Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 6. december 2022 af Østre Landsrets 18. afdeling
(landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Ulla Staal og Nina Boserup (kst.) med doms-mænd).
18. afd. nr. S-3532-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1976))
(advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket)
Københavns Byrets dom af 6. december 2021 (SS 1-17599/2021) er anket af anklagemyn-digheden med påstand om formildelse af den idømte fængselsstraf, men skærpelse således at tiltalte idømmes et opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., i over-ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for byretten.
Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse, samt stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om et opholdsforbud, subsidiært en geografisk afgrænsning af et opholdsforbud således at han kan opretholde sin bopæl.
Oplysninger i sagen
Af en generel rapport af 10. marts 2021 vedrørende ”Den organiserede hashhandel på Christiania ”, udarbejdet af politiassistenterne Vidne 2, Person 42,
- 2 -
Person 43, Person 44, Vidne 1 og Person 45, alle Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår bl.a.:
”Dette er en såkaldt generel oplysningsrapport, som indeholder en overordnet beskrivelse af den organiserede hashhandel i Green Light District/Pusherstreet på Christiania. Rapporten er udfærdiget på baggrund af erfaringer, som er gjort af politipersonalet i Operativ Specialafdeling ved Københavns Politi samt den forhenværende specialenhed Task Force Pusherstreet, som virkede fra 2012 til 2017.
På baggrund af målrettede indsatser, herunder ransagninger, anholdelsesaktio-ner, beslaglæggelser, efterforskning og patruljering på Christiania og i særde-leshed i området omkring Pusherstreet, har personalet i Operativ Specialafde-ling oparbejdet et særdeles omfattende kendskab til den organiserede hashhan-del, som kontinuerligt foregår i området.
Nærværende rapport er at betragte som en vejledende rapport, der giver et ge-nerelt indtryk af de erfaringer, som politiet har gjort gennem de seneste år på Christiania. Det skal bemærkes, at den underskrivende polititjenestemand, på baggrund af dennes politimæssige erfaring fra den særlige indsats mod den or-ganiserede hashhandel på Christiania, derfor forventes at kunne redegøre for rapportens indhold.
Christiania-området
Christiania omfatter størstedelen af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne og hele det tidligere ammunitionsareal på Christianshavn i København. Christia-nia-området rummer en stor mængde gamle militærbygninger og en række nye huse, ligesom der fortsat findes både nedgravede bunkere, volde mm. på områ-det. Dertil forefindes både virksomheder samt en række restauranter, værtshuse og spillesteder.
Der findes flere primære ind- og udgange til Christiania, hvilke er markerede på det vedlagte oversigtskort over Christiania …
Det er almindeligt kendt, at der i en årrække er blevet solgt cannabisholdige produkter fra hashboder inden for et afgrænset område på Christiania. Området betegnes som "Green Light District" og er beliggende omkring gaden med til-navnet Pusherstreet. Green Light District og Pusherstreet er beliggende i den centrale del af Christiania og afgrænset med skilte, der indeholder anvisninger til beboere og besøgende på Christiania, om blandt andet ikke at fotografere, tale i mobiltelefon eller løbe inden for området. Det er politiets erfaring, at dis-se særlige forbud er indført på grund af hashhandlen i området, da personalet i hashboderne ikke ønsker at blive fotograferet og overvåget med risiko for iden-tificering, samt at løbende personer i området kan være et udtryk for, at politiet befinder sig i eller i nærheden af området.
Politiet har via anholdelser, efterforskning og observationer mod hashboderne og deres medarbejdere erfaret, at antallet af hashboder stort set har været ensar-tet gennem de seneste år, samt at også placeringen af hashboderne og til dels personalet i hashboderne er de samme over tid. Dog har den målrettede indsats fra politiet mod den organiserede hashhandel på Christiania i de seneste år fået
- 3 -
personale fra nogle boder til at skifte til andre boder, ligesom nogle boder er lukket, mens andre har rykket placering, eller nye er opstået.
Det er politiets erfaring, at hashhandlen på Christiania ikke kan betegnes som tilfældige forretningsgange, hvor tilfældige personer til hver en tid kan tage op-stilling i f.eks. Green Light District/Pusherstreet, og selvstændigt sælge canna-bisholdige produkter. Hashhandlen er derimod særdeles organiseret, og ude-lukkende personer med en reel tilknytning til den organiserede hashhandel kan tage opstilling i Green Light District/Pusherstreet og foretager hashsalg.
Hashboderne i Green Light District/Pusherstreet
Der har kontinuerligt været mellem 30 og 40 hashboder i Green Light District den seneste årrække. Boderne har faste standpladser og bærer navne som "Green Buddha", "Candyshoppen" og "Alohaboden" etc. Hashboderne er af
politiet nummereret og bliver i politiets rapportmateriale primært benævnt ved nummer. Se endvidere vedhæftet bodkort …
En hashbod i Green Light District/Pusherstreet består, som udgangspunkt, af en salgsdisk i form af en bordplade. Hashbodernes opbygning har historisk varie-ret i størrelse og udformning – fra permanente træskure opbygget i lægtetræ og krydsfiner, til improviseret og interimistisk[e] opbygninger af mælkekasser og en løs træplade. Hashboderne er som regel overdækket af et halvtag, en parasol eller en presenning.
På salgsdisken ligger hashprodukterne på et klæde/dug/lagen/pose eller lignen-de, som i daglig tale kaldes for "bodklædet". Bodklædet er oftest indrettet med et lukkesystem, som gør det muligt at folde klædet sammen på meget kort tid. På bodklædet er placeret forskelligartede cannabisprodukter, f.eks. hash, skunk, pot, joints m.v., ligesom der er placeret salgsremedier til betjening af boden.
…
Hashboderne er indrettet så kunderne/køberne henvender sig på den ene side af salgsdisken, mens personalet i boden opholder sig på den modsatte side. Om-rådet, hvor personalet i hashboden opholder sig, er adskilt fra området, hvor kunder/køberne opholder sig, på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om, hvornår man befinder sig på kundesiden og hvornår man befinder sig på perso-nalesiden. Det er Operativ Specialafdelings erfaring, at det ikke er muligt for kunderne at foretage selvbetjening i hashboderne, ligesom det heller ikke er muligt for kunderne/køberne at opholde sig på personalesiden af salgsdisken.
Hashboderne har i vid udstrækning en ensartet opsætning med en umiddelbar synlig udstilling af de udbudte cannabisprodukter. Udvalget i de enkelte boder kan dog variere fra bod til bod, hvor nogle boder alene sælger få typer hash i hashplader, til boder, der sælger mange forskellige typer hash og andre canna-bisprodukter, herunder joints, pot, skunk m.v. i forskellige kvaliteter. Indholdet og mængden af cannabisprodukter i hashboderne er endvidere betinget af tids-punktet og kundemængden i Pusherstreet.
Priserne på ensartede produkter varierer ikke mellem boderne. Den gennem-snitlige pris på hash og skunk er hhv. 80 kr. og 70 kr. pr. gram, mens en almin-
- 4 -
delig joint og en stor joint i gennemsnit koster hhv. 50 kr. og 70 kr. pr. stk., se vedhæftet "cannabisguide" …
Størstedelen af hashboderne holder åbent alle ugens dage og åbner mellem kl. 10 og 12 og lukker hen på aftenen, typisk mellem kl. 20 og 22. Enkelte boder holder åbent til midnatstid, ligesom enkelte boder åbner tidligere end angivet. Enkelte boder holder døgnåb[en]t.
Personalestaben
Personalestaben i en hashbod varierer fra bod til bod, men på baggrund af bl.a. adskillige observationer mod personalet i de forskellige hashboder har Operativ Specialafdeling erfaret, at rollefordelingen i boderne alligevel har flere fælles-træk og lighedspunkter.
Alle boderne – med få undtagelser – har flere personer tilknyttet ad gangen.
Det er politiets erfaring, at der er en arbejdsfordeling af opgaverne mellem per-sonalet i en bod. Nogen sælger/klipper hash, nogen står for penge og regnskab, andre l[æ]gger varer frem og går til hånde i boden, mens andre igen holder vagt eller agerer som "løbere" under politiaktioner. Én arbejdsopgave udelukker dog ikke nødvendigvis én anden, hvilket vil sige, at en medarbejder kan have flere arbejdsopgaver.
Personer med tilknytning til en hashbod defineres overordnet af politiet som bodmedarbejdere. Bodmedarbejdere er den eller de personer, der sælger eller medvirker til salg af cannabisholdige produkter til kunderne/køberne. Bodmed-arbejdere er ansat i en fast bod og møder derfor ikke i en tilfældig hashbod på et vilkårligt tidspunkt. Bodmedarbejderne arbejder efter vagtskemaer og er af-lønnet med fast løn, ligesom de er instrueret i hashbodens åben- og lukketider.
Bodmedarbejderne anvender som regel solbriller, huer, kasketter, hætter, hal-sedisser og anden form for sløring, som kan anvendes til at skjule ansigtet. I vinterhalvåret er det endvidere ikke unormalt, at medarbejderne er iført 4-5 lag tøj på overkroppen og langt undertøj. Derudover anvender de ofte handsker li-gegyldigt årstiden, så de ikke efterlader fingeraftryk på bl.a. hashprodukter og andre remedier i hashboderne.
Sælgeren
"Klipperen eller sælgeren" er den person, som i udgangspunktet betjener kø-berne. "Klipperens/sælgerens" primære opgave består i, at klippe og opveje den ønskede mængde cannabisholdige produkter, pakke produkterne, overdrage det til kunden/køberen og tage imod betaling.
Pengemanden
"Pengemanden" er ofte den bodmedarbejder i hashboden, som holder/opbeva-rer indtjeningen fra boden, hvilke oftest sker ved, at bodmedarbejderen opbeva-rer pengene på sin person eller opbevarer dem et sikkert sted udenfor boden. "Pengemanden" anvendes, så sælgeren kontinuerligt kan fjerne omsætningen fra boden, så hele omsætningen ikke beslaglægges og fremstår som bevis ved en eventuel[.] ransagning af boden. "Pengemanden" vil oftest kun opholde sig kortvarigt i hashboden og i stedet være i periferien af hashboden.
Løberen
- 5 -
"Løberen" i hashboden er den bodmedarbejder, der har ansvaret for, at bod-klædet med det hurtige lukkesystem, pakkes sammen og bortskaffes hurtigst muligt, såfremt politiet kommer til stedet således, at politiet ikke får adgang til de cannabisholdige produkter. "Løberen" gemmer dernæst bodklædet i umid-delbar nærhed eller bærer det i en taske, under jakken eller under anden be-klædning. Det er også set, at "løberen" gemmer de cannabisholdige produkter direkte i eller under beklædningsgenstande. "Løberen" benytter også cykler, løbehjul og lignende for at komme hurtigere væk fra området.
Vagtvirksomhed
"Vagten" vil enten være tilknyttet en enkelt eller flere boder eller stå strategisk placeret i periferien af Green Light District/Pusherstreet.
"Vagten" ved boden vil opholde sig tæt på bodens øvrige personale, enten bag ved eller foran hashboden, og observerer i området omkring boden, så persona-let ikke bliver overrasket af og anholdt af politiet, såfremt politiet måtte kom-me til stedet. "Vagten" sørger ligeledes for at observere mod kunderne/køber-ne, herunder sørger "vagten" for at kunderne står rigtigt i køen, om de anvender mobiltelefoner (hvilket ikke er tilladt), eller om de kommer for tæt på hashpro-dukterne på salgsdisken. "Vagten" sørger endvidere for, at det kun er personale med ærinde bag salgsdisken, som opholder sig på sælgersiden. Det er ikke til-ladt for andre personer end bodens personale, at opholde sig på bodens sælger-side, og det vil blive påtalt af vagten, hvis en person skulle gøre det.
Det er samtidigt "vagtens" opgave, at alarmere personalet i hashboderne, så-fremt "vagten" bliver opmærksom på enten uniformeret eller civilt politi i nær-heden. En sådan alarmering foregår ved, at vagten højlydt til hele Green Light District/Pusherstreet f.eks. fløjter, pifter og råber "OST", "uroer" eller "panse-re" eller lignende. Der anvendes også håndtegn og gøres fagter til alarmeringen af politiets tilstedeværelse, bl.a. er dette konstateret ved "udrykningstegn", hvor en finger cirkuleres i luften.
Alarmeringen spreder sig derefter gennem hele Green Light District/Pusher-street, hvilket betyder, at personalet i samtlige hashboder forlader området i al-le retninger med det primære formål, at undgå anholdelse og bringe de canna-bisholdige produkter i sikkerhed.
Efter alarmeringen bruges "vagten" også til at hjælpe "løberen" med at få can-nabisprodukterne i sikkerhed ved, at agere en form for "guide" for sidstnævnte. Dette gøres bl.a. ved at "vagten" løber/cykler et par meter foran "løberen" og sikrer, at der ikke er politi til stede på ruten, således at "løberen" kan få produk-terne i sikkerhed uden at blive anholdt.
En "vagt" kan endvidere stå i periferien af Green Light District/Pusherstreet på særligt udvalgte vagtposter. Posterne er strategisk placeret, således at vagten har udsyn til flere indgange til Christiania og på den måde kan alarmere hash-boderne, såfremt politiet skulle indfinde sig via disse indgange. "Vagten" har et anderledes bevægelsesmønster end de øvrige besøgende på Christiania, idet "vagten" er meget stationær i sin adfærd, ligesom vagten samtidig fremstår særdeles observant i modsætning til f.eks. stedets besøgende, som turister og kunder til hashboderne.
- 6 -
"Vagten" kan også være mere mobil og cykle rundt i periferien af Green Light District og søge efter politiet. Hvis "vagten" bliver opmærksom på politiet, vil "vagten" cykle hurtigt retur mod Green Light District og advare medarbejderne om politiets tilstedeværelse.
I sensommeren 2018 afdækkede politiets efterforskning, at der var opsat "vag-ter" ved bl.a. Christmas Møllers Plads og Christianshavns Torv, som via tekst-beskeder og telefonopkald advarede bodmedarbejderne i Green Light District om politiets kørsel i området.
Øvrige personer
"Leverandør" er betegnelsen for den person, som leverer cannabisprodukterne til hashboderne i Green Light District/Pusherstreet. Større mængder hash og/el-ler andre cannabisholdige produkter er oftest opmagasineret på fjernlagre på el-ler uden for Christiania og "leverandøren" agerer kurér mellem lagrene og bo-derne i Green Light District. Produkterne leveres primært i formiddagstimerne ved hashbodernes åbning, men leverancerne kan ske kontinuerligt i løbet af da-gen afhængigt af hashbodernes efterspørgsel. Leverancerne fragtes til Pusher-street i både køretøjer, på cykel eller til fods og leveres enten direkte i boderne eller til en mellemmand, som tager imod leverancen i udkanten af Christiania.
Politiet har gennem årene fundet fjernlagre i bygninger på Christiania, lejlighe-der og huse i Københavnsområdet samt opbevarings- og depotrum i lagerhotel-ler.
"Nærlager" er betegnelsen for et mindre lager med opfyldningsprodukter til hashboderne. Nærlageret vil være at finde tæt på hashboden således, at der hur-tigt kan fyldes op i varesortimentet, når udvalget i hashboden er lavt. Nærlage-ret kan være gemt i buske, nedgravede tønder m.m. Nærlageret kan også være mobilt og være gemt på personer, som opholder sig i eller tæt på Green Light District, og som gemmer produkterne på deres person og/eller i poser, tasker m.v. Opfyldningsstoffet vil være pakket anderledes end i et "bodklæde", da produkterne oftest er uåbnede, vakuumpakket eller pakket i større poser.”
Af tillægsrapport af 21. juni 2021 vedrørende den organiserede hashhandel på Christiania, ”Gruppe af personer med ledende aktører” , udarbejdet af politiassistent Vidne 3, Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår:
”Det er politiets erfaring, at de ledende aktører i den organiserede handel med cannabisholdige produkter på Christiania agerer og opfattes som en gruppe.
De ledende aktører har historisk set været besat al den samme gruppe menne-sker, og der sker sjældent udskiftning af disse personer.
Politiet har viden om, at de ledende aktører afholder jævnlige møder, hvor der drøftes og aftales fælles retningslinjer, herunder priser på hashprodukter, hash-bodernes placeringer og udformning samt aftaler om den organiserede vagt-virksomhed og åbningstider. På samme måde drøfter gruppen særlige problem-stillinger. f.eks. håndteringen af hashsalget i relation til Covid-19 situationen i Danmark.
- 7 -
Politiet er bekendt med. at disse ledende aktører, der udgør gruppen, har fælles økonomi og indbetaler et fast månedligt beløb til afholdelse af fælles udgifter i forbindelse med den organiserede handel med cannabisholdige produkter. Ud-gifterne kan bl.a. dække en fælles sløring over gaden med hashboderne og skil-te der markerer forbud mod fotografering i gaden. Udgifterne kan ligeledes væ-re et bidrag til det officielle Christiania. f.eks. til afholdelse af Christianias årli-ge fødselsdag.
Det er politiets erfaring, at gruppen har en sådan kontrol over den organiserede hashhandel, at tilfældige udefrakommende personer ikke kan tage opstilling og sælge hash på Christiania, uden at det er godkendt af de ledende aktører, som udgør gruppen.
Det er samlet set politiets erfaring, at det udelukkende er personer med tilknyt-ning til de ledende aktører, som står bag salget af cannabisholdige produkter på Christiania. der kan tage opstilling og sælge cannabisholdige produkter på Christiania eller tage del heri som eksempelvis vagt, løber, klipper eller pen-gemand.”
Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer, ”Periode for videoob-servation ”, udarbejdet af politiassistent Vidne 1, Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår, at der fra den 21. januar 2021 til og med den 3. marts 2021 blev filmet mod vagtposten/skuret ved Grå Hal.
Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer, ”Gennemsnitsbereg-ning” , udarbejdet af samme politiassistent Vidne 1, fremgår bl.a.:
”Københavns Pol iti v/Operativ specialafdeling har i efterforskningsperioden foretaget i alt 95 stikprøver/kontrolstandsninger af køberne fra Christiania. Der er altså foretaget 95 stikprøver ud af 8.835 konstaterede handler i tidsperioden, svarende til 1,07 procent af de konstaterede handler.
Stikprøvekontrollen af købersagerne foregik ved, at én af sagens sagsbehandle-re gennemså livestreamingen af videooptagelserne, hvorefter oplysninger om hashkøberne blev videregivet til operativt politipersonale fra Operativ special-afdeling. Tidspunktet for handlen og sælgeren blev noteret af sagsbehandlerne.
Det operative politipersonale standsede efterfølgende køberne uden for Christi-ania og foretog dernæst visitation af køberne. Herunder blev der optaget foto af køberne med henblik på sammenligning af billederne fra overvågningsmateria-let, således at man med 100 pct. sikkerhed kunne fastlægge, at køberne på overvågningsmaterialet var identisk med de standsede købere. Kontrolstands-ningerne er vedlagt enkeltvis som bilag.
Kontrolstandsningerne blev anvendt til at lave en gennemsnitsberegning over hvilke mængder hash og skunk, der blev købt af køberne på Christiania. Hash og skunk er i efterforskningen benævnt under fællesbetegnelsen "hash". Pro-
- 8 -
dukterne blev efterfølgende kontrolvejet i afdelingen. Øvrige produkter som f.eks. joint eller nicheprodukter blev ikke medregnet i det endelige kvantum.
Der blev opsat følgende kriterier for stikprøverne:
1) Det første kriterie var, at køberen skulle forlade Christiania via Grå Hal
til Refshalevej eller Natasja-stien til Prinsessegade. Dette kriterie blev fastlagt for at udelukke, at køberen købte andre hashprodukter andet steds inden civilklædt politi fik visuel indsigt på køberen på Christians-havn.
2) Det andet kriterie var, at købere, som blev fundet i besiddelse af over
50 gam hash/skunk, skulle ikke indgå i det samlede kvantum. Dette kri-terie blev fastlagt, idet et kvantum på +50 gram hash/skunk få[r] gen-nemsnittet til at stige betragteligt. Besiddelsen skulle endvidere udeluk-kende være til købernes eget brug, da det skønnedes at disse køb var baseret på de mest retvisende køb af hash.
3) Det tredje kriterie var, at stikprøverne skulle fordeles over så mange
sælgere som muligt. Dette kriterie blev fastlagt for at fastslå, at alle sælgerne solgte hash.
4) Det fjerde kriterie var, at stikprøverne skulle fordeles over formiddags-,
eftermiddags- og aften[.]vagterne. Dette kriterie blev fastlagt for undgå en specifik købermålgruppe samt at konstatere, at der blev handlet med hash i hele tidsrummet.
5) Det femte kriterie var, at stikprøverne skulle foretages ugentligt for på
den måde at sikre, at der kontinuerligt blev solgt hash i hele efterforsk-ningsperioden.
…
Køber 55, køber 56, køber 58, køber 74, køber 75 og køber 93 blev fundet i be-siddelse af skunk, mens køber 95 blev fundet i besiddelse af både hash og skunk. De øvrige købere blev udelukkende fundet i besiddelse af hash.
Køber 6 og køber 56 blev endvidere fundet i besiddelse af 2 stk. joints og 1 stk. joint. Disse er ikke medregnet i opgørelsen.
Af ovenstående fremgår det, at der er foretaget 95 stikprøver af købere fra Christiania. Det samlede kvantum fra de 95 sager er opgjort til 419,97 gram hash/skunk. Ud fra dette er følgende udregnet:
Samlet kvantum / antal sager = gennemsnitskøb pr. køber
419,97 / 95 = 4,42 gram ”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet politiassistent Vidne 3.
- 9 -
De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politikommissær Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han siden afsoning af dommen efter Operation Nordlys ikke har haft tilknytning til Hashbod nr. og stort set ikke har været i Pusherstreet. Når han i perioden januar-marts 2021 opholdt sig i og ved informationsskuret ved Grå Hal, var det for at informere gæster på Christiania om den delvise nedlukning af området grun-det Covid-19 og give gæsterne gode råd til imødegåelse af smittefare. Formålet med vagt-skemaerne i informationsskuret var at sikre bemanding af skuret med henblik på at give gæster den nævnte information. I forbindelse med sit ophold i skuret så han sit snit til at tjene lidt lommepenge ved at sælge hash, men det var egen hash, han solgte, og de beløb, han modtog herved, skulle han derfor ikke dele med andre. Han vil ikke oplyse, til hvilken pris han dengang solgte hash for. Han er enig i, at det på videooptagelserne ser ud, som om han udveksler noget med andre personer, men han ved ikke, hvad det er, der udveksles.
Politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at det på baggrund af flere kildeefterretninger i tiden efter 2014 er politiets opfattelse, at tiltalte siden da har været ejer af Hashbod nr. Efter Operation Nordlys har Operativ Specialafdeling af res-sourcemæssige grunde fokuseret sin indsats mod den organiserede hashhandel på Christia-nia ved at gå efter sælgere og ”løbere ”. Afdelingen har i den forbindelse konstateret, at ejere af hashboder og andre ”ledende aktører ”, der før Operation Nordlys fungerede som sælgere i boderne, efterfølgende ophørte hermed, men i forbindelse med den delvise ned-lukning af Christiania grundet Covid-19 så man igen de ”ledende aktører ”som sælgere af hash.
I Område 2 gør politiet kontinuerligt fund af større mængder narkotika, og der bor man-ge pushere på stedet. Område 2 udgør derfor en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og ved afgrænsning af et opholdsforbud vil det derfor ikke give mening at undtage Område 2 herfra, hvis forbuddet skal tjene sit formål.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han under varetægtsfængslingen gennemførte kokkeuddannelsens grundforløb. Efterfølgende var han fra juni til september
- 10 -
2022 i virksomhedspraktik som bygningsmaler i Person 2's malervirksomhed, og det er tanken, at han på sigt skal have en læreplads sammesteds.
Tiltalte har under anken været frihedsberøvet til den 8. december 2021.
Retsgrundlag
Straffelovens § 79 a, som er indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017, indeholder føl-gende bestemmelser:
”§ 79 a. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. Det samme gælder den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Stk. 2. Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i
et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertræ-delse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig.
Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område om-
fattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 4. Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved
udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.
Stk. 5. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets oprethol-delse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at opholds-forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3,
herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.”
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lov-forslag nr. L 35, s. 3 ff.) hedder det bl.a.:
”2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opholdsforbud
…
2.1.3. Den foreslåede ordning
- 11 -
…
2.1.3.3. …
…
Anvendelsen af opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for-udsætter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Udtrykket ”gruppe af personer ” skal forstås i overensstemmelse med udtryk-kets anvendelse i straffelovens § 81 a. Som en gruppe anses derved ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter og-så mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at perso-nerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer.
Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den fore-slåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straffesag.
Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal ”tilsammen stå bag omfat-tende og alvorlig kriminalitet ”. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovovertrædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvorlig. Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en eller flere personer, som har til-knytning til gruppen.
Ved vurderingen af, om de personer, som har tilknytning til gruppen, tilsam-men står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser afstraffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer. Øvrige lovover-trædelser vil dog efter omstændighederne også kunne tillægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe eller andre strafferetlige rets-følger af frihedsberøvende karakter. Det vil ligeledes skulle tillægges betyd-ning, hvor lang tid der er gået, siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af personer, der må anses for ledende eller toneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges betydelig vægt.
Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., at den dømte har ”tilknytning ” til den pågældende gruppe af personer. Begrebet ”tilknytning ” indebærer, at den pågældende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte bekendtskab med enkeltperso-ner fra den pågældende gruppe falder således uden for den foreslåede bestem-melses anvendelsesområde.
- 12 -
Opholdsforbud kan gives til personer, uanset om den pågældende i gruppens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.” pro-spect ”, ”supporter ”, ”hangaround ” eller ”probationary ”. Det afgørende er, at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen.
At en lovovertrædelse skal have ”relation til den dømtes tilknytning til grup-pen ” indebærer, at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager, hvor lovovertræ-delsen ikke har nogen sammenhæng med den pågældendes tilknytning til grup-pen. Som mulige eksempler kan nævnes vold eller voldtægt, der eksempelvis er begået i et parforhold, uden at det har nogen sammenhæng med den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe.
2.1.3.4. Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller ophol-de sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lov-overtrædelse er begå et, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig
Udtrykket ”færdes eller opholde sig ” skal forstås på samme måde som i straffe-lovens § 236, stk. 1, nr. 1, om opholdsforbud for navnlig visse seksualforbry-delser. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk tilstedeværelse in-den for det pågældende område, herunder at passere igennem området. Et op-holdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstedeværelse i det pågældende område uden politiets tilladelse, jf. herom nedenfor pkt. 2.1.3.7, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt kortvarige ophold.
Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1. 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig.
I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet.
Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effek-tivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter.
Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet anled-ning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk bredt fast-lagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og færden de steder, hvor den dømte har sin bopæl og sine sædvanlige legitime gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor den eller de pågældende lovover-trædelser er begået, og/eller hvor den gruppe af personer, som den dømte er til-knyttet, opholder sig.
Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en kon-kret proportionalitetsvurdering.
- 13 -
2.1.3.5. Det foreslås, at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra en-delig dom.
Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Opholdsforbuddets længde skal således af-spejle den begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminalitet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.
Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74 a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstaltninger ef-ter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fast-sat til mellem 7 og 10 år.
Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
En person, der er idømt et opholdsforbud, kan ved en senere dom idømmes yderligere opholdsforbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant yder-ligere opholdsforbud får ligeledes virkning fra endelig dom, og der er ikke no-get til hinder for, at der er et geografisk og/eller tidsmæssigt overlap mellem flere idømte opholdsforbud.
Det foreslås, at ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.
Ordningen indebærer, at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode, hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid med den periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller andre strafferetlige retsføl-ger af frihedsberøvende karakter, når udståelsen finder sted, mens et opholds-forbud har virkning.
2.1.3.6. Det foreslås, at den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justits-ministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.
Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har for-ladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet.
- 14 -
2.1.3.7. Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et opholds-forbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører.
I visse tilfælde følger det af Danmarksinternationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at der skal være mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud, jf. nærme-re herom nedenfor pkt. 2.1.4.
Det foreslås på den baggrund, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Det foreslås endvidere, at justitsministeren ved en bekendtgø-relse fastsætter nærmere regler om sådanne tilladelser.
…
2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats områ-de, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit op-holdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nati-onale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-den eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10 år reg-net fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Opholdsforbuddet udgør dermed et indgreb i den dømtes ret til bevægelses- og opholdsfrihed.
Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bandekri-minalitet ved at fjerne den pågældende fra det eller de områder, hvor personen har begået kriminalitet, eller hvor gruppen, som kriminaliteten er begået i til-knytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet skal sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til. Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af for-brydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage de nævnte hensyn.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den tids-mæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering, og at forbuddet idømmes som led i en straf-fedom for alvorlig kriminalitet, som har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper, eller for kriminalitet, som har relation til den pågældendes tilknytning til en gruppe, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker- og bandekriminalitet særligt
- 15 -
tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og negativ re-socialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener, som kriminali-teten genererer. Der er herved lagt vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske udstrækning og det eller de steder, hvor krimi-naliteten er begået, eller hvor den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at va-retage hensynene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra områderne.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet ikke indskrænker den døm-tes bevægelses- og opholdsfrihed ud over i den eller de konkrete kommuner el-ler de byer eller bydele, som omfattes af opholdsforbuddet, og dermed mulig-heden for i øvrigt at opretholde et almindeligt liv.
Ministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele konkrete tilla-delser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte plig-ter.
Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan gennem-føres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.
Et idømt opholdsforbud kan efter omstændighederne gribe ind i andre rettighe-der end bevægelses- og opholdsfriheden, som også er beskyttet af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Det kan bl.a. være adgangen til sundhedsydelser, som efter omstændighederne kan være beskyttet af EMRK artikel 2 eller artikel 8, retten til privat- og familieliv, som er beskyttet af EMRK artikel 8, og retten til forsamlings- og foreningsfrihed, som er beskyttet af EMRK artikel 11. Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.7 tager den foreslåe-de tilladelsesordning højde for, at der konkret kan foreligge sådanne tungtve-jende hensyn, at der skal meddeles tilladelse til, at den pågældende kan ophol-de sig i det område, som forbuddet vedrører. Tilladelsesordningen forudsættes som anført administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilla-delse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver det-te. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, stk. 3, om den foreslåede tilladelsesordning.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at opholdsforbuddet kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, her-under EMRK. Det bemærkes i den sammenhæng, at Justitsministeriet ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om for-holdet mellem adgangen til at give opholdsforbud efter artikel 2 i 4. Tillægs-protokol og retten til familieliv efter EMRK artikel 8 i en situation, hvor der gives et opholdsforbud for et område, hvor en person har bopæl sammen med sin familie.”
- 16 -
Bemærkningerne til § 79 a i samme lovforslag indeholder en beskrivelse af betingelserne for at idømme opholdsforbud, som i det væsentlige svarer til beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om opholdsforbuddet fremgår endvidere bl.a. (a.st., s. 16-19):
”Vurderingen af, om den dømte har tilknytning til gruppen i bestemmelsens forstand, beror i første række på et politifagligt skøn.
I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen er iagttaget i forbindelse med gruppens arrangementer eller har båret beklædning, udsmyk-ning eller lignende med symboler eller tekst med tilknytning til den pågælden-de gruppe. Der vil også kunne lægges vægt på, om personen i gentagne tilfælde er iagttaget sammen med andre personer tilknyttet gruppen. På samme måde vil eksempelvis tatoveringer og tilkendegivelser, herunder på sociale medier eller lignende, kunne indgå i vurderingen af den pågældendes tilknytning til grup-pen. Der vil endvidere kunne lægges vægt på eventuelt materiale tilhørende gruppen, f.eks. dokumenter, bøger, regnskaber, medlemslister, telefonlister, indbetalinger, fotos, videoer mv., der viser, at personen har en tilknytning til den pågældende gruppe af personer. Herudover vil der også kunne lægges vægt på, om den pågældende er dømt for at have begået strafbare forhold sammen med andre personer tilknyttet gruppen.
…
Det er ikke muligt præcist at angive, hvornår en lovovertrædelse har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder af overtrædelsens karakter, hvor den er fo-retaget, og om den er begået sammen med andre, der har tilknytning til grup-pen. Det må antages, at der i mange tilfælde vil være tale om kriminalitet i form af organiseret hashhandel, besiddelse af våben, vidnetrusler, afpresning i form af beskyttelsespenge og personfarlig kriminalitet, herunder grov vold.
…
Et opholdsforbud indebærer efter den foreslåede § 79 a, stk. 2, at den dømte ik-ke må færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig.
…
Det er imidlertid ikke tilsigtet, at et opholdsforbud skal være til hinder for fær-den og ophold, der udelukkende skyldes nødsituationer, herunder den pågæl-dendes eller dennes nærmeste pårørendes akutte henvendelse til et hospital.
Den pågældende vil straks skulle forlade området, når nødsituationen er afslut-tet. Forsat færden eller ophold efter dette tidspunkt vil være en overtrædelse af opholdsforbuddet.
Et opholdsforbud vil indebære et forbud mod at bosætte sig i det område, der er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil således i praksis indebære et på-bud til den pågældende om at bosætte sig uden for det område, som opholds-
- 17 -
forbuddet omfatter. Dette gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er grundlag for at meddele tilladelse efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, jf. herom nedenfor.
Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig.
Det vil navnlig bero på et politifagligt skøn, hvor en gruppe af personer anses for at opholde sig. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på politiets observationer, ransagninger, afhøringer mv. Det er ikke kun gruppens formelle opholdssted i form af et klubhus mv., der skal anses som gruppens opholdssted. Også steder eller områder, hvor gruppen i praksis samles og f.eks. udøver ne-gativ påvirkning, herunder i form af kriminalitet, vil skulle anses som gruppens opholdssted.
I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en kon-flikt mellem forskellige grupper, f.eks. hvor der bliver kæmpet om territoriet i forhold til hashhandel.
Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effek-tivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter.
Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner, hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen.
Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner, hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen.
…
Det foreslås i § 79 a, stk. 3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et forbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Tilladelsesordningen indebærer, at den pågældende på
- 18 -
forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse. Tilla-delsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som ud-gangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, jf. i øvrigt herom nedenfor.
…
Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil i visse tilfælde også kunne ud-gøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Der vil f.eks. kunne være tale om enkeltstående eller sjældent forekommende begivenheder af særlig betyd-ning vedrørende de nærmeste pårørende som f.eks. begravelse, alvorlig syg-dom eller tilstedeværelse i forbindelse med en ægtefælles, samlevers eller kæ-restes fødsel af et fælles barn. Ved nærmeste pårørende forstås normalt perso-nens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende. Omvendt vil deltagelse i mere almindeligt eller hyppigt forekommende familiebegivenheder som f.eks. fødselsdage, højtider eller uformelle sammenkomster mv. som det klare udgangspunkt ikke udgøre en særlig grund i bestemmelsens forstand.
Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen måtte være bosat i det område, som et opholdsforbud omfat-ter, i praksis indebære et påbud til den pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter.
Hvor den pågældende bor alene eller sammen med personer, som ikke er den pågældendes nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter Justitsministeriets opfat-telse som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af et opholdsforbud. Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde.
Hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende, skal der foretages en afvejning af hensynet til familielivet over for hensynet til ka-rakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbud-det, samt risikoen for recidiv. Der vil også skulle lægges betydelig vægt på, om opretholdelse af bopælen kan ske, uden at den pågældende vil komme til at op-holde sig i det specifikke område inden for opholdsforbuddets anvendelsesom-råde, hvor gruppen af personer, som den pågældende er tilknyttet, opholder sig. Hvis opretholdelse af bopælen indebærer, at den pågældende vil komme til at opholde sig i netop det område, vil det med betydelig vægt tale for, at bopælen ikke kan opretholdes. Det vil bl.a. også være relevant at lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har været etableret, hvorvidt en ægtefælle eller samlever havde kendskab til kriminalitet, der var begået forud for etableringen af forhol-det, hvorvidt der er hjemmeboende børn og i givet fald deres alder samt børne-nes bedste interesser og velbefindende. Udøver den pågældende således et fa-milieliv med en samlever eller ægtefælle med fælles mindre, hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med betydelig vægt taler for, at der meddeles tilladelse med henvisning til EMRK artikel 8. I sådanne situationer vil der så-ledes skulle meddeles tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler herimod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende er dømt for
- 19 -
meget alvorlig kriminalitet (f.eks. drab) og samtidig har opretholdt kontakten til sin gruppering.
Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til stede på tidspunktet for domsafsigelsen, kan retten også, ved idømmelse af en kortere ubetinget fæng-selsstraf, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet, således at den dømte kan opholde sig i og omkring bopælen. Hvis der derimod er tale om idømmelse af en længerevarende fængselsstraf, bør retten ikke tage et sådant hensyn, idet de familiemæssige forhold vil kunne ændre sig i løbet af den periode, hvor den pågældende afsoner fængselsstraf-fen, og forholdet bør derfor reguleres gennem konkrete tilladelser.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmål
Tiltalte har erkendt, at han i tiltaleperioden solgte hash fra informationsskuret på Christia-nia, men har bestridt at han solgte hash i forening med andre som led i den organiserede hashhandel på Christiania.
Af fotos og videooptagelser af handler fra informationsskuret fremgår bl.a., at tiltalte sjæl-dent var alene om handlerne, at såvel tiltalte som andre sælgere hentede hash fra et lager i en busk over for informationsskuret, og at tiltalte og øvrige sælgere udvekslede både hash og penge. I informationsskuret fandt politiet vagtplaner med opdeling af dagen i tre tidsin-tervaller og med angivelse af tiltaltes Kaldenavn. Ifølge de afgivne forklaringer fra polititjenestemændene anser politiet på baggrund af flere kildeefterretninger tiltalte for at være ejer af Hashbod nr. på Christiania, og tiltalte er i lighed med flere af de øvrige sæl-gere fra informationsskuret tidligere straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania.
På denne baggrund og efter de af polititjenestemændene i øvrigt afgivne forklaringer om den organiserede hashhandel på Christiania finder landsretten det bevist, at tiltaltes salg af hash skete i forening med andre sælgere og som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Tiltalte er derfor også strafferetlig ansvarlig for de hashhandler, som andre sælgere foretog i samme tidsrum, som han selv solgte hash i.
Efter de foreliggende oplysninger sammenholdt med de af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 afgivne forklaringer må det endvidere lægges til grund, at politiet i tiltaleperioden registrerede i alt 8.835 hashhandler fra informationsskuret og fore-tog 95 stikprøver heraf ved at kontrolstandse købere efter forud fastlagte kriterier, som
- 20 -
skulle sikre et repræsentativt udsnit af de gennemførte handler. Kontrolstandsningerne blev foretaget til brug for en beregning af den gennemsnitlige mængde hash pr. handel. Bereg-ningen viste, at der i gennemsnit blev solgt 4,42 gram hash pr. handel.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straf
Straffen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer, § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. de i byrettens dom angivne bestemmelser).
Konfiskation
Efter sagens udfald, politiets oplysninger om salgsprisen for hash og en antaget fortjeneste på 10% pr. person tiltrædes byrettens bestemmelse om, at der hos tiltalte konfiskeres 26.653 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Opholdsforbud
Betingelserne i § 79 a, stk. 1, 2. pkt.
Efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., kan den, som idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer, og som har tilknytning til en gruppe personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, ved dommen gives opholdsforbud, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det er et krav i lovforarbejderne, at den lovovertrædelse, der er omfattet af § 79 a, stk. 1, 2. pkt., i sig selv ville have medført en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders varighed, hvilket krav er opfyldt i denne sag.
Efter de foreliggende oplysninger om den organiserede hashhandel på Christiania, herun-der de af polititjenestemændene afgivne forklaringer herom, lægger landsretten til grund, at der inden for et afgrænset område på Christiania, som benævnes ”Green Light District ”, og som er beliggende omkring ”Pusherstreet ”, i en årrække har været og fortsat bliver solgt cannabisholdige produkter fra hashboder. Der er 35 hashboder, og adgangen til at eje en bod er forbeholdt christianitter. De ledende aktører i den organiserede hashhandel på Chri-stiania udgøres af ejerne af boderne og betroede medarbejder, som i mange år mere eller mindre har været de samme personer. Antallet af boder har stort set været det samme gen-
- 21 -
nem de seneste år, ligesom personalet i boderne, der er tildelt forskellige roller som f.eks. sælger, ”pengemand ” og ”løber ”, med visse udskiftninger også har været det samme. De ledende aktører afholder jævnligt ”fittermøder ”, hvor de drøfter og aftaler fælles retnings-linjer, herunder om hashbodernes placering og udformning, åbningstider, prissætning, for-bud mod salg af hårde stoffer og organisering af vagtvirksomhed. Det er udelukkende per-soner med tilknytning til de ledende aktører, som på Christiania kan sælge cannabisholdige produkter eller på anden vis tage del heri.
Landsretten lægger endvidere til grund, at hashhandlen, som efter den delvise nedlukning af Christiania grundet Covid-19 foregik fra informationsskuret ved Grå Hal, primært blev foretaget af ejerne af hashboderne, hvoraf mange ligesom tiltalte tidligere er straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania, herunder i forbindelse med ”Operation Nordlys ”.
I forbindelse med ”Operation Nordlys ” blev tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder bl.a. for i en periode på ca. 6 måneder i 2013 som fast tilknyttet Hashbod nr. som sælger at have solgt ikke under 83 kg hash og hashpro-dukter som led i den organiserede hashhandel på Christiania.
Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at det er en gruppe af personer, som til-sammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania, at tiltalte har tilknytning til denne gruppe, og at hans kriminalitet i nærværende sag har relation til hans tilknytning til gruppen. Landsretten finder herefter, at betingelserne i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for at idømme ham opholdsforbud er opfyldt.
Den geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet
Efter § 79 a, stk. 2, kan et opholdsforbud omfatte forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. Efter lov-forarbejderne er udgangspunktet, at et opholdsforbud skal omfatte den kommune, hvor lovovertrædelsen er begået. I en kommune med tæt bebyggede områder kan et opholdsfor-bud dog begrænses til en eller flere bydele, hvor det er tydeligt, at den pågældende krimi-nalitet eller gruppe hører til, og hvor en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. I praksis vil et opholdsforbud kunne indebære et påbud til pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter.
- 22 -
Hvor den pågældende ikke bor sammen med sine nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter lovforar-bejderne som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af opholdsforbuddet. Den præcise af-grænsning af opholdsforbuddet, herunder dets geografiske og tidsmæssige udstrækning, vil i øvrigt afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere rele-vant kriminalitet.
Tiltalte er nu idømt fængsel i 1 år og 6 måneder ved at have solgt ca. 8 kg hash på Christi-ania som led i den organiserede hashhandel på stedet. Som nævnt er tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for i betyde-ligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet. Tiltalte har under afsoningen af sidstnævnte dom gennemført kokkeuddannelsens grundforløb, og efterfølgende har han været i virksomhedspraktik som bygningsmaler. Han har to børn på 17 og 19 år, som bor hos deres mor på Område 1. Han har i adskillige år boet på Christiania i Område 2, som efter de foreliggende oplysninger udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og som ligger inden for det område, som der er spørgsmål om at forbyde ham at færdes eller opholde sig i. Et sådant opholdsforbud vil derfor i praksis indebære, at han ikke kan opretholde sin bopæl.
Formålet med opholdsforbuddet er som nævnt at forebygge, at tiltalte efter sin løsladelse genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til gruppen af personer, der tilsammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania. Under hensyn hertil og til, at Område 2 udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og til at tiltalte tidlige-re er straffet for i betydeligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet, finder landsretten ud fra en konkret proportionalitetsvurdering, at opholdsforbuddet skal afgræn-ses i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand som anført nedenfor, også selv om det indebærer, at tiltalte ikke kan opretholde sin bopæl.
Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, jf. § 79 a, stk. 4. Efter lovforarbejderne forudsættes opholdsforbuddet ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. Under hensyn hertil og henset til længden af den idømte fængselsstraf finder landsretten, at opholdsforbuddet passende kan fastsættes til 4 år fra endelig dom.
- 23 -
I øvrigt stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, og at Tiltalte i 4 år fra endelig dom idømmes et opholdsforbud mod at færdes og opholde sig på Christiania og i området omkring Christiania afgrænset af Overgaden Oven Vandet – Bodenhoffs Plads – Prinsessegade (strækningen mellem Bo-denhoffs Plads og Refshalevej) – Refshalevej – Forlandet – Norddyssen – Midtdyssen – Syddyssen – Kløvermarksvej – Vermlandsgade – Christmas Møllers Plads – Torvegade.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)