Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
D O M
afsagt den 15. juni 2011
Rettens nr. 1-220/2011
Politiets nr. 2200-84255-50000-11/01
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1948)
Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2011.
Tiltalte er tiltalt for
overtrædelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91, ved den 2. november 2010 til den 3. november 2010 på bopælen Adresse i Rønne, at have været i besiddelse af samt benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet tv-program.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 10.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af det omhandlede udstyr, men nægtet, at have benyttet dette. Tiltalte har forklaret, at hun havde anskaffet sig udstyret, men endnu ikke nået, at benytte dette da hun blev kontaktet af politiet vedrørende sagen.
Efter tiltaltes egen forklaring findes det bevist at hun var i besiddelse af ud-styret. Der er imidlertid ikke grundlag for at anse det for godtgjort, at tiltalte tillige har benyttet udstyret. Tiltalte findes derfor alene skyldig i besiddelse
Std 75271
side 2
af udstyret.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den årlige betaling for adgang til de omhandlede tv-signaler, i den anførte periode, ville udgøre 11.584 kr. det første år og 12.162 kr. i de følgende år.
Straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. lov om radio- og fjersynsvirksomhed § 94, stk. 1, jf. § 91.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved udmålingen af bødens størrelse navnlig lagt vægt den opnåede besparelse. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte alene har haft udstyret i sin besiddelse i en ganske kort periode.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal betale en bøde på 5.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
Dommer