Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1., jf. § 21, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 43, samt knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tidligere våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1 nr. 1. Påstand om udvisning og konfiskation

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans23. april 2020
Sagsnr.: 1391/23Retssagsnr.: SS-6020/2019-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-6020/2019-FRB
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1391/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantDavid Francis Lublin; PartsrepræsentantAnders Németh; PartsrepræsentantJakob Dalsgaard-Hansen; PartsrepræsentantOle Bjørn Christensen; PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantHenrik Dupont Jørgensen; PartsrepræsentantCamilla Rønne; PartsrepræsentantRasmus Anberg; PartsrepræsentantMartin Leth Hansen

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 22. april 2020 kl. 09.35 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 2 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte var mødt

Forsvarerne havde lejlighed til at komme med bemærkninger til anklagemyn-dighedens forelæggelse.

Tiltalte 5 blev på ny gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 5 forklarede vedrørende forhold 16, at han var ar-bejdsløs og hjemløs frem til stiftelsen af Virksomhed ApS 27 i 2015, hvor han samtidig blev direktør i selskabet. Han havde på daværende tidspunkt et stort misbrug af stoffer og havde senest været i arbejde to år forinden som skral-demand, hvor han dog endte med at blive fyret. Han havde aldrig tidligere været direktør i en virksomhed. Han har alene folkeskolens afgangseksamen og har ikke gennemført en erhvervsrelateret uddannelse. Han blev af Tiltalte 2 tilbudt at blive direktør og samtidig få en fast månedsløn. De talte om det til en fest, hvor tiltalte var påvirket. Han sagde til Tiltalte 2, at hvis han skulle være med, skulle det foregå ordentligt med betaling til SKAT mv. Tiltalte 2 kunne ikke stifte selskabet i sit eget navn. Han spurgte vist ikke Tiltalte 2 om, hvorfor Tiltalte 2 ikke selv kunne stifte selskabet, men han kan godt se nu, at han burde have spurgt ind til det. Dengang var han lidt ligeglad. Hans eneste krav var, at det skulle foregå ordentligt. Ved stiftelsen af selskabet var han til et møde med en advokat. Han mener, at han tog alene ind til mødet med advokaten. Advo-katens kontor lå i indre København, men han husker ikke adressen eller nav-net på advokaten. Under mødet skrev han under på nogle papirer, men han læste ikke papirerne ordentligt igennem. Kort efter stiftelsen af selskabet op-rettede han en konto i selskabets navn i både Nykredit og Arbejdernes Landsbank. Kontoen i Nykredit blev oprettet nede i banken via en tablet, og kontoen i Arbejdernes Landsbank blev oprettet telefonisk. Han har aldrig set adgangskoder til kontiene. NemID fandtes vist ikke på daværende tidspunkt, og han har i hvert fald ikke skrevet under på noget vedrørende NemID. Som aflønning modtog han 10.000-15.000 kr. hver måned i kontanter. Han fik ik-ke et særskilt vederlag i forbindelse med, at han blev indsat som direktør. Lønnen modtog han som regel fra Tiltalte 2. Han husker ikke, om der også var an-dre, der udbetalte månedslønnen til ham. Han har ikke set noget materiale fra

side 3

Nykredit og Arbejdernes Landsbank. Bankerne kunne ikke sende breve til ham, da han ingen adresse havde, og han havde heller ikke en telefon. Da han var til møde hos advokaten i forbindelse med stiftelsen af selskabet, fik han muligvis nogle papirer med hjem. Han har sandsynligvis afleveret dem til Tiltalte 2 kort efter mødet. Han kan ikke udelukke, at Tiltalte 2 var med til mødet hos advo-katen, men han husker det ikke i dag. Efter ca. et år blev selskabet afviklet og solgt for 1 kr. Salget blev ordnet hos advokaten, og Tiltalte 2 var også med ved mødet. Han tænkte ikke nærmere over salget af selskabet. Han modtog sin direktørløn i i 8-10 måneder. I perioden hvor han var direktør, spurgte han ikke ind til, hvordan det gik med selskabet, men han spurgte, om der blev indbetalt skat. Tiltalte 2 oplyste til ham, at selskabet betalte sin skat, men tiltalte fulgte ikke op på det. Det var i en periode af hans liv, hvor han ikke var sær-lig ansvarlig. Han havde ikke kendt Tiltalte 2 i særlig lang tid, før han sagde ja til at blive indsat som direktør, måske et halvt år. Han lærte Tiltalte 2 at kende gennem fester. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 2 lavede og spurgte ikke ind til det.

Da han blev fyret fra sit faste job som skraldemand, hævede han sin pension på 285.000 kr. og levede af den, men på et tidspunkt slap pengene op. Han ville gerne i arbejde igen og komme ud af sit misbrug. Først da han blev af-hørt af politiet, fandt han ud af, at alt i selskabet ikke var, som det burde væ-re. Han har ikke modtaget eller set en afgørelse fra SKAT vedrørende selska-bet.

Forevist stiftelsesdokument oprettet 21. april 2015 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 735) forklarede tiltalte, at Adresse 19 i København var hans ekskærestes adresse. Adresse 9 i Kø-benhavn er ikke en adresse, som han kender til. Han tog aldrig ud på Adresse 9 og tjekkede, om der var kommet post til selskabet, men det burde han nok have gjort. De 50.000 kr., som blev betalt for oprettelsen af selskabet, kom fra Tiltalte 2. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde styr på drift af virksom-heder. Det var ikke noget, han spurgte om. Det var Tiltalte 2, der skulle drive sels-kabet. Han fik at vide, at selskabet skulle importere og eksportere fødevarer, men han ved ikke, hvor fødevarerne skulle importeres fra eller eksporteres til. Han spurgte ikke ind til det. Det er hans underskrift, man kan se på stiftel-sesdokumentet. Han vil tro, at Tiltalte 2 beholdt stiftelsesdokumentet. Han husker ikke, om han fik udleveret en ejerbog.

Forevist skrivelse af 24. april 2015 fra Nykredit (ekstrakt 30-3-Ransag-ko-ster-Vej 1, side 741) forklarede tiltalte, at han ikke tidligere har set dette dokument.

Forevist brev af 5. maj 2015 fra Nykredit (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 742) forklarede tiltalte, at han ikke fik fuldmagt til konto-en, og han har ikke underskrevet en fuldmagt. Det håndskrevne på brevet "E-mailadresse 2" og "Kode 1" kender han ikke til. Han har ikke modtaget koden til kontoen, og han har aldrig vidst noget om koden.

side 4

Forevist brev af 28. april 2015 fra Nets DanID A/S (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 749) forklarede tiltalte, at han aldrig har set et brev indeholdende NemID vedrørende selskabets konto i Nykredit.

Forevist foto af stempel "Virksomhed ApS 36" (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 52) forklarede tiltalte, at han aldrig har set et sådant stempel, og han har aldrig bestilt et stempel til selskabet. Han har aldrig set, udstedt eller betalt en faktura vedrørende selskabet. Han taler ikke længere med Tiltalte 2. Det er nogle år siden, at de sidst har talt sammen. De stop-pede med at have kontakt, da selskabet blev solgt. Han ved ikke, hvem der skulle overtage selskabet.

Han har aldrig mødt Tiltalte 1.

Vidne 7 er en barndomskammerat. Han var ikke meget sam-men med Vidne 7, da han var hjemløs og på stoffer. Vidne 7 kender Tiltalte 2. Han ved ikke, om Vidne 7 og Tiltalte 2 stadig taler sammen. Han har set, at Vidne 7 også var indsat som direktør i et selskab, men han har ikke talt med Vidne 7 om det. Han kender ikke, de øvrige tiltalte i sagen.

Han har været i Virksomhed A/S 1 i Valby en enkelt gang. Han kender ikke Vidne 47.

Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede tiltalte, at han var skralde-mand tilbage i 2013-2015. Han kom ud i et stof- og alkoholmisbrug, hvor han tog kokain og amfetamin. Det startede i det små, mens han var skralde-mand, men efter at han blev fyret, tog det overhånd. Han hævede sin pension, så han havde penge til at leve for og til stoffer og alkohol. Han havde et mis-brug fra 2014-2018.

Da han blev tilbudt at blive indsat som direktør i selskabet, var han ude i et stofmisbrug. Han sagde ikke ja, fordi han manglede penge, og han tænkte, at der ikke var noget i vejen for at indsætte ham som direktør. Han modtog ik-ke lønsedler, da lønnen blev betalt kontant af Tiltalte 2. Han havde ikke noget kon-tonummer. Tiltalte 2 kontaktede ham og kom til ham med lønnen. Det var vist lidt forskellige beløb, han fik udbetalt. Han har aldrig været på Adresse 9, og han har aldrig modtaget post til selskabet.

Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han underskrev stiftelsesdokumentet, til han var i Nykredit for at oprette en konto, men det var inden for 14 dage efter stiftelsen. Han har aldrig tjekket kontoen i Nykredit, og han har aldrig indsat eller hævet penge fra kontoen.

Han husker ikke, om kontoen i Arbejdernes Landsbank blev oprettet før eller efter kontoen i Nykredit. Han fik at vide, at han skulle oprette kontoen. Det var Tiltalte 2, der sagde, at han skulle gøre det. Han havde et personligt NemID i den periode, men han anvendte ikke det personlige NemID i forbindelse med

side 5

oprettelsen af selskabet. Han var ikke inde og kigge på kontoen i Arbejder-nes Landsbank, og han har aldrig hævet eller indsat penge på den. Kontoen blev hurtigt lukket ned. Det var hans bankrådgiver, der oplyste ham om, at kontoen blev lukket, men han fik vist ikke en begrundelse.

Da Virksomhed ApS 27 skulle sælges, tog Tiltalte 2 tog fat i ham. Det har nok været telefonisk. Han ved ikke, hvem der købte selskabet, men han så, at det blev solgt for 1 kr. til en privatperson.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede tiltalte, at han havde en pri-vatkonto i Arbejdernes Landsbank før, under og efter forløbet med Virksomhed ApS 27. Der er ikke gået penge ind på den private konto, som har med straffesagen at gøre. Han har ikke fået sin månedsløn som direktør indsat på den private konto. Han blev udelukkende aflønnet kontant. Han husker ikke, hvad aftalen for månedslønnen var. Det var Tiltalte 2, der afgjorde, hvor meget han skulle have hver måned. Han mener, at beløbene var forskellige fra måned til måned, men at de altid lå fra 10.000 kr. til 15.000 kr. Han fik ikke nogen for-klaring på, at lønnen varierede, og han spurgte ikke ind til det.

På daværende tidspunkt kendte han ikke Tiltalte 2's efternavn. Efternavn 2 er han først blevet bekendt med under sagen. Person 3 si-ger ham et eller andet. Person 3 blev vist også kaldt Navn 1. Person 3 var en del af festmiljøet. Han ved ikke, om Person 3 havde noget med Virksomhed ApS 27at gøre. Han mener, at han har mødt Person 3 i forbindelse med fester. De har drukket og taget stoffer sammen.

Anklageren tog forbehold for at indkaldt tiltalte på ny til yderligere forkla-ring.

Tiltalte 5 forlod retten med samtykke fra forsvareren og an-klageren og rettens tilladelse.

Tiltalte 4 blev på ny gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 4 forklarede, at hun er gift med Tiltalte 1. De har været sammen i 44 år. Hun er uddannet sygehjælper og har ikke meget forstand på at drive forretning. Hun var hjemmegående med deres børn i 25-26 år, men da børnene flyttede hjemmefra for 7-8 år siden, be-gyndte hun at hjælpe til i restauranterne for at aflaste Tiltalte 1. Hun var der i nogle timer, hvor hun observerede, om personalet gjorde, som de skulle. Det var hovedsageligt i restauranten Virksomhed 3 i Roskilde, at hun hjalp til. Det kan godt passe, at Virksomhed 3 hører til Virksomhed ApS 21.

Nogle gange var i Virksomhed 3 der dagligt, og andre gange var hun der med flere dages mellemrum. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om, at hun skulle være direk-tør, men hun vidste godt, at hun stod registreret som ejer af Virksomhed 2

side 6

. Hun havde intet med driften af Virksomhed 2 at gøre, og hun ved ikke, hvorfor hun skulle stå som ejer af restauranten. Det er ikke noget, hun har talt med Tiltalte 1 om. Det var bare noget, de gjorde som mand og kone. Virksomhed 2 ligger i Gade 2 i København. Tiltalte 1 stod for det hele, herunder for ansættel-ser og kontakt med banken. Hun har været i restauranten, men kun for at spi-se.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at Virksomhed 3 lå langt fra Tiltalte 1's øvrige restauranter. Det var ikke så ligetil for Tiltalte 1 at komme dertil, og når hun tog derned, behøvede han ikke at køre at turen. Nogle gange var hun i restauran-ten hver dag, andre gange var det hver anden dag eller med en uges mellem-rum. Der kan være 220 gæster i restauranten, som havde 9-10 ansatte. Nogle var fastansatte, og andre var deltidsmedarbejdere. Det var Tiltalte 1, som stod for ansættelsen. Nogle gange kom folk ind og ville søge arbejde. Hvis det skete, talte hun kort med dem og henviste dem herefter til Tiltalte 1. Det var Tiltalte 1, som tog sig af ansatte, der havde problemer med deres løn. Hun har ikke drøftet løn med de ansatte, men talte med dem om hverdagsting, f.eks. af mere pri-vat karakter. Når hun var i restauranten holdt hun opsyn med personalet. Hvis hun ikke syntes, at personalet tog ordentligt imod kunderne eller gjorde ordentligt rent, sagde hun det til dem. Hvis det fortsat ikke blev gjort ordent-ligt, sagde hun det til Tiltalte 1, som derefter tog sig af problemet. Hun har ikke været med til at fyre medarbejdere. Restauranten ligger 30-40 minutter fra København. Tiltalte 1 kom nogle gange om ugen, alt efter hvor travlt han havde. Det var Tiltalte 1, der stod for lønudbetalingen. Hun ved, at Tiltalte 1 har anvendt et vikarbureau, når der var travlt i restauranten. Hvis Tiltalte 1 kunne se, at der en aften var mange bordreservationer, hentede han vikarer ind. Hun ved ikke, hvordan det foregik med at hyre vikarerne. Hvis Tiltalte 1 ikke havde været i re-stauranten, gjorde hun ham opmærksom på, når der ville blive travlt, og at der skulle bruges ekstra personale. Hun så en gang imellem nye ansigter. Hun kan ikke nøjagtigt sige, hvor ofte der var vikarer i restauranten. For hende er en vikar en person, der kommer ind en enkelt dag. Hvis det er den samme person, der kommer igen, vil hun mene, at der er tale om en hjælper. Det skete en gang imellem, at der kom nye ansigter, men hun husker det ikke præcist. Hun talte ikke med Tiltalte 1 om forretningen derhjemme.

Det kan godt passe, at det var i 2013, at hun begyndte at hjælpe til i Virksomhed 3. Hun hjalp til i restauranten frem til tidspunktet, hvor den blev lukket, hvilket formentlig var i 2018. Ud over hende og Tiltalte 1 kom der ikke andre fast i re-stauranten. Hun har ikke set Tiltalte 6 i restauranten. Hun har ikke set, modtaget eller været i besiddelse af fakturaer vedrørende restauranten. Hun havde ikke noget med lønnen at gøre. Hun sørgede bare for at observere, om personalet udførte arbejdet ordentligt. Hun husker ikke navnene på alle de ansatte i restauranten, men der var i hvert fald en fastansat, som hed Vidne 26. Der var også nogle deltidsansatte, som hed Vidne 28 og Person 12. Vidne 25 var fastan-sat, men kun på deltid. Det var Tiltalte 1, der ansatte Vidne 25, men tiltalte har talt med hende.

side 7

Tiltalte bor på Adresse 4. Hun bor mere eller mindre sammen med Tiltalte 1. Adresse 13 er Tiltalte 1's opholdsadresse. Hun husker ikke, hvor mange kladdehæfter, der blev fundet hos hende. I kladdehæfterne stod noget om penge, men hun husker det ikke præcist. Det er hende, der har skrevet det, som står i kladde-hæfterne, men det er Tiltalte 1, som har formuleret det. Tiltalte 1 sad ved ved siden af hende og fortalte hende, hvad hun skulle skrive i hæfterne. Tiltalte 1 havde bedt hende skrive det op, fordi han skyldte penge til nogen. Hun husker ikke, hvil-ke navne der fremgår af kladdehæfterne. Hun skrev "sort løn", fordi hun blev bedt om det.

Hun husker, at politiet under ransagningen tog hendes telefon og iPad. De tog også 35.000 kr. Det var hendes egne penge, som hun havde sparet sam-men. Hun ønskede ikke at have pengene stående i banken. Det var hendes private telefon og iPad, som kun hun anvendte. Det var kun hende, der kendte koden til telefonen og iPad’en.

Foreholdt oplysninger om koder til iPhone 6S og iPad i rapport af 1. marts 2016, ransagning Adresse 4 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 4) forklarede tiltalte, at hun udleverede koderne til politiet, fordi hun blev bedt om det.

Forevist foto af iPad med mail af 2. marts 2015 fra Person 13 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 56) forkla-rede tiltalte, at hun ikke umiddelbart ved, hvem Person 13 er. E-mailadresse 1E-mailadresse 1, som var til restauranten, var sat op på hendes iPad. Når hun modtog en mail, videresendte hun den til Tiltalte 1. "E-mailadresse 3" er Tiltalte 1's mail. Hun husker ikke, om hun også har sendt mailen fra Person 13 videre til Tiltalte 1.

Forevist fotos af iPad med mail af 4. marts 2015 fra Person 13 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 58) forkla-rede tiltalte, at hun ikke husker, at hun har modtaget denne mail. Tiltalte 1 havde også adgang til mail-adressen. Der var ikke nogen speciel grund til, at hun havde adgang til mail-adressen. For det meste sendte hun bare mails videre, fordi hun ikke havde meget forstand på det indholdsmæssige.

Forevist foto af iPad med mail af 2. februar 2016 fra Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 22-23) forklarede tiltalte, at hun ikke husker at have set indholdet.

Forevist foto af kladdehæfte (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 62 og side 149) forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om Vidne 25 fik løn fra vikarbureauet eller fra Virksomhed 3.

Forevist SMS af 1. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 164) fra Vidne 25, hvoraf fremgår, "Hey Tiltalte 4- jeg har fået ca.

side 8

2000 for lidt i løn. Er der sket en fejl? : )", forklarede tiltalte, at det ikke var hende, der udbetalte løn. Det kan godt være, at nogle brokkede sig over løn-nen til hende. Hvis det var tilfældet, videregav hun beskeden til Tiltalte 1. Hvis hun fik en sms som denne, ville hun sende den videre til Tiltalte 1. Hun havde ik-ke noget med løn eller lønsedler at gøre.

Forevist oplysninger modtaget fra SKAT vedr. Vidne 25 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 166) forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om Vidne 25 har modtaget løn fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4.

Hun fandt først ud af, at der var noget i gærde, da politiet kom for at ransage hendes hjem. Hun er ikke bekendt med, om der er betalt sort løn i Virksomhed 3 el-ler Virksomhed 2. Da hun skrev de oplysninger i kladdehæfterne, som Tiltalte 1 havde bedt hende om at nedskrive, tænkte hun ikke nærmere over at spør-ge ind til det.

Forevist kladdehæfte "Vidne 26" (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 144) forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det er hende, der har skrevet indholdet. Tiltalte 1 skrev nogle gange selv i kladdehæfterne. Hun mener ikke, at Vidne 26 fik sort løn. Hun ved ikke, om Vidne 26 var fastansat eller ansat i vikarbureauet.

Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede tiltalte, at hendes rolle på Virksomhed 3 var at holde opsyn med, at medarbejderne tog ordentligt imod gæsterne, gjorde ordentligt rent og lignende. Hvis der var noget, der ikke blev gjort ordentligt, sagde hun det til den pågældende medarbejder. Hvis medarbejderen ikke rettede ind, sagde hun det til Tiltalte 1, som så tog han sig af det. Hun har ikke lavet mad på Virksomhed 3. Hun har nogle gange taget imod gæ-ster eller serveret, men det var kun, hvis der var travlt.

Hun har formentlig skrevet noget under, men hun har ikke læst det igennem. Hun ved, hvem Tiltalte 6 er. Hun har set Tiltalte 6 i Virksomhed A/S 1. Hun har aldrig set Tiltalte 6 i Virksomhed 3. Hun ved ikke, om Tiltalte 6 kom i Virksomhed 3, men hun tror ikke, at det var tilfældet.

Hun har aldrig svaret revisoren på de mails, der blev sendt. Hun har aldrig godkendt, kommenteret eller rettet i medarbejdernes løn.

Hun husker ikke en sms fra Vidne 25 om, at der var betalt for lidt i løn. Hun tror umiddelbart, at hun har sendt sms'en videre til Tiltalte 1, men hun er ikke sikker, da det er så lang tid siden.

Hun mener ikke, at hun har mødt Vidne 2.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at en fa-stansat efter hendes opfattelse er en person, der generelt møder på arbejde

side 9

hver uge. Hun tror, at Vidne 26's løn svingede, men hun husker det ikke. Medar-bejderne på Virksomhed 3 noterede selv, hvor mange timer de havde været på ar-bejde og afleverede oplysningerne i slutningen af hver måned. Hun videregav så oplysningerne til Tiltalte 1. Der var ikke nogen, der ikke skulle skrive deres ti-meantal ned. Tiltalte 1 har skrevet lidt i kladdehæftet, men det har primært været hende. Hun tror, at Tiltalte 1 bad hende skrive for ham, fordi han kunne være træt, når han kom hjem fra arbejde. Det kunne også være fordi, at Tiltalte 1 sad og spiste, og så bad han hende, om at skrive noget ned. Der var ikke en fast rutine i forhold til at skrive i kladdehæfterne. Hun ved ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde med kladdehæfterne.

Hun og Tiltalte 1 blev gift i november 1978. Hun mener, at de købte den første restaurant for 35 år siden. Det var Virksomhed 2. Hun er ejer af den, men det er Tiltalte 1, der driver den. Hun tror, at hun altid har stået som ejer. Hun vil tro, at Tiltalte 1 åbnede den første Virksomhed 6 for 12-13 år siden. Det var Virksomhed 6 i Fields. Hun har været i Virksomhed A/S 1, men hun har ikke haft noget med driften at gøre. Hun husker ikke, om der har været problemer med fag-foreningen 3F. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om 3F.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvad Tiltalte 1 gjorde ved timesedlerne fra medarbejderne på Virksomhed 3, som hun afleverede til ham. Hun har ikke forstand på det. Hun spurgte ikke Tiltalte 1 om, hvad han foretog sig. Hun har ikke hørt noget om Tiltalte 6.

Tiltalte 4 forlod retten med samtykke fra forsvareren og ankla-geren og rettens godkendelse.

Anklageren udleverede hjælpebilag.

Anklageren dokumenterede.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 23. april 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.30.

Dommer 1

side 10

Dom

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 3. juli 2020.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957)

Adresse 1

By 1,

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982)

Adresse 2

2500 Valby,

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980)

Adresse 3

By 2,

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1

Adresse 4

2700 Brønshøj

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964)

Adresse 5

By 3,

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2

Adresse 6

2500 Valby

og

Tiltalte 7

Std 75284

side 2

CPR nr. (Født 1969)

Adresse 7

By 4

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. retsplejelovens § 12, stk. 8.

Anklageskrift er modtaget den 5. august 2019, nyt anklageskrift er modtaget den 24. februar 2020, og tilkendegivelser vedrørende konfiskation og udvis-ning er modtaget henholdsvis den 17. februar 2020 og 17. april 2020.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 er tiltalt for overtrædelse af

Virksomhed A/S 1

1a.

(forhold 1a, 2a og 3a i SKATs tiltalebegæring)

0100-76402-00003-16

Tiltalte 1

Tiltalte 4

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. august 2013 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. sep-tember 2016, med Tiltalte 6 som den daglige leder og med Tiltalte 1 som den reelle ejer af selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1 / SE nr., beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 1.118.343 kr., der angi-veligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1a), købsmoms med 95.670 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (2a) og købsmoms med 501.782 kr., der angive-ligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3a), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.715.798 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskab (CVR)FakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)

side 3

1aVirksomhed ApS 1 (CVR nr. 2) mandskab73.013.527602.6971aVirksomhed ApS 2mandskab51.470.014294.0031aVirksomhed ApS 3mandskab2605.648121.1301aVirksomhed ApS 4mandskab2502.563100.5132aVirksomhed ApS 5mandskab3336.60067.3202aVirksomhed ApS 6varer2104.00020.8002aVirksomhed ApS 7 (CVR nr. 3) varer137.7507.5503aVirksomhed ApS 8varer1136.11727.223

(CVR nr. 4)

3aVirksomhed ApS 9 (CVR nr. 5)     Varer og mandskab 8365.17073.0343aVirksomhed IVSvarer3225.00045.0003aVirksomhed S.M.B.A. 1 (CVR nr. 6                varer81.128.250227.6503aVirksomhed ApS 10varer5644.375128.875

1b.

(forhold 1a og 2a, i SKATs tiltalebegæring)

0100-76402-00003-16

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. juni 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1aVirksomhed ApS 1mandskab73.013.527602.6971aVirksomhed ApS 2mandskab51.470.014294.0031aVirksomhed ApS 3mandskab2605.648121.1301aVirksomhed ApS 4mandskab2502.563100.5132aVirksomhed ApS 5 mandskab3336.60067.3202aVirksomhed ApS 11 varer2104.00020.800

side 4

2aVirksomhed ApS 7 varer 1 37.750 7.550

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, hvil-ke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed A/S 1 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 1.214.013 kr.

1c.

(forhold 1a i SKATs tiltalebegæring)

0100-76402-00025-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. august 2013 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u-berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. september 2016, med Tiltalte 6 som den daglige leder og med Tiltalte 1 som den reelle ejer af selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbe-talt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bi-drag, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.970.329 kr. i A-skat og 311.514 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

1d.

(forhold 1a i SKATs tiltalebegæring)

0100-76402-00024-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. juni 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.

side 5

1aVirksomhed ApS 1mandskab72.043.7761.034.151/163.5021aVirksomhed ApS 2 mandskab51.036.265524.350/82.9011aVirksomhed ApS 3mandskab2411.840208.391/32.9471aVirksomhed ApS 4mandskab2402.050203.437 /32.164

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, på i alt 3.893.931 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 i forening, anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed A/S 1 kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 1.970.329 kr. i A-skat og 311.514 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 12, tidligere Virksomhed ApS 13

Virksomhed ApS 13

2a.

(forhold 1b, 2b og 3b i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00032-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u-berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, beliggende Adresse 8 i Valby, og direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. december 2015, og med Tiltalte 6 som direktør fra den 16. december 2015, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urig-tigt angav købsmoms med henholdsvis 76.566 kr., der angiveligt skulle ved-røre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1b), købsmoms med 17.512 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (2b) og købsmoms med 53.598 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3b), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 147.676 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)

side 6

1bVirksomhed ApS 3 Mandskab 6 76.565

382.825

2bVirksomhed ApS 5 Mandskab187.56317.5123bVirksomhed IVSVarer5267.99453.598

2b.

(forhold 1b og 2b i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00032-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5 efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranle-diget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som be-skrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1bVirksomhed ApS 3Mandskab676.565

382.825

2bVirksomhed ApS 5Mandskab 1 87.563 17.512

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 12 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt  94.077kr.

2c.

(forhold 1b i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u-berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 12,

side 7

CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, beliggende Adresse 8 i Valby, og direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. decem-ber 2015, og med Tiltalte 6 som direktør fra den 16. december 2015, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 130.550 kr. i A-skat og 20.640 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

2d.

(forhold 2a i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 3 efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskab blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1bVirksomhed ApS 3 mandskab6258.003130.550/20.640

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, på i alt 258.003 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 12 kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 130.550 kr. i A-skat og 20.640 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 14

3a.

(forhold 1c i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00015-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, i forening

side 8

efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henhold-svis 107.898 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de ne-denfor nævnte selskaber (1c) og købsmoms med 29.475 kr., der angiveligt skulle vedrører varer fra nedenfor nævnte selskab (3c), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 137.373 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1cVirksomhed ApS 3  Mandskab539.269

196.345

1cVirksomhed ApS 4Mandskab8343.14968.6293cVirksomhed S.M.B.A. 1            Varer5117.90029.475

3b.

(forhold 1c i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00015-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at ha-ve udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1cVirksomhed ApS 3 mandskab5197.34639.2691cVirksomhed ApS 4      mandskab8343.14968.629

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, hvilke fakturaer var egne-

side 9

de til opgørelsen af Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 107.898 kr.

3c.

(forhold 1c i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00007-17 og 0100-85110-00008-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 204.242 kr. i A-skat og 32.291 kr. i AM-bidrag, eller nærlig-gende risiko herfor.

3d.

(forhold 1c i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00007-17 og 0100-85110-00008-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/i alti kr.i kr.

mandskab)

1cVirksomhed ApS 3 mandskab5269.810136.524/21.5851cVirksomhed ApS 4     mandskab8133.83067.718/10.706

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, på i alt 403.640 kr. (ekskl.

side 10

moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening an-vendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 14 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 204.242 kr. i A-skat og 32.291 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 15

4a.

(forhold 1d, 2c og 3d i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00016-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 6 som medhjælper til den dagli-ge drift af selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet han urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 266.133 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1d), købsmoms med 45.056 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra det nedenfor nævnte selskab (2c) og købsmoms med 130.498 kr. der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskaber (3d), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejds-kraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 441.687 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1dVirksomhed ApS 3Mandskab6597.830119.5651dVirksomhed ApS 4Mandskab9732.840146.5682cVirksomhed ApS 5Mandskab2225.28145.0563dVirksomhed IVSVarer1110.00022.0003dVirksomhed ApS 9Varer6258.50151.7003dVirksomhed S.M.B.A. 1Varer146.2509.2503dVirksomhed ApS 8Varer5187.74237.5483dVirksomhed ApS 10Varer150.00010.000

4b.

side 11

(forhold 1d i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00016-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1dVirksomhed ApS 3mandskab6597.830119.5661dVirksomhed ApS 4mandskab9732.840146.5682cVirksomhed ApS 5mandskab2225.28145.056

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 15, afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 311.189 kr.

4c.

(forhold 1d i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 6 som medhjælper til den daglige drift af selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at inde-holde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 456.947 kr. i A-skat og 72.244 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

4d.

(forhold 1d i SKATs tiltalebegæring)

side 12

0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1dVirksomhed ApS 3  mandskab6405.704205.286/32.4561dVirksomhed ApS 4mandskab9497.353251.661/39.788

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, på i alt 903.057 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 15 kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 456.947 kr. i A-skat og 72.244 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 16

5a.

(forhold 1e og 3e i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00019-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som daglig leder og Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 61.771 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1e) og købsmoms med 394.480 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3e), uagtet at de ne-

side 13

denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 456.251 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1eVirksomhed ApS 1mandskab4107.21321.4421eVirksomhed ApS 2 mandskab3201.64940.3293eVirksomhed ApS 9Varer153.75010.7503eVirksomhed ApS 17Varer21.875.000375.0003eVirksomhed ApS 8Varer243.6538.730

5b.

(forhold 1e i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00019-17

Tiltalte 2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, og Virksomhed ApS 2, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fak-turaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1eVirksomhed ApS 1mandskab4107.21321.4421eVirksomhed ApS 2mandskab3201.64940.329

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 16 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 61.761 kr.

5c.

(forhold 3e i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00019-17

Tiltalte 7

side 14

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 17, CVR nr. 11, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet ne-denfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)3eVirksomhed ApS 17Mandskab/ varer21.875.000375.000

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 16's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 375.000 kr.

subsidiært

overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21,

ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013, fra ukendt sted, formentlig i Københavnsområdet, på bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 17, CVR nr. 11, uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller an-dre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte som reel ejer af Virksomhed ApS 17, på virksomhedens bankkonto modtog 1.875.000 kr., uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

5d.

(forhold 1e i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00011-17 og 0100-76402-00003-16

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som daglig leder og Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i

side 15

alt 109.802 kr. i A-skat og 17.360 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

5e.

(forhold 1e i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00011-17 og 0100-76402-00003-16

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra ne-denfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet ne-denfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1eVirksomhed ApS 1mandskab473.64437.264/5.8921eVirksomhed ApS 2 mandskab3143.35672.538/11.468

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, på i alt 217.000 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 16 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 109.802 kr. i A-skat og 17.360 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 18

6a.

(forhold 1f og 3f i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00021-17

Tiltalte 1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige op-lysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte urigtigt angav købsmoms

side 16

med henholdsvis 26.995 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1f) og købsmoms med 21.513 kr., der an-giveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3f), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt i alt 48.508 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1fVirksomhed ApS 2mandskab145.7089.1411fVirksomhed ApS 4mandskab289.27317.8543fVirksomhed ApS 10 varer4107.56421.513

6b.

(forhold 1f i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00021-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1fVirksomhed ApS 2 mandskab145.7089.1411fVirksomhed ApS 4mandskab289.27317.854

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 18, afgiftstilsvar og hvilke faktu-raer Tiltalte 1 anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købs-moms på 26.995 kr.

6c.

(forhold 1f i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17

Tiltalte 1

side 17

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansat-te, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 48.186 kr. i A-skat og 7.619 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

6d.

(forhold 1f i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1aVirksomhed ApS 2Mandskab132.91016.652/2.6331aVirksomhed ApS 4Mandskab262.32031.534/4.986

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 18 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 48.186 kr. i A-skat og 7.619 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed 1 v/Tiltalte 1

7a.

(forhold 1g og 3g i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00023-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

side 18

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, af-gav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksom-hedens momstilsvar med henholdsvis 34.355 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra nedenfor nævnte selskab (1g) og købs-moms med 224.915 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de ne-denfor nævnte selskaber (3g), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hver-ken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 259.270 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1gVirksomhed ApS 4       mandskab6171.77534.3553gVirksomhed ApS 9        varer7300.07860.0153gVirksomhed S.M.B.A. 1                varer4695.375136.8753gVirksomhed ApS 8 varer2140.12528.025

7b.

(forhold 1g, i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00023-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1gVirksomhed ApS 4                mandskab6171.77534.335

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-

side 19

rer til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed 1 v/ Tiltalte 1's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at doku-mentere en købsmoms på 34.335 kr.

7c.

(forhold 1g i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17

Tiltalte 1

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, i forening efter forud-gående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 60.720 kr. i A-skat og 9.600 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

7d.

(forhold 1g i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 4, efter af-tale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1gVirksomhed ApS 4                mandskab6120.00060.720/9.600

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, på i alt 120.000 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumenta-

side 20

tion overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 60.720 kr. i A-skat og 9.600 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 19

8a.

(forhold 1h og 3h i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00024-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u-berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstils-var, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigti-ge oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 168.495 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1h) og købs-moms med 97.357 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de ne-denfor nævnte selskaber (3h), alt hvorved statskassen led et tab på i alt 265.852 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1hVirksomhed ApS 1mandskab4256.14853.0291hVirksomhed ApS 2 mandskab4399.78960.1571hVirksomhed ApS 3mandskab3276.55055.3093hVirksomhed ApS 8Varer1400.00080.0003hVirksomhed ApS 9varer386.78917.357

8b.

(forhold 1h i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00024-17

Tiltalte 2

side 21

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)

mandskab)

1hVirksomhed ApS 1mandskab4256.14853.0291hVirksomhed ApS 2 mandskab4399.78960.1571hVirksomhed ApS 3mandskab3276.55055.309

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af Virksomhed ApS 19 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 168.495 kr.

8c.

(forhold 1h i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00017-17 og 0100-85110-00018-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u-berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 293.961 kr. i A-skat og 46.476 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for.

8d.

(forhold 1h i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00017-17 og 0100-85110-00018-17

Tiltalte 2

side 22

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som be-skrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/i alti kr.i kr.

mandskab)

1hVirksomhed ApS 1mandskab4179.06390.606/14.3251hVirksomhed ApS 2 mandskab4213.228107.894/17.0581hVirksomhed ApS 3mandskab3188.65995.461/15.093

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, på i alt 580.950 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 19 urigtigt kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 293.961 kr. i A-skat og 46.476 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 19

9a.

(forhold 1i og 3i i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00025-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af Tiltalte 1, CVR nr. 15, beliggende Adresse 8 i Valby at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens

side 23

momstilsvar med henholdsvis 89.630 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1i) og købs-moms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3i), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 100.380 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1iVirksomhed ApS 1mandskab3140.63230.4891iVirksomhed ApS 2 mandskab4257.09251.4181iVirksomhed ApS 3mandskab138.6157.7233iVirksomhed ApS 9varer153.75010.750

9b.

(forhold 1i i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00025-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1iVirksomhed ApS 1mandskab3140.63230.4891iVirksomhed ApS 2 mandskab4257.09251.4181iVirksomhed ApS 3mandskab138.6157.723

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 20's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 89.630 kr.

9c.

(forhold 1i i SKATs tiltalebegæring)

side 24

0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17

Tiltalte 1

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 153.116 kr. i A-skat og 24.207 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for.

9d.

(forhold 1i i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1iVirksomhed ApS 1mandskab394.37947.756/7.5501iVirksomhed ApS 2 mandskab4182.29892.243/14.5831iVirksomhed ApS 3mandskab125.92313.117/2.074

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, på i alt 302.600 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer blev anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 20, kunne undlade at opfylde pligten til at indehol-de A-skat og AM-bidrag med i alt 153.116 kr. i A-skat og 24.207 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 21

side 25

10a.

(forhold 1j og 3j i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00026-17

Tiltalte 1

Tiltalte 4

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 4 og Tiltalte 6 som de daglige ledere af selskabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysnin-ger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 142.378 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de neden-for nævnte selskaber (1j) og købsmoms med116.376 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3j), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 258.754 kr., eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1jVirksomhed ApS 2mandskab1108.17021.6341jVirksomhed ApS 4mandskab6603.723120.7443jVirksomhed ApS 9varer3146.75529.3503jVirksomhed ApS 8varer2205.63141.1263jVirksomhed S.M.B.A. 1varer153.75010.7503jVirksomhed IVSvarer1143.75028.7503jVirksomhed ApS 10 varer132.0006.400

10b.

(forhold 1j i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00026-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage

side 26

statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1jVirksomhed ApS 2 mandskab1108.17021.6341jVirksomhed ApS 4mandskab6603.723120.744

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 21 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 142.378 kr.

10c.

(forhold 1j i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17

Tiltalte 1

Tiltalte 4

Tiltalte 6

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 4 og Tiltalte 6 som de daglige ledere af selskabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved stats-kassen led et tab på i alt 246.097 kr. i A-skat og 38.908 kr. i AM-bidrag, el-ler nærliggende risiko herfor.

10d.

(forhold 1j i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd,

side 27

med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1jVirksomhed ApS 2 mandskab178.48039.711/6.2781jVirksomhed ApS 4mandskab6407.878206.386/32.630

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, på i alt 486.358 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 21 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 246.097 kr. i A-skat og 38.908 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 22

11a.

(forhold 1k og 3k i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00027-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, i forening efter for-udgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberetti-get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør og daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købs-moms med henholdsvis 126.106 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1k) og købsmoms med 90.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selska-ber (3k), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret ar-bejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 216.856 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor.

side 28

Forhold hosSelskabFakturaindhold (Varer/fakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKATmandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1kVirksomhed ApS 1Mandskab4261.57452.3141kVirksomhed ApS 2 Mandskab4274.21954.8431kVirksomhed ApS 3Mandskab294.74818.9493kVirksomhed ApS 8Varer2400.00080.0003kVirksomhed ApS 9Varer153.75010.750

11b.

(forhold 1k i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00027-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1kVirksomhed ApS 1mandskab4261.57452.3141kVirksomhed ApS 2 mandskab4274.21954.8431kVirksomhed ApS 3mandskab294.74818.949

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 22's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til u-rigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt 126.106 kr.

11c

(forhold 1k i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

side 29

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, i forening efter for-udgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberetti-get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør og daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 222.809 kr. i A-skat og 35.226 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for.

11d.

(forhold 1k i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1kVirksomhed ApS 1mandskab4180.24391.203/14.4191kVirksomhed ApS 2 mandskab4195.39998.872/15.6321kVirksomhed ApS 3mandskab264.69232.734/5.175

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, på i alt 440.334 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 22 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 222.809 kr. i A-skat og 35.226 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 23

12a.

(forhold 1l og 3m i SKATs tiltalebegæring)

side 30

0100-85150-00029-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som den daglige leder af selskabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, belig-gende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 52.469 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1l) og købsmoms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra det nedenfor nævnte selskab (3m), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 63.219 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1lVirksomhed ApS 1mandskab2145.747,3529.1491lVirksomhed ApS 3     mandskab3116.59923.3203mVirksomhed ApS 9       varer153.75010.750

12b.

(forhold 1l i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00029-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1lVirksomhed ApS 1mandskab2145.747,3529.149

side 31

1lVirksomhed ApS 3 mandskab 3 116.599 23.320

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 23's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 52.469 kr.

12c.

(forhold 1l i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som den daglige leder af Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risi-ko herfor.

12d.

(forhold 1l i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1lVirksomhed ApS 1Mandskab2100.60750.907/8.0491lVirksomhed ApS 3        mandskab379.92140.440/6.394

side 32

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, på i alt 180.528 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 23 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 24

13a.

(forhold 1m, 2e og 3n i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00030-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 21. juni 2012 til den 16. juni 2016 af selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet u-rigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 186.907 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1m), købsmoms med 71.250 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (2e) og købsmoms med 46.701 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3n), uagtet at de nedenfor nævnte selska-ber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 304.852 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1mVirksomhed ApS 1mandskab5372.47174.4941mVirksomhed ApS 2 mandskab4308.23261.6461mVirksomhed ApS 3mandskab4253.80650.7612eVirksomhed ApS 7varer2356.25071.2503nVirksomhed ApS 9varer132.5106.5023nVirksomhed IVSvarer1106.25021.2503nVirksomhed ApS 8varer294.74818.949

side 33

13b.

(forhold 13m og 2e, i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00030-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, for-sætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selska-berne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1mVirksomhed ApS 1mandskab5372.47174.4941mVirksomhed ApS 2mandskab4308.23261.6461mVirksomhed ApS 3mandskab4253.80650.7612eVirksomhed ApS 7varer2356.25071.250

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af Virksomhed ApS 24's afgiftstilsvar, og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 258.151 kr.

13c.

(forhold 1m i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 21. juni 2012 til den 16. juni 2016 af selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 324.696 kr. i A-skat og 51.335 kr. i

side 34

AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor.

13d.

(forhold 1m i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepte-ret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-bidragSKAT(Varer/mandskab)i alti kr.i kr.1mVirksomhed ApS 1Mandskab5251.597127.308/20.1281mVirksomhed ApS 2Mandskab4217.507110.058/17.4011mVirksomhed ApS 3Mandskab4172.58887.330/13.807

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels-kabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, på i alt 641.692 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 24 kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 324.696 kr. i A-skat og 51.335 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4

14a.

(forhold 1n og 3o i SKATs tiltalebegæring)

Tiltalte 1

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af Virksomhed 2 v/Tiltalte 4,

side 35

CVR nr. 20, beliggende Adresse 8 i Valby, og med Tiltalte 4 som direktør, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgifts-kontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 123.948kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1n) og købsmoms med 15.000 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3o), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 138.948 kr. i moms eller nærliggende risiko her-for.

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1nVirksomhed ApS 3     Mandskab5170.39534.0781nVirksomhed ApS 4      Mandskab11449.35489.8703oVirksomhed S.M.B.A. 1                Varer276.25015.000

14b.

(forhold 1n i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00031-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet neden-for

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)1nVirksomhed ApS 3 Mandskab5170.39534.0781nVirksomhed ApS 4        Mandskab11449.35489.870

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4, CVR nr. 20, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4 afgifts-tilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 123.948 kr.

14c.

side 36

(forhold 1n i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17

Tiltalte 1

Tiltalte 4

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, i forening, efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af Virksomhed 2 v/Tiltalte 4, CVR nr. 20, beliggende Adresse 8 i Valby, og med Tiltalte 4 som direktør, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 214.903 kr. i A-skat og 33.977 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for.

14d.

(forhold 1n i SKATs tiltalebegæring)

0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor:

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerSum af lønA-skat/Am-SKAT(Varer/mandskab)i alti kr.bidrag i kr.1nVirksomhed ApS 3      mandskab5115.15058.266/9.2121nVirksomhed ApS 4      mandskab11309.560156.637/24.765

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4, CVR nr. 20, på i alt 424.710 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at de kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 214.903 kr. i A-skat og 33.977 kr. i AM-bidrag.

Virksomhed ApS 25

side 37

15a.

(forhold 2d og 3l i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00028-17

Tiltalte 1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 25, CVR nr. 21, beliggende Adresse 8 i Val-by, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet til-talte urigtigt angav købsmoms på i alt 26.287 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selskabet Virksomhed ApS 7 og købsmoms med 133.896 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selska-berne Virksomhed ApS 26, Virksomhed ApS 9 og Virksomhed S.M.B.A. 1, uagtet at de nævnte sels-kaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 160.183 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor.

15b.

(forhold 2d og 3l, i SKATs tiltalebegæring)

0100-85150-00028-17

Tiltalte 2

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved for perioden fra 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet, Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor

Forhold hosSelskabFakturaindholdfakturaerfakturabeløbMomsbeløbSKAT(Varer/mandskab)i alti kr. (i alt)i kr. (i alt)2dVirksomhed ApS 7 varer2131.43826.287

alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 25, CVR nr. 21, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 25 og hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købs-moms på 26.287 kr.

Forhold 16

(forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

side 38

0100-76402-00029-18 og 0100-76602-00129-17

Tiltalte 2

Tiltalte 5

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. april 2015 til den 30. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 5 som direktør af selskabet Virksomhed ApS 27, CVR nr. 22, Adresse 9, i København, og med Tiltalte 2 som den reelle ejer af selskabet, at have undladt at angive selskabets udgående og ind-gående afgift, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 15.286.954 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor.

Subsidiært

Tiltalte 2

Tiltalte 5

straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1., jf. § 21,

ved i perioden fra den 23. april 2015 til den 14. april 2016, med Tiltalte 5 som direktør af selskabet Virksomhed ApS 27, CVR nr. 22, Adresse 9, i København, og med Tiltalte 2 som den reelle ejer af selskabet, at have forsøgt uberettiget at skaffe sig eller andre del i ud-bytte fra strafbare lovovertrædelser eller uberettiget at have skjult, opbevaret, transporteret, hjulpet til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende at have virket til at sikre andre udbyttet af strafbare lovovertrædelser, idet de tiltalte på selskabets bankkonti i Arbejdernes Landsbank, (Konto nr. 1) samt Nykredit, (Konto nr. 2), (Konto nr. 3) og (Konto nr. 4), modtog ikke under 87.231.927,63 kr., uagtet at de tiltalte vidste eller bestemt formo-dede, at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelse

Forhold 17.

(46)

0100-76602-00167-15

Tiltalte 1

straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21,

ved i perioden mellem den 14. november 2013 til den 18. maj 2016 i Virksomhed A/S 1 CVR nr. 1, beliggende Adresse 8 i Valby eller andre af tiltalte tilknyttede lokationer, at have besiddet 3 stk. computere af mrk. Apple IMAC, diverse leasede industrikøkkenmaski-ner, diverse beklædningsgenstande, espressomaskine, 60" TV af mrk. Sharp, uagtet at tiltalte vidste eller bestemt formodede, at varerne hidrørte fra en

side 39

strafbar lovovertrædelse.

Forhold 18.

(47.)

0100-76141-01059-17

Påtaleopgivet

Forhold 19.

(48.)

0100-76601-00086-16

Påtaleopgivet

Forhold 20.

(49.)

0100-76601-00084-16

Påtaleopgivet

21.

(50.)

0100-76601-00036-17

Tiltalte 1

straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i perioden mellem den 17. november 2015 og den 30. januar 2016, på u-kendt sted, at have købt en espressomaskine til en værdi af ca. 50.000 kr., u-agtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at espressomaskinen hid-rørte fra en strafbar lovovertrædelse

Forhold 22.

(51.)

0100-76601-00035-17

Påtaleopgivet

Forhold 23.

(52.)

0100-76601-00037-17

Påtaleopgivet

Forhold 24.

(53.)

0100-76601-00033-17

side 40

Påtaleopgivet

Forhold 25.

(54.)

0100-70811-00210-17

Påtaleopgivet

Forhold 26

(57.)

0100-84110-01145-16

Tiltalte 2

bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B nr. 43,

ved den 1. marts 2016 ca. kl. 7.40 på sin bopæl, Adresse 10, i København, at have været i besiddelse af 0,5 gram kokain til eget for-brug.

Forhold 27

(58.)

0100-84173-00034-16

Tiltalte 2

knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tidligere vå-benbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1 nr. 1,

ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, at have været i be-siddelse af enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 9 cm, samt en skarpslebet machette, med en klingelængde på 36 cm.

Forhold 28

(59.)

0100-84173-00043-16

Tiltalte 2

knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, jf. tidligere våbenbe-kendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16,

ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, uden politiets tilla-delse, at have besiddet en butterflykniv.

Forhold 29

(60.)

0100-84174-00144-16

side 41

Tiltalte 2

våbenbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. tid-ligere våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, 2. pkt., jf. § 16, stk. 1, nr. 11,

ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, uden politiets tilla-delse, at have besiddet 3 stk. CS-gasspray.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 skal betale tillægsbøder svarende til én gang de unddragne beløb, som de hver især måt-te dømmes for, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af de i sagen beslaglagte genstande, kontanter, kontoindeståender og fast ejendom, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, og § 76 a.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i med-før af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6, jf. § 32, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært ret-tens mildeste dom.

Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden, dog ikke af de i forhold 17 og 20 nævnte genstande.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.761.858 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed A/S 14.018.570 kr.

Virksomhed 1 v/Tiltalte 1329.590 kr.

Virksomhed 2 v/Tiltalte 4413.698 kr.

I alt4.761.858 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært dom til foranstaltninger i medfør af straffelovens § 69, og mere subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

side 42

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 19.415.039 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed ApS 2715.286.954 kr.

Virksomhed A/S 13.624.731 kr.

Virksomhed 1 v/Tiltalte 1104.655 kr.

Virksomhed 2 v/Tiltalte 4398.699 kr.

I alt19.415.039 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært ret-tens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.018.570 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed A/S 14.018.570 kr.

I alt4.018.570 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mil-deste dom.

Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 413.698 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed 2 v/Tiltalte 4413.698 kr.

I alt413.698 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 15.286.954 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed ApS 2715.286.954 kr.

I alt15.286.954 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens

side 43

mildeste dom.

Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.348.160 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Virksomhed A/S 14.018.570 kr.

Virksomhed 1 v/Tiltalte 1329.590 kr.

I alt4.348.160 kr. 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Tiltalte 7 har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte. Forklaringerne er gengivet i følgende retsbøger, hvortil der henvises:

Tiltalte 1:

- Retsbog af 23. april 2020, side 2-15.

- Retsbog af 27. april 2020, side 2-16.

- Retsbog af 30. april 2020, side 2-19.

- Retsbog af 1. maj 2020, side 2-12.

- Retsbog af 10. juni 2020, side 5-25

- Retsbog af 11. juni 2020, side 2-5.

Tiltalte 2:

- Retsbog af 1. maj 2020, side 12-23

Tiltalte 3:

- Retsbog af 4. maj 2020, side 2-14.

- Retsbog af 12. juni 2020, side 3.

Tiltalte 4:

- Retsbog af 22. april 2020, side 5-9.

Tiltalte 5:

- Retsbog af 22. april 2020, side 2-5.

Tiltalte 6:

- Retsbog af 4. maj 2020, side 14-26.

- Retsbog af 7. maj 2020, side 4.

Tiltalte 7:

side 44

- Retsbog af 6. maj 2020, side 2-11.

- Retsbog af 7. maj 2020, side 2-4.

- Retsbog af 27. maj 2020, side 2-4.

Der er desuden afgivet forklaring af følgende vidner:

- Vidne 1 (retsbog af 6. maj 2020, side 11-19)

- Revisor Vidne 2 (retsbog af 6. maj 2020, side 19-23, retsbog af 28. maj 2020, side 2-20, og retsbog af 10. juni 2020, side 2-5)

- Advokat Vidne 3 (retsbog af 7. maj 2020, side 4-5)

- Vidne 4 (retsbog af 12. maj 2020, side 2-11)

- Vidne 5 (retsbog af 12. maj 2020, side 11-15)

- Vidne 6 (retsbog af 12. maj 2020, side 15-19)

- Vidne 7 (retsbog af 13. maj 2020, side 2-11)

- Vidne 8 (retsbog af 13. maj 2020, side 11-24, og retsbog af 29. maj 2020, side 2-5))

- Vidne 9 (retsbog af 14. maj 2020, side 3-5)

- Vidne 10 (retsbog af 14. maj 2020, side 5-9)

- Vidne 11 (retsbog af 14. maj 2020, side 9-11)

- Vidne 12 (retsbog af 14. maj 2020, side 11-15)

- Vidne 13 (retsbog af 14. maj 2020, side 15-18)

- Vidne 14 (retsbog af 14. maj 2020, side 18-20)

- Vidne 15 (retsbog af 18. maj 2020, 2-5)

- Vidne 16 (retsbog af 18. maj 2020, 5-6)

- Vidne 17 (retsbog af 18. maj 2020, 6-7)

- Vidne 18 (retsbog af 18. maj 2020, 7-10)

- Vidne 19 (retsbog af 18. maj 2020, 10-13)

- Vidne 20 (retsbog af 18. maj 2020, 13-14)

- Vidne 21 (retsbog af 18. maj 2020, 15-17)

- Vidne 22 (retsbog af 18. maj 2020, 17-18)

- Vidne 23 (retsbog af 19. maj 2020, 2-3)

- Vidne 24 (retsbog af 19. maj 2020, 3-5)

- Vidne 25 (retsbog af 19. maj 2020, 5-7)

- Vidne 26 (retsbog af 19. maj 2020, 7-9)

- Vidne 27 (retsbog af 19. maj 2020, 9-10)

- Vidne 28 (retsbog af 19. maj 2020, 10-11)

- Vidne 29 (retsbog af 19. maj 2020, 11-12)

- Vidne 30 (retsbog af 20. maj 2020, side 2-3)

- Vidne 31 (retsbog af 20. maj 2020, side 3-4)

- Vidne 32 (retsbog af 20. maj 2020, side 4-6)

- Vidne 33 (retsbog af 20. maj 2020, side 6-8)

- Vidne 34 (retsbog af 20. maj 2020, side 9-10)

- Vidne 35 (retsbog af 27. maj 2020, side 6-8)

- Vidne 36 (retsbog af 27. maj 2020, side 8-11)

- Vidne 37 (retsbog af 27. maj 2020, side 11)

- Vidne 38 (retsbog af 27. maj 2020, side 11-13)

- Vidne 39 (retsbog af 27. maj 2020, side 13-14)

- Vidne 40 (retsbog af 29. maj 2020, side 5-10)

side 45

- Vidne 41 (retsbog af 29. maj 2020, side 10-12)

- Vidne 42 (retsbog af 29. maj 2020, side 12-13)

- Vidne 43 (retsbog af 29. maj 2020, side 13-14)

Vidne 44 har været indkaldt som vidne, men har ikke ønsket at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.

Vidne 45 forklaring til politirapport er dokumente-ret, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4.

Oplysningerne i sagen

Bevisførelsen i sagen har - ud over de tiltaltes forklaringer samt vidneforkla-ringerne - i det væsentlige bestået af dokumentation af følgende:

- De i tiltalen nævnte fakturaer.

- Selskabsrapporter og bogføringsbilag vedrørende de i tiltalen nævnte virk-somheder.

- Kontoudskrifter vedrørende de tiltalte og de i tiltalen nævnte virksomheder.

- Pengestrømsanalyser.

- Telefonaflytninger vedrørende Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6.

- Beslaglagte genstande fra ransagninger hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4, Virksomhed A/S 1 og revisor Vidne 2.

- Dom af 24. oktober 2016 vedrørende Vidne 46

- Afgørelser fra SKAT vedrørende de i tiltalen nævnte virksomheder

Personlige oplysninger

Tiltalte 1

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 11. maj 2020 vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ:

Sagen drejer sig om den 63-årige Tiltalte 1, der er født og opvokset i Pakistan hos gifte forældre sammen med sine to søskende. Tiltalte 1 beskriver sin op-vækst som god og tryg. Som 16-årig var Tiltalte 1 på ferie i Danmark, hvor han mødte sin nuværende hustru. Han flyttede i 1974 permanent til Danmark. Parret har været gift siden 1979. Om sine boligforhold oplyser Tiltalte 1, at han siden år 2000 har boet i eget hus med sin hustru og 4 børn. Børnene er nu voksne og flyttet hjemmefra. Tiltalte 1 har 4 børnebørn.

Tiltalte 1 har siden 1979 været selvstændig erhvervsdrivende inden for restaurationsbran-chen. Aktuelt er Tiltalte 1 indehaver af 14 restauranter. Han har de sidste to år lukket og solgt flere af sine restauranter, og han beskriver at hans økonomiske situation ikke længere er god.

Tiltalte 1 oplyser, at han ingen fritid har, da han aktuelt arbejder 12/14timer i døgnet. Om sit fysiske helbred oplyser Tiltalte 1, at han lider af forhøjet blodtryk, samt type 2-di-abetes, som han medicineres for. Han har desuden en gammel nakkeskade som er

side 46

brudt op. Om sit psykiske helbred oplyser Tiltalte 1, at han normalt er i godt humør med en positiv indstilling til livet. Tiltalte 1 har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. Han er dog påvirket af den verserende sag.

Tiltalte 1 angiver, at han ikke drikker alkohol og han ikke tager nogen former for eufori-serende stoffer.

Om sine fremtidsplaner oplyser Tiltalte 1, at han på sigt ønsker at overdrage sine forret-ninger til et generationsskifte. Tiltalte 1 er motiveret for at samarbejde med kriminalfor-sorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Kriminalforsorgens konklusion

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Tiltalte 1 er tidligere straffet, senest

vedbødeforlæg på 1.500 kr. vedtaget den 5. december 2019 for overtræ-delse af straffelovens § 55 a, stk. 1.

Tiltalte 2

Af psykologisk undersøgelse af 24. februar 2020 fra Retspsykiatrisk Klinik i København fremgår bl.a.:

"Konklusion

På det foreliggende grundlag - eller rettere mangel på samme - findes det umuligt at gennemføre en testpsykoligisk vurdering. Ud fra det kliniske indtryk og obser-vandens ageren under selve prøven fås indtrykket af et tilstræbt, bevidst forsøg på at fremstille sig mere insufficient og dermed mere psykisk syg, end der objektivt er belæg for. Den grotesk fremstillede insufficiens, de aggressive anklager over test-materialets "ondskab" og den reelt manglende lyst til at kooperere virker ikke over-bevisende. Ud fra livsforløbet og observandens aktuelle eksistensform er der næppe tvivl om, at han har en alvorlig psykisk lidelse, men formen heraf lader sig ikke klarlægge på ovennævnte baggrund."

Retspsykiatrisk Klinik i København har endvidere udarbejdet retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020, hvoraf fremgår bl.a.:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke med sikkerhed sindssyg og kan heller ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede, der fandt sted i perioden 2013-16. Ved de lægelige samtaler fremtræder han begavet inden for normalområdet, formentlig, hvorimod hans totale mangel på samarbejde ved den psykologiske test-ning ikke kan vurdere hans IQ. Han lider ikke af epilepsi.

Observanden er vokset op i Norge og fra 15-årsalderen i By 5 i Danmark sammen med sine forældre, der flygtede fra Irak. Opvæksten beskrives som almindelig i Norge, men belastet i Danmark både pga. forældrenes vanskeligheder med at skabe rammer svarende til et dansk ungdomsliv, og pga. observandens adfærdsproblemer.

side 47

Skolegangen med 9. og 10. klasse i Danmark var lidet givende og blev afsluttet med bortvisning og uden afgangsprøve. Observanden har ingen uddannelse og ar-bejdede kun kortvarigt, før han blev førtidspensioneret midt i 20’erne, antageligt pga. psykiske problemer. Hans sociale forhold har været ustabile som voksen, men aktuelt er han samlevende med en rumænsk kvinde, der driver selvstændig virk-somhed og tager sig af alle praktiske forhold i hjemmet, herunder pasningen af ob-servandens 7-årig datter hver anden uge. Han oplyser primært at omgås sin og sam-leverens familier.

Observanden kom i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i 2003 i for-bindelse med, at han under isolationsfængsling havde udviklet vrangforestillinger og haft hørehallucinationer. Han blev som andetsteds anført mentalobserveret og idømt en behandlingsdom. Han var overvejende tilknyttet distriktspsykiatrien, hvor man beskrev ham som overvejende præget af negative symptomer (affektfladhed, initiativløshed m.m.) og med god respons på den antipsykotiske behandling (Risperdal 4 mg). Han blev på ny mentalobserveret i 2013, hvor han oplyste om fornemmelse af overvågning samt selvhenførende forestillinger. Observanden blev på ny idømt en behandlingsdom, men absenterede sig og kom først i behandling i psykiatrien i 2016. Der er beskrevet mangelfuld kooperation omkring medicinsk behandling og fremmøder.

Ved herværende undersøgelse har observanden oplyst om hørehallucinationer og forestillinger om at være forfulgt af tidligere bandekammerater, mens hans mest påfaldende symptom har været en ganske vekslende deltagen hos de forskellige un-dersøgere. Især ved den psykologiske testning har han fremtrådt så påfaldende, at man finder det rimeligt at antage, at han har simuleret. Det findes mest sandsyn-ligt, at hans psykiske tilstand er bedret i forbindelse med ophør af misbrug, men det kan ikke afvises, at han tidligere har huset skizofreniforme træk, som nu synes re-mitteret i betydelig grad. På hans oplysninger synes de mest markante symptomer at være initiativløshed og sløvhed, hvorimod talen ikke kan beskrives som ordfattig og indholdsfattig.

Observanden findes herefter med overvejende sandsynlighed omfattet af straffelo-vens § 69, men man kan ikke såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstalt-ning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf."

Af Retslægerådets udtalelse af 15. juni 2020 fremgår bl.a.:

”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere afgivne re-sponsum af 16. september 2003, og nu, på baggrund af de fremsendte sagsakter med retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020 ved ledende overlæge Læge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte 2 ikke aktuelt er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg i tidsrummet for det på-sigtede. Hans forbrug af rusmidler er ikke præciseret nøjere. Han er normalt bega-vet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.

Tiltalte 2 er opvokset i Norge med samlevende forældre af irakisk herkomst som nummer 5 af 8 søskende. Da han var 15 år gammel, flyttede familien til Danmark. Tiltalte 2 har gået i skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden at opnå afgangseksamen. Han har herefter ikke kunne gennemføre skolegang, uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpas-nings- og adfærdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blan-det stofmisbrug, herunder indtag af heroin, centralstimulantia, hash og anabolske steroider. I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager.

side 48

Tiltalte 2 har haft flere langvarige samlivsforhold, og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. Tiltalte 2 har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tid-ligere forhold.

Tiltalte 2 er ved tidligere mentalobservationer i henholdsvis 2003 og 2013 fundet sindssyg, lidende af paranoid skizofreni og har været underlagt behandlingsdomme i perioderne december 2003 til oktober 2008 og fra maj 2013 til november 2017. De idømte foranstaltninger har ikke afholdt Tiltalte 2 fra kriminalitet. Der har tilsy-neladende kun været få og kortvarige indlæggelser en i hele sygdomsforløbet og fra 2013 til 2016 var Tiltalte 2 udrejst til Sverige, hvor behandlingsdommen ikke kunne varetages. Ved de ambulante forløb, især det sidste, har Tiltalte 2 været særdeles ustabil med hensyn til fremmøde og medicinindtag. Der er ved den første behandlingsdom beskrevet god effekt af behandling med antipsykotisk virkende medicin. Han er i 2017 afsluttet til egen læge, idet han blev anset for velbehandlet og stabil.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse fremstår Tiltalte 2 utroværdig med hensyn til rapporteringer og i sin fremtoning. Flere af hans oplysninger er urigtige og di-vergerer, ligesom han ikke kan eller vil besvare flere spørgsmål. Han angiver sig hørelseshallucineret og præsenterer vage forestillinger om forfølgelse, men fremstår objektivt ikke hverken forpint eller psykotisk. Den psykologiske test er ikke mulig at gennemføre på grund af Tiltalte 2's manglende vilje til samarbejde. Der fås indtryk af, at Tiltalte 2 bevidst forsøger at fremstille sig selv insufficient og mere psykisk syg, end der objektivt er belæg for, og samlet vurderes Tiltalte 2 at simu-lere. Konklusivt findes tilstanden forenelig med skizofreni i remission. Alternativt vurderes tidligere psykotiske symptomer udløst af stofmisbrug.

Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet herefter, at Tiltalte 2 er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig, kan Retslægerådet dog ikke pege på nogen foranstaltning, jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf.”

Udlændingestyrelsen har den 21. april 2020 afgivet en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning af Tiltalte 2, hvoraf følgende fremgår:

"Opholdsgrundlag og længde

Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.

Tiltalte 2 blev den 20. juli 1997 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 20. juli 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlæn-dingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået friheds-straf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ube-tinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 10 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for

side 49

en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 289 og § 290, stk. 2 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-ført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendt-gørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. april 2020.

Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:

Er pensioneret.

Har skizofreni.

Har to mindreårige børn i Danmark.

side 50

Har sine forældre, 4 søskende, mormor, onkler og tanter i Danmark.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på ud-lændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds-hensyn.

Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlæn-dingelovens § 26 b.

Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i bekendtgø-relse nr. 239 af 10. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i ko-pi.

Vi skal særligt gøre opmærksom på § 36, stk. 3, hvoraf fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold her i lan-det i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 års varighed sammen-holdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om ud-visning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i for-bindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

side 51

ser."

Tiltalte 2 er tidligere straffet, senest

vedudeblivelsesdom af 3. maj 2017 med bøde på 3.500 kr. og førerretsfra-kendelse i 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, jf. straffelovens § 89, og § 125, stk. 1, nr. 3., jf. § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 128.

vedudeblivelsesdom af 23. marts 2015 med bøde på 19.500 kr. og fører-retsfrakendelse i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, § 21, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1, § 55a, stk. 1, jf. § 118, og § 126, stk. 1, nr. 7 og 10, jf. § 125, stk. 2, og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, skt. 1, og våbenbekendtgørelsen § 57, skt. 4, jf. § 16, skt. 1, nr. 5.

vedudeblivelsesdom af 10. januar 2015 med bøde på 3.500 kr. for overtræ-delse af færdselslovens § 4 og § 56.

vedudeblivelsesdom af 31. juli 2014 med bøde på 6.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1.

vedudeblivelsesdom af 3. juli 2014 med bøde på 19.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og våbenbekendtgørelsen § § 16, stk. 1, nr. 11, jf. § 57, stk. 4, samt konfiskation af hash og peberspray.

vedudeblivelsesdom af 18. november 2013 med bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1, jf. Liste B, nr. 43., samt konfiskation af kokain.

veddom af 28. maj 2013, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, og § 261, stk. 1, samt våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 1, blev idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlæ-gen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

vedudeblivelsesdom af 2. marts 2012 med bøde på 2.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. 27, stk. 1.

veddom af 11. december 2007 med bøde på 7.000 kr. og førerretsfraken-delse i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2, for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1, § 33, stk. 5, og § 56, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

veddom af 5. december 2003, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelo-

side 52

vens § 288, stk. 1, nr. 1, § 276 og § 293 a, blev idømt psykiatrisk be-handling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med sygehuset eller afdelingen under udskrivning, således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kunne træffes bestemmelse om genindlæggelse.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er villig til at udføre samfundstjeneste, såfremt han bliver idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte 3

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 5. marts 2020 vedrørende Tiltalte 3, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ:

Sagen drejer sig om den 39-årige Tiltalte 3, der bor i et stort hus i Københavnsområdet. Han har i flere år været gift og samlevende med en nu 35-årig kvinde med hvem, han har to børn på henholdsvis 5 år og 1 år. Hustruen er aktuelt på barsel.

Han havde en god og kærlig barndom og opvækst i Københavnsområdet hos gifte og samlevende forældre som den ældste af 4 børn.

Han er direktør og har i 13 år drevet flere restauranter i en kæde på Sjælland. Han har en fast indtægt, og de økonomiske forhold er gode.

Tiltalte 3 er i fritiden sammen med sin familie og sine venner. Han kører motorcykel, styrketræner og arbejder ved PC'en.

Han har mange gode og nære venner.

Han er fysisk og psykisk sund og rask og i godt humør.

Han har et meget begrænset forbrug af alkohol, og han har aldrig haft et forbrug af euforiserende stoffer.

Tiltalte 3 ønsker i fremtiden at fastholde sit arbejde og sin gode tilværelse, og at børnene har det godt.

Tiltalte 3 er nøje orienteret om betingelser ved en betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt konsekvenser ved overtrædelse af vil-kår. Han har tilkendegivet at være motiveret for at samarbejde med Kriminalforsor-gen om dette.

Kriminalforsorgens konklusion

et er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe-fales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Tiltalte 3 er tidligere straffet, senest

side 53

veddom af 9. september 2015 med bøde på 2.500 kr. og førerretsfraken-delse i 6 måneder fra den 13. september 2015 indtil den 12. marts 2016 for overtrædelse af færdselslovens § 3, jf. § 118, og § 126, stk. 1, nr. 8, jf. §128.

veddom af 10. februar 2015 med bøde på 3.000 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 13. marts 2015 til den 12. september 2015 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118.

vedudenretlig vedtagelse den 11. marts 2014 af bøde på 6.000 kr. og be-tinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselovens § 21, jf. 118A.

Tiltalte 4

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 27. februar 2020 vedrørende Tiltalte 3, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ:

Sagen drejer sig om den 59-årige Tiltalte 4 der er født som nr. 2 af 2 søsken-de på Frederiksberg. Tiltalte 4 mistede sin mor da hun var 7 år gammel, og var efterføl-gende den der måtte tage sig af alle praktiske gøremål i hjemmet. Faderen havde et alkoholproblem, og det var Tiltalte 4 der stod for at måtte hjælpe ham i seng når han kom beruset hjem. Tiltalte 4 blev gift og flyttede hjemmefra da hun var 18 år gammel.

Tiltalte 4 havde tilknytning til arbejdsmarkedet indtil ca. 1981, hvor hun senest arbejdede som sygehjælper. Siden da har Tiltalte 4 gået hjemme og passet sine børn, og ind i mel-lem haft praktiske ad hoc opgaver i sin mands virksomhed.

Tiltalte 4 har været gift med sin mand gennem 41 år. Parterne bor aktuelt ikke sammen, og Tiltalte 4 har ikke haft kontakt med sin mand gennem et par år. Tiltalte 4 har 4 voksne børn, og 4 børnebørn. Tiltalte 4 bor i parrets fælles villa i Brønshøj. Tiltalte 4 oplyser at hun ikke har kendskab til parrets økonomi, men at hun har en konto hvorfra hun træk-ker penge at leve for. Tiltalte 4 bruger sin tid på at svømme og går i fitnesscenter. Tiltalte 4 ser desuden TV, og er ind i mellem på besøg hos sine børn i Jylland.

Tiltalte 4 havde en blodprop i hjertet for 4 år siden. Derudover føler Tiltalte 4 sig i fysisk dårlig form. Tiltalte 4 har tidligere følt sig stræk psykisk, men føler sig aktuelt psykisk knæk-ket, og er meget gråd labil. Tiltalte 4 drikker ikke alkohol og tager ikke euforiserende stoffer.

Tiltalte 4 er villig til at udføre samfundstjeneste såfremt hun dømmes skyldig i sigtelsen.

Kriminalforsorgens konklusion

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe-fales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Tiltalte 5

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 26. maj 2020

side 54

vedrørende Tiltalte 5, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ:

Undersøgelsen omhandler den 55-årige Tiltalte 5, der er bo-sat på Københavns Vestegn, hvor han bor i en 3-værelses lejlighed sammen med en kammerat.

Tiltalte 5 havde gode opvækstforhold som nr. 2 af 3 helsøskende hos gifte og samlevende forældre. Han havde en almindelig skolegang, samt et aktivt fritidsliv, og han kom godt ud af det med sine opgivelser. Hans mor er afgået ved døden, men han har god kontakt med sin far. Sine søskende har han i dag ingen kontakt med.

Han afsluttede folkeskolen med 10. klasses afgangseksamen i 1981, hvorefter han aftjente værnepligt og de efterfølgende år var konstabel i Forsvaret. I perioden 1986-2012 var han ansat i forskellige jobs og havde fast lønindtægt. Derefter kom han ud i et misbrug og mistede sit job, og han var fra 2012-2018 uden arbejde og blev derfor hjemløs og levede på gaden. I 2018 begyndte han igen på arbejdsmarke-det, og han har siden været i arbejde. Han er i dag fuldtidsansat som chauffør og forsørges af lønindtægt. Han har en del gæld, som han er i fuld gang med at afdra-ge på.

Tiltalte 5 er ikke i fast parforhold, og han har ingen børn. I fritiden er han træner i en fodboldklub, hvor han 2-3 gange om ugen træner unge drenge, og derudover slap-per han af og nyder livet. Han har mange bekendte, men få tætte venner. Vennerne består af 5 barndomsvenner, som han betegner som godt selskab og som havende god indflydelse på ham.

Han angiver at være fysisk og psykisk sund og rask, og han er ukendt i psykiatrisk regi. Han opfatter sig selv som en rolig mand med et generelt godt humør. Den ver-serende sag påvirker ham en del, og han er bekymret for hvordan en evt. dom vil påvirke sin nuværende arbejdssituation samt fremtidige jobmuligheder.

I perioden 2012 til 2018 havde Tiltalte 5 et dagligt misbrug af alkohol, amfetamin og ko-kain. Misbruget førte til at han mistede både sit arbejde og sin bolig, og han levede som hjemløs på gaden. Han har aldrig været i misbrugsbehandling, men besluttede i 2018 at tage en kold tyrker og flyttede hjem til en kammerat for at starte på en frisk og stoppe sit misbrug. Siden 2018 har han ikke haft noget forbrug af euforise-rende stoffer og har ej heller lysten hertil. Han indtager engang imellem alkohol ved sociale anledninger med sine venner, men han oplever ikke kontroltab.

I fremtiden ønsker Tiltalte 5 at få færdigbetalt sin gæld, for derefter at få egen lejlighed. Han er glad for at være startet på en frisk, og han har fået livet tilbage og ser frem til hvad fremtiden må bringe.

Tiltalte 5 er nøje orienteret om en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt sanktionsmuligheder ved overtrædelse af vilkår. han er-klærer sig villig til at samarbejde med Kriminalforsorgen herom

Kriminalforsorgens konklusion

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

side 55

Tiltalte 5 er tidligere straffet, senest

veddom af 19. januar 2017 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118.

Tiltalte 6

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 24. februar 2020 vedrørende Tiltalte 6, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ:

Sagen drejer sig om den 59-årige Tiltalte 6, der er født og opvokset i Kø-benhavn hos sine gifte og samlevende forældre. Han beskriver at have haft en god og tryg opvækst. Om sine boligforhold oplyser Tiltalte 6, at han bor i en ejerlejlighed. Tiltalte 6 er ikke i fast parforhold. Fra et tidligere forhold har han en voksen datter.

Tiltalte 6 har afsluttet 10. klasse, hvorefter han startede i lære som shipping elev, dog u-den at gennemføre uddannelsen. Under elevtiden havde Tiltalte 6 et fritidsjob som bar-tender i en biograf, hvor han samme sted arbejdede fuldtids i de efterfølgende 4 år. Herefter arbejdede Tiltalte 6 som bartender på et værtshus efterfulgt af 13 års ansættelse på et hotel med forskelligartede opgaver. Tiltalte 6 skiftede herefter arbejde, hvor han var beskæftiget som receptionschef på et hotel og senere som direktør gennem 14 år i samme hotelvirksomhed. Tiltalte 6 har været i sit nuværede ansættelsesforhold siden 2013 som daglig leder i et uderholdningscenter. Tiltalte 6 modtager lønudbetaling

Tiltalte 6 oplyser, at han samler på frimærker og film. Han bruger en del af sin begræn-sede fritid sammen med sin datter.

Om sin helbredssituation angiver Tiltalte 6 at være fysisk og psykisk sund og rask og han har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Tiltalte 6 oplyser, at han drikker alkohol i forbindelse med festlige lejligheder. Han har aldrig taget nogen former for euforiserende stoffer.

Vedr. fremtidsplaner oplyser Tiltalte 6, at han ønsker at forblive i sit nuværende ansæt-telsesforhold som daglig leder. Tiltalte 6 er vejledt om indholdet af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen. Hvis han findes skyldig, vil han være motiveret for et samarbejde med Kriminalforsorgen og villig til at overholde de betingelser der vil være knyttet til en sådan afgørelse.

Kriminalforsorgens konklusion

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 6 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefa-les, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Tiltalte 6 er tidligere straffet

vedudenretlig vedtagelse den 31. marts 2014 af en bøde på 3.500 kr. og en betinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 119 a, og § 125, stk. 1, nr. 3.

side 56

Tiltalte 7

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 3. april 2020 vedrørende Tiltalte 7, hvoraf fremgår bl.a.:

"RESUMÉ

Undersøgelsen omhandler den 50-årige Tiltalte 7, som bor sammen med sin hustru og 2 børn på Københavns Vestegn.

Han er opvokset som enebarn med samlevende forældre i Københavnsområdet. Hans opvækst var præget af forældrenes massive alkoholmisbrug samt en ustabil skolegang.

Efter endt folkeskole, arbejdede Tiltalte 7 i en årrække som stilladsarbejder. 1 2012 ud-dannede han sig til ingeniør i elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, og han har de sidste 8 år været selvstændig med 2 virksomheder. Han har en fast månedlig indtægt, og han beskriver familiens økonomi som fornuftig. Han har en skattegæld, som han afdrager på månedligt samt et mindre banklån.

Tiltalte 7 bor sammen med sin hustru og deres 2 fælles børn i en lejet bolig. I sin fritid træner han i et fitnesscenter samt tilbringer tid sammen med sin familie.

Han er fysisk sund og rask. Han har tidligere haft et forløb med en psykolog, da han fik en belastningsreaktion efter ophør med misbrug. Han angiver, at han nu er velafbalanceret, samt at han har det godt psykisk.

Tiltalte 7 drikker sjældent alkohol, hvilket højest forekommer 2 gange om året ved sociale sammenkomster. Efter et mangeårigt forbrug af euforiserende stoffer, har han siden 2008 været afholdende.

Han har tidligere afsonet 2 domme af 6 år, og har været i tilsyn af Kriminalforsor-gen som vilkår for en prøveløsladelse i 2007/2008, hvor han blev fundet egnet til tilsyn igen.

Han ønsker for fremtiden, at hans børn får et godt og trygt liv samt at flytte på lan-det og bo på en gård.

Tiltalte 7 er nøje orienteret om betingelserne ved en betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen, samt konsekvenserne ved overtrædel-se af vilkår. Han tilkendegiver, at han er villig til at samarbejde med Kriminalfor-sorgen om dette.

Kriminalforsorgens konklusion

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 7 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden."

Rettens begrundelse og afgørelse

Processuelt

Forsvarerne har gjort gældende bl.a., at ”tiltalen er udformet på en sådan må-de, at der allerede af denne grund, og uden at det er nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af de enkelte tiltaltes roller, skal ske frifindelse” af de

side 57

tiltalte i sagens forhold 1-15. Det er i den forbindelse anført, at ”eventuelle strafbare forhold i givet fald […] vil skulle henføres til underleverandørsels-kaberne, og vil skulle beskrives som overtrædelser relateret til disse” , og at ”eventuelle strafbare forhold i givet fald vil skulle henføres til og beskrives som overtrædelser af andre strafbestemmelser end de af anklagemyndigheden anvendte” .

Retten bemærker, at anklageskriftet i sin beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, skal være så præcist, at de tiltalte og retten på grundlag af an-klageskriftet kan konstatere, hvad sagen angår, og hvilke bevistemaer der skal behandles. Nærværende sag angår efter indholdet af anklageskriftet spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte har unddraget det offentlige moms, kil-deskat og arbejdsmarkedsbidrag, og retten finder efter en samlet bedømmel-se, at anklageskriftet efter sit indhold, herunder beskrivelsen af de forhold, der er rejst tiltale for, opfylder kravene i retsplejelovens § 834.

Påstanden om frifindelse med henvisning til udformningen af anklageskriftet, tages herefter ikke til følge.

Forsvarerne har endvidere rejst spørgsmål om opgørelserne i anklageskriftet af unddragen A-skat, som er fastsat ud fra en indeholdelsesprocent på 55. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte disse opgørelser, der er foreta-get efter principperne i kildeskattelovens §§ 48 og 69. Det bemærkes herved, at der ikke er fremkommet nærmere oplysninger om fastsættelse af en lavere indeholdelsesprocent.

Skyldsspørgsmålet

Fakturaerne

Et af sagens hovedspørgsmål er, om de medarbejdere, der udførte arbejdsop-gaver for de i sagen omhandlede hovedselskaber (dvs. de selskaber, som der er udstedt fakturaer til i sagens forhold 1-15), var ansat i disse hovedselska-ber, eller de reelt, som bl.a. forklaret af Tiltalte 1, var ansat hos underleve-randørerne (typisk i form af vikarbureauer), hvorfra de blev lejet af hoved-selskaberne. Et andet bevismæssigt hovedspørgsmål er, om de fakturaer, som indgår i sagen vedrørende levering af varer og håndværkerydelser, er udtryk for reelle leverancer fra underleverandørerne, eller om der blot er tale om fik-tive fakturaer.

Retten lægger i den forbindelse til grund, at samtlige af de i sagen omhandle-de fakturaer er bogført i de relevante hovedselskaber. Det gælder således og-så fakturaerne, som vedrører de relativt korte perioder, hvor bogføringsmate-rialet hos de pågældende hovedselskaber ikke er fremlagt under sagen.

Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4

side 58

De fire vikarbureauer er stiftet i perioden fra juli 2013 til december 2014. Virksomheden Virksomhed ApS 1 er ophørt i april 2017, mens de tre selskaber alle er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra november 2017 til marts 2019.

Efter det oplyste har ingen af vikarbureauerne betalt A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag eller - i det omfang, det har været relevant - moms.

Herudover gør det sig generelt gældende, at de personer, der har været re-gistreret som direktører i vikarbureauerne i gerningsperioden, fremstår som uden nogen nævneværdige personlige-, uddannelsesmæssige- eller er-hvervsmæssige forudsætninger for at kunne drive de pågældende virksomhe-der.

Vidne 47, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 1 fra selskabets oprettelse den 24. december 2014, har således forklaret bl.a., at han ingen uddannelse har og ikke har haft et arbejde, siden han for mange år siden som 14-årig arbejdede i Fakta. Han kender intet til Virksomhed ApS 1 og har i perioden fra 2014 til slutningen af 2015 siddet i fængsel og si-den da levet på gaden som hjemløs. Han har på et tidspunkt for mange år si-den mistet sin pung i København med sit NemID-nøglekort.

Herudover har Vidne 7, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 4 fra den 12. maj 2015 og Virksomhed ApS 3 fra den 2. oktober 2015, forklaret, at han ingen erfaring havde med at drive virksomhed. I perioden fra 2013-2015 levede han et kaotisk og usta-bilt liv, hvor han drak hver dag og tog stoffer 4-7 gange om ugen. Han har endvidere forklaret, at han ingen ansatte havde i selskaberne ud over vikarer-ne, men han husker ikke navne på nogen af de vikarer, han havde ansat, eller på de kunder, som han indgik aftaler med. Han har herudover under sin for-klaring ikke kunnet redegøre for, hvordan han trak medarbejdernes skatteop-lysninger på trods af, at han selv har oplyst, at han har trukket oplysningerne online.

Vidne 48, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 2 fra den 28. oktober 2014, er registreret som udrejst af Danmark til Ru-mænien den 10. december 2014, dvs. forud for den periode, hvor de i sagen omhandlede fakturaer er udstedt. Han har i øvrigt ikke afgivet forklaring un-der sagen.

De personer, der er registreret som ansatte i vikarbureauerne, har altoverve-jende forklaret, at de har søgt ansættelse direkte hos Virksomhed A/S 1 eller de re-stauranter, hvor de har arbejdet, og at det er sket på baggrund af et stillings-opslag fra de pågældende steder, gennem en bekendt eller ved en uopfordret ansøgning. Således har ingen af vidnerne forklaret, at de er blevet ansat efter at have søgt på et stillingsopslag fra et vikarbureau, og ingen af vidnerne har

side 59

efter det oplyste modtaget lønsedler direkte fra et vikarbureau.

Herudover har vidnerne generelt ikke været klar over, at de blev registreret som ansatte i vikarbureauerne. Flere har således ikke været opmærksomme herpå i forbindelse med, at der skulle underskrives ansættelseskontrakter, li-gesom flere har forklaret, at de troede, at der blot var tale om, at deres an-sættelsessted havde skiftet til en anden lønadministrationsvirksomhed end Dataløn. Der har i øvrigt ikke været tale om ændringer af ansættelsesforhol-dene for de pågældende, herunder i forhold til bl.a. den daglige ledelse og procedurer ved sygemelding mv.

Der er endvidere under ransagningen af lokalerne hos Virksomhed A/S 1 fundet et stempel fra Virksomhed ApS 4, ligesom der under ransagningen af Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 er fundet et stempel fra Virksomhed ApS 2 samt fakturaer fra det pågældende selskab. Herudover er der under sidstnævnte ransagning fundet NemID-nøglekort tilhørende to af de registrerede direktø-rer i vikarbureauerne (Vidne 7 og Vidne 47), hvorpå der er påført nogle oplysninger, der fremstår som bruger-id og ad-gangskoder.

Endelig er der under ransagningen på Adresse 4 fundet to kladdehæfter, der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrørende en række ansatte på bl.a. restauranten Virksomhed 3 på Ro’s Torv i Roskilde, herunder vedrørende vidnerne Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29 og Vidne 31. Kladdehæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn.

På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele-fonsamtaler samt de af politiet foretage pengestrømsanalyser, finder retten det bevist, at medarbejderne, som har udført de arbejdsopgaver, der er om-fattet af de i sagen omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer, reelt har været ansat i de hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, og at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet.

Retten har således tilsidesat forklaringen fra bl.a. Tiltalte 1 om, at der var re-alitet bag såvel fakturaerne som de pågældende vikarbureauer, og at anven-delsen af vikarbureauerne skyldtes nogle problemer med Fagforeningen 3F i en række sager om medarbejdere hos bl.a. Virksomhed A/S 1.

Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7

Fælles for de fire selskaber er, at de alle i en periode har haft Tiltalte 2 re-gistreret som direktør, og at de er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra maj 2017 til august 2018.

Efter det oplyste har ingen af de tre selskaber betalt moms, A-skat eller ar-bejdsmarkedsbidrag.

side 60

Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han fra 2005 har modtaget førtidspension, og at han ikke husker, hvad han arbejdede med forud herfor. I perioden 2013-2016 tog han mange stoffer og drak meget alkohol. Han lavede stort set ikke andet end at feste. Det var en person, som hedder Person 1, der fik tiltalte til at oprette selskaberne Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 6. Virksomhed ApS 7 var allerede stiftet, men Person 1 fik tiltalte overtalt til at overtage selskabet. Det var også Person 1, der instruerede til-talte i, hvad han skulle forklare til politiet. Han fortalte ikke politiet om Person 1, da han ikke var klar over sagens alvor.

Under ransagningen af Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 blev der fundet bl.a. en bærbar computer med en række fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 6 til Virksomhed ApS 28.

Vidne 46, der har været ansat i Virksomhed ApS 28, har i en til-ståelsessag i Københavns Byret den 24. oktober 2016 over for retten forkla-ret, at fakturaerne fra underleverandørerne vedrørende levering af arbejds-kraft til Virksomhed ApS 28 var fiktive, at der ingen underleverandører var, og at man på denne måde kunne skaffe penge til sorte lønninger. Han har imidlertid under hovedforhandlingen delvist fragået sin forklaring og forklaret, at nogle af underleverandørerne leverede reel arbejdskraft, mens andre sendte en fik-tiv faktura.

Under den nævnte ransagning på Gade 1 blev der endvidere fundet en USB-nøgle med et Excel-regneark, som indeholder en række beløbsmæs-sige opgørelser, der ud fra størrelsen, dateringen og beskrivelsen fremstår som opgørelser vedrørende fire af de i sagen omhandlede fakturaer fra hen-holdsvis Virksomhed ApS 7 (to fakturaer) og Virksomhed ApS 6 (to faktura-er). Det er rettens vurdering, at Excel-regnearket i øvrigt indeholder en op-gørelse af kommission på 10 pct., der efter beskrivelsen tilfalder underleve-randøren, og derefter en oversigt over de beløb, der er tilbagebetalt til kun-den (90 pct. af fakturabeløbet).

På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele-fonsamtaler samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser, finder retten det bevist, at de omhandlede fakturaer fra ovenstående selskaber er fiktive og således uden realitet.

Leveringen af varer og håndværkerydelser fra Virksomhed ApS 9 , Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 10 og Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 26 og Virksomhed ApS 17

Virksomhed ApS 9:

Vidne 5, der har afgivet forklaring under sagen, har været registreret som direktør i selskabet i perioden fra 27. maj til 21. august 2014.

side 61

Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 13. januar 2016.

Efter det oplyste er selskabet ikke registreret med en bankkonto, ligesom selskabet i gerningsperioden ikke har betalt moms, A-skat eller arbejdsmar-kedsbidrag.

Det fremgår af en henvendelse til Københavns Politi fra kurator i konkursbo-et efter Virksomhed ApS 9 bl.a., at selskabet er stiftet uden aktiver og tilstedevæ-relse af selskabskapital, at der ikke foreligger bogføring og underliggende bil-agsmateriale for selskabet, og at selskabet har pådraget sig gæld over for le-verandører, uden at der foreligger oplysninger om vilje eller evne til at betale denne gæld.

Vidne 5 har forklaret bl.a., at han fik oplyst, at han skyldte penge til nogle personer med bandetilknytning, som kender Tiltalte 1, og at han skulle aflevere både sit og kærestens NemID og Dankort, så personerne kunne misbruge kortene bl.a. ved købe varer på kreditkonti og sælge dem vi-dere til Tiltalte 1. Formålet med selskabet var ifølge vidnet at købe varer uden at betale og derefter videresælge dem til Tiltalte 1, som betalte kontant og kendte til hele setuppet.

Vidnet har endvidere forklaret, at han på et tidspunkt blev kaldt ind på Virksomhed 1, hvor Tiltalte 1 dikterede, hvilket selskab der skulle udstede de en-kelte fakturaer, hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne, og hvordan ydelserne skulle specificeres. Der blev i den forbindelse udarbejdet fakturaer til bl.a. Virksomhed 1 og Virksomhed ApS 15.

Virksomhed S.M.B.A. 2:

Vidne 45 har været registreret som direktør i selskabet i peri-oden 28. november 2011 til 26. august 2013.

Selskabet har ingen bankkonto og er opløst efter konkurs med ophørsdato 22. april 2014.

Under politiets ransagning af Virksomhed A/S 1's lokaler blev der på Tiltalte 1's kon-tor fundet et stempel tilhørende Virksomhed S.M.B.A. 1 Der blev endvidere på en bærbar computer og to USB-nøgler fundet i alt 21 Word-filer med faktu-raer udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2. Af den af politiet foretagne undersøgelse ved-rørende de pågældende Word-filer fremgår, at de alle er oprettet i perioden fra 3. november 2013 til den 30. januar 2014, og at flere af fakturaerne var tilbagedateret til maj, juni, august og oktober 2013.

Der er herudover under sagen afspillet en telefonsamtale af 1. marts 2016 kl. 22.21 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 om politiets beslaglæggelse af Tiltalte 6's computer, og som efter rettens opfattelse må forstås således, at par-

side 62

terne under samtalen bl.a. drøftede fakturaer på Tiltalte 6's computer, som de havde udarbejdet eller rettet i.

Tiltalte 6 har herom forklaret, at han har udarbejdet nogle fakturaer for Virksomhed S.M.B.A. 2 i forbindelse med, at Tiltalte 1 og Vidne 45 på et tidspunkt oplyste til ham, at de havde et mellemvæ-rende, og at der skulle udarbejdes fakturaer for noget arbejde, som Vidne 45 havde lavet.

I overensstemmelse hermed har Tiltalte 1 forklaret, at når Vidne 45 var færdig med en opgave, lavede de en faktura, som Vidne 45 underskrev og stemplede med et stempel, der stod på tiltaltes kontor.

Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at fakturaerne fra Virksomhed S.M.B.A. 2 ikke ses betalt med midler fra konti tilhørende de selskaber, som fakturaerne er ud-stedt til, fordi der er tale om ydelser som led i Vidne 45's afdrag på en gæld, der er opstået i forbindelse med, at Vidne 45 til et byggeprojekt havde lånt et CVR-nummer tilhørende selskabet Virksomhed ApS 29. Der er i tilknytning hertil under sagen fremlagt et gældsbrev på 1.349.000 kr. mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29.

Der ses ikke at være registreret nogen aktiviteter i Virksomhed ApS 29, lige-som det pågældende gældsbrev ikke fremgår af balancen eller resultatopgø-relsen i selskabets årsrapporter. Virksomhed S.M.B.A. 2's arbejder er efter det oplyste udført for andre selskaber end Virksomhed ApS 29, og der ses ikke i tilknyt-ning hertil at være oprettet mellemregninger eller lignende, som understøtter, at Virksomhed ApS 29 havde et tilgodehavende hos de pågældende selskaber.

Virksomhed IVS:

Selskabet er stiftet den 31. august 2014 af Vidne 6 og er opløst efter konkurs med ophørsdato 17. maj 2018.

Vidne 6 har forklaret bl.a., at hovedparten af de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af ham, og at flere af fakturaerne adskiller sig de-signmæssigt fra hans egne fakturaer, idet de bl.a. ikke indeholder Virksomhed IVS' logo.

Vidnet har imidlertid også forklaret, at han har udstedt én faktura til Tiltalte 1's restaurant på Kultorvet, og det kan godt være en faktura på 62.500 kr. inklusive moms.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagen bl.a. omhandler tre fakturaer fra Virksomhed IVS vedrørende ”indrette butik i Adresse 11” , der alle er udstedt den 25. oktober 2015 med et fakturabeløb på 62.500 kr. Kun én af fakturaer-ne (faktura nr. 68) er dog udstedt til ”Virksomhed ApS 13” , Adresse 11. Denne faktura svarer i øvrigt designmæssigt til Virksomhed IVS' fakturaer.

side 63

Der er under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på en bærbar computer fun-det fire Word-filer med fakturaer udstedt af Virksomhed IVS.

Virksomhed ApS 8:

Selskabet er stiftet den 10. juni 2011, og siden den 1. november 2013 har Vidne 4 været registreret som direktør i selskabet.

Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 28. august 2015.

Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar-kedsbidrag.

Vidne 4 har forklaret bl.a., at han ikke husker meget fra perioden 2012-2015, fordi han ofte var påvirket af bl.a. stoffer. Han har aldrig stået for driften af Virksomhed ApS 8, men han skulle underskrive fakturaerne, fordi han var registreret som direktør i selskabet.

Vidnet har endvidere til politiet forklaret, at en ung person, Vidne 5, blev ud-nyttet og tidligere var blevet truet og banket. Hvis Vidne 5 skulle bruges, blev han hentet – vist et sted i Kolding – og kørt til Sjælland. Vidnet har selv overværet, at nogle personer ”sprang på Vidne 5” .

De i sagen omhandlede fakturaer, der er udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16, ses også at være udstedt med samme fakturanumre til Virksomhed ApS 15.

Der er endvidere under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på Tiltalte 1's kontor fundet en leasingaftale mellem Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 30, som tilsyneladende omfatter en del af de varer, der fremgår af fakturaerne til ho-vedselskaberne i sagen.

Virksomhed ApS 26

Selskabet er oprindelig stiftet den 20. februar 2013 under navnet Virksomhed ApS 31. I perioden 2. september 2013 til 12. juli 2014 har selskabet været registreret under navnet Virksomhed ApS 32.

Selskabet er tvangsopløst med ophørsdato den 23. februar 2015.

Efter det oplyste ses selskabet ikke registreret med en bankkonto.

Vidne 8 har forklaret, at selskabet har angivet A-skat og ar-bejdsmarkedsbidrag, men ikke har betalt nogen af delene.

Virksomhed ApS 10

side 64

Selskabet er stiftet den 15. februar 2003, og Person 2 har været re-gistreret som direktør i selskabet i perioden 20. marts 2015 til 20. oktober 2015. Herudover ses Vidne 5, Adresse 12 i Kolding, at have været registreret som direktør i perioden 26. november 2014 til 17. de-cember 2014.

Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 20. november 2017.

Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar-kedsbidrag.

Person 2 har forklaret bl.a., at han under tvang blev registreret som direktør i Virksomhed ApS 10, og at han intet havde at gøre med sels-kabets drift. Hans kammerat skyldte en masse penge til nogle personer, og de pågældende personer opsøgte vidnet og tvang ham til at skrive under på nog-le papirer. Det handlede bl.a. om nogle restauranter og biler. Han skulle også udlevere sit NemID og en kopi af sit pas til personerne.

Der er endvidere under ransagningen af bl.a. Virksomhed A/S 1's lokaler fundet en række dokumenter vedrørende Virksomhed ApS 10 og et lejemål (Virksomhed 4) i Center 1, ligesom der fra Tiltalte 1's bankkonto bl.a. ses hævet eller overført 30.000 kr. den 15. juli 2015 vedrørende ”husleje Center 1 lon” .

Tiltalte 1 har herom forklaret, at han fra sin private konto har betalt husleje til Virksomhed 4 i Center 1, idet Virksomhed ApS 10 var bagud med huslejen, og han ville undgå, at de blev smidt ud.

Virksomhed ApS 17:

Virksomhed ApS 17 blev stiftet den 30. oktober 2012, og selska-bets formål var at drive virksomhed med handel med og udvikling af teknolo-gi. Tiltalte 7 har været registreret som direktør i selskabet fra stiftel-sen.

Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 7. december 2017

Selskabet var i 2012 og 2013 registreret med moms, men ikke med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har aldrig betalt moms, A-skat eller ar-bejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte 7 har om sin uddannelse og forudgående arbejdserfaring for-klaret, at han i 2012 blev færdiguddannet som ingeniør, og at hans afgangs-projekt var om en LED-matrix, som kunne laves til billede og lyd, og at han stiftede selskabet Virksomhed ApS 17 den 30. oktober 2012 med det formål at sende en ansøgning til Københavns Kommune om opstilling af reklames-

side 65

kærme. Han havde tidligere arbejdet med montage og udlejning af stilladser. Han var gode venner med Tiltalte 1, og de talte sammen hver dag.

Tiltalte 1 har forklaret, at han har kendt Tiltalte 7 i mange år. De har været venner siden 1990’erne. Tiltalte 7 har ikke altid drevet forretning og har muligvis tidligere arbejdet som gartner. Han ved ikke, hvad Virksomhed ApS 17 lavede, eller om Tiltalte 7 anvendte underleve-randører. Han har én gang haft et møde i Spinderiet med Tiltalte 7, Vidne 44 og en polak. Han tror, at Tiltalte 7, Vidne 44 og polakken skulle løfte opgaven vedrørende Virksomhed ApS 16.

Af faktura 2013 - 02 af 15. januar 2013 fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 på 1.000.000 kr. inklusive moms fremgår, at Virksomhed ApS 17 har leveret ”Driftinventar Driftmidler Varelager Jvnf. Opgørelse Afmontering Transport fra Jylland til Valby” . Tiltalte 7 har om denne faktura for-klaret bl.a., at de 400.000 kr. blev betalt af Tiltalte 1 direkte til konkursboet uden om Virksomhed ApS 17, og at de resterende 600.000 kr. blev betalt til Virksomhed ApS 17 dels kontant og dels ved bankoverførsler.

Af faktura 2013 - 04 af 15. januar 2013 fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 på 875.000 kr. inklusive moms fremgår, at Virksomhed ApS 17 har leveret ”Nedrivning (Butikslokale og kælder) Kølerum Vægge Loft Fastmonteret in-ventar (Reoler, hylder, billeder mm) Bortkørsel af byggeaffald Etableret (Butikslokale og kælder) Nye vægge inkl. Filt Loft i køkkenareal Nyt gulv Maling Kølerum” .

Tiltalte 7 har om begge fakturaerne forklaret bl.a., at Virksomhed ApS 17 ydelse blev leveret af en underleverandør, Virksomhed ApS 33, hvor Vidne 44 var ansat og stod for udførelsen af opgaven.

Af kontoudskrifterne tilhørende Virksomhed ApS 16, Virksomhed ApS 17 og Tiltalte 1 fremgår bl.a., at der i februar 2013 flere gange blev betalt store beløb fra Virksomhed ApS 16 til Virksomhed ApS 17, og at tilsvarende beløb efterføl-gende blev hævet kontant og indsat på Tiltalte 1's private bankkonto.

Samlet vurdering af fakturaerne fra Virksomhed ApS 9 , Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 10 og Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 26 og Virksomhed ApS 17:

Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at de konkrete fakturaer, som indgår i sagen, stort set undtagelsesfrit er fiktive og uden realitet. Det bemærkes, at retten herved ikke udelukker, at der i samme periode fra de på-gældende underleverandørselskaber kan være sket levering af varer og hånd-værkerydelser til hovedselskaberne.

Retten har ved vurderingen navnlig lagt vægt på oplysningerne om de enkelte underleverandørselskabers ophør og manglende betaling af moms og A-skat,

side 66

forklaringerne afgivet af Vidne 5, Vidne 4, Person 2 og Vidne 6, de fund, som politiet har gjort under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler, herunder af en række Word-filer med fakturaer fra to af de pågældende selskaber, telefonsamtalen den 1. marts 2016 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser.

Retten finder dog, at faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra Virksomhed IVS på 62.500 kr., som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i forhold 2, er udtryk for en reel ydelse. Retten har herved lagt vægt på forklaringen fra Vidne 6 sammenholdt med pengestrømsanalysen, der viser, at der fra Tiltalte 1's konto den 26. og 27. oktober 2015 er hævet eller overført tre beløb på i alt 61.311 kr. med posteringsteksten ”Virksomhed IVS” .

Herudover er der den 25. juni 2015 hævet eller overført et beløb på 28.125 kr. fra Virksomhed A/S 1's konto med posteringsteksten ”Virksomhed IVS” , ligesom der hos Virksomhed A/S 1 den 24. juni 2015 er sket bogføring af et momsbeløb på 5.625 kr. med referencen ”Virksomhed IVS fakt 47” , hvilket svar til momsen af et fak-turabeløb på 28.125 kr. Selv om den pågældende faktura ikke er fremlagt un-der sagen, lægger retten ud fra det anførte til grund, at der er realitet bag den pågældende faktura, som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i for-hold 1.

Særligt vedrørende fakturaerne fra Virksomhed ApS 17 bemærkes, at retten også har fundet disse fiktive og uden realitet. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at Virksomhed ApS 34 har købt driftsinventaret af konkursboet, og at selskabet også har modtaget de andre beskrevne ydelser, men at dette ikke er sket gennem Virksomhed ApS 17, og at udstedelsen af fakturaer fra Virksomhed ApS 17 alene har haft til formål at opnå et fradrag for moms. Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af fakturaerne og betalings-aftalerne fra Virksomhed ApS 17 og Virksomhed ApS 33, pengestrømsanalysen vedrørende betaling af fakturaerne, og at Tiltalte 7 henset til faktu-raernes karakter og omfang har afgivet en usikker og usammenhængende forklaring omkring forløbet og indholdet af den leverede ydelse.

Forhold 1 og 7:

Tiltalte 1

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at alle de i sagen omhandlede hoved-selskaber delvist har været drevet fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Adresse 8 i Valby, hvor også Virksomhed 1 har adresse, og hvor bl.a. Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 havde deres kontorer og daglige eller ugentlige gang. Derudover blev alt regnskabsmateriale fra de i sagen omhandlede ho-vedselskaber opbevaret i mapper i kælderen under Virksomhed A/S 1.

Det lægges endvidere til grund, at Tiltalte 1 i høj grad var involveret i driften

side 67

af samtlige af hovedselskaberne, og at det var ham, der som udgangspunkt traf alle større beslutninger i forbindelse med den daglige drift af virksomhe-derne.

Det findes bevist, at Tiltalte 1 i vidt omfang stod bag udstedelsen af de fikti-ve fakturaer og fuldt ud var bekendt med fakturaernes manglende realitet, og at han derudover foranledigede, at der blev gjort brug at de pågældende fak-turaer med henblik på at unddrage det offentlige afgift i form af moms. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 1 på baggrund af fakturaernes urigtige indhold vedrørende leje af arbejdskraft med henblik på at unddrage det of-fentlige skat foranledigede, at hovedselskaberne undlod at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af de afspillede telefonsam-taler mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, herunder samtalerne den 2. december 2015 kl. 18.38, hvor der tales om ansættelse af 32 personer på ”Virksomhed ApS 1” el-ler ”Virksomhed ApS 4” , den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor der bl.a. tales om en medar-bejders personnummer og kontonummer, og at ”det” skal laves under Virksomhed ApS 15, den 16. december 2015 kl. 12.56, hvor Tiltalte 1 beder om at få to fakturaer på omkring 200.000 kr. og den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor Tiltalte 1 beder om ”et par regninger, der skal løbe oktober, november, december, et eller andet med håndværkere.”

Retten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om de fund, politiet har gjort i forbindelse med ransagningerne, herunder at der i Virksomhed A/S 1's lokaler blev fundet lejemålsdokumenter vedrørende Virksomhed ApS 10 og en leasingaftale vedrørende Virksomhed ApS 8, som umiddelbart intet har med sa-gens hovedselskaber at gøre, og at der desuden under ransagningen blev fun-det stempler fra Virksomhed ApS 35 og Virksomhed ApS 4 samt Word-filer med faktu-raer fra Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Der er endvidere under ransagningen på Adresse 4, hvor Tiltalte 1 efter det oplyste delvist har opholdt sig, fundet kladdehæfter med tidsopgørelser og angivelse af sort løn. Indholdet af de på-gældende kladdehæfter er efter forklaringerne primært nedskrevet af Tiltalte 4, men efter instrukser givet af Tiltalte 1.

Retten har endelig lagt vægt på forklaringerne i sagen om Tiltalte 1's rolle, herunder forklaringen fra Vidne 5 om, at Tiltalte 1Virksomhed 1 dikterede, hvilket selskab, der skulle udstede de enkelte fakturaer, hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne, og hvordan ydelsen skulle specificeres.

Tiltalte 2

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Tiltalte 2 stod for driften af en lang række af de underleverandørselskaber, der leverede fiktive fakturaer til hovedselskaberne, og at Tiltalte 2 fuldt ud var bekendt med, at faktura-erne var fiktive og egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af

side 68

et urigtigt momstilsvar, ligesom han var bekendt med, at fakturaerne vedrø-rende mandskabsudlejning skulle danne grundlag for unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Udover de ovenfor omtalte telefonsamtaler mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har retten herved lagt vægt på, at der under ransagningen på Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 blev fundet bl.a. et stempel fra Virksomhed ApS 2, NemID-nøglekort med noget, der fremstår som bruger-id og adgangs-koder vedrørende to af de registrerede direktører hos underleverandørselska-berne, samt en USB-nøgle med et Excel-regneark vedrørende opgørelse af kommission til underleverandøren og det beløb, der skulle tilbagebetales til hovedselskabet.

Retten har herved tilsidesat Tiltalte 2's forklaring om, at det reelt var en anden person, Person 1, der drev selskaberne Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 7, samt den ”aftale/kontrakt” af 30. april 2015 mellem Person 3 og Tiltalte 2, som først er fremlagt under hovedforhandlingen. Det har i den forbindelse indgået i rettens vurdering, at kriminalassistent Vidne 41 har forklaret, at politiet under efterforsknin-gen af sagen ikke er stødt på navnet Person 1 eller Person 3, heller ikke ved gennemgangen af kosterne fra Gade 1.

Tiltalte 6

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 6 havde sin daglige gang i Virksomhed A/S 1, hvor han bl.a. havde ansvaret for at udstede fakturaer til kunder og sætte modtagne fakturaer til betaling.

Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at Tiltalte 6 havde ansvaret for at styre de ansatte og håndtere det praktiske, såfremt en medarbejder meldte sig syg, og at Tiltalte 6 sammen med revisoren tog sig af bogføringen vedrørende Virksomhed 1 bl.a. ved at sikre, at alle papirer vedrørende hotellet blev sat i mapper.

Desuden har flere af medarbejderne hos Virksomhed A/S 1 afgivet forklaring under sagen om bl.a. Tiltalte 6's arbejdsopgaver. Vidne 12 har således forklaret, at Tiltalte 6 stod for både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 og havde ansvaret for den daglige drift af forretningen, og Vidne 15 har forklaret, at Tiltalte 6 havde en ledende rolle.

Herudover har Vidne 11 forklaret, at Tiltalte 6 i 2015 var hendes nye leder i Virksomhed A/S 1 og tog sig af den daglige drift. Den tidligere direktør for Virksomhed A/S 1, Person 4, skulle hjælpe lidt til i starten som konsulent, indtil Tiltalte 6 fik erfaring med driften.

Vidne 11 har endvidere forklaret, at hun ved sin tilbagevenden til Virksomhed A/S 1 efter afholdelse af barselsorlov blev opsagt af Tiltalte 6. Der er i til-knytning hertil dokumenteret en skrivelse af 31. januar 2015 fra Virksomhed A/S 1 til

side 69

Vidne 11 (tidligere Efternavn 1) vedrørende opsigelse og fritstilling, der er underskrevet af Tiltalte 6 som direktør. Vidne 11 har forklaret, at det var Tiltalte 6, som varetog forhandlingerne med hendes fagforening i forbindelse med hendes opsigelse.

På den anførte baggrund lægger retten til grund, at Tiltalte 6 havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1.

Som anført ovenfor blev der under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på en bærbar computer og to USB-nøgler fundet en række Word-filer med faktura-er fra Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Computeren og USB-nøglerne befandt sig på Tiltalte 6's skrivebord.

Tiltalte 6 har herom forklaret, at han på foranledning af Tiltalte 1 og Vidne 45 udarbejdede nogle fakturaer for Virksomhed S.M.B.A. 2, at hans computer de-suden altid stod åben, og at alle, der kom på kontoret, havde mulighed for at anvende den.

Retten lægger imidlertid ud fra fundene af de nævnte Word-filer med faktura-er sammenholdt med indholdet af telefonsamtalen den 1. marts 2016 kl. 22.21 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 om fakturaerne til grund, at Tiltalte 6 fuldt ud var bekendt med, at der blev udarbejdet fiktive fakturaer ved-rørende varer og håndværkerydelser til Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1, samt at han havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger.

4 voterende finder endvidere Tiltalte 6 skyldig i den del af forhold 1 og 7, der vedrører fiktive fakturaer angående mandskabsudlejning (fakturaerne fra Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5.) Disse voterende har navnlig lagt vægt på oplysningerne om Tiltalte 6's rolle i forløbet ved opsigelsen af Vidne 11, herunder at det fremgår af det protokollat, der er udarbejdet som afslutning på forhandlingerne mellem Virksomhed A/S 1 og Vidne 11's fag-forening, og som er underskrevet af bl.a. Tiltalte 6, at Vidne 11's krav skulle udbetales af Virksomhed ApS 1. Herudover har disse voterende lagt vægt på indholdet af telefonsamtalen den 6. januar 2016 kl. 12.12 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 vedrørende bogføring af fakturaer med lønninger, som efter det oplyste blev overhørt – og i øvrigt kommenteret – af Tiltalte 6.

1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for-nødne bevis for Tiltalte 6's forsæt vedrørende de falske fakturaer om mandskabsudlejning og vil således frifinde ham for denne del af tiltalen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Retten har i øvrigt i forhold til gerningsperioden ikke tillagt det betydning, at

side 70

Tiltalte 6 har oplyst, at han i en periode på seks måneder, muligvis fra marts til oktober 2015, var ansat hos Virksomhed 5 og derefter vendte tilbage til Virksomhed A/S 1 på ny, idet tiltalte tillige har forklaret, at han i perioden fortsat kom i Virksomhed A/S 1's lokaler på ugentlig basis, og at der i den pågældende periode af tiltaltes konto ses hævninger og indsættelser, som efter det oplyste vedrører Virksomhed A/S 1.

Tiltalte 3

Tiltalte 3 var registreret som direktør i Virksomhed A/S 1 i perioden fra 22. september 2014 til 16. september 2016.

Tiltalte 3 har herom forklaret bl.a., at han godt vidste, at han var registreret som direktør i Virksomhed A/S 1, men at han ikke havde noget ledelsesansvar. Tiltalte 1 gav ham en masse dokumenter, som han skulle underskrive, og han skrev bare under, fordi han stolede på sin far.

Vidne 12 har forklaret, at Tiltalte 3 havde ansvaret for drif-ten af Virksomhed A/S 1 og var en del af Virksomhed A/S 1's ledelse sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 6.

Tiltalte 3 har endvidere i signaturen i sine mails anført, at han var managing director for Virksomhed A/S 1.

Ud fra det anførte om Tiltalte 3's rolle i Virksomhed A/S 1 samt telefonsamtalerne mel-lem Tiltalte 3 og Tiltalte 1 den 22. december 2015 kl. 19.45, hvor der bl.a. ta-les om Virksomhed ApS 4, Virksomhed A/S 1-faktura og sorte lønninger, og den 6. januar 2016 kl. 12.12, hvor der bl.a. tales om lønninger vedrørende Virksomhed A/S 1, fin-der 4 voterende det bevist, at Tiltalte 3 havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning, som blev udstedt til Virksomhed A/S 1, samt om an-vendelsen af fakturaerne, og at han således er skyldig i denne del af tiltalen.

1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for-nødne bevis for et forsæt hos Tiltalte 3 vedrørende fakturaerne om mand-skabsudlejning og vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 1.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Retten finder ikke, at der er ført bevis for, at Tiltalte 3 er skyldig i den del af forhold 1, der omhandler fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser (fakturaerne fra Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 35 og Virksomhed ApS 10)

Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 6 skyldige i forhold 1a for et beløb på 1.710.73 kr., idet retten har fratrukket momsen på 5.625 kr. af en faktura på 28.125 kr. fra Virksomhed IVS i det unddragne beløb.

side 71

Tiltalte 3 findes i forhold 1a alene skyldig for et beløb på 1.185.663 kr. sva-rende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning.

Herudover findes Tiltalte 2 skyldig i forhold 1b, 1d, 7b og 7d, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 findes skyldige i forhold 1c, og Tiltalte 1 og Tiltalte 6 findes skyldige i forhold 7a og 7c.

Skyldvurderingen vedrørende forhold 7a omfatter også momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Forhold 2, 3, 4

På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold.

Tiltalte 6 har siden den 16. december 2015 være registreret som direktør for Virksomhed ApS 12, og der er i den forbindelse bl.a. udarbejdet en direktørkontrakt. Uanset at registreringen efter det oplyste alene var begrun-det i et ønske om udstedelse af en alkoholbevilling, finder retten efter oplys-ningerne i øvrigt, herunder om Tiltalte 6 kendskab til udstedelsen af fikti-ve fakturaer, at han som direktør for selskabet må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddrage det offentlige moms, og at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde, at det skul-le blive en realitet.

4 voterende finder med samme begrundelse, at Tiltalte 6 tillige har gjort sig skyldig i forhold til den del af fakturaerne, der vedrører mandskabsudlej-ning.

1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for-nødne bevis for et forsæt hos Tiltalte 6 vedrørende fakturaerne om mandskabsudlejning og vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 2.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

I sagens forhold 3 og 4, hvor Tiltalte 6 ikke er registreret som direktør, og der i øvrigt ikke findes nærmere oplysninger om hans eventuelle tilknyt-ning til de pågældende selskaber, finder retten det ikke bevist, at Tiltalte 6 er skyldig, hvorfor han frifindes.

Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 6 skyldige i forhold 2a for et beløb på 135.175 kr., idet retten har fratrukket momsen på 12.500 kr. af en faktura på 62.500 kr. fra Virksomhed IVS i det unddragne beløb. Tiltalte 1 og Tiltalte 6 findes endvidere skyldige i forhold 2c.

Herudover findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 3a, 3c, 4a og 4c, mens

side 72

Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 2b, 2d, 3b, 3d, 4b og 4d.

Forhold 5, 8, 9, 11 og 12

På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold. I over-ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fratrækkes dog i forhold 5a for Tiltalte 1's vedkommende momsen af et fakturabeløb på 400.000 kr. ved-rørende Virksomhed ApS 17 (svarende til 80.000 kr.).

Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at han i dag er direktør i de i sagen omhandlede Virksomhed 6 restauranter, og at hans titel er managing director.

Det fremgår af selskabsoplysningerne, at Tiltalte 3 siden 12. april 2010 har været registreret som direktør i selskabet Virksomhed ApS 22, der driver Virksomhed 6 på Ro’s Torv i Roskilde.

Det fremgår af en mail-korrespondance fra november og december 2015 mellem Tiltalte 3 og Virksomhed ApS 1, at Tiltalte 3 ønskede nogle lønninger slet-tet, og at han på daværende tidspunkt udadtil optrådte som managing direct-or for Virksomhed 6 i Fields, Waves, Ro’s Torv, Lyngby Kulturhus, Spinderi-et, By 6 og Valby.

Tiltalte 3 har om sin tilknytning til Virksomhed 6 i gerningsperioden forklaret bl.a., at han siden 2013 har anvendt titlen managing director for Virksomhed 6-restauranterne i sin mail-signatur, men at det i realiteten var Tiltalte 1, som bestemte alting. Han fik sammen med Tiltalte 1 tilsendt dagsrapporterne fra Virksomhed 6-restauranterne, ud fra hvilke de tjekkede omsætningen og lønprocenterne. Hvis lønprocenten var for høj, skrev han til den manager, der havde sendt dagsrapporten, og oplyste, at medarbejdernes vagter skulle ske-malægges bedre, men det var Tiltalte 1, der fortalte, hvad han skulle skrive.

Vidne 10, der er Tiltalte 1's bankrådgiver, har forklaret bl.a., at Tiltalte 3 fungerede som daglig leder af Virksomhed 6-restauranterne, hvilket også fremgik af Tiltalte 3's mailsignatur. Hvis der var noget i forhold til Virksomhed 6-restauranterne, talte vidnet med Tiltalte 3. Han havde dog også dialog med Tiltalte 1 om Virksomhed 6-restauranterne. I starten var det primært Tiltalte 1, vidnet talte med om Virksomhed 6, men efterhånden blev det mere og mere Tiltalte 3. Han opfattede Tiltalte 3's rolle som en del af et generationsskif-te, hvor Tiltalte 3 overtog den daglige drift af Virksomhed 6-restauranterne.

Vidne 2, der er Tiltalte 1's revisor, har forklaret bl.a., at Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6-selskaberne. Han ved ikke, hvor længe Tiltalte 3 har stået for Virksomhed 6-restauranterne, men det var i hvert fald tilfæl-det umiddelbart efter, at vidnet fik Tiltalte 1 som kunde.

Vidne 2 har endvidere forklaret, at han har været revisor for

side 73

Tiltalte 1 og hans selskaber i ca. 6-7 år, og at det godt kan have været siden 2013, men muligvis allerede i 2010 eller 2011.

Herudover er der under sagen afspillet flere telefonsamtaler mellem bl.a. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om Virksomhed 6's anvendelse af vikarer, herunder samtalen af 29. november 2015 kl. 11.58, hvor der tilsyneladende drøftes nogle løn-sedler fra et vikarbureau, som skal slettes, og samtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 2, hvor der bl.a. tales om anvendelsen af vikarer på Virksomhed 6 og risikoen for at blive taget i at lave fusk.

På den anførte baggrund findes det bevist, at Tiltalte 3 i de relevante gernings-perioder havde en ledende og central rolle i forhold til driften af Virksomhed 6-restauranterne. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 3 fuldt ud var be-kendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandsskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. Tiltalte 3 findes således skyldig i denne del af tiltalen,

Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 3 overvejende er skyldig i den del af fakturaerne, der vedrører varer og håndværkerydelser.

Retten lægger i den forbindelse – ud fra bl.a. oplysningerne om Tiltalte 3's fa-ste arbejdssted i Virksomhed A/S 1's lokaler samt telefonsamtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 2 – til grund, at driften af Virksomhed 6-restauranterne foregik i et meget tæt samar-bejde mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Det findes på den baggrund, og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 som minimum indså muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddra-ge det offentlige moms, og at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet.

De fakturaer, som vedrører Virksomhed ApS 17, adskiller sig dog størrelses-og indholdsmæssigt i så væsentlig grad fra de øvrige foreliggende fakturaer, og er derudover efter det oplyste blevet udarbejdet efter konkrete drøftelser mellem Tiltalte 7 og Tiltalte 1, at retten ikke finder tiltalte skyldig i denne del af tiltalen.

Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i forhold 5d, 8a, 8c, 9a, 11a, 11c, 12a og 12c.

Skyldvurderingen vedrørende forhold 8a, 9a og 11a omfatter også momslo-vens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Endvidere findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 9c.

I forhold 5a findes Tiltalte 1 skyldig for et beløb på 376.251 kr. og Tiltalte 3 for et beløb på 81.251 kr.

side 74

Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 5b, 5e, 8b, 8d, 9b, 9d, 11b, 11d, 12b og 12d.

Forhold 5 c

Henset til det ovenfor anførte om Virksomhed ApS 17, herunder Tiltalte 7's forklaring og hans rolle som stifter og direktør i selskabet, findes tiltalte skyldig i den principale tiltale, dog alene for momsen af et fakturabe-løb på 1.475.000 kr. som påstået af anklagemyndigheden.

Tiltalte 7 findes herefter skyldig i forhold 5c for et beløb på 295.000 kr. Forholdet findes i øvrigt alene omfattet af momslovgivningen og dermed ikke af straffelovens § 289.

Forhold 6 og 15

På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes

Tiltalte 1 skyldig i forhold 6a, 6c og 15a, mens Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 6b, 6d og 15b.

Forhold 10 og 14

På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold.

Under henvisning til det ovenfor anførte under sagens forhold 2, 3 og 4 om Tiltalte 6's manglende tilknytning til selskaberne Virksomhed ApS 14 og Virksomhed ApS 15 (forhold 3 og 4) frifindes Tiltalte 6 tillige i sagens forhold 10.

Ud fra forklaringerne fra de vidner, der har været ansat i Virksomhed 3 på Ro’s Torv, lægger retten til grund, at Tiltalte 4 har haft en central rolle ved drif-ten af den pågældende virksomhed. Flere medarbejdere har således forklaret, at Tiltalte 4 afholdt ansættelsessamtaler, ligesom Vidne 25 har forklaret, at Tiltalte 4 var i restauranten hver dag, lagde vagtpla-ner og fordelte opgaver mellem medarbejderne. Vidnet har desuden forklaret, at hun kontaktede Tiltalte 4, hvis der var problemer med løn, hvilket under-støttes af den fremlagte SMS, hvor vidnet gør Tiltalte 4 opmærksom på, at hun har fået ca. 2.000 kr. for lidt i løn.

Herudover fremgår det, at mailadressen E-mailadresse 1 var sat op på Tiltalte 4's iPad, og at der på den pågældende mailadresse fra Vidne 2's revisionskontor var modtaget bl.a. lønsedler vedrørende ansatte i Virksomhed 3.

side 75

Endelig er der som omtalt ovenfor under ransagningen på Adresse 4 fundet to kladdehæfter, der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrøren-de en række ansatte på bl.a. Virksomhed 3 på Ro’s Torv, herunder vidnerne Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29 og Vidne 31. Kladde-hæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn.

På den baggrund finder retten det bevist, at Tiltalte 4 fuldt ud var vidende om, at fakturaerne til Virksomhed 3 vedrørende mandskabsudlejning var fiktive og skulle danne grundlag for unddragelse af moms, A-skat og arbejdsmarkeds-bidrag, og Tiltalte 4 findes derfor skyldig i denne del af forhold 10.

Retten finder det derimod ikke bevist, at Tiltalte 4 har gjort sig skyldig i for-hold til de fakturaer, der omhandler varer og håndværkerydelser.

I forhold til Virksomhed 2 bemærkes, at Tiltalte 4 var registreret som ejer af restauranten, der blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed. Det lægges imidlertid efter forklaringerne til grund, at Tiltalte 4 alene blev registreret som ejer af virksomheden med henblik på at opnå alkoholbevilling, og at re-stauranten i realiteten blev drevet af hendes ægtefælle, Tiltalte 1. På den baggrund, og idet der i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger, som på afgø-rende vis forbinder Tiltalte 4 med driften af Virksomhed 2, frifindes hun i sagens forhold 14.

Tiltalte 4 findes herefter på den anførte baggrund skyldig i forhold 10a, men alene for et beløb på 142.378 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Herudover findes hun i det hele skyldig i forhold 10c. Efter størrelsen af de unddragne beløb findes forholdene alene omfattet af moms- og skattelovgivningen og dermed ikke af straffelovens § 289.

Forhold 13

På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen findes de begge skyldige i de pågældende forhold.

Tiltalte 3 har været registreret som direktør for Virksomhed ApS 24 i perioden 21. juni 2012 til 16. september 2016. Der er ikke under bevisførelsen fremkom-met oplysninger, som på afgørende vis forbinder Tiltalte 3 med driften af Virksomhed ApS 24, hvorfor han frifindes i dette forhold.

Forhold 16

Processuelt

Anklagemyndigheden har i forhold 16 nedlagt påstand om frifindelse i den principale påstand samt påstand om, at de tiltalte findes skyldige i den subsi-diære påstand.

side 76

Advokat Anders Németh og advokat Rasmus Anberg har gjort gældende, at formuleringen af anklageskriftet - hvorved den subsidiære tiltale vedrørende medvirken til hæleri i medfør af straffelovens § 290 omhandler et større beløb end den principale tiltale i medfør af straffelovens § 289 om overtrædelse af særlig grov karakter af toldlovgivningen - er en så grundlæggende straffepro-cessuel fejl, at der bør ske frifindelse.

Efter en samlet bedømmelse af indholdet af anklageskriftets forhold 16, her-under strafferammerne i de to bestemmelser, finder retten, at anklageskriftet opfylder kravene til udformning af alternativ, herunder subsidiær, tiltale i retsplejelovens § 834, stk. 3.

Skyldsspørgsmålet

Virksomhed ApS 27 blev stiftet den 21. april 2015 af Tiltalte 5. Tiltalte 5 var registreret direktør i selskabet fra selskabets stif-telse til den 28. december 2016. Den 12. april 2017 blev selskabet begæret tvangsopløst, og den 4. juli 2017 blev selskabet taget under konkursbehand-ling.

Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms.

Selskabet havde en bankkonto i Arbejdernes Landsbank og tre konti i Nykre-dit, og i gerningsperioden modtog selskabet indbetalinger på ikke under 87.231.927,63 kr.

Af politiets pengestrømsanalyse fremgår bl.a., at mere end 200 indbetalinger til Virksomhed ApS 27 kom fra Virksomhed ApS 4.

Tiltalte 5

Tiltalte 5 har forklaret bl.a., at han var arbejdsløs, stofmis-bruger og hjemløs frem til stiftelsen af Virksomhed ApS 27 i 2015, hvor han og-så blev indsat som direktør i selskabet, og at han forinden havde arbejdet som skraldemand. Han blev af Tiltalte 2 tilbudt at blive direktør og samtidig få en fast månedsløn herfor på 10.000 til 15.000 kr., som han fik udbetalt kon-tant. De talte første gang om det til en fest, hvor tiltalte var påvirket. Han spurgte ikke Tiltalte 2, hvorfor han ikke selv stiftede et selskab. Dengang var han lidt ligeglad. Tiltalte var til et møde med en advokat omkring stiftel-sen af selskabet, og tiltalte oprettede også en konto i henholdsvis Nykredit Bank og Arbejdernes Landbank. Han afleverede det modtaget materiale til Tiltalte 2, der oplyste, at selskabet betalte sin skat.

Efter tiltaltes egen forklaring og i kraft af tiltaltes stilling og de dispositioner, som han foretog på selskabets vegne, finder retten, at tiltalte ikke kan have været uvidende om det passerede, men har accepteret risikoen for, at selska-bet med ham som direktør blev anvendt til forsøg på hæleri af særlig grov be-

side 77

skaffenhed. Retten finder således, at tiltalte havde forsæt (i form af dolus eventualis).

Tiltalte 5 findes derfor skyldig i den subsidiære tiltale.

Tiltalte 2

Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han i gerningsperioden boede på Adresse 10 sammen med to andre personer, og at han ikke har kendskab til de genstande med tilknytning til Virksomhed ApS 27, der under en ransagning er fundet på hans bopæl, herunder et stempel med tekst-en "Virksomhed ApS 36" eller kontoudskrifter og stiftelsesdokument vedrørende Virksomhed ApS 27.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 2 var den reelle ejer af Virksomhed ApS 27, og at det var ham, der stod for overførslerne til og fra selskabet.

Retten har herved navnlig på Tiltalte 5's forklaring, der støttes af, at der i forbindelse med ransagningen på Tiltalte 2's bopæl i Gade 1 blev fundet bl.a. følgende genstande med tilknytning til Virksomhed ApS 27:

- Stempel med teksten "Virksomhed ApS 36"

- Dokumenter vedrørende Virksomhed ApS 27, herunder stiftelsesdokumenter og vedtægter for Virksomhed ApS 27

- Kontoudskrifter for konti tilhørende Virksomhed ApS 27

- En computer med kontoudskrifter tilhørende Virksomhed ApS 27

- Tiltalte 2's telefon med godkendelse af overførsler fra en konto tilhørende Virksomhed ApS 27

- Brev fra NemID vedrørende medarbejder-NemID til Virksomhed ApS 27, nøg-lekort og koder til nøglekort.

- Pas og sygesikringsbevis udstedt til Tiltalte 5 (fundet i personbil Peugeot 208 med Reg. nr. 1.)

Retten har desuden lagt vægt på, at det af telefonaflytningerne fremgår, at Tiltalte 2 var involveret i bl.a. Virksomhed ApS 4, og at der af pengestrømsanalyserne fremgår mere end 200 overførsler fra Virksomhed ApS 4 til Virksomhed ApS 27.

Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte 2 er skyldig i den subsidiære tiltale. Da Tiltalte 2 tillige er fundet skyldig i en samlet unddragelse for ca. 8 mio. kr. i forhold 1-15, og det i øvrigt ikke kan udelukkes, at visse af de overførte beløb har udgjort fulde fakturabeløb, hvoraf der skulle afregnes moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag svarende til ca. 2/3 af fakturabeløbe-ne, findes tiltalte alene skyldig i hæleri for et beløb på ikke under 75 mio. kr.

Forhold 17 og 21

Efter parternes samstemmende påstande frifindes Tiltalte 1 i forhold 17 og 21.

side 78

Forhold 26

Tiltalte 2 har forklaret, at han tog kokain i den pågældende periode, og at det godt kan passe, at der lå 0,5 gram kokain i lejligheden, men at han ikke husker det.

Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op-lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43.

Forhold 27

Tiltalte 2 har forklaret, at han har fået macheten i gave, men at fol-dekniven ikke siger ham noget.

Ved tiltaltes forklaring om macheten, ransagningsrapporten og de i øvrigt fo-religgende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. tidligere våbenbe-kendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.

Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive i den tidligere våbenbekendtgø-relses § 16, stk. 1, nr. 5, blev ophævet ved lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben, hvorefter enhåndsbetjente foldeknive, der ikke er om-fattet af andre bestemmelser i våbenlovgivningen, lovligt kan besiddes på bo-pælen. Tiltalte frifindes derfor vedrørende besiddelsen af en enhåndsbetjent foldekniv på sin bopæl, jf. herved straffelovens § 3.

Forhold 28

Tiltalte har forklaret, at han godt kan have haft den beslaglagte butterflykniv til selvforsvar.

Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op-lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5., jf. tidligere våbenbekendtgørelse § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5.

Forhold 29

Tiltalte 2 har forklaret, at han har ejet en CS-gasspray, men at han ikke ved, om han havde tre liggende. Han plejede at have en gasspray, kniv og strømpistol på sig som beskyttelse, når han gik ud.

Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op-lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens §

side 79

10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere våbenbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til en tillægsstraf på fængsel i 4 år i med-før af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, straffelo-vens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 43, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tid-ligere våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 og 5, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere vå-benbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11, jf. straffelovens § 89.

Der bemærkes herved, at Retslægerådet har fundet tiltalte omfattet af straffe-lovens § 69, men ikke har kunnet pege på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin-gelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf.

side 80

stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf-fen som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Straffen fastsættes for Tiltalte 5 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 89.

I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf-fen som nedenfor bestemt.

Straffen fastsættes for Tiltalte 6 t il en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af  straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

side 81

Straffen fastsættes for Tiltalte 7 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 4.

I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf-fen som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt.

Rettens øvrige bemærkninger vedrørende strafudmålingen

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på størrelsen af de und-dragne beløb, samt at den begåede skatte- og momsunddragelse udgør om-fattende, organiseret kriminalitet begået over flere år med flere medvirkende og via en lang række selskaber. I formildende retning har retten ved strafud-målingen taget hensyn til sagsbehandlingstiden, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum 1 år. Retten har herudover lagt vægt på de enkelte tiltaltes roller i forbindelse med den begåede kriminalitet.

De udmålte tillægsbøder er størrelsesmæssigt fastsat til et niveau svarende til de unddragne beløb.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Tiltalte 1 er dømt for en samlet unddra-gelse for 9.861.027 kr., Tiltalte 2 for 8.081.288 kr., Tiltalte 3 for 5.026.488 kr., Tiltalte 4 for 427.383 kr., Tiltalte 6 for 4.607.971 kr. og Tiltalte 7 for 295.000 kr.

Rettighedsfrakendelse

Selv om ingen af de tiltalte tidligere er dømt for moms- og skatteunddragelse eller tilsvarende grov økonomisk kriminalitet, har retten i forhold til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse fundet, at de af Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 begåede forhold har en sådan karakter og et om-fang, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende på ny vil misbruge deres stilling, hvis de får mulighed for at drive lignende virksomhed. Således som anklagemyndighedens påstand vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, omfatter den alle former for personligt drevet virksomhed. Der er således tale om en påstand, der i sammenhæng med på-standen efter § 79, stk. 2, 2. pkt., i meget vid udstrækning vil begrænse de tiltaltes muligheder for at drive erhvervsvirksomhed.

Retten finder på den baggrund alene grundlag for at tage anklagemyndighe-dens påstand efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., til følge, således at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 frakendes retten til at deltage i le-delsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Henset til den tid, der er forløbet siden gerningsperioden, tages påstanden om frakendelse uden tidsbegrænsning ikke til følge. I betragtning af forholdenes

side 82

grovhed fastsættes frakendelsestiden til 5 år fra endelig dom for Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og til 3 år fra endelig dom for Tiltalte 3's og Tiltalte 6. Efter omfanget af den af Tiltalte 4 og Tiltalte 7 begåede kriminali-tet, finder retten ikke grundlag for at tage påstanden om rettighedsfraken-delse vedrørende disse tiltalte til følge.

Udvisning

Tiltalte 2 har været tilmeldt Det Centrale Personregister siden den 20. juli 1997 og har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte perio-de fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år.

Henset til skyldvurderingen og den idømte straf findes betingelserne for ud-visning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6 opfyldt.

Da Tiltalte 2 er norsk statsborger – og dermed EØS-statsborger – kan ud-visning alene ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b samt § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være forenelig med bl.a. artikel 33 sammenholdt med artiklerne 27 og 28 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).

Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemssta-ten i de 10 forudgående år, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

EU-Domstolen har fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til ekstraordinære tilfælde, og at begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig. Det er i den forbindelse tilladt medlemsstaterne at anse straf-bare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebæ-re et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den of-fentlige sikkerhed” . En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter.

side 83

Den kriminalitet, som Tiltalte 2 er dømt for, omfatter medvirken til 29 for-hold om moms- og skatteunddragelse i et større og meget organiseret net-værk og for betydelige beløb. Han er desuden dømt for forsøg på hæleri af et meget betydeligt beløb i et forhold, som har et grænseoverskridende element, idet de modtagne beløb i vidt omfang er videresendt til konti i udlandet. Den-ne kriminalitet findes samlet set omfattet af TEUF artikel 83, stk. 1, 2. afsnit, ligesom den findes at være begået på en måde, som er af særligt grov karak-ter, herunder navnlig som følge af dens omfang, tidsmæssige udstrækning og organiserede karakter. En udvisning af Tiltalte 2 findes derfor bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Tiltalte er flyttet fra Norge til Danmark i 1997, hvor han på indrejsetidspunk-tet har været 14 år. Han har to mindreårige børn i Danmark, samt sine for-ældre, fire søskende, sine onkler og tanter og sin mormor. Tiltalte taler fly-dende dansk.

Den af Udlændingestyrelsen udarbejdede udtalelse om udvisningsspørgsmålet indeholder ikke oplysninger om tiltaltes tilknytning til Norge eller om hans tilknytning i øvrigt til Danmark, men det fremgår af den retspsykiatriske er-klæring, at tiltalte er vokset op i Norge med sine syv søskende og sine for-ældre, der er flygtet fra Irak. Han har gået i børnehave og skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden dog at opnå afgangseksamen. Han har he-refter ikke kunnet gennemføre skolegang, uddannelse eller opnå stabil til-knytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpasnings- og ad-færdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blandet stof-misbrug, herunder indtag af heroin, centralstimulantia, hash og anabolske ste-roider. I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager. Han har haft flere langvarige samlivsforhold og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. Han har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tidli-gere forhold.

Tiltaltes omgangskreds består primært af hans herboende søskende samt hans samlever og hendes familie, som de besøger i Rumænien eller får besøg af jævnligt.

Begge tiltaltes forældre er pensionister og opholder sig både i Norge og Irak i løbet af året.

I forhold til sine søskende har tiltalte kun kontakt til to søstre og en bror, der bor i hovedstadsområdet. De andre søskendes forhold kender han ikke så meget til, udover at to bor i Norge og to brødre bor i Irak.

Siden tiltaltes indrejse i Danmark i 1997 er han straffet adskillige gange, her-under for bl.a. kvalificeret vold efter straffelovens § 245, stk. 1, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, samt for overtrædelser af våbenlovgivningen, lov om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen.

side 84

Retten finder, at tiltalte - ud fra oplysningerne om mængden af hans forstraffe samt hans manglende tilknytning til arbejdsmarkedet - har udvist en meget begrænset vilje til at integrere sig i det danske samfund.

Han har endvidere efter det oplyste familie i Norge, hvor han er opvokset.

På den baggrund - og efter karakteren af den nu begåede kriminalitet – finder retten efter en samlet vurdering, at en udvisning af tiltalte vil være en propor-tional foranstaltning af hensyn til den offentlige sikkerhed, ligesom udvisning ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention.

Tiltalte meddeles i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, et indrejse-forbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører, jf. udlændinge-lovens § 32, stk. 6.

Konfiskation

Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten påstanden om konfiskation af de beslaglagte kontoindeståender tilhørende Tiltalte 1, kontanter og gen-stande til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, dog ikke faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra Virksomhed IVS samt en enhåndsbetjent foldekniv og to pebersprays tilhørende Tiltalte 2.

Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten desuden påstanden om kon-fiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge for så vidt angår fri-værdien af beslaglagt fast ejendom tilhørende Tiltalte 1 op til en værdi sva-rende til det unddragne beløb på 9.861.027 kr.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan formuegoder, som tilhører en person, der findes skyldig i en strafbar handling, konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en over-trædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. stk. 4.

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre, at dømte kan fratages den vinding, de har haft ved kri-minelle aktiviteter. Hensigten er således at ramme personer, der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet, og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået. I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne ri-meligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet. Der bør dog ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation, idet det må bero på en konkret vurdering, om tiltalte kan sands-

side 85

ynliggøre, at formuegodet er lovligt erhvervet, ved f.eks. at fremlægge kvit-teringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer, eller om tiltaltes for-klaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig.

Af Tiltalte 1's forklaring og oplysningerne i sagen fremgår bl.a., at han opst-artede sin første virksomhed for ca. 40 år siden, og at han i perioden 2013-2016 ejede 15 restauranter, der tilsammen omsatte for omkring 100 mio. kr. om året.

På baggrund af forarbejderne til straffelovens § 76 a sammenholdt med de nævnte omstændigheder finder retten, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af købesummen for de beslaglagte ejendomme, som overstiger det unddragne beløb på 9.861.027 kr., er betalt med lovligt erhvervede midler, samt at Virksomhed A/S 1's kontoindestående på 3.000.000 kr. er erhvervet på lovlig måde. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation heraf i medfør af straffelovens § 76 a tages derfor ikke til følge.

De nedlagte erstatningspåstande henvises efter de juridiske dommeres be-stemmelse til et eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 3Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve-

side 86

tid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 4Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng-stetid på 6 måneder

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte 5Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte 6Tiltalte 6 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve-tid på 2 år på betingelse af,

side 87

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte 7Tiltalte 7 skal straffes med fængsel i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng-stetid på 6 måneder

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især, dog således at Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 alene skal betale halvdelen af det fastsatte salær til hver af deres forsvarer.

Hos de tiltalte konfiskeres følgende:

Genstande fundet i Virksomhed A/S 1, Adresse 8 i Valby

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2 mv.

- 1 stk. sort ringmappe mrk. "Udeladt" med indhold

- 1 stk. rød ringmappe mrk. Contract" med indhold

- 6 stk. dokumenter vedr. lønsedler fra Virksomhed ApS 4 mv.

- Diverse dokumenter vedr. ansættelseskontrakter

- Diverse papirer: kopi af ID-kort og NEMID nøglekort mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8

- Papirer vedr. Virksomhed S.M.B.A. 2 - gældsbreve og fakturamateriale

side 88

- 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, Serie nr. 1

- 1 stk. stempel i papemballage "Virksomhed ApS 35"

- Hvid konvolut påført Virksomhed ApS 4 indeholdende CV'er

- Freelanceaftale skabelon udfyldt med Virksomhed ApS 1 som arbejdsgiver

- 1 stk. NEMID Nøglekort nr. tilhørende Revisor Vidne 2

- Håndskrevne noter samt leasingaftale mellem Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 30

- Breve til Virksomhed ApS 10

- Kopi af sundhedskort tilhørende Vidne 18

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed ApS 8 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2

- Post it med stempel fra Virksomhed ApS 1 mv.

- Grøn hængemappe med håndskrevne regnskaber

- Hængemappe med håndskrevne noter

- 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, Serie nr. 2

- Diverse papirer herunder fakturamateriale fra Virksomhed ApS 1

- Diverse papirer herunder lønsedler fra Virksomhed ApS 1

- En række fakturaer fra værelsesudlejning Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5

- Lønseddel fra Virksomhed ApS 2 mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 9 mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 5 mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 2

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 2

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 9

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 7

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 17

- Efterposteringsbilag fra Virksomhed ApS 8 og Virksomhed S.M.B.A. 2

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 og Virksomhed S.M.B.A. 2

- Ansættelseskontrakter fra Virksomhed ApS 1

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS (bortset fra faktura 68), Virksomhed ApS 2 mv.

- Lønsedler fra Virksomhed ApS 2

side 89

- Blandede dokumenter udstedt af Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 1 mv.

- Diverse dokumenter fra Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 mv.

- Ansættelseskontrakter fra Virksomhed ApS 2

- Ansættelseskontrakter for Virksomhed ApS 1

- Vikaraftaler

- Lønsedler mv. vedrørende Virksomhed ApS 1

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv.

- Fakturamateriale udstedt fra Virksomhed ApS 1

- Stempel ”Virksomhed ApS 4"

Genstande fundet i Hyundai, Reg. nr. 2

- Div. håndskrevne regnskabssedler med timer/løn

- Overførselsbilag fra Western Union

Genstande fundet på Adresse 4 i Brønshøj

- Flere skriveblokke/hæfter med timeregistrering

- 35.800 kr. tilhørende Tiltalte 4

Genstande fundet på Adresse 13 i København

- Arbejdsskema Person 5, Person 6, Person 7 (Virksomhed ApS 15)

- Feriepengesedler Vidne 35 (Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 15)

- Håndskrevet timeregnskab

- Håndskrevet papirlap

- Håndskrevet timeseddel

- 54.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 37.500 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 30.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 28.500 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 375.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 41.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 40.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- Betalingsaftaler Virksomhed ApS 17

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5

- 52.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 105.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- 20.050 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13

- Fakturamateriale udstedt fra Virksomhed ApS 3

- Timesedler

Genstande fundet på Adresse 10 i København

- 1 stk. Machete

- 1 stk. Butterflykniv

- 2 stk. Firmastempler til Virksomhed ApS 36 og Virksomhed ApS 2

- 1 stk. Virksomhed ApS 2

- 1 stk. Lenovo bærbar

- 2. stk. USB Stik

side 90

- Forretningsplan Virksomhed ApS 3 med udskrift fra Erhvervstyrelsen

- Div. lønsedler fra Virksomhed ApS 1

- Div. timesedler og lønsedler fra Virksomhed ApS 3

- Faktura fra Telia til Virksomhed ApS 27

- 0,5 gram kokain

- Bankoverførselsbilag vedr. Virksomhed ApS 5

- 1 stk. Asus bærbar pc

- Mastercard debit fra Nykredit Konto nr. 5

- Visakort debit til Konto nr. 6

- Visakort SEB til Konto nr. 7

- Visakort Jyske Bank Kort nr. udstedt til Tiltalte 2

- Rolexur

- Elektronisk nøgle til SEB Bank

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 4

- Overførselsbilag fra Virksomhed ApS 5

- Diverse papirer vedr. kørselsafregninger Virksomhed ApS 6

- Diverse time/løn afregninger vedr. Tiltalte 1's ansatte

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1

- 1 stk. stempel med "Virksomhed ApS 5"

- 59 stk. udskrevne bankoverførsler fra Virksomhed ApS 5

- Diverse kopier af sygesikringsbeviser og opholdstilladelser på flere perso-ner

- 64 stk. fakturaer fra firmaer fra Virksomhed ApS 5

- Diverse lønsedler fra Virksomhed ApS 4

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 5

- Div. mails mellem Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 36, Virksomhed ApS 4

- 3 stk. tåregas

- 2 kreditkort udstedt til Tiltalte 2

- 1 stk. Nem id ukendt ejer

- Nøglekort udstedt til Vidne 7 - Catering Concept

- Kopi af nøglekort udstedt til Vidne 47

- Anpartsoverdragelse vedr. Virksomhed ApS 6

- Diverse lønsedler fra Virksomhed ApS 1

- Div. fakturaer og lønsedler fra Virksomhed ApS 4

- Div. håndskrevne og maskinskrevne timesedler på ansatte i Tiltalte 1's virksom-heder

- Div. papirer vedr. Virksomhed ApS 5

- Div. bankoverførsler vedr. Virksomhed ApS 27

- Div. vedr. løn og afregninger til ansatte i Excel ark på flere selskaber

- 2 stk. kreditkort til Nykredit udstedt til Person 8

- Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på Person 9

- Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på Person 10

- Kontoudtog fra Virksomhed ApS 7

- Diverse papirer, NemID, bankoplysninger på Virksomhed ApS 27

- Nem id, bankoprettelser vedr. Virksomhed ApS 37

- 4.730 euro

side 91

- 25.600 kr.

- 270.000 kr.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 6

- Diverse papirer vedr. Virksomhed ApS 5

- Regning udstedt til Virksomhed ApS 7

- Kontoudtog fra regus til Virksomhed ApS 6

- Samarbejdsaftale mellem Virksomhed ApS 6 og Real Deal Clean

- Diverse telefoner og kreditkort

- Mastercard Danske Bank

- 1 stk. MacBook Air Serie nr. 3

- 1 stk. SEB maestrobankkort udstedt til Tiltalte 2

- 1 stk. Acer pc Serie nr. 4

- 1 stk. Packard Bell pc

- Diverse dokumenter vedr. Virksomhed ApS 7

- Kopi af NemID med div. håndskrevne persondata vedr. Eurovikar ApS, Person 11

- Diverse papirer fra SEB Bank

Genstande fundet hos Revisionskontoret Virksomhed ApS 38:

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 10 mv.

- Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 10 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 9

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS og Virksomhed ApS 1

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 2

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 7

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 10 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 10

- Lønsedler fra Virksomhed ApS 4

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 4, Virksomhed I/S mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S, Virksomhed ApS 4 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 4 mv.

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1

- Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv.

- Kopi af 7 gældsbreve

Indestående på bankkonti tilhørende Tiltalte 1

- 48.215,81 kr. – Nordea Konto nr. 8

- 342.460,38 kr. – Nordea Konto nr. 9

- 116.252,96 kr. – Nordea Konto nr. 10

- 210.800,52 kr. – Nordea Konto nr. 11

- 681.813,2 kr. – Jyske Bank Konto nr. 12

- 285.689,19 kr. – Jyske Bank Konto nr. 13

side 92

- 200.000 kr. – Jyske Bank Konto nr. 14

- 213.525,19 kr. - restprovenuet fra ejendomssalg Matrikel nr. 1 Adresse 14 2300 København S

Friværdien indtil det unddragne beløb på 9.861.027 kr. i følgende ejendom-me:

- Matrikel nr. 2, beliggende Adresse 15, 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 3, beliggende Adresse 16, 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 4, beliggende Adresse 4, 2700 Brønshøj, med re-spekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 5, beliggende Adresse 1, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 6, beliggende Adresse 1, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 7, beliggende, Adresse 17, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser.

- Matrikel nr. 8, beliggende, Adresse 18, By 7, med respekt af de på beslaglæggelsestids-punktet tinglyste byrder og hæftelser.

Dommer 1Dommer 2

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 12. juni 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 21 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75266

side 2

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Ole Bjørn Christensen dokumenterede fra personundersøgelse ved-rørende Tiltalte 4.

Tiltalte 4 forlod retsmødet kl. 10.30 med rettens tilladelse.

Anklageren dokumenterede opgørelsen af erstatningskravet fra SKAT.

Forsvarerne havde lejlighed til at komme med bemærkninger.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen nedlagde påstand om afvisning af erstat-ningskravet fra SKAT og anmodede om, at retten traf afgørelse herom inden proceduren den følgende uge.

Efter votering besluttede de juridiske dommere, at retten træffer afgørelse om afvisningspåstanden, når sagen er optaget til dom.

Der blev dokumenteret følgende:

-Dokumentationsliste - Virksomhed ApS 26 fortsat

-Dokumentationsliste - Virksomhed ApS 3

Tiltalte 5 mødte kl. 13.00.

Der blev dokumenteret følgende:

-Hjælpebilag advokat Jakob Dalsgaard-Hansen

Tiltalte 5's forstraffe blev dokumenteret.

Advokat Rasmus Anberg dokumenterede fra personundersøgelse vedrørende

side 3

Tiltalte 5.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen dokumenterede.

Advokat David Francis Lublin dokumenterede.

Tiltalte 3 forklarede, at det er rigtigt, som han har forklaret til retsbog af 4. maj 2020, side 3, at han begyndte at hjælpe Tiltalte 1 i 2007. Det var på det tidspunkt, at Tiltalte 1 begyndte at lære tiltalte op. I en lang periode havde han dog mest ansvaret for de tekniske ting. Det var først i perioden 2018-2020, at tiltalte for alvor begyndte at få ansvar i virksomhederne.

Foreholdt at der af personundersøgelsen af 5. marts 2020 fremgår, at han har forklaret, at han i 13 år har drevet flere restauranter i en kæde på Sjælland, forklarede tiltalte, at personundersøgeren i Kriminalforsorgen må have mis-forstået noget.

Det kan godt passe, at han har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 24, selvom der står noget andet i årsrapporten.

Advokat Camilla Rønne dokumenterede, herunder fra personundersøgelsen vedrørende Tiltalte 7.

Tiltalte 7 og Tiltalte 5 forlod retsmødet kl. 15.05 med ret-tens tilladelse.

Der blev dokumenteret følgende:

-Dokumentationsliste - Virksomhed ApS 4.

Anklageren tilkendegav, at anklagemyndigheden vil påstå frifindelse i forhold 17 og 21 om hæleri, forudsat at tiltalte giver tilladelse til, at kosterne konfis-keres.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at Tiltalte 1 accepterer konfiska-tionen af effekterne i forhold 17 og 21.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 17. juni 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 16.30.

Dommer 1

side 4

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 11. juni 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 20 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75266

side 2

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

De Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var ikke mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Der blev dokumenteret følgende:

-Dokumentationsliste – Virksomhed S.M.B.A. 1

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 9

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 10

Tiltalte 3 mødte kl. 9.45.

Tiltalte 1's forstraffe blev dokumenteret.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen dokumenterede fra personundersøgelse vedrørende Tiltalte 1.

Tiltalte 3's forstraffe blev dokumenteret.

Advokat David Francis Lublin dokumenterede fra personundersøgelse vedrø-rende Tiltalte 3.

Tiltalte 6's forstraffe blev dokumenteret.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen dokumenterede fra personundersøgelse vedrørende Tiltalte 6.

Der blev dokumenteret følgende:

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 39

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 2

Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig, og at hans forklaring blev lydoptaget.

Tiltalte 1 blev foreholdt lydoptagelse af 29. februar 2016 kl.

side 3

18.34.52 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 145), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 Tiltalte 3: Hej

Tiltalte 1: Den der øhh By 6, den der nummer 6 (Formegentlig Virksomhed 10), som vi har lavet det dersedler med, uden moms, ik? Det skal rettes, fordiså det pludselig bliver kæmpe moms, jeg skal betale. Tiltalte 3: Hvad

Tiltalte 1: Jeg siger, de der, dem skal rettes fordi – de der lapper de sender med uden moms – omsætning…

Tiltalte 3: Ja

Tiltalte 1: Og hornår de går til regnskab, de papirerne, så kommer vi til at be-tale kæmpe kæmpe kæmpe moms.

Tiltalte 3: Nej, de var ikke i regnskabet. Det eneste problem, problemet er at øhh, det er ikke probelmet, det er lønningsprocenten der er forkert. Lønprocenten er højere, end de sender frem….utydeligt… Tiltalte 1: Hvilke bilag ligger du til omsætningen

Tiltalte 3: Nej det bilag bliver ikke lagt til, nej nej, det bliver ikke lagt til øhhh, momsfradraget

Tiltalte 1: Har de laver kassestrimler bare

Tiltalte 3: Ja ja – kasserapporterne er med moms jo

Tiltalte 1: Ikke på sådan et stykke papir som jeg skriver Tiltalte 3. Nej nej, men problemet er lønningsprocenten er højere end de skri-ver der, for de skriver, regner forkert lønningsprocent med den der de skriver. Så jeg har snakket med ham i dag. de retter alle sammen i dag. Så det kommer ikke i moms – mapperne det der. Det er det samme som alle de andre.

Tiltalte 1: De kommer ikke i mapperne også

Tiltalte 3: Nej nej”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 3. Det hand-lede om, at da de åbnede Virksomhed 6 i By 6, lavede de nye managere fejl i den første periode. Fejlene vedrørte Virksomhed 6's omsætningstal. Af ubila-geret oversigt over omsætningen fra den 1. til den 31. maj 2020 fremgår i 4. kolonne ”Total Sales (+) moms 2020” , dvs. omsætningen inklusive moms, og det var disse tal, som han var bekymret for kunne give et misvisende bille-de.

Tiltalte blev foreholdt fra samme lydoptagelse af 29. februar 2016 kl. 18.34 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 145), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: Den der øhh By 6, den der nummer 6 (Formegentlig Virksomhed 10), som vi har lavet det dersedler med, uden moms, ik? Det skal rettes, fordiså det pludselig bliver kæmpe moms, jeg skal betale.”

Adspurgt hvad der skulle rettes, forklarede tiltalte, at han var bekymret for, at managerne lavede fejl i kolonnen med ”Total Sales (+) moms 2020” . Hvis

side 4

dette regneark med fejl blev udleveret til revisoren, ville de komme til at be-tale dobbelt moms. Det fremlagte bilag er blot et eksempel. Der var fra den pågældende periode et tilsvarende bilag, som også skulle rettes.

Tiltalte blev foreholdt fra samme lydoptagelse af 29. februar 2016 kl. 18.34 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 145), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: Jeg siger, de der, dem skal rettes fordi – de der lapper de sender med uden moms – omsætning…”

Adspurgt hvilke lapper der skulle sendes uden moms, forklarede tiltalte, at han brugte ordet ”lapper” om den fremlagte månedsoversigt over omsætnin-gen.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at på Virksomhed 6-restauranterne trækkes de ovennævnte bilag ud af systemet, når da-gen er gået. Derudover trækker de en kassestrimmel. Tiltalte var ikke klar over, om både bilaget og kassestrimlen blev til sendt til revisor. Tiltalte fik ikke kassestrimlen. Han fik kun rapporten. I telefonsamtalen var han bekym-ret for, at de manglende eller fejlagtigt udfyldte bilag med oversigt over om-sætningen ville medføre dobbelt moms. Der var tale om personalets manglen-de eller forkerte indtastninger. De indtastede selv oplysningerne i oversigten manuelt.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at alt, som blev tastet i kasseapparatet, automatisk blev registreret på Virksomhed 6's ho-vedkontor i Danmark. Disse oplysninger bruges til optælling af varer, spild og lønsomhed.

Hvis man ser i oversigten, var det beløbet på 44.879,25, som var forkert. I oversigten var det inklusive moms. Han var bange for, at Vidne 2's revisorelever overså, at beløbet var inklusive moms, og at det ville med-føre, at der blev tillagt moms to gange. Tiltalte havde flere gange oplevet, at der blev lavet fejl i forbindelse med bogføringen.

Adspurgt af anklageren om, hvor ofte tiltalte gik i banken for at indsætte el-ler hente kontanter, svarede tiltalte, at det kan han ikke sige præcist.

Foreholdt opgørelse over kontanter pr. 1. marts 2016 (Tillægsekstrakt 4, si-de 156) fra revisor Vidne 2 vedrørende Tiltalte 1's selskaber, hvoraf fremgår, at kontantbeholdningen var 1.318.070,60 kr., forklarede til-talte, at han opbevarede kontanterne derhjemme. Det var meget normalt for ham. Han har også 500.000-600.000 kr. hjemme hos sig selv på nuværende tidspunkt. Han havde masser af mellemregninger med sine selskaber.

Tiltalte var berettiget til at bruge denne kontantbeholdning til at betale sels-kabets regninger, når blot det blev bogført korrekt. Det skete bl.a. ved, at

side 5

han fik kvitteringer fra banken ved indbetalinger, og at de kontante betalinger blev bogført af revisoren. De penge, han have derhjemme, brugte han til at købe ind for i selskaberne. Der blev kun overført penge til hans private konti, hvis han havde lagt noget ud af egen lomme.

Adspurgt hvordan han afleverede penge i banken, forklarede tiltalte, at han brugte en indbetalingskonvolut og lagde den i døgnboksen. I den forbindelse fik han en kopi eller kvittering til bogholdningen. Af indbetalingerne fremgik, hvilke beløb der skulle indsættes på de enkelte selskabers konti. De samlede beløb kunne godt være opdelt på 10 indsættelser. Når han hentede omsætnin-gen, udskrev de ansatte kassestrimler med opgørelse af selskabets omsætning den pågældende dag. Han talte pengene op og fordelte dem i overensstem-melse med opgørelserne.

Adspurgt hvorfra pengene kom, når han betalte fakturaer kontant, forklarede tiltalte, at de kom fra hans kontantbeholdning. Nogle gange hævede han også kontanter til betaling af fakturaer. Når han betalte kontant, kom pengene fra hans kontantbeholdning og fra kontiene i Jyske Bank. Han betalte ikke af egen lomme, men brugte af selskabernes kontantbeholdning.

Huslejeindbetalinger modtog han som udgangspunkt kontant. Han havde kun én lejer, som betalte via bankoverførsler. Resten blev indbetalt kontant. Hus-lejeindbetalingerne udgjorde op til 120.000 kr. om måneden. Disse penge brugte han også til kontantbetaling af fakturaer. Kun én af hans ejendomme ejes af et selskab. Selskabet hedder Virksomhed 28. De øvrige ni ejendomme ejer han personligt. Han kan ikke svare på, hvorfor lejerne ikke betalte med bankoverførsler. Huslejeindbetalingerne blev dog bogført.

Der blev dokumenteret:

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 2

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 1

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 12. juni 2020 kl. 10.00 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.35.

Dommer 1

side 6

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 10. juni 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 19 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75266

side 2

.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Tiltalte 3 mødte kl. 9.45.

Vidne 2 mødte på ny som vidne og blev vejledt om vidneplig-ten og vidneansvaret. Vidnet blev desuden vejledt om, og at hans forklaring blev lydoptaget.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at hans re-visionsfirma, Virksomhed ApS 38, har lavet kapitalforhøjelsen for Tiltalte 1's selska-ber i 2015. Vidnet har ikke selv udført de mere praktiske opgaver i forbin-delse med kapitalforhøjelsen, men han har haft dialogen mellem Tiltalte 1 og juristen hos Virksomhed ApS 38 omkring størrelsen på beløbene i de enkelte selska-ber. Vidnet har også kontrolleret mellemregningernes eksistens og størrelse. Mellemregningerne går tilbage fra før, at Virksomhed ApS 38 blev revisor for Tiltalte 1. På det tidspunkt var der mellemregninger for et stor millionbeløb. Det var i 2012 eller 2013. Han mener, at mellemregningerne, dvs. Tiltalte 1's til-godehavender hos sine selskaber, på det tidspunkt samlet set udgjorde om-kring 35 mio. kr.

Ved kapitalforhøjelsen tjekkede han ikke, hvordan mellemregningerne var opstået. Han havde gennemgået regnskaberne med mellemregninger fra den tidligere revisor, men ikke den bagvedliggende bogføring og de underliggen-de bilag. Han kender ikke udviklingen i mellemregningerne i perioden, før han blev revisor for Tiltalte 1, men mellemregningerne så rigtige ud.

Kort efter at vidnet blev revisor for Tiltalte 1's selskaber, deltog han i et mø-de med Tiltalte 1 og Jysk Bank, hvor Jyske Bank tilkendegav, at de meget gerne ville have, at mellemregningerne blev reduceret, og at Tiltalte 1's til-godehavende blev konverteret til kapitalforhøjelser. Jyske Banks ønskede, at gælden blev reduceret, og at egenkapitalen blev øget med indskudt kapital fra Tiltalte 1. Kapitalforhøjelsen blev gennemført ved en ekstraordinær gene-

side 3

ralforsamling, hvor det blev besluttet at hæve kapitalen. Det betød, at Tiltalte 1 som ejer nu havde bundet kapitalen i selskaberne, der ikke længere hav-de gæld til ham. Selskabernes kreditværdighed blev ved kapitalforhøjelsen væsentligt forbedret, fordi der med færre kreditorer var bedre udsigt til at selskaberne kunne tilbagebetale et eventuelt nyt lån.

Tiltalte 1's egenkapital var den samme før og efter kapitalforhøjelsen. Det til-godehavende, som Tiltalte 1 havde, faldt svarende til den højere værdi af de en-kelte selskaber.

En mellemregning med en aktionær betyder, at selskabet har gæld til aktio-næren. Når gælden blev konverteret eller flyttet til egenkapitalen, steg egen-kapitalen tilsvarende. Når der findes en mellemregning, har man ret til at tage pengene ud efter behov, hvilket banken ikke brød sig om.

Da de gennemførte kapitalforhøjelsen i 2015, var mellemregningerne vistnok steget lidt i den forudgående periode.

Revisionsfirmaet har hvert år lavet en formueopgørelse vedrørende Tiltalte 1, men ikke et egentligt regnskab.

Han blev muligvis revisor for Tiltalte 1 tidligere end 2013, måske i 2010 el-ler 2011. Der var en overgangsperiode med den tidligere revisor, hvor Virksomhed ApS 38 bogførte og den tidligere revisor lavede årsregnskaberne. Virksomhed ApS 38 lavede for-mentlig den første formueoversigt for Tiltalte 1 i 2011.

Der var ikke noget, som tydede på, at der blev skudt sorte penge eller andre ulovlige midler ind i selskaberne undervejs. Revisionsfirmaet ville spørge, hvis der var noget, som indikerede indskud af sorte penge. I forhold til Tiltalte 1's private økonomi har der også været gennemført salg af biler og ejen-domme undervejs.

Adspurgt hvorfor kapitalforhøjelsen først skete i 2015, forklarede vidnet, at det skyldtes, at vidnet var i tvivl om, hvorvidt det skattemæssigt var fordel for Tiltalte 1, idet mellemregningerne blev forrentet med markedsrenten, dvs. ca. 8 procent, som blev opgjort og tillagt gælden en gang om året. Så over de 4-5 år blev der måske lagt 4-5 mio. kr. til i renter. Ved en mellem-regning på 30 mio. kr. og en rente på 8 procent var den årlige rente på ca. 2,5 mio. kr. Når mellemregningen konverteres til egenkapital, mister man forrentningen. Vidnet sagde oprindeligt til Tiltalte 1, at det bedre kunne be-tale sig at tage penge ud som rente end at få udbetalt løn. Forskellen er, at kapitalindkomst, herunder renteindtægter, beskattes med cirka 33 procent, mens personlig indkomst beskattes med over 60 procent, hvis der skal beta-les topskat. De valgte dog at konvertere mellemregningerne alligevel, fordi det var et stort ønske fra Jyske Bank. Adspurgt hvornår Tiltalte 1 skiftede til Nordea Bank, forklarede vidnet, at han ikke husker, om det var før eller efter kapitalforhøjelsen.

side 4

Adspurgt hvorfor mellemregningen mellem Vidne 45 og Virksomhed 24 ik-ke blev bogført i Virksomhed 24, forklarede vidnet, at gælden opstod før, at vidnet blev revisor for Tiltalte 1. Der var både en skattesag og en retssag, og afgørelsen i begge sager var, at Virksomhed 24 skulle betale penge. Han husker ikke, om gældsbrevet mellem Vidne 45 og Virksomhed 24 blev bogført, men afdragene blev trukket fra i de enkelte selskaber som et indskud fra Tiltalte 1. Der opstod en mellemregning mellem selskaberne og Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 betalte regningerne fra Vidne 45 for selskaberne via et til-godehavende, han havde hos Vidne 45.

Revisionsfirmaet Virksomhed ApS 38 er stadig revisor for Tiltalte 1.

Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig, og at hans forklaring blev lydoptaget.

Tiltalte 1 forklarede om sine økonomiske forhold i perioden fra 2013-2016, at han og hans selskaber på et tidspunkt skiftede fra Jyske Bank til Nordea Bank.

Foreholdt engagementoversigt fra 2013 (Fysiske mapper, faneblad 17, bilag 1, vedrørende pengestrømme, ekstrakt 37-10-personoplysninger-Tiltalte 1, side 102, og usb 1 med kontooplysninger) fra Jyske Bank vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 havde 14 konti i Jyske Bank, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han i 2013 havde 14 konti i Jyske Bank, men at han primært brugte kontoen med Konto nr. 18 i Jyske Bank. Det kan godt passe, at de øvrige konti i hans eget navn, hvor der alene ses få posteringer, blev oprettet i forbindelse med køb eller salg af fast ejen-dom til f.eks. deponering, men han husker det ikke.

Kontoen med Konto nr. 18 var hans private konto, men han anvendte også kontoen til forretningsmæssige formål. Der er eksem-pelvis den 7. januar 2013 trukket 76.913 kr. til Virksomhed A/S 2, der vedrørte betaling af husleje til forretningen Virksomhed 25, som han solgte til Vidne 49.

Forholdt kontoudskrift (Fysiske mapper, faneblad 17, bilag 1, og usb 1, side 17), hvoraf fremgår postering af 30. juni 2014 med indbetaling af 41.000 kr. og posteringstekst ”Vidne 5” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad indbetalingen dækker over. Han har købt en masse ting af Vidne 5, men også solgt ting til ham. Tiltalte havde et lagerrum med brugt restaurationsinventar, som han solgte ud af.

Forholdt kontoudskrift (Fysiske mapper, faneblad 17, bilag 1, og usb 1, side 17), hvoraf fremgår postering af 4. juli 2014 med indbetaling af 15.000 kr. og posteringstekst ”Tiltalte 2” , forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 også købte no-get køkkeninventar eller ventilation på et tidspunkt. Der kan også være tale

side 5

om husleje.

Adspurgt hvordan det foregik, når han brugte sin private konto til at betale forretningsrelaterede fakturaer, forklarede tiltalte, at det har han gjort mange gange. Hvis f.eks. han købte noget, som ingen af selskaberne skulle bruge med det samme, betalte han det selv og opbevarede tingene. Hvis et af sels-kaberne senere skulle bruge de genstande, som han havde købt, kunne han lave en faktura til selskabet. I disse tilfælde ville der således være en tilsva-rende overførsel fra hans private konto, når betalingen fandt sted.

Foreholdt faktura 22187 af 3. juli 2014 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 46) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 78.225 kr., hvorpå der med håndskrift er skrevet ”14.08.20.., Udeladt” , forklarede tiltalte, at det var meget forskelligt, hvordan betalingen foregik. Nogle gange overførte han be-løbet fra sin private konto, men ofte betalte han kontant.

Han havde altid en masse kontanter liggende. Det kan godt være, at han f.eks. har hævet 25.000 kr. og taget resten fra omsætningen til betaling af un-derleverandøren. Noget kan derfor være hævet fra hans egen konto, mens re-sten er betalt med kontanter. Det kan også være, at der er sket en overførsel direkte fra tiltaltes selskab til underleverandøren.

Foreholdt at det i forhold til faktura 22187 af 3. juli 2014 af Tiltalte 1's pri-vate konto (kontoen med Konto nr. 18) fremgår, at der den 14. august 2014 er indsat 78.225 kr. med henvisning til faktura 22187, forklarede tiltalte, at pengene blev betalt til Virksomhed ApS 9, når tiltalte fik varerne.

Han husker ikke, hvornår han betalte fakturaen. Han har formentlig betalt den kontant, fordi han er lidt gammeldags og foretrækker at betale kontant, når han har mulighed for det. Han husker ikke, om han selv betalte før eller efter, at han modtog pengene på sin konto. Selvom Virksomhed 1 havde pen-ge og godt selv kunne betale, så lagde han formentlig ud, fordi han havde kontanter og ville afregne med det samme. Det var jo ham, der modtog va-rerne, og så kunne han lige så godt afregne kontant med det samme. Ellers skulle en betaling oprettes via Tiltalte 6, og det var mere besværligt. Det var altid Tiltalte 6, der oprettede betalinger. Tiltalte godkendte kun beta-lingerne.

Foreholdt faktura 22187 af 3. juli 2014 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 46) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 78.225 kr. vedrørende ”videresalg af Madonna stole” , og adspurgt af advokat Henrik Dupont Jør-gensen, hvis idé det var, at der skulle betales kontant, svarede tiltalte, at det var Vidne 5's idé.

Tiltalte blev forholdt:

Faktura 17 af 13. marts 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 122) fra

side 6

Virksomhed ApS 5 til Virksomhed A/S 1 på 93.750 kr. vedrørende ”Mandskab Udlejning fuldført opgave ifølge aftale” .

Kontoudskrift af 16. juni 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 475) fra Nordea vedrørende Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a., at der den 28. maj 2015 blev trukket henholdsvis 93.750 kr. og 100.000 kr. fra Virksomhed A/S 1's konto begge vedrørende ”Virksomhed ApS 5” .

Kontoudskrift (ekstrakt 20-Virksomhed ApS 5, side 62) tilhørende Virksomhed ApS 5, hvoraf ikke ses tilsvarende indbetalinger.

Tiltalte 1's private kontoudskrift, side 8, hvoraf fremgår, at der den 29. maj 2015 er indgået 93.750 kr. og 100.000 kr. med henvisning til faktura 17 og 18.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker forløbet præcist, men at han mu-ligvis fik pengene indsat på sin konto, og at han senere måske fik en kredit-nota eller et eller andet, fordi der var et udestående vedrørende udlejning af medarbejdere og timer.

Adspurgt om tiltalte betalte Virksomhed ApS 5, svarede tiltalte, han på et senere tidspunkt må have overført et beløb til Virksomhed ApS 5, men at det nok ikke var præcis det samme beløb, fordi der kunne være nogle andre udeståender, som han modregnede. Pengene skulle overføres fra Virksomhed A/S 1's konto til hans private konto, fordi regnskabet skulle gøres færdigt. Man kan ikke bogføre en faktura, hvis ikke den er betalt.

Foreholdt at det af en posteringsoversigt for Virksomhed 26 fremgår, at der den 1. oktober 2015 blev overført henholdsvis 325.000 kr. og 175.000 kr. med posteringsoversigten ”Virksomhed ApS 5” , forklarede tiltalte, at det vedrørte lån fra Virksomhed ApS 5, og at pengene er tilbagebetalt som en konto-overførsel. Tiltalte skulle bruge pengene til at bygge en forretning på Kultor-vet. Han manglede lidt penge, så han badVirksomhed ApS 5 om et lån. Han talte med Tiltalte 2 om lånet. Posteringen den 21. januar 2016, hvor der står minus 300.000 kr., var tilbagebetalingen. Posteringen på minus 200.000 var også tilbagebetaling.

Vedrørende Virksomhed ApS 10 forklarede tiltalte, at han også i for-hold til dette selskab har overført penge fra selskabets konto til sin private konto. Han har bl.a. fra sin private konto betalt husleje til Virksomhed 25. Adspurgt hvem tiltalte handlede med i forhold til Virksomhed ApS 10, svarede han, at det var Vidne 49, Person 36 og Person 24.

Han overførte penge til sin egen konto, fordi han havde betalt husleje for selskabet. Han holdt regnskab på et stykke papir, som politiet har i dag. Virksomhed ApS 10 var bagud med huslejen, så han betalte den for at undgå, at de blev smidt ud.

side 7

Adspurgt hvad han trak ud af løn om måneden, svarede tiltalte, at det var meget forskelligt og afhang af hans behov. En måned kunne det være 5.000 kr., og en anden måned kunne det være 10.000 kr. Han havde ikke nogen fast løn dengang. Han husker ikke, om beløbene blev trukket ud i forhold til mellemregningen eller som løn, men han gav besked til revisoren, når han trak penge ud.

Han har ingen ejendomme i Pakistan, men hans forældre har nogle ejendom-me i Pakistan. Han husker ikke, om han har været inde over køb og salg af forældrenes ejendomme.

Han har solgt nogle af sine ejendomme under den verserende sag. Han har solgt to lejligheder beliggende på Vej 8 i henholdsvis nr. 63 F, 2. th, og nr. 63 B, 2. th., lejlighed 50. De andre ejendomme ejer han stadig.

Tiltalte blev foreholdt fra sin forklaring til retsbog den 23. april 2020, hvoraf fremgår bl.a.:

Virksomhed 6 i Valby var oprindeligt en 7-Eleven. Da 7-Eleven lukke-de, blev tiltalte kontaktet af udlejer. Han fik tilladelse til at ombygge ki-osken til en Virksomhed 6.”

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte hertil, at der på adres-sen først lå en 7-Eleven, derefter en Virksomhed 7 og til sidst en Virksomhed 6.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 29. november 2015 kl. 11.23.21 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 9), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 De hilser på hinanden.

Tiltalte 1: Min ven dette er Virksomhed ApS 4 det er nu ikke

Tiltalte 2: Det er er Virksomhed ApS 4…(utydeligt)…alle burgerne er ansat i Virksomhed ApS 1

Tiltalte 1: Så skal du sende mig begge to…også Virksomhed ApS 4 og den anden (form. Virksomhed ApS 1)

Tiltalte 2: Ok, men hvis du skal ansætte nogen til Virksomhed 6, så bare send dem til Virksomhed ApS 1, det er bedre…

Tiltalte 1: Og…Virksomhed ApS 4…altså ja, men begge to, var det tidligere også han nogle har ansat hos Virksomhed 6…hos hvad det for noget…Virksomhed ApS 4 hva’ Tiltalte 2:Nej Virksomhed 6…alle Virksomhed 6(form. personalet i Virksomhed 6)… al-le Virksomhed 6 er hos Virksomhed ApS 1…og Virksomhed 6 Tiltalte 1: (utydeligt)

Tiltalte 2: Ja, alle Virksomhed 6 og Virksomhed A/S 1 og AB(fonetisk)…er Virksomhed ApS 1…alle de der små restauranter der er hos Virksomhed ApS 4 Tiltalte 1: jo, men tidligere, men tidligere…tidligere…tidligere var Virksomhed ApS 4 og nu her Virksomhed 6…hvad for en har de

Tiltalte 2: Øøøh, Virksomhed 6…det er Virksomhed ApS 1..chef

side 8

Tiltalte 1: Hele tiden…hele tiden bare…

Tiltalte 2: Hele tiden…hele tiden har været det

Tiltalte 1: fra starten af

Tiltalte 2: Fra starten af…så jeg sender dig…jeg sender dig…det der e-mai-len…har du..har du…har du kigget på e-mailen…fra Virksomhed ApS 1…den jeg har sendt øverst…den hvor jeg har sendt fakturaen til dig Tiltalte 1: Ja, ok gør bare det

Tiltalte 2: Jamen…nej nej, prøv at kigge ned…hvis du kigger ned i bunden ik-ke…hvis du kigger nede i bunden

Tiltalte 1: Jamen jeg er mere…hallo

Tiltalte 2: …det står hans telefonnummer

Tiltalte 1: Tiltalte 2Tiltalte 2…jeg tænker på Virksomhed 6…tidligere tidligere var en an-den vikar…var

Tiltalte 2: nej…tidligere det var på Virksomhed ApS 2, det var den…han (muilgvis Tiltalte 3 eller Person 15) gad ikke at have den mer jo Tiltalte 1: Nej, men kan du ikke sende mig den der…også navne, personnum-mer og den der har ansat de folk og telefonummer…begge to Tiltalte 2: Det gamle…det gamle

Tiltalte 1: mmmh

Tiltalte 2: Det gør vi…det gør jeg…jeg skal lige samle(fonetisk) kontrakten til dig i dag…sammen med ham

Tiltalte 1: Men kan du sende mig hans ham nummer også…alligvel..for sikker-heds skyld…(utydeligt)

Tiltalte 2: Jo, det skal neg nok

Tiltalte 1: Det er godt…tak”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 2. Tele-fonsamtalen handlede om, hvilke af tiltaltes selskaber der anvendte Virksomhed ApS 4, og hvilke selskaber der anvendte Virksomhed ApS 1. Tiltalte spurgte Tiltalte 2, fordi han var lidt forvirret over, hvem der var ansat hvor. Fakturaer og lønsedler blev sendt til Vidne 1, og da Vidne 1 så kom til tiltalte og havde nogle spørgsmål, ringede tiltalte til Tiltalte 2.

Adspurgt hvorfor han ikke ringede Vidne 7, når det handlede om Virksomhed ApS 4, svarede tiltalte, at det var fordi, at Vidne 7 ikke svarede.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 2 skulle sende en faktura fra Virksomhed ApS 1 til tiltalte, svarede tiltalte, at det var Vidne 7, der skulle sende fakturaen, men når han ikke gjorde det, så ringede tiltalte til Tiltalte 2, som var mellemmand. Når tiltalte havde prøvet at ringe til Vidne 7, og han ikke svarede, så ringede tiltalte til Tiltalte 2 i stedet.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 29. november 2015 kl. 11.48.51 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 10), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1 / ”Tiltalte 2

side 9

Tiltalte 2 spørger til et eller spørger til et eller andet firma, som Tiltalte 1 har sendt ham noget om, der vedr. Virksomhed 6. ”Er det Vidne 7, der har” ?

Tiltalte 1 svarer, at det ikke er Vidne 7. Det er en, der hedder Vidne 47. Tiltalte 2: ja det står på emailen nede i bunden … ved en faktura på Virksomhed 6 og Virksomhed A/S 1, det er fra Virksomhed ApS 1 oss.

Tiltalte 1: Det er fra Virksomhed ApS 1 også. Han hedder Vidne 47.

Tiltalte 2 siger, at han hedder Vidne 47. Og telefonnummeret står også på Emailen.

Tiltalte 1 siger til person i baggrunden: Vidne 47 (dette gentages af mand i baggrunden)

Tiltalte 1: så sender du mig alligevel også fra beg .. fra begge to osse? Fra tidligere oss? Fra Person 81 oss??

Tiltalte 2 fra Vidne 7 oss´du mener?

Tiltalte 1: ja okay tak tak”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 2. Det handlede om, at når de modtog fakturaer, og Vidne 1 ikke var klar over navnene, så ringede tiltalte til Tiltalte 2 og spurgte, hvordan det hele hang sammen.

Når han sagde, ”så sender du mig alligevel også fra beg .. fra begge to os-se?” , mente han til Vidne 1. Tiltalte havde ikke modtaget noget fra Tiltalte 2 vedrørende Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 4. Foreholdt at det lyder som om, at Tiltalte 2 selv skulle sende noget, forklarede tiltalte, at det må være en misforståelse, som skyldes, at tiltalte taler dårligt dansk.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 21. december 2015 kl. 14.48.16 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 16), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2

Tiltalte 2: Chef

Tiltalte 1: Tiltalte 2

Tiltalte 2: Hallo

Tiltalte 1: Den der…

Tiltalte 2: Hallo, har han ringet til dig

Tiltalte 1: Tiltalte 2, vil du lytte mig, hvad jeg siger til dig

Tiltalte 2: Kan du høre mig

Tiltalte 1: Jeg snakke med..utydeligt…nu

Tiltalte 2: Vidne 7 er på vej over til dig

(I baggrunden siger en mands stemme: ”jeg er her nu” Tiltalte 1: Tiltalte 2, vil du høre hvad jeg siger til dig

Tiltalte 2: Ja

Tiltalte 1: Tiltalte 2, vil du høre mig, hvad jeg siger til dig

Tiltalte 2: Prøv at snakke

Tiltalte 1: Vidne 7 er her, og jeg spurgte dig om den pige barsel. Han aner det ikke, siger han

side 10

Tiltalte 2: Nej, han ved ikke noget om den barsel der. Det er mig. Han ved ik-ke noget om den barsel

Tiltalte 1: Og hvem forstå det fra, for han har stadig ikke hørt det Tiltalte 2: Nej nej, men det ordner revisor. Han er igang med at ordne det Vidne 7 ved ikke noget om det. Vidne 7 har styr…….Vidne 7 han ved ikke noget om lønningerne endnu.

Tiltalte 1: Hvor mange måneder af …….

Tiltalte 2: Jeg ordner det der barsel der.

Tiltalte 1: Ja, hvor mange måneder projekt er det

Tiltalte 2: Det ved jeg godt

Tiltalte 1: Hvor mange måneder vil tage det mere

Tiltalte 2: Hvad siger du

Tiltalte 1: Jeg siger, hvor mange måneder vil det tage at lave den der færdig

Tiltalte 2: ja, det skulle meget gerne have været ordnet i denne måned, men det er jul og nytår, jeg tror at det er derfor. Jul og nytår, de der sagsbe-handlere. Men jeg ring..I morgen, i morgen kl. 12 ringer jeg til dig og giver dig info.

Tiltalte 1: Tiltalte 2 det skulle være færdig i sidste måned, hvis det er rigtigt det her. Mere end en måned jeg har sagt til dig, at hun skal på arbejde. Det var sidste løn, det var sidste måned.

Tiltalte 2: Jeg ved det. Jeg ved det godt. Men jeg har sagt det til dem, med det samme, da jeg ringede til dig. Og sammen med revisoren. Han var i gang med at ordne det dengang. Han har sendt papirerne og det hele. Tiltalte 1: Spørg ham revisoren – en penge samt du skal lave det næste dag. Hvor mange måneder det tager ham at lave de ting der. Er det to eller tre måneder det tager ham

Tiltalte 2: Det skal jeg nok. Hved du hvad du gør. Ved du hvad du gør nu. Kan du give mig Vidne 7, så sender jeg ham over til revisoren. (Vidne 7 taler i baggrunden: ”Jeg kan godt høre det. Jeg skal til revi-soren alligevel”)

Vidne 7 (formegentligt Vidne 7) kommer til røret og taler i te-lefonen med Tiltalte 2.

Vidne 7: Jeg skal til revsiren alligevel bagefter

Tiltalte 2: Ja, kan du ikke sige til ham, at den der barsel, du skulle lave, hvor-når, om den er færdig, hvad der med den

Vidne 7: Jo, selvfølgelig.. og hvis den ikke er…

Tiltalte 2: Han ved hvem det er for. Ellers så ringer han bare til mig, på det her nummer.

Vidne 7: Okey

Tiltalte 2: Når du har snakket med ham der..

Vidne 7: Så ringer jeg dig op, når jeg er oppe hos ham

Tiltalte 2: Det er godt

Vidne 7: Okey

Tiltalte 2: Okey, det er godt. Gør det.”

Tiltalte forklarede hertil, at samtalen var mellem ham, Tiltalte 2 og Vidne 7

side 11

. De talte om en gravid pige. Han husker ikke, hvad hun hed. Tiltalte rin-gede og talte med henholdsvis Tiltalte 2 og Vidne 7, hvorefter Vidne 7 tog ud til revisoren.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 2 var involveret, forklarede tiltalte, at han ringe-de til Tiltalte 2, fordi det hastede. Tiltalte kontaktede Tiltalte 2, fordi Vidne 7 ikke havde løst det, han skulle. Det er rigtigt, at Vidne 7 var på kontoret, men da han ikke havde gjort sit arbejde færdigt, blev tiltalte sur og ringede til Tiltalte 2. Den revisor, de talte om, var ikke fra Vidne 2's kontor. Det var Vidne 7's revisor.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 5. januar 2016 kl. 13.54.53 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 19), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2

Tiltalte 1: Hvad så

Tiltalte 2: Chef

Tiltalte 1: Den jeg har sendt til dig med 160 timer

Tiltalte 2: Ja

Tiltalte 1: Kan du ikke lave den klar i dag

Tiltalte 2: Øhhh, kontrakten?

Tiltalte 1: Nej, løn løn

Tiltalte 2: Lønnen, øhh… Jeg kan lave den i morgen.

Tiltalte 1: Nej hun kommer, nej øhhh, ja ja.

Tiltalte 2: I morgen. Hvad med de kontrakter. Skal jeg sende Vidne 7, jeg har lige lavet. Hvad med det der kontrakter. Skal jeg sende Vidne 7 til dig, så du kan give ham en formel A, så kan han lave de der kontrakter. Tiltalte 2: Ja, det kan han godt

Tiltalte 2: Okey, jeg sender ham til dig, Vidne 7.

Tiltalte 1: ja, men havd med den barsel.

Tiltalte 2: Den barsel, jeg har været til revisor. Han har skrevet tilbage til dem, rykket dem.

Tiltalte 1: Jamen det er mærkeligt

Tiltalte 2: Jeg forstår ikke, hvorfor, jeg har mødtes med ham lige før walla. Han siger han ikke forstår. Han indberetter alle de der Tiltalte 1: Ja, ok. Og hvad så med øhhh, jeg tror at det er den

Tiltalte 2: Hva

Tiltalte 1: Det er fint. Men hvornår kan jeg få den løn. I morgen tidligt? Tiltalte 2:I morgen tidligt. I morgen tidligt klokken 10.

Tiltalte 1: Klokken 10 først, det er fint.

Tiltalte 2: Klokken 10, okey.

Tiltalte 1: Okey

De snakker i munden på hinanden.

Tiltalte 2: Jeg sender ham over til dig nu. Alt det vi skal snakke om, bare snak med ham om det, så ordner vi det bagefter

Tiltalte 1: Kommer han, eller skal han ringe mig, eller hvad Tiltalte 2: Han kommer over til dig, neden under.

side 12

Tiltalte 1: Hvornår

Tiltalte 2: Nu, han mører herfra nu, fra Amager

Tiltalte 1: Øhhh, måske..

Tiltalte 2: Han køerer fra Fields, han kører fra Fields nu.

Tiltalte 1: Han skal bare vente i Fields, så kommer jeg der nu.

Tiltalte 2: Ovenpå, okey, jeg siger det til ham

Tiltalte 1: Jeg er på vej i Fields. Jeg er om et kvarter der.

Tiltalte 2: Okey, Okey. Fint nok”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 2 om løn.

Adspurgt hvad det var for en formular, tiltalte skulle give Vidne 7, så han kunne lave kontrakter, forklarede tiltalte, at det måtte være timesedler til løn. Det var Vidne 7, der lavede kontrakter, ikke Tiltalte 2. Tiltalte skulle give Vidne 7 timesedler.

Adspurgt hvorfor tiltalte beder Tiltalte 2 lave løn, svarede tiltalte, at Tiltalte 2 ikke kunne lave lønninger. Det gjorde revisoren. Tiltalte husker ik-ke, hvad det handlede om.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 20. januar 2016 kl. 15.58.49 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 20), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 til Tiltalte 2 Tiltalte 2: Chef

Tiltalte 1: Hvad så Tiltalte 2

Tiltalte 2: Hej chef

Tiltalte 1: Tiltalte 2 jeg sendte dig den besked, hun har heller ikke fået løn Tiltalte 2: Jeg tjekker det nu. Jeg er på vej hjem, for at tejekke den

Tiltalte 1: Og jeg har heller ikke fået løn

Tiltalte 2: Jeg har sendt dig løn, dig, i dag

Tiltalte 1: Hvorfor går det galt, denne gang

Tiltalte 2: Øhhhh, nej der ikke noget der er galt. Det er fordi det har været, Vidne 7 han er ny idet, så han skulle lige sættes ind i det. Han er så dum nogen gange, ham der kartoflen. Så jeg får ham ikke til at lave be-tjeninger mere. Han skal kun lave det der materiale ting. Det andet la-ver jeg fra nua. Han er dum. Kartofter, du ved godt, hvordan de er. Tiltalte 1: ja, for Person 82, en anden dreng der har sagt mig nu, han har ikke fået løn.

Tiltalte 2: Alle andre har fået løn, undtaget dig og jeg skal lige tjekke hende der du har sendt, jeg skal lige tjekke hende

Tiltalte 1: Nej nej, Person 83 (fon) har heller ikke fået, du ahr sendt efterfølgende. Nu den pige ringe mig fra Virksomhed ApS 21, og hun siger at hun heller ikke har fået løn

Tiltalte 2: Giv mig lige en time, så tjekker jeg det hele.

Tiltalte 1: Okey habibi

Tiltalte 2: Hej”

side 13

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 2 om to lønninger, som ikke var blevet udbetalt. Tiltalte ringede til Tiltalte 2, fordi tiltalte ikke kunne få fat i Vidne 7, og Tiltalte 2 svarede som regel sin te-lefon. Foreholdt at det lyder som om, at Vidne 7 er den nye, der skulle sættes ind i tingene, forklarede tiltalte, at det var Vidne 7, der stod for vikarbureauet.

Tiltalte blev forholdt fra telefonaflytning af 1. marts 2016 kl. 22.21.24 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 39), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1 til Tiltalte 6, Virksomhed 1

Snak om dagens udfald.

Tiltalte 1: Der er en eller anden, der har sagt et eller andet til politiet – klaget over dit og dat. Må være derfor at de har taget alle computerne og alle de ting.

Tiltalte 6: De har taget ting med, der slet ikke har noget med noget at gøre. Tiltalte 1: Ja, det er noget lort. Og de har også beslaglagt vores containere og alle mulige ting?

Tiltalte 6: Ja, for vi kunne ikke redegøre for, hvad der var inden i.

Tiltalte 1: Der var også nogle gamle varer – det er problemet.

Tiltalte 6: Det er fandeme også noget lort med retauranten nu ik – med smiley. Vi skal bare hurtigst muligt have rettet op på det Snak om den smiley, de ser frem til og folks reaktion

Tiltalte 6: De tog jo også min computer, og det er jeg lidt ked af, for der lig-ger jo nogle fakturaer og sådan noget på,

Tiltalte 1: Som du har rettet?

Tiltalte 6: Alle der vi har lavet

Tiltalte 1: Nåeh, det er derfor, de spurgte mig, om noget med momsen og alt det der. Jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvad de snakkede om.

Tiltalte 6: Men jeg får min computer tilbage i morgen, har de lovet. Men de kopierer jo hele lortet, så det… De spurgte mig om noget meget mær-keligt – de spurgte mig om noget med hotellet. De spurgte om, hvor-dan vores forhold var med Person 84 deroppe

Tiltalte 1: Jeg tror, at det er dem, der står bag det faktisk.

Tiltalte 6: Jeg tænkte på det bagefter.

Tiltalte 1: Ja, det har de – det er dem, der har klaget over alle mulige ting. De spurgte mig også, hvornår jeg havde jeg forpagtet og dit og dat. Det er et eller andet – det faktisk ret mystisk, hvordan de kom, den måde de snakkede på osv.

Tiltalte 6: Der blev jo også sagt noget Chef. Mig og Chef sad sammen og snakkede efterfølgende, og så sagde jeg så – de spurgte mig om noget mystisk, jeg ikke helt kan finde ud af hvorledes, for de spurgte hvordan vores forhold var til hotellet og Person 84. Jeg har det fint nok med Person 84, men jeg har fortrudt, at vi har lejet ud hotellet ud. Og det tænker jeg, er noget mærkeligt noget at spørge om, når de står midt i en ransag-ning.

side 14

Tiltalte 1: Ja ja, for de er idioterne, der står bag det hele. Det er kraftedeme – jeg ved ikke, hvad de har gang i. Men vi kan tage resten i morgen. Tiltalte 6: Jo, det gør vi i hvert faltd – det er rat havde dig hjemme igen Det mår du ikke gøre igen (De griner).

Tiltalte 1: De har beslaglagt vores tre millioner fra hotellet af, og jeg sagde hallo, I skal tage mindre, for jeg skal betale regninger og dit og dat, men de ville ikke ændre på det.

Tiltalte 6: Vi må se, hvad de finder ud af”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 6. Ad-spurgt hvad det var for nogle fakturaer, der var på Tiltalte 6's computer, forklarede tiltalte, at det var fakturaerne fra Vidne 45. Tiltalte havde bedt Tiltalte 6 lave fakturaer for Vidne 45 og en eller to fakturaer fra Virksomhed IVS.

På forespørgsel fra advokat Jakob Dalsgaard-Hansen bekræftede tiltalte, at også andre medarbejdere end Tiltalte 6 havde hjulpet med at lave faktura-er, herunder Person 17.

Vidnet blev foreholdt telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Vidne 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3

Tiltalte 1: hallo

Vidne 2: hej hej Tiltalte 1, det er Vidne 2

Tiltalte 1: hej Vidne 2Vidne 2 her….hvad hedder…jeg skal lige snakke med dig…vedrørende vi skal ringe til nogle folk…og Tiltalte 3 mener…den nye forretning..vi skal gøre det…lidt øøh på eeh…vikar og lidt på vores egen…det er ikke nødvendigt fak tisk,

hvis vi gør det vi gør det alle sammen på øøh vikar..og han tror nok det er forkert og dit og dat…hvad synes d

Vidne 2: altså man kunne jo sige at lederne kunne måske ansætte, som almin-delige

Tiltalte 1: kan du fortælle…kan du fortælle Tiltalte 3 det bedre…øhh(Tiltalte 1 giver te-lefonen til en person ved navn Tiltalte 3)

Tiltalte 3: hvad så Vidne 2

Vidne 2: ja, hej Tiltalte 3

Tiltalte 3: hva så

Vidne 2: Tiltalte 3 altså måske…måske man skulle ansætte lederne…direkte som…øøh..altså ind i øh Virksomhed 10…og så lade de andre være an-satte…i vikar…så har de også alt balleden jo kan man sige jo med dit-ten og datten..hvis det var det

Tiltalte 3: ja….så vil det sige alle medarbejderne skulle være ansat i vikarer og men er det ikke….jeg ved det ikke…det er bliver bare mange ansatte ansatte på vikarer..så så..skal vi jo selvfølgelig..så kommer alle mulige og siger, hvorfor har I ikke nogen ansatte…ansatte I har kun vika-rer…de jooo, det lidt vildt for mig

side 15

Vidne 2: det er rigtigt…det er rigtigt…jeg er sådan set enig…altså og det er sådan set også det jeg har sagt til din far…man skal også øøhh sørger for at øøhh gøre tingene mens legen er god…og sådan altså øøhh….og sige det er mærkeligt det er derovre…så videre og så videre, så man ikke altså øøhh

Tiltalte 3: plus…plus McDonalds er lige blevet knaldet for...hæl….nøjagtig det samme…at de ikke(utydeligt)…McDonalds er lige blevet knaldet for det samme..fordi de lige er blevet for ikke at give rigtige lønninger og alt det her

Vidne 2: ja ja ja…men det er ikke ens betydende med, at man ikke giver de rigtige lønninger…det er bare et spørgsmål om om om…de er ansat-te..det ene sted eller det andet sted

Tiltalte 3: ja, men hvis du ikke overholder feriepenge og alt det her, så (utydliget)…problemet er Vidne 2…vi skal jo huske, hvad vi er…vi er Virksomhed 6…du du kan jo ikke bare leg med sådan nogle ting der...(utydeligt)…hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk..så er det det at Virksomhed 6 kommer og siger prøv nu og hør her…farvel og tak…der er ikke nogen diskussion jo…altså hvis Virksomhed 6 finder ud af sådan noget der ikke noget diskussion, så er det ud…ud af vag-ten altså…det er det…det er det eneste..det er det eneste jeg er bekym-ret for

Vidne 2: ja, det er….du har fuldstændig ret

Tiltalte 3: det det det vi som ligesom skal prøve at forklare min far hur-tigt…det det han siger nå, det gør vi bare…du du kan ikke bare gøre tingene…det er Virksomhed 6 for helvede

Vidne 2: nej nej…jeg vil nok holde det i de andre forretninger…altså Virksomhed 6 der kører vi …der kører vi med egne lønninger…og så i de andre forretninger, der bruger vi vikarer

Tiltalte 3: lige præcis

Vidne 2: må jeg lige få din far igen der

Tiltalte 3: ja, godt nok

(Tiltalte 3 giver telefonen tilbage til Tiltalte 1)

Tiltalte 1: ja Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1…jeg er sgu…jeg er sgu sådan set enig med. Tiltalte 3..om som han siger, at hvis…hvis der kommer ballade om et eller andet så så har vi balladen med Virksomhed 6 og det øøh…det øøh kan vi ikke tåle..så øhh…hvis jeg var jer, så øøh vil jeg

gøre det, at jeg ville køre almindelige lønninger i Virksomhed 6 som vi gøre hele…som vi hele tiden har gjort og så ville jeg tage øøhh altså øøhh de nye forretninger og alle de andre forretninger og køre dem på vikar for der kan vi aldrig få problemer

med nogen andre end med SKAT eller et eller andet eller hvad det nu kunne være og det er jo, hvad det er

Tiltalte 1: ja, men det kan vi heller ikke jo….fordi det kan vi heller ikke jo…fordi…fordi du skal regne med det er jo(utydeligt)..der (utydeligt)…og vores…og det er meget normalt alle steder(utydligt) Vidne 2: ja, jeg tænker bare på, hvis der kommer skriverier eller et eller an-

side 16

det...så er det nogle gange…så siger Virksomhed 6…men så er det mås-ke ophæve kontrakten eller et eller andet

Tiltalte 1: ja…jo, men du har ret til at få nogle Vikar af…det nytter ikke no-get…vi har masser af ballade…det er sygemeldinger og de forlanger penge og de kræver penge og dit og datten…jeg er træt af det lort Vidne 2: ja…jeg lige præcis…jeg kan sagtens følge dig i det Tiltalte 1: ja..(utydligt)…og når det passer dem…de holder fri…fordi vi kan…vi er tvunget til at give dem og hvad hedder det og de der syge-penge og og, når de smutter og dit og dat og feriepenge…men når vi-karer…det er deres hovedpine…(utydligt)..værsgo …væk med dig Vidne 2: ja, men det der kan ske, det er jo og det skal du så huske, så vil fag-foreningen så komme mod vikaren og så forsøge at erklære det selskab konkurs

Tiltalte 1: ja, det er fint nok…det kan de tåle sådan nogle de tingene…men vi kan ikke tåle sådan nogle tingene…det må vi da godt…vi er ligeglade ser de jo

Vidne 2: Jamen så vil de jo så…hvad skal vi sige…(utydligt)…alle medarbej-derne, så skal man…så skal man så ansætte dem i det andet osv. Tiltalte 1: ja ja, lige præcis….lige præcis…det det jeg mener

Vidne 2: så øøhh, men lad os prøve at snakke videre om det i morgen, så kan I lige overveje det, så jeg tilbage i morgen…jeg skal lige ned…jeg skal til at flyve nu her, så jeg er på telefonen fra i morgen tidlig af Tiltalte 1: fint…så tager vi i morgen møde…

Vidne 2: ja…lad os snakke sammen i morgen

Tiltalte 1: det er godt

Vidne 2: det er godt”

Tiltalte forklarede, at han på aflytningen taler med sin revisor Vidne 2 og Tiltalte 3. De havde talt om at købe en Virksomhed 6 i Tyskland, hvor alle de ansatte var vikarer. Tiltalte havde haft mange problemer med sy-gemeldinger, fagforeninger osv. Så tiltaltes holdning var, at når de åbnede Virksomhed 10 i By 6, så skulle alle de ansatte være vikarer. Så havde de ikke længere det problem. Men Tiltalte 3 var bange for, at Virksomhed 6 ville ophæve franchiseaftalen. Tiltaltes holdning var, at hvis de ansatte overgik til vikarbureauer, så var det alt sammen vikarbureauernes hovedpine og ikke til-taltes ansvar.

Adspurgt hvilke problemer de kunne få med SKAT i forhold til vikarer i til-taltes egne restauranter, svarede tiltalte, at det mest handlede om fagforenin-ger. De kunne miste alle deres Virksomhed 6-restauranter, hvis der opstod problemer. Hans andre selskaber kunne bedre tåle problemer.

Adspurgt om han var ligeglad med, om vikarbureauerne gik konkurs, svarede tiltalte, at det ikke var hans hovedpine.

Der blev foreholdt fra telefonaflytning af 5. januar 2016 kl. 19.36.47 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 66), hvoraf fremgår bl.a.:

side 17

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2

Tiltalte 1: Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1

Tiltalte 1: hejsa

Vidne 2: ja…det var godt vi har fået den der øøøhm…restanceattest Tiltalte 1: ja

Vidne 2: så kan vi få lukket det i i nemlig

Tiltalte 1: lige præcis

Vidne 2: det var rigtig dejligt…så øøøh….nu skal jeg lige høre med de 800.000…som øøøh der var lånt….øøøh hvem er det de er lånt fra Tiltalte 1: du ved de har lavet den der….kan du ikke huske det

Vidne 2: jo

Tiltalte 1: du har fakturaerne….har du ikke det

Vidne 2: øøøh jo….jeg bliver lidt i tvivl fordi de er jo bare…altså pengene er gået ind….men spørgsmålet er jo om vi altså vi bare kan sige det er ta-get fra nogle af de andre selskaber..vi kan jo bare lave et lånedokument jo…i

Princippet…(Det er ikke sådan at de skal se, at de er gået fra det ene selskab til det andet selskab

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: …så kan man bare sige at det er fra Virksomhed ApS 43 eller Virksomhed 6 øøøh hvem det er fra

Tiltalte 1: Det var overførsler der var der ik

Vidne 2: ja, pengene er i hvertfald gået ind på…det her…det ne selskabs kon-to

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: ja, og der…og nogle af dem er jo kommet fra…..øøøh vi skal jo så-dan set…øøh…vi skal sådan set have set kontoudtoget hvor de er kommet fra…øøøh for jeg ved jo…det ene er jo en faktura eller lån fra fra et af deres selskaber

Tiltalte 1: nej…det…men de kan kun se indbetalinger..ene og det andet…de skal ikke se, hvilken konto det kom fra

Vidne 2: nej..nej nej nej nej….de kan kun se at de er gået ind 800.000 på kon-toen…så spørger de..hvem har lånt dem og så kan vi lave hvad vi vil Tiltalte 1: ja ja lige præcis

Vidne 2: ja

Tiltalte 1: gør bare det

Vidne 2. Så øøøøh…men er der nogen af dem, der er kommet fra dine egne selskaber

Tiltalte 1: nej nej nej nej….det er (utydeligt) der har lavet lån på mig….det er en der har….

Vidne 2:så jeg…så jeg prøver lige at lave 3 lånedokumenter på nogle af dine selskaber

Tiltalte 1: ja ja…bare gør det

Vidne 2: yes

Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller sådan noget ikke

side 18

Vidne 2: hvad siger du

Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller et eller andet

Vidne 2: ja, Virksomhed 6 og fra Virksomhed A/S 1 og så videre…der er jo så mange mellemregninger frem og tilbage jo…så…

Tiltalte 1: ja ja

Vidne 2: godt, så får du lige dem på mail…så snakker vi lige smamen i mor-gen middag der..når jeg kommer…jeg har et møde kvart over tolv…eller kvart over elleve….så ved du…hvis jeg er ude ved dig om-kring klokken et

Tiltalte 1: ja…det er fint

Vidne 2: ja…et kvart over et…ja,så skal jeg nok være der der…det er en afta-le Tiltalte 1…det er godt…vi ses i morgen…godt hej hej”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Vidne 2 om forretning og restanceattest til bevillingsmyndigheden med dokumentati-on for, hvor pengene kom fra. Nogle af pengene var lånt. Han havde lånt henholdsvis 300.000 kr. og 200.000 kr. fra Tiltalte 2 for at kunne opnå be-villing. Lånet er tilbagebetalt.

Adspurgt hvorfor Vidne 2 ikke kendte til disse lån, svarede til-talte, at der blev udarbejdet lånedokumenter som ved alle de andre selskaber.

Adspurgt hvorfor tiltalte ikke bare sagde til Vidne 2, hvor pen-gene kom fra, da han spurgte, svarede tiltalte, at Vidne 2 ikke kendte Tiltalte 2.

Adspurgt hvorfor tiltalte ikke bare lavede et gældsbrev med Tiltalte 2, for-klarede tiltalte, at tiltalte havde så mange mellemregninger, så det var lige meget.

Vidnet blev foreholdt fra telefonaflytning af 4. marts 2016 kl. 10.46 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 71), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2

Tiltalte 1: hej Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1

Tiltalte 1: hejsa

Vidne 2: Tiltalte 1 jeg har lige talt med hende Vidne 41 der fra politiet der og hun øhh hun øøh hun siger at øøhh hun vil faktisk ikke rigtig sige noget til mig fordi nu har hun fået besked på at der var en forsvarer…øøh og ham der Person 46…øøøhh

Tiltalte 1: ja, han har skrivet….eller de har skrivet til ham fordi at så skal leve-re til ham mit pas og sådan nogle ting

Vidne 2: ja, men øøh det gør sådan set, at jeg ikke må gøre noget…øøh så..(utydeligt)…er det i forhold til det øøøhmm…men men men men der var så i dag så der skulle de i retten…for at altså…for at retten skulle acceptere

side 19

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: det er det der var beslaglagt…blandt andet penge og så videre og så videre

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: har du hørt noget om det

Tiltalte 1: nej, ikke endnu

Vidne 2: øøøhmmm

Tiltalte 1: men det alligevel de skal gør det jo som sagt øøøh…ikke på et sted og alle de der som du lige skulle forklare de der

Vidne 2: lige præcis lige præcis

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: øøøhhmmm, men men men hvad sagde altså var var du..hvordan gik det da du talte med ham i går

Tiltalte 1: ja, han har ikke ringet mig tilbage

Vidne 2: nå, det har han ikke gjort

Tiltalte 1: nej

Vidne 2: fordi altså jeg har ikke altså…altså jeg syntes det er lidt ærgeligt at han altså..jeg jeg jeg ved ikke rigtigt om om om…fordi det altså jeg jeg ved jo alt

Tiltalte 1: ja, lige præcis

Vidne 2: og øøøh jeg er lidt ærgerlig over at det er sådan en…så vil jeg hellere have det var ”Person 73” (fonetisk) eksempelvis…for ham sidder jeg sammen med og kan styrer tingene samme med og har hele tiden kon-takt med og han sidder på samme kontor

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: øøøh fordi vi skal ikke bruge vedkommende ret meget…det er kun når vi er nede i retten… at vi skal bruge…øøøh ham…øøh jeg er bare bange for at øøøh…det her er bare en som…jamen…som jeg sagde til dig det det kom bare til at koste ø øøh flere hundrede tusind…og øøøh vi kan ikke få fat i vedkommende og og han ved ikke en disse om no-get jeg ved jo alt om alt

Tiltalte 1: ja ja, lige præcis”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Vidne 2.

Foreholdt, at Vidne 2 sagde, ”jeg ved jo alt” , forklarede tiltalte, det var også rigtigt, han var revisor og lavede regnskaberne.

Vidne 2 ville gerne have advokat Person 73 til at tage sig af be-slaglæggelsen, fordi advokat Person 73 og Vidne 2 sad på samme kontor. Samtalen var få dage efter beslaglæggelsen af 3 mio. kr., og det handlede om, at tiltalte ønskede beslaglæggelsen ophævet. Tiltalte vidste ik-ke, om det var SKAT eller politiet, der havde taget pengene, og han havde ikke tænkt over, om beslaglæggelsen vedrørte skattesagen eller straffesagen.

Vidne 2 anbefalede advokat Person 73 til at skrive et processkrift

side 20

og føre sagen vedrørende beslaglæggelsen. Tiltalte fulgte ikke Vidne 2's anbefaling, fordi tiltaltes daværende forsvarer anbefalede ham at skifte til advokat Henrik Dupont Jørgensen. Tiltalte anmodede derfor om at få advokat Henrik Dupont Jørgensen som beskikket forsvarer.

Vidnet blev foreholdt fra telefonaflytning af 6. januar 2016 kl. 12.12.24 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 129), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1 til Tiltalte 3

Tiltalte 1: Tiltalte 3

Tiltalte 1: den der på Virksomhed A/S 1 lønning, på den der, det var 1000 og andre faktura det var 248.000 ikk, samlet

Tiltalte 3: ja

Tiltalte 1: og så der en var på 500 et eller andet tusind Tiltalte 3: ja

Tiltalte 1: den har du ikke dannet noget bogføring for

Tiltalte 3: joh, jeg har givet øhhh Tiltalte 6, begge begge to, alle tre, alle, ja det fire i alt tror jeg

Tiltalte 1: Tiltalte 6

Tiltalte 3: ja jeg har givet Tiltalte 6 det hele

Tiltalte 1: han siger han givet dig alle de tre faktura til dig, Tiltalte 6, men så har han ikke givet videre, og så der bliver to faktura kun bogført nu, hvorfor jeg trækker nogle tal, for heldigvis jeg har set det Tiltalte 3: jeg har givet ham det, jeg gav Tiltalte 6 det i hånden, jeg sagde også til ham her er der en million lønninger her, så så

Tiltalte 1: ja lige præcis det siger ha, du har sagt med en million lønninger, men det var ikke ligger i mappen, det er da farligt, pisse farligt, mom-sen er 117.000 kr

Tiltalte 3: så må han jo sørge for at have styr på sine … (utydeligt) … det er egentlig utroligt han ikke kan have styr på de der papir arbejde Tiltalte 1: så må jeg kigge i nogle af de mapper selv

Tiltalte 3: men ellers skal han bare ikke sidde på det joh (fon)

Tiltalte 1: hahh

Tiltalte 3: så ska han bare ikke sidde og lave det joh, så må det være en an-den, der skal sidde for det

Tiltalte 1: det da ham der plejer at lave, hvad hedder ham der den dreng der sidder med et, hvis han er på, så ligger han, ellers ligger han ikk, jamen

… (utydeligt) … siger han lige har givet dig tre faktura Tiltalte 3: ja

Tiltalte 1: det er farligt, Tiltalte 6

(Tiltalte 6: ja det er rigtig farligt)

Tiltalte 1: men så må jeg gennemgå alle sammen hver måned, okay”

Tiltalte forklarede hertil, at han på aflytningen taler med Tiltalte 3 om fire fak-turaer, hvor de tre var lagt i mapper, men én manglede. Han husker ikke, hvilken faktura der manglede. Han var bekymret for, at de kom til at betale moms to gange, og at de ikke kunne trække købsmomsen fra.

side 21

Vidnet blev foreholdt fra samme telefonaflytning af 6. januar 2016 kl. 12.12.24 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 129), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 3: jeg har givet ham det, jeg gav Tiltalte 6 det i hånden, jeg sagde også til ham her er der en million lønninger her, så så”

Tiltalte husker ikke, om det vedrørte lønninger. På Tiltalte 6's kontor lå en stor stak papirer med regninger og lønninger. Tiltalte 6 havde unge piger til at bogføre, og nogle gange mistede de fakturaerne.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 3 lagde fakturaer til Tiltalte 6, forklarede tiltalte, at det var fakturaer, som tiltalte havde givet til Tiltalte 3, der skulle give dem videre til Tiltalte 6. Tiltalte 6 lagde herefter fakturaerne til betaling.

Adspurgt hvem der tog sig af bogføringen, forklarede tiltalte, at nogle faktu-raer blev modtaget af ham og andre af Tiltalte 6. Tiltalte 6 satte faktu-raerne til betaling, og tiltalte godkendte betalingerne. Derefter blev fakturaer-ne bogført. Når Tiltalte 6 havde oprettet fakturaerne til betaling, var der en ung pige, der fordelte fakturaerne på de enkelte selskabers mapper og lag-de dem til tiltalte, som gav mapperne videre til Vidne 2.

Adspurgt hvad tiltalte mente med ”og så der en var på 500 et eller andet tu-sind” samt ”den har du ikke dannet noget bogføring for” forklarede han, at de havde mistet en faktura, og Tiltalte 3 blev nødt til at gøre noget. Med ”bogføring” mente tiltalte, at fakturaerne skulle lægges i mapper. Den reelle bogføring blev lavet af Vidne 2.

Tiltalte blev foreholdt Vidne 1's forklaring til retsbog af 6. maj 2020, side 19, hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 3 var chef for Virksomhed 12, og Tiltalte 1 var chef for Virksomhed A/S 1. Det var Tiltalte 3, der ansatte vidnet i Virksomhed 12…”

Tiltalte forklarede hertil, at han købte Virksomhed 12 i sin søns navn, men at det var tiltalte selv, der drev caféen. Tiltalte 3 har aldrig været i caféen, og det var tiltalte, der ansatte folk. Vidne 1 mente, at Tiltalte 3 var chef, fordi Tiltalte 3 var ejer. Det var tiltalte, der ansatte Vidne 1.

Foreholdt Arbejdsgivererklæring (Tillægsekstrakt 7, side 27) fra Virksomhed 12 vedrørende Vidne 1 med ansættelsesdato 1. august 2012, forkla-rede tiltalte, at det godt kan passe, at Vidne 1 blev ansat pr. 1 au-gust 2012. Det er tiltalte, der har udfyldt og underskrevet arbejdsgivererklæ-ringen. Årsagen til, at Tiltalte 3's navns fremgår på arbejdsgivererklæringen, er, at Vidne 1 kom fra Grækenland og skulle have en arbejdsgivererk-læring til brug for en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse. Oprindeligt fremgik tiltaltes navn af arbejdsgivererklæringen, men da Vidne 1

side 22

søgte om arbejds- og opholdstilladelse, sagde myndighederne, at det var Tiltalte 3 og ikke tiltalte, der skulle udfylde blanketten. Derfor slettede tiltalte sit navn og skrev Tiltalte 3 i stedet for. Det er forklaringen på, at Vidne 1 troede, at Tiltalte 3 var leder af Virksomhed 12.

Tiltalte blev foreholdt fra Tiltalte 3's forklaring til retsbog af 4. maj 2020, hvoraf fremgår bl.a.:

”Foreholdt gældsbrev af 7. februar 2013 mellem Virksomhed ApS 16 og til-talte (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 100) forklarede tiltalte, at gældsbrevet ikke siger ham noget. Han husker ikke at have lånt 200.000 kr. til Virksomhed ApS 16. Han ved ikke, hvor pengene skulle kom-me fra, men det kunne muligvis være fra hans lønkonto. Det er hans underskrift som långiver på gældsbrevet. Han husker ikke, at han un-derskrev gældsbrevet. Låntagers underskrift er hans fars.

Foreholdt gældsbrev af 21. januar 2013 mellem Virksomhed ApS 16 og til-talte (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 102) forklarede tiltalte, at gældsbrevet ikke siger ham noget. Han husker ikke, om han har lånt 150.000 kr. til Virksomhed ApS 16, eller om han har fået tilbagebetalt et be-løb af den størrelse.”

Tiltalte forklarede hertil, at Tiltalte 3 ikke var interesseret i at arbejde med til-talte, fordi tiltalte forlangte, at tingene blev gjort på hans måde. Tiltalte tænk-te samtidig, at der på et tidspunkt skulle gennemføres et generationsskifte. Det var allerede, da tiltalte opstartede Virksomhed 6-restauranterne. Han an-satte Tiltalte 3 og gav ham en pæn løn, men Tiltalte 3 brugte bare pengene. Senere lånte tiltalte penge til Tiltalte 3 og gav pengene videre til selskabet. Tiltalte 3 kunne på den måde gradvist skyde penge ind selskabet som led i generations-skiftet. Der er lavet et gældsbrev for mellemværendet mellem tiltalte og Tiltalte 3.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen frafaldt med anklagerens og de øvrige for-svareres indforståelse og rettens tilladelse førelsen af Vidne 57.

Der blev dokumenteret følgende:

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 17

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 35

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 5

-Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 14

Tiltalte 2 forlod med rettens tilladelse retsmødet kl. 16.00.

Tidsplanen blev drøftet, og det blev aftalt, at den følgende retsdag forlænges fra kl. 9.00 til kl. 17.30, og at retsdagene de følgende to uger om nødvendigt forlænges til kl. 16.30.

side 23

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 11. juni 2020 kl. 9.00 i retssal 001.

Retten hævet kl. 16.30.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 29. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 18 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75266

side 2

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tiltalte 3 mødte kl. 9.48.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at Vidne 50 over for ham har oplyst, at hun ikke ønsker at afgive forklaring i sagen.

Tiltalte 1 oplyste, at han og Vidne 50 er kære-ster og samlevende.

Anklageren frafaldt herefter med forsvarernes indforståelse og rettens tilla-delse førelsen af vidnet.

Der blev dokumenteret vedrørende Virksomhed ApS 8.

Vidne 8 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede følgende om underleverandørerne i sagen:

Virksomhed ApS 10 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol. SKAT foretog et kontrolbesøg i 2015 på selskabets registrerede ad-resse, men der var ingen personer eller aktivitet på adressen, hvorefter sagen blev henlagt. Når en sag henlægges, betyder det, at man stopper kontrollen med henblik på eventuel senere genoptagelse. I det pågældende tilfælde blev kontrollen dog ikke genoptaget.

Virksomhed S.M.B.A. 1 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foreta-get kontrol.

Virksomhed ApS 26 er ophørt, og selskabet har ikke reageret på Skattesty-

side 3

relsens henvendelse. Selskabet har angivet A-skat og AM-bidrag, men har ik-ke betalt nogen af delene. SKAT har set på indrapporteringer og bankkonti. Ofte retter SKAT også henvendelse til lønmodtagere, men det har man ikke gjort i dette tilfælde. Selskabet reagerede ikke på SKATs henvendelser. Vid-net har ikke noteret, om SKAT var ude på den fysiske adresse. I SKATs af-gørelse fra 2015 har SKAT fundet, at indberetningerne var fiktive.

Virksomhed ApS 9 er ophørt. I SKATs afgørelse fra 2016 har SKAT fundet, at lønind-beretningerne for 2013 var fiktive. Afgørelsen er uafhængig af denne sag. SKAT har truffet afgørelsen i forbindelse med den almindelige kontrol. Han har ikke yderligere oplysninger om kontrollen. SKAT har sendt et brev ud, men han kan ikke sige, om man har været ude på adressen. SKAT udfører hele tiden kontroller også uafhængigt af, om der opstartes en straffesag. Ofte vil SKAT også kontakte lønmodtagerne, men det ved han ikke, om man har gjort i dette tilfælde.

Virksomhed I/S er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol.

Virksomhed IVS er ophørt. Skattestyrelsen foretog kontrolbesøg i 2014, hvor man så på moms og ansættelsesforhold for perioden august og september 2014. Der ligger et brev om, at der ikke foretages yderligere i sagen. SKAT har således henlagt sagen. Ved kontrolbesøget har man været ude på adres-sen og fundet, at der ikke var noget at regulere. Hvis noget skulle reguleres, havde SKAT taget sagen op.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at man ik-ke har lavet krydsrevision i forhold til andre selskaber. Når en sag efterfor-skes af politiet, må SKAT ikke lave selvstændig kontrol.

Virksomhed ApS 17 er ophørt. Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol, men har modtaget kontroloplysninger, hvor en kollega har korrigeret negativ momsangivelse til positiv momsangivelse.

Virksomhed ApS 8 er ophørt, og Skattestyrelsen har ikke foretaget kontrol.

Om Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 forklarede vidnet, at SKAT har truffet afgørelse vedrørende disse sels-kaber, og at ingen af afgørelserne er påklaget. Selskaberne er udfaset og op-løst. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om skraldespandsselskaber. SKAT har forgæves rettet henvendelse til alle selskaberne og gennemgået bankkonti og fakturaer fra kunder. SKAT sendte breve ud til alle selskaberne og modtog ingen svar.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at den manglende A-skat som udgangspunkt skyldes i vikarselskaberne, men at kra-vet fra SKAT kan flyttes op i aftagerselskaberne, her i Tiltalte 1's selskaber. Pengene i vikarselskaberne er væk. Det er SKATs opfattelse, at pengene er

side 4

brugt til sorte lønninger.

A-skatten er indtil videre pålagt både underleverandørerne og aftagerselska-berne. Når der er afsagt dom i straffesagen mod Tiltalte 1 og hans selskaber, er det hensigten at opgive kravene mod underleverandørerne. Der er dog ik-ke så meget at slette hos underleverandørerne, fordi underleverandørerne er opløst.

Det er SKATs opfattelse, at anvendelsen af vikarbureauer i sagen var en kon-struktion, der havde til formål at unddrage statskassen A-skat og AM-bidrag, ved formelt at flytte ansatte fra aftagerselskaberne ned i underleverandørsels-kaberne og derfra udtage de penge, der skulle have været betalt i A-skat og AM-bidrag.

Tiltalte 1's Vikarbureau har dog indberettet og betalt A-skat og AM-bidrag.

Adspurgt om det er unormalt, at SKAT træffer afgørelse vedrørende både en underleverandør og et aftagerselskab, svarede vidnet, at det er normalt, at SKAT først konstaterer, at en underleverandør har fungeret som et skraldes-pandsselskab, hvorefter SKAT så forsøger at går op i kæden og foretager kontrol hos aftagerselskaberne. Virksomhed ApS 5 har f.eks. fak-tureret til mange aftagerselskaber, herunder Tiltalte 1's selskaber. Ofte vil et underleverandørselskab, der har fungeret som skraldespandsselskab, blive opløst, inden der opnås dom mod aftagerselskabet. Hvis ikke underleveran-døren er opløst, vil SKAT som udgangspunkt regulere kravet her, men SKAT vil oftest have behov for at inddrage aftagerselskaberne, fordi det er hos disse selskaber, at pengene er.

Fremgangsmåden i kædesvigssagerne har generelt flyttet sig en del i forhold til de første sager på området. Hvor man tidligere anvendte kontanthævnin-ger eller vekselbureauer til at frigøre udbyttet, ryger de fleste penge i dag til udlandet, hvor SKAT og politiet ofte mister sporet.

Foreholdt antallet af underleverandører i den konkrete sag, både vikarbure-auer og håndværkere, og at stort set alle underleverandørerne er gået kon-kurs, forklarede vidnet, at det er et meget atypisk billede, hvis man sammen-ligner med en almindelig virksomheds underleverandører.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han ik-ke er klar over, hvor mange underleverandører Tiltalte 1's selskaber har an-vendt.

Adspurgt hvornår underleverandørerne i denne sag er gået konkurs, forklare-de vidnet, at det ofte kan tage lang tid at få taget et selskab under konkursbe-handling, men at meget indikerer, at det har været meningen fra begyndelsen, at underleverandørerne skulle gå konkurs. SKAT har i hvert fald hæftet sig ved, at vikarbureauerne ikke udarbejdede regnskab og ikke svarede på

side 5

SKATs henvendelser.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at det er atypisk, at et aftagerselskab har så mange underleverandører som i denne sag, uden at SKAT kan komme i kontakt med de pågældende underleveran-dører.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at noget af bogføringen i Tiltalte 1's selskaber manglede. I Virksomhed A/S 1 var det ikke muligt at indhente bogfø-ring for 3. og 4. kvartal i 2013. Det har politiet forgæves forsøgt at indhente.

Det er en kollega i SKAT, som har behandlet Virksomhed ApS 14. SKAT har i forhold til Virksomhed ApS 14 rettet henvendelse som led i almindelig regnskabskontrol og har modtaget bogføringen for hele perioden, men ikke bilagsmateriale fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2015.

Politiet har indhentet bilag for Virksomhed 1 for kontrolperioden den 1. janu-ar 2013 til den 31. marts 2016. Der foreligger ingen bogføring for 2013, men kun åbningsbalancen for 2014. I åbningsbalancen for 2014 står kun et enkelt beløb for den samlede moms, men specifikationerne mangler. Det viser, at der nok har været bogføring i 2013, men man har ikke de enkelt poster.

Virksomhed 2 er behandlet af en kollega i SKAT. SKAT har modtaget bogføringen fra 2013 til 2016, men ikke bilagsmaterialet for 2013, 2014 og 2015.

Adspurgt om SKAT har konstateret en periodemæssig systematik i forhold til håndværkerfakturaerne, svarede vidnet, at fakturaerne er jævnt fordelt ud over alle kvartaler. Vedrørende købs- og salgsmoms mener han heller ikke, at der var noget, som umiddelbart virkede påfaldende. Momstilsvaret var po-sitivt i alle selskaberne. De flest fakturaer var beskedne og så ret normale ud. Der var på overfladen ikke umiddelbart noget i Tiltalte 1's selskaber, der vir-kede påfaldende. Det var der derimod hos underleverandørerne.

Vedrørende forpagtningen af Virksomhed 1 til en anden juridisk enhed forkla-rede vidnet, at han har søgt på CVR-registret, hvoraf alene fremgår ét sel-skab med navnet Virksomhed 1 under konkurs. Selskabet blev stiftet den 3. december 2014 og var ikke momsregistreret den 19. maj 2020, men han kan ikke udtale sig om de historiske oplysninger for selskabet.

Vidne 40 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat som konsulent i politiet, og at han har del-taget i efterforskningen i sagen fra påbegyndelsen af den fremadrettet efter-forskning. Han blev ansat i politiet i oktober 2015 og kom på sagen kort ef-ter, enten i slutningen af 2015 eller i begyndelsen af 2016. Han blev ansat i

side 6

politiet til at lave økonomiske analyser. Derudover har han også deltaget i af-lytninger. Han er oprindelig uddannet skatterevisor og har arbejdet 17 år i SKAT.

Grundlaget for den økonomiske analyse er som udgangspunkt en gennem-gang af fakturaer, kontoudtog, regnskaber, pengestrømsanalyser og privat-forbrugsberegninger.

Vidnet har sammen med en kollega, der er revisor, gennemlæst alt regn-skabsmaterialet på udgiftssiden for Tiltalte 1's og Tiltalte 4's selskaber og har gennemgået udgiftsbilagene, hvor de fandt en del fakturaer, som stak ud og skulle undersøges nærmere. De kunne bl.a. konstatere, at der var faktura-er uden kontonumre, at fakturanumre og datoer ikke stemte, og at mange fakturaer ikke var specificeret ordentligt som reelle fakturaer.

Af de underleverandører, som han og kollegaen kiggede på, husker han sels-kaberne Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3. Derudover var der også nogle selskaber, som Tiltalte 2 ejede. Det var Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7 og Virksomhed ApS 5. Der var også andre underleverandører af varer og vikarer. Det var Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9, Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Typisk kiggede de på de en-kelte fakturaer, og hvis en faktura virkede påfaldende, fulgte de betalings-strømmene for at se, hvor pengene endte.

For så vidt angår vikarbureauerne blev pengene overført fra Tiltalte 1's afta-gervirksomheder til de respektive vikarbureauer. Politiet kunne konstatere, at pengene blev indsat på vikarbureauernes konti. Fra vikarbureauernes konti blev pengene dels udbetalt til lønninger til vikarer, dels overført til andre sels-kaber, herunder navnlig Virksomhed ApS 27. Der blev ikke fra vikarbureauernes side indeholdt A-skat eller AM-bidrag. Vikarbureauernes konti blev stort set tømt, så der ikke var noget tilbage.

Overførslerne fra vikarbureauerne foregik i nogle tilfælde internt mellem vi-karbureauerne og i andre tilfælde, herunder navnlig i forhold til Virksomhed ApS 27, blev pengene overført direkte til udlandet. Derefter fulgte politiet ikke pen-gestrømmene yderligere, idet de vurderede, at det ville ende i et blindt spor. Overførslerne var til mange forskellige lande, og det tager ofte meget lang tid at indhente de relevante oplysninger fra udlandet. Han og kollegaen vurdere-de samtidig, at de ikke ville kunne bruge oplysningerne om de videre pen-gestrømme.

Ved Virksomhed ApS 9 og de andre underleverandører, som leverede håndværkerydels-er og varer, blev beløbene i fakturaerne bogført som skyldig gæld på en kre-ditorkonto hos det selskab, som havde modtaget fakturaen. Det fremgik af bogføringen. Beløbene blev herefter i nogle tilfælde omposteret som en mel-lemregning til Tiltalte 1. Så i stedet for at skylde pengene til underleverandø-ren, f.eks. Virksomhed ApS 9, skyldtes pengene herefter til Tiltalte 1 personligt. Vidnet

side 7

har gennemgået Tiltalte 1's privatkonti og har konstateret, at fakturaerne ik-ke blev betalt.

Foreholdt at Tiltalte 1 i retten har forklaret bl.a., at han anvendte kontanter fra selskabernes omsætning til at betale underleverandører, forklarede vidnet, at det ikke er noget, de har undersøgt nærmere. Hvis han betalte kreditorerne med selskabernes omsætning, stemte bogholdningen ikke. Hvis Tiltalte 1 tog kasseomsætningen med hjem og betalte kreditorer med disse penge, var det ikke Tiltalte 1's penge, men penge, der skulle være bogført i det enkelte sel-skab, som betalt fra kasseomsætningen. Betalingen skulle derfor bogføres på selskabets kassebeholdning og ikke på en mellemregningskonto med Tiltalte 1.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han også har optaget lån i ejendomme og havde penge herfra, forklarede vidnet, at det er muligt, men i så fald bur-de lånene være blevet indsat på en konto - især hvis lånene kom fra et real-kreditinstitut eller en bank – og det har politiet ikke kunnet konstatere.

Foreholdt rapport af 28. november 2016 (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-ko-ster, side 240) vedrørende kapitalforhøjelse på 25 mio. kr., hvoraf fremgår bl.a., ”Det er politiets opfattelse, at en del af kapitalforhøjelserne foretaget af revisor Vidne 2 og Tiltalte 1, dækkede over fiktive fakturaer bogført over kreditorkontoen, og senere omposteret til mellemregningskon-toen i en række af Tiltalte 1's selskaber over en årrække, og ikke var udtryk for re-elle kapitalforhøjelser (indskud fra Tiltalte 1) ”, forklarede vidnet, at baggrunden for rapporten var, at nogle af underleverandørernes krav i forhold til Tiltalte 1's selskaber blev omposteret til Tiltalte 1 og senere indgik i en kapitalfor-højelse på 25 mio. kr. Det fremgik af regnskaberne, men de fandt også doku-menter og mailkorrespondance om det hos revisor Vidne 2.

Vidnet blev foreholdt mail af 11. september 2015 (ekstrakt 32-5-Undersøgel-se-af-koster, side 243) fra Person 85 til Vidne 2 vedrørende kapital-forhøjelse på i alt 25 mio. kr., hvoraf fremgår bl.a.,

”Subject: RE: vedr. kapitalforhøjelse af Tiltalte 1's selskaber

Hej Vidne 2 Hermed dokumenterne vedr. kapitalforhøjelse for i alt 25 mio.

I nogle af selskaberne var der ikke vedtægter, så jeg har indsat vores standard.

Med venlig hilsen / Best Regards

Person 85 – Cand.merc

E-mailadresse 10

side 8

Vidnet forklarede hertil, at det bl.a. var sådanne dokumenter, der indikerede, at der var tale om en kapitalforhøjelse på 25. mio. kr.

Han mener ikke, at der er lavet en privatforbrugsberegning vedrørende Tiltalte 1. Adspurgt om det var muligt for Tiltalte 1 at betale 25 mio. kr., svarede vidnet, at de har set på Tiltalte 1's R75-oplysninger fra SKAT, hvor man kan udlede tal og se, at hans rådighedsbeløb ikke var særligt højt. En gennem-gang af R75-oplysningerne giver dog ikke det fulde billede, og en privatfor-brugsberegning ville f.eks. også inddrage provenu fra salg af ejendomme. Vidnet husker ikke, hvor detaljeret de har gennemgået disse ting.

Foreholdt udskrift fra bogholdningen (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 247) vedrørende Virksomhed ApS 25, forklarede vidnet, at det af ud-skriften fremgår, at anpartskapitalen på 125.000 kr. var til stede den 1. juli 2015. Så kom der en kapitalforhøjelse på 500.000 kr., som kan ses på mel-lemregningskonto 8660. Her er debiteret 500.000 kr., og det samme beløb er krediteret ovenfor under konto 8008 Anpartskapital.

I samme kontoudtog (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 248) ser man bl.a. fakturaer fra Virksomhed ApS 9, der er bogført som skyldige beløb. Derefter er der en udligning på 56.250 kr. På modregningskontoen kan man følge nogle af modposteringerne. Man kan ikke fra kreditorkontoen se, hvor belø-bet på 56.250 kr. er gået hen.

Foreholdt samme kontoudtog (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 247), hvoraf fremgår en kapitalforhøjelse på 500.000 kr., og adspurgt om det er i orden at lave en kapitalforhøjelse, hvis en virksomhedsejer har et legitimt mellemregningskrav på 600.000 kr., svarede vidnet, at det kan man godt, hvorefter der stadig vil være en mellemregning på 100.000 kr.

Hvis de behandlede mellemregningskrav er forkerte, har de ikke nogen skat-teretlig konsekvens, men regnskaberne vil se pænere ud.

Årsagen til, at han lavede rapporten om kapitalforhøjelsen, var at vise, at de fakturaer, der er bogført som betalt af Tiltalte 1's private lomme, ikke burde have være bogført således.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om vidnet har undersøgt, hvornår mellemregningerne er opstået, svarede vidnet, at de ikke er gået helt tilbage og har undersøgt præcist, hvordan eller hvornår de enkelte mellem-regninger er opstået, men at han har lavet en rapport med nogle eksempler, vist nok i perioden fra den 1. januar 2015.

Foreholdt at Tiltalte 1's revisor Vidne 2 har forklaret, at han mu-ligvis blev revisor for Tiltalte 1's selskaber i 2010, hvor der allerede var rigtig mange mellemregninger, at Tiltalte 1's bank, Jyske Bank, bad om, at de fik styr på mellemregningerne, som skulle udfases, og at Vidne 2

side 9

har forklaret, at mellemregningerne løbende blev udfaset bl.a. ved, at Tiltalte 1 i en lang periode ikke fik løn, men i stedet tog tilgodehavender ud, og adspurgt om man ved en legitim mellemregning på den måde kan trække penge ud uden at betale skat, svarede vidnet, at det kan man godt.

Det vil ikke fremgå af R75-oplysningerene, hvis man har trukket tilgodeha-vender ifølge mellemregninger ud fra selskaberne. Det er bl.a. derfor, at man ikke uden videre kan bruge R75-oplysninger til at analysere privatforbrug.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det skattemæssigt ville være fordelagtigt for Tiltalte 1 at tage penge ud til sig selv og kalde det tilbagebe-taling af tilgodehavende på baggrund af en fiktiv mellemregning.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, om vidnet husker, om politi-et har fået tilsendt en pengestrømsanalyse eller privatforbrugsanalyse fra revi-sor Vidne 2, forklarede vidnet, at han har modtaget en formue-opgørelse eller en forklaring fra Vidne 2. Vidnet husker ikke, hvor stor en formue Tiltalte 1 havde, men den har været stor. Vidnet er usik-ker på, om de faktisk modtog materialet fra Vidne 2, eller om Vidne 2 bare sagde, at han ville sende det.

Hvis man tager selskabets kassebeholdning med hjem og betaler kreditorer herfra, så ændrer det ikke ved en eventuel mellemregning mellem Tiltalte 1 og selskaberne, fordi det stadig er selskabets kreditorer. Hvis man tager et beløb fra kassebeholdningen i Virksomhed 6 til at betale kreditorer i Virksomhed A/S 1, så burde der være en mellemregning mellem de to selskaber. Sådanne betalin-ger vedrører ikke Tiltalte 1 privat, uanset om der i forvejen måtte være en mellemregning mellem Tiltalte 1 og et af selskaberne. Tiltalte 1 kan godt ta-ge penge ud til sig selv og nedskrive en eksisterende mellemregning med selskabet, men det har bare ikke noget med den omtalte problemstilling at gøre.

Vidnet blev foreholdt udskrift fra bogholdningen (ekstrakt 32-5-Undersøgel-se-af-koster, side 248) fra Virksomhed ApS 25, hvoraf fremgår:

”Konto …..: Nr. Debitorer

Tabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysningerTabel udeladt pga. personfølsomme oplysninger

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have hæftet sig ved dette.

Han kan ikke udelukke, at posteringerne godt kan beskrive en situation, hvor et selskab har betalt regninger for andre selskaber, selv om regningerne intet har med det betalende selskab at gøre.

side 10

Vidnet mener, at revisor Vidne 2 er afhørt kort om kapitalforhø-jelsen, og at politiet spurgte Vidne 2, hvor de 25 mio. kr. kom fra, og om ikke revisoren havde stillet spørgsmål til, hvor pengene kom fra. De spurgte også revisoren, om han ikke havde undret sig over, at Tiltalte 1 betalte så mange penge kontant, og om der var lavet en privatforbrugsbereg-ning, hvilket der ikke var.

Tiltalte 1's mellemregninger gik flere år tilbage, og de har ikke gennemgået disse til bunds.

Vidnet var med til ransagningen i 2016 i Virksomhed A/S 1 i Valby og var efterføl-gende med til at gennemgå meget af materialet. Han var ikke med til ransag-ningen i Gade 1, men var også med til at gennemgå dette materiale.

Vidnet er ikke på noget tidspunkt stødt på navnet Person 1 under ransag-ningen, gennemgangen af materialet fra ransagningerne eller i øvrigt.

Foreholdt aftale af 30. april 2015 (Tillægsekstrakt 4, side 20) mellem Tiltalte 2 og Person 3, forklarede vidnet, at det dokument har han aldrig set før. Navnet Person 3 og Adresse 37 2500 Valby, siger ham ikke noget.

Da de gennemgik tingene fra Gade 1, fandt han ikke noget materiale, der indikerede, at der havde boet flere i lejligheden. Navnene Person 3 og Person 1 siger ham slet ingen ting.

Han husker ikke, om der blev overført penge til Pakistan.

Vidne 41 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun er kriminalassistent, og at hun har været sagsbe-handler på sagen siden begyndelsen af december 2015, hvor politiet begyndte at efterforske sagen efter at have modtaget kildeoplysninger om omfattende hælerivirksomhed. Politiet havde modtaget kilderapporter om en angivet per-son, som aftog hælervarer til sine virksomheder. På grund af forholdets ka-rakter og omfang blev det besluttet, at der kunne ske aflytning, hvilket skete fra december 2015 til marts 2016.

Vidnet deltog i ransagningerne og var efterfølgende med til at gennemgå ko-sterne i sagen. Der var i alt 800 koster fra ransagninger i Virksomhed A/S 1, Vej 9, hos revisoren på Fyn, i Gade 3 og på Adresse 36.

Under aflytningen fandt politiet ud af, at der var en tæt kontakt mellem Tiltalte 1 og en mistænkt, Tiltalte 2, der boede på Gade 1, hvor Tiltalte 2's kæreste også var tilmeldt, og hvor der også indimellem var et barn, som Tiltalte 2 havde med en anden kvinde. Der var ingen oplysninger om,

side 11

at der boede andre på adressen, eller at andre var tilmeldt adressen. Hun var ikke med ude i lejligheden i Gade 1 under ransagningen, men hun har læst rapporten og gennemgået koster mv.

Politiet er ikke under efterforskningen af sagen stødt på navnet Person 1 eller Person 3, heller ikke ved gennemgangen af kosterne fra Gade 1.

Der blev foreholdt aftale af 30. april 2015 (Tillægsekstrakt 4, side 20) mel-lem Person 3 og Tiltalte 2, hvoraf fremgår følgende:

”Jeg Person 3 CPR nr. (Født 1979) 2 Adresses: Adresse 37 2500 Valby.

Har købt alle de firmaer på forskellige tidspunkter og er den legale eje-re af drift ledere Virksomhed ApS 6 CVR nr. 35, fået Tiltalte 2 til at stifte den 27-06-2014. Virksomhed ApS 5 CVR nr. 36, fået Tiltalte 2 til at stifte den 09-02-2015. Virksomhed ApS 7 CVR nr. 3 fået Tiltalte 2 til at overtage den 03-06-2014 og driver alle aktivitet i de firmaer efter det danske regler. Jeg vil sørge for alt regnskab vil være i orden og be-tale alle omkostninger som SKAT / MOMS.

Jeg har lavet klar aftale med Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) at jeg ik-ke kan stifte firma på mit navn fordi jeg har gået konkurs i et firma, så på de betingelser har jeg fået love til at have Tiltalte 2 som dirktår på de firmaer og ejer når alt kører efter det danske regler. Jeg har Købt firma for pris af 5.000.kr fået Tiltalte 2 til at stifte virksomheder for pris af 5.000 kr. På hans navn til at drive legal arbejd fra de firmaer

Jeg har fået Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) til at leje en lejlighed på Adresse 10 København fra Ejendom 1 til at have som kon-tor og driver mine aktiviteter og have mine ting på adressen. Tiltalte 2 har få-et lov til at bo der når er i Danmark og ikke i Sverige.”

Vidnet forklarede hertil, at politiet ikke er stødt på det pågældende doku-ment under ransagningen, gennemgangen af kosterne eller efterforskningen i øvrigt. Adresse 37 er politiet heller ikke stødt på under efter-forskningen.

Aftaledokumentet er helt nyt for hende. Politiet har under efterforskningen talt med Tiltalte 2, så hun forstår ikke, hvorfor dokumentet ikke er frem-lagt før nu.

Vidnet blev forholdt fra samme aftale af 30. april 2015 (tillægsekstrakt 4, si-de 20), hvoraf fremgår bl.a.:

side 12

”Jeg har fået Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) til at leje en lejlighed på Adresse 10 København fra Ejendom 1 til at have som kon-tor og driver mine aktiviteter og have mine ting på adressen. Tiltalte 2 har få-et lov til at bo der når er i Danmark og ikke i Sverige.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke var ude på adressen på Gade 1, men at det af rapporten tydeligt fremgår, at Tiltalte 2 boede på adressen sammen med sin kæreste.

Det er hendes opfattelse, at Vidne 7, der stod for Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 57, havde kontakt med Tiltalte 2, men at Vidne 7 ikke boede på adressen på Gade 1.

Vidne 42 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun i perioden 2013 til 2016 arbejdede bl.a. som rengø-ringsassistent i et vikarbureau, som hun ikke længere husker navnet på. Det er muligt, at navnet på vikarbureauet var Virksomhed ApS 57 eller Virksomhed ApS 4, men hun husker det ikke.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 6. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 103), hvoraf fremgår bl.a.:

”Foreholdt, at hun jf. oplysninger fra SKAT havde haft en indtægt i 2015 og fratrukket kørselsgodtgørelse vedr. en ansættelse hos Virksomhed ApS 57 oplyste hun, at hun ikke erindrede dette firmanavn.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke huskede det. På det tidspunkt havde hun en svær depression.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 6. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 103), hvoraf fremgår bl.a.:

”Adspurgt udtrykte hum en mulig svag erindring om selskabets binavn Virksomhed ApS 4, men vidste ikke, hvad hun havde udført af arbejdet for det. Adspurgt afviste hun at have udført tolkearbejde for firmaet”

Det kan godt passe, at hun har forklaret sådan til politiet.

Det var i korte perioder, at hun arbejdede som rengøringsassistent. Meningen var, at hun skulle fastansættes, men hun endte med at blive fyret. Hun fik jobbet efter at have søgt på et opslag på nettet. Hun husker ikke, hvor samta-len foregik eller hvem, der deltog i samtalen.

Hun har ikke arbejdet i et bowlingcenter, i en restaurant i Fields eller på Gade 2. Hun har heller ikke arbejdet på Virksomhed 6. Hun har overhove-

side 13

det ikke arbejdet på nogen restauranter. Rengøringen foregik ikke i restau-ranter eller caféer, men i virksomheder, hvor de ansatte var gået hjem.

Personerne ved navn Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Vidne 7 siger hende ingenting.

Hun modtog lønsedler, men husker ikke, hvad der stod på dem.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 57 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvornår hun arbejde i vikarbureauet.

Hun husker ikke, om hun mistede sit sygesikringsbevis i eller forud for 2015.

Hun husker ikke, om der stod Virksomhed ApS 57 eller Virksomhed ApS 4 på hendes lønseddel.

Virksomhed ApS 3 siger hende ikke noget.

Vidne 43 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun bor i Aarhus, og at hun husker, at hun blev afhørt af politiet. Da hun i 2016 skulle rette sin forskudsopgørelse fra SKAT, kon-staterede hun, at der stod anført en arbejdsgiver, som hun ikke arbejdede for. Der stod Virksomhed ApS 3. Hun arbejdede på det tidspunkt to steder.

Hun havde fået nyt arbejde hos Loomis Danmark A/S og ville rette forskud-sopgørelsen for den kommende periode. Af hendes årsopgørelse fremgik, at hun forudgående havde været ansat af selskabet Virksomhed ApS 3. Hun kon-taktede derfor SKAT.

Efterfølgende fremgik endnu en for hende ukendt arbejdsgiver af hendes år-sopgørelse. Det var Virksomhed ApS 45. Hun kontaktede igen SKAT, som sagde, at hun skulle henvende sig til politiet.

Da hun kontaktede politiet, sagde de, at hun i første omgang selv skulle kon-takte Virksomhed ApS 3.

Hun fandt derefter virksomhedernes kontaktoplysninger ved at søge på Go-ogle. Hun ringede og mailede til virksomhederne, men fik aldrig svar. Hun fandt også en postadresse, men den lå i et boligkvarter i København. Hun be-sluttede derefter, at hun ikke ville foretage sig yderligere. Hun ønskede ikke at opsøge nogle personer på en privatadresse, og det var heller ikke noget, hun havde tid til.

side 14

Hun ved ikke, hvordan hun er blevet registreret som ansat i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 45. Hun husker ikke, om hun har fået stjålet sit sygesik-ringskort eller lignende. I perioder har hun arbejdet rigtig meget, og hun har også været på et højskoleophold.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 6. marts 2018 (Tillægsekstrakt 5, side 105, 3. afsnit), hvoraf fremgår bl.a.:

”Hun oplyste, at hun altid har boet i Århus. Hun har aldrig boet i Kø-benhavnsområdet eller taget arbejde der. Hun erindrede, at hun dog i 2015 været på et højskoleophold i København, men herunder havde hun ikke taget arbejde.

Det var først højskoleopholdet, at hun blev tilknyttet disse virksomhe-der, og hun antog, at nogen måtte have skaffet sig adgang til afhørtes ID.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Hun har ikke været bo-sat eller arbejdet i København på noget tidspunkt. Hun har ikke arbejdet på Virksomhed 6 eller i et vikarbureau. Forud for i dag har hun kun været i Kø-benhavn fire gange i alt.

Personerne ved navn Tiltalte 2, Vidne 7 og Tiltalte 1 siger hende ikke noget.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at hun ved siden af Loomis arbejdede i en café, der hed Virksomhed 27. Hun har ikke kend-skab til, om andre ansatte i Virksomhed 27 har haft samme oplevelser som hende, og hun tror, at hun ville have hørt om det, hvis det var tilfældet.

Vidne 58 var ikke mødt.

Retsformanden oplyste, at der ikke var sket forkyndelse for vidnet.

Anklageren frafaldt med forsvarernes indforståelse og rettens tiltræden førel-sen af vidnet.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 2. juni 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.15.

Dommer 1

side 15

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 28. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 17 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75309

side 2

.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 6 var mødt.

De Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tiltalte 3 mødte kl. 10.15.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Vidne 2 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende oprettelse af gældsbreve, at hans revisionssel-skab, Virksomhed ApS 38, stort set har lavet alt for Tiltalte 1's selskaber, siden Tiltalte 1 og hans selskaber blev kunder hos vidnet. Virksomhed ApS 38 anvender et kon-cept til oprettelse af gældsbreve.

Foreholdt mail af 2. juni 2014 (ekstrakt 32-5-Undersøgelse af koster, side 389) fra Virksomhed ApS 38 ved Vidne 2 til Tiltalte 6 vedrørende eksempel på gældsbrev med vedhæftet fil (Gældsbrev.docx), forklarede vidnet, at Tiltalte 1 må have anmodet om et gældsbrev, hvilket en jurist i Virksomhed ApS 38 så har mailet til vidnet, som har videresendt gældsbrevet til Tiltalte 6.

Foreholdt at mailen er sendt til E-mailadresse 8, forklarede vidnet, at det for-mentlig er Tiltalte 6's mailadresse, men at han ikke husker, om det var Tiltalte 6 eller Tiltalte 1, der efterspurgte gældsbrevet.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 30. december 2012 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 36) mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 med en hovedstol på 218.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om gældsbrevet blev oprettet i forbindelse med etableringen af Virksomhed ApS 16 i Valby. Han husker heller ikke, om Virksomhed ApS 38 har medvirket til oprettelsen af gældsbrevet.

Når Virksomhed ApS 38 udarbejdede et gældsbrev, undersøgte de ikke, om der i rea-liteten var tale om et gældsforhold. De udarbejdede et gældsbrev, hvis de

side 3

blev bedt om det. I den foreliggende situation ville han ikke interessere sig for, om pengene faktisk var lånt. Det tog han for givet.

Han husker ikke, om han har haft samtaler med Tiltalte 1 om oprettelsen af gældsbreve, men det har han formentlig. Han ville ikke sende en mail vedrø-rende et gældsbrev, hvis ikke de havde talt om det forinden. Han har talt med Tiltalte 1 mange gange om dagen i de seneste 10 år.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han hverken er re-gistreret- eller statsautoriseret revisor, men at der var en statsautoriseret revi-sor på kontoret, og at der igennem en årrække har været flere statsautorise-rede revisorer tilknyttet revisionsfirmaet, som alle har været medejere.

Han ved ikke, om en statsautoriseret revisor har en forpligtelse til at undersø-ge boniteten af et konkret gældsbrev. Han har ikke talt med den statsautori-serede revisor på kontoret om gældsbreve generelt eller om det omhandlede gældsbrev. Han har ikke tænkt, at der var anledning til at drøfte gældsbrevet med revisoren.

Foreholdt at gældsbrevet mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 er dateret den 30. december 2012, mens mailen fra vidnet til Tiltalte 6 er dateret halvandet år senere den 2. juni 2014, fastholdt vidnet, at han ikke var klar over, at der allerede var udarbejdet et gældsbrev, idet han blot fremsendte en skabelon.

Hvis pengene blev lånt af selskabet Virksomhed ApS 16, blev det bogført som en gæld, og gældsbrevet vil ligge som et bilag. Adspurgt om ansatte i Virksomhed ApS 38 har sikret sig realiteten af gældsbrevet i forbindelse med bogføringen, svarede vidnet, at de ansatte i revisionsfirmaet bare konstaterede, om der var gået penge ind på kontoen, men at han vil mene, at juristen har kontrolleret realiteten af gældsbrevet. Når gældsbrevet blev afviklet, ville man kunne se afdragene på bogføringskontoen.

Adspurgt af Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at man også på in-ternettet kan finde tilsvarende koncepter til udarbejdelse af et gældsbrev. Han tør ikke sige, hvem der har udfyldt de konkrete oplysninger i det fremsendte gældsbrev, men hvis det er en ansat fra revisionsfirmaet, er det en af jurister-ne. Oplysningerne ville revisionsfirmaet have fået fra klienten, dvs. fra Tiltalte 1 i dette tilfælde. Der kan godt have været en direkte kontakt mellem Tiltalte 1 og juristen i revisionsfirmaet. Når lånet indgik på selskabets konto, ville gælden blive bogført og indgå i regnskabet. Revisionsfirmaet sad alene med et kontoudtog fra selskabets bankkonto, hvoraf fremgik, at der var indgået 218.000 kr. Der stod ikke, hvor pengene kom fra, og det var ikke noget, man kiggede nærmere på. De kontrollerede ikke, om pengene kom fra Tiltalte 6, eller om der var betalt skat af dem, og det var de heller ikke forpligtet til.

side 4

Adspurgt af advokat Anders Németh om man ville være forpligtet til at un-dersøge, hvor pengene kom fra, hvis regnskabet var revideret, svarede vid-net, at man formentlig ville foretage stikprøver, men at man reviderede Virksomhed ApS 16's regnskab og ikke Tiltalte 6's. I praksis har man forment-lig konstateret, at Virksomhed ApS 16 havde lånt penge, at der forelå et gældsbrev, og at datoerne i gældsbrevet og kontoudtoget passede. Man tjek-kede således grundlæggende, om der var gået penge ind på kontoen, og om der forelå et bilag for lånet i form af et gældsbrev.

Der blev foreholdt fra samme gældsbrev af 30. december 2012 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 36), hvoraf fremgår bl.a.:

”1.1. Den til enhver tid værende restgæld på lånet forrentes fra d. 30.12.2012 med en årlig rente på 5 %

1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015

§ 2

2.1. Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller del-vist.”

Vidnet forklarede hertil, at renten vil blive tilskrevet en gang årligt. Man vil således af bogføringen kunne følge udviklingen på afbetalingen og tilskrivnin-gen af renter. Man vil kun kunne se de faktiske afdrag. Manglende ydelser bogføres ikke.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han ikke ved, om revisionsfirmaets statsautoriseret revisor har været opmærksom på oven-nævnte gældsbrev og problemstilling.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at det på daværende tidspunkt ikke var unormalt, at han sendte noget til Tiltalte 6. Tiltalte 6 stod bl.a. for økonomien, og vidnet havde også tidligere korres-ponderet med Tiltalte 6 om noget, som skulle videre til Tiltalte 1. I virke-ligheden skulle alt, hvad han mailede til Tiltalte 6, videre til Tiltalte 1. Han har ikke haft drøftelser om Tiltalte 6's private engagementer med koncernen.

Foreholdt gældsbrev af 2. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 96) mellem Virksomhed ApS 16 og Vidne 18 med en hovedstol på 160.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker gældsbrevet, men at han er bekendt med, at Vidne 18 tilhører Tiltalte 1's familie.

Foreholdt at de to gældsbreve viser, at Virksomhed ApS 16 den 2. februar 2013 havde optaget lån hos private for over 300.000 kr., og adspurgt om vidnet

side 5

har drøftet med Tiltalte 1, at Virksomhed ApS 16 optog lån i den størrelsesorden hos privatpersoner, forklarede vidnet, at han ikke har set disse gældsbreve før, og at det ikke var noget, som han drøftede med Tiltalte 1.

Revisionsfirmaet tjekkede, om pengene gik ind på Virksomhed ApS 16's konto, men revisionsfirmaet fulgte ikke op på, om lånene blev tilbagebetalt, slet ikke når der var tale om et familiemedlem. Hvis et lån ikke kunne tilbagebetales og blev eftergivet, ville man indtægtsføre det som en kursgevinst, men det husker han ikke at have set i nogen af Tiltalte 1's selskaber.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om, hvorfor Virksomhed ApS 16 optog ovennævnte lån, svarede vidnet, at lånene blev optaget i forbindelse med etableringen af forretningen, og at pengene er indgået i forretningens ka-pital. Hvis man skal starte en forretning, skal man bruge kapital til at købe ting, og Virksomhed 6 stillede i den forbindelse krav om budgetter, men han ved ikke, hvad Virksomhed 6's krav til startkapital var. Ofte ville der også være et krav om dokumentation af startkapital ved ansøgning om alkoholbevilling, men der var ikke behov for alkoholbevilling ved etableringen af en Virksomhed 6-restaurant. I forbindelse med etableringen af Virksomhed ApS 16, blev der la-vet et budget for restauranten med forventet omsætning mv., herunder nød-vendig likviditet til etablering og drift.

Når der i gældsbrevet og kontoudtoget fremgår en indbetalingsdato, vil revi-sionsfirmaet bruge indbetalingsdatoen i bogføringen. Hvis der efterfølgende opnås enighed om, at lånet ikke skal tilbagebetales, så eksisterer lånet ikke længere, hvilket i relation til SKAT udløser en kursgevinst, som er skattep-ligtig. Så fra at være et lån bliver det en slags indtægt, hvorimod det hos lån-giver bliver et tab, der hos en privatperson ikke er fradragsberettiget. Lånet vil derfor som udgangspunkt fremgå af bogføringen som et lån, uanset om det tilbagebetales eller ikke tilbagebetales.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har talt med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 havde nogle penge, som han ønskede at skyde ind i selskaberne.

Foreholdt gældsbrev underskrevet 21. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 104) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Vidne 18 som kreditor med hovedstol på 203.500 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set det pågældende gældsbrev. Selskabsnavnet for Virksomhed ApS 16 og noget af teksten i gældsbrevet står forkert, så han forstår ikke, hvis revisions-kontoret har udarbejdet gældsbrevet. Også cpr-nummeret ser forkert ud.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at han ville give sin kompagnon besked, hvis han i forbindelse med sit arbejde med Tiltalte 1's selskaber blev bekendt med gældsbreve, som var fiktive. Han husker ikke at have givet sin kompagnon en sådan besked vedrørende gældsbreve i Tiltalte 1's

side 6

selskaber.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 20. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 98) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Vidne 21 som kreditor med hovedstol på 70.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilba-gebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke mindes at have set gældsbrevet. Han husker slet ikke at have drøftet med Tiltalte 1, at der skulle tilføres penge til selskabet. De har sikkert lavet et budget for, hvor me-get der skulle bruges til etableringen af Virksomhed 6 i Spinderiet, men Tiltalte 1 har haft mange forretninger, og vidnet husker ikke tallene i de enkelte forretninger.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at det af regnskaberne fremgår, hvor meget kapital det krævede at etablere Virksomhed ApS 16. Han mener, at det krævede 4-6 mio. kr. til depositum, indretning og driftsmidler. Derudover kom så likviditet til driften, herunder lønninger mv., afhængig af om restauranten var indtægtsgivende eller tabsgivende fra star-ten.

Tiltalte 1's personlige økonomi var god i 2013. Vidnet var i samme periode i Tyskland, fordi Tiltalte 1 overvejede at købe tre Virksomhed 6-restauranter i Flensburg. I den forbindelse udarbejdede vidnets kontor en formueopgørelse for Tiltalte 1, der viste en formue på 40-50 mio. kr. Det er nok 5-7 år siden, men vidnet husker ikke årstallet præcist. Formuen var ikke skabt på to år, men var relativt stabil. Den bestod af ejendomme, anparter, likvide behold-ninger mv. fratrukket gæld. Formuen efter finanskrisen var på omkring 50 mio. kr., og den var hverken udpræget faldende eller stigende.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han tror, at Tiltalte 1 på en en-kelt dag via overførsler privat og fra sine selskaber kunne skaffe ca. 12 mio. kr. Tiltalte 1 ville fra sin private formue kunne skaffe 3-5 mio. kr.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om Tiltalte 1 på dette tids-punkt havde tilgodehavender i sine selskaber, forklarede vidnet, at der var store mellemregninger i de enkelte selskaber, hvilket havde stor betydning for Tiltalte 1's evne til at rejse kapital. Tiltalte 1 ville således kunne udtage likvi-ditet fra sine selskaber, idet han havde tilgodehavender og likvide beholdnin-ger i disse.

Adspurgt af advokat Anders Németh bekræftede vidnet, at han er enig i, at hvis et selskab skyldte Tiltalte 1 10 mio. kr., og selskabet samtidig havde 10 mio. kr. i fri likviditet, som Tiltalte 1 trak ud af selskabet for at kunne dispo-nere over dem privat, så ville selskabets likviditet samtidig blive 10 mio. kr. mindre. Den samlede likviditet for Tiltalte 1 og hans selskaber ville således ikke blive påvirket af, om der var mellemregninger mellem Tiltalte 1 og sels-kaberne.

side 7

Adspurgt af anklageren om, hvorfor der var et behov for at optage så store lån hos private, hvis Tiltalte 1's likviditet var så god, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 havde det bedst, når likviditeten i de enkelte selskaber lå på den gode side af 1-2 mio. kr. bl.a. på grund af betaling af moms. Første gang vidnet sad i Jyske Bank med Tiltalte 1, talte de bl.a. om likviditeten, og det var fra starten klart for vidnet, at Tiltalte 1 ikke var glad for at udtage penge fra de en-kelte selskaber.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 7. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 100) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Tiltalte 3 som kreditor med en hovedstol på 200.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har set det pågældende gældsbrev. Han husker heller ikke at have drøftet med Tiltalte 1, hvorvidt Virksomhed ApS 16 skulle låne 200.000 kr. af Tiltalte 3. Han husker ikke, hvad Tiltalte 3 fik i løn, og han har ikke indsigt i, om Tiltalte 3 havde midler til at låne 200.000 kr. til Virksomhed ApS 16.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 21. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 102) mellem Virksomhed ApS 16 som debitor og Tiltalte 3 som kreditor med en hovedstol på 150.000 kr., hvoraf fremgår bl.a., ”1.2. Lånet tilbagebetales senes 31.12.2015” , forklarede vidnet, at han ikke husker at have set gældsbrevet før.

Vidnet ved ikke, hvorvidt Tiltalte 3 i begyndelsen af 2013 havde mulighed for at låne 350.000 kr. til Virksomhed ApS 16.

Adspurgt om vidnet efterfølgende har drøftet eller rådgivet Tiltalte 1 om op-rettelsen af gældsbreve i Tiltalte 1's selskaber, og hvor pengene kom fra, for-klarede vidnet, at han mindes en samtale i forbindelse med ansøgning om al-koholbevilling, hvor de drøftede nogle ting omkring gældsbreve. Når man an-søger om alkoholbevilling, skal man kunne dokumentere, at der er penge til at drive forretningen, men han husker ikke, hvor meget der skulle bruges. Det kræver ikke alkoholbevilling at drive en Virksomhed 6-restaurant, men i de andre selskaber skulle der bruges dokumentation for driftskapital, dvs. at man havde flere penge i virksomheden end blot til etableringen. Det afhænger af den enkelte forretning, hvor meget der kræves.

Adspurgt om han har kontrolleret realiteten af mellemregningerne mellem Tiltalte 1 og selskaberne, forklarede vidnet, at da Virksomhed ApS 38 blev revisionsfir-ma for Tiltalte 1 og hans selskaber, var der meget store mellemregninger. Jyske Bank bad på det tidspunkt om, at der blev skabt mere klarhed, herun-der at der blev set på selskabskonstruktioner, regnskabsår og at mellemreg-ningerne blev gældskonverteret. Det er cirka 10 år siden, at disse ting blev drøftet på det første møde med Jyske Bank. Mellemregningerne var penge, som Tiltalte 1 havde til gode i hvert enkelt selskab. Gældskonverteringen skete nogle år senere.

side 8

Efter 2010 lånte Tiltalte 1 ikke yderligere penge til selskaberne. Tiltalte 1 har altid haft en del penge på sin private konto. Hvis mellemregningerne løb op i mange millioner kr., var det småpenge, hvad Tiltalte 1 indskød og trak ud. En af årsagerne til, at Tiltalte 1 ikke konverterede mellemregningerne med det samme, var, at han udtog afdrag i stedet for løn, hvilket også havde skattemæssige fordele.

Adspurgt på ny om Virksomhed ApS 38 kontrollerede realiteten af Tiltalte 1's mel-lemregninger, forklarede vidnet, at revisionskontoret ikke undersøgte det nærmere, hvis Tiltalte 1 f.eks. overførte 200.000 kr.

Revisionsfirmaet har ikke kontrolleret realiteten af fakturaer, herunder faktu-raerne med anført kontantbetaling. Revisionsfirmaet har endvidere ikke kon-trolleret, om der er hævet penge på Tiltalte 1's private konto til betaling af fakturaer, der er udstedt til hans selskaber, men revisionsfirmaet har udarbej-det en opgørelse for henholdsvis Tiltalte 1 og for de enkelte selskaber, hvor man kan se, hvor mange penge, der er brugt. Opgørelsen er udleveret til poli-tiet.

De mange mellemregninger, der var i selskaberne, da vidnet blev revisor for Tiltalte 1 og hans selskaber, var bogførte mellemregninger.

Der blev foreholdt fra telefonaflytning af 5. januar 2016 kl. 19.36.47 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 66), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2

Tiltalte 1: Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1

Tiltalte 1: hejsa

Vidne 2: ja…det var godt vi har fået den der øøøhm…restanceattest Tiltalte 1: ja

Vidne 2: så kan vi få lukket det i nemlig

Tiltalte 1: lige præcis

Vidne 2: det var rigtig dejligt…så øøøh….nu skal jeg lige høre med de 800.000…som øøøh der var lånt….øøøh hvem er det de er lånt fra Tiltalte 1: du ved de har lavet den der….kan du ikke huske det

Vidne 2: jo

Tiltalte 1: du har fakturaerne….har du ikke det

Vidne 2: øøøh jo….jeg bliver lidt i tvivl fordi de er jo bare…altså pengene er gået ind….men spørgsmålet er jo om vi altså vi bare kan sige det er ta-get fra nogle af de andre selskaber..vi kan jo bare lave et lånedokument jo…i

Princippet…(Det er ikke sådan at de skal se, at de er gået fra det ene selskab til det andet selskab

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: …så kan man bare sige at det er fra Virksomhed ApS 43eller Virksomhed 6 øøøh hvem det er fra

side 9

Tiltalte 1: Det var overførsler der var der ik

Vidne 2: ja, pengene er i hvertfald gået ind på…det her…det nye selskabs konto

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: ja, og der…og nogle af dem er jo kommet fra…..øøøh vi skal jo så-dan set…øøh…vi skal sådan set have set kontoudtoget hvor de er kommet fra…øøøh for jeg ved jo…det ene er jo en faktura eller lån fra fra et af deres selskaber

Tiltalte 1: nej…det…men de kan kun se indbetalinger..ene og det andet…de skal ikke se, hvilken konto det kom fra

Vidne 2: nej..nej nej nej nej….de kan kun se at de er gået ind 800.000 på kon-toen…så spørger de..hvem har lånt dem og så kan vi lave hvad vi vil Tiltalte 1: ja ja lige præcis

Vidne 2: ja

Tiltalte 1: gør bare det

Vidne 2. Så øøøøh…men er der nogen af dem, der er kommet fra dine egne selskaber

Tiltalte 1: nej nej nej nej….det er (utydeligt) der har lavet lån på mig….det er en der har….

Vidne 2:så jeg…så jeg prøver lige at lave 3 lånedokumenter på nogle af dine selskaber

Tiltalte 1: ja ja…bare gør det

Vidne 2: yes

Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller sådan noget ikke

Vidne 2: hvad siger du

Tiltalte 1: på Virksomhed 6 eller et eller andet

Vidne 2: ja, Virksomhed 6 og fra Virksomhed A/S 1 og så videre…der er jo så mange mellemregninger frem og tilbage jo…så…

Tiltalte 1: ja ja

Vidne 2: godt, så får du lige dem på mail…så snakker vi lige sammen i mor-gen middag der..når jeg kommer…jeg har et møde kvart over tolv…eller kvart over elleve….så ved du…hvis jeg er ude ved dig om-kring klokken et

Tiltalte 1: ja…det er fint

Vidne 2: ja…et kvart over et…ja,så skal jeg nok være der der…det er en afta-le Tiltalte 1…det er godt…vi ses i morgen…godt hej hej”

Vidnet forklarede hertil, at det er ham og Tiltalte 1, der taler sammen på te-lefonaflytningen. Vidnet talte med Tiltalte 1 om en alkoholbevilling til et bøf-hus inde i byen, dvs. i indre by i København. Det var ikke restauranten i Gade 2 og heller ikke i Gade 4. Den var helt ny og lå på Kultorvet. Vidnet skulle lave en ansøgning om alkoholbevilling til restauranten på Kul-torvet. De talte om gældsbreve, og om at der var indgået 800.000 kr. på sels-kabets konto. Vidnet kunne ikke se, hvor de 800.000 kr. kom fra, og han spurgte derfor Tiltalte 1 herom. Vidnet sad med et kontoudtog fra selskabet, som skulle søge om alkoholbevilling, og på kontoudskriften fremgik 800.000 kr., som man ikke kunne se, hvor kom fra.

side 10

Adspurgt om der var nogen realitet i lånedokumenterne, jf. sætningen ”men spørgsmålet er jo om vi altså vi bare kan sige det er taget fra nogle af de an-dre selskaber..vi kan jo bare lave et lånedokument” , forklarede vidnet, at han skulle lave en ansøgning om alkoholbevilling, og at han ikke kunne se, hvor de 800.000 kr. kom fra.

Adspurgt om de 800.000 kr. reelt kom fra andre selskaber, svarede vidnet, at det var det spørgsmål, han stillede til Tiltalte 1. Situationen var den, at an-søgningen om alkoholbevilling skulle sendes ind med det samme.

Adspurgt om vidnet bistod med udarbejdelse af lånedokumenter for lån, som vidnet godt vidste ikke var reelle, svarede vidnet, at han ikke kunne se, hvor de 800.000 kr. kom fra. Hvis der blev udarbejdet et gældsbrev efter telefon-samtalen mellem Tiltalte 1 og vidnet, ville man stadig kunne rette det pågæl-dende gældsbrev senest i forbindelse med bogføringen.

Der blev foreholdt fra samme telefonaflytning af 5. januar 2016 kl. 19.36.47 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 66), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidne 2. Så øøøøh…men er der nogen af dem, der er kommet fra dine egne selskaber

Tiltalte 1: nej nej nej nej….det er (utydeligt) der har lavet lån på mig….det er en der har….

Vidne 2:så jeg…så jeg prøver lige at lave 3 lånedokumenter på nogle af dine selskaber”

Foreholdt at det lyder som om, at vidnet godt ved, at pengene ikke kommer fra Tiltalte 1's selskaber, forklarede vidnet, at han hører det sådan, at de 800.000 kr. kommer fra Tiltalte 1's selskaber. Hvis vidnet ikke vidste, hvor pengene præcist kom fra, så var det i ansøgningen nok at vedlægge en be-skrivelse af, hvor de 800.000 kr. muligvis kom fra. De 800.000 kr. kom jo et eller andet sted fra. Det var det, han spurgte til.

Adspurgt om det ikke var forkert at udarbejde et gældsbrev, hvis man ikke var klar over, om pengene reelt kom fra et lån, forklarede vidnet, at ikke var et problem, idet man altid efterfølgende kunne annullere gældsbrevene.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at bevil-lingsmyndigheden blot skulle vide, at pengene var til rådighed. Han skulle så-ledes bare kunne attestere, at der var frie midler i det ansøgende selskab.

Adspurgt af anklageren, om det ikke var dokumentfalsk, hvis vidnet eller Tiltalte 1 sendte gældsbreve, der ikke var reelle til en offentlig myndighed med henblik på at opnå alkoholbevilling, svarede vidnet, at hensigten blot var at beskrive likviditeten i selskabet til brug for en ansøgning om alkoholbevilling. Han er overbevist om, at pengene kom fra de mange lån.

side 11

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at bevillings-myndigheden kunne se, at der var indsat 800.000 kr., og lånedokumenterne skulle vedlægges ansøgningen. Vidnet sad kun med kontoudtogene, som blev vedlagt ansøgningen.

Mange gange når et selskab har fået en bevilling, hvor bevillingsmyndigheden har godkendt startlikviditeten, kan selskabet bagefter tilbagebetale lånet, idet der ikke er krav til likviditeten efterfølgende. Der er et kapitalkrav for at op-nå bevillingen, men ingen krav til kapitalen efterfølgende. Dagen efter at man har modtaget sin bevilling, kan man tilbagebetale de lån, man har optaget.

I bogføringen vil det fremgå, at der er gået 800.000 kr. ind på selskabets konto, og at pengene er tilbagebetalt.

Adspurgt om det af bogføringen vil fremgå, hvem pengene er tilbageført til, forklarede vidnet, at det af bogføringen bare vil fremgå, at der har været et lån, og at beløbet er tilbagebetalt. Det vil ikke fremgå af bogføringen, hvem et beløb er udbetalt til i forbindelse med tilbagebetalingen. Det er der ikke pligt til at anføre i bogføringen. Oplysningen kan dog fremgå dog af selska-bets kontoudtog.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, bekræftede vidnet, at de om-handlede gældsbreve ikke har nogen moms- eller skattemæssig betydning, idet gældsbrevene ikke var en del af bogføringen på tidspunktet for ansøgnin-gen.

Hvis det efter indbetalingen af de 800.000 kr. viste sig, gældsbrevet ikke var dækkende for det bagvedliggende gældsforhold, eksempelvis fordi der var ta-le om flere kreditorer, skulle posteringen opdeles og registreres i bogførin-gen.

Vidnet fik ikke under telefonsamtalen med Tiltalte 1 svar på, hvor de 800.000 kr. kom fra, men alene at de indtil videre kunne tages fra de mellem-regninger, der var.

Adspurgt hvorfor Tiltalte 1 ikke bare svarede på, hvor pengene kom fra, svarede vidnet, at der ofte var nogle udfordringer med kommunikationen mellem vidnet og Tiltalte 1 på grund af  Tiltalte 1's danskkundskaber, og at vidnet nogle gange måtte have en forklaring senere. Det afgørende var, at der var sket en afklaring, når posteringerne efterfølgende skulle bogføres.

Vidnet har ikke vejledt om andre gældsbreve, hvor han ikke var sikker på re-aliteten i låneforholdet. Vidnets forslag var en foreløbig løsning til brug for en bevillingsansøgning.

Adspurgt om vidnet efterfølgende ændrede dokumentationen for låneforhol-

side 12

det i forbindelse med bogføringen, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Han ved ikke, om pengene blev tilbagebetalt, men disse oplysninger fremgår af bogføringen sammenholdt med kontoudskrifterne.

Adspurgt af Henrik Dupont Jørgensen bekræftede vidnet, at der var tale om et akut behov for dokumentation af likviditeten til brug for bevillingsmyndig-hedens behandling af ansøgningen, og så måtte man efterfølgende kigge på, hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. Ansøgningen blev sendt til Københavns Politi, og restauranten på Kultorvet fik sin bevilling. Revisions-firmaet har udført bogføringen for restauranten på Kultorvet, men vidnet husker ikke, om der har været revision med påtegning. Der har dog været bogføring i selskabet, som viser, hvad der er gået ind og ud, og som er af-stemt med kontoudtogene fra banken.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at bogføringen med-fører samme antal posteringer, som antallet af posteringer i kontoudskriften fra banken. I praksis vil hver af disse posteringer optræde både som en debet-postering og en kreditpostering. Hvis der er tale om en mellemregning eller en intern gæld i forhold til et af Tiltalte 1's andre selskaber, vil revisionsfir-maet lave en modsat postering som et tilgodehavende.

Adspurgt om man bogføringsmæssigt kan foretage dette, hvis ikke der fore-ligger bonitet i forhold til det konkrete lån, svarede vidnet, at det vigtigste er, at pengene går ind på selskabets konto. Selskabet kan godt udstede et gældsbrev, uden at det skal bogføres, men gældsbrevet kan på grund af sam-menhængen blive en del af bogføringen. Man kan godt lave et gældsbrev, hvor forholdene når at ændre sig inden bogføringen. Det afgørende er, at bogføringen afspejler virkeligheden.

Adspurgt om hvilke bogføringsmæssige transaktioner lånet konkret gav an-ledning til, svarede vidnet, at gældsbrevet i første omgang ikke havde noget med bogføringen at gøre. Telefonsamtalen handlede udelukkende om bevil-lingsansøgningen. Bogføringen foretages kvartalsvist og derfor op  til tre må-neder efter den pågældende telefonsamtale. Hvis pengene blev tilbagebetalt inden bogføringen, ville der ikke blive lavet mere. Så var pengestrømmen nul.

De personer, som tog sig af bogføringen, ville skulle sørge for at få afklaret, hvor pengene kom fra, f.eks. ved at spørge Tiltalte 1. Pengene kunne være kommet direkte fra et andet selskab, men der kunne også foreligge en anden konstruktion. Det ville skulle afklares senest i forbindelse med bogføringen.

Han kan ikke svare på i dag, hvor de 800.000 kr. kom fra, men det kan man se af bogføringen, hvor man kan følge pengestrømmen. En overførsel af 800.000 kr. er grundlæggende bare en transaktion mellem to selskaber, der involverer to kontonumre. Pengene trækkes på det ene kontonummer og ind-sættes på det andet. Der var jo ikke tale om kontante betalinger.

side 13

Adspurgt om selskab X kunne være långiver, hvis beløbet i realiteten blev indbetalt af selskab Y, svarede vidnet, at det er muligt, hvis f.eks. Tiltalte 1 fandt, at det var mere hensigtsmæssigt på grund af eksisterende mellemreg-ninger.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at han ikke husker, om Tiltalte 6's navn stod på bevillingen, men at han altid kontrol-lerer, at han ikke har skrevet en forkert direktør på.

Forløbet med en bevillingsansøgning kan tage lang tid bl.a. på grund af, at der skal udstedes en restanceattest fra SKAT.

Vidnet husker ikke Tiltalte 6's rolle i forløbet. Vidnet kommunikerede mest med Tiltalte 1, og han husker ikke, om Tiltalte 6 var involveret.

Da vidnet talte i telefon med Tiltalte 1 om indbetalingen på 800.000 kr., sad vidnet fysisk med et kontoudtog vedrørende restauranten på Kultorvet. Han husker ikke, om der var en postering vedrørende dette beløb.

Foreholdt kontoudtog (fysiske mapper, faneblad 19, side 4) med postering af 1. oktober 2015 under konto 13, forklarede vidnet, at han ikke husker at ha-ve set kontoudtoget. Adspurgt hvor han så de 800.000 kr., forklarede vidnet, at han sad med et kontoudtog med en postering på 800.000 kr., men at det var for et andet selskab. Han husker det samlede beløb på 800.000 kr., men ikke om det bestod af mindre delbeløb. Der ligger et kontoudtog på virksom-heden i bevillingsansøgningen.

Vidnet anbefalede Tiltalte 1 at anvende vikarbureauer i Virksomhed A/S 1. Vidnet har også drøftet anvendelsen af vikarbureauer med Tiltalte 3. Det skyldtes, at Tiltalte 1 var begyndt at brug vikarer i flere af sine selskaber, og at Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6-selskaberne. Vidnet talte derfor med Tiltalte 3 om, hvorvidt det var en god idé at anvende vikarer på Virksomhed 6. Vidnet ved ikke, hvor længe Tiltalte 3 har stået for Virksomhed 6-restauranter-ne, men det var i hvert fald tilfældet umiddelbart efter, at vidnet fik Tiltalte 1 som kunde.

Vidnet blev foreholdt telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Vidne 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3

Tiltalte 1: hallo

Vidne 2: hej hej Tiltalte 1, det er Vidne 2

Tiltalte 1: hej Vidne 2Vidne 2 her….hvad hedder…jeg skal lige snakke med dig…vedrørende vi skal ringe til nogle folk…og Tiltalte 3 mener…den nye forretning..vi skal gøre det…lidt øøh på eeh…vikar og lidt på vores egen…det er ikke nødvendigt fak tisk,

hvis vi gør det vi gør det alle sammen på øøh vikar..og han tror nok det

side 14

er forkert og dit og dat…hvad synes du

Vidne 2: altså man kunne jo sige at lederne kunne måske ansætte, som almin-delige

Tiltalte 1: kan du fortælle…kan du fortælle Tiltalte 3 det bedre…øhh(Tiltalte 1 giver te-lefonen til en person ved navn Tiltalte 3)

Tiltalte 3: hvad så Vidne 2

Vidne 2: ja, hej Tiltalte 3

Tiltalte 3: hva så

Vidne 2: Tiltalte 3 altså måske…måske man skulle ansætte lederne…direkte som…øøh..altså ind i øh Virksomhed 10…og så lade de andre være an-satte…i vikar…så har de også alt balleden jo kan man sige jo med dit-ten og datten..hvis det var det

Tiltalte 3: ja….så vil det sige alle medarbejderne skulle være ansat i vikarer og men er det ikke….jeg ved det ikke…det er bliver bare mange ansatte ansatte på vikarer..så så..skal vi jo selvfølgelig..så kommer alle mulige og siger, hvorfor har I ikke nogen ansatte…ansatte I har kun vika-rer…det jooo, det lidt vildt for mig

Vidne 2: det er rigtigt…det er rigtigt…jeg er sådan set enig…altså og det er sådan set også det jeg har sagt til din far…man skal også øøhh sørger for at øøhh gøre tingene mens legen er god…og sådan altså øøhh….og sige det er mærkeligt det er derovre…så videre og så videre, så man ikke altså øøhh

Tiltalte 3: plus…plus McDonalds er lige blevet knaldet for...hæl….nøjagtig det samme…at de ikke(utydeligt)…McDonalds er lige blevet knaldet for det samme..fordi de lige er blevet for ikke at give rigtige lønninger og alt det her

Vidne 2: ja ja ja…men det er ikke ens betydende med, at man ikke giver de rigtige lønninger…det er bare et spørgsmål om om om…de er ansat-te..det ene sted eller det andet sted

Tiltalte 3: ja, men hvis du ikke overholder feriepenge og alt det her, så (utydeligt)…problemet er Vidne 2…vi skal jo huske, hvad vi er…vi er Virksomhed 6…du du kan jo ikke bare leg med sådan nogle ting der...(utydeligt)…hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk..så er det det at Virksomhed 6 kommer og siger prøv nu og hør her…farvel og tak…der er ikke nogen diskussion jo…altså hvis Virksomhed 6 finder ud af sådan noget der ikke noget diskussion, så er det ud…ud af vag-ten altså…det er det…det er det eneste..det er det eneste jeg er bekym-ret for

Vidne 2: ja, det er….du har fuldstændig ret

Tiltalte 3: det det det vi som ligesom skal prøve at forklare min far hur-tigt…det det han siger nå, det gør vi bare…du du kan ikke bare gøre tingene…det er Virksomhed 6 for helvede

Vidne 2: nej nej…jeg vil nok holde det i de andre forretninger…altså Virksomhed 6 der kører vi …der kører vi med egne lønninger…og så i de andre forretninger, der bruger vi vikarer

Tiltalte 3: lige præcis

Vidne 2: må jeg lige få din far igen der

side 15

Tiltalte 3: ja, godt nok

(Tiltalte 3 giver telefonen tilbage til Tiltalte 1)

Tiltalte 1: ja Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1…jeg er sgu…jeg er sgu sådan set enig med. Tiltalte 3..om som han siger, at hvis…hvis der kommer ballade om et eller andet så så har vi balladen med Virksomhed 6 og det øøh…det øøh kan vi ikke tåle..så øhh…hvis jeg var jer, så øøh vil jeg

gøre det, at jeg ville køre almindelige lønninger i Virksomhed 6 som vi gøre hele…som vi hele tiden har gjort og så ville jeg tage øøhh altså øøhh de nye forretninger og alle de andre forretninger og køre dem på vikar for der kan vi aldrig få problemer

med nogen andre end med SKAT eller et eller andet eller hvad det nu kunne være og det er jo, hvad det er

Tiltalte 1: ja, men det kan vi heller ikke jo….fordi det kan vi heller ikke jo…fordi…fordi du skal regne med det er jo(utydeligt)..der (utydeligt)…og vores…og det er meget normalt alle steder(utydeligt) Vidne 2: ja, jeg tænker bare på, hvis der kommer skriverier eller et eller an-det...så er det nogle gange…så siger Virksomhed 6…men så er det mås-ke ophæve kontrakten eller et eller andet

Tiltalte 1: ja…jo, men du har ret til at få nogle Vikar af…det nytter ikke no-get…vi har masser af ballade…det er sygemeldinger og de forlanger penge og de kræver penge og dit og datten…jeg er træt af det lort Vidne 2: ja…jeg lige præcis…jeg kan sagtens følge dig i det Tiltalte 1: ja..(utydeligt)…og når det passer dem…de holder fri…fordi vi kan…vi er tvunget til at give dem og hvad hedder det og de der syge-penge og og, når de smutter og dit og dat og feriepenge…men når vi-karer…det er deres hovedpine…(utydeligt)..værsgo …væk med dig Vidne 2: ja, men det der kan ske, det er jo og det skal du så huske, så vil fag-foreningen så komme mod vikaren og så forsøge at erklære det selskab konkurs

Tiltalte 1: ja, det er fint nok…det kan de tåle sådan nogle de tingene…men vi kan ikke tåle sådan nogle tingene…det må vi da godt…vi er ligeglade ser de jo

Vidne 2: Jamen så vil de jo så…hvad skal vi sige…(utydeligt)…alle medarbej-derne, så skal man…så skal man så ansætte dem i det andet osv. Tiltalte 1: ja ja, lige præcis….lige præcis…det det jeg mener

Vidne 2: så øøhh, men lad os prøve at snakke videre om det i morgen, så kan I lige overveje det, så jeg tilbage i morgen…jeg skal lige ned…jeg skal til at flyve nu her, så jeg er på telefonen fra i morgen tidlig af Tiltalte 1: fint…så tager vi i morgen møde…

Vidne 2: ja…lad os snakke sammen i morgen

Tiltalte 1: det er godt

Vidne 2: det er godt”

Vidnet forklarede hertil, at han i telefonsamtalen talte med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om, hvor mange vikarer man skulle bruge. De talte om omfanget af vikarer, og hvilke selskaber, der skulle bruge vikarer.

side 16

Adspurgt hvad det særlige var med Virksomhed 6 og vikarer, forklarede vid-net, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var bange for, at de ikke kunne styre det, hvis der kom problemer med et vikarbureau. Tiltalte 3 sagde, at hvis et vikarbureau ik-ke overholdt reglerne, så ville det kunne ramme Tiltalte 1 hårdt, fordi vikarerne arbejdede på Virksomhed 6.

Årsagen til, at de havde valgt at anvende vikarbureauer, var, at fagforeningen 3F stillede en masse krav, herunder om overenskomst med minimumsløn og pension.

Forskellen på Virksomhed 6 og Tiltalte 1's andre restauranter var, at det i de andre restauranter kun var Tiltalte 1, der bestemte, fordi der ingen franchise-aftale var.

Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidne 2: Tiltalte 3 altså måske…måske man skulle ansætte lederne…direkte som…øøh..altså ind i øh Virksomhed 10…og så lade de andre være an-satte…i vikar…så har de også alt balladen jo kan man sige jo med dit-ten og datten..hvis det var det”

Vidnet forklarede hertil, at han mente, at alle ledere i Virksomhed 6-restauran-terne og de øvrige restauranter skulle forblive fastansatte, og at alle andre skulle være vikarer. Årsagen til at lederne skulle forblive fastansatte var, at man havde et tæt forhold og kendskab til disse ledere, og at der ikke ville op-stå problemer med dem. Det var derimod de timelønnede unge mennesker, der ofte udgjorde et problem, fordi de udeblev fra arbejdet eller meldte sig syge. Der var ikke noget problem med lederne.

Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 3: ja….så vil det sige alle medarbejderne skulle være ansat i vikarer og men er det ikke….jeg ved det ikke…det er bliver bare mange ansat-te ansatte på vikarer..så så..skal vi jo selvfølgelig..så kommer alle muli-ge og siger, hvorfor har I ikke nogen ansatte…ansatte I har kun vika-rer…de jooo, det lidt vildt for mig”

Vidnet forklarede hertil, at han mødtes med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 dagen ef-ter, hvor Tiltalte 3 sagde, at han foretrak, at de ikke brugte vikarbureauer, fordi han på den måde bedre kunne styre alle de ansatte og undgå samar-bejdspartnere, som ikke behandlede folk ordentligt og gav støj. I forhold til Virksomhed 6 var Tiltalte 3 bange for, at der kunne komme sager, som vikar-bureauerne ikke tog ordentlig hånd om.

side 17

Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidne 2: det er rigtigt…det er rigtigt…jeg er sådan set enig…altså og det er sådan set også det jeg har sagt til din far…man skal også øøhh sørger for at øøhh gøre tingene mens legen er god…og sådan altså øøhh….og sige det er mærkeligt det er allesammen der er derovre…så videre og så videre, så man ikke altså øøhh”

Vidnet forklarede hertil, at han mente, at hvis konceptet fungerede i Tiltalte 1's egne restauranter, var der måske ikke nogen grund til at udbrede det også til Virksomhed 6, hvor det kunne ødelægge franchiseaftalerne. Forskellen var, at Tiltalte 1's egne restauranter godt kunne tåle lidt dårlig omtale, men det kunne Virksomhed 6-restauranterne ikke.

Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 3: ja, men hvis du ikke overholder feriepenge og alt det her, så (utydeligt)…problemet er Vidne 2…vi skal jo huske, hvad vi er…vi er Virksomhed 6…du du kan jo ikke bare leg med sådan nogle ting der...(utydeligt)…hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk..så er det det at Virksomhed 6 kommer og siger prøv nu og hør her…farvel og tak…der er ikke nogen diskussion jo…altså hvis Virksomhed 6 finder ud af sådan noget der ikke noget diskussion, så er det ud…ud af vag-ten altså…det er det…det er det eneste..det er det eneste jeg er bekym-ret for”

Vidnet forklarede hertil, at fusk f.eks. kunne være, hvis de ansatte ikke fik et minimum af aften- og weekendtillæg. De kunne ikke tåle, at nogen gik ud og kritiserede dem. Han talte ikke om fusk med moms eller skat. Han talte om ansættelsesretlige problemer ved at have ansatte i et vikarbureau. Tiltalte 3 var bange for, at nogen gik til pressen og fortalte, at ansatte i Virksomhed 6 blev underbetalt.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han også så andre problemer med vikarkonstruktionen. Han var fra starten bekymret for, at vikarbureauerne - bortset fra Virksomhed ApS 25- bare lavede pa-pirlønsedler uden at indberette lønnen til SKAT, og når året så var omme sagde, at de havde tjent 0 kr. Så havde Tiltalte 1 nogle utilfredse medarbej-dere, fordi der ikke stod noget på deres årsopgørelser. Vidnet var således mest bekymret for, at de ansatte ville blive sure på Tiltalte 1's selskaber. Vid-net var slet ikke bekymret i forhold til fakturaer og fradrag. Han forventede, at der ville blive udstedt fakturaer, der overholdt kravene.

Adspurgt om vidnet rådgav Tiltalte 1 om at kontrollere, at vikarbureauerne indberettede til SKAT, svarede vidnet, at han ikke havde gjort sig tanker om,

side 18

at vikarbureauerne ville undlade at betale skat og moms.

Foreholdt af advokat David Francis Lublin, at vidnet ringede op til Tiltalte 1, og adspurgt, hvorfor vidnet ringede til Tiltalte 1, forklarede vidnet, at der på det tidspunkt var en konflikt mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Tiltalte 1 var træt af problemer med ansatte og ville ansætte vikarer i alle sine virksomhe-der, mens Tiltalte 3 trak i den modsatte retning. Vidnet mæglede lidt i forhold til at finde den rigtige løsning. Derfor mødtes han med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 på en Virksomhed 6-restaurant dagen efter samtalen. Det er muligt, at Tiltalte 1 havde ringet til vidnet forinden og lagt en besked om, at han skulle ringe til-bage.

På mødet dagen efter telefonsamtalen satte de sig ned og drøftede vikarprob-lemstillingen. Vidnet husker ikke udfaldet af drøftelserne. Tiltalte 3 var bange for, at Virksomhed 6 ville ophæve franchiseaftalerne.

Tiltalte 3 stod for driften af Virksomhed 6 allerede umiddelbart efter, at vidnet blev revisor for Tiltalte 1. Vidnet har stort set kun haft kontakt med Tiltalte 1, men Tiltalte 3 havde kontakt med de øvrige ansatte i revisionsfirmaet.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvor mange vi-karbureauer Tiltalte 1 benyttede sig af på tidspunktet for telefonsamtalen. Han vidste bare, at Tiltalte 1 benyttede sig af vikarbureauer.

Adspurgt om vidnet rådgav Tiltalte 1 om at finde samarbejdspartnere, som var rentable og ikke gik konkurs, svarede vidnet, at det gjorde han ikke. De havde slet ikke tænkt over, at det var et problem, hvis et vikarbureau gik konkurs. Han har ikke rådgivet om de mulige konsekvenser, hvis et vikarbu-reau gik konkurs eller ikke indbetalte moms og skat.

Adspurgt om vidnet har rådgivet om muligheden for at få dokumentation for korrekt indberetning og betaling af kildeskat, svarede vidnet, at han har sagt til Tiltalte 1, at han kunne få kopi af indberetninger og lønsedler fra vikarbu-reauerne. Han har ikke sagt til Tiltalte 1, at han kunne få dokumentation for betaling af skat.

Vidnet blev foreholdt samme telefonaflytning af 3. december 2015 kl. 17.36.37 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidne 2: hej Tiltalte 1…jeg er sgu…jeg er sgu sådan set enig med. Tiltalte 3..om som han siger, at hvis…hvis der kommer ballade om et eller andet så så har vi balladen med Virksomhed 6 og det øøh…det øøh kan vi ikke tåle..så øhh…hvis jeg var jer, så øøh vil jeg

gøre det, at jeg ville køre almindelige lønninger i Virksomhed 6 som vi gøre hele…som vi hele tiden har gjort og så ville jeg tage øøhh altså øøhh de nye forretninger og alle de andre forretninger og køre dem på vikar for der kan vi aldrig få problemer

side 19

med nogen andre end med SKAT eller et eller andet eller hvad det nu kunne være og det er jo, hvad det er”

Adspurgt hvilke problemer vidnet tænkte på i forhold til SKAT, svarede vid-net, at det er han ikke klar over. Han kan ikke se, at der skulle kunne opstå problemer med SKAT. Han har vejledt Tiltalte 1 om, at vikarbureauerne skulle indberette til SKAT og lave lønsedler. Han havde ikke tænkt over, at SKAT ville anfægte realiteten af fakturaerne.

Vidnet blev foreholdt fra telefonaflytning af 4. marts 2016 kl. 10.46 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 71), hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 2

Tiltalte 1: hej Vidne 2

Vidne 2: hej Tiltalte 1

Tiltalte 1: hejsa

Vidne 2: Tiltalte 1 jeg har lige talt med hende Vidne 41 der fra politiet der og hun øhh hun øøh hun siger at øøhh hun vil faktisk ikke rigtig sige noget til mig fordi nu har hun fået besked på at der var en forsvarer…øøh og ham der Person 46…øøøhh

Tiltalte 1: ja, han har skrivet….eller de har skrivet til ham fordi at så skal leve-re til ham mit pas og sådan nogle ting

Vidne 2: ja, men øøh det gør sådan set, at jeg ikke må gøre noget…øøh så..(utydeligt)…er det i forhold til det øøøhmm…men men men men der var så i dag så der skulle de i retten…for at altså…for at retten skulle acceptere

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: det er det der var beslaglagt…blandt andet penge og så videre og så videre

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: har du hørt noget om det

Tiltalte 1: nej, ikke endnu

Vidne 2: øøøhmmm

Tiltalte 1: men det alligevel de skal gør det jo som sagt øøøh…ikke på et sted og alle de der som du lige skulle forklare de der

Vidne 2: lige præcis lige præcis

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: øøøhhmmm, men men men hvad sagde altså var var du..hvordan gik det da du talte med ham i går

Tiltalte 1: ja, han har ikke ringet mig tilbage

Vidne 2: nå, det har han ikke gjort

Tiltalte 1: nej

Vidne 2: fordi altså jeg har ikke altså…altså jeg syntes det er lidt ærgeligt at han altså..jeg jeg jeg ved ikke rigtigt om om om…fordi det altså jeg jeg ved jo alt

Tiltalte 1: ja, lige præcis

Vidne 2: og øøøh jeg er lidt ærgerlig over at det er sådan en…så vil jeg hellere

side 20

have det var ”Person 73” (fonetisk) eksempelvis…for ham sidder jeg sammen med og kan styrer tingene samme med og har hele tiden kon-takt med og han sidder på samme kontor

Tiltalte 1: ja

Vidne 2: øøøh fordi vi skal ikke bruge vedkommende ret meget…det er kun når vi er nede i retten… at vi skal bruge…øøøh ham…øøh jeg er bare bange for at øøøh…det her er bare en som…jamen…som jeg sagde til dig det det kom bare til at koste ø øøh flere hundrede tusind…og øøøh vi kan ikke få fat i vedkommende og og han ved ikke en disse om no-get jeg ved jo alt om alt

Tiltalte 1: ja ja, lige præcis”

Adspurgt af advokat Anders Németh om, hvad der foregik den 4. marts 2016, forklarede vidnet, at politiet havde foretaget ransagninger bl.a. på Tiltalte 1's bopæl, i Virksomhed A/S 1 og på vidnets kontor. Person 73 var en advokat, der var en del af et kontorfællesskab med vidnets revisionsfirma, og vidnet ønsk-ede, at Person 73 skulle være forsvarer i sagen.

Det handlede ikke om, at vidnet skulle kunne styre forsvareren, men alene om at vidnet kendte både sagen og advokaten Person 73, og derfor kunne Tiltalte 1 spare penge, hvis vidnet var inde over sagen.

Anklageren anmodede om, at vidnet indkaldes til forsat afhøring tirsdag den 2. juni 2020 kl. 9.45.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Retsformanden indkaldte vidnet til fortsat afhøring

Tirsdag den 2. juni 2020 kl. 9.45 i retssal 001.

Vidnet blev vejledt om udeblivelsesvirkninger.

Retten blev hævet fra kl. 13.00 til kl. 13.30 i forbindelse med afholdelsen af frokostpause.

Anklageren oplyste, at der i februar 2019 er opgivet påtale mod Vidne 47.

Vidne 47 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han kun kender til Virksomhed ApS 1, fordi politiet har ori-enteret ham om virksomheden i forbindelse med en afhøring.

Han har aldrig været direktør og har ingen uddannelse. I perioden 2014-2016 sad han i fængsel, og i dag lever han på gaden. Han mener, at han inden da

side 21

boede på Gade 6 på Nørrebro.

Han kender ikke noget til virksomheden Virksomhed ApS 1, og han ved ikke, hvem Tiltalte 2 er. Han kender heller ikke noget til adressen Adresse 36 i København.

Han har ikke længere et NemID-nøglekort. På et tidspunkt mistede han sit nøglekort. Det er mange år siden. Han husker ikke, om han anmeldte det. Han tabte sin pung inde i centrum af København.

Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 15) vedrørende Virksomhed ApS 1, hvoraf fremgår, at han fra den 24. december 2014 var an-svarlig for virksomheden, der har udstedt et antal fakturaer, forklarede vid-net, at han ikke forstår, hvordan det kan være sket. Han har aldrig udarbejdet en faktura og ved slet ikke, hvordan man gør. Han har ikke haft et arbejde, siden han for mange år siden som 14-årig arbejdede i Fakta.

Han har været hjemløs siden slutningen af 2015, hvor han blev løsladt. Han modtager ikke kontanthjælp.

Personerne Vidne 7 og Tiltalte 1 kender han intet til.

Det samme gør sig gældende med selskabet Tiltalte 1.

Anklageren oplyste, at næste vidne ikke har været sigtet i sagen.

Vidne 49 bekræftede at være blev anholdt kl. 04.35 d.d.. Han blev herefter løsladt til retsmødet kl. 13.41.

Vidne 49 blev fremstillet som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at han har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 10, men at det skete under tvang. Han blev afhørt i august 2017. Det handlede om, at hans kammerat skyldte en masse penge til nogle personer og derefter stak af. Personerne opsøgte vidnet og tvang ham til at skrive under på nogle papirer, og det har kostet ham alt. Det handlede bl.a. om nogle restauranter og biler.

Det kan godt passe, at hans NemID er blevet misbrugt. Personerne, som hans kammerat skyldte penge, krævede at få vidnets NemID. Det var flere end fem personer, som opsøgte vidnet.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af august 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 50), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet blev forespurgt til hans tilknytning til selskabet Virksomhed ApS 10

side 22

. Han kendte intet til selskabets drift og havde ikke haft noget med det at gøre. Han var blevet truet til at udlevere sit NemID og kopi af pas og skrive under på ”nogle papirer” . Han viste ikke hvem der truede ham. Han mente ikke at det var rockere, men at det måske kunne være bandemedlemmer. Vidnets kammerat skyldte en masse penge til nogle personer, og da ”de” ikke kunne finde ham, gik de til vidnet og truede ham til at udlevere NemID og kopi af sit pas. Vidnet ville ikke oplyse, hvem hans kammerat var. Det var et par år siden, at vidnet sidst havde set og talt med sin kammerat.

Vidnet oplyste at han fra Helsingør ret havde modtaget en bunke papi-rer, hvoraf fremgik at han nu skyldte over 2,4 mill. kr.”

Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politi-et.

Personerne Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 6, Vidne 5 og Vidne 4 kender han intet til.

Vidne 6 mødte på ny som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Foreholdt faktura 77 af 10. oktober 2015 (tillægsekstrakt 5, side 101) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13, Kultorvet, København, på 75.000 kr. vedrørende ”indrette butik i kultorvet” forklarede vidnet, at han har set denne faktura tidligere, og det godt kunne være en af hans fakturaer.

Han er bekendt med, at han tidligere i retten har forklaret, at han var sikker på, at det ikke var hans faktura. Han fik forevist mange fakturaer under det seneste retsmøde, så var vanskeligt at skelne dem fra hinanden. Han er imid-lertid sikker på, at han aldrig har lavet en faktura på 75.000 kr. til Tiltalte 1 eller Tiltalte 1's selskaber. Vidnets fakturaer havde kun ét design, og det var an-derledes end opsætningen i faktura 77 af 10. oktober 2015. Fakturaen ligner ikke hans fakturaer, og han har ikke lavet en faktura på det pågældende be-løb. Det største beløb, som han har lavet en faktura på, er 60.000 kr. inkl. moms.

Foreholdt brev af 13. maj 2016 (tillægsekstrakt 5, side 100) fra Virksomhed IVS, hvoraf fremgår bl.a., ”Undertegnede bekræfter herved at faktura 77 er et til-bud. Arbejde og betaling har ikke fundet sted til Virksomhed ApS 13 Adresse 11 København” , forklarede vidnet, at han har skrevet og underskrevet brevet.

Foreholdt faktura 147 af 27. oktober 2015 (tillægsekstrakt 5, side 99) fra Virksomhed IVS til Virksomhed 12 på 106.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede vidnet, at det ikke er hans faktura, idet han aldrig har lavet en faktura på det pågældende

side 23

beløb, og idet han aldrig har lavet over 120 fakturaer på et år. Han har som sagt aldrig udstedt en faktura på over 60.000 kr. inkl. moms.

Foreholdt brev af 13. maj 2016 (tillægsekstrakt 5, side 98) fra Virksomhed IVS, hvoraf fremgår bl.a., ”Undertegnede bekræfter herved at faktura 147 er et til-bud. Arbejde og betaling har ikke fundet sted til firma Virksomhed 12 By 20” , forklarede vidnet, at det er ham, som har under-skrevet brevet. Der er tale om en kreditnota, ikke en faktura. Baggrunden var, at vidnet aftalte med Tiltalte 1, at han skulle lave kreditnotaer for det ar-bejde, som han ikke havde fået udført, og at han skulle gøre arbejdet færdigt, når han vendte tilbage efter sin sygdom.

Han kender ikke noget til fakturaerne, men det er hans kreditnotaer. Han ud-arbejdede kreditnotaerne efter aftale med Tiltalte 1, for at Tiltalte 1 ikke skulle få problemer med sit regnskab. Han har skrevet under på kreditnotaer-ne, og det er muligt, at der er en sammenhæng med nogle fakturaer, som vid-net ikke har lavet.

Adspurgt om kreditnotaen er lavet for at undgå bogføring af faktura 147, svarede vidnet, at han lavede kreditnotaen, fordi han var blevet syg og ikke kunne gøre arbejdet færdigt. Han har lavet et brev med en henvisning til fak-tura 147, men han kender ikke noget til den foreholdte faktura 147 af 17. ok-tober 2015.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste på forespørgsel, at Tiltalte 1 ikke ønsker tolk indkaldt til sin fortsatte forklaring.

Der blev dokumenteret vedrørende selskabet Virksomhed ApS 7

Retten besluttede efter anmodning fra advokat Anders Németh og med an-klagerens og de øvrige forsvareres tiltræden, at Tiltalte 2 ikke møder den 29. maj 2020.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 29. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 14.40.

Dommer 1

side 24

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 27. maj 2020 kl. 08.38 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 16 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tiltalte 2 mødte kl. 8.55.

Tiltalte 3 mødte kl. 9.42.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 7 forklarede supplerende til hans forklaring den 4. maj 2020, at nedtagningen af inventaret i Vejle var en del af den samlede pris på 1,5 millioner kroner.

Han har set en fuldmagt fra Virksomhed ApS 33 til Vidne 44, men han har aldrig fået fuldmagten eller en kopi heraf udleveret. Der var en under-skrift fra Person 56 på fuldmagten, men han ved ikke, om det reelt var Person 56, der havde underskrevet. Det gik han dog ud fra. Han husker ikke præcist, hvad der stod i fuldmagten, men fuldmagten var bredt formule-ret og gav Vidne 44 lov til at agere på selskabets vegne. Han har efter-følgende fundet ud af, at Vidne 44 har været til afhøring vedrørende Virksomhed ApS 33.

Om tillægget til samarbejdsaftalen mellem Virksomhed ApS 33 /v Vidne 44 og Virksomhed ApS 17 forklarede tiltalte, at tillægget indeholdt en hen-sigtserklæring om, at han ville købe LED-skærme. Det var en tale om en gensidig garanti om, hvad der skulle handles og købes. Der er udarbejdet to fakturarer fra Virksomhed ApS 33 om LED-skærme.

Foreholdt faktura nr. 2-101 fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 med bogføringsdato 1. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 32) forklarede vidnet, at fakturaen udelukkende indeholder LED-skærme og til-behør til skærmene. Begge fakturaer er betalt. Der er sket betaling ved beta-

side 3

lingsoverførsel samt kontant.

Tiltalte blev foreholdt:

Posteringsoversigt af 26. februar 2013 fra Lån & Spar Bank vedrø-rende Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 125), hvoraf fremgår bl.a., at der den 20. februar 2013 er udbetalt 30.000 kr. sammenholdt med dags dato-kvittering af samme dato (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 22),

Posteringsoversigt af 26. februar 2013 fra Lån & Spar Bank vedrø-rende Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 125), hvoraf fremgår bl.a., at der den 5. februar 2013 er udbetalt 200.000 kr. sammenholdt med dags dato-kvittering af samme dato (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 19)

Kontoudskrift af 23. april 2013 fra Nordea vedrørende Vidne 44 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 238), hvoraf fremgår bl.a., at der den 9. april 2013 er indsat 74.000 kr. med teksten ”Vedr. Virksomhed 6 Studerende”

Kontoudskrift af 23. april 2013 fra Nordea vedrørende Vidne 44 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 240), hvoraf fremgår bl.a., at der den 22. april 2013 er indsat 74.000 kr. med teksten ”Vedr. Virksomhed 6 Studerende”

Kontoudskrift af 23. april 2013 fra Nordea vedrørende Vidne 44 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 241), hvoraf fremgår bl.a., at der den 30. april 2013 er indsat 65.000 kr. med teksten ”Overførsel Stu-derende”

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke var klar over, at han indbetalte beløbene på 65.000 kr. og 2 x 74.000 kr. på Vidne 44's konto. Beløbet på 65.000 kr. vedrørte LED-skærme. Det er en fejl, at der står Virksomhed 6 i poste-ringsteksten vedrørende de to overførsler på 74.000 kr. Det må være en tekst, han har skrevet til en tidligere postering, som er blevet autogenereret ved overførslen. Begge overførslerne på 74.000 kr. vedrørte også LED-skærme. Han havde formentlig besluttet sig for, at han ville skrive noget med LED på overførslerne, men ikke fået rettet det til i forhold en tidligere tekst. På daværende tidspunkt brugte han Lån og Spar Bank.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at beløbene sammenlagt giver 443.000 kr., og at han derfor har betalt 10.000 kr. for meget for LED-skærmene med tilbehør. Det må være Person 56, der skylder ham 10.000 kr.

Der er også en overførsel til Kina som dokumentation for købet af LED-skærme.

Foreholdt mail af 14. marts 2013 kl. 12.50 med betalingsoversigt - betalings-detaljer for betaling til udlandet (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 379) forklarede tiltalte, at der er tale om betaling for LED-skærme i Kina. Det må

side 4

være en delbetaling. Han mener, at man skulle betale 30 procent af beløbet med det samme og de sidste 70 procent, når varerne var klar til at blive ship-pet. Det var Vidne 44, der betalte for varerne. Vidne 44 sendte betalings-oversigten til tiltalte som dokumentation.

Advokat Camilla Rønne dokumenterede fra ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 379 og side 39.

Foreholdt posteringsoversigt af 26. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 125) fra Lån og Spar Bank, hvoraf fremgår, at der den 7. februar 2013 blev udbetalt 250.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrø-rende ”Virksomhed 6 byggeri” , forklarede tiltalte, at udbetaling og dags dato-seddel hører sammen.

Han forklarede under hovedforhandlingen (retsbog fra dag 8, den 6. maj 2020, side 7, 2. sidste afsnit), at han hævede 50.000 kr. til betaling af Vidne 44 eller Virksomhed ApS 33, men det er ikke rigtigt. Han har set på det efterfølgende og har en klar erindring om, hvad der skete. Pengene blev hæ-vet til ham selv. Han husker ikke, hvad de blev brugt til. Det er bankdamen, der har skrevet, at beløbet vedrørte byggeri af Virksomhed 6, fordi han oplyste til hende, at han var i gang med en renovering af Virksomhed 6.

Foreholdt faktura nr. 1-101 fra Virksomhed ApS 33 på 437.500 kr. (inkl. moms) med bogføringsdato 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 31) og sammenholdt med en række udbetalinger fra tiltaltes konto ved-rørende Virksomhed 6 forklarede tiltalte, at han muligvis har betalt ca. 11.000 kr. for meget til Person 56 i forhold til opgørelsen på fakturaen. Person 56 skylder ham i givet fald 11.000 kr.

Anklageren oplyste, at Vidne 44 er sigtet for hæleri i relation til forholdet vedrørende Virksomhed ApS 17, og at Advokat 2 er beskikket som forsvarer for Vidne 44.

Advokat 2 var ikke mødt.

Vidne 44 mødte som vidne

Vidnet blev vejledt om vidnefritagelsesreglerne. Vidnet ønskede ikke at afgi-ve forklaring og forlod herefter retsmødet.

Advokat 3 mødte kl. 10.35 som beskikket forsvarer for Vidne 46.

Advokat 3 bekræftede, at straffesagen mod Vidne 46 er en-deligt afsluttet.

Vidne 46 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten

side 5

og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at han i oktober 2016 modtog en dom vedrørende Virksomhed ApS 28, hvor han blev dømt for skatte- og momsunddragelse. Gennem hans daværende forsvarer blev der lavet en aftale med politiet om, at sagen skulle køre som en tilståelsessag. Han fik oplyst, at han ville blive løs-ladt, hvis han tilstod. Han ville bare ud af fængslet, og derfor sagde han, at han var skyldig.

Han var ansat i Virksomhed ApS 28, hvor han stod for at tage sig af nye medarbejdere og sende dem til deres arbejdssteder. I Virksomhed ApS 28 var der medarbejdere, som blev aflønnet sort. Han husker ikke i dag, om han var med til at skaffe kon-tanterne til den sorte aflønning.

Virksomhed ApS 28 anvendte mange underleverandører, herunder selskaberne Virksomhed ApS 58 og Virksomhed ApS 59. Han husker ikke navnene på alle under-leverandørerne. Han har hørt om selskaberne Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 6, men ikke om Virksomhed ApS 4. Han husker, at han for-klarede noget om underleverandørerne til retsmødet. Nogle af underleveran-dørerne leverede reel arbejdskraft, mens andre sendte en fiktiv faktura. Han husker ikke, hvilke underleverandører der leverede reel arbejdskraft, og hvil-ke der leverede fiktive fakturaer. Han ringede til de underleverandører, der skulle levere arbejdskraft, og nogle gange blev der indgået længerevarende aftaler.

Han tog stoffer, mens han var ansat hos Virksomhed ApS 28. Han tog mest stoffer til fester, og der var ikke tale om et fast misbrug.

Anklageren tog forbehold for at indkalde anklageren i straffesagen mod Vidne 46, Person 74, som vidne.

Foreholdt udskrift af retsbog af 25. oktober 2016 fra Københavns Byret (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 2, side 506) forklarede vidnet, at han har forklaret det, som fremgår af retsbogen, herunder at Virksomhed ApS 28 var et vikarbureau med over 60-70 ansatte. Han er dog i dag ikke sikker på antallet af medarbejdere. Han er også i tvivl om, hvorvidt han kom med et kontantbeløb på 100.000-140.000 kr. hver måned.

Han kender Tiltalte 2. De er gode venner og var ofte sammen i pe-rioden 2015- 2016. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde noget med underle-verandørerne at gøre, heller ikke i forhold til selskabet Virksomhed ApS 5.

I 2015-2016 kom vidnet i Tiltalte 2's lejlighed i Bydel 2, hvor Tiltalte 2 boede med sin kæreste eller kone. Han husker ikke, om der boede andre i lejligheden. Navnene Tiltalte 5 og Vidne 7 siger ham ikke noget. Han er ikke så god til navne.

side 6

Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde noget med Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7 eller Virksomhed ApS 1 at gøre. Han ved kun, at Tiltalte 2 arbej-dede i et transportfirma.

De andre ansatte i Virksomhed ApS 28 tjekkede, om underleverandørernes CVR-num-mer var i orden, men de tjekkede ikke, om underleverandørerne havde nok ansatte til at kunne løfte den konkrete opgave. Det kan jo godt være, at un-derleverandørerne selv brugte en underleverandør. Vidnet gik mest op i pri-sen, og om Virksomhed ApS 28 havde tidligere gode erfaringer med den pågældende underleverandør. Virksomhed ApS 28 fik generelt mange tilbud fra firmaer, der gerne ville være underleverandører for dem. På den måde fandt Virksomhed ApS 28 deres un-derleverandører.

Han mener, at han forklarede i retten i 2016, at ikke alle Virksomhed ApS 28's underle-verandører udarbejdede fiktive fakturaer.

Han har ikke oprettet selskaberne Virksomhed ApS 58 og Virksomhed ApS 59, men han havde ansvaret for dem. Han blev i retten dømt for noget ved-rørende de to selskaber. Han husker ikke præcist, hvad det var. Der gik pen-ge fra Virksomhed ApS 28 til Virksomhed ApS 58 og Virksomhed ApS 59. Han mener ikke, at pengene blev overført til udlandet. De er muligvis hævet kontant. Han har ikke været i udlandet for at hæve penge, men han har muligvis været i udlandet i 2015-16.

Han fik løn af Virksomhed ApS 28, men han husker ikke hvor meget.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke kender Tiltalte 1. Han husker ikke, om Virksomhed ApS 28 har leveret ydelser som underleverandør til Virksomhed A/S 1 eller Virksomhed 6.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at Virksomhed ApS 27 ikke siger ham noget.

Tolk 10 mødte kl. 12.30 som tolk (punjabi) .

Vidne 35, som bekræftede at være anholdt d.d. kl. 03.59, blev løsladt kl. 12.35. til retsmødet.

Vidne 35 blev fremstillet som vidne og gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 og 9, at han har arbejdet på Virksomhed 6 i Fields og By 10. Han kom til Danmark den 31. december 2014, og i februar 2015 fik han arbejde på Virksomhed 6 i Fields. Hans ven gav ham et nummer til Tiltalte 1, og vidnet mødtes med Tiltalte 1 i Virksomhed A/S 1 i Valby. Tiltalte 1 sendte vidnet videre til Person 15, som havde sit kontor 4-5 kontorer fra Tiltalte 1's kontor. Han havde en kort samtale med Person 15 og blev derefter bedt om at

side 7

møde på arbejde dagen efter på Virksomhed 6 i Fields. Han modtog ikke et an-sættelsesbrev ved samtalen, og han husker ikke, om han fik et ansættelses-brev efterfølgende. Han mødte op i Fields dagen efter som aftalt. Han kunne hverken tale eller skrive dansk, men der arbejdede en pakistaner og en nepa-leser i restauranten, som han kunne tale med. Under samtalerne med Tiltalte 1 og Person 15 talte han hindi/urdu. Der blev ikke talt om vidnets arbejdstimer og løn. Han var bare glad for at få et job, og han gik ud fra, at han ville få samme timeløn, som de andre ansatte. Han arbejdede fra kl. 9.00 til kl. 16.00 eller 18.00. Efter et stykke tid var der en nepalesisk supervisor, Person 72, som gav ham en kontrakt. Der stod i kontrakten, at vidnet arbejdede i Virksomhed 6.

Han mener ikke, at der har været talt om, at han skulle ansættes i et vikarbu-reau. Han var på arbejde 5-6 gange om ugen. Han fik lønnen ind på sin kon-to. Det var nepaleseren, Person 72, som gav lønoplysninger videre til Person 15. Han arbejdede på Virksomhed 6 i Fields i 2-3 måneder. Derefter blev han flyt-tet til Virksomhed 6 i By 10.

Foreholdt ansættelseskontrakt af 19. februar 2015 mellem Virksomhed ApS 25 og Vidne 35 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 279) forklarede vidnet, at han har set ansættelseskontrakten før. Det var den første kontrakt, som han fik. Det er ham, der har skrevet under. Han blev ikke oplyst om vikarbu-reauet, men fik bare at vide, at han skulle skrive under.

Foreholdt ansættelseskontrakt af 16. maj 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 280) forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet under. Det var en kon-trakt, han fik udleveret, da han arbejdede i By 10. Han mener, at det var Person 63, der gav ham kontrakten, og at han underskrev den med det samme.

Foreholdt lønseddel fra Virksomhed ApS 25 for marts 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 281) forklarede vidnet, at det er hans første lønseddel. På da-værende tidspunkt forstod han ikke så meget af indholdet, da lønsedlen var skrevet på dansk. Han startede i midten af februar 2015.

Foreholdt lønseddel fra Virksomhed ApS 2 for maj 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 283) forklarede vidnet, at han regnede med, at lønsedlen så an-derledes ud end hans første lønseddel, fordi han var skiftet til Virksomhed 6 i By 10. Han tænkte ikke på, hvem der stod som udsteder af lønsedlen. Han gik mere op i, hvor meget han fik udbetalt i løn. Han har hele tiden troet, at han var ansat i Tiltalte 1's firma, og at det var Tiltalte 1, som gav ham løn.

Navnet Vidne 48 siger ham ikke noget.

Som han husker det, stoppede han hos Virksomhed 6 den 29. maj 2015. Han talte med fagforeningen, fordi han mente, at han ikke havde fået betaling for alle de timer, han havde arbejdet. Fagforeningen havde en advokat, som hjalp ham med sagen, og det endte med, at han fik yderligere 24.000 kr. udbetalt.

side 8

De 18.000 kr. var løn og resten var feriepenge. Han ved, at fagforeningens advokat havde kontaktet Tiltalte 1, som nægtede at betale pengene. Der blev herefter talt med Virksomhed 6's hovedkontor. Han ved ikke, om pengene ind-gik på hans egen eller advokatens konto, og han ved ikke, hvem der betalte pengene.

Virksomhed ApS 3 siger ham ikke noget.

Forevist lønseddel vedrørende feriepenge fra Virksomhed ApS 3 til udbetaling 30. januar 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 300) forklarede vidnet, at han har set den pågældende lønseddel før. Han fik den i forbindelse med udbeta-lingen af feriepengene. Han kan godt huske lønsedlen, men han husker ikke Virksomhed ApS 3. Navnet Vidne 7 siger ham ikke noget.

Forevist lønseddel vedrørende restløn fra Virksomhed ApS 3 til udbetaling 31. januar 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 301) forklarede vidnet, at der er tale om den løn, som han ikke havde fået udbetalt. Han har ikke fået andre løn-sedler med restbeløbet, end de to lønsedler fra Virksomhed ApS 3.

Feriepengene og restlønnen må være kommet fra Tiltalte 1. Han kender ikke Virksomhed ApS 3.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at fagfore-ningen, der repræsenterede ham, var Krifa. Det var en af vidnets venner, der havde sendt ham til fagforeningen. Advokaten fortalte vidnet, hvem advoka-ten var i kontakt med, men han blev ikke sat nærmere ind i, hvem advokaten mente, der var ansvarlig. Det blev bare nævnt for vidnet, at han ville få 109 kr. i timen. Han fik ikke noget at vide om EU-regler.

Anklageren dokumenterede brev af 15. oktober 2015 fra Krifa til Virksomhed ApS 25 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 290) og kravsopgørelse vedrø-rende Vidne 35 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 295).

Tolken forlod retsmødet kl. 13.32.

Vidne 36 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han arbejder for SKAT. Det gjorde han også i 2012. Han har i 2013 haft noget korrespondance med Tiltalte 7, men han husker i dag kun indholdet i hovedtræk. Tiltalte 7 var repræsenteret af Vidne 44, og vidnet talte derfor mest med Vidne 44. Vidne 44 repræsenterede både Tiltalte 7 og Virksomhed ApS 33. Han husker, at han har haft en korrespondance med Tiltalte 7 om aktivi-teterne i Virksomhed ApS 17, bl.a. i forhold til noget ude i Bella Center. Han hen-vendte sig til Tiltalte 7, fordi Virksomhed ApS 17 havde negative momsangivelser, og han bad derfor om en redegørelse herfor. Han fik at vi-

side 9

de, at det var noget med Bella Center og flytning af en Virksomhed 6 fra Jyl-land til København. Det var et problem, at der var betalt kontant, fordi SKAT ikke kunne se, hvor pengene var havnet.

Foreholdt mail af 8. marts 2013 kl. 01.53 fra Tiltalte 7 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 367) forklarede vidnet, at den vedhæftede fil "Aktiviteter", var Tiltalte 7's aktivitetsliste. Den omhandlede bl.a. nogle LED-skærme, der skulle sættes op. Han spurgte Tiltalte 7 om et telefonnummer til en kontaktperson i Bella Center, så han kunne kontrolle-re oplysningerne, men det ville Tiltalte 7 ikke udlevere, da han men-te, at det kunne ødelægge hans samarbejde med Bella Center. Vidnet blev i stedet tilbudt at komme til et møde med bl.a. Tiltalte 7, men det fandt vidnet ikke anledning til at deltage i.

Foreholdt mails af 21. marts 2013 kl. 22.51 og 22. marts 2013 kl. 16.14 mel-lem vidnet og Tiltalte 7 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 367 og side 368) forklarede vidnet, at han ikke fik tilsendt et CVR-nummer. Vidnet fandt selv frem til CVR-nummeret ved at kontakte Virksomhed ApS 33.

Problemet var, at Virksomhed ApS 33 ikke havde registreret salgsmoms for de omhandlede fakturaer. Han kontaktede derfor Person 56, som oplyste, at selskabet var blevet solgt, og at fakturaerne var blevet udstedt 14 dage efter salget af selskabet. Person 56 kendte ikke til de to fakturaer.

Vidnet kontaktede derefter Vidne 44, som også repræsenterede det nye selskab. Vidne 44 oplyste, at han ikke havde noget at gøre med regist-reringen af salgsmoms. Vidne 44 oplyste dog, at fakturaerne var reelle.

Vidnet kontaktede også det nye selskabs ejer, som vist hedder Person 75. Person 75 oplyste, at han ikke havde styr på fakturaerne og var i det hele taget ik-ke særlig meddelsom.

Vidnet vendte herefter på ny tilbage til Vidne 44, da der på fakturaerne stod Virksomhed ApS 33 ved Vidne 44. Vidnet oplyste til Vidne 44, at momsen skulle angives, men Vidne 44  gled af på vidnets spørgsmål og snakkede udenom.

Tiltalte 7 var samarbejdsvillig og besvarede vidnets henvendelser.

Vidne 44 mødte på skattecenteret som repræsentant for Virksomhed ApS 33 og Virksomhed ApS 17. Vidnet har ikke noget på skrift om, at Tiltalte 7 var repræsenteret af Vidne 44, og Tiltalte 7 har ikke over for vidnet oplyst, at han eller Virksomhed ApS 17 var repræsenteret af Vidne 44. Vidne 44 har været til flere møder med vidnet, hvor Vidne 44 gav udtryk for, at han repræsenterede Tiltalte 7 og Virksomhed ApS 17, men Vidne 44 har

side 10

nok ikke sagt direkte til vidnet, at han

repræsenterede Tiltalte 7 og Virksomhed ApS 17.

Foreholdt mail af 21. juni 2013 kl. 12.19 (fysisk bilag 037-51-001, side 021-022) forklarede vidnet, at han så billederne af LED-skærme. Billeder af var vedhæftet mailen. Han husker ikke, hvad han svarede.

Foreholdt mail af 28. juni 2013 kl. 12.49 (fysisk bilag 037-51-001, side 021) forklarede vidnet, at han efter afsendelsen af mailen var på barselsorlov.

Foreholdt mail af 8. oktober 2013 kl. 16.24 (fysisk bilag 037-51-001, side 013) fra Vidne 38 forklarede vidnet, at han navnlig husker den sidste del af mailen om, at Tiltalte 7 ikke levede op til sit ansvar i forhold til underleverandører. Det var noget, de havde drøftet tidligere. Hvis man be-taler over 10.000 kr. kontant, kan man risikere at hæfte solidarisk for betalin-gen af moms. Han husker, at han besvarede mailen telefonisk, hvor han oply-ste til Vidne 38, at man aldrig skal betale over 10.000 kr. i kontanter. På nuværende tidspunkt er beløbet nedsat til 8.000 kr. Han husker ikke, om der på et tidspunkt ikke har været beløbsbegrænsninger i forhold til kontant-betaling.

Foreholdt mail af 16. oktober 2013 kl. 11.49 (fysisk bilag 037-51-001, side 013) fra Vidne 38, forklarede vidnet, at der aldrig blev skrevet en af-gørelse i sagen. Til sidst var der ikke nogen kontakt med Virksomhed ApS 33 eller Tiltalte 7, og så blev sagen henlagt.

Foreholdt mail af 31. oktober 2013 kl. 11.41 (fysisk bilag 037-51-001, side 012) fra Vidne 38 forklarede vidnet, at han ikke husker, om han be-svarede mailen.

Foreholdt mail af 7. november 2013 kl. 09.09 (fysisk bilag 037-51-001, side 012) fra Vidne 38 forklarede vidnet, at han ikke husker, om Vidne 44 prøvede at kontakte ham.

Foreholdt mail af 18. november 2013 kl. 10.38 (fysisk bilag 037-51-001, side 011) fra Vidne 38 forklarede vidnet, at han tror, at de manglede nogle oplysninger fra Virksomhed ApS 33, og at Vidne 38 så har forsøgt at bistå med oplysningerne.

Han husker ikke, om han besvarede mailen.

Forholdt faktura 12-101 fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 med bogføringsdato 10. december 2012 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 15) forklarede vidnet, at han ud fra dags dato-sedlerne kunne se, at fakturaen delvist er betalt kontant.

Foreholdt købsaftale mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed ApS 48 under

side 11

konkurs (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 92) forklarede vidnet, at han ik-ke mener, at han har set købsaftalen før.

Foreholdt faktura af 15. januar 2013 fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 35) forklarede vidnet, at han har fået tilsendt denne faktura.

Foreholdt betalingsaftale mellem Virksomhed ApS 47 og Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 296) forklarede vidnet, at han er ret sikker på, at han ikke har set betalingsaftalen før. Virksomhed ApS 47 var navnet på selskabet, før det blev solgt. Han vil gå ud fra, at han dengang tjekkede, om der var flere selskaber, der hed noget med Virksomhed ApS 33.

Foreholdt udskrift af 26. maj 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedr. Virksomhed ApS 47 (tillægsekstrakt 6, side 296) forklarede vidnet, at det er det CVR-nummer, han fandt frem til.

Foreholdt udskrift af 26. maj 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedr. Virksomhed ApS 33 (tillægsekstrakt 6, side 286) forklarede vidnet, at han ville have undret sig, hvis der var to CVR-numre.

Det nye selskabet hed Virksomhed ApS 33. Han er ret sikker på, at han ikke undersøgte, om der var ansatte i Virksomhed ApS 33 og Virksomhed ApS 17, som kunne udføre arbejdet.

Vidne 37 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var ansat i Virksomhed 22, der havde et samar-bejde med Virksomhed A/S 3 i 2014-2015. Han husker ikke det nærmere indhold af samarbejdet. Han arbejder som konduktør, og han var i den forbindelse ude for at besigtige byggepladser. Det er ikke ham, der har lavet samarbejds-aftaler med Virksomhed A/S 3. Han kender Vidne 34 privat. De kender hinanden fra motocross. Vidne 34 ejede Virksomhed A/S 3. Vidne 34 har ikke sagt til vidnet, at han manglede arbejdskraft, og vidnet har ikke på noget tids-punkt hjulpet Vidne 34 med at finde arbejdskraft. Vidnet har ikke sat Vidne 34 eller Virksomhed A/S 3 i forbindelse med Virksomhed ApS 27. Han kender ikke Virksomhed ApS 27 eller Tiltalte 5.

Vidne 38 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har været bogholder for Tiltalte 7. Hun har i 10 år haft Virksomhed 23. I juni 2013 begyndte hun at arbejde for Tiltalte 7. Hun blev kontaktet af Tiltalte 7, som havde problemer med sin indberetning til SKAT. Han troede, at alt var i

side 12

orden, idet han havde dags dato-sedler med underskrifter for sine betalinger. Hun fortalte Tiltalte 7 om reglerne om kontantbetaling. Tiltalte 7 har sendt alle dags dato-sedlerne og alle sine kontoudtog til SKAT, så SKAT kunne se, hvor pengene var hævet fra.

Hun har i forbindelse med sin bistand til Tiltalte 7 haft både skriftlig og telefonisk kontakt med SKAT. Kontakten har været med Vidne 36 og en, der hedder Person 76.

Foreholdt mail af 16. september 2013 kl. 8.34 til Person 76 fra SKAT (fysisk bilag 037-51-001, side 020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har sendt materiale til SKAT.

Hun kan på sine mails se, at det mest var Vidne 36, hun havde dialog med.

Foreholdt mail af 2. oktober 2013 kl. 10.39 (fysisk bilag 037-51-001, side 019) forklarede vidnet, at hun den 8. oktober 2013 sendte en lang mail til Vidne 36 omkring samarbejdet med Tiltalte 7. SKAT satte spørgsmålstegn ved, om Tiltalte 7 kendte Person 56 og Vidne 44.

Problemerne opstod, fordi der var mangler ved fakturaerne fra Virksomhed ApS 33. Tiltalte 7 har betalt kontant til Virksomhed ApS 33 med under-skrift fra Vidne 44. Det måtte man ikke. Hvis Virksomhed ApS 33 havde betalt momsen, eller Tiltalte 7 ikke havde betalt kontant, ville pro-blemet slet ikke være opstået. Både Tiltalte 7  og SKAT har forsøgt at kontakte Vidne 44. Hun aftalte med Tiltalte 7, at hun kon-taktede Vidne 44 telefonisk og spurgte til de manglende oplysninger. Vidne 44 bad hende om at sende en mail, så han kunne sende hende det hele samlet. Vidne 44 gav ikke udtryk for, at det ikke var ham, der stod for Virksomhed ApS 33.

Foreholdt mail af 23. oktober 2013 kl. 18.03 (fysisk bilag 037-51-001, side 005) forklarede vidnet, at E-mailadresse 9 er den mailadresse, der stod på fakturaerne. De fem punkter i mailen er det, hun og Vidne 44 talte om i telefonen. De snakkede også om, hvorvidt Vidne 44 havde modta-get pengene på sin konto. Hun husker dog ikke, om Vidne 44 bekræfte-de, at pengene var gået ind på hans konto. Hun fik ikke svar på sin mail.

Hun ville have oplysningerne skriftligt, så hun kunne fremlægge dem over for SKAT. Det var den eneste måde, at Tiltalte 7 kunne fremskaffe den fornødne dokumentation. Hun kontaktede ikke Vidne 44 efterfølgende. I hendes mail kan hun se, at Tiltalte 7 har talt med Vidne 44, som har oplyst, at han prøvede at kontakte SKAT, men at de ikke havde tid til at tale med ham. SKAT har også noteret, at Vidne 44 var svær at få fat i. Som hun husker det, var Tiltalte 7 enormt frustreret over, at

side 13

Vidne 44 ikke reagerede i forhold til SKAT. Det er hendes opfattelse, at Tiltalte 7 gjorde alt for at hjælpe SKAT.

Tiltalte 7 forlod med rettens tilladelse retsmødet kl. 15.26.

Vidne 39 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 13, at det er korrekt, at han har arbej-det i Virksomhed 12 i By 10. Han afleverede en ansøgning i caféen til en me-darbejder og blev efterfølgende indkaldt til en samtale med en mand, der for-mentlig arbejdede i caféen. Han kender Vidne 1 og Tiltalte 1, men det var ikke en af dem, han var til samtale med. Efterfølgende blev han ansat i caféen. Det er fire år siden. Han fik en ansættelseskontrakt. Han husker ik-ke, hvornår han fik den og hvem, der stod som hans arbejdsgiver i kontrak-ten. Han husker ikke, om han så, at ansættelseskontrakten blev underskrevet på vegne af arbejdsgiveren.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 476, sidste afsnit) forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har for-klaret til politiet, at han fik ansættelseskontrakten af Vidne 1.

Han fik flere ansættelseskontrakter, selv om han forblev ansat det samme sted. Der var en seddel i caféen, hvor man skrev, hvor meget man havde ar-bejdet. Lønnen gik ind på hans konto. Der var ikke nogen, der stod for den daglige ledelse i caféen. De var som regel tre på arbejde ad gangen.

Person 77, Person 78, Person 79 og Person 80 arbejdede i caféen. Han ved ikke, hvem der ejede caféen, eller om Vidne 1 havde noget med caféen at gøre. Han fik som regel lønsedler på mail. Ellers lå de fysisk i forretningen, når han kom.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 477, 1. afsnit) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forkla-ret til politiet, at han fik udleveret lønsedlerne fysisk af Vidne 1. Han husker ikke, hvem der stod som arbejdsgiver på lønsedlerne. Han interesserede sig ikke for, hvem der ejede caféen.

Selskaberne Virksomhed ApS 45, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 2 siger ham ikke noget. Det samme gør sig gældende for navnene Vidne 48 og Vidne 7.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 477, 5. afsnit) forklarede vidnet, at han godt kan huske, at Vidne 1 kom ned i caféen med Navn 8 og nogle papirer, som vidnet skulle underskrive Han ved ikke, hvorfor han skulle underskrive en ny ansættelseskontrakt.

side 14

Han tænker, at Tiltalte 1 nok var ejer af caféen.

Han husker ikke om ansættelseskontrakterne blev stemplet.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 478, 3. afsnit) forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han forklarede til politiet, at Vidne 1 stemplede kontrakterne. Det er dog ikke rigtigt, for Vidne 1 havde nogen med som underskrev kontrakterne. Anden gang vidnet skrev under, var det Navn 8, som var med. Han husker ikke, hvem der var med første gang. Han husker ikke noget om stempler.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 28. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.44.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 20. maj 2020 kl. 09.00 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 15 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75286

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tiltalte 2 var ikke mødt. Advokat Anders Németh oplyste, at Tiltalte 2 har været syg og hørt stemmer, og at forsvareren derfor har bedt ham om at gå til lægen.

Advokat Anders Németh oplyste endvidere, og både han og Tiltalte 2 er indforstået med, at bevisførelsen kan fortsætte i tiltaltes fravær.

Arabisk Tolk 8 var mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Vidne 30 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han stiftede selskabet Virksomhed ApS 7 i 2012 sammen med en person, der hedder Person 71. Selskabet drev en sandwichbar i Vej 7. I begyndelsen gik det ikke så godt, og vidnet købte derfor Person 71 ud. Da det ikke var blevet bedre efter et år, solgte han forretningen til Tiltalte 2.

Han kendte ikke Tiltalte 2 i forvejen, men Tiltalte 2 havde en andel i en forretning, der lå lige over for sandwichbaren. Det var derigennem, at han lærte Tiltalte 2 at kende. Vidnet solgte forretningen for 25.000 kr. plus et beløb, der skulle betales på et senere tidspunkt. Han fik dog kun de 25.000 kr., som dækkede overtagelsen af Virksomhed ApS 7's CVR-nummer. Tiltalte 2 fik derfor kun CVR- nummeret og ikke selve forretningen. Vidnet kon-staterede efterfølgende, at hans eget navn ikke længere stod registreret på CVR-nummeret.

Tolk 8 forlod retsmødet kl. 9.15.

side 3

Anklageren oplyste, at Vidne 37, der er indkaldt til kl. 13.30, har ringet og oplyst, at han af sin læge på grund af konkrete symptomer er blevet henvist til at få foretaget en COVID-19-test.

Retten besluttede at udsætte afhøringen af Vidne 37, indtil vidnet er blevet testet negativ for COVID-19.

Tiltalte 3 mødte kl. 9.25.

Pashto Tolk 9 mødte kl. 9.30.

Vidne 31 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at han har arbejdet i Virksomhed 3 i Roskilde. Han tog hen til restauranten i marts eller april 2015 og søgte et job. Han talte med Tiltalte 4 og blev tilbudt en prøvevagt. Derefter blev han ansat. Han fik udleveret en ansættelseskontrakt af Tiltalte 4, som både han og Tiltalte 4 skrev under på. Han husker ikke, om det stod i kontrakten, hvem hans arbejdsgiver var. Han troede, at han arbejdede for Tiltalte 4.

Han kender Tiltalte 1, der er Tiltalte 4's mand. Til at begynde med vidste han ikke, at Tiltalte 1 ejede restauranten. Det fik han senere at vide af en kollega.

Vidnet fik løn via banken. Lønsedlerne fik han udleveret af Tiltalte 1.

Foreholdt lønseddel for juli 2016 (35-8-Vidner, side 429) fra Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at han ikke kender til selskabet. Da han modtog løn-sedlen, tænkte han ikke over, at der stod Virksomhed ApS 3.

På et tidspunkt kom Vidne 7 og udleverede sit visitkort til vidnet. Vidne 7 sagde, at vidnet herefter var ansat hos ”os” , og at han kunne kontakte Vidne 7, hvis han havde spørgsmål. Vidnet skulle også underskrive en ny ansættelseskontrakt. Vidnet har ikke efterfølgende været i kontakt med Vidne 7.

Han var ikke klar over, hvem der var hans chef. Der skete ikke ændringer i hans arbejdsforhold efter mødet med Vidne 7. Hans løn og lønsedler blev ikke ændret, og han modtog fortsat lønsedlerne i restauranten fra Tiltalte 1. Hvis vidnet blev syg, skulle han fortsat kontakte Tiltalte 4.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 31. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, 425), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet sagde, at han ikke havde været til ansættelsessamtaler i forbin-

side 4

delse med at han underskrev de nye ansættelseskontrakter.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Han kender ikke Tiltalte 2, Vidne 47 og Tiltalte 6.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han ik-ke mener, at han underskrev en ny kontrakt, efter at kontrakten blev under-skrevet med Vidne 7.

Da vidnet blev afhørt af politiet, afleverede han ansættelseskontrakt og løn-sedler til politiet. Han husker ikke, hvad der stod i kontrakten.

Virksomhed ApS 45 og Navn 8 siger ham ikke umiddelbart noget. Måske var der en medarbejder fra Rumænien, der hed Navn 8.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 31. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 424), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet havde medbragt en ansættelseskontrakt mellem arbejdsgiver Virksomhed ApS 45 og vidnet, med arbejdsplads i Virksomhed 3 på Ro’s Torv. Kontrakten var underskrevet den 1. juli 2016 af begge parter. Vidnet bekræftede at han havde underskrevet kontrakten.

Vidnet forklarede, at han ikke vidste, hvorfor han skulle underskrive den nye kontrakt med Virksomhed ApS 45. Han forklarede, at der kom en kvinde som talte danske ned i restauranten som oplyste, at han fremover fik løn fra dem. Han oplyste at han også spurgte chefen Tiltalte 4, som bekræftede at han fremover fik løn fra Virksomhed ApS 45.”

Vidnet forklarede, at det husker han godt nu, men han husker ikke det præci-se indhold af kontrakten og heller ikke Navn 8. Han spurgte Tiltalte 4, fordi han blev forvirret over, at der stod et andet selskabsnavn på an-sættelseskontrakten. Han var ikke glad for at arbejde i restauranten med alle de ting, der skete. Det var underligt, at navnene skiftede hele tiden. Han kendte ikke til systemet og vidste ikke, hvad de forskellige selskabsnavne handlede om. Han spurgte derfor Tiltalte 4, som svarede, at selskaberne på lønsedlerne udbetalte løn.

Urdu Tolk 1 mødte kl. 10.00.

Tolk 9 forlod retsmødet kl. 10.20.

Vidne 32 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 11, at hun har arbejdet på Virksomhed 6

side 5

siden november 2013. Hun fik jobbet via en dansk klassekammerat fra hen-des sprogskole. Hun sendte en ansøgning til Virksomhed 6 og kom til en sam-tale med Person 15. Hun var ansat på Virksomhed 6 i Fields, indtil hun i april eller maj 2015 blev ansat som assistant manager på Virksomhed 6 i Ros-kilde.

Hendes løn blev overført til hendes bankkonto, og hun mener, at hun for det meste fik en lønseddel pr. mail fra Person 15.

Da hun blev ansat første gang i 2013, fik hun udleveret en ansættelseskon-trakt af Person 15. Hun husker ikke navnet på hendes arbejdsgiver ifølge ansættelseskontrakten. Efterfølgende modtog hun andre ansættelseskontrak-ter. I april eller maj 2015 fik hun en ny kontrakt af Person 15 på grund af nogle policy-ændringer. Hun husker ikke, hvem der stod som arbejdsgiver i den nye kontrakt.

I løbet af seks måneder fik hun tre nye kontrakter. Det var Person 15, der kom med kontrakterne, og hun skrev under, mens Person 15 var til stede. Kontrakterne var allerede underskrevet af arbejdsgiveren. Person 15 for-talte hende, at de nye kontrakter skulle laves, fordi der skulle bruges vikarbu-reauer, og at alle assistant managers og øvrige medarbejdere skulle ansættes via et vikarbureau. Det var firmaets nye retningslinjer. Hun har ikke mødt no-gen personer fra vikarbureauet. Al kommunikation om ansættelserne foregik med Person 15.

Den øverste ledelse i virksomheden var Tiltalte 1.

Tiltalte 3 var Tiltalte 1's søn. Han blev mere involveret efter 2015. Han kom i restauranten som manager og tjekkede ting. Tiltalte 3 var Person 15's over-ordnede.

Personerne Vidne 7, Vidne 47 og Vidne 48 kender hun ikke.

Hun tror, at Virksomhed ApS 3 er et af vikarbureauerne, som hun blev ansat i.

Selskabet Virksomhed ApS 4 husker hun ikke.

Der stod Virksomhed ApS 1 på en af de ansættelseskontrakter, hun skulle under-skrive. Hun ved ikke, hvem der ejede Virksomhed ApS 1.

Virksomhed ApS 2 kender hun umiddelbart ikke til.

Hun modtog feriepenge i 2013 og 2014, men i 2015 skulle det gøres på en anden måde på grund af de nye kontrakter. På det tidspunkt var Person 15 stoppet, og der var kommet en ny district manager, som hed Person 51. Person 51 sørgede for, at Tiltalte 1 betalte deres feriepenge.

side 6

Hun arbejdede meget og fik løn for alle timer. De havde et elektronisk sy-stem, hvor manageren indtastede, hvad tid medarbejderne mødte og fik fri. Manageren eller restaurantchefen sendte herefter timeantallet videre til dis-trict manageren.

Der var ikke problemer med løn og lønsedler. På et tidspunkt sendte hun en mail til Tiltalte 3, fordi hun lige var flyttet og havde mistet nogle lønsedler, som hun skulle bruge til en visumansøgning. Hun skrev til Tiltalte 3, fordi han i 2016 blev district manager. Der var nogle problemer med Person 15 i slutningen af 2015, hvorefter Tiltalte 3 overtog hans stilling.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at hun blot fik at vide, at de ansatte ifølge firmaets nye retningslinjer skulle overgå til nye kontrakter med et vikarbureau. Person 15 begrundede det ikke nærmere.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 10. oktober 2016 (ekstrakt 35-8, side 446-447), hvoraf fremgår bl.a.:

”Iflg. vidnet, havde Person 15 oplyst, at Tiltalte 1 havde fortalt Person 15, at der havde været problemer med fagforeninger, hvorfor Virksomhed 6 skiftede til nyt lønsystem med vikarbureauer, så de ansatte frem-over ville få løn fra vikarbureauer.”

Vidnet husker ikke, om hun har forklaret dette til politiet. Hun husker ikke, om der har været talt om problemer med fagforeninger.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8Vidner, side 447), hvoraf fremgår bl.a.:

”Hun kender ikke navnene Tiltalte 2, Vidne 47 eller Vidne 1.

Hun mente at Vidne 7 var direktør i et af vikarbureauerne.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kender nogen af de omtalte personer, men at hun mener, at en af kontrakterne var underskrevet af Vidne 7. Person 15 kom med kontrakterne, og hun kan ikke huske, om hun har mødt Vidne 7.

Adspurgt af anklageren hvad vidnet forstår ved et vikarbureau, svarede vid-net, at det nok er et firma, som går konkurs.

Tolk 1 forlod retsmødet kl. 10.50.

Vidne 33 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

side 7

Vidnet forklarede vedrørende forhold 13, at hun har arbejdet i Virksomhed 12 i Waves i By 10. Hun var 15 år, da caféen søgte medarbejdere, og hun søg-te stillingen. Hun blev indkaldt til samtale i caféen med Vidne 1, hvor det blev aftalt, at hun skulle have en prøvevagt, og derefter fik hun job-bet. Det kan godt passe, at det var i 2013, at hun var til en samtalen i caféen.

Tiltalte 1 og Vidne 1 var hendes chefer. Hun arbejdede fem år i Virksomhed 12 i By 10 og et år i Virksomhed 21 på Frederiksberg. I Virksomhed 12 havde hun skiftende arbejdstider. I begyndelsen var hun ungarbej-der og havde kun få timer ved siden af skolen. Da hun fyldte 18 år, begyndte hun at arbejde mere. Hun modtog en ansættelseskontrakt med Virksomhed ApS 24 som arbejdsgiver. Det var en ansat, der hed Person 72, der gav hende kontrakten. Han havde fået den af Vidne 1. Ansættelseskontrakten var allerede underskrevet af arbejdsgiveren og manglede blot vidnets under-skrift.

Arbejdstiden registrerede de ved at skrive, hvornår de kom og gik på en ti-meseddel i caféen. Sidst på måneden blev timesedlerne afleveret til Vidne 1. Enten hentede han dem selv, eller også blev de afleveret til ham i Valby. Vidnets løn blev indsat på hendes bankkonto. En enkelt gang har hun selv bedt om at få lønnen udbetalt kontant på grund af nogle praktiske for-hold.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 12. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 457), hvoraf fremgår bl.a.:

”Lønnen bliver indsat på hendes bankkonto. Men sådan har det ikke al-tid været. De første 1½ års ansættelsestid fik hun pengene kontant. Det var Navn 9, der kom med lønnen den 1. lørdag efter den 1. i måneder – nogle gange næsten en uge senere en normalt lønudbetaling.”

Vidnet forklarede hertil, at hun i dag kun husker at have modtaget sin løn kontant én gang, men hvis det står anderledes i afhøringsrapporten, har hun nok forklaret sådan. Hun husker, at lønnen ofte blev udbetalt sent.

Lønnen kom fra et revisionsfirma, og blev godkendt af Tiltalte 1. Lønsedler-ne fik hun i hånden af Vidne 1. Hun husker ikke, hvem der lavede lønsedlerne. Hun gik mest op i beløbene.

Virksomhederne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3 siger hende umiddelbart ikke noget, men der var et eller andet med et vikarfirma. Hun husker ikke, om hun har drøftet lønudbetalinger med Vidne 1.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 457-458), hvoraf fremgår bl.a.:

side 8

”Hun afviste adspurgt at få ”goder” supplerende eller i stedet for løn.

Vidnet afviste at have modtaget nogen form for skr. orientering om nye lønudbetalere eller ansættelseskontrakter. Navn 9 havde på et tids-punkt mundtligt sagt til afhørte, at de var nødt til at skifte til et anden lønudbetaler, fordi der var noget ”fusk-agtigt” med det ene vikarbure-au. Der blev dog ikke nærmere redegjort for, hvad der var ”fusk-ag-tigt” .

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Hun tænkte, at det fusk-agtige måske handlede om de sene lønudbetalinger, men hun gik ikke op i, hvem der udbetalte lønnen.

Hun har ikke været ansat i et vikarbureau. Hun var ansat i Virksomhed 12.

Personerne Vidne 7, Vidne 47, Vidne 48 og Tiltalte 2 kender hun ikke noget til.

I maj 2018 flyttede hun til Virksomhed 21 på Frederiksberg, hvor hun stoppede i januar 2019.

Det var Tiltalte 1, der ejede Virksomhed 12, og Vidne 1 var hendes chef.

Hun har ikke kendskab til, om andre ansatte i Virksomhed 12 har været ansat i vikarbureau. Det har de i hvert fald ikke talt om.

På et tidspunkt blev der renoveret i caféen, hvor der blev sat nye fliser op, slebet gulv, malet og sat nye skilte op. Hun husker ikke årstallet. Det var en lille åben café med 20 borde i et lille firkantet område.

Virksomhed ApS 45 har hun måske hørt om. Hun har ikke kendskab til en ansættel-seskontakt med Virksomhed ApS 45. På et tidspunkt fik hun en ny ansættelseskon-trakt, som hun sendte til politiet i forbindelse med afhøringen. Hun husker ik-ke, hvorfor hun fik en ny ansættelseskontrakt.

Foreholdt ansættelseskontrakt underskrevet den 15. juli 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 468) mellem Virksomhed ApS 45 og vidnet, forklarede hun, at det er den sidste kontrakt, hun fik udleveret. Hun husker ikke, hvorfor hun fik den. Den blev bare lagt til hende i caféen. Hun husker ikke noget om daterin-gen.

Navn 8 siger hende ikke noget.

side 9

Anklageren frafaldt med forsvarernes indforståelse og rettens tilladelse førel-sen af Vidne 53, der var indkaldt til at møde i retten den 19. maj 2020, men udeblev.

Spørgsmålet om indlevering af skriftlig procedure eller en skriftlig oversigt over procedurens indhold, jf. retsplejelovens § 878, stk. 1 og 2, blev drøftet.

Anklageren og forsvarerne tilkendegav, at de var indforstået hermed.

Retten besluttede herefter, at parterne senest ved den mundtlig procedures begyndelse som minimum skal indlevere en oversigt over procedurens ind-hold med en angivelse af de hovedsynspunkter, der gøres gældende, jf. rets-plejelovens 878, stk. 2, eller alternativt en skriftlig procedure, jf. retspleje-lovens 878, stk. 1.

Vidne 39 var ikke mødt trods lovlig forkyndt indkaldelse.

Anklageren oplyste, at vidnet over for anklagemyndigheden har oplyst, at han skal til eksamen i dag.

Anklageren tilkendegav, at hun på den baggrund ønsker at udskyde afhørin-gen af vidnet til den 27. maj 2020 kl. 15.30.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Retten besluttede, at Vidne 39 indkaldes til at møde den 27. maj 2020 kl. 15.30.

Retten oplyste, at Vidne 56 d.d. har meddelt ret-ten, at han er syg og ikke kan give møde.

Retten har vejledt vidnet om, at han skal indlevere en lægeerklæring senest den 21. maj 2020 kl. 12.00.

Vidne 34 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 16 og Virksomhed ApS 27, at han ejer Virksomhed A/S 3. Selskabet, der blev stiftet for 5-7 år siden, udfører i dag pri-mært hovedentrepriser. Han er selv uddannet tømrer og kloakmester. Han har tidligere haft et selskab, der takserede bygningsskader.

Virksomhed A/S 3 har haft et samarbejde med Virksomhed ApS 27. Kontakten op-stod gennem en person, der hedder Vidne 37, som vidnet mødte på en motocr-ossbane. Han kender ikke Vidne 37's rolle i Virksomhed ApS 27, men al hans kon-takt med Virksomhed ApS 27 foregik gennem Vidne 37. Han ved ikke, om Vidne 37

side 10

var direktør.

Tiltalte 5 siger ham ikke noget i relation til Virksomhed ApS 27. Tiltalte 2 siger ham heller ikke noget.

Der var tale om leje af mandskab. Han var ikke så meget inde over det, så han ved ikke, hvor meget de benyttede Virksomhed ApS 27. Hvis Virksomhed A/S 3 skulle bruge nogle folk, henvendte de sig til Vidne 37, hvorefter mandskabet blev sendt ud til den relevante byggeplads. Vidnet kan ikke sige, hvor mange personer det drejede sig om.

Virksomhed A/S 3 har modtaget fakturaer fra Virksomhed ApS 27, men det er ikke noget, som han selv har taget sig af.

Foreholdt faktura 1006 af 7. juli 2015 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 324) til Virksomhed A/S 3, Adresse 35, København, på 42.000 kr. in-klusive moms vedrørende ”Håndmand standart perioden 16-17-18-19-20” og ”Håndmand standart perioden 21-22-23” , bekræftede vidnet oplysningerne på fakturaen og forklarede supplerende, at han mener, at de nævnte perioder er ugenumre. Han har sendt en faktura til politiet, men husker ikke hvilken.

Virksomhed A/S 3 er for ikke så længe siden overgået til elektronisk behandling af fakturaer, og han husker ikke, hvordan det var tidligere. I dag oprettes faktu-raer automatisk i selskabets system, hvorefter den ansvarlige godkender beta-lingen. Han husker ikke antallet af underleverandører i 2015. De brugte rigtig mange underleverandører. Han har aldrig hørt om, at nogen af deres underle-verandører snød med skat og moms.

Han har ikke set Vidne 37 i mange år. De mødtes tidligere på motocrossbanen, hvor vidnets søn kørte motocross. Vidnet har ikke haft noget med betalinger-ne at gøre. På daværende tidspunkt var det hans mor, der tog sig af betalin-gerne. Han ved bare, at når en faktura indgik, blev den betalt over banken og bogført.

Adspurgt om det er almindeligt at finde underleverandører på den beskrevne måde, svarede vidnet, at det er meget forskelligt, hvordan han finder sine un-derleverandører. Det handler om relationer og tillid. Vidne 37 fortalte vindnet, at han kunne skaffe noget mandskab, og Virksomhed ApS 27 blev ikke nævnt i den forbindelse. Selskabsnavnet Virksomhed ApS 27 så han først, da han mod-tog fakturaen vedrørende mandskabsudlejning. Han ved ikke, om folkene var ansat i Virksomhed ApS 27. Han ved bare, at fakturaen fra Virksomhed ApS 27 vedrørte Vidne 37's folk.

Sagen blev udsat til fortsat hovedforhandling den 27. maj 2020 kl. 8.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 13.20.

side 11

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 19. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 002 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 14 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 7 og Tiltalte 2 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Vidne 30 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet oplyste, at han ikke taler dansk og har brug for en tolk.

Vidnet forklarede, at han er palæstinenser. Han har boet i Danmark siden 2004. Han ønsker en arabisk tolk.

Retten besluttede at udsætte afhøringen af vidnet. Vidnet blev indkaldt til at møde igen den 20. maj 2020 kl. 9.00 i retssal 001. Retten vil indkalde en arabisk tolk til retsmødet.

Vidnet blev vejledt om udeblivelsesvirkningerne.

Anklageren dokumenterede

Tiltalte 2 mødte kl. 10.13.

Vidne 23 var mødt som vidne på Danmarks Ambassade i Island, hvorfra han kunne afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret ef-ter de danske regler.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 9, at han har arbejdet på Virksomhed 6 i By 10. Han mener, at det var fra sommeren 2015 til oktober 2016. Han fik jobbet via en veninde, der arbejdede i den pågældende Virksomhed 6. Han sendte en ansøgning og fik jobbet. Først søgte han på nettet, men fik ikke svar. Derefter gik han ned til Virksomhed 6 i By 10 med ansøgningen og sit cv. Han kom til jobsamtale i restauranten hos en, der hed Person 62. Der var vist tre managers i alt i Virksomhed 6 i By 10: Person 63, Person 50 og senere Person 63's ku-

side 3

sine. Til samtalen talte de ikke om løn eller lønudbetaling. Han fik en ansæt-telseskontrakt af Person 62. Der stod, at han blev ansat af Virksomhed 6. Han me-ner ikke, at han skulle oplyse sit registrerings- og kontonummer til nogen. Han fik lønnen indbetalt på sin bankkonto. Registreringen af hans timeantal skete vist gennem Virksomhed 6's computer, hvor man skulle logge sig ind, når man kom, og ud igen når man gik. Han mener ikke, at han modtog lønsedler. Han stoppede i Virksomhed 6 i 2016. Han har i 2016 kortvarigt været tilknyt-tet Virksomhed 6 i By 17 i et par uger. Han rykkede tilbage til By 10 igen, da By 17 lå for langt væk.

Han mener, at Tiltalte 1 er ejeren af restauranten. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn eller far. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6.

Foreholdt afhøringsrapport af 3. oktober 2020 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 323, 2. afsnit) forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret til politiet, at han fik sine lønsedler fysisk i hånden af manageren. Han har i hvert fald ikke set, hvad der stod på lønsedlerne.

Virksomhed ApS 3 siger ham ikke noget. Han har ikke været ansat i det selskab.

Foreholdt summarisk oversigt vedrørende Virksomhed ApS 3 for indkomstår 2015 (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 40) forklarede vidnet, at han synes, det er mærkeligt, at han står som ansat i Virksomhed ApS 3.

Navnene Vidne 7 og Tiltalte 2 siger ham ikke noget.

Han kender ikke til nogen på Virksomhed 6, der var ansat som vikarer. Han vil mene, at Person 62 var ansat på fuld tid. Han ved ikke, om hun var ansat i et vikar-bureau.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han tror, at det var Virksomhed 6, som var hans arbejdsgiver. Han mener, at Virksomhed 6 i By 10 må være ejet af et større Virksomhed 6-selskab. Han har aldrig hørt om Virksomhed ApS 20. Han har ikke interesseret sig for, hvem der var hans arbejdsgiver. Det var hans første job.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at han tror, at Person 62 og Person 63 var hans daglige ledere.

Han har kun set Tiltalte 3, men ikke talt med ham. Han så mest Tiltalte 3 i Virksomhed 6 i By 17. Han har vist ikke set Tiltalte 3 i By 10.

Vidne 24 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 9, at hun har arbejdet på Virksomhed 6 i

side 4

By 10. Hun fik jobbet i 2012 eller 2013. Hendes ekskæreste kendte Person 64, der var shift manager. Vidnet blev fuldtidsansat og var ikke forudgående til en jobsamtale. Det var Person 64, der ansatte vidnet, og som udleverede en an-sættelseskontrakt til hende. Hun vidste ikke, hvad der stod i ansættelseskon-trakten, da hun ikke talte dansk, men hun underskrev den alligevel. Hun me-ner, at hun som fuldtidsansat fik omkring 12.000 kr. om måneden i løn. Hen-des løn steg dog på et tidspunkt. Hun fik efterfølgende oplyst, at hendes løn lå under mindstelønnen i Danmark.

Foreholdt lønseddel fra danløn for perioden 21. august 2013 til 20. septem-ber 2013 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 337) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun fik 11.597 kr. i løn. Lønnen blev indsat på hendes bankkonto. I begyn-delsen fik hun vist lønsedlerne udleveret, men efterfølgende blev de sendt til hende pr. mail. Hun husker ikke, hvem der sendte lønsedlerne til hende.

Hun husker ikke, om hun fik flere ansættelseskontrakter, herunder en ansæt-telseskontrakt fra et vikarbureau. Da hun begyndte at få 110 kr. i timen, var lønsedlerne anderledes. Forevist lønseddel fra Virksomhed ApS 1 for perioden september 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 343) forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor hendes lønsedler ændrede udseende. Hun spurgte Person 63, der blev manager efter Person 64, om, hvorfor der pludselig stod noget andet end danløn på lønsedlerne, men hun husker ikke, hvad Person 63 svarede. Hun regne-de med, at Virksomhed ApS 1 havde samme funktion som danløn.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. november 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 330, 3. og 4. afsnit) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at hun opdagede, at der stod et vikarbureau som lønudbetaler på en lønseddel.

Hun fik at vide, at vikarer kun var ansat for en kort periode og derefter blev fyret, og hun blev derfor nervøs for, at hun selv ville blive fyret. Hun følte ik-ke, at hun var en vikar, for hun arbejdede en del mere end 150 timer om må-neden. Hendes løn blev dog ikke højere af den grund. Hun fik bare mulighed for at holde fri med løn på et senere tidspunkt.

Hun hørte, at det var Tiltalte 1, der ejede restauranten, og at han var den store chef, der ejede flere Virksomhed 6-restauranter, herunder Virksomhed 6 i By 10.

Hun fik at vide, at Tiltalte 3 var Tiltalte 1's søn. Hun så Tiltalte 3 i Virksomhed 6 i By 10.

Hvis hun havde problemer med sin løn, talte hun med restaurantchefen, som var Person 64 eller Person 63. Hun talte også nogle gange med Person 15, der var distrikt-schef. Person 15 var overordnet i forhold til Person 64 og Person 63.

Selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 2 samt navnene

side 5

Vidne 47, Vidne 7 og Vidne 48 siger hende ikke noget.

Hun fik feriepenge, men ikke pension. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke fik pension. Da hun fik et andet arbejde efterfølgende og i den forbindelse mod-tog pension, blev hun overrasket. Hun tror, at det var fordi, hun var udlæn-ding, at hun ikke fik så meget i løn hos Virksomhed 6. Hun hjalp også til på Virksomhed 6 i Lyngby, By 6 og Roskilde, hvor hun havde enkelte vagter. Hvis en medarbejder blev syg, ringede de efter hende. Hun arbejdede på Virksomhed 6 i By 10 i tre år.

For hende er en vikar en person, der er ansat midlertidigt, f.eks. under andres sygdom eller barsel eller i travle perioder. Op til jul eller black friday an-vendte Virksomhed 6 vikarer. Hun husker ikke, hvilket firma vikarerne kom fra, eller hvad vikarerne hed.

Navnet Tiltalte 2 siger hende ikke noget.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at hendes dagli-ge leder i By 10 i begyndelsen var Person 64. Senere blev det Person 63. Tiltalte 1 var ejeren. Hun så nogle gange Tiltalte 3, hvis han skulle hente noget eller tale med Person 63.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. november 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 330, sidste afsnit) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forkla-ret til politiet, at Tiltalte 1's søn var ansat og ansvarlig i Virksomhed 6. Det er hen-des opfattelse, at Tiltalte 3 var i restauranten, fordi han var Tiltalte 1's søn.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hvis ikke Tiltalte 1 kunne nå en op-gave i restauranten, kom Tiltalte 3 muligvis derud i stedet.

Vidne 25 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at hun har arbejdet i Virksomhed 3 i Roskilde. Hun arbejdede der i 2015-2016. Hun mødte op i restau-ranten og søgte job. Hun var til en jobsamtale hos Tiltalte 4, der var restau-rantchef, og blev tilbudt en prøvevagt. Derefter fik hun jobbet. Hun gik ud fra, at det var Tiltalte 4, der ejede restauranten. Hun modtog ikke en ansættelses-kontrakt. Hun spurgte efter den, men fik den ikke. Hun spurgte Tiltalte 4 et par gange til ansættelseskontrakten, men gav til sidst op. Vidne 29, som også arbejdede i restauranten, havde samme problem. Vidnet havde tre vagter om ugen. Lønnen gik ind på hendes konto, men hun fik ikke nogen lønsedler. Hun fik omkring 105 kr. i timen. Hun spurgte på et tidspunkt Tiltalte 4 til lønsed-lerne, og Tiltalte 4 svarede, at de nok skulle komme. Hun talte med Vidne 29 om, at de ikke fik lønsedler, men de blev enige om, at det bare var fedt at have et job. Vidnet mente, at hun var ansat i Virksomhed 3, men hos politiet fik hun fore-

side 6

vist en lønseddel fra et rengøringsfirma, hvor hun stod som ansat. Hun hus-ker ikke, hvilket rengøringsfirma det drejede sig om.

Foreholdt lønseddel fra Virksomhed ApS 4 til Vidne 25 for perioden januar 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, si-de 27) forklarede vidnet, at hun så lønsedlen første gang hos politiet. Hun syntes, at det var meget mystisk. Virksomhed ApS 4 og navnet Vidne 7 siger hende ikke noget.

Foreholdt summarisk oversigt vedrørende Virksomhed ApS 4 for ind-komståret 2015 (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71) forkla-rede vidnet, at hun ikke kender Virksomhed ApS 4.

Foreholdt summarisk oversigt vedrørende Virksomhed ApS 4 for ind-komståret 2016 (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 65) forkla-rede vidnet, at hun ikke forstår, at hun skulle have fået 6.898 kr. fra Virksomhed ApS 4. Hun troede, at hun fik løn fra Virksomhed 3. Hun tjekkede som re-gel på sine lønsedler, om beløbene passede.

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 101) forklarede vidnet, at hun ikke har skrevet de pågældende datoer og tids-angivelser. Hun husker ikke, hvordan timerne blev udregnet. Der var som så-dan ikke nogen arbejdsplan. Hun havde vagter i december 2015. Der var bå-de tale om dag- og aftenvagter. Hun ved ikke, om man kunne få sin løn ud-betalt kontant. Hun har aldrig fået løn i hånden. I den periode hun var ansat, var der ikke andre medarbejdere, der hed Vidne 25, så det må være hendes navn, der i notesbogen er stavet med k i stedet for c.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at hun reg-nede med, at Virksomhed 3 indberettede og betalte skat. Det passede i hvert fald med det beløb, som hun fik udbetalt.

Hun havde indtryk af, at det var Tiltalte 4's mand, der ejede restauranten. Hun vidste, at Tiltalte 4's mand ejede Virksomhed A/S 1, for det havde Tiltalte 4 fortalt hende. Det interesserede hende ikke, om det var en privatperson eller et selskab, der eje-de restauranten.

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 134) forklarede vidnet, at navnet Vidne 46 siger hende noget. Vidne 29 har hun stadig kontant med. Hun husker ikke Vidne 53 eller Person 65. Vidne 31 arbejdede i køkkenet hver dag. Person 38 var også i køkkenet.

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 137) forklarede vidnet, at tallet 66 godt kan udgøre det antal timer, hun ar-bejdede i januar 2016. Person 66 arbejdede i Virksomhed 3 i meget kort tid. Hun husker ikke Person 67 og Person 68. De var som regel 3-4 på vagt samtidig. I weekender-ne var de lidt flere, da der ofte var travlt.

side 7

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 139) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun havde flere timer i feb-ruar 2016.

Hun skrev til Tiltalte 4, hvis der var problemer med hendes løn. Hun har ofte talt i telefon med Tiltalte 4 om sin løn. Tiltalte 1 så hun som regel et par gange om u-gen, mens Tiltalte 4 var i restauranten hver dag. Hun fik på et tidspunkt en sms fra Tiltalte 4 om, at Tiltalte 1 ikke kunne lide hende, og at hun derfor var fyret. Det skete efter en periode, hvor vidnet havde været lidt syg. Hun var ikke medlem af en fagforening, og hun besluttede, at hun ikke ville gøre en sag ud af fyringen, da hun allerede havde fået et nyt arbejde. Hun kender ikke Tiltalte 6.

Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede vidnet, at politiet for-talte hende, at Virksomhed ApS 4 var et rengøringsfirma. Hun mener, at hun arbejde-de i Virksomhed 3 fra september 2015 til maj 2016. Tiltalte 4 var i restauranten i hele perioden. Hver gang vidnet var på vagt, var Tiltalte 4 der også. Tiltalte 4 styrede vagtplanen og opgavefordelingen mellem de enkelte tjenere, som var på vagt, og hun sørgede for, at baren fungerede. Derudover brugte Tiltalte 4 en del tid i køkkenet, uden dog at lave mad.

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 83) forklarede vidnet, at hun ikke kan udelukke, at nogle af de ansatte fik penge i hånden.

Vidne 26 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10 og 14, at han har arbejdet i restau-ranterne Virksomhed 2 og Virksomhed 3. Han begyndte i Virksomhed 2 som tjener med løntilskud. Det var formentlig i 2004. Han fik en ansættelseskontakt af sin chef, Tiltalte 1. Der var tale om en deltidsstilling med ca. 80 arbejdstimer om måneden, men efter 5-6 måneder blev han ansat på fuld tid, og han fik i den forbindelse en ny ansættelseskontrakt af Tiltalte 1. Timelønnen var 115 kr., og lønnen blev indbetalt på hans bankkonto. I Virksomhed 3 arbejdede han over 200 timer i nogle måneder. Det indebar ikke, at han så fik mere i løn, men han kunne til gen-gæld arbejde mindre i den efterfølgende periode uden at blive trukket i løn. Han fik således altid den samme løn udbetalt. Han husker ikke, hvor mange år han arbejdede i Virksomhed 2.

Efter Virksomhed 2 kom han til Virksomhed 3 i Roskilde. Han var i begyndelsen tjener i Virksomhed 3, men han blev efterfølgende flyttet til køkkenet. På et tidspunkt kom en person, der hed Vidne 7 ud til Virksomhed 3. Vidne 7 gav vidnet et visitkort og sagde, at han var vidnets arbejdsgiver. Vidne 7 sagde også, at hvis der var problemer, skulle vidnet ringe til ham. Vidnet fik en ny ansættelseskon-trakt, men han husker ikke, hvad der stod på kontrakten. Der var en anden

side 8

person sammen med Vidne 7, som også gav vidnet et kort. Vidnet fik ind-tryk af, at Vidne 7 nu var hans arbejdsgiver. Hans arbejdsopgaver var de samme som tidligere, og han havde ingen problemer under sin ansættelse i Virksomhed 3, så han har aldrig ringet til Vidne 7. Han har ikke talt med Vidne 7 efter, at han fik udleveret et visitkort og en ny ansættelseskontrakt.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 24. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 356) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret til politiet, at han ringede til Tiltalte 4, hvis han var syg eller skulle holde fri. Han husker ikke Virksomhed ApS 4 eller Virksomhed ApS 2. Han var ansat hos Tiltalte 1 i begyndelsen, men efterfølgende blev han ansat hos Vidne 7. Han var ikke til ansættelsessamtale med Vidne 7.

Han syntes, at det var mærkeligt, at han skulle underskrive en ny ansættelses-kontrakt. Efter han fik den nye ansættelseskontrakt, talte han ikke med Tiltalte 1.

Han ved ikke, hvad Vidne 7 hedder til efternavn. Han har hørt navnene Vidne 7 og Vidne 47. Vidne 47 hørte han om i Virksomhed 3. Navnene Vidne 48 og Tiltalte 2 siger ham ikke noget.

Han har ikke talt med nogen om, at han skulle afgive forklaring i dag.

Han husker ikke, om han havde lønsedler med til politiet.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 24. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 357, 2. afsnit) forklarede vidnet, at han husker, at han forklarede til politi-et, at han kun kiggede på sine lønsedler for at se, hvor meget han fik udbe-talt.

Lønsedlerne fik han af Tiltalte 4. De blev sendt pr. mail fra Vidne 7 til Virksomhed 3, og så printede Tiltalte 4 dem ud. Tiltalte 4's kontor var ved siden af køkkenet, så han kunne se, at lønsedlerne kom fra en mail.

Vidnet husker, at der var noget med en alkoholbevilling, som skulle stå i hans navn. Det var Tiltalte 1, der sagde, at bevillingen skulle stå i vidnets navn. Vidnet har ikke arbejdet i Virksomhed 6.

Foreholdt notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 97) forklarede vidnet, at opgørelsen viser hans arbejdstimer. Han ved ikke, hvorfor der står Burger. Han har hjulpet til i Virksomhed 6 på Ro’s Torv, men han blev aflønnet af Virksomhed 3. Han arbejdede meget om vinteren og mindre om sommeren.

Han har ikke fået sort løn.

Han har også hjulpet til i Virksomhed A/S 1 i Valby. Når han hjalp til i Virksomhed A/S 1, fik han løn gennem Virksomhed 3. Han arbejdede 200-220 timer om måneden i vinter-

side 9

perioden.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at Tiltalte 6 ikke arbejdede i Virksomhed 3. Han har slet ikke set Tiltalte 6 i Virksomhed 3.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han om sommeren kun arbejde-de 80-100 timer om måneden. Med sommeren mener han det efterfølgende kalenderår, herunder også årets første måneder.

Forevist notesbog (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 85) med opgørelse vedrørende ”marts” forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad det er for nogle tal.

Vidne 53 var ikke mødt trods lovlig forkyndt indkaldelse.

Anklageren tog forbehold for en anmodning om, at vidnet skal afhentes ved politiet.

Anklageren dokumenterede.

Vidne 27 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at han har arbejdet i Virksomhed 3 i Ros-kilde. Han husker ikke, hvornår han blev ansat. Det kan godt passe, at det var sidst på året i 2015.

Han kom bare ind i restauranten og spurgte, om han kunne få et arbejde. Han talte med Tiltalte 4 og afleverede sine kontooplysninger samt en kopi af sin opholdstilladelse og sit sundhedskort til hende, hvorefter han fik oplyst, at han kunne starte på deltid. Det var noget vikaransættelse eller afløsning. Hvis der var brug for ham, blev han ringet op. Det kunne være køkkenchefen, Vidne 26 eller Tiltalte 4, der ringede til ham. Han ved ikke, hvem der ejede Virksomhed 3. Lønnen kom ind på hans konto, og han fik lønsedlerne udleveret på kontoret i restauranten. Lønsedlerne lå klar på kontoret til ham.

Der stod Virksomhed ApS 3 på hans lønseddel. Han tror, at der var tale om et vikarbureau. Han modtog en ansættelseskontrakt og et visitkort fra en per-son fra vikarbureauet. Dengang vidste han ikke, hvad det indebar at være vi-kar. Han arbejdede bare. Han har ikke efterfølgende haft kontakt til perso-nen, der gav ham den nye ansættelseskontrakt. Han arbejdede kun få timer og har ikke oplevet problemer. Han ved ikke, hvem der styrede restauranten.

Virksomhed ApS 4 siger ham ikke noget. Han husker ikke, om der stod Virksomhed ApS 4 eller Virksomhed ApS 45 på hans lønsedler. Han tænkte, at det var vikarbureauet, der betalte hans løn.

side 10

Foreholdt lønseddel fra Virksomhed ApS 45 for perioden august 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 391) forklarede vidnet, at navnet på lønsedlerne skiftede 2-3 gange. Han har ikke spurgt ind til, hvad det skyldtes.

Han tror, at han kun fik én ansættelseskontrakt. Han husker ikke, hvornår han fik den. Han afleverede sine papirer og oplysninger, og herefter kom en mand med ansættelseskontrakt og visitkort.

Foreholdt afhøringsrapport af 25. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 388) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at den første ansættelseskontrakt, som han underskrev, var fra Virksomhed ApS 3. Han underskrev ansættelses-kontrakten i restaurantens kontor.

Foreholdt ansættelseskontrakt fra Virksomhed ApS 45 vedrørende vidnets an-sættelse på Virksomhed 3 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 399) forklarede vidnet, at han godt kan huske ansættelseskontrakten, som han underskrev i restauranten. Han husker ikke, hvem der var til stede, da kontrakten blev underskrevet. Navn 8 siger ham ikke noget.

Foreholdt afhøringsrapport af 25. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 388, sidste afsnit) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret til politiet, at der kom en kvinde ved Navn 8 ind i restauranten og bad ham underskrive en ny kontrakt.

Navnene Vidne 7, Vidne 47 og Tiltalte 2 si-ger ham ikke noget. Han har ikke hørt om Virksomhed ApS 2. Tiltalte 1 er Tiltalte 4's mand. Tiltalte 1 kom nogle gange i restauranten.

Vidne 28 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at hun tilfældigt sendte ansøgnin-ger til en række steder og kom til jobsamtale i 2013 hos Tiltalte 4 i Virksomhed 3, hvorefter hun blev ansat. Hun skulle gøre borde og gulve rene. Hun fik udle-veret en ansættelseskontrakt af Tiltalte 4 efter ca. seks måneder Hun husker ikke, hvad der stod i ansættelseskontrakten. Hun var ansat i Virksomhed 3 og fik 55 kr. i timen. Lønnen blev indsat på hendes bankkonto, og hun modtog løn-sedler fra Tiltalte 4. Hun husker ikke, hvad der stod på lønsedlerne. Hun tjekkede ikke, om indholdet passede. Det var Tiltalte 4, hun henvendte sig til, hvis hun havde problemer. Tiltalte 1 var Tiltalte 4's mand. Han kom indimellem i restauranten.

I 2016, da vidnet var 18 år, skiftede hun ansættelsessted til Virksomhed 12 i By 10. Ansættelsen var dog kortvarig, da hun var gravid. Det var Tiltalte 1, der ejede Virksomhed 12. Hun modtog en ansættelseskontrakt og fik løn på sin bankkonto. Hun husker ikke, hvad der stod på ansættelseskontrakten.

Hun har også arbejdet i Virksomhed ApS 13. Det var Vidne 51, der sag-

side 11

de, at hun skulle tage derhen og hjælpe til. Vidnet skulle selv skrive sine ti-mer ned og aflevere en opgørelse til Tiltalte 4 i Virksomhed 3 og Vidne 51 i Virksomhed 12 og Virksomhed ApS 13. Hun tror, at Vidne 51 var ansat som chef i Virksomhed ApS 13.

Virksomhed ApS 3 og navnene Vidne 7 og Vidne 47 siger hende ikke noget.

Hun husker ikke, hvordan hun fik lønsedler i Virksomhed ApS 13 og Virksomhed 12. Hun har altid modtaget lønnen på sin bankkonto.

Hun har ikke været ansat i et vikarbureau, mens hun var hos Virksomhed 3, Virksomhed ApS 13 og Virksomhed 12.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvem Tiltalte 6 er. Tiltalte 6 var ikke ansat i Virksomhed 3.

Vidne 29 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10, at hun for fem år siden arbejdede i Virksomhed 3 i Roskilde. Det kan godt passe, at det var fra august 2015. Det var hendes første job. Hun gik ind på Ro’s Torv med en masse ansøgninger. Hun spurgte på Virksomhed 3, om deres chef var på arbejde. Hun talte herefter med Tiltalte 4 i et par minutter og blev tilbudt en prøvevagt.  Efter prøvevagten blev hun ansat, og hun havde herefter vagter tre gange om ugen. Hun mener, at hun fik udleveret en ansættelseskontrakt, men først efter et halvt år.

Foreholdt afhøringsrapport af 31. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 417, 4. afsnit) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun ikke fik udleveret en ansættelseskontrakt i forbindelse med ansættelsen, og at hun aldrig modtog lønsedler fra Tiltalte 4. Hun fik dog lønsedler fra forskellige firmaer, som hun ikke kendte til. Eller også var det alene på bankoverførslerne, at der stod forskellige firmanavne. Der var ofte begået fejl ved beregningen af hendes løn. Hun talte med Tiltalte 4 om det, da hun gik ud fra, at det var Tiltalte 4, der betalte hendes løn. Hun syntes, at det var underligt, at hendes løn kom fra et rengøringsfirma. Hun talte med sin far om det, og han sagde også, at det vir-kede mystisk.

Virksomhed ApS 4 siger hende ikke noget. Virksomhed ApS 3 har hun muligvis hørt om. Navnene Vidne 7, Tiltalte 2 og Vidne 47 siger hende ikke noget.

Foreholdt summarisk oversigt fra Virksomhed ApS 4 for indkomståret 2015 (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71-72) forklarede vid-net, at hun muligvis har set, at der stod Virksomhed ApS 4 på hendes lønkonto. Hun har ikke været ansat i Virksomhed ApS 4. Hun ved ikke,

side 12

om Virksomhed 3 ejes af et selskab. Hun har ikke været ansat i et vikarbureau.

Hun mener ikke, at hun på noget tidspunkt har fået sin løn i hånden som kon-tanter. Hun ved ikke, om andre medarbejdere fik deres løn i hånden.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at hun gik ud fra, at det var Tiltalte 4, som var hendes arbejdsgiver. Det var Tiltalte 4, der ansatte hende.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at Tiltalte 6 ikke siger hende noget.

Vidne 54 var ikke mødt trods lovlig forkyndt indkaldelse.

Anklageren tog forbehold for en anmodning om, at vidnet skal afhentes ved politiet.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 20. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 14.40.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 18. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 13 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5

Std 75266

side 2

.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

Advokat Anders Németh var med rettens tilladelse ikke mødt.

De Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Retsformanden oplyste, at retten efter modtagelse af en lægeerklæring fra Vidne 30 har ophævet kendelsen om at lade den pågældende afhente ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 2, 2. pkt.

Anklageren og forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Det blev aftalt, at vidnet indkaldes til at afgive forklaring den 20. maj 2020 kl. 9.00.

Vidne 15 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet i Virksomhed A/S 1, og at han fik stillingen ef-ter at have søgt på et jobopslag, hvor Virksomhed A/S 1 søgte tjenere.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 163, 2. afsnit), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var i foråret eller sommeren 2014, at han blev ansat i Virksomhed A/S 1, men han husker ikke det præ-cise tidspunkt i dag.

Han husker ikke, om det var Virksomhed A/S 1 eller et vikarbureau, der stod som ar-bejdsgiver i jobopslaget. Han var til jobsamtale i restauranten i Virksomhed A/S 1. Han husker ikke, hvem der deltog i samtalen.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 12. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 163, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet forklarede, at han blev ansat i Virksomhed A/S 1 i Valby i foråret eller sommeren 2014 som tjener i en deltidsstilling. Han fik jobbet efter at have læst et jobopslag på Jobindex, som Tiltalte 1 havde slået op. Det

side 3

var i hvert fald Tiltalte 1, der svarede telefonen, da vidnet ringede på det i jobopslaget anførte telefonnummer.

Vidnet erindrede, at da han kom 1. gang, havde han dog en kort samta-le med køkkenchefen, som alle kaldte ”Kaldenavn 1” . Foreholdt navnet ”Vidne 1” bekræftede vidnet, at der var ham, som han kort talte med, da han startede i Virksomhed A/S 1.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke længere.

Han arbejdede i hvert fald et år i Virksomhed A/S 1.

Ved vikar forstår han en person, som man betaler for at udfylde en rolle et specifikt sted. Han var klar over, at han blev ansat i et vikarbureau, men han har kun arbejdet i Virksomhed A/S 1. Det blev han informeret om, da han startede. Han mener også, at det fremgik af hans kontrakt.

Han modtog lønsedler fra køkkenchefen i restauranten. Han mener ikke, at han kiggede på lønsedlerne, før han blev afhørt af politiet.

Det var Tiltalte 1, der ansatte vidnet, og det var hans indtryk, at Tiltalte 1 var ejer både af Virksomhed A/S 1 og vikarbureauet. Han har aldrig stillet spørgsmål til konstruktionen. I restaurationsbranchen er der meget forskellige måder at ansætte på, men hvis der står forskellige vikarbureauer, synes han, at det er underligt. Han har ikke modtaget eller indgået ansættelsesaftale med flere vi-karbureauer.

Timesedlerne gav han formentlig til køkkenchefen. Han kan dog også have givet dem til Tiltalte 1.

Hvis der var problemer med løn eller arbejdsforhold, var det nok køkkenche-fen, han skulle henvende sig til.

Tiltalte 6 havde en ledende rolle, men vidnet havde ikke meget kontakt til Tiltalte 6. Tiltalte 6 var ikke så meget i restauranten. Vidnet gik ikke så meget op i organisationen, idet han kun var der et par gange om ugen.

I den periode fra sommeren 2014 og et år frem, hvor vidnet var ansat i Virksomhed A/S 1, var lokalerne i fin stand. Vidnet var primært i restauranten. Han hus-ker ikke, om der blev malet eller renoveret, mens han var ansat i restauran-ten.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 28) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 1 i 2015, hvoraf fremgår, at vidnet var ansat i Virksomhed ApS 1, forklarede han, at Virksomhed ApS 1 umiddel-bart ikke siger ham noget, og at han anså sig selv som ansat i Virksomhed A/S 1.

side 4

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 17-Virksomhed ApS 2-Virksomhed ApS 55, side 24) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 55 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 55 ikke siger ham noget.

Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 3 i 2016, hvoraf vidnets navn fremgår, forklare-de vidnet, at Virksomhed ApS 3 ikke siger ham noget, og at han på det pågældende tidspunkt arbejdede i en natklub. Han mener, at han stoppede i Virksomhed A/S 1 i august 2015.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han kun har været ansat i et vikarbureau, men han husker ikke, hvad vikarbureauet hed. Det kunne godt være Virksomhed ApS 25.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 12. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 163), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet fik en ansættelseskontrakt. Vidnet mente, at det var Tiltalte 1, der gav vidnet den. Vidnet huskede, at da han fik forelagt kontrakten, skulle han selv påføres sit navn og personlige oplysninger. Der var et tomt felt ud for lønoplysninger, som Tiltalte 1 udfyldte med et beløb på kr. 115 pr. time. Iflg. Ansættelseskontrakten var det Virksomhed ApS 25, der var arbejdsgiver. Afhørte og Tiltalte 1 underskrev kontrak-ten.

Afhørte fik herefter løn fra Virksomhed ApS 25.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke længere husker det præcise navn på ar-bejdsgiveren ifølge kontrakten, eller om det var Tiltalte 1, som underskrev på vegne af arbejdsgiveren, men at vidnet kun arbejdede ét sted.

Vidnet blev fra foreholdt fra sin forklaring til samme rapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 164), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet er dog efterflg. blevet klar over via sin årsopgørelse, at hans personoplysninger ligeledes er benyttet til lønudbetaling fra andre, som han ikke har været klar over, herunder Virksomhed ApS 56 i Odense, CVR nr. 33.

Fra Virksomhed ApS 25 fik han løn fra 010115-30/4-15.

Og løn fra Virksomhed ApS 55 fra 010515-310815

Derefter fik han løn fra Virksomhed ApS 1 pr. 010915-311015.”

side 5

Vidnet forklarede hertil, at han på daværende tidspunkt ikke var klar over, at han modtog løn fra forskellige selskaber. Han husker, at han skulle ansættes i et vikarbureau, men han husker ikke navnet på vikarbureauet. Hans kontakt vedrørende ansættelsen var med Tiltalte 1, køkkenchefen og overtjeneren.

I den periode, hvor han arbejdede i Virksomhed A/S 1, har han ikke set nogen male, men han arbejdede også kun fredag og lørdag fra sen eftermiddag til aften.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at han ikke husker, hvem der udbetalte feriepenge til ham. Han husker, at han manglede at få udbetalt feriepenge, og han kontaktede derfor køkkenchefen, hvorefter han fik udbetalt det manglende beløb. Han husker ikke, hvem der indbetalte disse feriepenge.

Han talte ikke med de andre ansatte om vikaransættelsen eller om lønforhold. Han har ikke kendskab til, om der var forskellige vilkår for de ansatte.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke husker, om der blev brugt hjælp udefra ved travlhed, men han husker, at der var en stor udskift-ning af ansatte.

Vidne 16 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har arbejdet i Restaurant i Fields. Det er 5-6 år siden, at hun blev ansat. Det kan godt have været omkring 2015. Hun fik jobbet gennem en veninde. Hun var til en ansættelsessamtale med en mand, der hed Vidne 21. Der var ikke andre til stede under samtalen. Vidnet fik indtryk af, at Vidne 21 ejede restauranten. Vidnet modtog en ansættelseskontrakt, men hun ved ikke, om der stod noget om, hvem der var arbejdsgiver. Hun mente, at hun var ansat i restauranten hos Vidne 21.

Hendes løn blev indsat på hendes bankkonto. Skatteoplysninger og kontoop-lysninger gav hun til Vidne 21. Hun var ansat i restauranten i 2-3 år i en deltids-stilling med supplerende dagpenge.

Hun vidste ikke, at hun var ansat i et vikarbureau. Ved vikar forstår hun en person, der bliver sendt ud forskellige steder. Hun anså ikke sig selv som en vikar, idet hun kun var tilknyttet Restaurant. Hun husker ikke, om hun har modtaget lønsedler fra et vikarbureau. Efter perioden i Restaurant i Fields blev hun ansat i Virksomhed A/S 1 og på Adresse 11. Hun har underskrevet tre kontrakter i alt. Da hun kom til Virksomhed A/S 1, var hun ansat hos Tiltalte 1. Hun har ikke på noget tidspunkt følt, at hun var ansat i et vikarbureau. På et tidspunkt mod-tog hun en mail om nye kontrakter grundet konkurs. Alle hendes oplysninger blev afleveret til Vidne 21 og senere til Tiltalte 1. Hvis hun havde spørgsmål til løn eller andet, gik hun til Vidne 21 og senere til Tiltalte 1. Hun har aldrig mødt no-gen fra et vikarbureau. Hun mødte på et tidspunkt en person, der skulle lave

side 6

deres løn ude i Virksomhed A/S 1. Her fik hun at vide, at han skulle lave løn, men hun fik ikke noget at vide om en vikaransættelse.

Foreholdt lønseddel for april 2016 (ekstrakt 38-8-vidner, side 182) fra Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at hun opfattede Virksomhed ApS 3 som dem, der sørgede for lønudbetalingen. Hun har ikke tænkt over, at det var et vikar-bureau.

Virksomhed ApS 1 siger hende ikke noget.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 34) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 1 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at hun ikke vidste, at hun var ansat hos Virksomhed ApS 1, og at hun synes, det lyder mærkeligt.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, si-de 71) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 4 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at det ikke siger hende noget. Hun forstår ikke, hvorfor der står, at hun har været ansat hos Virksomhed ApS 4. Så længe hun modtog sine penge, bed hun ikke mærke i, hvem der ud-betalte hendes løn.

I restauranten i Fields modtog hun lønsedler fra Vidne 21. I Virksomhed A/S 1 modtog hun formentlig lønsedlerne pr. mail.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at hun mente, at det var henholdsvis Vidne 21 og Tiltalte 1 personligt, der ejede Restaurant i Fields og Virksomhed A/S 1. Hun har hørt om selskabet Virksomhed ApS 18 måske fra hendes ansættelseskontrakt. Virksomhed ApS 13Adresse 11 kender hun godt.

Vidnet var i Virksomhed A/S 1 i ca. to måneder fra omkring februar til april 2015. Her arbejdede hun 29 timer om ugen fordelt på aftenvagter. Lokalerne i Virksomhed A/S 1 var lettere slidte. Hun husker ikke, om der blev gennemført større re-noveringsarbejder, herunder el-arbejder, mens hun var ansat i Virksomhed A/S 1.

Hun ved ikke, hvor personen Navn 6 kom fra, men hun fik oplyst, at han skulle stå for lønsedlerne. Hun underskrev en kontrakt, som Navn 6 havde med.

Navnet Vidne 7 siger hende ikke noget.

Vidne 17 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet hos Virksomhed ApS 13Adresse 11 i juni og juli 2016. Det var en veninde, Person 69, som

side 7

spurgte, om han havde lyst til at arbejde hos Virksomhed ApS 13. Han mener, at han kom ind til en meget uformel samtale i restauranten på Adresse 11 med køkkenchef Vidne 1. Han modtog ingen ansættelseskon-trakt, så vidt han husker.

Lønsedlerne fra Virksomhed ApS 3 modtog han pr. mail fra Vidne 1. Han har ikke yderligere kendskab til Virksomhed ApS 3. Han arbejdede ikke an-dre steder end i restauranten, og han havde opfattelsen af, at han udelukken-de var ansat i restauranten. Han gik ud fra, at Virksomhed ApS 3 stod for lønudbetalinger ligesom Dataløn.

I 2017 modtog han en mail fra Vidne 1 til alle de ansatte om, at de skulle udfylde en blanket med henblik på at opnå lønkompensation grundet konkurs. Vidnet udfyldte ikke blanketten, idet han allerede var stoppet i re-stauranten.

Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 3 i 2016, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at han ikke var klar over, at han var ansat i Virksomhed ApS 3.

Han var ikke fastansat. En måned tjente han 3.500 kr., og den næste måned tjente han 5.600 kr. I restauranten skrev de timer ned på et stykke papir. Han mener, at det var Person 69, der gav oplysningerne om antallet af timer videre til chefen Vidne 1 eller Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke var sikker på, hvem der ejede restaurant Virksomhed ApS 13Adresse 11. Han interesserede sig ikke for, hvem ejeren var.

Han antog bare, at Vidne 1 og Tiltalte 1 ejede restauranten. Han oplevede ikke, at der blev aflønnet sort i restauranten.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at det næste vidne er Tiltalte 1's lillebror.

Vidne 18 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnefri-tagelsesreglerne og vidneansvaret. Vidnet oplyste, at han ønskede at afgive forklaring.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet i Virksomhed 8 i Gade 4 si-den 2002. Han blev ansat af sin bror. I perioden 2013-2016 fungerede han som tjener i restauranten. Han var fuldtidsansat og arbejdede normalt 37,5 ti-mer om ugen. Han var ikke bestyrer eller lignende. Han mener, at han fik ud-leveret en ansættelseskontrakt, da han startede. På et tidspunkt blev han på grund af nogle problemer med en fagforening ansat i et vikarbureau. Han husker ikke, hvornår det var. Der var ingen vilkårsændringer fra ansættelsen i restauranten til ansættelsen i vikarbureauet. Vidnet opfattede stadig Tiltalte 1 som sin arbejdsgiver, da han blev ansat i vikarbureauet.

side 8

Han modtog løn på sin bankkonto. Hans kontonummer stod på ansættelses-kontrakten fra 2002. Da han blev ansat i et vikarbureau, skrev han sit konto-nummer på den nye ansættelseskontrakt og fortsatte med at modtage lønnen på sin bankkonto. Lønsedlerne fik han fra Virksomhed A/S 1 af Vidne 1 eller fra sin bror Tiltalte 1.

Han har mødt lederen af vikarbureauet, der hed Vidne 7. Der var vist også en person, der hed Vidne 47. Vidnet har i hvert fald været ansat i to og mås-ke tre vikarbureauer, og han har underskrevet en ny kontrakt med de enkelte vikarbureauer.

Udover kontrakten modtog han også et visitkort med et nummer, som han kunne ringe til, hvis han havde spørgsmål. Han har dog aldrig ringet til vikar-bureauerne. Han fik altid sin løn, som han skulle. Han har bare passet sit ar-bejde, og der var ikke anledning til at drøfte løn eller vagtskemaer med Tiltalte 1 eller vikarbureauerne.

Han husker ikke, hvem der havde udstedt eller var afsender af lønsedlerne. Virksomhed ApS 3 var et af vikarbureauerne. Han husker ikke Virksomhed ApS 4 eller Virksomhed ApS 57.

Hans månedsløn var 14.000 kr. brutto. I perioden 2013-2016 havde han et rådighedsbeløb på 3.000-4.000 kr. om måneden til mad og lignende, når de faste udgifter var betalt. Sådan har det været i alle årene. Han har sparet lidt op, fordi konen og sønnen også havde arbejde, men han husker ikke, hvor meget han har sparet op. Han sparede mest op derhjemme ved at lægge pen-ge i en konvolut eller skuffe.

Foreholdt gældsbrev af 21. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 104) mellem Virksomhed ApS 16 og Vidne 18 på 203.500 kr., forkla-rede vidnet, at han har lånt lidt over 200.000 kr. til Tiltalte 1, som Tiltalte 1 skul-le bruge til en forretning. Vidnet havde sparet pengene op. Han husker ikke, hvordan han gav pengene til Tiltalte 1. Noget var formentlig kontant og no-get var via bankoverførsel. Han husker ikke, hvornår bankoverførslen skete. Han har ikke fået pengene tilbage fra sin bror. Det er ikke vigtigt for ham, da de er familie. Han skal nok få dem tilbage, hvis han får brug for dem.

I perioden 2013-2015 lejede hustruen en ejendom ud. Det tjente hun 4.000-5.000 kr. om måneden på. Han mener ikke, at hun arbejdede i øvrigt. Vidnet havde også to sønner, der arbejdede og hjalp lidt derhjemme med bl.a. mad.

Vidnet har tidligere ejet Virksomhed 4 i By 9. Han husker ikke, hvornår han overtog pizzeriaet. Han har selv stået for salget af pizzariaet, men han husker ikke, hvem køberen var. Han mener, at han købte pizzeriaet i 2000 eller 2001, og at han solgte det i 2006 eller 2007.

side 9

Der blev foreholdt fra brev af 19. maj 2015 (ekstrakt 27-Virksomhed ApS 10, side 67) fra Virksomhed A/S 2 til Vidne 18, hvoraf fremgår bl.a.:

Vedr. Deres tidligere lejemål Adresse 33

I henhold til aftale fremsendes vedlagt kopi af min skrivelse af dags da-to til den nye lejer i lokalerne.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke forstår sig på kontrakter og den slags. Påtegningen ”Person 70” på brevet siger ham ikke noget.

Foreholdt brev af 19. maj 2015 (ekstrakt 27-Virksomhed ApS 10, side 68) fra Virksomhed A/S 2 til Virksomhed ApS 10 vedrørende pizzeriale-jemålet Adresse 33, By 9, forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget. Han husker ikke, om han har solgt sit pizzeria til dette selskab i 2015.

Der blev foreholdt fra tillæg nr. 2 til lejekontrakt af 16. oktober 2995 (ekstrakt 27-Virksomhed ApS 10, side 69) mellem Virksomhed A/S 2 og Virksomhed ApS 10 vedrørende pizzerialejemålet ”Virksomhed 4” , Adresse 33, By 9, hvoraf fremgår bl.a.:

”Undertegnede

Virksomhed ApS 10

CVR nr. 34

Adresse 34

By 18

erklærer med sin underskrift at indtræde i samtlige rettigheder og for-pligtelser i henhold til lejekontrakten og tillægget.

Indtrædelsen er sket med virkning fra 1. februar 2015.

Som udtrædende lejer:

Brønshøj d.

[Underskrift]

(Vidne 18)”

Vidnet forklarede hertil, at indholdet godt kan være rigtigt, men at det ikke siger ham noget. Adspurgt om han har fået hjælp af Tiltalte 1, svarede vid-net, at det husker han ikke. Adspurgt om Tiltalte 1 reelt ejede pizzeriaet, svarede vidnet, at det ikke var Tiltalte 1's pizzeria.

side 10

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at Vidne 19 har arbejdet i Virksomhed 8, og at vidnet har sagt til hende, at der var problemer med fagforeningen. Det vidste han fra sin bror. Vidne 19 fik ny kontrakt på grund af problemer med fagforeningen, men hendes ansættelsesforhold blev ikke ændret. Han husker ikke, hvem der lave-de kontrakten, men det kunne godt være Vidne 7 eller Vidne 47. Der var også en person, som hed Navn 8. Hun kom også med kontrakter ligesom Vidne 7 og Vidne 47. Vidne 47 var en høj, skallet fyr, tror han. Han var bå-de stor og velbygget. Vidne 7 lignede Vidne 47, og måske blander han dem sammen. Navn 8 så almindelig ud. Hun havde sort, skulderlangt hår.

Udover lånet på 200.000 kr. husker han ikke, om han har lånt penge til Tiltalte 1. Adspurgt om han også har lånt 160.000 kr. til Tiltalte 1, svarede vid-net, at det kan han godt have gjort. Det var i så fald også penge, han havde sparet op.

Engelsk Tolk 5 mødte kl. 11.30.

Vidne 19 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på restaurant Virksomhed 8 i Gade 4. Hun husker ikke, om hun var ansat i restauranten eller blot udførte arbejde der på vegne af andre.

Hun har arbejdet eller været ansat i Virksomhed 8 fra 2002 til april 2018. Hun fik jobbet i 2002 via en mand, som hun mødte på et diskotek i By 19. Manden var ven med Tiltalte 1.

Hun var til en ansættelsessamtale i restauranten, hvor både hun og Tiltalte 1 skrev under på ansættelseskontrakten. Hun arbejdede der indtil april 2018. Ansættelseskontrakten i 2002 var med Virksomhed ApS 14.

Til at begynde med var hun ansat på fuld tid, men da hun omkring 2011 flyt-tede til Malmø for at studere, blev hun i stedet ansat på deltid. Da hun i 2011 fik en ny ansættelseskontrakt, var det en person, som hed Vidne 7, der kom med ansættelseskontrakten. Vidnet underskrev kontrakten i restauranten. Hun husker ikke, hvilket selskab Vidne 7 kom fra, men hun går ud fra, at det står på ansættelseskontrakten. Der var ingen ændringer i hendes ansættel-sesvilkår udover arbejdstiderne. Hun fik at vide, at baggrunden for det nye ansættelsesforhold var et problem med SKAT. Hun mødte kun Vidne 7 i re-stauranten.

Adspurgt hvem hun kontaktede, hvis der var problemer med løn eller andet, svarede hun, at der aldrig var problemer med hendes løn. Hun forstod det så-dan, at Vidne 7 kom fra et rekrutteringsbureau, og at hun fortsat var ansat i restauranten.

side 11

Et år senere skrev hun under på yderligere en kontrakt med Vidne 7. Hun fik ikke oplyst, hvorfor der skulle indgås en ny aftale, men aftalen indeholdt ingen ændringer, og derfor skrev hun bare under. Hun har underskrevet tre kontrakter i alt.

Lønnen blev indsat på hendes bankkonto hver måned. Lønsedlerne modtog hun fra Tiltalte 1. Hvis ikke hun var i restauranten, lagde han dem til hende på bordet.

Hun talte ikke med andre end Vidne 7 om de nye kontrakter. Efter Vidne 7 kom der også en kvinde, som hed Navn 8. Den sidste kontrakt, hun under-skrev, var med Vidne 47. Hun har ikke set meget til disse tre perso-ner. Hun skulle ikke udlevere konto- og skatteoplysninger til de tre personer.

Hun har ikke givet tilladelse til, at Vidne 7, Navn 8 eller Vidne 47 selv kun-ne trække hendes skatteoplysninger.

Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 57 siger hende ikke noget.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 72) fra SKAT med oversigt over ansatte i Virksomhed ApS 57 i 2015, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at det var hendes opfattelse, at selskabet indbetalte løn fra restauranten. Hun var ikke ansat i Virksomhed ApS 57. Hun mente, at hun var ansat i Virksomhed 8. Hun ved ikke, hvem der stod for Virksomhed ApS 57, eller hvor selskabet havde adresse.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 4. okt. 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 220), hvoraf fremgår bl.a.

”Vidnet blev forevist tre lønsedler fra Virksomhed ApS 4, CVR nr. 23 for perioden oktober 2015, november 2015 og januar 2016. Lønsedlerne var udlæst fra koster nummer 808 (gammelt koster nummer). Vidnet kunne genkende lønsedlerne, og bekræftede lønsedlernes rigtighed../. Vedlagt

Vidnet oplyste nu, at det var Virksomhed ApS 4, som hun første gang skrev kontrakt med og ikke Virksomhed ApS 1, se ovenfor.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. I dag husker hun ikke noget om Virksomhed ApS 4.

Vidne 18 sagde, at det var på grund af fagforeningen, at der skul-le underskrives nye kontrakter. Det kan hun godt have forklaret til politiet, men hun husker det ikke længere.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 218),

side 12

hvoraf fremgår bl.a.

Vidne 18 oplyste i 2015 at der var problemer med fagforeningen, og at det var bedre at vidnet skrev kontrakt med et andet firma. Vidnet skul-le fortsætte med at arbejde i Virksomhed 8 og der var ingen ændringer i an-sættelsesforholdet. Hun fik samme løn m.v.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Det kan godt passe, at det var i 2015, men hun er ikke sikker.

Hun underskrev med Vidne 7, Navn 8 og Vidne 47, men hun husker ikke længere rækkefølgen.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 219), hvoraf fremgår bl.a.:

”Første gang kom der en mand ned i Virksomhed 8, som hed Vidne 47. Vidnet beskrev ham som høj og skaldet. Han var dansker.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 219), hvoraf fremgår bl.a.:

Nogle måneder efter skulle vidnet skrive under på en ny kontrakt. Der kommer også en mand ned i restauranten sammen med Vidne 18. Denne mand hed Vidne 7 og beskrives af vidnet som omkring 180-185 cm., almindelig af bygning, kort blond hår.

Vidnet oplyste, at der på kontrakten var påført ”Udeladt” som arbejdsgi-ver. Vidnet bekræftede, at der godt kunne have stået ”Virksomhed ApS 3” på kontrakten som arbejdsgiver. Derefter gik Vidne 7. Vidnet har ikke set eller snakket med Vidne 7 siden.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Hun talte ikke med Vidne 7. Han kom med en kontrakt, men hun husker ikke, hvad der stod i kontrakten.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 219), hvoraf fremgår bl.a.:

”For ca. 3 måneder siden skulle vidnet skrive under på en ny kontrakt. Denne gang kom der en kvinde ned i Virksomhed 8 sammen med Vidne 18. Kvinden hed Navn 8…”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

side 13

Hun var klar over, at hun skrev kontrakt med disse virksomheder, men det havde ingen betydning i forhold til hendes arbejdsopgaver.

Tolken blev i retten pga. tolkning senere kl. 13.30.

Kl. 13.00 mødte Hindi Tolk 6.

Vidne 20 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun har arbejdet i Virksomhed 3 i Fields fra slutnin-gen af 2011. Hun var til en samtale i Virksomhed 3. Hun husker ikke, hvem der del-tog i samtalen, men der var 2-3 personer med til samtalen. Hun modtog også en ansættelseskontrakt, men hun husker ikke, hvem der stod anført som ar-bejdsgiver på ansættelseskontrakten.

Hun afleverede sine bankoplysninger til den ansvarlige person i restauranten, og hun modtog løn via banken. Hun modtog fysiske lønsedler i Virksomhed 3. Hun husker ikke, hvor lønsedlerne kom fra, men hun troede, at lønnen blev betalt af restauranten.

Da hun omkring 2014 eller 2015 blev færdig med at studere, begyndte hun at arbejde fuld tid og fik en ny ansættelseskontrakt. I hele perioden har hun modtaget to kontrakter.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 22. december 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 233), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet blev spurgt om der skete ændringer i ansættelsesforholdet i 2015. Vidnet oplyste, at hun var færdig med sin uddannelse i 2015, og blev fuldtidsansat i Virksomhed 3. Vidnet oplyste at hun fik lønsedler løben-de, og at det var skiftende firmanavne, som stod på lønsedlerne.

Vidnet oplyste, at hun ikke i den tid hun var ansat hos Tiltalte 1, havde væ-ret til samtaler hos andre firmaer og at hun ikke fik ansættelseskontrak-ter i den tid hun arbejdede i Virksomhed 3. Hun fik dog en ny kontrakt, da hun gik på fuldtid i 2015, med Virksomhed ApS 15 som arbejdsgiver.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet.

Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 siger hende ikke noget. Navnet Vidne 7 siger hende umiddelbart ikke noget.

Foreholdt lønseddel fra juni 2015 (Ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 601) fra ”Virksomhed ApS 4” , forklarede vidnet, at hun ikke har mødt en person fra Virksomhed ApS 4. Adspurgt om hun har været ansat i

side 14

Virksomhed ApS 4, svarede vidnet, at hun udelukkende har arbejdet i Virksomhed 3. Det er muligt, at hun har talt med nogen fra Virksomhed ApS 4, men hun husker ikke deres navne.

Hun modtog feriepenge i 2015 eller 2016, mens hun var ansat i Virksomhed 3. Hun fik alle sine feriepenge på en gang, da hun ikke tidligere havde modtaget feri-epenge.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun hos politiet har set en ansættelseskontakt med Virksomhed ApS 2.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 22. december 2016 (ekstrakt 35-8, side 234), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet blev forholdt ansættelseskontrakt med Virksomhed ApS 2, kost.nr. E4/2, (tidl. kost.nr. 808), filnavn Vidne 20 3044.docx. Vidnet kunne ikke genkende kontakten. Hun havde ikke sendt ansøgninger og havde ikke været til ansættelsessamtaler hos Virksomhed ApS 2. Vidnet kendte ikke til direktøren i Virksomhed ApS 2.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan til politiet.

Hindi Tolk 6 aftrådte kl. 13.30.

Engelsk Tolk 5 mødte på ny kl. 13.30.

Vidne 55Vidne 55 var ikke mødt og havde ikke givet oplysninger om en lovlig grund til at udeblive.

Indkaldelsen til retsmødet blev forkyndt for vidnet den 22. januar 2020 kl. 23.37 ved forenklet digital forkyndelse.

Anklageren oplyste, at vidnet så vidt ses er udrejst af Danmark den 24. de-cember 2016.

Anklageren frafaldt herefter med forsvarernes indforståelse og rettens tilla-delse førelsen af vidnet.

Der var mellem anklageren og forsvarerne enighed om at dokumentere vid-nets forklaring af 4. oktober 2016 til politirapport (ekstrakt 35-8-Vidner, si-de 245).

Efter votering besluttede retten at tillade dokumentationen, jf. retsplejelovens § 871, stk. 5, således at vidnets forklaring, der er afgivet på engelsk til politi-

side 15

et, blev oplæst og oversat af tolken.

Engelsk Tolk 5 aftrådte kl. 13.45.

Vidne 21 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet i Fields i Restaurant, som var ejet af selskabet Virksomhed ApS 18. Vidnet ejede selskabet sammen med Tiltalte 1. Vid-net begyndte i restauranten i 2003 som bestyrer. Han var på arbejde i restau-ranten hver dag sammen med typisk 2-3 ansatte ad gangen.

Det kan godt passe, at restauranten i perioden 2013-2016 anvendte vikarbu-reauer. Han havde ikke selv en ansættelseskontrakt, fordi han var direktør i Virksomhed ApS 18. Han stod ikke selv for at ansætte personale.

Han mener, at de begyndte at anvende vikarbureauer, fordi det ville være nemmere, hvis vikarbureauerne stod for det hele. Vikarbureauerne stod også for ansættelserne.

Adspurgt om vidnet kunne nævne navnene på vikarbureauerne, svarede han, at han ikke kan nævne konkrete navne. Han stod mest for driften og havde ikke noget med vikarbureauerne at gøre. Adspurgt om han kan nævne navne på nogle repræsentanter eller ansatte fra vikarbureauerne, svarede vidnet, at det kan han ikke, idet han hverken har mødt repræsentanter eller ansatte fra vikarbureauerne.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 19. april 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 255 og 256), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnets arbejdsgiver var Tiltalte 1. Adspurgt afviste han, at de var i familie sammen. Han fik i sin tid jobbet, da Restaurant starterede der, skulle Tiltalte 1 bruge hjælp – det hørte vidnet via fælles bekendte i det pakistanske miljø i DK.

Det var en fuldtidsansættelse. Han erindrede ikke, hvem han havde væ-ret til ansættelsessamtale hos – måske var det hos Tiltalte 1. Vidnet fik ansættelseskontrakt. Vidnet har hele tiden været ansat under Tiltalte 1 og fik løn fra Tiltalte 1.

Da vidnet blev ansat som bestyrer i Restaurant, blev han godkendt som bestyrer af Bevillingsnævnet. Han stod for driften på stedet og skulle oplære personalet, men stod ikke for ansættelserne. Han var hovedans-varlig for driften i Restaurant, der drives under Virksomhed ApS 18. Han regist-rerede de ansattes timer i en bog. Disse oplysninger overdrog han he-refter til Tiltalte 1, som herefter sørgede for lønudbetalingerne til me-darbejderne.

side 16

Medarbejderne var ansat under Virksomhed ApS 18. Der blev ikke brugt vikar-bureauer.”

Vidnet forklarede, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han hav-de dog ikke rigtig noget med de ansattes timer og løn at gøre. Han så bare nogle navne på de ansatte, og så tog revisoren sig af lønnen.

Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret, at der ikke blev brugt vikar-bureauer, forklarede vidnet, at han på det tidspunkt troede, at personalet var ansat i restauranten, og at de bare havde et firma til at lave lønnen for dem.

Lønnen blev betalt til de ansattes konto. Vidnet stod kun for driften og havde ikke så meget at gøre med det regnskabsmæssige. Han arbejdede i Restaurant og modtog lønsedler fra Restaurant. Det var Restaurant, der sendte lønsedlerne. På lønsedlerne stod der ikke noget med vikarbureau eller lignende.

Hans lønsedler var de samme som de øvrige ansattes. Han husker ikke, hvor specificerede lønsedlerne var.

Hans månedsløn var 14.000 kr. brutto. Han mener, at han fik samme løn i he-le perioden. På det tidspunkt var hans faste månedlige udgifter på omkring 10.000 kr. Han boede sammen med sin hustru, og tilsammen fik de omkring 24.000-25.000 kr. udbetalt. Når deres faste udgifter var betalt, havde de et rådighedsbeløb på omkring 10.000 kr. tilbage til mad og lignende. De spare-de op, når der var mulighed for det.

Vidnet har lånt penge til Tiltalte 1. Det drejede sig om over 100.000 kr. Det var dels penge, som vidnet havde sparet op, dels penge, som han lånte.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 20. februar 2013 (ekstrakt 28-1 Virksomhed ApS 17, side 98) mellem Virksomhed ApS 16 og Vidne 21 på 70.000 kr., forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har lånt 70.000 kr. til Tiltalte 1. Tiltalte 1 har betalt pengene tilbage.

Foreholdt bogføringskonto (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 107) fra Virksomhed ApS 34, hvoraf fremgår bl.a., ”Konto 8661 Lån Vidne 21 … 01.01.15 … 176.400,00” , forklarede vidnet, at beløbet var mindre. Det var omkring 100.000 kr., og han har fået sine penge igen.

Vidnet arbejder ikke længere i Restaurant.

Vidnets lønsedler blev afleveret i Restaurant. Han mener, at Tiltalte 1 kom for-bi med lønsedlerne. Lønnen modtog han på sin bankkonto.

Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 57, Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 siger ham ikke noget.

side 17

Navnene Tiltalte 2, Vidne 47, Vidne 7 og Vidne 48 siger ham heller ikke noget.

Tiltalte 6 arbejdede i Virksomhed A/S 1. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn. Han kender ikke Tiltalte 3's rolle. Vidne 1 arbejdede i Virksomhed A/S 1.

Kl. 14.30 mødte engelsk Tolk 5.

Vidne 22 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han oprindelig er fra Indien. Da han kom til Danmark i 2014, fik han job som køkkenassistent med rengøring og forskellige opgaver. Han husker ikke navnet på sin første arbejdsgiver. Virksomhed ApS 28 siger ham ikke noget. Virksomhed ApS 4 har han arbejdet for i en kortere periode, men han hus-ker ikke firmaets adresse. Han husker ikke, om han har arbejdet i Virksomhed A/S 1, idet han har arbejdet mange steder, siden han ankom til Danmark. Han ved ikke, om han har arbejdet for en person, der hedder Tiltalte 1. Han husker ikke sin første arbejdsgivers navn.

Foreholdt udateret ansættelseskontrakt (ekstrakt 35-8-Vidner, side 265) mel-lem Virksomhed ApS 4 og Vidne 22, hvoraf fremgår bl.a., at ”Ansættelsen sker og starter fra d. 01-07-2015” , forklarede vidnet, at han formentlig fik navnet på selskabet over internettet eller via en ven.

Vidnet blev senere kontaktet af politiet, hvorefter han sendte ansættelseskon-trakten til politiet.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 6. marts 2018 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 261) forklarede vidnet, at han blev afhørt telefonisk, og at afhøringen foregik på engelsk.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 6. marts 2018 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 261), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidne 22 bekræftede igen d.d., at han havde været ansat som vikar i Virksomhed ApS 4 i 2015, som det fremgår af oplysnin-gerne fra SKAT jf. R75. Han oplyste, at han havde en ansættelseskon-trakt, som han ville sende til undertegnede pr. mail.

Han forklarede, at han var blevet ansat af en mand, som hed ”Navn 1” , men ved ikke, hvad ”Navn 1's” fulde navn. Han blev forespurgt til navnet ”Tiltalte 2” , men erindrede det ikke. Han oplyste adspurgt, at han ikke havde et telefonnummer til denne ”Navn 1” .

Han havde fået jobbet i Virksomhed ApS 4 via en bekendt.

side 18

Han gentog fra samtalen g.d., at han havde arbejdet som køkkenhjælp for vikarbureauet Virksomhed ApS 4, men kunne ikke huske lokalitetens place-ring eller navn. Det var et firma, der drev catering-køkkenarbejde, som lå i nærheden af Vesterport. Han arbejdede kun for Virksomhed ApS 4 i ca. 2 måneder. Han havde ikke kontakt til andre personer, der havde været ansat hos Virksomhed ApS 4.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Foreholdt at Virksomhed ApS 28 lå ved Vesterport, og adspurgt om adressen på Ve-sterport var hovedkontoret, forklarede vidnet, at det ved han ikke. Han blev samlet op og kørt af andre, når han skulle på arbejde.

Han har ikke modtaget løn i en kuvert på arbejdsstedet. I de to måneder, hvor han arbejdede der, modtog han løn via sin bankkonto.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 6. marts 2018 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 261), hvoraf fremgår bl.a.:

”Han blev forespurgt til, om han kendte andre personer, som have med Virksomhed ApS 4 at gøre. Det gjorde han ikke. Foreholdt navnet ”Navn 6” eller ”Vidne 7” udtrykte han, at disse navne kendte han ikke.

Han blev forespurgt, om han havde arbejdet for en person ved navn Tiltalte 1. Det havde han ikke.

I 2016 fik han job i Fields, hvor han arbejdede i et American Steakhou-se, men det var ikke via Virksomhed ApS 4.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet. Han var ikke i kontakt med nogen fra Virksomhed ApS 4 efterfølgende. I de job, han fik gennem Virksomhed ApS 4, hjalp han til i køkkenet med bl.a. opvask.

Tolken Tolk 5 aftrådte kl. 14.46.

Punjabi Tolk 7 mødte kl. 15.00.

Vidne 35 var ikke mødt og havde ikke givet oplysninger om en lovlig grund til at udeblive.

Indkaldelsen til retsmødet blev forkyndt for vidnet den 26. januar 2020 kl. 17.02 ved forenklet digital forkyndelse.

Anklageren begærede vidnet afhentet ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2.

side 19

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Da vidnet er udeblevet skønt lovligt tilsagt til retsmødet, findes betingelserne i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Vidne 35, CPR nr. (Født 1985), kan afhentes ved politiet, hvor han antræffes, således at han fremstilles for retten den 27. maj 2020 kl. 15.00 i retssal 001.

Punjabi Tolk 7 aftrådte kl. 15.15.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 19. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 002.

Retten hævet kl. 15.20.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 14. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 12 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Advokat Anders Németh oplyste, at Tiltalte 2 ønsker sig fritaget for at møde i retten i dag på grund af sygdom. Tiltalte og Anders Németh er indfor-stået med, at bevisførelsen kan fortsætte i tiltaltes fravær.

Advokat Anders Németh oplyste endvidere, at han og Tiltalte 2 ønsker sig fritaget for at møde på mandag den 18. maj 2020, hvor bevisførelsen ikke di-rekte ses at vedrøre Tiltalte 2.

Anklageren og de øvrige forsvarere havde ingen bemærkninger hertil.

Retten tog anmodningerne fra advokat Anders Németh til følge.

Inddragelsen af den 29. maj 2020 som reservedag blev drøftet.

Anklagemyndigheden og forsvarerne havde lejlighed til at komme med be-mærkninger.

Det aftaltes, at advokat Rasmus Anberg møder om eftermiddagen den 29. maj 2020 ved advokat Camilla Rønne, og at advokat Jakob Dalsgaard-Han-sen møder om eftermiddagen den 29. maj 2020 ved advokat David Francis Lublin, såfremt advokat Rasmus Anberg og advokat Jakob Dalsgaard-Han-sen ikke kan frigøre sig den pågældende eftermiddag fra andre retsmøder.

Vidne 30 var ikke mødt den 12. maj 2020 kl. 9.30 og havde ikke inden for den fastsatte frist fremsendt en lægeerklæring til retten. Indkaldelse til retsmødet blev forkyndt for vidnet den 22. januar 2020 kl. 14.03 ved forenklet digital forkyndelse.

Anklageren begærede vidnet afhentet ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2.

side 3

Forsvareren havde ingen bemærkninger hertil.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Da vidnet er udeblevet skønt lovligt tilsagt til retsmødet, findes betingelserne i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Vidne 30, CPR nr. (Født 1979) 1, boende Adresse 31, By 16, kan afhentes ved politiet, hvor han antræffes, således at han frem-stilles for retten den 29. maj 2020 kl. 13.00 i retssal 001.

Vidne 9 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vid-neansvaret.

Vidnet forklarede, at hun arbejder i Skattestyrelsen, og at hun har arbejdet med skat og moms siden 1993.

Om Virksomhed ApS 27 forklarede hun, at hun først stødte på selska-bet i 2016 i forbindelse med kontrol i en anden sag vedrørende Virksomhed ApS 54. Det har formentlig været størrelsen på et beløb, som gjorde, at hun besluttede at kontrollere Virksomhed ApS 27, der var en af de største underle-verandører til Virksomhed ApS 54.

Hun kunne konstatere, at der for Virksomhed ApS 27 ikke var registret A-skat, men ifølge fakturaerne havde Virksomhed ApS 27 leveret arbejdskraft. Så henvendte hun sig til selskabet og bad om regnskaber og bogføring, men hun fik ikke noget svar. Hun kontaktede derfor Virksomhed ApS 27's bank, hvor hun af kontoudskrifter-ne kunne se, at selskabet havde nogle kunder og havde brugt regnskabs-skabsprogrammet Dinero. Da hun ikke kunne få kontakt til Virksomhed ApS 27, bad hun Dinero indsende regnskabsmateriale. I det regnskabsmateriale hun mod-tog fra Dinero vedrørende Virksomhed ApS 27 manglede en del fakturaer.

Hun tog udgangspunkt i kontoudskrifterne fra selskabets tre konti i Nykredit og selskabets konto i Arbejdernes Landsbank. På kontoudskrifterne fra Nyk-redit kunne hun se, at der var indsættelser og overførsler til udlandet.

Foreholdt rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27-Fortsat, si-de 3) forklarede hun, at hun lagde til grund, at beløbene hovedsageligt var overført til udlandet, fordi Nykredit havde oplyst, at koden 340 ved de enkel-te poster betød overførsel til udlandet.

Der blev foreholdt fra rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-

side 4

Virksomhed ApS 27, side 24), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 3, hvor der var indgået ca. 10,6 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Kina og Tyrkiet.

Der blev foreholdt fra rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 2, hvor der var indgået ca. 15,8 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Rusland, Tyrkiet, Tyskland, Korea, Rumænien, Kina og Sve-rige.

Der blev foreholdt fra rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 4, hvor der var indgået ca. 39,5 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Tyrkiet, Sverige, Kina, Tyskland, Dubai, USA og Irland.

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, men at hun af bankudskrifter-ne kun kunne se, at der var tale om overførsler til udlandet på grund af ud-landskoden 340, og at hun ikke kunne se, hvilke lande beløbene blev overført til. Hun googlede dog nogle af de virksomheder, som beløbene blev overført til, for at få et indtryk af, hvor pengene havnede, og virksomhederne lå i hele verden, bl.a. i Kina, Tyrkiet og USA.

Idet Virksomhed ApS 27 var registreret med moms, men ikke A-skat, burde selskabet ikke have nogen ansatte. Selskabet kan godt have brugt underleverandører, men det virker ikke realistisk med de nævnte overførsler til udlandet. Hvis man bruger underleverandører inden for EU, skal både sælger og køber angi-ve moms.

Foreholdt angivelsesoplysninger (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 70) fra Skattestyrelsens VIES-system vedrørende perioden 1. januar 2013 til 31. de-cember 2016, forklarede vidnet, at hun ikke er klar over, om man i denne oversigt vil kunne se moms af udenlandske ydelseskøb.

Det hænger ikke sammen, hvis selskabet skulle have købt danske underleve-randørydelser. Så skulle der have foreligget et større indgående afgiftsbeløb. Der er en relativ lille indgående afgift i forhold til den udgående afgift. Det hænger heller ikke sammen, hvis selskabet leverede arbejdskraft.

Der er tre kvartaler i 2016, hvor den indgående afgift af SKAT foreløbigt er opgjort til 8.000 kr. for hvert kvartal. For andet kvartal af 2015 kan man se, at salgsmomsen er opgjort til 614.888 kr. Af dette beløb er den indgående af-gift beregnet til 61.689 kr. svarende til 10 procent. Det er almindeligt i sager om mandskabsudlejning at skønne den indgående afgift til 10 procent af den udgående afgift, da lønudgifter ikke er momsbelagte, og der derfor alene skal

side 5

beregnes moms i forhold til bl.a. kontorhold, el, varme og rengøring.

Hun har også kigget på selskabet Virksomhed ApS 54, men ikke på andre afta-gerselskaber, dvs. købere af ydelser fra Virksomhed ApS 27. Hun har heller ikke un-dersøgt Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 1.

Der blev foreholdt fra rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 25), hvoraf fremgår bl.a., at politiet ved gennemgang af Konto nr. 4, hvor der var indgået ca. 39,5 mio. kr., konstaterede, at størstedelen af indsættelserne blev overført til en række bankkonti i udlandet, herunder bl.a. i Tyrkiet, Sverige, Kina, Tyskland, Dubai, USA og Irland.

Foreholdt kontoudskrift fra Arbejdernes Landsbank (ekstrakt 29-2-Virksomhed ApS 27, side 58) vedrørende Konto nr. 1, forklarede vidnet, at konto-udskriften viser bl.a., at der er sket indbetalinger af fakturabeløb og udbeta-linger til løn.

Adspurgt om vidnet gik ud fra, at det var reel drift i selskabet, når der på fak-turaerne stod, at de vedrørte arbejdskraft, og man samtidig kunne se, at størstedelen af beløbene blev overført til udlandet, svarede vidnet, at det kan hun ikke svare på. Hun forholder sig til det, som står på fakturaerne. Når hun modtager en faktura, går hun ud fra, at der er realitet bag.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at SKAT fra Dinero fik alle de fakturer, som Dinero var i besiddelse af vedrørende Virksomhed ApS 27. SKAT fik dog ikke alle relevante fakturaer. Der var indbetalinger på selskabets konti, hvor SKAT ikke kunne finde den bagvedliggende faktura.

Anklageren anmodede i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, om rettens tilladelse til at dokumentere Vidne 45's forklaring af 6. januar 2017 til politirapport, idet vidnet efterfølgende er afgået ved døden.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Efter votering besluttede retten at tillade den anmodede dokumentation.

Der blev dokumenteret fra dokumentationsliste vedrørende Virksomhed ApS 6.

Vidne 10 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat i Nordea Bank og er bankrådgiver for Tiltalte 1.

Vidnet blev vejledt om bestemmelsen i retsplejelovens § 170, stk. 3.

side 6

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at han ikke har indvendinger mod, at vidnet afgiver forklaring om forholdet mellem Tiltalte 1 og Nordea Bank og om Tiltalte 1's økonomiske forhold.

Vidnet forklarede, at Tiltalte 1 har været kunde i Nordea Bank siden 2013 både personligt og med sine selskaber.

Tiltalte 1 blev kunde i banken i forbindelse med, at han overtog Virksomhed A/S 1 i efterå-ret 2013. Der var allerede udarbejdet en købsaftale vedrørende Virksomhed A/S 1, da kundekundeforholdet blev etableret, men han husker ikke datoen for købsaf-talen.

Den tidligere ejer af Virksomhed A/S 1 var også kunde i Nordea Bank, og vidnet har derfor fulgt Virksomhed A/S 1 helt fra begyndelsen. Før Tiltalte 1 købte Virksomhed A/S 1, var det gået op og ned økonomisk for Virksomhed A/S 1, og generelt var omsætnin-gen dalene. Lige op til overtagelsen i 2013 så tallene ikke gode ud. Både an-tallet af gæster og omsætningen var faldende. Det endte med et stort under-skud i både 2012 og 2013. Et par år efter at Tiltalte 1 havde overtaget Virksomhed A/S 1, blev underskud vendt til overskud.

De økonomiske problemer hos den tidligere ejer skyldtes bl.a. medarbejder-nes lønstruktur. Der var en aftale om, at de ansatte havde fast løn i den stille del af året, mens de var provisionslønnet i den del af året med stor aktivitet. Tiltalte 1's initiativer til nedbringelse af udgifterne til medarbejderlønninger var med til at forbedre Virksomhed A/S 1's økonomi.

Han husker ikke forholdene vedrørende vedligeholdelse af Virksomhed A/S 1's loka-ler, men generelt faldt omkostningerne efter Tiltalte 1's overtagelse af Virksomhed A/S 1.

Der blev ikke oprettet en ny kassekredit i forbindelse med overtagelsen, men Tiltalte 1 overtog det eksisterende bankforhold.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 5. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vid-ner, side 59), hvoraf fremgår bl.a., ”I løbet af ca. 1 års tid fik Tiltalte 1 ned-bragt hele kassekreditten på ca. 1½ million kr. ved hjælp af overskuddet” , forklarede vidnet, at kassekreditten var der i forvejen, men blev nedbragt. Hvis man ser på nedbringelsen af omkostningerne, gik det godt, efter Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1.

Han husker ikke, hvad Tiltalte 1 fik i løn personligt og heller ikke likvidite-ten på Tiltalte 1's private konti.

Vidnet har ikke kendskab til hvidvaskindberetninger til SØIK vedrørende Virksomhed A/S 1 eller Tiltalte 1.

Undervejs i forløbet har Nordea Bank i 2017 eller 2018 stillet spørgsmål til

side 7

Tiltalte 1 vedrørende nogle transaktioner. Det drejede sig om transaktioner mellem nogle højrisikolande, herunder Pakistan. Han husker ikke, om der var tilsvarende forespørgsler i perioden 2013-2016.

Vidnet er blevet tilbudt gaver af Tiltalte 1. Det drejede sig om bukser og jak-ker. Tiltalte 1 sagde, at tøjet var opkøbt i et konkursbo. Vidnet sagde, at han gerne ville købe det, men at han ikke kunne tage imod gaver. Handlen blev aldrig til noget.

Tiltalte 1 havde bank i Jyske Bank før Nordea Bank. Der var en dialog med Jyske Bank, men vidnet har ikke modtaget hvidvaskunderretninger fra Jyske Bank.

Politiet har beslaglagt penge på selskabets konti. I Nordea drejede det sig om ca. 1 mio. Han husker ikke de nærmere omstændigheder.

Han kender Tiltalte 1's søn, Tiltalte 3. Tiltalte 3 fungerede som daglig leder af Virksomhed 6-restauranterne. Det fremgik også af Tiltalte 3's signatur. Hvis der var noget i forhold til Virksomhed 6 restauranterne, talte han med Tiltalte 3. Han havde dog også dialog med Tiltalte 1 om Virksomhed 6 restauranterne.

I starten var det primært Tiltalte 1, vidnet talte med om Virksomhed 6, men efterhånden blev det mere og mere Tiltalte 3. I perioden 2018-20 har han talt meget med Tiltalte 3 om Virksomhed 6.

Adspurgt om hvem der havde fuldmagt til selskabernes konti, forklarede vid-net, at det til at starte med var Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde fuldmagt i perioden 2013-2016. Det er dog vidnets opfattelse, at Tiltalte 3 hele tiden har været en del af driften, mens Tiltalte 1 har været kun-de i Nordea.

Inden Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, modtog Nordea Bank regnskaber fra re-visoren. Nordea kiggede også på Tiltalte 1's historik vedrørende konkurs.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 5. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 58), hvoraf fremgår bl.a.,

”Idet Nordea ikke i forvejen kendte Tiltalte 1 som kunde, og der var en kreditrisiko ifm. virksomhedsoverdragelsen, blev det en betingelse for overtagelsen, at Holdingselskab kautionerede for Tiltalte 1, indtil det var klart, at den nye ejer var i stand til at rette op på Virksomhed A/S 1's dårlige økonomi. Nordea undersøgte for-inden Tiltalte 1's økonomiske forhold og fandt ham meget likvid med stor egenkapital (friværdi i ejendomme og indskud), og han havde in-gen konkurser bag sig.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.

side 8

Han mener, at der var en overenskomst for medarbejderne i Virksomhed A/S 1. Pro-blemet for virksomheden var at skabe balance i omsætning og indtjening. Han ved ikke, om der har været en faglig konflikt med en fagforening. Han hørte om en kontrovers med den tidligere ledelse, bestående af Person 4 og Person 52.

Nordea Bank kunne konstatere, at Virksomhed A/S 1 efter Tiltalte 1's overtagelse over en periode reducerede sine omkostninger, og i 2015 så årsregnskabet rigtig fint ud.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 5. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 58), hvoraf fremgår bl.a.:

”Efter 1½ års tid blev det klart, at Tiltalte 1 fik positivt vendt økono-mien, hvorefter kautionsforholdet med de tidligere ejere ophørte.”

Det kan godt passe, at han har forklaret sådan. Der blev simpelthen bogført færre udgifter. Huslejen kunne man ikke gøre noget ved, men økonomien blev betragtelig bedre, end den var under de tidligere ejere.

Han har ikke set noget, der fik ham til at tro, at der var fusk med bogføringen hos Virksomhed A/S 1. Når Nordea Bank har spurgt ind til eller påtalt noget, har de altid fået en forklaring, eller der er blevet rettet op på forholdet. Han ser kun på regnskaber. Han ser ikke på bilag, da han ikke har indsigt i bilag. Banken har pligt til at indberette, hvis de ser noget, som ser mærkeligt ud.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin, forklarede vidnet, at han opfatte-de Tiltalte 3's rolle som en del af et generationsskifte, hvor Tiltalte 3 overtog den daglige drift af Virksomhed 6-restauranterne. I begyndelsen var kontakten primært med Tiltalte 1, selvom Tiltalte 3 måske var daglig leder. I slutningen var det primært Tiltalte 3, som vidnet havde kontakten med, når det drejede sig om Virksomhed 6-restauranterne.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at han op-fattede Tiltalte 6 som en del af de daglige aktiviteter, men det var ikke Tiltalte 6, der havde drøftelserne med banken. Tiltalte 6 hjalp med at finde bilag en gang imellem.

Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 i august 2013, men det var først i foråret 2015, at Nordea Bank slap hæftelserne på de tidligere ejere. I maj 2015 blev der be-stilt et Visa Dankort til Tiltalte 1's organisation. Frem til maj 2015 fungerede det sådan, at de gamle ejere kunne oprette rettigheder til de nye ejere, så de nye ejere kunne overføre og betale regninger. Kontant hævning krævede en fuldmagt til kontoen. Når leveranderøren sendte en faktura, så betalte Virksomhed A/S 1 online. Vidnet ville ikke kunne se på kontoudskriften, hvis der blev be-talt kontant.

side 9

Vidnet har ikke bemærket overførsler til Tiltalte 6's konto. De talte om, at det bestilte Visa Dankort skulle bruges til køb på nettet.

Tiltalte 1 forklarede vidnet, at han havde en strategi for at nedbringe Virksomhed A/S 1's omkostninger. Vidnet ved ikke noget om leverandøraftalerne, men Tiltalte 1 sagde noget om, at der skulle findes billigere leverandører. Det var ikke særlig konkret.

Vidne 11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun i 2012 blev ansat i Virksomhed A/S 1 af Person 52. Vidnet var på kontoret i salgsafdelingen og stod for bl.a. bookninger af ar-rangementer.

Det hele ændrede sig, da der den 15. august 2013 kom nye ejere i Virksomhed A/S 1. Den nye ejer, Tiltalte 1, havde i forvejen hotellet ved siden af bowlingcente-ret. Der kom en del nye ansatte, som vidnet ikke kendte. Det var udenlands-ke ansatte, som skulle erstatte dem, der var ansat i forvejen. Nogle af de nye medarbejdere talte dansk, andre gjorde ikke. Inden for en uge var rigtig me-get personale i restauranten og centeret enten opsagt eller selv gået på grund af den nye ledelse.

I august 2013 var vidnet gravid. Hun syntes, at stemningen på arbejdet var blevet meget ubehagelig, og efter en måned blev hun i midten af september 2013 sygemeldt på grund af sin graviditet.

Om bowlingcenterets stand i september 2013 forklarede vidnet, at kontoret, som hun sad på, var meget gammelt. Lokalerne var generelt gamle og slidte. Hun var ansat i bowlingcenteret i lidt over et år, og i den periode blev der ik-ke foretaget renoveringer. Heller ikke i den måned, hvor hun var ansat under Tiltalte 1. Der blev ikke opsat stilladser eller igangsat malerarbejde i august eller september 2013. Det var i hvert fald ikke noget, hun lagde mærke til.

De mange fyringer og udskiftninger blandt personalet virkede ikke som be-sparelser, men mere som om, at de nye ejere ville ansætte deres egne folk. Der blev ikke skåret ned på antallet af medarbejdere, men alene skiftet ud i gruppen af medarbejdere.

Hun blev opsagt, da hun kom tilbage efter graviditeten. Hun fødte sin søn den 7. februar 2014 og skulle have været tilbage på arbejdet i slutningen af december 2014. Hun havde ikke hørt noget fra Virksomhed A/S 1, så i slutningen af barslen kontaktede hun dem og sagde, at hun glædede sig til at komme tilba-ge, og hun spurgte, hvordan de ønskede, at hun afholdte sine fem ugers ferie. Tiltalte 1 bad hende om afholde ferien med det samme i forlængelse af bars-len. På den måde blev tidspunktet for hendes opstart udskudt til februar

side 10

2015.

I januar 2015 modtog hun et nyt arbejdsskema fra Virksomhed A/S 1, hvoraf det fremgik, at hun fik andre arbejdstider. I lige uger skulle hun arbejde 50 timer med en ugentlig fridag, og i ulige uger skulle hun arbejde 26-27 timer. Det indebar bl.a., at hun nogle dage skulle have 12-timersvagter og arbejde sent. Hun fik også at vide, at der var tale om en anden stilling end den, hun var an-sat i inden barslen.

Hun kontaktede derfor sin fagforening. Hun kunne på grund af sine to små børn ikke arbejde på de tidspunkter, der fremgik af det nye arbejdsskema, og det endte derfor med, at hun modtog en opsigelse fra Virksomhed A/S 1.

Foreholdt opsigelse af 31. januar 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 79) fra Virksomhed A/S 1 til vidnet, forklarede vidnet, at fagforeningen vejledte hende om, at hun efter barslen skulle møde op kl. 9.00 på arbejdet, ligesom hun ville have gjort inden barslen. Da hun på sin første dag mødte ind kl. 9.00, slog Tiltalte 6 ud med armene og udbrød, ”hvad laver du her, hvad vil du?” Hun svarede, at hun gerne ville arbejde, men ikke på de nye vilkår. Så fik hun op-sigelsen af Tiltalte 6. Han sendte hende hjem, og de skrev frem og tilba-ge. Han sagde, at hun skulle blive hjemme, og da hun spurgte, om Virksomhed A/S 1 betalte, bekræftede han dette. Dialogen i 2015 var med Tiltalte 6, der var hendes nye leder. Han stod for den daglige drift. Den tidligere direktør, Person 4, skulle hjælpe lidt til i starten som konsulent, indtil Tiltalte 6 fik er-faring med driften.

Indtil januar 2015 modtog hun løn på sin konto i banken samt lønsedler. Hun husker ikke indholdet af lønsedlerne, men hun tog dem med til afhøring hos politiet.

Foreholdt lønseddel for april 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 81) fra Data-løn Bluegarden, forklarede vidnet, at alle hendes lønsedler så sådan ud. Hun har aldrig været ansat i et vikarbureau. Dataløn Bluegarden lavede Virksomhed A/S 1's løn, og det havde de altid gjort.

Senere modtog hun også erstatning eller godtgørelse på sin bankkonto.

Foreholdt summarisk oversigt for 2015 (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 72) fra SKAT med en liste over Virksomhed ApS 4's ansatte med bl.a. Vidne 11, forklarede vidnet, at hun ikke kender noget til Virksomhed ApS 4 og ikke på noget tidspunkt har været ansat i et vikarbureau, mens hun var hos Virksomhed A/S 1.

Hun gik til sin fagforening, og spurgte, om det var lovligt for Virksomhed A/S 1 at ændre hendes ansættelsesvilkår. Fagforeningen indledte derefter en sag mod Virksomhed A/S 1, hvor Tiltalte 6 var i dialog med fagforeningen. Det endte med, at hun fra Virksomhed A/S 1 modtog en godtgørelse svarende til seks måneders løn.

side 11

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, bekræftede vidnet, at Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 den 15. august 2013, og at hun sygemeldte sig ca. en måned senere i midten af september 2013. Den måned hun var i Virksomhed A/S 1 under Tiltalte 1 var meget ubehagelig. Alle hendes kollegaer sagde enten op eller blev opsagt. Hun sygemeldte sig i midten af september 2013. Da hun mødte op på arbejde igen, blev hun bedt om at gå hjem. Hun husker ikke, om der var en overenskomst. Hun var medlem af fagforeningen Krifa. Godtgø-relsen blev aftalt ved en forhandling, der endte med, at hun modtog seks må-neders løn, som skulle overføres til hendes konto i august 2015. Fra februar til maj 2015 blev hun fritstillet.

Hun noteredes sig ikke præcist, hvor godtgørelsen kom fra. Hun fik udbetalt 89.000 kr., så hun gik ud fra, at Virksomhed A/S 1 havde betalt skat af det samlede beløb, som var 149.000 kr.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at da hun skulle begynde igen i februar 2015, modtog hun i slutningen af januar et vagtskema om, at hun hver anden uge skulle arbejde 50 timer om ugen, at hun skulle have 12-timersvagter, og at hun bl.a. skulle arbejde fra kl. 17-02, hvilket ikke var muligt med to små børn. Derudover skulle hun gå fra at være kontoransat til at være phoner. Tiltalte 6 skrev, at det skyldtes, at hendes stilling var blevet nedlagt.

Virksomhed A/S 1's kontorer bestod af et stort åbent kontor med fire arbejdsstationer. Fra det åbne kontor var der adgang til tre separate kontorer. Da hun kom til-bage fra barsel, var det store kontor der stadig, men arbejdsstationerne var blevet spredt lidt ud. Over for hendes plads sad Tiltalte 6 og en, der hed Person 21.

Da hun kom tilbage, var både Tiltalte 6 og Person 21 på kontoret. Der var ikke tale om en egentlig dialog mellem hende og Tiltalte 6. Tiltalte 6 spurgte, hvad hun lavede på arbejde, da hun efter det nye arbejdsskema først skulle have mødt kl. 15. Fagforeningen havde vejledt hende om, at hun skulle møde til sædvanlig tid kl. 9.00, hvis der skulle køres en sag mod Virksomhed A/S 1. Tiltalte 6 bad hende om at tage sine ting og gå hjem, og han sagde, at han ville sørge for, at hun fik sin løn. Hun sagde ikke til Tiltalte 6, at han ville høre fra hendes fagforening. Tiltalte 6 sagde, at han ville kontakte hende. Han lavede derefter nogle udkast til opsigelser fra hende, som hun skulle un-derskrive, men hun svarede, at hun ikke ville sige op, og at han blev nødt til at fyre hende. Da hun modtog opsigelsen fra Virksomhed A/S 1, spurgte hun fagfore-ningen til den og skrev derefter under. Hun følte ikke, at hun havde fået en fair behandling af Virksomhed A/S 1. Fagforeningen valgte at køre en sag mod Virksomhed A/S 1. Derefter var der en forhandling, hvor hun og Tiltalte 6 sad i hver sit lokale, mens et medlem fra fagforeningen gik frem og tilbage mellem dem. Det endte med, at hun modtog en godtgørelse.

Vidne 52 mødte som vidne og blev gjort bekendt med

side 12

vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været ansat i Virksomhed A/S 1 i Valby siden 1992, og at han fortsat arbejder i Virksomhed A/S 1.

I 2013 blev Virksomhed A/S 1 overtaget af Tiltalte 1. Vidnet er ansat som underhold-ningschef. Han tager sig af underholdningen, herunder ved at fungere som DJ om aftenen, opfyldning af baren og barregnskab.

Frem til 2013 blev lokalerne renoveret løbende og hele tiden. Det var for at sikre, at Virksomhed A/S 1 altid var i god stand. Der skete hele tiden en masse ting også i perioden op til 2013.

Malerarbejdet stod Vidne 45, der også kaldes Kaldenavn 2, for. Vidne 45 var po-lak og stod for alt håndværkerarbejde. Vidnet har også selv malet lidt.

I dag er Tiltalte 6 hans chef. Tiltalte 1 har også kontor i Virksomhed A/S 1, men det er Tiltalte 6 der står for den daglige drift.

Adspurgt om vidnet har drøftet sin forklaring med Tiltalte 1 og Tiltalte 6, forklarede vidnet, at han har talt med dem om sin påklædning i retten, men ikke andet.

Vidnet blev forholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 5. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 102 og 107), hvoraf fremgår bl.a.:

”Henset til afhørtes indsigt i virksomheden som længerevarig ansat blev han forespurgt til, om der blev foretaget en større renovering i Virksomhed A/S 1. Afhørte har blandt andet lavet malerarbejde efter påbud fra myn-dighederne.

Ang. om der har været renovering af taget. Det ved afhørte ikke. Ad-spurgt til større malerarbejde har der ikke været personer, som har la-vet en større malerarbejde på stedet. Men da afhørte primært møder i weekenden, er han ikke klar over, hvad der sker.

Der er heller ikke foretaget udskiftning af møblement. Det er der i hvert fald ikke sket i bowling hallen. Det er kun blevet sat nyt polster på armlænene. Det er heller sket stor udskiftning af interiør i restauran-ten."

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at der er stor forskel på forklaringen til politiet i 2016 og forklarin-gen i retten nu, forklarede vidnet, at der er gået fire år. Afhøringen hos politi-et varede halvanden time på en meget varm sommerdag.

side 13

Foreholdt at vidnet ifølge afhøringsrapporten blev afhørt i oktober måned, svarede vidnet, at så husker han forkert.

Da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, fik vidnet ikke ny kontrakt. Han fortsatte med at være ansat i Virksomhed A/S 1.

Adspurgt hvad vidnet forstår ved en vikar, forklarede vidnet, at en vikar er en person, der bliver tilkaldt ved sygdom eller lignende. Han anså ikke sig selv som en vikar.

Han modtog løn fra Virksomhed A/S 1. På et tidspunkt skiftede Virksomhed A/S 1 fra Dataløn Bluegarden til et andet selskab. Dataløn Bluegarden var ligesom Dataløn i gamle dage. Det kunne han se på sine lønsedler. Han syntes, at var meget na-turligt, at man fik sin løn fra et nyt sted, når der kom ny ejer.

Foreholdt lønseddel for juli 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 122) fra Virksomhed ApS 3 til Vidne 12, forklarede vidnet, at det er en af de lønsedler, som han modtog. Han modtog lønsedlen i sit dueslag ligesom de tidligere lønsedler fra Bluegarden. Han anså Virksomhed ApS 3 som et selskab, der -ligesom Bluegarden - stod for lønadministration. Han anså ikke Virksomhed ApS 3 som et vikarbureau.

Foreholdt lønseddel for februar 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 127) fra Virksomhed ApS 1 til Vidne 52, forklarede vidnet, at aldrig har lagt mærke til, at lønsedlen kom fra Virksomhed ApS 1. Mange af de papirer, som han modtog, kiggede han ikke på. I 2016 var han blevet enlig far, og der var derfor mange ting, som han ikke lagde mærke til. Han har ikke fået at vi-de, at han blev ansat i et vikarbureau, og han har ikke skrevet under på en ansættelsesaftale med et nyt vikarbureau.

Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT, hvoraf frem-går, at vidnet var ansat i Virksomhed ApS 3 i 2016, forklarede vidnet, at han ik-ke har været ansat i Virksomhed ApS 3.

Foreholdt summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 28) fra SKAT, hvoraf fremgår, at vidnet var ansat i Virksomhed ApS 1 i 2015, forklare-de vidnet, at det forstår han ikke. Han har aldrig været ansat i Virksomhed ApS 1.

Tiltalte 6 stod for både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1. Det var Tiltalte 6, der havde ansvaret for den daglige drift af forretningen. Vidnet gik til Tiltalte 6, hvis han skulle have godkendt noget.

Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søns. Tiltalte 3 havde ansvaret for bl.a. driften af Virksomhed A/S 1. Ledelsen i Virksomhed A/S 1 var Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 6. Tiltalte 3 var også leder i Virksomhed 6. Han ved, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har nogle Virksomhed 6-restauranter.

side 14

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 5. oktober 2016 (ekstrakt 35-8, side 104), hvoraf fremgår bl.a.:

”På et tidspunkt primo 2016 spurgte Tiltalte 1, om afhørte ville have noget imod, at han fik sin løn udbetalt fra et andet selskab i stedet for Blue Garden. Det var ok. med afhørte. Bare han fik sin faste løn.

Han fik et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som Tiltalte 6 har lavet til afhørte i starte af året. Afhørte har ikke læst indholdet af dette til-læg, og ved derfor ikke, hvad det indeholder.

På et tidspunkt kom en person, der præsenterede sig som ”Vidne 7” , der gav afhørte et visitkort, og som sagde, at hvis afhørte havde pro-blemer med sin løn, skulle han kontakte ham, som kaldte sig Vidne 7. Afhørte har ikke siden set denne ”Vidne 7” .”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Han mødte Vidne 7, der kom fra hotellet, i receptionen. Det må være ham fra bureauet.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår bl.a., ”Derudover hav-de han hørt, at der også var sket udbetaling fra noget som hed ”Virksomhed ApS 1” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret dette til po-litiet.

Efter Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, var der nogle uenigheder og nogle veje, der skiltes. Fagforeningen 3F var også involveret.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, forklarede vidnet, at der ikke skete udskiftning af leverandører, da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 i august 2013. Virksomhed A/S 1 fortsatte med at benytte Taster Wine A/S og Carlsberg.

Adspurgt om de ansatte også selv handlede ind i Dagrofa Foodservice, for-klarede vidnet, at de ansatte hentede chips, chokolade, juice, mynte og lime i Dagrofa. De betalte altid kontant. De tog penge fra pengeskabet, hvor der var en fast beholdning, og lagde en kvittering tilbage.

Når vidnet kørte forbi Dagrofa på vej til arbejde, kunne han selv lægge ud og aflevere bilag, så klarede Tiltalte 6 resten.

Adspurgt om han har modtaget kontanter fra Tiltalte 6 til indkøb, forkla-rede vidnet, at når Tiltalte 6 stod for optælling af mønter og sedler, kunne vidnet godt gå ind til Tiltalte 6 og få penge til indkøb.

Adspurgt om det foregik på samme måde med Vidne 1, svarede vid-

side 15

net, at det ved han ikke.

Vidne 45 kom rimelig tit og lavede mange ting hos Virksomhed A/S 1. Alle kendte Vidne 45 og havde et godt forhold til ham.

Det var Tiltalte 1, der bestemte, men Tiltalte 6 tog sig af den daglige drift. Vidnet har ikke oplevet, at Tiltalte 6 skulle spørge Tiltalte 1 om tilladel-se.

Foreholdt vidnets forklaring til afhøringsrapport af 5. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 106), hvoraf fremgår bl.a.:

”Afhørte melder sig syg til Tiltalte 6, som står for salg og regnska-ber for restauranten og bowlinghallen. Han betaler regninger. Det gør Tiltalte 3 også. Det er der styr på.”

Vidnet forklarede hertil, at han har forklaret dette til politiet. Tiltalte 6 og Tiltalte 3 betalte begge regninger. De stod for driften nede bagved, mens vid-net var ude i bowlinghallen.

Vidnet ved, at Tiltalte 3 også tastede regninger ind, herunder i årene 2013-2016. Regningerne er dog altid røget ind til Tiltalte 6. Vidnet ved ikke, hvad Tiltalte 6 gjorde med dem. Vidnet har set Tiltalte 6 og Tiltalte 3 betale regninger, men han ved ikke, om det kunne være vedrørende andre forretnin-ger end Virksomhed A/S 1.

Vidne 13 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været ansat i Virksomhed A/S 1 i Valby, men at han ikke husker perioden.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 27. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 137) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har arbejdet i Virksomhed A/S 1 fra november 2015 til april 2016.

Han blev ansat i Virksomhed A/S 1, efter at han havde henvendt sig i jobcenteret, hvor han skulle skrive ansøgninger. I jobcenteret fik han at vide, at Virksomhed A/S 1 søgte ansatte. Han kom efterfølgende til samtale i restauranten i Virksomhed A/S 1. Efter et par dage fik han en besked om, at han var ansat. Han husker ikke, hvem han talte med, men det var en udenlandsk kok.

Foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 27. september 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 137), hvoraf fremgår bl.a., at ”Han blev i sin tid ansat af en person, der hed Vidne 1, som ikke er etnisk dansker.” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Personen talte kun lidt dansk, var chefkok og kunne godt være fra Grækenland. An-

side 16

sættelsessamtalen var kun med chefkokken, og han går ud fra, at det var chefkokken, der efterfølgende skrev til ham, at han havde fået jobbet. Han blev ansat i Virksomhed A/S 1 som tjener i restauranten.

Vidnet husker ikke, om han skrev under på en ansættelsesaftale.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 138), hvoraf fremgår bl.a.:

”Afhørte fremviste en ansættelseskontrakt, som han fik flere uger efter sin ansættelse efter flere gange at have bedt om at få en ansættelses-kontrakt. Han fik kontrakten af Vidne 1, der kaldte ham ind på sit kon-tor, der lå i et lille rum ved køkkenet.”

Det kan godt passe, at han forklaret sådan til politiet, men han husker det ik-ke længere. Han undrede sig over lønsedler fra forskellige vikarbureauer, men han fik altid sin løn, så han gjorde ikke noget ved det. Det var mærke-ligt, fordi han ikke på noget tidspunkt var ansat i et vikarbureau med rengø-ring. Han har ikke mødt nogen fra et vikarbureau. Han mener, at han modtog lønsedler pr. mail. Han husker ikke, hvem han fik dem af.

Foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vid-ner, side 139), hvoraf fremgår bl.a., at ”Han fik lønsedlerne tilsendt pr. mail fra en E-mailadresse 6 og E-mailadresse 7.” , forklarede vidnet, at det godt kan passe.

Adspurgt hvad vidnet forstår ved en vikar, svarede vidnet, at det er en per-son, der kun møder, når han bliver ringet op og bedt om at møde. Han anså som udgangspunkt ikke sig selv som en vikar, men nogle gange fungerede han på samme måde.

Han husker ikke navnene på vikarbureauerne, men i et eller nogle af dem ind-gik ordet ”rengøring” i navnet.

Foreholdt ansættelseskontrakt gældende fra 1. oktober 2015 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 147) mellem Virksomhed ApS 1 og Vidne 13, forklarede vidnet, at han ikke husker ansættelseskontrakten, men at det siger ham noget. Han har set kontrakten før, og det er ham, som har skrevet under. Stemplet fra Virksomhed ApS 1 vil han umiddelbart mene var på kontrakten allerede, da han skrev under.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 138), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet erindrede, at Vidne 1 havde kontrakten klar til ham, og at den blev stemplet af Vidne 1 i afhørtes overværelse. Afhørte kunne ikke huske, om Vidne 1 ligeledes underskrev kontrakten, men antog, at

side 17

Vidne 1 også havde underskrevet, idet det ikke gav mening, at stemple oveni et navn. Der ses på ansættelseskontrakten navnet ”Vidne 47” an-ført oveni stemplet ”Virksomhed ApS 1” .”

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet.

Han stoppede i Virksomhed A/S 1, fordi der til sidst ikke var så meget arbejde til ham. Han skrev en opsigelse til Vidne 1.

Foreholdt opsigelse af 19. april 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 151), fra Vidne 13 med kvittering fra Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår, ”Opsigelse Jeg opsiger min stilling i Virksomhed A/S 1 i Valby Fra dags dato. MVH. Vidne 13” , forklarede vidnet, at det var hans mor, som skrev opsigelsen, og at vidnet selv har skrevet under. Opsigelsen er formentlig stemplet med Virksomhed A/S 1's stempel efterfølgende. Det var hans mor, som mente, at han burde sige op og finde et andet sted at arbejde. De talte om at maile eller aflevere en opsigelse til vikarbureauet og slog derfor vikarbureauet op på nettet, men de kunne ik-ke finde hverken kontaktoplysninger eller vikarbureauets kontor. Til sidst forsøgte de at tage hen til Virksomhed ApS 1, men der var ingenting på adressen. Det var et lejlighedskompleks. Han syntes, at det var mærkeligt.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 140), hvoraf fremgår:

”Forud for ovennævnte opsigelse, tog afhørte faktisk efter vejledning fra sin mor, der havde læst ansættelseskontrakten, hen til Virksomhed ApS 1 på adressen på Adresse 32, 2200 København N, for der at sige op, men på denne adresse var der intet, der indikerede, at Virksomhed ApS 1 havde kontor der. Det var kun almindelige beboelseslejligheder uden dette navn anført.”

Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Vi-karbureauets navn var ikke anført på opgangsdøren ved dørtelefonen.

Han har aldrig talt med nogen fra vikarbureauet. Han vil mene, at han var an-sat hos Virksomhed A/S 1 i den pågældende periode med Virksomhed A/S 1 som arbejdsgiver.

Han tænkte ikke så meget over navnet på lønsedlerne.

Vidnets chef var Tiltalte 1. Vidne 1 var køkkenchef. Tiltalte 6 husker han svagt, men ikke hvilke opgaver han havde.

Mens han var ansat i Virksomhed A/S 1, var lokalerne meget normale. De var ikke gamle og heller ikke nyrenoverede. Han husker ikke, om der kom håndvær-kere i den periode, hvor han var ansat.

Der blev dokumenteret summarisk oversigt (ekstrakt 19-Virksomhed ApS 4, side 71)

side 18

fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 4) i 2015.

Der blev dokumenteret summarisk oversigt (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 28) fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 1 i 2015.

Der blev dokumenteret udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT vedrørende vidnets ansættelse i Virksomhed ApS 3 i 2016.

Tidsplanen for de resterende afhøringer blev drøftet, og det blev aftalt, at så-fremt afhøringerne de kommende to uger trækker ud, vil retsmøderne blive forlænget til kl. 16.30.

Vidne 14 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun var ansat som phoner i Virksomhed A/S 1 i Valby i to år, og at hun sagde op for ca. to år siden i 2018.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 6. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 156), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun begyndte at arbejde i Virksomhed A/S 1 i midten af oktober 2015.

Vidnet søgte oprindeligt stillingen via et link på Facebook, som hun havde modtaget fra sin søster, hvoraf det fremgik, at Virksomhed A/S 1 søgte medarbejdere. Der stod ikke noget om, at ansættelsen skete via et vikarbureau. Hun skrev en ansøgning og blev efter en uge eller to ringet op. Hun husker ikke navnet på den person, som ringede hende op, men han var også phoner.

Hun var til en samtale på phoner-kontoret i Virksomhed A/S 1 i Valby, hvor phonerne sad sammen med Tiltalte 6. Til ansættelsessamtalen deltog Tiltalte 6 og den phoner, som havde ringet vidnet op.

Efterfølgende fik hun i Virksomhed A/S 1 udleveret en kontrakt. Hun husker ikke, hvem der gav kontrakten til hende. Hun læste den igennem og skrev under i Virksomhed A/S 1. Hun husker ikke, hvem der skrev under på vegne af Virksomhed A/S 1.

Hendes opgaver bestod i at tage telefonen og svare på mails. Nogle gange blev hun også sendt ud i bowlinghallen, hvis de havde travlt, og der var brug for en hjælpende hånd.

Lønnen modtog hun på sin konto og lønsedlen via e-Boks. Hun husker ikke, om det var sådan fra starten.

Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 6. oktober 2016 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 156), hvoraf fremgår bl.a.,

side 19

”Vidnet fik vist nok sine lønseddel i e-boks i starten og senere fik hun dem pr. mail. Lønsedlerne som hun modtog pr. mail, blev tilsendt fra Vidne 1's mailadresse. Vidnet viste mig mailadressen på hen-des telefon: E-mailadresse 7 ”

Hun husker ikke, om hun viste mailen til personen, der afhørte hende, men det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. Det var Vidne 1, der styrede restauranten. Hun havde ikke problemer med lønnen.

Adspurgt om hun har været ansat i et vikarbureau, svarede vidnet, at det har hun ikke fået at vide. Hun modtog sine lønsedler, men tjekkede dem ikke grundigt. Hun tænkte bare, at hun var ansat i Virksomhed A/S 1.

Virksomhed ApS 3 siger hende ikke noget. Virksomhed ApS 1 lyder måske lidt bekendt.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til samme afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 156), hvoraf fremgår bl.a.

”Vidnet forklarede på forespørgsel, at der stod forskellige virksomhe-der på hendes lønsedler. Vist nok Virksomhed ApS 1. ”De havde jo skiftet nogle gange” .”

Vidnet husker ikke, om hun har forklaret dette til politiet. Hun mener, at hun har hørt om Virksomhed ApS 1 før, men hun kan ikke huske hvor. Hun har ikke mødt nogen fra Virksomhed ApS 1, og hun har ikke på noget tidspunkt troet, at hun var ansat andre steder end hos Virksomhed A/S 1. Hun troede, at det var Virksomhed A/S 1, der udbetalte løn til hende.

Foreholdt udskrift (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 43) fra SKAT vedrørende ansatte i Virksomhed ApS 3 i 2016, hvoraf vidnets navn fremgår, forklarede vidnet, at hun ikke var klar over, at hun var ansat i Virksomhed ApS 3.

Foreholdt udskrift (ekstrakt 16-Virksomhed ApS 1, side 34) fra SKAT vedrøren-de ansatte i Virksomhed ApS 1 i 2016 med vidnets navn, forklarede vidnet, at hun ikke var klar over, at hun var ansat i Virksomhed ApS 1. Hun ved ikke, hvor selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 ligger. Hun har aldrig talt med no-gen fra de to selskaber.

Hun mente, at Tiltalte 1 ejede Virksomhed A/S 1, og at hun var ansat under ham.

Hun kender Tiltalte 6 fra Virksomhed A/S 1. Han sad på kontoret sammen med vidnet og gav hende opgaver.

Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn. Hun kender ikke Tiltalte 3 personligt, men hun har mødt ham et par gange i Virksomhed A/S 1. Hun ved ikke, om han har arbejdet i

side 20

Virksomhed A/S 1.

Hun mener, at hun begyndte at arbejde hos Virksomhed A/S 1 i oktober 2015, og at hun stoppede med at arbejde i Virksomhed A/S 1 ca. to år senere, da hun flyttede til Roskilde for at begynde på universitetet. Hun mener, at hun stoppede med at arbejde i Virksomhed A/S 1 i foråret 2018.

Da hun begyndte at arbejde i Virksomhed A/S 1 var lokalerne slidte uden dog at være helt ødelagte.

Adspurgt om der blev udført større renoveringsarbejder eller malet, mens hun var ansat i Virksomhed A/S 1, svarede vidnet, at der kun blev lavet nogle småting i bowlinghallen, men ikke større renoveringer. Der blev repareret ting, bl.a. blev sofastoffet udskiftet. Hun husker ikke, om der blev indkøbt nye stole.

Navnene Vidne 7, Vidne 47 og Tiltalte 2 si-ger hende ikke noget.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 19. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 002.

Retten hævet kl. 15.48.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 13. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 11 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Anklageren oplyste om sigtelserne og efterfølgende påtaleopgivelse af 14. februar 2019 vedrørende Vidne 7.

Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede om sin rolle i vikarbureauerne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3 i 2013-2015, at han i den periode levede et kaotisk liv med meget alko-hol og stoffer, først i et hus i By 3 og senere på Bydel 1 i Sydhavn.

Tiltalte 5 er hans barndomskammerat, men de var ikke sammen i 2013-2015.

Tiltalte 2 kender han fra By 5 for mange år tilbage. I 2013 boede han sammen med Tiltalte 2Vej 3 i By 3 og senere på Bydel 1.

Det var ikke muligt for vidnet at have folkeregisteradresse nogen af stederne, så han havde folkeregisteradresse hos sin bror på Østerbro, hvor han dog hverken boede eller opholdt sig. Han havde ikke noget arbejde på daværende tidspunkt, og han husker ikke, om han modtog understøttelse. Hans liv var meget ustabilt. Han drak hver dag og tog stoffer 4-7 gange om ugen.

Han boede sammen med Tiltalte 2, fordi de begge var presset rent økono-misk, men også for at drive forretninger. Han og Tiltalte 2 begyndte at samarbejde forretningsmæssigt omkring 2013 og 2014. De hjalp hinanden med opgaver og skaffede også kunder til hinanden. Adspurgt om de hjalp hinanden med at udstede fakturaer, svarede vidnet, at de hjalp hinanden med alt.

side 3

Vidnet ejede virksomhederne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, som drev re-krutteringsbureau og rengøringsvirksomhed. Idéen til at starte en rekrutte-ringsvirksomhed fik han via en person, Person 1, der også hjalp vidnet og Tiltalte 2 med boligen. Person 1 havde nogle gode forretningsidéer i for-hold til bl.a. rekrutteringsvirksomhed.

Vidnet har ikke drøftet sagen mod nogen af de tiltalte forud for afhøringen i retten. Han har ikke

fortalt politiet om Person 1.

Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 18-Virksomhed ApS 3, side 17), bekræftede vid-net, at Virksomhed ApS 3 blev stiftet den 1. juli 2013, at han blev ind-sat som direktør den 2. oktober 2015, og at der var tale om et vikarbureau. For at holde omkostningerne nede stod han selv for alt. Han havde ingen an-satte, og han løste opgaverne over nettet. Han havde ikke brug for ansatte, da det var et rekrutteringsbureau. Det handlede om at få personer ansat i et firma gennem hans firma, hvor de fik løn som vikarer. Han udlejede med an-dre ord medarbejdere. Han sørgede for at sende ansatte ud til virksomheder og tage sig af det administrative. Det fakturerede han virksomhederne for.

Hvis en vikar havde problemer med lønnen, skulle den pågældende henvende sig til vidnet. Han havde alle kontaktoplysninger på sin computer. I den peri-ode havde han kun én computer. Han husker ikke mærket på computeren. I lejligheden på Bydel 1 kunne hans computer stå på hans værelse eller i køkkenet. Der var også andre computere i lejligheden. De tilhørte Tiltalte 2 og Person 1.

I den pågældende periode havde han en eller to telefoner. Der lå også andre telefoner i lejligheden på Gade 1. Da politiet ransagede på Gade 1, tog de muligvis hans arbejdstelefon, men i hvert fald ikke hans privattelefon.

Han husker ikke, hvor mange kunder, han havde, eller hvilke kunder der var tale om. Virksomhed ApS 28 siger ham ikke noget. Når han havde faktureret kunderne, overførte han løn til vikarernes NemKonto. Han mailede desuden lønsedlerne til vikarerne. Han sendte ikke lønsedler til andre end vikarerne.

Foreholdt at Tiltalte 1 og Vidne 1 har forklaret, at i Virksomhed A/S 1 mod-tog de også lønsedler fra vikarbureauerne, forklarede vidnet, at det husker han ikke, men at det godt kan passe, hvis Tiltalte 1 og Vidne 1 har forklaret sådan.

Han har modtaget penge for at være indsat som direktør i Virksomhed ApS 3 af Person 1, ikke af Tiltalte 2.

Foreholdt at Tiltalte 5 har forklaret, at han hver måned af Tiltalte 2 fik et beløb udbetalt for at være indsat som direktør, og adspurgt om det

side 4

foregik på samme måde i Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at det ikke var det samme med Virksomhed ApS 3, idet vidnet stod for driften i Virksomhed ApS 3. Han har ik-ke fået penge for at være stråmand. Han var direktør. Han udbetalte løn og sørgede for, at alle var glade og tilfredse.

Tiltalte 2 havde ingen rolle i vikarbureauerne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3.

Foreholdt at Tiltalte 2 selv har forklaret, at han var mellemmand, forklare-de vidnet, at det er noget andet. Tiltalte 2 kan godt have haft kontakt med nogle af kunderne i Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3.

Han husker ikke navne på de vikarer, han havde ansat.

Han har haft Virksomhed A/S 1 som kunde. Hvis Virksomhed A/S 1 manglede arbejdskraft, prøvede han at finde vikarer til dem. Han udarbejdede jobopslag, og det var meningen, at han skulle gennemføre ansættelsessamtaler, men han nåede ikke så langt, fordi hans liv kørte af sporet. Der kan godt have været afholdt an-sættelsessamtaler i Virksomhed A/S 1 eller i Gade 1, men han husker det ikke.

Tiltalte 2 kan godt have hentet vidnet og kørt ham til Virksomhed A/S 1. Han har været i Virksomhed A/S 1's lokaler sammen med Tiltalte 2 flere gange. I Virksomhed A/S 1 udarbejdede han ansættelseskontrakter, talte med Tiltalte 1 eller hørte, hvor-dan det gik. Han mener, at der var Virksomhed ApS 4's logo på de ansættelseskontra-ker, som han anvendte, men han husker det ikke. Måske var der ikke noget logo. Han havde et stempel fra Virksomhed ApS 4 liggende forskellige steder, men han har ikke stemplet længere. Sidst han så det, havde han glemt det i Virksomhed A/S 1. Ansættelseskontrakterne blev udarbejdet bl.a. i Virksomhed A/S 1's lokaler, på Bydel 1 og på caféer. Han mødtes med de pågældende vikarer og skrev under sammen med dem.

Det var det samme i Virksomhed ApS 4. Her var heller ingen ansatte bortset fra ham selv.

Bogføring og revision prøvede han selv at tage sig af, men han var ikke så god til det, og det gik rimelig dårligt. Han fik hjælp af bl.a. Tiltalte 2, når han havde spørgsmål, dog ikke når det drejede sig om regnskab.

Han havde ikke ansat administrativt personale i vikarbureauet, men han hav-de selvfølgelig ansatte i form af vikarer. Vidnet tog sig af driften og admini-strationen. Han sendte fakturaer til til kunderne og lønsedler til vikarerne. Hvis vikarerne oplevede problemer, henvendte de sig til den overordnede på stedet, hvor de arbejdede, og ellers til vidnet.

Vidnet registrerede den enkelte vikars navn, adresse, personnummer og NemKonto-oplysninger. Han fik disse oplysninger fra vikarerne. Han havde også vikarernes skatteoplysninger. Dem modtog han enten fra vikarerne eller online via SKAT. Han har mange gange trukket vikarernes skatteoplysninger

side 5

online, men på forespørgsel husker han ikke, hvordan han gjorde det. Det er muligt, at Tiltalte 2 hjalp vidnet. Det kan også være Person 1 eller nogle andre personer, som han ikke ønsker at oplyse navne på. Han husker, at de sad flere personer i samme lokale, og så har han sikkert fået hjælp fra Tiltalte 2 eller Person 1.

I Virksomhed A/S 1 var Tiltalte 1 vidnets kontaktperson. Han mailede til Tiltalte 1. Han husker ikke, om han har sendt eller mailet fakturaer til Tiltalte 1's ansat-te. Han har ikke sendt noget til en person ved navn Vidne 1. Det navn siger ham ikke noget.

Foreholdt at Vidne 1 har forklaret, at han også modtog lønsedler fra vikarbureauerne, forklarede vidnet, at han alligevel godt kan huske Vidne 1, som han har mødt flere gange. Vidnet har også sendt mails til Vidne 1.

Vidnets egen løn var ikke fast. Han prøvede at holde omkostningerne i virk-somhederne nede, men der var mange udgifter alligevel, bl.a. til transport. Virksomhederne betalte ikke husleje. Adspurgt hvilken transport, der var i virksomhederne, forklarede vidnet, at det var transport af ham selv. Han hav-de ikke egen bil og kørte derfor meget i taxa. Det var en meget rodet periode i hans liv, både økonomisk og socialt. Han brugte mange penge på kokain og spiritus.

Han havde adgang til begge virksomheders bankkonti i Jyske bank. Han op-rettede selv kontiene. Der var umiddelbart ikke andre end vidnet, som havde adgang til kontiene, heller ikke Tiltalte 2.

Vidnet har ikke overført penge til udlandet eller til andre selskaber. Han ved ikke, hvad pengene, der gik ind på kontiene, blev brugt til. Han har selv overført løn til de ansatte.

Han havde ingen erfaring med at drive virksomhed. Han var i en periode af sit liv, hvor han prøvede at komme ovenpå igen. Det gik ikke så godt. Han forsøgte selv at indberette skat og moms, og Person 1 forsøgte vist at hjæl-pe. Det er også muligt, at vidnet har spurgt Tiltalte 2 om hjælp. De boede jo sammen.

Vidnet betalte ikke skat og moms. Han prøvede at udskyde det, fordi han vil-le bruge pengene på at investere i nogle apps, som Person 1 havde anbefa-let. Han ved ikke, hvor Person 1 boede. Han mødte ham gennem nogle fe-ster, og han husker ikke, hvilke typer af forretninger, Person 1 drev.

Tiltalte 2 havde også flere virksomheder. Der var bl.a. en virksomhed, der hed Virksomhed 20.

Virksomhederne Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7

side 6

, Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 siger ham ikke noget.

Han udarbejdede selv en forretningsplan for Virksomhed ApS 3, som blev præ-senteret for Jyske Bank. Den handlede om, hvad ambitionerne var med sels-kabet. Han husker ikke selskabets logo.

Foreholdt forretningsplan (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 402) vedrørende Virksomhed ApS 3, forklarede vidnet, at han tror, at han selv har la-vet forsiden med logo. I forretningsplanen står bl.a., hvordan forretningen skal drives. Han husker dog ikke, hvad der konkret står i den. Selskabets ad-resse husker han heller ikke.

Han husker ikke, om han på et tidspunkt har fået tilsendt et nyt NemID-nøg-lekort vedrørende Virksomhed ApS 4. Adressen på Virksomhed ApS 4 husker han heller ikke.

Han gik på daværende tidspunkt lidt op i fodbold. Koden på nøglekortet kunne godt være noget med Udeladt.

Foreholdt brev af 7. juni 2015 (ekstrakt 30-3Ransag-koster-Vej 1, side 625) fra NemID til Vidne 7, c/o Virksomhed ApS 4, Adresse 30, 2500 Valby, hvor der med håndskrift er anført bl.a. ”Kode 2” , forklarede vidnet, at det godt kan være ham, der har skrevet dette, og det sagtens kunne være en kode. Adressen Adresse 30 i Valby siger ham ikke noget, men han kan godt have været ude og hente et NemID-nøglekort på adressen.

Foreholdt Forretningsplan for Virksomhed ApS 3 (ekstrakt 30-3Ransag-koster-Vej 1, side 402), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 3 har adresse på Adresse 30, 2500 Valby, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor-for selskabets adresse i forretningsplanen var anført som Adresse 30 i Val-by. Han ved ikke, om Tiltalte 2 eller Person 1 har været på adressen på Adresse 30.

Virksomhed ApS 27 siger ham ikke noget.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont, forklarede vidnet, at han på daværende tidspunkt så Tiltalte 1 i hvert fald hver uge angående Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3. De talte også sammen i telefon. Han kan godt have talt med Tiltalte 1 om andet end vikarer. De kendte ikke hinanden før, at Tiltalte 1 begyndte at anvende Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, så det var altid arbejdsrelateret, når han talte med Tiltalte 1.

Vidnet husker ikke sit telefonnummer på daværende tidspunkt. Tlf nr. 5 siger ham i dag ikke noget.

Han har underskrevet vikarkontrakter med Tiltalte 1. Det kan dog godt have

side 7

været køkkenchefen i Virksomhed A/S 1, der underskrev kontrakterne. Han var vist græker og lidt mørk i huden.

Han ikke mødt andre af Tiltalte 1's overordnede medarbejdere. Vidnet har været i flere af Tiltalte 1's restauranter. Han husker en restaurant i Fields og en i Roskilde. I Fields har han været i en mexicansk restaurant, der måske hed Virksomhed 3. Tiltalte 1 nævnte også en Virksomhed 6 i Fields. I Roskilde har han været i en restaurant på Ro’s Torv. Han husker ikke restau-rantens navn, men der var vist tale om en mexicansk eller kinesisk restaurant.

Når han var i restauranterne, så han til de ansatte. Han har i hvert fald hilst på de ansatte og hørt, hvordan det gik. Han har sandsynligvis talt med flere af de ansatte. Han husker ikke, om han har underskrevet kontrakter med de an-satte ude i restauranterne.

Vidnet blev foreholdt fra aflytning af 22. december (ekstrakt 33-6-Aflytnin-ger, side 18), hvoraf fremgår bl.a.:

”A-nr. Tlf nr. 6

B-nr: Tlf nr. 7

Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 7 (Virksomhed ApS 27) Vidne 7: Det er Vidne 7.

Tiltalte 1: Hej Vidne 7, det er Tiltalte 1

Vidne 7: Hej du

Tiltalte 1: Hej Vidne 7

Vidne 7: Halløj halløj

Tiltalte 1: Hvad hedder det. Har du undersøgt med den der barsel Vidne 7: Ja, han har fået tilsendt NEM-ID’en, så han vil lave det i dag., eller senest i morgen, sådan så det bliver lavet i denne her måned i hvert fald.

Tiltalte 1: Okey

Vidne 7: Ik. Han manglede kun den der NEM-ID, det var det eneste. Tiltalte 1: Men den han har fået, ik?

Vidne 7: Han har fået den tilsendt nu, jo.

Tiltalte 1: Okey

Vidne 7: Han ringer nok til mig, også bekræfter jeg lige hos dig, enten i mor-gen eller senere idag.

Tiltalte 1: Okey, tak

Vidne 7: Han har, han skulle have tjek på det, i hvert fald..”

Vidnet forklarede, at det er ham og Tiltalte 1, der taler sammen på optagel-sen. Tlf nr. 8 siger ham ikke noget. Han brugte ikke andres telefoner i den pågældende periode, så han vil tro, at det må have væ-ret hans egen telefon. Han har ikke delt telefon med andre eller lånt en an-dens telefon. Det lyder som om, at en medarbejder skulle på barsel, og at der derfor skulle bruges et NemID-kort. Det var vel en medarbejder, der skulle på barsel. Han ved ikke, om det var en typisk samtale. Han husker ikke sam-

side 8

talen, og heller ikke baggrunden, og han husker heller ikke, hvem der havde fået tilsendt NemID-kortet.

Vidnet og Tiltalte 2 havde begge et misbrug med alkohol og stoffer. Om den ene var værre end den anden, tør han ikke svare på.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at forløbet stoppede, da han i 2015 eller 2016 flyttede fra adressen på Bydel 1. I hele perioden i By 3 og på Bydel 1 havde han et misbrug. Derefter flyttede han til Amager. Han flyttede, fordi der var dårlig kemi mellem ham og Tiltalte 2's kæreste. Efter at han var flyttet til Amager, kom han over en periode gradvist ud af sit misbrug.

Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede vidnet, at det godt kan pas-se, at han har set Tiltalte 5 i den pågældende periode, men det har formentlig ikke været særlig meget. Tiltalte 5 kan godt være kommet på Bydel 1 til fest. Tiltalte 5 havde også et misbrug af stoffer. I 2014 -2016 havde Tiltalte 5 i hvert fald et stofmisbrug.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen om forretningsplanen for Virksomhed ApS 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 404), hvoraf frem-går bl.a. navnet på revisor og advokat, og om vidnet husker at have været i kontakt med disse, forklarede vidnet, at det husker han ikke, heller ikke de pågældendes navne siger ham noget.

Foreholdt samme forretningsplan (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 404), hvoraf fremgår bl.a., at vidnet er uddannet kok, forklarede vid-net, at han er uddannet funktionær og ikke kok. Han har haft forskelligt ar-bejde bl.a. som tjener og køkkenmedhjælper, og han har været indehaver af en sandwich- og kaffebar på Gade 5. Han har altid interesseret sig for restaurationsbranchen.

Han og Tiltalte 2 hjalp hinanden med at finde kunder. Han husker ikke, hvor mange kunder han havde. Han husker ikke andre kunder end Virksomhed A/S 1, heller ikke andre kunder med relation til Tiltalte 1.

Hele medarbejderstaben i en restaurant kunne godt være ansat i Virksomhed ApS 3. Det var en del af konceptet, at man overtog administrationen med medarbej-derne. Han fik selv forretningsidéen.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han havde udfordringer med en fagfo-rening, forklarede vidnet, at han ikke kender noget til dette. Han husker ikke nogen henvendelser fra fagforeninger.

Han husker ikke, hvordan kontakten til Tiltalte 1 vedrørende Virksomhed A/S 1 op-stod.

side 9

Vidnet, Tiltalte 2 og Person 1 havde hver deres virksomheder. Når han sagde, at de arbejdede sammen, mente han, at de var en del af en slags kon-torfællesskab. Han husker ikke, om de andres virksomheder var beslægtet med hans egne virksomheder.

Han ved ikke, om han havde tillid til Person 1, men Person 1 havde erfa-ring. Person 1 svarede relevant og konkret på vidnets spørgsmål.

Adspurgt af anklageren, om det kun var vidnet, der havde kontakten til Tiltalte 1, svarede vidnet, at der muligvis også var kontakt mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Som udgangspunkt var det vidnet selv, der tog sig af ansættel-serne, men det er muligt, at Tiltalte 2 også kan have taget sig af dem. Tiltalte 2 kan godt have ringet til vidnet og sagt, at vidnet skulle ringe til Tiltalte 1.

Der blev foreholdt fra telefonaflytning (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 190) den 2. december 2015 kl. 18:38:59, hvoraf fremgår:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2

Tiltalte 2: hej chef

Tiltalte 1: hejsa hejsa…hvordan er med dine ansættelseskontrakter… Tiltalte 2: de er klar…der skal bare skrives navne på dem…

Tiltalte 1: det er problemer…dem der i morgen..jeg skal have ansat…jeg skal have ansat 32 personer…og jeg har møde mellem øhh…fem til klokken ni(form. 17-21)…og jeg vil meget gerne have de underskriver allesam-men…

Tiltalte 2: ok…hvornår…hvornår skal du..hvornår har du navnene klar…. Tiltalte 1: jeg har navnene klar…alle sammen er klar…jeg tror det er bedre hvis du møder mig…så kan vi gå sammen derop….og så hvis du skri-ver…underskriver samme med dem, så de ved, hvem du er Tiltalte 2: ok…ingen problem…

Tiltalte 1: hvad syntes du

Tiltalte 2: det kan vi godt gøre…jeg henter bare ”Vidne 7” (form. Vidne 7) jo…(Tiltalte 2 griner)…ikke….det er jo ham der er ejeren ik-ke mig for fanden..(Tiltalte 2 griner)…

Tiltalte 1: hvem skal…øøh…hvem skal…(utydeligt)…have dem… Tiltalte 2: hva

Tiltalte 1: hvilken vikar skal jeg ansætte dem..

Tiltalte 2: øhh…sæt dem på en af de der…(utydeligt)… Tiltalte 1:: jamen det skal jeg vide jo…du skal beslutte

Tiltalte 2: nå ok…ok…bare bare ansæt dem på Virksomhed ApS 1

Tiltalte 1: prøve lige at høre en gang…det er ikke bare bare at du skal gøre det…(utydeligt)…forstå det…det skal ikke være en…øhh en øhh..en øøh skandale

Tiltalte 2: nej overhovedet ikke…det skal være ordentligligt…det er klart det er klart bare på Virksomhed ApS 4(form. Virksomhed ApS 4)

Tiltalte 1: ja ok, og så har du lavet tingene til mig den der…fyrersedel klar,

side 10

som hvornår skal fyrer dem…

Tiltalte 2: fyrersedlen den er klar på fredag først…fordi revisoren..er på kur-sus…i mange time…men jeg sagt det til ham…han siger klar på fredag til dig…fyrerseddel

Tiltalte 1: du har klaret det…

Tiltalte 2: kun fyrersedlen…den er klar på fredag…

Tiltalte 1: hvorfor på fredag hvorfor

Tiltalte 2: fordi han er på kursus han har været på kursus….skal du fyrer no-gen nu…skal du fyrer nogen nu

Tiltalte 1: ja, fordi jeg har begyndt at lave nogle lønninger...og til dem der jeg har ansat til Virksomhed A/S 1…(utydeligt)

Tiltalte 2: ok…ikke noget problem…jeg henter den til dig i morgen…jeg går bare til en anden revisor og får det lavet…ikke noget problem…det er ikke noget problem chef

Tiltalte 1: ok, det er godt tak

Tiltalte 2: det her det klarer jeg får dig…det skal du ikke tænke på, men lad os lige mødes..i øøh øøh…du har ikke tid i dag mere…du har ikke tid til at mødes i dag lige hurtigt…har du tid til at mødes i dag…lige hurtigt.. Tiltalte 1: ja, det kan vi godt min ven

Tiltalte 2: ok, jeg ringer… jeg er lige ude og spise…skal lige spise færdig, rin-ger jeg til dig

Tiltalte 1: ok”

Foreholdt at det på optagelsen lyder som om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 af-talte, at vikarerne skulle ansættes i Virksomhed ApS 4, og at vidnet bare gjorde, hvad han fik besked på, svarede vidnet, at det godt kunne lyde sådan. Han ved ik-ke, om det var Tiltalte 2, der besluttede, at der skulle ansættes personer i Virksomhed ApS 4. Måske foreslog Tiltalte 2 bare, at Tiltalte 1 ansatte nogen fra Virksomhed ApS 4.

Adspurgt hvad Tiltalte 2 mere konkret hjalp med, forklarede vidnet, at han ikke kan huske nogle konkrete opgaver, men at vidnet ikke bare blev hentet, når der skulle skrives under.

Adspurgt hvordan fakturaerne så ud, svarede vidnet, at det husker han ikke.

Adresse 9 siger ham ikke umiddelbart noget.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen anmodede anklagemyndigheden om at oplyse følgende:

1.I hvilken periode Tlf nr. 9 tilhørende Tiltalte 1 har været af-lyttet, dvs. dato for opsætning og nedtagning af aflytningen.

2.Det samlede antal aflytninger i sagen.

3.Antallet af telefonkontakter mellem Vidne 7, Tlf nr. 5, og Tiltalte 1.

side 11

Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden vil undersøge, om de anmodede oplysninger kan tilvejebringes og derefter vende tilbage.

Vidne 8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har arbejdet i SKAT i snart 40 år, og han har nær-mest fra begyndelsen beskæftiget sig med kontrol. I perioden 2016-2017 har han også siddet med kontrolopgaver. Han var først ansat i Toldvæsenet, der-efter i Told og Skat, og han er nu ansat i Skattestyrelsen. Han arbejder med bl.a. kædesvig, herunder både i forhold til selskabsskat, moms og A-skat. Det er ham, der har lavet skatte- og momsopgørelserne i sagen.

SKAT foretog ikke kontrol af Tiltalte 1's selskaber forud for september 2016, hvor SKAT modtog en henvendelse fra politiet, som anmodede om as-sistance til opgørelse af moms og skat efter en ransagning vedrørende fiktive bilag. En sag kan også opstartes på SKATs eget initiativ. Det mest almindeli-ge er, at SKAT først skriver ud til virksomheden og anmoder om regnskab og bilag. De har dog også sager hvert år, hvor politiet forinden har kørt en efterforskning, men det er ikke mange sager.

De første kædesvigssager var meget enkle. Man stiftede et skraldespandssel-skab, der fungerede som underleverandør, men hvorfra der ikke blev betalt A-skat eller moms, typisk med en stråmand, der var udlænding, som direktør. Formålet var at flytte alle omkostninger, herunder løn, til et skraldespandssel-skab. Der fandt ofte kontantbetaling og sort aflønning sted mellem hoved-selskabet og skraldespandsselskabet. Typisk blev der fra skraldespandssels-kabets side indberettet foreløbig moms, men ikke A-skat. Når SKAT be-gyndte at vise interesse for skraldespandsselskabet, blev det afviklet.

Siden er der sket en stor udvikling. I dag er bagmændene i kædesvigssagerne væsentlig mere opfindsomme og velorganiserede. Tidligere angav skraldes-pandsselskaberne eksempelvis intet eller kun lidt moms og skat, fordi de vid-ste, at SKAT manglede ressourcer til kontrol. I dag ser man i højere grad, at der bliver angivet moms og skat, i hvert fald i starten. Sagerne er også blevet større og mere komplekse med flere selskaber og rigtig mange penge invol-veret.

I september 2016 modtog vidnet fra politiet bogføring for alle Tiltalte 1's selskaber samt bilag, herunder fakturaer. Han fik materiale fra i alt 15 selska-ber, men som udgangspunkt ikke fra selskabernes underleverandører. SKAT var dog allerede inden politiets henvendelse i gang med at kontrollere flere af underleverandørerne. Der var således opstartet kontrolsager mod Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 27 og Virksomhed ApS 7. Det typiske billede her var, at det ikke var muligt at få kontakt med selskabernes ledelse, og at ingen rea-gerede på SKATs henvendelser. Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 4 indgik først i kontrollen senere.

side 12

Da SKAT ikke modtog regnskabsmateriale fra underleverandørselskaberne, rettede SKAT henvendelse til selskabernes banker og anmodede om nærmere oplysninger. SKAT forsøgte endvidere via selskabernes kunder at skaffe så mange salgsfakturaer som muligt.

SKAT er i besiddelse af en del fakturaer vedrørende Tiltalte 1's selskaber, idet de pågældende selskaber har anvendt fakturaerne til fradrag.

SKAT er også i besiddelse af fakturaer fra underleverandørselskaberne, som er udstedt til andre end Tiltalte 1's selskaber. Noget tyder på, at underleve-randørerne har fungeret som fakturafabrikker, og er blevet brugt af mange kunder. SKAT er ikke i besiddelse af samtlige fakturaer. Det kan godt passe, at underleverandørerne også har udstedt fakturaer til Virksomhed ApS 28.

Af de modtagne bankoplysninger kunne SKAT konstatere, at der på selska-bernes konti var blevet indsat store beløb, som hurtigt var blevet hævet igen. SKAT har truffet afgørelse vedrørende alle disse selskaber for større million-beløb.

Hvis et selskab udsteder en faktura med moms, skal momsen anmeldes og indbetales, uanset om fakturaen er fiktiv eller ej.

I dag er alle underleverselskaberne opløst, men ikke de 15 hovedselskaber, som alle har påklaget SKATs afgørelser.

Alle underleverandørerne har indberettet A-skat, men de har ikke indbetalt A-skat.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om, hvordan der tjenes penge i sager om kædesvig, forklarede vidnet, at hvis man som aftager (bagmand) kontrollerer sin underleverandør og har adgang til underleverandørens konto, kan man blot hæve de indbetalte penge, som således går retur til aftageren, samtidig med at aftageren får et uberettiget momsfradrag for den modtagne faktura. SKAT har ikke i sagen undersøgt, hvor betalingerne er gået hen ef-ter hævning. SKAT har kun lavet opgørelser og ikke efterforskning. Det er politiet, som har taget sig af det efterforskningsmæssige arbejde.

Vidnet kender ikke den samlede omsætning i Tiltalte 1's selskaber og heller ikke, hvor store fradragene er i forhold til den samlet omsætning i selskaber-ne.

SKAT har i forhold til de 15 selskaber alene undersøgt det materiale, som er modtaget fra politiet. SKATs undersøgelser vedrørende de 15 selskaber er således afgrænset til den periode, som materialet omfatter. SKAT har dog la-vet forudgående selvstændig kontrol i forhold til en række af underleveran-dørerne.

side 13

En underleverandør, der reelt er et skraldespandsselskab, vil normalt kun ind-berette A-skat og moms i starten. I denne sag har underleverandørselskaber-ne indberettet A-skat, men mange af selskaberne har ikke indberettet moms.

A-skat indberettes hver måned. I dag sker det elektronisk, og det var for-mentlig også tilfældet i 2013.

Vidnet mener, at der er indberettet A-skat for de medarbejdere hos underle-verandørerne, der skulle arbejde for Tiltalte 1's selskaber, men der er også mange andre aftagerselskaber, hvor de samme vikarbureauer ikke har indbe-rettet A-skat.

SKAT har ikke konstateret nogen forbindelse mellem Tiltalte 1's selskaber og andre aftagerselskaber.

Et af de selskaber, som der er gået rigtig mange fakturaer gennem, er Virksomhed ApS 5.

Foreholdt rapport af 4. oktober 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 103), hvoraf fremgår, at der på to computere, som politiet har beslaglagt på Gade 1, er fundet fakturaer til en samlet værdi af 29.284.078,70 kr., som er udstedt til i alt 77 kunder, forklarede vidnet, at disse kunder har genereret en momsunddragelse på mange millioner kr.

Virksomhed ApS 5 har indberettet A-skat. Det fremgår af sagen, at der i 2015 er indberettet A-skat for fem medarbejdere, men han kan ikke se, om disse fem medarbejdere vedrører Tiltalte 1's selskaber.

Han ved ikke, om der er rejst skattesager mod andre aftagerselskaber end dem, som tilhører Tiltalte 1, men det vil han tro. Han ved heller ikke, om der er rejst sigtelse eller tiltale mod personer i de andre aftagerselskaber.

Når SKAT har kontaktet underleverandørselskaberne, bliver de typisk opløst på grund af manglende regnskaber, eller de bliver taget under konkursbe-handling.

Han husker ikke præcist, hvornår SKATs kontrol af underleverandørerne i denne sag begyndte.

Foreholdt at der for Virksomhed ApS 2 er fakturaer fra den 29. maj 2015 og 3 måneder frem, og at selskabet først blev taget under konkursbehandling den 19. marts 2019, forklarede vidnet, at SKAT gerne så, at sagerne blev lukket hurtigere. SKAT traf afgørelse vedrørende Virksomhed ApS 2 i februar 2018.

Idet indberetningen af A-skat sker elektronisk, vil politiet nogle gange havde

side 14

mulighed for at tilvejebringe oplysninger om, fra hvilken computer (IP-adres-se) indberetninger er sket.

Angivelse af A-skat sker via et tast selv-system, hvor selskabets kode skal indtastes samt NemID-oplysninger eller en tast selv-kode. Man taster A-skat ind for alle medarbejdere hver måned, men man kan ikke se, om den af un-derleverandørerne indtastede løn og skat vedrører Tiltalte 1's selskaber eller eventuelt et andet aftagerselskab.

Hvis Tiltalte 1 bad et vikarbureau om dokumentation for indberetning af A-skat, ville han formentlig kunne få en kvittering for, hvad vikarbureauet hav-de indberettet på hver enkelt vikar. En sådan kvittering ville nok også omfat-te vikarernes arbejde for andre selskaber.

SKAT har udarbejdet en vejledning med 10 råd ved anvendelse af underleve-randører.

Hvis man som aftagerselskab ringer op til SKAT, kan SKAT ikke oplyse, om en underleverandør afregner A-skat og moms.

Foreholdt af advokat Henrik Dupont Jørgensen at Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke interesserede sig for, om hans underleverandører betalte moms, og adspurgt om Tiltalte 1's underleverandører overhovedet var forpligtet til at betale moms på tidspunktet for betalingen fra Tiltalte 1's selskaber, forklare-de vidnet, at momsen ikke afregnes ved hver enkelt betaling, men enten pr. kvartal eller hvert halve år. Hvis underleverandørerne indbetalte moms med kvartalsafregning, havde de derudover en frist for afregning på to måneder fra udløbet af kvartalet. En kvartalsafregning skal derfor senest finde sted ca. 2-5 måneder efter fakturadatoen.

Når man modtager en ydelse fra en underleverandør og betaler en faktura med moms, så er de penge som udgangspunkt ude af aftagerselskabet. Men hvis pengene aldrig betales eller pengene tilbageføres til aftagerselskabet, har aftagerselskabet stadig en faktura, som kan anvendes til fradrag i momstilsva-ret.

I de tidlige kædesvigssager lavede man typisk ikke betalinger til underleve-randørselskaberne, men i dag er det almindeligt i kædesvigssager, at der også laves betalinger. I nærværende sag er der sket betaling til underleverandører-ne.

Hvis Tiltalte 1's selskaber betalte for en faktisk ydelse, var der ingen fortjene-ste. Det er i orden, hvis vikarer reelt ansættes i underleverandørselskaber, som ikke drives med henblik på at unddrage staten for moms og skat.

Adspurgt hvordan man som aftager af vikarydelser kan konstatere, at der er noget galt hos en underleverandør, forklarede vidnet, at man må formode, at

side 15

de fleste aftagerselskaber kender deres normale underleverandører ret godt. Derudover kan man kigge på de konkrete fakturaer, som nogle gange har et påfaldende mangelfuldt indhold, men det er langt fra altid, at det gør sig gæl-dende.

Vidnet har i nærværende sag været i besiddelse af bogføringsoplysninger fra både Tiltalte 1's aftagerselskaber og underleverandørselskaberne. Bogførin-gen og kontospecifikationerne så umiddelbart upåfaldende ud i Tiltalte 1's selskaber, og SKAT ville formentlig ikke være faldet over noget ved kontrol af et enkelt af Tiltalte 1's selskaber. Det er således politiets samlede efterforskning på tværs af selskaberne og over en længere periode, der har givet det samle-de overblik.

Han har en del erfaring med kædesvig og har set sager, hvor den samme per-son eller bagmand styrer både aftagerselskaber og underleverandørselskaber. I den situation vil bagmanden typisk selv have adgang til underleverandører-nes bankkonti for at sikre, at betalinger tilbageføres på den ene eller anden måde, eventuelt via hævninger. Kædesvig med mange selskaber kan derfor styres og håndteres af forholdsvis få personer.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at man som aftagerselskab bør kende lidt til sine underleverandører, f.eks. personen bag selskabet, og om underleverandøren har en adresse.

Foreholdt kvittering (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 134) fra SKAT vedrørende Virksomhed ApS 4 og Tiltalte 1's forklaring om do-kumentation for korrekt indberetning af A-skat, og adspurgt om denne kvit-tering ser korrekt ud, svarede vidnet, at han ikke har set en sådan kvittering før, men at kvitteringen umiddelbart ser korrekt ud. Hvis Tiltalte 1's selska-ber ville være sikre på, at deres underleverandører faktisk betalte skat og moms, kunne selskaberne have bedt om en kvittering vedrørende betaling til SKAT.

Foreholdt regneark (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 232) fundet under ransagningen på Gade 1 vedrørende perioden november og december 2014, hvoraf fremgår bl.a. ”Tiltalte 1” og en række beløb i én ko-lonne fratrukket 10 procent i en anden kolonne, forklarede vidnet, at regne-arket godt kunne ligne en opgørelse over, hvor mange penge underleveran-døren skal betale tilbage til aftagerselskabet. I dag ser man ofte i kædesvigs-sager, at underleverandørerne overfører store beløb til udenlandske konti. Pengene kan enten forblive i udlandet eller blive tilbageført, f.eks. som kon-tante udbetalinger.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at det ikke er almindeligt, at aftagerselskaber kræver dokumentation for underleverandø-rers betaling af skat og moms.

side 16

Foreholdt udateret uddrag af vejledning (ekstrakt Bilag modtaget fra forsva-rer Henrik Dupont Jørgensen, side 57) fra SKAT, pkt. 7, hvoraf fremgår:

”Du bør stille krav til underleverandørerne om, at du er bekendt med identiteten på de

ansatte

underleverandørerne anvender (navn og CPR nr.) når de arbejder for dig og hvis de arbejder flere steder, i givet fald hvor de enkelte ansatte anvendes.

Du bør i den forbindelse stille krav om, at underleverandøren til enhver tid kan forevise dokumentation for indberetning til SKATs e-indkoms-tregister omkring samtlige ansatte, således der er sammenhæng mellem underleverandørens indberetninger og de personer der rent faktisk ud-fører arbejdet for dig.

Du bør kun købe ydelser fra underleverandørerne, der er villige til at dokumentere, at alle

deres ansatte har en gyldig arbejdstilladelse, hvis dette er påkrævet.”

Vidnet forklarede hertil, at det er meget, der kræves af den enkelte aftager, men at det også afhænger af den enkelte branche og de konkrete forhold.

Foreholdt SKATs afgørelse af 30. juni 2017 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 73) om ændring af Virksomhed A/S 1's moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (forhold 1), forklarede vidnet, at der udover denne afgørelse også foreligger en afgørelse om Virksomhed A/S 1's selskabsskat. De to afgørelser er behandlet hver for sig bl.a. pga. SKATs organisering og sagsbehandlingssystemer. Beg-ge afgørelser er påklaget.

SKAT modtog materialet fra politiet i september 2016. Efter at selskaberne havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger, traf SKAT afgørelse for de enkelte selskaber i perioden december 2016 til juni 2017. Afgørelsen vedrørende Virksomhed A/S 1 er en af de sidste afgørelser, som er truffet.

SKAT har gennemgået bogføringsspecifikationer og de bilag, der er vedlagt afgørelsen. SKAT har ikke gennemgået bankkonti, men fakturaer og bogfø-ring, hvor der er fratrukket moms. En enkelt faktura havde forkert modtager påført, og ved en enkelt faktura var ikke trukket moms. SKAT har gennem-gået hver enkelt faktura, herunder oplysningerne om udsteder og modtager, samt om fakturaen blev anvendt til fradrag i regnskabet. SKAT har ikke set på, om fakturaerne konkret blev betalt.

Vidnet gennemgik strukturen i afgørelsen, herunder angivelsen af de an-vendte underleverandørselskaber. De stamdata, som fremgår af afgørelsen, er trukket fra SKATs egne sagsbehandlingssystemer. Det samme gælder angi-velsesoplysninger.

Der blev foreholdt fra SKATs afgørelse af 30. juni 2017 (ekstrakt 1-

side 17

Virksomhed A/S 1, side 73) vedrørende ændring Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a.:

”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 1.772.435 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 2.439.641 kr.”

Vidnet forklarede hertil, at afgørelsen er baseret på de oplysninger, som SKAT har modtaget fra politiet. SKATs afgørelse omfatter også Virksomhed ApS 25, der ikke er taget med i straffesagen.

Afgørelsen indeholder også en kort opsummering af de enkelte underleveran-dørselskaber. Disse oplysninger kommer fra underleverandørselskabernes sel-skabsrapporter, der ofte er trukket fra BiQ på grund af opsætningen.

Der blev foreholdt fra afgørelsen af 30. juni 2017 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 76), hvoraf fremgår bl.a.:

”Følgende selskaber er anvendt til fakturering af fiktive fakturaer til Virksomhed A/S 1:

CVR nr. 26 Virksomhed S.M.B.A. 1 (Virksomhed S.M.B.A. 1)

CVR nr. 27, Virksomhed ApS 8

CVR nr. 28, Virksomhed I/S

CVR nr. 29, Virksomhed ApS 9

CVR nr. 30, Virksomhed ApS 7

CVR nr. 31, Virksomhed ApS 6

CVR nr. 32, Virksomhed ApS 45

SKAT kan ikke godkende fradrag på det foreliggende grundlag, og der er således ikke fradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1 og 2.”

Vidnet forklarede hertil, at det var politiets vurdering, at der var tale om fik-tive fakturaer. Han har ikke lavet en selvstændig kontrol bortset fra af Virksomhed ApS 45.

Det er vidnet, der har lavet SKATs momsopgørelse med tilsvar på i alt 4.756.667 kr.

Foreholdt at det i bilag 1 til SKATs afgørelse af 30. juni 2017 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 88) under Virksomhed S.M.B.A. 1 (Virksomhed S.M.B.A. 1) er anført ”bogf mgl” ved de enkelte fakturaer, forklarede vidnet, at teksten betyder, at det ikke har været muligt at indhente bogføringen vedrørende disse fakturaer. Han er i besiddelse af de enkelte fakturaer og går ud fra, at de er blevet an-vendt til fradrag. Ellers må Virksomhed A/S 1 levere bogføringsmaterialet.

Ved beregning af kildeskat anvendte han fakturabeløbene fratrukket kommis-

side 18

sion mv. Kommissionen var på 15 procent i mange af fakturaerne, og ellers har han skønsmæssigt fastsat kommissionen til 15 procent.

Vidnet har gennemgået alle fakturaerne i hjælpebilaget og har sammenholdt hver enkelt faktura med den foreliggende bogføring.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om Virksomhed ApS 25 forklarede vidnet, at han mener, at vikarbureauet både har indberettet og be-talt A-skat. SKAT har dog nægtet selskabet fradrag for moms, fordi de an-satte efter SKATs vurdering reelt hørte til hos Virksomhed A/S 1. Ved de øvrige vi-karbureauer har vidnet lagt sig op ad politiets vurdering.

I det omfang, der ikke er nogen bogføring, har vidnet antaget, at de faktura-er, som er fundet, er anvendt til fradrag. I vurderingen heraf er også indgået, at selskaberne har pligt til at opbevare regnskab og bilag, og at de ikke har svaret på SKATs henvendelser. Af afgørelsen fremgår også, at bogføringen for 2013 mangler.

Foreholdt faktura 1351 af 18. august 2013 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 90) fra Virksomhed S.M.B.A. 1 til Virksomhed A/S 1 på 337.500,00 kr. inklusive moms vedrørende ”Udskiftning af tagpap på tag. Inkl. tagpap mm. – samlet prims m/alt” , hvor der med håndskrift er noteret ”BETALT DIREKTE AF Tiltalte 1 mellemregning med Virksomhed ApS 29” , forklarede vidnet, at håndskriften ”D71120” og ”K96015” formentlig er henvisninger til bogfø-ringskonti, hvilket tyder på, at fakturaen er bogført. Det støtter synspunktet om, at fakturaen er anvendt til fradrag af købsmoms, idet bogføringsbilaget i sidste ende danner grundlag for, hvad virksomhederne angiver til SKAT om moms.

Foreholdt faktura 112 af 2. oktober 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 138) fra Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af sofa Inkl. betræk” , forkla-rede vidnet, at han har fundet fakturaer, der minder meget om hinanden. Der var flere fakturaer fra Virksomhed IVS, hvor nogle var reelle nok, mens andre lig-nede gengivelser eller kopier.

Foreholdt faktura 125 af 14. oktober 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 70) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 52 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af stole/sofa Inkl. læder / Indretning” , forklarede vidnet, at Virksomhed IVS formentlig kan have leveret ensartede ydelser til flere aftagerselskaber, men at indholdet, herunder de ensartede specifikationer og beløb, indikerer, at der er tale om fiktive fakturaer.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at SKAT ikke konsulterer fagpersonale, når de vurderer validiteten af fakturaer i for-hold til f.eks. pris eller frekvensen på ydelser.

side 19

Vidnet forklarede vedrørende (forhold 2) om Virksomhed ApS 12, tid-ligere Virksomhed ApS 13, at det er ham, der har truffet SKATs afgørelse af 12. december 2016 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 34) vedrørende ændring af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag.

Afgørelsen minder om afgørelsen vedrørende Virksomhed A/S 1, men ved Virksomhed ApS 12 var der tale om negativ moms på ca. 83.000 kr., hvilket bety-der, at selskabet skulle have penge udbetalt. SKAT har i den forbindelse til-bageholdt udbetalingen.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT har gennemgået fakturaer og bogholdning vedrørende fremmed arbejdskraft fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5, og at SKAT har gennemgået fakturaer og bogføring vedrørende hånd-værksmæssige ydelser fra Virksomhed IVS.

I det omfang SKAT kun har haft bogføringen og ikke bilaget, dvs. fakturaen, er det angivet i noten. I afsnittet ”Fakturaer fra Virksomhed IVS” fremgår, at vid-net har haft bogføringen, men ikke den sidste faktura 38 af 1. april 2016. Han har således gennemgået fire fakturaer og sammenholdt dem med bogførin-gen, mens den femte faktura alene fremgik af bogføringen.

Faktura 38 af 1. april 2016 er taget med i vidnets opgørelse af købsmoms. Det fremgår af den oversigt, han har udarbejdet (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 43).

Vidnet mener ikke, at han i forbindelse med gennemgangen af bogføringen er stødt på kreditnotaer.

Virksomhed ApS 12, tidligere Virksomhed ApS 13, er også ble-vet reguleret i forhold til selskabsskatten.

Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede vidnet, at man har pligt til at bogføre en annulleret faktura, uanset om man har modtage en kreditnota.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3 om Virksomhed ApS 14, at SKATs afgørelse af 20. januar 2017 (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 44) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af vidnets kollega, Person 61, der også har truffet afgørelsen vedrørende Virksomhed 2.

Af afgørelsen fremgår, på side 44, bl.a.:

”Resultatet er, at selskabet skal betale 147.337 kr. mere i moms for pe-rioden 1. januar 2013 til 30. juni 2016, og at selskabet skal efterbetale A-skat med i alt 204.242 kr. og AM-bidrag med i alt 32.291 kr. for pe-rioden 1. januar 2013 til 30. juni 2016.”

side 20

Under afgørelsens sagsfremstilling og begrundelse fremgår bl.a., at selskabet fra maj 2015 begyndte at købe det meste af sin arbejdskraft hos underleve-randørerne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, og at selskabet i 2013 købte håndværksmæssige ydelser hos Virksomhed S.M.B.A. 2.

Der blev foreholdt faktura 1402 af 4. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 68) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 32.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Gulv / Flise arbejde Med materialer - samlet pris m/alt” , hvoraf fremgår, at momsen på fakturaen er opgjort til 6.250,00 kr.

Der blev desuden foreholdt faktura 1401 af 4. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 69) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 43.750,00 kr. inklusive moms vedrørende ”Malerarbejde mm Med materi-aler - samlet pris m/alt” , hvoraf fremgår, at momsen er opgjort til 8.750 kr.

Endelig blev der foreholdt fra bogføringskontoen (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 70) vedrørende Virksomhed ApS 14 for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014, hvoraf fremgår bl.a., at der er bogført moms på henholdsvis 6.450 og 8.750 vedrørende de to fakturaer.

Vidnet forklarede hertil, at han ikke har fundet en faktura 1402 til Virksomhed ApS 14, men at han på baggrund af ovennævnte oplysninger har lagt til grund, at det er faktura 1402 til Virksomhed 2, som er bogført hos Virksomhed ApS 14, selvom der er uoverensstemmelse både hvad angår modtageren og momsbeløbet.

Foreholdt bogføringsmateriale (tillægsekstrakt 4, side 314), hvoraf fremgår bl.a., at der den 14. november 2013 er bogført udgifter på ca. 15.000 kr. til malerarbejde, gulv og flisearbejde, forklarede vidnet, at der er trukket moms for den samme udgift i to forskellige selskaber.  Der kan godt ske fejl, men det sam-me fradrag bør ikke anvendes flere steder.

Vidnet har vedrørende forhold 4 om Virksomhed ApS 15 forklaret, at SKATs afgø-relse af 13. juni 2017 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 43) om ændring af selska-bets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af ham. Afgørelsen har samme opbygning som de øvrige afgørelser. Vidnet har gennemgået faktura-erne og bogføringen.

Foreholdt opgørelsen, på side 52, af moms, A-skat og AM-bidrag for perio-den 6. november 2013 til den 29. juni 2016, forklarede vidnet om bogfø-ringskolonnen, at ”ja (4 post)” betyder, at det samlede fakturabeløb i bogfø-ringen er opdelt i 4 bogføringsposter.

Når der i bogføringskolonnen ud for Virksomhed ApS 3 f.eks. står ”ja, bilag 390” , betyder det, at han ved sin gennemgang af bogføringen har konstateret

side 21

en bogføring af et bilag med det pågældende nummer, uden at der foreligger en konkret faktura. Han har beregnet løn ved at trække 15 procent til kom-mission og ATP fra fakturabeløbet. Opgørelsen af kildeskat er således base-ret på et skøn vedrørende kommissions størrelse.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 5 om Virksomhed ApS 16, at SKATs afgørelse af 27. juni 2017 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 45) om selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er bygget op som de øvrige afgørel-ser.

Af SKATs afgørelse af 27. juni 2017 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 45) fremgår bl.a.:

”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 456.253 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 127.162 kr.”

Af opgørelsen, på side 54, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag fremgår en oversigt over fakturaerne.

Vidnet husker ikke, om der er foretaget kontrol i forhold til Virksomhed ApS 17 udover det, som fremgår af afgørelsen, men han vil kunne undersøge det og vende tilbage.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 6 om Virksomhed ApS 18, at SKATs afgørelse af 27. juni 2017 (ekstrakt 6-Virksomhed ApS 18, side 48) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af ham.

Der blev foreholdt fra afgørelsen, på side 48, hvoraf fremgår bl.a.:

”Resultatet af SKATs gennemgang er, at selskabet skal betale 48.508 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag (AM-bidrag) med i alt 55.805 kr.”

Han forklarede hertil, at det skyldige momsbeløb ikke er særlig stort, hvilket kan gøre en eventuel unddragelse vanskelig at opdage ved almindelig kon-trol.

Foreholdt fra oversigten, på side 56, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår bl.a., at selskabet har anvendt Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 4), og adspurgt om SKAT i øvrigt har foretaget kontrol af Virksomhed ApS 10, svarede vidnet, at det husker han ikke, men at han kan undersøge det.

Han har lagt sig op ad politiets vurderinger i forhold til fradrag. Man kunne sagtens være gået videre med underleverandørselskaberne og også gennemgå alle aftagerselskaberne, men det ville være meget ressourcekrævende at udta-

side 22

ge dem alle til kontrol.

SKAT har alene udarbejdet opgørelserne i sagen og har ikke deltaget i vur-deringen af, hvem der skulle rejses tiltalte mod. Det er efter hans vurdering ikke unormalt, at straffesagerne alene rejses mod aftagerselskaberne, da sa-ger mod underleverandørselskaberne kan være vanskelige på grund af ind-sættelsen af stråmænd. SKAT har været involveret i mange kontrolsager, som nu ligger hos politiet og afventer, at der opstartes en efterforskning.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 7 om Virksomhed 1, at SKATs afgørel-se af 27. juni 2017 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 29) er truffet af vidnet og opbygget på samme møde som de øvrige afgørelser.

Foreholdt fra opgørelsen, på side 38, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf der i bogføringskolonnen fremgår bl.a. ”mgl bogf” og ”mgl spec” , for-klarede vidnet, at det betyder, at hele bogføringen for 2013 mangler, mens alene specifikationerne i bogføringen for 2014 mangler. I 2014 kan bogførin-gen således ses som et totalbeløb uden specifikationer.

Foreholdt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, at Virksomhed 1 efter det op-lyste har været bortforpagtet i den pågældende periode, og adspurgt om vid-net kan undersøge, om SKAT har oplysninger om en anden juridisk enhed, som har forpagtet hotellet, svarede vidnet, at det undersøger han gerne.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 om Virksomhed ApS 19, at Skats afgø-relse af 27. juni 2017 (ekstrakt 8-Virksomhed ApS 19, side 45) er opbygget som de øvrige afgørelser.

Foreholdt oversigt, på side 54,) over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår bl.a., at der ud for faktura af 29. januar 2016 fra Virksomhed ApS 3 i bogføringskolonnen står ”ja, bilag 735” , forklarede vidnet, at der her ikke er noget bilag, mens der ved alle de andre poster foreligger en faktura og er sket bogføring. Her er lønsummen på 69.961,56 kr. derfor baseret på et skøn i forhold til kommission.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 9 om Virksomhed ApS 20, at SKATs afgø-relse af 27. juni 2017 (ekstrakt 9-Virksomhed ApS 20, side 48) vedrørende ænd-ring af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag er opbygget på samme måde som de øvrige afgørelser.

Foreholdt oversigt, på side 57, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår, at posten med fakturadato 28. oktober 2015 fra Virksomhed ApS 1 ikke har bilag, forklarede vidnet, at bilaget mangler, men at posten fremgår af bogføringen, og at SKAT derfor har skønnet lønsummen.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 10 om selskabet Virksomhed ApS 21, at Skats af-gørelse af 27. juni 2017 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 49) om ændring af sels-

side 23

kabets moms, A-skat og AM-bidrag også er truffet af vidnet.

Foreholdt oversigt, på side 58, over moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at ”ja, 3 post” ud for faktura af 5. februar 2014 fra Virksomhed ApS 8 betyder, at fakturabeløbet i bogholdningen var opdelt på 3 poster.

Foreholdt samme oversigt (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 58), forklarede vid-net, at faktura 139 af 23. oktober 2015 på 143.750 kr. inklusive moms ved-rørende ”Indretning af terrasse” ifølge oversigten ikke har noget bilag, men at han gerne undersøger, om bilaget findes.

Foreholdt faktura 139 af 23. oktober 2015 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 71) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 21 Ro’s Torv i Roskilde på 143.750 kr. vedrørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede vidnet, at han tilsyneladende blot har glemt at notere i oversigten, at der findes et bilag ved-rørende posteringen.

Der er ikke anført et beløb i oversigten vedrørende købsmoms for bilag 623 fra Virksomhed ApS 8, fordi denne faktura ikke er medtaget i SKATs afgørelse.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 11 om Virksomhed ApS 22 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 51), at SKATs afgørelse af 28. juni 2017 om ændring af moms, A-skat og AM-bidrag er bygget op som de øvrige afgørelser, og at han også her har gennemgået bogføring og fakturaer i sagen.

Foreholdt oversigt, på side 60, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, for-klarede vidnet, at han ved manglende fakturaer har skønnet et fradrag på 15 procent til kommission.

I forhold til Virksomhed 1, hvor der ingen bogføring var i 2013 og ingen spe-cificering var i 2014, lægger han til grund, at bilagene er anvendt til fradrag. Hvis dette ikke er tilfældet, må virksomheden fremlægge den fornødne doku-mentation.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 12 om Virksomhed ApS 23, at SKATs afgø-relse af 28. juni 2017 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, side 47) om ændring af selskabets moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er truffet af vidnet, og at afgørelsen er bygget op ligesom som de øvrige afgørelser.

Foreholdt opgørelse, på side 56, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, forklarede vidnet, at når der ikke står ja i bilagskolonnen, betyder det, at fak-tura af 28. januar 2016 på 46.145,60 kr. inklusive moms fra Virksomhed ApS 3 mangler. Kommissionen er skønnet til 15 procent.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 13 om Virksomhed ApS 24, at SKATs afgørelse af 28. juni 2017 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 45) er truffet af ham, og at afgørelsen har samme opbygning som de andre afgørelser.

side 24

Foreholdt opgørelse, på side 54, over moms, A-skat og AM-bidrag, hvoraf fremgår, at der ikke er bilag ved fire af fakturaerne, forklarede vidnet, at dis-se fakturaer har været bogført, og han på den baggrund skønsmæssigt har be-regnet kommission og løn.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 15 om Virksomhed ApS 25, at SKATs af-gørelse af 28. juni 2017 (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, side 49) er lidt anderledes end de øvrige afgørelser, fordi den ikke vedrører en restaurant, men et vikarbureau.

Foreholdt opgørelse, på side 55, vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, og adspurgt om SKAT har foretaget kontrol af Virksomhed ApS 26 og truf-fet afgørelse vedrørende dette selskab, svarede vidnet, at det kan han under-søge.

Vidnet husker ikke, om der har været kapitalforhøjelser i nogle af selskaber-ne, men det kan han undersøge.

Adspurgt om vidnet er stødt på gældsbreve i forbindelse med gennemgangen af bogføringen, svarede vidnet, at det husker han ikke. SKAT har ikke gen-nemgået bankkonti.

Anklageren tog forbehold for at indkalde yderligere politividner vedrørende kapitalforhøjelsen.

Tiltalte 1 forlod kl. 14.30 under vidnets forklaring retsmødet med rettens til-ladelse.

Anklageren anmodede om, at Vidne 8 indkaldes på en senere dato til supplerende forklaring.

Retsformanden indkaldte Vidne 8 til at møde igen

Fredag 29. maj kl. 10.30 – 12.00 i retssal 001

Vidnet blev vejledt om udeblivelsesvirkning.

Retten besluttede med anklagerens og forsvarernes tiltræden, at eftermidda-gen fredag den 29. maj 2020 inddrages til afhøring af vidner.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 14. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 16.30.

side 25

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 12. maj 2020 kl. 9.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 10 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Retten har modtaget mails fra advokat Rasmus Anberg og advokat Ole Bjørn Christensen samt mundtlig tilkendegivelse fra advokat Anders Németh om, at der ikke er bemærkninger til, at Vidne 23 afgiver forkla-ring fra Island ved anvendelse af telekommunikation med billede. Der var ik-ke i øvrigt bemærkninger til anmodningen.

Efter votering besluttede retten at tage anmodningen om afhøring af vidnet Vidne 23 ved anvendelse af telekommunikation med billede til følge, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2.

Vidne 30 var ikke mødt som vidne. Vidnet havde telefonisk kon-taktet retten og oplyst, at han var syg og var i den forbindelse blevet anmo-det om at fremsende en lægeerklæring til retten senest den 13. maj 2020 kl. 12.00.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han kender Tiltalte 1 fra Virksomhed A/S 1. Han kom i Virksomhed A/S 1 i en periode for 8-9 år siden for at hygge sig, og han lærte i den forbin-delse Tiltalte 1 at kende. Det var muligvis i årene 2012-2015. Han husker ik-ke meget fra den tid, fordi han ofte var påvirket af bl.a. stoffer. Han og Tiltalte 1 taler ikke sammen længere.

Vidnet ejede Virksomhed ApS 8. Han ved ikke, hvem der stiftede selskabet. Da han overtog selskabet, var det 3-4 år gammelt. Han ændrede navnet fra noget med ”Rengøring” til Virksomhed ApS 8.

Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 23-Virksomhed ApS 8, side 4 og 6) for

side 3

Virksomhed ApS 8, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at selskabet blev stiftet i 2011, og at vidnet den 1. november 2013 indtrådte som direktør sam-tidig med, at navnet blev ændret fra Virksomhed ApS 50 til Virksomhed ApS 8.

Planen var, at vidnet skulle drive et gulvfirma sammen med en kammerat, hvilket dog aldrig blev til noget. Derefter ville han sælge kaffe på Amagerbro og mange andre ting, men det blev heller ikke til noget.

Vidnet overtog selskabet fra en person, Person 36, som også havde Virksomhed ApS 51. Virksomhed ApS 8 fik adresse på Adresse 27 i By 5, som lå tæt på Virksomhed ApS 51's adresse på Adresse 28.

Der var tre lokaler på adressen Adresse 27. Vidnets selskab overtog nog-le gulve og noget maling til at gå i gang med, men vidnet har aldrig lavet no-get fysisk i Virksomhed ApS 8. Det var reelt Person 36, der både drev Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 51. Vidnet har ikke modtaget løn som direktør i sels-kabet.

Han har skrevet under på nogle papirer inde hos Tiltalte 1Virksomhed 1. Det var nogen fakturaer af en eller anden art, men han har ikke selv udstedt fakturaer. Person 36 har lavet de fakturaer, som vidnet skrev under på. Person 36 havde ikke styr på fakturaerne, så vidnet blev nødt til at tage ind til Tiltalte 1 for at skrive under på dem. Vidnet ved ikke meget om, hvad Person 36 la-vede med selskabet, herunder om der var ansatte i selskabet. Virksomhed ApS 8 var ikke i stand til at levere arbejdskraft til de opgaver, som fremgår af faktu-raerne til Tiltalte 1, men det kunne Virksomhed ApS 51. Det var ikke unor-malt for Person 36 at udføre arbejde med et firma og fakturere i et andet.

Han ved ikke, om Virksomhed ApS 8 havde en bankkonto.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 14. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 15 og 19), hvoraf fremgår bl.a.:

”Adspurgt til selskabets bankkonto oplyste han, at han en gang blev sendt til Jyske Bank med en håndskrevet seddel fra Person 36 om, at vid-net skulle oprette en bankkonto der. Men vidnets egen bankrådgiver udtrykte kraftigt, at det ikke kom til ske”

Det kan godt passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til samme rapport og på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet afviste adspurgt, at han havde benyttet sin egen bankkonto til dette firma. Vidnet mente ikke, at der nogensinde havde været oprettet en konto til firmaet.”

side 4

Vidnet husker ikke, om han har forklaret sådan til politiet.

Han tror ikke, at Virksomhed ApS 8 har indberettet eller betalt skat og moms, idet han havde en diskussion med Person 36 på et tidspunkt om, at Person 36 ik-ke havde betalt skat og moms, og at det var vidnet, der var registreret som direktør. Efterfølgende fik vidnet en bøde og konkurskarantæne i fem år i Sø- og Handelsretten. Allerede 2-3 måneder efter, at vidnet indtrådte som di-rektør, bad han om at komme ud af selskabet.

Han skrev under på mellem 10 og 100 fakturaer hos Tiltalte 1. Der blev og-så leveret noget køkkenudstyr til Tiltalte 1. Han ved ikke, om det var noget, der blev solgt videre, men han ved, at de leverede nogle ting til Tiltalte 1.

Person 36 havde andre selskabet end Virksomhed ApS 51. Person 36 havde 8-10 selskaber i alt, men vidnet husker ikke navnene på de øvrige selskaber. Person 36 var registreret som direktør i Virksomhed ApS 51, men vidnet tvivler på, at Person 36 var registreret som direktør i de øvrige selskaber.

Vidnet har mødt Vidne 5Person 36's kontor. Det skete i forbin-delse med, at Person 36 hjalp Vidne 5 med et eller andet. Vidnet opfattede Vidne 5 som en fornuftig og forholdsvis klog person. Vidne 5 havde problemer med nogle personer. Ikke med Tiltalte 1 eller Person 36, men nogle andre.

Vidnet blev foreholdt forklaring til afhøringsrapport af 14. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 20), hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet kendte også til andre selskaber, som han vidste, at Person 36 kørte, herunder Virksomhed ApS 9, Virksomhed 14 eller Virksomhed 15 (eller lignende). I sidstnævnte selskab blev der indsat en alkoholiker, som hed Navn 6, der vist kom fra By 11, som de havde snydt sig til at indtræde i selskabet ved at give ham et ølkort på et værtshus.”

Vidnet forklarede hertil, at Virksomhed 14 og Virksomhed ApS 9 siger ham noget. Det kan godt passe, at han har forklaret om disse selskaber. Det handlede dog om Person 36 og hans slæng. Person 36 og Tiltalte 1 havde ikke noget med hinanden at gø-re.

Der blev foreholdt fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”” De” udvalgte folk, der var svage, eller personer som afhørte, der be-fandt sig på et tidspunkt i sit liv, hvor muligheder med en plettet og be-lastet straffeattest også var medvirkende til ens valg, eller som den ind-satte direktør i Virksomhed ApS 9, der hedder Vidne 5, som ville have hurtig fremgang i sit forretningsliv. De havde også haft fat i en stakkels ev-nesvag mand, som vist hed Navn 7, som de også fik indsat i et sel-

side 5

skab.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet. Han husker slet ikke, om han har nævnt en person, der hed Navn 7. Vidnet var påvirket, da han blev afhørt af politiet.

Der blev foreholdt fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Han beskrev Vidne 5 som en ung dreng, som blev udnyttet af bl.a. Tiltalte 1 og andre. Hvis de skulle bruge ham, hentede de ham bare – vist et sted i Kolding og kørte ham til Sjælland. De havde tidligere både truet og banket ham, og Vidne 5 gjorde derfor, hvad ”de” bad ham om.”

Vidnet forklarede hertil, at det ikke handlede om Tiltalte 1, men nogle rød-der fra Nordsjælland. Tiltalte 1 har aldrig hentet eller presset Vidne 5. Alt i denne sag har med Person 36 at gøre. Vidnet var til stede, da nogle knægte sprang på Vidne 5. Det skete uden for vidnets bopæl i By 12. Han ønsker ikke at oplyse, hvem disse personer er.

Der blev foreholdt fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet havde ondt af drengen. Vidnet udtrykte, at han havde hørt, at bl.a. Tiltalte 1 leder efter Vidne 5, fordi Tiltalte 1 formoder, at Vidne 5 har talt med politiet i denne sag.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke har forklaret om Tiltalte 1 til politiet. Hvis Tiltalte 1 har ledt efter Vidne 5, har det handlet om driften af virksom-heden.

Vidnet underskrev nogle fakturaer hos Tiltalte 1, men vidnet har ikke stået for driften i Virksomhed ApS 8. Vidnet skulle skrive under på fakturaerne, fordi han var registreret som direktør i selskabet.

Han vil ikke sige, at han var indsat som stråmand. Han mødte jo ind på Adresse 27 og var til nogle møder. Han vidste i begyndelsen ikke, at der ikke blev indberettet korrekt skat om moms for selskabet. Efter 2-3 måneder fik han dog mistanke om, at alt ikke var, som det burde være. Person 36 sagde til vidnet, at der var styr på det hele, og at vidnet ikke skulle være nervøs.

Han husker ikke, hvem fakturaerne, som han underskrev, var udstedt til.

Foreholdt faktura 1326 af 2. december 2013 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 98) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed A/S 1 på 136.117,19 kr. inklusive moms ved-rørende dejmaskine, juicepresser, multipresser og display køler, forklarede vidnet, at han har skrevet under på fakturaen. Maskinerne blev leveret af en person i en lastbil. Vidnet var muligvis også til stede ved leveringen, men han var ikke med i lastbilen. Maskinerne kom vist fra Tyskland. Der var tale om

side 6

mange maskiner. Han ved ikke, om Virksomhed ApS 8 har betalt for maskiner-ne. Han mener, at de også var et andet sted på Amager eller Roskilde og le-vere maskiner.

Foreholdt faktura 1371 af 3. december 2013 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 54) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 52 på 82.726,56 kr. inklusive moms vedrørende drejemaskine, opvaskemaskine og ismaskine, forklarede vidnet, at han har været i restauranten i Fields. Det var formentlig med hen-blik på levering af maskiner. Påtegningen ”Modtaget kontant” betød afreg-ning med penge i hånden. Vidnet har ikke set Person 36 få pengene i hånden, men Person 36 havde dem i hånden 1-2 timer senere. Vidnet har kun været i restauranten i Fields for at levere varer. Han har nok været der 2-3 gange i alt.

Foreholdt faktura 1535 af 5. februar 2014 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 55) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 på 36.601,29 kr. inklusive moms vedrø-rende bl.a. håndklæderuller og jumbo toiletpapir, forklarede vidnet, at han husker at have leveret jumbo toiletpapir, men han husker ikke, hvem det blev leveret til Han havde meget toiletpapir, ca. 8-10 paller. Han tror, at der var tale om varer, som Virksomhed ApS 8 havde købt. Han har set en faktura ved-rørende disse varer på et tidspunkt. Der stod også skraldesække på den på-gældende faktura. På daværende tidspunkt vidste han ikke, om der var betalt for varerne. Det fandt han først ud af senere i Sø- og Handelsretten.

Foreholdt faktura 1531 af 5. februar 2014 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 56) fra Virksomhed ApS 8 til

Virksomhed ApS 15 på 24.761,51 kr. inklusive moms vedrørende bl.a. ”Gevalia Pro-fessionel helbønner 1kg” og ”kniv 18cm 100 stk.” , forklarede vidnet, at der blev solgt mange forskellige ting.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 14. marts 2017 (35-8-Vidner, side 18), hvoraf fremgår bl.a.:

”Lokalerne, som Virksomhed ApS 8 havde rådighed over på den adresse, var et lagerrum og et kontor. I lagerrummene (i alt ca. 60 kvm) blev der til tider opmagasineret ting fra f.eks. Virksomhed ApS 51 (parketgulve), forskellige hælervarer og stedet blev også brugt til forskellige formål som pokerspil m.m.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han forklaret sådan til poli-tiet. Der har været nogle ting på lageret, som de andre drenge ikke havde an-dre steder at stille.

Der blev foreholdt fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet havde også set, at der på et tidspunkt pludselig foran adres-sen på Adresse 27 stod en palle fyldt med affaldssække.”

side 7

Vidnet forklarede hertil, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Pallen med affaldssække stod på Vej 6.

Foreholdt faktura 1535 af 5. februar 2014 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 57) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 på 36.329,99 kr. inklusive moms vedrø-rende bl.a. skuresvampe, klude og fejekoste, forklarede vidnet, at fakturaen ikke siger ham noget.

Foreholdt faktura 1536 af 5. februar 2014 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 58) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 på 7.322,94 vedrørende bl.a. teleskops-kaft, fejekost, gadekost og gulvskrubbe, forklarede vidnet, at denne faktura heller ikke siger ham noget.

Han husker ikke at have leveret varer til Virksomhed 6 i Spinneriet i Valby.

Foreholdt faktura 1535 af 5. februar 2014 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 57) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16 på 36.329,99 kr. inklusi-ve moms vedrørende bl.a. skuresvampe, klude og fejekoste, forklarede vid-net, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt faktura 1536 af 5. februar 2014 (ekstrakt 5-Virksomhed ApS 16, side 58) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16 på 7.322,94 kr. vedrørende teleskopskaft, fejekost, gadekost og gulvskrubbe, forklarede vidnet, at det heller ikke siger ham noget, men at det ligner hans underskrift.

Han har et par gange leveret varer til Virksomhed 1.

Foreholdt faktura 1523 af 2. februar 2014 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 43) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed 1 på 31.250 kr. inklusive moms vedrøren-de ”Isterningemaskiner” , forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget, men at det godt kan være noget af det, de leverede til køkkenet. Han husker ikke at have set fakturaen før.

Foreholdt faktura 1522 af 2. februar 2014 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 44) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed 1 på 108.875 kr. inklusive moms vedrø-rende ”Blandingsbatterier Damixa” , forklarede vidnet, at det godt kan passe. Han husker, at han bar blandingsbatterier ned i hotellets kælder.

Foreholdt faktura 1329 af 3. december 2013 (ekstrakt 7-Virksomhed 1, side 58) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed 1 på 83.476,56 kr. vedrørende bl.a. ismaskine, opvaskemaskine og Back Bar 2 Dør, forklarede vidnet, at han me-ner, at der er tale om køkkenting. Det er hans underskrift på fakturaen. Han husker ikke, om han blev betalt kontant. Han fik løbende penge af Person 36, men ikke i den størrelsesorden. Vidnet fik ikke penge af virksomhederne, som de leverede varer til.

side 8

Vidnet har ikke været med til at installere et kølerum i Virksomhed 6 i Fields. Han ved ikke, om der er leveret et kølerum i Fields.

Foreholdt faktura 1606 af 13. marts 2014 (ekstrakt 8-Virksomhed ApS 19, side 55) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 19 på 400.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Installering af kølerum og frostboks iht tilbud Arbejde udført på Virksomhed 6 Fields” , forklarede vidnet, at han ikke har set denne faktura før.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport (ekstrakt 35-8-Vidner, side 22), hvoraf fremgår bl.a.:

”Foreholdt bilag 24-1-20-6 (installation af kølerum og boks) – vidnet kendte intet til denne faktura. Vidnet har aldrig været med til at instal-lere eller levere et kølerum i Fields. Så vidt vidnet vidste, bør kølerum installeres af en VVS.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke ved, om han har forklaret sådan til politi-et. Han blev behandlet dårligt af politiet. Politiet var meget nedladende og truede med at trække ham igennem alt muligt.

Der blev foreholdt fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet har aldrig været med til at levere maskiner til Tiltalte 1's for-retninger. Han har kun transporteret kød eller grøntsager fra Tiltalte 1's egne forretninger imellem. Virksomhed ApS 8 har aldrig leveret levneds-midler til Tiltalte 1 overhovedet. I så fald skulle Person 36 have gjort det selv.”

Vidnet forklaret hertil, at han ikke har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt faktura af 3. december ”201” (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 60) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 21, Adresse 29, 4000 Roskilde, på 150.828,13 kr. inklusive moms vedrørende drejemaskine, gaskomfur, dobbelt friture og display køler, forklarede vidnet, at han har været i Roskilde på et eller andet tidspunkt. Han husker ikke, hvorfor der på fakturaen står ”snak med Tiltalte 1 om denne” . Det er hans underskrift på fakturaen, men han kan ikke se, om det er ham, der har skrevet ”Modtaget kont” . Han husker ikke, i hvilken forbindelse han har underskrevet og hvorfor. Han mener, at han skrev under på alle fak-turaer efterfølgende over en eller to gange. Stemplet nede i venstre hjørne med ”Virksomhed ApS 8” har vidnet ikke været i besiddelse af. Han har heller ikke set det blive brugt. Hvis stemplet tilhørte Virksomhed ApS 8, stod det nok på kontoret, men han ved det ikke. Han har kun skrevet under på fakturaen, og han husker ikke, om stemplet var der, da han skrev under.

Foreholdt faktura af 5. februar 2014 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 61) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 21 på 54.802,50 kr. inklusive moms vedrørende ”Lysbowle transparent” , ”Lysbowle grøn” og  ” Bloklys hvid 6x18 cm” , for-

side 9

klarede vidnet, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt faktura 1629 af 24. marts 2014 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 61) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 22 på 125.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Flisearbejde incl materialer iht tilbud Arbejde udført på Virksomhed 6 Ro’s Torv” , forklarede vidnet, at han har set denne faktura før sammen med de andre fakturaer, men at han ikke har været med til at levere fliser. Vidnet ved ikke, om Person 36 har lavet det pågældende arbejde. Denne faktura var med i bunken, da han underskrev fakturaer, men han ville ikke underskrive denne faktura, fordi han ikke vidste, om det beskrevne var leve-ret. Han skrev kun under, hvis han havde kendskab til, at der var leveret.

Foreholdt faktura 1630 af 24.marts 2014 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 62) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 22 på 275.000 kr. inklusive moms på ”Maskiner og håndværkertimer iht tilbud Arbejde udført på Virksomhed 6 Ro’s Torv” , forklarede vidnet, at han ikke har set fakturaen før. Han har ikke været involveret i mandskabsudlejning. Der var ikke nogen ansatte i Virksomhed ApS 8.

Foreholdt faktura 1571 af 14. februar (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 56) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 24 på 59.147,88 kr. inklusive moms ved-rørende bl.a. ”kaffe helbønner 1kg Gevalia professional” , ”servietter 40x40cm hvid” , ”servietter 40x40cm blå” , ”sukker 2pk 4,6gram (pk a 100 stk)” og ”værkstedsrulle 4-I 37 cm hvid” , forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt faktura 1372 af 2. november 2013 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 55) fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 24 på 35.600 kr. inklusive moms vedrørende ”2L vin” , forklarede vidnet, at han mindes, at der blev le-veret vin til Virksomhed 1, men at den pågældende faktura ikke siger ham no-get.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 14. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 22), hvoraf fremgår bl.a., ”Adspurgt oplyste vidnet, at han al-drig har modtaget kontante beløb som betaling for fakturaerne som det ses anført på fakturaerne eller anden form for betaling” , forklarede vidnet, at det er rigtigt. Han har alene kørt rundt som chauffør.

Foreholdt samme rapport på samme side hvoraf fremgår bl.a., ”Han har som tidl. oplyst, kun fået småbeløb engang i mellem, når han kørte som chauffør eller almisser, eller den nævnte gamle Audi, som han i øvrigt leverede tilbage efter 2 måneder, da den gik i stykker” , forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Det var Person 36, der gav ham Audi’en.

Vidnet blev foreholdt samme rapport, side 19, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet fik aldrig løn eller lønsedler. Og fik aldrig noget af Person 36.

side 10

Tiltalte 1 gav engang vidnet en gammel Audi A6 Limosine, der blev hentet i Virksomhed 16 og andre ”almisser” som pengebeløb, når vidnet havde brug for det ”til vejen og dagen” .”

Vidnet forklarede hertil, at det har han helt sikkert ikke sagt. Tiltalte 1 havde ikke noget med dette at gøre. Vidnet fik bilen af Person 36.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen om vidnet oplyste navne på andre personer, da han blev afhørt af politiet, svarede vidnet, at det gjorde han ikke.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 14. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 23), hvoraf fremgår bl.a.:

”Adspurgt bekræftede vidnet, at Virksomhed ApS 8 havde bestilt nogle varer, herunder 3-400 brusearmaturer. Vidnet mente, at han af Person 36 blev bedt om at bestille dem fra et firma i By 13, der hed ”Virksomhed 17” . Vidnet hentede armaturerne i Virksomhed 17 og leverede dem til Virksomhed 1. Vidnet betalte ikke Virksomhed 17 ved afhentningen.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Vidnet blev foreholdt forklaringen fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet fik at vide, at Tiltalte 1 eller andre ville betale for disse varer, og der var ingen problemer at få dem udleveret af den rare dame, da han henvendte sig til firmaet Virksomhed 17.”

Vidnet forklarede hertil, at han ikke har forklaret sådan til politiet.

Vidnet blev foreholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet forestillede sig, at Tiltalte 1 gav Person 36 en bestillingsliste. Person 36 gav bare besked til ”sine hjælpere” som vidnet selv, der så skulle bestil-le varerne og/eller afhente dem. Vidnet og andre – som Vidne 5 – har flere gange siddet på Virksomhed A/S 1 eller Virksomhed 1 og bestilt varer for Tiltalte 1 i Virksomhed A/S 1. Vidne 5 sad ofte i Virksomhed A/S 1 også når der var lukket.”

Vidnet husker ikke, om han har forklaret dette til politiet. Han fik bestillings-lister af Person 36 og ikke af Tiltalte 1. Han har ikke forklaret, at han har be-stilt varer for Tiltalte 1 i Virksomhed A/S 1. Han har set Vidne 5 sidde med sin bær-bare computer i Virksomhed A/S 1 eller restauranten ovenpå.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke ved, om Virksomhed ApS 8 modtog fakturaer fra andre selskaber.

side 11

Han husker ikke, hvad Person 36 hedder til efternavn, men han har oplyst ef-ternavnet til politiet.

Vidnet blev foreholdt forklaringen fra samme rapport på samme side til afhø-ringsrapport af 14. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 18), hvoraf frem-går bl.a.:

”Vidnet oplyste, at Virksomhed ApS 51 v/ Person 36 havde haft ad-resse hos Virksomhed 16 på et tidspunkt, ligesom vidnet vidste, at Person 36 havde været involveret i 3 andre selskaber på samme adresse.”

Vidnet bekræftede at have forklaret dette til politiet.

Vidnet blev foreholdt forklaringen fra samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vidnet blev foreholdt, at det jf. Erhvervsstyrelsen ses, at Virksomhed ApS 51's direktør hedder Person 36. Vidnet bekræftede, at han genkendte navnet som værende omtalte Person 36's fulde navn.”

Vidnet husker ikke, om han har forklaret dette til politiet. I dag siger navnet Person 36 ham ikke noget.

Vidnet gennemlæste ikke afhøringsrapporten af 14. marts 2017 efter afhørin-gen, og han har ikke underskrevet rapporten.

Vidnet fik 10-12 siders bilag fra Tiltalte 1 vedrørende et køkken. Bilagene havde vidnet hjemme på sin privatadresse, indtil han afleverede dem til Sø-og Handelsretten.

De tiltalte blev ført ud af retslokalet til et lokale, hvorfra de via et højtaleran-læg kunne påhøre hovedforhandlingen.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede vedrørende anmodningen om navneforbud, og om at de til-talte ikke er til stede i retslokalet, mens han afgiver forklaring, at han ufrivil-ligt har været i kontakt med personer fra bandemiljøet, som har relationer til Tiltalte 1, og at han af disse personer bl.a. har fået slået en tand ud og er ble-vet truet med skarpladte våben. Tiltalte 1 har desuden i februar eller marts i år ringet til vidnet og spurgt, om de ikke kunne tale sammen.

Det er tre år siden, at vidnet sidst har hørt fra personerne fra bandemiljøet, og han ønsker ikke, at det hele skal starte forfra. Vidnet ved, at de pågælden-de personer havde noget med Tiltalte 1 at gøre. De kaldte Tiltalte 1 for onkel.

side 12

Personerne har bl.a. opsøgt vidnet i By 14, smidt ham i en bil og kørt ham til Valby, fordi han ønskede at komme ud af det hele. I Valby blev han slået og truet. Han har også modtaget et foto af sin lillebrors og forældres adresse fra den samme personkreds. Derfor er han meget bange for repressalier. I dag har han ikke hemmelig adresse. Det skyldes bl.a. hans arbejde. Det vil kunne ødelægge hans liv, hvis hans navn og adresse bliver offentliggjort. Han kender umiddelbart ikke Tiltalte 3, Tiltalte 2 eller Tiltalte 6 og har i hvert fald ikke direkte modtaget trusler fra disse tiltalte. Truslerne fra Tiltalte 1 er kun kommet via andre.

Anklageren anmodede om, at de tiltalte skulle forblive i lokalet med højttale-ranlæg, mens vidnet afgav sin forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1, og at der blev nedlagt navneforbud vedrørende vidnet, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 1.

Forsvarerne havde lejlighed til at tale med deres klienter.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen protesterede over, at Tiltalte 6 føres ud under forklaringen.

Der var ingen repræsentanter til stede for pressen.

Retsformanden besluttede, at de tiltalte under afhøringen af vidnet skulle for-blive i et lokale, hvorfra de via højtaleranlæg kunne påhøre vidnets forkla-ring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1.

Efter votering afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Efter karakteren af oplysningerne fra Vidne 5 må en offent-lig gengivelse af hans navn, stilling eller bopæl antages at bringe hans sikker-hed i fare jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 1, hvorfor

bestemmes:

Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Vidne 5, eller at hans identitet på anden måde bliver offentliggjort.

---o0o---

Vidnet forklarede, at han lærte Tiltalte 1 at kende på grund af Tiltalte 1's rolle som pengemand i et kriminelt netværk, som vidnet ufrivilligt blev en del af.

Vidnet boede på daværende tidspunkt i By 15 og læste Studie. Omkring mid-ten af 2014 droppede han ud af jurastudiet efter 4. semester. I dag læser han økonomi på universitet.

side 13

Vidnet havde et telemarketingsfirma ved siden af Studie. Han blev på et tidspunkt tilbudt at lægge firmaet sammen med et selskab, Virksomhed ApS 53, som var ejet af Person 57, der kendte Tiltalte 1. Det gik godt i begyndelsen efter sammenlægningen, men senere gik det ned ad bakke for virksomheden. I den forbindelse var der nogle personer, som tilbød vidnet og Person 57 at købe deres Virksomhed 18.

På det tidspunkt gik det så skidt for deres virksomhed, at vidnet slet ikke tjente penge og måtte sove på kontoret. Tilbuddet betød hurtige penge til vidnet, og derfor sagde han ja, selv om han nok var naiv, og det medførte, at køberne fik krogen i ham. Aftalen gik ud på, at personerne købte selskabets CVR-nummer for et beløb.  Han fik tilbuddet af en person ved navn Person 36, der kørte i en Golf 5. Han husker ikke Person 36's efternavn. Det var i den for-bindelse, at han mødte Tiltalte 1Tiltalte 1's hotel i Valby. Vidnet fik oplyst, at han kunne bo på hotellet, som hed Virksomhed 1, uden at han skulle betale for det. Han flyttede derefter ind på Virksomhed 1 med sin daværende kære-ste.

Senere viste det sig, at personkredsen omkring Tiltalte 1 ikke kunne bruge vidnets selskab alligevel. Vidnet fik at vide, at han nu skyldte personerne penge, og at han derfor skulle indsættes som direktør i Virksomhed ApS 9. Det var formentlig i 2014, at han modtog disse oplysninger.

Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 24-Virksomhed ApS 9, side 9 og 14) for Virksomhed ApS 9, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han indtrådte som direktør i selskabet den 27. maj 2014. Han husker ikke, hvem der stod for indsættelsen. Han afleverede sit NemID til persongruppen omkring Tiltalte 1, og det hele blev formentlig ordnet online fra Tiltalte 1's kontor.

Vidnet ville gerne ud af det hele, men han fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Herefter eskalerede det.

Han blev opsøgt af nogle personer, som han havde mødt tidligere. En af per-sonerne var Person 36, som havde tilbudt at købe vidnets selskab. Person 36 var dog kun en formidler, og senere kom der yderligere 3-5 personer til. Han er bange for at nævne navnene på disse personer. Der er tale om personer med bandetilknytning, som kender Tiltalte 1. Vidnet fik at vide, at nu hvor han skyldte dem penge, skulle han aflevere både sit og kærestens NemID og Dankort, så personerne kunne misbruge kortene. Han og kæresten skulle samtidig melde kortene stjålet. Personerne nåede at bruge 30.000-40.000 kr. Vidnet skulle betale en gæld efter salget af sit selskab, men fik aldrig oplyst, hvor meget han skyldte.

Vidnets selskab nåede aldrig at blive overdraget, fordi personer af en eller anden grund ikke kunne bruge selskabet. Han nåede at modtage 15.000 kr. for overdragelsen, og han fik oplyst, at han ikke skulle betale for at bo på

side 14

Virksomhed 1. Til sidst fik han en hotelregning, som hans forældre endte med at betale.

Vidnet mindes ikke, at Tiltalte 1 var til stede, da han afleverede sit NemID. Personerne skulle bruge hans NemID til bl.a. at købe en masse på kreditkonti og sælge varerne videre til Tiltalte 1, som kunne bruge dem i sine selskaber, herunder på Virksomhed 6 og andre restauranter. Noget af det som blev solgt via Virksomhed ApS 9 var fiskefileter.

Han tror, at formålet med Virksomhed ApS 9 var at købe varer uden at betale og deref-ter videresælge varerne til Tiltalte 1. Tiltalte 1 betalte personkredsen kon-tant og kendte til hele set-uppet. Vidnet blev af denne personkreds bl.a. kørt til byggemarkedet Stark med henblik på at oprette en kreditkonto. Tiltalte 1 var med til at køre vidnet ud til Stark, og Tiltalte 1 var med til at handle efterføl-gende, men Tiltalte 1 var ikke med, da kontoen skulle oprettes.

Vidnet havde ikke noget med Virksomhed ApS 9's regnskaber at gøre. Han tvivler på, at selskabet har anmeldt og betalt skat og moms. Virksomhed ApS 9 anvendte et gratis regnskabsprogram, og vidnet blev kaldt ind på Virksomhed 1, hvor Tiltalte 1 dikterede, hvilket selskab, der skulle udstede de enkelte fakturaer, hvem der skulle stå som modtager, og hvordan ydelsen skulle specificeres. Der blev udarbejdet fakturaer til bl.a. Virksomhed 1 og Virksomhed ApS 15.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen tilkendegav, at vidnet i medfør af retsple-jelovens § 171, stk. 2, nr. 1, bør vejledes om, at han ikke har pligt til at svare på yderligere spørgsmål, hvis han herved risikerer at inkriminere sig selv.

Vidnet oplyste, at han ikke ønsker at svare på yderligere spørgsmål i det om-fang, han risikerer at udsætte sig selv for straf.

Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden har skåret sagen til og opgivet påtale mod flere sigtede personer. Vidnet har ikke været sigtet i sagen, og der vil henset til forholdenes karakter og alder ikke blive rejst en sag mod vidnet i anledning af hans forklaring.

Anklageren og forsvarerne havde lejlighed til at komme med bemærkninger.

Forsvarerne tilkendegav, at de ikke ønskede at kontraafhøre vidnet.

Efter votering besluttede retten i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, at vejlede vidnet om, at han ikke har pligt til at afgive forklaring om for-hold, hvor han risikerer at inkriminere sig selv. Retten bemærkede herved, at anklagerens tilkendegivelser over for retten ikke kan anses for bindende for anklagemyndigheden, jf. herved to-måneders-fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2.

Retsformanden besluttede af hensyn til tidsplanen i sagen at udsætte fortsat

side 15

afhøring af vidnet til

Fredag den 29. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001

Retsformanden forkyndte indkaldelsen for vidnet og vejledte vidnet om ude-blivelsesvirkning.

Vidne 49 var ikke mødt og havde ikke givet oplysninger om en lovlig grund til at udeblive.

Indkaldelse til retsmødet blev den 1. februar 2020 kl. 15.02 forkyndt via stævningsmand for Person 58, der oplyste at høre til husstanden.

Anklageren begærede vidnet afhentet ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Da vidnet er udeblevet skønt lovligt tilsagt til retsmødet, findes betingelserne i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Vidne 49, CPR nr. (Født 1978), kan afhente ved politiet, hvor han antræffes, således at han fremstilles for retten den 28. maj 2020 kl. 13.00 i retssal 001.

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var ansvarlig for Virksomhed IVS, som han drev i 2015. Selskabet drev virksomhed med reklame, og senere åbnede han en afdeling i Sverige med sofaer.

Foreholdt selskabsrapport (ekstrakt 25-Virksomhed IVS, side 5), forklarede vid-net, at det godt kan passe, at han stiftede selskabet den 31. juli 2014. Der var ikke fastansatte i virksomheden, men i perioder var der ansat personer i akti-vering. I den svenske afdeling havde han herudover på et tidspunkt en person fastansat i 2-3 måneder.

Han kender Tiltalte 1. De mødte hinanden i forbindelse med, at vidnet afgav tilbud på ombetrækning af nogle sofaer i Virksomhed A/S 1. Der var også en opgave i Roskilde, hvor vidnet lavede en terrasse foran en restaurant. Han har også

side 16

stået for indretning af en restaurant på Adresse 11.

Han husker ikke størrelsen på regningerne vedrørende indretning af restau-ranten på Adresse 11 og ombetrækningen af sofaer i Virksomhed A/S 1.

Foreholdt faktura 43 af 22. maj 2015 (ekstrakt 25-Virksomhed IVS, side 33) fra Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 42.500 kr. inklusive moms vedrørende ”Skifter af læder” , forklarede vidnet, at han ikke har lavet denne faktura, idet hans lo-go mangler på fakturaen. Hans fakturaer havde en helt anden opsætning.

Foreholdt faktura 112 af 2. oktober 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 138) fra Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af sofa Inkl. betræk” , forkla-rede vidnet, at det ikke er ham, der har lavet denne faktura. Han har lavet mange ting i Virksomhed A/S 1, men denne faktura har han ikke udstedt.

I 2016 blev vidnet syg, mens han var i gang med nogle opgaver, som ikke var helt færdige. Vidnet havde fået betaling for opgaverne, men blev nødt til at lukke sin virksomhed pga. sygdom. Det drejede sig om opgaver for bl.a. Tiltalte 1's restauranter på Adresse 11, i Virksomhed A/S 1 og i Roskilde, hvor vidnet skulle indrette lokaler. Vidnet udstedte derfor nogle kreditnotaer. Det var menin-gen, at han skulle vende tilbage og færdiggøre opgaverne efter sin sygdom. Han har dog aldrig udstedt ovennævnte fakturaer.

Foreholdt faktura 77 af 10. oktober 2015 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 51) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13 på 75.000 kr. inklusive moms vedrørende ”indrette butik i Adresse 11” , forklarede vidnet, at han heller ikke har udstedt denne faktura. Hans fakturaer havde et design, som var anderledes end på den pågældende faktura. Desuden stod Virksomhed IVS logo på hans fakturaer.

Foreholdt faktura 66 af 25. oktober 2015 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 52) fra Virksomhed IVS - til Virksomhed ApS 13 på 62.500 kr. inklusive moms vedrørende ”Indrette butik i Adresse 11” , forklarede vidnet, at han på grund af fotokvaliteten ikke umiddelbart kan se, om det er hans faktura, men at det i hvert fald er hans logo på faktu-raen. Han har kun lavet én faktura til Tiltalte 1's restaurant på Virksomhed ApS 12, og det kan godt være denne faktura på 62.500 kr. inklusive moms. Han husker ikke kontonummeret, men han havde konto i Danske Bank.

Foreholdt faktura 68 af 25. oktober 2015 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 53) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13 på 62.500 kr. vedrørende ”Indrette butik i Adresse 11” , forklarede vidnet, at han kun har lavet én faktura på dette beløb vedrørende arbejde udført på Adresse 11.

Foreholdt faktura 67 af 25. oktober 2015 (ekstrakt 2-Virksomhed ApS 13, side 54) fra Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 62.500 kr. inklusive

side 17

moms vedrørende ”indrette butik i Adresse 11” , gentog vidnet, at han kun har lavet én faktura vedrørende restauranten på Virksomhed ApS 12 15.

Han husker ikke, om han har lavet arbejde for Tiltalte 1 i Fields. Han var et par gange i Fields, herunder i Virksomhed 3, men han husker ikke, om det førte til arbejdsopgaver for Tiltalte 1.

Foreholdt faktura 125 af 14. oktober 2015 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 70) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 52 på 110.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Ombetrækning/udskiftning af stole/sofa Inkl. læder/ Indretning” , forklarede vidnet, at han ikke har lavet denne faktura. Han husker ikke, om han har ud-ført arbejdet i Fields, men han er sikker på, at han ikke har udstedt denne faktura.

Vidnet har også udført arbejde på Tiltalte 1's restaurant i By 10.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 16. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 43), hvoraf fremgår bl.a.:

Vidnet blev foreholdt faktura nr. 125, 112 og 129 (fakt. 129 er til Virksomhed 2).

Vidnet udtalte, at han har ikke lavet fakturaerne eller taget de vedhæf-tede billeder. Han har måske lavet tilbud, men har aldrig udført arbej-det.”

Vidnet forklarede hertil, at han har opstartet nogle arbejdsopgaver i Virksomhed 2, men at han grundet sygdom ikke fik færdiggjort arbejdet. Han lavede kredit-notaer for det manglende arbejde. Adspurgt på ny, om han har forklaret så-dan til politiet, forklarede vidnet, at det muligvis er tilfældet.

Foreholdt faktura 67 af 25. oktober 2015 (ekstrakt 2Virksomhed ApS 13 side 54) og adspurgt, hvordan man kan se forskel på et tilbud og en opkrævning, forklarede vidnet, at han altid afgav tilbud mundtligt. Hvis han afgav et tilbud, som blev accepteret, og han først udstedte en aconto-faktura og senere en endelig faktura, ville han på den endelige faktura notere, at den vedrørte samme opgave som aconto-fakturaen. Vidnet brugte ikke det sam-me fakturanummer flere gange.

Foreholdt faktura 139 af 23. oktober 2015 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 71) fra Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 21 i Roskilde på 143.750 kr. inklusive moms ved-rørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede vid-net, at han ikke har lavet denne faktura, men at han har lavet en del arbejde i Roskilde.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 16. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 43), hvoraf fremgår bl.a.:

side 18

”Foreholdt bilag 24-1-23-14 vedr. fakturanr. 139 og vedhæftede fotos. Vidnet afviste adspurgt, at det var vidnet, som havde lavet denne fak-tura eller de nævnte fotos. Han havde heller ikke udført det nævnte ar-bejde anført fakturaen. Og det foreligger ikke i vidnets regnskaber.”

Vidnet forklarede hertil, at politiet viste ham nogle fakturaer. Han har udført noget arbejde på en terrasse. Måske har politiet misforstået noget. Han fik ca. 15.000 kr. for at lave terrassen. Foreholdt at fakturaen lyder på ca. 140.000 kr., forklarede han, at det måske var fordi, at han også skulle lave andre opgaver, som han ikke nåede at færdiggøre.

Foreholdt faktura 147 af 27. oktober 2015 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 65) fra Virksomhed IVS til Virksomhed 12 vedrørende ”Indretning af terrasse Inkl. ma-terialer og arbejde” , forklarede vidnet, at han har udført arbejde i Virksomhed 12 i By 10, men at han ikke har udstedt denne faktura. Han modtog en del penge for opgaven, men blev ikke færdig. Han nåede kun at lave sofaer, men skulle også have lavet indretning af butik og reklameskilte. Nogle gange brugte han underleverandører. Han har ikke modtaget 106.250 kr. inklusive moms. Han mener, at han udstedte en faktura på måske 20.000 kr., men han husker det ikke præcist.

Der blev foreholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport af 16. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Vidner, side 43), hvoraf fremgår bl.a.:

”Foreholdt bilag 24-1-23-16 vedr. fakturanr. 147 og vedhæftede fotos. Vidnet afviste, at han har lavet den nævnte faktura eller taget de nævn-te fotos. Han har lavet tilbud til Tiltalte 1, men har heller ikke udført arbej-det.”

Vidnet forklarede hertil, at han har udført en del af arbejdet, men at han ikke har udstedt fakturaen. Han har ikke udført terrassearbejde på Virksomhed 12 i Center 2, men han har udført arbejde på en terrasse i Roskilde.

Han kender en møbelpolstrer, der hedder Person 59. Person 59 har ikke ar-bejdet for vidnet, men vidnet har sendt nogle opgaver videre til Person 59, som vidnet ikke selv kunne udføre. Han har mødt Person 59 tilfældigt i for-bindelse med, at de udførte arbejde i samme café. Han ved ikke, hvad Person 59 hedder til efternavn. Hvis Tiltalte 1 bad vidnet udføre opgaver, som vidnet ikke have forstand på, sendte han Tiltalte 1 videre til Person 59.

Da vidnet blev syg, var han i gang med at udføre opgaver for Tiltalte 1Adresse 11 og i Virksomhed A/S 1. Han har bl.a. udskiftet betræk 2-3 gange for Tiltalte 1. Der var mange opgaver, som han ikke blev færdig med. Siden han blev syg, har han ikke set Person 59. Person 59 gjorde ikke vidnets opgaver fær-dige.

side 19

Tiltalte 1 overførte både penge og betalte kontant for vidnets arbejde. Tiltalte 1 betalte som udgangspunkt fakturaerne via bankoverførelser. Vidnet tog fotos af sit arbejde til brug for efterfølgende reklame. Måske har han stadig nogle af fotoene, men det er 3-4 år siden, han tog dem.

Han har grundet sin sygdom udstedt flere kreditnotaer til Tiltalte 1, men han husker ikke hvor mange. Vidnet fik ikke gjort opgaverne færdige af andre personer. Han ved ikke, om arbejdet efterfølgende er færdiggjort.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 13. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.45.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 7. maj 2020 kl. 9.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 9 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt.

De Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Der fremlagdes:

foreløbig dokumentationsliste Virksomhed A/S 1 - CVR nr. 25

Anklageren oplyste, at der foreligger en påtaleopgivelse af 14. februar 2019 vedrørende Vidne 47.

Vidne 47Vidne 47 var ikke mødt og havde ikke givet oplys-ninger om en lovlig grund til at udeblive.

Indkaldelse til retsmødet blev forkyndt for vidnet den 1. februar 2020 kl. 09.02 ved forenklet digital forkyndelse.

Anklageren begærede vidnet afhentet ved politiet, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Da vidnet er udeblevet skønt lovligt tilsagt til retsmødet, findes betingelserne i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Vidne 47, CPR nr. (Født 1995), kan afhentes ved politiet, hvor han antræffes, således at han fremstilles for retten på en af de afsatte da-ge til hovedforhandlingen i nærværende sag, dog så vidt muligt senest den

side 3

29. maj 2020.

Anklageren oplyste, at hun er blevet kontaktet af Vidne 5, der har oplyst, at han er meget bange for at skulle afgive vidneforklaring, idet han tidligere har været udsat for trusler, grov vold og frihedsberøvelse på grund af Tiltalte 1 og derfor frygter for sit og datterens liv. Vidnet har desuden oplyst til anklageren, at Tiltalte 1 har forsøgt at kontakte ham i forbindelse med hovedforhandlingen i sagen.

Anklageren anmodede på den baggrund om, at retten forud for afhøringen af vidnet træffer afgørelse om navneforbud vedrørende vidnet i medfør af rets-plejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, og om at de tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1.

Forsvarerne havde lejlighed til at komme med bemærkninger.

Advokat Anders Neméth bemærkede, at retten først bør tage stilling til an-modningen, efter at vidnet over for retten har haft lejlighed uddybe oplysnin-gerne, som er givet til anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen protesterede mod anklagemyndighedens anmodning og oplyste i tilknytning hertil, at han på vegne af Tiltalte 1 overvejer at politianmelde vidnet for udtalelserne eller at anlægge en in-juriesag.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen anmodede anklageren om at undersøge, om der foreligger dokumentation, som understøtter oplysningerne fra vidnet, herunder f.eks. politianmeldelser, skadestueerklæringer eller lignende.

Retsformanden tilkendegav, at der først vil truffet afgørelse om de tiltaltes tilstedeværelse under afhøringen af vidnet, efter at vidnet over for retten har haft lejlighed til at uddybe anmodningen, og at de tiltalte i den forbindelse skal forlade retslokalet. Retsformanden tilkendegav dog samtidig, at såfremt vidnet findes troværdigt, vil der ud fra de foreliggende oplysninger være grundlag for at beslutte, at de tiltalte skal forlade retten, mens vidnet afhøres.

Efter votering tilkendegav retten på tilsvarende vis, at der først vil truffet af-gørelse om navneforbud, efter at vidnet over for retten har haft lejlighed til at uddybe anmodningen, men at der - såfremt vidnet findes troværdigt – ud fra de foreliggende oplysninger vil være grundlag for at imødekomme anmodnin-gen.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen anmodede om, at det tilføres retsbogen, at han er utilfreds med fremgangsmåden, som får karakter af et forhåndsløfte fra retsformandens og rettens side.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen oplyste, at Tiltalte 6 ønskede at

side 4

afgive en supplerende forklaring.

Tiltalte 6 forklarede supplerende, at han som tidligere oplyst solgte sin andel af et hus for en købesum på 1,3 mio. kr. Derefter købte han sin nuværende lejlighed for ca. 1,5 mio. kr. Han brugte en stor del af købe-summen fra hussalget til at købe sin lejlighed, men oprettede derudover også en kassekredit på 3-400.000 kr. til finansiering af restkøbesummen vedrøren-de lejligheden. Baggrunden herfor var bl.a., at han ikke modtog den fulde kø-besum for huset på én gang.

Han har tidligere oplyst, at hans samlede faste månedlige udgifter var ca. 4-5.000 kr. Han har efterfølgende regnet ud, at hans faste månedlige udgifter var 4.788 kr. Han har i hele perioden modtaget den samme løn, så han havde et relativt stort rådighedsbeløb.

Om de mange udlæg i Virksomhed A/S 1 forklarede tiltalte, at han fra starten involve-rede sig selv og sin økonomi meget i driften af Virksomhed A/S 1. Han brugte sit eget kreditkort, fordi Tiltalte 1 først fik kreditkort i 2016. Tiltalte lagde derfor meget ud for Virksomhed A/S 1. Som han tidligere har forklaret, brugte han også de kontanter fra omsætningen, som han selv havde overtaget, til sine udlæg.

Da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, var der et underskud, som bl.a. hang sam-men med det hidtidige indkøbsmønster. Virksomhed A/S 1's indkøbsaftaler var helt horrible, og de betalte en meget højere pris, end hvis de selv købte varerne i Dagrofa eller Netto. Tiltalte og de andre ansatte foretog derfor mange ind-køb, som blev dækket via tiltaltes konto. Det skete som led i en ny omkost-ningsstrategi, hvor medarbejderne selv gik ud og indkøbte billige varer.

Facebook skulle betales med kreditkort, og derfor er der posteringer vedrø-rende Facebook på tiltaltes konto. Det var først senere, at der hos Nordea Bank blev oprettet et kreditkort til Virksomhed A/S 1.

Navnet Person 60 lyder bekendt. Han var konsulent. Tiltalte ved ikke me-get om ham. Foreholdt at der er mails med Person 60 om skat, forklarede tiltalte, at Person 60 mødtes med Tiltalte 1, men tiltalte husker ikke Person 60's funktion.

Der blev dokumenteret.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er advokat og ejer af bl.a. Virksomhed 19 og Advokatfirma. Han overtog virksomheden i 2008 i forbindelse med et generationsskifte. Han har i dag i virksomheden ansat fem studenter og nogle fuldmægtige, som bl.a. arbejder med skuffeselskaber. I 2015 var der kun vidnet, en afdelingsleder og tre studenter.

side 5

Han kender ikke Tiltalte 2. Han har efter indkaldelsen til retsmødet søgt i sit sagssystem, hvor han ikke har registreret nogen af de tiltalte.

Hans virksomhed leverer for det første selskaber til professionelle. Der er ta-le om selskaber, som er stiftet af hans virksomhed primært med videresalg for øje. Hans virksomhed leverer således et oprettet selskab med CVR-num-mer, som er klar til brug. På den måde undgå køberen det administrative ar-bejde, som er forbundet med oprettelsen af et selskab, ligesom køberen und-går at skulle afvente Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med selskabsoprettelsen.

Herudover leverer hans virksomhed selskaber til private, dvs. typisk til iværksættere. Der afholdes i den forbindelse et møde med klienten, hvor det påses bl.a., at hvidvasklovgivningen overholdes. Derudover drøftes det også, hvad selskabet skal benyttes til, idet dette har betydning for valget af sel-skabsform.

Klienten indsætter selskabskapitalen på hans virksomhedskonto, hvorefter hans virksomhed tager et honorar svarende til en overkurs på 3.500 kr. i for-hold til selskabskapitalen. Derefter tilbageføres kapitalen til selskabskontoen.

Han husker ikke Virksomhed ApS 27.

Foreholdt stiftelsesdokument af 21. april 2015 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 735), forklarede vidnet, at det ikke var et færdigregistre-ret selskab. Hans virksomhed hjalp med at stifte Virksomhed ApS 27. De har haft et møde med Tiltalte 5, som har udfyldt en blanket, og der er i den forbindelse taget en kopi af pas, kørekort eller sygesikring. Vidnet hus-ker ikke, om han selv var med til det pågældende møde, og han ved heller ik-ke, om Tiltalte 5 havde andre med.

Hans virksomhed kontrollerer ikke, om den angivne selskabsadresse er en postkasseadresse, men Erhvervsstyrelsen godkender ikke postkasseadresser som adresse for et selskab.

Adspurgt om hans virksomhed sikrer sig mod, at et selskab oprettes med henblik på at begå økonomisk kriminalitet, forklarede vidnet, at hvis de får oplysninger, som indikerer, at et selskab skal bruges til sorte penge eller hvidvask, skal de anmelde det. Ved Virksomhed ApS 27 har de formentlig ikke haft en sådan mistanke, idet de i så fald ikke ville have bistået med stiftelsen.

Kl. 13.00 mødte Tolk 3 som rumænsk tolk.

Vidne 48Vidne 48 var ikke mødt.

Retsformanden oplyste, at det ikke har været muligt at forkynde vidneindkal-

side 6

delsen for vidnet, der er udrejst af Danmark.

Anklageren frafaldt herefter med forsvarernes indforståelse og rettens tilla-delse førelsen af vidnet.

Der blev foretaget dokumentation vedrørende Vidne 48's tilknytning til Virksomhed ApS 2.

Tolken forlod retsmødet kl. 13.30.

Kl. 13.20 mødte arabisk/libanesisk Tolk 4.

Vidne 51Vidne 51 var ikke mødt trods lovlig forkyndt ind-kaldelse.

Anklageren frafaldt med forsvarernes indforståelse og rettens tilladelse førel-sen af vidnet.

Der blev foretaget dokumentation vedrørende Vidne 51's tilknytning til Virksomhed ApS 6.

Tolken forlod retsmødet kl. 13.50.

Der blev dokumenteret.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 12. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.00.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 6. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 8 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt.

Der blev fremlagt:

Dokumentationsliste – Virksomhed ApS 5

Tiltalte 7 forklarede, at da samarbejdsaftalen mellem Virksomhed ApS 33 /v Vidne 44 og Virksomhed ApS 17 blev lavet, havde han allerede indgået en mundtlig aftale med Tiltalte 1 om samarbejdet mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed ApS 16.

Foreholdt betalingsaftale af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 86) mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed 6 i spinderiet /V Tiltalte 1 på 1.000.000 kr. vedrørende ”salg af driftmidler, driftinventar og varela-ger” , forklarede tiltalte, at han udarbejdede betalingsaftalen efter indgåelsen af samarbejdsaftalen med Person 56.

Adspurgt om der var en mundtlig aftale med Person 56, inden samar-bejdsaftalen blev udarbejdet, forklarede tiltalte, at der nok har været et forløb og en mundtlig aftale inden aftalens udarbejdelse, men han husker det ikke konkret.

Der blev foreholdt fra betalingsaftale af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 86) mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed 6 i spinderiet /V Tiltalte 1, hvoraf fremgår bl.a.:

”Den samlede købesum er aftalt til DKK 1000.000,00 ( enmillionkro-ner) inkl. moms.

Følgende betalingsbetingelser er aftalt.

1) Inden afhentning og senest d. 21-01-2013, betales der til ADVO-DAN DKK 400.000,00 (firehundredetusindekroner) på følgende kon-

side 3

tonummer.

Konto nr. 15

2) Resterende beløb DKK 600.000,00 (sekshundredetusindekroner) betales til Virksomhed ApS 17, på følgende kontonummer i Lån & Spar Bank.

Konto nr. 16

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker, hvornår driftsinventaret blev af-hentet i Vejle, men det må være sket mellem den 15. januar 2013, hvor beta-lingsaftalen er dateret, og frem til den

21. januar 2013.

Beløbet på 400.000 kr. skulle betales af Tiltalte 1 direkte til Advodan og ik-ke til Virksomhed ApS 17, fordi Tiltalte 1 på den måde undgik risikoen for, at pengene ikke blev videreoverført fra Virksomhed ApS 17 til Advodan, og han derved ikke kunne få udleveret inventaret. Det var således en form for sikkerhed for Tiltalte 1.

Adspurgt om han vidste, at der ikke skal betales moms for driftsinventar fra et konkursbo, forklarede tiltalte, at det har han formentlig vidst, da han så kontrakten.

Om fragten og processen med at opbygge Virksomhed ApS 16 forklarede tiltalte, at han indgik aftale med Vidne 44 om afhentning af inventaret i Vejle. Tiltalte tog også selv sammen med Tiltalte 1 til Vejle for at sikre sig, at Vidne 44's medarbejdere lavede arbejdet ordentligt. Der var omkring 10 per-soner, som skulle pille inventaret ned i restauranten i Vejle.

Tiltalte var i Vejle i alt to gange i forbindelse med aftalen om køb og afhent-ning af inventaret fra Virksomhed 6. Han var til at begynde med i Vejle med Tiltalte 1, da de forhandlede med en advokat om prisen for inventaret, og så var både han og Tiltalte 1 i Vejle i forbindelse med afhentningen af inventaret. Drifts-inventaret skulle afmonteres og pakkes ned. Han talte med Vidne 44's medarbej-dere i Vejle for at sikre sig, at de havde styr på det hele. De var alle af uden-landsk herkomst, formentlig fra Østeuropa. De var ankommet i en stor last-bil. Vidne 44 var ikke taget med sine medarbejdere til Vejle.

Der blev foreholdt fra udateret betalingsaftale (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 296) mellem Virksomhed ApS 47 og Virksomhed ApS 17 vedrørende ”salg af driftmidler, driftinventar og varelager fra tidligere Virksomhed 6 restaurant, beliggende – Adresse 23, 7100 Vejle” , hvoraf fremgår bl.a.:

”Den samlede købesum er aftalt til DKK 1000.000,00 ( enmillionkro-ner) inkl. moms.

Følgende betalingsbetingelser er aftalt.

side 4

1) Inden afhentning og senest d. 21-01-2013, betales der til ADVO-DAN DKK 400.000,00 (firehundredetusindekroner) på følgende kon-tonummer.

Konto nr. 15

2) Resterende beløb DKK 600.000,00 (sekshundredetusindekroner) betales til Virksomhed ApS 47 kontant.

Jf. FULDMAGT [underskrift].”

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker, hvornår betalingsaftalen blev ud-arbejdet og underskrevet. Det var tiltalte, der udarbejdede aftalen. Han mod-tog en faktura fra Virksomhed ApS 33 nogenlunde samtidig med, at betalings-aftalen blev udarbejdet. Selskabsnavnet ”Virksomhed ApS 47” fik tiltalte formentlig oplyst af Vidne 44. Han vidste ikke, at der var to selskaber med navnet Person 56, og han undersøgte ikke CVR-numme-ret.

Punkt 1 i betalingsaftalen var nærmest en kopi af betalingsaftalen mellem Virksomhed ApS 17 og Virksomhed 6.

Tiltalte forklarede til aftalens punkt 2, at han ikke husker, om han betalte kontant eller ved en bankoverførsel. Han har dog betalt mange penge kon-tant.

Det var Vidne 44, der skrev under på aftalen. Han ved ikke, om Vidne 44 havde fuldmagt til at repræsentere både Virksomhed ApS 33 og Virksomhed ApS 47.

Foreholdt faktura 12-101 af 10. december 2012 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 15) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 1.000.000 kr. inklusive moms vedrørende ”Drift inventar” ,  ” Driftmidler” og ”Varelager” i Virksomhed 6 Vejle samt ”Afmontering og Transport” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår han modtog fakturaen, men at det ikke er unormalt at modtage en faktura med betalingsfrist, inden arbejdet er udført.

Adspurgt hvordan der skete betaling, forklarede tiltalte, at betalingen skete løbende. De 400.000 kr. blev betalt til Advodan og de 600.000 kr. til Virksomhed ApS 33.

Adspurgt om sammenhængen mellem den konkrete opgave, som fakturaen vedrørte, og fakturaens beskrivelse og pris forklarede tiltalte, at det er mu-ligt, at fakturaen ikke er skrevet helt korrekt, men at der udelukkende er tale om en videreførelse af den anden aftale mellem tiltalte og Tiltalte 1. Fakturaen kom fra Vidne 44, og tiltalte modtog den i hånden. Han stillede ikke spørgsmål til indholdet af fakturaen, fordi han ikke tænkte nærmere over det.

side 5

Han tænkte ikke over, at det af fakturaen ser ud som om, at Virksomhed ApS 33 solgte noget driftsinventar, som Virksomhed ApS 33 slet ikke rådede over. Det var tiltalte, som købte inventaret af konkursboet. De 400.000 kr. for inventaret gik til Advodan. Han har trods fakturaens ordlyd ikke betalt 1 mio. kr. til Virksomhed ApS 33.

Fakturaen blev bogført i december, men han havde ikke betalt 600.000 kr. i december.

Adspurgt om han bogførte hele beløbet eller kun momsen, forklarede tiltalte, at han fik hjælp af Person 20, fordi tiltalte ikke havde erfaring med dette.

Foreholdt momsopgørelse (ekstrakt 18-1-Virksomhed ApS 17, side 12) for 4. kvartal 2012, hvoraf fremgår bl.a., ”10-12-2012 … Regning fra Virksomhed ApS 33 – Indkøb af maskiner og driftsmidler” ,  ” Nettobeløb 800.000.00

… Momssats 25,00 % … Moms 200.000,00” , og adspurgt om det ikke er en fejl, at fakturaen er bogført med 200.000 kr. i moms, og om posten ikke i stedet skulle have vedrørt afmontering, transport og opsætning, forklarede tiltalte, at det kan han ikke svare på, men at han er enig i, at Virksomhed ApS 33 ikke solgte driftsinventaret til ham.

Betalingen af de 600.000 kr. skete løbende både kontant og med overførelser formentlig til kontonummeret på fakturaen. Han mener, at han betalte et stør-re beløb, men han husker ikke beløbets størrelse.

Vidne 44 hjalp også tiltalte med panelerne i Bellacenteret.

Adspurgt hvorfor betalingen blev bogført i december 2012, hvis driftsinven-taret først blev afhentet i 2013, forklarede tiltalte, at der kunne være kommet en udskydelse af afhentningen.

Foreholdt faktura 1-101 af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 31) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 437.500 kr. inklu-sive moms vedrørende ”Nedrivning Butikslokale og kælder: Kølerum, væg-ge, loft, fastmonteret inventar, bortkørsel og affald” og ”Etableret Butikslo-kale og kælder: Nye vægge inkl. Filt, loft i køkkenareal, fliser i køkkenareal, nyt gulv, maling, kølerum” , forklarede tiltalte, at han også modtog denne faktura fra Vidne 44. Fakturaen blev betalt både kontant og med banko-verførsel, men han husker ikke fordelingen. Der var Vidne 44, der bad om kontant betaling, men han husker ikke, hvor meget han betalte kontant. Nedrivningen drejede sig om hylder og disk i Virksomhed 7. Han var forbi Spinderiet i Valby en gang imellem. Han kunne genkende en af de østeuro-pæere, som havde hentet inventaret i Virksomhed 6 i Vejle.

Foreholdt faktura 12-102 af 12. december 2012 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 16) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 på 225.000 kr. in-klusive moms vedrørende bl.a. ”Display kabinet” , ”Videoprocessor PRO” ,

side 6

”Data overførsel til display” og ”data modtagelseskort” forklarede tiltalte, at det vedrørte de LED-skærme, som han har fortalt om. Han modtog dem fy-sisk og forsøgte at komme ud og sætte dem op. Det var Virksomhed ApS 33, som leverede skærmene. Vidne 44 havde bestilt dem hjem fra udlandet. Tiltalte var selv ude at hente skærmene i et toldområde i Nordhavn eller Fri-havnen, efter de var kommet til Danmark. De skulle sættes op i Bellacente-ret, men det gik ikke så godt. De blev kun hængt op en enkelt gang, og til sidst måtte han sælge dem. Det var en lang og pinefuld proces, og hans sel-skab var tæt på at blive taget under konkursbehandling.

Foreholdt posteringsoversigt af 26. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 125) fra Lån & Spar Bank til Virksomhed ApS 17 ”v/ Tiltalte 7” , Adresse 24, 2800 Kgs. Lyngby, forklarede tiltalte, at Adresse 24 var hans adresse.

Foreholdt at der ifølge samme posteringsoversigt den 2. januar 2013 blev indbetalt 200.000,00 kr. på tiltaltes konto, forklarede tiltalte, at det var et lån fra hans far. Han husker ikke, om det var det samme lån, som blev brugt til stiftelsen af Virksomhed ApS 17. Han har lånt flere hundrede tusinde kr. af sin far.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 18. januar 2013 blev indsat yderligere 77.092,50 kr. vedr. ”udb returkapital” , forklarede tiltalte, at det måtte være fra advokatfirmaet, som stiftede Virksomhed ApS 17.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 21. januar 2013 blev hævet 174.000 kr. vedr. Konto nr. 17” , forklarede til-talte, at han overførte dette beløb til sin privatkonto, så han havde nogle pen-ge at leve for.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 31. januar 2013 blev indsat 6.875 kr. vedrørende ”Fak2013-01-konsulent” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad dette beløb vedrører.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 4. februar 2013 blev indsat 200.000 kr. vedrørende ”Virksomhed ApS 16” , forklarede tiltalte, at det må være fra Tiltalte 1.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, der den 5. februar 2013 blev hævet 200.000 kr., forklarede tiltalte, at han var i banken, hvor han hævede 200.000 kr. kontant. De skulle bruges til at betale Vidne 44.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 6. februar 2013 blev indsat 250.000 kr. vedrørende ”til Maskiner” , forklarede tiltalte, at de kom fra Tiltalte 1.

side 7

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 7. februar 2013 blev hævet 250.000 kr., forklarede tiltalte, at han hævede 250.000 kr. til Person 20.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 8. februar 2013 blev indsat 150.000 kr. ”Vedr. Maskiner” , forklarede tiltalte, at det var fra Tiltalte 1 eller Virksomhed ApS 16.

Foreholdt at det af samme posteringsoversigt fremgår, at der den 18. februar 2013 blev hævet 150.000 kr., forklarede tiltalte, at det var ham, som hævede pengene til Vidne 44.

Det kan godt passe, at summen af ovennævnte beløb til Vidne 44 udgør 600.000 kr. Adspurgt om det var betaling for den første faktura, svarede til-talte, at det var betalinger for det samlede mellemværende. Der var to faktu-raer på henholdsvis 400.000 kr. og 1.000.000 kr., men der skulle alene beta-les 600.000 kr. for den sidste faktura.

Den 19. februar 2013 hævede han 100.000 kr. vedrørende ”A conto Virksomhed 6” . De blev sendt videre til Vidne 44.

Den 19. februar 2013 blev der indsat 400.000 kr. vedr. ”Renovering” . Det var fra penge fra Tiltalte 1.

Den 20. februar 2013 blev der hævet 30.000 kr. Det var betaling til Vidne 44.

Den 21. februar 2013 blev der hævet 96.000 kr. vedrørende ”Virksomhed 6 Valby” . De blev overført til Vidne 44.

Han husker ikke udbetalingen på 15.000 kr. den 21. februar 2020, eller om beløbet blev indsat igen samme dag.

Den 21. februar 2013 hævede tiltalte 150.000 kr. kontant.

Den 25. februar 2013 blev der indsat 250.000 kr. vedrørende ”Renovering” fra Tiltalte 1 eller Virksomhed ApS 16.

Den 25. februar 2013 blev der hævet 125.000 kr. vedrørende ”A conto Virksomhed 6” . De blev også overført til Vidne 44.

Den 26. februar 2013 blev der hævet 50.000 kr. vedrørende ”Virksomhed 6 Valby” . Det var også betaling til Vidne 44 eller Virksomhed ApS 33.

Foreholdt at ovennævnte kontante beløb, (100.000, 30.000, 96.000, 150.000, 125.000, 50.000 kr.), tilsammen giver 551.000 kr., og at faktura 1-

side 8

101 af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 31) fra Virksomhed ApS 33 til Virksomhed ApS 17 alene indeholder et krav på 437.500 kr. in-klusive moms, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han har betalt for me-get til Vidne 44. Fakturaen på 437.500 kr. var formentlig en foreløbig pris. Han mener, at tallene må hænge sammen.

Adspurgt hvordan betalingerne til Vidne 44 hænger sammen med punkt 3 i tillægget til samarbejdsaftale (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 28) for-klarede tiltalte, at samarbejdsaftalen beskriver aftalen i sin helhed, og at man skal se på det samlet.

Foreholdt kontobevægelser af 25. marts 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 19) fra Lån & Spar Bank, hvoraf fremgår bl.a., at der den 5. februar 2020 blev udbetalt 200.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrø-rende ”LED paneler” , forklarede tiltalte, at der er tale om en kvittering for, at Vidne 44 havde modtaget kontant betaling på 200.000 kr. Han hæve-de 200.000 kr. i Lån og Spar Bank, og Vidne 44 kvitterede samme dag for modtagelsen. Han og Vidne 44 havde ikke et fast mødested, når til-talte skulle betale kontant.

Foreholdt udskrift af 25. marts 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 20) fra Lån & Spar Bank vedr. kontobevægelser, hvoraf fremgår bl.a., at der den 18. februar 2013 blev udbetalt 150.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Inventar Virksomhed 6 Vejle Jvnf. Faktura” , forklarede tiltalte, at han hævede beløbet, og Vidne 44 derefter kvitterede for modtagelsen.

Foreholdt kontoudskrift af 17. august 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 40) fra Lån og Spar Bank, hvoraf fremgår, at der den 21. februar 2013 blev udbetalt 150.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Virksomhed 6 Byggeri” , forklarede tiltalte, at også dette beløb blev betalt til Vidne 44, som kvitterede for modtagelsen.

Foreholdt kontoudskrift af 17. august 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 41) fra Lån og Spar Bank, hvoraf fremgår, at der den 12. marts 2013 blev udbetalt 48.000 kr. samt dags dato-seddel af samme dato vedrørende ”Byggeri i Virksomhed 6” , forklarede tiltalte, at også i dette tilfælde var det Vidne 44, som kvitterede for modtagelsen af beløbet.

Adspurgt om ca. 200.000 kr. af udbetalingerne til Virksomhed ApS 33 vedrør-te LED, mens resten vedrørte Virksomhed 6, forklarede tiltalte, at han ikke husker fordelingen præcist.

Vidne 44 har ikke givet tiltalte nogen af pengene tilbage.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at da der ikke kom gang i LED-opgaverne, søgte han tilbage til nogle opgaver, som han tidligere havde haft med montage og udlejning af stilladser.

side 9

I dag ved han lidt om moms, men han har ikke forstand på regnskaber eller papirarbejde generelt. Han har løbende forsøgt at råde bod herpå. Før midten af 2013 lænede han sig op ad Vidne 44's viden. På daværende tidspunkt havde de kendt hinanden i 2-3 år. Vidne 44 var da blevet en god ven. Vidne 44 er universitetsuddannet inden for økonomi, så vidt tiltalte har forstået. Tiltalte ved, at Person 20 har været bogholder eller lignende for bl.a. nogle russere. Muligvis var det mere juridisk rådgivning i forbindelse med drift af selskaber, som Vidne 44 havde beskæftiget sig med. Tiltal-te stolede på Vidne 44. Kontakten til Bellacenteret vedrørende paneler fik tiltalte via Vidne 44's ven, Person 55.

Foreholdt faktura af 23. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 175) fra Virksomhed ApS 17 til Advokatfirma I/S vedrørende ”Assistance ved salg af Adresse 25” , forklarede tiltalte, at det vedrører et boligsalg. Tiltaltes ydelse bestod i at fremvise boligen.

Aftalen med Tiltalte 1 og Virksomhed ApS 16 om renovering af lokaler må være indgået i slutningen af 2012. Aftalerne med Tiltalte 1 om renovering af Virksomhed ApS 16 og aftalerne med Virksomhed ApS 33 blev indgået løbende og i første omgang mundtligt. Tiltalte 1 vidste, at tiltalte ville bruge en underentreprenør. Det var Vidne 44 og Vidne 44's gode ven, som havde firmaet.

Foreholdt at Virksomhed 6 i Vejle blev taget under konkursbehandling den 14. august 2012, forklarede tiltalte, at han havde forhandlinger omkring salget i Vejle. Konkursboet ville have 800.000 kr., men det for dyrt i forhold til ny-prisen og transportomkostningerne. Ifølge Tiltalte 1 var nyprisen 1,3-1,5 mio. kr. Tiltalte mente, at nyprisen lå i niveauet 1-1,5 mio. kr. Aftalen med konkurs-boet blev i første omgang indgået mundtligt og senere på skrift.

Der blev foreholdt fra købsaftale underskrevet 4. marts 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 91), mellem ”Virksomhed ApS 48 under konkurs” og Virksomhed ApS 17, hvoraf fremgår bl.a.:

”3. Afhentning

Når køber har underskrevet købsaftalen og betalt købesummen, må kø-ber afhente de overdragne effekter på adresse.

Køber sørger selv for afmontering, afinstallation, nedtagning og afhent-ning af de overdragne effekter og afholder selv eventuelle omkostnin-ger forbundet hermed.

Køber er bekendt med, at de overdragne effekter befinder sig i sælgers lejemål på Adresse 23, 7100 Vejle.

Køber er forpligtet til snarest muligt og senest ved arbejdstids ophør

side 10

den 22. januar 2013 at drage omsorg for, at de overdragne effekter er fjernet fra lejemålet og i den forbindelse drage omsorg for, at lokalerne er ryddet og således kan overdrages forskriftsmæssigt til udlejer.”

Tiltalte forklarede hertil, at de senest den 22. januar 2013 skulle have fjernet alle effekter, således som der står. Han blev ikke rykket herfor af modparten, så han antager, at effekterne blev fjernet i overensstemmelse med det aftalte.

Der var ca. 10 mand til at afmontere og flytte tingene i Vejle. Tiltalte var der-ovre tidligt på dagen og måske til lidt op ad eftermiddagen, men ikke indtil afslutningen. Det, som tog tid, var at afmontere køkkenet og slæbe det ud i lastbilen. Der var tale om alt inventar, herunder ovne og frituregryder. Vidne 44 fortalte, at hele processen tog omkring tre dage. De kørte frem og tilbage i en stor lastbil. Han beregnede, hvad det ville koste at have en mand i arbejde i 16 timer ud fra overenskomsten for stilladsarbejdere. Det kostede ca. 5.000 kr. pr. dag. Så 10 mand i 3 dage ville derfor løbe op i langt over 200.000 kr.

Han mener ikke, at Tiltalte 1 tjener penge på ulovlig vis. Det har han i hvert fald ingen viden om. Tiltalte 1 er forretningsmand.

Adspurgt hvorfor tiltalte fik opgaven med Virksomhed ApS 16 og entrerede med Virksomhed ApS 33 og Vidne 44, forklarede tiltalte, at det handlede alt sammen om netværk. Tiltalte mente, at Vidne 44 kunne løfte opgaven, og de var gode venner. Vidne 44 havde et stort netværk, hvilket kunne bruges til at løfte en sådan opgave. Tiltalte kendte ikke noget til Virksomhed ApS 33 og heller ikke til personen Person 56.

Foreholdt at Vidne 44's kontonumre fremgår af fakturaerne fra Virksomhed ApS 33, forklarede tiltalte, at han troede, at kontonumrene på fakturaerne tilhørte Virksomhed ApS 33.

Tiltalte betalte kontant til Virksomhed ApS 33, fordi Vidne 44 bad om kontant betaling. Det tænkte tiltalte ikke nærmere over.

Der var en fuldmagt, som var udstedt til Vidne 44 af Virksomhed ApS 33. Vidne 44 viste tiltalte fuldmagten.

Da inventaret skulle afhentes i Vejle, så tiltalte en polak og nogle østarbejde-re. Tiltalte tænkte, at de var sendt af Vidne 44.

Tiltalte holdt øje med, hvad der gik ind på selskabets konto af større beløb. Han husker ikke, om han fik besked automatisk, hvis der eksempelvis gik 200.000 kr. ind på kontoen. Når han foretog en hævning på 100.000-200.000 kr., tjekkede han forinden, om der var penge på kontoen.

I 2013 hjalp Vidne 44 med tiltaltes regnskaber, skat og moms. Det fore-

side 11

gik både telefonisk og ved møder. I 2012 fik tiltalte også hjælp fra Vidne 44 med bl.a. sine momsregnskaber. Vidne 44 hjalp ham med at gøre regnskaberne mere overskuelige.

Virksomhed ApS 49 har Vidne 44 også kigget på. Det handlede om et projekt med nogle maskiner, som skulle ”suge vand ud af luften” .

Vidne 44 hjalp tiltalte med at købe LED-skærme i Kina. Tiltalte taler engelsk, men han havde ikke forstand på at handle varer i udlandet.

Han fandt ud af, at Virksomhed ApS 33 ikke havde styr på deres momsangivel-ser. Selskabet havde ikke angivet salgsmoms for de fakturaer, som de havde udstedt til tiltalte. Tiltalte fik herefter problemer på grund af de kontante be-talinger og manglende regnskaber. Det var først på dette tidspunkt, at tiltalte fandt ud af, at det var Vidne 44's private konto, som han havde overført penge til. Tiltalte havde drøftelser med Virksomhed ApS 33 om at få styr på tingene. Tiltalte fik også kontakt til en bogholder, Vidne 38, som overtog hans regnskaber fra Vidne 44. Tiltalte har læst de ting, som Vidne 38 har skrevet til SKAT.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke på noget tidspunkt kontaktede Virksomhed ApS 33.

Tiltalte havde ikke ansatte i sit selskab, Virksomhed ApS 17. Vidne 44, der havde fuldmagt til at tegne Virksomhed ApS 33, fik ansvaret for at skaffe folk til opgaven vedrørende Virksomhed 6 i Spinderiet.

Tiltalte har ikke givet Tiltalte 1 nogen af de kontanter, som han har hævet. Tiltalte har ikke aflønnet nogen kontant i Spinneriet eller i Vejle. Han har af-regnet kontant med Vidne 44, men han har ikke aflønnet nogen kontant.

Retten blev hævet kl. 11.45.

Retten blev sat på ny kl. 12.30.

Anklageren oplyste, at der foreligger en påtaleopgivelse af 14. februar 2019 vedrørende Vidne 1.

kl. 11.00 mødte Tolk 2 som græsk tolk.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han kom til Danmark omkring 2012. Han lærte Tiltalte 1 at kende ved et tilfælde via et andet selskab, hvor vidnet arbejdede med tilberedning af sushi. Hos Tiltalte 1 var han køkkenchef. Han begyndte at ar-bejde hos Tiltalte 1 i 2013, hvor han blev ansat i Virksomhed 12 i By 10. Han var

side 12

ansvarlig for caféen og lavede mad og kaffe. Han arbejdede i caféen i ca. tre år fra 2013 til 2016, indtil Virksomhed A/S 1 åbnede. Da Virksomhed A/S 1 åbnede, arbejdede han i en periode både på Virksomhed 12 og i Virksomhed A/S 1. Han begyndte i Virksomhed A/S 1 ca. en måned efter overtagelsen.

Han var kok og køkkenchef i Virksomhed A/S 1. Han lavede mad og planlagde menu-er. Alt, hvad der kom ind og gik ud af køkkenet, beregnede han priser for. Det omfattede både køkkenet og restauranten.

Tiltalte 1 havde 10-15 restauranter, og vidnet arbejde udelukkende for Tiltalte 1.

Tiltalte 3 kender han af udseende. Tiltalte 3 er Tiltalte 1's søn. Tiltalte 3 arbejdede i Virksomhed 6, men han ved ikke, om Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til rapport af 1. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 325 og 340 midt), hvoraf fremgår bl.a.:

”Sigtede havde ikke noget at gøre med Virksomhed 6-forretningerne - det er Tiltalte 1's søn Tiltalte 3, der er ansvarlig for dem.”

Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til politiet.

Tiltalte 4 kender han som Tiltalte 1's hustru. Hun arbejdede i Virksomhed 3 i Roskilde. Han har kun været 2-3 gange i restauranten i Roskilde, hvor han spurgte Tiltalte 4 om hendes ønsker til indretning af restauranten. Hvis han havde spørgsmål vedrørende Virksomhed 3, skulle han spørge hende, men han ved ikke rigtig, hvad hendes stilling var.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til rapport af 1. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 325 og 340 midt), hvoraf fremgår bl.a.:

”Ang. restauranterne Virksomhed 3 i Roskilde og Virksomhed 3 i Fields sigtede har kun lejlighedsvist hjulpet til der, hvis der var problemer med maden eller udsmyk-ningen, men har ikke haft noget at gøre med personalet.

Virksomhed 3 i Roskilde – Det er Tiltalte 1's kone Tiltalte 4, der var ansvarlig der. Hun har hjælp fra en mand, der vist er pakistaner, men sigtede kender ham ikke.”

Hertil forklarede vidnet, at han ikke husker en pakistaner, men han husker Tiltalte 4. Med ansvarlig mente han, at det var Tiltalte 4, han skulle tale med.

Tiltalte 6 kender han fra Virksomhed A/S 1, hvor de arbejdede sammen. Tiltalte 6 løste forskellige opgaver vedrørende bl.a. revision og personale.

Vidnet tog sig af alt, som vedrørte personalet i restauranten og køkkenet i Virksomhed A/S 1. Han var køkkenchef.

side 13

Ved vikar forstår han en person, der bliver sendt ud, hvis der er behov for ekstra personale. Det var på den måde, at Virksomhed A/S 1 begyndte at anvende vi-karer. Han ved ikke, hvem der tog beslutningen om at anvende vikarer i Virksomhed A/S 1, men vidnet fik oplyst af Tiltalte 1, at han skulle tale med nogle be-stemte personer, hvis han manglede personale.

De anvendte i begyndelsen Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 4. Tiltalte 2 var mellemmand for - i hvert fald - flere af vi-karbureauerne. Tiltalte 2 kendte og anbefalede vikarbureauerne.

Vidnet har mødt direktørerne for vikarbureauerne, når de i Virksomhed A/S 1 gik over til at anvende et nyt vikarbureau. Han husker en person ved navn Person 2 fra et vikarbureau, men han husker ikke, hvilket vikarbureau, Person 2 repræsenterede. Han har oplysningerne gemt i sin mail. Når han skulle bruge et nyt vikarbureau, skulle han bruge telefonnummer og mail til vikarbureauet, bl.a. fordi han hver måned skulle sende vikarernes timer. Ansættelserne af vi-karer skete i begyndelsen på den måde, at vidnet fortalte, at han manglede personale. Nogle gange sendte vikarbureauerne CV’er på nogle jobansøgere, og andre gang interviewede vidnet selv ansatte fra vikarbureauerne. Han in-terviewede mulige vikarer for at finde ud af, om de havde de nødvendige kvalifikationer. Ved disse interviews talte vidnet engelsk.

Vikarbureauet havde alle oplysninger på vikarerne, og vidnet skulle bare sige ja eller nej til den enkelte vikar, som han fik tilbudt, og notere navnet på den pågældende. Vikarbureauet havde cpr-nummer, kontonummer, navn og ad-resse på vikarerne. Vikarernes skatteoplysninger havde han ikke noget med at gøre. Han havde kun behov for at notere vikarernes navn, mail, og konto-nummer til deres sagsbehandlingssystem, Flexybox.

I Flexybox kunne de ansatte tjekke ind, når de mødte, og tjekke ud, når de gik hjem. På den måde kunne systemet bruges til tidsregistrering. De havde også reservationer eller bookninger skrevet ind i Flexybox. Både personale og arbejdsgiver kunne i Flexybox se antallet af arbejdstimer. Vikarernes kontonumre blev også registreret i Flexybox for at sikre, at kontonumrene var korrekte. Han har oplevet, at ansatte har oplyst et forkert kontonummer, og han ville derfor være sikker på, at lønnen blev udbetalt korrekt. Hvis en ansat ikke fik den forventede løn eller feriepenge, ville den ansatte komme til vidnet og spørge om årsagen hertil. De ansatte gik altid til ham i stedet for vikarbureauet. Det skyldtes, at de ansatte kendte ham, og at vikarbureauerne desuden flere gange lavede fejl. Vikarbureauernes opgave var at skaffe per-sonale og udbetale løn.

Ved overtagelsen af Virksomhed A/S 1 var der problemer med ansatte, som klagede til fagforeningen, men han har aldrig spurgt nærmere ind til, hvorfor de be-gyndte at anvende vikarbureauer. Vikarbureauerne udarbejdede også ansæt-telseskontrakter for det personale, der var ansat i forvejen. Vikarbureauerne havde ikke andre opgaver.

side 14

Vedrørende opgørelse af timer og modtagelse af fakturaer fra vikarbureauer-ne forklarede vidnet, at de i Flexybox registrerede timer fra midten af en må-ned til midten af næste måned. Der var personer, som ikke kunne bruge en computer. Derfor anvendte de timesedler. Han kontrollerede timesedler op imod vagtplanen og registrerede timerne i Flexybox. I slutningen af måneden fik de ansatte udbetalt løn til deres bankkonto. Han bad vikarbureauerne sen-de lønsedler, så han kunne kontrollere, om indholdet passede. Fakturaerne fra vikarbureauerne modtog han via Tiltalte 1, som modtog dem direkte fra vikarbureauerne. Hvis der var noget forkert, sendte vidnet fakturaerne tilba-ge, men han har alene oplevet, at nogle småting skulle rettes. Vikarerne mod-tog deres lønseddel via mail på vidnets kontor eller direkte via vikarbureauer-ne. Hvis en vikar havde problemer i forhold til lønafregningen, gav han vika-ren telefonnummeret til vikarbureauet.

Ansættelseskontrakterne med vikarbureauerne blev underskrevet hos vikar-bureauerne eller på et kontor hos vidnet i Virksomhed A/S 1. Dem, som var ansat i forvejen, underskrev på hans kontor i Virksomhed A/S 1. Der var også nogle af de nye ansatte, der skrev under på hans kontor, men han husker ikke hvor man-ge. Han var selv ansat i de forskellige vikarbureauer og fik en ny kontrakt ved skifte til et nyt vikarbureau. Han havde nøjagtig de samme arbejdsopga-ver før og efter vikaransættelsen, så han følte sig ikke som en vikar. Han ar-bejder ikke længere for Tiltalte 1.

Foreholdt regneark (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 149) vedrø-rende løn i Virksomhed ApS 2 for juni til august 2015, forklarede tiltalte, at det er ham, der har lavet regnearket. Af regnearket fremgår alle ansattes brutto-og nettoløn, dvs. løn før og efter betaling af skat. Han havde lavet regnearket til sin egen brug, eller hvis en ansat havde lønmæssige spørgsmål. Så vidt han husker, blev regnearket ikke sendt til vikarbureauerne. Om opgørelserne for-klarede han, at de indtastede oplysninger kom fra lønsedlerne. Det var derfor, at han bad om lønsedlerne fra vikarbureauerne. Han beregnede ikke brutto-og nettolønnen, men han kunne tjekke, om timeantallet og lønnen passede sammen.

Foreholdt ransagning af Virksomhed A/S 1's lokaler den 1. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 564-365) med foto af stempel fra Virksomhed ApS 4, der blev fundet i et kontor hos Virksomhed A/S 1, forklarede vidnet, at han ikke har set stemplet før. Han havde mange stempler på sit kontor, men han hus-ker ikke dette stempel.

Der blev afspillet telefonaflytning af 5. jan 2016 kl. 17:39:22 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 12) hvoraf fremgår bl.a.:

”Samtale mellem Tiltalte 1 og Vidne 1 på dansk/eng.

Vidne 1: Ja bror?

Tiltalte 1: Bror hvor har du gemt det stempel?

side 15

Vidne 1: Ja??

Tiltalte 1: til ”Virksomhed ApS 4” ?

Vidne 1: På det samme sted under papirerne i mit (utydeligt) vensre.. i bok-sen tæt ved mig

Tiltalte 1: Ahh ok det er i siden?

Vidne 1: Ja

Tiltalte 1: ja okay og hvad navn skriver du, som har udfyldt det? Vidne 1: hvilken en? Papiret som du har i--- ahh Vidne 47

Tiltalte 1: Er er (gentages) du ved at betale for nogen (utydelig)?

Vidne 1: Ja Vidne 47

Tiltalte 1: Ja Vidne 47 hvor.. har du lavet brugt det (form. Vidne 47) før?

Vidne 1: Ja tjek bag dig, hvor vi har alle kontrakterne…. Eller her foran dig har nogle, tror jeg

Tiltalte 1: hvor…. Nej jeg mener på samme sted du har

Vidne 1: Ja ja jeg tror vi har du har det foran dig hvor jeg har papirerne jeg har ny kontrakt

Tiltalte 1: er det (utydeligt) Vidne 47

Vidne 1: ja nej nej ikke det

Tiltalte 1. ja

Vidne 1: ja

Vidne 1: du kan finde nogen jeg har

Tiltalte 1: hvor?

Vidne 1: På kontoret……oppe på kontoret hvor jeg har papirerne … Tiltalte 1: bagest??? (lyder som om han taler i afstand til sin tlf., han leder) Vidne 1: nej nej på kontoret … tæt ved computeren

Tiltalte 1: (utydeligt) vil du skrive det ned?

Tiltalte 1: Ja ja hvor du gemmer dine papirer (utydeligt)?

Vidne 1: øhhh på kontoret du altid lægger papirer et eller andet sted Tiltalte 1: Jeg vil kigge efter Bror

Vidne 1: okay

Tiltalte 1: okay tak”

Vidnet forklarede hertil, at samtalen er mellem ham og Tiltalte 1. Tiltalte 1 spurgte vidnet efter et stempel og papirer, og vidnet forklarede Tiltalte 1, at det lå på skrivebordet eller i kontoret. Det lyder som om, at Tiltalte 1 spurgte efter stemplet fra Virksomhed ApS 4, men vidnet husker ikke det stempel. Adspurgt om vidnet har været i besiddelse af et stempel til et af vikarbureauerne, forklare-de vidnet, at det ikke var hans kontor. Det var køkkenets kontor, og døren stod altid åben. Mange kom ind på kontoret og læste på computeren. De har også holdt møder på kontoret, og måske har nogen efterladt stemplet, som vidnet så har lagt til side. Vidnet har ikke set stempler fra vikarbureauerne. Han havde et stempel fra Virksomhed A/S 1 på sit skrivebord.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2017 (ekstrakt 35-8, side 356), hvoraf fremgår bl.a.:

side 16

35-1-8-1: Rapport: Koster nr. A7/14: Stempel ”Virksomhed ApS 4 Foreholdes stemplet, at det var det stempel de talte om den 05-01-2016.

Sigtede bekræftede, at han erindrede denne samtale med ham og Tiltalte 1. Sigtede forklarede, at det vedr., at det må på et tidspunkt, hvor sigtede ikke selv var på kontoret, og at Tiltalte 1 ville have nogle stempler fra vi-karbureauerne, fordi vikarbureauerne kom der og lavede samtaler eller ansættelseskontrakter, og printer nogle papirer. Det er sket, at de hav-de glemt stemplet på kontoret, og nogle gange computer eller laptop. Hvad Tiltalte 1 skulle bruge stemplet til, vidste han det ikke. Sigtede stiller ikke i sit arbejde med Tiltalte 1 spørgsmål til, hvad Tiltalte 1 gør. Og når sigtede blev forespurgt om noget, så svarer han. Sigtede oplyste adspurgt ang navnet, som blev nævnt og hvad det skulle bruge til. Sigtede blev fore-holdt, at han specifik af Tiltalte 1 i samtalen bliver spurgt om, hvad navn skriver ”du” og navnet Vidne 47 nævnes, for han har altid beholdt kopi af kontrakten, hvis politiet skulle komme og spørge dertil. Dertil svare-de han, at det er som sigtede tidligere har sagt. Det betyder ikke, at han fysisk skriver navnet Vidne 47, men at det skal opfattes, hvilket vikar-bureau de benytter. Der er sket mange ændringer, som kan være svære at holde styr på. Det samme problem har Tiltalte 1, så han er nødt til at spørge sigtede for at holde styr på det.”

Vidnet forklarede til hver enkelt sætning, at han har forklaret sådan til politi-et. Det var ikke hans kontor, og der kom mange mennesker på kontoret.

Vidnet har aldrig underskrevet på vikarbureauernes vegne, heller ikke på an-sættelseskontrakter.

Adspurgt af advokat Anders Németh, om det stempel fra Virksomhed ApS 4, som vid-net og Tiltalte 1 talte om i telefonsamtalen, ikke er lige præcis det stempel, som ses på fotoet (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 564-365), forkla-rede vidnet, at det ved han ikke. Han har ikke set stemplet før.

Foreholdt at Tiltalte 1 i telefonsamtalen nævner et stempel fra Virksomhed ApS 4, og at vidnet i telefonsamtalen lød som om, at han ikke var i tvivl om, hvilket stem-pel Tiltalte 1 spurgte til, men meget præcist oplyste, hvor stemplet lå i forhold til andre genstande, forklarede vidnet, at der skete så mange ændringer, og der var så mange navne, at han til sidst glemte, hvad han selv hed, og i den situa-tion svarede han blot, at det lå på skrivebordet.

Foreholdt at det af vidnets forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2016 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 356), som vidnet har gennemlæst og underskre-vet, ikke fremgår, at vidnet ikke kendte til stemplet fra Virksomhed ApS 4, forklarede vidnet, at han stadig ikke kender noget til det stempel. Under afhøringen vi-ste politiet ham ikke et fotografi af stemplet.

side 17

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, om vidnet selv sendte oven-nævnte regneark (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 149) vedrøren-de løn i Virksomhed ApS 2 for juni til august 2015 til politiet, forklarede vid-net, at det gjorde han.

Adspurgt af anklageren, om regnearket var på den USB-nøgle, som ifølge ransagningsrapporten (ekstrakt 32-5-Undersøgelse-af-koster, side 18) blev fundet på vidnet ved ransagningen af Virksomhed A/S 1 den 1. marts 2016, og om det er rigtigt som anført i politirapport af 15. marts 2017 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 366), at vidnet først sendte regnearket og andet materiale til politiet den 27. februar 2017, svarede vidnet, at det husker han ikke.

Den sidste tid, vidnet var ansat hos Tiltalte 1, tjente han 23.000-25.000 kr. brutto pr. måned. Mens han var ansat hos Tiltalte 1, sendte han penge til udlan-det.

Foreholdt rapport af 13. oktober 2016 (30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 537) vedrørende ransagning den 1. marts 2016 i Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a.:

”Ved ransagningsaktionen den 1. marts 2016 i Virksomhed A/S 1, Adresse 8, 2500 Valby, blev der ligeledes ransaget en Hyundai, Reg. nr. 2, som køkkenchefen Vidne 1 anvendte. Fra bilen blev fundet en sort PC-taske som blev sikret under koster A9/1.

I tasken blev fundet adskillige personlige dokumenter tilhørende Vidne 1, herunder blev der fundet 31 Western Union overførelsesbilag, sikret ved underkoter A9/1.3

Nogle af overførelsesbilagene var ikke forsynet med dato eller årstal, men sammentalt, blev der i perioden 04-02-2013 til 30-03-2015 over-ført i mellem 2.0000 og 10.000 kr., i alt 129.115 kr. inkl. overførelses-gebyrer.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe. Af sin løn sendte han ca. 6.000 kr. om måneden til sine børn i Grækenland.

Tiltalte 2 var mellemmand i forhold til vikarbureauerne. I hele perioden 2013 til 2016 så han maksimalt Tiltalte 2 5-6 gange. Han så Tiltalte 2 i Virksomhed A/S 1Tiltalte 1's kontor eller på vidnets eget kontor ovenpå. Tiltalte 2 skulle præsentere de nye vikarselskaber, herunder udveksle oplysninger om vikarer, timeantal mv.

Vidne 48 siger ham ikke noget.

Vidne 7 havde et af vikarbureauerne. Han kom fra Virksomhed ApS 4

side 18

eller Virksomhed ApS 3. Vidnet har set Vidne 7 5-6 gange i Virksomhed A/S 1.

Vidne 47 er han lidt usikker på, om han kender til. Måske for-veksler han Vidne 47 med Vidne 7. Enten har han set Vidne 7 eller Vidne 47. I begyndelsen så han en masse unge mennesker. Han så bl.a. en ung mand på ca. 26 år et par gange. Den anden, som de samarbejdede med til sidst, må være Vidne 7. Ham så han flere gange.

Vidne 45, som Tiltalte 1 kaldte ”Kaldenavn 2” , kender han ikke.

Vidnet var i restauranten og køkkenet i Virksomhed A/S 1 hver dag fra 2013 bortset fra søndage, ferier eller ved sygdom.

Han husker ikke, hvor ofte der blev malet i Virksomhed A/S 1 i perioden fra 2013 til 2016, men der var altid nogen i gang med at reparere noget.

I forbindelse med overtagelsen af Virksomhed A/S 1 blev det hele renoveret. Der blev malet både indvendigt og udvendigt, og der blev lavet parkeringsplads. Han ved ikke, hvem der udførte arbejdet, men det var et firma.

Han har talt med Tiltalte 1 inden for den sidste uge, men ikke om retssagen.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede vidnet, at Tiltalte 6 lavede revision, bogføring og stod for indkøb. Nogle gange betalte vidnet selv med kontanter og kom tilbage med en kvittering. Tiltalte 6 gav vidnet penge for udlæggene. Vidnet gik ud fra, at pengene kom fra sels-kabet. Vidnet sagde, hvor meget han skulle bruge i kontanter, og så fik han beløbet af Tiltalte 6. Tiltalte 6 var ligesom vidnet ansat i Virksomhed A/S 1 i begyndelsen. Senere blev alle ansat i et vikarbureau. Tiltalte 6 hjalp med bogholdningen i Virksomhed A/S 1, men havde ingen relation til de øvrige selskaber.

Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede vidnet, at hans ærinde på restaurant Virksomhed 3 i Roskilde var at hjælpe med at forny menuen. Han tal-te med Tiltalte 4 om dette. Tiltalte 4's stillingbetegnelse kender han ikke, men han ved, at hun var Tiltalte 1's hustru, og derfor vidste han, at han skulle respektere hende og gøre, som hun sagde. Det var det, han mente med, at hun var ansvarlig. Han var ude i restauranten for at forny menuen og måske også inventaret. Han har kun været der én eller måske to gange, så han ved ikke, hvor meget Tiltalte 4 var i restauranten, eller nøjagtig hvad hun lavede.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede vidnet, at han ikke har haft noget med Virksomhed 6-restauranterne at gøre. Vidnets kender kun til Virksomhed 12 og Virksomhed A/S 1.

side 19

Tiltalte 3 var chef for Virksomhed 12, og Tiltalte 1 var chef for Virksomhed A/S 1. Det var Tiltalte 3, der ansatte vidnet i Virksomhed 12. Vidnets kontakt vedrørende Virksomhed 12 var dog altid Tiltalte 1. Det var Tiltalte 1 og vidnet, der styrede Virksomhed 12. Hvis vidnet havde spørgsmål til driften af Virksomhed 12, var det som ud-gangspunkt Tiltalte 1, han talte med.

Tolken forlod retsmødet kl. 15.15.

Anklageren oplyste om påtaleopgivelse af 14. februar 2019 vedrørende Vidne 2.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er revisor for Tiltalte 1, og at han har været revisor for Tiltalte 1 og hans selskaber i ca. 6-7 år. Det kan godt passe, at han har været revisor for Tiltalte 1 siden 2013.

Han er en del af et mindre revisionsfirma, hvor de udfører alt assistance, her-under i forhold til bogføring af bilag, udarbejdelse af perioderegnskaber, års-regnskaber, personlige selvangivelser, almindelig virksomhedsrådgivning og alkoholbevillinger. De er 15 ansatte og har adresse i Odense. I 2013 til 2016 havde de også et kontor i København, hvor de holdt møder. Det var i Adresse 26 Vidnet er ikke registreret eller statsautoriseret revisor.

Han fik Tiltalte 1 som klient, efter at Tiltalte 1 havde fået anbefalet vidnets revisi-onsfirma af en anden af vidnets klienter. Vidnet holdt et møde med Tiltalte 1, hvor de gennemgik Tiltalte 1's selskaber. Tiltalte 1 havde på det tidspunkt 15-18 sels-kaber, der overordnet set hver drev en restaurant, bortset fra et enkelt sel-skab, der drev to serveringssteder i Fields. Der var lidt udfordringer, fordi de forskellige virksomheder ikke havde samme regnskabsår. Det skyldtes, at no-get var ejet af Tiltalte 1 personligt, og noget var ejet af Tiltalte 1's holdingselskab.

Én gang i hvert kvartal hentede vidnet bilagsmapper hos Tiltalte 1 og fordel-te dem til sine ansatte i Odense. De havde 15-20 klientnumre tilhørende Tiltalte 1, og der var 4-5 ansatte til at bogføre. Det var ikke altid de samme ansatte, der lavede bogføringen, men Person 13 var tovholder og den, der havde den primære kontakt til Tiltalte 1. Når man afstemmer, mangler der ofte bilag, og så tager man kontakt til klienten. Det var altid Person 13, der kontak-tede Tiltalte 1, hvis der manglede bilag. Person 13 havde større erfaring end dem, der lavede bogføringen.

Adspurgt hvad man kontrollerer, når man laver bogføring, forklarede vidnet, at på salgssiden har Tiltalte 1 en dagsomsætning i alle selskaber, som frem-går af bl.a. kasseboner. Disse beløb blev bogført på omsætningskontiene som kredit. Tilsvarende blev kontanter og betalinger med kort (f.eks. Dankort) bogført som debet. Der fandt en afregning sted for kortene hver 14. dag. He-

side 20

rudover findes der en konto ”penge på vej i banken” , der ikke er en del af kassebeholdningen. Det kan være penge, som man tager op af kassen og med hjem, og som derfor regnskabsmæssigt holdes ude af den daglige kasse. Vid-nets firma går meget op i, at hvis man tager penge op af kassen, skal beløbet registreres på en særlig bogføringskonto som debet, så pengene kan følges, og det hele kan afstemmes i bogføringen.

I perioden 2013-2016 kunne der godt være mange penge i kassebeholdnin-gen i Tiltalte 1's forretninger, f.eks. omkring jul og nytår. I dag betaler de fle-ste med kort. Da vidnet overtog Tiltalte 1 som klient, så kassebeholdningen vold-som ud, og han sagde til Tiltalte 1, at der var alt for mange penge i kasserne. Vid-net gik meget op i, at det hele blev afstemt hver måned. Man skulle kunne se, hvorfor pengene ikke var gået i banken.

Man kan godt forestille sig, at kontanter fra kontoen ”penge på vej i banken” bliver brugt til varekøb. Det vigtigste er, at alt efterfølgende bliver afstemt.

Hans firma kontrollerer ikke, om alle fakturabilagene er korrekte, men de un-dersøger, om bilagene lever op til de gældende mindstekrav, herunder med oplysninger om hvem der har udstedt fakturaen, dato, beløb, moms, faktura-nummer og sælgers CVR-nummer og ikke mindst, at købers navn er korrekt. De modtog af og til bilag, som ikke udgjorde gyldig dokumentation.

Adspurgt om revisionsfirmaet kunne finde på at bogføre en faktura i et andet selskab, end det selskab, som fakturaen er udstedt til (det købende selskab), forklarede vidnet, at hvis pengene er betalt af et andet selskab end det køben-de selskab, skal fakturaen bogføres hos begge selskaber. Der skal oprettes en mellemregning mellem de to selskaber. Herefter kan momsen fratrækkes i det købende selskab.

Hvis der blev udstedt en faktura til Virksomhed 2, men Virksomhed A/S 1 betalte fakturaen, skulle det i Virksomhed 2 registreres som en udgift til varekøb i resultatopgørelsen, hvor købsmomsen kunne løftes af. På de enkelte bogfø-ringskonti skulle der registreres en kreditpost hos Virksomhed 2 med en gæld til det betalende selskab, mens der hos Virksomhed A/S 1 skulle registreres en debetpost for tilgodehavendet hos Virksomhed 2. Kort sagt skal betalin-gen af fakturaen fremgå i bogføringen i begge selskaber.

Foreholdt faktura 1401 af 4. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 69) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 43.750 kr. inklusive moms vedrørende ”Malerarbejde mm Med materialer” og ud-skrift af 16. november 2016 (ekstrakt 3-Virksomhed ApS 14, side 70) inde-holdende bogføringskontoen for Virksomhed ApS 14 for perioden 1. juli 2013 til den 30. april 2014, hvoraf fremgår bl.a., at faktura 1401 af 4. no-vember 2013 er bogført (debet), forklarede vidnet, at der er tale om en fejlpostering. Der skulle være oprettet en mellemregning med Virksomhed 2. Det ser ud som om, at man har forsøgt at rette fejlen, men der forelig-

side 21

ger stadig en fejl.

Fejlen kan skyldes manglende erfaring hos hans ansatte. Det er ikke folk med 30 års erfaring, der sidder og laver bogføringen. Når man begynder på ud-dannelsen som revisor, vil man typisk først komme i praktik som elev. Det er normalt elever, der sidder og laver bogføringen for ham.

Adspurgt af advokat Anders Németh om ikke det er en tom øvelse, hvis en elev ikke tænker, at en faktura skal bogføres på det rigtige selskab og konto, forklarede vidnet, at en person på 20 år laver fejl. Der er tale om en mennes-kelig fejl, som man sikkert vil kunne finde mange steder.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at den årli-ge omsætning, da de overtog revisionsopgaven for Tiltalte 1, var på omkring 25 mio. kr. I løbet af 2013-2014 bevægede omsætningen sig op på omkring 100 mio. kr. årligt. En restaurationsvirksomhed har typisk 3-4 udgiftsbilag om dagen svarende til ca. 1.500 bilag pr. selskab pr. år. Samlet kan der godt have været omkring 60.000 bilag om året for Tiltalte 1's selskaber.

Han har ikke mulighed for at kontrollere, om Tiltalte 1 eller en anden ansat har lagt et bilag i en forkert mappe. Det vil kræve en meget nøje gennemgang af alle bilag, og typisk betaler en klient kun 3-4.000 kr. for bogføring pr. kvartal.

Den fejlagtige bogføring vedrørende fakturaen til Virksomhed 2 har ikke betydet, at SKAT er gået glip af penge, hvis begge selskaber i øvrigt har væ-ret nogenlunde velkørende. Fradragsretten er den samme. Det samme gør sig gældende, hvis selskaberne er sambeskattet.

At SKAT ikke bliver snydt, forudsætter dog, at fakturaen er reel. Revisions-kontoret kan ikke se, om en faktura er reel. De kontrollerer ikke, om der er flere enslydende fakturaer.

Vidnets revisionskontor har også hjulpet med at lave årsregnskab. Når de har bogført for 12 måneder, skal der aflægges årsregnskab. Det er de samme per-soner med Person 13 i spidsen, der tager sig af den del.

Når en direktør i et af Tiltalte 1's selskaber har underskrevet et regnskab, har vidnet måske gennemgået regnskabet med direktøren eller sendt regnskabet til direktøren, og så har Tiltalte 1 sørget for, at det kom underskrevet tilba-ge.

I perioden 2013-2016 var vidnet ikke registreret eller statsautoriseret revisor, og det er han stadig ikke. Det er ikke ham, der har underskrevet årsrapporten som registreret revisor. Vidnet var ikke ejer af den godkendte del af revisi-onskontoret. Det var den godkendte revisor. Den godkendte revisor var op-rindelig eneejer, og på et tidspunkt blev vidnet medejer.

side 22

Kun registrerede og statsautoriserede revisorer kan underskrive årsrapporter efter registreringsbekendtgørelsen. Der er tale om beskyttede titler. Uddan-nelsen til registreret revisor findes ikke længere. Som statsautoriseret revisor skal man have en cand.merc.aud. Alle kan bruge titlen revisor.

Foreholdt gældsbrev underskrevet den 14. november 2013 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 472) mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29 på 1.349.000 kr., forklarede vidnet, at revisionsfirmaet også har hjulpet Tiltalte 1 med at udarbejde gældsbreve. Han har altid haft nogle jurister ansat, som hjalp til med den del. Han husker ikke, hvor mange gældsbreve de har udarbejdet for Tiltalte 1 og hans selskaber. Han genkender det pågældende gældsbrev. Det er vistnok en ansat, som hedder Person 17, der har udarbejdet det. Han mener, at gældsbrevet skulle oprettes, fordi Tiltalte 1 havde lagt en del penge ud for Vidne 45 og på den måde fik et til-godehavende. Han tør ikke sige, hvorfor det er Virksomhed ApS 29, det står som kreditor. Der var ikke rigtig aktivitet i Virksomhed ApS 29. De har ikke bogført for selskabet, men det er muligt, at de har lavet årsregnskab for sels-kabet.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at Vidne 45 havde lånt Virksomhed ApS 29's CVR-nummer og efterfølgende tabt en retssag, så sels-kabet kom til at skylde 1.349.000 kr., forklarede vidnet, at han først kom til, efter at skaden var sket.

Hvis Vidne 45 lånte selskabets CVR-nummer, burde man kunne finde omsætning i selskabets regnskaber, forudsat at Tiltalte 1 skød penge ind i Virksomhed ApS 29 og derfra betalte de forskellige kreditorer.

Foreholdt at der ifølge regnskaberne for Virksomhed ApS 29 på www.cvr.dk ingen aktivitet var i selskabet fra 2006-2015, forklarede vidnet, at man ikke kan se omsætning i det eksterne regnskab, og at kun ejeren har de interne regnskaber.

Adspurgt af advokat Anders Németh om, hvor et gældsbrev vil fremgå i ba-lancen i de offentligt tilgængelige regnskaber, forklarede vidnet, at det vil skulle fremgå under aktiver. Hos Virksomhed ApS 29 burde der i regnska-berne være en aktivpost på 1.349.000 kr., hvis man vel at mærke forventede at få pengene ind. Ellers har man pligt til at nedskrive et tilgodehavende til 0 kr. Hvis man nedskrev gældsbrevet til 0 kr., ville det fremgå af resultatopgø-relsen med et negativt resultat. Gældsbrevet vil således fremgå af den offent-ligt tilgængelige årsrapport enten på balancen eller på resultatopgørelsen.

Foreholdt at gældsbrevet ikke fremgår af årsregnskaberne for Virksomhed ApS 29 (tillægsekstrakt 3, side 54 og 56) for perioden oktober 2013 til novem-ber 2014, hverken under aktiver eller resultatopgørelsen, forklarede vidnet,

side 23

at han ikke ved, hvad der er sket, men at det kan skyldes, at gælden er betalt af Tiltalte 1 personligt eller et af de andre selskaber.

Hvis Vidne 45 betalte af på gælden ved at udføre arbejde for f.eks. Virksomhed A/S 1 i stedet for Virksomhed ApS 29, burde der også bogførings-mæssigt være en mellemregning mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 29. Det ser dog ud som om, at der ikke er lavet en sådan bogføring. Han ved ik-ke hvorfor. Han tror ikke, at det er på grund af manglende realitet. Han har i flere år hørt Tiltalte 1 sige, at hans samarbejde med Vidne 45 har kostet ham mange penge.

Vidnet mener, at hans revisionsfirma har oplysninger om skattesagen vedrø-rende Vidne 45, hvor Tiltalte 1 endte med at blive beskattet af et større beløb.

Revisionsfirmaet undersøgte ikke de interne regnskaber for Virksomhed ApS 29. De stolede på det, som Tiltalte 1 oplyste. Tiltalte 1 har talt med en af vid-nets jurister om gældsbrevet.

Vidnet tror ikke, at hans revisionsfirma har bogført bilag i Virksomhed ApS 29. Revisionsfirmaets bilagsnummer blev som regel påført med håndskrift. Foreholdt at der ikke er noget bilagsnummer på gældsbrevet mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29, forklarede vidnet, at han ikke husker, om gældsbrevet er bogført.

Efter anklagerens anmodning indkaldte retsformanden vidnet til fortsat afhø-ring torsdag den 28. maj 2020 kl. 9.30 – 12.00 i retslokale 001.

Retsformanden vejledte om udeblivelsesvirkning.

Der blev tillagt tolken salær.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 7. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 16.35.

Dommer 1

side 24

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 4. maj 2020 kl. 09.37 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 7 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75286

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt.

Tiltalte 2 var ikke mødt.

Advokat Anders Németh oplyste, at Tiltalte 2 var forsinket, men at ret-smødet kunne indledes uden hans tilstedeværelse.

Retsformanden oplyste, at Vidne 23, der er bosiddende i Island, pr. mail har anmodet om at afgive forklaring på anden måde end ved fremmøde i retten.

Anklageren og forsvarerne oplyste, at de ikke har modtaget kopi af mailen og dermed ikke har kunnet fremkomme med deres eventuelle bemærkninger.

Retsformanden oplyste, at mailen vil blive fremsendt til parterne i dag.

Kl. 9.40 mødte Tiltalte 2.

Retsformanden oplyste, at indkaldelsen af Vidne 48 er sendt til brevforkyndelse til den pågældendes adresse i Rumænien, ligesom der er sendt en forkyndelsesanmodning og en efterfølgende rykkerskrivelse til de rumænske myndigheder, men uden at der er modtaget svar.

Anklageren oplyste, at vidnet frafaldes, såfremt han ikke møder til retsmødet den 7. maj 2020.

Forsvarerne havde ingen bemærkninger hertil.

Anklageren oplyste, at Tiltalte 2 efter sidste retsmøde udleverede to dokumenter, som ønskes dokumenteret i dag. Dokumenterne vil blive ind-sat i en ekstrakt.

side 3

Anklageren oplyste endvidere, at hun på baggrund af de to dokumenter mu-ligvis ønsker at indkalde vidnet Person 3, som pt. ses udrejst til Paki-stan.

Anklageren oplyste herudover, at hun ønsker at indkalde følgende vidner:

Politiassistent Person 46,

Politiassistent Person 47,

Politiassistent Person 48,

Politiassistent Vidne 41,

Ledende efterforsker fra SØIK Person 49.

Temaet for disse afhøringer vil være, om politiet under ransagningerne i sa-gen er stødt på dokumenter eller andre oplysninger vedrørende Person 3.

Advokat Anders Németh oplyste, at vidneførelsen umiddelbart forekommer overflødig.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at han gerne ser, at politiassistent Vidne 41 indkaldes som vidne.

Anklageren dokumenterede.

Tiltalte 3 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 3 forklarede, at han har arbejdet for sin far, Tiltalte 1, si-den han var 16 år. Han hjalp bl.a. med opsætning af dankortterminaler og kasseapparater, da hans far ikke er så dygtig til alt det tekniske. Tiltalte har afsluttet folkeskolens 9. klasse. Da han var 16 år, flyttede han til Pakistan, hvor han boede i tre år. I 1999 begyndte han på en produktionsskole. Han har efterfølgende været i gang med flere computerrelaterede uddannelser, bl.a. en datamatikeruddannelse, men han har ikke fået fuldført uddannelserne.

Han begyndte at hjælpe sin far med Virksomhed 6 i 2007. Det var dengang hans far åbnede sin første Virksomhed 6 restaurant i Fields. 1½-2 år senere åb-nede hans far sin anden Virksomhed 6-restaurant. Derefter gik det stærkt, og de åbnede flere Virksomhed 6-restauranter i de efterfølgende 11 måneder. I perioden 2007 til 2009 hjalp han alene sin far med tekniske opgaver i Virksomhed 6-restauranterne, f.eks. hvis et kasseapparat ikke fungerede. Det var også ham, der kontaktede Nets, hvis der var problemer med dankortterminaler, der skulle opdateres. Hvis der skulle bruges teknikere til en opgave, ringede han som regel til sin far, som herefter tilkaldte teknikeren. I Virksomhed 6 rin-gede han nogle gange selv til en tekniker. Det kunne f.eks. være i situationer, hvor en grill eller softicemaskine ikke fungerede. Det var restaurantchefen, som havde ansvaret for restauranten. Der var én restaurantchef og ca. tre

side 4

managere i hver Virksomhed 6-restaurant.

Hans far prøvede på et tidspunkt at lære ham op, fordi han forventede, at til-talte på et tidspunkt skulle overtage restauranterne. Han husker ikke, om han i den forbindelse fik faste mødetidspunkter.

Da hans far overtog Virksomhed A/S 1, fik tiltalte faste mødetider. Det var fra august 2013. Tiltalte mødte dog ikke altid ind som aftalt.

I 2007 fik han løn for arbejdet i Virksomhed 6-restauranterne. Han husker ik-ke, hvad hans startløn var. Han vil tro, at den var på ca. 20.000 kr. brutto. Han fik muligvis mere i løn, efterhånden som han fik mere ansvar. Han hus-ker ikke, hvor meget han fik i løn i 2013. Det var Person 15, der styrede lønnen.

I 2013 ville han gerne være managing director for Virksomhed 6-restauranter-ne. Han anvendte derfor titlen i sin mail-signatur. I realiteten var han dog ik-ke managing director, da det var hans far, som bestemte alting.

Foreholdt signatur i mail af 2. december 2015 kl. 20:28:59 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 281) forklarede tiltalte, at han ikke vil betegne sig som direktør for Virksomhed 6 Fields, Virksomhed 6 Waves, Virksomhed 6 Ro’s Torv, Virksomhed 6 Lyngby Kulturhus, Virksomhed 6 Spinderiet, Virksomhed 6 By 6 eller Virksomhed A/S 1 Valby. Hans far styrede alt, hvad han lavede. Tiltalte kommunikerede primært via mails. Han sad sammen med sin far og skrev mailene. Det er rigtigt, at det udadtil ser ud til, at han var styrende di-rektør i restauranterne, men han var bare en hjælpende hånd.

Han fik sammen med sin far tilsendt dagsrapporterne fra Virksomhed 6-restau-ranterne. På dagsrapporterne tjekkede han omsætningen og lønprocenterne. Det kunne godt ske, at lønprocenten var for høj, hvilket betyder, at der har været udbetalt for meget løn i forhold til en restaurants omsætning. Det kun-ne tyde på, at der havde været for mange medarbejdere på arbejde. Hvis løn-procenten var for høj, skrev han til den manager, der havde sendt dagsrap-porten, og oplyste, at medarbejdernes vagter skulle skemalægges bedre. Det var hans far, der oplyste, hvad han skulle skrive til managerne. Han ved ikke, hvorfor han også fik dagsrapporterne, men hvis hans far først skulle sende dem videre til ham, når der skulle sendes et svar til managerne, ville det være dobbelt arbejde.

Han blev ikke nødvendigvis involveret, hvis en medarbejder havde fået for lidt i løn, men hvis han var i restauranten, kunne medarbejderne godt komme og fortælle ham, at de havde fået for lidt i løn. Han sad ikke med udbetaling af løn, men gav blot oplysningerne videre til sin far. Han var i restauranterne et par gange om ugen. Han tog derhen, hvor hans far bad ham om at tage hen. Det var deres revisor Vidne 2, der styrede økonomien.

Han husker ikke, hvilket vikarbureau Virksomhed 6-restauranterne anvendte i

side 5

perioden 2013-2016. Både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 6 havde sager med 3F, og hans far sagde, at det måske kunne hjælpe at anvende vikarer. Han havde ikke noget med ansættelserne at gøre. Det var restaurantchefen eller hans far, der stod for det. Han har aldrig set direktøren for Virksomhed ApS 2, Vidne 48.

Han kan godt huske Virksomhed ApS 1, men han har aldrig mødt direktøren.

Virksomhed ApS 3 siger ham noget. Han ved ikke, hvem der var direktør for selskabet. Han har ikke mødt nogle repræsentanter fra Virksomhed ApS 3. Han hus-ker ikke, om han har haft mailkorrespondance med Virksomhed ApS 3 om manglede løn.

Han kender ikke Virksomhed ApS 4.

Han ved, at Person 15 tog sig af lønnen i Virksomhed 6-restauranterne. Han tror, at der blev anvendt et program, som hedder Tamigo. Det er i hvert fald det pro-gram, de anvender i dag. Han ved ikke, hvordan timeopgørelserne blev sendt til vikarbureauerne. Han husker ikke præcist, hvad der fremgik af timeopgø-relserne. Han ved dog, at navn og cpr-nummer fremgik. Der stod vist ikke noget om trækprocent.

Nu er han direktør i Virksomhed 6. Hans titel er Managing Director. Han har ikke haft andre titler i Virksomhed 6-regi, siden han første gang gjorde brug af titlen.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han fra Virksomhed A/S 1 åbnede i 2013 var på kontoret et par gange om ugen. Han var der langt fra på fuldtid, som hans far ønskede. Hans far ville gerne have, at han skulle tage noget ansvar på sine skuldre. De har stadig i dag diskussioner om, at han skal tage mere ansvar. Det er hans far, der bestemmer alt - også i de re-stauranter, hvor tiltalte står registreret som ejer. 90 procent af det, som hans far under sagen har forklaret om sine virksomheder, har tiltalte intet kend-skab til. Han havde af og til forretningsmæssige drøftelser med sin far. Tiltal-te kom bl.a. med nogle forslag til driften af forretningerne, men det var hans far, der tog de endelige beslutninger. Han tror, at det er hans far, der har bedt om, at dagsrapporterne vedrørende Virksomhed 6 også blev sendt til tiltalte.

Han har ikke haft nogen indflydelse på brugen af vikarer i Virksomhed 6. I hver Virksomhed 6-restaurant er der en restaurantchef, som har det overord-nede ansvar. Under restaurantchefen er der en eller flere managers. Antallet af managers afhænger af størrelsen og omsætningen i den enkelte restaurant. Hvis en medarbejder har fået for lidt i løn, gives der i dag besked til distrikt-schefen via restaurantchefen. Han er usikker på, hvornår denne procedure blev indført.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han har

side 6

været i Tyskland med sin far for at kigge på en Virksomhed 6-restaurant. De kiggede også på regnskaberne. I Tyskland anvendte de kun vikarer, og det undrede ham og hans far, at regnskaberne var så pæne. Han husker ikke præ-cist, hvornår de var i Tyskland, men det var formentlig før, de overtog Virksomhed A/S 1. Tiltalte var i tvivl, om Virksomhed 6 i Danmark ville godkende anven-delsen af vikarer.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Vidne 1 vist kun styrede køkkenet i Virksomhed A/S 1. Tiltalte 6 betalte regninger og besvarede opkald fra kunder. Tiltalte 6 hjalp også lidt til i baren.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke over for sin far satte spørgsmålstegn ved anvendelsen af vikarbureauer på Virksomhed 6.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han var mere opmærksom på, om Virksomhed 6 ville godkende, at der blev anvendt vikarer i Danmark. Virksomhed 6 er meget firkantede i forhold til driften af deres re-stauranter, og alle restauranter skal drives på samme måde.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 1, at han har været registreret som direktør i Virksomhed A/S 1.

Foreholdt selskabsrapport af 24. november 2015 for Virksomhed A/S 1 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 13) forklarede tiltalte, at han ik-ke husker, hvorfor han blev en del af bestyrelsen. Han har ikke været med til bestyrelsesmøder. Hans far har givet ham mange dokumenter, som han skulle underskrive. Han læste muligvis nogle af dokumenterne igennem, men han stoler på sin far, så han skrev bare under. Han vidste godt, at han var regist-reret som bestyrelsesmedlem og direktør i Virksomhed A/S 1. Han ved ikke, hvorfor han blev det, for han havde ikke noget ansvar. Han har ikke tænkt så meget over det. Set i bakspejlet kan han godt se, at han burde have taget mere an-svar. Han sagde ikke ja til at være direktør og bestyrelsesmedlem. Det var bare noget, hans far håndterede. Han fik på et tidspunkt fraskrevet sig som direktør i Virksomhed A/S 1, men han husker ikke, hvornår det skete. Han husker ik-ke, om det var efter, at politiet foretog ransagning hos Virksomhed A/S 1.

Når han var i Virksomhed A/S 1's lokaler, løste han udelukkende opgaver, som ved-rørte Virksomhed 6. Han havde sit eget lokale nede i kælderen. I kælderen er der et stort rum og tre til fire mindre kontorlokaler. I det store lokale sad Tiltalte 6, Person 21 og to piger. Tiltalte, hans far og Person 15 havde hver et kon-tor. Han havde en arbejdscomputer og en arbejdstelefon, men han ved ikke, om telefonen virkede. Det var det telefonnummer, der fremgik af hans auto-signatur. Han ved ikke, hvem der fysisk stod bag vikarbureauerne, og han husker ikke præcist, hvilke vikarbureauer der blev anvendt.

Han ved ikke, om Virksomhed 6 eller Virksomhed A/S 1 anvendte Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7.

side 7

Han kender ikke til Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 35 og Virksomhed ApS 10.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at der har været mange håndværkere i Virksomhed A/S 1. Det har han selv set. Der er lavet en masse renovering af de udvendige facader, og der er udført malerarbejde og foretaget udskiftning af gulv, toiletter, bowlingbaner og skilte. Han husker ikke, om han så nogen lave arbejde på taget, men der blev lavet en masse på parkeringsarealet. Han tror, at det gik ud over omsætningen, at Virksomhed A/S 1 nogle gange blev lukket af under renoveringer. Han ved ikke, hvor mange håndværkere der arbejdede med opgaverne, men det kunne godt være 5-6 stk.

Han er bekendt med, at der har været en retssag mod hans far.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 5, at han ikke var med til opførelsen af Virksomhed ApS 16. På daværende tidspunkt var han lidt uvenner med sin far. Han har heller ikke efterfølgende haft noget konkret med Virksomhed 6 i Spinderiet at gøre. Han har været derude, hvis hans far bad ham om det. Det var typisk, hvis der var nogle problemer, som tiltalte skulle løse. Han husker ikke, om han lånte penge til sin far eller Virksomhed ApS 16 i forbindelse med opførelsen af restauranten.

Foreholdt gældsbrev af 7. februar 2013 mellem Virksomhed ApS 16 og tiltalte (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 100) forklarede tiltalte, at gældsbrevet ikke siger ham noget. Han husker ikke at have lånt 200.000 kr. til Virksomhed ApS 16. Han ved ikke, hvor pengene skulle komme fra, men det kunne mulig-vis være fra hans lønkonto. Det er hans underskrift som långiver på gældsbrevet. Han husker ikke, at han underskrev gældsbrevet. Låntagers un-derskrift er hans fars.

Tiltalte gav samtykke til, at politiet må indhente oplysninger fra hans lønkon-to for februar 2013.

Foreholdt gældsbrev af 21. januar 2013 mellem Virksomhed ApS 16 og tiltalte (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 102) forklarede tiltalte, at gældsbrevet ikke siger ham noget. Han husker ikke, om han har lånt 150.000 kr. til Virksomhed ApS 16, eller om han har fået tilbagebetalt et beløb af den størrelse.

Underskriften ved långiver er hans egen underskrift. Låntagers underskrift er hans fars. Han husker ikke, at han underskrev gældsbrevet. Han ved ikke, om der er trukket 150.000 kr. fra hans lønkonto. Han ved ikke, hvor pengene skulle komme fra, hvis de ikke kom fra hans lønkonto.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at han ikke havde no-get at gøre med aftalen med Tiltalte 7 vedrørende opbygningen af

side 8

Virksomhed ApS 16.

Adspurgt af anklageren vedrørende forhold 8 forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 19 ejer en Virksomhed 6 i Fields. Han havde ikke noget ansvar i Virksomhed ApS 19. Han modtog dagsrapporter vedrørende restauranten, og hvis hans far syntes, at lønprocenten var for høj, blev tiltalte instrueret om at sen-de en mail.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 9, at Virksomhed ApS 20 ejer en Virksomhed 6 i Waves i By 10. Han har været i Virksomhed 6-restauranten i perioden 2013 til 2016. Han husker ikke, hvor mange gange han var der.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 11, at Virksomhed ApS 22 ejer en Virksomhed 6 i Ro’s Torv. Han husker ikke, om han var direktør i selskabet.

Foreholdt selskabsrapport af 1. august 2016 for Virksomhed ApS 22 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 11) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han indtrådte som direktør den 12. april 2010. Det må have været efter aftale med hans far. Han husker, at han har skrevet under på årsrapporter, og han har muligvis også underskrevet årsrapporter vedrørende Virksomhed ApS 22.

Foreholdt årsrapport af 25. november 2015 for 2014/15, 6. regnskabsår (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 17) forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker, om han skrev denne under. Han skrev bare under, hvis han fik besked på det af sin far. Han var ikke ligeglad med, om tingene stemte, men han stolede på sin far.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han mener, at der blev lavet gulv og flisearbejde i restauranten på Ro’s Torv. De fik vist lavet noget i et køle- og fryserum. Han mener, at de flyttede lageret op fra kælderen.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han ikke konkret husker, om han talte med sin far om årsrapporten. Han har ikke del-taget i et møde omkring årsrapporten.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 12, at Virksomhed ApS 23 ejer en Virksomhed 6 i Lyngby. Han havde ikke noget særligt med denne restaurant at gøre. Hans opgaver svarede til de opgaver, som han hav-de i de andre Virksomhed 6-restauranter. Han har været i den pågældende Virksomhed 6 i perioden 2014-2016. Han husker ikke, om der blev udført håndværksmæssigt arbejde i restauranten udover ved opførelsen.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13, at Virksomhed ApS 24 ejer Virksomhed 12 i Center 2. Han har stået som direktør i Virksomhed ApS 24. Han hus-ker ikke hvorfor. Det var hans far, der besluttede det.

side 9

Foreholdt selskabsrapport af 1. august 2016 for Virksomhed ApS 24 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 11) forklarede tiltalte, at han mener, at Virksomhed ApS 46 var hans selskab, men han har ingen anelse om, hvorfor Virksomhed ApS 46 opstartede Virksomhed ApS 24. Han stoler blindt på sin far. Han har ikke stået for regnskaber eller løn. Han har ikke spurgt ind til selskabet eller driften af caféen. Han tror, at han har været derude én gang.

Foreholdt faktura 147 af 27. oktober 2015 fra Virksomhed IVS til Virksomhed 12 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 65) forklarede tiltalte, at hans far har re-noveret en terrasse ved caféen. Han husker ikke, hvornår det skete, og om det var en gammel terrasse, der skulle renoveres. Der var tale om en stor ter-rasse. Han har ikke tidligere set fakturaen fra Virksomhed IVS.

Foreholdt faktura 788036 af 15. oktober 2014 fra Virksomhed ApS 7 til Virksomhed ApS 24 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 57) forklarede tiltalte, at han ik-ke ved, om køkkengulvet har været skiftet. Han har ikke tidligere set faktura-en fra Virksomhed ApS 7.

Foreholdt faktura 788037 af 15. november 2014 fra Virksomhed ApS 7 til Virksomhed ApS 24 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 58) forklarede tiltalte, at fak-turaen ikke siger ham noget. Han kan ikke huske, om der har været udskrif-tet gulve i serveringsområdet.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han ved me-get lidt om caféen, da han ikke har været involveret i driften af den. Han ved, at terrassen er blevet renoveret, men ikke hvor mange gange, og hvordan ar-bejdet er blevet faktureret.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke var ligeglad med, hvordan tingene foregik. Han stolede bare på, at hans far gjorde det ordent-ligt.

Foreholdt rapport af 10. august 2016, kostnr. A2/2: Mail Tiltalte 3 og Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 273), forklarede tiltal-te, at han havde en iMac-computer.

Foreholdt mail af 30. november 2015 kl. 16:26 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 248) forklarede til-talte, at det godt kan være, at han har modtaget lønsedler via mail fra Vidne 47.

Foreholdt mail af 30. november 2015 kl. 20:10:35 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 248) forkla-rede tiltalte, at E-mailadresse 5 er hans mail. Han husker ikke, om han har skrevet, at han manglede faktura fra et vikarbureau.

side 10

Foreholdt mail af 1. december 2015 kl. 11:44:58 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 247) forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han har skrevet den pågældende mail. Det kan godt være, at hans far har været ude og rejse, og tiltalte derfor har taget sig af opgaven.

Foreholdt mail af 1. december 2015 kl. 20:12 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 247) forklarede til-talte, at Tlf nr. 4 ikke siger ham noget. Han husker ik-ke, om han har talt i telefon med nogle fra vikarbureauerne. Han ved ikke, hvordan Vidne 47 ser ud.

Foreholdt mail af 1. december 2015 kl. 22:08:16 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 246) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det er for noget løn, der skulle slettes.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 10:14 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 246) forklarede til-talte, at han ikke husker, om han har set denne mail. Han vil tro, at opregnin-gen omfatter det antal vikarer, der har været i de forskellige Virksomhed 6-re-stauranter.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 10:19:13 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 245) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har sendt denne mail. Han har ikke gen-nemgået fakturaerne. Det kan lige så godt være hans far, der har oplyst, hvad han skulle skrive. Hvis hans far har været på ferie, har tiltalte muligvis gen-nemgået mailene fra Virksomhed ApS 1 med ham over telefonen.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 10:25 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 245) forklarede til-talte, at han ikke erindrer tidligere at havde set denne mail. Han ved ikke, hvad der menes med sætningen "men de medarbejder har vi ikke fået for at slette :)".

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 12:39:22 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 244) forklarede tiltalte, at han husker navnene Person 26, Person 50 og Vidne 24. Det er personer, der arbejdede i Virksomhed 6. Mailen er sendt i en periode, hvor de ansatte skulle flyttes fra Virksomhed 6 til vikarbureauer. Han tror, at Person 15 havde lavet en fejl og sat de pågældende personer på vikarlisten. Han har nok drøftet det telefonisk med sin far.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 20:23 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 244) forklarede til-talte, at han ikke husker, om han tidligere har set mailen.

side 11

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 20:28:59 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 244) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har sendt denne mail. Han husker ikke, om han dengang sad med lønsedler.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 20:42 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 243) forklarede til-talte, at han ikke husker, om han tidligere har set mailen.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 20:57:16 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 243) forklarede tiltalte, at han ikke kender til mailen. Han tror ikke, at Person 15 sendte oplysnin-ger til ham. Han ved ikke, hvad der menes med sætningen "Men det er dem Person 15 havde sendt mig".

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 21:00 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 242) forklarede til-talte, at han mener at have modtaget mailen.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 21:31:25 fra Tiltalte 3 til Sidenius Vi-kar (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 242) forklarede tiltalte, at han genkender mailen. Han skrev "haha og hvad ved du om det?? "for at støtte op om Person 15.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 21:45:05 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 241) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad der menes med sætningen "I det mindste gem-mer han sig ikke bag falske navne ;)". Han ved ikke, om Vidne 47 er et falsk navn.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 21:51 fra Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 241) forklarede til-talte, at han ikke husker, om han har modtaget denne mail. Han har ikke mødt direktøren fra Virksomhed ApS 1.

Foreholdt mail af 2. december 2015 kl. 21:56:36 fra Tiltalte 3 til Virksomhed ApS 1 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 240) forklarede tiltalte, at han skrev "Tiltalte 2", fordi han mente, at det måtte være Tiltalte 2, han skrev med. Han har set Tiltalte 2 sammen med sin far i Virksomhed A/S 1 et par gange.  Navnet Person 1 siger ham ikke noget.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at det nærmere indhold af de foreliggende mails ikke siger ham noget. Der er alene nogle te-maer i korrespondancen og nogle navne, som han husker.

Tiltalte blev af anklageren foreholdt udskrift af telefonsamtale af 22. decem-ber 2015 kl. 19:45:16 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 98). Tiltalte forklarede

side 12

hertil, at samtalen er mellem ham og hans far. Han ved ikke, om hans far af-lønnede sort. Han siger ofte "nå, ok", hvis han ikke lige forstår, hvad hans far siger til ham. Han ved ikke, om han har hørt hans far bruge udtrykket ”sorte lønninger” .

Han hjalp af og til med at overføre penge eller betale fakturaer. Han har bl.a. betalt fakturaer for Virksomhed A/S 1. Det gjorde han, hvis den person, der normalt stod for betalingen, havde fri. Han lagde betalingerne til godkendelse i net-bank.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han hjalp til med det praktiske.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale af 29. november 2015 kl. 11:58:38 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 120) forklarede tiltalte, at samtalen er mellem ham og hans far. Han husker dog ikke samtalen. Det kan godt passe, at sam-talen fandt sted umiddelbart forud for mailkorrespondancen med Virksomhed ApS 1. Person 51 var manager i Lyngby. Han vil tro, at Person 51 har givet ham besked om fejlene med lønnen, og at tiltalte så har givet beskeden videre til sin far, som havde det overordnede ansvar.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han vil tro, at samtalen har fundet sted i perioden, hvor de var i gang med at udskifte Person 15 med Person 51 som distriktschef.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale af 18. december 2015 kl. 19:51:39 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 97) forklarede tiltalte, at han svagt husker samtalen, som er mellem ham og hans far. Samtalen handlede om lønninger. Han tror, at hans far havde bedt ham finde nogle personer til vikarbureauet, og at han derfor gav navnene til sin far. Han tror, at det er ansatte, han refe-rerede til, når han sagde "jeg har allerede smidt rigtig mange fra By 6 over".

Foreholdt udskrift af telefonsamtale af 6. januar 2016 kl. 12:12:24 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 129) forklarede tiltalte, at samtalen er mellem ham og hans far. Hans far havde bedt ham lægge nogle fakturaer til betaling. Han har ikke taget sig af bogføringen for Virksomhed A/S 1 eller andre firmaer, men alene lagt bilag i mapper. Det var revisoren, der tog sig af bogføringen. Han tror, at hans far med udtrykket ”bogføring” mente, at fakturaerne skulle lægges i mapper. Hans far er ikke så god til dansk. Han tror, at udtrykket ”en million lønninger" henviser til vikarbureauer, for der havde været noget snak om, at der manglede lønninger fra vikarbureauerne.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han blev in-strueret om, hvad han skulle gøre.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6,

side 13

som omtales i samtalen, er Tiltalte 6.

Tiltalte blev af anklageren foreholdt udskrift af telefonsamtale af 11. januar 2016 kl. 16:58:12 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 100-101). Tiltalte forklarede hertil, at samtalen er mellem ham og hans far. Samtalen handlede om noget med feriepenge og løn. Han husker ikke, om Person 15's kone har arbejdet i nogle af restauranterne. Han ved ikke, om Person 15's kone havde krav på feriepenge. Han var ikke inde over lønningerne.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale af 29. februar 2016 kl. 18:34:52 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 145) forklarede tiltalte, at samtalen er mellem ham og hans far og handler om moms. Han troede ik-ke, at hans far snød med moms. Indholdet af samtalen tyder på, at hans far har misforstået et eller andet, han har fået tilsendt. Han ved ikke, om det kan være dagsrapporterne fra Virksomhed 6. Han ved ikke, hvad han mente med, at lønningsprocenten var udregnet forkert.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at det er distriktschefen, der beregner lønningsprocenten. Virksomhed 6 dikterer, hvil-ken lønningsprocent restauranterne skal stile efter. Virksomhed 6 har direkte adgang til oplysninger fra kasseapparaterne i restauranterne. Han vil bestemt tro, at Virksomhed 6 ville kunne se, hvis der blev udført sort arbejde i restau-ranterne, da Virksomhed 6 bl.a. har adgang til oplysninger om omsætning og indkøb. Alle leverandører skal godkendes af Virksomhed 6. Han ved ikke, om vikarerne indgår i lønudgifterne. Det er Person 15, der indberetter det.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der afholdes kvartalsmøder med personer fra Virksomhed 6. Han har været med til et af disse møder, men hus-ker det ikke nærmere.

Foreholdt udskrift af telefonsamtale af 3. december 2015 kl. 17:36:37 mellem Vidne 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 60) forklarede tiltalte, at han husker samtalen, som omhandlede vikarbureau-er. Han sad sammen med sin far under samtalen. I starten havde han sine be-kymringer i forhold til anvendelsen af vikarbureauer. Det skyldtes bl.a., at han havde læst, at McDonalds havde fået problemer efter, at de havde an-vendt vikarbureauer. Han blev beroliget efter at have talt med Vidne 2. Han og hans far havde efterfølgende et møde med Vidne 2, hvor Vidne 2 oplyste, at vikarbureauerne havde sørget for at betale deres skat og moms. Han ved ikke, om Vidne 2 var i besiddelse af regnskaber fra vikarbure-auerne. Han husker ikke, om samtalen var før eller efter, at han og hans far havde været i Tyskland.

Det var ikke meningen, at de skulle lave noget fusk, selv om han sagde "hvis vi bliver taget i, at vi laver et eller andet fusk". Han fik indtryk af, at alt fore-gik efter reglerne. Han tror, at hans far havde fået skrivelser fra SKAT, hvor det blev bekræftet, at vikarbureauerne havde indberettet skat. Han vil tror, at

side 14

det er hans fars andre restauranter, Vidne 2 talte om, da han sagde "nej nej...jeg vil nok holde det i de andre forretninger".

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han var i tvivl om, hvorvidt brugen af vikarer var i overensstemmelse med Virksomhed 6's retningslinjer.

Retten hævet kl. 12.38.

Retten blev sat kl. 13.29.

Tiltalte 6 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 6 forklarede, at en vikar for ham er en person, som man tilkalder, når man ikke kan bruge sine egne medarbejdere. Virksomhed A/S 1 anvendte udeluk-kende vikarer på grund af sagen med 3F. Da Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, var der ansat seks supervisorer, som alle havde nogle ekstremt høje lønninger. Tiltalte 1 overtog i 2005 eller 2006 Virksomhed 1, hvor tiltalte havde arbejdet siden 1999, bl.a. som hoteldirektør. Hans funktion på hotellet var at lave kontorar-bejde, referere til bogholderen, reparere mindre skader og tage sig af perso-nalet. Han har været i servicebranchen næsten hele sit liv og har stor erfaring fra hotelbranchen. Hans arbejdsopgaver ændrede sig ikke, da Tiltalte 1 overtog hotellet.

Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1 i august eller september 2013, og tiltalte blev flyttet over i Virksomhed A/S 1 af Tiltalte 1. Han tror, at der forud-gående var forhandlinger i tre til fire måneder om overtagelsen af Virksomhed A/S 1. Det var Tiltalte 1 og Vidne 2, der forhandlende om Virksomhed A/S 1 med de tidligere ejere. Tiltalte var ikke selv med ved forhandlingerne, men han hjalp Tiltalte 1 med at kigge tallene igennem.

Da Tiltalte 1 flyttede tiltalte med over i Virksomhed A/S 1, fik tiltalte kontor i kælderen under Virksomhed A/S 1. Hans primære opgaver i Virksomhed A/S 1 bestod i at håndtere gæ-ster, reservationer og leverandøraftaler. Tiltalte lagde desuden regninger til godkendelse og efterfølgende betaling, men bogføringen stod Vidne 2 for.

I den første tid hos Virksomhed A/S 1 fik han formentlig fortsat løn fra hotellet. Løn-nen var på omkring 25.000 kr. om måneden. Grundlønnen var den samme på Virksomhed 1 og i Virksomhed A/S 1, men han havde en bonusordning på hotellet, som gav nogle ekstra penge. Hvis de nåede et bestemt driftsresultat, fik han 4-5 procent i bonus af omsætningen. Hans bonus blev udbetalt én gang om året. De sidste par år hos Tiltalte 1, fik han ikke særlig meget i bonus.

Virksomhed 1 var der en bogholder, der kom ind på hotellet og ordnede regnskaberne. Han fik sin lønseddel fra hotellet i en kuvert eller i hånden. Da

side 15

de overgik til at anvende vikarbureauer, fik han enten sine lønsedler via mail fra vikarbureauet eller i hånden af Vidne 1.

I 2015 var han ansat hos Virksomhed 13, der leverer sengelinned til hoteller. Han vendte dog tilbage til Virksomhed A/S 1 efter seks måneder. Det var formentlig i perioden fra marts til oktober 2015, at han var ansat hos Virksomhed 13.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han hav-de et fint samarbejde med Tiltalte 1. Han så kun Tiltalte 1 4-6 gange om måneden. Re-sten af tiden kommunikerede de via telefon. Det var Tiltalte 1, som tog de store beslutninger. Tiltalte havde mange idéer, men det var Tiltalte 1 som bestemte, om de skulle realiseres. Kælderen i Virksomhed A/S 1 var indrettet med tre lukkede kon-torer og et åbent kontor. Man kom først forbi de tre lukkede kontorer, hvor Tiltalte 1 havde det sidste kontor, og derefter nåede man til det åbne kontor, hvor tiltalte sad sammen med bookerne.

De havde noget indbygget sikkerhed i deres IT-systemer, som indebar, at man ikke bare kunne sætte en USB-nøgle i en computer og aflæse indholdet. Tiltalte 1 var ikke så teknisk stærk, så hvis han skulle printe nogle filer, sendte han dem til tiltalte, som så tog sig af udskrivningen. Senere fik Tiltalte 1 dog sin egen på printer.

Tiltaltes computer var beskyttet af et password, men den stod altid åben. Han havde ikke sat den til at låse skærmen, hvis han var væk fra den i et stykke tid. Han kunne ikke se, om andre havde anvendt hans computer. Det ville kræve, at man tjekkede logfilerne. Alle, der kom på kontoret, havde mu-lighed for at anvende hans computer.

Tiltalte 3 var alene en bekendt til tiltalte. Så vidt han ved, har Tiltalte 3 ikke haft no-get med driften af Virksomhed A/S 1 at gøre.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at de i Virksomhed A/S 1 anvendte styresy-stemet Novell. Med systemet kan man administrere, hvad den enkelte bruger eller computer skal have adgang til. Han havde adgang til det hele. Hvis nog-le medarbejde skulle have udskrevet filer, kunne de sende det til tiltalte eller aflevere det til ham på en USB-nøgle, hvorefter han sørgede for at printe. Hans stationære arbejdscomputer var styret af Novell, men det var hans bær-bare computer ikke. Hans stationære computer var desuden beskyttet med brugernavn og adgangskode. Brugernavnet er dog indtastet på forhånd på computeren efter det første log-in, og han havde sat computeren op således, at skærmen ikke låste, og der skulle indtastes ny adgangskode, hvis han var væk fra computeren i et stykke tid, Han kunne godt være væk fra sin compu-ter i 30 minutter eller mere. Hans kodeord stod i øvrigt på en label, som var sat på skærmen til den stationære computer. Der blev sendt mange mails til ham hver dag - måske op til 200 mails. Han havde også en mail-adresse fra tiden på Virksomhed 1, og han kunne tilgå begge mail-postkasser fra samme computer.

side 16

Når han lagde fakturaer til godkendelse og betaling, tjekkede han, om faktu-raen passede med den følgeseddel, de havde modtaget. Han har bl.a. sat fak-turaer vedrørende håndværkerarbejde til betaling. Tiltalte 1 er som regel kommet ind med fakturaerne, der skulle betales. Hvis Tiltalte 1 kom med fakturaer og bad ham lægge dem til betaling, gik han ud fra, at Tiltalte 1 havde tjekket indholdet forinden.

Han kender Vidne 45 tilbage fra 2007, hvor Vidne 45 var fast håndværker på Virksomhed 1. Vidne 45 fik altid en kop kaffe, og for-talte om sit liv. Han modtog fakturaerne fra Vidne 45 eller Tiltalte 1, og når bog-holderen kom, lagde hun dem ind i systemet.

Han har udarbejdet fakturaer for Vidne 45. Vidne 45 og Tiltalte 1 fortalte på et tids-punkt, at de havde et mellemværende, og at der skulle udarbejdes fakturaer for noget arbejde, som Vidne 45 havde lavet. Vidne 45 var en sørgelig sjæl, så tiltalte ville gerne hjælpe. Vidne 45 har lavet mange ting i Virksomhed A/S 1. Vidne 45 har bl.a. lavet el-arbejde og tagarbejde, skiftet sofaer og stolper på parke-ringspladsen samt udført malerarbejde indenfor. Virksomhed A/S 1 var medtaget, da Tiltalte 1 overtog det. Det kan godt passe, at Vidne 45 også har leveret duge.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. januar 2017 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 234, 4. afsnit) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han til politiet har forklaret, at fakturaerne fra Virksomhed ApS 35 på henholdsvis 165.000 kr. og 300.000 kr. var høje beløb. Virksomhed ApS 35 er Vidne 45's firma.

Taget på Virksomhed A/S 1 er fladt og på over 1.000 kvadratmeter. Der er tagpap i flere lag, da det er blevet repareret flere gange. Han ved, at Vidne 45 også har stået for nogle tagreparationer. Taget består af flere sektioner, formentlig 6-7 sektioner. Man startede med at reparere 2-3 sektioner, men efterfølgende fandt man ud af, at det var nødvendigt med flere reparationer. Derfor er taget repareret over flere etaper. Han tror kun, at han kender én person, der hed-der Person 27. Person 27 har lavet noget tagarbejde i 2013-2016. I Virksomhed A/S 1 blev der malet indvendigt to gange om året. Særligt i weekenderne kom der man-ge gæster for at feste, og det sled på stedet. Det var som regel bowlinghallen eller restauranten, som blev malet. Han ved ikke, hvor mange gange der er blevet malet i køkkenet.

Virksomhed ApS 8 siger ham ikke noget. Han kan godt have lagt fakturaer til betaling fra Virksomhed ApS 8. Han sad måske med ti fakturaer om dagen. Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS og Virksomhed ApS 10 siger ham heller ikke noget.

Han kan godt have printet fakturaer fra Virksomhed IVS. Han har ikke læst, hvad han printede for Tiltalte 1.

Virksomhed ApS 5 siger ham ikke noget. Han husker ikke, om han har modtaget fakturaer til betaling fra Virksomhed ApS 5.

side 17

Han kender ikke Tiltalte 2. Det det kan godt være, at Tiltalte 2 har været i Virksomhed A/S 1, men så har han ikke lagt mærke til ham. Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7 siger ham ikke noget.

Han ved, at Vidne 1 har lavet et Excel-regneark til de forskellige vi-karbureauer med oplysninger om medarbejdernes navne, telefonnumre, CPR-numre og timeantal. Så vidt han ved, har Vidne 1 ikke beregnet løn for de medarbejdere, der var ansat i vikarbureau. Det har været vikarbureauerne, som har taget sig af ansættelserne. Tiltalte har på et tidspunkt rykket et af vi-karbureauerne for dokumentation angående bureauets betaling af skat. Tiltal-te sendte rykkeren, fordi Tiltalte 1 spurgte ham, om han kunne skrive til vikarbu-reauet på dansk. Det må være et af de første vikarbureauer, tiltalte skrev til, muligvis Virksomhed ApS 2. Hvis der var medarbejdere, som ikke fik løn, gav tiltalte for det meste beskeden videre til Vidne 1.

Hvis tiltalte manglede en phoner, var det typisk en af de andre phonere i Virksomhed A/S 1, som anbefalede en ven eller bekendt. Ansættelser skulle ske gennem vikarbureauer.

I 2013-2016 boede han i en ejerlejlighed på Vej 5. I 2013 skyldte han ikke meget i lejligheden. Hans faste udgifter var på omkring 6.000 kr. om måneden Han brugte herudover penge på mad og drikke. Han havde to konti i Danske Bank - en almindelig konto og en pensionskonto. Han havde sam-men med sin ekskæreste købt et hus for 1,3 millioner kr., som de solgte for 6,5 millioner kroner. De var fire, der skulle dele beløbet. Han husker ikke, hvornår han fik pengene.

Han mener, at han én gang har lagt ud for huslejen på Virksomhed 1. Det drejede sig om 800.000 kr. Det var i 2007 eller 2008.

Foreholdt gældsbrev af 30. december 2012 mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 36) forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have set gældsbrevet tidligere. Han kan godt have skrevet under på det. Det ligner i hvert fald hans underskrift som långi-ver. Låntagers underskrift kunne godt ligne Tiltalte 1's. Han ved ikke, hvorfor han måske har lånt penge til Virksomhed ApS 16.

Foreholdt bogføringskonto fra Virksomhed ApS 34 i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 38) forklarede tiltalte, at han ikke havde noget med bogføringen at gøre.

Foreholdt samme bogføringskonto, side 39, forklarede tiltalte, at han ikke kender til et lån på 320.000 kr.

Foreholdt kontoudskrift nr. 234 fra Danske Bank for perioden 1. januar 2013 til 31. januar 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 61)

side 18

forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han fik udbetalt 23.871,26 kr. i løn.

Foreholdt kontoudskrift nr. 236 fra Danske Bank for perioden 1. marts 2013 til 29. marts 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 64) forklarede tiltalte, at de 130.000 kr., som blev indsat på hans konto den 12. marts 2013, godt kunne stamme fra det tidligere hussalg.

Foreholdt kontoudskrift nr. 238 fra Danske Bank for perioden 1. maj 2013 til 28. juni 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 69) for-klarede tiltalte, at posteringen "Døgnboks 32.614,13" af 14. juni 2013 er om-sætning fra Virksomhed 1. Der vil være et tilsvarende beløb, som er indsat på hans konto. Han overførte et beløb svarende til omsætningen fra sin egen konto til Virksomhed 1's konto, og så blev beløbet efterfølgende sat ind på hans konto igen, når kontanterne fra omsætningen blev indleveret til banken. Han har anvendt samme fremgangsmåde i forhold til Virksomhed A/S 1's omsætning. Det var ham, der manuelt overførte penge fra Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1 til sig selv. Det var også i kraft af, at han løbende havde mange kontante udlæg for Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1 i forbindelse med varekøb.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han over-førte et beløb fra sin egen konto svarende til omsætningen til Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1, og så fik han efterfølgende pengene tilbage.

Foreholdt kontoudskrift nr. 240 fra Danske Bank for perioden 31. august 2013 til 30. september 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 73) forklarede tiltalte, at der lige efter overtagelsen af Virksomhed A/S 1 kan ha-ve været nogle fejllønninger. Andre beløb, som han har fået indsat, må hidrø-re fra hans kontante udlæg for Virksomhed A/S 1. Der må i bogføringen ligge bilag vedrørende disse udgifter.

Foreholdt kontoudskrift nr. 241 fra Danske Bank for perioden 1. oktober 2013 til 31. oktober 2013 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 74) forklarede tiltalte, at posteringen "It-udstyr" formentlig vedrører ud-styr, han har købt på nettet på sit eget private kort, fordi han ikke havde et firmakort til betalingen. Han har to konti. Alle køb på hans MasterCard bliver trukket sidst på måneden.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen henledte opmærksomheden på kontouds-krift nr. 240 fra Danske Bank for perioden 31. august 2013 til 30. september 2013, (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 72), hvoraf po-steringen "Overført til: MasterCard" fremgår.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det godt kunne gå en måneds tid fra han overførte penge vedrørende omsætningen fra hans egen konto til Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1, og indtil beløbet blev tilbageført til hans konto. Det afhang af, hvor lang tid der gik, før han fik afleveret kontanterne fra om-

side 19

sætningen i bankens døgnboks.

Foreholdt kontoudskrift nr. 248 fra Danske Bank for perioden 1. maj 2014 til 2. juni 2014 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 114) for-klarede tiltalte, at pengene vedrørende posteringen "døgnboks april" blev sat ind på hans konto senere. I perioden inden han afleverede kontantomsætnin-gen i banken, lå pengene enten i en bankboks i Virksomhed A/S 1 eller hjemme hos ham selv.

Foreholdt samme kontoudskrift på samme side forklarede tiltalte, at "Facebook" kunne være noget, han havde købt via sit private kreditkort. Det kan være en annoncering på vegne af Virksomhed A/S 1.

Foreholdt samme kontoudskrift på samme side forklarede tiltalte, at "Porto", "Netto" og ”Dagrofa” er udlæg, han har haft.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han godt kunne have brugt kontanterne fra omsætningen til køb i f.eks. Jem & Fix og Ikea.

Han havde mange kontante udlæg i forbindelse med varekøb på vegne af Virksomhed A/S 1. Der findes bilag for disse køb. Han havde ofte mange kontanter fra omsætningen, som skulle i døgnboks, og hvis disse kontanter blev anvendt til udlæg, fik han efterfølgende beløbene indsat på sin konto.

Adspurgt af anklageren forklarede Tiltalte 6, at han ikke husker, at han har overført noget til eller fra Vidne 45.

Foreholdt kontoudskrift nr. 247 fra Danske Bank for perioden 1. april 2014 til 30. april 2014 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 112) vedrørende posteringen ”Aconto tag/Spinoff” forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 hav-de bedt ham om at betale Vidne 45. Han har så efterfølgende fået pengene kontant fra Tiltalte 1. Han kan godt have betalt nogle regninger for Vidne 45, men han har ikke lavet regnskab for Vidne 45.

Foreholdt kontoudskrift nr. 250 fra Danske Bank for perioden 1. juli 2014 til 31. juli 2014 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 128) ved-rørende posteringen "Vidne 45/Ejendom 2" forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor beløbet 4.628,41 kr. kommer fra. Det kan godt være husleje. Han kender ikke Ejendom 2. Posteringerne "Vidne 45 /Selvrisiko" og "Vidne 45/Peu-got" kender han ikke til. Det er formentlig noget, som Tiltalte 1 har bedt ham be-tale. "Vidne 45/Skat" husker han heller ikke. Han har vist ikke stået for at betale skat for Vidne 45.

Foreholdt SKAT's R75S for indkomståret 2013 (ekstrakt 26-Virksomhed S.M.B.A. 1, side 22) forklarede tiltalte, at det må være ham, der har foretaget indberetningen til SKAT, når det er anført.

side 20

Han husker ikke, hvilket vikarbureau der stod anført på hans lønsedler. Han fik løn fra flere forskellige vikarbureauer.

Foreholdt kontoudskrift nr. 268 fra Danske Bank for perioden 1. januar 2016 til 29. januar 2016 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 213) forklarede tiltalte, at beløbet på 19.590,35 må være løn.

Foreholdt kontoudskrift nr. 267 fra Danske Bank for perioden 1. december 2015 til 31. december 2015 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 211) forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han fik løn fra Virksomhed ApS 3 i december 2015.

Foreholdt kontoudskrift nr. 268 fra Danske Bank for perioden 1. januar 2016 til 29. januar 2016 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 216) forklarede tiltalte, at hvis der står Virksomhed ApS 1, må det være dem, som har udbetalt hans løn.

Foreholdt kontoudskrift nr. 270 fra Danske Bank for perioden 1. marts 2016 til 31. marts 2016 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 217) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor lønnen for denne måned er udbe-talt af Virksomhed ApS 3.

Vidne 12 fra Virksomhed A/S 1 fungerede som en form for altmuligmand. Han kunne tolke, underholde og stå i baren.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han blev overenskomstansat i Virksomhed A/S 1. Virksomhed A/S 1 var repræsenteret af Horesta. Ar-bejdstagerne var repræsenteret af 3F, Ledernes Hovedorganisation og HK. Han mener også, at de ansatte i Virksomhed 6 var omfattet af en overensk-omst. Der var konflikter mellem Tiltalte 1's virksomheder og fagforeningerne. Konflikterne vedrørte bl.a. Tiltalte 1's afskedigelse af den tidligere direktør i Virksomhed A/S 1, Person 4, og dennes hustru, Person 52. Han mener, at afskedigelserne kom til at koste Tiltalte 1 over en million kr. Der var også en konflikt vedrørende en an-den ansat, der hed Person 14.

Foreholdt klageskrift af 8. juli 2014 i faglig voldgift mellem 3F for tillidsre-præsentant Person 53 mod Horesta for Virksomhed A/S 1 (ekstrakt bilag modtaget fra forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen (2), side 39) forklarede tiltalte, at sagen endte med, at der blev indgået en form for forlig. Han husker ikke indholdet af forliget, men Virksomhed A/S 1 kom til at be-tale mange penge.

Foreholdt mail af 11. februar 2015 kl. 16:08 fra Person 54 til Tiltalte 6 (ekstrakt bilag modtaget fra forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen (2), side 50, 1. afsnit) forklarede tiltalte, at problemet var, at 3F havde lavet en overenskomst for Virksomhed A/S 1, som de ikke kunne komme ud af.

side 21

Person 25 siger ham ikke noget. Han mindes ikke, om han har haft en korrespondance med nogen om manglende lønsedler.

Mens han har været i Virksomhed A/S 1, har SKAT ikke været på besøg.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han referere-de direkte til Tiltalte 1. Det gjaldt også i perioden 1. juni 2014 til 31. marts 2016. Tiltalte 3 havde ikke noget med Virksomhed A/S 1 at gøre i denne periode. Tiltalte 3 tog sig kun af Virksomhed 6.

Tiltalte blev af anklageren foreholdt kontoudskrift nr. 261 fra Danske Bank for perioden 30. maj 2015 til 30. juni 2015 (ekstrakt 37-10-Personoplysnin-ger-Tiltalte 6, side 197). Tiltalte forklarede hertil, at han ikke mistede kontakten til Tiltalte 1 i perioden, hvor han var ansat hos Virksomhed 13. Han kom sta-dig i Virksomhed A/S 1's lokaler på ugentlig basis. Han kan sagtens have haft udlæg for Virksomhed A/S 1 i den pågældende periode.

Foreholdt kontoudskrift nr. 261 fra Danske Bank for perioden 30. maj 2015 til 30. juni 2015 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 197) forklarede tiltalte, at han vil tro, at han har fået udbetalt alle sine feriepenge, da han stoppede. Han havde en kortere periode, hvor han var ledig, inden han startede i Virksomhed A/S 1 igen.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han ikke har haft noget med Virksomhed ApS 12 at gøre. Han har alene lagt navn til bevillingen for at hjælpe Tiltalte 1. Han hjalp med at lave papirerne, så de kunne få bevillingen. Han husker ikke, hvornår Virksomhed ApS 12 blev overtaget. Det kan godt have været i de-cember 2015. Han havde arbejdet for Tiltalte 1 i mange år. Han har ikke stillet spørgsmålstegn ved, at han blev registreret som direktør i selskabet. Han har hørt, at der er udført håndværksmæssige arbejder i restauranten, men han har ikke selv set det eller set fakturaer på arbejdet. Alle Tiltalte 1's virksomhedspapi-rer bliver samlet i Virksomhed A/S 1's kælder.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at hvis han havde lyst, kunne han gå ind og kigge i papirerne vedrørende Virksomhed ApS 12 og alle de andre af Tiltalte 1's virksomheder.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke fik løn fra Virksomhed ApS 12. Der blev lavet en direktørkontrakt, hvor der stod, at han ville få 14.000 kr. i løn, men lønnen fik han ikke.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han skul-le bruge kontrakten til over for SKAT at dokumentere, at han var ansat i selskabet.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han ikke har haft noget at gøre

side 22

med Virksomhed ApS 14. Han kender restaurant Virksomhed 8, som ligger i Gade 4, men han har ikke været inde på restauranten. Han husker ikke, om han har været med til at lave fakturaer fra Virksomhed ApS 35 til Virksomhed 8.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han ikke var daglig leder af Virksomhed ApS 14. Han kan måske være blevet bedt om at lægge en enkelt regning vedrørende Virksomhed ApS 14 til betaling.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han ikke havde noget med driften af Virksomhed ApS 15 at gøre. Han har ikke været med til at lave en faktura fra Virksomhed ApS 35. Han kender ikke til en faktura fra Virksomhed IVS. Han har ikke set faktu-raer udstedt til Virksomhed ApS 15.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han godt på vegne af Tiltalte 1 kunne have haft udskrevet fakturaer fra andre virksomheder end dem, som han havde noget at gøre med.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at hotellet blev forpagtet ud i januar 2014. Han husker ikke, hvem den nye forpagter var. Han har en enkelt gang hjulpet med at lave 2-3 fakturaer på vegne af Virksomhed ApS 35 til Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1. Han har ikke set fakturaer fra Virksomhed ApS 9 eller Virksomhed ApS 8.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at hans op-gave på Virksomhed 1 var at sørge for den daglige ledelse. Vedligeholdelsen stod Tiltalte 1 for. Der var et problem med en vandskade, som skulle laves med det samme. Tagarbejdet havde indflydelse på både Virksomhed 1 og Virksomhed A/S 1. Virksomhed A/S 1 var hovedlejer af bygningen, og hvis der kom vand fra taget ned på hotelværelserne, var det Virksomhed A/S 1's problem. Problemet inde på væ-relserne på Virksomhed 1 og problemet med tagpap var to forskellige opga-ver. Akutte problemstillinger tog tiltalte sig af, og hvis det drejede sig om håndværkerudgifter på op til omkring 4-5.000 kr. vedrørende akutte opga-ver, spurgte han ikke Tiltalte 1. Men ellers refererede han altid til Tiltalte 1.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at han ikke har haft noget med Virksomhed ApS 21 at gøre. Han kender ikke til fakturaerne fra Virksomhed ApS 35, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 9 eller Virksomhed ApS 10.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han ved, at Tiltalte 1 ejede Virksomhed 3 i Roskilde.

Foreholdt mail af 4. juli 2016 kl. 17:49 fra Tiltalte 6 til SKAT (ekstrakt bilag modtaget fra forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen (2), side 117) forkla-rede tiltalte, at han godt kan have skrevet mailen, men det er i så fald sket på opfordring fra Tiltalte 1. Han ved ikke, hvilket besøg der refereres til i mailen.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 27 ikke siger ham no-get.

side 23

Foreholdt postering af 3. august 2015 med indbetaling af 22.400 kr. fra Virksomhed ApS 27 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 34) for-klarede tiltalte, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt lønseddel fra Virksomhed ApS 2 med udbetaling den 31. juli 2015 til Tiltalte 6 (ekstrakt 37-10-Personoplysninger-Tiltalte 6, side 35) forklarede tiltalte, at da han stoppede hos Tiltalte 1 i 2015, havde han penge til gode. Han fik beløbet udbetalt som en bonus.

Foreholdt telefonsamtale mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 den 25. novem-ber 2015 kl. 14:52:34 (ekstrakt 33-6-Aflytninger, side 47) forklarede tiltalte, at han mener, at samtalen vedrørte værelserne, men efter indholdet af aflyt-ningen lyder det mere som om, at det var oppe på taget. Lige under terrassen ligger værelserne, så det kan godt være oppe på terrassen. Han ved, at der har været en større udgift vedrørende tagarbejdet.

Foreholdt telefonsamtale den 6. januar 2016 kl. 12:12:24 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 129) forklarede tiltalte, at det lyder som om, at han sidder i baggrunden. Han husker ikke samtalen. Han har set fakturaer fra vikarbureauerne og kan godt have sat dem til betaling. Tiltalte 1 gik meget op i bilagene. Han kan godt forstå, at Tiltalte 1 blev sur, hvis der manglede bilag på 117.000 kr., der kunne trækkes fra.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at han ikke selv kunne godkende fakturaer. Når han lagde fakturaer til betaling, blev de godkendt af Tiltalte 1. Det lyder ikke usædvanligt med en faktura på 500.000 kr. i lønninger i en periode omkring december, da der altid var gang i butikken i slutningen af året. Da de overtog Virksomhed A/S 1 svarede lønningerne til ca. 50 procent af omsætningen.

Foreholdt telefonsamtale den 1. marts 2016 kl. 22:21:24 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 39) forklarede tiltale, at han henviste til fakturaerne fra Vidne 45, da han sagde "De tog jo også min com-puter, og det er jeg lidt ked af, for der ligger jo nogle fakturaer og sådan no-get på" og "Alle de der vi har lavet". Tiltalte vidste ikke, om hans udarbej-delse af fakturaer for Vidne 45 var lovligt eller ej. Han har dog efterfølgende fundet ud af, at det var lovligt. Han var i tvivl, om det var lovligt, at han la-vede fakturaerne på vegne af en anden person.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at da politi-et havde taget hans computer, havde han svært ved at varetage driften af Virksomhed A/S 1. Han kunne bl.a. ikke foretage bookinger.

Tiltalte 7 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 7 forklarede, at han i 2012 blev færdiguddannet som ingeni-

side 24

ør. Hans afgangsprojekt var en LED-matrix, som kunne laves til billede og lyd, og han tænkte, at det måtte kunne bruges forretningsmæssigt som skær-me til reklamer. Han fandt ud af, at et dansk firma, Expromo, allerede havde udviklet sådanne skærme, men de var ikke kommet til København. Han fik derfor i 2012 sat et møde op med Københavns Kommune om muligheden for at opsætte hans egne reklameskærme. Han havde en masse ideer til, hvor skærmene kunne placeres. Kommunen oplyste, at de allerede havde modta-get ansøgninger, men at de endnu ikke havde givet tilladelser, da de var ban-ge for lysforureningen. Kommunen bad ham sende en ansøgning med oplys-ninger om, hvor han ville have skærmene opsat. Hans tanke var, at man kun-ne ophænge reklameskærmene ved nogle mindre boligområder, så det blev tydeligt, at de små virksomheder stadig eksisterede. Han skulle have et CVR-nummer for at kunne indsende ansøgningen til kommunen.

Foreholdt udskrift af 24. januar 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 51) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han stiftede selskabet den 30. oktober 2012.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at han har haft både skriftlig og mundtlig korrespondance med Københavns Kommune. Han har også sendt kommunen nogle oplæg. Selvom det fremgår af selskabsregistre-ringen, at selskabet har til formål at drive virksomhed med handel og udvik-ling af teknologi, kan selskabet godt have andre typer af projekter i gang. Han har forsøgt sig med mange forskellige ting. Han har også beskæftiget sig med bl.a. fugtcensorer, infostandere med bluetooth, touchskærme og udvik-ling af miniubåde.

Selskabet blev alene oprettet med det formål at kunne sende en ansøgning til Københavns Kommune. Han indkøbte skærme. Han talte også med en mand, Person 55, der tog sig af det grafiske i forbindelse med events i Bella Centeret. Person 55 syntes, at tiltaltes idéer vedrørende anvendelse af LED-skærme var gode. Person 55 sagde til tiltalte, at han havde en aftale med kommunen om, at man kunne bruge skærmene.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at projektet i Bella Centeret ikke blev til noget. De øvrige projekter krævede en del likviditet, som tiltalte ikke havde. Hvis han havde fået sine LED-skærmene op at hænge, ville han have opnået likviditet. Han mener, at han lånte kapitalen til stiftelse af Virksomhed ApS 17 af sine forældre. Pengene skulle vist sendes via banken. Han har også lånt penge af andre mennesker. Han har på et tidspunkt lånt omkring 35.000 kr. af Tiltalte 1, men det var vist efter stiftelsen af selskabet. Han er dog ikke sikker.

Forevist udskrift af 24. januar 2020 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 51) forklarede tiltalte, at de anførte bibrancher er kommet til på et senere tidspunkt. Han stiftede Virksomhed ApS 17 med henblik på udvikling af teknologi.

side 25

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5c, at han har undersøgt mange mulig-heder for at drive forretning. Han ville gerne være selvstændig, og en af hans kammerater havde en 7-Eleven, som kørte godt. Han og hans hustru blev ef-ter ansøgning den 28. juni 2012 godkendt til at drive en 7-Eleven. Han talte med Tiltalte 1 om det, og Tiltalte 1 tilbød, at tiltalte i stedet kunne overtage Tiltalte 1's Virksomhed 7. Han husker ikke, om samtalen med Tiltalte 1 var før eller efter stiftel-sen af Virksomhed ApS 17. Han sagde dog nej til Tiltalte 1, da han hellere ville drive en 7-Eleven.

Da Virksomhed 7 skulle ombygges til en Virksomhed 6-restaurant, sagde tiltal-te til Tiltalte 1, at han måske kunne løfte opgaven. Han er gode venner med Tiltalte 1, og de taler sammen hver dag. Han sagde til Tiltalte 1, at hvis han fik opgaven, vil-le han lave arbejdet til en god pris.

Inventaret til restauranten skulle hentes fra en Virksomhed 6 i Vejle. Det var Tiltalte 1, som vidste, at der var noget inventar, som kunne købes af et konkursbo i Vejle. Han lavede en samlet aftale med Tiltalte 1 om afhentning og transport af inventaret. Prisen var samlet på 1,5 mio. kr. ekskl. moms for installation af det afhentede inventar og opbygningen af Virksomhed 6-restauranten. Tiltalte havde en samarbejdspartner, som han ville anvende som underentreprenør. Tiltalte 1 stoler på tiltalte og på de personer, tiltalte samarbejder med.

Underentreprenøren var Vidne 44, hvis firma hedder Virksomhed ApS 33. Han mødtes med Vidne 44, Tiltalte 1 og en tredje person, som Vidne 44 kendte. Vidne 44 gav tiltalte et tilbud for underentreprisen, og tiltalte indregnede herefter pen-ge til sig selv i den pris, han gav til Tiltalte 1. Der blev oprettet en samarbejdsafta-le mellem tiltalte og Vidne 44. Han husker ikke, hvad aftalen nærmere gik ud på.

Foreholdt samarbejdsaftale af 1. december 2012 mellem Virksomhed ApS 33 /v Vidne 44 og Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, si-de 27) forklarede tiltalte, at det var ham, der skrev samarbejdsaftalen. Han lavede aftalen for at beskytte sig selv. Han var mellemmand. Det er ham og Vidne 44, der har skrevet under på samarbejdsaftalen. Han så Vidne 44's fuldmagt og fik en kopi af den.

Foreholdt tillæg af 1. december 2013 til samarbejdsaftale mellem Virksomhed ApS 33 /v Vidne 44 og Virksomhed ApS 17 (ekstrakt 28-1-Ask-In-novation, side 28) forklarede tiltalte, at tillægget omfatter de samlede beløb, som var i spil. Det var ham, der lavede tillægget. Han kendte ikke personerne bag Virksomhed ApS 33. Det er ham og Vidne 44, der har skrevet under på tillægget.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at han tror, det er en fejl, at der står 1. december 2013 i tillægget. Tillægget er skrevet i forlængel-se af den oprindelige samarbejdsaftale.

side 26

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 6. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 17.03.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 1. maj 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 2.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2, og § 91 var overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 6 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75286

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt.

De Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tiltalte 1 forklarede vedrørende ransagningen på Virksomhed A/S 1's adresse, Adresse 8 i Valby, at det er rigtigt, at han hav-de et stempel fra Virksomhed S.M.B.A. 2 på sit kontor. Det er muligt, at der også lå et stempel fra Virksomhed ApS 4.

Forevist foto af stempel med teksten ”Virksomhed ApS 4, Tlf nr. 1, CVR nr. 23, E-mailadresse 4” (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 364), som blev fundet ved ransagningen på Virksomhed A/S 1's adresse, forklarede tiltalte, at Vidne 7 må have glemt stemplet. Vidne 7 kom til Virksomhed A/S 1, når der skulle underskrives en ansættel-seskontakt med en medarbejder.

Anklageren afspillede aflytning af 2. december 2015 kl. 18:38:59 (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 190).

Tiltalte forklarede, at det er ham og Tiltalte 2, man kan høre tale sammen på aflytningen.

Adspurgt til udtrykket ”Kaldenavn 1” forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 kaldte ham Kaldenavn 1. Alle kalder tiltalte for Kaldenavn 1.

Der blev foreholdt fra udskrift af aflytningen (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 190), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: hejsa hejsa… hvordan er med dine ansættelseskontrakter… Tiltalte 2: de er klar… der skal bare skrive navne på dem… Tiltalte 1: det er problemer… dem der i morgen… jeg skal have ansat… jeg skal have ansat 32 personer… og jeg har møde mellem øhh… fem til klokken ni (form 17-21)… og jeg vil meget gerne have de underskrive

side 3

alle sammen…

Tiltalte 2: ok… hvornår… hvornår skal du… hvornår har du navnene klar… Tiltalte 1: jeg har navnene klar… alle sammen er klar… jeg tror det er bedre hvis du møder mig… så kan vi gå sammen derop… og så hvis skri-ver… underskriver sammen med dem, så de ved, hvem du er-Tiltalte 2: ok… ingen problem.

Tiltalte 1: hvad syntes du

Tiltalte 2: det kan vi godt gøre… jeg henter bare ”Vidne 7” (form. Vidne 7) jo… (Tiltalte 2 griner)…”

Tiltalte forklarede hertil, at de skulle åbne Virksomhed 10, hvorfor der blev lavet et stillingsopslag. Vidne 7 havde udvalgt 50-60 kandida-ter, og der skulle heraf ansættes 32 personer.

Tiltalte 2 sagde i samtalen til tiltalte, at han ville hente Vidne 7. Det skyldtes, at Vidne 7 var ansvarlig for at udarbejde ansættelses-kontrakter for medarbejderne i vikarbureauet.

Der blev foreholdt fra samme udskrift, side 190, hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: hvem skal…øøh…hvem skal (utydeligt)… have dem… Tiltalte 2: hva

Tiltalte 1: hvilken vikar skal jeg ansætte dem

Tiltalte 2: øhh…sæt dem på en af de der… (utydeligt)… Tiltalte 1: jamen det skal jeg vide jo… du skal beslutte

Tiltalte 2: nå ok… ok… bare bare ansæt dem på Virksomhed ApS 1

Tiltalte 1: prøv lige at høre en gang… det er ikke bare bare at du skal gøre det (utydeligt)… forstå det…det skal ikke være en… øhh en øøh..en øøh skandale

Tiltalte 2: nej overhovedet ikke… det skal være ordentligt.. det er klart det er klart… bare på Virksomhed ApS 4

Tiltalte forklarede hertil, at han sagde til Tiltalte 2, at Tiltalte 2 skulle have styr på, hvilket vikarbureau medarbejderne i den nye Virksomhed 6 blev ansat hos. Det skyldtes, at de samarbejdede med flere vikarbureauer. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 på aflytningen siger, at de skal ansættes i Virksomhed ApS 1.

Tiltalte beder i telefonsamtalen Tiltalte 2 om at gøre det ordentligt, fordi det var vigtigt for ham, at tingene blev gjort ordentligt.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen vedrørende Tiltalte 2's om-tale af en revisor under samtalen, forklarede tiltalte, at der er tale om vikar-bureauets revisor, som hedder Person 25. Tiltalte havde ikke kontakt med Person 25 andet end, at revisoren sendte kopi af lønsedler, når disse var klar. Han har modtaget lønsedler fra Person 25 vedrørende medarbej-dere ansat i både Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4.

side 4

Person 25 og Vidne 2 er ikke ansat i samme firma.

Tiltalte kan huske, at han to gange har modtaget lønsedler fra Person 25. Han husker det, fordi han modtog lønsedlerne, mens han var på ferie i Paki-stan. Det var normalt altid Vidne 1, der modtog lønsedler. Der var muligvis kun tale om én gang vedrørende to af tiltaltes restauranter.

Adspurgt af advokat Anders K. Németh forklarede tiltalte, at alle kaldte ham ”Kaldenavn 1” . Med alle mener han ansatte, venner og bekendte.

Anklageren afspillede aflytning af 3. december 2015 kl. 14:05:11 (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 188).

Tiltalte forklarede herom, at det er ham og Tiltalte 2, man kan høre tale sammen på aflytningen.

Der blev foreholdt fra udskrift af aflytningen (ekstrakt 33-06 Aflytning, side 188), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: Hej min ven

Tiltalte 2: Du har lavet kontrakt, ik?

Tiltalte 1: Jeg printer bare så. Ellers han kan bare printe og så komme. Med al-le sammen. Så får de alle navne og personnumre lige med det samme. Tiltalte 2: Det er da bedre at jeg tager alle navne og personnumre, og så e-ma-iler, min ven. Professionelt - vi gør det professionelt. E-mailer cpr-numre og navne, og så sender vi den til din email.

Tiltalte 1: Ja ja, men I kommer her om et kvarter?

Tiltalte 2: Jamen jeg kommer, med Vidne 7.

Tiltalte 1: ja ja, Så kan de sige, give den besked, så gør de bare det. Vi noterer alle, alle sammens navne, skriver det et sted. Og så får, i tager medjo. Tiltalte 2: Altså det var bedre hvis de giver kopi af sygesikring. Vi tager bille-der af dem når vi kommer

Tiltalte 1: Okey, det er fint

Tiltalte 2: Vi tager billeder af alle sygesikringer

Tiltalte 1: Ja ja. Det kigger vi på

Tiltalte 2: Så skal der stå adresse og kontonummer og hele lortet Tiltalte 1: Tak tak -jeg sender nu”

Hertil forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 2 talte om ansættelseskontrak-ter. Det var vikarbureauet og ikke tiltalte, som skulle lave ansættelseskon-trakterne.

Foreholdt at Tiltalte 2 i telefonsamtalen siger ”Professionelt - vi gør det professionelt. E-mailer cpr-numre og navne, og sender vi den til din email” , forklarede tiltalte, at det var vigtigt, at alt var professionelt. Det var kun Vidne 7, som kunne underskrive kontrakterne. Han husker ik-ke, om Tiltalte 2 var med, når kontrakterne blev underskrevet. Når kon-trakterne var lavet af vikarbureauet, blev de givet til tiltalte, så medarbejder-ne kunne komme og underskrive.

side 5

Foreholdt at Tiltalte 2 i telefonsamtalen siger, ”Det er da bedre at jeg ta-ger alle navne og personnumre, og så e-mailer, min ven” , forklarede tiltalte, at det var vikarbureauerne, der var i besiddelse af medarbejdernes navne og cpr-numre. Disse oplysninger skulle anføres på kontrakterne. Han bad derfor Tiltalte 2 om at tage ansvar for, at oplysninger blev skrevet ind i kontrak-terne.

Foreholdt at han og Tiltalte 2 i telefonsamtalen drøfter kopi af sygesik-ringsbeviser, forklarende tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt der blev taget fotos af sygesikringsbeviser ude i Virksomhed A/S 1.

Vidne 7 var ikke i besiddelse af medarbejdernes cpr-numre. Når tiltalte manglede arbejdskraft, bad han Vidne 7 om at lave et stillingsopslag. Vidne 7 modtog herefter ansøgningerne, som han videresendte til tiltalte. I 99 procent af tilfældene var det Vidne 1, som udvalgte, hvilke ansøgere de skulle ansætte.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at de talte om sygesikringsbeviser i samtalen, fordi vikarbureauet skulle bruge oplysnin-gerne, når der skulle udarbejdes ansættelseskontrakter.

Han ville undgå problemer, fordi der tidligere havde været problemer med fagforeningen 3F. Han har talt med SKAT, der sendte ham en vejledning med 10 punkter, som han sørgede for at iagttage. Eksempelvis stod der i vejled-ningen, at man skulle kende en medarbejders navn og cpr-nummer, ligesom man skulle have kopi af billedlegitimation vedrørende medarbejderen. Han havde de 10 punkter liggende på sin computer. Det er muligt, at han også har drøftet vejledningen fra SKAT med sin revisor, Vidne 2.

Anklageren afspillede aflytning af 16. december 2015 kl. 12:56:04 (ekstrakt 33-6 Aflytning, side 203).

Tiltalte forklarede herom, at det er ham og Tiltalte 2, man kan høre tale sammen på aflytningen.

Der blev foreholdt fra udskrift af aflytningen (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 203), hvoraf fremgår bl.a.

Tiltalte 2: Kaldenavn 1

Tiltalte 1: hvad så

Tiltalte 2: hvad så min ven

Tiltalte 1: hvad sker det

Tiltalte 2: ikke så meget...hvad laver du Kaldenavn 1

Tiltalte 1: nåå . . du ved jeg skal have 2 fakturaer på ... (utydeligt) ... december måned på 200.000 omkring

Tiltalte 2: hva'

side 6

Tiltalte 1: 2 fakturaer

Tiltalte 2: ja

Tiltalte 1: du ved skulle lave ikke på 200.000 du husker det jo Tiltalte 2: det er rigtigt... vi find er ud af det.. vi finder ud af det i dag ... vi fin-der ud af det i dag ... '

Tiltalte 1: hvad tid skal vi mødes

Tiltalte 2: vi mødes her efter klokken tre (form. kl. 15)

Tiltalte 1: klokken tre

Tiltalte 2: efter klokken tre

Tiltalte 1: og efter tre ... hvor lang tre ... klokken ti om natten Tiltalte 2: nej nej ... klokken l0 om natten (Tiltalte 2 griner) .... klokken 4 (form. kl. 16)

Tiltalte 1: ok habibi

Tiltalte 2: ... du har ikke overført den der "Virksomhed ApS 18 " (form. selskab tilhørende Tiltalte 1)

Tiltalte 1: jeg ved det godt jeg ved det godt

Tiltalte 2: bare du ved ... ok ok ... (utydeligt) ... renset fra sidste måned ... Tiltalte 1: jeg ved det godt jeg ved det godt”

Foreholdt at han i telefonsamtalen beder om to fakturaer, forklarede tiltalte, at de to omtalte fakturaer vedrørte håndværkerarbejde. I november og de-cember 2015 havde nogle håndværkere udført arbejde i Virksomhed A/S 1. På tids-punktet for telefonsamtalen havde han endnu ikke modtaget fakturaer for ar-bejdet. Han rykkede for fakturaerne, fordi Virksomhed A/S 1 lukkede ned og perso-nalet gik på juleferie den 20. december 2015. Han husker ikke, hvilket firma håndværkerne kom fra. Virksomhed A/S 1 åbnede igen den 6. januar 2016. Det var vigtigt for ham, at fakturaerne for det arbejde, håndværkerne havde udført, indgik i regnskabet for 2015.

Foreholdt at Tiltalte 2 i telefonsamtalen siger, ”du har ikke overført den der Virksomhed ApS 18", forklarede tiltalte, at de talte om en vikarfaktura vedrørende Virksomhed ApS 18's restaurant i Fields.

Foreholdt faktura nr. 223 af 18. december 2015 (ekstrakt 33-6-Aflytning, si-de 201) udstedt af Virksomhed ApS 4 til Virksomhed A/S 1 på 247.912,50 kr. inklusive moms vedrørende ”vikarudlejning Overarbejds Ti-mer” , forklarede tiltalte, at denne faktura ikke vedrører det føromtalte hånd-værkerarbejde, men derimod vikarer.

Foreholdt faktura nr. 222 af 18. december 2015 (ekstrakt 33-6 Aflytning, si-de 200) udstedt af Virksomhed ApS 4 til Virksomhed A/S 1 på 254.650,00 kr. inklusive moms vedrørende ”vikarudlejning Overarbejd Timer” , forklarede tiltalte, at denne faktura også vedrører vikarudlejning og således ikke det håndværkerarbejde, der henvises til i telefonsamtalen.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at der kom

side 7

håndværkere og udførte arbejde, fordi der var revner i loftet i Virksomhed A/S 1's par-keringshus. Han husker ikke, hvor længe arbejdet fandt sted, men det blev påbegyndt i oktober 2015. Han mener, at det var færdigt på et tidspunkt i de-cember 2015. Det er muligt, at han bad håndværkerne om at udstede to fak-turaer, fordi han ikke havde likviditet til at betale hele beløbet på én gang.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvornår han modtog de to fakturaer. Han husker ikke, om han modtog dem inden ny-tår.

Anklageren afspillede aflytning af 25. november 2015 kl. 14:52:34 (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 47).

Tiltalte forklarede herom, at det er ham og Tiltalte 6, man kan høre tale sammen på aflytningen.

Der blev foreholdt fra udskrift af aflytningen (ekstrakt 33-6 Aflytning, side 47), hvoraf fremgår bl.a.

Tiltalte 6: Det er Tiltalte 6

Tiltalte 1: Hej Tiltalte 6, du har ringet

Tiltalte 6: Ja, de har været på taget - øhhh - de kan tage den helt fra 312 og hele vejen, nu er det jo tre rum, og nu er det pludseligt 302 kommet ind. Så de laver hele vejen fra 312 og hele vejen til der, hvor vi går op på taget

Tiltalte 1: Ja

Tiltalte 6: Det er 50 kmv., 25 kilo (25.000 kr.). De sender et tilbud i morgen til os.

Tiltalte 1: Okey

Tiltalte 6: Jeg har sagt at de kommer til at betale det halve, hoteller, ik. Og så er det kun 12 ½, så er der ingen problem i det jo

Tiltalte 1: Okey

Tiltalte 6: Er det okey

Tiltalte 1: Det er godt nok, ja ja

Tiltalte 6: Okey, det var bare det”

Tiltalte forklarede, at han og Tiltalte 6 talte om hotellets værelser. Det dryppede fra taget ned i de værelser, som omtales i samtalen. Taget skulle derfor repareres. Det var Tiltalte 6, der havde kontakten til dem, som skulle udarbejde tilbud og lave tagreparationen.

Foreholdt faktura nr. 257 af 7. november 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 132) udstedt af Virksomhed ApS 10 til Virksomhed A/S 1 på 112.500 kr. inklusi-ve moms vedrørende ”Levering af tag pap efter aftale” , forklarede tiltalte, at der er forskel på reparation og levering af tagpap. Fakturaen vedrører ikke selve tagreparationen. Det modtagne tagpap var ikke af en god kvalitet, hvorfor de måtte sende det tilbage.

side 8

Foreholdt at Tiltalte 6 i telefonsamtalen sagde, ”Jeg har sagt at de kom-mer til at betale det halve, hoteller, ik. Og så er det kun 12 ½, så er der ingen problem i det jo” , forklarede tiltalte, at fakturaen for reparation af taget blev splittet op mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1, der lå i samme ejendom.

Foreholdt faktura nr. 743 af 30. december 2015 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 145) udstedt af Virksomhed ApS 5 til Virksomhed A/S 1 på 200.125 kr. inklusive moms vedrørende ”Nedrivning og montering af taggsp” , forklarede tiltalte, at taget blev repareret rigtig mange gange. Hele taget skulle nedrives, ligesom der skulle laves taglægter. Der gik en terrasse langs bygningen, hvor der også skulle laves arbejde. Fakturaen vedrører ar-bejde udført på 4. sal og har intet at gøre med telefonsamtalen mellem tiltalte og Tiltalte 6. Fakturaen har heller ikke noget at gøre med de fakturaer, der blev drøftet i telefonsamtalen mellem tiltalte og Tiltalte 2 den 16. de-cember 2015 kl. 12:56:04 (ekstrakt 33-6 Aflytning, side 203).

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Virksomhed 1 havde tre etager. Hotellets værelser med lige numre lå på hotelgan-gens ene side, mens værelserne med ulige numre lå på den modsatte side. Ejendommen var gammel, og der var derfor behov for meget vedligeholdel-ses- og reparationsarbejde. Når Tiltalte 6 i telefonsamtalen omtalte et til-bud på 25.000 kr., så var der tale om en lille reparation og ikke en udskift-ning af hele taget. Tiltalte 6 plejede at ringe til tiltalte for at få oplyst, hvem han skulle rekvirere som håndværker. De havde mange håndværkere tilknyttet, og tiltalte husker ikke, hvem der blev anvendt til den konkrete tag-reparation.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han og-så benyttede sig af andre håndværkere end dem, som er omtalt i nærværende straffesag.

Anklageren afspillede aflytning af 22. december 2015 kl. 19:45:16 (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 98-99).

Tiltalte forklarede herom, at det er ham, man kan høre tale på aflytningen. Han er i tvivl om, hvorvidt den anden person er Tiltalte 6 eller Tiltalte 3. Foreholdt udskriften af aflytningen, hvoraf Tlf nr. 2 frem-går, forklarede tiltalte, at dette telefonnummer tilhørte Tiltalte 3.

Der blev foreholdt fra udskrift af aflytningen (ekstrakt 33-06 Aflytning, side 98-99), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 1: den der med vikar.. han har sendt .. ( utydeligt) Tiltalte 3: ja, han har sendt noget..men øh

Tiltalte 1: ja, og så han laver også de der lønninger om .. i morgen .. hans revi-sor... siger han

side 9

Tiltalte 3: ja, øh .. Virksomhed A/S 1 har sendt igen nu

Tiltalte 1: det er Virksomhed A/S 1 faktura han har sendt til dig .. eh Tiltalte 3: men jeg har lige overført næsten 500.000 allerede

Tiltalte 1: nå, men så er det fint nok .. så er det mig, der sender til dig videre Tiltalte 3: ja, men altså ... de der Virksomhed ApS 4, som du sendte til mig på Virksomhed A/S 1 ikke ... dem har jeg overført til dig jo

Tiltalte 1: nej nej nej ... det er noget andet faktura .. jeg har lavet bare

Tiltalte 3: nå, ok

Tiltalte 1: .. de der jeg har lavet fakturaer mellem fordi dem, så har jeg betalt de der sorte lønninger og alt det der ikke

Tiltalte 3: nå, ok.

Tiltalte 1 : det er noget helt andet...men det er rigtige lønninger nu Tiltalte 3: så det skal overføres 2 gange? .. eller hvordan .. femhundrede fem (bliver afbrudt af Tiltalte 1 )

Tiltalte 1: nej. bare en gang kr 585.620.26

Tiltalte 3: ok

Tiltalte 1: husk det...det er kun l gang den der. .. de der 2 løninger..som (utydeligt) for mig ikke

Tiltalte 3: ja

Tiltalte 1: det er jo helt andet end den " han" har lavet faktura for til mig Tiltalte 3: nå .. ok

Tiltalte 1: .. (utydeligt ) .. rigtig mange lønninger , sort ikke

Tiltalte 3: ok”

Tiltalte forklarede, at samtalen bl.a. handlede om, at Virksomhed ApS 4 havde sendt en forkert faktura. Han husker ikke, hvad de omtalte 500.000 kr. vedrørte.

Vedrørende at han i telefonsamtalen siger ”den der med vikar.. han har sendt.. ( utydeligt)” , hvortil Tiltalte 3 svarer ”ja, han har sendt noget..men øh” , for-klarede tiltalte, at ”han” er et vikarbureau, men han husker ikke hvilket.

Når han omtalte sorte lønninger, mente han medarbejdernes ekstra timer. Der skulle laves rigtig løn for medarbejdernes ekstra timer. De i samtalen omtalte fakturaer dækker ikke over sort arbejde.

Fakturaen på 585.620,26 kr. vedrørte også ekstra timer. Der var ikke tale om sort løn, idet medarbejderne fik pengene for de ekstra timer overført til deres bankkonto. Han husker ikke, om det var Tiltalte 3 eller Tiltalte 6, der lag-de fakturaen til betaling i banken.

Hvis en medarbejder var ansat til at arbejde 160 timer om måneden, men en måned havde arbejdet 180 timer, så fik den pågældende de 20 ekstra timer udbetalt som rigtig løn. Der var ikke tale om sort arbejde. Det er bare sådan, han taler dansk.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at medar-bejdernes ekstraarbejde tidligere blev udbetalt kontant. Det var før, han an-

side 10

vendte vikarbureauer. Da han begyndte at anvende vikarbureauer, blev eks-traarbejdet udbetalt som helt almindelig løn. På tidspunktet, hvor telefonsam-talen fandt sted, var der ingen medarbejdere, som fik penge i hånden. Tiltalte modtog fakturaer fra vikarbureauerne, som han betalte via bankoverførsel, og vikarerne fik deres løn indbetalt på deres bankkonto fra vikarbureauerne. Vikarbureauerne indberettede medarbejderens løn til SKAT.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker, hvorfor det var Tiltalte 3, han havde denne telefonsamtale med. Tiltalte 6 havde muligvis fri den pågældende dag, og derfor havde tiltalte bedt Tiltalte 3 om hjælp.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 havde mulighed for at lægge fakturaer i banken til betaling for Virksomhed A/S 1. Han mener, at Virksomhed 1 var forpagtet ud på dette tidspunkt.

Anklageren afspillede aflytning af 29. november 2015 kl. 11.58:38 (ekstrakt 33-06 Aflytning, side 120).

Tiltalte forklarede herom, at dette var en telefonsamtale mellem ham og Tiltalte 3. Han husker ikke, hvem der ringede op.

Der blev foreholdt fra udskrift fra aflytningen (ekstrakt 33-06 Aflytning, side 120), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 3: heej, jeg har hørt, at to lønsedler fra det der vikar, som skal slet-tes, jeg ved ikke hva fanden Person 15 har lavet mand han har lavet både på vikar, nogle på vikar og nogle på på øhh, på Virksomhed 6 kontoer

Tiltalte 1: hvem (fon)

Tiltalte 3: øhh en der hedder Vidne 24 og en der hedder Person 26, både på, jeg vil gerne, er i gang med at tjekke op om alle tallene, jeg har lige tjekket dem nogenlunde, men jeg havde missede Vidne 24 åbenbart, øhh, men æhh Vidne 24 og Person 26 fra vikarene skal slettes, og så hvad er det det hedder , fordi de er kørt fra burger fra Virksomhed 6, jeg ved ikke li ge hvad fanden Person 15 har lavet mand, nu

skal jeg til at lede alle lønsedlerne igennem nu her Tiltalte 1: men det skal slettes fra ... (utydeligt) ...

Tiltalte 3: nej men det er for sent, fordi de er overført

Tiltalte 1: nååårh okay okay okay

Tiltalte 3: de er overført, så det kan vi ikke

Tiltalte 1: var det Vidne 24 og Person 26

Tiltalte 3: øhh Person 26 og Vidne 24, jeg har sendt dig. jeg har sendt dig en mail på med de lønsedler der skal slettes, du har dem på din mail Tiltalte 1: du har sendt til mig en mail, okay

Tiltalte 3: ja, det er kommet i to mails

side 11

Tiltalte 1: den idiot, hvorfor fanden laver han den der lort”

Tiltalte forklarede herom, at Person 15 havde lavet en fejl, der medførte, at nogle medarbejdere havde fået udbetalt deres løn to gange. Person 26 og Vidne 24 hav-de fået udbetalt løn fra både Virksomhed 10 i By 6 og vikarbureauet. Person 26's og Vidne 24's løn skulle slettes fra Virksomhed 6, fordi det var vikarbureau-et, som stod for lønudbetalingen.

Han omtaler Person 15 som en idiot, fordi han var sur over, at der var rod i løn-ningerne.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han godt kan huske Person 26, men ikke Vidne 24. Person 26 var oprindelig ansat i Virksomhed 11, men da de åbnede Virksomhed 10, rykkede de ham dertil, og han blev samtidig ansat i et vikarbureau.

Anklageren afspillede aflytning af 25. februar 2016 kl. 11:44:24 (ekstrakt 33-06 Aflytning, side 210).

Tiltalte forklarede herom, at det er en telefonsamtale mellem ham og Tiltalte 2.

Der blev foreholdt udskrift fra aflytningen (ekstrakt 33-06-Aflytning, side 210), hvoraf fremgår bl.a.:

Tiltalte 2: Kaldenavn 1. du sendte mig det der 116 Virksomhed ApS 15. men jeg ved ikke, hvad der hører til hvad.

Tiltalte 1: Jeg har sendt dig hans personnummer og kontonummer også. Du har hans bankkort - det er hans kontonummer.

Tiltalte 2: Jeg fik 60 timer på en medarbejder og så fik jeg en sygesikring på 116 timer gange l09. Hvor arbejder de?

Tiltalte 1: Problemet, høre lige en gang - du får det hele tilsendt, men alle pro-blemerne. Du har travlt og ikke tid til at kigge på samme tidspunkt Tiltalte 2: Jojo. jeg har kigget på samtlige tidspunkt

Tiltalte 1: Tiltalte 2. lyt mig færdig - lad nu være med at haste og køre på heste. Nu spørger du om, hvor de arbejder henne. Hvis du havde læst ordentligt, står der, at du skal lave det under Virksomhed ApS 15. Og det er 116 timer. Hans kort/kontonummer har jeg sendt til dig. Hans personnummer har jeg sendt til dig- og hvis du vil have det. vil jeg gerne sende det igen. Tiltalte 2: Nej jeg har de der to oplysninger ...

Tiltalte 1: Hvad går dit spørgsmål så på?

Tiltalte 2: Mit spørgsmål går ud på- i går sendte du mig to navne, to cpr

-numre, en med sygesikring og en med bank ....

Tiltalte 1: Tiltalte 2. snak ind i telefonen - jeg kan ikke høre dig.

Tiltalte 2 gentager det. Tiltalte 1 havde sendt.

Tiltalte 1: Tiltalte 2. lyt mig. lyt mig. igen. Allerførste mands personnummer jeg sendte til dig er 60 timer. Den anden jeg sendte, er 116 timer under

side 12

Virksomhed ApS 15.

Tiltalte 2: Okay, så den ene er Virksomhed A/S 1 og anden er Virksomhed ApS 15 Tiltalte 1: Og så en anden ting, jeg skal spørge dig om. Jeg skal have et par regninger, der skal løbe oktober, november, december et eller andet med håndværkere.”

Tiltalte forklarede, at han og Tiltalte 2 talte om løn for 116 timer. Han sendte me-darbejderens personnummer og kontonummer til Tiltalte 2, som så skulle videresende oplysningerne til vikarbureauet.

Vedrørende at Tiltalte 2 i samtalen siger: ”Jeg fik 60 timer på en medar-bejder og så fik jeg en sygesikring på 116 timer gange l09. Hvor arbejder de?” , forklarede tiltalte, at det var klart, at Tiltalte 2 skulle vide, hvilket vi-karbureau medarbejderen var ansat hos, så timesedlen kunne sendes til det rette vikarbureau.

Vedrørende udtalelsen ”Jeg skal have et par regninger, der skal løbe oktober, november, december et eller andet med håndværkere” , forklarede tiltalte, at han bad Tiltalte 2 om at indhente tilbud på noget håndværkerarbejde. Han husker ikke, hvornår arbejdet skulle udføres. Når han sagde ”regninger” , mente han tilbud.

Der skete en skade i oktober 2015, som de fik lavet i april 2016, da de ikke havde så travlt på dette tidspunkt. Når han i telefonsamtalen nævnte ”oktober, november og december” , henviste han til de relevante måneder i 2016, men det viste sig, at arbejdet kunne laves i april 2016. Det var Person 27, som udførte arbejdet.

Forevist faktura nr. 743 af 30. december 2015 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 211) udstedt af Virksomhed ApS 5 til Virksomhed A/S 1 på 200.125 kr. inklusive moms vedrørende ”Nedrivning og montering af taggsp” forklarede tiltalte, at denne faktura intet har med telefonsamtalen at gøre.

Forevist faktura nr. 742 af 30. oktober 2015 (ekstrakt 33-6-Aflytning, side 212) udstedt af Virksomhed ApS 5 til Virksomhed A/S 1 på 140.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Nedrivning og montering af taggsp” , forklarede tiltalte, at denne faktura heller ikke har med telefonsam-talen at gøre.

Tiltalte 2 forklarede, at han oprindeligt er fra Norge. Han flyttede til Danmark i 90’erne. Fra 2005 har han modtaget førtidspension. Han kan ikke huske, hvad han arbejdede med inden, at han blev førtidspensionist.

Han og hans tidligere kæreste gik fra hinanden i 2013, hvorefter han kom ud i nogle banderelaterede problemer. Politiet udleverede en overfaldsalarm til ham. Han var hjemløs på det tidspunkt og flyttede senere til Sverige.

side 13

Han blev i 2013 eller 2014 idømt en behandlingsdom. Han var indlagt på psy-kiatrisk afdeling i Glostrup og kunne først blive udskrevet med henblik på vi-dere behandling, når han havde fået adresse i Danmark.

Person 1 gav tiltalte penge, så han kunne betale huslejen for lejligheden på Adresse 10 i København. Tiltalte flyttede ind i lejlighe-den i 2015. Han boede der sammen med Vidne 7. Tiltalte var ikke tilmeldt adressen i folkeregistret. Person 1 betalte huslejen mod, at han kunne have kontor på adressen. Der kom flere på adressen, herunder Tiltalte 5. Der blev holdt mange fester på adressen.

Vidne 7 og tiltalte har tidligere boet på Vej 3 i Tiltalte 1's hus.

Han kender Tiltalte 1 gennem bekendte fra bandemiljøet. Tiltalte 1 var som en far for tiltalte, og tiltalte ville ikke skuffe ham. Tiltalte 3 var en bekendt. Tiltalte 4 kender han ikke. Tiltalte 6 kender han heller ikke, men han har set Tiltalte 6 i Virksomhed A/S 1.

Tiltalte 5 kender han gennem Vidne 7. Han og Vidne 7 fik kokain af Tiltalte 5.

I perioden 2013-2016 tog han mange stoffer og drak meget alkohol. Han la-vede stort set ikke andet end at feste. Hans datter boede ikke hos ham, og han havde det ikke godt. Han tog kokain for at holde sig selv i gang. Han kan høre på de afspillede telefonaflytninger mellem ham og Tiltalte 1, at han var narkopåvirket under samtalerne.

Han har mødt Vidne 1 flere gange på restauranten i Virksomhed A/S 1.

Han har aldrig mødt Vidne 47 eller Vidne 48.

Adspurgt af advokat Anders K. Németh forklarede tiltalte, at han tager medi-cin mod skizofreni. Hukommelsessvigt er en bivirkning af medicinen, og han har taget medicin lige siden, at han begyndte behandling i 2016. Han var ikke på medicin, dengang han festede og tog stoffer.

Adspurgt af advokat Rasmus Anberg forklarede tiltalte, at Tiltalte 5 også tog mange stoffer. Tiltalte 5 sov nogle gange på Vej 3, men han boede fast hos sin kæreste.

Vedrørende Virksomhed ApS 5 forklarede tiltalte, at Person 1 fik ham til at oprette selskabet. Tiltalte fik penge for sin bistand.

Tiltalte mener, at Person 1 indsatte selskabskapitalen på hans konto. Person 1 sagde, at Virksomhed ApS 5 var en konsulentvirksomhed.

side 14

Virksomhed ApS 5 blev oprettet hos advokat Vidne 3. Efterføl-gende blev der åbnet en erhvervskonto i Nykredit. Tiltalte fik i den forbin-delse en elektronisk chip, der skulle benyttes, når han ønskede at tilgå konto-en. Han gav den elektroniske chip til Person 1.

Udover oprettelsen af selskabet og en konto havde tiltalte ikke noget med Virksomhed ApS 5 at gøre, men Person 1 satte tiltalte ind i virksomheden. Person 1 fortalte således, at virksomheden beskæftigede sig med konsulen-tarbejde og fungerede som en slags mellemled.

Hvis tiltalte skaffede kunder til Virksomhed ApS 5, fik han penge. En uge kunne han få 500 kr., en anden uge 2.000 kr. Det var kun, hvis han skaffede kunder, at han fik penge. Han skaffede Tiltalte 1 som kunde til Virksomhed ApS 5.

Tiltalte 1 og Person 1 har talt sammen, men Tiltalte 1 ringede desværre altid til den person, som han var tættest på, og det var tiltalte.

Tiltalte så, at der blev betalt penge fra Virksomhed ApS 5's erhvervskonto til SKAT. Det var Person 1, der viste ham det. Derudover fik de besøg af en erhvervsrådgiver fra Nykredit i lejligheden på Vej 1. Tiltalte tænkte derfor, at der var styr på virksomheden. Han ved ikke, hvem der var revisor for Virksomhed ApS 5.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2016 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 136), hvor han skulle have forklaret, at han i Virksomhed ApS 5 var konsu-lent og skaffede medarbejdere gennem vikarbureauer, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han var di-rektør i Virksomhed ApS 5, forklarede tiltalte, at det var korrekt, at han var registeret som ejer af Virksomhed ApS 5.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han ejede Virksomhed ApS 5 alene, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han stod som eneejer i CVR-registreret.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han var an-svarlig for den daglige administration af Virksomhed ApS 5, forklarede til-talte, at han ikke ved, om han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at der var ansat omkring seks personer i Virksomhed ApS 5, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at de samme

side 15

personer var ansat i Virksomhed ApS 6, forklarede tiltalte, at det er muligt, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han selv fo-restod bogføring og regnskab i Virksomhed ApS 5, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har forklaret sådan til politiet. Hvis han har udtalt sig sådan, er det Person 1, der har instrueret ham om, hvad han skulle sige.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at en person ved navn Person 25 var revisor for Virksomhed ApS 5, forklarede tiltalte, at han ikke husker den pågældende afhøring.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han ved si-den af sin førtidspension fik omkring 2.500-3.000 kr. i løn fra Virksomhed ApS 5 om måneden, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har for-klaret sådan til politiet, men det er rigtigt, at han er førtidspensionist.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han havde adgang til Virksomhed ApS 5's bankkonto, og at han havde anvendt konto-en til betaling af regninger forklarede tiltalte, at han ikke husker den pågæl-dende afhøring.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han havde modtaget ordrer fra bl.a. Kina og Irak, forklarede tiltalte, at det var Person 1, der havde instrueret ham i, hvad han skulle sige til politiet. På dette tids-punkt var tiltalte ikke klar over sagens alvor, og derfor fortalte han ikke poli-tiet om Person 1. Han havde ikke en forsvarer med til den pågældende af-høring.

Tiltalte husker ikke, hvorvidt han blev afhørt af politiet flere gange.

Foreholdt at han tillige er blevet afhørt den 4. september 2017 af Københavns Politi (ekstrakt 35-8 Tiltalte, side 161-162), hvor han blev bistået af Advokat 1 som forsvarer, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har været til en høring med Advokat 1. Han husker kun, at han har været afhørt én gang.

Han indså først sagens alvor, da han fik at vide, at han var tiltalt og skulle i retten.

Oprettelsen af selskabet Virksomhed ApS 6 foregik på præcis samme måde som oprettelsen af Virksomhed ApS 5.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2016 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 135), hvor han til afhøringen skulle have forklaret, at Virksomhed ApS 6 i begyndelsen af 2016 eller slutningen af 2015 blev solgt til en person ved navn Person 28, som er bosiddende i Sverige, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om

side 16

han har forklaret sådan til politiet. Det er muligt, at han har mødt Person 28.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han var di-rektør i Virksomhed ApS 6, forklarede tiltalte, han stod registeret som di-rektør i selskabet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han ejede selskabets anparter, forklarede tiltalte, at det er muligt, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at der var om-kring 6-7 ansatte i selskabet, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at der i Virksomhed ApS 6 var transport- og rengøringsopgaver, samt at der var ansatte som hed Person 29, Person 30, Person 31 fra Bulgarien og Person 28, for-klarede tiltalte, at han ikke kan huske afhøringen. Et af navnene lyder be-kendt. Det er muligt, at der er tale om personer, som var ansat til transpor-topgaver. Person 1 bad tiltalte om at hyre nogle personer til at forestå transportopgaver for selskabet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at Virksomhed ApS 6's revisor hed Person 32 og boede på Nørrebro, forklarede tiltalte, at navnet Person 32 ikke siger ham noget.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han havde afleveret alle kvitteringer mv. til revisoren, som ordnede bogføringen, forkla-rede tiltalte, at han ikke husker, at han skulle have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at der ikke var afleveret noget kontrolregnskab vedrørende hans løn, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han havde fuld adgang til selskabets konto, forklarede tiltalte, at han kunne tilgå selska-bets konto i Danske Bank. Adgangskoden var en elektronisk chip, som han videregav til Person 1.

Person 1 instruerede tiltalte om, hvad han skulle forklare til politiet. Person 1 sagde bl.a., at tiltalte skulle forklare til politiet, at det var tiltalte, som stod bag det hele. Tiltalte skulle bare svare ja til politiets spørgsmål.

Person 1 fik overtalt tiltalte til at overtage Virksomhed ApS 7. Tiltalte mener ikke, at Vidne 7 var involveret i dette selskab.

Han ved ikke, om Virksomhed ApS 7 allerede havde en bankkonto, da han over-

side 17

tog selskabet.

Han kan ikke huske, hvad Virksomhed ApS 7 beskæftigede sig med.

Person 1 lovede ham guld og grønne skove, hvis han sagde ja til at overta-ge Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. september 2017 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 156), hvor tiltalte skulle have forklaret, at han alene kendte Tiltalte 1 som en ven, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt at han under samme afhøring skulle have forklaret, at han havde lejet en lejlighed af Tiltalte 1Vej 3 i By 3, samt at Tiltalte 1 blev ved med at ringe til tiltalte og hans kone Person 33, fordi tiltalte skyldte Tiltalte 1 penge, forklarede tiltalte, at det er meget muligt, at han har forklaret sådan til politiet. Han skyldte Tiltalte 1 ca. 3.000-4.000 kr. på grund af no-get hærværk i lejligheden på Vej 3.

Foreholdt at han under samme afhøring, side 157, skulle have forklaret, at han havde blokeret Tiltalte 1's telefonnummer, fordi han ikke ville tale med ham, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han blokerede Tiltalte 1's nummer.

Foreholdt at han under samme afhøring, side 157, skulle have forklaret, at han tog medicin mod skizofreni, respidal 2 mg dagligt, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Tiltalte skaffede Tiltalte 1 som kunde, men han har ikke udlejet mandskab til Tiltalte 1.

Virksomhed ApS 1 siger ham ikke noget, men han bemærkede, at Person 1 hav-de med mange virksomheder at gøre.

Lejligheden beliggende Adresse 10 var lejet gennem Ejendom 1's-administration. Huslejen var omkring 20.000 kr. pr. måned.

Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 siger ham ikke rigtig noget, men han ved, at Vidne 7 var involveret i Virksomhed ApS 4.

Tiltalte kan ikke huske en person ved navn Vidne 48, ligesom han ikke kan huske en person ved navn Vidne 47.

Tiltalte mener ikke, at han har været involveret i udstedelse af fakturaer.

Vidne 46 kender han, men selskabet Virksomhed ApS 28 siger ham intet. Han har kendt Vidne 46 siden 2012. De har dog ikke længere kontakt. Han lærte Person 1 at kende gennem Vidne 46.

side 18

Han kender ikke noget til Virksomhed ApS 27.

Lejligheden på Adresse 10 havde to soveværelser, et køkken og en stue. Køkkenet fungerede som kontor og mødelokale. Person 1 havde en nøgle og kom om gik, som det passede ham.

Der lå mange ting i lejligheden, herunder computere og mobiltelefoner. Han husker ikke, om han selv havde en computer eller en fast mobiltelefon. Han husker heller ikke, hvilken telefon han anvendte, når han talte med Tiltalte 1. Han formoder, at Tiltalte 1 havde Person 1's og Vidne 7's te-lefonnumre.

Foreholdt rapport af 1. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 8) vedrørende ransagning på Adresse 10, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en iPhone i tiltal-tes soveværelse (koster 806), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han havde en telefon i sit soveværelse.

Foreholdt rapport af 6. september 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 94-96) vedrørende faktura fra Virksomhed ApS 5 til Virksomhed A/S 1, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med undersøgelse af iPhonen (koster 806) fandt en sms af 26. februar 2016 fra Tiltalte 1 sendt til telefon med simkort Tlf nr. 3 med følgende besked: "Husk at sende faktura på tagpsp som er brugt på taget".

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han skulle have modtaget en sådan sms. Tiltalte mener ikke, at han har sendt den anførte faktura, men hvis det er tilfældet, er det sket efter instruks fra Person 1.

Der lå mange ting og flød i værelserne i lejligheden.

Foreholdt rapport af 1. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 8), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en foldekniv på køkkenbordet (koster 800), forklarede tiltalte, at han ikke mener, at det er hans kniv, men at han ejede en kniv samt peberspray. Han havde en kniv, fordi han ønskede at beskytte sig. Politiet fik ikke taget det hele med fra lejligheden, og derfor kontaktede han efterfølgende selv po-litiet.

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt en machete (koster 801), forklarede tiltalte, at denne alene var til pynt.

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt en mobiltelefon, Samsung 3S mini på sofabor-det (koster 802), forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det var hans telefon.

side 19

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt diverse dokumenter gemt under en sofapuf omhandlende en Ferrari (koster 803), forklarede tiltalte, at han ikke husker noget herom.

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt en iPhone 6, IMEI nr., i tiltal-tes soveværelse (koster 807), forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er hans telefon.

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt en Lenovo bærbar pc på spisebordet med papi-rer spredt omkring (koster 808), forklarede tiltalte, at han ikke husker noget herom, men at der lå mange ting i lejligheden. Lejligheden blev brugt som kontor, så der lå mange papirer.

Forholdt samme rapport på samme side, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbin-delse med ransagningen fandt en MacBook Air i guld på spisebordet (koster 809), forklarede tiltalte, at han ikke husker denne MacBook Air.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt diverse mobiltelefoner i øverste skuffe (koster 817), forklarede tiltalte, at der var flere telefoner i lejligheden.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en Samsung i øverste skuffe (koster 818), forklarede tiltalte, at telefonen ikke siger ham noget.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt seks bilnøgler i midterste køkkenskuffe, forklarede tiltalte, at han ikke kender til bilnøglerne. Han havde hverken bil eller køre-kort på det pågældende tidspunkt.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt diverse papirer i taske på gulvet ved spisebordet (koster 823), forklarede tiltalte, at dette ikke siger ham noget.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en magnetnøgle bag gulvspejlet i entreen (koster 824), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget hertil. Han vidste ikke, at der lå noget gemt bag spejlet.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en iPhone 5 i en kommode i soveværelset (koster 826) samt en Asus bærbar PC på en reol i køkkenet ved spisebordet (koster 827), forklarede tiltalte, at dette ikke siger ham noget.

side 20

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt en herrepung med diverse kreditkort tilhørende ham (koster 831), forklarede tiltalte, at han havde mange kort, der var oprettet i hans navn.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt et Rolex-ur på spisebordet (koster 832), forklarede tiltalte, at det var hans ur. Han fik det i gave af sin far i 2011. Han har en kvittering på uret, som er købt hos en guldsmed i nærheden af Københavns Byret.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt nøgler og diverse papirer i en kommode i soveværel-set (koster 833 og koster 834), forklarede tiltalte, at det ikke siger ham no-get.

Forholdt samme rapport, side 9, hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen fandt et stempel med ”Virksomhed ApS 5” på en hylde i reo-len ved spisebordet (koster 838), forklarede tiltalte, at det ikke siger ham no-get, men at han formoder, at stemplet tilhørte Person 1.

Foreholdt rapport af 1. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 22) hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 i skuffen i stuen fandt 23 x 200 euro sedler, l x l00 euro seddel, 3 x 10 euro seddel, 4 x 1.000 kr. sedler, 20 x 500 kr. sedler, 58 x 200 sedler, i alt 4.730 euro og 25.600 kr., ligesom man på udtrækspladen under spisebordet fandt 200 x 1.000 kr. sedler, 100 x 500 kr. sedler og l00 x 200 kr. sedler, i alt 270.000 kr. Tiltalte forklarede hertil, at dette ikke var hans penge. Han formoder, at det var Vidne 7's eller Person 1's penge.

Foreholdt rapport af 26. juli 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 37), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt et stempel fra Virksomhed ApS 2 samt forevist fo-to heraf (ekstrakt 30-3 Ransag, side 41), forklarede tiltalte, at han ikke me-ner, at han har set dette stempel før.

Foreholdt rapport af 26. juli 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 50), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt et stempel fra Virksomhed ApS 36, forklarede tiltalte, at han ikke har set dette stempel før.

Foreholdt rapport af 9. juli 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 401), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 i køkkenet fandt en forretningsplan, forklarede tiltalte, at han aldrig har set denne.

side 21

Foreholdt rapport af 9. maj 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 446), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt kontoudskrift fra Jyske Bank vedrørende Virksomhed ApS 3, forklarede tiltalte, at han ikke kender til dette.

Foreholdt rapport af 1. juni 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 414), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt en Post-it, hvor der var anført "Tiltalte 1" og beløbet 402.794, forklarede tiltalte, at han ikke har set denne Post-it før.

Foreholdt nøglekort til NemID (ekstrakt 30-3-Ranag-koster-Vej 1, side 626) udstedt den 7. juni 2015 til Vidne 7 c/o Virksomhed ApS 4, forklarede tiltalte, at han ikke har set dette kort tidligere. Han tæn-ker, at dette må tilhøre Vidne 7.

Foreholdt nøglekort til NemID (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 629) udstedt den 31. august 2015 til Vidne 47, forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget, og at han ikke har haft noget med det at gøre.

Foreholdt rapport af 23. maj 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 701), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt A4-papirer med oversigt over diverse selskaber, ansatte, ansattes kontonumre og udbetalinger mv., forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til dette.

Foreholdt rapport af 21. april 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 224), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt et regneark på en USB-nøgle, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad regnearket vedrører.

Foreholdt rapport af 27. april 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 227) hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt et regneark vedrørende ”Person 34 kunder” , hvor un-der navn var anført bl.a. ”Virksomhed ApS 2” og ”Virksomhed A/S 1” samt forevist regne-arket (ekstrakt 30-3 Ransag, side 232), forklarede tiltalte, at han aldrig har set regnearket før.

Foreholdt brev af 28. april 2015 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 749) fra Nets DanID til Tiltalte 5 c/o Virksomhed ApS 27 vedrø-rende NemID-adgang, forklarede tiltalte, at han ikke har set brevet før.

Foreholdt rapport af 22. maj 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 732), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 fandt stiftelsesdokument vedrørende Virksomhed ApS 27, forklarede tiltalte, at han ikke har set stiftelsesdokumentet før.

side 22

Foreholdt rapport af 20. marts 2017 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 768), hvoraf fremgår bl.a., at man i forbindelse med ransagningen på Adresse 10 på en bærbar PC, som blev fundet på badeværelset bag-ved vaskemaskinen, fandt diverse id-kort tilhørende forskellige personer, her-under et sygesikringsbevis tilhørende en Person 35 og sygesikringsbevis samt kørekort tilhørende en Person 36, forklarede tiltalte, at dette ikke siger ham noget, ej heller navnene.

Foreholdt foto af kørekortet tilhørende Person 36 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 775) forklarede tiltalte, at personen skulle overtage tiltaltes bil og leasingkontrakt. Leasingkontrakten var oprettet i tiltaltes navn.

Foreholdt billeder af diverse id-kort tilhørende en række forskellige personer (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Vej 1, side 776-789), forklarede tiltal-te, at det ikke siger ham noget, og at han ikke kender personerne.

Adspurgt af advokat Anders K. Németh forklarede tiltalte vedrørende for-hold 26, at han tog kokain i den pågældende periode. Han husker ikke, om der lå 0,5 gram kokain i lejligheden, men det kan godt passe.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 27, at de to effekter - en foldekniv og en machete - ikke rigtig siger ham noget. Han havde dog fået en machete i gave, som blev brugt til pynt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 28, at der muligvis er tale om hans butterflykniv. Han havde kniven for at beskytte sig selv.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 29, at han har ejet en CS-gasspray, men han ved ikke, om han havde tre liggende. Han plejede at have gasspray, kniv og strømpistol på sig som beskyttelse, når han gik ud.

Adspurgt af anklageren vedrørende de afspillede telefonsamtaler mellem til-talte og Tiltalte 1 forklarede tiltalte, at han kan genkende sin stemme fra samtalerne, men at han ikke husker samtalernes indhold. Han husker således ikke, om han har haft samtaler med Tiltalte 1 om fakturaer.

Tiltalte 1 forklarede vedrørende forhold 17, at han har købt de på-gældende effekter. To af computerne var på Vidne 1's kontor, mens den tredje computer var på tiltaltes kontor. Computeren på hans eget kontor havde han taget i sin besiddelse, fordi en mand på hotellet skyldte ham pen-ge. Han havde taget computeren som sikkerhed og givet manden en uge til at betale. I mellemtiden kom politiet og beslaglagde computeren. De to compu-tere på Vidne 1's kontor var købt med regning.

Tiltalte forklarede desuden, at han havde købt en espressomaskine af en

side 23

mand, hvis navn han ikke kender. Han betalte 15.000 kr. for espressomaski-nen. Han afleverede efterfølgende maskinen tilbage og fik sine penge retur.

Han har ikke været i besiddelse af industrikøkkenmaskiner, som hidrører fra kriminalitet.

Vedrørende tøjet forklarede tiltalte, at han havde købt jakkesættene i Sveri-ge. De lå på Adresse 13 på loftet. Han havde fakturaer på sine køb. Det var meningen, at han skulle give jakkesættene til andre som julegave.

TV’et på 60 tommer lå også på loftet. Det havde han købt gennem Den Blå Avis. Det viste sig at være en monitor.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at det bl.a. var hans bankrådgiver Vidne 10 fra Nordea, som skulle have et jak-kesæt. Vidne 10 sagde dog, at han ikke kunne tage imod det.

Tiltalte forklarede om forhold 21, at han kun havde én espressomaskine. Det er den espressomaskine, som han omtalte i forhold 17.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 4. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.45.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 30. april 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 2.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 5 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75286

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var mødt.

De tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 var med rettens tilladelse ikke mødt.

Tolk 1 var mødt som tolk (punjabi/urdu).

Anklageren oplyste, at der nu er lavet en tillægsekstrakt, som er blevet udle-veret på USB til retten og forsvarerne, herunder med en samlet indholdsfor-tegnelse og de af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen anmodede historiske sel-skabsoplysninger. Anklageren oplyste endvidere, at hun har kontaktet Retten i Lyngby vedrørende den af Tiltalte 1 nævnte sag mod Virksomhed ApS 29, men uden resultat.

Tiltalte 1 forklarede om forhold 10, at han ikke husker, hvornår han stiftede Virksomhed ApS 21.

Foreholdt BiQ selskabsrapport for Virksomhed ApS 21 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 7), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 21 blev stiftet den 22. april 2009, forklarede tiltalte, at det godt kan passe.

Virksomhed ApS 21 driver Virksomhed 3 på Ro’s Torv i Roskilde. I perioden 1. oktober 2013 til den 31. december 2015 var det tiltalte, der havde ansvaret for restauranten. Når hustruen Tiltalte 4 var i restauranten, var det fordi, at børnene var blevet store og flyttet hjemmefra, og Tiltalte 4 gerne ville have lidt at lave. Hun hjalp derfor til i restauranten.

Tiltalte 6 havde ikke noget med restauranten at gøre i den pågældende periode.

Restauranten blev, ligesom de øvrige restauranter, administreret fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Vej 2 i Valby.

Virksomhed ApS 21 anvendte vikarbureauerne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4 i den pågældende periode.

side 3

Selskabet anvendte også Virksomhed ApS 9, Virksomhed ApS 8, Virksomhed S.M.B.A. 1, Virksomhed IVS og Virksomhed ApS 10 til håndværksmæssige opgaver, herunder ud-skiftning af fliser i køkkenet og ny salatbar.

Foreholdt faktura nr. 22219 af 25. juli 2014 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 62) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 21 på 80.000 kr. inklusive moms vedr. ”Salatbar” og ”Pizzadisk” , forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at Virksomhed ApS 9 har leve-ret disse varer til Virksomhed 3.

Foreholdt faktura nr. 22220 af 25. juli 2014 (ekstrakt 4-Virksomhed ApS 15, side 61) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 15 på 48.750 kr. inklusive moms vedrøren-de ”Glasdisk” og ”Bardisk m. montering” , forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han modtog fakturaen samme dato som faktura nr. 22219. Han fik lavet disse opgaver på nogenlunde samme tidspunkt. En glasdisk er flytbar, mens en salatbar er fastmonteret. Begge har med indretning af buffet at gøre. Han husker ikke, hvor stor omsætningen var i Virksomhed 3 i den på-gældende periode. Restauranten havde plads til lidt over 200 personer. Der var forskelligt, hvor mange ansatte, der var på arbejde ad gangen i re-stauranten. Der var som regel to i køkkenet og to tjenere på arbejde, men når der var travlt, var der flere.

I 2013 var der måske 6-7 ansatte i alt. Han husker ikke, om tilsvarende gjor-de sig gældende i 2014 og 2015. Han mener, at alle de ansatte blev flyttet til et vikarbureau.

Proceduren vedrørende timesedler, fremsendelse af lønsedler og modtagelse af fakturaer var den samme som i de andre restauranter, dog undtaget Virksomhed 6.

Vikarbureauerne udarbejdede lønsedlerne. Han husker ikke, hvem der sendte dem til medarbejderne. Han mener, at Vidne 1 modtog lønsedlerne fra vikarbureauerne og mailede dem videre til de ansatte. Han mener, at de ansatte fik lønsedler fra vikarbureauet med kopi til Vidne 1. Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at vikarbu-reauet overtog de ansatte fra Virksomhed ApS 21.

Foreholdt rapport af 26. november 2016 (ekstrakt 10-Virksomhed ApS 21, side 4) ved-rørende økonomisk analyse af Virksomhed ApS 21, hvoraf fremgår bl.a., at der i 2014 var 12 ansatte i selskabet, og at selskabets lønudgifter i 2014 var på 761.519 kr., forklarede tiltalte, at selskabet selv stod for aflønningen på dette tids-punkt. Lønoplysningerne fremgår af indberetninger til SKAT. Han husker ik-ke præcis, hvornår de ansatte i Virksomhed ApS 21 overgik til vikarbureauet.

Tiltalte forklarede om forhold 11, at han ikke husker, hvornår Virksomhed ApS 22 blev stiftet.

Foreholdt selskabsrapport for Virksomhed ApS 22 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 7), hvoraf fremgår bl.a., at selskabet Virksomhed ApS 22 blev stif-tet den 7. september 2009, forklarede tiltalte, at det godt kan passe.

side 4

Virksomhed ApS 22 drev en Virksomhed 6-restaurant på Ro’s Torv i Roskilde. Tidligere lå en anden restaurant, som fulgte et svensk koncept. I den anførte gerningsperiode fra den 1. juli 2013 til den 31. marts 2016 lå Virksomhed 6-restauranten i indkøbscenterets ”food court” , dvs. et indendørs serveringsområde med flere restauranter eller madboder, som deler et spise-område.

Fra Virksomhed 6-restauranten var der direkte udgang til centerets parkerings-område. Man kunne godt spise uden for restauranten i det fælles spiseområ-de, men restauranten havde ikke udendørspladser ved parkeringsområdet. Man kunne enten sidde i Virksomhed 6-restauranten eller i det fælles spiseom-råde.

I den pågældende periode fik Virksomhed ApS 22 udført håndværksmæssige arbejder i restauranten.

Foreholdt faktura af 24. marts 2014, (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 61), fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 22 på 125.000 inklusive moms vedr. ”Flisearbejde incl materialer. Iht tilbud” og ”Arbejde udført på Virksomhed 6 Ro’s Torv” , forklarede han, at der var tale om flisearbejde i restauran-ten.

Om proceduren ved aflønning af de ansatte forklarede tiltalte, at der var ca. 25 ansatte, hvoraf 3-4 var ansat i vikarbureau. Der var generelt ikke så man-ge vikarer i Virksomhed 6-restauranterne. De vikarer, der var, var tidligere an-satte i restauranten.

Restauranten havde plads til 700 personer, fordi gæsterne kunne benytte det store fælles spiseområde.

Foreholdt faktura af 21. august 2014 (ekstrakt 11-Virksomhed ApS 22, side 63) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 43 på 53.750 kr. inklusive moms vedrøren-de ”Køle- og fryseskab” , forklarede tiltalte, at han husker, at der blev leveret et køle- og fryseskab til Virksomhed 6 på Ro’s Torv.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede tiltalte, at det var forskelligt, hvor ofte restauranterne skiftede køle- og fryseskabe. Hvis der var mange reparationer, kunne det bedre svare sig at købe et nyt. Et køle- og fryseskab holdt i ca. 3-4 år. Hver restaurant havde 5-6 køle- og fryseskabe, og restauranterne havde tilsammen ca. 40-45 køle- og fryseskabe. Det var samme standardstørrelse.

Der blev foreholdt fra afhøringsrapport af 19. januar 2017, (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 89), hvoraf fremgår bl.a.:

Virksomhed ApS 9: Foreholdt rapport: ” Fakturaer Virksomhed ApS 9, kr.

1.888.845,15 bilag 24-1-18-1.

Sigtedes bemærkninger:

Sigtede udtrykte, at revisoren nok havde nogle af disse kreditnotaer liggende i en kasse. Tiltalte 1 supplerede, at nogle gange betalte de for nog-

side 5

le varer, som de aldrig fik, og så kunne det ske, at de ikke fik en kredit-nota f.eks. fra ”fake firmaer” .

Tiltalte forklarede hertil, at han har forklaret sådan til politiet, og at det godt kan passe, at han fik en kreditnota. Han husker ikke, om fakturaen blev bog-ført i selskabet.

Der blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, side 89, hvoraf fremgår bl.a.:

”Sigtede nævnte som eksempel, at han for nyligt havde fået en ”fake” faktura fra et teleselskab Telia, hvor det viste sig ved efterfølgende kontakt til det nævnte teleselskab, at det ikke havde tilsendt sigtede nævnte faktura.”

Tiltalte forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Der blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, side 90, hvoraf fremgår bl.a.:

”Sigtede blev foreholdt, at mange af fakturaerne fra Virksomhed ApS 9 var udstedt med samme indhold, bl.a. Madonna stole, og køle- og fryses-kabe m.m. Sigtede udtalte, at der var nogle af disse køle- og fryseskabe der var gået retur, som han havde modtaget uberettiget momsfradrag for.”

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Det har politiet misforstået. Hvis han kun skulle bruge to køle- og fryseskabe, og han modtog tre, så sendte han det overskydende køle- og fryseskab retur. Han husker, at han en gang modtog et ekstra køle- og fryseskab, som han sendte retur. Han husker ikke, om han modtog en faktura for det pågældende køle-og fryseskab. Han kan ikke med sikkerhed sige, at han har modtaget samtlige køle- og fryseskabe i de nævnte fakturaer, men hvis han modtog for meget, er der sket returnering.

Tiltalte forklarede om forhold 12, at han ikke husker, hvornår selskabet Virksomhed ApS 23 blev stiftet.

Foreholdt BiQ selskabsrapport for Virksomhed ApS 23 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, side 7), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 23 blev stiftet den 27. maj 2010, forklarede tiltalte, at det kan godt passe.

Selskabet ejede en Virksomhed 6- restaurant på Adresse 21. Tiltaltes søn, Tiltalte 3, var, som tiltalte tidligere har forklaret, ikke daglig le-der i den anførte gerningsperiode fra 1. juli 2014 til 31. marts 2016.

I perioden 2014 til 2016 var der 30-35, som var ansat hos Virksomhed ApS 23, og 3-4, som blev hentet ind via vikarbureauer. Han husker ikke, hvilke vikarbureauer selskabet benyttede sig af.

Foreholdt faktura af 4. september 2014 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, si-de 57) fra Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 41 på 53.750 kr. inklusive moms vedrø-rende ”Køle- og fryseskab” , forklarede tiltalte, at han husker, at restauranten fik leveret et køle- og fryseskab i september 2014.

side 6

Restauranten havde plads til omkring 100 spisende gæster indenfor, og der var yderligere spisepladser udenfor.

I den pågældende periode var restaurantens omsætning omkring 10-11 mio. kr. pr. år.

Proceduren omkring timesedler var den samme som i de øvrige Virksomhed 6-restauranter. Alt dette var noget, som Person 15, der var District Manager, tog sig af. Person 15 havde udelukkende med Virksomhed 6 at gøre. Han husker ikke, om Person 15 også tog sig af kontakten med vikarbureauerne. Alt i Virksomhed 6 foregik pr. mail. Person 15 tog sig af opgørelsen af de ansattes timer, men havde ikke kontakt til revisor og vikarbureauer. Person 15 trak ikke skatteoplysninger om de ansatte. Det var revisors opgave. Person 15 videresendte bare en opgørelse over de ansattes timer. Resten klarede revisoren eller vikarbureauet. Person 15 havde ikke noget med Virksomhed ApS 25 at gøre. Det tog tiltalte sig selv af. Person 15 kan dog godt have videresendt de ansattes timeopgørelser til vikarbu-reauet.

Foreholdt af advokat Henrik Dupont Jørgensen fra afgørelse af 28. juni 2017 (ekstrakten 12-Virksomhed ApS 23, side 48) fra SKAT til Virksomhed ApS 23, hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 23 i 2013 havde lø-nomkostninger for 3.098.979, at selskabet i 2014 havde lønomkostninger for 2.886.023 kr., at selskabet i 2015 havde lønomkostninger for 2.718.686 kr., og at selskabet i 2016 havde lønomkostninger på 3.429.184 kr., forklarede tiltalte, at dette var lønninger til egne ansatte.

Foreholdt faktura nr. 24 af 28. oktober 2015 (ekstrakten 12-Virksomhed ApS 23, side 58) fra Virksomhed ApS 1 på 72.526,01 kr. inklusive moms vedrøren-de ”Vikarudlejning 2 Vikar” , ”Komision Af 50.139,84 kr.” og ”ATP 2 Vi-kar” , forklarede tiltalte, denne faktura må vedrøre 2 personer.

Foreholdt faktura nr. 40 af 27. november 2015 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 19, side 59) fra Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 23 på 73.221,34 kr. ved-rørende bl.a. ”Vikarudlejning 2 Vikar” og Komison” , forklarede tiltalte, at han tror, at fakturaen vedrører 2 personer.

Foreholdt faktura nr. 21365 af 22. december 2015 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, side 60) fra Virksomhed ApS 3 til Virksomhed ApS 19 på 29.857,91 inklusive moms vedrørende bl.a. ”Vikarudlejning 1 Vikar” og ” kommission” og fore-holdt, at der ikke ses flere fakturaer fra Virksomhed ApS 1 til selskabet, forklare-de tiltalte, at han ikke husker, om selskabet skiftede vikarbureau, og at faktu-raen må vedrøre én person.

Foreholdt faktura nr. 21414 af 28. februar 2016 (ekstrakt 12-Virksomhed ApS 23, side 61) på 40.596,80 kr. inklusive moms vedrørende ”Vikarudlejning 1 Vikar” og ”kommission” , forklarede tiltalte, at også denne faktura vedrører én person.

Han har ikke anvendt flere vikarer i perioden, end der er anført på fakturaer-ne.

side 7

Tiltalte forklarede om forhold 13, at han stiftede selskabet Virksomhed ApS 24, men at han ikke husker hvornår.

Foreholdt BiQ selskabsrapport for selskabet Virksomhed ApS 24 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 7), hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 21. juni 2012, forklarede tiltalte, at han ikke husker det, men at det godt kan passe, hvis det fremgår af selskabsrapporten.

Foreholdt selskabsrapport for Virksomhed ApS 24 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 7), hvoraf Virksomhed ApS 44 fremgår som stifter af selskabet Virksomhed ApS 24, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hans søn Tiltalte 3 var direktør i og ejer af Virksomhed ApS 44.

Virksomhed ApS 24 var tiltaltes ansvar. Foreholdt at hans søn Tiltalte 3 var registreret som direktør i Virksomhed ApS 24, forklarede tiltalte, at hans søn ikke havde noget med selskabet at gøre. Tiltalte 3 var kun registreret som di-rektør i selskabet, fordi Tiltalte 3 var tiltaltes søn.

Selskabet drev Virksomhed 12 i indkøbscenteret Waves i By 10. Cafeen solgte forskelligt mad.

Der var 4-5 ansatte i caféen i den pågældende periode.

Foreholdt udskrift fra SKAT (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 35) vedrø-rende summarisk oversigt for selskabet Virksomhed ApS 24 for indkomståret 2013, hvoraf fremgår bl.a., at selskabet havde 19 ansatte i 2013, forklarede tiltalte, at det var for hele året. Vidne 1 var også ansat i caféen i en periode som køkkenchef. Han husker ikke, om antallet af ansatte var det samme det følgende år.

Foreholdt udskrift fra SKAT (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, side 34) vedrø-rende summarisk oversigt for Virksomhed ApS 24 for indkomståret 2014, hvoraf fremgår bl.a., at selskabet det pågældende år havde lønudgifter for 433.921 kr., forklarede tiltalte, at det godt kan passe.

Han mener, at alle de ansatte i caféen blev overtaget af vikarbureauer. Om proceduren vedrørende overflytning til vikarbureauer, timesedler og kontakten med vikarbureauer forklarede tiltalte, at han lavede timesedler, og Vidne 1 mailede dem til vikarbureauerne. Tiltalte modtog herefter en faktura fra det pågældende vikarbureau. Vidne 1 modtog de op-lysninger, han skulle bruge, herunder kopi af lønsedler.

Det kan godt passe, at caféen anvendte vikarbureauerne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3.

Det kan også godt passe, at caféen anvendte Virksomhed ApS 7 mandskabsud-lejning, men tiltalte husker ikke, hvor meget. Caféen anvendte også Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8.

Foreholdt faktura 147 af 27. oktober 2015 (ekstrakt 13-Virksomhed ApS 24, si-de 65) fra Virksomhed IVS til Virksomhed 12 på 106.250 kr. inklusive moms ved-

side 8

rørende ”Indretning af terrasse Inkl. materialer og arbejde” , forklarede tiltal-te, at caféen lå inde i centeret, og terrassen skulle bygges et andet sted. Det var en fejl, at fakturaen blev udstedt til Virksomhed 12. Caféen modtog derfor en kreditnota på denne faktura.

Hvis fakturaen er blevet bogført hos Virksomhed ApS 24, er det en fejl.

Tiltalte var ikke med til at udarbejde fakturaer for Virksomhed IVS. Vidne 6, som ejer Virksomhed IVS, mailede fakturaer fra Virksomhed IVS til caféen. Person 5 fra Virksomhed IVS kontaktede imidlertid af og til tiltalte, hvis tiltalte ikke havde få-et betalt en faktura. Så kom Person 5 ind på tiltaltes kontor i Valby og lave-de en ny faktura på tiltaltes computer. Han husker ikke, hvilken computer Person 5 anvendte. Tiltalte 6 var ikke inde over disse fakturaer. Virksomhed 12 havde også administration i Virksomhed A/S 1's lokaler i Valby. Alle regnskaber blev lavet der.

Proceduren vedrørende anvendelse af vikarbureauer var den samme som med de andre selskaber.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at Virksomhed 12 inde i Waves havde en terrasse, der var hævet over gulvet, og at der rundt om terrassen var et hegn. Arbejdet på fakturaen vedrørende terrassen blev imidlertid aldrig udført.

Adspurgt af advokat David Lublin forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 ikke havde noget med driften af caféen at gøre.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte vedrørende den computer, som Person 5 oprettede fakturaer på, at han ikke ved, hvil-ken computer Person 5 anvendte. Tiltalte 6's computer stod også i det pågældende lokale.

Om forhold 14 vedrørende Virksomhed 2 v/Tiltalte 4 for-klarede tiltalte, at Virksomhed 2 havde 4-5 ansatte. Han mener, at alle de ansatte overgik til vikarbureau.

Det kan godt passe, at restauranten anvendte vikarbureauerne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 i den anførte gerningsperiode fra 1. januar 2013 til 30. september 2016.

Om proceduren med timesedler forklarede tiltalte, at han selv hentede time-sedlerne i Gade 2 og videregav dem til Vidne 1, der talte op og sendte timeopgørelser til vikarbureauerne. Vidne 1 modtog kopi af lønsedler fra vikarbureauerne. Tiltalte modtog ikke kopi af lønsedler. Foreholdt faktura nr. 1402 af 4. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Tiltalte 4, side 68) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 32.250 kr. inklusive moms vedrørende ”Gulv / Flise arbejde Med materia-ler” , forklarede tiltalte, at det er muligt, at fakturaen er bogført i et forkert selskab, men den kan ikke være bogført i mere end et selskab.

side 9

Foreholdt faktura nr. 1401 af 4. november 2013 (ekstrakt 14-Virksomhed 2Tiltalte 4, side 69) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 2 på 43.750 kr. inklusive moms vedrørende ”Malerarbejde mm Med materia-ler” , og at fakturaen er bogført i Virksomhed ApS 14, forklarede tiltalte, at fakturaen blev bogført i Virksomhed 2.

Foreholdt afgørelse af 23. januar 2017 fra SKAT vedrørende Tiltalte 4 (ekstrakt 14-Virksomhed 2Tiltalte 4, side 42 og 47), hvoraf fremgår bl.a., at virksomheden i 2013 har fratrukket udgifter vedr. Virksomhed S.M.B.A. 2 for to fakturaer, forklarede tiltalte, at der må være tale om andre fakturaer end faktura nr. 1401 og 1402. Der kan ikke være sket bogføring i flere selskaber. Tiltalte forklarede om forhold 15, at han ikke husker, hvornår Virksomhed ApS 25 blev stiftet.

Foreholdt BiQ selskabsrapport (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, side 9), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 25 blev stiftet den 28. april 2010, forklarede tiltalte, at det godt kan passe.

Adspurgt hvor selskabets fysiske adresse var, forklarede tiltalte, at selskabet havde postadresse på revisors kontor i Gade 3 i København.

Adspurgt hvor selskabets administration lå, forklarede tiltalte, at lønningerne blev lavet af revisor. Den øvrige administration skete fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Vej 2. Vikarbureauet nåede også at leje og istandsætte et lokale på Adresse 22, men vikarbureauet blev primært dre-vet fra Virksomhed A/S 1's lokaler.

Foreholdt at det af selskabsrapporten med historiske oplysninger fremgår, at selskabet havde adresse på Vej 4 indtil den 6. februar 2013, og at revisor Person 37 også havde adresse på Vej 4, forklarede tiltalte, at da han oprettede vikarbureauet, Virksomhed ApS 25, hvor hans ansatte blev flyttet til, havde selskabet først haft ad-resse hos revisoren på Vej 4. Han lejede et kontorlokale på Adresse 22 i forbindelse med stiftelsen af Virksomhed ApS 25. Senere flyttede vikarbureauet adresse til den nye revisor på Gade 3, men administrationen blev stadig varetaget fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Vej 2 i Valby. Han istandsatte kontoret, men opsagde umid-delbart efter lejemålet.

Foreholdt faktura nr. 1440 af 30. november 2013 (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, Side 57) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed ApS 25 c/o Virksomhed ApS 38 på 47.500 kr. vedrørende ”Opsætning hylder – træarbej-de Inkl. materiale” , forklarede tiltalte, at der er tale om hylder, som blev sat op på Adresse 22. De kunne ikke blive enige om huslejen for lokalet på Vej 4, så tiltalte endte med at afle-vere nøglen til udlejer.

Foreholdt faktura 1441 af 30. november 2013 (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, side 58) på 22.500 kr. inklusive moms vedrørende ”Maleropgave

side 10

Inkl. materiale” , forklarede tiltalte, at også denne faktura vedrører istandsæt-telsen af vikarbureauets kontor på Vej 4. Der blev bl.a. malet en lang gang foran kontoret.

Virksomhed ApS 26 husker tiltalte ikke.

Foreholdt faktura 157 af 31. december 2013 (ekstrakt 15-Virksomhed ApS 25, side 59) fra Virksomhed ApS 26 til Virksomhed ApS 25 på 57.640,63 kr. vedrørende ”mandskabsudlejnings-timer” , forklarede tiltalte, at fakturaen muligvis har noget at gøre med Virksomhed ApS 9 og Vidne 5. Vidne 5 stod også for Virksomhed ApS 26 og leverede – udover møbler og mad – mand-skab til Virksomhed ApS 25. Han husker ikke, hvor mange ansatte der var i Virksomhed ApS 26.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om formålet med at leje mandskab fra Virksomhed ApS 26, når Virksomhed ApS 25 var blevet stif-tet for at overtage og udleje de ansatte, som tiltalte allerede havde ansat, for-klarede tiltalte, at han anvendte Virksomhed ApS 26 til at levere mandskab, hvis han havde brug for ekstra hjælp. Tiltalte lejede mandskab fra Vidne 5 i en kort periode. Tiltalte tog folk ind i Virksomhed ApS 25, hvorefter han sendte dem ud i forskellige selskaber for at løse opgaver.

Tiltalte forklarede om hans selskaber generelt, at der er lavet el-arbejde, tøm-rerarbejde og bygningsarbejder i alle hans selskaber. På Vej 2 blev udført en del el-arbejde og arbejde på taget.

Der blev foreholdt fra tiltaltes forklaring til afhøringsrapport af 1. marts 2016 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 7, 8 og 20), hvoraf fremgår bl.a.:

”Afhørte forklarede, at han ikke har kendskab til, at der skulle være u-lovligheder i hans selskaber vedr. tyveri eller snyd med el. Han har en fast elektriker ved navn Vidne 8, som er ansat i DONG. Vidne 8 er dansk og ca. 45 år. Vidne 8 laver el-arbejder for afhørte i restauranterne. Afhørte betaler kontant for arbejdet, men får ikke regninger eller fakturaer for det udførte arbejde. Afhørte mente at huske, a han en enkelt gang fik en regning, da Vidne 8 havde udført arbejde på vegne af sin søns firma. Afhørte kender ikke navnet på Vidne 8's søn, men ved, at han er uddannet elektriker. Afhørte har aldrig mødt Vidne 8's søn. Afhørte erkendte i for-længelse af ovenstående, at der er tale om sort betaling for el-arbejdet. Afhørte betaler for Vidne 8's tid – typisk 1000-1500 kr.”

Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politi-et. Vidne 8 udførte alene småopgaver.

Der blev foreholdt fra samme rapport, side 21, hvoraf fremgår bl.a.:

”Afhørte forklarede, at Vidne 8 havde lovet afhørte, at såfremt han benyt-tede Vidne 8 til at udføre el-arbejde i sine restaurationer, ville han kunne spare mange penge, uden at afhørte havde kendskab til, hvori besparel-sen skulle ligge. Afhørte forklarede, at han ikke havde overblik over, hvorvidt han havde sparet penge ved Vidne 8's arbejde, da alle regninger

side 11

kører automatisk via PBS, hvorfor afhørte ikke har lagt mærke til en evt. nedgang i sine el-regninger. Vidne 8 har lavet el-arbejde for afhørte i ca. fire år.”

Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politi-et.

Der blev foreholdt fra samme rapport, side 21, hvoraf fremgår bl.a.:

”Afhørte forklarede vedrørende Vidne 8, at han gerne er iført en DONG-jakke og medbringer sin taske med værktøj, når han skal udføre el-ar-bejde for afhørte.

Afhørte forklarede om Vidne 8's arbejde, at han er professionel elektriker, og at alt er pænt og ser ordentlig ud, når Vidne 8 er færdig med sit arbej-de.

Afhørte forklarede, at alt el-arbejde i hans restauranter er udført af Vidne 8. Afhørte kontakter selv Vidne 8 direkte, men kunne ikke huske Vidne 8's telefonnummer. Afhørte forklarede, at Vidne 8 ofte skifter nummer. Hvis afhørte ikke kan få fat i Vidne 8, sker det gerne, at Vidne 8 kigger forbi én af afhørtes restauranter og afleverer sit nye telefonnummer.”

Tiltalte forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Den sidste del husker han ikke.

Adspurgt hvorfor han ikke har anvendt Vidne 8 i de foreviste fakturaer vedrø-rende el-arbejde, forklarede tiltalte, at det var fordi, at han på det pågælden-de tidspunkt ikke kunne finde Vidne 8.

Der blev foreholdt fra samme rapport, side 21, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vedrørende gerningstidspunkterne for opstarten af tyveriforholdene, der for fleres vedkommende ligger i efteråret – omkring 1. september, forklarede afhørte, at han huskede, at Vidne 8 havde udført en del arbejde for ham i den periode. Blandt andet havde afhørte overtaget Virksomhed A/S 1 i Valby i august måned 2013. Vidne 8 havde lavet en hel del el-arbejde i Virksomhed A/S 1 i forbindelse med overtagelsen.”

Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politi-et.

Foreholdt faktura 1358 af 15. oktober 2013 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 93) fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed A/S 1 på 300.000 kr. inklusive moms for ”Diverse El-arbejde Inkl. materiale” , forklarede tiltal-te, at både Vidne 45 og Vidne 8 udførte el-arbejde i Virksomhed A/S 1. Vidne 8 lavede små-opgaver, mens Vidne 45 lavede større opgaver.

Foreholdt at tiltalte til politiet angiveligt har forklaret, at Vidne 8 udførte en stor opgave ved selskabets opstart, forklarede tiltalte, at det må politiet have mis-forstået. Vidne 45 tog sig af de store el-opgaver, mens Vidne 8 tog sig af småop-

side 12

gaverne.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om hvorvidt de fremviste fak-turaer med forskellige arbejder på tiltaltes restauranter er udtryk for alt det arbejde, som tiltalte har fået udført i perioden 2013 til 2016, forklarede tiltal-te, at det er muligt. Han har ikke anvendt andre selskaber i den pågældende periode.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen om hvor ofte der blev malet i den pågældende periode, forklarede tiltalte, at det var meget forskelligt. Ty-pisk 1-2 gange om året, men andre gange kunne der gå to år. Fakturaerne vedrørende maling er alt malerarbejde, som han fik lavet i de tre år.

Vidne 8 blev tilkaldt til håndtering af akutte problemer op til et par gange om måneden. Vidne 8 har nok været i Virksomhed A/S 1 i alt 2-3 gange. Nogle af de opga-ver, Vidne 8 udførte, tog 20 til 30 minutter, hvis der eksempelvis var problemer med en mikrobølgeovn. Tiltalte anvendte Vidne 8, da tiltalte overtog Virksomhed A/S 1 i 2013. Han husker ikke, om Vidne 8 i 2014 har udført arbejde i restauranterne. I 2015 anvendte tiltalte Vidne 8 til akutte opgaver, eller hvis arbejdet skulle udfø-res efter kl. 16.00.

Vidne 8 har ikke udført store el-entrepriser. Vidne 45 udførte store el-entrepriser. Vidne 45 var ikke uddannet elektriker, men han havde folk til at løse den slags opgaver.

Virksomhed I/S var også Vidne 45's selskab. Tiltalte mener, at han har modtaget en faktura fra dette selskab.

Foreholdt fakturanr. 66 af 15. marts 2016 (ekstrakt 1-Virksomhed A/S 1, side 150) fra Virksomhed ApS 45 til Virksomhed A/S 1 på 89.375 inkl. moms vedrørende ”Tømrer” , forklarede tiltalte, at Virksomhed A/S 1 havde et parkeringsareal på 3.000 m2, og at denne faktura vedrører tømmerarbejde udført i forbindelse med dette parkeringsareal. Kontaktpersonen i Virksomhed ApS 45 var formentlig en mand, der hedder Vidne 15.

Foreholdt faktura 67 af 31. marts 2016 (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 151) fra Virksomhed ApS 45 til Virksomhed A/S 1 på 89.125 kr. inkl. moms vedrørende ”murer” , forklarede tiltalte, at fakturaen vedrører opførel-se af en mur mellem Virksomhed A/S 1 og naboejendommen.

Der er også udført arbejde af andre selskaber.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at Vidne 45 skyldte penge til Virksomhed ApS 29 efter en dom afsagt af Retten i Lyngby, og at det ikke har været muligt for anklagemyndigheden via Retten i Lyngby at finde dommen, forklarede til-talte, at han vil finde dom og sagsnummer til anklagemyndigheden.

Foreholdt at Vidne 45's gæld til Virksomhed ApS 29 gæld ikke fremgår af sels-kabets årsrapporter for perioden 2006 til 2014, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår Vidne 45 lånte selskabets CVR- nummer.

Der blev foreholdt fra tiltaltes forklaring til afhøringsrapport af 15. september

side 13

2016 (ekstrakt 35-8, side 60), hvoraf fremgår bl.a.:

”Sigtede oplyste, at han i 2006 eller 2007 hjalp Vidne 45 med at bygge et hus i By 8. Det skete ved, at Vidne 45 havde spurgt sigtede om hjælp. Det skete ved, at sigtede stillede et af sine selskaber ”Virksomhed ApS 29” til rådighed for Vidne 45, fordi Vidne 45's virk-somhed, som han tidl. havde haft, var gået konkurs.”

Tiltalte forklarede hertil, at det var i 2006 eller 2007, at han udlånte Virksomhed ApS 29 til Vidne 45.

Foreholdt at der ifølge årsrapporterne for Virksomhed ApS 29 ingen aktivitet var i hele perioden, forklarede tiltalte, at han ikke anvendte selskabet. Han husker ikke, hvor indskudskapitalen på 125.000 kr. kom fra, men der var ik-ke aktivitet i selskabet i en periode efter stiftelsen. Derfor kunne han tilbyde Vidne 45 at låne selskabet CVR-nummer, da Vidne 45 kom og spurgte om hjælp. Tiltalte kunne ikke svare på, hvorfor beskatningen på 600.000 kr. ikke fremgår af regnskabet i årsrapporten for selskabet. Han underskrev selv års-rapporterne for selskabet.

Foreholdt at der af årsrapporterne for Virksomhed ApS 29 ikke fremgår no-gen aktiviteter eller aktiver udover indskudskapitalen, fastholdt tiltalte, at Virksomhed ApS 29 bl.a. fik en større regning fra SKAT på 600.000 kr., som tiltalte har betalt. Han ved ikke, hvorfor oplysningerne ikke fremgår af års-rapporterne for selskabet. Arkitekten, Person 16, brugte også selskabets CVR-nummer.

Tiltalte forklarede om politiets ransagninger, at politiet den 1. marts 2016 fo-retog ransagninger på bl.a. adresserne Adresse 8 i Valby, Adresse 4 og Adresse 13.

Han bor en gang imellem på adressen på Adresse 13 sammen med en kvinde, der hedder Vidne 50. Han opholder sig jævnligt på adressen.

Adressen på Adresse 4 er hans fælles adresse med hustruen, Tiltalte 4. Det er forskelligt, hvor ofte han er der. Han er ikke på denne adresse dagligt. Det er rigtigt, som hans hustru Tiltalte 4 har forklaret, at hun skrev i kladde-hæfterne for ham. Han sad ved siden af og fortalte hende, hvad hun skulle skrive. Opgørelserne vedrørte bl.a. ekstra timer fra private arrangementer, hvor de ansatte fik deres penge i hånden. Med private arrangementer mener tiltalte arrangementer, som han afholdt som privatperson. Det kunne være med 30-40 personer, som alle betalte 1.000 kr. til mad og drikke. Han holdt ofte private arrangementer et par gange om ugen.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at de pen-ge, som gæsterne til de private arrangementer betalte, også blev brugt til løn-ninger. Medarbejderne var personer, som arbejdede for tiltaltes selskaber i forvejen. De private arrangementer foregik i Virksomhed 3's lokaler på Ro’s Torv, og maden blev lavet i Virksomhed 3's køkken. De private arrangementer var lukket for almindelige gæster, og arrangementerne blev ikke afholdt som en del af

side 14

restaurantens drift. Han tilkaldte ekstra personale til de private arrangemen-ter Han kaldte ikke lønnen, som de ansatte fik i hånden, for sort løn. Han kaldte det ekstra løn. Til Tiltalte 4 sagde han, ”ekstra løn” , men hun har åbenbart skrevet, ”sort løn” i kladdehæfterne.

Tiltalte mener ikke, at han løbende rev sider ud af sine kladdehæfter. Foreholdt ransagningsrapport af 15. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-ko-ster-Adresse 4-Adresse 13, side 13 og 63) vedrørende kostergennemgang fra ransagningen på adressen Adresse 4, hvoraf fremgår, at der i et kladde-hæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 38 160 – 333” , forklarede tiltalte, at Person 38 var en ansat fra Indien, og at 160 ti-mer var Person 38's normale arbejdstid med almindelig løn, men at Person 38 i okto-ber havde arbejdet i alt 333 timer. Differencen mellem de to tal udgjorde eks-traarbejdet.

Opgørelsen må være fra 2013 eller tidligere, idet Person 38 flyttede til Sverige i 2014.

Foreholdt samme rapport side 63 hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Vidne 26 160 – 303 = 143 = 8.940” , forklarede tiltalte, at Vidne 26 også var en kok. Han var først an-sat i Virksomhed 3, og senere blev han flyttet til et vikarbureau. Adspurgt om op-gørelsen ud for Vidne 26 betød, at Vidne 26 fik 8.940 kr. i hånden, svarede tiltalte, at han ikke husker, hvad det betød.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 39 40 + 11.800” , forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Vidne 28 98 ½” forklarede tiltalte, Vidne 28 var en pige fra Virksomhed 3, der var ansat i et vikarbure-au. Hun fik løn gennem vikarbureauet.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 40 19.” samt 11 eller 77 timer, forklarede tiltalte, at Person 40 havde arbejdet 19 ti-mer. Det var ikke tale om ekstra timer. Det var almindelig løn. Kladdehæfter-ne blev ikke kun anvendt til opgørelse af ekstra løn, men også almindelig løn. Det er et blandet regnskab. Når der ikke er en streg mellem to tal, så er det almindelig løn.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 40 42 ½” , forklarede tiltalte, at der må have været en Navn 5 mere.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 41 82 ½” , forklarede tiltalte, at Person 41 også var ansat i Virksomhed 3 eller et vikarbureau af-hængig af tidspunktet. Tallet 82 ½ var almindelig løn.

side 15

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 42 3100 kr.” , forklarede tiltalte, at der må være tale om løn for et privat arrangement. Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Person 43. 30 ti-mer = 1500 kr.” , forklarede tiltalte, der var tale om ekstraarbejde.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Vidne 46 5000 kr” , forklarede tiltalte, at der var tale om ekstraarbejde.

Foreholdt samme rapport, side 63, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”oktober” samt ”Løn i alt 42.450” , og adspurgt, om det var det samlede beløb, svarede tiltalte, at han ikke husker det.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede tiltalte, at opgø-relserne i kladdehæfterne vedrører lønninger fra ansatte i Restaurant Virksomhed 3 på Ro’s Torv. Han husker ikke, om de på det tidspunkt var ansat i Restau-rant Virksomhed 3 eller i et vikarbureau.

Han husker ikke, hvad ”Person 38 160-333” betyder. Det kan ikke være timer, idet det ikke kan lade sig gøre at arbejde 333 timer på en måned. Person 38 ar-bejdede normalt omkring 160 timer om måneden i restauranten. Måske er det for flere måneder, selvom der i toppen af siden står oktober.

Foreholdt, at der flere steder i kladdehæfterne står ”sort løn” , men ikke under opgørelsen for oktober og adspurgt, om det har betydning i forhold til okto-berlønnen, forklarede tiltalte, at udtrykket ”sort løn” ikke er hans. Han an-vender udelukkende udtrykkene ”ekstraarbejde” og ”ekstra timer” . Han hus-ker ikke præcist, hvordan han skelnede mellem almindelig løn og ekstra ti-mer.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, om tallene kunne være oplys-ninger fra hans hustru Tiltalte 4, der hjalp til i Virksomhed 3, forklarede til-talte, at opgørelserne er en kontrol af lønsedler og udbetalt løn.

Foreholdt ransagningsrapport af 15. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-ko-ster-Adresse 4-Adresse 13, side 13 og 64) vedrørende koster-gennemgang fra ransagningen på Adresse 4, hvoraf fremgår, at der i et kladde-hæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”november” samt ”Person 38 313 ½ - 160 =” , forklarede tiltalte, han ikke husker, hvad det betød. Foreholdt samme rapport, side 81, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført ”Givet Praktikant 500 1200 kr været på ar-bejde 2 4 dage” , forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad det betød. De har haft praktikanter på Virksomhed 3, men de blev aflønnet med lønsedler. Hvis der var tale om et mindre beløb, fik de det i hånden. Han går ud fra, at lønnen blev indberettet, og at der blev betalt skat.

side 16

Foreholdt samme rapport, side 82, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”februar” samt ”Person 38 300½” og ”Vidne 26 306 = 146 = 8760” , forklarede tiltalte, at Person 38 og Vidne 26 var an-sat i Virksomhed 3. Tallene minder om de andre tal, men han forstår ik-ke tallet 300½. Det er mange timer, hvis det er for én måned.

Foreholdt samme rapport, side 82, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført overskriften ”februar” samt ”Vidne 28 60 ½” , forklarede tiltalte, at Vidne 28 var en pige, som havde tilkaldevagter. Hun var an-sat i et vikarbureau. Han gætter på, hun har haft 60,5 timer. Det er timer, der er betalt skat af. Det er vikarbureauet, som har sørget for at indberette og be-tale skatten.

Foreholdt samme rapport, side 83, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført ”sort løn” for maj, juni og juli (34.610, 24.225 og 22.400), forklarede tiltalte, at der er tale om ekstra løn. Noterne har intet med de foranstående opgørelser at gøre, da der er tale om forskelli-ge måneder.

Foreholdt samme rapport, side 68, hvoraf fremgår at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter ses en opgørelse for Person 38 fra den 2. februar til den 28. februar på mellem 9½ og 13½ pr. dag og en samlet opgørelse på 300½, og adspurgt, om der er tale om en samlet opgørelse af Person 38 timer for feb-ruar, forklarede tiltalte, at de ansatte ofte snyder med timerne, og at han ikke ved, hvem der har lavet opgørelsen.

Foreholdt at tiltalte selv har bekræftet hustruen Tiltalte 4's forklaring om, at der er tale om tiltaltes noter, som Tiltalte 4 har nedskrevet for ham, forklarede tiltal-te, at han synes, at 300 timer på en måned er mange timer. Person 38 arbejdede mange timer, men ikke så mange. Han noterede det i kladdehæftet, fordi det fremgik af timesedlerne.

Adspurgt om Person 38 arbejdede i andre restauranter end Virksomhed 3 på Ro’s Torv, svarede tiltalte, at det ikke var tilfældet.

Foreholdt samme rapport, side 115, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter ses en opgørelse for Person 38 i perioden den 2. juni til 30. juni og bl.a. en kolonne for Virksomhed A/S 1, forklarede tiltalte, at det er Person 38's timer for juni måned, og at det er muligt, at Person 38 også arbejdede andre ste-der end i Virksomhed 3. Det kan godt passe, at Person 38 den 3. juni først arbejdede fra kl. 9-15 på Virksomhed 3 og derefter fra 16-21 på Virksomhed A/S 1.

Foreholdt samme rapport, side 129, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter ses en opgørelse for Person 38 i perioden den 1. juli til den 31. juli på i alt 319 timer, forklarede tiltalte, at 1. kolonne er datoer, 2. og 3. kolonne er arbejdstiden og antallet af timer i Virksomhed 3, mens 4. kolonne er arbejdstiden i Fields. Adspurgt om det kan passe, at Person 38 ar-bejdede i alt 319 timer i juli måned, svarede tiltalte, at det husker han ikke. Foreholdt samme rapport, side 101, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte

side 17

med håndskrevne noter ses en opgørelse for Person 44 i perioden den 5. decem-ber til 21. december, forklarede tiltalte, at det er en timeopgørelse for Person 44 for december måned.

Foreholdt samme rapport, side 65, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter ses en opgørelse for Person 38 ”Dec 2014” , forklarede tiltalte, opgørelsen er en timeopgørelse for Person 38 for december måned 2014, og at de øvrige månedsopgørelser også må være fra 2014.

Foreholdt samme rapport, side 103, hvoraf fremgår, at der i et kladdehæfte med håndskrevne noter er anført ”mangler at betale … 1.625 kr. for februar … skal betale sort løn ca. 39.655 i alt ”, forklarede tiltalte, at ”sort løn” alene betyder ekstra løn. Han husker ikke, hvor mange måneder opgørelsen dæk-ker over.

Foreholdt at politiet under ransagningen fandt en iPad og mobiltelefon med en sms fra Person 45 til Tiltalte 4, som ifølge Tiltalte 4 blev videresendt til tiltalte, forklarede han, at han ikke husker det, men hvis Tiltalte 4 har forklaret sådan, må det være rigtigt. Tiltalte 4 kunne godt finde på at videresende ting til ham. Foreholdt samme rapport, side 56, mail af 2. marts 2015 fra Person 13 til E-mailadresse 1 vedrørende løn februar Virksomhed ApS 21, forkla-rede tiltalte, at han ikke havde adgang til denne mailkonto, og at han ikke husker, om han har modtaget mailen. Foreholdt, at det af mailen fremgår, at revisoren sendte mailen både til Virksomhed 3 på Ro’s Torv og til tiltal-te, forklarede tiltalte, at nogle gange modtog han også oplysninger fra reviso-ren.

Tiltalte forklarede om ransagningen på Adresse 13, at politiet fandt en masse penge, da de ransagede lejligheden beliggende Adresse 13. Foreholdt rapport af 2. marts 2016 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 169) vedrørende ransagning Adresse 13, København, hvoraf fremgår, at der under ransagningen i et pengeskab i et værelse blev fundet bl.a. 1 stk. rød taske indeholdende 54.000 kr., forklarede tiltalte, at det var omsætningen fra forskellige restauranter, der skulle i døgn-boks.

Foreholdt at det af samme rapport, side 169, fremgår, at der i pengeskabet også blev fundet 32 smykker, forklarede tiltalte, at smykkerne tilhørte hans kæreste Vidne 50, som boede i lejligheden.

Foreholdt at det af samme rapport, side 169, fremgår, at der i pengeskabet også blev fundet en kuvert indeholdende 37.500 kr., forklarede tiltalte, at det også var omsætning fra restauranterne. Han talte pengene op derhjemme og afleverede dem så efterfølgende i banken.

Foreholdt at det af samme rapport, side 169, fremgår, at der i pengeskabet også blev fundet henholdsvis 30.000 kr. og 28.500 kr. udtaget af lyserød tas-ke, forklarede tiltalte, at det også var omsætning, der skulle tælles op og i banken. Han hentede dagligt omsætningen i restauranterne og tog i banken

side 18

med omsætningen et par gange om måneden. Han kunne derfor have op til 800.000 kr. liggende derhjemme i kontanter.

Foreholdt at det af samme rapport, side 169, fremgår, at der i pengeskabet også blev fundet ”Bundter af kontanter. 40.000 kr. i bundt af 500 kronesed-ler, 50.000 kr. i bundt af 500 kronesedler, 55.000 kr. i bundt af 500 krone-sedler, 100.000 kr. i bundt af 1000 kronesedler, 80.000 kr. i bundt af 1000 kronesedler, 50.000 kr. i bundt af 500 kronesedler.” , forklarede tiltalte, at det også var omsætning fra hans restauranter. Når han hentede penge, sorte-rede han pengesedlerne efter beløbenes størrelse. Han havde 25 restauranter, og omsætningen vedrørte en periode på over 14 dage. Dengang betalte om-kring 80 procent af kunderne med kontanter, mens 20 procent betalte med kort. I dag er det lige omvendt.

Foreholdt at det af samme rapport, side 171, fremgår, at der i soveværelset på gulvet under nederste skuffe i en kommode blev fundet bl.a. 52.000 kr., forklarede tiltalte, at det også var omsætning. Hvis han kom sent hjem fra ar-bejde, kunne han godt finde på at lægge omsætningen i kommoden i sovevæ-relset.

Foreholdt at det af samme rapport, side 171, fremgår, at der i soveværelset blev fundet 105.000 kr. i plasticpose bagved en kommode, forklarede tiltalte, at det også var omsætning, som han gemte, fordi der havde været indbrud et par gange.

Foreholdt at det af samme rapport, side 171, fremgår, at der i soveværelset blev fundet 20.050 kr. i øverste kommodeskuffe, forklarede tiltalte, at det også var omsætning.

Foreholdt at det af samme rapport, side 171, fremgår, at der i soveværelset i nederste kommodeskuffe blev fundet 122 kr. sammen med regnskab i grøn/ gennemsigtig Ikea-pose med påskriften ”Udeladt” , forklarede tiltalte, at måske var hans private penge eller måske omsætning også.

Adspurgt hvorfor der kun var sedler i omsætningen, forklarede tiltalte, at han lod mønterne blive i restauranterne som byttepenge.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at omsæt-ningen i en Virksomhed 6 var 40.000 kr. til 50.000 kr. på hverdage og op til 80.000 kr. i weekenden. I Restaurant Virksomhed 3 i Fields var omsætningen 35.000 kr. til 40.000 kr. på hverdage og op til 60.000 kr. i weekenden. I Virksomhed 9 var omsætningen omkring 15.000 kr. på hverdage og op til 35.000 kr. i weekenden. I Restaurant i Fields var omsætningen 15.000 kr. på hverdage og op til 40.000 kr. i weekenden. Samlet omsatte tiltaltes re-stauranter for over 100 mio. kr. om året, hvilket i gennemsnit svarer til over 250.000 kr. om dagen, men omsætningen svingede afhængig af, om det var hverdag eller weekend.

De kontantbeløb, som politiet beslaglagde, mangler i omsætningen i de en-kelte restauranter, hvor beløbene var slået ind på kasseapparaterne og bog-

side 19

ført i selskaberne.

Tiltalte forklarede, at også hans Mercedes personbil, der var parkeret ved Adresse 13, blev ransaget af politiet.

Der blev foreholdt fra rapport af 9. juni 2016 (ekstrakt 30-3-Rasag-koster-Adresse 4-Adresse 13, side 197) vedrørende ransagning af Tiltalte 1's Merce-des, Reg. nr. 3, parkeret ud for Adresse 13, hvoraf fremgår bl.a.

” D2/1.4: 2 stk. papirer(restløn & feriepengeseddel) vedr. en per-son ved navn: Vidne 35, PNR. CPR nr. (Født 1985). Der ses 1 stk. restlønseddel(”Virksomhed ApS 3CVR nr. 24) på dkr. 13172,62, ligesom der lige under midten på denne side, med kuglepen, er anført ”Nummer” Øverst på siden er med kuglepen anført ”Udeladt” .”

Tiltalte forklarede hertil, at han mener, at Vidne 35 arbejdede i Virksomhed 3 på Ro’s Torv eller i Virksomhed 3 i Fields.

Foreholdt lønseddel (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Adresse 4-Adresse 13, 202) fra Virksomhed ApS 3 for Vidne 35 vedrørende restløn 13.172,62 kr. til udbetaling pr. 31. januar 2016, og adspurgt, hvorfor denne lønseddel lå i tiltaltes bil, forklarede tiltalte, at lønsedlen måske skulle udleveres til den an-satte.

Tiltalte husker ikke, om Vidne 35 har været syg.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han ikke har sovet så godt i nat, idet lejemålene for to af hans Virksomhed 6-restauran-ter lige er blevet ophævet.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste kl. 14.30, at tiltalte var for træt til at afgive forklaring.

Tidsplanen blev drøftet.

Dommeren tillagde tolken honorar.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 1. maj 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.00

Dommer 1

side 20

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 27. april 2020 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 2.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2, og § 91 var overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 4 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for

Std 75286

side 2

Tiltalte 4.

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

De Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt.

Tolk 1 var mødt som tolk (punjabi/urdu).

Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 1 forklarede vedrørende forhold 1, at han overtog Virksomhed A/S 1 i august eller september 2013. Han hus-ker ikke det præcise tidspunkt

Forevist udskrift fra BiQ (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 13), hvoraf fremgår bl.a., at tiltalte ses registreret som indtrådt i direktionen og bestyrelsen i Virksomhed A/S 1 den 19. august 2013, forklarede tiltalte, at det er muligt, at det var denne dag, han tiltrådte, men han husker det ikke. Han kan ikke huske, om han på dette tidspunkt blev indsat som direktør og/ eller bestyrelsesmedlem. Han deltog ikke i den daglige drift af virksomheden, men det var ham, som tog beslutningerne.

Forevist udskrift fra BiQ (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 13), hvoraf fremgår bl.a., at tiltaltes søn, Tiltalte 3, ses registreret som indtrådt i bestyrelsen i Virksomhed A/S 1 den 19. august 2013, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om Tiltalte 3 blev spurgt, om han ville sidde i bestyrelsen.

Tiltalte 6 var medarbejder i Virksomhed A/S 1 og havde ansvaret for at styre de ansatte. Tiltalte 6 håndterede bl.a. det praktiske, såfremt en medarbejder meldte sig syg, og en anden medarbejder skulle tilkaldes. Tiltalte 6 kunne også kontakte ”Vidne 12” , hvis der var problemer. ”Vidne 12” hjalp navnlig til, hvis der opstod problemer efter kl. 16.00. ”Vidne 12” hedder Vidne 12. Tiltalte 6 hjalp også til med at betale og udstede fakturaer. Til-

side 3

talte så ikke de fakturaer, som Tiltalte 6 udstedte, men de vedrørte afholdte ar-rangementer i Virksomhed A/S 1. Tiltalte har ikke forstand på at udstede fakturaer.

Person 21 var også ansat i Virksomhed A/S 1. Person 21 havde bl.a. an-svaret for at modtage bestillinger og bekræfte kundernes arrangementer. Person 21 udstedte ikke fakturaer.

Køkkenchef Vidne 1 havde bl.a. ansvaret for at indgå aftale med medarbejderne om, hvornår de skulle komme på arbejde. Vidne 1 bestilte også varer til brug for restaurationen, men han stod ikke for betalin-gen af varerne. Vidne 1 kontrollerede medarbejdernes timer. Så-fremt en medarbejder sagde, at denne havde fået for lidt i løn, kontrollerede Vidne 1, om det var tilfældet. Vidne 1 var ikke involveret i udarbejdelsen af lønsedler.

Inden Virksomhed A/S 1 anvendte vikarbureauer, var det revisoren, som stod for ar-bejdet med udstedelsen af lønsedler. På lønsedlerne, som Virksomhed A/S 1 udstedte, stod der restaurationsnavn, medarbejderens navn samt timeantal. Medarbej-derens CPR-nummer var muligvis også anført på lønsedlen, men trækprocen-ten var ikke anført. Inden Virksomhed A/S 1 anvendte vikarbureauer, var det selska-bets revisor, som trak medarbejdernes skatteoplysninger, når der skulle udbe-tales løn.

Tiltalte kan ikke huske, hvor mange der var ansat i Virksomhed A/S 1 i 2013.

Forevist udskrift fra SKAT over registrerede ansatte i perioden fra den 1. ja-nuar 2013 til og med den 31. december 2013 (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 37), forklarede tiltalte, at der i den periode var forholdsvist mange ansatte.

Tiltalte kan ikke huske, hvor mange der var ansat i Virksomhed A/S 1 i 2014.

Forevist udskrift fra SKAT over registrerede ansatte i perioden fra den 1. ja-nuar 2014 til og med den 31. december 2014 (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 35), forklarede tiltalte, at det er muligt, at man på dette tidspunkt var begyndt at anvende vikarbureauer.

Forevist udskrift fra SKAT over registrerede ansatte i perioden fra den 1. ja-nuar 2015 til og med den 31. december 2015 (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 33), forklarede tiltalte, at der ikke var nær så mange ansatte dette år sammenlig-net med 2013 og 2014, fordi Virksomhed A/S 1 var begyndt at anvende vikarbureau-er.

Tiltalte kontrollerede ikke udbetaling af løn i forhold til de medarbejdere, der blev aflønnet gennem vikarbureauer. Virksomhed A/S 1 sendte timesedler med de re-levante medarbejderes navne og CPR-numre til vikarbureauet, hvorefter vi-

side 4

karbureauet sendte en faktura til Virksomhed A/S 1. Det var vikarbureauets opgave at aflønne skattemæssigt korrekt. Tiltalte ved ikke, om Virksomhed A/S 1 var i besid-delse af medarbejdernes skatteoplysninger, og han tror ikke, at Vidne 1 kunne trække skatteoplysninger på medarbejderne.

Da han overtog Virksomhed A/S 1 i 2013 havde selskabet allerede et logo. Det er det samme logo, som Virksomhed A/S 1 benytter sig af i dag. Logoet indeholder bl.a. en kegle. Tiltalte skrev ikke breve på vegne af Virksomhed A/S 1. Det gjorde Tiltalte 6. Virksomhed A/S 1 havde brevpapir, hvor logoet var påtrykt.

Forevist Rapport Modus: Svig med lønninger af 30. november 2016 (ekstrakt 32-5 Undersøgelse-af-koster, side 18), hvoraf fremgår bl.a., at der ved ransagningen den 1. marts 2016 i forbindelse med visitation af Vidne 1 blev fundet et USB-stik indeholdende regneark med filnavnet ”Virksomhed ApS 2 CVR.xlsx” , forklarede tiltalte, at han ikke kender til det omtalte regneark.

Forevist regneark ”Virksomhed ApS 2 CVR.xlsx” (ekstrakt 32-5 Undersø-gelse-af-koster, side 149), hvoraf fremgår bl.a. en række personnavne og lø-noplysninger (ferieberettiget løn samt beløb til udbetaling) for perioden juni 2015 til august 2015, forklarede tiltalte, at han aldrig har set dette regneark før. Vidne 1 var den, som tog sig af de relevante lønforhold i for-hold til medarbejderne, der var tilknyttet et vikarbureau.

Der blev forevist:

Regneark Virksomhed ApS 2 CVR.xlsx” (ekstrakt 32-5 Undersø-gelse-af-koster, side 153), hvoraf fremgår bl.a., at en person ved navn Person 22 i november 2015 havde løn til udbetaling på 3.359,50 kr.,

Rapport Modus: Svig med lønninger af 30. november 2016 (ekstrakt 32-5 Undersøgelse-af-koster, side 15), hvoraf fremgår bl.a., at man ved ransagningen den 1. marts 2016 på Tiltalte 2's PC fandt et reg-neark med filnavnet ”Filnavn

Regneark med filnavnet ”Filnavn” (ekstrakt 32-5 Undersøgelse-af-koster, side 93), hvoraf fremgår bl.a. oplysnin-ger på 43 navngivne vikarer, herunder Person 22 med et angivet beløb på 3.359,50 kr.

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kender noget til de foreviste regneark. Han har ikke set dem før.

Adspurgt hvorfor det var nødvendigt for Virksomhed A/S 1 at registrere de ansattes lønoplysninger, når de var ansat i et vikarbureau, forklarede tiltalte, at Vidne 1 måske havde oprettet et regneark for at kontrollere, om me-darbejderne fik korrekt løn. Vidne 1 fortalte på et tidspunkt, at han kontrollerede, om der var overensstemmelse mellem medarbejdernes brutto-og nettoløn. Tiltalte mener, at Vidne 1 gjorde dette, fordi det

side 5

hændte, at der var medarbejdere, som påstod, at der fra deres løn var blevet trukket for meget skat.

Vikarbureauerne sendte ikke lønsedler til tiltalte, men Vidne 1 mod-tog lønsedler. Det er muligt, at Vidne 1 oprettede regneark på bag-grund heraf. Han husker, at Vidne 1 fortalte ham, at der havde væ-ret nogle problemer i forhold til nogle medarbejderes brutto- og nettoløn.

Et stykke tid efter at han havde overtaget Virksomhed A/S 1, opstod der problemer med udlejer på grund af udlejerens krav vedrørende vedligeholdelse og repa-ration af ejendommen. Taget skulle også repareres. Han mener, at der blev udført tagrenovering af ejendommen tre gange, men han husker ikke, hvor-når renoveringen fandt sted, og hvem der stod for den.

Forevist faktura nr. 1351 af 18. august 2013 vedrørende udskiftning af tag-pap udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed A/S 1 på 337.500 kr. inklusiv moms (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 90), sammenholdt med den tidligere foreviste udskrift fra BiQ (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 13), hvoraf tiltalte ses registreret som indtrådt i direktion og bestyrelse i Virksomhed A/S 1 den 19. august 2013, forklarede tiltalte, at Virksomhed 1 var beliggende i samme ejendom som Virksomhed A/S 1. Fakturaen vedrører rettelig Virksomhed 1. Tiltalte tog pengene fra Virksomhed A/S 1's konto for at kunne betale fakturaen, da det passede bedre i forhold til økonomien. Han valgte, at det var Virksomhed A/S 1, der skulle betale for fakturaen, men han husker ikke de nærmere omstændigheder i forhold til, hvorfor man valgte efterfølgende at bogføre fakturaen hos Virksomhed A/S 1.

Aftalen om at overtage Virksomhed A/S 1 var på plads omkring to måneder inden, at han overtog Virksomhed A/S 1.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår han overtog Virksomhed A/S 1, men at man havde lavet en aftale om overtagelse inden selve overtagelsesdatoen. Han husker ikke, om tagarbejdet blev udført efter, at han havde lavet aftale om overtagelse af Virksomhed A/S 1. Såfremt en faktura blev udstedt til Virksomhed A/S 1, var det Virksomhed A/S 1, der betalte.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at de fik udført arbejde på ejen-dommen flere gange. Der var tale om nogle store reparationer. En skøns-mand kontrollerede tagarbejdet, og det viste sig, at det ikke var lavet kor-rekt. Taget skulle derfor renoveres på ny.

I perioden fra 2013 til 2016 blev der i hvert fald malet to gange om året. Der blev malet både indvendigt og udvendigt. Han husker også, at køkkenet og toiletterne på et tidspunkt blev malet. Der blev også udført el-arbejde. Han kan huske, at de bl.a. fik udskriftet lamper 2-3 gange i perioden 2013-2016. Virksomhed A/S 1 købte også køkken- og kaffemaskiner.

side 6

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 stod for udstedelse af fakturaer til kunder, ligesom Tiltalte 6 var ansvarlig for, at fakturaer udstedt til Virksomhed A/S 1 blev betalt. Tiltalte 6 lagde fakturaerne til godkendelse hos tiltalte. Virksomhed A/S 1 modtog de fleste fakturaer med posten. Det var primært Tiltalte 6, der åbnede posten. Hvis Tiltalte 6 havde spørgsmål til en faktura, gik han til tiltalte, eksempelvis hvis der var tale om en faktura på et højt beløb. Tiltalte 6 lagde fakturaer til betaling i banken, som tiltalte godkendte.

Tiltalte 6 begyndte at arbejde i Virksomhed A/S 1 på samme tid, som tiltalte overtog selskabet. Før det havde Tiltalte 6 arbejdet på Virksomhed 1. Tiltalte 6 havde ikke noget at gøre med lønsedler. Der var ikke nogen aftale om, hvornår en faktura var så stor, at Tiltalte 6 skulle drøfte beløbets størrelse med tiltalte. Det var alene tiltalte, som Tiltalte 6 skulle referere til, hvis der var spørgsmål omkring en faktura. Tiltalte kan ik-ke huske, om Tiltalte 6 på noget tidspunkt kom til ham på grund af belø-bets størrelse på en faktura.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han me-ner, at omsætningen i Virksomhed A/S 1 lå på omkring 22 millioner kr., da han overtog virksomheden i 2013. Der var ikke noget over-skud i 2013, men der var overskud i perioden 2014-2016. Han vendte et un-derskud til et overskud ved bl.a. at anvende vikarer. På den måde skulle Virksomhed A/S 1 ikke betale medarbejdere, hvis de blev syge, ligesom de kunne ringe ef-ter arbejdskraft, hvis en medarbejder udeblev. Virksomhed A/S 1 gik konkurs sidste år. Det er første gang, at en af tiltaltes virksomhe-der er gået konkurs.

Da tiltalte overtog Virksomhed A/S 1, var han bekendt med, at der var nogle proble-mer med ejendommens tag. Det viste sig, at tagproblemerne var store. Udle-jer førte en retssag mod Virksomhed A/S 1, hvilket resulterede i, at Virksomhed A/S 1 tabte sagen og gik konkurs. Sagen blev ført ved Retten på Frederiksberg og slutte-de i begyndelsen af 2018 eller 2019. Efter retssagen blev lejemålene vedrø-rende Virksomhed 1 og Virksomhed A/S 1 ophævet. Tiltalte blev dog på ny tilbudt at leje ejendommen, hvor Virksomhed A/S 1 blev drevet, men på det tidspunkt havde Virksomhed A/S 1 mistet så mange penge, at selskabet ef-terfølgende blev taget under konkursbehandling. Reparationerne på taget fortsatte indtil retssagen blev indledt. Der blev udført mange reparationer og arbejder på Virksomhed A/S 1's adresse. Der blev eksempelvis udført væg- og male-rarbejde, ligesom der blev udført arbejde i diskoteket samt lavet diverse ind-retningsmæssige dekorationer. Alle de fakturaer, som Virksomhed A/S 1 modtog, vedrørte arbejde, der blev udført.

Tiltalte ved ikke, om Virksomhed A/S 1 har modtaget fakturaer med forkert dato. Han kiggede navnlig på, om arbejdet var blevet udført. Det var ham selv, som kontrollerede, at arbejdet var udført.

side 7

Adspurgt af advokat Anders K. Németh og forevist brev af 20. september 2017 fra SKAT til Virksomhed ApS 40 (ekstrakt 1 Virksomhed A/S 1, side 85), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 40 pr. 15. august 2013 blev sambeskattet med Virksomhed A/S 1, forklarede tiltalte, at det er mu-ligt, at han overtog Virksomhed A/S 1 den 15. august 2013.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke husker navnet på den virksomhed, som udlejede ejendommen til Virksomhed A/S 1, men han husker en mand, Person 23, som repræsenterede virksomheden.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at Virksomhed ApS 12 var be-liggende på Adresse 11. Han havde virksomheden i et par år. Da han købte virksomheden, hed den Virksomhed ApS 13. Tiltalte 6 var re-gisteret som direktør i virksomheden for at der kunne udstedes en alkoholbe-villing. Tiltalte 6 var bekendt hermed og havde givet sin accept. Tiltalte stod for driften af virksomheden. Det var revisoren, som stod for bogførin-gen. Fakturaerne blev sat i en mappe og givet til revisoren. Fakturaerne blev betalt fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Adresse 8 i Valby.

I 2015 blev der udført en række håndværksmæssige opgaver på Adresse 11. Der havde tidligere ligget en Jensens Bøfhus på adressen, men da han overtog lokalerne, havde der ikke været drevet forretning på adressen i om-kring 6 år.

Virksomhed ApS 12 anvendte også vikarbureauet Virksomhed ApS 3, samt Virksomhed ApS 5, hvis der manglede mandskab. Timeafregningen foregik på samme måde, som når Virksomhed A/S 1 hentede mandskab gennem vikar-bureauer.

Forevist faktura nr. 77 af 10. oktober 2015 udstedt af Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13 på 75.000 kr. inklusiv moms vedrørende indretning af butik på Adresse 11 (ekstrakt 2 Virksomhed ApS 13, side 51), forklarede tiltalte, at to personer fra Virksomhed IVS ved navn Vidne 6 og Navn 4 gik og indrettede butikken på Adresse 11. Der var mange ting, der skulle laves i butikken. Han ved ikke, hvor lang tid indretningen tog.

Forevist faktura nr. 66 af 25. oktober 2015 udstedt af Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 62.500 kr. inklusiv moms vedrørende indretning af butik på Adresse 11 (ekstrakt 2 Virksomhed ApS 13, side 52) forklarede tiltalte, at Virksomhed IVS også udførte arbejde for Virksomhed A/S 1. Der er muligvis tale om en fejlfakturering, da fakturaen ikke vedrører arbejde udført for Virksomhed A/S 1. En faktura blev altid kun bogført i én virksom-hed. Det er muligt, at han dengang, hvor arbejdet blev udført, ikke havde mange penge i forretningen på Adresse 11, og at han derfor har bedt Virksomhed IVS om at udstede fakturaen til Virksomhed A/S 1.

side 8

Forevist faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 udstedt af Virksomhed IVS til Virksomhed ApS 13 på 62.500 kr. inklusiv moms vedrørende indretning af butik på Adresse 11 (ekstrakt 2 Virksomhed ApS 13, side 53), hvis fakturadato, beløb og arbejdsbeskrivelse svarer til faktura nr. 66 af 25. okto-ber 2015, forklarede tiltalte, at det er muligt, at han bad Virksomhed IVS om at opdele fakturaen i to.

Forevist faktura nr. 67 af 25. oktober 2015 udstedt af Virksomhed IVS til Virksomhed A/S 1 på 62.500 kr. inklusiv moms vedrørende indretning af butik på Adresse 11 (ekstrakt 2 Virksomhed ApS 13, side 54), hvis fakturadato, beløb og arbejdsbeskrivelse svarer til faktura nr. 66 af 25. oktober 2015 og faktura nr. 68 af 25. oktober 2015, forklarede tiltalte, at det er muligt, at det samlede beløb på 150.000 kr. eksklusiv moms, blev opdelt på de tre fakturaer, således at betalingen kunne ske på forskellige tidspunkter. Han ved ikke, om der blev aftalt noget omkring mellemregning i forhold Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 13.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 sendte de fakturaer, som han modtog, til betaling i banken. Det var tiltalte, der godkendte fakturaerne.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han havde Virksomhed ApS 14 i omkring 25 år. Virksomhed ApS 14 drev restauranten Virksomhed 8, der var beliggende på Adresse 20. Det var tiltalte, som betalte virksomhe-dens fakturaer.

Restaurant Virksomhed 8 var på over 200 kvadratmeter. Antallet af ansatte i restau-ranten varierede, men der var ansat omkring 2-3 medarbejdere i køkkenet og 2-3 tjenere. Restauranten havde plads til omkring 90 spisende gæster på øverste etage. Derudover var der også plads til spisende gæster i kælderen.

Det kan godt passe, at Virksomhed ApS 14 anvendte vikarbureauerne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4. Virksomhed ApS 14's procedure med time-sedler var den samme, som man benyttede sig af hos Virksomhed A/S 1.

Forevist faktura nr. 1403 af 4. november 2013 udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 til Restaurant Virksomhed 8 på 27.500 kr. inklusive moms vedrørende gulv/ flisearbejde (ekstrakt 3 Virksomhed ApS 14, side 72) forklarede tiltalte, at han godt kan huske, at han indgik denne aftale, da der skulle laves noget fli-searbejde. Det var Virksomhed S.M.B.A. 1, der stod for materialerne. Ikke al betaling til Vidne 45 var afdrag på gældsbrev.

Forevist faktura nr. 1404 af 4. november 2013 udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 til Restaurant Virksomhed 8 på 40.000 kr. inklusive moms vedrørende male-rarbejde med mere (ekstrakt 3 Virksomhed ApS 14, side 73) forklarede tiltal-te, at det er korrekt, at der også blev udført malerarbejde. Han ved ikke, hvil-ken konto beløbet blev overført til, men der blev betalt. Han har modtaget

side 9

betalingsoplysninger, selvom disse ikke fremgår af fakturaen.

Forevist faktura nr. 1402 af 4. november 2013 udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 til Restaurant Virksomhed 2 på 32.250 kr. inklusive moms vedrørende gulv/ flisearbejde (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Restaurant-Tiltalte 4, side 68) forklarede til-talte, at denne faktura vedrører arbejde, der blev lavet i kælderen i Restaurant Virksomhed 2.

Forevist kontoudskrift for Virksomhed ApS 14 i perioden fra den 1. juni 2013 til den 30. juni 2014 (ekstrakt 3 Virksomhed ApS 14, side 70), hvoraf fremgår bl.a., at faktura nr. 1402 af 4. november 2013 til Virksomhed 2 Restaurant er bogført hos Virksomhed ApS 14, forklarede tiltalte, at der må være sket en fejl. En faktura til et selskab skal bogføres i samme selskab.

Forevist faktura nr. 1401 af 4. november 2013 udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2til Virksomhed 2 Restaurant på 43.750 kr. inklusive moms vedrørende male-rarbejde med mere (ekstrakt 14-Virksomhed 2-Restaurant-Tiltalte 4, side 69) forkla-rede tiltalte, at det er korrekt, at restaurant Virksomhed 2 fik lavet noget malerarbej-de. Fakturaen blev betalt. Han formoder, at det var Virksomhed 2 Restaurant, der be-talte fakturaen, men han administrerede omkring 32 konti, så der kan være sket en fejl, da fakturaen blev betalt.

Forevist kontoudskrift for Virksomhed ApS 14 i perioden fra den 1. juni 2013 til den 30. juni 2014 (ekstrakt 3 Virksomhed ApS 14, side 70), hvoraf fremgår bl.a., at faktura nr. 1401 af 4. november 2013 er bogført hos Virksomhed ApS 14 forklarede tiltalte, at det er en fejl, da den skulle have være bogført hos Virksomhed 2.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at det var revisoren Vidne 2, der stod for bogføringen. Han har aldrig in-strueret Vidne 2 i at bogføre i en anden virksomhed end den, som en faktura vedrørte.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han stiftede Virksomhed ApS 15 i 2004. Virksomhed ApS 15 havde restauranten Virksomhed 3 beliggende i Fields. Tiltalte 6 havde in-tet med virksomheden at gøre. Tiltalte 6 har muligvis hjulpet til med beta-ling af fakturaer, hvis der har været meget travlt. Alle fakturaer blev samlet ude i Virksomhed A/S 1's lokaler.

Virksomhed ApS 15 anvendte vikarer fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4. Virksomhed ApS 15 anvendte også Virksomhed ApS 5, hvis der var brug for yderligere arbejdskraft. Han husker ikke, hvorvidt Virksomhed ApS 15 handlede med Virksomhed IVS. Restaurant Virksomhed 3 i Fields havde plads til over 100 gæster. Foruden Virksomhed 3 drev Virksomhed ApS 15 en ba-gelforretning, Virksomhed 9, der også lå i Fields ca. 20 meter fra Virksomhed 3.

Virksomhed ApS 15 havde omkring 20-25 ansatte. Virksomhed ApS 15 har rekvireret malerarbejde, men han husker ikke, om det var i perioden 2013-2016.

side 10

Forevist faktura nr.1534 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 på 36.601,29 kr. inklusiv moms på diverse varer, herunder bl.a. jumborolle-toiletpapir og håndklæder (ekstrakt 4 Virksomhed ApS 15, side 55), for-klarede tiltalte, at dette er varer, som virksomheden har modtaget. Det var Vidne 4, der ejede Virksomhed ApS 8. Vidne 4 var ekspert i mas-kiner. De på fakturaen angivne varer relaterer sig både til Virksomhed 3 og til ba-gelforretningen.

Forevist faktura nr. 1535 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 på 36.329,99 kr. inklusiv moms på diverse varer, herunder bl.a. skuresvampe og klude (ekstrakt 4 Virksomhed ApS 15, side 57), forklarede tiltalte, at dette alle er varer, som blev leveret ude i Fields til Virksomhed 3 og til bagelfor-retningen. Når de modtog varer, fik han som oftest fakturaen i hånden. En-kelte gange fik han dog fakturaerne pr. mail. De fakturaer, som Virksomhed ApS 15 mod-tog pr. mail, blev udskrevet og sat i en mappe.

Forevist faktura nr. 1535 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16 på 36.329,99 kr. inklusiv moms (ekstrakt 5 Virksomhed ApS 16, side 57), der har samme dato, fakturanummer, vareangivelse og beløb, som ovenfor omtalte faktura udstedt til Virksomhed ApS 15, forklarede tiltal-te, at fakturaen udstedt til Virksomhed ApS 16 er en fejl. Vidne 4 skul-le rettelig havde sendt fakturaen til Virksomhed ApS 15. Foreholdt at begge fakturaer er bogført på deres respektive konti, forklarede tiltalte, at der må være sket en fejl. Han havde mange virksomheder, hvorfor der af og til blev begået fejl.

Han ved ikke, om Virksomhed ApS 16 har modtaget de varer, som angivet på fak-tura nr. 1535 af 5. februar 2014 (ekstrakt 5 Virksomhed ApS 16, side 57).

Han ved ikke, om han modtog de omtalte fakturaer (nr. 1534 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15, nr. 1535 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 15 og nr. 1535 af 5. februar 2014 ud-stedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16) på samme tid, men det er muligt.

Virksomhed ApS 8 har muligvis på et tidspunkt leveret et køleskab til Virksomhed ApS 16.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at Virksomhed ApS 16 blev stiftet i 2003 eller 2004. Virksomhed ApS 16 anvendte Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2. Det var Virksomhed 6's distrikt manager, Person 15, der sendte en oversigt over medarbejdernes timeantal. Tiltalte og Vidne 1 modtog disse oversigter fra Person 15. Person 15 havde ikke skatteoplysninger på medarbejderne.

Virksomhed ApS 16 lå i Spinderiet. Køkkenet var stort, og restauranten havde for-mentlig plads til ca. 70-80 spisende gæster. Virksomhed ApS 16 havde mange del-tidsansatte i perioden fra 2013 til 2015. Han husker ikke, om de blev aflønnet

side 11

gennem et vikarbureau i hele perioden, da han har svært ved at huske så langt tilbage.

Tiltaltes søn, Tiltalte 3, hjalp til i Virksomhed ApS 16, men det var tiltalte, der hav-de ansvaret. Det var tiltalte, som bestemte, hvad Tiltalte 3 skulle lave.

Tiltalte er ikke bekendt med reglerne i forbindelse med køb af varer i et kon-kursbo, herunder at man ikke kan få fradrag for købsmoms.

Det er muligt, at selskabet har købt et køle- og fryseskab fra Virksomhed ApS 8.

Forevist faktura nr. 1536 af 5. februar 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16 på 7.322,94 kr. inklusive moms for diverse varer, herun-der bl.a. et teleskopskaft og en fejekost (ekstrakt 5 Virksomhed ApS 16, side 58), forklarede tiltalte, at han godt kan huske, at han modtog sådanne varer. Hvis fakturaen blev betalt kontant, hævede han pengene i Jyske Bank. Han husker ikke, om pengene blev hævet fra hans private konto eller fra kontoen tilhørende Virksomhed ApS 16. Det hændte, at han betalte Virksomhed ApS 8 kon-tant, fordi Virksomhed ApS 8 ikke havde en konto. Han husker ikke, hvorvidt denne specifikke faktura blev betalt kontant, men han mener, at fakturaerne generelt blev betalt kontakt. Han hævede ofte kontanter til betaling fra sin private konto, fordi det var lettere. Han tænkte ikke på at få lavet et gældsbrev eller lignende i forhold til at få tilbagebetaling fra Virksomhed ApS 16. Ofte fik han ikke pengene igen. Det var mange penge, som ”svømmede” mel-lem hans virksomheder.

Han ved ikke, hvor mange penge han som privatperson har lånt til sine virk-somheder. Han har på et tidspunkt lavet én kapitalforhøjelse for nogle af virksomhederne med henblik på udligning. Revisoren kan oplyse om størrel-sen på kapitalforhøjelserne.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen og forevist Rapport Øko ana-lyse (ekstrakt 5 Virksomhed ApS 16, side 4 og 5), hvoraf fremgår bl.a., at Virksomhed ApS 16 i 2014 havde personaleomkostninger på 2.517.260 kr., forklarede tiltalte, at han mener, at der gennemsnitligt var ansat 4-6 personer i virksomheden. Det er muligt, at det er 42 personer på et år. Virksomhed ApS 16 stod for afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for disse personer.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det sædvanligvis var sådan, at man udskiftede et køleskab, når dette ikke længere fungerede. Tiltalte kan ik-ke huske, om Virksomhed ApS 16 i forvejen havde et køle- og fryseskab. Han hus-ker ikke, om han købte et køle- og fryseskab i 2014.

Forevist faktura nr. 13 af 23. august 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 16 på 53.750 kr. inklusive moms for et køle- og fryseskab (ekstrakt 5 Virksomhed ApS 16, side 59) forklarede tiltalte, at han købte et køle- og fry-

side 12

seskab af Virksomhed ApS 9, der var repræsenteret af Vidne 5. Tiltalte husker ikke, om han købte flere køle- og fryseskabe af Virksomhed ApS 9.

Forevist faktura nr. 12 af 4. september 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 41 på 53.750 kr. inklusive moms for et køle- og fryseskab (ekstrakt 12 Virksomhed ApS 23, side 57) forklarede tiltalte, at han købte køle- og fry-seskab til to af hans Virksomhed 6 restauranter, Virksomhed ApS 16 og Virksomhed ApS 41.

Forevist faktura nr. 9 af 6. august 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 19 på 53.750 kr. inklusiv moms for et køle- og fryseskab (ekstrakt 8 Virksomhed ApS 19, side 58), forklarede tiltalte, at denne faktura er korrekt.

Forevist faktura nr. 10 af 6. august 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 42 på 53.750 kr. inklusiv moms for et køle- og fryseskab (ekstrakt 9 Virksomhed ApS 20, side 58), forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 42 også fik et nyt køle- og fryseskab.

Forevist faktura nr. 11 af 21. august 2014 til udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 43 på 53.750 kr. inklusiv moms for et køle- og fryseskab (ekstrakt 11 Virksomhed ApS 22, side 63) forklarede tiltalte, at de havde problemer med mange af deres køle- og fryseskabe, hvorfor de skiftede dem ud. Det var og-så billigere, når de købte mange varer på en gang. Nogle af køle- og fryses-kabene havde han fået repareret flere gange, og han besluttede sig for at ud-skifte alle køle- og fryseskabene efter rådgivning fra en tekniker.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han ikke har virksomheder, der hedder ”Virksomhed ApS 42” eller ”Virksomhed ApS 43” . Han har virksomheder, der hedder ”Virksomhed ApS 20” og ”Virksomhed ApS 22” . Disse virksomheder driver Virksomhed 6-restauranter, men franchisegiver tillader ikke, at han har selskaber, som hedder noget med ”Virksomhed 6” .

Vidne 4 og Vidne 5 kendte hinanden, men tiltalte ved ikke hvorfra. De har dog begge boet på hotellet. Tiltalte har altid insisteret på at købe varer med faktura.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at Virksomhed ApS 18 blev stiftet i 2003 eller 2004. Virksomhed ApS 18 havde en Restaurant, der lå i Fields. Restauranten lå øverst i Fields og havde plads til omkring 120 spisende gæ-ster. Tiltalte kan ikke huske, hvor mange ansatte Virksomhed ApS 18 havde i 2015 eller hvor mange, der var ansat via et vikarbureau.

Han husker ikke, hvorvidt Virksomhed ApS 18 anvendte vikarbureauer, men det er muligt. Der var omkring 4-5 på arbejde ad gangen.

Regnskabsmateriale mv. vedrørende Virksomhed ApS 18 blev samlet i Virksomhed A/S 1's lo-

side 13

kaler.

Han husker, at han har købt oksefilet af Virksomhed ApS 10. Hos Virksomhed ApS 10 handlede han med Vidne 49 samt Person 19 og Person 24. Tiltalte mener, at Virksomhed ApS 10 også leverede andet end kød.

Der var plads til omkring 120 spisende gæster i Restaurant i Fields. Han husker ikke, hvor mange kunder, der dagligt var i restauranten, og hvad restaurantens omsætning var. Han ved ikke, hvor meget kød der blev konsu-meret om dagen.

Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte, at han stiftede Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 i 2004 eller 2005, da han købte hotellet. Tiltalte 6 var daglig leder af hotellet, og tiltalte kom der ikke tit. Virksomhed 1 havde ingen ansatte, da hotellet var forpagtet ud. Det var forpagterens medarbejdere, der arbejdede på hotellet.

Virksomhed 1 købte stole af Virksomhed ApS 9 til hotellets værelser. Der var 84 værelser på hotellet, og der blev indkøbt stole til alle værelserne. Han købte to slags stole, da der var to forskellige stole på hvert værelse.

Forevist faktura nr. 22187 af 3. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 78.225 kr. inklusiv moms for 84 Madonna stole (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 46), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han købte de 84 stole til hotellets værelser. Han kan ikke huske, om han skiftede stolene ud på samme tid.

Forevist faktura nr. 22198 af 10. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 20.000 kr. inklusiv moms for 80 liter maling (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 47) forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han købte ma-ling af Virksomhed ApS 9. Virksomhed ApS 9 solgte mange forskellige ting.

Forevist faktura nr. 22199 af 13. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 25.000 kr. inklusiv moms for udlejning af malerarbej-de (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 48), forklarede tiltalte, at hele hotellet blev malet, herunder gangene og værelserne. Det var Vidne 5 fra Virksomhed ApS 9, som stod for, at arbejdet blev udført. Der blev malet værelser på hotellet ca. én gang om året.

Forevist faktura nr. 22188 af 16. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 77.675 kr. inklusiv moms for 52 Qubi stole (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 49), forklarede tiltalte, at han også købte Qubi-stole til hotellets værelser af Virksomhed ApS 9.

Forevist faktura nr. 22205 af 17. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 19.000 kr. inklusiv moms for 50 liter betonmaling (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 50), forklarede tiltalte, at han købte malingen

side 14

af Vidne 5. Han husker ikke, hvem der udførte malerarbejdet.

Forevist faktura nr. 22200 af 14. august 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 26.250 kr. inklusiv moms for udlejning af malerar-bejde (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 51), forklarede tiltalte, at der hele tiden skulle laves arbejde. Det er muligt, at malerne ikke blev færdige, da de første gang malede hotellet.

Forevist faktura nr. 38 af 12. september udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 på 53.927,50 kr. for 24 Qubi-stole og 62 Madonna-stole (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 52) forklarede tiltalte, at disse stole blev sat på værelserne og i hotellets lounge. Overskydende stole blev benyttet i Virksomhed A/S 1's lokaler. Hotel Virksomhed 1 fik ombetrukket hotellets sofaer, men det kunne ikke betale sig at ombetrække stolene, som derfor løbende blev udskiftet.

Forevist faktura nr. 1292 af 5. maj 2013 udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 1 på 86.250 kr. for ombetrækning af stole (ekstrakt 7 Virksomhed 1, side 39) forklarede tiltalte, at fakturaen vedrører en anden type stol. På værelserne var der læderstole. De stole, som fakturaen vedrører, var stof-stole.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvornår han forpagtede Virksomhed 1 ud. Forpagteren overtog stolene. Forpagtningsaftalen ophørte, da tiltalte mistede hotellet. Han miste-de mange penge i den forbindelse.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han ikke husker, hvornår Virksomhed ApS 19 blev stiftet, men at restauranten åbnede i Fields i 2006. Der er tale om en en Virksomhed 6- restaurant, som ligger på 2. sal i Fields.

Hans søn, Tiltalte 3, var ikke som sådan daglig leder, men Tiltalte 3 var ofte i re-stauranten. Tiltalte 3 var ikke i restauranten dagligt, men han tog sig af ting i restauranten, når tiltalte bad ham om det. Der var omkring fire managere i Virksomhed 6-restauranten i Fields. Managerne bestemte ikke over Tiltalte 3, for de var klar over, at Tiltalte 3 var tiltaltes søn.

Proceduren i forhold til antagelse af vikarer var den samme, som de benytte-de i Virksomhed A/S 1. Distrikt-manageren, Person 15, sendte timesedler. Der var om-kring 14-15 medarbejdere i Virksomhed 6-restauranten i løbet af en dag. Der var plads til over 150 spisende gæster i Virksomhed 6 i Fields.

Forevist faktura nr. 1606 af 13. marts 2014 udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 19 på 400.000 kr. inklusiv moms vedrørende installering af køle-rum og frostboks (ekstrakt 8 Virksomhed ApS 19, side 55), forklarede tiltalte, at han har betalt fakturaen kontant. Han gik i banken og hævede pengene. Han husker ikke, hvilken konto han hævede pengene fra. Vidne 4 modtog pengene kontant, fordi Vidne 4 på daværende tidspunkt ikke

side 15

havde en konto.

Forevist faktura nr. 22207 af 14. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 19 på 12.500 kr. inklusive moms for 50 liter maling (ekstrakt 8 Virksomhed ApS 19, side 56), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har købt det angivne.

Forevist faktura nr. 22208 af 17. juli 2014 udstedt af Virksomhed ApS 9 til Virksomhed ApS 19 på 20.538,75 kr. inklusive moms for bl.a. havefliser (ekstrakt 8 Virksomhed ApS 19, side 57) forklarede tiltalte, at fakturaen rettelig vedrører Virksomhed A/S 1. Det er en fejl, at Virksomhed ApS 19 står angivet som køber på fak-turaen.

Forevist kontoudskrift for Virksomhed ApS 19 (ekstrakt 8 Virksomhed ApS 19, si-de 80), hvoraf fremgår bl.a., at faktura nr. 22208 af 17. juli 2014 er blevet bogført hos Virksomhed ApS 19, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvil-ken virksomhed der betalte fakturaen. Han kan ikke huske, om fakturaen blev betalt kontant eller ved en bankoverførsel.

Tiltalte har vedrørende forhold 9 forklaret, at han ikke kan huske, hvornår Virksomhed ApS 20 blev stiftet. Han mener, at det var en gang i 00’erne. Virksomhed ApS 20 havde en Virksomhed 6 i Waves i By 10. Tiltalte 3 havde sam-me funktion i Virksomhed 6 i Waves som i Virksomhed 6 i Fields. Tiltalte 3 var såle-des ikke daglig leder, men mere tiltaltes forlængede arm. Hvis ikke tiltalte selv kunne tage sig af en opgave vedrørende Virksomhed 6, bad han Tiltalte 3 om at tage sig af den.

Han husker ikke hvor mange, der var ansat i Virksomhed ApS 20.

Forevist oversigt fra SKAT vedrørende registrerede ansatte i Virksomhed ApS 20 i 2014 (ekstrakt 9 Virksomhed ApS 20, side 26), forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor mange der var ansat i 2014, men den lønsum, som står angivet, virker rigtig.

Forevist oversigt fra SKAT vedrørende registrerede ansatte i Virksomhed ApS 20 i 2015 (ekstrakt 9 Virksomhed ApS 20, side 29), forklarede tiltalte, at det anførte ser rigtigt ud.

Forevist summarisk oversigt fra Skattestyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 20 i 2016 (ekstrakt 9 Virksomhed ApS 20, side 36), forklarede tiltalte, at der var færre ansatte i 2016, fordi omsætningen var faldende. Der var plads til omkring 100 spisende gæster i Virksomhed 6 i Waves. På et tidspunkt blev der åbnet en McDonalds ved Waves, og derefter faldt omsætningen hos Virksomhed 6. Han ved ikke, hvor ofte Virksomhed ApS 20 anvendte vikarbureau-er, men det kan godt passe, at de anvendte Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3.

side 16

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 ikke havde en bestemt rolle, men at han hjalp til som tiltaltes søn. Tiltalte 3 havde et kontor ude i Virksomhed A/S 1's lokaler i Valby. Tiltalte ville gerne have, at Tiltalte 3 lærte noget, så han bad Tiltalte 3 om at hjælpe til og tage ansvar. Tiltalte 3 var ikke i Virksomhed 6 i Waves dagligt, men Tiltalte 3 tog derud, hvis tiltalte ikke havde tid til det. Det var vigtigt for tiltalte, at Tiltalte 3 lærte de forskellige forret-ningsgange i tiltaltes virksomheder, da tiltalte er ved at være en ældre mand. Tiltalte 3 tog ikke det ansvar, som tiltalte ønskede, og han gjorde kun det, som til-talte bad ham om.

Adspurgt af advokat David Francis Lublin forklarede tiltalte, at det ikke var faste opgaver, som han bad Tiltalte 3 om at løse. Han bad Tiltalte 3 om at hjæl-pe til, når der løbende opstod nogle problemer.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 ikke var involveret i af-lønning af medarbejderne. Tiltalte 3 har ikke skrevet med vikarbureauer om aflønning af medarbejdere, men det er muligt, at tiltalte har videresendt nogle mails til Tiltalte 3 og omvendt. Tiltalte 3 havde adgang til alle de forskellige Virksomhed 6-restauranters mailadresser. Tiltalte 3 havde ingen titel angivet, når der blev sendt mails. Hver aften modtog tiltalte og Tiltalte 3 en statusmail om dagens omsætning fra managerne på Virksomhed 6. Nogle gange svarede tiltalte eller Tiltalte 3 på de modtagne mails fra managerne. Det var lidt tilfældigt, hvem af dem, der svarede.

Dommeren tillagde tolken honorar.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 30. april 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.40.

Dommer 1

Retsbog

Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 23. april 2020 kl. 09.38 blev retten sat i retssal 001 af Dommer 1 (retsformand) og Dommer 2 med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Protokolfører var Medarbejder ved retten 1.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 6020/2019

Politiets nr. 0100-76402-00003-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1982),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1980),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1960) 1,

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1964),

Tiltalte 6

CPR nr. (Født 1960) 2 og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1969)

- Fortsat sag, dag 3 -

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Anders Németh var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat David Francis Lublin var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Ole Bjørn Christensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4.

Std 75266

side 2

Advokat Rasmus Anberg var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Camilla Rønne var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

Advokat Martin Leth Hansen var mødt som beskikket reserveforsvarer.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 var mødt.

De Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var med rettens tilladelse ik-ke mødt.

Tolk 1 var mødt som tolk (punjabi/urdu).

Tiltalte 1 blev på ny gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte 1 forklarede, at han opstartede sin første virksom-hed for 40-41 år siden, da han var omkring 21-22 år. I perioden 2013-2016 havde han alle de virksomheder, der fremgår af anklageskriftet. Han har ef-terfølgende opstartet nye virksomheder. Han er en forretningsmand. Hans omsætning fra virksomhederne lå i 2013-2016 på omkring 100 millioner kr. årligt. Han havde over 400 ansatte og holdt selv styr på alle sine virksomhe-der. Han er vant til at arbejde 18-20 timer om dagen.

Han gik i 2014 over til at anvende vikarbureauer for at sikre, at der blev holdt styr på det hele. Hans revisor havde før vikaransættelserne holdt styr på alting, men det var dyrt i revision selv at have ansatte. Han havde en revisor, som hedder Vidne 2. Vidne 2 stod for al revision i alle tiltaltes virksomheder. Hvis han havde skattemæssige spørgsmål, spurgte han Vidne 2. Det var kun Vidne 2, han spurgte om sådanne ting.

Tiltalte havde et problem med fagforeningen 3F vedrørende nogle medarbej-dere i Virksomhed A/S 1. Da han overtog Virksomhed A/S 1, var der en direktør, Person 4, som fik en høj løn. Han fyrede vedkommende, og he-refter opstod problemerne. 3F krævede, at tiltalte skulle betale løn til Person 4 i et år. Tiltalte opfattede det som en bøde. Han har også haft problemer med 3F i nogle af restauranterne. Det skete i forbindelse med, at han fyrede nogle medarbejdere, som ikke var mødt på arbejde. Efter fyringerne blev han kon-taktet af 3F, som krævede erstatning på vegne af medarbejderne. Han endte med at betale 3-4 millioner kroner i erstatning til de fyrede medarbejdere.

side 3

Han har også fået en bøde af 3F på en kvart million kr. Han fyrede bl.a. en medarbejder, der hedder Person 14, fordi Person 14 havde slået en anden medarbejder. 3F mente, at Person 14 kun havde skubbet den anden medarbejder. Problemerne med 3F opstod for alvor, da han overtog Virksomhed A/S 1.

Før han anvendte vikarbureauer, ansatte han selv sine medarbejdere. Han slog stillinger op på internettet gennem et firma. Nogle gange var det ham selv, der afholdt ansættelsessamtalerne, og andre gange var det Vidne 1. Vidne 1 bliver nogle gange kaldt "Kaldenavn 1". I Virksomhed A/S 1 var det primært Vidne 1, der afholdt ansættelsessamtalerne. I de øvrige af hans firmaer var det alene tiltalte, der stod for ansættelsessamtalerne. Han spurgte under samtalerne til ansøgernes erfaringer. Alle hans firmaer var in-den for restaurationsbranchen, så han søgte primært køkkenpersonale og tje-nere. De folk, der i forvejen arbejdede i restauranterne, stod for oplæring af de nye medarbejdere. Hvis arbejdet ikke blev udført korrekt, blev der ringet til ham, og så ordnede han problemerne. Han var ude i samtlige af sine re-stauranter næsten hver dag. I restauranterne var der kun køkkenpersonale og tjenere. Køkkenpersonalet og tjenerne fik 109 kr. eller 115 kr. i timen. De medarbejdere, der havde været ansat i længere tid, fik 115 kr. i timen. Køk-kenpersonale og tjenerne kunne ikke få mere end 115 kr. i timen, da de ikke var udlærte. Kontorfolk havde fast månedsløn. På Virksomhed 6 var der 3-4 medarbejdere, der var managere, og som fik en fast månedsløn. Det var et krav, at der skulle der være en manager på Virksomhed 6-restauranterne. En manager fik 25.000 kr. i løn om måneden, men lønnen kunne stige til 30.000 kr. Det er forskelligt, hvor mange managere der er tilknyttet den enkelte Virksomhed 6-restaurant. Han havde ikke managere ansat andre steder end på Virksomhed 6. Alle medarbejderne i de øvrige restauranter var timelønnede. Der var mange medarbejdere, der arbejdede 160 timer om måneden. I Virksomhed 6 i Fields er der 30-35 medarbejdere. Nogle arbejdede i 160 timer, og an-dre var der i færre timer. Han har flere typer af restauranter.

Tiltalte 4 har ikke noget med driften af virksomhederne at gøre. Hun har været hjemmegående, men da børnene flyttede hjemmefra, begyndte hun at kede sig. Han tilbød hende, at hun kunne hjælpe til i nogle af restauranterne. Tiltalte 4 kunne godt lide Virksomhed 3 i Roskilde, så derfor begyndte hun at hjælpe til der.

Virksomhed 2 er hans restaurant. Han har haft den i over 35 år. Tiltalte 4 blev registreret som ejer og direktør i restauranten, fordi restauranten skulle have en alkoholbevilling, og han kunne på det tidspunkt ikke få en bevilling ud-stedt i sit eget navn, fordi han skyldte omkring 170.000 kr. til SKAT. Tiltalte 3 er hans søn. Tiltalte 3 hjalp til med alle Virksomhed 6-restauranterne, men det var tiltalte selv, der havde ansvaret for restauranterne.

Han har arbejdet sammen med Tiltalte 6 siden 2004 eller 2005, hvor han købte Virksomhed 1. Han overtog personalet fra Virksomhed 1, og Tiltalte 6 var en del af personalet. Da tiltalte i 2013 købte Virksomhed A/S 1, begyndte Tiltalte 6 at ar-

side 4

bejde i Virksomhed A/S 1. Tiltalte 6 har ikke haft noget med andre af tiltaltes virksomhe-der at gøre.

Kontakten til vikarbureauerne skete gennem Tiltalte 2. Han har kendt Tiltalte 2 i 12-14 år, og Tiltalte 2 har boet i et af tiltaltes huse. Han mødte Tiltalte 2 gennem nogle andre. Tiltalte 2 er pensionist. Tiltalte har samarbejdet med Tiltalte 2 siden 2015.

Tiltalte 2 skulle på et tidspunkt ind til tiltalte på Virksomhed 1 for at betale huslejen, og i den forbindelse overhørte Tiltalte 2 en telefonsamtale mellem tiltalte og Vidne 2, hvor de drøftede problemerne med fagforeningen 3F. Vidne 2 sagde, at tiltalte kunne løse problemerne med 3F ved at anvende vikarer. I første opgang oprettede tiltalte sit eget vikarbureau, som hed Virksomhed ApS 25. Det var i 2013-2015. Problemerne med 3F forsvandt imidlertid ikke, da han oprettede sit eget vikarbureau. Problemet var, at han flyttede al-le sine medarbejdere fra et selskab til et andet, og at han samtidig ejede beg-ge selskabet. Det var 3F imod. Hvis der f.eks. opstod problemer i Virksomhed A/S 1 med medarbejderne fra vikarbureauet, ville det skabe problemer, at han også ejede vikarbureauet. Han talte med Tiltalte 2 og spurgte, om Tiltalte 2 kendte nogen, der kunne hjælpe. Det var omkring 2014, at han talte med Tiltalte 2 om vikarbureauer. Tiltalte 2 sagde, at han ville kigge på det. Han tror, at Tiltalte 2 derefter foreslog ham at anvende Virksomhed ApS 2. Ejeren af firmaet var en rumæner, der hed Vidne 48. Tiltalte 2 introducerede tiltalte for Vidne 48. Tiltalte 2 og Vidne 48 sagde, at Virksomhed ApS 2 kunne overtage tiltaltes medarbejdere. Tiltalte indgik herefter en aftale med Vidne 48. Tiltalte 2 hjalp med at oversætte, da Vidne 48 ikke kunne tale dansk. Vidne 48 havde tidligere drevet et bileksportfirma. Tiltalte ved ikke, om bileksportfirmaet har skiftet navn til Virksomhed ApS 2.

Til at starte med blev alle medarbejdere i Virksomhed A/S 1 flyttet over i vikarbureau-et. Det drejede sig om ca. 30-40 medarbejdere. Tiltalte 6 arbejdede i Virksomhed A/S 1 på det tidspunkt. Herefter modtog alle medarbejderne fra Virksomhed A/S 1 løn fra vikarbureauet, undtagen ham selv. Inden flytningen af medarbejderne for-talte han dem, at de i vikarbureauet ville få den samme løn som tidligere. Det var meget lettere for ham at have medarbejdere gennem et vikarbureau. Han modtog fakturaer fra Virksomhed ApS 2 for det arbejde, som vikarerne havde udført for ham. Timelønnen var 109 kr. eller 115 kr. Timelønnen skulle gerne fremgå af fakturaerne, som indgår i sagen. Vikarbureauet skulle have 15 pro-cent i "kommission". I begyndelsen var kommissionen vist kun på 12 pro-cent, men den steg efterfølgende til 15 procent. Hvis tiltalte havde behov for ekstra medarbejdere, ringede han til Tiltalte 2.

Tiltalte arbejdede ikke så længe sammen med Vidne 48, for Vidne 48 opfyldte ik-ke de krav, som tiltalte havde til vikarbureauet. Vidne 48 skulle hver måned indberette A-skat, og det ville tiltalte have dokumentation for var sket. Han modtog imidlertid ikke dokumentationen fra Vidne 48. Tiltalte krævede doku-mentation fra vikarbureauet både i forhold til indberetning af A-skat og ar-

side 5

bejdsmarkedsbidrag, samt at begge dele blev betalt.

Han havde et stort lokale i kælderen under Virksomhed A/S 1 med alle mapperne fra alle firmaerne. Ude i de forskellige firmaer var der ikke noget regnskabsma-teriale. Det hele var samlet i Virksomhed A/S 1. Virksomhed 1's gamle mapper var og-så i kælderen under Virksomhed A/S 1.

Kontorerne lå inde bag Virksomhed A/S 1. Der var fem kontorlokaler i alt. Person 15, hav-de kontor nr. 1, Tiltalte 3 havde kontor nr. 2, tiltalte havde selv kontor nr. 3, og Tiltalte 6 havde kontor nr. 4. Det femte kontor var ledigt. Han husker ikke Person 15's fulde navn. Vidne 1 havde et kontor ovenpå i samme bygning som køkkenet. Der var også et kontor på Virksomhed 1, hvor bogfø-ringen vedrørende hotellet blev lavet. Det var Tiltalte 6, der tog sig af det. Tiltalte 6 sørgede for, at alle papirer vedrørende hotellet blev sat i mapper. Det var revisoren, der havde ansvaret for bogføringen.

Person 15 var distrikt manager i alle Virksomhed 6-restauranterne. Person 15 tog sig af varebestilling, besøgte restauranterne og håndterede eventuelle problemer. Tiltalte 3 havde ansvaret for at betale regninger. Hvis tiltalte gav Tiltalte 3 en regning, blev den betalt. Hvis f.eks. en maskine gik i stykker, var det Tiltalte 3, der tog sig af det. Vidne 1 lavede 99 procent af tiden arbejde for Virksomhed A/S 1, men han hjalp også lidt til i de øvrige selskaber. Alle kontorlo-kalerne lå på Vej 2 i Valby.

De fastansatte medarbejdernes timepris var altid den samme og lå på omkring 115-120 kr. Det kan godt være, at timelønnen nogle gange var lidt højere. Medarbejderne, som de hyrede fra vikarbureauerne, fik også 115-120 i ti-men, men hvis de skulle bruge noget ekstra mandskab om aftenen eller i wee-kenden, var timelønnen højere, måske 140-150 kr. Han husker ikke, om ti-melønnen kunne være højere end 150 kr. Han har betalt de fakturaer, som han modtog fra vikarbureauerne.

Han har kendt Tiltalte 7 i mange år. De har været venner siden 1990'erne. Tiltalte 7 har ikke altid drevet forretning. Han mener, at Tiltalte 7 tidligere ar-bejdede som gartner.

Han kender ikke Tiltalte 5.

Hvis der skulle håndteres noget i restauranterne, og tiltalte ikke var til stede, kunne det være alle medarbejdere, der ringede til ham og fortalte det. Han kom dagligt ud i restauranterne for at holde øje med driften.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at tjenerne selv skriver på en liste eller seddel, hvor mange timer de har været på arbej-de. Tiltalte samlede selv medarbejdernes lister eller timesedler ind og gav dem videre til Vidne 1. På Virksomhed 6 er det manageren, der står for det. Virksomhed 6 har et system, hvor det hele bliver skrevet ind i en com-

side 6

puter. Vidne 1 lavede beregningerne og sendte dem videre til vikar-bureauerne, både for Virksomhed 6 og de andre restauranter. På Virksomhed 6 havde de kun få ansatte via vikarbureauer. Før de begyndte at bruge vikarbu-reauer, var det Vidne 2, der var inde over lønbetalingen.

Det første vikarbureau, som han anvendte, var Virksomhed ApS 2. Han havde før det brugt sit eget vikarbureau, som hed Virksomhed ApS 25. Virksomhed ApS 25 hed tidligere Virksomhed 7, men da Virksomhed 7 stod tomt, ændrede han det i 2013 til Virksomhed ApS 25. Vikarbureauet overtog derved kioskens CVR-nummer. Det kan godt passe, at navneændringen skete den 1. oktober 2013. Forretningen Virksomhed 6 fik et nyt CVR-nummer.

Det var advokaten, Vidne 37, og Vidne 2, som foreslog, at tiltalte skulle gå over til at bruge vikarer. Han ville selv have styr på det hele, og derfor oprettede han sit eget vikarbureau.

Da han fik problemer med 3F, sagde Vidne 2, at han ikke burde bruge sit eget vikarbureau, fordi de ansatte tog deres rettigheder med over i vikarbureauet. Der var problemer med Virksomhed ApS 25 og 3F hele tiden. Alt moms og A-skat i Virksomhed ApS 25 blev betalt.

Hans problemer med 3F i Virksomhed A/S 1 forsvandt, da han gik over til at anvende et andet vikarbureau. Der blev lavet kontrakt mellem medarbejderne og vi-karbureauet. Det var vikarbureauet, som skulle betale lønnen til medarbejder-ne. Nogle gange var der medarbejdere, der fik for lidt i løn. Det var vikarbu-reauet, der skulle indberette og betale A-skat. Fakturaerne fra vikarbureauet dækkede løn, kommission og moms. Vikarbureauet skulle have kommission, fordi det var dem, der havde hovedpinen med at betale skat, lønningerne mv. Der var tale om en form for administrationsgebyr. Medarbejderne ringede til Vidne 1, hvis der var noget galt, men der var sjældent fejl i lønnen. Vikarbureauet udbetalte lønnen til medarbejderne i overensstemmelse med de fakturaer, som tiltalte havde modtaget. Han har altid betalt fakturaerne fra vi-karbureauet, men han har nogle gange modtaget en betalingsrykker. Betaling af fakturaerne foregik altid gennem banken. Han fik vikarbureauet til at sen-de alle lønsedler til Vidne 1. Det gjorde han for at kunne tjekke, om medarbejderne havde fået den rigtige løn af vikarbureauet. På lønsedlerne var der opgjort A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han har altid bedt om at mod-tage kopi af indberetningerne til SKAT. Han har også kontaktet SKAT for at følge op på, om A-skatten blev betalt, men SKAT ville ikke oplyse det til ham, da han ikke ejede vikarbureauet. Han mener, at han modtog dokumen-tation for indberetning af A-skat fra alle de vikarbureauer, som han anvendte, bortset fra Virksomhed ApS 2. Det var derfor, at hans samarbejde med dette vikarbureau ophørte.

Adspurgt af advokat Ole Bjørn Christensen forklarede tiltalte, at Virksomhed 2 ikke var hans første restaurant. Virksomhed 2 blev etableret for mange år siden. Han tror, at det var i 1983 eller 1984. På det tidspunkt

side 7

skyldte han penge til skattevæsnet, som han ikke kunne betale. Derfor kunne han ikke få en alkoholbevilling til restauranten. Han kunne dog bruge Tiltalte 4's navn og skatteoplysninger til at opnå bevilling. Virksomhed 2 blev opret-tet som et personligt ejet firma, da han dengang ikke var så skrap til det med oprettelse af virksomheder. Det var lige meget, om det stod i hans eller Tiltalte 4's navn. Dengang kendte han ikke forskellen på et personligt eget firma og et anpartsselskab. Tiltalte 4 har ikke været direktør i Virksomhed ApS 21. Da Tiltalte 4 var tilknyt-tet Virksomhed 3, kom han ikke så ofte i restauranten. Han var tryg ved, at det var hende, der kørte ud til restauranten.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår de an-satte i de øvrige firmaer blev ansat i vikarbureauer. I Virksomhed 6 havde han sine egne ansatte, men i alle andre firmaer blev medarbejderne ansat i vikar-bureauer. Efter Virksomhed ApS 2 gik han over til Virksomhed ApS 1. Han fortalte Tiltalte 2, at han ikke kunne samarbejde med Virksomhed ApS 2, og at han havde brug for et andet vikarbureau. På det tidspunkt boede Tiltalte 2 i et af tiltaltes huse. Han tror, at det var i 2014.

Tiltalte 2 introducerede herefter tiltalte for Person 3. Person 3 sagde til til-talte, at han lejede medarbejdere ud og godt kunne hjælpe ham. Så mødte Person 3 op i Virksomhed A/S 1 med Vidne 47. Vidne 47 er dansker, lidt kraftig og skaldet. Vidne 47 havde et vikarbureau, der hed Virksomhed ApS 1. Tiltalte spurgte ikke ind til, hvor længe vikarbureauet havde eksisteret eller til Vidne 47's forretningsmæssige baggrund. Det var Person 3, der skulle stå for det praktiske. Vidne 47 var ejer af virksomheden og ansvarlig. Tiltalte tog imod tilbuddet fra Person 3 og Vidne 47, da de vidste hvordan tingene skulle køres. Tiltalte tænkte, at han lige kunne se, hvordan tingene fungerede over nogle måneder.

Han stillede ikke krav til Virksomhed ApS 1, så længe de sørgede for, at der blev indberettet A-skat. Han var ikke ligeglad med, om Virksomhed ApS 1 betalte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men det var ikke hans ansvar. Hvis en virk-somhed sender en faktura, er det virksomhedens eget ansvar at betale skat og moms. Han betalte fakturaerne, og så var det vikarbureauets ansvar at sørge for resten. Han var sikker på, at Person 3 og Vidne 47 var ordentlige men-nesker. Han spurgte ikke efterfølgende Person 3 eller Vidne 47, om skatten blev betalt. Samarbejdet med Virksomhed ApS 1 gik ikke som forventet. Vidne 47 tog ikke telefonen, når tiltalte ringende. Det fungerede dårligt fra starten af, og det dårlige samarbejde fortsatte i ca. 6 måneder. Han skulle tale med Vidne 47, fordi han bl.a. skulle have flere medarbejdere. Person 3 tog tele-fonen, hvis tiltalte ringede. Person 3 oplyste, at han ville give tiltaltes beske-der videre til Vidne 47, men Person 3 kunne heller ikke få fat i Vidne 47.

Det var ikke Person 3's firma, men Vidne 47's. Person 3 var vant til at udleje mandskab. Tiltalte ved ikke, om det også var i restaurationsbranchen. Han spurgte ikke Person 3 om det, fordi Person 3 havde sagt, at det var Vidne 47, der kunne løse opgaven for tiltalte.

side 8

Det efterfølgende vikarbureau, tiltalte anvendte, fik han kontakt til gennem Tiltalte 2. Han husker ikke præcist, hvornår det var, men det var forment-lig i 2015.

Tiltalte havde oplyst til Tiltalte 2, at han havde problemer med Virksomhed ApS 1. Tiltalte blev herefter præsenteret for Vidne 7, der boe-de hos Tiltalte 2. De talte om, at tiltalte skulle bruge nogle vikarer, og at det skulle være fra et andet vikarbureau end Virksomhed ApS 1. Tiltalte 2 sagde, at Vidne 7 var en ordentlig forretningsmand. Tiltalte lavede herefter en aftale med Vidne 7, som fortsatte frem til 2016. Vikarbure-auerne, som blev anvendt gennem Vidne 7, var Virksomhed ApS 4, og Virksomhed ApS 3. Han spurgte ikke ind til, om Vidne 7 havde forstand på at drive vikarbureau. Tiltalte 2 sagde god for Vidne 7. Han ved ikke, om der var tale om nyopret-tede vikarbureauer. Han spurgte ikke ind til det. Hans behov var ligesom tid-ligere at få flyttet sine medarbejdere over i et vikarbureau. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 ikke havde sit eget vikarbureau. Han stillede de samme krav til Vidne 7's vikarbureauer om indberetning af A-skat, som han havde gjort over for de vikarbureauer, han tidligere havde anvendt. Han modtog en mail om, at der var betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis der var problemer med Virksomhed ApS 4, talte han med Tiltalte 2. Tiltalte 2 og Vidne 7 boede sammen. Hvis Vidne 7 ikke tog telefonen, ringede han direkte til Tiltalte 2. Det meste forgik dog via mail. De problemer, der kunne være, var manglende lønbetaling, og medarbejderne kunne ikke vente, hvis lønnen var to dage forsinket. Han tror, at vikarbureauet skulle have 15 procent i kommission.

Han sendte opgørelsen over medarbejdernes timer til vikarbureauet via mail. Han har i hvert fald én gang spurgt, om vikarbureauerne betalte moms. Vidne 7 sendte derefter en kopi af momsindberetningen, men han ved ikke, om momsen blev betalt.

Tiltalte 2 var med i firmaerne, men Vidne 7 var direktør. Tiltalte 2 havde sagt, at tiltalte bare kunne ringe til ham. Der var kun Vidne 7 og Tiltalte 2 i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4. Samarbejdet gik fint. Det var ik-ke tiltaltes ønske, at der skulle anvendes to vikarbureauer. Det var Vidne 7, der valgte at gøre det sådan, at både Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 sendte vikarer. Tiltalte kunne sende en mail, hvis der var problemer. Der blev på vegne af tiltalte skrevet til Vidne 7, og han går ud fra, at det var Vidne 7, der havde adgang til mailadresserne. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde adgang til mailadresserne. Hvis der var medarbejdere, der ikke havde fået nok løn, skrev Vidne 1 typisk til vikarbureauerne. Vidne 1 skrev kun på engelsk, da han ikke taler dansk. Hvis der skulle skrives til vikarbure-auerne på dansk, var det Tiltalte 6, som sendte en mail. Tiltalte kan ikke skrive på computer, da han ikke skriver så godt.

side 9

Hvis medarbejderne ikke fik ordentlig løn, henvendte de sig til Vidne 1. Hvis tiltalte var til stede, spurgte de ham. Han tror ikke, at medarbejderne kunne ringe til vikarbureauerne. Når de fik noget at vide fra medarbejderne, tog de fat i Virksomhed ApS 4 eller Virksomhed ApS 3. Samarbejdet med vikarbureauerne gik godt frem til 2016, hvor politiet kom ind i billedet.

Han husker ikke, om han anvendte andre vikarbureauer. Virksomhed ApS 5 siger ham noget. De har lejet mandskab i nogle måneder af Virksomhed ApS 5, når de havde travlt, som f.eks. i julen. De har også købt varer, herunder tag-pap. Virksomhed ApS 5 var ikke et vikarbureau, men de stod for mandskabsud-lejning i forbindelse med byggerier. Kontakten til Virksomhed ApS 5 opstod gennem Tiltalte 2. Tiltalte går ud fra, at Virksomhed ApS 5 var Tiltalte 2's virksomhed, men han ved ikke, hvor længe Tiltalte 2 havde Virksomhed ApS 5. Det var mest i forbindelse med rengøring af køkkener, at han anvendte Virksomhed ApS 5. Han husker ikke, hvor længe han anvendte Virksomhed ApS 5.

Virksomhed ApS 6 siger ham noget, men han husker ikke, hvil-ket slags selskab det var. Han købte varer hos Virksomhed ApS 11 og mu-ligvis også mandskabstimer. Han husker ikke, hvilke varer der var tale om. Han talte med Tiltalte 2 om Virksomhed ApS 6. Han har ikke talt med Vidne 7 om selskabet.

Virksomhed ApS 7 var også Tiltalte 2's selskab. Han ved ikke, hvilket slags selskab det var. Det kan godt passe, at han har købt varer og mandskabsti-mer gennem selskabet. Han har købt meget forskelligt hver dag, så han hus-ker ikke alle detaljer.

Om han anvendte det ene eller det andet selskab afhang af, hvilket selskab der havde folk, han kunne låne. Han ringede til Tiltalte 2, og så sendte Tiltalte 2 folk til ham. Han fortalte Tiltalte 2, hvor mange personer han skulle bruge og hvornår. Når der kom vikarer, spurgte han ikke de pågældende om, hvor de kom fra. Han fik en samlet faktura. Det var forskelligt, om fakturaerne var for 14 dage eller en måned. Fakturaerne var udspecificerede. Han tjekkede, om mandskabet havde arbejdet de timer, der stod anført på fakturaerne. Hvis en faktura vedrørte varer, tjekkede han ved leveringen af varerne, om alt var korrekt.

Virksomhed A/S 1 fik lavet nogle store ind- og udvendige opgaver. Det var bl.a. tale om vedligeholdelsesopgaver af murværk og tag. Ifølge lejekontrakten var det hans pligt at vedligeholde bygningen, både indvendigt og udvendigt.

Det var kun Tiltalte 2, han var i kontakt med i Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 11. Han har altid spurgt, om der blev betalt skat. Når han fik skatte-indberetningen, gik han ud fra, at selskaberne også betalte til SKAT. Han har ikke modtaget dokumentation for, at der er betalt skat, og han har ikke spurgt alle sine leverandører, om de betalte skat, når han havde betalt en fak-tura fra dem. Det kan godt være, at der på nogle fakturaer har stået aconto

side 10

betaling.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 gik til behandling. Han spurgte ikke Tiltalte 2, om han var pensionist, men det gik han ud fra. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 skulle behandles for, men det var hans opfattelse, at Tiltalte 2 var psykisk syg. Tiltalte har været på ad-ressen Adresse 10, men kun i opholdsstuen. Han ved ikke, hvordan de andre værelser så ud. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde et større forbrug af alkohol eller stoffer.

Han tror, at Person 3 bliver kaldt Navn 2. Person 3 siger ham ikke noget.

Adspurgt af advokat Jakob Dalsgaard-Hansen forklarede tiltalte, at Tiltalte 6 blev registreret som ejer af Virksomhed ApS 12, fordi tiltalte ik-ke selv kunne få alkoholbevilling. For at få en alkoholbevilling skulle der fremvises en restanceattest uden restancer til SKAT. Tiltalte 6 havde ikke restan-cer til SKAT, så derfor brugte tiltalte Tiltalte 6's navn. Han har kendt Tiltalte 6 i mange år. Tiltalte 6 tog sig ikke af driften i selskabet, og de lavede ikke nogen skriftlig aftale, da Tiltalte 6 blev indsat som direktør.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 9 er en virksomhed, som ejes af Vidne 5. Det kan godt være, at Vidne 5 hedder Efternavn 3 til ef-ternavn. Han lærte Vidne 5 at kende på Virksomhed 1, hvor Vidne 5 boede. Vidne 5 solgte bl.a. møbler og kødvarer til en fornuftig pris. Han ved ikke, om Vidne 5 stadig driver Virksomhed ApS 9, eller om Vidne 5 stadig driver virksomhed. Han har ikke truet Vidne 5, og han ved ikke, om andre har truet ham. Han ved ikke, om Vidne 5 havde et misbrug. Han har købt mange ting af Vidne 5, f.eks. maskiner, møbler og oksefilet. Han ved ikke, hvor Vidne 5 havde tin-gene fra. Han har på et tidspunkt fået leveret en maskine fra Virksomhed ApS 9, hvor han spurgte ind til underbilaget, men han er ikke sikker på, om maskinen kom fra Virksomhed ApS 9 eller et andet selskab. Han har ikke spurgt yderligere ind til møblerne. Handlerne med Vidne 5 foregik ved, at tiltalte fik en faktura og betalte via banken. Han tror, at han fik fakturaerne via mail. Vidne 5 boede på Virksomhed 1 i perioden 2013-2014, men han kom tilbage, da han efter-følgende manglede et sted at bo. Vidne 5 har boet på hotellet mange gange. Han har kun mødtes med Vidne 5Virksomhed 1. Vidne 5 har også været i Virksomhed A/S 1's lokaler, men Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 hænger sammen. Vidne 5 søgte noget kontorarbejde hos Virksomhed A/S 1, da han alligevel var på hotellet hele tiden. Han ved ikke, hvor Vidne 5's virksomhed fysisk lå. Han ved ikke, om Vidne 5 har været i Virksomhed A/S 1's kælder.

Virksomhed ApS 39 er en forretning, som var ejet af Vidne 6. Tiltalte købte håndværkerarbejde hos Virksomhed ApS 39. Der blev også udført arbejde på Virksomhed ApS 12. Der blev bl.a. skiftet betræk på sofaer på Virksomhed ApS 12, Virksomhed ApS 24 og Virksomhed 6. Der er også lavet andet, som f.eks. søjler og belysning. Han tror, at Vidne 6 havde mange kunder. Vidne 6 driver stadig

side 11

virksomhed. Det hedder ikke Virksomhed ApS 39 længere. Vidne 6 laver nu bl.a. skil-te og menukort. Tiltalte har lige fået lavet menukort hos Vidne 6.

Virksomhed S.M.B.A. 1 var ejet af Vidne 45, der var polak. Vidne 45, der er død, blev af tiltalte kaldt ”Kaldenavn 2” . Vidne 45 var en meget uheldig mand, som hele tiden gik konkurs. Vidne 45 var også meget hjælpsom, og det var ikke altid, at Vidne 45 krævede penge fra folk, som han havde arbejdet for. Tiltalte ved ikke om Virksomhed S.M.B.A. 1 var et nyt firma. Virksomhed A/S 1 havde en sag med udlejeren af den ejendom, som bowlingcenteret lå i, hvor udlejeren havde udarbejdet en lang liste med ting, der skulle repareres eller vedligeholdes. Vidne 45 har i den for-bindelse lavet mange ting for tiltalte. Alle murerne bag ved Virksomhed A/S 1 samt al-le søjler og parkeringslofter er blevet repareret, og tagpap er blevet udskiftet. Desuden er Virksomhed A/S 1's belysning blevet lavet, og hotelværelserne på Virksomhed 1 er istandsat.

Et af Vidne 45's selskaber skulle bygge et hus i By 8. Vidne 45 skulle lave huset færdigt, men Vidne 45's firma gik konkurs. Tiltalte ville gerne hjælpe Vidne 45, så han lånte sit CVR-nummer ud til Vidne 45. Dem, som ejede ejen-dommen, mente, at der var fejl ved byggeriet. Der blev derfor kørt en sag mod Virksomhed ApS 29, som var det firma, Vidne 45 havde lånt. Virksomhed ApS 29 blev ved Retten i Lyngby dømt til at betale 450.000 kr. til ejeren af ejendommen, 230.000 kr. til Østerbro Træhandel, hvor materialerne var købt, og 600.000 kr. til SKAT.

Fejlene ved huset opstod, fordi arkitekten, Person 16, havde lavet fejl på sin teg-ning. Vidne 45 gik i gang med at bygge huset, og der blev lavet fejl på bag-grund af tegningen. Det kostede tiltalte 1,4 millioner kroner. SKAT sendte en opkrævning på 600.000 kr., som tiltalte har betalt.

Han lavede et gældsbrev med Vidne 45 på baggrund af sagen. Han husker ik-ke, hvornår gældsbrevet blev lavet. Han tror, at gældsbrevet var på 1,3 milli-oner kr. Vidne 45 sagde, at han ikke ville snyde tiltalte, og at tiltalte kunne få udført arbejde som betaling.

Vidne 45 var håndværker, og sådan en havde tiltalte brug for. Vidne 45 sagde, at tiltalte kunne bruge ham, og på den måde kunne han afdrage sin gæld til tiltalte. Han ville ikke ansætte Vidne 45. Når Vidne 45 havde udført et stykke arbejde, oplyste Vidne 45, hvor meget arbejde der var lavet, og hvad det ko-stede. Derefter lavede Tiltalte 6 en faktura fra Vidne 45. Tiltalte 6 hjalp med at lave fakturaerne vedrørende arbejdet, som blev udført af Virksomhed S.M.B.A. 1, fordi Vidne 45 ikke kunne dansk. Fakturaen blev modregnet i Vidne 45's gæld til tiltalte, og gældsbrevet blev nedskrevet. Han tror, at det var Person 17, som ar-bejdede med Vidne 2, der sørgede for at nedskrive gældsbrevet. Han tror, at gældsbrevet lå hos Vidne 2.

Fakturaerne fra Vidne 45 var udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 1. Han tror, at Vidne 45 oprettede selskabet, men de har ikke talt om det. Det var

side 12

Vidne 45, som oplyste, at Virksomhed S.M.B.A. 1 skulle stå på fakturaerne. Det var Vidne 45's stempel, som fremgik af fakturaerne. Vidne 45 bestilte selv stemplet og kom med det. Når Vidne 45 var færdig med en opgave, lavede de en faktura, som Vidne 45 stemplede og underskrev. Stemplet stod på tiltaltes kontor. Tiltalte tror, at Vidne 45 kan have glemt stemplet på kontoret. Politiet fandt stemplet ude ved Virksomhed A/S 1's kontor og tog det med. Han ved ikke, hvorfor Vidne 45 ik-ke havde taget stemplet med sig, når han gik. Efter nogle år fik Vidne 45 can-cer og blev meget syg.

Forevist faktura nr. 1249 af 10. juni 2013 (ekstrakt 26-Virksomhed S.M.B.A. 2, side 95) forklarede tiltalte, at han ikke fik andre specifikationer end f.eks. "VVS/Flise arbejde med materialer". Han ved ikke, om Virksomhed S.M.B.A. 1 betalte skat og moms. Stemplet nederst til højre på fakturaen er det stempel, som Vidne 45 anvendte, når han underskrev. Der var ingen betalingsoplysninger på fakturaen, fordi betalingen skulle bruges til at nedskrive gældsbrevet.

Tiltalte havde ikke andet liggende fra Virksomhed S.M.B.A. 1 end stemplet. Det er dog mu-ligt, at der lå en kopi af gældsbrevet på kontoret i Virksomhed A/S 1. Det var Vidne 2's medarbejder, der havde lavet gældsbrevet.

Forevist gældsbrev mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29 af 14. november 2013 (ekstrakt 30-3-Ransag-koster-Virksomhed A/S 1, side 472) forklarede tiltalte, at han husker gældsbrevet, som blev fundet på kon-toret i Virksomhed A/S 1. Der var tale om en kopi.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at alt ar-bejdet, der fremgår af fakturaerne fra Virksomhed S.M.B.A. 1, er blevet lavet. Vidne 45 sendte en faktura til den virksomhed, som han havde udført arbejde for. Hvis Vidne 45 havde udført arbejde for Virksomhed 1, blev fakturaen sendt til Virksomhed 1, hvorefter betaling skete ved nedskrivning af gældsbrevet. Gældsbre-vet blev tilsvarende nedskrevet, hvis Vidne 45 udførte arbejde for andre at til-taltes virksomheder. Det er rigtigt, at gældsbrevet vedrørte Vidne 45 og Virksomhed ApS 29. Tiltalte tænkte ikke over, at Vidne 45 skyldte penge til Virksomhed ApS 29 og ikke til tiltalte selv eller til tiltaltes andre virksomheder.

Han husker ikke, hvilket år retssagen verserede ved Retten i Lyngby. Han var repræsenteret af en advokat, der hedder Person 18. Der blev afsagt dom i sa-gen, og dommen blev ikke anket.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der ikke har været aftaler mel-lem tiltaltes selskaber om mellemregninger eller lignende i forbindelse med Virksomhed S.M.B.A. 1's arbejder og nedskrivning af gældsbrevet.

Virksomhed ApS 10, som ejes af Person 2, købte et pizzeria i By 9 af tiltalte. Pizzeriaet hed Virksomhed 4. Han husker ikke salgsprisen eller salgstidspunktet. Prisen var muligvis 300.000-400.000 kr.

side 13

Virksomhed ApS 10 gav tiltalte varer for 170.000 kr. i stedet for penge. Varerne skul-le dække det depositum, som tiltalte havde betalt til udlejer, og som han ikke fik retur ved salget. Varerne var bl.a. oksefileter og kyllingefileter. Han fik varerne løbende, og de blev bl.a. brugt i Virksomhed A/S 1. Han mener også, at han købte maling af Person 2. Virksomhed ApS 10 leverede tingene i Virksomhed A/S 1, og tiltalte modtog en faktura på mail. Virksomhed 1 og Virksomhed 3 i Fields fik måske også noget af oksekødet. Da tiltalte havde modtaget varer for 170.000 kr., betalte han resten af fakturaerne via banken. Der var nogle fakturaer fra Virksomhed ApS 10, som var forkerte. Tiltalte fik derfor en kreditnota på dem. Det drejede sig om 2-4 fakturaer, hvor han ikke fik varerne. Han husker ikke, om de urigtige fakturaer blev anvendt over for SKAT. Han driver en stor virksomhed, og der kan godt være sket ved en fejl.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. december 2016, Tiltalte 1 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 63, 5. afsnit) forklarede tiltalte, at personen hed-der Person 2. Det kan godt passe, at han har forklaret, at de forker-te fakturaer måske kom med til revisoren.

Advokat Henrik Dupont Jørgensen oplyste, at han var med til afhøringen og at Navn 3, som står anført i afhøringsrapporten, blev rettet af tiltalte til Person 2. Ændringen fremgår af afhøringsrapport af 19. januar 2017, Tiltalte 1 (ekstrakt 35-8-Tiltalte, side 87, 1. afsnit).

Tiltalte forklarede, at det mest var Virksomhed A/S 1, der købte kød hos Virksomhed ApS 10. Tiltalte husker ikke, om Person 2 købte pizzariet personligt af ham eller gen-nem et selskab. Han talte med Person 2 samt en person fra Tyrkiet, der hed-der Person 19.

Tiltalte forklarede vedrørende Virksomhed ApS 17, at han ikke ved, hvad selskabet laver. Tiltalte 7's plan var blandt andet at hænge fjernsyn og paneler op rundt omkring i København og ved Bella Centeret. Tiltalte 7 er en god ven og en forretningsmand. Tiltalte er blevet tilbudt at investere penge i Tiltalte 7's sel-skab, men det sagde han nej til. Tiltalte 7 har lavet noget for tiltalte i Virksomhed ApS 16, som ligger i Spinderiet i Valby. Da tiltalte begyndte at bygge Virksomhed 6 i Valby, sagde Tiltalte 7, at han godt kunne hjælpe med nogle mindre opgaver samt køb og installation af maskiner. Virksomhed 6 i Valby var oprindeligt en 7-Eleven. Da 7-Eleven lukkede, blev tiltalte kontaktet af udlejer. Han fik tilla-delse af udlejer til at ombygge kiosken til en Virksomhed 6.

Han og Tiltalte 7 mødtes med en advokat på en Virksomhed 6 i Vejle for at forhand-le om maskiner og inventar til Virksomhed ApS 16. Han husker ikke, hvilket år det var. De skulle bl.a. kigge på inventaret i burgerbaren i Vejle. Advokaten til-bød at sælge inventaret for 800.000 kr. Tiltalte sagde, at han ikke kunne overskue det, og at det var dyrt. Han spurgte derfor, om Tiltalte 7 i stedet kunne købe det. Tiltalte 7 og advokaten forhandlede om inventaret. Tiltalte 7 fortalte efterføl-gende til tiltalte, at han havde købt inventaret for 400.000 kr. Tiltalte fik to samlede fakturaer fra Tiltalte 7 på det arbejde, som Tiltalte 7 havde lavet. Den ene var

side 14

på 700.000 kr. og den anden var på 800.000 kr.

Forevist fakturanr. 2013-02 af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 33) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var den ene fak-tura. Han betalte 400.000 kr. for nedtagning, transport og opsætning af in-ventaret.

Forevist fakturanr. 2013-04 af 14. februar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 80) forklarede tiltalte, at fakturaen vedrører nedrivning af kælderen. Fastmonteret inventar var ikke maskiner. Der var mange maskiner, som skul-le fastmonteres, da det var et stort køkken. Montering af maskiner er dyrt. Maskinerne var f.eks. store grill og en frituresteger, der vejer 700 kg.

Han husker ikke, hvor lang tid det tog at ombygge Virksomhed ApS 16, men det varede nok nogle måneder. Han ved ikke, hvor mange folk fra Tiltalte 7's virksom-hed, der var på Virksomhed 6 i Valby i forbindelse med ombygningen. Han ved ikke, om Tiltalte 7 overhovedet havde ansatte i virksomheden. Han ved ikke, om Tiltalte 7 afregnede med SKAT. Tiltalte 7 er hans ven, så han tror ikke, at Tiltalte 7 ville snyde ham.

Han husker ikke, hvor meget han betalte Tiltalte 7 ad gangen. Betalingen kom fra Virksomhed ApS 16, og fakturaerne blev betalt via banken. Han er 99 procent sik-ker på, at fakturaerne er betalt via Virksomhed ApS 16's konto. Hvis der ikke var nok penge på kontoen, tog han nogle penge fra en anden konto. Pengene blev betalt til Tiltalte 7. Han regner med, at hvis der står et kontonummer på faktu-raen, er det den konto, han har betalt til. Han husker ikke præcist, om Virksomhed ApS 16 og Virksomhed ApS 17 indgik en betalingsaftale. Tiltalte skulle betale 400.000 kr. til advokaten, hvilket svarede til beløbet, Tiltalte 7 skulle betale for in-ventaret. Tiltalte betalte pengene direkte til advokaten i stedet for, at tiltalte først skulle betalte Tiltalte 7, og Tiltalte 7 derefter skulle betale pengene til advokaten.

Forevist betalingsaftale fra Virksomhed ApS 17 af 15. januar 2013 (ekstrakt 28-1-Virksomhed ApS 17, side 86) forklarede tiltalte, at han betalte 400.000 kr. direkte til advokaten og løbende det resterende beløb på 600.000 kr. til Tiltalte 7.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at prisen for etableringen af hele Virksomhed ApS 16 lå på 5-7 millioner kr. Det er Virksomhed 6, der bestemmer, hvordan en Virksomhed 6-restaurant skal se ud. Han er franchisetager hos Virksomhed 6. Han ejer selv forretningen, men betaler 10 procent af omsætningen til Virksomhed 6. Det er ikke lige som hos McDo-nalds, hvor man alene forpagter restauranten. Man køber skiltene til restau-ranten af Virksomhed 6. Det skal være nogle bestemte maskiner, man køber. De maskiner, han købte igennem Virksomhed ApS 17, var fra en Virksomhed 6, der var gået konkurs. Det var Tiltalte 7's folk, der installerede maskinerne. Han ved ikke, om Tiltalte 7 fik en elektriker til det. Der var også andre håndværke-re med til at lave Virksomhed ApS 16. Tiltalte 7 forestod også noget malerarbejde. Der var nogle andre, der lavede malerarbejdet i kælderen og kølerummet. Han

side 15

husker ikke, hvornår han gik i gang med arbejdet, men han tror, at det var omkring 2012 eller 2013. Det tog flere måneder at lave.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Tiltalte 7 har anvendt underleverandører. Han har en gang haft et møde i Spin-deriet med Tiltalte 7, hvor Tiltalte 7 havde to personer med. Den ene hed Person 20, den anden husker han ikke navnet på, men han var polak. Han tror, at Tiltalte 7, Person 20 og polakken skulle løfte opgaven vedrørende Virksomhed ApS 16.

Han har kun været i Vejle med Tiltalte 7 én gang. Arbejdet, der fremgår af faktura-erne fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16, er blevet udført. Der var mange folk, der arbejdede på klargøring af Virksomhed ApS 16. Han ved ikke, hvor mange Tiltalte 7 havde til at arbejde for sig. Han tror, at Tiltalte 7 har været i Vejle tre til fire gange for at hente inventaret. Han var ikke selv med til at hente in-ventaret, så han ved ikke, hvor mange personer der deltog i arbejdet. Han vil tro, at det har taget to til tre dage at afmontere og transportere maskinerne. Man skal i hvert fald være 8-10 mennesker til at afmontere og transportere maskinerne. Det er rigtigt, at advokaten først spurgte, om de ville betale 800.000 kr. for maskinerne. Det var nogle specielle maskiner, som kun kan bruges på Virksomhed 6-restauranter. Han ved ikke, hvad den reelle pris ville være, hvis maskinerne ikke var købt af et konkursbo. Han vil tro, at nyprisen var 1,3-1,4 millioner kr.

Retsdagen den 29. maj 2020 blev drøftet. Der er den pågældende dag alene berammet en halv retsdag fra kl. 9.30-12.00 grundet rettens forhold. Advo-kat Jakob Dalsgaard-Hansen, advokat Rasmus Anberg og advokat Martin Leth Hansen oplyste, at de har andre sager berammet den pågældende efter-middag. Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen og advokat Martin Leth Hansen kan dog muligvis få sagerne flyttet.

Retten besluttede med anklagemyndighedens og forsvarernes tiltræden fore-løbigt at reservere eftermiddagen den 29. maj 2020 som en ekstra halv reser-vedag.

Dommeren tillagde tolken honorar.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 27. april 2020 kl. 9.30 i retssal 001.

Retten hævet kl. 15.40.

Dommer 1

side 16

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1390/23
Rettens sags nr.: SS-11/2023-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1389/23
Rettens sags nr.: SS-1958/2020-OLR
Anket
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 1391/23
Rettens sags nr.: SS-6020/2019-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-76402-0003-16
Påstandsbeløb