Sag om, hvorvidt en kommune i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og artikel 8 samt FN’s Børnekonventions artikel 19 skal betale godtgørelse for ikke at have grebet ind over for vold og mobning, som en elev i 0. og 1. klasse var udsat for

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 3. november 2021

Sag BS-37447/2020-KBH

Værge 1 (mor) og Værge 2 (far) som værger for Sagsøger (barn)

(advokat Mads Krøger Pramming)

mod

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen (advokat Christina Steen)

Biintervenient: KL til støtte for Københavns Kommune

(advokat Christina Steen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. september 2020, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og artikel 8 samt FN’s Børnekonventions artikel 19 skal betale godtgørelse for ikke at have grebet ind over for vold og mobning, som en elev i 0. og 1. klasse var udsat for.

Sagsøger, har fremsat påstand om, at Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, til hende skal betale 100.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra 8. august 2020 til betaling sker.

Sagsøgte, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, har frem-sat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

Biintervenienten, KL, har støttet de af Københavns Kommune nedlagte påstan-de.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger, født Dato, begyndte i august 2017 i 0.y på Skole 1, hvor Vidne 1 var hendes børnehaveklasselærer, og Vidne 2 var skolepædagog.

Af ”skema til vidensoverdragelse ved børns overgang fra daginstitu-tion/målrettet sprogtilbud (§ 11) til fritidsinstitution og skole” fremgår vedrø-rende Sagsøger bl.a.: ”Vær obs. på at Sagsøger kan blive meget ivrig for at få sagt noget, og skal derfor nogle gange have hjælp, så der bliver plads til de andre” , og ”Særligt når Sagsøger er i samspilsrelationer med børn som er yngre eller på alder med Sagsøger bliver hun udfordret på det at slippe kontrol-len og styringen over legen eller aktiviteten/rutinen, og får ofte brug for hjælp fra en voksen” .

Den 14. marts 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 1:

”…

Hej Vidne 1.

Der er rigtig mange ting der rører sig i Sagsøger i øjeblikket. Det betyder også at hun følelsesmæssigt bliver udfordret og kan have svært ved at kontrol-lere det.

Hun har snakket om Barn 1 men det lyder som om det går bedre. Jeg ved ikke hvad du tænker.

Ellers er hendes frustrationer meget samlet om Barn 2. Hun synes, han mobber hende og gør tarvelige ting. Især i frikvartererne eller når der ikke er voksne tilstede. Hun er rigtig ked af situationerne men det kan være svært for os at vide, hvad det helt præcist er der foregår. Og hvad Sagsøgers rolle i det er.

Til sidst har hun nævnt nogen gange at Barn 3 fra 0.u spreder rygter om hende. Hun siger at Sagsøger tager fra andre børns tasker.

Sagsøger fastholder at det gør hun absolut ikke, og vi har haft en snak om det. Sagsøger siger at du er den eneste voksen som Sagsøger ikke har sagt det til.

Jeg tænker at Sagsøger har meget om ørerne især også pga teater forestillin-gen. Men jeg bliver bekymret når hun nævner de samme ting og børn mange gange.

Jeg kunne godt tænke mig at høre din vurdering af Sagsøgers trivsel i øje-blikket. Og hvad vi evt kan gøre for at støtte hende i det.

Hilsen Værge 1 ( og Værge 2)

…”

Den 19. marts 2018 skrev Vidne 1 i ForældreIntra således til Værge 1:

”…

Hej Værge 1 og Værge 2

Tak for jeres mail, jeg er glad for at i informere, hvad der røre sig i Sagsøger. (Beklager, at jeg først svare nu. Jeg har ligget syg.)

Jeg kan sagtens genkende den beskrivelse af Sagsøgers følelser. Hun bliver hurtig ked af det og har ikke samme overskud som før.

Jeg oplever, at Sagsøgers humør svinger meget. I det ene øjeblik er hun den glade Sagsøger, som jeg kender hende og i det næste øjeblik, så er hun ked af det eller sur.

Fx. i dag til idræt skulle hun til at bryde sammen, fordi der var en der kom til træde hende over tæerne. Hun var overbevist om, at det blev gjort med vilje, og havde svært ved at se, at det var i kampens hede, at hun blev trå-dt over tæerne. Hun blev god igen, men kort tid efter kom hun til al løbe ind i en, og så syntes Sagsøger, at det var den andens skyld. Som Sagsøger sag-de: "hun kunne jo bare lade være med at løbe lige der, hvor jeg løb.

Jeg tror såmænd, at Sagsøger og alle de andre børn er trætte og trænger til en god lang påskeferie.

Hvad angår Barn 2, så er det korrekt, at de to kører en magtkamp for tiden. De er lige gode om det, og de ved begge to, hvilke knapper de skal trykke på. Sagsøger er lige så opsøgende på Barn 2, som han er på hende, hvor de be-vidst går ind og provokere hinanden.

Jeg har tænkt på at rykke Sagsøgers garderobeplads, så den er langt fra Barn 2.

Jeg vil undersøge det med Barn 3, da det lyder fuldstændig absurd i mine ører. jeg taler lige med Person 1 om det, og så vender jeg tilbage.

Håber I har fået svar på alle spørgsmål, ellers er I velkommen til at skrive igen.

Vi kan også mødes, hvis I har behov for det.

…”

Den 31. maj 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 1:

”…

Sagsøger har kastet op hele natten så hun kommer ikke idag. Hun tager til sundhedsplejerske men ikke andet.

Vi vil også gerne høre dig i forhold til Person 2. Sagsøger har flere gange fortalt at han ikke vil hjælpe hende når hun er ked af det. Hun fortæller at han igår smed hende ud af boldburet, hvor hun gik ind for at få hjælp til en konflikt med Barn 2. Hun siger også at han nogen gange holder sig for ører-ne og siger "blabla jeg vil ikke høre hvad du har at sige".

Sagsøger bliver rigtig ked af det og siger han er den dårligste voksen. Vil du være lidt undersøgende på, hvad det er der sker?

Vi ved ikke, hvad der konkret er sket, men hun har nævnt ham så mange gange nu at vi bliver nødt til at reagere.

God dag.

Hilsen Værge 1 og Værge 2

…”

Den 31. maj 2018 skrev Vidne 1 i ForældreIntra således til Værge 1:

”…

Hej Værge 1

Tak for information.

Jeg taler lige med Person 2 for at høre, hvordan han oplever det. Og så ven-der jeg tilbage efter weekenden.

God bedring med hende.

Vh Vidne 1

…”

Den 5. juni 2018 skrev Vidne 1 i ForældreIntra således til Værge 1:

”…

Kære Værge 1 og Værge 2

Jeg har talt med Person 2, og han siger, at han ofte hjælper Sagsøger, men det sker også, at han beder hende om at, hun skal prøve at løse det selv eller sige pyt.

Jeg genkender det også selv og beder Sagsøger om at lære at sortere, hvad hun reelt skal have hjælp til og hvad hun kan sige PYT til.

Sagsøger er en pige, der har svært ved at lade tingene gå stille hen. Hun kommer rigtig mange gange i løbet af en dag og føler hun er blevet be-handlet uretfærdigt.

Og der må jeg da også selv indrømme, at nogle gange så siger jeg til hen-de, at jeg vil faktisk ikke vil høre om det, for gårdvagterne har taget sig af det.

Vi skal lære Sagsøger, at små ting, ikke skal have lov til at fylde, og slet ikke, hvis andre voksne har taget sig af det, så skal det ikke fortsætte efter frik-varteret eller dagen efter.

Nogle gange har både Person 2 og jeg holdt os for ørene (Person 2 gør det, fordi han har set mig gøre det, så det den hænger på mig), og Sagsøger har grinet af det.

Det dejlige ved Sagsøger er jo, at hun også selv kan se, at det er ofte lidt fjol-let, det hun kommer og fortæller os, og så griner vi alle inkl. Sagsøger. Hun er jo en lattermild og skøn pige, der har masser af selvironi.

Men vi vil selvfølgelig tage det til efterretning, og tænke os om en ekstra gang, så det er super fint I skriver det til os.

Har I yderligere spørgsmål, så er I velkommen til at skrive igen eller Værge 2 må gerne tage fat i mig en morgen. Det er jo altid lidt nemmere at tale sammen end at skrive.

Vh Vidne 1

…”

Den 5. juni 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 1:

”…

Hej Vidne 1.

Vi er rystet over at høre, at i holder jer for ørerne, når Sagsøger kommer og beder om hjælp. Vi kan ikke se, hvad det pædagogiske i det skulle være. Hvad er læringen Sagsøger får ud af det og hvor er anerkendelsen af, at hun står i en situation, hun ikke selv kan løse. Sagsøger udtrykker tydeligt at frik-

vartererne er det, hun synes er sværest i skole tiden. Så selv om hun kommer ofte og stadig ikke har lært at sige pyt, er det jo netop det. Hun har ikke knækket koden i frikvartererne. Og når hun så ikke bliver mødt af nogen der vil hjælpe hende, bliver det jo bare svære og vil tage længere tid. Vores forventning er at i tager hånd om Sagsøger, når hun tydeligvis har brug for hjælp og vejledning.

Det havde været rart for os som forældre at vide, hvis problemet er så stort som du antyder.

Hilsen Værge 1 og Værge 2

…”

I august 2018 fortsatte Sagsøger på Skole 1 i 1.y, hvor Vidne 3 var dansklærer, Vidne 4 var matematiklærer, og Vidne 2 var skolepædagog.

Den 24. august 2018 skrev Værge 2 i ForældreIntra til Vidne 4:

”…

Hej Vidne 4

Jeg skriver til efter at have talt med Sagsøger omkring en ubehagelig oplevel-se hun har haft i din matematiktime i dag fredag. Det drejer sig om at Sagsøger siger hun er blevet slået i maven med en knyttet næve af Barn 4 og er kommet grædende op til dig for at få hjælp, Sagsøger siger at du ikke ville hjælpe hende og skulle have sagt at du ikke gider at høre på hende. Efter-følgende skulle Sagsøger have brugt hele timen på at sidde ude på gangen grædende. Jeg formoder hun i dette tidsrum har været uden voksentilsyn og overladt til sig selv? Det er ikke første gang Sagsøger klager over at Barn 4 slår hende og heller ikke første gang hun er blevet mødt at en voksen som ikke har villet hjælpe hende. Jeg håber at vi kan gå dialog omkring dette og finde en løsning.

Mvh Værge 2 og Værge 1

…”

Den 27. august 2018 skrev Vidne 4 til Værge 2:

”…

Hej Værge 2 og Værge 1

Det var godt i skrev.

Sagsøger har meget let ved at bruge pive- / grædestemme (jeg er godt klar over hun er yngre end de andre) Jeg har snakket med hende om det før, hvorefter hun skifter til helt normal stemme, så jeg bedre kan forstå det.

Ang. i fredags, så er det er rigtigt, at Sagsøger kom til mig i fredags og klage-de over en episode. Vi stod uden for døren og øvede rød zone og jeg var

ved at give en fælles besked. Jeg er nødt til at rykke rundt på nogle elever i matematik, så de sidder med dem, der er på samme niveau. Det betød og-så at Sagsøger skulle skifte plads, da hun er godt med fagligt. Det var vigtigt at alle forstod ændringerne inden vi gik ind ad døren. Jeg sagde derfor til Sagsøger, at hun måtte vente. De andre elever gik ind i klassen og fandt de nye pladser og blev sat i gang med dagens opgaver. I mens kunne jeg se Sagsøger sidde uden for klassen. Da der var ro i klassen, gik jeg ud for at snakke med hende og få hende med ind. Det gjorde jeg flere gange. Men hun var sur og nægtede at snak-ke med mig, så jeg lod hende få fred, da hun som sagt er godt med fagligt og vi lige skal lære hinanden at kende. Der var hele tiden personale fra Fritidshjem som havde øjne på hende, da hun flyttede over på den anden side. Inde i klassen var der desuden støttelærer, hvilket var grunden til jeg kunne gå ud til hende flere gange.

Så det er rigtigt at hun klagede over en episode, men ville ikke tale om det, da der var tid til det. Hun har ikke været uden voksenopsyn.

MVH Vidne 4

…”

Værge 2 skrev herefter således til Vidne 4:

”…

Hej Vidne 4

Tak for dit svar

Vi tager taler med Sagsøger om at hun skal tage imod den hjælp hun bliver tilbudt, ydermere har vi talt med Sagsøger omkring hendes pive stemme det dur ikke. Vi vil dog stadig gerne være obs. på når hun kommer hjem og fortæller at hun et blevet slået i maven, det er ikke særligt hensigtsmæs-sigt.

Mvh Værge 2 og Værge 1

…”

Den 28. august 2018 skrev Vidne 2 i ForældreIntra til Værge 1 og Værge 2:

”…

Kære Værge 1 og Værge 2,

jeg beklager meget, jeg ville have skrevet til jer i går, fordi der opstod en uheldig situation i værkstedsfaget mellem Sagsøger og Barn 5. Desværre så jeg ikke hvad der skete, men de bliver uvenner og Barn 5 skubber Sagsøger ned, så hun slår overlæben mod en kant.

Jeg har talt med begge børn om konflikten og alvoren i at skubbe til andre, så man slår sig. Og Barn 5 fik sagt undskyld til Sagsøger.

Derudover kiggede jeg grundigt på Sagsøgers fortænder i overmunden. Der var ikke noget at se, de var ikke løse, ingen blod, men hun var rigtig øm. Hun fik lidt koldt vand og fik lov til at være i smykkeskrinet med 0.klas-serne. Senere på dagen var hun ok, men øm på læben.

Nu ved I hvad der er sket og somsagt så ville jeg gerne have meddelt jer det i går.

Dbh Vidne 2

…”

Samme dag skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 2:

”…

Hej Vidne 2.

Sagsøger fortalt det godt igår da jeg hentede hende så jeg er glad for du skrev.

Hun viste mig sin læbe men der var ikke noget at se.

Hun fortæller også at Barn 4 giver hende knytnæver i maven så det må i gerne være opmærksomme på.

God dag.

Hilsen Værge 1 og Værge 2

…”

Senere samme dag skrev Vidne 2 i ForældreIntra til Værge 1:

”…

Hej Værge 1 og Værge 2, det vil jeg være meget opmærksom på i værkstedsfaget og på Fritidshjem. Jeg tager en snak med Barn 4. Jeg meddeler det også til Vidne 3. Det skal selvfølgelig stoppes. Vi tager fat på et trivselsforløb i klassen og her vil vi bla. tale om hvordan man er en god kammerat, taler pænt og at sparke og slå er forbudt. Så I må selvfølgelig skrive til mig eller Vidne 3, hvis I oplever det gentager sig.

Dbh Vidne 2

…”

Den 30. august 2018 skrev Vidne 2 i ForældreIntra til Værge 2 og Værge 1:

”…

Kære Værge 1 og Værge 2

Der har været en konflikt mellem Sagsøger og Barn 4 i dag i frikvarteret. hvor Barn 4 bliver så sur på Sagsøger, at han ender med at sparke hende i maven. Det er ikke i orden, så i skal vide, at jeg har talt med Barn 4 og informeret hans forældre. Men jeg vil også opfordre jer til at tage en snak med Sagsøger om det og at man skal lære at aflæse andre og stoppe med at være "politi-mand", da det nemt kan optrappe en konflikt

Jeg håber hun er ved godt mod.

kh Vidne 2

…”

Den 31. august 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 2:

”…

Hej Vidne 2.

Tak for din besked.

Sagsøger fortalte mig godt om situationen da jeg hentede hende. Vi er glad for i er opmærksomme på Barn 4 og Sagsøgers konflikter.

Vi har selvfølgelig snakket med Sagsøger men det er aldrig okay at slå eller sparke.

I må meget gerne være opmærksomme på Barn 4's adfærd overfor Sagsøger. Det er sket mange gange siden skolestart.

Hvad Sagsøger fortæller er hun ved et uheld blevet skubbet ind i Barn 4 hvoref-ter han bliver så vred at han slår eller sparker. Det er ikke en måde at løse konflikten på.

Vi har bedt Sagsøger om at stoppe med at være efter de andre børn og hvis nogen bliver sure skal hun gå sin vej.

Men jævnlig spark eller slag ( knytnæver i maven) er uacceptabelt.

Hilsen Værge 2 og Værge 1

…”

Samme dag skrev Vidne 2 i ForældreIntra til Værge 1:

”…

Hej Værge 1 og Værge 2.

Først og fremmest er jeg rigtig ked af at høre at det er foregået mange gange siden skolestart. Sådan skal det ikke være. Det er godt I har talt med Sagsøger og I må informere os, hvis det sker igen. Vi tolererer ikke at børne-ne, hverken slår eller sparker hinanden, desværre ser og hører vi ikke alt. Men vi handler på det vi ved.

Vi er startet op på et trivselsforløb, hvor vi vil tale om, hvordan man er en god kammerat og løser konflikter.

Skriv endelig til Vidne 3 og jeg, hvis det gentager sig.

God weekend

kh Vidne 2

…”

Senere samme dag skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 2:

”…

Vi kontaktede Vidne 4 i sidste uge fordi Sagsøger havde haft en episode med Barn 4, hvor Barn 4 boksede hende i maven. Det var i matematik timen eller li-ge inden så derfor sendte vi den til hende men vi lavede cc til Vidne 3. Igår var første gang han har sparket hende men hun har 5 forskellige gan-ge fortalt at han har bokset hende i maven. Alt sammen efter skolestart. Jeg ved ikke hvad der foregår men Sagsøger har ikke nævnt nogen problemer med Barn 4 inden sommerferien.

…”

Den 2. november 2018 skrev Vidne 2 i ForældreIntra til Værge 2 og Værge 1:

”…

Kære Værge 1 og Værge 2

Til info har der været en lille konflikt i dag mellem Sagsøger og Barn 2, hvor Barn 2 skubbede til Sagsøger så hun faldt og slog sin venstre hånd. Konflikten har vi løst og Barn 2 fik sagt undskyld til Sagsøger på en rigtig god måde. Sagsøger fik koldt på hånden, men hun har klaget over noget ømhed. Jeg hå-ber det fortager sig, men nu er I infomeret, hvis hun klager over smerter i hånden til jer. God weekend til jer. dbh Vidne 2

…”

Den 10. december 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 3 og med kopi til bl.a. Vidne 4 og Vidne 5:

”…

Hej Vidne 3.

Sagsøger havde et stort sammenbrud idag. Hun siger alle drengene undtagen Barn 6, Barn 7, Barn 8 og Barn 9 driller og mobber hende.

Igår sparkede Barn 4 hende i tissekonen og slog hende i hovedet. Barn 10 havde også slået hende og også Barn 5. Vidne 4 troede ikke på Sagsøger og det gjorde det selvfølgelig meget værre.

Hun græder og græder. Det er forfærdeligt at høre på.

Kan i ikke snakke om det i klassen og evt informere de andre forældre om hvad der foregår i klassen.

Hun siger du havde lavet en aftale med hende om at hun må vælge to hun leger med i frikvarteret men at Vidne 4 og Person 3 tvinger hende til at være med i en leg eller hjælpe duksene.

Vi føler os magtesløse.

Sagsøger sidder og råber "det kan ikke blive ved" flere gange.

Det kan altså ikke være rigtig. Det er simpelthen uacceptabelt at få en dat-ter hjem der er dybt ulykkelig. Det skal altså stoppes NU. Det er dybt al-vorligt.

Hilsen Værge 2 og Værge 1

…”

Den 11. december 2018 skrev Vidne 4 i ForældreIntra til Værge 1 og med kopi til bl.a. Vidne 3:

”…

Hej Værge 1

Som vi snakkede med Sagsøger om, så var Person 3 og jeg på stående fod lidt i tvivl om reglerne for frikvateret (Jeg kom forbi, da jeg har skab ved siden af klassen) Sagsøger ville kun vælge den leg som Barn 2 også havde valgt, da det gav hende ret til at vælge to særlig udvalgte piger som så ikke måtte lege med Barn 2.

Der var en pigegruppe, der havde valgt en anden leg og så var det faktisk to drenge, Barn 11 og Barn 5 som var duks og jeg ved at de to alene vil være søde ved Sagsøger. Jeg tænkte, at positive oplevelser vil være godt for hende og at hun der havde mulighed for at være sammen med drengene på en positiv måde. Men hun nægtede at vælge en af de to muligheder. Men vi sagde også tydeligt til Sagsøger, at vi var lidt i tvivl om reglerne og at hun sammen med os skulle snakke med Vidne 3, så vi forstod dem ens. Så det var ikke noget med at jeg ikke troede på hende, men når det er sagt, så opnår hun nok ikke tingene lige så nemt ved mig med pigetricks, da jeg er garvet i arbejdet med børn og selv har pigebørn. Men jeg jeg er fuldt ud enig i at de andre skal behandle hende pænt, lige som hun skal rette sig ef-ter reglerne. Jeg ser frem til at vi kan tale uddybende om det til mødet den 20. da det nemt bliver rodet på skrift

MVH Vidne 4

…”

Samme dag Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 4 og med kopi til bl.a. Vidne 3:

”…

Hej Vidne 4.

Jeg er slet ikke enig i dine observationer og konklusioner på tingene der skete igår. Barn 11 og Barn 5 er ikke søde ved Sagsøger i øjeblikket. Så jeg kan godt forstå hun ikke har lyst til at være alene med dem indenfor.

For mit synspunkt bruger Sagsøger ikke pigetricks. Hun er så ked af de ting der foregår og igår brød hun helt sammen. Det er blevet for meget for hende.

Når hun så føler at hun har lavet en aftale med Vidne 3, så bliver hun me-get frustreret over det ikke bliver overholdt. Hvis i var i tvivl kunne i jo give hende en chance til at forklare aftalen, i stedet for at tvinge hende til noget og så kalde det for pigetricks når hun bliver ked af det.

Desuden er Sagsøgers maveproblemer ikke "almindelige maveproblemer"som du fortæller Sagsøger. Vi er ved at få hende ud redt og får nogen svar i næste uge.

Hun har ondt når hun siger hun har ondt!

Hilse Værge 2 og Værge 1

…”

Senere samme dag skrev Vidne 4 i ForældreIntra til Værge 1 og med kopi til bl.a. Vidne 3:

”…

Hej Værge 1

Sagsøger er rigtig god til at afbryde både mig og de andre i klassen under undervisningen. Ligeledes retter hun rigtig meget på de andre også i undervis-ningen og også når hun laver fejl og også selvom hun altså ikke selv følger reg-lerne. Når jeg således beder hende overholde f.eks. den røde zone eller række hånden op og kun svare når jeg siger det er hendes tur. Kniber hun øjne i, blin-ker med dem indtil, der kommer tårer. Sagsøger er et år yngere end de andre, men samtidig meget kvik, så hun prøver naturligvis det, der virker andre steder. Det er det jeg kalder pigetrick til jer. Til Sagsøger siger jeg, at hun skal tale med mig med normal stemme.

Sagsøger fik mulighed for at forklare hendes forståelse af aftalen.

Jeg ved, at drengegruppen er på dupperne med Sagsøger i øjeblikket, men Barn 11 og Barn 5 er netop drenge, hvor man kan snakke til deres fornuft. Desuden er de vilde med matematik og ved at hvis de ikke overholder en aftale jeg laver med dem, mister de noget frihed i matematiktimerne.

Jeg har spurgt til Sagsøgers far ang maveproblemerne, om hvorvidt Sagsøger skulle ringes hjem ect. Han sagde, at det skulle hun ikke, men at det var normalt. Sagsøger ved også jeg snakkede med ham om det. Vi snakkede netop om det med at være laktoseintolerant og mørkhåret, hvortil Sagsøger udbryder "Min far er fra Makadonien" og jeg siger til hende, at det ved jeg godt. Så med normalt betyder

det netop normalt for Sagsøger. Alle børn der er trætte, har ondt, er kede af det får i mine timer tilbudt at slappe af i sækkestolen.

mvh Vidne 4

…”

Ligeledes den 11. december 2018 skrev Værge 2 i ForældreIntra til Vidne 4 og med kopi til bl.a. Vidne 3:

”…

Hej Vidne 4

Jeg vil meget gerne have at vi forholder også til problemets kerne som er voldelig adfærd fra nogle af drengene fra klassen overfor Sagsøger. VOLD er uacceptabelt og må på ingen måder finde sted. Det nytter ikke noget at ta-le udenom og tage en helt anden problematik op. Vi finder det stærkt be-kymrende at man som lærer

Ikke har nogen egen indsigt, og hvis man er i tvivl om noget ikke lader tvivlen komme barnet til gode nogen gange indtil man har fået afklaring på tingene. Ydermere kan din tone overfor børnene virke hård, det er me-get muligt at det er din lærer stil, men det er ikke alle børn som er lige modtagelige.

Værge 1 og Værge 2

…”

Den 13. december 2018 skrev Vidne 6 i ForældreIntra til Værge 1:

”…

Hej Værge 1.

Jeg talte med folkene fra elevpause

Person 4 havde talt med Person 5 som kom med Sagsøger.

Lige da han henvendte sig til hende, var den dreng, som Person 4 var sat 1:1 på i elevpausen forsvundet, og Person 4 var midt i en "leder", og sagde til mig at hun ganske rigtigt havde fremstået lidt afvisende fordi hun selv var be-kymret for, hvor hendes OBS dreng var blevet af.

Hun sagde dog til Person 5, at hun ville informere Vidne 2 lige om lidt, og aede Sagsøger på kinden og sagde "Det er noget du også har talt med Vidne 2 om, ik. Er det ok jeg taler med Vidne 2 opm dette senere." .. og Sagsøger havde nik-ket og sagt ja.

Person 4 fulgte dog op på sagen umiddelbart efter, og informerede Vidne 2 om situation.

Person 4 så også at Person 5 selv talte med Vidne 2 et par min. efter.

Hvis Person 5 udover denne situation har haft talt med andre medarbejdere, og er blevet afvist, så ved jeg det ikke pt., men er interesseret i at vide det.

Jeg har bedt folk om at observere (have skærpet fokus på) Sagsøger og rela-tionen til Barn 2 og drengene i elevpausen 11.55-12.25, og melde tilbage til mig.

Jeg har derudover kaldt Vidne 2 til samtale imorgen, for at få et overblik over og status på situationen og forløbet hidtil.

Vh Vidne 6

…”

Den 14. december 2018 skrev Værge 1 i ForældreIntra til Vidne 6:

”…

Hej Vidne 6.

Tal for svar.

Denne gang var Person 5 med men tænk på alle de gange Sagsøger er kommet selv og blevet mødt på samme måde. Det er sket ofte at Sagsøger er blevet bedt om at klare det selv, og hun søger jo derfor ikke videre efter en anden voksen.

Jeg kunne også forstå på Sagsøger at Vidne 2 ikke havde hjulpet på situationen men lagt set over på at det måtte være noget Sagsøger havde gjort.

Sagsøger fortæller os at hun ikke længere har tillid til de voksne. Alt for mange gange har hun prøvet at fortælle om de ting der sker, og alt for mange gange bliver hun mødt at voksne der ikke tror på hende eller ikke handler.

Der har været så mange ting, vi ikke er blevet informeret om og personale der ikke har taget ansvar for Sagsøger, feks ved at give information videre, så vi ikke længere har tillid til i kan passe på Sagsøger.

Det er meget beklageligt og det gør ondt i mit hjerte at tænke på hvad Sagsøger har været udsat for så længe.

Denne ubehagelige situation håber jeg i tager meget alvorligt og handler på med det samme.

Hilsen Værge 1

…”

Den 18. december 2018 sendte Værge 1 og Værge 2 føl-gende mail til Københavns Kommune:

”…

Til Københavns kommune.

Vores datter Sagsøger går i 1.y på Skole 1. Sagsøger har siden sommerferien fået mere og mere ondt i maven og kvalme. Sagsøger for-tæller, at der er en dreng i hendes klasse, der har set sig ondt på hende. Han driller, mobber og udøver vold. Sagsøger har været udsat for:

- slag ( i hovedet, i maven)

- Revet i hår ( hår revet ud af hovedbunden)

- Råbt af

- Truet

- Sparket i tissekonen

- stanget

- Kaldt grimme navne

- Grimme tegninger med ordet lort skrevet, højt sagt i klassen at det er

Sagsøger

- Slået med spande

- Sparket

- Kvælertag

- Fastholdt i bold bur og skudt ned med bolde

- Breve i skuffe med nedgørelser og trusler

- Skubbet ned fra bord Bla ..... Sagsøger er har måtte flygte ud på toilettet, fordi hun er bange for denne dreng, og den seneste måned har det lykkes ham at få 6 medløbere. De er nu 7 drenge om at udføre alle disse ting, og det sker dagligt. Sagsøger vil ikke i skole mere og i mandags d.10/12 brød hun helt sammen til aften og sad og græd: " det kan ikke blive ved, det kan ikke blive ved".

Vi har siden sommerferien gjort både lærerne i klassen (Vidne 3 og Vidne 4) og skolepædagogen (Vidne 2) opmærksom på problemet og bedt om hand-ling.

Til skole/ hjem samtale d. 7/11 snakkede vi (os, Vidne 3 og Vidne 2) også om problematikken, og de fortæller os, de er klar over det, og er i gang med at arbejde med drengen og selvfølgelig vil kontakte hans forældre, så de også er klar over situationen.

D.13/11 skriver jeg igen til Sagsøgers lærer Vidne 3 om, at det er tiltaget siden samtalen, og at Sagsøger nu hver eneste dag siden samtalen, er blevet udsat for noget af det ovenstående.

Sagsøgers lærer Vidne 3 ringer til mig to dage efter, og fortæller at han har haft en snak med drengen og bagefter begge børn sammen, og at de har givet hånd på at være venner. Samme dag smadre drengen en spand i hovedet på Sagsøger!!!!

Siden snakken med drengen og Sagsøger er det eskaleret hurtigt, og han har nu 6 medløbere, der finder det utroligt sjovt at udsætte Sagsøger for disse ting dagligt.

Der har været en situation med kvælertag, som forældrene til drengen der udførte det, er blevet informeret om, men vi hørte intet. Ligeså har der været en episode i boldburet, hvor Sagsøger bliver fastholdt af to drenge mens de andre 5 skiftes til at skyde hende med de 3 bolde, de havde. Skolepædagogen Vidne 2 opdager det, men igen bliver vi ikke informeret. Og det gør drenges forældre heller ikke.

Heldigvis har vi en datter, der tør snakke med os, og betro alt det her til os. Men på skolen er hun blevet mødt af mistillid. Hændelserne er sket i frikvartererne og i værksteds fagene. Gårdvagterne har bedt hende, gang på gang, om selv at ordne det. Eller at hun skal få alle børn til at komme over til gårdvagten. Ja det er rigtigt. Der er nemlig ikke gårdvagter i den ene gård, hvor Sagsøger og hendes klassekammerater hver dag SKAL vælge sig på en leg, og ikke må gå ud af den. De skal i en alder som 1. Klasses børn selv kunne klare deres konflikter i Feks stikbold.

Sagsøger har måtte flygte ind på toilettet for at gemme sig for drengen, da hun er bange for ham. Når hun har snakket med de voksne, er hun blevet bedt om at ordne det selv eller fået at vide, at hun selv er skyld i det.

Vi har måtte lave en aftale med Sagsøgers lærer Vidne 3 om at hun ikke skulle ud i frikvarteret. Den uge i starten af december, hvor hun var duks og der-for indenfor, gik det godt.

Mandagen i næste uge er hendes anden lærer Vidne 4 ikke sikker på aftalen, og vil ikke tro på det Sagsøger fortæller hende. Hun tvinger derfor Sagsøger til at enten deltage i en leg Vidne 4 bestemmer, eller være inde med de to dukse i den uge. Det vil Sagsøger ikke, da det er to af de drenge der driller, og den ene havde allerede slået hende i hovedet den dag, uden læren ville tro på Sagsøger. Det ender med Sagsøger går ud, og igen får bank i frikvarteret.

Det var i mandags d. 10/12. Den dag hvor Sagsøger har et sammenbrud om aftenen. Vi skriver selvfølgelig en besked til Sagsøgers klasselærer Vidne 3 med cc til skoleinspektør Vidne 5, den anden lærer Vidne 4 og skolepædagogen Vidne 2.

Den eneste reaktion vi får, er fra Vidne 4 der ikke overholdte aftalen, og vi får et meget grimt svar tilbage, hvor hun igen giver Sagsøger skylden for at lave pigetricks bla, men samtidig indrømmer hun, at hun ikke havde styr på aftalen.

Vi bliver selvfølgelig meget vrede over hendes svar og der bliver skrevet et par beskeder frem og tilbage, hvor Vidne 4 fokusere på andre problema-tikker end det at der dagligt udøves vold og mobberi.

Skoleinspektøren Vidne 5 giver mig i torsdags ret i at lærens beskeder at langt over stregen, og fortæller mig, hun har bedt hende stoppe med at skrive. Altså bliver vi pludselig mødt af stilhed, og kun fordi jeg møder op på Vidne 5's kontor får jeg svar på, hvad der er forgået.

Sagsøger er syg tirsdag og onsdag. Torsdag er der igen en situation med spark og hår revet ud af hovedet. Igen bliver Sagsøger mødt af gårdvagter der ikke hjælper, og en skolepædagog Vidne 2 der giver Sagsøger skylden. Samme dag bliver vi ringet op, at skolen nu ønsker at lave en handleplan på Sagsøger og hendes problematikker Nu må det stoppe.

Hvorfor er der ingen, der reagere på, at vi har en pige, der dagligt bliver udsat for vold og mobning, og ingen handler på det. De tager det ikke en gang seriøst, at Sagsøger bryder sammen.

Jeg snakker med både skoleinspektør Vidne 5 og indskolingsleder Vidne 6 i torsdag. Vidne 5 ved kun noget fordi det svar vi fik fra Vidne 4 var så groft, at Sagsøgers klasselærer Vidne 3 havde kontakten hende.

lndskolingslederen Vidne 6, som har ansvaret for alle pædagogerne, ved in-tet om problematikken, og derfor ved alle de pædagoger, der er gårdvag-ter i frikvartererne heller ikke at Sagsøger har brug for hjælp i frikvarteret. Skoleinspektøren Vidne 5 burde da regere på, at hun har et barn der har haft et sammenbrud. Lige så burde hendes klasselærer Vidne 3.

Deres løsning er en handleplan på Sagsøger, for at belyse hendes problema-tikker På mødet fredag morgen med Sagsøgers klasselærer Vidne 3 og skole-inspektøren Vidne 5, står det klart at de slet ikke har nogen ide om, hvor grov en situation vi står i, og hvor bange Sagsøger er.

Sagsøgers klasselærer Vidne 3 har flere gange sagt at de er i kontakt med drengens forældre, men det har vi erfaret i weekenden ikke er sandheden. Hans forælde vidste intet om hvad der foregik, ligesom de andre drenges forældre intet har fået at vide.

Vi føler os magtesløse og har ingen tillid tilbage til Skole 1. Ingen voksne har taget et ansvar for Sagsøger. Dette kunne være stoppet for længe siden. Vi føler os svigtet og ført bag i lyset. Vi ville selvfølgelig også have gjort andre ting anerleders, havde vi vidst skolen ikke gjorde de ting, de sagde, de ville.

Ikke engang en snak i klassen om disse situationer, er der blevet afholdt.

Sagsøger kan ikke længere komme i skole, da hun bliver fysisk syg, og vi står derfor i den situation, at vi må lede efter en ny skole til hende.

Vi har i søndags skrevet en orientering til de andre forældre i klassen, og de er ligeså uforstående og vrede som os. Deres børn fortæller samme hi-storie som Sagsøger. De har allerede bedt skolelederen Vidne 5 og klasselæren Vidne 3 om at indkalde til et møde, så de kan få svar fra skolen og hvordan de kommer videre herfra.

Skolens værdigrund/ag, deres antimobbestrategi og Feks §. 2 i folkeskole-loven ( bekendtgørelse om fremme god orden i folkeskolen) er ikke over-holdt.

Vi bliver mødt af stilhed.

Vi vil meget gerne KLAGE over Skole 1 og deres måde at håndtere alt det her på.

Burde man ikke ALTID lade tvivlen komme barnet til gode.

Og har skolen ikke underretningspligt, når et barn udøver eller bliver ud-sat for vold!

Vi har selvfølgelig en masse bilag på vore korrespondance som vi sagtens kan sende, ligesom andre forældre er villige til at fortælle, hvad deres børn siger, om situationen.

Vi ser frem til at høre fra jer.

Mvh Værge 2 og Værge 1

…”

Ved brev af 10. januar 2019 skrev Københavns Kommune, Børne- og Ungefor-valtningen således til Værge 2 og Værge 1:

”…

Svar til Værge 2 og Værge 1 på klage over Skole 1

Forvaltningen har den 18.12.18 modtaget en klage fra jer over Skole 1's håndtering af, at jeres datter Sagsøger har oplevet igennem længere tid at blive mobbet og chikaneret af op til flere klassekammerater.

Jeg har på baggrund af jeres klage bedt skoleleder Vidne 5 om at udarbejde en redegørelse. Denne redegørelse vedlægges dette svar. Forvaltningen har også i forbindelse med jeres klage modtaget korrespondancen mellem hjem og skole samt skolebestyrelsen.

Det er voldsomme oplevelser I beskriver, at jeres datter har været udsat for, og skolelederen beklager i sin redegørelse, både at I har oplevet et så svært forløb på skolen og at hun først bliver inddraget så

sent i forløbet. Skolelederen vil fremadrettet være meget opmærksom på at alle forældre på skolen skal vide, at de skal gå direkte til hende, hvis de oplever at indsatserne i klassen ikke har den tilsigtede effekt.

Det er vigtigt, at børnene ved, at de altid skal fortælle lærerne, hvis de er ulykkelige og kede af det, og at forældrene kontakter skolens ledelse.

Lærerteamet har ikke inddraget skolelederen tidligere på skoleåret, da de ikke har oplevet, at problematikken var så alvorlig, som den viser sig at være. Jeg kan se, at lærerne har reageret på jeres henvendelser, og har igangsat indsatser i klassen og i forhold til Sagsøger, som skulle fremme en god gruppedynamik og godt kammeratskab i klassen samt tryghed for Sagsøger. Bl.a. et trivselsforløb i klassen i september/oktober ud fra Red Bar-nets materiale Stop Mobning.

Lærerteamet har skrevet til klassens forældre, at de er meget kede af, at de indsatser, der har været igangsat ikke har haft den ønskede effekt, og de vil efter nytår afholde et møde med kontaktforældrene for at drøfte situa-tionen igennem og aftale, hvilke initiativer, der skal til for at skole og for-ældre sammen fortsat kan understøtte arbejdet med børnenes trivsel. Der vil efterfølgende blive afholdt et forældremøde med alle forældrene i klas-sen.

Skolelederen medgiver, at den mail I har modtaget fra læreren Vidne 4 ikke efterlever, hvordan medarbejderne på Skole 1 skal kommunikere med forældre. Skolen har haft en personaleindsats for at befordre den gode kommunikation mellem skole og hjem. Skolens ledelse vil sørge for, at de medarbejdere, som ikke har deltaget i uddannelsen, bliver opdateret på skolens kommunikationspolitik.

I spørger i jeres klage om tvivlen ikke altid bør komme barnet til gode. Hertil kan jeg svare, at det er skolens vigtigste opgave altid at have bar-nets trivsel og læring i centrum.

I spørger også om skolen har underretningspligt, når et barn udøver vold eller bliver udsat for. Skolen har pligt til at orientere forældrene om alt, som har en vigtig indflydelse på barnets læring og trivsel. Og vold må si-ges at være en voldsom handling eller oplevelse, som forældrene altid skal orienteres om.

På forvaltningens vegne vil jeg gerne beklage, at I har følt jer nødsaget til at finde et andet skoletilbud til jeres datter. Vi arbejder alle for, at den kø-benhavnske folkeskole skal kunne rumme alle børn og være rustet til at håndtere de udfordringer, der måtte komme.

Forvaltningen finder, at skolens ledelse skulle have været involveret på et tidligere tidspunkt, så der kunne have været udarbejdet en tydelig hand-leplan i henhold til undervisningsmiljøloven. Der behøver ikke være tale om mobning, for at en skole skal følge lovens handleforpligtelser. Det er tilstrækkeligt, at blot nogle af mobningens karakteristika er til stede, hvil-ket forvaltningen finder er tilfældet her.

Forvaltningen finder også, at skolen har gjort en indsats både i f. t. at støtte Sagsøger og for at udbedre miljøet i hele klassen. Skolen har anerkendt, at der har været problemer med det psykiske undervisningsmiljø i klassen og har iværksat relevante tiltag. Dog er der ikke udarbejdet en konkret handleplan mod mobningen, hvilket loven foreskriver.

Forvaltningen noterer sig, at både ledelsen på Skole 1, og medarbej-derne i jeres datters klasse fremadrettet vil skærpe opmærksomheden, så konflikter ikke udvikler sig på en uacceptabel og uhensigtsmæssig måde. Dette bakkes op af skolebestyrelsen.

Dertil har forvaltningen bedt skolens ledelse om at gennemgå skolens an-timobbestrategi med henblik på at øge kendskabet til lovgivningen og ty-deliggøre de vedtagne procedurer samt orientere personalet herom.

Hvis I ikke mener, at jeres klage er imødekommet fuldt ud, kan I inden 20 dage fra d.d. bede Den Kommunale Klageinstans om sende klagen videre til Den nationale Klageinstans mod mobning hos Dansk Center for Un-dervisningsmiljø.

…”

Den i brevet af 10. januar 2019 omtalte redegørelse fra skoleleder Vidne 5 er sålydende:

”…

Redegørelse af forløb vedr. Sagsøger på Skole 1

Først og fremmest vil jeg dybt beklage, at Sagsøger og hendes familie har op-levet et så svært forløb på Skole 1. Vi accepterer ikke vold på skolen, men er vidende om, at der opstår situationer mellem børn. Jeg er ked af, at jeg først bliver inddraget i sagen, da familien har taget beslutning om at skifte skole. Det er en vigtig lære for mig, at jeg i højere grad, skal gøre klart for forældre, at jeg kan og skal inddrages, hvis man ikke oplever, at problematikker bliver opløst i samarbejde med personalet.

Teamet er meget kede af de mange episoder som nævnes i klagen. De er kede af, at de ikke i tide har forstået, hvor alvorlig sagen har været ople-vet. De har oplevet, at de frem til slut november har handlet på de enkel-tepisoder, der har været. I starten af december aftales et møde, da episo-derne bliver flere. Teamet har ikke haft en oplevelse af, at en gruppe børn systematisk og bevidst har mobbet Sagsøger.

Da teamet overtager 1. klassen i august har de arbejdet med fokus på at skabe gode rammer for klassens trivsel. De har sammen med børnene la-vet klasseregler for trivsel og samvær. Og der er tydelige regler og elever-nes "færdsel" i klassen, som alle børn og forældre er bekendt med.

Fra september og frem til efterårsferien har teamet kørt et trivselsforløb for hele klasse med fokus på at være en god kammerat. Forløbet er hentet fra Red Barnets materiale Stop mobning. Dette for at give børnene redskaber og for at forebygge mobning. Der har været arbejdet med makkermassage, og i den understøttende undervisning - kaldet værkstedsfag har der været arbejdet med fælleslege for at styrke fællesskabet.

Det er almindelig procedure, at teamet taler med klassen, når der har væ-ret konflikter, som alle skal lære af.

Jeg er uforstående overfor, at det nævnes i klagen, at der er en del af går-den, hvor der ikke er gårdvagter. Der kan selvfølge være situationer, hvor en gårdvagt er optaget et andet sted. Vi har indført "baser" i gården som gårdvagten altid skal søge tilbage til, så de har overblik over hele gården.

Teamet fik ved overleveringen fra børnehaveklasselederen at vide, at Sagsøger og en dreng fra klassen havde et had/ kærlighedsforhold til hinan-den, og de fik anbefalet, at de ikke skulle sidde ved siden af hinanden. Hvilket teamet har efterlevet.

Børnehaveklasselederen skriver bl.a. i elevplanen, at Sagsøger er en pige der vil frem ad, og dem der står i vejen, dem kommer hun i konflikt med. Hun skal lære at se sig selv i en større sammenhæng og fællesskab. Hun skal lære at styre sine impulser både i undervisningen og i legesituationer.

Teamet har grundet overlevering været særlig opmærksomme på de to børns relation, og de har godt kunne se, at de både søgte hinanden og havde konflikter. Teamet har arbejdet med at styrke relationen, og de har været opmærksomme på at hjælpe med konflikthåndtering.

Jf. forskning og viden om mobning så handler mobning om uhensigts-mæssige gruppedynamikker. Derfor arbejder vi altid med relationerne i

klassen og mellem grupper af børn, når noget er på spil. Her drejer det sig om små børn i 1. klasse, hvor teamet har arbejdet med at opløse de kon-flikter, der har været imellem børnene. Ligesom de har arbejdet at give børnene redskaber, så de har kunnet agere som gode kammerater overfor hinanden.

Da teamet ikke længere oplever, at den indsats de laver, er nok til at få stoppet konflikterne og den udadreagerende adfærd, henvender Vidne 3 (klasselærer) sig i starten af december til mig som leder for at få sparring i forhold til konflikterne omkring Sagsøger. Teamet har løbende været i dialog med Sagsøgers forældre og med forældrene til drengen.

Vi aftaler, at der skal indkaldes til møder, så vi kan få en grundig drøftelse med Sagsøgers forældre omkring problematikkerne. Vi indkalder også et møde, hvor både Sagsøgers forældre og forældrene til den dreng, som har mange konflikter med Sagsøger er tilstede. Så vi kan få sat en stopper for, at drengen er fysisk over for Sagsøger, og sammen finde forståelser af børnenes sammenstød for derigennem at finde veje til at få bedret relationen.

Sagsøgers forældre reagerer på, at vi indkalder dem til et møde, hvor vi via SOS-modellen vil drøfte situation og finde handlinger, der kan opløse konflikterne. Når vi som skole peger på at holde møder og bruge SOS mo-dellen som samtaleskabelon, så er det fordi det er en samtalemetode, vi har erfaring for åbner for nye handlinger, som kan opløse problematikker både i forhold til grupper og enkeltindivider.

Da der er mange parter, der skal med til mødet er den først ledige dato, hvor alle kan den 20. december. Vidne 3 indkalder til møderne via intra den 6. december.

Den 10. december skriver Sagsøgers forældre en mail til teamet, hvor jeg er på cc. Vidne 4 svarer på mailen, da det er hende, der har været indblandet i situationen. Jeg er ikke på cc på svaret, og kan godt se efterfølgende af mailkorrespondancen, at Vidne 4 ikke får svaret på det mest bekymrende, nemlig at Sagsøger har oplevet at blive sparket og slået. Jeg beklager den manglende respons på den udadreagerende adfærd.

Torsdag den 13. december henvender Sagsøgers mor Værge 1 sig både til KKFO leder Vidne 6 og undertegnede, og vi har begge en samtale med Værge 1. På denne samtale beklagede jeg mailen fra Vidne 4 og anerkendte, at formule-ringen med "pigefnidder" var faldet dem fra brystet. Vidne 4 er barselsvikar, og derfor ikke så trænet i at kommunikere efter Skole 1's linje. Jeg for-klarede ligeledes Værge 1, hvad et SOS-møde går ud på, og hvorfor vi bru-

ger den model. Værge 1 bad om et hurtigt møde, hvorfor jeg arrangerede et møde dagen efter klokken 7.45.

Fredag den 14. december mødes forældre, Vidne 3 og undertegnede på mit kontor. Jeg starter mødet med at udtrykke, at jeg er ked af forløbet og be-der Vidne 3 om at redegøre for status. Sagsøgers far er meget vred, så han af-bryder, og fortæller, at vi ikke behøver at fortælle noget for Sagsøger meldes hermed ud af skolen og starter på en privatskole.

Efterfølgende mødet den 14. december skriver Sagsøgers forældre ud og ori-enterer klassens forældre, mailen bliver ikke sendt til teamet eller ledelsen. Teamet blev orienteret af andre forældre fra klassen, og skrev efterfølgen-de til alle forældre i klassen.

Bestyrelsen modtager samme klage som forvaltningen og skriver derfor ud til forældregruppen inden jul.

Som jeg skrev i starten af redegørelsen, så beklager jeg dybt, at Sagsøger og Sagsøgers forældre har oplevet et så svært forløb på Skole 1. Det er be-stemt noget, der påvirker os som skole, og noget jeg tager med mig videre både i forhold til 1.y's fremadrettede skolegang, men også i forhold til min inddragelse og understøttelse af medarbejderne og forældre på skolen.

…”

Af et udateret dokument benævnt ”Bilag” skrevet på Skole 1's brevpapir fremgår bl.a.:

”…

Elevplan 0.y Sagsøger

Elevstatus:

…

Sagsøger er en pige der vil frem ad, og dem der står i vejen, dem kommer hun i konflikt med. Hun skal lære at se sig selv i en større sammenhæng og fællesskab. Sagsøger er god til at finde på lege og anser alle for at være hendes kammerater.

Opfølgning:

Skal lære at styre sine impulser både i undervisningen og i legesituationer. Skal lære at give plads til andre.

…

Dialog mellem klasselærer Vidne 3 og Sagsøgers forældre:

Modtaget den 13-11-2018 18:05:40

Hej Vidne 3.

Sagsøger er kommet ked af det hjem fra skole hver eneste dag siden vores møde. Barn 2 er efter hende hver dag. Han slår, river i hår, råber, truer, stanger, tegner tegninger som han skriver lort på og siger herefter til hele klassen at det er Sagsøger. Hver dag har han gjort noget ved Sagsøger og hun bliver mere og mere påvirket af det. Kan i ikke gøre noget for at hjælpe dem så de ikke ryger i konflikt hele tiden? Sagsøger beskriver frikvartererne som det tidspunkt, hvor det meste sker, og at det er svært at få hjælp. Det er især i de lege de leger, problemerne opstår.

Men det er svært som forældre at skulle se sin pige være så ked af det hver dag og beskrive hvad han nu har fundet på. Der må kunne gøres noget. NU!!

Hilsen Værge 2 og Værge 1

Telefonisk kontakt med Sagsøgers mor vedr. skærpet opmærksomhed på Sagsøger + Barn 2

Besked fra Værge 2 (Sagsøger lY) - modtaget den 01-12-2018 19:19:57

Hej Vidne 3

Sagsøger var meget ked af det her i fredags efter at der til stikbold igen har været en episode med nogle af drengene fra hendes klasse, hvor de har omringet hende og givet hende slag og spark uden at hun har haft mulig-hed for at komme væk.

Ligeledes har der i onsdags dog i Fritidshjem tid været en episode i 1.ys klasselokale, hvor en dreng fra klassen har slået og sparket Sagsøger så vold-somt at hendes farmor som hentede Sagsøger måtte bryde ind og sige til drengen at han skulle stoppe.

Vi som forældre er kede af når Sagsøger kommer hjem og fortæller at hun igen er blevet slået eller sparket i skolen. NU MÅ DET stoppe og vi skal i fællesskab have lavet en strategi så Sagsøger ikke kommer hjem og fortæller at hun igen er blevet slået. DET er nu så alvorligt at, hvis der indenfor de næste tre måneders tid ikke sker en forandring, vil vi have et møde med Skoleinspektøren fordi det er ikke kun i år at der har været problemer med vold i klassen der var også slemt sidste med en dreng som slå dagligt,

drengen blev efterfølgende flyttet i miniskolen. Håber og tror at der nu sker en forbedring af Sagsøgers skoledag med ingen slag og spark.

Mvh Værge 1 og Værge 2

Telefonisk kontakt med først Værge 1 og herefter Værge 2. Værge 2 og jeg drøfter, hvornår det er svært for Sagsøger. Vi konkluderer, at det især er frikvartererne som er svære for hende. Det aftales derfor, at Sagsøger må være inde i frikvartererne med én/to fra klassen. Dette skrives ud pr. mail til klassens lærere/pædagog.

Jeg henvender mig til Vidne 5, for at drøfte situationen. Vi aftaler at sætte et møde i hus med både Sagsøgers samt Barn 2's forældre for at lægge en strategi samt drøfte den sociale relation mellem Sagsøger og Barn 2.

Jeg ringer til begge forældre som siger ok til mødet. Vi aftaler, at jeg sender en mail ud med tid og dato for mødet.

Vi aftaler endvidere at holde et møde med Sagsøgers forældre en time inden det andet møde. Vi foreslår at bruge SOS modellen som samtaleskabelon for mødet. Værge 2 virker uforstående over, at der skal laves en SOS på Sagsøger.

Der har løbende været dialog med Barn 2's forældre om problematikkerne.

Sendt den 06-12-2018 13:03:25

Kære Person 6, Person 7, Værge 1 & Værge 2

Jeg har nu fået koordineret med de andre, så vi kan få et møde i hus. Det kan være svært at finde en tid, hvor alle kan. Vi vil gerne se jer til møde torsdag d. 20/12 kl. 14.30 i 1y. Mødet vil omhandle den sociale relation mellem Sagsøger og Barn 2. Til stede vil være: Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2 samt Vidne 5.

Hvis det er helt umuligt for jer at komme denne dato, må I meget gerne melde tilbage hurtigst muligt.

De bedste hilsner

Vidne 3

Modtaget den 10-12-2018 17:53:03

Hej Vidne 3.

Sagsøger havde et stort sammenbrud i dag. Hun siger alle drengene undta-gen Barn 6, Barn 7, Barn 8 og Barn 12 driller og mobber hende.

I går sparkede Barn 4 hende i tissekonen og slog hende i hovedet. Barn 10 havde også slået hende og også Barn 5. Vidne 4 troede ikke på Sagsøger og det gjorde det selvfølgelig meget værre.

Hun græder og græder. Det er forfærdeligt at høre på.

Kan i ikke snakke om det i klassen og evt. informere de andre forældre om hvad der foregår i klassen.

Hun siger du havde lavet en aftale med hende om at hun må vælge to hun leger med i frikvarteret men at Vidne 4 og Person 3 tvinger hende til at være med i en leg eller hjælpe duksene.

Vi føler os magtesløse.

Sagsøger sidder og råber "det kan ikke blive ved" flere gange.

Det kan altså ikke være rigtig. Det er simpelthen uacceptabelt at få en dat-ter hjem der er dybt ulykkelig. Det skal altså stoppes NU. Det er dybt al-vorligt.

Hilsen Værge 2 og Værge 1

Jeg når ikke at svare på denne mail, da Vidne 4 (matematiklæreren) skriver tilbage til forældrene. En længere mailkorrespondance mellem Vidne 4 og forældrene op-står.

Inden mødet d. 20/12 henvender Sagsøgers forældre sig til både Vidne 6 og Vidne 5. De kan ikke vente til torsdag d. 20/12 med at få et møde. Jeg kaldes til møde fredag d. 14/12 kl. 07.45 på Vidne 5's kontor, hvor Sagsøgers forældre er til stede. De fortæller, at de vil melde Sagsøger ud af Skole 1. Og ønsker derfor ikke nævneværdig dialog.

Redegørelse fra Vidne 2 skolepædagog 1.y

30. August: En dreng har sparket Sagsøger. Kontaktet begge børns forældre på mail.

2. november: En dreng er sur på Sagsøger til stikbold. Skubber hende og hun slår sin hånd. Ikke alvorligt. Vi får løst konflikten. Drengen giver Sagsøger en rigtig fin undskyldning. Jeg informerer begge forældrepar på mail.

30. november. Episode i boldburet. Jeg tager en alvorlig snak med børnene i klassen efter frikvarteret. Nogle drenge har skudt med bolde efter Sagsøger. Påpeger overfor hele klassen, at det er slet ikke i orden og spørger nogle tilfældige drenge om, hvordan de ville have haft det, hvis det var dem, der

var skudt med bolde efter. De skal altid hente en voksen, hvis de ser deres kammerater, bliver drillet. Jeg tjekker om Sagsøger er ok. Det er hun.

Set i bagspejlet bliver konflikten i frikvarteret ikke løst optimal, da jeg ikke får fulgt op på den med Sagsøgers forældre.

D. 3. december: Mundtlig snak med Sagsøgers mor i Fritidshjemstid. Sagsøgers mor er bekymret for Sagsøgers trivsel og jeg siger, at vi vil have fokus hende. Hun er bekymret for de faste legegrupper i frikvarteret og ønsker ikke, at Sagsøger skal være i disse legegrupper pga. konflikter. Jeg skriver mail til klasselæreren, og vi tager en snak om, at Sagsøger ikke længere skal være i de faste legegrupper, og at vi vil være obs. på hendes trivsel. Moren med-deler mig også, at en dreng fra klassen har slået Sagsøger inde i klassen i KK-FO-tid d. 30. november (Bedsteforældreklippe klistredag). Noget jeg ikke kender til. Jeg får oplyst, hvem det er og tager en snak med drengen efter-følgende. Drengen fortæller, at han har sagt undskyld og at der var en voksen tilstede, Sagsøgers farmor. Han er normalt ikke en dreng, der går og slår og jeg kan mærke på ham, at han godt ved, at det er forkert. Jeg vur-derede, at han havde forstået vores snak, at man ikke slår og sparker an-dre.

D.13. december får jeg besked fra en kollega, at Sagsøgers onkel, har været i frikvarteret og spurgt Sagsøger, hvordan hun havde det. Jeg får efterfølgende talt med onklen, som fortæller, at Sagsøger i slutningen af frikvarteret er ble-vet sparket og hevet i håret af en dreng fra klassen. Mine kollegaer i frik-varteret har ikke set episoden. Jeg fortæller ham, at jeg vil undersøge det. Efterfølgende får jeg en snak med Sagsøger, hører hendes version af episo-den. Jeg har ikke mulighed for at tage en snak med drengen samme dag, så jeg beslutter mig for at tage en snak med drengen den efterfølgende dag om episoden. Dagen efter får jeg besked om, at Sagsøger er meldt ud af sko-len om morgen.

Mail mellem matematiklærer Vidne 4 og familien:

…

Orientering fra Sagsøgers forældre:

Hej allesammen.

Vi er utrolig triste over at skulle skrive denne besked.

Sagsøger er i lang tid blevet mobbet og udsat for diverse tæsk, bank, fasthol-delser osv. i især frikvarter og værkstedsfag men også generelt i skolen.

Dette er blevet udført at af en drengegruppe i klassen anført af en specifik dreng.

Vi har siden sommerferien gjort opmærksom på problematikken og har ofte snakket både med Vidne 2 og Vidne 3.

Vi havde en opfattelse af, de prøvede at håndtere situationen og passe på Sagsøger, men det ved vi nu, ikke er sket. Hverken skoleleder, andre lærer, pædagogerne på Fritidshjem, indskolingsleder og jer forældre har fået noget at vide om, det der foregår.

Sagsøger har desværre også oplevet det dagligt at blive mødt af mistillid og voksne der beder hende selv klare tingene.

Sagsøger er nu fysisk og psykisk kollapset og vil ikke længere i skole. Det er forfærdeligt som forældre at sidde med et barn der græder og græder, og siger "det kan ikke blive ved. Det kan ikke blive ved".

Siden midten af november er det eskaleret utroligt hurtigt og Sagsøger har måtte flygte ind på toilettet for at gemme sig i visse frikvarterer. Hun har oplevet at blive fastholdt af 2-3 drenge mens 2-3 andre drenge har skudt hende ned med bolde. Hun bliver kaldt grimme navne (f.eks. tisseko-nefjæs) og får lagt breve i sin skuffe, hvor der står hun er en lort og ikke høre til i klassen.

Efter snak med Vidne 3, Vidne 6 og Vidne 5 torsdag/ fredag står det klart at ingen voksne omkring Sagsøger har taget det her alvorligt. På trods af at vi har gjort opmærksom på det og Sagsøger har fortalt de ting hun er blevet udsat for. Ydermere har vi fået situationer af vide fra Sagsøger eller andre forældre som Vidne 2 ikke har givet os information om (f.eks. kvælertag).

Vi er rystet herhjemme og står desværre i den situation, hvor vi ikke læn-gere føler os trygge i at sende Sagsøger i skole. I kan derfor forvente at Sagsøger skifter skole en gang efter nytår.

Vi håber I vil snakke med jeres børn om det her. Og vi håber, I som foræl-dregruppe vil tage der her alvorligt, så ingen af jeres børn nogensinde skal gå det igennem, som Sagsøger har oplevet.

Hvis I har nogen spørgsmål eller andet skal I velkommen til at ringe eller skrive.

Hilsen Værge 2 og Værge 1

Mail til klassens forældre fra teamet:

Kære forældre i 1Y

Vi er af andre forældre i klassen blevet gjort bekendt med, at Sagsøgers for-ældre har sendt en besked ud til forældregruppen. Beskeden blev ikke sendt til os. Vi har efterfølgende fået den tilsendt.

Først og fremmest er det vigtig for os at sige, at vi er utrolig kede af situa-tionen, der er ingen børn, der skal komme i skole og blive mobbet eller blive udsat for fysisk chikane.

Vi har ikke mulighed for at lægge sagsbehandlingen frem i det åbne, men kan fortælle, at det er en problematik, vi har taget alvorligt og har arbejdet kontinuerligt med, men vi må også konstatere, at vi ikke er lykkes tilfreds-stillende med at få stoppet den. Det er vi rigtig kede af.

Det er vigtigt for os, at vi kan have et godt og trygt samarbejde med jer forældre, hvor vi kan kommunikere med hinanden om jeres børns trivsel, og hvor I kan orientere os, hvis der er noget I har en bekymring om. Det er rigtigt, at vi ikke har inddraget ledelsen, vi oplevede, at vi var på et niveau, hvor vi selv kunne arbejde med at løse de relationelle udfordrin-ger, der var mellem børnene.

Vi oplever l.y som en god klasse, hvor børnene har gode dage sammen med os. Vi arbejder løbende med trivsel i klassen, og vi har altid efter bed-ste evne gået ind i løsningen af alle konflikter, vi har været bekendte med. Vi har understreget over for klassen og det er en del af klassereglerne, at vi skal passe på hinanden, ikke slå og sparke, bruge et ordentligt sprog, og hvis nogle er kede af det, skal vi hjælpe hinanden.

Dette både i timerne, frikvartererne samt i Fritidshjem.

Vi er som sagt rigtig kede af situationen. Vi påtænker at indkalde kontakt-forældrene lige efter jul, så vi kan få drøftet situationen igennem, og tage beslutninger omkring, hvordan vi fortsat sammen understøtter arbejdet med alle børns trivsel. Herefter vil vi indkalde til et fælles forældremøde. Vi opfordrer jer til at tage kontakt til os, hvis der er noget I bekymrer jer om omkring jeres barn.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og en velfortjent juleferie. Vi glæder os til at se jeres dejlige børn igen i det nye år.

De bedste hilsner

Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3

Mail fra skolebestyrelsen til forældregruppen i 1.y:

Kære Forældre i 1.Y (cc. Vidne 3 og Vidne 4)

Skolebestyrelsen har i går, tirsdag d. 18. december, modtaget klage og in-formationsbrev til jer vedr. klassens kammerat Sagsøger.

En henvendelse som vi i skolebestyrelsen tager meget alvorligt. Der er in-gen tvivl - Alle elever skal have det godt på Skole 1 og mobning skal bekæmpes. Derfor er jeg også oprigtig ked af, at situationen har udviklet sig og er endt som den er og er nu i dialog med skolens ledelse omkring sagen.

Da vi i Skolebestyrelsen har ikke været inddraget i selve handlingsforlø-bet, har vi ikke haft mulighed for at følge op konkret. Så derfor kan jeg alene fortælle jer, hvordan vi fremadrettet vil sætte fokus på sagen.

Mobning er alvorligt og skal tages alvorligt. Al viden om mobning peger på at mobning forebygges og bekæmpes ved at arbejde med at ska-be/styrke positive kulturer i klasserne. Det er vigtigt at understrege at mobning jf. definitionen er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedy-namik. Det handler om onde mønstre - ikke om onde personer. Vi vil der-for gøre vores til at sikre at der arbejdes med at skabe positive kulturer i alle Skole 1's klasser.

Har I nogen spørgsmål eller tvivl vil jeg opfordre jer til at kontakte Skole-bestyrelsen (det kan I gøre via Intra).

