Dom
Adv. 0109-70422-00037-07
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 15. januar 2009 i sag
SS 2- 4311/2008
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1984)
Adresse 1
By
Sagens baggrund og parternes påstande.
Anklageskrift er modtaget den 6. juni 2008.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
Straffelovens § 134 b,
ved den 6. oktober 2007 ca. kl. 16.45 på Ternevej, Frederiksberg, i forbin-delse med forsamling på offentlig sted, at have færdes med ansigtet tildæk-ket, idet hun var maskeret ved bemaling af ansigtet, hvilket var egnet til at hindre identifikation.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet Pb. Vidne.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
".....Tiltalte forklarede, at hun den pågældende dag deltog i et optog sammen med mange mennesker i mange forskellige farver. Der var en god stemning. Tiltalte var forinden blevet ringet op og spurgt, om hun ville være udklædt som klovn sammen med nogle andre. Det havde hun svaret ja til. De andre, der var udklædte som klovne, var nogle af hendes venner. De var i alt 6 per-soner, der var klædt ud som klovne. De havde aftalt, at de alle skulle være grønne og gule. Tiltalte er ikke klar over, hvor mange der deltog i optoget. De var flere end 20. Hun ved ikke, om de var mere end 50. Optoget gik på
Side 2/4
en stor vej. Det kan godt passe, at det var Borups Allé. Der var mange men-nesker på Borups Allé. Så vidt tiltalte husker, startede optoget ved Nørrebro-hallen. Der var også andre udklædte i optoget, men der var også mange, der ikke var udklædte. Tiltalte var ikke klar over, hvor optoget skulle slutte, men det endte ved Borups Allé. Tiltalte så, at optoget blev opløst. På et tidspunkt var der blevet noget tumult, og der blev smidt noget gas. Det var hovedsage-lig baggrunden for, at tiltalte og de 5 personer, hun var sammen med, forlod optoget. Tiltalte og hendes 5 kammerater gik fra Borups Allé ned ad en side-vej og var på vej hjem, da de blev anholdt ved et hjørne. Da de kom gående, stod politiet der. Tiltalte og 2 af de andre, der var udklædt som klovne, blev anholdt. De havde gået bagest. De 3 forreste, der var udklædt som klovne, gik bare videre. Tiltalte har aldrig deltaget i noget lignende, men hun har tid-ligere optrådt som klovn sammen med sine venner. Det er sket ved forskelli-ge lejligheder, for eksempel ved karneval, i teater og cirkus. Tiltalte kender ikke hjemmesiden "Aktion G13". Tiltalte var klar over, at optoget den på-gældende dag havde forbindelse med Ungdomshuset. Tiltalte var udklædt med grønt tøj. Hun havde en grøn hue på med guldbånd lavet af strømpe-bukser. Hun bar en vest af guld og havde en grøn tylsnederdel på. Hun hav-de ikke noget på, der var turkis. Hun var malet grøn i ansigtet. Hun kan ikke præcis huske, hvordan ansigtsmalingen var. Hun mener, det var et klovneku-styme, fordi det var farverigt. Tylsnederdelen tyder også på et klovnekusty-me. For det meste er klovne sjove og mærkelige at se på.
Anklageren foreviste tiltalte foto, bilag 3-1. Tiltalte oplyste, at fotografiet fo-restiller hende. Under optoget havde hun dog også en guldvest og en grøn nederdel på. De 5 andre, der var klædt ud som klovne, så stort set ud som til-talte. De havde aftalt, at de skulle se således ud. Tiltalte havde ikke kend-skab til, om optoget havde til formål at besætte ejendommen på Adresse 2.
....."
Vidnet Pb. Vidne har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
".....
Vidnet forklarede, at han var på stedet, fordi der var uroligheder eller optog. Det pågældende tidspunkt gik vidnet på skole, men der blev tilkaldt ekstra forstærkninger blandt andet fra skolen, fordi optoget udviklede sig. Der var en pumpestation på Adresse 2, som nogle fra det autonome miljø hav-de tænkt sig at besætte. Vidnet er ikke klar over, hvor mange der deltog i op-toget, men det var et stort antal, i hvert fald over 200 personer. Vidnet kørte i en patruljebil, hvor der befandt sig 7 - 8 betjente i alt. Politiet kørte rundt i bilerne. Optoget forgik på Borups Allé, men blev efterhånden spredt. Politiet forsøgte at få deltagerne ned ad nogle sideveje for at hindre dem i at komme ned til pumpestationen. Der var nogle demonstranter, der blev drevet ned af Solsortevej. Politiet fortsatte efter dem. Ved Ternevej var der nogen, der for-søgte at spænde en kæde ud over vejen for at hindre politiets fremfærd. Vid-net og hans gruppe blev bedt om at stige ud af vognen. De fik at vide, at de
Side 3/4
skulle anholde folk, der var maskerede eller malet i hovedet. Der var i alt 3 eller 4 politivogne på Ternevej. De var kørt derned i en slange, men der var kommet nogle folk ind imellem dem. Vidnet er ikke klar over, om politiet skulle forhindre demonstranterne i at komme ned til stationen.
Forevist et fotografi af tiltalte oplyste vidnet, at han deltog i anholdelsen af hende. Vidnet tror ikke, at tiltalte var med til at spænde kæden ud foran poli-tiet, men hun var i nærheden af den. Hun blev anholdt, fordi hun var maske-ret med grøn maling i ansigtet. Der var i alt 3, der blev anholdt ved den lej-lighed. Anholdelsen foregik stille og roligt. På det sted, hvor vidnet og hans kollegaer befandt sig, var der måske 15 - 20 personer. Demonstranterne var udklædte. Vidnet bemærkede en masse farverigt tøj, men ikke noget bestemt tema eller om de pågældende så ens ud. Tiltaltes udklædning kunne godt være et klovnekustyme. Vidnet kan ikke huske, hvor mange der var klædt i grønt. Tiltalte var malet grøn i hovedet og havde noget bemærkelsesværdigt tøj på. Vidnet tror ikke, at det ville have været muligt at genkende hende da-gen efter. Vidnet vil tro, at 10 - 15 personer var klædt ud som klovne, men vil ikke afvise, at der kun har været 6 personer. Vidnet kender ikke baggrun-den for, at det kun var 3 personer, der var udklædt som klovne, der blev an-holdt. Vidnet anholdt ikke andre end tiltalte.
....."
Oplysningerne i sagen
Der er fremlagt fotos af tiltalte optaget efter anholdelsen.
Personlige forhold
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Det lægges til grund, at tiltalte, der var udklædt som klovn og malet i ansig-tet med grøn farve, den 6. oktober 2007 sammen med 5 venner, der var ud-klædt og bemalet på tilsvarende måde, deltog i et optog, samt at tiltalte hav-de kendskab til, at optoget havde forbindelse til ungdomshuset.
Det findes ikke bevist, at tiltalte havde bemalet sig med det formål at hindre identifikation, og det kan heller ikke lægges til grund, at tiltaltes bemaling medvirkede til eller var befordrende for, at optoget udviklede sig til urolig-heder. Herefter, og idet der ikke findes grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hun på anholdelsestidspunktet var på vej bort fra optoget, findes tiltaltes adfærd ikke strafbar efter straffelovens § 134b.
Herefter frifindes tiltalte.
Thi kendes for ret:
Side 4/4
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer