Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 19. august 2008
Sag 115/2008
(1. afdeling)
Rigsadvokaten
mod
Tiltalte
(advokat Anders Boelskifte, e.o.)
I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 3. afdeling den 28. marts 2008 om, at ny domsforhandling skal foregå.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe, Jytte Scharling og Niels Grubbe.
Påstande
Landsrettens kendelse er indbragt af tiltalte med påstand om, at sagen skal færdiggøres i over-ensstemmelse med nævningernes benægtende besvarelse af tillægsspørgsmål 1 om straffrihed i medfør af straffelovens § 16, stk. 1.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om anke, jf. den tidligere retsplejelovs § 940, stk. 2.
Supplerende sagsfremstilling
- 2 -
Anklagemyndigheden rejste oprindelig ved anklageskrift af 10. juli 2007 og tillægsanklage-skrift af 20. juli 2007 tiltale mod Tiltalte ved Retten i Lyngby for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 9. juni 2007 på et hotelværelse at have tildelt Forurettede et knytnæveslag i ansigtet, så hun faldt ned på gulvet, hvorefter han tildelte hende spark på overkroppen, på halsen og i ansigtet, mens hun lå ned.
Der blev endvidere rejst tiltale mod Tiltalte for overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om straf og om udvisning.
Under sagens behandling ved Retten i Lyngby blev Tiltalte mentalundersøgt på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik.
Af konklusionen i Retspsykiatrisk Erklæring af 30. oktober 2007 fremgår blandt andet:
”Ved aktuelle undersøgelse er observanden fundet utvetydig i udtalt grad sindssyg, han er hørelseshallucineret, hvor stemmerne bl.a. opfordrer ham til selvmord, han har vrang-forestillinger af forfølgelseskarakter, og han er præget af en (sindssygelig) følelsesmæs-sig kontaktforstyrrelse. Samlet findes det overvejende sandsynligt, at observanden lider af skizofreni. Han har behov for langvarig behandling under indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en for-mentlig ikke ubetydelig, måske enddog nærliggende, men af hans psykiske helbreds-tilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale anvendelse af dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.”
Af Retslægerådets udtalelse af 22. november 2007 fremgår blandt andet:
”Ved aktuelle undersøgelse er Tiltalte fundet sindssyg, præget af høre-hallucinationer og vrangforestillinger. Hertil kommer en svær kontaktaflukkethed (au-tisme). Det findes mest sandsynligt, at Tiltalte lider af skizofreni.
Tiltalte er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest hensigtsmæssig foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.”
- 3 -
Ved nævningeanklageskrift af 12. december 2007 rejste anklagemyndigheden herefter tiltale mod Tiltalte ved Østre Landsret med påstand om anbringelse i psykiatrisk afde-ling uden fastsat længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, 1. pkt. Ved Retten i Lyngbys dom af 20. december 2007 blev den oprindeligt anlagte sag afvist fra byretten under henvisning til retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2, da den fortsatte behandling skulle ske ved nævningeting. Byrettens dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 18. februar 2008.
Under nævningesagen blev der blandt andet stillet følgende spørgsmål til nævningerne:
”Hovedspørgsmål 3:
(Ad anklageskriftets forhold 3)
Er Tiltalte – bortset fra spørgsmålet om eventuel straffrihed i med-før af straffelovens § 16, stk. 1, – skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 9. juni 2007 ca. kl. 11.30 på Scandic Hotel, Lyngby Storcenter, Kgs. Lyngby at have overfaldet Forurettede, idet han tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet, hvorved hun faldt ned på gulvet, hvorefter tiltalte tildelte Forurettede spark, herunder i ansigtet, samt trådte hende på halsen, mens hun lå ned?
Subsidiært hovedspørgsmål 3 a:
(Ad anklageskriftets forhold 3)
(besvares kun, såfremt hovedspørgsmål 3 besvares benægtende).
Er Tiltalte – bortset fra spørgsmålet om eventuel straffrihed i med-før af straffelovens § 16, stk. 1, – skyldig i vold efter straffelovens § 244, ved den 9. juni 2007 ca. kl. 11.30 på Scandic Hotel, Lyngby Storcenter, Kgs. Lyngby at have over-faldet Forurettede, idet han tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet, hvor-ved hun faldt ned på gulvet, hvorefter tiltalte tildelte Forurettede spark, herunder i ansigtet, samt trådte hende på halsen, mens hun lå ned?
Tillægsspørgsmål 1:
(Besvares kun såfremt et eller flere af hovedspørgsmålene besvares bekræftende)
Er Tiltalte straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, fordi han på gerningstiden var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige-stilles hermed?”
Nævningerne svarede ”nej” til hovedspørgsmål 3, men ”ja” til det subsidiære hovedspørgsmål 3 a. Nævningerne svarede ”nej” til tillægsspørgsmål 1.
- 4 -
Landsretten kunne ikke tiltræde nævningernes afgørelse om, at tiltalte ikke var straffri i med-før af straffelovens § 16, stk. 1, og retten bestemte ved kendelsen af 28. marts 2008, at ny domsforhandling skulle foregå. I begrundelsen hedder det:
”Efter de lægelige udtalelser i sagen sammenholdt med oplysningerne om det af tiltalte begåede voldsforhold lægger retten til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet var util-regnelig på grund af sindssygdom. Tiltalte er herefter straffri i medfør af straffelovens § 16, stk, 1. Retten kan på denne baggrund ikke tiltræde nævningernes erklæring vedrø-rende tillægsspørgsmål 1, der har som konsekvens, at en straf skal udmåles, og bestem-mer derfor i medfør af en analogt af den hidtidige retsplejelovs § 904, at ny domsfor-handling skal foregå.”
Anbringender
Tiltalte har blandt andet anført, at det henhører under nævningernes kompetence at afgøre, hvorvidt en tiltalt skal anses for straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og at princippet bag ”den dobbelte garanti” er, at de juridiske dommere skal kunne tilsidesætte en for en tiltalt ugunstig besvarelse af et spørgsmål fra nævningernes side. Konsekvensen af nævningernes besvarelse ville være en udmåling af en tidsbestemt straf, der på tidspunktet for kendelsen for længst ville være afsonet i forbindelse med domfældtes langvarige frihedsberø-velse som varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Konsekvensen af en tilsidesættelse af nævnin-gernes besvarelse vil derimod være en lang, tidsubestemt frihedsberøvelse. Nævningernes benægtende besvarelse må derfor anses for den åbenbart gunstigste besvarelse, der i den kon-krete sag ikke kan tilsidesættes af de juridiske dommere.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at bestemmelsen i retsplejelovens § 904 også kan anvendes i de tilfælde, hvor nævninger besvarer et tillægsspørgsmål om anvendelsen af § 16 benægtende. § 904 skal således anvendes, når de juridiske dommere modsat nævningerne finder, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom og straffri, uanset om det i den konkrete sag måtte anses for mere gunstigt for tiltalte at blive idømt al-mindelig straf.
Højesterets begrundelse og resultat
Har nævningerne svaret benægtende på et tillægsspørgsmål om straffrihed efter straffelovens § 16, stk. 1, men finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom, kan retten i medfør af den tidligere retsplejelovs § 904 eller dennes analogi til-
- 5 -
sidesætte nævningernes afgørelse og træffe beslutning om, at en ny domsforhandling vedrø-rende dette spørgsmål skal foregå, jf. bemærkningen herom i Højesterets dom i UfR 2008 s. 683. Højesteret finder, at retten ved afgørelsen herom ikke skal foretage en vurdering af, om idømmelse af straf i det konkrete tilfælde må anses for at være mere gunstig for tiltalte end straffrihed efter straffelovens § 16 kombineret med foranstaltninger efter § 68. Det bemærkes herved, at et sådant gunstighedskriterium heller ikke finder anvendelse ved nævningernes afstemning om anvendelse af straffelovens § 16, jf. den tidligere retsplejelovs § 892, stk. 3, over for stk. 2, og § 897, stk. 2, 2. pkt., over for 1. pkt.
Efter det anførte kan Tiltaltes indsigelser mod landsrettens kendelse af 28. marts 2008 om, at en ny domsforhandling skal foregå, ikke tages til følge, og Højesteret stadfæster derfor kendelsen.
Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 9. juni 2007.
Thi kendes for ret :
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Sagens omkostninger for Højesteret skal betales af Tiltalte.