender i en tragedie for os allesammen (smiley) bliver lidt bedre til ikke at lade det stresse mig helt op - men håbløst at sive igen.

Er du på vej til By (smiley) god dag (hjerte)"

forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det er for en seance, han skulle have holdt. Han stod normalt op ved den tid, da han skulle på arbejde. Han ved ik-ke, hvad det er for en tragedie, Forurettede omtaler, udover at det var en hård be-slutning for Person 1. Han kan ikke genkende formuleringen.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 257 - sms-besked af 30. april 2022 kl. 04:39:23 fra afdøde til Person 2:

"Ok - nu er det for sygt - vågnede lige ved at Tiltalte havde sneget sig herind - og vit-terligt han må have sneget for døren var helt lukket - og stod ved sengen med fingrene i min telefon / fik næsten et hjerteslag. Har han læst har han læst - ved ikke om han var på vej tilbage med den eller om jeg afværgede han fik den ta-get..."

forklarede tiltalte, at det ikke giver nogen mening. Forurettede havde en firma mobil-telefon, og tiltalte havde ikke adgang til denne telefon. De sov ikke sammen den 30. april 2022. Person 1 havde fået at vide, at de gik fra hinanden, den 17. eller 18. april 2022. Tiltalte kan ikke huske en episode, hvor han skulle have været inde på Forurettedes værelse om natten. Tiltalte havde ikke koden til telefon-en. Der har nok været et par gange, hvor han har været på værelset. Det har været for at lukke hunden ud. Hunden sov inde hos Forurettede. Der har ikke været nogen dialog herom.

side 8

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at der aldrig har været vold eller trusler i samlivet med Forurettede".

Politibetjent Vidne 1 har forklaret, at "hun den 16. maj 2022 kørte på patrulje ud til en afdød person. De blev sendt derud af vagtcentralen. Hun ankom til adressen sammen med ambulancen. Hun havde fået at vide, at der lå en nøgle i grillen. De fandt den afdøde kvinde i køkkenet med et hvidt klæ-de over sig. Afdøde var helt tildækket. Der var lagt blomster ovenpå hende. Kvinden var død, da vidnet ankom til stedet. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget rod rundt omkring. Hun bemærkede heller ikke, om skuffer og skabe i køkkenet var åbne. Det var ambulancefolkene, der konkluderede, at kvinden var død, og det var også dem, der tog sig af afdøde. Vidnet var ikke med til at undersøge stedet. Vidnet blev sat til at sikre husets bagindgang".

Vidne 2 har forklaret, at "tiltalte var kæreste med vidnets mor, fra vidnet var omkring 10 år og til hendes mor døde, da vidnet var 14 år. Hun har lige siden haft kontakt med tiltalte. Tiltalte skrev kl. 10.30 og spurgte, hvad tid hun var hjemme. Hun svarede, at hun var hjemme ved 14.30-15.00 tiden. Han spurgte, om han måtte kigge forbi, og hun svarede, at selvfølgelig måtte han det. Han skrev ikke hvorfor. Han kiggede af og til forbi. Tiltalte kom hjem til tiltalte sammen med Person 1. De havde også hunden med. Person 1 blev ude i haven, hvor hendes ene datter sad og gyngede. Det var kun vidnet, tiltalte og hendes yngste datter, der var indenfor. Tiltalte bankede på og gik ind. Han var ikke sig selv. Han spurgte, om han måtte låne badeværelset, hvilket han fik lov til. Han spurgte, hvor badeværelset var, selv om han har været i huset mange gange. Tiltalte kom ud fra badeværelset, idet vidnets mindste datter gik udenfor. Tiltalte brød sammen og sagde, at der var sket noget forfærdeligt, idet Forurettede var død på grund af ham. Tiltalte fortalte ikke, hvordan han havde slået hende ihjel. Tiltalte spurgte, om de ville passe godt på Person 1. Tiltalte sagde, at han ville melde sig selv. Person 1 måtte ikke se, at han gik, så tiltalte gik ud ad bagindgangen. Tiltalte sagde, at han havde slået Forurettede ihjel. Han kom ikke med detaljer. Tiltalte græd og blev ved med at gen-tage, at det var utilgiveligt. Vidnet så ikke, hvordan tiltalte kom væk fra hu-set.

Tiltalte har fortalt vidnet, at han havde det svært med, at han og Forurettede ikke skulle være sammen mere. Tiltalte har også fortalt om bodelingen og en 7/7 samværsordning. Vidnet ringede til politiet for at høre, om tiltalte havde meldt sig.

Vidnet har også været sammen med Forurettede. Tiltalte er gudfar til vidnets piger, og Forurettede var en del af det. Tiltalte har fortalt vidnet, hvad der skete den på-gældende dag. Han har fortalt hende det, når hun har været på besøg i arre-sten. Tiltalte har fortalt, at han tog hjem fra arbejde, da han havde det psy-kisk dårligt. Han og Forurettede snakkede om ordningen med Person 1. Forurettede ville gerne have alt indbo. Hvis hun ikke fik det, så blev 7/7-ordningen ikke til noget. Tiltalte blev vred, og det slog klik for ham. Han har ikke uddybet det nærme-re.

side 9

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun opfattede tiltalte og Forurettede som tæt familie. De sås af og til, men ikke så meget som tidligere, efter at tiltalte blev syg. Vidnet så dog fortsat tiltalte. Overskuddet har dog ikke været så stort, da han havde det dårligt. Vidnet har talt i telefon med tiltalte om ham og Forurettede. Det er vidnets indtryk, at det var Forurettede, der ville ud af for-holdet. Tiltalte var knust over det. Han havde altid ønsket sig en kæreste og et barn, så det var noget af det værste, der kunne ske. Tiltalte har ikke fortalt om noget, han ville gøre. Vidnet havde ikke set det komme. Vidnet ved ikke, om tiltalte kunne finde på at gøre noget ved sig selv. I deres telefonsamtaler kunne hun høre, at tiltalte fik det sværere og sværere. Hun var bekymret for tiltalte. Tiltalte har fortalt vidnet, at det var et uheld det med Forurettede. Det var ik-ke meningen, at det skulle ske".

Retsmediciner Vidne 3 har forklaret, at "kvælning betyder ilt-mangel, og at kværkning er et greb med hænderne om halsen. Det er derfor, at det er angivet i obduktionsrapporten, at afdøde er død ved kvælning ved kværkning. Når man bliver berøvet ilt, f.eks. ved at blive klemt om halsen, så går der nogle mekanismer i gang i kroppen. Det sker i tre faser. Først går man i panik over iltmanglen, så kramper kroppen og med følgende be-vidstløshed, og så kommer man til den sidste fase, hvor det er "point of no return". Der kan man ikke genoplives, selvom hjertet slår. Det kan tage op til 5-7 minutter at dø ved kværkning, hvis der klemmes effektivt. Hvis der har været modstand/kamp under kværkningen, hvor grebet er sluppet undervejs, så kan forløbet forlænges med et minut. Hvis man bliver klemt på de to store pulsårer på siden af halsen, stoppes blodtilførslen til hjernen. Når man får kramper, er det organismen, der håber, at man falder bevidstløs om. Hvis man er i krampefasen, og grebet om halsen ophører, vil der være mulighed for, at man kan vågne op igen. Man skal måske have ilttilskud. I tredje fase kan der være hjertelyd, men der så lidt aktivitet tilbage, at man ikke kan ge-noplives, selvom der er tegn på liv. På dette tidspunkt er al muskulatur af-slappet, og kroppen er slap. Når muskulaturen begynder at slappe af, så åb-nes lukkemusklen til blæren, og så kan der afgå urin. Dette kan ske både før og efter krampefasen.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 356, hvoraf fremgår, at man har fundet op-kast i Forurettedes hår, forklarede vidnet, at materialet ikke er undersøgt. Opkast kan være en reaktion på, at man bliver trykket på strubehovedet. Det kan starte en brækrefleks. Forurettede havde brækket begge skjoldbruskhorn. Det ene horn var der 1 brud på, og det andet horn var der 2 brud på. Brækkede skjoldbruskhorn er klassisk ved kværkning, og noget, der altid tjekkes efter, når der er udøvet vold mod halsen. Skjoldbruskhorn sidder på hver side af og over adamsæblet. Det er to små horn, der holder nogle af de muskler, som er en del af vejrtrækningssystemet. Hvis man klemmer på dem, og de brækker, er det tegn på, at der har været vold mod halsen af et vist omfang og kraft.

Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 313, hvoraf fremgår, at lungerne var luft-overfyldte, forklarede vidnet, at man kan få lidt luft ind, når man bliver klemt

side 10

på halsen, men man kan ikke få det ud igen. Sker der en sammenklemning af luftvejene, hobes der luft op i lungerne. Derfor bliver lungerne store, opblæ-ste og meget lyse. Når der er brud på skjoldbruskhornene, og lungerne er overfyldte, så er det et tegn på kværkning. Det tager ganske få minutter, før lungerne bliver luftoverfyldte. I dette tilfælde har der i hvert fald været klemt godt til. Fra "point of no return" til man er helt død, vil der gå få minutter, men det er lidt forskelligt fra person til person.

De skader, der var på ansigtet, er ikke særlig karakteristiske. De har karakter af stump vold. Det kan forekomme, hvis man f.eks. slår hovedet ned i gulvet, eller det kan være som følge af slag eller anslag.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at anden fase er krampefasen og til sidst apnø, hvor man ikke trækker vejret selv. I første fase er man ved bevidsthed, men man mærker, at man ikke kan få luft. Denne fase hedder pa-nikfasen. Næste fase er krampefasen. Sidste fase er apnøfasen, hvor man ikke længere kan genoplives. Når personen bliver slap, går man fra anden til tredje fase. Kramperne er forsvundet. Hvis der stadig er bevægelse i arme og ben, så er man endnu ikke i tredje fase.

På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at hvis man stadig har kram-per, er man i anden fase.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at kværkning er specifikt ved brug af hænderne. Adspurgt om det er korrekt forstået, at personer, der er druknet, nogle gange kan genoplives, forklarede vidnet, at der sker noget særligt i vand. Hvis hjernen ikke får den ilt, som den skal have, så dør man. Det samme gælder ved kværkning.

På retsformandens forespørgsel forklarede vidnet, at i krampefasen kan nogle vågne op og overleve. Hvis man er i slutningen af krampefasen, skal der nok genoplivning til, hvis man skal overleve".

Der har været afspillede lydfiler af opkald fra tiltalte til 114 og vagtcentralen, og opkald fra vidnet Vidne 2 til 114 og vagtcentralen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklærin-gen af 30. september 2022:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tids-punktet for det påsigtede forhold. Han er normalt begavet og lider ikke af epi-lepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var hverken påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede.

...

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, så-

side 11

fremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ringe risiko for ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, som beskrevet i anklageskriftet, og forklaret, at han holdt op med at klemme Forurettede om halsen, efter at hun var holdt op med at rive ham i ansigtet og ikke længere havde kræfter til at gøre modstand.

Det fremgår af obduktionserklæringen, at der er klemt mod halsen med en så betydelig styrke, at der er sket brud tre steder på skjoldbruskhornene og op-hobning af luft i lungerne. Det kan herefter og på baggrund af retsmedicine-rens forklaring lægges til grund, at tiltalte klemte mod Forurettede hals i flere minutter og først slap grebet, da Forurettede befandt sig i en tilstand af be-vidstløshed, hvor der ikke var mulighed for genoplivning uden aktiv hjælp. Det findes herefter ubetænkeligt - trods tiltaltes nægtelse - at lægge til grund, at tiltalte havde forsæt til, at Forurettede skulle afgå ved døden som følge af til-taltes handling.

Med ovennævnte begrundelse finder samtlige nævninger og dommere det be-vist, at tiltalte er skyldig i manddrab efter straffelovens § 237.

Tiltalte er herefter skyldig i henhold til anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4".

Sanktionsspørgsmålet

Samtlige dommere og nævninge er enige om, at straffen fastsættes til fængsel i 12 år efter straffelovens § 237.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der taler for at fravige normalstraffen for drab, hverken i opadgående eller nedadgående retning.

Påstanden efter arvelovens § 48, stk. 1, jf. stk. 3, tages til følge som nedenfor bestemt.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. maj 2022.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte fortaber retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død.

side 12

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Domsresume

55-årig mand skyldig i drab på sin samleverske

Dom afsagt: 24. februar 2023

Enigt nævningeting finder 55-årig mand skyldig i drab på sin samleverske gennem 19 år.

Et enigt nævningeting har den 24. februar 2023 fundet en mand skyldig i at have dræbt sin samleverske på deres fælles bopæl i Slagelse efter en diskussion om vilkårene for parrets samlivsophævelse, herunder mandens samvær med deres fællesbarn på 15 år.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at manden var skyldig i tiltalen for manddrab efter straffelovens § 237. Manden havde under sagen nægtet sig skyldig i manddrab, men erkendt vold med døden til følge efter straffelovens § 246.

Ved skyldvurderingen lagde retten vægt på mandens egen forklaring om, at han klemte sin samleverske om halsen med begge hænder og først holdt op med at klemme hende om halsen, efter at hun ikke længere havde kræfter til at gøre modstand. Retten lagde også vægt på, at det fremgår af obduktionserklæringen, at der er klemt mod halsen med en så betydelig styrke, at der blandt andet er sket brud tre steder på kvindens skjoldbruskhorn og ophobning af luft i lungerne, og at det på baggrund af retsmedicinerens forklaring kunne lægges til grund, at tiltalte havde klemt mod kvindens hals i flere minutter, og at tiltalte først slap grebet, da kvinden befandt sig i en tilstand af bevidstløshed, hvor der ikke var mulighed for genoplivning uden aktiv hjælp. Retten fandt det herefter bevist, at manden havde forsæt til, at kvinden skulle afgå ved døden som følge af hans handling.

Retten idømte manden 12 års fængsel. Der var ikke grundlag for at fravige normalstraffen for drab.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73111-00002-22
Påstandsbeløb