På vegne af skolebestyrelsen ønsker jeg alle en Rigtig dejlig jul og godt nytår,

… (Formand, Skolebestyrelsen)

PS. Jo tidligere I inddrager skolebestyrelsen jo nemmere er det for os at hjælpe jer

…”

Den 20. januar 2019 skrev Værge 2 og Værge 1 til Københavns Kommune, at de ønskede at gøre brug af deres klageret og sende klagen videre.

Den 1. februar 2019 traf Københavns Kommune, Børne- og Ungeforvaltningen følgende afgørelse:

”…

Afgørelse vedr. klage om mobning af jeres datter Sagsøger

Den Kommunale Klageinstans har truffet afgørelse i jeres sag om klage over håndtering af mobning efter Undervisningsmiljøloven § 7a.

I har fremsat følgende klagepunkt:

Hvordan Skole 1's ledelse håndterer mobning i forhold til reglerne i undervisningsmiljøloven.

Resultat

Den kommunale Klageinstans giver jer fuldt medhold i, at skolen ikke har efterlevet kravene til en handlingsplan i tilfælde, hvor der er tale om mob-ning eller lignende, jf. § 1 c i undervisningsmiljøloven.

Begrundelse

Ved gennemgangen af jeres klage og skolens redegørelse, finder klagein-stansen, at skolens ledelse skulle have været involveret på et tidligere tidspunkt, så der hurtigere kunne have været udarbejdet en tydelig hand-leplan i henhold til undervisningsmiljøloven. Dette understreger skolele-deren også selv i sin redegørelse, hvoraf det også fremgår, at man frem-over vil gøre det klart over for forældrene, at skoleledelsen bør inddrages, hvis man som forældre oplever, at problemer med undervisningsmiljøet ikke bliver løst i samarbejde med personalet.

Teamet omkring klassen har igangsat indsatser i forhold til klassen og til Sagsøger, som skulle fremme en god gruppedynamik og godt kammeratskab i klassen samt tryghed for Sagsøger. De burde dog efter klageinstansens op-fattelse tidligere i forløbet have vurderet, at der var tale om mobning eller lignende og involveret skolens ledelse, så man kunne udarbejde en hand-leplan. Der behøver ikke være tale om mobning, for at en skole skal følge lovens handleforpligtelser. Det er tilstrækkeligt, at blot nogle af mobnin-gens karakteristika er til stede, hvilket vi finder er tilfældet her.

Yderligere bemærkninger

I har tidligere modtaget et svar på jeres klage fra området, og I har efter-følgende over for klageinstansen tilkendegivet, at I ønsker at gøre brug af jeres klageret og sende klagen videre. Derfor har vi nu behandlet den i Den Kommunale Klageinstans. Vi kan forstå, at jeres datter ikke længere går på Skole 1, men vi har alligevel orienteret skolens ledelse om vo-res afgørelse i sagen og understreget, at skolen ifølge undervisningsmiljø-loven er forpligtet til at udarbejde en handlingsplan inden for 10 dage fra dags dato og iværksætte de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, hvis man fortsat vurderer, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i klassen. Den nyeste viden om mobning pe-ger på, at mobning ikke kun drejer sig om enkelte børn, men om sociale dynamikker i hele klassen, og derfor skal skolen sikre sig, at problemerne ikke fortsætter.

Jeres muligheder i f. t. afgørelsen

Hvis I ikke mener, at jeres klage er imødekommet fuldt ud, kan I inden 20 dage fra d.d. bede Den Kommunale Klageinstans om at sende klagen vi-dere til Den nationale Klageinstans mod mobning hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

…”

Den 20. februar 2019 meddelte Værge 2 og Værge 1 tele-fonisk Københavns Kommune, at de ønskede, at deres klagesag blev oversendt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Af en trivselshandleplan for 1.y fra marts 2019 fremgår bl.a.:

”…

Team i forhold til indsatsen.

Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2

…

Klassens ressourcer

I 1.y er eleverne rigtig gode til at lege på kryds og tværs. Der er få konflik-ter her efter jul, hvor klassen har lært, hvordan man går i skole. De re-sponderer godt på den ramme, der er sat omkring klasseledelse.

Hvornår er det svært?

Nogle eleverne kan have svært ved at henvende sig til en voksen, hvis de er kede af det, eller hvis der har været en konflikt. De fortæller det i stedet hjemme, hvilket kan betyde, at vi som personale ikke kommer tidlig nok ind i problematikkerne.

Overordnet fokus

At styrke klassens trivsel og sammenhold så alle oplever at være en del af fællesskabet

Kortsigtet mål

At alle elever lærer hinanden at kende bedre

At alle elever har gode lege i pauserne

At eleverne lærer at sige fra over for hinanden på en god måde, og at de henvender sig til personalet, hvis der er brug for hjælp

Indsats

Trivselsregler: Vi skal i hele uge 6 arbejdet med emnet ”grænser &

trivsel” i klassen. Som evaluering på dette forløb, bliver der udar-bejdet en trivselsplan for 1y. Vi opstiller trivselsreglerne på en planche med tekst og illustrationer som hænger synligt i klassen. Disse regler tages løbende op i klassen, hvor de evalueres. Under trivselsforløbet har vi desuden fokus på makkermassage og fysisk kontakt med de andre elever. Dette udfører vi løbende i klassen.

Eleverne skal gøres bevidste om, at det er personalet der kan hjælpe med problematikker, der opstår i skolen. Det er svært for mor og far at gøre det hjemmefra. Det skal derfor stå i trivselsplanen, at eleverne skal henvende sig til de voksne, hvis de har brug for hjælp. Så de løbende bliver husket på denne hensigtsmæssighed.

På forældremødet blev legegrupper hjemme drøftet. Det har været svært for forældrene at få legegrupperne til at fungerer. Det blev af-talt, at man i stedet for legegrupper leger mere 1:1. Til gengæld for-pligtede forældregruppen hinanden til at lege bredt. Der er blevet udarbejdet et skema af trivselsgruppen, som kan hænge på køle-skabet hjemme. Her kan man krydse af, så det bliver visuelt, hvilke klassekammerater, man har haft legeaftaler med. Tanken er at man skal lege med alle. Det har indtil videre været en succes og rigtig mange elever har haft ”nye” klassekammerater hjemme eller været hos andre. Der ses en positiv effekt i skolen, hvor eleverne er be-gyndt at lege mere alsidigt med flere klassekammerater. Der er og-så opstået venskaber mellem drenge og piger.

Vi har i klassens udarbejdet en samtaleblomst med 9 spørgsmål til eleverne. Disse spørgsmål har både karakter af noget fagligt samt trivsel. Eleverne skal så farvelægge blomsten alt efter, hvordan de har det i klassen eller i Fritidshjem. Evalueringssamtalerne med forældre tager udgangspunkt i samtaleblomsterne, hvor eleverne også er til stede.

Man er altid velkommen til at deltage, i undervisningen, man skal bare sige det på forhånd, men man skal være forberedt på at blive sat i arbejde.

Trivselsgruppen arrangerer fælles arrangementer for hele klassen

Næste møde

DATO: Forældremødet i foråret

…”

Den 7. juli 2019 sendte Værge 1 og Værge 2 deres kom-mentarer til klagen vedrørende Sagsøger og Skole 1. Af mailen fremgår bl.a.:

”…

Til det nationale center for mobning.

Vi er rigtig glade for, at vi langt om længe, kan få lov at kommentere på afgørelserne fra Københavns kommune, de redegørelser skolen er kommet med, samt den handle plan der nu er lavet fra skolens side.

De ting vi gerne vil pointere i vores kommentarer er:

De dokumenter skolen har sendt er ikke fyldestgørende. Der mangler flere sider med skrivelser og svar fra os, skrivelser med indskolingslederen, skrivelser fra 0.klasse (der viser problemerne allerede her var startet). Det ting vi snakkede om på skole/hjem samtalerne er ikke vedlagt nogen steder. Vi havde sidste samtale d. 7 /11, hvor Vidne 3 lovede os at tage hånd om Barn 2 situationen. ( vi vedhæfter de skrivelser, vi føler der mang-ler. Nogle af dem er måske gentagelser, da der mangler det sidste af kommunikationen).

…

Skolepædagogen Vidne 2 har ikke skrevet om hændelsen, hvor Sagsøger fik taget kvælertag i start dec. Hun valgte at skrive til drengens forældre, men ikke informere os om hændelsen. Vi ved kun om hændelsen fordi drenges forældre spurgte ind til om Sagsøger var okay til et julearrangement!! Ydermere skriver hun i sin redegørelse, at episoden i boldburet skulle ha-ve været fulgt op på med os som forældre. Det betyder, at vi i denne situa-tion heller ikke fik information om, hvad der skete, andet end fra Sagsøger. Vidne 2 mangler også at redegøre for andre hændelser med andre af dren-gene i klassen. Vi har en skrivelse, hvor vi gør opmærksom på at Sagsøger bliver slået i maven. Dette vedhæfter vi også.

…

Vi vil også gerne have tilføjet, at vi efter vores besked til de andre forældre i klassen, mødte rigtig stor opbakning, og et ønske om at Sagsøger skulle bli-ve i klassen fra de andre forældre. Dette var selvfølgelig ikke en mulighed, da vores tillid til skolen er fuldstændig væk. Men de forældre vi snakkede med, havde alle haft en snak med deres børn, og de kunne hver især be-kræfte Sagsøgers historie, hvilket de var meget chokeret over. Selv de foræl-dre, hvis børn havde været involveret, bekræftede Sagsøgers historie. Denne dag snakkede vi også med Barn 2's mor. Hun fortæller os, at hun ikke vidste at relationen mellem Barn 2 og Sagsøger stod så slemt til. Hun fortæller også at skolen ikke har fortalt hende om hændelserne mellem Sagsøger og Barn 2. Vidne 3 (klasselærer) skriver i sin kommentar på vores mail og samtaler, at han løbende har været i kontakt med Barn 2's forældre angående problema-tikkerne. Det er her, vi selvfølgelig stiller os meget undrende. For hvad er

det for en kommunikation, der er på Skole 1 med forældrene, hvis dette et sandt!!!

Sidst men ikke mindst vil vi gerne fortælle jer om Sagsøger.

Sagsøger er en pige, der altid har haft kæmpe tiltro til verden og at alle har gode intentioner.

Hun er meget udadvendt og åben, og dygtig til at skabe nye relationer. Sagsøger har altid været rigtig glad for at gå i skole.

Efter start på 1. Klasse i sommeren ’18, begyndte hun at klage over ondt i maven. Efter noget tid, hvor hun stort set dagligt klagede over mavesmer-ter, gik vi til børne læge for at få hun udredt. Hun var igennem afførings-prøver, blodprøver, noteringen af afføring i 6 uger alt imens hendes ma-vepine fortsatte. Efter et par måneder fandt lægen frem til at Sagsøger havde nervøs mave. Det er på dette tidspunkt. Det begynder at gå op for os, hvor alvorligt, det står på skolen.

Sagsøger har fået krise hjælp hos en psykolog efter hun har skiftet skole. Det tog et par måneder før hun var klar til at snakke om tiden på Skole 1. Det er også efter dette at Sagsøger har fortalt flere ting, der er foregået. Feks. har Sagsøger flere gange måtte flygte ind på toilettet i frikvarters tiden, og tilbragt resten af frikvarteret der, for at undgå drengene.

Sagsøger vil stadig helst ikke snakke om tiden på Skole 1!

Sagsøgers tillid til verden er blevet revet i tusind stykker. Hun har mistet tro-en på, at nogen vil hende godt. Det gælder også os, som hendes forældre. Vi har skuffet hende. Sendt hende i skole til nogen, der har udsat hende for voldsomme ting, hver eneste dag. Det har taget lang tid at opbygge til-liden til os, og hun stadig påvirket dagligt af hendes oplevelser på Skole 1. Hendes opførsel har ændret sig. Når hun har tanker der presser på, som er ubehagelige, laver hun mærkelige eller deciderede tarvelige ting, mod dem hun elsker mest.

Hun har stadig sammenbrud, hvor hun græder helt ustyrligt, og hvor hun har svært ved at være i sig selv, Hun bliver vred og vil trøstes, men samti-dig må vi ikke komme for fysisk tæt på hende. Det er så hårdt at se sin datter kæmpe med så alvorlige men allerede som 7-årig. Det gør ondt i vo-res hjerte, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få hende igennem det. Men hun har uden tvivl taget stor skade af Skole 1.

Sagsøger er rigtig glad for sin nye skole, men det har selvfølgelig været svært at skulle starte forfra, og komme ind i en ny klasse, når hun ikke har noget overskud, og er bange for at blive mobbet eller udsat for vold igen. Hun har konstant forsvars barrieren oppe, også selv om hun bare ønsker at le-ge, få nye venner og klare sig godt.

Sagsøger er blevet revet ud af hendes nærmiljø. Blevet tvunget til at skifte skole. Savner sine venner og være nødt til at starte forfra.

Det er ikke okay, at skolen ikke reagere på så voldsomme beskyldninger, og ikke tager det ansvar det er, at have børn i deres varetægt i så mange timer om dagen.

…”

Den Nationale Klageinstans mod Mobning traf den 10. juli 2019 afgørelse i sa-gen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”…

Afgørelse

Den Nationale Klageinstans mod Mobning har nu afgjort sagen om skole-ledelsens overholdelse af loven på Skole 1. Sagen er rejst af Værge 1 og Værge 2, som er forældremyndighedsindeha-vere til Sagsøger, der gik i 1.y, da der blev klaget den 18/12-2018. Sagsøger har siden skiftet skole, og sagen blev sendt til endelig afgørelse i Den Nationale Klageinstans mod Mobning den 19. marts 2019.

Kommunen har afgjort, at skolen skulle have reageret inden for antimob-bereglerne tidligere og at skolen skulle lave en handlingsplan. Klager er ikke tilfreds med tidspunktet, handlingsplanen er kommet og mener ikke, indholdet vil kunne standse de problemer, der er i klassen.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning har besluttet, at Skole 1's ledelse ikke har lavet en handlingsplan, som effektivt bragte problemerne til ophør.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning ændrer kommunens afgø-

relse og giver klager medhold i at handleplanen skal forbedres.

Hverken klager eller kommunen kan klage over vores afgørelse til anden administrativ myndighed.

Begrundelse for afgørelsen

Vores vurdering

Klageinstansen vurderer, at handlingsplanen, som kommunen har krævet, ikke effektivt ville kunne bringe problemerne til ophør.

Reglerne, som sagen er vurderet efter

Afgørelsen er truffet efter reglerne i undervisningsmiljølovens §§ 1 c. Ud-drag af reglerne er vedlagt som bilag til afgørelsen, og her har vi beskre-vet, hvad de betyder:

Hvis en skole erfarer et problem med det psykiske undervisningsmiljø, skal skolen vurdere, om det kan karaktiseres som mobning eller mobbe-lignende tilstande. Det skal den gøre af sig selv, når situationen går op for den - senest når en elev eller forældremyndighedsindehaver henven-der sig om mulig mobning.

Vurderingen skal ikke baseres på, om en enkeltelev bliver mobbet eller ik-ke. Den skal derimod inddrage klassen som samlet helhed og fastslå, om der foregår mobning eller lignende tilstande.

"Mobning eller lignende" betyder, at hændelser og adfærd, som beskriver et eller flere karakteristika ved mobning, er omfattet af handlepligterne, selv om man ikke mener, at der helt eller endnu er tale om decideret mob-ning. Der kan også blot være tale om et fællesskab præget af f.eks. eksklu-sionsangst. Reglerne udelukker heller ikke problemer, hvor en ansat spil-ler en større eller mindre rolle.

Hvis skolen ved vurderingen konstaterer, at der foregår mobing eller mobbelignende situationer/tilstande, har den pligt til at undersøge sagen helt til bunds og lave en handlingsplan, der dækker alle de problematik-ker, skolen opdager ved undersøgelsen. Skolen skal også overveje midler-tidige foranstaltninger frem til handlingsplanen har virkning og informere berørte elever og forældremyndighedsindehavere.

…

Dette har vi lagt vægt på ved vores vurdering

Det lægges til grund, at der var tale om mobning eller lignende jf. kom-munens afgørelse. Skolen havde ikke fulgt loven og heller ikke sin egen antimobbestrategi. Skolen har heller ikke igangsat midlertidige foranstalt-ninger for at gribe ind over for situationen - hverken mens Sagsøger gik på skolen eller efter den kommunale afgørelse.

Klageinstansen finder, at den afdækning, der skal danne grundlag for en effektiv handlingsplan er mangelfuld. Skolen har både haft sagsmaterialet tilgængeligt og også haft mulighed for at undersøge de faktiske forhold i klassen forud for handlingsplanen. Det er skolens opgave at afdække pro-blemerne baseret på både skriftligt materiale i sagen og faktiske undersø-gelser.

Baseret alene på det materiale, klageinstansen har tilgængelig i sagen, er der rundt om klassen i hvert fald disse problematikker, og skolen har ikke adresseret de fleste af dem.

SKOLENIVEAU /undervisere:

Manglende evne til at opdage mobning med henblik på at kunne følge antimobbestrategien om håndtering fra "henvendelse" til trin "handling 01/handleplan". Med andre ord: Hvordan sikrer skolen fremover, at personalet ved, hvornår der er tale om konflikter hhv. mobning, som skal arbejdes videre med?

Manglende tolerance i lærergruppen over for børns forskelligheder.

Afvisende holdning ved trin 1 for elever og forældre i antimobbe-strategien (fortælle om problemerne).

Manglende forståelse for/aftaler om, hvornår man skal inddrage le-delse og manglende aftaler om, hvad ledelsen så skal gøre, når der inddrages (forældrene opdagede ingen forskel, da de den 6/12 skrev skoleleder cc på mail om, at Sagsøger havde et sammenbrud).

Hvornår skal man orientere andre forældre om deres børns ad-færd? Dette er ikke tilkendegivet i antimobbestrategien, og baseret på materialet i sagen er det et ønske fra forældrene at blive oriente-ret, så de kan bidrage til at ændre deres børns adfærd i tide.

Problemer med aftaleforankring (aftalen om legegruppe).

Manglende nysgerrighed ved konkrete elev-henvendelser, hvor eleven blot bliver opfordret til at sige "pyt".

Børn tør ikke henvende sig med problemer, men fortæller dem hjemme.

Manglende aftaler om opfølgning på alvorlige episoder (kvæler-tag).

KLASSENIVEAU

Grov fysisk kontakt mellem eleverne

Manglende voksen-synlighed i skolegården

Samhørighedsproblemer

Enkeltelever, der skal have hjælp til at komme af med deres rolle og indgå i en ny (voldsom, politimand, rygtespreder (årgangsniveau))

Sprogbrug

I tillæg til de ting, der femgår af sagsmaterialet skal skolen afdække, om der er flere problemer rundt om klassen. Afdækningen er altafgørende for, at skolen bliver i stand til at lave en handlingsplan, som er effektiv.

Da afdækningen er mangelfuld, er det ikke lykkedes skolen at lave indsat-ser, som kommer problemerne til livs.

Skolen har alene indsatser for eleverne og ikke for undervisere eller skole, og flere af indsatserne har karakter af forebyggelse i en situation, hvor indgriben er nødvendig. F.eks. anbefales det ikke at gennemføre makker-massage, når mobning er en realitet, da det kan forstærke mobbemønstre (hvem vil man gerne massere, hvem vil ingen massere osv.). Dette tiltag

hører til i forebyggelse, og hvis det skal med i handlingsplanen mod mob-ning bør det fremgå, at tiltaget sættes i værk på et sent tidspunkt, når pro-blemerne er ophørt.

Skolen har udelukkende et kortsigtet mål med planen, og det fremgår ik-ke, hvornår der skal ske opfølgning for de enkelte indsatser eller hvad de konkret skal løse.

Endelig er forankring af succeser ikke berørt, dvs. overvejelser om, hvor-dan succeser bliver fastholdt i team, forældregruppe og elevgruppe.

Samlet set konkluderer Den Nationale Klageinstans mod Mobning, at handlingsplanen ikke effektivt vil kunne bringe problemerne til ophør.

…

Påbud

Klageinstansen udsteder i samme forbindelse over for Københavns Kom-mune et

påbud om, at kommunen skal sikre,

 at skolen sætter midlertidige foranstaltninger i gang, som kan

gribe ind i situationen med det samme.

 at skolen laver en effektiv handlingsplan inden 10 arbejdsdage.  at planen og svar på nedenstående sendes til klageinstansen se-

nest 26. august 2019, idet der med denne frist er taget højde for, at eleverne først møder 12. august.

…”

Af en handlingsplan, som blev færdigudarbejdet den 23. august 2019, fremgår bl.a., at skolen for første gang i november 2018 blev opmærksom på den kon-krete mobbesituation, og at der blev lavet en anden handleplan i januar 2019. Af handleplanen fremgår endvidere:

”…

Fase 1 – Indledende overvejelser

Hvem har ansvaret for at denne handlingsplan bliver færdigudarbejdet? Vidne 3 Dansklærer

Person 8 Matematiklærer

Vidne 2 skolepædagog

Person 9 Akt vejleder

Person 10 Akt lærer

Hvem skal inddrages i arbejdet med at lave handlingsplanen? [navn(e)] Vidne 3

Person 8

Vidne 2

Person 9

Person 10

Handleplanen er udarbejdet af teamet i samarbejde med skolens AKT-vejleder. Handleplanen tager udgangspunkt i:

 Handleplan påbegyndt i marts 2019.

 Forældremøde i februar 2019, hvor forældrene i klassen arbejdede med

klassens trivsel.

Trivselsmålingen taget i maj 2019.

Møde mellem klasseteam, AKT-vejleder og ledelse, som opstart på en undersøgelse af klassens trivsel.

 Kontakt til forældregruppen med orientering om den forestående undersø-

gelse. Forældregruppen bliver yderligere orienteret og inddraget i arbejdet på det kommende forældremøde i september.

En undersøgelse af klassens trivsel foretaget af skolens AKT-vejleder i august 2019. Undersøgelsen indebar observationer i klas-sen, samtaler med udvalgte elever og samtaler med klassen.

Opfølgende møde med teamet om den konkrete udmøntning af de beskrevne indsatser i handleplanen.

Fase 2 – Kortlægning af mobningen

I denne fase kortlægges den konkrete ”mobning eller lignende” , som lig-ger tilbage i efteråret 2018, da klassen går i 1. klasse. Dette gøres på bag-grund i skolens tidligere redegørelse.

I den næste del kortlægges den aktuelle og den aktuelle situation i 2.y, på baggrund af trivselsmålingen taget i maj 2019 og undersøgelsen af klas-sens trivsel i august 2019.

Hvad er der sket i den konkrete mobbesituation?

Sagsøger var meget regelret og håndhævede, når drengen ikke fulgte regler-ne.

Teamet overtager august 2018 en 1. klasse, hvor der bliver arbejdet med at skabe gode rammer for 2.ys trivsel.

Der blev sammen med klassen udarbejdet klasseregler for trivsel og samvær. Man forsøgte heri at gøre reglerne tydelige for at sikre sig en ud-vikling i elevernes sociale og faglige kompetencer.

Der blev fra september og frem til efterårsferien kørt et trivselsforløb for hele klassen med henblik på at være en god kammerat. Forløbet tog ud-gangspunkt i Red barnets materiale Stop Mobning. Dette var for at fore-bygge mobning blandt klassens elever, samt at sikre sig klassens forståelse af at tilhøre et fællesskab.

Undervejs har Teamet brugt ressourcer på at have samtaler med klassen og den enkelte elev.

I efteråret 2018, da klassen gik i 1. klasse, var der en del sammenstød sær-ligt mellem Sagsøger og en dreng fra klassen. Drengen blev fysisk overfor Sagsøger, hvilket resulterede i en række episoder i november og december måned, som skolen blev bekendt med gennem henvendelser fra Sagsøgers forældre til lærerne i klassen.

Skolen arbejdede med problemstillingerne omkring drengen på forskellig vis. Der var handleplan i forhold til indsatser omkring drengen, rådgiv-ning fra specialiserede kompetencecentre i kommunen og AKT-teamet på skolen. Der var løbende dialog mellem skolen og drengens forældre. Ledelsen blev dog først involveret i den aktuelle situation omkring de to elever i

I slutningen af november aftaltes det, at der skulle holdes et møde mellem begge forældrepar og skolen. Det var vanskeligt at finde en dato, hvor alle kunne, hvorfor mødet først kom i stand i december.

Pigens forældre meldte pigen ud af skolen på et akutmøde inden fælles-mødet blev afholdt.

Skolens ledelse bliver inddraget i starten af december 2018, og det lykkes ikke at få begge forældrepar til møde pga. grundet, da det .

Sagsøger stopper i klassen 14. december 2018. Der bliver klaget, og på bag-grund af mobberiet laves der en handleplan og iværksættes en trivselsind-sats.

AKT var inde i klassen for at observere og vejlede vedrørende den pågæl-dende dreng. Drengen kom efterfølgende i skolens AKT-tilbud for at være sikre hans udvikling og trivsel. Undervejs arbejdes der stadig med klas-sens fællesskab, sprog og adfærd.

August 2019

I august 2019 bliver der iværksat en undersøgelse af klassen, teamet og fællesskabets samspil på baggrund af mobningen.

I undersøgelse har AKT-teamet observeret at klassen har en øget tolerance overfor hinanden og ud fra børnesamtalerne (som er taget som en stikprø-vet ud fra observationerne), siger eleverne at mobningen er stoppet og man kan lege med alle. De fortæller at de voksne vil hjælpe. Teamet og

skolen har fokus på delområder fra klassens trivselsmålingen fra maj for at sikre det videre arbejde med at undgå, at mobningen opstår igen.

I observationerne er der blevet set på de problemstillingerne som påbud-det har påpeget.

Hvor finder mobningen sted?

Den fandt primært sted i frikvarterne, og også i fællesaktiviteter som stik-bold

Hvilke roller er der tale om i den konkrete mobbesituation

Der er Sagsøger som mobbes – Stopper i december

Barn 2 som mobber – er nu i skolens AKT-tilbud, men er stadig en del af klassefællesskabet bl.a. i frikvarterer og i fritidsordningen.

Klassen?

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Værge 1, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 3, Vidne 2, Vidne 6 og Vidne 7.

Værge 1 har forklaret bl.a., at hun er 38 år og mor til Sagsøger

Sagsøger. Hun er gift med Værge 2. Både hun og Værge 2 er uddanne-de pædagoger.

I august 2017 skulle Sagsøger begynde i børnehaveklassen på Skole 1. Sagsøger havde glædet sig til at begynde i skole, men allerede i efteråret 2017 var der problemer med en syrisk flygtningedreng, der i samarbejde med Barn 2 tog det ud over Sagsøger. Det var Værge 2, der afleverede Sagsøger i skole, og det var ham, der havde kontakten til Sagsøgers børnehaveklasselærer Vidne 1. Vidne 1 sagde, at de skulle tale med skolelederen Vidne 5. Enden på det hele blev, at den syriske dreng blev flyttet til en specialklasse. Herefter blev det bed-re, men i foråret 2018 var der på ny problemer med Barn 2. Det er rigtigt, at Sagsøger var glad for Barn 2, men hun var også bange for ham. Skolen flyttede Sagsøger og Barn 2's garderobepladser væk fra hinanden. Som forældre opfordrede de Sagsøger til at gå til en voksen, hvis hun havde behov for hjælp.

I august 2018 begyndte Sagsøger i 1.y. Det var i august 2018, at Sagsøgers mavepro-blemer begyndte, og de blev af egen læge henvist til en speciallæge. Over en periode på flere måneder skulle de blandt andet beskrive Sagsøgers afføring.

Sagsøger havde i perioder afføring 6-7 gange om dagen. Konklusionen fra special-lægen var, at Sagsøgers krop reagerede på at være i en stresstilstand.

Forevist sin og Værge 2's mail af 18. december 2018 til Københavns Kommune forklarede hun, at det rigtig mange gange skete, at Sagsøger var udsat for slag. Hun blev slået af Barn 4, Barn 5 og Barn 2, og det skete jævnligt. Hun er bl.a. kommet hjem med et sår under øjet. Det er også korrekt, at Sagsøger blev sparket i tissekonen. Sagsøger fortalte hende om det. Sagsøger havde haft en konflikt med Barn 4, der sparkede hende, og Sagsøger havde et blåt mærke på tissekonen på størrelse med en 5 krone.

Sagsøger fortalte hende, at der ofte lå tegninger i Sagsøgers skuffe med en tegning af blandt andet lort. Hun har ikke selv set de pågældende tegninger, men Sagsøger har fortalt hende om dem.

Forevist sin og Værge 2's mail af 7. juli 2019 til Det nationale center for Mobning forklarede hun vedrørende episoden med kvælertag, at de den 5. de-cember 2018 var til julebanko på skolen, hvor hun sad ved siden af Barn 4's mor. Barn 4's mor spurgte, om Sagsøger var ok efter i mandags, og Barn 4's mor fortalte, at Vidne 2 havde ringet til Barn 4's mor og fortalt om Barn 4's kvælertag. Hun talte med Vidne 2, der beklagede, at hun ikke havde informeret dem.

Vedrørende episoden i boldburet forklarede hun, at Sagsøger fortalte hende om en episode i boldburet, hvor 6 drenge havde holdt Sagsøger fast og skudt bolde på hende. Hun fik også fortalt, at der havde været for meget uro i klassen til, at Vidne 2 kunne tale om det i klassen. Vidne 2 beklagede efterfølgende, at hun ikke havde fået informeret hende og Værge 2 om episoden.

Den 7. november 2018 var der skole/hjemsamtale hvor Vidne 3, Vidne 2 og hun og Værge 2 deltog. Vidne 3 og Vidne 2 fortalte, at de godt vidste, at der var problemer mellem Barn 2 og Sagsøger. Der er langt mellem gårdvagterne i sko-legården, og Sagsøger har ikke fået hjælp, men har i stedet fået at vide, at hun skulle tage alle de involveret børn med hen til det sted, hvor gårdvagten stod. Dette var ikke muligt for Sagsøger, og når hun ville tale min sin lærer om det, henviste læreren til gårdvagten, og gårdvagten henviste til læren.

En dag var Sagsøgers onkel, Person 5, der var ansat på skolen til stede i skolegården, og han havde overværet en episode med Sagsøger, hvor Sagsøger ikke havde fået den hjælp, som hun havde behov for.

Den 13. december 2018 tog hun fat i Vidne 6, der var leder af fritidsord-ningen, og hun måtte konstatere, at Vidne 6 intet vidste om, at Sagsøger havde problemer i frikvartererne. Hun kunne derfor konkludere, at Vidne 2 ikke havde givet besked til Vidne 6. Da de havde besluttet at tage Sagsøger ud af Skole 1, skrev de et brev til forældrene i 1.y. Efter de havde

skrevet brevet, var der flere af drengenes forældre, der ringede for at høre om deres dreng var involveret.

Forældrene fortalte, at drengene sagde, at det var rigtigt det, som de havde gjort mod Sagsøger, og at de havde gjort det, fordi de ellers ikke måtte lege med Barn 2. Barn 2's mor ringede også, og hun var ikke bekendt med opfanget af pro-blemerne. Den 14. december 2018 var der et møde om morgenen, hvor hun og Værge 2 deltog sammen med Vidne 3 og Vidne 5. Sagsøger havde haft et sammenbrud om mandagen og ville ikke i skole tirsdag og onsdag. I skolen den 13. december 2018 havde Vidne 3 en snak med Barn 2 og Sagsøger, der gav hinanden hånden, men senere på dagen smadrede Barn 2 en spand i hoved på Sagsøger. Hun mødte derfor op på skolelederens kontor og bad om en samtale, og denne samtale fandt sted den 14. december 2018 om morgenen.

De blev fortalt, at skolen ville lave en SOS på Sagsøger, hvilket de var helt uforstå-ende over for. De ønskede ikke, at en sådan handleplan på Sagsøger skulle følge hende i mange år, og de mente, at der var behov for at sætte ind over for den vold, Sagsøger var udsat for. De følte, at der burde laves en handleplan for Barn 2 eller klassen, og da de kunne konstatere, at skolen ville lave en SOS på Sagsøger, mistede de tilliden til, at skolen ville kunne passe på Sagsøger.

Hun ved, at Vidne 7 er pædagog på Fritidshjem. Sagsøger er aldrig kommet til fritidsaktiviteter på Fritidshjem, men hun har været med til at hente sin veninde Barn 13 et par gange, efter at hun blev meldt ud af skolen. I januar 2019 havde hun pi-gerne fra sin gamle klasse med til sin fødselsdag.

Sagsøger har desværre taget stor skade af det, hun var udsat for på Skole 1. Det har været svært for hende og Værge 2 at få opbygget Sagsøgers tillid til dem som forældre. Sagsøgers tillid til verden blev helt nedbrudt i de år, hun var på Skole 1, og Sagsøger har mén på sit hjerte.

Efter Sagsøger skiftede skole, var hun til krisepsykolog, men Sagsøger ønskede ikke at tale med nogle om det, der var foregået, og de valgte derfor at løse proble-merne som familie. Sagsøger har heldigvis ikke i dag problemer med mobning på sin nye skole.

Hun har selv set Barn 2 være voldsom over for Sagsøger både i fritiden og i skolen. Hun har i afhentningssituationer set, at Barn 2 har skubbet til Sagsøger og råbt ad hende.

Adspurgt, om hvad hun opfatter som bank i mail af 18. december 2018 til Kø-benhavns Kommune, forklarede hun, at hun med bank mente slag, spark, puf-fen og skubben samt verbalt overfald.

Vidne 5 har forklaret bl.a., at hun er skoleleder på Skole 1, hvilket hun har været siden 1. januar 2015. Som skole er de forpligtet på børnenes triv-sel og læring. I august 2017 blev den nationale klageinstans nedsat, og der skete en skærpelse af reglerne omkring udfærdigelse af mobbehandlingsplaner. Sko-len har en praksis med at arbejde med forebyggelse af mobning samt håndtere eventuel mobning, der måtte forekomme. I efteråret har 1. klasserne et forløb med antimobning og spilleregler for det at være en god kammerat, og dette for-løb var 1.y også igennem. Det er et forløb, der er udarbejdet af Red Barnet. Der udarbejdes årligt også en trivselsundersøgelse omkring marts måned.

Forevist trivselshandleplan for 1.y fra marts 2019 forklarede hun, at det var den årlige trivselshandleplan, der blev udarbejdet. Denne blev også udarbejdet på baggrund af de ting, der var sket i 1.y omkring Sagsøger.

Hun blev først opmærksom på denne sag, da Vidne 3 i slutningen af november eller begyndelsen af december 2018 henvendte sig til hende og bad om sparring. Herefter gik der kun 14 dage, før Sagsøgers forældre meldte Sagsøger ud. Hun foreslog Vidne 3, at der skulle holdes et møde, hvor begge parter – alt-så Sagsøgers forældre og Barn 2's forældre – skulle deltage. Hun tror på kommunika-tion og dialog i sådanne situationer. Det var svært at få plads i kalenderen, og mødet skulle først finde sted den 20. december 2018. Værge 1 henvendte sig i midten af december til hende og til Vidne 6. Hun vurde-rede, at der var behov for, at der straks blev holdt et møde, og hun inviterede derfor Sagsøgers forældre til et møde næste morgen, hvor også 1.y’s klasselærer, Vidne 3, deltog. Det var et kort møde, hvor Sagsøgers far var meget vred og sagde, at de ville melde Sagsøger ud af skolen.

Efter Sagsøgers forældre havde klaget til Københavns Kommune, udarbejdede hun en redegørelse af forløbet vedrørende Sagsøger på Skole 1. Denne redegørelse er dateret den 9. januar 2019. I forbindelse med udar-bejdelsen af redegørelsen, talte hun selvfølgelig med teamets lærere og pæda-goger. De skulle udarbejde en handleplan som følge af det, der var sket, og der var 2 trin i det. Der var ikke krav om at bruge den skabelon som DCUM har udarbejdet, men dette har de nu lært at gøre. Den gang brugte de en egen ska-belon. Det tager lang tid at få iværksat sådan handleplan, og 10 dages fristen i loven er en frist til at udarbejde et rids af en handlingsplan. Handleplanen ud-arbejdet i januar 2019, som ikke er fremlagt i sagen, var det rids, der blev skitse-ret, og den handlingsplan, som er dateret den 23. august 2019, var den endelige handlingsplan.

Da Vidne 3 henvendte sig til hende i slutningen af november eller starten af december, havde han brug for sparring efter den mailkorrespondan-ce, der havde været med familien, efter at et barn havde oplevet ikke at have det godt. De besluttede derfor at holde et møde med Sagsøger og Barn 2's forældre.

Sagsøger og Barn 2 deler også samme gård i fritiden, og derfor var det også ekstra vigtigt med dialog.

Skolens gårdvagter har en gul vest på, og de står som udgangspunkt på nogle baser markeret med blå prikker. Der er instruks om, at gårdvagterne bevæger sig rundt efter behov, hvorefter de skal vende tilbage til de blå baser, således at børnene ved, hvor man kan finde en gårdvagt. Hun ved ikke, præcis hvor lang den såkaldte Skolegård 1 er, men det kan da godt passe, at den er omkring 70 me-ter. Der er en base i hver ende af Skolegård 1, og fra disse 2 baser kan man godt overskue hele Skolegård 1.

Trivselshandleplanen fra marts 2019 blev lavet blandt andet på baggrund af sagen og blev sendt til den nationale klageinstans. Den nationale klageinstans var ikke tilfreds med det, som skolen havde udarbejdet, og derfor udarbejdede de den endelige handlingsplan, der er dateret den 23. august 2019. Efter de havde indleveret den, blev påbuddet ophævet. Det er hendes opfattelse af situa-tionen, at der primært var tale om en konflikt mellem to børn.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun har været børnehaveklasselærer for Sagsøger. Hun er uddannet pædagog og arbejder fortsat som børnehaveklasselærer, men nu på en skole i By. Hun var ét år på Skole 1. Det var fra sommeren 2017 til sommeren 2018, hvor hun var klasselærer for 0.y. Når børn i 0. klasse har konflikter, må man handle på baggrund af konfliktens omfang. Man optræder som mægler, hvor man forsøger at få børnene til at gå på kompromis for eksempel ved at lære at kunne sige pyt.

Forevist skema til vidensoverdragelse vedrørende Sagsøger for-klarede hun, at hun modtog skemaet i forbindelse med, at Sagsøger skulle begyn-de i 0. klasse. De ting, der er beskrevet omkring Sagsøger, er helt normale for 5-6-årige børn. Det var en velfungerende pigegruppe, der var i 0.y, mens der i drengegruppen var nogle udfordringer. Der var for eksempel en flygtninged-reng og en dreng, der senere kom på psykiatrisk skadestue. Disse 2 drenge kom ikke med op i 1.y. Pigerne var gode til at lege, og der var ikke de store konflik-ter. Drengegruppen havde udfordringer blandt andet med at indordne sig i de strukturer, der var, og følge de beskeder, som hun gav.

Det er hende, der har udarbejdet den elevplan for Sagsøger, som er gennemgivet i sagens bilag 11. Hun udarbejdede elevplanen i foråret 2018. Sagsøger var en utro-lig glad pige og meget livlig. Hun fungerede godt. Hun var meget impulsstyret, og hun ville gerne frem. Hun ville for eksempel gerne stå forrest, når børnene skulle stå på række, og hun brugte også albuerne til at komme frem, ligesom hun godt kunne hive andre væk. Hun har ikke observeret, at Sagsøger har været udsat for mobning eller for vold, og hun kan ikke umiddelbart huske, at Sagsøger selv skulle have fortalt om det.

Forevist Værge 1's besked i ForældreIntra den 14. marts 2018 for-klarede hun, at hun ikke kan huske, hvem Barn 1 var. Hun kan godt huske, at Barn 2 og Sagsøger havde nogle sammenstød. Som hun så det, var der tale om et had/kærlighedsforhold, og Sagsøger og Barn 2 var lige gode om det. Selv om de tir-rede hinanden, søgte de også hinanden. De kunne være som hund og kat.

Forevist sit svar af 19. marts 2018 forklarede hun, at hun ikke i dag kan huske episoden til idræt, men at hun godt kan genkende et generelt billede af, at Sagsøger hurtigt blev ked af det/forurettet, og at Sagsøger over for hende påtalte, hvad der var sket.

Forevist sin besked til Værge 1 og Værge 2 i ForældreIn-tra den 5. juni 2018 forklarede hun, at Sagsøger kunne komme til hende med man-ge ting, og hvis de andre ikke overholdt reglerne, påpegede Sagsøger det over for hende. Hun kunne i den forbindelse grinende holde sig for ørene og sige, at det ville hun ikke høre for på den måde at vise Sagsøger, at Sagsøger skulle sige pyt. Herefter grinte hun og Sagsøger sammen af situationen. Hvis hun holdt sig for ørerne, var det maksimalt af 1 sekunds varighed.

Den syriske flygtningedreng, der gik i 0.y, var udadreagerende, men hun hu-sker ikke, om han slog andre børn. Hun mener, at han gik i klassen frem til jul. Hun mener ikke, at den syriske flygtningedreng var venner med Barn 2. Hun kan huske, at hun fik nogle forældrehenvendelser omkring den syriske flygtninged-rengs adfærd, men hun husker ikke, at hun til Værge 2 skulle have sagt, at han måtte tale med Vidne 5. Sagsøger var et helt almindeligt barn for sin alder. Sagsøger var 1 år yngre end de andre i børnehaveklassen. Børn i den alder vil generelt gerne stå forrest, men det var mest Sagsøger, der brugte albuer og hev i de andre. Sagsøger havde stadig den adfærd ved skoleårets afslutning.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun er uddannet cand.scient., og at hun i 2018 havde 10 års erfaring som pædagogmedhjælper. Hun arbejder nu i skoletjene-sten.dk bl.a. på Skole 2. Hun havde en vikarstilling på Skole 1 i 1 år, mens Sagsøger gik i 1.y. Det kan godt passe, at det var i skoleåret 2018-2019. Hun var matematik- og natur/tekniklærer i 1.y. 1.y var en lidt mindre klasse end de øvrige 1. klasser, og klassen havde et klasselokale med god plads. Klas-sen var en helt almindelig 1. klasse, der blandt andet skulle lære at sidde stille. Hun har ikke set vold mellem børnene, og hun har ikke observeret mobning. Nogle af børnene var indimellem på kant med hinanden, og blandt andet Sagsøger og Barn 2 kunne virkelig trykke på nogle knapper, men de kunne også være bed-ste venner. Ligesom søskende kunne de både elske og hade hinanden, og det gik begge veje. Sagsøger var intelligent og fagligt godt med, men havde visse soci-ale udfordringer. Sagsøger var yngst i klassen og havde været vant til, at der af den grund kunne være særregler for hende. Sagsøger kunne også rette på de andre

i matematiktimerne, og Sagsøger kunne godt lide, at tingene var korrekte. Sagsøger kunne godt agere ”politibetjent” .

Vidnet har været meget ude i frikvartererne, da hun var 1-1 støtte for et barn. Hun har i skolegården talt med Sagsøger, der kunne blive ulykkelig, hvis en leg ikke gik, som hun ville have. De havde en snak om, hvornår man skulle græde, som om man havde brækket armen, og hvornår man skulle tale mere normalt. Sagsøger kunne slå om fra grædende stemme til normal stemme, når vidnet bad hende om det. Sagsøger ville gerne bestemme over legene, og Sagsøger skulle have hjælp til at forstå, at det ikke var hende, der blev valgt fra, men at det var hen-des måde at lege legen på, der blev valgt fra.

På et tidspunkt lavede Vidne 3 en særaftale med Sagsøger, om at hun måtte vælge 2 fra klassen, som hun ville lege med. I den omtalte episode valgte Sagsøger to piger, som netop havde valgt at lege med Barn 2. Vidnet opfattede det, som en optrapning af konflikten mellem Barn 2 og Sagsøger, at Sagsøger valgte netop dem, som gerne ville lege med Barn 2, og vidnet sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, da også Barn 2 skulle styrkes.

Det er korrekt, at vidnet i logbogen har benyttet ordet ”kvælertag” , da det var det ord, som Sagsøger brugte. Vidnet observerede hele situationen. Barn 4 spærrede til køleskabet, så de andre børn ikke kunne få deres ting. Barn 4 var i situationen irriterende, og mange af de andre børn valgte bare at gå væk, men Sagsøger valgte at gå ind i Barn 4's arm, hvorefter Sagsøger sagde, at Barn 4 havde taget kvælertag på hende. Barn 4 var i situationen ”møgprovokerende” , men der var ikke tale om, at han tog kvælertag på Sagsøger. Sagsøger gik ind i Barn 4's arm. Vidnet talte efterfølgen-de med klassen, om hvilke udtryk man benytter, såsom kvælertag, mavepuster og mobning. Det var i ForældreIntras logbog, at hun skrev det med kvælerta-get. Den pågældende logbog kan ses af forældre, hvis man sætter flueben ud for forældrene. Hun er ikke bekendt med, hvad Vidne 2 måtte have skrevet til Barn 4's forældre. 1.y’s klasseteam bestod af vidnet, Vidne 3 og Vidne 2.

Forevist korrespondance mellem vidnet og Værge 2 og Værge 1 fra august 2018 forklarede vidnet, at vidnet så, hvad der skete i den situation, hvor Sagsøger til sine forældre fortalte, at hun var blevet slået i maven med en knyttet næve af Barn 4. Der var tale om en situation, hvor alle børnene gerne ville igennem døren, og alle skubbede til alle. Sagsøger fik ikke en mavepu-ster i situationen, men blev skubbet til ligesom alle de andre børn. Vidnet har ikke på noget tidspunkt set Sagsøger blive slået eller sparket, men hun har set Sagsøger blive skubbet, og hun har set, at Sagsøger gik ind i Barn 4's arm.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han var klasselærer for 1.y, da Sagsøger gik i klassen. Han arbejder fortsat på Skole 1, hvor han efter endt uddannelse blev ansat i 2010.

Der var et overleveringsmøde med børnehaveklasselæreren Vidne 1, hvor de talte om de enkelte børn i en både faglig og social kontekst. Vidne 1 fortalte, at det var en sød og dygtig klasse. Der havde i 0.y været dreng, som kom i miniskolen. Han har set Vidne 1's elevplan for Sagsøger. Vidne 1 omtalte Sagsøger som en, der fyldte meget og som var meget ivrig og som gerne ville frem. Vidne 1 brugte ordet poli-tibetjent. Vidne 1 nævnte også, at Sagsøger var fagligt dygtig. Han mener ikke, at han og Vidne 1 drøftede Sagsøgers alder. Vidne 1 anbefalede, at Sagsøger blev placeret forrest i klassen tæt på læreren, da Sagsøger meget gerne og ofte ville sige noget, og at hun havde en tendens til at afbryde de andre. Han tog imod dette råd, og placerede Sagsøger forrest i klassen. Det var hans indtryk, at Sagsøger fyldte meget, at hun legede med mange forskellige, men at hun også havnede i konflikter. Han oplevede mest verbale konflikter mellem Sagsøger og Barn 2, hvor de begge talte grimt til den anden, men han har også observeret dem lege fint sammen.

Han observerede en episode, hvor han så, at Sagsøger tog en bamse fra Barn 2 og kastede bamsen væk. Der var tale om en bamse, som Barn 2 havde haft med i skole. Da vidnet kom nærmere på Sagsøger og Barn 2, knep Sagsøger øjnene sammen og sagde med spinkel stemme, at Barn 2 drillede. Han oplevede, at der var tale om 2 små børn, der havde et specielt forhold. Han har ikke set at Sagsøger har væ-ret udsat for vold, og han har ikke selv oplevet konflikter mellem Sagsøger og Barn 4.

I efteråret 2018 gennemførte han og Vidne 2 det trivselsforløb, der var udarbejdet af Red Barnet, og som skulle være et forebyggende projekt i relation til mob-ning, ligesom projektet også handlede om at være en god kammerat. Det er rig-tig, at han på et tidspunkt lavede en aftale med Sagsøger om, at Sagsøger måtte vælge 2 fra klassen, der måtte være inde i frikvarteret sammen med Sagsøger. Han lave-de denne aftale for at skærme Sagsøger og for at opbygge relationer. Der var umiddelbart tale om, at de, som Sagsøger måtte vælge, ikke kunne sige nej til at blive inde i frikvarteret. Der blev fra de andres pigers side nævnt, at de syntes, at Sagsøger bestemte for meget. Han forsøgte at tale med Sagsøger om det og give hende nogle redskaber til at komme ud af den rolle. Han oplevede, at Sagsøger ikke ønskede at indgå i en sådan snak.

I november 2018 eskalerede situationen med mails og samtaler med forældrene, og i slutningen af november gik han derfor til Vidne 5, og de besluttede, at der skulle holdes et møde, som han indkaldte til. Mødet skulle holdes den 20. december 2018. Han blev imidlertid indkaldt til et møde allerede den 14. de-cember 2018. De talte naturligvis sammen i teamet. Teamet oplevede ikke, at situationen var andet og mere end almindelige konflikter i en 1. klasse.

Efter Sagsøger var blevet meldt ud af skolen, var hun med til juleafslutningen, og i frikvarteret så han, at Sagsøger legede med Barn 2. Det er rigtigt, at der var en sko-le/hjemsamtale den 7. november 2018, hvor de blandt andet talte om, at Sagsøger var fagligt dygtig. Han husker ikke, at der skulle have været talt om, at Sagsøger blev slået. Han havde måske 20 skole/hjemsamtaler og husker meget lidt fra den pågældende skolehjemsamtale med Sagsøgers forældre.

Forevist besked af 13. november 2018 fra Sagsøgers forældre forklarede han, at han ikke kan genkende det billede, der beskrives, og at han ikke har oplevet fysiske konflikter.

Forevist handlingsplan af 23. august 2019 forklarede han, at han højst sandsyn-ligt har været med til at skrive det, der fremgår, men at han ikke har set, at en dreng skulle være fysisk over for Sagsøger, ligesom han ikke har observeret mob-ning. De episoder, som Sagsøger har fortalt sine forældre om, er ikke nogen, som han har set. Han kan ikke huske, hvorfor det i handlingsplanen af 23. august 2019 er anført, at det er Sagsøger som mobbes, og Barn 2 som mobber.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun har en professionsuddannelse i ernæring. Hun er fortsat ansat på Skole 1 og er nu ved at læse en merit som pæda-gog.

Hun har kendt Sagsøger siden juni 2017, hvor Sagsøger begyndte som ”spire” , og hun har fulgt Sagsøger i 0.y og første halvår af 1. klasse. Hun har således kendt Sagsøger i ca. halvandet år. Hun oplevede alle børnene i 0.y som supersøde hver især, men drengegruppen var som gruppe lidt udfordret. Der var blandt andet en dreng, som var flygtningedreng fra Syrien og en anden dreng som havde nogle psykiske udfordringer. Disse to drenge kom ikke med videre til 1.y. Hun og Vidne 1 havde ofte samtaler om børnene. Hun var selv i 0.y en dag om ugen. Hun var også i fritidsordningen, men der var hun tilknyttet alle børn og ikke specifikt børnene fra 0.y. Hun kan ikke huske, om hun og Vidne 1 havde særlige samtaler omkring Sagsøger. Sagsøger var en sød og kvik pige, som var udadvendt. Hun havde humoristisk sans og var kreativ. Sagsøger var yngre end de andre børn i klassen. Hun var fagligt godt med, men det var svært for hende at begå sig i konflikter. Hun holdt meget på sin ret. Vidnet oplevede, at Sagsøger havde en tendens til at gå væk eller holde sig for ørerne, hvis man ville tale med hende om, hvordan hun agerede i konflikter.

Forevist sin besked af 30. august 2018 til Værge 2 og Værge 1 forklarede hun, at Sagsøger havde en tendens til at irettesætte de andre børn, og at hun gerne ville blande sig i de andres konflikter. De voksne måtte sige til Sagsøger, at det var dem, der var de voksne, og at det var dem, der skulle løse de andre børns konflikter. Vidnet har ikke oplevet, at Sagsøger har været ud-

sat for mobning eller vold. Hun har observeret konflikter mellem Sagsøger og nog-le af pigerne og også med nogle af drengene.

I starten af 1. klasse gennemførte de et trivselsforløb med vægt på at være en god kammerat og tale pænt til hinanden, ligesom de talte om, at man skulle hente en voksen, hvis der var noget, man skulle have hjælp til.

Hun har tænkt meget over, om der skulle have været en episode om kvælertag, men hun har ikke kendskab til sådan en episode, og hun ved, at hvis hun havde set en episode med kvælertag, ville hun have reageret på det.

I perioden fra august 2018 til midten af november 2018, hvor hun blev syge-meldt, så hun stadig Sagsøger som den udadvendte glade pige, men hun så også, at Sagsøger havde nogle konflikter.

Efter sin sygemelding kom hun tilbage på skolen den 23. november 2018, og hun husker en episode, hvor hun havde klassen efter spisefrikvarteret. Hun fik at vide, at der havde været en episode i boldburet, hvor nogle af drengene hav-de kastet bolde efter Sagsøger. Hun tjekkede Sagsøger, der fysisk var ok, og de talte i klassen om, at det ikke var ok at kaste med bolde. Der var 4 drenge, som i situa-tionen var meget urolige, og det lykkedes hende ikke at få ro på drengene, så hun kunne ikke fastholde opmærksomheden omkring spørgsmålet om at kaste med bolde.

Sagsøgers onkel arbejdede i klubben, og en anden dag så hun, at Sagsøger og onklen talte sammen. Onklen havde spurgt Sagsøger, hvordan hun havde det, og Sagsøger havde fortalt, at hun var blevet revet i håret. Vidnet talte med Sagsøger om episo-den. Sagsøger fortalte, at hendes forældre havde sagt, at de bare havde lyst til at komme og banke ”dem herovre” . Vidnet spurgte Sagsøger, om Sagsøgers forældre ville banke vidnet, og Sagsøger svarede ”nej, lærerne” . Hun informerede kollega-erne om situationen.

Hun husker en anden episode, hvor Barn 5 var kommet til at skubbe til Sagsøger, så Sagsøger slog munden. Hun husker ikke nogen episoder mellem Barn 4 og Sagsøger.

Forevist sin besked af 30. august 2018 til Sagsøgers forældre forklarede hun, at hun godt kan se, at hun har skrevet, at Barn 4 endte med at sparke Sagsøger i maven, men hun husker ikke, om hun selv så episoden, eller om det var noget, hun fik fortalt af børnene.

Forevist sin redegørelse gengivet i sagens bilag 11, forklarede vidnet at hun godt kan huske en episode den 2. november 2018, hvor en dreng skubbede til Sagsøger, så hun slog sin hånd. Hun husker, at den pågældende dreng gav Sagsøger

en god undskyldning, som Sagsøger modtog. Vidnet husker fortsat ikke noget om en episode med kvælertag, selvom hun har gransket sin hjerne herfor.

Forevist handlingsplanen dateret 23. august 2019 forklarede vidnet, at hun har været involveret i arbejdet med handlingsplanen. Hun er ikke enig i, at Barn 2 var mobber. Hun vil beskrive det som konflikter mellem børn i 1. klasse, men ikke som mobning. Hun har ikke talt med de øvrige vidner om sagen, men hun er blevet briefet af en fuldmægtig hos skolens advokat om det at afgive forkla-ring som vidne.

Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er KKFO´s leder. Han har været der i 17 år. Pædagogerne er med i gårdvagtsordningen. Der er som minimum 4 gårdvagter og gerne 7. Der skal være minimum 2 i ”Skolegård 2” og minimum 2 i ”Skolegård 1” , og derudover er der gårdvagter efter behov. De har en pæda-gogisk opgave, hvor de blandt andet skal stimulere børnene til lege. Han har ikke selv observeret nogle konflikter, hvor Sagsøger har været involveret. Han har fra nogle af pædagogerne hørt om Sagsøger og Barn 2, ligesom han har hørt mange andre børn omtalt, men han har ikke hørt om episoder, som krævede særlige handlinger fra hans side. Han havde i december 2018 en sam-tale med Sagsøgers mor, Værge 1, og han blev derefter mere involveret. Han mener, at han bad om ekstra opmærksomhed på Sagsøger og Barn 2 i frikvartererne. Sagsøger gik i den kreative skole, og han blev på et tidspunkt spurgt om, hvorvidt det var okay, at Sagsøger var i fritidsordningen 1 time før aktiviteten i den kreative skole. Han besluttede, at det var ok, og at han ikke ville gøre noget ved det. Sagsøger har to gange været i fritidsordningen, efter hun var blevet udmeldt af skolen. Det er ikke nødvendigvis sådan, at man automatisk bliver meldt ud af fritidsordningen, hvis man melder sig ud af skolen, men han mener, at det var samtidigt, at Sagsøger blev meldt ud af skolen og fritidsordningen. Det kan godt passe, at det var en aktivitet hos Fritidsaktivitet, som Sagsøger gik til. Fritidsaktivitet var et tilbud fra nogle uden for skolen, som bl.a. havde dans. Vidnet sidder til dagligt i et kontorfælleskab, og han har ikke haft et personligt kendskab til Sagsøger.

Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun arbejder som pædagog, og at hun i 13 år har været ansat i fritidsordningen på Skole 1. Hun er uddannet pæda-gog og er p.t. på barsel. Som pædagog har man mange forskellige funktioner. Hun kan godt huske Sagsøger. Hun husker Sagsøger som en glad pige, som kunne lide at lege, og som også godt kunne lide at bestemme. Sagsøger havde let til tårer. Sagsøger var generelt vellidt, og hun mener, at Sagsøger tit legede med en pige, som hedder Barn 14. Hun har ikke observeret, at Sagsøger har været involveret i konflikter, der ligger ud over, hvad hun ellers ser. Hun har ikke haft anledning til bekymring, og der har ikke været nogle alarmklokker, der har ringet. Hun husker ikke, at hun skulle have deltaget personalemøder, hvor der har været særligt fokus på Sagsøger, selv om der hver uge drøftes det, de kalder akutbørn ved særlige behov. Hun kan ikke huske, at Sagsøger har været omtalt i

den forbindelse. Hun har 2 gange set Sagsøger i fritidsordningen, efter at Sagsøger stoppede på skolen. Begge gange var af ca. 1 times varighed, inden Sagsøger skulle i den kreative skole til dans. Sagsøger legede med Barn 14, inden hun skulle op til dans. Det var en glad Sagsøger, der var på besøg disse to gange. Hun talte med Vidne 6 om, hvorvidt Sagsøger kunne være der, og Vidne 6 sagde, at det nok gik.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

De ansvarspådragende forhold

Det gøres overordnet gældende, at Skole 1 har tilsidesat undervisningsmiljøloven, FN’s Børnekonventions artikel 19, samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og 8, ved ikke at have grebet ind og forhindret mobning af – og vold mod – Sagsøger i perioden fra marts 2018 til december 2018.

Det gøres gældende, at Skole 1 ved tilsidesættelsen af lovgiv-ningsmæssige og konventionsmæssige forpligtelser har handlet ansvar-spådragende og skal betale godtgørelse til Sagsøger efter erstatningsansvarslovens § 26, eller princippet heri.

Skole 1 er selvstændigt ansvarlig for overholdelse af reglerne i undervisningsmiljøloven, Børnekonventionen og EMRK, der alle har til formål at sikre børns velfærd, herunder at undgå mobning eller anden krænkende og nedværdigende behandling af børn.

Skole 1 bærer som arbejdsgiver, og som det ansvarlige undervis-ningssted i henhold til undervisningsmiljøloven, ansvaret for de enkelte medarbejderes fejl og undladelser, herunder også anonyme og kumule-rede fejl.

Vedrørende tilsidesættelsen af undervisningsmiljøloven

Det følger af undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017 om elevers og studerendes undervisningsmiljø), at elever har ret til et godt undervisningsmiljø således, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger af undervisningsmiljølovens § 1 c, at uddannelsesstedets leder, skal udarbejde en handlingsplan, hvis det konstateres, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el-ler lignende, og at det af handlingsplanen skal fremgå med hvilke foranstaltningerne problemerne effektivt bringes til ophør. Det følger videre, at tilsvarende gælder, hvis det anses for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Af undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 2, fremgår, at handlingsplanen skal være udarbejdet af uddannelsesstedets ledelse senest 10 arbejdsdage efter uddannelsesstedet har modtaget oplysning om problemerne.

Af undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 4, fremgår, at der straks skal iværksættes midlertidige foranstaltninger (straks-foranstaltninger), og af § 1 c, stk. 5 fremgår, at ledelsen skal informere de berørte elever og deres forældre om handlingsplanen og de midlertidige foranstaltninger.

Skole 1 modtog allerede i marts 2018 oplysninger om mobning, jf. bilag 1, men skolen undlod at iværksatte foranstaltninger i overens-stemmelse med undervisningsmiljølovens § 1 c. I løbet af efteråret 2018 modtog Skole 1 adskillige gange oplysninger om vold og mobning, men undlod fortsat, at iværksatte foranstaltninger i overensstemmelse med undervisningsmiljølovens § 1 c. Det gøres gældende, at Skole 1 manglende iværksættelse af effektive foranstaltninger med henblik på at hindre vold og mobning var i strid med undervisningsmiljøloven § 1 c. Dette følger endvidere af Den Nationale Klageinstans mod Mob-nings afgørelse af 11. juli 2019 (bilag 12), hvoraf fremgår, at:

”Skolen havde ikke fulgt loven og heller ikke sin egen antimobbe-strategi.”

Tilsvarende har Københavns Kommune selv fundet, at Skole 1 ikke havde levet op til sine forpligtelser efter undervisningsmiljøloven og konkluderede, at der skulle være grebet ind tidligere, jf. bilag 12.

Det gøres derfor gældende, at Skole 1 – ved at tilsidesætte sine klare forpligtelser efter undervisningsmiljøloven – har handlet ansvar-spådragende, hvilket har medført, at krænkelserne i form af mobning og vold fortsatte fra marts til december 2018.

Det gøres i den forbindelse gældende, at ansvarsvurderingen skal fore-tages på baggrund af det samlede forløb, og at skolens viden (eller bur-de viden) om risikoen for krænkelser skal foretages på baggrund af sko-lens, herunder de enkelte medarbejdes, samlede viden – ligesom spørgsmålet om, hvorvidt der blev iværksat effektive foranstaltninger, der kunne forhindre (forsatte) krænkelser, beror på en vurdering af myndighedens samlede ageren og forpligtelser efter lovgivningen (i he-le perioden).

Vedrørende tilsidesættelsen af EMRK og Børnekonventionen

Det gøres gældende, at Skole 1 har krænket Sagsøgers ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, Sagsøgers ret til beskyttelse af sit privatliv efter EMRK artikel 8, samt FN’s Børnekonventions artikel 19, idet skolen ikke på baggrund af sit kend-skab til de episoder, som Sagsøger var udsat for, iværksatte foran-staltninger, der kunne forhindre yderligere vold og mobning.

Det gøres gældende, at den mobning og fysiske vold, som Sagsøger har været udsat for på Skole 1, udgør nedværdigende eller umen-neskelig behandling omfattet af EMRK artikel 3. Mobning samt psykisk og fysisk vold udgør tillige en integritetskrænkelse i strid med EMRK artikel 8, jf. blandt andet Dordevic mod Kroatien, præmis 152 (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10).

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at artikel 3 og 8 medfører en positiv forpligtelse til at gribe ind og forhin-dre behandling i strid med bestemmelserne, jf. blandt andet Dordevic mod Kroatien, præmis 138 og 151 (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10).

Særligt for så vidt angår skolers forpligtelser overfor deres elever, fremgår det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staterne har en positiv pligt til at tage vare på børn i offentlige skoler og institutioner, herunder at tage vare på børnenes sikkerhed og be-skytte dem imod enhver form for vold og voldelige overgreb, mens børnene er overgivet skolens ansvar, jf. blandt andet Kayak mod Tyrki-et, præmis 53-67 (EMD, dom af 10. juli 2012, appl.nr.: 60444/08).

EMD henviser i sin praksis vedrørende artikel 3 også til, at børn i særlig grad har krav på beskyttelse mod brud på deres personlige integritet og henviser i den forbindelse blandt andet til Børnekonventionens artikel

19, jf. blandt andet A mod Storbritannien, præmis 20 (EMD, dom af 23. september 1998, appl.nr.: 100/1997/ 884/1096).

Det følger således af EMD’s praksis, at konventionens bestemmelser, herunder artikel 3 og 8, skal fortolkes i lyset af Børnekonventionens artikel 19.

Af Børnekonventionens artikel 19 fremgår blandt andet, at staterne skal træffe forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig be-handling, mishandling eller udnyttelse.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at den positive forpligtelse til at gribe ind og forhindre krænkelser indtræder, når myndigheden havde kendskab eller burde have kendskab (viden eller burde-viden) til, at der bestod en risiko for krænkelse, og at denne for-pligtelse indebærer, at der træffes rimelige og effektive foranstaltninger for at forhindre (yderligere) krænkelser.

Det gøres gældende, at ”rimelige foranstaltninger” i en sag som denne, som minimum må indebære, at skolen har levet op til de forpligtelser, som Folketinget har pålagt skolerne i undervisningsmiljølovgivningen. Det gøres som nævnt gældende, at Skole 1 har tilsidesat sine forpligtelser efter undervisningsmiljølovningen, jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at Sagsøgers forældre gennem hele periode lø-bende har gjort skolen opmærksom på, at Sagsøger mistrivedes og blev udsat for vold og mobning, hvorfor Skole 1 fra marts til de-cember 2018 havde kendskab, eller burde have haft kendskab til, at Sagsøger blev udsat for mobning og vold, samt at Skole 1 fra august til december 2018 utvivlsomt havde kendskab til dette.

Skole 1 havde, eller burde således have haft kendskab til, at Sagsøger var udsat for vold og mobning, og at der bestod en nærliggende risiko for at dette ville fortsætte, hvis ikke skolen greb ind. Til trods for denne viden valgte Skole 1 ikke at iværksætte de lovpligtige foran-staltninger, der kunne forhindre yderligere mobning af og vold mod Sagsøger.

Skole 1 har i nærværende retssag gjort gældende, at de krænkelser som Sagsøger var udsat for, er af en så mild karakter, at de falder udenfor EMRK artikel 3.

Dette bestrides. Den behandling, som Sagsøger blev udsat for, er

tværtimod oplagt i strid med EMRK artikel 3.

Det følger af EMD’s praksis, at forholdene skal være af et vist mini-mumsniveau af alvorlighed for at være omfattet af artikel 3 – sommeti-der omtalt som en ”minimumstærskel” . Det følger dog også af praksis, at intensiteten af belastningerne, ikke skal underlægges en streng for-tolkning i sager om fysisk og psykisk vold og mobning af børn.

EMD sondrer ikke i alle sager skarpt mellem om behandlingen (eller overgrebene) kan betegnes som ”umenneskelig eller nedværdigende” efter EMRK artikel 3, da krænkelser ofte vil indebære elementer af beg-ge typer krænkelse.

Ved umenneskelig behandling forstås som udgangspunkt, at den på-gældende påføres fysisk skade eller alvorlig fysisk eller psykisk lidelse.

Nedværdigende behandling har efter EMD’s praksis den laveste ”minimumstærskel” . Ved nedværdigende behandling er fokus ikke specifikt på fysisk eller psykisk lidelse, men på om offeret ydmyges og nedgøres.

Ved bedømmelsen af, om en behandling er nedværdigende, lægger EMD blandt andet vægt på, om behandlingen faktisk gav eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller mindreværd, som var egnet til at kunne ydmyge eller nedbryde offeret, jf. ”Kudla” (30210/96) og ”M & M mod Kroatien” (10161/13), præmis 131-134.

EMD henviser i sin praksis vedrørende artikel 3 til, at børn i særlig grad har krav på beskyttelse mod brud på deres personlige integritet og henviser i den forbindelse blandt andet til Børnekonventionens artikel 19, jf. bl.a. ”A mod UK” (100/1997/ 884/1096), præmis 20.

Det gøres således gældende, at EMRK artikel 3 efter EMD’s praksis så-ledes skal fortolkes i lyset af Børnekonventionens artikel 19.

I sagen ”A mod UK” (100/1997/884/1096) blev en enkeltstående episode med slag med bambuskæp af et barn anset for omfattet af artikel 3. I sa-gen ”M og M mod Kroatien” (10161/13) vedrørende primært psykisk krænkelse af et barn, hvor en far over en længere periode havde talt nedværdigende og ubehageligt til sin datter, fandt EMD, at der var tale om nedværdigende behandling i strid med artikel 3.

I klagen over Skole 1 af 18. december 2018 opsummerer Sagsøgers forældre en del af de krænkelser, som Sagsøger har været udsat for. Heraf fremgår, at hun blandt andet har været udsat for slag i hoved og mave, at blive revet i håret, råbt af, truet, sparket i tissekonen, stanget, kaldt grimme navne, udstillet over for klassen med grimme tegninger med ordet ”lort” påskrevet, slået med spande, kvælertag, fastholdt i boldbur og skudt ned med bolde, fået breve i sin skuffe med nedgørelser og trusler.

Det gøres på den baggrund gældende, at den behandling Sagsøger blev udsat for, klart overstiger det minimumsniveau af alvorlighed og intensitet for krænkelser af børn, som efter EMD’s praksis kræves for at anse forholdet omfattet af EMRK artikel 3.

Det gøres i øvrigt gældende, at Sagsøger tillige blev udsat for integritetskrænkelser i strid med artikel 8. Selv hvis krænkelserne af Sagsøger ikke var i strid med artikel 3, er der uanset hvad, tale om krænkelser af artikel 8.

Ansvarsgrundlag og krav på godtgørelse

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at der ydes godtgørelse for tort, når der foreligger en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person.

Godtgørelse for tort forudsætter en culpøs krænkelse af en vis grovhed, og at krænkelsen som udgangspunkt angår den pågældendes selv- eller æresfølelse, det vil sige vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme.

Spørgsmålet om, hvorvidt en krænkelse er omfattet af tortbestemmel-sen i § 26, skal afgøres ud fra en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, og der er dermed udlagt et betydeligt skøn til dom-stolene i forhold til bestemmelsens rækkevidde.

I forhold til godtgørelse for tort i forbindelse med myndigheders tilsi-desættelse af regler og lovgivning, er praksis imidlertid sparsom. Ikke desto mindre er det klart antaget, at der kan være grundlag for tortgodtgørelse også på dette område. Således fremgår det fx i Jon Andersens Socialforvaltningsret 6. udg., s. 407, at

”[h]vis myndighedernes tilsidesættelse af reglerne virker nedvær-digende, ydmygende eller personligt belastende, kan der efter om-stændighederne tilkendes pågældende en økonomisk godtgørelse derfor… Den relevante bestemmelse findes i §26…”

For så vidt angår Skole 1's tilsidesættelse af undervisningsmiljø-loven, gøres det gældende, at Skole 1 har handlet culpøst ved at til-sidesætte klare lovgivningsmæssige forpligtelser til at gribe ind og for-hindre vold og mobning til trods for løbende henvendelser fra Sagsøgers forældre herom.

Skole 1 har tilsidesat forpligtelsen til at udarbejde en handlings-plan (undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 1-3), til at iværksætte midler-tidige straks-foranstaltninger (§ 1 c, stk. 4), samt til at informere Sagsøgers forældre tilstrækkeligt om forholdene (§ 1 c, stk. 5).

Det gøres gældende, at der er tale om en alvorlig krænkelse, idet der er tale om tilsidesættelse af meget klare og handlingsanvisende bestem-melser af afgørende betydning for at forhindre krænkelser af børn, lige-som det er en skærpende omstændighed, at Skole 1 har siddet utal-lige henvendelser fra Sagsøgers forældre overhørig.

Skole 1's tilsidesættelse af forpligtelsen i undervisningsmiljøloven til at gribe ind og forhindre vold og mobning af Sagsøger, udgjorde en sådan krænkelse af Sagsøger, at betingelserne for at tilkende Sagsøger godtgørelse for tort er opfyldt, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Det gøres således gældende, at den vold og mobning som Sagsøger har været udsat for, har medført social ekskludering og nedværdigelse af Sagsøger samt skade på hendes opfattelse af eget værd. Der har været tale om mange og gentagne krænkelser af Sagsøger, herunder gen-tagne tilfælde af vold, samt krænkende, ydmygende og hånende ad-færd over for hende. Sagsøger har talrige gange henvendt sig til læ-rere og pædagoger på skolen uden at få tilstrækkelig hjælp og støtte, hvilket har medført en følelse af magtesløshed og manglende tillid til voksne.

Det gøres gældende, at Skole 1's manglende indgriben over for vold og mobning, har været af en sådan grovhed og været egnet til at krænke Sagsøgers selv- og æresfølelse, at hun har krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Udmålingen af godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, varierer betragteligt inden for forskellige sagsområder og må fastsættes skønsmæssigt. I den forbindelse gøres det gældende, at godt-gørelsen (henset til de alvorlige psykiske følger af mobning, krænkel-sens grovhed, samt til Sagsøgers alder og sårbarhed på skadestids-punktet) rimeligvis bør fastsættes til mellem 50.000 – 70.000 kr. efter er-statningsansvarslovens § 26 (alene).

Det gøres imidlertid gældende, at Skole 1 har krænket Sagsøgers rettigheder efter EMRK, hvorfor udmålingen af godtgørelse skal ske i

overensstemmelse hermed – og i et betydeligt højere niveau.

Godtgørelse for krænkelse af internationale konventioner

Skole 1's tilsidesættelse af pligten til at gribe ind og forhindre vold og mobning indebærer også en selvstændig krænkelse af Børnekonven-tionen og EMRK, hvilket tillige udgør et ansvarsgrundlag for erstatning eller godtgørelse.

Det følger således af EMRK artikel 13 sammenholdt med princippet i erstatningsansvarslovens § 26, at der skal tilkendes godtgørelse af de danske domstole, når den krænkede i henhold til Menneskerettigheds-domstolens praksis efter EMRK artikel 41, ville have ret til godtgørelse, jf. U.2017.2929H.

Det er således ikke en forudsætning for ansvar for konventionskræn-kelsen, at Skole 1 har handlet culpøst efter danske retsstandarder, eller at Skole 1 har handlet i strid med national lovgivning, (her-under fx ved at have tilsidesat undervisningsmiljølovgivningen), jf. og-så U.2017.2929H, der fastslår, at der i overensstemmelse med Menne-skerettighedsdomstolens praksis, gælder en objektiv ansvarsnorm for brud på menneskerettighedskonventionen, (se også Nielsen og Ehlers, Juristen nr. 4, 2018, s. 111 ff.)

I denne sag er det altså de retlige standarder, som følger af Menneske-rettighedsdomstolens praksis, som er afgørende.

Dermed er spørgsmålet som retten i denne sag skal tage stilling til det-te: Havde Skole 1 viden eller burde-viden om, at der var risiko for, at Sagsøger blev udsat for vold, mobning eller lignende forhold, og udfoldede skolen i givet fald rimelige bestræbelser for at undgå (yderli-gere) krænkelser?

Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte om EMRK artikel 3 og 8 og Menneskerettighedsdomstolens praksis (blandt andet Z mfl. mod Storbritannien, præmis 73 (EMD, dom af 10. maj 2001, appl.nr.: 29392/95) og Dordevic mod Kroatien, præmis 138 (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10).

Selvom det således ikke er afgørende for Skole 1 ansvar efter kon-ventionerne om der er handlet i strid med undervisningsmiljøloven, er det dog sagsøgerens opfattelse, at Skole 1 tillige klart har tilsidesat sine forpligtelser efter denne lov, jf. ovenfor.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at dansk lovgivning i almindelig-hed skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK og FN’s Børnekonvention, og at skolens forpligtelser efter undervisningsmiljølovgivningen således skal fortol-kes i overensstemmelse med de forpligtelser som følger af konventio-nerne.

Det gøres således gældende, at Skole 1's tilsidesættelse af EMRK og Børnekonventionen udgjorde en krænkelse af Sagsøger, der beretti-ger Sagsøger til godtgørelse efter EMRK, samt princippet i erstat-ningsansvarslovens § 26.

Det følger af fast retspraksis, jf. blandt andet U.2017.3272Ø, at godtgø-relse for krænkelser af EMRK, skal udmåles i henhold til EMD’s prak-sis.

Ved vurderingen af udmålingsniveauet for godtgørelsen ses blandt andet på krænkelsens grovhed og den smerte og lidelse (pain and suf-fering), som krænkelsen har medført, jf. blandt andet Peer Lorentzen mfl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommenta-rer – art. 11-59 samt tillægsprotokollerne, 3. udgave, 2011, s. 1166 og Z mfl. mod Storbritannien, præmis 130 (EMD, dom af 10. maj 2001, ap-pl.nr.: 29392/95).

Ved udmålingen tager EMD endvidere hensyn til leveomkostningerne og prisniveauet i det land, hvor krænkelsen er begået. Det fremgår så-ledes af Peer Lorentzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention med kommentarer – art. 11-59 samt tillægsprotokollerne, 3. udgave, 2011, s. 1167, at godtgørelsesniveauet i forhold til de vesteuro-pæiske lande reduceres til 80 pct. i de mere velstillede østeuropæiske lande og 60 pct. i de mindre velstillede lande samt 40 pct. i de mindst velstillede lande.

EMD har i en lang række sager taget stilling til godtgørelsesniveauet for krænkelse af artikel 3 vedrørende nedværdigende og umenneskelig be-handling, og en sådan krænkelse godtgøres normalt med en variation inden for minimum 20.000 euro og maksimalt 60.000 euro, svarende til mellem 150.000 – 450.000 kr.

EMD har i en lang række sager taget stilling til godtgørelsesniveauet for krænkelse af privatlivet efter artikel 8, og en sådan krænkelse godtgøres normalt med en variation inden for minimum 3.000 euro og maksimalt 15.000 euro, svarende til mellem 22.500 – 112.500 kr.

EMD har i en sagen Dordevic mod Kroatien (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10), vedrørende kroatiske myndigheders krænkelse af artikel 3 og 8 for manglende indgreb over for – og beskyttelse mod – mobning, vold og chikane af en handicappet dreng, fastsat godtgørel-sen på 11.500 euro, svarende omkring 86.000 kr.

Da Kroatien er et mindre velstillet østeuropæisk land, ville godtgørel-sen for en tilsvarende krænkelse i Danmark være udmålt til omkring 143.000 kr.

Sagen er ikke direkte sammenlignelig med forholdene i denne sag, idet der i den kroatiske sag var tale om nogle drenge fra samme lokalområ-de, der mobbede og udsatte den handicappede dreng for vold, men det-te foregik ikke på en skole, og den handicappede dreng gik ikke i skole med drengene. Det var således primært en politimæssig opgave at gribe ind over for chikanen, da krænkelserne ikke skete i skolen, hvor myn-dighederne ville have haft det direkte omsorgsansvar for drengen. Krænkelserne stod omvendt på i en længere periode end det er tilfældet i nærværende sag.

Det rejste krav på 100.000 kr. er således opgjort ud fra en skønsmæssig afvejning af, hvad der efter EMD’s praksis er et rimeligt og konservativt niveau i nærværende sag – og altså ikke udtryk for, hvad der er mak-simum inden for rammen (endda langt fra).

Særligt om årsagssammenhæng

Skole 1 bestrider, at der er årsagssammenhæng mellem deres und-ladelser og de krænkelser, som Sagsøger var udsat for.

Spørgsmålet om årsagssammenhæng skal ses i sammenhæng med skolens undladelser og retsgrundlaget for skolens handlepligt.

Vedrørende undervisningsmiljøloven

I forhold til tilsidesættelsen af undervisningsmiljølovens bestemmelser anfører Skole 1, at den manglende udarbejdelse af en handlings-plan ikke ville forhindret krænkelserne, idet udarbejdelsen ville have taget 2-3 måneder og dermed først være færdigudarbejdet, da Sagsøger var udmeldt af Skole 1.

Undervisningsmiljøloven indeholder imidlertid konkrete handlingsan-visende forpligtelser for skolen, herunder krav om at handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter skolen har modtaget oplysning om problemerne (§ 1 c, stk. 2), samt krav om iværksættelse af straks-foranstaltninger (§ 1 c, stk. 4).

Skolens forpligtelser efter undervisningsmiljøloven har netop til formål, at der straks gribes ind over for mobning mv.

Det må derfor også lægges til grund, at tilsidesættelsen af netop disse forpligtelser betød, at skolen ikke greb ind i tide og forhindrede de (fortsatte) krænkelser, som Sagsøger blev udsat for.

Det gøres på den baggrund gældende, at der er den fornødne årsags-sammenhæng mellem Skole 1's tilsidesættelse af sine forpligtelser efter undervisningsmiljøloven og de (fortsatte) krænkelser, som Sagsøger blev udsat for.

Årsagssammenhæng i forhold til EMRK

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange taget stil-ling til kravet om årsagssammenhæng ved tilsidesættelse af positive forpligtelser efter konventionen, og det gøres gældende, at spørgsmålet herom skal afgøres i overensstemmelse med EMD’s praksis.

Det følger af EMD’s praksis, at den krænkede part ikke skal føre bevis for, at krænkelserne ville være undgået, såfremt myndigheden havde handlet og iværksat rimelige foranstaltninger.

Det er tilstrækkeligt, at sagsøgeren kan bevise, at de foranstaltninger, som myndigheden generelt havde til sin rådighed, kunne have hindret overgrebene, jf. ”E m.fl. mod UK” (33218/96), præmis 99, og at myndig-heden ikke gjorde alt, hvad der med rimelighed kunne kræves for at forhindre eller forebygge nye krænkelser, jf. ”Osman mod UK” (23452/94), præmis 116.

Af E m.fl. mod UK” (33218/96), præmis 99 fremgår eksempelvis:

“The test under Article 3 however does not require it to be shown that “but for” the failing or omission of the public authority ill-treatment would not have happened. A failure to take reasonably available measures which could have had a real prospect of altering the outcome or mitigating the harm is sufficient to engage the re-sponsibility of the State.”

Det gøres i den forbindelse gældende, at ”rimelige foranstaltninger” i en

sag som denne, som minimum må indebære, at skolen har levet op til de forpligtelser, som Folketinget har pålagt skolerne i undervis-ningsmiljølovgivningen netop med henblik på at forhindre den type

krænkelser, som Sagsøger blev udsat for.

…”

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, har i sit påstands-dokument anført følgende:

”…

2. ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande påberåbes følgende:

2.1 Jus – hjemmelsgrundlaget for godtgørelse for tort

Karakteren af den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at ha-ve været udsat for, falder ikke inden for anvendelsesområdet for hver-ken EAL § 26, stk. 1, EMRK Artikel 3, EMRK Artikel 8 eller Børnekon-ventionens artikel 19. Sagsøger har derfor ikke krav på godtgørelse for tort.

For så vidt angår de enkelte af de påberåbte bestemmelser, gøres føl-gende gældende:

2.1.1 Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1

Godtgørelse for tort efter EAL § 26 stk. 1, fordrer, at der er tale om en særlig grov krænkelse af den personlige integritet.

EAL § 26's anvendelsesområde er yderst restriktivt, idet der ifølge både forarbejder og retspraksis er strenge krav til grovheden og intensiteten af den krænkelse, der skal have fundet sted, for at der er et berettiget krav på godtgørelse.

Allerede fordi karakteren af den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, ikke er omfattet af EAL § 26's an-vendelsesområde, har Sagsøger ikke krav på godtgørelse for tort ef-ter EAL § 26, stk. 1.

At bestemmelsen ikke finder anvendelse, understøttes også af EAL § 26's forarbejder, hvoraf følgende fremgår:

"Begrebet »tort« og dermed bestemmelsens rækkevidde er navnlig fastlagt ved nogle højesteretsdomme. Retstilstanden kan herefter sammenfattes på den måde, at godtgørelse for tort selv i alvorlige voldssager kun kan til-kendes, hvis volden er begået under sådanne for ofret særligt krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at de er egnede til at krænke vedkommendes selv og æresfølelse.

(…)

Den gældende retstilstand bygger på princippet om, at godtgørelse for ik-ke-økonomisk skade kun bør tilkendes, hvor der er et ganske særligt behov herfor, og hvor der endvidere kan opstilles visse objektive kriterier som f.eks., at der er opstået varig helbredsskade, eller at en forbrydelse er begået på en sådan måde, at der heri ligger en særlig krænkelse af ofrets selvfølel-se. Dette princip er bl.a. med til at undgå vilkårlighed i retsanvendelsen."

[vores understregning]

Forarbejderne til bestemmelsen belyser netop, at der er strenge krav til bestemmelsens anvendelse for netop at undgå vilkårlighed i retsanven-delsen.

Det vil få ganske vidtrækkende konsekvenser, hvis EAL § 26, stk. 1, findes at kunne danne grundlag for, at der skulle påhvile en kommune et erstatningsansvar og en forpligtelse til at betale tortgodtgørelse som følge af mobning, idet en sådan retspraksis vil kunne resultere i adskil-lige krav fra børn, som oplever at være blevet mobbet.

Selvom det må anerkendes, at den adfærd, som Sagsøger har været udsat for, har været ubehagelig for Sagsøger, er den ikke foregået under så hånende og ydmygende omstændigheder, som efter retsprak-sis og bestemmelsens forarbejder er en forudsætning for at være inden-for bestemmelsens anvendelsesområde, at den kan hjemle godtgørelse efter EAL § 26, stk. 1.

Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for, at hendes gener har et sådant omfang, eller er af en sådan karakter, at de indebærer en kræn-

kelse af Sagsøgers selvbillede. Sagen indeholder således ingen læge-lig/psykologisk vurdering af Sagsøger.

Bevisbyrden for, at Sagsøger har taget varig helbredsmæssig skade, eller at mobningen har medført en varig og særlig krænkelse af Sagsøgers selvfølelse, således at Sagsøger kunne være berettiget til godtgørelse for tort, påhviler Sagsøger. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.1.2 Godtgørelse for krænkelse af internationale forpligtelser

2.1.2.1 EMRK Artikel 3

EMRK Artikel 3 vedrører retten til beskyttelse mod tortur samt mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

Den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, kan efter sin karakter ikke karakteriseres som 'umenneskelig' eller 'nedværdigende' i EMRK Artikel 3's forstand. EMRK Artikel 3 finder derfor ikke anvendelse.

Hertil kommer, at der efter retspraksis stilles strenge krav til karakteren at en krænkelse, for at krænkelse kvalificerer sig til at være inden for EMRK Artikel 3's anvendelsesområde, herunder at forholdet må have en vis alvorlig karakter - både i intensitet og varighed.

Uanset at den adfærd, som Sagsøger har været udsat for, har været ubehagelig for Sagsøger, er den ikke foregået under så alvorlige omstændigheder – både i intensitet og varighed – som efter retspraksis er et krav, og der er følgelig ikke retligt grundlag for at tilkende godt-gørelse med støtte i EMRK Artikel 3.

Bevisbyrden for, at krænkelsen er omfattet af EMRK Artikel 3, påhviler Sagsøger. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.1.2.1.1 Bemærkninger til specifik retspraksis påberåbt af Sagsøger

Den retspraksis, som Sagsøger har påberåbt sig til støtte for, at EM-RK Artikel 3 kan finde anvendelse, kan ikke anvendes i nærværende sag, idet der ikke er tale om sammenlignelige situationer, jf. nærmere umiddelbart nedenfor:

Sagsøger henviser i stævningen til Dordevic mod Kroatien (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10), hvor der blev statueret en

krænkelse af EMRK Artikel 3. I sagen var en handicappet dreng blevet udsat for vold og mobning af en række elever på en nærtliggende skole. Mobningen var motiveret af hans handicap og hans nationalitet. Gen-nem en periode på knap tre år blev drengen bl.a. udsat for fornærmen-de tilråb og fornærmende beskeder, og eleverne havde kastet vand på drengen, kastet sne, kakaomælk og mudder på hans balkon, ødelagt hans families blomsterbede, urineret på hans hoveddør, kastet sten på hans vindue, brændt hans hænder med cigaretter, kastet genstande på ham og skubbet ham mod et hegn, så han slog hovedet.

Den vold og mobning, som Sagsøger har været udsat for, kan efter sin karakter ikke sammenlignes med de grove krænkelser, som var om-drejningspunktet i den omtalte EMD-sag. Sagsøger er i en periode fra oktober/november 2018 til december 2018 blevet udsat for vold og mobning. Dette er en betydelig kortere periode end tilfældet i dommen refereret ovenfor. Sagsøgers situation adskiller sig også fra oven-nævnte dom, derved at dommen vedrørte et handicappet barn, hvilket ifølge EMD-praksis er en skærpende omstændighed. Endelig skal det også fremhæves, at der i ovennævnte dom udvises en truende adfærd i form af indtrængen på familiens bopæl. Dommen indeholder således også elementer af overtrædelse af privatlivets fred. Dette er ikke tilfæl-det i Sagsøgers situation. Samlet set bestrides det derfor, at den på-beråbte dom skulle kunne anvendes til støtte for, at den vold og mob-ning, som Sagsøger har været udsat for, er omfattet af EMRK Arti-kel 3. I U2017.3272Ø, som Sagsøger også påberåber sig til støtte for, at Skole 1 har ageret i strid med EMRK Artikel 3, blev en kommu-ne dømt for at have tilsidesat bestemmelsen ved ikke aktivt at have grebet ind og forsøgt at forhindre seksuelle overgreb, som tre piger havde været udsat for af deres plejefar gennem hele deres barndom, og som kommunen havde eller burde have haft kendskab til. Den nævnte dom er ikke sammenlignelig med Sagsøgers situation, idet den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, efter sin karakter og varighed ikke er sammenlignelig med den psykiske be-lastning som de seksuelle overgreb, som pigerne var udsat for i 2017.3272Ø, medførte. Hertil kommer, at Sagsøgers situation heller ikke har haft samme tidsmæssige udstrækning, som overgrebene i U2027.3272Ø, samt at det var en nærtstående (pigernes plejefar), der udsatte dem for overgrebene, hvilket efter EMD's praksis også er en skærpende omstændighed. Dommen støtter derfor ikke, at den kræn-kelse, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, er omfattet af EMRK Artikel 3's anvendelsesområde.

Sammenfattende er den krænkelse, som Sagsøger har været udsat for, ikke lige så alvorlig – både i intensitet og varighed – som den kræn-kelse, der førte til domfældelse i U2017.3272Ø.

2.1.2.2 EMRK Artikel 8

EMRK Artikel 8 vedrører retten til beskyttelse af privatliv.

Den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, falder efter sin karakter uden for EMRK Artikel 8's anvendelsesom-råde.

Bevisbyrden for, at krænkelsen er omfattet af EMRK Artikel 8, påhviler Sagsøger. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.1.2.2.1 Bemærkninger til specifik retspraksis påberåbt af Sagsøger

Den retspraksis, som Sagsøger har påberåbt sig til støtte for, at EM-RK Artikel 8 kan finde anvendelse, kan ikke anvendes i nærværende sag, idet der ikke er tale om sammenlignelige situationer, jf. nærmere umiddelbart nedenfor:

Sagsøger påberåber sig tillige førnævnte sag Dordevic mod Kroatien (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10) til støtte for, at der skulle være sket en krænkelse af EMRK Artikel 8. I sagen var det den handi-cappede drengs mor, dvs. ikke drengen selv, der havde fået krænket retten til sit privatliv, idet der var udvist en truende adfærd ved ind-trængningen på familiens bopæl. Dommen kan således ikke anvendes til støtte for, at den adfærd, som Sagsøger har været udsat for, er omfattet af EMRK Artikel 8.

2.1.2.3 Børnekonventionens artikel 19

Børnekonventionens artikel 19 vedrører beskyttelse mod mishandling, herunder beskyttelse mod handlinger, der kan være egnet til at nedgø-re, ydmyge, udstille, true, skræmme barnet.

Den vold og mobning, som Sagsøger har oplyst at have været udsat for, er efter sin karakter ikke tilstrækkelig kvalificeret til at nedgøre yd-myge, udstille, true, skræmme eller håne Sagsøger i Børnekonven-tionens artikel 19's forstand, og bestemmelsen finder derfor ikke an-vendelse.

Retspraksis på området viser, at de krænkelser, der kvalificerer sig til at kunne være en overtrædelse af Børnekonventionens artikel 19, er be-grundet i meget grove seksuelle forhold, der har fundet sted gennem en årrække.

Allerede fordi der ikke findes retspraksis, som understøtter, at Børne-konventionens artikel 19 kan finde anvendelse, kan bestemmelsen ikke finde anvendelse på nærværende sag.

Selvom det må anerkendes, at den adfærd, som Sagsøger har været udsat for, har været ubehagelig for Sagsøger, er den ikke foregået under så alvorlige omstændigheder, at den er omfattet af Børnekonven-tionens artikel 19.

Bevisbyrden for, at krænkelsen er omfattet af Børnekonventionens arti-kel 19, påhviler Sagsøger. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

2.2 Ansvarsgrundlaget

For det tilfælde, at Retten måtte finde, at den adfærd, som Sagsøger har været udsat for, efter sin karakter er omfattet af EAL § 26's og/eller de påberåbte internationale bestemmelsers anvendelsesområde, bestri-des det, at Københavns Kommune er ifaldet et erstatningsansvar over for Sagsøger. Overordnet bestrides det således, at der fra Køben-havns Kommune er udvist en sådan adfærd, at denne kan karakterise-res som ansvarspådragende.

Ved Rettens pådømmelse skal det lægges til grund, at der først er iden-tificeret decideret mobning primo november 2018, idet forudgående hændelser ikke har haft karakter af mobning, men af mere sædvanlige konflikter mellem børn med forskellige behov.

Det bestrides, at Københavns Kommune har tilsidesat sine lovgiv-ningsmæssige og konventionsmæssige forpligtelser.

Det bestrides, at Skole 1 – og dermed Københavns Kommune qua kommunens status som juridisk part – har handlet ansvarspådragende ved ikke at have udarbejdet en handlingsplan efter undervisningsmiljø-lovens § 1 c.

Det bestrides, at Københavns Kommune har tilsidesat sine positive for-pligtelser til at forhindre vold og mobning efter EMRK Artikel 3 og 8, ligesom det bestrides, at Københavns Kommune ikke har truffet til-

strækkelige forholdsregler for at beskytte Sagsøger mod vold og mobning.

Sagsøgers lærere og skolepædagoger iværksatte adskillelige foran-staltninger for at undgå, opdage og håndtere de konflikter, der opstod mellem elever, herunder ved

- løbende at korrespondere med/orientere Sagsøgers forældre om

episoder med andre børn,

- løbende at afholde møder – både internt i lærerteamet og med

Sagsøgers forældre om mobningen,

- at flytte Sagsøgers garderobeplads,

- at starte et trivselsforløb i Sagsøgers klasse ud fra Red Bar-

netsmateriale "Stop Mobning",

- at drøfte situationen omkring mobningen af Sagsøger på en

skole-hjem-samtale den 7. november 2018, og

- at gårdvagterne havde særligt fokus på Sagsøger i frikvarterer-

ne.

Der er således samlet set ikke udvist en adfærd, der kan statuere erstat-ningsansvar, herunder en forpligtelse til at betale tortgodtgørelse.

Lærernes ageren beror i øvrigt på et skøn fra den enkelte lærer, og det gøres gældende, at hver enkelt lærer har foretaget et forsvarligt skøn, der ikke kan danne grundlag for et erstatningsansvar for Københavns Kommune, herunder en forpligtelse til at betale tortgodtgørelse.

Skønnet skal foretages ud fra den sammenhæng, som den pågældende lærer har haft mulighed for at inddrage i sin vurdering af, hvad der konkret har været påkrævet for at håndtere den situation, som Sagsøger har henvendt sig om. Ansvarsvurderingen beror følgelig på en konkret vurdering, der skal foretages fra episode til episode. Ansvars-vurderingen skal således ikke foretages som en retrospektiv og kumu-leret vurdering af de enkelte episoder, ligesom det må indgå med et vægtigt argument, at der har været tale om mobning i en kortere perio-de, idet de konflikter, som Sagsøger var involveret i, først primo november 2018 antog karakter af mobning.

2.3 Årsagssammenhæng

Der er ikke årsagssammenhæng mellem skolens proces for udarbejdelse af handlingsplan efter undervisningsmiljølovens § 1 c og de gener, som Sagsøger oplyser at være påført, og som danner grundlaget for den nedlagte påstand.

Det fremhæves i denne sammenhæng, at det er fremhævet i afgørelsen fra den Nationale Klageinstans mod Mobning (bilag 18), at vurderingen af, hvorvidt der foreligger mobning eller mobbelignende tilstande, ikke skal ske på grundlag af en vurdering af, hvorvidt en enkelt elev mobbes eller ikke mobbes. Det fremhæves endvidere, at det følger af den udtal-te kritik, at flere af kritikpunkterne ikke udelukkende går på den speci-fikke håndtering af mobningen rettet mod Sagsøger. Det fremgår så-ledes af bilag 18, at Skole 1 har taget stilling til indsatser over for eleverne, men der rejses kritik af, at der ikke også er opsat indsatser over for lærere og selve skolen. Hertil kommer, at kritikken også retter sig mod manglende stillingtagen til, hvorledes indsatser kan forankres til på længere sigt at modvirke mobning - generelt - på Skole 1.

Kritikken, jf. bilag 18, retter sig således på en række punkter mod for-hold, som er uden sammenhæng med Sagsøgers konkrete situation, og det bestrides derfor også på dette grundlag, at der foreligger den fornødne årsagssammenhæng mellem Skole 1's handlingsplan og det forhold, som nærværende sagsanlæg og den nedlagte påstand baseres på.

I tilknytning til ovenstående gøres det gældende, at forpligtelsen til at udarbejde en handlingsplan efter undervisningsmiljølovens § 1 c, alene er en forpligtelse til at udarbejde et kort og foreløbigt dokument, der ridser de relevante problemstillinger op. Det følger således af forarbej-derne til bestemmelsen, at:

"Med ’handlingsplan’ tænkes på et dokument, som kort ridser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø tænkes løst i form af en beskrivelse af de handlinger, der vurderes at være nødven-dige." [vores understregning]

Den 10-dages frist, som bestemmelsen foreskriver, er således alene en frist for udarbejdelse af et kort og foreløbigt dokument.

Selv hvis Skole 1 primo november 2018 havde iværksat udarbej-delse af en handlingsplan, da ville den færdigudarbejdede handlings-plan først være udarbejdet efter to-tre måneder, dvs. på det tidspunkt, hvor Sagsøger var udmeldt af Skole 1. Der er således heller ik-

ke af denne grund årsagssammenhæng mellem Skole 1's udarbej-delse af handlingsplan og de gener, som Sagsøger hævder at være påført.

2.4 Kravets størrelse

For det tilfælde, at Retten måtte finde,

- at den vold og mobning, som Sagsøger har været udsat for, ef-

ter sin karakter er omfattet af EAL § 26's og/eller de påberåbte in-ternationale bestemmelsers anvendelsesområde, og

- at Københavns Kommune har handlet ansvarspådragende, og

- at der er årsagssammenhæng mellem forløbet af skolens udarbej-

delse af handlingsplan og de gener, som Sagsøger hævder at være påført, gøres det gældende, at godtgørelseskravet på 100.000 kr. væsentligt overstiger et rimeligt niveau for en krænkelse af den karakter, som Sagsøger har været udsat for.

2.4.1 Godtgørelsesniveau efter dansk ret

Godtgørelse for tort som følge af mobning er et hidtil uprøvet område. En krænkelse som følge af mobning har dog ikke samme grove karak-ter, som de tilfælde, hvor der efter retspraksis er tilkendt godtgørelse for tort, og et godtgørelsesniveau på 100.000 kr. fordrer en særdeles grov krænkelse.

Til sammenligning kan det nævnes, at godtgørelsesniveauet i sager om ærefornærmelser efter retspraksis er fastsat til 5.000-20.000 kr., og i sa-ger om voldtægt efter retspraksis er fastsat til 60.000-70.000 kr.

Såfremt der statueres et ansvarsgrundlag efter dansk ret, bør godtgørel-sesniveauet af ovenstående grunde fastsættes til 10.000 kr., subsidiært bør godtgørelsesniveauet ikke overstige 30.000 kr.

2.4.2 Godtgørelsesniveau efter EMRK

Sagsøger har henvist til EMD's dom i sagen Dordevic mod Kroatien (EMD, dom af 24. juli 2012, appl.nr.: 41526/10) vedrørende kroatiske myndigheders krænkelse af Artikel 3 for manglende indgreb over for – og beskyttelse mod – vold og chikane af en handicappet dreng, hvor godtgørelsen blev fastsat svarende til 86.000 danske kroner. Sagsøger har gjort gældende, at godtgørelsen for en tilsvarende krænkelse

i Danmark vil være ca. 143.000 kr., da Kroatien er et mindre velstillet østeuropæisk land. Dette bestrides.

Den mobning, som Sagsøger har været udsat for, kan ikke efter sin karakter sammenlignes med de grove krænkelser, som var omdrej-ningspunktet i den omtalte EMD-sag, hvorfor godtgørelsesniveauet hel-ler ikke kan anvendes som målestok.

Det anerkendes, at godtgørelsesniveauet efter EMD's praksis er højere end efter dansk praksis.

Såfremt der statueres ansvarsgrundlag efter EMRK, bør godtgørelses-niveauet af ovenstående grunde fastsættes til 20.000 kr., subsidiært bør godtgørelsesniveauet ikke overstige 50.000 kr.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Biintervenienten, KL, har i det hele støttet de af Københavns Kommune anførte anbringender.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, til hende skal betale 100.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Sagsøger har bevisbyrden for, at der foreligger sådanne om-stændigheder, at hun er berettiget til godtgørelse for tort efter erstatnings-ansvarslovens § 26, stk. 1, eller godtgørelse for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og artikel 8 eller FN’s Børne-konventions artikel 19.

Efter bevisførelsen, herunder Værge 1's besked den 14. marts 2018 til Vidne 1, Vidne 1's besked den 19. marts 2018 til Værge 1, Værge 1's besked den 31. maj 2018 til Vidne 1, Vidne 1's beskeder den 31. maj og den 5. juni 2018 til Værge 1 og Værge 1's besked den 5. juni 2018 til Vidne 1 sammenholdt med forklaringerne fra Værge 1, Vidne 1 og Vidne 2, finder retten det ikke godtgjort, at episoderne i dis-se måneder var af en sådan karakter, at Skole 1 var forpligtet til at iværk-satte tiltag efter undervisningsmiljølovens § 1 c, ligesom retten ikke finder det godtgjort, at Sagsøger i denne periode var udsat for krænkelser

omfattet af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, EMRK artikel 3 og artikel 8 eller FN’s børnekonventions artikel 19.

Der er vedrørende august 2018 dokumenteret Værge 2's besked den 24. august 2018 til Vidne 4, Vidne 4's besked den 27. august 2018 til Værge 2 og Værge 2's efterfølgende besked til Vidne 4 samt Vidne 2's besked den 28. august 2018 til Værge 1 og Værge 2, Værge 1's besked samme dag til Vidne 2 og Vidne 2's besked samme dag til Værge 1 samt Vidne 2's besked den 30. august 2018 Værge 2 og Værge 1, Værge 1's besked den 31. august 2018 til Vidne 2, Vidne 2's besked samme dag til Værge 1, og Værge 1's besked samme dag til Vidne 2.

Efter indholdet af disse beskeder sammenholdt med forklaringerne fra Værge 1, Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 3 og bevisførel-sen i øvrigt finder retten det ikke godtgjort, at episoderne i denne måned var af en sådan karakter, at Skole 1 var forpligtet til at iværksatte tiltag efter un-dervisningsmiljølovens § 1 c, ligesom retten ikke finder det godtgjort, at Sagsøger i denne periode var udsat for krænkelser omfattet af erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 1, EMRK artikel 3 og artikel 8 eller FN’s børne-konventions artikel 19.

Der er ikke dokumenteret korrespondance mellem Sagsøgers forældre og Skole 1 i september og oktober 2018, og retten finder det ikke efter forklaringen fra Værge 1 eller på baggrund af bevisførelsen i øvrigt godtgjort, at Sagsøger i denne periode var udsat for krænkelser omfattet af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, EMRK artikel 3 og artikel 8 eller FN’s børnekonventions artikel 19.

Efter bevisførelsen, herunder korrespondancen mellem Sagsøgers forældre og Skole 1, sammenholdt med forklaringerne fra Værge 1, Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 3 og bevisførel-sen i øvrigt, lægger retten til grund, at situationen udviklede sig fra begyndel-sen af november 2018 og frem til den 14. december 2018, hvor Sagsøgers forældre meldte hende ud af Skole 1. Retten finder det godtgjort, at Sagsøger i denne periode var udsat for mobning eller lig-nende i undervisningsmiljølovens § 1 c’s forstand, og at Skole 1 således på dette tidspunkt var forpligtet til at udarbejde en handlingsplan, jf. bestemmel-sens stk. 1-3, og i øvrigt straks iværksætte midlertidige foranstaltninger, jf. stk. 4.

Der var således tale om en retsstridig handling, da Skole 1 ikke efterlevede undervisningsmiljølovens krav om udarbejdelse af en handlingsplan og iværk-sættelse af midlertidige foranstaltninger.

Retten finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlagt for at antage, at de krænkelser, som Sagsøger i denne periode var udsat for, var egnet til at påvirke hendes selv- og æresfølelse og dermed tilføje hende tort, således om dette udtryk i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, må forstås.

Retten finder endvidere, at de pågældende krænkelser ikke har været udtryk for umenneskelig eller nedværdigende behandling i EMRK artikel 3’ forstand, ligesom retten ikke finder, at krænkelserne er omfattet af anvendelsesområdet i EMRK artikel 8 eller FN’s børnekonventions artikel 19.

Som følge af det ovenfor anførte, og da det af Sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes Københavns Kommune, Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen, for den nedlagte påstand.

Efter sagens karakter, forløb og udfald, herunder at hovedforhandlingen har haft en varighed af 1½ retsdag, skal Værge 1 og Værge 2 i sagsomkostninger til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen, betale 35.000 kr. som et passende beløb til dækning af udgift til advokatbi-stand. Det er oplyst, at Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen, er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, frifindes.

Værge 1 og Værge 2 skal inden 14 dage in solidum i sagsomkostninger til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen, betale 35.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 8627/22 Rettens sags nr.: BS-46026/2021-OLR	[IkkeAngivet]
2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 8636/22 Rettens sags nr.: BS-6681/2022-OLR	[IkkeAngivet]
1. instans	Københavns ByretKBH	DDB sags nr.: 8626/22 Rettens sags nr.: BS-37447/2020-KBH	Anket
1. instans	Københavns ByretKBH	DDB sags nr.: 8626/22 Rettens sags nr.: BS-37447/2020-KBH	Anket

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger