Kendelse
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 22. juli 2009
Sag 419/2008
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(advokat Palle Niss)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Sønderborg den 11. september 2008 og af Vestre Landsrets 12. afdeling den 20. oktober 2008. Procesbevillingsnævnet har den 1. de-cember 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe og Niels Grubbe.
Påstande
Kærende, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om ændring af Vestre Landsrets kendelse af 20. oktober 2008, således at udlevering af lagrede masteoplysninger vedrørende en mobil-telefon tilhørende Tiltalte tillades alene med hjemmel i reglerne om edition i retsple-jelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, og således at det ikke tillige er et krav, at betingelserne for teleobservation i retsplejelovens § 791 a, stk. 5, er opfyldt.
Indkærede, Tiltalte, har ikke haft bemærkninger i anledning af kæremålet.
Vestre Landsrets 12. afdeling har henholdt sig til afgørelsen.
Anbringender
Anklagemyndigheden har navnlig anført, at der før vedtagelsen af lov nr. 542 af 8. juni 2006, hvorved reglerne om teleobservation blev indsat i retsplejelovens § 791 a, stk. 5, var hjemmel
- 2 -
i reglerne om edition til at pålægge et teleselskab at give oplysninger om lagrede (historiske) masteoplysninger, jf. formuleringen i Højesterets kendelse U 2003.137 H om, at reglerne om edition ikke finder anvendelse, fordi det drejer sig om oplysninger, der registreres i fremtiden. Allerede registrerede masteoplysninger kan i øvrigt sidestilles med andre oplysninger, der kan indhentes efter reglerne om edition. Lagrede masteoplysninger er ikke omfattet af retsplejelo-vens § 791 a, stk. 5, idet brugen af begrebet ”teleobservation” i bestemmelsens ordlyd taler for, at der kun sigtes til en fremadrettet og samtidig iagttagelse, mens bestemmelsen ikke om-handler politiets indhentelse af oplysninger, der tidligere er registreret. Der er heller ikke i lovforslagets bemærkninger støtte for, at lagrede historiske masteoplysninger er omfattet af § 791 a, stk. 5, idet beskrivelsen i bemærkningerne alene angår løbende fremadrettede indgreb, ligesom der i sprogbrugen udelukkende anvendes nutid og fremtid. Lovændringen i 2006 skete med henblik på at styrke politiets muligheder for at efterforske terrorisme, og for at fast-slå en pligt for teleselskaberne til at medvirke ved politiets teleobservation, jf. § 791 a, stk. 6. Det kan derfor ikke have været hensigten med reglen i § 791 a, stk. 5, at regulere og dermed skærpe de hidtidige betingelser for at indhente lagrede masteoplysninger. Reglerne om edition er i øvrigt i retspraksis blevet anvendt i flere beslægtede tilfælde, hvor teleselskaber er blevet pålagt at udlevere oplysninger til politiet, der efterfølgende kan belyse en sigtets tidligere fær-den. Endelig har anklagemyndigheden anført, at det forhold, at der på området vedrørende udlevering af historiske teleoplysninger stilles krav om, at både reglerne om edition og betin-gelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være opfyldt, ikke uden videre kan føre til, at noget tilsvarende skulle gælde for så vidt angår udlevering af lagrede (historiske) masteoplysninger.
Sagsfremstilling
Tiltalte blev den 25. august 2008 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244.
Til brug for politiets efterforskning anmodede anklagemyndigheden den 2. september 2008 Retten i Sønderborg om i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804 stk. 1, at pålægge Teleselskabet Sonofon ”at udlevere oplysninger om hvilke telemaster mobiltelefon med Tlf nr., tilhørende Tiltalte, CPR nr. (Født 1990) er registreret på i tidsrummet mellem den 1. august 2008 kl 15.00 til den 4. august 2008.” Det fremgik, at bag-grunden for anmodningen var en anmeldelse om vold begået i Haderslev den 3. august 2008 omkring kl. 5, idet det var af afgørende betydning for efterforskningen, om Tiltalte havde opholdt sig i Haderslev.
- 3 -
Retten i Sønderborg imødekom ved kendelse af 11. september 2008 anklagemyndighedens begæring med henvisning til retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, jf. § 791 a, stk. 5. Kendelsen blev stadfæstet af Vestre Landsret ved kendelse af 20. oktober 2008 med henvis-ning til de grunde, som byretten havde anført.
Retsgrundlag
Retsplejelovens § 791 a, stk. 5, lyder:
”Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente oplysninger ved-rørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (tele-observation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-ningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.”
Bestemmelsen blev indføjet ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger til lovforslaget anføres bl.a. (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7193-95):
”5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger
I rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse er spørgsmå-let om observation ved brug af masteoplysninger behandlet i anbefaling nr. 30.
I rapporten er det i den forbindelse anført, at den nuværende teknik inden for mobiltele-foni giver mulighed for, at man via mastepositioner kan stedfæste, hvor en tændt mo-biltelefon befinder sig, uanset om mobiltelefonen faktisk benyttes til kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbin-delse med. Det anbefales endvidere, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester bør være forpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de ind-greb, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 71, er mulige.
Denne anbefaling har sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling nr. 17, hvori det foreslås, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres – det vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast eller lignende.
- 4 -
Som det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, har regeringen be-sluttet at arbejde videre med disse anbefalinger. Udmøntningen af anbefaling nr. 30 er til dels indeholdt i dette lovforslag, jf. nedenfor under pkt. 5.3.
En forpligtelse efter telelovgivningen for udbydere til at indrette deres systemer således, at disse oplysninger fremadrettet kan leveres til politiet, jf. arbejdsgruppens anbefaling nr. 17 og til dels nr. 30, er indeholdt i lovforslaget fra ministeren for videnskab, tekno-logi og udvikling.
I regeringens handlingsplan er det i tilknytning hertil anført, at ikke alle udbyderes net i dag er indrettet således, at et sådant indgreb teknisk er muligt. Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling gennemfører derfor parallelt med lovforslaget et udred-ningsarbejde, der skal afklare de tekniske muligheder, herunder behovet for at udvikle nye tekniske løsninger på området.
5.3 Justitsministeriets overvejelser
5.3.1 Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets nærmere indhold
Som anført ovenfor har den tværministerielle arbejdsgruppe anbefalet, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo-biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med.
Retsplejeloven indeholder som nævnt ikke i dag bestemmelser, der særligt regulerer politiets adgang til at indhente oplysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon.
Observation af mistænkte udgør et vigtigt redskab i politiets efterforskning af strafbare forhold. Justitsministeriet finder det – ligesom arbejdsgruppen – i den forbindelse væ-sentligt, at politiet har adgang til fra udbydere af telenet eller teletjenester at indhente lokaliseringsdata vedrørende en mobiltelefon, der antages at blive anvendt af en mis-tænkt (teleobservation). Ved teleobservation forstås således indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste den pågældende mobiltelefon, når mobiltelefo-nen er tændt. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig.
Anvendelsesområdet for et traditionelt efterforskningsmiddel som observation kan på denne måde siges at blive udvidet med den teknologiske udvikling inden for telekom-munikation og de tekniske muligheder, der er med den nuværende mobiltelefoni. Dette kan både være tilfældet, hvor teleobservation sker i tilknytning til politiets brug af andre efterforskningsmidler, og i de tilfælde, hvor teleobservation som et isoleret indgreb kan være af væsentlig betydning for efterforskningen.
På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om, at udbydere af telenet eller teletjenester på baggrund af en observationskendelse bør være forpligtet til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo-biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med.
- 5 -
Teleobservation, der foretages i forbindelse med skygning af en mistænkt, anses i prak-sis for et indgreb, der er omfattet af eller må sidestilles med observation i medfør af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 137 H. Med Høje-sterets kendelse, der er omtalt ovenfor, er der imidlertid ikke taget udtrykkelig stilling til tilfælde, hvor politiets indhentelse af lokaliseringsdata vedrørende en mistænkts mobil-telefon ikke sker i forbindelse med en samtidig skygning af den pågældende.
…
Politiets behov for i efterforskningsmæssigt øjemed at indhente oplysninger om, fra hvilke master en mobiltelefon opdateres, og dermed hvor den pågældende mobiltelefon befinder sig, kan være til stede i situationer, hvor der – som det var tilfældet i oven-nævnte højesteretskendelse – tillige foretages skygning af den pågældende. Politiet kan imidlertid også tænkes at have et sådant behov i situationer, hvor der ikke er iværksat en sådan skygning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiets efterforskning alene nød-vendiggør et overblik over den pågældendes færden, mens egentlig iagttagelse af den pågældende og dennes aktiviteter ikke er nødvendig eller ville være uforholdsmæssig ressourcekrævende. Det kan endvidere forekomme tilfælde, hvor den mistænkte er så ”sikkerhedsbevidst” , at det i praksis er vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ”ma-nuel” skygning af den pågældende.
I lyset af Højesterets kendelse og med henblik på at undgå tvivl om, under hvilke om-stændigheder politiet kan foretage teleobservation, har Justitsministeriet fundet det rig-tigst at indsætte en særskilt bestemmelse herom i retsplejeloven. Selv om teleobserva-tion efter praksis i visse tilfælde kan sidestilles med observation i medfør af retsplejelo-vens § 791 a, finder Justitsministeriet det således mest hensigtsmæssigt at indsætte en særskilt bestemmelse i retsplejeloven om dette indgreb. Hermed sikres det, at politiet under nærmere angivne betingelser kan foretage teleobservation, uanset om dette sker i tilknytning til andre efterforskningsmidler, f.eks. ”manuel” skygning.”
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres om bestemmelsen bl.a. (Fol-ketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7230):
”Bestemmelsen indeholder en udtrykkelig hjemmel for politiet til under nærmere an-givne betingelser at foretage teleobservation. Ved teleobservation forstås indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mo-biltelefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opda-teringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig.”
Højesterets begrundelse og resultat
Højesterets kendelse gengivet i U 2003.137 H omhandlede teleselskabernes registrering af, på hvilke sendemaster et bestemt mobiltelefonnummer opdateres, og i hvilken retning og afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig, når den er tændt, og angik en begæring fra anklage-
- 6 -
myndigheden om udlevering af oplysninger, som registreres i fremtiden. Retsplejelovens regler om edition fandt derfor ikke anvendelse, og Højesteret fandt, at indgrebet var omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, om observation.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven, at indføjelsen af stk. 5 om teleobservation i retsplejelovens § 791 a skete med baggrund i U 2003.137 H for at forpligte teleselskaber m.fl. til ”fremadrettet (løbende) at ud-levere oplysninger til politiet” om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon. I bemærkningerne til lovforslaget blev teleobservation defineret som ”indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon” .
Anklagemyndighedens begæring af 2. september 2008 om pålæg til teleselskabet om edition i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, angik udlevering af oplysninger om registrering af en mobiltelefon på telemaster i tre dage en måned tidligere med henblik på efterforskning af en da stedfunden voldsepisode. På baggrund af det anførte om baggrunden for og formålet med bestemmelsen i § 791 a, stk. 5, og om definitionen i lovbemærkningerne af begrebet teleobservation finder Højesteret, at en anmodning som den foreliggende om ud-levering af allerede registrerede lokaliseringsoplysninger hverken kan anses for eller sidestil-les med teleobservation som omhandlet i retsplejelovens § 791 a, stk. 1.
Herefter, og idet Højesteret tiltræder, at betingelserne for at meddele pålæg i medfør af rets-plejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, er opfyldt, stadfæster Højesteret landsrettens ken-delse.
Thi bestemmes :
Med den anførte begrundelse stadfæstes landsrettens afgørelse.