Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e

Østre LandsretStraffesag2. instans27. oktober 2011
Sagsnr.: 16491/22Retssagsnr.: SS-3014/2011-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3014/2011-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16491/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantNiels Rex; Rettens personaleJens Kruse Mikkelsen; Rettens personaleLone Bach Nielsen; Rettens personaleMikael Sjöberg

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Afsagt den 27. oktober 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Mikael Sjöberg og Lone Bach Nielsen (kst.)).

22. afd. kære nr. S-3014-11:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1966))

(advokat Niels Rex, besk.)

Advokat Niels Rex har kæret Odense Rets kendelse af 5. oktober 2011 (8-3148/2011), hvorved det blev bestemt, at den af anklagemyndigheden fremsatte anmodning om tilladel-se til videoafhøring af Forurettede tages til følge.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte er ved anklageskrift af 20. juni 2011 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, ved en dag i august eller september 2006 at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, idet han stak to eller flere fingre op i hendes skede og bevægede fingrene rundt i skeden.

- 2 -

Af politiets afhøringsrapport af 10. august 2011 fremgår blandt andet, at forurettede, der er 16 år, har været indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling fra den 12. november 2010 til den 13. december 2010, fra den 2. januar 2011 til den 28. februar 2011, den 5. juni 2011 (udskrevet samme dag), og fra den 14. juni 2011 til den 10. august 2011(afhørings-tidspunktet). Det er uoplyst, om forurettede nu er udskrevet. Socialrådgiver Person fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling har til rapporten oplyst, at det ikke er ureali-stisk at tro, at forurettede først i løbet af 2012 vil være i klar bedring, hvis behandlingen forløber som planlagt. Endvidere fremgår af rapporten, at forurettede inden for de sidste ca. 14 dage havde gjort skade på sig selv 5-6 gange primært ved at skære sig selv i armene.

Retsgrundlag

Retsplejelovens § 745 e og § 872 lyder som følger:

§ 745 e. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på video

(videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, skal forsvareren være til stede under videoafhøringen.

Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære vi-

deoafhøringen. Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter. ”

§ 872. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video

(videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen. ”

Af de almindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr. 228 af 2. april 2003, hvorved retsplejelovens § 745 a (nu § 745 e) og § 877 a (nu § 872) blev indsat (lovforslag nr. L117 fremsat den 10. december 2002), fremgår blandt andet:

3.4. Justitsministeriets overvejelser 3.4.1. Det er i dag almindelig praksis i en række sager, at politiets afhøring af børn optages på video med henblik på en senere forevisning under domsfor-handlingen.

Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip om bevisumid-

delbarhed, hvorfor anvendelse af videoafhøringer kun bør ske i de tilfælde, hvor afgørende hensyn taler for, at vidnet ikke skal give møde umiddelbart for den dømmende ret.

- 3 -

Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på denne

måde, når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige om-stændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter forarbejderne til retsplejelovens § 745 e og § 872 kan videoafhøring af et barn over 12 år i tilfælde af mistanke om seksuelle overgreb ske, hvis der foreligger særlige omstæn-digheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e, hvorfor

b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16491/22
Rettens sags nr.: SS-3014/2011-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 16490/22
Rettens sags nr.: SS-3148/2011-ODE
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e — domsdata.dk