Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom om vilkårsovertrædelse med spørgsmålet om hvorvidt domfældte skal afsone fængselsstraffen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten

Østre LandsretStraffesag2. instans11. november 2011
Sagsnr.: 16501/22Retssagsnr.: SS-2814/2011-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Hjemvist
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2814/2011-OLR
Sagstype
Vilkårs- og foranstaltningsændring
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16501/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleTine Vuust; Rettens personaleAnne Louise Bormann; Rettens personaleGitte Arildsen; PartsrepræsentantLone Refshammer

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 11. november 2011 af Østre Landsrets 13. afdeling

(landsdommerne Anne Louise Bormann, Tine Vuust og Gitte Arildsen (kst.)).

13. afd. a.s. nr. S-2814-11:

Anklagemyndigheden

mod

Domfældte

(CPR nr. (Født 1990))

(advokat Lone Refshammer, besk.)

Glostrup Rets dom af 8. august 2011 (15-5925/2011) er anket af Domfældte med endelig påstand om hjemvisning, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Domfældte har i landsretten forklaret blandt andet, at hans udeblivelse fra tilsynssamtaler skyldtes problemer med hans ekskæreste, der boede på Fyn. Han flyttede flere gange mellem Fyn og Sjælland og stod også uden bolig i en længere periode. Det var på grund af disse kaotiske forhold, at han ikke mødte til samtalerne med Kriminalforsor-gen. Hertil kom, at han i maj 2011 blev overfaldet og havde problemer med at gå. I august måned blev han påny overfaldet og brækkede i den forbindelse kravebenet. Forholdet blev anmeldt til politiet. På grund af hans sygemelding mistede han sit daværende arbejde. Hans planer er at flytte nærmere sine forældre i Jylland. Lige nu bor han hos en veninde i By. Han er ophørt med sit misbrug for 6 måneder siden. Kriminalforsorgen har aldrig anmodet

- 2 -

ham om at påbegynde et konkret behandlingsforløb. De samtaler, han har haft med Krimi-nalforsorgen, har hovedsageligt drejet sig om hans boligforhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, at afgørelse om fuldbyrdelse af straf ved vilkårsovertrædelse træffes ved dom. Der er ikke fastsat særlige regler for en sådan sags behandling, der herefter må ske efter de almindelige regler i retsplejeloven for behandlin-gen af straffesager.

Sagen blev behandlet den 8. august 2011, hvor tiltalte ikke var mødt, og dom om fuldbyr-delse af en betinget straf på 6 måneders fængsel blev samme dag afsagt, uanset at tiltalte ikke havde givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen uden hans tilstedevæ-relse.   

Da betingelserne for sagens fremme i medfør retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, således ikke var opfyldt, findes dommen i medfør af retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2, at burde ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.   

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Domfældte ophæves, og sagen hjemvises til for-nyet behandling ved byretten.   

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16501/22
Rettens sags nr.: SS-2814/2011-OLR
Hjemvisning
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 16500/22
Rettens sags nr.: SS-5925/2011-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb