Dom
Retten i Århus
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 16. september 2010 af rettens 11. afdeling i
Rettens nr. 11-2359/2008
Politiets nr. 4200-76401-00002-05
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1950)
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige skatter ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 og 2000, angav overskud af sin virksomhed for lavt med 244.208,00 kr. for 1999, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af spiritus, hvilket betød en unddragelse på 131.115,00 kr., og 284.743,00 kr. for 2000, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af fadøl på 113.129,00 kr. og salg af spiritus på 171.614,00 kr., hvilket betød en unddragelse på 154.951,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget et samlet beløb på 286.066,00 kr. i skatter.
2.
arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige arbejdsmarkedsbidrag ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 og 2000, at have angivet bidragsgrundlaget for lavt med henholdsvis 244.208,00 kr. (unddragelse 19.536,00 kr. 1999) og 284.743,00 kr.(unddragelse 22.779,00 kr. 2000), hvorved det offentlige i alt blev unddraget 42.315,00 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
3.
momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved som indehaver af virksomheden Restaurant groft uagtsomt at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2000, idet tiltalte angav salgsmomsen for lavt med 132.237,00 kr., fordelt med omsætningen på fadøl på 28.282,00 kr. og omsætningen på
Std 75271
Side 2/17
spiritus på 103.955,00 kr.(unddragelse 1999, 61.052,00 kr.) (unddragelse 2000, 42.903,00 kr.), hvorved det offentlige blev unddraget 132.237,00 kr. i moms.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 230.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen, at skatteforvaltningen i Århus i forbindelse med gen-nemgang af Tiltaltes selvangivelser for indkomstårene 1999 og 2000 konstaterede, at registreringerne i hans momspligtige virksomhed ikke var i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Der manglede således kasseregistreringer, afstemninger, løbende bogføring, kontospecifikationer, varelageropgørelser, debitor- og kreditoropgørelser mv. Gennemgangen re-sulterede i, at skatteforvaltningen forhøjede skatteansættelserne for de på-gældende år, ligesom ToldSkat tilsvarende forhøjede afgiftstilsvaret på grundlag af skatteforvaltningens opgørelser for disse år. Tiltalte har påklaget såvel de skatte- som momsmæssige forhøjelser til landsskatteretten. Klagesagerne er foreløbig sat i bero på afventning af afgørelsen af straffesa-gen.
De forhøjelser, der indgår i straffesagen, vedrører udeholdt omsætning på fa-døl og spiritus. Opgørelsen af den udeholdte omsætning er foretaget på grundlag af en sammentælling af alle købsbilag sammenholdt med omsætnin-gen sammentalt på "dagens omsætningsopgørelser". Det er ved gennemgan-gen af dagens omsætningsopgørelser konstateret, at der ikke er registreret omsætning alle dage.
Opgørelserne af den udeholdte omsætning fremkommer således:
Spiritus 1999:
Forudsætninger: 2,2 cl. pr. drink, 20,00 kr. pr. genstand, 10% svind
Køb i alt, jf. købsbilag901,33 liter
Beregnet omsætning:
(100 cl:2,2 cl-10% svind x 901,33 liter x 20,00 kr.)737.287,00 kr.
Registreret omsætning i alt432.027,00 kr.
Forhøjelse inkl. moms305.260,00 kr.
Moms61.052,00 kr.
Forhøjelse ekskl. moms44.208,00 kr.
Side 3/17
Spiritus 2000:
Forudsætninger: 2,2 cl. pr. drink, 20,00 kr. pr. genstand, 10% svind
Køb i alt, jf. købsbilag, fratrukket evt. lager702,96 liter
Beregnet omsætning:
(100 cl:2,2 cl-10% svind x 702,96 liter x 20,00 kr.)575.021,00 kr.
Registreret omsætning i alt360.504,00 kr.
Forhøjelse inkl. moms214.517,00 kr.
Moms42.903,00 kr.
Forhøjelse ekskl. moms171.614,00 kr.
Fadøl 2000:
Forudsætninger: svind 15%, 25,00 kr. pr. genstand (½ l)
Køb i alt, jf. købsbilag19.235 liter
Antal ½ l fadøl38.470
Beregnet omsætning:
(38.470 x 0,85 x 25,00 kr.)817.500,00 kr.
Registreret omsætning i alt676.089,00 kr.
Forhøjelse inkl. moms141.411,00 kr.
Moms28.282,00 kr.
Forhøjelse ekskl. moms113.129,00 kr.
ToldSkat har udarbejdet følgende redegørelse om det tidsmæssige forløb i sagen indtil overgivelsen til politiet:
REDEGØRELSE FOR DET TIDSMÆSSIGE FORLØB I SAGEN
2000
01.07Tiltalte indsender selvangivelse for indkomståret 1999
15.08Tiltalte indsender ny selvangivelse for indkomståret 1999
2001
30. 06Tiltalte indsender selvangivelse for indkomståret 2000
2002
04.03Skatteforvaltningen indkalder materiale for 1999 til revision
21.03Skatteforvaltningen rykker for materiale for både 1999 og 2000
24. 03Tiltalte afleverer løbende materiale frem til april 2003
06.06Skatteforvaltningen rykker for materiale
10.06Skatteforvaltningen sender agterskrivelse for begge år, men mangler stadig materiale
2003
28.04Ny agterskrivelse for begge år udsendes
--.05Tiltalte indsender 3 breve med indsigelser til 1999
11. 06Materiale for 1999 udleveres til Tiltaltes repræsentant
24. 06Flere indsigelser fra Tiltalte vedrørende 1999
05.06Advokat ønsker aktindsigt for 1999 og fristen udskudt 4 uger
26.06Telefonsamtale med advokaten
Side 4/17
27.06Telefonsamtale med advokaten og telefax fra denne, der anmo-der om afgørelse på det foreliggende grundlag
30.06Aktindsigt imødekommes
04.07Kendelse for 1999 sendes og ToldSkat orienteres mhp momskontrol
02.09Skatteforvaltningen sender indkomståret 1999 til ansvarsvurdering
23.09ToldSkat returnerer skattesagen for 1999 grundet klage til SAN
13.10Forslag til afkrævning af af afgift for 1999
31.10Afkrævning af afgift for 1999
31.10Indsigelser/anmodning om møde vedr. 1999/moms modtages af sagsbe-handler
04.11Talt med Tiltalte - afgørelse og indsigelser krydset hinanden. Afgørelsen trækkes tilbage.
21.11Advokaten anmoder momskontrollen afsige kendelse på det foreliggen-
de
grundlag
26.11Afkrævning af afgift for 1999
08.12Retten beskikker advokat Kåre Pihlmann
2004
12.01LSR oplyser, at klagesagen for skat og moms for 1999 bero stilles pga. straffesagen
12.03Anmodning om materiale for 2000 vedrørende virksomhed i Polen
29.04Tiltalte oplyser, at han er medhjælpende ægtefælle i Polen
11.05Indsigelser til agterskrivelse
13.05Materiale sendes til advokaten
14. 05E-mail fra advokaten, der ønsker aktindsigt og fristen udskudt 4 uger
27. 05Frist pr. telefon aftalt til 14.06
14. 06Advokat bestrider agterskrivelse og beder om afgørelse på det forelig-gende grundlag
29.07Kendelse vedr. skat/2000 samt kopi til momskontrollen og lovafd.
15.09Forslag til afkrævning af afgift for 2000
07.10Advokaten anmoder om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag
13. 10Afkrævning af afgift for 2000
2005
13. 01Klage til LSR vedrørende moms 2000
09.03Landsskatteretten oplyser at klagesager for 2000 er berostillet
26.05Sagen sendes til politiet
Anklagemyndigheden har udarbejdet følgende oversigt over tidsforløbet efter sagens overgivelse til politiet:
Tidsforløb
[....]
Overgivelse til politi25. maj 2005
Indledende afhøring27. juni 2005
EfterforskningSommer/efterår 2005
Korrespondance politi/advokatEfterår 2005/vinter 2006
Sagen overgår til jurist31. januar 2006
Drøftelser SKAT/juristSeptember 2006
Dialog jurist/SKAT/forsvarer - nye beregninger December/januar 2006/2007
Forligsforhandlinger jurist/forsvarerFebruar 2007
Rykkerskrivelser jurist til forsvarerApril 2007 og november 2007
Forligsmøde jurist/forsvarer30. november 2007
Fortsatte forligsdrøftelserForår/forsommer 2008
Anklageskrift23. juni 2008
Forberedende retsmøde31. oktober 2008
Side 5/17
Sagen blev i det forberedende retsmøde den 31. oktober 2008 berammet til hovedforhandling den 4., 5. og 8. juni 2009
Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 4. juni 2009 og derefter udsat til den 8. juni 2009. Retsmødet den 8. juni 2009 blev efterfølgende aflyst og omberammet til den 9. september 2009 på grund af sygdom. I retsmødet den 9. september 2009 blev sagen igen udsat, denne gang på grund af et vidnes udeblivelse. Nyt retsmøde blev efterfølgende berammet til den 9. august 2010, men senere - på grund af rettens forhold - flyttet til den 24. august 2010.
Der er afgivet forklaring i retten af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. Vidne 6's forklaring til politirapport af 15. april 2009 er blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 5.
Forklaringerne er i retsbøgerne gengivet således:
4. juni 2009:
"...
Tiltalte forklarede, at han i 1999 ejede 3 virksomheder: Restaurant i Århus, et diskotek i By og et meget lille afsy-ringsfirma, Virksomhed.
Han blev udlært som murer i 1972, og indtil han startede med restauranten i 1997, arbejdede han fortrinsvis som murer, men også med rengøring. Han drev i en kort periode selvstændig murervirksomhed, men det ligger næsten 40 år tilbage, og resten af tiden arbejdede han som ansat. Herudover har han i mange år drevet en lille hobbyvirksomhed, Virksomhed, som afsyrer møbler. Han har selv skrevet fakturaerne og udfyldt og indsendt momsopgørelser for dette firma.
Han købte Restaurant i Gade, Århus, i 1997. Det var til-fældigt, at han nedsatte sig som selvstændig restauratør, nærmest bare en chance han greb. Restaurant havde åbent fra kl. 14 til 02 i 1999 og 2000. I starten efter overtagelsen blev der solgt både mad og drikkevarer, men efter den første måneds tid blev der stort set udelukkende solgt drikke-varer.
Personen, som havde lukkevagten i Restaurant, udarbejdede en op-gørelse over dagens omsætning. Opgørelsen lå på bordet indtil næste dag, hvor hans kone sædvanligvis satte opgørelsen ind i en mappe. Han havde ik-ke noget med kontrol af opgørelserne at gøre. Det var også hans kone, der tog sig af momsregnskabet, for hun er bedst til tal. Den daglige omsætning blev indsat i banken. Han udarbejdede et regnskab for Restaurant
Side 6/17
på årets sidste dag til brug for selvangivelsen. Alle indtægter blev opført i én kolonne og udgifter i en anden. Til daglig var det hans kone som kontrollere-de dagens omsætningsopgørelse, indsatte bilag i mapper og betalte regninger. Det var oprindeligt planen, at han ville beholde Restaurant i mange år. Han var ejer af Restaurant fra 1997 indtil 2004, da bevillingen skulle fornys.
Der var monteret en tæller/måler ved hver fadølshane, i alt ca. 9. Der blev tappet Guinness-øl af én hane og anden fadøl af resten af hanerne. Carlsberg tastede ølprisen ind på tælleren. Man kunne ved tryk på tælleren aflæse antal liter, der var blevet tappet, og prisen på det tappede.
Det skal nok passe, at han i 1999 har indkøbt 16.449 liter fadøl, som det fremgår af sammentællingen af køb og registreret omsætning for 1999 under faneblad 4. Han tror, at der har været et svind på mere end 15%. Årsagerne til svindet er mange. Det kan være fustager, som blev leveret til Restaurant i Århus men er blevet flyttet og anvendt på diskoteket i By. Han drev jo virksomhederne under ét. Han har selv flere gange transporteret fu-stager fra Restaurant til By. Al fadøl blev leveret i Århus, for le-verandøren ville ikke køre ud med leverancer til så lille et sted som diskote-ket i By. Han kan ikke sige, hvor mange fustager der er blevet leveret i Århus og brugt i By. En anden årsag til svindet er, at gæster, der holdt deres fødselsdag på Restaurant, fik en gratis omgang til deres gæ-ster. Der var også dobbelt-op ordninger, hvor gæsterne fik 2 øl, men kun be-talte for én. Igennem årene var der desuden mange fodboldkampe, hvor der blev solgt små fadøl til 10 kr. Hertil kom, at stamgæster, som var med i Restaurants fanklub og havde medlemskort, i alt ca. 100 personer, al-tid havde mulighed for at købe små fadøl til 10 kr. Stamgæster kunne desu-den altid købe store fadøl for 20 kr., og det samme kunne alle gæster, når der var fodboldkamp. Der gik også meget øl til spilde, når fadølsanlæggene skul-le renses, hvilket skete hver anden eller tredje uge. Det skete også, at kunder snød for betaling, eller at kunder fik lov til at returnere deres øl efter klager over manglende skum osv. Der forekom desuden svind, når personalet kom til at tappe fra en forkert hane eller at skænke en stor fadøl, selv om kunden havde bestilt en lille. Det skete også, at gæster væltede andre gæsters øl, hvorefter de sidstnævnte gæster fik en ny på husets regning. En del forenin-ger fik gratis ølbilletter til deres lotterier, og Restaurant deltog i Carlsberg Lotterier, hvilket indebar, at de selv sponsorerede øl som lotterige-vinster. Når jule- og påskebryggen kom i handlen, blev der også skænket gratis øl til gæsterne.
Tiltalte blev foreholdt, at han i bilaget side 20 under faneblad 11 selv har op-lyst til skattemyndighederne, at svindet lå på omkring 10%.
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke lige kan svare på, hvorfor han skrev så-dan, men han vil tro, at han med spild kun har tænkt på en del af det, han ne-top har forklaret om. Det er bestemt hans opfattelse, at det samlede svind har
Side 7/17
ligget over 15%.
Han kom ikke meget i Restaurants bar i åbningstiderne. Han stod mest i køkkenet og læste avis, fordi reglerne krævede, at der var nogen i køkkenet hele tiden. Han tog sig herudover af indkøb og det var også ham man gik til i forbindelse med henvendelser om lotterigevinster.
Kunderne betalte i gennemsnit 25 kr. for ½ liter fadøl, som han husker det, men det jo efterhånden 10 år siden.
Tiltalte blev foreholdt sin egen opgørelse over ølpriser, side 21 under fane-blad 11.
Tiltalte forklarede hertil, at opgørelsen, så vidt han husker, er en han lavede i forbindelse med skattevæsenets henvendelse i 2002. Kolonnen "ølpriserne tidligere" viser i store træk priserne for både 1999 og 2000. Når prisen for store fadøl indtil kl. 20 og små fadøl efter kl. 20 er angivet til 18 kr. og lige nedenunder til 19 kr., skal det vist nok forstås sådan, at prisen i 1999 var 18 kr. og i 2000 19 kr. Begge år kostede en stor fadøl 20 kr. før kl. 20.
På spiritusflaskerne sad der en prop, som regulerede mængden af den væske, der kom ud af flaskerne. Det varierede, hvor meget der kom ud. Side 2 under faneblad 12, ligner en strimmel, der kom ud fra disse spirituscomputere. Som det ses af bilaget, var der forskellige prisgrupper. Doseringen på 2,2 cl. kan man ikke stole på. I virkeligheden var der nogle af propperne, der doserede mere og andre, der doserede mindre end 2,2 cl.
Tiltalte blev foreholdt side 4, 6, 8 og 10 under faneblad 12, alle eksempler på udskrifter fra spirituscomputeren med gennemsnitspriser i intervallet fra 17,85 kr. til 24,74 kr. og alle med en dosering på 2,2 cl.
Tiltalte fastholdt, at man ikke kan regne med, at doseringen har været på 2,2 cl. Propperne var indrettet på en måde, så de lukkede efter et bestemt tids-rum. Det kom derfor an på væskens tykkelse, hvor meget der nåede igen-nem, inden proppen lukkede. Hvis væsken var meget sukkerholdig og der-med tyk, tog det lang tid, og så kom der mindre end 2,2 cl. ud af flasken, hvorimod tyndtflydende væsker som for eksempel vodka kom hurtigt ud, hvorved doseringen oversteg 2,2 cl. Der blev solgt meget mere tyndtflydende end tyktflydende alkohol og først og fremmest vodka. Det er først nu, han er blevet opmærksom på, at der står 2,2 cl. på udskrifterne. Han ved dog, at nogle af propperne var indstillet til at give mere end 2,2 cl. Han har ikke haft noget med indstillingerne at gøre.
Tiltalte blev foreholdt bilaget side 42 under faneblad 11, hvori han selv har oplyst, at der var et gennemsnitligt spild på 2,4 cl., hver gang doseringsprop-pen blev påsat en fyldt flaske.
Side 8/17
Tiltalte bekræftede, at der var et sådan svind og forklarede, at der var et til-svarende svind i forbindelse med at propperne blev renset. I begge tilfælde gik der således ca. 1 genstand til spilde. Påsætning af doseringsproppen på en fyldt flaske gav dermed et spild på i alt 30,88 liter om året, således som han har beregnet det i bilaget. Det samme gælder spildet ved rensning af propper, og der er herved gået i alt 2 x 30,88 liter spiritus til spilde om året. Hertil kommer det svind, der opstod, hvis man tabte flaskerne samt svind som følge af en række andre omstændigheder, f.eks fordi:
- personalet satte en forkert prop på, så der kom mere ud end planlagt,
- flasker indkøbt til Århus blev kørt til og benyttet i diskoteket i By,
- stamgæster kunne købe en hel flaske vodka for 200 kr.,
- der var dobbelt op tilbud,
- der blev begået tyverier - de havde således 3 tyverier fra lageret i 1999 og
2001.
De opregnede omstændigheder har medført et svind på mere 6,8%, men han kan i dag ikke sige, hvor stort svindet præcist har været.
En gennemsnitspris pr. genstand på 20 kr. er urealistisk. Den har snarere væ-ret 10, 12 eller 15 kr. De før omtalte eksempler på udskrifter fra spirituscom-puteren er kun eksempler, og der er kun 6 af dem. Det kan derfor ikke tillæg-ges stor betydning, hvad gennemsnitsprisen ifølge disse bilag er. Han ville nok have valgt at tage nogle andre bilag med som eksempler, men som det er nu, ligger alt materiale hos anklagemyndigheden. Han har også vanskeligt ved at udtale sig nærmere om gennemsnitspriser mv., fordi han som tidligere forklaret stod i køkkenet og læste avis meget af tiden og ikke kom så meget i baren.
Han underskrev selv både selvangivelser og momsangivelser for Restaurant, men det var hans kone, som udfyldte dem.
Han har på intet tidspunkt sat sig ned og regnet på spildprocenter mv. Den gennemsnitlige pris på solgte fadøl lå nok på 25 kr., men så er der ikke taget hensyn til de gratis øl. Han står ved, at priserne i 1999 og 2000 var som han har anført under kolonnen "ølpriserne tidligere" i bilaget side 21-22 under fa-neblad 11, og at der i perioden er ydet 50% rabat på alle drikkevarer til flere faggrupper, der har deltaget i spisning i baren. Der var således spisning til det sidste, men det blev mindre og mindre.
De overtog den tidligere ejers fadølsglas, som viste sig at rumme 56 cl, men det var de ikke klar over dengang. Personalet havde gennemgående store problemer med fadølsanlægget og glemte f.eks. at lukke for kulsyren ved skift af fustage, hvilket bevirkede, at personalet nærmest fik brusebad i øl, jf. fotografierne under faneblad 11.
Side 34 under faneblad 11 viser, at Restaurant sponsorerede fadøl
Side 9/17
til Økonomisk Forenings andespil 2000. Han husker ikke, hvor mange øl, det drejede sig om, men det var nok ca. 50. Side 35 under samme faneblad viser, at Restaurant deltog i Carlsbergs lotteri, hvilket indebar, at kunden, når han/hun købte en øl, fik et skrabelod med mulighed for at vinde en gratis øl, som Restaurant sponsorerede. Side 38 viser, at han i 2001 afslog at sponsorere pubcrawl for medicinstuderende, men indtil ca. 2001 sponsore-rede Restaurant utallige pubcrawls for studerende fra forskellige fa-kulteter.
Forsvareren fremlagde og dokumenterede bilag A-E.
Tiltalte forklarede hertil, at bilag A er en oversigt over medlemmer i Restaurants fanklub. Når medlemmerne viste deres medlemskort, fik de øl til halv pris. Bilag B er et eksempel på tilbudspriser for spiritus, og der var tilsvarende tilbud i 1999 og 2000. Det var primært salg af vodka, det drejede sig om. Bilag C er kopier af fadølsbilletter, som blev udleveret som lottoge-vinster, også i 1999 og 2000. Bilag D er et eksempel på et skrabelod fra Carlsbergs lotteri. Bilag E viser en fadølsbillet til personalet. Billetten gav personalet mulighed for at købe fadøl til halv pris. Sådanne billetter blev også uddelt til personalet i 1999/2000. Der var også andre, der fik rabat ved køb i 1999/2000, f.eks. Konservativ Ungdom i en periode. I 1999/2000 gjaldt det også AGF's fanklub, men ordningen ophørte, fordi medlemmerne ikke opfør-te sig ordentligt. De ansatte drak ikke meget i arbejdstiden, men når de gjor-de det, skete det til lavest mulige priser, dvs. 10 kr. for spiritus og 5 kr. for øl. "
------
9. september 2009:
"...
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar.
Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på Restaurant i Århus. Hun husker ikke præcis i hvilken periode, men det kan godt passe, at hun blev an-sat der i foråret 2000, og at hun var ansat i ca. to et halvt år i alt. Hun blev ansat af Person, Tiltaltes kone.
Hun arbejdede som bartender. I starten arbejdede hun en dag om ugen, og efter ca. seks måneder tre dage om ugen, fredag, lørdag og søndag. Hun stod i baren og tog imod bestillinger. Så vidt hun husker, var fadøllet billigere om eftermiddagen end om aftenen. Hun er dog i tvivl om, om hun forveksler tin-gene, for hun har været ansat på tre andre værtshuse.
Den almindelige pris for en stor fadøl var vist nok ca. 40 kr. Dengang hun ar-bejdede en dag om ugen, arbejdede hun fra kl. 21.00 til kl. 02.30. Da hun ar-bejdede i weekenderne, arbejde hun fredag fra kl. 16.00 til kl. 21.00, lørdag
Side 10/17
fra kl. 12.00 til kl. 18.00 og søndag fra kl. 16.00 til kl. 21.00. Der var flest kunder om aftenen.
Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapporten, bilag 5, side 2, skulle ha-ve forklaret, at hun ikke husker, at der blevet givet rabat i baren til andre end studerende og personale samt at en stor fadøl vist nok kostede 35 kr., men kunne købes af studerende for 25 eller 30 kr. og personalet for 20 kr.
Vidnet bemærkede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun købte ikke selv drikkevarer, når hun var på arbejde, men sommetider udenfor arbejdstiden. Som hun husker det, betalte hun 20-25 kr. for en fadøl.
Rabatordningen til studerende og personale udgjorde ikke nogen bemærkel-sesværdig andel af den samlede omsætning. Hun husker ikke, om medlemmer af AGF's fanklub fik rabat. Hun husker svagt, at der var en klub for gæ-ster på Restaurant, men ikke om medlemmerne af denne klub fik ra-bat.
Der var ret meget spild i forbindelse med skift af fustager. Det drejede sig om op til 3-4 store glas med skum, som måtte kasseres. Det skete ikke hver gang, men ofte.
Der var målere på spiritusflaskerne. Det var vist nok 2 cl's mål. Når man skif-tede målerne, foregik det uden problemer og uden spild. Målerne blev gjort rene i forbindelse med, at flaskerne var tomme.
Hun husker ikke, om der blev givet rabatter ved køb af spiritus. Kundekred-sen var meget bred. Der kom alle typer gæster og mange forskellige alders-grupper. Studerende udgjorde ingen stor andel af gæsterne. Når hun bedømte gæster som studerende, var det fortrinsvis på grundlag af deres alder. Hun har aldrig kontrolleret, om der rent faktisk kom 2 cl ud af spiritusflaskerne. Det var især målerne på flasker med klistret spiritus, som skulle skylles igen-nem.
Hun har ikke været med til at indgå aftale om rabatter og ved ikke, hvem der havde med det at gøre. Hun tror som sagt, at en stor fadøl kostede 40 kr., men er i tvivl. Hun kan faktisk ikke rigtigt huske det. Hun kan jo, som tidli-gere forklaret, også have forvekslet tingene.
Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligt og strafansvar.
Vidnet forklarede, at han arbejdede på Restaurant fra sommeren 1998 indtil 2000. Han arbejdede som bartender. I starten arbejdede han i weekenderne, nærmere bestemt natten mellem lørdag og søndag, og til sidst arbejdede han hver onsdag.
Side 11/17
Der var en rabatordning for medlemmer af Restaurants fanklub. Ordningen blev vist nok indført, mens han var ansat. Denne rabatordning ud-gjorde ikke nogen stor del af omsætningen. Medlemmerne af fanklubben fik rabat på fadøl mod forevisning af medlemskort. Ordningen startede egentlig med en rabatordning for medlemmer af AGF's fanklub, men det tiltrak White Pride-tilhængere, og derfor blev ordningen lavet om til at omfatte medlem-mer af Restaurants fanklub. Den sidstnævnte fanklub bestod af stamkunder.
En stor fadøl kostede 36 kr. før rabat, og 20 kr. med rabat. Så vidt han hus-ker, var det kun medlemmer af Restaurants fanklub, der fik rabat, men han er ikke sikker. Han kan ikke sige, hvor stor en del af omsætningen rabatsalget udgjorde, men den var ikke særlig stor. Det kan godt passe, at han til politiet har anslået rabatsalget til 10% og at det var sådan, det var.
Udskænkningen af spiritus foregik via tællere på flaskerne. Tællerne var ind-stillet til 2 cl. Han har aldrig kontrolleret, om der også kom 2 cl ud. Der vil altid være en bundslat, som går til spilde, når man udskifter flaskerne. Han husker ikke, om der var spild i forbindelse med rengøring af tællerne på flas-kerne.
I forbindelse med skift af fustager var der et spild, fordi der kom meget skum. Der var nok et spild svarende til 2-3 glas skum. Spildet ved fustage-skift blev skrevet ned, men var bagatelagtigt.
Klientellet bestod fortrinsvis af studerende og fodboldfans. Som han husker det, var der sommetider priskrig hos de nærliggende værtshuse, men Restaurant holdt fast i priserne, idet der dog sommetider var Happy Hour med fadøl til en 20-er før kl. 19.00 for at trække kunder ind.
Han er rimelig sikker på, at prisen på en halv liter fadøl uden rabat var 36 kr. Foreholdt at han ifølge politirapporten, bilag 9, tidligere skulle have forkla-ret, at prisen for en halv liters fadøl var 25-30 kr., bemærkede vidnet, at det godt kan være, at han har forklaret sådan, men som han husker det i dag, ko-stede en halv liter fadøl dog 36 kr. og små fadøl det halve. Han gennemlæste rapporten, før han underskrev den. Personalet kunne købe billetter til køb af små fadøl til 10 kr., store fadøl til 20 kr. og sodavand til en 5-er. Der var så-kaldte "tynde" dage, hvor man kunne købe shots og flaskeøl til 10 kr. styk-ket.
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar.
Vidnet forklarede, at hun har været ansat på Restaurant, vist nok fra primo 1999 til 2001. Hun var ansat som bartender. Det svingede meget, hvor meget hun arbejdede, men hun havde maksimum to vagter om ugen og som regel kun en enkelt vagt, som fortrinsvis var placeret i weekenderne fra
Side 12/17
om aftenen til lukketid.
En stor fadøl kostede 36 eller 38 kr. og en lille fadøl det halve. Der var en ra-batordning på fadøl, idet det som regel var Happy Hour på hverdage i 1-2 ti-mer i tidsrummet mellem kl. 15.00 - kl. 18.00, hvor man kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor, og 10 kr. for en lille. Der var ikke særlig mange gæster på det tidspunkt. Ved forevisning af studiekort kunne man købe en stor fadøl for 20 kr. Hun husker ikke, om sidstnævnte ordning var tidsbegrænset.
Mens hun var ansat, var hun med til, for sjov, at oprette en Restaurant-fanklub med medlemskort og arrangementer for medlemmerne. Der var maksimalt 20-25 medlemmer af klubben, da den var på sit højeste. Hun var formand for klubben i starten. Klubben "løb ud i vasken" efter 1-1½ år. Medlemmer af Restaurants fanklub kunne købe store fadøl for 20 kr.
Der var altid spild i forbindelse med fustageskift, idet der kom meget skum, lige før fustagen løb tør, og i starten, når en ny fustage blev sat til. Spildet svarede typisk til tre store glas skum. De skulle skrive op, hvor meget spild, der var. Det foregik på den måde, at de skrev op, hvor mange tryk, de havde anvendt til øl, der blev kasseret.
Alkoholflaskerne var forsynet med propper med tællere. Tællerne gav en do-sis på 2 cl spiritus. Når man skiftede alkoholflasker, var der kun spild i form af eventuelle bundslatter, dvs. slatter på under 2 cl. Hun lagde sommetider propperne i blød i forbindelse med udskiftning af flaskerne. Hun har ikke op-levet, at der var spiritus i de propper, hun lagde i blød. Hun kan ikke sige no-get om, hvor stor en andel af omsætningen rabatsalget udgjorde. Der kom mange fodboldfans - fortrinsvis AGF-tilhængere - men også studerende og mange andre. Der var tale om et meget blandet klientel. Hun husker ikke, om der var en særligt rabatordning for fodboldfans.
Foreholdt at hun ifølge politirapporten, bilag 11, side 2, skulle have forklaret, at der var samme rabat til medlemmer af AGF's fanklub og indehavere af stu-diekort, som til medlemmerne af Restaurants fanklub, bemærkede vidnet, at så er det sådan, det var. Hun har haft en depression og har derfor svært ved at huske.
Der lå mange værtshuse i nærheden, men som hun husker det, var priserne ri-melig ens. Restaurant havde vistnok Happy Hour på øl på hverda-ge. Herudover var der hver aften tilbud på en bestemt slags spiritus indenfor et begrænset tidsrum. Det kunne f.eks. dreje sig som en Hot&Sweet for en 10-er. Når der var landskampe, blev de vist på storskærm, og så var der man-ge gæster, både AGF-fans og folk udefra.
Personalet købte billetter til køb af drikkevarer og kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor, og 10 kr. for en lille samt sodavand for 5 kr. for en stor og 3
Side 13/17
kr. for en lille. Hun har aldrig kontrolleret, hvorvidt der rent faktisk kom 2 cl ud af spiritusflaskerne. Salget med rabat udgjorde ikke nogen stor del af om-sætningen.
Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligt og strafansvar.
Vidnet forklarede, at hun har været ansat på Restaurant i nogle år. Hun husker ikke præcist hvornår, men det kan godt passe, at det var i 1999 og 2000. Hun arbejdede ikke ret meget, ikke engang én gang om ugen, for hun gik i skole. Hun arbejdede både på hverdage og i weekenderne.
En stor fadøl kostede 36 kr. Hun husker ikke, om den kostede mindre på be-stemte tidspunkter. Hun husker heller ikke, om der var rabatordninger for studerende. Der var en Restaurant-fanklub, men hun husker ikke, om klubbens medlemmer fik rabat. Hun husker heller ikke, om medlemmer af AGF's fanklub fik rabat. Personalet kunne købe med rabat. Det har hun nok selv benyttet sig af. Hun husker ikke, hvilken pris personalet skulle betale. Der gik nogle øl til spilde, hver gang de skiftede fustager. Hun husker ikke nærmere.
Der var tællere på spiritusflaskerne, som skænkede 2 cl af gangen. Der var nok et vist spild i forbindelse med at flaskerne blev tomme og der skulle skif-tes prop, for der kunne sagtens være en slat på under 2 cl tilbage. Hun min-des ikke, at hun selv har skiftet en prop. Som hun husker det, var det nogle lidt vilde gæster, der kom på Restaurant, i slutningen af hendes an-sættelse. Hun vil nærmest betegne dem som udskud. Der var mange slåskam-pe, blandt andet mellem fodboldbøller. I starten kom der også studerende.
Det er nok rigtig nok, at hun til politirapporten har forklaret, at hun ikke hus-kede, hvad en fadøl kostede, men hun er efterfølgende kommet i tanke om, at det vist nok var 36 kr. Hun er dog ikke sikker."
......
24. august 2010:
"...
Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han som fadølsmontør monterer og servicerer fadølsan-læg i restaurationer. Han har kørt som fadølsmontør i ca. 20 år og servicere-de også fadølsanlægget på Restaurant.
Slangerne i fadølsanlægget blev renset hver 14. dag/3. uge. Slangerne var al-tid fuld af øl, og rensningen medførte derfor et spild. Der er 0,25 liter øl pr.
Side 14/17
10 meter slange pr. hane. Udover slangen fra fustagen til hanen, var der en slange fra fustagen til køleren. Der var i alt 12 haner. Han vil anslå, at der var et spild ved hver rensning på 10-12 liter øl for hver 4 haner, dvs. et spild på i alt 30-36 liter. Han vil tro, at han rensede anlægget 15-17 gange på et år.
Foreholdt at han ifølge afhøringsrapport af 22. november 2005, bilag 7-2, til politiet skulle have forklaret, at anlægget skulle renses 17 gange pr. år, hvil-ket blev overholdt, og at ølspildet ved rensning af anlægget har været ca. 25 liter pr. gang, forklarede vidnet, at han vil tro, at spildet har været på 25 - 36 liter pr. gang, hvilket tal skal ganges med 17, for at finde det årlige spild. Det er ikke sandsynligt, at anlægget blev renset mere end 17 gange om året, for rensningen kørte efter en fast pris.
Fustagerne stod i et kælderlokale, og køleanlægget stod lige ved siden af.
Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret, at køleanlægget stod i et an-det rum end fustagerne, forklarede vidnet, at der kun var et trådnet imellem de to rum, således at varmen trængte ind til fustagerne. Når fustagerne står for varmt, kommer der mere skum, og øllet bliver sværere at skænke med deraf følgende ekstra svind. Han påtalte flere gange, at fustagerne stod for varmt, og at udsugningen ikke var tilstrækkeligt. Han husker ikke, om der var problemer med haner, der løb mv.
Vidnet blev foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret, at der nogle gange var problemer med anlægget med haner, som løb o.l., hvilket kan have medført et spild, som var større end normalt, men at spildet næppe har været så højt som 10 %.
Vidnet forklarede hertil, at han sagtens kan have forklaret sådan, men at han intet husker herom i dag. Han husker heller ikke noget om Restaurants priser på fadøl.
Vidnet blev foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret, at priserne vari-erede efter tidspunktet på døgnet og rabatter, at der også var rabatter til stamkunder, og at prisen for en halv liter fadøl for nogle vist lå så lavt som 20-25 kr., hvilket var meget billigt i forhold til normalprisen i byen på det tidspunkt.
Vidnet forklarede hertil, at han nu husker, at det var sådan det forholdt sig. Han husker i dag ikke, om der var rabatter til andre end stamkunder."
......
Af politirapport af 15. april 2009 fra afhøring af Vidne 6 fremgår blandt andet:
"...bekræftede, at hun i 1999 og 2000 havde arbejde som bartender
Side 15/17
Restaurant i Århus.
Hun blev ansat på stedet i sommeren 1999 af indehaveren, Tiltalte. Hun havde fået kontakt til Tiltalte via en veninde, som havde arbejdet i restauranten. der var tale om deltidsansættelse, medens vidnet studerede.
...
Som oftest havde hun vagter fredage og lørdage.
Hun husker det, som om prisen var ca. kr. 30,- for en fadøl, men det er længe siden. Der blev givet forskellige rabatter og der blev holdt Happy Hour. Rabatter blev givet til medlemmer af Restaurants fanklub og til medlemmer af AGFs fanklub, ligesom nogle gæster købte ølmærker direkte ved Tiltalte. Hun mener at prisen på en halv liter fadøl var kr. 20,- ved de forskellige rabatordninger.
Omsætningen med rabat på fadøl var en ret stor del af omsætningen, men hun kan ikke sige hvor meget af omsætningen der blev udgjort af øl på rabat.
Vidnet husker ikke der skulle være specielt store problemer med spild fra fadølsan-lægget.
Hun har senere arbejdet som bartender ca. et halvt år på Bar i Århus, så hun har mulighed for at sammenligne med driften der på stedet."
HORESTA (Hotel- Restaurant og Turisterhvervet) har ved erklæring af 4. oktober 2005 på forespørgsel fra anklagemyndigheden om "...hvad der nor-malt går tabt ved teknisk betinget spild, svind og lignende ved salg af fadøl fra et fadølsanlæg af traditionel type med fustager, flaskeøl og spiritus som skænkes ved brug af aftapningspropper" udtalt:
"... Ved fadølsanlæg af traditionel type med fustage er det tekniske spild/ svind ca. 5 - 8 %.
....
Det tekniske spild for så vidt angår spiritus, der skænkes ved brug af aftap-ningspropper er ca. 2-3 %."
Tiltalte har gjort gældende, at omsætningen ikke har været som på-stået af anklagemyndigheden, idet skattemyndighederne/anklagemyndigheden ved beregningen har anvendt urigtige forudsætninger med hensyn til både gennemsnitspriser (inklusive rabatter), svind og - for spiritusdelens vedkom-mende - størrelsen af de solgte genstande.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltaltes regnskabsførelse i den periode tiltalen angår har været mangelfuld i en sådan grad, at der er grund-lag for en skønsmæssig ansættelse af tiltaltes skatte- og afgiftstilsvar.
Skattemyndighedernes/anklagemyndighedens skønsmæssige opgørelser af omsætningen af spiritus og fadøl i Restaurant i 1999 og 2000 er ba-seret på det registrerede indkøb af varer til virksomheden sammenholdt med virksomhedens salgsopgørelser og udskrifter fra virksomhedens spirituscom-puter - i det omfang de forelå i virksomheden - samt oplysninger fra tiltalte. Der er ved beregningerne indlagt en række forudsætninger med hensyn til
Side 16/17
svind, gennemsnitspriser og størrelsen af de solgte genstande.
Efter bevisførelsen finder retten, uanset tiltaltes forklaring, at der ved skatte-myndighedernes/anklagemyndighedens beregninger af omsætningen i til-strækkeligt omfang er taget hensyn til den usikkerhed, som knytter sig til fastsættelsen af svind, gennemsnitspriser efter korrektion for rabatordninger mv., og størrelsen af de solgte genstande. Særlig for så vidt angår svindet ved omsætning af fadøl bemærkes herved, at tiltalte under korrespondancen med skattemyndighederne i 2003 selv har anført, at nedslaget som følge af spild og gratis omgange mv., som skattemyndighederne i første omgang hav-de skønnet til 5 %, snarere lå på omkring 10%. Retten lægger derfor skatte-myndighedernes/anklagemyndighedens opgørelser til grund ved sagens afgø-relse.
Under hensyn til størrelsen af den udeholdte omsætning og til, at udeholdels-en vedrører to indkomstår, finder retten, at forholdene må tilregnes tiltalte som groft uagtsomme. Det findes herved uden betydning, at tiltalte havde overladt den daglige bogføring og kontrol af dagens omsætningsopgørelser mv. til sin ægtefælle, og at han ikke selv havde regnskabsmæssige forudsæt-ninger.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet forhold 1 dog henføres under skattekontrollovens § 13, stk. 2.
Da overtrædelserne er mere end 5 år gamle, skal bøden i overensstemmelse med sædvanlig praksis som udgangspunkt nedsættes til halvdelen af normal-bøden, som udgør en gang de unddragne skatte- og afgiftsbeløb. Under hen-syn til at straffesagen efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte, findes bøden imidler-tid passende at kunne fastsættes til 150.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 150.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
Side 17/17