Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 5. oktober 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Ole Græsbøll Olesen og Beth von Tabouillot (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
6. afd. kære nr. B-2163-11:
Kærende, tidligere Sagsøger
(advokat Helle Hald)
mod
Topdanmark Forsikring A/S
(advokat Nicolai Majlund Clan)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes brev af 26. august 2011 fra advokat Helle Hald vedlagt brev til Retten i Glostrup med anmodning om genfremsendelse af kæreskriftet til landsretten til realitetsbe-handling og Retten i Glostrups fremsendelsesbrev af 6. september 2011, hvoraf fremgår, at byretten modtog kæreskrift i sagen pr. e-mail den 9. juni 2011 kl. 14.34.
Det tidligere fremlagte var til stede.
- 2 -
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Landsretten har ved kendelse af 11. august 2011 afvist kæremålet som for sent iværksat. Da det nu er oplyst, at Retten i Glostrup modtog kæreskriftet pr. e-mail den 9. juni 2011 og således inden kærefristens udløb, og da kæreskriftet blev modtaget i original den 10. juni 2011, tager landsretten kæremålet under behandling.
Der er ifølge advokat Helle Halds salæranmodning af 28. april 2011 til Retten i Glostrup anvendt 33 timer til sagens forberedelse og 60 timer til forberedelse af hovedforhandling. Det er oplyst i kæreskriftet, at der ved det opgjorte tidsforbrug er fratrukket 42 timer for den ekstra tid, det vurderes, der har været brugt som følge af, at der har været tale om en retssagsprøve.
Landsretten finder, at 60 timer til forberedelse af hovedforhandlingen i en sag af en dags varighed langt overstiger, hvad man med rimelighed kan forvente at få honoreret i en sag som den foreliggende.
Af bemærkningerne til lovforslag L 132 af 30. marts 2005 til lov om ændring af retspleje-loven og forskellige andre love fremgår blandt andet, jf. FT 2004-05, tillæg A, s. 5543:
”Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at salæret til en beskikket a d-vokat bør udmåles til det samme beløb, som en part, der tilkendes fulde sags-omkostninger, vil få tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand. … Justitsministeriet kan således tilslutte sig, at der fremover ikke bør være forskel på salæret til en beskikket advokat og det beløb, som den pågældende part ville have fået tilkendt i fulde sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat-bistand, hvis parten ikke havde haft fri proces.…”
Salær til en beskikket advokat i en civil retssag fastsættes herefter med udgangspunkt i de vejledende satser pr. 1. januar 2009 for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i proceduresager, men således at der tillige tages hensyn til det opnåede resultat, sagens karakter og arbejdets omfang.
- 3 -
Kærende, tidligere Sagsøger har under sagen nedlagt påstand om betaling af 272.445 kr. Ifølge de vejle-dende satser skal salæret herefter som udgangspunkt fastsættes indenfor intervallet 22.000 kr. – 55.000 kr. med tillæg af moms.
På den baggrund og af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at salæret er fastsat til 50.000 kr. med tillæg af moms, hvorfor
b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse stadfæstes.
Retten hævet.
(Sign.)