Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt fredag den 24. oktober 2008
Sag 220/2008
(2. afdeling)
Rigsadvokaten
mod
Tiltalte 1
(advokat Henrik Feldt-Rasmussen, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 27. september 2007 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 18. februar 2008.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Jytte Scharling og Jens Peter Christensen.
Påstande
Dommen er anket af tiltalte med påstand om formildelse, således at den idømte fængselsstraf gøres betinget, eventuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Højesterets begrundelse og resultat
I overensstemmelse med hidtidig retspraksis finder Højesteret, at udgangspunktet for straf-fastsættelsen i en sag af den foreliggende karakter om overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 3, bør være en ubetinget frihedsstraf af fængsel i 10 dage.
Det bemærkes herved, at den strafskærpelse vedrørende straffelovens § 164, stk. 3, der fandt sted ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven vedrørende blandt andet
- 2 -
skærpelse af straffen for falske afsonere, alene tager sigte på straffen for den, som tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt straffen for falske afsonere.
Højesteret finder, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der sker lempelse i forhold til det anførte udgangspunkt, hverken med hensyn til frihedsstraf-fens længde, eller ved at straffen gøres betinget.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.