Kendelse
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt tirsdag den 23. maj 2023
Sag 89/2022
Kærende
(advokat Lars Borring)
mod
Indkærede
(advokat Mads Lyshøj Ulrikkeholm)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 2. marts 2022 (FS 22-6824/2021) og af Østre Landsrets 23. afdeling den 1. juni 2022 (B-181-22).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.
Påstande
Kærende, har nedlagt påstand om, at fogedrettens kendelse stadfæstes.
Indkærede, har nedlagt påstand om, at landsrettens ken-delse stadfæstes.
Sagsfremstilling
Ved dom af 12. november 2020 traf Retten i Roskilde afgørelse om, at Indkærede skulle aflyse et udlæg på i alt 1.118.420 kr., som er tinglyst den 17. august 2009 på Kærendes ejendom beliggende Adresse, By.
Da dommen over Indkærede blev endelig, indsendte Kærende en anmodning til Fogedretten i Roskilde om fuldbyrdelse af dommen.
- 2 -
Spørgsmålet om værneting er opstået, da Indkærede er bosiddende i Schweiz.
Den 5. oktober 2021 sendte Fogedretten i Roskilde Kærendes anmodning om tvangsfuldbyrdelse til Retten på Frederiksberg med henblik på udenlandsforkyndelse, idet fogedretten samtidig meddelte parterne følgende om værnetingsspørgsmålet:
”Fogedretten meddele r, at der ved Retten i Roskilde er værneting for rekvirentens krav om fuldbyrdelse af dom af 12. november 2020, hvorefter Indkærede skal underskrive et digitalt dokument om aflysning af udlæg i den faste ejendom beliggende Adresse, By i den digitale danske tingbog.
Retten henviser til retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4), hvorefter
”Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan fremsættes over for fogedretten i en af følgen-de retskredse:
(…)
4) hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav findes ”.
Denne regel kan også anvendes over for processuelle udlændige
Retten henviser derudover til retsplejelovens § 501, stk. 2, hvorefter:
”Indsigelser mod rigtigheden af domme og … kan ikke gøres gælde nde under tvangs-fuld byrdelsen.” ”
Den 2. marts 2020 afsagde fogedretten kendelse i sagen, hvoraf fremgår bl.a.:
”Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Indkærede ved dom af 12. november 2020 blev tilpligtet at aflyse et udlæg på 1.118.420 kr. tinglyst den 17. august 2009 i Kærendes faste ejendom beliggende Adresse, By med den begrundelse, at hun ikke havde indleveret et svarskrift til civilretten inden for den af retten fastsatte frist.
Retten lægger derudover til grund, at Indkærede ansøgte om og fik genoptaget sagen, og at civilretten ved beslutning af 22. september 2021 afviste gen-optagelsen med en lignende begrundelse, hvorefter at hun ikke havde indleveret et pro-cesskrift til retten inden for den fastsatte frist.
Retten lægger endelig til grund, at civilrettens afgørelse af 22. september 2021 med kæ-revejledning efter Indkæredes anmodning blev oversat til fransk
- 3 -
og forkyndt for hende efter Haagerforkyndelseskonventionens art. 5.a) den 27. decem-ber 2021, og at kærefristen er udløbet, uden at kære er sket.
Retten anser på den baggrund den civilretlige behandling af sagen for endeligt afsluttet.
Som anført af Kærende kan fogedretten ikke som tvangsfuldbyrdende myndighed behandle indsigelser mod rigtigheden af civilrettens dom, jf. retsplejelovens § 501, stk. 2.
Herefter, og da Indkærede er dømt til at kvittere udlægget til af-lysning af tingbogen, uden at dette er sket, kan fogedretten gøre det med samme virk-ning, som havde hun selv foretaget handlingen, jf. retsplejelovens § 530.
Efter sagens karakter, forløb og udfald, hvor Indkærede har fri proces, skal statskassen betale sagens omkostninger til Kærende med 10.300 kr. Heraf udgør 300 kr. erstatning for indbetalt retsafgift og resten en passende dækning af udgiften til advokatbistand inklusiv moms.
Derfor bestemmes:
Fogedretten kvitterer udlæg stort 1.118.420 kr. tinglyst den 17. august 2009 i ejendom-men Matrikel nr., beliggende Adresse, By til aflysning.
Inden 14 dage betales statskassen 10.300 kr. i sagsomkostninger til Kærende.
…
Den beskikkede advokat forbeholdt sig kære, indtil han havde drøftet sagen med sin kli-ent. Fogedretten udsatte efter omstændighederne tvangsfuldbyrdelsen til den 9. marts på den besk ikkede advokats tilbagevenden over for retten og på salæranmodning.”
Advokat Mads Ulrikkeholm fremsendte den 10. marts 2022 et brev til fogedretten, hvoraf fremgår bl.a.:
”Vedrørende: FS 22-6824/2021 – Kærende mod Indkærede (advokat Borring j.nr. …)
I forlængelse af udskrift af fogedretsbogen den 2. marts 2022 kan jeg som beskikket ad-vokat for Indkærede oplyse, at jeg har været i kontakt med min klient, som har tilkendegivet, at hun ønsker at kære fogedrettens kendelse af den 2. marts 2022, jf. retsplejelovens § 586. Udskriften af fogedretsbogen den 2. marts 2022 har min klient modtaget dog uden oversættelse fra dansk.
Jeg har anmodet Indkærede om at indbetale retsafgift kr. 750,00 vedrøren-de kæremål til mit kontor, hvorefter jeg vil kære kendelsen.
- 4 -
Da Indkærede ønsker at kære kendelsen fra fogedretten, anmoder jeg om, principalt at kæremålet tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 481, og sub-sidiært at fogedretten udsætter fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 3 med henblik på, at Indkærede kan kære kendelsen, og navnlig fordi ken-delsen drejer sig om fuldbyrdelse af en dom, der pålægger Indkærede at kvittere et udlæg til aflysning, og da fogedretten kan gøre det med samme virkning som havde hun selv foretaget handlingen. Såfremt landsretten ændrer fogedrettens afgørelse, vil kvitteringen af udlægget medføre et retstab for Indkærede.”
Af fogedrettens fremsendelsesbrev til Østre Landsret dateret den 21. marts 2022 fremgår bl.a.:
”Indkærede har ved brev af 10. marts efter fogedrettens opfattel-se kæret rettens afgørelse af 2. marts 2022. Kæreafgiften, der er uafhængig af anmod-ningen om kære, er ikke betalt og opkrævet ved brev af 18. marts og først sendt i dag, da afsendelsesmotoren har været lukket ned fra 18.-21. marts på grund af statens over-gang til Ny Digital Post (NgDP).
Parterne var til stede i retsmødet, hvor afgørelsen blev truffet. Retten har den 2. marts 2022 sendt afgørelsen til parterne.
…
Jeg kan henholde mig til den trufne afgørelse og har efter omstændighederne tillagt kæ-ren opsættende virkning.”
Den 29. marts 2022 oplyste fogedretten, at kæreafgiften var blevet indbetalt.
Advokat Lars Borring indgav den 31. marts 2022 på Kærendes vegne et proces-skrift til landsretten, hvoraf fremgår bl.a.:
”Jeg skal nedlægge påstand om at landsretten afviser kæremålet.
…
Herefter tilskriver advokat Mads Ulrikkeholm fogedretten den 10/3 2022. Det fremgår af denne skrivelse tydeligt at der ikke er tale om et kæremål, men en angivelse af at hans klient ønsker at kære. Endvidere tilføjer advokat Mads Ulrikkeholm at han vil foretage kære, når han har modtaget beløb til indbetaling af retsafgift.
Der er således i skrivelsen af 10/3 2022 for det første ikke angivet, at det skal betragtes som et kæremål, tværtimod, men, lige så væsentligt, er der ikke noget kæreskrift og skrivelsen indeholder ikke kærendes påstand eller angivelse af de grunde, hvorpå kæren støttes.
Herudover skal for god ordens skyld anføres, at der ikke, såfremt der indleveres kære-skrift på nuværende tidspunkt, er hjemmel efter § 586, stk. 4, til undtagelsesvis at tillade kære. Indkærede var repræsenteret ved beskikket advokat, der
- 5 -
procederede sagen i fogedretten og der har været rigelig tid til at udarbejde egentligt kæ-reskrift.”
Advokat Mads Ulrikkeholm indgav den 16. april 2022 på Indkæredes vegne et processkrift til landsretten, hvoraf fremgår bl.a.:
”Som be[s]kikket advokat for Indkærede nedlægger jeg påstand om frifindelse overfor advokat Lars Borring afvisningspåstand af kæremålet i hans brev af den 31. marts 2022 til Østre Landsret.
Jeg kan supplerende oplyse, at mit kontor den 21. marts 2022 kl. 14:59 modtog foged-rettens brev af den 21. marts 2022 stilet til mig og vedlagt fogedrettens brev af samme dato til Østre Landsret.
Det fremgår tydeligt af fogedrettens brev af den 21. marts 2022 til Østre Landsret, at fo-gedretten anså mit brev af den 10. marts 2022 til fogedretten – som i øvrigt samtidig blev fremsendt i kopi til advokat Lars Borring – for en kære anmodning, hvilket også er i klar overensstemmelse med indholdet af mit brev af den 10. marts 2022 til fogedretten. Jeg bemærker i øvrigt, at fogedretten ved fremsendelsesbrevet til Østre Landsret traf af-gørelse om at tillægge kæren opsættende virkning, hvilket også understøtter fogedret-tens klare opfattelse af min kære anmodning. På dette grundlag var der ikke anledning til at fremsende et egentligt kæreskrift til fogedretten.
Det gøres gældende, at påstanden for landsretten med tilstrækkelig sikkerhed kan udle-des af min kære anmodning af den 10. marts 2022 fremsendt til fogedretten, idet foged-forretningen enten alene kunne fremmes eller nægtes fremme, og det vil ikke give no-gen mening, såfremt min påstand for landsretten skulle forstås som fremme af fogedfor-retningen. Jeg bemærker, at advokat Lars Borring ikke i sit brev af den 31. marts 2022 til Østre Landsret anfører noget om, hvorvidt han er i tvivl om kærendes påstand eller de grunde, hvorpå kæren støttes, idet jeg bemærker at disse også fremgår af det fremlag-te svarskrift i fogedsagen, ligesom disse blev gentaget i fogedretsmødet den 2. marts 2022, hvor advokat Lars Borring deltog.
Afslutningsvis bemærkes det, at kæremålet jo ikke støttes på nye påstande eller anbrin-gender, og i tilfælde ved mundtlig kære til retsbogen anføres normalt ingen særlig kære grund. Kære af en afgørelse kræver ikke udarbejdelse af et egentligt formalistisk kære-skrift, som anført af advokat Lars Borring.
Det gøres derfor gældende, at mit brev af den 10. marts 2022 til fogedretten opfylder kravene til at blive anset som et kæreskrift i overensstemmelse med fogedrettens opfat-telse, og at påstanden og anbringenderne med tilstrækkelig sikkerhed kan udledes her-af.”
Landsretten afsagde den 1. juni 2022 følgende kendelse:
- 6 -
”Efter indholdet af brevet af 10. marts 2022 sammenholdt med, at kæreafgiften er betalt rettidigt, finder landsretten ikke grundlag for at afvise kæresagen.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Indkærede har bopæl i Schweiz.
Det fremgår af fogedbogen for den 5. oktober 2021, at fogedretten har anset sig for rette værneting i forhold til Kærendes anmodning om fuldbyrdelse af dom af 12. november 2020 med henvisning til retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4. Det fremgår af denne bestemmelse, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan fremsættes over for fo-gedretten i den retskreds, hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav findes.
Retsplejelovens § 487 om værneting i fogedsager blev affattet ved lov nr. 258 af 26. maj 1976. Af forarbejderne til loven fremgår, at § 487, stk. 1, nr. 4, er i overensstemmelse med den gældende lovs § 516, stk. 3, 1. led. Af denne bestemmels e fremgik, at ”Når dommen lyder på udlevering eller afståelse af ting, kan eksekutionsforretningen begyn-de, hvor d isse forefindes” .
Retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, må forstås i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen og den omhandler således ikke den foreliggende situation, hvor fogedret-ten er blevet anmodet om i medfør af retsplejelovens § 530 at underskrive et dokument på vegne af Indkærede.
Efter det anførte finder landsretten, at der ikke er værneting efter retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4. Herefter, og da der heller ikke i øvrigt er værneting efter retsplejelovens § 487, afviser landsretten anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 489, stk. 1.
Thi bestemmes:
Fogedrettens kendelse ændres, således at anmodningen om tvangsfuldbyrdels e afvises.”
Anbringender
Kærende har anført navnlig, at Indkæredes brev af 10. marts 2022 ikke opfylder kravene til et kæreskrift, hvorfor kæren skal afvises.
Dommen af 12. november 2020 angår et udlæg lyst på en fast ejendom i Danmark. Udlægget, der klart må udgøre en tinglig ret, er derfor omfattet af begrebet ”ting/gen s tand” efter retsple-jelovens § 487, stk. 1, nr. 4, hvorfor fogedsagen kan fremsættes over for fogeden i den rets-kreds, hvor ejendommen er beliggende.
- 7 -
Indkærede har anført navnlig, at brevet af 10. marts 2022 opfylder kravene til et kæreskrift, og at hendes påstand og anbringender fremgik af sagens øvrige om-stændigheder.
Derudover kan sagen om fuldbyrdelsen af dommen af 12. november 2020 ikke nyde fremme i fogedretten af de grunde, som landsretten har anført.
Højesterets begrundelse og resultat
For Højesteret angår sagen navnlig, om brevet fra Indkæredes advokat af 10. marts 2022 efter omstændighederne kan anses for et kæreskrift, der opfylder betingel-serne i retsplejelovens § 393, stk. 3, jf. § 587, og om der efter retsplejelovens § 487 er værne-ting i Danmark for tvangsfuldbyrdelse af dommen af 12. november 2020 over Indkærede.
Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering, hvorefter der ikke var grundlag for at afvise kæren.
Spørgsmålet er herefter, om der i medfør af navnlig retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, er værneting for sagen ved Fogedretten i Roskilde.
Efter retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, kan en anmodning om tvangsfuldbyrdelse fremsættes over for den fogedret, hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav findes. Bestemmelsen må efter ordlyden forstås sådan, at den navnlig angår sager efter retsplejelo-vens kapitel 48 om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav (§§ 528-535).
Under denne sag er fogedretten på baggrund af en dom blevet anmodet om at underskrive et dokument efter retsplejelovens § 530 om aflysning af et udlæg, der er tinglyst på en fast ejen-dom. Højesteret finder, at ”genstanden for fuldbyrdelsen ” efter retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, i en situation som den foreliggende må anses for at være den faste ejendom, og rekvi-renten kan derfor vælge at benytte den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, som vær-neting.
- 8 -
Da det i dommen af 12. november 2020 omhandlede udlæg er tinglyst på en ejendom belig-gende i Roskilde retskreds, kunne Kærendes anmodning om tvangsfuldbyrdelse derfor med rette fremsættes over for Fogedretten i Roskilde efter retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4.
Højesteret stadfæster herefter fogedrettens kendelse.
Thi bestemmes :
Fogedrettens kendelse stadfæstes.
I kæreomkostninger for landsret og Højesteret skal Indkærede betale 12.500 kr. til Kærende. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kæreafgiften tilbagebetales.