Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kendelse om tillæggelse af opsættende virkning i sag om inddragelse af kørekort, samt kendelse om tilladelse til at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig

Retten i HelsingørCivilsag1. instans13. maj 2009
Sagsnr.: 360/23Retssagsnr.: BS-687/2009-HEL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Helsingør
Rettens sagsnummer
BS-687/2009-HEL
Sagstype
Småsag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
360/23
Sagsdeltagere
PartNordsjællands Politi; PartsrepræsentantOle Rosdahl

Kendelse

Retten i Helsingør

Den 13. maj 2009 kl. 17.30 blev retten sat af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde

sag nr. BS 18-687/2009:

Sagsøger

Adresse

By

mod

Nordsjællands Politi

Østergade 1

3400 Hillerød

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes skrivelser af 15. april 2009 og 4. maj 2009 fra advokat Ole Rosdahl på vegne af sagsøger samt skrivelse af 28. april 2009 fra Nordsjæl-lands Politi.

Der forelå anmodning fra advokat Ole Rosdahl om, at sagsanlægget tillæg-ges opsættende virkning for afgørelsen af 4. juli 2008 om inddragelsen af kørekortet.

Nordsjællands Politi har anført, at der ikke findes at være grundlag for at til-lægge sagsanlægget opsættende virkning.

Retten afsagde

KENDELSE:

Det er antaget i retspraksis, at domstolene, selv om en udtrykkelig lovhjem-mel ikke foreligger, ikke er afskåret fra undtagelsesvis at tillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning.

I den foreliggende sag findes der ikke at kunne blive tale om uoprettelig ska-de som resultat af, at søgsmålet ikke tilllægges opsættende virkning, hvorfor

bestemmes:

Anmodningen om at søgsmålet ikke kan tillægges opsættende virkning for afgørelsen af 4. juli 2008 om inddragelsen af kørekortet tages ikke til følge.

-----

Der forelå endvidere anmodning fra sagsøger om, at det tillades at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsag-

STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R5

Side 2/2

kyndig af sagsøgers evne til at køre bil.

Sagsøgte har protesteret mod denne bevisførelse.

Retten afsagde

KENDELSE:

Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af Nordsjællands Politis admi-nistrative afgørelse af 4. juli 2008. Afgørelsen om inddragelse af sagsøgers kørekort ses at være truffet efter en helbredsmæssig vurdering. Til brug her-for er indhentet en lægelig erklæring fra Sundhedstyrelsen.

På denne baggrund findes sagsøgers anmodning i medfør af retsplejelovens § 341 ikke at kunne tages til følge. Herefter

bestemmes:

Sagsøgers anmodning om bevisførelse i form af en sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig af sagsøgers evne til at køre bil tages ikke til følge.

-----

Sagen er efter det oplyste klar til berammelse og parternevil blive kontaktet af rettens sekretariat med henblik på aftale om sagens foretagelse.

Retten hævet.

Dommer

STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R5

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 361/23
Rettens sags nr.: BS-1551/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HelsingørHEL
DDB sags nr.: 360/23
Rettens sags nr.: BS-687/2009-HEL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb