Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse med den ændring, at Barns weekend- og hverdagssamvær med Far ændres

HøjesteretCivilsag3. instans20. april 2023
Sagsnr.: 1192/23Retssagsnr.: BS-52869/2022-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-52869/2022-HJR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1192/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleMichael Rekling; PartsrepræsentantPeter Ølholm; Rettens personalePeter Mørk Thomsen; Rettens personaleJan SchansChristensen; Rettens personaleOle Hasselgaard; Rettens personaleAnne Louise Bormann; PartsrepræsentantJulia Jensen

Dom

HØJESTERETS

DOM

afsagt torsdag den 20. april 2023

Sag BS-52869/2022-HJR(1. afdeling) Mor(advokat Peter Ølholm, beskikket)mod Far(advokat Julia Jensen)I tidligere instanser er afsagt dom af Familieretten i København den 2. maj 2022(BS-9605/2022-KBH) og af Østre Landsrets 22. afdeling den 22. august 2022 (BS-19379/2022-OLR).I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Jan SchansChristensen, Anne Louise Bormann, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen.PåstandeAppellanten, Mor, har nedlagt påstand

om, at familierettens dom stadfæstes med den ændring, at weekend- og hverdagssamværet i ulige uger ændres fra onsdag til tirsdag, og at weekend- og hverdagssamværet bortfalder i vinterferien i lige år og i efterårsferien i ulige år, i det omfang Mor meddeler, at hun afholder ferie med Barn. Weekend- og hverdagssamværet bortfalder endvidere i op til tre uger i sommerferien samt i perioden fra fredag før påskeferien til onsdag før skærtorsdag i lige år og fra onsdag før skærtorsdag til torsdag efter 2. påskedag i ulige år, såfremt Mor orienterer om ferie med Barn.

2

Mor har desuden påstået frifindelse over for Fars samværspåstande.

Indstævnte, Far, har påstået stadfæstelse af landsrettens afgø-

relse, subsidiært at Barns samvær med ham fastsættes på følgende måde:

Indtil Dato 1 2024 skal der være samvær hver anden weekend fra fredag til mandag senest kl. 10.00 med afhentning og aflevering i børnehaven.

Fra Dato 1 2024 skal der være samvær i lige uger fra fredag med afhent-ning i institution/skole og frem til onsdag morgen med aflevering i institu-tion/skole. Han har desuden nedlagt en række påstande om det nærmere om-fang af feriesamvær.

Supplerende sagsfremstilling

Af udtalelse af 23. februar 2023 fra Barns dagplejere fremgår bl.a., at Barn er udviklet alderssvarende socialt, motorisk og sprogligt, og at hun trives og fungerer socialt godt.

En sms-korrespondance mellem parterne viser bl.a., at parterne i flere tilfælde har indgået aftale om ændring af samværet.

Anbringender

 

 

Mor har anført navnlig, at landsrettens afgørelse om, at der skal være samvær i alle weekender i Barns hverdagsliv, er i strid med forældreansvarslovens §§ 1, 4 og 19 samt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår hverken af lovgivning, forarbejder eller vejledninger, at det vil være bedst for børn, at de har samvær med samværsforælderen i alle weeken-der. Det er en krænkelse af Barns ret til et familieliv at bestemme, at hun ikke kan holde nogen weekender med sin mor eller bror.

Den forælder, som barnet bor hos, har ret til at planlægge sin ferie med barnet i de ferieperioder, hvor barnet ikke har feriesamvær med samværsforælderen. Barnet har ret til at opholde sig hos bopælsforælderen minimum halvdelen af alle ferier, idet det indgår som en forudsætning i forældreansvarslovens § 21, at bopælsforælderen minimum har barnet 7 ud af 14 dage.

En afgørelse skal træffes med afsæt i barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 1 og § 4, og der kan derfor ikke træffes afgørelser, der strækker sig langt ud i fremtiden, hvor det vil bero på gætværk, hvad der er bedst for barnet, og hvor-dan man bedst varetager barnets trivsel og tarv.

3

Far har anført navnlig, at det fastsatte samvær opfylder betingel-

serne i forældreansvarslovens § 1 og § 4. Landsretten fastsatte samværet på bag-grund af et sagligt og relevant skøn baseret på sagens oplysninger om Barn. Barn trives i samværsordningen fastsat af landsretten.

Det er ikke usædvanligt, at der fastsættes samvær med samværsforælderen hver weekend, idet dette også tidligere er set i praksis, jf. bl.a. UfR 2021.5193 H. Det er heller ikke i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, hvis en forælder ikke har en fuld weekend til rådighed med sit barn. Hverken Barns eller nogen af parternes familieliv påvirkes af den nuvæ-rende samværsordning i en sådan grad, at ordningen er i strid med menneske-rettighederne.

Der er praksis for, at det ordinære samvær kan opretholdes i ferier og på hellig-dage. Hvis det ordinære samvær skulle bortfalde i ferieperioder, ville bopæls-forælderen kunne spekulere i at melde ferie, hver gang skolerne holder ferie.

Forældreansvarsloven hindrer ikke, at der vedrørende mindre børn træffes af-gørelser, som strækker sig over længere tid. En optrapning af samværet vil give parterne ro og forudsigelighed og derved styrke Barns trivsel. Det vil end-videre skærme Barn for yderligere sager og konflikter.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger

Mor og Far har fælles forældremyndighed over Barn, der er født Dato 1. Barn har bopæl hos Mor.

For Højesteret angår sagen navnlig, om Barns weekend- og hverdagssamvær med sin Far kan placeres i alle weekender, og om hvordan fe-riesamvær skal fastsættes.

Forældreansvarsloven

Afgørelser om samvær efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn, jf. forældreansvarslovens §§ 1, 4 og 21, stk. 2. Ved fastsættelse af samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos, skal der tages hensyn til barnets al-der og udvikling og til, at samværet tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det hele tiden tilgodeser barnets behov for kontakt med den anden forælder.

Der er ikke i forældreansvarsloven nogen begrænsning med hensyn til, hvilken samværsordning der kan fastsættes, så længe samværsordningen efter en kon-

4

kret og individuel vurdering er bedst for barnet, og det fastsatte samvær ikke overstiger den tid, som barnet opholder sig hos bopælsforælderen.

Weekend- og hverdagssamvær

Landsretten har fastsat Barns weekend- og hverdagssamvær med Far således, at der i ulige uger er samvær fra fredag til lørdag eftermiddag og i lige uger fra fredag til søndag eftermiddag. Samværsordningen indebærer således, at Barn ikke vil opholde sig hos bopælsforælderen Mor i nogen sammenhængende hele dage i weekenden.

Det kan efter oplysningerne for Højesteret lægges til grund, at Barn, som nu er 2 år og 8 måneder, trives i en samværsordning med det antal overnatninger, som landsretten har fastsat.

Højesteret finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre sam-været med hensyn til antallet af overnatninger.

Som anført gælder der i forældreansvarsloven ikke nogen retlig begrænsning, der forhindrer en samværsordning, som helt eller delvist omfatter alle week-ender. Højesteret finder imidlertid, at en sådan samværsordning, der inde-bærer, at barnet ikke vil have nogen hele weekender sammen med bopælsforæl-deren, må forudsætte, at forældrene er enige herom, eller at der foreligger sær-lige grunde hertil.

Forældrene er ikke enige om samværets placering, og der foreligger ikke sær-lige grunde, der taler for, at det er bedst for Barn, at samværet placeres i alle weekender.

Herefter finder Højesteret, at det samvær med overnatning, som efter landsret-tens afgørelse finder sted fra fredag til lørdag i ulige uger, skal ændres til et samvær med overnatning fra onsdag til torsdag.

På den anførte baggrund fastsætter Højesteret weekend- og hverdagssamværet således, at Barn har samvær med Far i lige uger fra fredag med afhentning i dagpleje/børnehave til søndag kl. 16 med aflevering på Mors bopæl, og i ulige uger fra onsdag med afhent-ning i dagpleje/børnehave til torsdag med aflevering i dagpleje/børnehave.

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte en optrapningsordning vedrørende weekend- og hver-dagssamværet.

Feriesamvær

5

Det følger af administrativ praksis, at bopælsforælderen kan holde ferie med barnet inden for den almindelige ferie- og helligdagsperiode, hvis det ikke fal-der sammen med barnets feriesamvær med samværsforælderen. Medmindre andet følger af samværsafgørelsen, gælder dette, selv om ferien ligger på tids-punkter, hvor barnet har løbende samvær med samværsforælderen. Bopælsfor-ælderens ret til ferie medfører, at barnets løbende samvær med samværsforæl-deren bortfalder, uden at bopælsforælderen skal være enig med samværsforæl-deren eller søge om bortfald af det løbende samvær hos Familieretshuset.

Hvis en bopælsforælder vil placere sin ferie med barnet uden for de alminde-lige ferie- og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen, og der ikke kan opnås enighed om dette, kan bopælsforælderen efter forældreansvarslovens § 21 søge om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.

Landsrettens afgørelse om sommerferiesamvær må forstås således, at der ikke er noget til hinder for, at Mor i overens-stemmelse med den administrative praksis, der er nævnt ovenfor, holder som-merferie med Barn i en længere sammenhængende periode, så længe denne fe-rie placeres inden for den almindelige ferieperiode og ikke falder sammen med barnets feriesamvær med Far. Dette gælder, selv om ferien lig-ger på tidspunkter, hvor Barn ellers skulle have haft weekend- og hverdags-samvær med Far.

På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at ændre landsrettens dom vedrørende fastsættelse af sommerferiesamvær.

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte en optrapningsordning vedrørende feriesamværet. Højesteret finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte feriesamvær i videre omfang end sket ved landsrettens dom eller for i øvrigt at ændre lands-rettens fastsættelse af feriesamværet, herunder samværet vedrørende jul og nytår. Endelig finder Højesteret ikke grundlag for at ændre landsrettens be-stemmelse om, at vedrørende alle øvrige helligdage og eventuel ferie (bortset fra sommer- og juleferie) følges det almindelige weekend- og hverdagssamvær. Dette samvær bortfalder således ikke i forbindelse med Mors eventuelle afholdelse af ferie.

Konklusion

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at weekend- og hver-dagssamværet fastsættes som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

6

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Barns weekend- og hverdagssamvær med Far fastsættes på

følgende måde:

Barn har samvær med Far i lige uger fra fredag med afhentning i dagpleje/børnehave til søndag kl. 16 med aflevering på Mors bopæl, og i ulige uger fra ons-dag med afhentning i dagpleje/børnehave til torsdag med aflevering i dag-pleje/børnehave.

I overensstemmelse med landsrettens dom gælder med få præciseringer føl-gende for helligdags- og feriesamværet:

Sommerferie:

Barn har samvær med Far i 2 x 5 sammenhængende dage, første dag fra kl. 10.00 til femte dag til kl. 19.00.

Far afleverer og afhenter i dagpleje/børnehave eller på Mors bopæl.

I 2023 har Mor fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles senest den 1. maj. Gives meddelelse ikke inden for den anførte frist, overgår retten til at vælge til Far, som da skal meddele sit valg af sommerferiesam-værets placering inden den 15. maj.

I efterfølgende ulige år har Mor for-trinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles senest den 1. marts samme år. Gives meddelelse ikke inden for den anførte frist, overgår retten til at vælge til Far, som da skal med-dele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. april samme år.

I lige år har Far fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles senest den 1. marts samme år. Gives meddelelse ikke inden for den anførte frist, overgår retten til at vælge til Mor, som da skal meddele sit valg af som-merferiesamværets placering inden den 1. april samme år.

Overholdes fortrinsretten ikke (således at den overgår til den anden forælder), ændrer dette ikke på rækkefølgen af, hvilken forælder der vælger først ved ef-terfølgende ferieperioder. Således kan en forælder være førstevælger flere år i træk.

7

Ferien lægges i skolernes sommerferie for den distriktsskole, der hører til Mors bopæl.

Almindeligt weekend- og hverdagssamvær bortfalder i sommerferien, hvis Mor meddeler, at hun holder ferie med Barn, og denne ferie ikke falder sammen med Barns feriesamvær med Far.

Jul og nytår:

Barn har samvær med Far i ulige år fra den 27. december kl. 10.00 til førstkommende 1. januar kl.

10.00 og i lige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00.

I ulige år afleverer Mor Fars bopæl den 27. december kl. 10.00, og Far afleverer på Mors bopæl den 1. januar kl. 10.00.

I lige år afleverer Mor Fars bopæl den 23. december kl. 10.00, og Far afleverer på Mors bopæl den 27. december kl. 10.00.

Almindeligt weekend- og hverdagssamvær bortfalder i juleferien, hvis Mor meddeler, at hun holder ferie med Barn, og denne ferie ikke falder sammen med Barns feriesamvær med Far.

Øvrige helligdage og ferieperioder:

Ved alle øvrige helligdage og ferieperioder følges almindeligt weekend- og hverdagssamvær, der ikke bortfalder i forbindelse med Mors afholdelse af ferie.

Særlige bestemmelser om overlevering:

Hvis der ikke kan ske overlevering i dagpleje/børnehave, skal Mor aflevere på Fars bopæl kl. 10.00, og Far skal efter endt samvær aflevere på Mors bopæl kl. 14.00.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1192/23
Rettens sags nr.: BS-52869/2022-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 12441/22
Rettens sags nr.: BS-19379/2022-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 12442/22
Rettens sags nr.: BS-9605/2022-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.