Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 samt våbenbekendtgørelsens § 44, jf. § 15, stk. 1, nr. 1 og § 21 ændres således, at der alene sker konfiskation af en revolver samt 10 Magnum 357-patroner

Østre LandsretStraffesag2. instans14. oktober 2011
Sagsnr.: 16457/22Retssagsnr.: SS-1631/2011-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1631/2011-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16457/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleDorthe Wiisbye; Rettens personaleLene Jensen; Rettens personaleThomas Lohse; PartsrepræsentantBirgitte Schack

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 14. oktober 2011 af Østre Landsrets 17. afdeling

(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Lene Jensen og Thomas Lohse med domsmænd).

17. afd. a.s. nr. S-1631-11:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1959))

(advokat Birgitte Schack, besk.).

Hillerød Rets dom af 9. maj 2011 (sag nr. 9-1377/2011) er anket af Tiltalte med påstand om, at der ikke sker konfiskation, subsidiært at der alene sker konfiskation, hvis han ikke inden en vis frist har afhændet genstandene.   

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.   

Det fremgår af en fremlagt våbentilladelse, at den konfiskerede salonriffel rettelig har Våbennummer 4.

Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at Tiltalte den 24. sep-tember 2010 fik fornyet sit jagttegn, og at han nu har tilladelse til alle de våben, som sagen drejer sig om. Som grundlag for fornyelsen af jagttegnet godkendte politiet hans vandel den 20. september 2010.   

- 2 -

Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at det først efter landsrettens dom vil blive afgjort, om tilladelserne administrativt skal inddrages på grund af den straf, der er idømt ved byrettens dom af 9. maj 2011.   

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han som jæger har et særligt forhold til sine våben. Han har altid opbevaret sine våben forsvarligt, og det var kun på grund af hans psykiske tilstand på daværende tidspunkt, at han glemte, at han havde lagt pistolen under puden i sengen. Pistolen lå under hovedpuden i den side, som han ikke sov i. Der var låst ind til værkstedet fra gaden, men ikke mellem værkstedet og den private bo-lig. På værkstedet kom der af og til kunder.

Før retsmøderne i byretten søgte han Skov- og Naturstyrelsen om fornyelse af jagttegnet. I den forbindelse talte politiet med den læge, som havde tilsyn med ham, og han fik herefter fornyet sit jagttegn. Efter det første retsmøde i byretten i november 2010 søgte og fik han blankvåbentilladelse.

Han har fået ny bolig og har afviklet sit firma. I hans nye lejlighed står våbenskabet i hans soveværelse. Han overholder sin antabusbehandling. Han har igen forbindelse til sine tre børn. Hans depression er med et godt resultat blevet behandlet og er næsten væk. Han har nu mod på igen at dyrke jagt, som har været hans fritidsinteresse siden ungdommen. Han er med i en jagtgruppe. Han har problemer med hjertet og lider af sukkersyge og modtager derfor sygedagpenge.

Landsrettens begrundelse og resultat  

Ad revolver mærket Smith & Wesson og 10 patroner dertil:

Tiltalte er i byretten dømt for at have undladt at opbevare en revolver og tilhørende patroner forsvarligt i et godkendt sikringsskab.

Henset til, at revolveren lå skarpladt under en pude i sengen sammen med yderligere am-munition, og at der ikke var låst mellem værkstedet og privatboligen, tiltræder landsretten,

- 3 -

at der bør ske konfiskation af revolveren og ammunition dertil, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Henset til de samme omstændigheder finder landsretten, at der ikke er grundlag for at give Tiltalte en frist til at søge revolveren og ammunitionen afhændet.

Ad salonriffel, kombinationsvåben, 485 riffelpatroner, 21 tomme riffelhylstre, 40 hagl og 51 jagtpatroner, dolk, bajonet og machete:

På gerningstidspunktet havde Tiltalte endvidere våbentilladelse til en sa-lonriffel og et såkaldt kombinationsvåben samt ammunition dertil. Våbentilladelsen var imidlertid betinget af jagttegn, som han ikke havde fået fornyet. Han besad endvidere en dolk, en bajonet og en machete, som han ikke havde våbentilladelse til. Han har siden fået fornyet sit jagttegn og har indhentet våbentilladelse til blankvåbnene.   

Efter oplysningerne om, at besiddelsen uden politiets tilladelse skyldtes manglende forny-else af jagttegn, som efterfølgende er opnået, og at den manglende blankvåbentilladelse også siden er indhentet, finder landsretten det ikke godtgjort, at konfiskation af disse våben er påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Der er herved også henset til, at det må lægges til grund, at Tiltalte med godt resultat er behandlet for psykiske problemer, som medvirkede til, at han dengang ikke fik fornyet sit jagttegn.   

Efter det anførte kan den uforsvarlige opbevaring af revolveren med ammunition heller ikke anses at udgøre sådanne særlige omstændigheder, som i øvrigt taler for konfiskation af de her omhandlede jagtvåben og blankvåben, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

På den ovennævnte baggrund kan oplysningerne om, at der verserer et spørgsmål om eventuel administrativ inddragelse af de bestående tilladelser, ikke føre til et andet resultat.   

Det findes således ikke godtgjort, at betingelserne for konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2, er opfyldt for så vidt angår salonriflen, kombinationsvåbnet, riffelpatroner, tomme riffelhylstre, hagl, jagtpatroner, dolk, bajonet og machete.

Byrettens dom vedrørende konfiskation ændres derfor således, at der alene skal ske konfi-skation af revolveren med tilhørende ammunition.

- 4 -

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

I det omfang byrettens dom i sagen mod Tiltalte er anket, ændres den såle-des, at der alene sker konfiskation af en revolver af mærket Smith & Wesson med Våbennummer 3 samt 10 Magnum 357-patroner.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16457/22
Rettens sags nr.: SS-1631/2011-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 16456/22
Rettens sags nr.: SS-1377/2011-HIL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb