Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
D O M
afsagt den 15. juni 2011
Rettens nr. 1-218/2011
Politiets nr. 2200-84255-50004-11/01
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1956)
Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2011.
Tiltalte er tiltalt for
overtrædelse af lov om radio- og fjersynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i perioden fra november 2008 til den 3. november 2010 på bopælen Adresse i By, at have været i besiddelse af samt benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål er at give adgang til indholdet af et kodet tv-program.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 17.500 kr.
Tiltalte har trods lovlig indkaldelse ikke givet møde under sagen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er udeblevet uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anser derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltalte.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke taler imod dette, finder retten tiltalte skyldig i den tiltale der er rejst, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den årlige betaling for adgang til de omhandlede tv-signaler, i den anførte periode, ville udgøre 11.584 kr. det første år og 12.162 kr. i de følgende år.
Straffen fastsættes til en bøde på 15.000 kr., jf. lov om radio- og fjersynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Std 75271
side 2
Retten har ved udmålingen af bødens størrelse navnlig lagt vægt den opnåede besparelse, herunder den periode tiltalte har haft adgang til de omhandlede tv-signaler.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 15.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer