Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 181, stk. 1, jf. § 21, og § 237, jf. § 21. Påstand om konfiskation

Retten i RandersStraffesag1. instans3. februar 2023
Sagsnr.: 1306/23Retssagsnr.: SS-2826/2022-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
SS-2826/2022-RAN
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1306/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 3. februar 2023

Rettens nr. 8-2826/2022

Politiets nr. 4200-73112-00001-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født den Dato 1969

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet, der er modtaget den 7. oktober 2022, er berigtiget under hovedforhandlingen.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 245, stk. 1, samt delvis § 21, vold af særligt rå, brutal el-ler farlig karakter og forsøg på vold af særligt rå, brutal eller farlig ka-rakter, ved den 24. maj 2019 ca. kl. 22.30 på Adresse 1 i Randers at have kastet en glasskål i hovedet på Forurettede, hvilket medførte en læsion i hovedbunden, samt idet tiltalte umiddelbart efter forsøgte at kaste to lysestager i hovedet på Forurettede, hvilket mislykkedes, idet Forurettede undveg,

2.

straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, forsøg på brandstiftelse, ved den 17. november 2021 ca. kl. 21.30 på Adresse 2 i Haders-lev at have sat ild til indholdet af en høvlebænkskasse indeholdende garn, som var placeret i tiltaltes stue, med det formål at anstifte ildebrand i ejen-dommen, hvilket imidlertid mislykkedes, idet ilden blev opdaget og derefter blev slukket af det tilstedeværende politipersonale,

3.

straffelovens § 237, jf. § 21, drabsforsøg, ved den 3. januar 2022 ca. kl. 23.10 i en lejlighed på Adresse 3 i Randers, i den hensigt at dræbe Forurettede, flere gange med en kniv forsøgte at stikke ham i halsen, ligesom tiltalte samtidig udtalte ”Far, det er nu, du skal dø” , ”Du har fortjent at dø” , ”Jeg skal nok få dig” og ”Du skal dø” eller lignede, hvilket drabsfor-søg mislykkedes, idet Forurettede gjorde fysisk modstand og fik afværget

Std 75274

side 2

drabsforsøget, hvorunder tiltalte stak ham med kniven i halsen, hvilket med-førte en læsion på halsen, samt idet Forurettede og Vidne 1 deref-ter lykkedes med at fravriste kniven fra tiltalte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte, dømmes i overensstemmelse med tiltalen og straffes med fængsel.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos Tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forsvareren har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse i for-hold 1 under henvisning til nødværge, jf. straffelovens § 13, mere subsidiært strafbortfald i forhold 1, jf. straffelovens § 248.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Sagens oplysninger

Sagen har været hovedforhandlet den 18. og 19. januar 2023 samt den 3. februar 2023. Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassistent Vidne 3 og Vidne 4.

Forklaringer

Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at hun i julen 2021 besøgte sine forældre på Adresse 3 i Randers. Hun boede først på et ”bed and breakfast” med sin søn, men flyttede den 27. december ind på forældre-nes gæsteværelse, da hun fik corona og skulle i isolation. Hun var dér også den 3. januar 2022. Forholdet til forældrene har altid været kompliceret, og der har været konflikter mellem dem. Hun er enebarn og har i mange år mere eller mindre forsørget forældrene. I sommeren 2021 fik hun overbevist sin far om, at de skulle flytte i en anden lejlighed. Hun hjalp dem med at flytte. Det er ikke hendes opfattelse, at hun har forsøgt at dræbe sin far, men hun har forsøgt at få ham til at ændre økonomisk adfærd. Når forældrene nåede den 10. i en måned, havde de kun råd til pandekager. Selv om det var faren, der styrede alt det økonomiske, stod moren altid alene med problemerne, når der ikke var flere penge tilbage. Hun overførte flere gange penge til moren. Når hun har været utilfreds med forældrenes økonomi, har hun i nogle tilfælde konfronteret sin far med det.

Hun har et blackout fra den 3. januar 2022. Det kan skyldes, at hun havde

side 3

drukket alkohol. Hun er alkoholiker og havde været i behandling i tiden op til jul. Det var ikke første gang, at hun var i behandling, idet hun har haft tilba-gefald - typisk tilbagefald af en dags varighed. Hun husker ikke, hvad eller hvor meget hun drak den 3. januar 2022. Da politiet ankom til lejlighed-en den pågældende aften, blev hun spurgt herom, hvortil hun svarede, at de jo kunne se, hvor mange tomme flasker der lå på gæsteværelset.

Foreholdt retsbogen fra grundlovsforhøret den 4. januar 2022, ekstraktens si-de 38, linje 1 og 2, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, hvad hun drak, eller hvad hun forklarede i grundlovsforhøret, men hun kan huske, at hun tog hul på en flaske vodka og blev fuld. Hun kan ikke huske noget fra selve epi-soden. Det eneste - hun kan huske - er, at der tidligere på dagen var noget tumult i stuen mellem forældrene. Hendes far var ved at lave årsbudget og fik et af sine anfald. Der var mange ting i vejen. Hun talte selv i telefon med en kammerat, som er ædru alkoholiker. Hun undskyldte over for kammeraten, at faren var oppe at køre i baggrunden. Hendes mor kom forbi hende på væ-relset, da hun var færdig med at snakke i telefon. Moren sagde, at hun skulle svare, at hun ikke vidste noget om et ur, hvis faren spurgte her-om. På et tidspunkt ville hun i bad og hentede sit tøj, som lå i forældrenes bil. Der lå også to flasker vodka i bilen, som hun tog med op. Hun husker ikke, om hun overhovedet var i bad, eller at hun drak vodkaen. Hun husker først noget igen, da hun lå på køkkengulvet - der var politi i lejligheden, og der blev talt om corona. Det er uklart, hvorledes hun kom ned at ligge på køkkengulvet. Hun husker ikke, om hun havde haft en kniv i hånden, eller om der havde været et skænderi mellem hende og forældrene. Morens opkald til alarmcent-ralen husker hun heller ikke.

Foreholdt retsbogen fra grundlovsforhøret den 4. januar 2022, ekstraktens si-de 38, linje 5-11, har hun forklaret, at hun ikke har forklaret, at hun havde et billede af, at hendes far havde lagt hende i et jerngreb, og at hun havde en kniv i hånden. Under grundlovsforhøret blev hun flere gange spurgt til, om hun havde haft en kniv i hånden, og hun svarede hver gang nej hertil. Hun var ikke blevet ædru på det tidspunkt og havde det ikke godt.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. januar 2022, ekstraktens side 295, afsnit 2-4, har hun forklaret, at hun ikke husker at have forklaret til politiet, at hun kunne huske, at hun stod med en kniv i hånden, imens hendes far holdt hende fast. Hun husker ikke noget om en kniv. Den kniv, som er på billedet i sagen, er en kniv fra forældrenes knivblok i køkkenet. Hun ved ikke, hvordan den kom fra køkkenet til stuen.

Foreholdt udskrift af alarmopkald den 3. januar 2022, ekstraktens side 322, linje 2, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun sagde, at hun havde stukket sin far. Hun kan godt forestille sig, at hun var gal og såret, og at der var opstået noget tumult. Moren sagde til alarmcentralen, at hun var ved at slå sin far ihjel, og i sin fuldskab spillede hun måske med på det.

side 4

Foreholdt udskrift af alarmopkald den 3. januar 2022, ekstraktens side 322, linje 5-10, har hun forklaret, at udtalelsen om, at de skulle tage sig god tid, er udtryk for, at det var en tragikomisk situation. Det var sikkert, fordi moren sagde, at de skulle skynde sig. Det var en tragikomisk situation, hvis de troe-de, at hun ville slå sin far ihjel. Hun er ikke et ondskabsfuldt menneske. Hvis faren var døden nær, ville hun have sagt, at politiet skulle skynde sig at kom-me.

Foreholdt udskrift af alarmopkald den 3. januar 2022, ekstraktens side 322, linje 19, har hun forklaret, at det garanteret var ironisk, at hun sagde, at det var planlagt mord. Moren kørte situationen op, og så valgte hun nok at køre den længere op. Hun kan ikke huske, at hendes far fik en skade på sin hals. Hun husker heller ikke, hvordan skaden skulle være opstået. De har helt sik-kert været i håndgemæng, da hun også kom derfra med ridser på kinden og blå mærker. Ridserne forsvandt først tre måneder senere. Hun husker ikke, om hun forsøgte at komme fri, da hun blev holdt nede af faren. Når hun hø-rer alarmopkaldet, synes hun ikke, det lyder til, at der har været en overhæn-gende fare. Det har været en voldsom oplevelse for dem alle.

Hendes far slår ikke fysisk, men får nogle gange et verbalt anfald. Det er en af hans "spidskompetencer". Det er ikke værdigt for nogen, når han er sådan. Han har narcissistiske træk. Hun har udadtil været arkitektens snotforkælede enebarn. Hun har også været pauseklovn indtil for nogle år siden, hvor hun satte en stopper for det ved at sige til sin far, at han skulle tale til hende og ikke om hende. Det hjalp - i hvert fald når andre var til stede. De har haft deres kontroverser igennem årene. Der har været flere konflikter, efter han gik på pension i 2011 eller 2012, men konflikterne handlede ikke kun om økonomi. Efter at han gik på pension, gav hun forældrene omkring 6.000 -10.000 kr. hver måned. Det gjorde hun i 4 - 6 år. Derefter har det været al-misser. På et tidspunkt havde hendes mor ikke råd til medicin. Hun gav sit dankort til moren og sagde til hende, at hun skulle hæve 10.000 kr. til medi-cin og ikke sige noget til faren om det. Dagen efter kørte hun hen til foræld-rene for at hente dankortet, og hun kunne se, at faren sad ved computeren og havde dankortet foran sig. Han havde købt noget fra Laurits.com for de 10.000 kr.

Hun hjalp forældrene med at flytte ind i den nye lejlighed på Adresse 3. Faren havde fået dropfod, efter han fik sukkersyge, og moren var nervøs for ham, da han ofte faldt. Den lejlighed, som de fraflyttede, var ikke særligt hen-sigtsmæssig for en, der er dårligt gående. Udlejeren havde forsøgt at få dem smidt ud via rettens vej. Faren indvilgede i, at de godt kunne flytte, og hun fik derefter hurtigt hjulpet dem med at finde en ny lejlighed. Udlejeren havde lagt sag an mod dem, da de ikke havde betalt husleje. Kravet var på 53.000 kr. Hun mødtes med en advokat, som hjalp med at indgå en aftale om beta-ling af 4.500 kr., som hun betalte for dem. Der har også været tidspunkter, hvor hun har stillet en bil til rådighed. Hun plejer ikke at bruge kniv, men hun fandt engang en stor "Rambo-kniv" i sin bil, efter at forældrene havde lånt

side 5

den. De sagde, at det altid var godt at have en kniv, hvis der skulle ske no-get. Hun er sikker på, at kniven fra sagen kommer fra forældrenes lejlighed.

Hendes far bliver 81 år til marts. Han er ikke habil og er dement. Forældrene har ikke villet tale med hende om det. Da advokaten i lejesagen mødte dem, spurgte han, hvor længe faren havde været dement. Hun blev da opmærksom på, at han var blevet glemsom og havde humørsvingninger. Han er tempera-mentsfuld, og det er eskaleret med tiden. I forbindelse med flytningen spurgte hun ham, om han havde talt med lægen om demens. Han blev sur og sagde, at hun ville umyndiggøre ham. Hun har også spurgt sin mor om det, som har givet udtryk for, at hun selv taler med ham herom.

Hun var syg med corona og havde det meget skidt, da hun afgav forklaring til politiet og i grundlovsforhøret, hvilket hun også oplyste om - hun havde ondt af sig selv. Hun havde sikkert også en bagrus. Den hjerneskade, som hun har fået efter at være faldet af en hest, kan gøre, at hun bliver meget træt i pressede situationer. Hun kan nogle gange sove flere dage i træk. Der var en presset stemning i alle juledagene.

Efter episoden i lejligheden havde hun havde selv tre store ridser i ansigtet og nogle blå mærker på kroppen. Hun er imod at tage livet af folk, og hun ville ikke slå sin far ihjel. Det kan hun ikke se formålet med, da hun jo lige havde hjulpet forældrene med at flytte og gjort så meget for dem. Hendes mor kan ikke leve uden ham - og omvendt, og de har ikke råd til at bo alene. Hun skulle i givet fald hjælpe sin mor med at flytte igen, og det ville ikke give me-ning.

Vedrørende forhold 1 har hun forklaret, at hun den 24. maj 2019 var i for-ældrenes lejlighed på Adresse 1. Hun var dér for at passe deres hund, da forældrene skulle til konfirmation dagen efter. De skulle med of-fentlig transport. Banken havde taget deres penge, og det passede ikke faren at ankomme med offentlig transport. Han var sur. Omkring kl. 22 gik hendes mor i seng og sagde til faren, at han også skulle gå i seng, da de skulle tidligt op. Han ville dog lige se en film færdig. Hun lå selv i sin seng, hvor hun løste krydsord. Hun kunne høre, at han blev oppe og så fjernsyn. Det var højt, da han har dårlig hørelse. Hun gik ind i stuen til ham, da hun hørte, at en ny film gik i gang. Hun sagde til ham, at han skulle gå i seng. Det er ikke usandsyn-ligt, at hun havde drukket alkohol, men hun kan ikke huske noget herom. Hun var dog klar i hovedet og husker episoden. Hun gik tilbage på værelset igen og kunne høre, at han stadig ikke gik i seng. Hun gik derfor ind til ham igen, slukkede fjernsynet og spurgte, om hun også skulle slukke lyset. Han stirrede bare ud i luften. Hun gik i seng igen, hvorefter han tændte fjernsynet på ny. Hun gik igen ind og slukkede fjernsynet og gik tilbage på værelset. Han tændte det igen, og så gik hun ind i spisestuen og hev stikket ud af kon-takten. Hun følte, at faren skulle tage sig sammen. Han havde lovet moren at gå i seng. Han blev sur og løb efter hende. Det var som ”Tom og Jerry” , og han jagtede hende. Han lignede en gorilla, og hun var bange for ham. Hun

side 6

kunne ikke komme væk fra ham. Hun smed en porcelænsfigur på gulvet for at få ham til at stoppe. Hun smed den ned på gulvet ved siden af sig selv. Han fortsatte dog med at jagte hende. Hun kastede en ting efter ham, så han kunne gribe den. Det gjorde han dog ikke, og hun ramte ham lige i hovedet. Hun kastede med højre hånd, selv om hun er venstrehåndet. Han peb og kaldte på moren, og hun gik så ind på sit værelse. Hun husker ikke, hvad hun kastede efter ham, men hun følte sig truet. Det kan godt passe, at det var en glasskål.

Forevist foto nr. 2, ekstraktens side 69, har hun forklaret, at forældrene har haft en skål, der ligner skålen på billedet. Den plejede at stå på spisestuebor-det. Forældrenes ting havde altid faste pladser. Det er muligt, at det var den-ne skål, som hun kastede efter faren. Hun kastede skålen henimod ham og forventede, at han greb den. Hun sagde ikke noget til ham, da hun kastede den. Skålen ramte ham i panden. Hun kastede den efter ham, fordi hun var bange for ham. Han sagde ikke noget til hende, men han så sur ud og lignede en gal gorilla, der havde fået taget sin mad. Hun kastede skålen for at få ham til at stoppe. Han stoppede, da han blev ramt og blødte fra panden, men han blev ikke slået fordærvet. Han forblev oprejst og sank ikke sammen. Somme-tider kan han godt være et pivhoved og har også dødsangst. Hun gik hurtigt ind på sit værelse. Hun kunne godt være flygtet ud af lejligheden, og det ville nok også have været det mest logiske, men han stod i nærheden af hoveddø-ren, og hun var bange og i chok. Før hun kastede skålen i hovedet på ham, løb de rundt om spisebordet. Hun burde nok bare være gået ind på sit eget værelse. Døren var bagved hende, og det havde nok været et godt alternativ at gå derind. Men der var ikke andre steder, hun kunne komme hen. Han kunne også være kommet efter hende, hvis hun forsøgte at komme ind på værelset. Hun har ikke kastet to lysestager efter ham. Der stod mange lyse-stager i stuen.

Forevist foto nr. 3, ekstraktens side 70, har hun forklaret, at de to lysestager har stået mange forskellige steder i lejligheden. Hun husker ikke, hvor de stod den aften. Da hun stod op næste dag, var forældrene heldigvis ikke i lej-ligheden, så hun listede afsted. Da hun næste gang talte med sin mor, sagde moren, at de havde valgt at lade være med at anmelde hende. Hun sagde til moren, at det var faren, der var efter hende, og at hun havde været nødt til at stoppe ham. Det ville derfor være påstand mod påstand. Hun husker ikke, om moren fortalte, at faren havde været ved lægen, men da hun så ham, hav-de han et plaster i panden. Efterfølgende havde han også en sårskorpe i pan-den. Han får blodfortyndende medicin og pillede i såret, og derfor blødte det i mange måneder.

Forældrene besøgte hende på et tidspunkt efter den 24. maj 2019. Omkring 1½ time efter at de var taget hjem, ringede moren og sagde, at hun troede, at faren ville dø. Han var blevet hentet af en ambulance. Moren sagde, at hun havde sat ham af ved lejligheden, da de kom hjem. Hun parkerede bilen, og da hun kom tilbage, lå han bevidstløs i en blodpøl. Hans dropfod havde svig-

side 7

tet, og han var faldet bagover og ind i muren i trappeopgangen. Han fik en skade på siden af hovedet ved faldet. Hun besøgte ham efterfølgende på sy-gehuset, hvor han så forfærdelig ud. Det var et under, at han overlevede. Hun husker ikke datoen for, hvornår det skete, men det var om sommeren, for de havde siddet ude i haven. Skaden på farens hoved stammer ikke fra hendes kast med glasskålen, for det var ikke der, hun ramte ham. Skaden kunne stamme fra uheldet på trappen. Hun ramte ham lige ved siden af tin-dingen med glasskålen, og moren sagde, at han kunne have været død af det.

Vedrørende forhold 2 har hun forklaret, at hun den 17. november 2021 var hjemme hos sig selv på Adresse 2 i Haderslev. Hun havde druk-ket alkohol. Hun husker ikke hvad eller hvor meget, hun havde drukket, men hun var fuld.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. november 2021, ekstraktens side 121, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske nærmere herom, men hun har helt sikkert forklaret det, når det er anført i rapporten. Hun husker ikke, hvad der skete, eller om hun skrev noget på Facebook eller med andre.

Forevist foto, ekstraktens side 110, har hun bekræftet, at det er hende, der ses på billedet, og at hun har oprettet profilen ”Profilnavn” på Facebook. Hun kan ikke huske, at hun skrev det pågældende opslag på Facebook. Be-skederne i relation til opslaget husker hun heller ikke. Hun kan ikke huske at have skrevet beskeden: "Har samlet til et bål", ekstraktens side 113. Hun husker heller ikke at have set beskeden fra Vidne 4 om, at ”Politiet er på vej, men hvis der er nogen tæt på Tiltalte i Haderslev, skal I tag over til hende NU! Hun har tændt et bål indenfor", jf. ekstraktens side 114.

Hun kan ikke huske, at der var ild i lejligheden. Hun vågnede ved, at døren blev åbnet af en politibetjent, som hev hende ud i bilen. I politivognen banke-de hun hovedet ind i ruden og sagde, at de skulle tage hendes hund med ud. Den var inde i lejligheden. Der var tæt af røg inde i lejligheden. Det kunne hun se fra politivognen. Hun vidste ikke, hvorfra røgen kom. Hun boede ale-ne i kælderlejligheden, og der var ikke andre end hende og hunden i lejlighe-den. Hun vidste ikke på det tidspunkt, hvorfor politiet var kommet. Det fandt hun ud af, da hun blev afhørt af politiet dagen efter. Politiet fortalte hende, at de var blevet bedt om at tage ud til hende. Hun kan ikke huske røg, mens hun var i lejligheden. Hun vågnede, da politiet kom ind.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. november 2021, ekstraktens side 121, 5. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret til politi-et, at hun så flammer, men hun kan ikke huske det. Hvis hun så flammer, har det været i lejligheden, men hun kan kun huske røg.

Forevist foto nr. 2, ekstraktens side 103, har hun forklaret, at billedet er taget i hendes lejlighed. Hun havde en høvlebænk i stuen, og hun sad i en stol, som var placeret til venstre for denne. På foto nr. 6, ekstraktens side 107, ses hen-

side 8

des lejlighed udefra. Lejligheden fremstår rodet, jf. foto nr. 4 og 5, ekstrak-tens side 103, fordi hun var i gang med at lave julegaver. På foto nr. 4, eks-traktens side 105, ses brandskader og nogle brændte garnnøgler. Hun ved ik-ke, hvordan branden opstod. Hun havde garn og stof over det hele, og det lignede et værksted. Det kan godt passe, at hun talte med Vidne 4 i telefon. Hun tror, at hun under samtalen faldt i søvn med en smøg i hånden, som an-tændte garnet i skuffen. Hun husker som sådan ikke, at hun talte med Vidne 4, men hun har fået det fortalt efterfølgende. Hun har forsøgt at begå selvmord tidligere. Hvis det havde været et selvmordsforsøg, ville hun ikke have lavet et opslag om det. Så ville hun bare have gjort det. Det var et typisk råb om hjælp fra en alkoholiker. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun skrev, som hun gjorde. Når spritten går ind, går hjernen ud.

På daværende tidspunkt røg hun omkring en pakke cigaretter om dagen. Ved tilbagefald røg hun mere end normalt. Hun er sikker på, at hun sad i stolen med sit strikketøj og drak. Smøgen behøver ikke at være faldet ned. Den kan have antændt noget fra hendes hånd, for der var brændbart materiale overalt. Hun tror, at smøgen antændte noget i lejligheden. Hun havde helt sikkert ik-ke til hensigt at brænde lejligheden ned.

Forurettede har som vidne forklaret, at han og hans kone Vidne 1 altid har været meget glade for Tiltalte. Hun er deres eneste datter. Der har nogle gange været konflikter mellem dem vedrørende økonomi. De har været en tæt familie, der har kunnet snakke om tingene. Som arkitekt har han haft skiftende indtægter gennem tiden. De har hjulpet Tiltalte økonomisk, og Tiltalte har også hjulpet dem med indkøb mv. og med andre praktiske ting. De har ikke set eller hørt fra hende siden den 3. januar 2022.

Han føler sig utryg, når Tiltalte har drukket alkohol. Når hun drikker, bliver hun en anden person og får et andet sind. Så er hun ikke den rigtige Tiltalte. De har talt med hende om misbruget. Hun har også været på Behandlingscenter. De hentede hende op til julen 2021, da hun skulle holde jul med dem. Det var de alle glade for. De havde en dejlig jul og nytår, hvor der ikke var rødvin på bordet. Lejligheden var støvsuget for alkohol, så der ikke var noget, der kunne friste Tiltalte. Hun havde sit eget værelse i lejligheden. Han kan ikke huske, om hun fik konstateret corona. Vidne 1 har haft corona, men det har han ikke selv. Tiltalte ændrer personlighed, når hun drikker. Hun bliver stresset og urolig i sit sind. Hun accepterer ikke det, man foreslår. Det er som at tale til et mindreårigt barn. Tiltalte var kun en enkelt gang tidligere blevet ophidset.

Vedrørende forhold 3 har han forklaret, at han den 3. januar 2022 var hjemme med Vidne 1 og Tiltalte. Vidne 1 var gået i seng. Han sad i sofaen og så fjernsyn. Tiltalte var på sit eget værelse. På et tidspunkt kom Tiltalte ud fra værelset og satte sig i sofaen med ham. Hun rejste sig hurtigt igen, gik ud i køkkenet og kom tilbage derfra med en brødkniv. Han kunne ikke forstå, hvad hun skulle med den, for der var en skål med frugt på

side 9

bordet, hvor der lå en frugtkniv. Hun satte sig og så fjernsyn, men sagde ikke noget. Hun vendte sig pludseligt mod ham og tog kniven op mod hans hals. Han sagde, at hun skulle lægge den fra sig, så hun ikke skadede ham eller sig selv. Hun sagde: "Far, du skal dø nu", og hun var ikke sig selv. Det var tydeligt, at hun ville have fat i halsen på ham med brødkniven, og han måtte forsøge at afværge det, så godt som han nu kunne. Han var ikke så stærk, da han havde tabt sig meget året forinden. Hun er en stærk pige og i god form. Han tog fat i hende og forsøgte at få fat i hendes arm og i kniven. Han fik til sidst kniven væk fra halsen og fik hende væk fra sig. Hun stod foran ham og kiggede vredt på ham. Hun sagde ikke noget, men kastede sig ind over ham med kniven i hånden. Sofaen væltede bagover, da det bagerste ben på sofaen brækkede. Han faldt derved også bagover og fik kniven 4-5 cm ind i struben, før han fik hendes hånd væk. Hun prøvede på det tidspunkt ikke at ramme ham flere gange, for den gik i struben med det samme. Han råbte efter hjælp fra Vidne 1. Han tog fat om Tiltalte med begge arme. Hun havde fortsat kniven i hånden. Vidne 1 kom til og fik bøjet Tiltaltes hånd og fik på den måde kniven ud af hendes hånd. Han havde fat om hendes arme bagfra, men kunne ikke blive ved med at holde hende. Hun var meget urolig. De bandt bæltet fra en slåbrok omkring hende, så de kunne styre hende. Hun fægtede med kniven og forsøgte at rive sig fri. Da han fik kniven og hånden væk fra sig, kunne han ikke længere magte at holde hende. Vidne 1 holdt fast i Tiltaltes hånd, indtil de fik kniven væk fra hende. De fik hende bundet og tilkaldte hjælp. Hun sagde flere gange: "Det er nu, du dør" og "Du skal dø, far". Han sagde til hende, at hun skulle holde op med det pjat og lade være med at skade ham eller ødelægge sit eget liv. Hun sagde det flere gange, da hun rettede kniven mod hans hals. Hun sagde ikke, hvorfor hun gjorde det. Hun sagde, at han var grim og senil, og at han lige så godt kunne dø. Han ved ikke, hvorfor hun gjorde det. Han havde ikke fornemmelsen af, at hun var beruset. Hun drikker normalt whisky. Efter politiet havde været der, opdagede de, at hun havde flere vodkaflasker inde på sit værelse. Vodka lugter ikke, så han bemærkede ikke, at hun havde drukket. Hun var som et vildt menneske. Han oplevede, at hun var sindssyg i det øjeblik.

Han kan huske, at Vidne 1 ringede til politiet. Han havde fat iTiltalte, indtil politiet ankom. Der gik lang tid. Vidne 1 sagde, at politiet skulle komme med det samme, da de ikke kunne holde Tiltalte så længe. De boede under 1 km fra politigården og fik at vide, at politiet ville være der inden for 5 minutter. Tiltalte var helt vild. Han og Vidne 1 var bange for hende, men Vidne 1 havde fået kniven fra hende. Det var kun muligt, fordi han holdt hende, og de brugte bæltet fra morgenkåben. Blodet stod ud af ham, og Vidne 1 var chokeret og bange. Politiet ankom til stedet, men han mener ikke, at der kom

enambulance. Politiet kørte ham til Skejby Sygehus, hvor han blev

undersøgt. Han blev behandlet og kørt hjem.

Foreholdt personundersøgelse foretaget den 4. januar 2022, ekstraktens side 183, har han forklaret, at han blev bundet ind omkring halsen. Forbindingen var gennemblødt, da han kom hjem. Han fik et håndklæde om halsen, da han

side 10

gik i seng. Dagen efter var der en knude dannet af blod på struben. Han var generet af den. Der var ingen skade på stemmebåndet eller luftrøret. Hans egen læge kunne ikke gøre noget ved det og henviste ham til en halslæge, hvor han fik tabletter til at fjerne betændelsen.

Tiltalte hjalp dem med at sælge en del indbo fra den lejlighed, som de fraflyttede. Hun har ikke støttet dem med 6.000 - 10.000 kr. om måneden. Alkoholen var gemt væk under jul/nytår. Det kan godt være, at der stod en flaske Gammel Dansk ovenpå en reol, som var mindre end halv fuld før jul. De opdagede efter episoden, at den var tømt. Det var hverken ham eller Vidne 1, der havde drukket den. Tiltalte havde ikke vin med til dem. Han husker ikke, at hun havde corona.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. januar 2022, ekstraktens side 171 øverst, har han forklaret, at han ikke husker at have forklaret til politiet, at Tiltalte havde corona. Det kan være, at Vidne 1 nævnte det til politiet. Han sad i sofaen og så fjernsyn, da hun satte sig ved siden af ham. De snakkede ikke sammen, inden hun rejste sig og gik ud i køkkenet.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. januar 2022, ekstraktens side 171, 3. og 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, at de har snakket om, at Tiltalte skulle skifte lejlighed. Han husker heller ikke, om hun røg. Det er tilladt at ryge i deres lejlighed. Han husker ikke at have forklaret til politiet, at hun skulle hente et askebæger i reolen. Det lyder dog som et fornuftigt svar og må være sådan, når det står i rapporten.

Foreholdt afhøringsrapport af 26. januar 2022, ekstraktens side 175 nederst – side 176 øverst, har han forklaret, at det lyder meget rigtigt, at han skulle have forklaret sådan. Hun sad ved siden af ham og så fjernsyn uden at sige noget og gik ud i køkkenet. Hun kom tilbage med en kniv og sagde, at han skulle dø. Hun kastede sig ind over ham med kniven, hvorved sofabenet i hjørnet knækkede, så de faldt bagover. Det var nok på grund af vægten fra dem begge. Kniven gik direkte ind i struben på ham, da hun kastede sig over ham.

Vedrørende forhold 1 har han forklaret, at han den 24. maj 2019 var hjemme sammen med Vidne 1 og Tiltalte. Vidne 1 var gået i seng. Han så tv. Tiltalte slukkede for tv'et via en kontakt. Han tændte det igen, og så slukkede hun det igen. Hun gjorde det flere gange. Han sagde, at hun ikke skulle tænde og slukke det så mange gange, da tv’et kunne gå i stykker. Hun sagde ikke, hvorfor hun slukkede det. Han husker ikke, at de havde en samtale. Han ville se et interview med Person 1 færdig og så gå i seng. Han gik igennem spisestuen, hvor der var et stort bord i midten. Tiltalte stod i stuen nærmest døren til sit værelse, og han kom fra modsatte side. Hun kastede en lysestage med tykt glas efter ham. Den ramte ham ikke, men ramte i stedet væggen og lavede hul deri. Hun kastede den hårdt. Hun sigtede efter ham. Hun kastede en mere, men han dukkede sig, så den ikke

side 11

ramte ham. Der stod en stor krystalskål, som hun også tog og kastede efter ham. Han fik den i hovedet ved tindingen. Krystalskålen gik i stykker. Der stod en lang stråle blod ud fra hans hoved. Han trak sin skjorte op over hovedet for at stoppe blødningen. Den blev gennemblødt. Han kaldte på Vidne 1, som kom ind til ham. Han husker ikke, om de fik Tiltalte ind på værelset, eller hvad der skete efterfølgende.

Forevist foto nr. 2, ekstraktens side 69, har han forklaret, at den skål, hun kastede med, minder om den på fotoet, men den var større. Foto nr. 1, ekstraktens side 65, viser den skade, han fik, da han blev ramt af krystalskålen. Han var igennem syv operationer. Dagen efter hændelsen tog han til lægen og blev henvist til skadestuen. Fotoet er nok taget på akutafdelingen, men han kan ikke huske det. På foto nr. 2, ekstraktens side 66, ses såret, efter det var blevet syet.

Det er korrekt, at han jagtede Tiltalte rundt om spisebordet, da hun kom ind i stuen og var meget vild. Skaden stammer ikke fra et fald i opgangen. Lægen sagde, at det var heldigt, at skålen ikke ramte 2 cm anderledes, for så havde han været død. Han fik en meget stor bule i hovedet. Han tog til lægen dagen efter med en stor blodansamling, og han kan ikke forklare, hvorfor der først er lægejournaler fra en uge efter episoden. Han var ved egen læge først, som ikke kunne hjælpe ham, men henviste ham til skadestuen. Han var på skadestuen om natten og på hospitalet syv gange.

Foreholdt journalnotat, ekstraktens side 86, har han forklaret, at det godt kan være, at de først var på skadestuen en uge senere. De havde selv forsøgt at ordne såret. Såret blev undersøgt for glas på ortopædkirurgisk afdeling. Episoden blev ikke anmeldt til politiet. Han sagde til lægerne, at han havde slået hovedet ind i et glasskab. Tiltalte havde været fuld, og de ville ikke anmelde hende til politiet. Han døjer med sit højre ben og kan derfor falde ind imellem. Han sagde derfor, at han var gået ind i skabet. Den rigtige historie er, at det var Tiltalte, der kastede skålen i hovedet på ham. Han snakkede først med politiet om det, da han blev spurgt herom af en politibetjent efter episoden den 3. januar 2022, hvor Tiltalte, mens betjenten hørte det, sagde: "Det var anden gang, tredje gang er lykkens gang", og "Du lever ikke et år mere". Da politiet kunne se ud fra journalen, at han havde haft et uheld med et glasskab, spurgte politiet ind til det.

Tiltalte slukkede for fjernsynet flere gange. Han blev selvfølgelig sur på hende og sagde, at det skulle hun ikke gøre. Han bad hende om at gå ind på værelset. Han rejste sig fra tv-stuen og gik ind i spisestuen. Han tog en spisebordsstol, da hun var helt vild, så han kunne styre hende med stolen. Stolen rørte hende ikke, men han fik med den hende ind på værelset og fik døren låst. Det skete efter, at hun havde kastet glasskålen i hovedet på ham. Det er korrekt, at han tidligere er faldet på trappen, hvor han slog hovedet, men det var på et tidspunkt før maj 2019. Han kan ikke huske årstiden. Han fik skader ved faldet, og naboen tørrede en blodpøl op. Han gik med poser

side 12

med sengetøj og brugte derfor ikke gelænderet ved trappen. Han faldt bagover og slog baghovedet.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at Tiltalte er deres datter. Forholdet til Tiltalte er godt, når hun er ædru. Det er anderledes, når Tiltalte har drukket, da hendes personlighed ændrer sig, og hun prøver altid at hidse sin far op. Hun mærker ikke så meget til det selv, da Tiltalte oftest er sød over for hende. Hvis Tiltalte ikke havde noget på Forurettede, så fandt hun altid på noget for at hidse ham op. De har hjulpet Tiltalte økonomisk utroligt mange gange. Hun har også hjulpet dem med mindre beløb og praktiske ting. Hun var dog altid ked af at modtage penge af Tiltalte, da det kunne give ubehageligheder senere. Tiltalte blev verbalt grov, når hun drak alkohol, men hun var som sådan ikke bange for, at hun ville blive voldelig over for dem.

Vedrørende forhold 3 har hun forklaret, at Tiltalte var hjemme hos dem i julen. Hun havde fået corona mellem jul og nytår og var isoleret hos dem. Det kan godt passe, at Tiltalte havde drukket alkohol den 3. januar. De sad og så tv, hvor hun begyndte at hidse sin far op med at sige, at han var dement og lignende. Hun gik selv i seng, men hun kunne høre fra soveværelset, hvad der skete. Efter en halv times tid hørte hun et brag og hørte Forurettede råbe om hjælp. Hun havde ikke hørt Forurettede og Tiltalte snakke sammen. Hun gik ind i stuen og så, at Tiltalte lå ind over Forurettede med en kniv mod hans hals. Sofaen var væltet. Hun prøvede at trække Tiltalte væk, men kunne ikke. Hun prøvede herefter at få fat i den hånd, hvor Tiltalte havde kniven, så hun kunne give slip. Hun tog fat i Tiltaltes håndled og forsøgte at brække det. Det gjorde tydeligvis ondt, og Tiltalte slap kniven, som Forurettede fik smidt langt væk. Tiltalte havde et knæ oppe i sofaen og var helt inde over Forurettede, og hun var få centimeter fra Forurettedes hals med kniven. Hun kunne se, at han blødte. Han havde fat i den hånd, hvor hun havde kniven. Tiltalte kæmpede imod, da de forsøgte at fjerne hende. Det var tydeligt, at Tiltalte blev ved med at forsøge at ramme ham med kniven. Hvis ikke de havde stoppet hende, ville hun have stukket ham flere gange. Efter at kniven var væk, fik Forurettede fat i hende. Hun husker ikke, om Tiltalte sagde noget, lige da det skete, men hun sagde i hvert fald flere gange, at ”Nu skal du dø” . Han kæmpede lang tid med Tiltalte, inden politiet kom. Det var nødvendigt, at de holdt hende fast. Hun var bange for, hvad Tiltalte kunne finde på at gøre. Hun husker ikke, om Tiltalte sagde andet, end at Forurettede skulle dø. Det var hende, der ringede til politiet.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2022, ekstraktens side 195, 3. afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte fremkom med forfærdelige udtalelser. "3. gang er lykkens gang" opfattede hun som om, at Tiltalte nu havde forsøgt at dræbe ham to gange. "Det er slut for dig" opfattede hun som om, at Forurettede skulle dø.

side 13

Falckredderne tilså Forurettede. Hun husker ikke, hvad de sagde, eller hvilken behandling han fik. Forurettede blev taget med til Aarhus, hvor han blev tilset af en læge. Hun blev selv hjemme med hundene. Dagen efter var Forurettede ved en læge og blev undersøgt pga. en blodansamling på halsen. Kniven, som Tiltalte tog, var en brødkniv fra køkkenet. Det er den kniv, der er på billederne på ekstraktens side 284.

Forurettede er vanskelig at hidse op, selv om Tiltalte ihærdigt har forsøgt. Tiltalte har hjulpet dem økonomisk med f.eks. 1.000 kr. og en enkelt gang 5.000 kr. Forurettede kan ikke huske det, men det kan også godt være, at hun bare har beholdt pengene selv. Det er ikke rigtigt, at de har fået 6.000 -10.000 kr. om måneden over en længere periode. Forurettede er ikke dement, og det har de også fået at vide hos lægen. Hun så ikke, hvordan såret på Forurettedes hals fremkom.

Vedrørende forhold 1 har hun forklaret, at hun den 24. maj 2019 var sammen med Forurettede og Tiltalte i lejligheden. Da hun gik i seng, sad Forurettede i stuen og så fjernsyn. De skulle til konfirmation dagen efter. Hun hørte på et tidspunkt spektakel inde fra stuen. Tiltalte havde flere gange sagt til Forurettede, at han skulle gå i seng. Hun hørte et vældigt brag og glas, der gik i stykker. Hun gik ind i stuen, hvor Forurettede lå på alle fire. Han var fyldt med blod på skjorten og i hovedet. Hun husker ikke, om der var nogen, der sagde noget. Hun forsøgte bagefter på badeværelset at fjerne alle glasskår fra hans hoved. Tiltalte stod vist i spisestuen. Hun husker faktisk ikke, om Tiltalte var inde på værelset, da hun kom til stedet, men det tror hun. Hun er sikker på, at Tiltalte havde drukket alkohol den aften, men hun kan ikke huske, om hun så det. Hun så glasskår, en skål og nogle lysestager på gulvet. Hun tænkte ikke på at ringe til politiet eller lægen, hvilket hun godt kan undre sig over i dag. Hun ville bare hjælpe Forurettede. Hun så ikke, at Tiltalte kastede tingene efter Forurettede. Fra hun gik i seng, og til hun hørte spektakel, gik der omkring 30 minutter. Hun hørte flere gange, at Tiltalte råbte, at Forurettede skulle gå i seng.

Forevist foto nr. 2, ekstraktens side 69, har hun forklaret, at det ikke var den skål, men en der lignede. De to lysestager på foto nr. 3 på ekstraktens side 70 lå på gulvet. Tiltalte ramte også glasskabet, så lågerne gik i stykker. Hun hjalp Forurettede med at få glasskår ud af hovedet. Hun lagde et håndklæde på hans hovedpude og hjalp ham i seng. De gik ikke til lægen, men dagen efter eller to dage efter kørte de på skadestuen, da det begyndte at bløde kraftigt fra hovedet.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2022, ekstraktens side 195 nederst og side 196 nederst, har hun forklaret, at hun kunne huske datoen for episoden, fordi hun havde tjekket det i sin dagbog. Det kan godt passe, at de først tog til læge den 6. juni 2019, da Forurettede blødte meget voldsomt. Inden da forsøgte de selv at få styr på det. De var på akutmodtagelsen mange gange,

side 14

da blødningen ikke ville stoppe. Efter lang tid blev han scannet, og der sad to fremmedlegemer i såret. De oplyste, at Forurettede var faldet ind i et glasskab. Det var hendes idé. Da de meldte afbud til konfirmationen, ville de ikke sige, at Tiltalte havde kastet noget i hovedet på Forurettede. Det er korrekt, at Forurettede på et tidspunkt faldt på trappen og var bevidstløs. Han fik et sår bag på hovedet. Hun husker ikke, hvornår faldet skete, men det var inden den 24. maj 2019. Hun fandt Forurettede bevidstløs. Han slog baghovedet, da han faldt på trappen. Da han fik glasskålen i hovedet, blev han ramt foran ved tindingen. De fortalte udelukkende politiet om episoden den 24. maj 2019, da politiet ringede til Forurettede og spurgte ind til det. Hun kan ikke huske, hvornår hun tog de billeder, hun sendte til politiet. Hun sendte dem nok til politiet i forbindelse med, at politiet spurgte ind til det.

Da hun kom ud fra soveværelset, lå Forurettede på alle fire og var ved at samle glasskår op. Hun havde forinden hørt tumult, men hun tænkte, at det fandt de vel ud af. Hun kan godt selv have drukket rødvin til maden. Hun har tidligere haft et problem med alkohol, men det er længe siden. Hun var ikke påvirket den aften.

Politiassistent Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at hun den 3. januar 2022 var på patrulje med en kollega, og at de blev sendt til Adresse 3. De fik at vide, at der var sket et angreb mod en person. De kørte flere patruljer til stedet. Det var en hasteopgave. De ankom fire kollegaer til stedet, hvor de skulle op ad trappen til en svalegang. Hendes tre kollegaer kom først op til lejligheden, og hun endte bagerst. De kom ind i lejligheden, hvor der befandt sig tre personer. Der lå en kvinde på gulvet i køkkenet, hvor en ældre mand sad ovenpå hende og fastholdt hende. En ældre kvinde stod ved siden af kvinden og den ældre mand. Hun husker ikke, om kvinden lå på ryggen eller maven. Manden forsøgte at fastholde kvinden på gulvet. Det var hendes kollegaer, der løb hen og tog over. Kvinden på gulvet var ikke tilfreds med, at hun lå der. Hun husker ikke, om kvinden kæmpede meget imod, da kollegaerne tog over, men de måtte i hvert fald tage fat i hende.

Kvinden blev anholdt og udtalte, at hun ikke var tilfreds med, at det ikke lykkedes. Hun sagde, at hun havde forsøgt at stikke sin far i halsen. Hun husker ikke, om kvinden sagde det i lejligheden eller under transporten. Vedrørende udtalelsen om at det ikke var lykkedes, sagde kvinden, at hun ville have slået ham ihjel, og at det nok skulle lykkes næste gang. Hun gentog det flere gange - nok både i lejligheden og under transporten. Da de var i lejligheden, fortalte kvinden, at hun var syg med corona, og at hun var utilfreds med sin far over nogle økonomiske ting. Hun sagde også, hun havde besluttet at slå ham ihjel den dag. Hun havde købt en masse spiritus, som hun ville drikke, og derefter slå ham ihjel. Hun sagde, at hun tog en kniv og stak ham i halsen. Hun pegede med hovedet mod magnet-knivblokken i køkkenet. Kvinden sagde også, at hun var overrasket over, at det var så svært at stikke igennem huden. Hun gentog udtalelserne om, at hun ville slå ham ihjel flere

side 15

gange i lejligheden og under transporten. Hun virkede i øvrigt rolig, og vidnet kunne ikke se på hende, om hun var påvirket af medicin eller alkohol. Hun fortalte, at hun havde været alkoholiker.

Vidnet havde kort kontakt til forældrene i lejligheden. Hun så manden, der var blevet stukket. Han havde en skade på halsen, og der kom derfor falckreddere op i lejligheden, som skulle vurdere hans tilstand. De tog ham ikke med på skadestuen. Han blev efterfølgende kørt til Retsmedicinsk Afdeling i Aarhus af en anden patrulje.

Kvinden sagde selv, at hun var i isolation i lejligheden på grund af corona. Hun husker ikke, om kvinden sagde, at hun var dårlig. Hun husker ikke, om kvinden gav oplysninger om sin sindstilstand, men hun fortalte, at hun havde været i behandling tidligere. Hun ved ikke, om falckredderne behandlede manden. Hun stod i køkkenet, da de var sammen med ham i stuen.

Politiassistent Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret, at han den 17. november 2021 var på patrulje med sin kollega. De blev sendt til Adresse 2 i Haderslev til en mulig selvmordstruet person. Han husker ikke, om de kørte med udrykning. Foreholdt anmeldelsesrapport af 17. november 2021, ekstraktens side 91, 2. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at de kørte med udrykning.

Da de ankom til lejligheden, bankede de på døren, men den blev ikke åbnet. Det var en kælderlejlighed. De kiggede ind ad vinduerne og så, at der var åben ild ved et bord inde i stuen. Han husker ikke, om de kunne se fra vinduet, at der var en person derinde, men det tror han. De sparkede døren ind og så en kvinde i en stol med en hund. Et stykke fra kvinden stod et bord, hvor der var ild. Der var en halv til en hel meter høje flammer. Der var godt gang i ilden. Kvinden var vågen, men passiv. Hun ville gerne tage sig selv af dage. Han husker ikke, om hun sagde det inde i lejligheden, eller om hun først sagde det, da hun kom ud fra lejligheden. Hun gjorde ikke noget for at slukke ilden. Hun ville heller ikke med ud af lejligheden, så de måtte slæbe hende ud. Ilden blev slukket med politiets pulverslukker, inden brandvæsnet efterfølgende kom til stedet. Han slukkede selv branden efter, de fik kvinden ud af lejligheden. Han husker ikke ordret, hvad hun sagde vedrørende at tage sig selv af dage.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 17. november 2021, ekstraktens side 92, 3. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at hun sagde, at hun ønskede at dø og derfor havde sat ild til lejligheden for at dø sammen med sin hund. Person 2 er hans kollega, som var med ham på patrulje, og som efterfølgende skrev anmeldelsesrapporten. Det kunne lige så godt have været ham, der havde skrevet den. Han husker ikke, om hun præcist sagde de ord. Hun virkede beruset, da hun var snøvlende, men ikke ude af kontrol. Hun kunne godt selv være gået ud af lejligheden, hvis hun ville.

side 16

Hun virkede psykisk ustabil i forhold til den kontekst, de var i, og i forhold til det, de observerede undervejs. Det var medvirkende til, at de vurderede hende som psykisk ustabil. Han hentede hunden i lejligheden, efter hun nævnte, at den var der.

Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 2 forklaret, at hun den 17. november 2021 befandt sig i Mariager. Tiltalte er en ven/ bekendt. De mødte hinanden i forbindelse med hobby-sejlads. Tiltalte lavede den pågældende dag et opslag på Facebook, hvor hun skrev, at hun ville begå selvmord. Hun ringede derfor til Tiltalte for at få det stoppet. Da Tiltalte ikke ville lytte til hende, kontaktede hun politiet. Hun ringede herefter på ny til Tiltalte, men hun besvarede ikke opkaldet. Tiltalte skrev så på Facebook, at hun havde tændt bål. Hun ringede derfor igen, men kunne ikke tale Tiltalte fra det.

Forevist opslag på Facebook, ekstraktens side 110, har hun forklaret, at hun ikke kan huske ordlyden af opslaget. Det blev skrevet af Tiltalte, og der kom mange kommentarer hertil. Hun reagerede, da hun så beskederne fra Tiltalte. Tiltalteskrev blandt andet: ”Har samlet til et bål” og ”Dør med lille hund roligt” . Hun er personen med brugernavnet ”Vidne 4” . Hun skrev et opslag om, at man skulle tage hjem til Tiltalte, da hun havde tændt bål. Hun havde talt med Tiltalte, inden hun skrev kommentaren. Hun havde også kontaktet politiet. Hun prøvede at fortælle Tiltalte om de gode ting i livet, da de snakkede sammen i telefonen. Tiltalte tog telefonen efter at have skrevet om bålet. Hun bad Tiltalte om at slukke bålet, men hun kunne ikke komme igennem med det. Tiltalte virkede rolig, men uden at være rolig. Hun sad bare og fortalte om, hvor smukt det brændte. Hun kunne ikke høre i telefonen, at det brændte. Hun husker ikke, om Tiltalte fortalte, hvad der brændte.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. november 2021, ekstraktens side 124 nederst – 125 øverst, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hvis hun sagde til politiet, at Tiltalte havde sagt, at hun havde tændt ild, så var det, fordi hun havde sagt det til hende. Hun læste efterfølgende en artikel om, at der havde været ild i noget garn. Hun kunne læse i avisen, at politi og brandvæsen ankom efter cirka 10 minutter. Hun talte ikke efterfølgende med Tiltalte.

Hun ringede til Tiltalte fire gange i alt. Hun svarede på det 1. og 3. opkald. Det var ved det 3. opkald, hun sagde til Tiltalte, at hun skulle stoppe med at lave bål. Hun brugte ordet psykotisk om Tiltalte, fordi hun snakkede om, hvor smukt det var, da det brændte. Hun kæmper selv med psykisk sygdom og interesserer sig for det, men har ikke nogen faglig baggrund inden for psykiatri. Hun mener ikke, at hun indtalte noget på Tiltaltes telefonsvarer.

side 17

Sagens øvrige oplysninger

Der er i forhold 1 dokumenteret fra blandt andet fotomapper og lægelige op-lysninger.

Det fremgår af en politiattest af 13. januar 2022, at Forurettede den 6. juni 2019 blev undersøgt på skadestuen i Randers. Der blev ved undersøgelsen konstateret en 1x1cm hård øm frembuling på højre side af skalpen. Skaden blev angivet til at være sket ved, at han fik et glasskab ned over sig den 27. maj 2019.

Der er i forhold 2 dokumenteret fra blandt andet fotomapper, en brandtek-nisk erklæring og en farlighedsundersøgelse.

Den brandtekniske erklæring af 5. januar 2022 om en brandundersøgelse af Adresse 2, 6100 Haderslev, foretaget den 22. november 2021 indeholder følgende vurdering og konklusion:

"7.1 Arnested, brandspredning og brandårsag

Med baggrund i undersøgelsen af den brandramte lejligheds faste elekt-riske installationer og dertil tilsluttede brugsgenstande var der ikke fun-det skader på hverken elektriske brugsgenstande eller elektriske instal-lationer, der kunne foranledige en brands opståen.

Med baggrund i undersøgelsen, sammenholdt med de fundne brand-skader i området ved høvlebænken samt i høvlebænkens kasse, kan brandens arnested fastlægges til at være i høvlebænkens kasse.

7.2 Konklusion

Brandens arnested er i stuen til kælderlejligheden til højre i området un-der høvlebænken i kassen, der er under bordpladen.

Brandårsag er ikke de elektriske installationer eller tilsluttede brugs-genstande."

Den tilhørende farlighedserklæring ligeledes af 5. januar 2022 indeholder føl-gende vurdering og erklæring:

"6.1 Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling

Med baggrund i undersøgelsen, sammenholdt med de fundne brand-skader samt oplysninger om at politiet hurtigt var på stedet og det at døre ind til lejligheden var udført som BD30, vurderes det, at der ved den aktuelle brand har været ringe fare for personer.

side 18

Det vurderes, at der ved en evt. fortsat brandudvikling ville være fare for de personer, der måtte have opholdt sig i den brandramte lejlighed.

6.2 Risiko for personer

Med baggrund i undersøgelsen, sammenholdt med de fundne brand-skader og det at der ikke var sket røgspredning til nabolejligheden, vurderes det, at der ved den aktuelle brand har været ringe fare for de personer, der måtte have opholdt sig i den brandramte kælderlejlighed samt nabolejligheden.

Det vurderes, at der ved en evt. fortsat brandudvikling ville være fare for de personer, der måtte have opholdt sig i den brandramte lejlighed.

6.3 Risiko for værdier

Det vurderes med baggrund i undersøgelsen, at der ved den aktuelle brand samt ved en evt. fortsat brandudvikling ikke har været fare for større materielle værdier."

Der er i forhold 3 blandt andet afspillet og dokumenteret fra en afskrift af et alarmopkald den 3. januar 2022 kl. 23.10 og dokumenteret fra fotomapper, personundersøgelser af Tiltalte og Forurettede og retskemiske erklæringer.

Der blev den 4. januar 2022 kl. 01.15 foretaget en personundersøgelse af Tiltalte på Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin. I erklærin-gen herom af 6. januar 2022 fremgår følgende resumé og konklusion:

"Ved undersøgelsen af 52-årige kvinde, der er anholdt og sigtet for et voldeligt overfald, herunder stik/snit med kniv, begået ca. 2 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabninger i ansigtet (1) og på halsen (2-3), rødme af huden på begge arme (4-5, 7), blodunderløbne mærker på højre arm (6) og et sår på venstre hånd (8).

Undersøgte skønnedes påvirket af alkohol med usikker balance og let snøvlende tale. Der var ved undersøgte en kraftig alkohollignende lugt.

De påviste hudafskrabninger, blodunderløbne mærker og rødmen af huden (1-7) var friske og følger efter mindre stumpe traumer. Læsio-nerne i ansigtet og på halsen (1-2) kan have karakter af følger efter krads, mens læsionerne omkring håndleddene (6-7) har karakter af føl-ger efter fiksering i håndjern/strips. De øvrige læsioner var ukarakteri-stiske. Det påviste sår på venstre hånd (8) var ældre og uspecifikt."

side 19

Der blev den 4. januar 2022 kl. 02.00 foretaget en personundersøgelse af Forurettede på Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin. I erklæringen herom af 6. januar 2022 fremgår følgende resumé og konklusion:

"Ved undersøgelsen af den 79-årige mand, der angiver sig udsat for et voldeligt overfald, herunder stik/snit med kniv, begået ca. 3 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Plastertildækket skarprandet læsion på halsen (1), skorpedækket sår på højre hånd (2) og hudafskrabning på venstre arm (3).

Den påviste skarprandede læsion (1) var følge efter et skarpt traume, påført med et skarpt instrument, såsom en kniv, som oplyst i sagen. Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt der er tale om en stik- eller snit-læsion. Det har på det foreliggende heller ikke været muligt, at vurdere stikretning og -dybde nærmere, ligesom det ikke er muligt at vurdere den anvendte kraft. Læsionen har ifølge det oplyste ikke været behand-lingskrævende, hvorfor det må antages, at der er tale om en overfladisk læsion.

Den påviste hudafskrabning (3) og det skorpedækkede sår (2) var beg-ge ældre og henholdsvis følger efter et ukarakteristisk mindre stumpt traume og uspecifikt.

Undersøgte må på det foreliggende ikke antages at have været i livsfa-re. Det skal dog bemærkes, at stik/snit mod halsen kan indebære livsfa-re grundet risiko for underliggende læsion af større blodkar og luftve-je."

Det fremgår af en retskemisk erklæring af 18. marts 2022, at der i en urin-prøve udtaget fra Tiltalte den 4. januar 2022 kl. 01.40 blev fun-det en alkoholpromille på 1,77. Der blev i en blodprøve udtaget fra Tiltalte den 4. januar 2022 kl. 01.45 fundet en alkoholpromille på 1,46.

De personlige oplysninger

Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 23. oktober 2020 for spirituskørsel med fængsel i 30 dage, betinget med en prøvetid på 2 år fra endelig dom og vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og alkoholistbehandling, bøde og førerretsfrakendelse.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af den retspsykiatriske er-klæring af 9. maj 2022 herom fremgår følgende konklusion:

"Tiltalte (observanden) er herefter ikke sindssyg, og hun har med stor sandsynlighed ikke været sindssyg på tidspunktet for de

side 20

påsigtede forhold. Hun er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller nogen anden hjerneorganiske lidelse. Hun var påvirket af alkohol på gerningstiden, men der var ikke tegn på en abnorm rustilstand.

Observanden er enebarn og opvokset med samlevende forældre. Faren var arkitekt, og moren var ufaglært. De sociale forhold var overordnet set stabile, men hun har ved undersøgelsen givet udtryk for, at morens alkoholforbrug og psykiske lidelse, samt flytninger og farens tempera-ment har givet utryghed i opvæksten. Observanden klarede sig fint bå-de fagligt og socialt og gennemførte 9. klasses afgangseksamen. Hun blev bortvist fra gymnasiet i 2.g, Udeladt. Siden har hun taget uddan-nelse som teknisk designer, markedsføringsøkonom samt dele af pæda-goguddannelsen. Hendes tilknytning til arbejdsmarkedet har været præ-get af mange skift, men har omfattet ledende stillinger, og hun har tilli-ge af flere omgange startet egen virksomhed.

Observanden har været gift 2 gange og har 2 børn fra første ægteskab, men er aktuelt enlig. I 2017 var hun udsat for flere hovedtraumer i for-bindelse med fald fra hest. Det er ved neuropsykologisk undersøgelse fundet, at dette sammen med et mangeårigt alkoholmisbrug har givet anledning til lettere kognitive vanskeligheder. Hun har været i kontakt med psykiatrien i forbindelse med selvmordstanker og beruselse, men har ellers ikke været i psykiatrisk behandling.

Der er ved herværende undersøgelse ikke fundet tegn på nogen speci-fikke psykiske lidelser, men flere forhold der tyder på en grundlæggen-de afvigende karakter.

Observanden er herefter fundet omfattet af den personkreds, som af-grænses ved straffelovens § 69. Der kan ikke peges på nogen psykiat-risk særforanstaltning, som vil være mere formålstjenlig end eventuel forskyldt straf til imødegåelse af fremtidig ligeartet kriminalitet.

I tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbe-fales tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægelig ledet misbrugs-behandling efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 20. juni 2022 har udtalt følgende:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af frem-sendte sagsakter, herunder retspsykiatrisk erklæring af 9. maj 2022 ved overlæge Person 3, Retspsykiatrisk Afdeling, Aar-hus Universitetshospital Psykiatrien, udtale, at Tiltalte ik-ke er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede, hvor hun var påvirket af alkohol, men

side 21

der er ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Hun er normalt be-gavet og lider ikke af epilepsi. Hun har været tilknyttet kommunalt hjerneskadeteam på baggrund af følger efter hjernerystelse i 2017.

Tiltalte er opvokset som enebarn med samlevende, gifte forældre under forhold, hun har beskrevet forskelligt. Efter en uover-ensstemmelse med forældrene flyttede hun som l5-årig til Norge, og opholdt sig hos et vennepar af familien. Herefter har hendes livsførelse været meget skiftende hvad angår bolig, beskæftigelse og parforhold. Hun har gennemført grundskole og påbegyndte gymnasial uddannelse, men blev smidt ud i 2.G. Herefter har hun haft forskellige jobs, blandt andet som selvstændig og leder, tjener på cafe og som uuddannet pæ-dagog i daginstitutioner. I 2002 blev hun uddannet teknisk designer og har haft ansættelse Udeladt. I 2015 blev hun færdig som markedsføringsøkonom og blev ansat som kontorassistent. I 2017 blev hun sygemeldt efter en faldulykke, hvorefter hun har været i jobafkla-rings- og ressourceforløb, der blev afbrudt ved varetægtsfængsling i 2022. I 2021 blev hendes virksomhed erklæret konkurs. Hun har to voksne børn fra sit ene af to ægteskaber, og hun har haft flere parfor-hold, men er aktuelt enlig. I flere perioder har hun været hjemløs og haft ophold på forsorgshjem eller døgninstitution. Hun modtager kon-tanthjælp.

Siden Tiltalte var 25 år gammel, har hun haft et egentligt misbrug af alkohol, og hun er blandt andet to gange blevet frakendt sit kørekort. Hun har oplyst, at hun drikker 0,75 liter spiritus dagligt, og flere gange har hun oplevet black-out. Hertil er beskrevet krampean-fald, som ved neurologisk speciallægeundersøgelse inklusiv EEG må-ling (elektroencefalografi), blev relateret til alkoholindtag. Hun har modtaget misbrugsbehandling, herunder behandling med Antabus og deltagelse i AA-møder.

Tiltalte har siden 2010 haft enkelte korte indlæggelser på psykiatrisk afdeling som følge af affektreaktioner og alkoholmisbrug. Der blev rejst mistanke om personlighedsforstyrrelse, men diagnosen tilpasningsreaktion og afhængighedssyndrom af alkohol blev stillet, og hun blev afsluttet og henvist til misbrugsbehandling. En neuropsykolo-gisk test konkluderede i 2019, at hun havde lette kognitive vanskelig-heder som følge af alkoholmisbrug og hovedtraumer.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte nor-malt begavet og uden tegn på sindssygdom. Hendes tankegang er sam-let, og der konstateres ikke problemer med koncentration eller hukom-melse. Der observeres personlighedsmæssigt afvigende træk, og desu-den stemmer hendes egen fremstilling ikke overens med oplysninger i sagsakterne.

side 22

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt hun findes skyldig i det påsigtede, kan Ret-slægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig, til imødegåelse af ny kriminalitet, end straf.

I forbindelse med eventuel kombinationsstraf, betinget dom eller prø-veløsladelse, tiltrædes tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om læge-ligt ledet misbrugsbehandling efter tilsynsmyndighedens bestemmelse."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun har haft konflikter med sin far i mange år. Der har været år, hvor hun ik-ke har set forældrene på grund af uddannelse og udlandsophold. Hun var og-så træt af at se, hvordan faren formøblede pengene. Det var synd for hendes mor, men moren var altid tro mod ham. I 2017 kom hun til skade, da hun faldt af en hest, der ikke ville tilrides. Hun husker ikke episoden. Hun blev sendt hjem med brækkede arme og en hjernerystelse. Det viste sig, at hun havde fået et hul på sin højre frontallap. Skaden har præget hendes liv og slå-et det ud af kurs. Hun havde forinden taget en uddannelse som økonom sam-tidig med, at hun havde fire jobs. I Norge arbejdede hun som key account manager. Hun havde også startet egen virksomhed med Udeladt, hvilket hun arbejdede med, da hun faldt af hesten. Hun har fået varige skader, blandt andet hjerneskadetræthed, som gør, at hun kan sove i flere døgn. Når hjerneskadetrætheden indtræder, kan hun få tilbagefald, hvor hun drikker alkohol. Hun var ekstremt syg, da hun var hos sine forældre i begyn-delsen af januar 2022. Hun fortryder, at hun tog hjem til dem til jul, da der var en dårlig stemning. Hun havde en aftale med sin mor om, at hun selv skulle betale sit "bed and breakfast"- ophold. Forældrene ville give hendes søn, Person 4, opholdet i gave. Da de skulle til at betale, havde de ikke råd til det, så hun måtte også betale for ham. Hun kan få blackout, når hun indtager alkohol, da hun har en hjerneskade. Derudover havde hun ikke drukket alko-hol i en længere periode forud for episoden. I fremtiden vil hun gerne udre-des helt og komme i gang med genoptræning. Hun bliver 53 år og vil gerne ud på arbejdsmarkedet igen i de næste 20 år.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. ja-nuar 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse

Forhold 1

side 23

Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra Vidne 1, der fremstod troværdig og tilstrækkeligt detaljeret, lægger retten til grund, at Tiltalte var på besøg hos Forurettede og Vidne 1 den 24. maj 2019.

Det kan efter forklaringerne fra Tiltalte, Forurettede og Vidne 1 lægges til grund, at en uoverensstemmelse opstod mellem

TiltalteTiltalte og Forurettede den pågældende dag, og at

uoverensstemmelsen var foranlediget af, at Tiltalte ville have, at Forurettede skulle gå i seng.

Samtlige dommere og fire nævninger udtaler herefter:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig Forurettedes forklaring, der fremstod tilstrækkeligt detaljeret og sikker, lægges det til grund, at stemningen var ophidset, og at Tiltalte og Forurettede stod på hver sin side af spisebordet i lejligheden, da Tiltalte kastede to lysestager efter Forurettede uden at ramme. Det lægges endvidere til grund, at Tiltalte efterfølgende kastede en glasskål efter Forurettede og ramte ham i hovedet med den i anklageskriftet anførte læsion til følge. Forklaringen er i

detvæsentlige understøttet af de lægelige oplysninger, herunder de

dokumenterede fotos, og af Vidne 1's forklaring. Forklaringen er endvidere til dels understøttet af forklaringen fra Tiltalte, da

hunhar erkendt at have kastet en glasskål mod Forurettede. Den

omstændighed, at Forurettede i forbindelse med lægebesøget den 6. juni 2019 oplyste, at han den 27. maj 2019 havde fået et glasskab ned over sig, kan ikke føre til et andet resultat.

Vi finder herefter, at Tiltalte har haft det fornødne forsæt til at ville ramme Forurettede med de i anklageskriftet anførte genstande.

Der er efter det beskrevne forløb ikke grundlag for at antage, at Tiltaltes handlinger var nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Der er heller ikke grundlag for at antage, at handlingerne var forsvarlige eller rimeligt begrundet i den opståede uoverensstemmelse. Tiltaltes handlinger er derfor ikke straffrie efter straffelovens § 13, stk. 1 og 2. Der er heller ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 248.

Herefter, og da volden efter sin karakter er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, stemmer vi for, at Tiltalte i det beskrevne omfang er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.

To nævninger udtaler herefter:

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at Tiltalte blev jagtet af Forurettede. Tiltalte har forklaret, at hun følte sig truet af

side 24

Forurettede. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder vi, at betingelserne i straffelovens § 13, stk. 1, for at udøve nødværge var til stede.

Daden voldsudøvelse, Tiltalte udøvede, efter

omstændighederne ikke med sikkerhed gik videre, end formålet krævede, stemmer vi for at frifinde Tiltalte i forhold 1 i medfør af straffelovens § 13, stk. 1.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen er Tiltalte i det beskrevne omfang skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Forhold 2

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Det må efter konklusionen i brandundersøgelsen og det i øvrigt oplyste lægges til grund, at ilden i Tiltaltes lejlighed på Adresse 2, Haderslev, blev forårsaget af en antændelse af garn, der var i høvlebænkens kasse. De undersøgelser, der er foretaget under sagen, har udelukket, at ilden blev forårsaget af de elektriske installationer eller apparater i lejligheden.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Vidne 4 og politiassistent Vidne 3 sammenholdt med opslagene på

TiltaltesTiltaltes Facebook fra den pågældende aften og de

dokumenterede fotos fra lejligheden, finder retten, at der ikke er oplysninger, der blot med rimelig sandsynlighed peger på, at branden kan være opstået hændeligt som forklaret af Tiltalte.

På den anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at Tiltalte antændte ilden, da hun ønskede at begå selvmord. Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte forsætligt forsøgte at sætte ild til lejligheden ved at antænde garnet, som lå i høvlebænkkassen, og at ildens meget begrænsede udbredelse alene skyldtes, at politiet ankom til stedet og slukkede ilden.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Forhold 3

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte opholdt sig hos Forurettede og Vidne 1 den 3. januar 2022, da hun var i isolation på grund af Covid-19.

Politiet modtog et alarmopkald den 3. januar 2022 kl. 23.10 fra

side 25

Vidne 1. På den afspillede lydfil fra alarmopkaldet udtaler Vidne 1 blandt andet, at "Min datter har forsøgt at stikke en kniv i min mand", og at "Hun stak den i halsen på ham, I skal komme og hente hende med det samme". Af lydfilen fra alarmopkaldet fremgår endvidere, at Vidne 1 på et tidspunkt henvender sig til Tiltalte og udtaler, at "Du skal kraftedme ikke komme her og slå os ihjel", og at "Det kunne have været mord", hvortil Tiltalte svarer, at "Det kunne det godt have været", og at "Det er i hvert fald planlagt mord". Det fremgår desuden af lydfilen fra alarmopkaldet, at Tiltalte til politiet udtaler, at "Øhh jeg har været ... at stikke min far, men jeg har corona...", og at "Jeg siger, jeg håber, I giver jer rigtig god tid". Det fremgår endvidere af opkaldet, at Forurettede udtaler, at han er blevet stukket i halsen.

Tiltalte har forklaret, at hun havde drukket alkohol den pågældende dag, og at hun ikke kan huske episoden, herunder alarmopkaldet til politiet.

Forurettede blev den 4. januar 2022 kl. 02.00 undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Af personundersøgelsen fremgår blandt andet, at der på Forurettedes hals blev påvist en skarprandet læsion, som er en følge efter et skarpt traume, såsom en kniv. Det fremgår endvidere, at det ikke er muligt at afgøre, hvorvidt der er tale om en stik- eller snitlæsion, og at der er tale om en overfladisk læsion. Det er konkluderet, at det må antages, at Forurettede ikke har været i livsfare, men at stik/snit mod halsen kan indebære livsfare grundet risiko for underliggende læsion af større blodkar og luftveje.

Tiltalte blev anholdt den 3. januar 2022 kl. 23.18, og den 4. januar 2022 kl. 01.15 blev hun undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Af personundersøgelsen fremgår blandt andet, at der blev påvist hudafskrabninger i ansigtet og halsen, rødme af huden på begge arme og blodunderløbne mærker på højre arm. Det er konkluderet, at læsionerne i ansigtet og på halsen kan have karakter af følger efter krads, mens læsionerne omkring håndleddene har karakter af følger efter fiksering i håndjern/strips. De øvrige læsioner var ukarakteristiske.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig Forurettedes forklaring, lægger retten til grund, at Tiltalte flere gange tog kniven op mod Forurettedes hals samtidig med, at hun udtalte: "Far, du skal dø nu", "Du skal dø, far", og "Det er nu, du dør". Retten lægger endvidere til grund, at Forurettede forsøgte at få kniven ud af hendes hånd og væk fra halsen, men at Tiltalte på et tidspunkt kastede sig ind over ham i sofaen, således at sofaen væltede, og at han herved blev ramt i halsen af kniven. Det lægges til grund, at Forurettede med hjælp fra Vidne 1 fik fravristet Tiltalte kniven og bundet hende med en snor fra en morgenkåbe.

Forklaringen fra Forurettede, der fremstår troværdig og indeholder flere

side 26

detaljerede oplysninger om hændelsesforløbet, ud over de helt centrale led, der er angivet ovenfor, er i det væsentlige understøttet af de lægelige oplysninger. Forklaringen er endvidere understøttet af Vidne 1's forklaring og indholdet af det ovennævnte opkald til alarmcentralen, der blev foretaget umiddelbart i tilknytning til episoden.

Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte fremkom med de angivne udtalelser, og at hun foretog de handlinger mod Forurettede, der er beskrevet i tiltalen.

På den anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder den afgivne forklaring fra politiassistent Vidne 2 om Tiltaltes efterfølgende spontane udtalelser om at ville slå Forurettede ihjel, finder retten det bevist, at Tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede, og at Tiltaltes hensigt om at dræbe Forurettede alene

grund af Forurettedes modstand og afværgehandlinger ikke blev

fuldbyrdet.

Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

TiltalteTiltalte er herefter skyldig som ovenfor anført, jf.

retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i forhold 1, 2 og 3.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 181, stk. 1, jf. § 21, og § 237, jf. § 21.

Det skal have sit forblivende ved den betingede dom af 23. oktober 2020, jf. § 61, stk. 1 og 2, nr. 1. Retten har herved lagt vægt på navnlig, at prøvetiden på 2 år nu er udløbet, og at forholdene er uligeartede.

Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 må-neder og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forsøg på manddrab efter sædvanlig praksis straffes med fængsel i 6 år. Der foreligger ikke formildende omstændigheder. Navnlig henset til karakteren af og omstændighederne ved forhold 1 og 2 er der fundet grundlag for at fastsætte den samlede straf til 6 år og 6 måneder.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme forhold, men

side 27

har fundet en fængselsstraf på 6 år passende.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Som følge af bevisresultatet tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Hos Tiltalte, konfiskeres én kniv.

Tiltalte, skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1 Dommer 2  Dommer 3.

Domsresume

Dom i nævningesag om drabsforsøg, grov vold og brandstiftelse

Et nævningeting ved Retten i Randers har den 3. februar 2023 idømt en 52-årig kvinde fængsel i 6 år og 6 måneder for drabsforsøg og grov vold mod sin far og forsøg på brandstiftelse.

Sagsnummer: SS 2826/2022

Sagen angik 3 forhold, og tiltalte blev fundet skyldig i alle 3 forhold.

Det første forhold fra 24. maj 2019 vedrørte grov vold og forsøg på grov vold ved tre kast med genstande mod faren, hvoraf den ene ramte ham i hovedet. Tiltalte havde delvist erkendt forholdet, men påstod sig frifundet som følge af nødværge. 3 dommere og 4 nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig, mens 2 nævninge stemte for at frifinde tiltalte med henvisning til nødværge.

Det andet forhold fra 17. november 2021 vedrørte tiltaltes forsøg på brandstiftelse ved i sin lejlighed at have sat ild til garn med det formål at anstifte en ildebrand. Den blev dog afværget ved, at politiet kom til stede og fik slukket ilden. Alle dommere og nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig.

Det tredje forhold fra 3. januar 2022, som var sagens hovedforhold, vedrørte tiltaltes forsøg på at slå sin far ihjel i forbindelse med, at hun stak en kniv i halsen på ham. Tiltalte forklarede, at hun ikke kunne huske noget fra episoden, idet hun havde drukket alkohol. Alle dommere og nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig. Der blev foruden knivstikket og farens forklaring navnlig lagt vægt på indholdet af et alarmopkald til politiet under episoden og tiltaltes udtalelser i alarmopkaldet og efterfølgende til politiet om, at hun ville slå sin far ihjel.  

Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år og 6 måneder, efter at der var afgivet 10 stemmer for denne straf og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Tiltalte ankede dommen til landsretten.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1985/23
Rettens sags nr.: SS-334/2023-VLR
Anket
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 1306/23
Rettens sags nr.: SS-2826/2022-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-73112-00001-22
Påstandsbeløb