Dom
Retten i Århus
D O M
afsagt den 20. december 2010
Rettens nr. 5-4195/2010
Politiets nr. 4200-30184-00145-09
Erstatningssøgende
Erstatningssøgende
mod
Anklagemyndigheden
Påstande
Under denne sag, der vedrører erstatning i anledning af strafferetlig forfølg-ning, og som er behandlet efter retsplejelovens kapitel 93a, har Erstatningssøgende, nedlagt påstand om, at sagen hjemvi-ses til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om sagens afvisning.
Sagens oplysninger
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af sagen.
Sagen er i medfør af retsplejelovens § 1018f, stk. 1, indbragt for retten den 21. juli 2010 på baggrund af en tilkendegivelse af 30. juni 2010 fra Statsad-vokaten fra Nord- og Østjylland.
Sagen drejer sig om Rigsadvokatens afgørelse af 3. maj 2010. Ved afgørel-sen afviste Rigsadvokaten under henvisning, at klage var for sent fremsat, at tage stilling til Erstatningssøgendes klage over en afgørelse truffet af Statsadvokaten for Nord og Østjylland den 15. januar 2010.
Rigsadvokatens afgørelse er ved brev af 14. maj 2010 begæret indbragt for retten.
Det fremgår af sagen, at Erstatningssøgendes daværende Advokat ved brev af 4. november 2009 til Østjyl-lands Politi på hendes vegne fremsatte et erstatningskrav på i alt 77.936 kr. i anledning af, at Erstatningssøgende havde været frihedsberøvet fra den 22. juli 2009 til den 18. august 2009 sigtet for overtrædelse af straffelo-vens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt. til dels jf. § 23. Den 29. september 2009 blev påtalen opgivet med henvisning til, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at Erstatningssøgende under en straffesag ville bli-ve fundet skyldig til straf.
Std 75283
side 2
Det opgjorte erstatningskrav omfatter erstatning for frihedsberøvelse/vare-tægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde.
Den 15. januar 2010 traf Statsadvokaten for Nord-og Østjylland afgørelse om ikke at imødekomme erstatningskravet under henvisning til, at der var udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 3. Ved brev af 3. marts 2010 påklagede advokat Anders Skovholm som ny advokat for Erstatningssøgende denne afgørelse.
Der har under sagen været fremlagt blandt andet breve af 24. og 26. februar 2010 til Erstatningssøgende fra hendes daværende Advokat. Af brevet af 24. februar 2010 fremgår blandt an-det, at advokaten i fortsættelse af telefonsamtale af 22. februar 2010 bekræf-ter en meddelt vurdering om, at han ikke mente, at der efter Statsadvokatens afvisning var chance for at få erstatning, og at han derfor afsluttede sagen. Af brevet af 26. februar 2010 fremgår det, at Statsadvokatens afgørelse fremsendes i henhold til telefonbesked.
Forklaring
Der er under sagen afgivet forklaring af Erstatningssøgende, der har forklaret, at Advokat også var hendes forsvarer un-der straffesagen, og at det var på hans initiativ, at hendes erstatningskrav blev opgjort og fremsendt til politiet. I forbindelse med, at hun den 8. januar 2010 afgav vidneforklaring i retten, meddelte Advokat hen-de, at han ville kontakte hende hurtigst muligt, når der forelå en afgørelse fra Statsadvokaten. Hun hørte imidlertid ikke fra advokaten, hvorfor hun om-kring den 20. februar 2010 ringede til ham. Han oplyste da, at hun ikke ville få nogen erstatning. Han orienterede hende ikke om klagemulighederne. Hun anmodede om at få tilsendt kopi af afgørelsen, og da hun modtog kopi-erne, blev hun klar over, at afgørelsen allerede var truffet den 15. januar 2010. Hun var uforstående overfor advokatens tilkendegivelse, idet det var hendes opfattelse, at det var hende, der havde retten til at beslutte, om Stats-advokatens afgørelse skulle påklages. Hun søgte herefter anden juridisk bi-stand i sagen.
Parternes synspunkter
Anklagemyndigheden har anført, at klagefristen for Statsadvokatens afgø-relse af 15. januar 2010 udløb den 15. februar 2010, og at klagen således er indgivet ca. 3 uger for sent. Klagefristen på 4 uger i retsplejelovens § 1018e, stk. 5, er absolut, og klagen kan kun behandles uanset fristoverskridelse, hvis overskridelsen må anses for undskyldelig. Ved vurderingen kan det ik-ke tillægges betydning, at Erstatningssøgende først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse, efter klagefristen var udløbet, idet hun efter eget ønske var repræsenteret af en advokat, som også havde repræsenteret hende
side 3
tidligere i sagsforløbet. Det er advokatens ansvar, at klage sker rettidigt. Baggrunden for, at advokaten ikke indgav klage, er derfor uden betydning og kan ikke føre til, at overskridelse af klagefristen anses for undskyldelig. Erstatningssøgendes daværende advokat har et professionsansvar for sin sagsbehandling, og der foreligger ingen oplysninger, der kan retfær-diggøre overskridelsen af klagefristen. Der er intet i sagen, der tyder på, at der foreligger undskyldelige omstændigheder hos advokaten.
Erstatningssøgende har anført, at der ikke bør ske identifikation mellem klienten og advokaten i den foreliggende situation. Ifølge ordlyden af retsplejelovens § 1018e, stk. 5, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor klageren selv har fået meddelelse om afgørelsen, og det fik hun først efter klagefristens udløb. Endvidere er der i nyere retspraksis en tendens til, at man ikke identificerer klient og advokat ved tilsvarende problemstillinger. Det bør desuden tillægges betydning, at det vil kunne påføre Erstatningssøgende et betydeligt retstab, hvis klagen ikke realitetsbehandles. Efter at være blevet bekendt med afgørelsen har Erstatningssøgende foranlediget, at klage blev indgivet uden ophold.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at Erstatningssøgende først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse af 15. januar 2010, da klage-fristen var udløbet, og der er ikke grundlag for at antage, at dette skyldtes hendes egne forhold. Det lægges endvidere til grund, at Erstatningssøgende tog skridt til iværksættelse af klage over afgørelsen umiddelbart efter, at hun fik kendskab til den.
Herefter udtaler to voterende:
På den anførte baggrund og da det må antages, at det beror på en fejl hos Erstatningssøgendes daværende advokat, at hun ikke blev gjort be-kendt med Statsadvokatens afgørelse og muligheden for påklage tidligere end sket, og under hensyn til at der ikke er noget at bebrejde Erstatningssøgende selv i relation til fristoverskridelsen, finder vi, at den be-skedne overskridelse af klagefristen må anses for undskyldelig set i forhold til hende. Vi stemmer derfor for at tage påstanden om hjemvisning til følge.
Én voterende udtaler:
Da der er tale om en erstatningssag findes eventuelle fejl, som Erstatningssøgendes daværende advokat har begået, at måtte komme hende til skade. Da Erstatningssøgende var repræsenteret ved advokat, som har haft mulighed for at indbringe Statsadvokatens afgørelse for Rigsadvo-katen rettidigt, finder jeg ikke, at fristoverskridelsen kan anses for undskyl-delig, jf. retsplejelovens § 1018e, stk. 5, og stemmer derfor for at tage ankla-gemyndighedens påstand til følge.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor Erstatningssøgendes
side 4
påstand om hjemvisning tages til følge.
Thi kendes for ret:
Sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer