Kendelse
RETTEN I ODENSE
Udskrift af retsbogen
Den 18. august 2011 kl. 11:00 blev retten sat i Informationen af Dommer.
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS 14-849/2011:
Sagsøger A/S
Adresse 1
København
mod
Sagsøgte
Adresse 2
5300 Kerteminde
Telefonmøde
Sagsøgeren var mødt ved Advokatfuldmægtig.
Sagsøgte var mødt ved Anden partsrepræsentant.
Sagen blev drøftet.
Sagsøgeren oplyste, at sagsøgeren har udført arbejde for sagsøgte i forbin-delse med en omstødelsessag mellem sagsøgte og et konkursbo, hvilket ikke er bestridt. Sagsøgte blev henvist til sagsøgeren af Person, der er sagsøgtes svoger. Sagsøgeren bistod også Person i en om-stødelsessag vedrørende samme konkursbo. Der har ikke været en interesse-konflikt i de pågældende sager.
Anden partsrepræsentant oplyste, at sagsøgte den 18. juli 2009 tog kontakt til sag-søgeren vedrørende en omstødelsessag efter anbefaling fra Person. Sagsøgte fik imidlertid mistanke om, at noget var galt, og den 23. okto-ber 2009 skrev sagsøgte til sagsøgeren, om der var noget, som sagsøgte ikke var orienteret om. De mistænkte, at sagsøgeren gav oplysninger til Person. Sagsøgeren besvarede ikke deres henvendelse. Sagsøgte skrev igen den 26. oktober 2009 men fik ikke svar. Som tiden gik, blev deres mis-tanke skærpet. Sagsøgeren førte også en omstødelsessag for Person vedrørende samme konkursbo. Person havde været di-rektør i det konkursramte selskab. Der er betalt 50.000 kr. til sagsøgeren. Sagsøgte fik 400.000 kr. kontant af Person til brug for en ejen-dom, som sagsøgte købte som stråmand for Person. Det er ud af dette beløb, at sagsøgte har betalt 50.000 kr. til sagsøgeren. Sagsøgte har en kvittering på betalingen af de 25.000 kr.
STD060993-S01-ST18-K102-T2-L01-M00-\R13
Side 2/2
Retten vejledte sagsøgte om muligheden for at indbringe sagen for Advokat-nævnet, jf. retsplejelovens § 361, stk. 5, jf. stk. 1.
Anden partsrepræsentant oplyste, at han på vegne af sagsøgte ønsker sagen ind-bragt for Advokatnævnet.
Sagsøgeren protesterede herimod og anførte, at det ud fra de foreliggende oplysninger err åbenbart, at sagsøgte ikke kan få medhold hos Advokatnæv-net, jf. retsplejelovens § 361, stk. 5, jf. stk. 1, 2. pkt.
Retten afsagde
Kendelse
Efter et skøn over de i sagen foreliggende oplysninger finder retten ikke, at det er åbenbart, at der ikke kan gives sagsøgte medhold ved Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 361, stk. 5, jf. stk. 1, 2. pkt., hvorfor
bestemmes :
Sagen hæves og sendes til Advokatnævnet.
Retsafgiften tilbagebetales sagsøgeren.
Retten vejledte Anden partsrepræsentant om at udfylde og indsende et klageskema til Advokatnævnet.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer
STD060993-S01-ST18-K102-T2-L01-M00-\R13