Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 24. marts 2011 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne Ejler Bruun, Norman E. Cleaver og Bodil Dalgaard Hammer (kst.)).
3. afd. a.s. nr. B-2488-10:
Appellant, tidligere Sagsøgte
mod
Embacollage A/S
(advokat Søren Hansen)
Glostrup Rets dom af 9. juli 2010 (BS 20C-4177/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med på-stand om frifindelse.
Indstævnte, Embacollage A/S, har principalt påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager), og anken er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 410, stk. 4.
Anbringender
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten.
- 2 -
Embacollage A/S har endvidere til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at appellanten ikke har iværksat en gyldig anke, da ankestævningen er affattet på engelsk, jf. retsplejelovens § 149.
Landsrettens begrundelse og resultat
Da Appellants, tidligere Sagsøgte ankestævning umiddelbart var forståelig, selv om den var affattet på engelsk, tages indstævntes påstand om afvisning ikke til følge.
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen.
Under hensyn til sagens værdi og omfang skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale sagsomkostninger for landsretten som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale 2.500 kr. til Embacollage A/S.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)