Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 22. februar *)2023 i sag
SS 2-18905/2022
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1982)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 17. august 2022.
Tiltalte er tiltalt for
1.
groft hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2,
ved den 5. oktober 2020 ca. kl. 12.00 på Adresse 1 i København, at have slået en indgangsdør itu, hvorved der skete skade for i alt 38.996,63 kr.
2.
groft hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2,
ved den 8. oktober 2020 ca. kl. 18.10 på Adresse 1 i København, at have slået en opgangsdør og et dørkaldeanlæg itu, hvorved der skete skade for i alt 21.754, 85 kr.
3.
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 (dagældende nr. 29),
ved den 28. februar 2021 ca. kl. 15.45 ud for Bådsmandsstræde 20 i Køben-havn at have været i besiddelse af 4,28 gram amfetamin med henblik på vide-reoverdragelse.
4.
hærværk efter over straffelovens § 291, stk. 1,
ved den 26. maj 2021 ca. kl. 09.45 ud for Copenhagen Mercur Hotel, Vester
Std 75327
side 2
Farimagsgade 17 i København, at have knust en rude tilhørende Copenhagen Mercur Hotel, hvorved der skete skade for 7.441,94 kr.
5.
overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,
ved den 16. oktober 2021 ca. kl. 18.00 uden for Kvickly, Adresse 2 i København, at have optrådt fornærmeligt, idet tiltalte over for Forurettede 1 udtalte "prøv lige at se, en udlænding tilbageholder en dansker", "perker" og "lille perker" eller lignende, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige or-den.
6.
tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1,
ved den 16. oktober 2021 kl. 18.00 i Kvickly, Adresse 2 i Køben-havn, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have stjålet en fiske-filet og en kylling til en værdi af i alt 55 kr.
7.
forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 21, og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig ka-rakter efter § 245, stk. 1,
ved den 30. januar 2022 ca. kl. 21.50 i forretningen Føtex Food, Gade 1 i København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin-ding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, at have forsøgt at bringe stjålne genstande i sik-kerhed, idet tiltalte stjal 3 pakker kød til en ukendt værdi fra Føtex Food, hvorfor butiksdetektiv Forurettede 2, ude foran Føtex Food, tog fat i tiltalte for at tilbageholde ham, hvilket medførte, at tiltalte forsøgte at undslippe ved at skubbe til Forurettede 2, hvorefter tiltalte fremtog et haglgevær, hvilket Forurettede 2 he-refter forsøgte at vriste fra tiltalte ved at tage fat i dette med den ene hånd og samtidig tage fat i tiltalte med den anden hånd, hvorefter tiltalte affyrede et skud, som ramte Forurettede 2 i benet. Herefter fik Forurettede 2 presset tiltalte ned på jor-den, således at Forurettede 2 var over tiltalte, hvorefter tiltalte affyrede endnu et skud, hvorefter tiltalte slog Forurettede 2 i ansigtet med haglgeværet.
8.
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1,
ved på samme tid og sted, som i sagens forhold 7, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller før-lighed, ved i forbindelse med det andet skud med haglgeværet at have ramt Forurettede 3 i hagen, der stod i sit vindue i lejligheden på den anden side af Gade 1.
9.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1,
ved på samme tid og sted, som i sagens forhold 7 og 8, på offentligt tilgæn-
side 3
geligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have været i be-siddelse af et skarpladt haglgevær samt hertil anvendelig ammunition.
10.
overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, jf. § 7,
ved på samme tid og sted, som i sagens forhold 7 og 8, på offentligt tilgæn-geligt sted og uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en økse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 4,28 gram amfetamin, 1 digi-talvægt, 1 grippose indeholdende i alt 44 minigripposer og 1 plastikbeholder, 1 haglgevær, 3 haglpatroner og 1 økse.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 4, 6 og 9.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 5, 8 og 10.
Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 3, idet han har erkendt besid-delse til eget forbrug, og forhold 7, idet han har erkendt sig skyldig i tyveri.
Tiltalte har protesteret mod konfiskation af en økse, men har ikke i øvrigt protesteret mod konfiskationspåstanden.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 151.650 kr. i er-statning (forhold 7). Beløbet er opgjort således:
Tabt arbejdsfortjeneste67.250 kr.
Godtgørelse for svie og smerte59.400 kr.
Godtgørelse for tort25.000 kr.
I alt151.650 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse, idet det vedrørende posterne for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte er gjort gældende, at kravenes størrelse er udokumenterede. Tiltalte har endvidere gjort gældende, at en eventuel tortgodtgørelse skal fastsættes til et lavere beløb.
E/F Cavalet House har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 60.751,48 kr. i erstatning (forhold 1 og 2).
Mercur Hotel ApS har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.441,94 kr. i erstatning (forhold 4).
Coop Danmark A/S har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 55 kr. i er-
side 4
statning (forhold 6).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og godkendt erstatningskravenes stør-relse vedrørende forhold 1, 2, 4 og 6.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 1, Forurettede 1, Vidne 2, Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 3, politibetjent Vidne 5, politibe-tjent Vidne 6 og våbentekniker Vidne 7.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han var på Adresse 1 den 5. oktober 2020. Han kendte en, der boede der. Han blev uvenner med en person, som boede på adressen. Tiltalte kastede herefter en brosten på opgangsdøren, hvor ruden var lavet af glas. Ruden smadrede, men stenen gik ikke gennem ruden. Tiltalte kastede med stenen 5-6 gange. Den ramte også dørkaldeanlægget.
Tiltalte var ikke taget hen til adressen for at kaste med stenen. Det var tilfæl-digt, at han blev uvenner med personen på adressen, som ville have tiltalte væk fra området, selv om der ikke var tale om et privat område. Tiltalte ka-stede først stenen, efter personen var gået ind i opgangen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han også var på Adresse 1 den 8. oktober 2020. Han kan ikke huske, hvorfor han kom tilbage til stedet. Tiltalte fik igen at vide, at han ikke måtte være i området, hvilket tiltalte ikke mente kunne være rigtigt. Tiltalte blev igen sur og kastede sam-me sten mod opgangsdøren. Hverken døren eller dørkaldeanlægget var ble-vet repareret, siden han kastede med stenen den 5. oktober 2020.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke kom tilbage til adressen for at opsøge den person, han blev uvenner med den 5. oktober 2020. Tiltalte kender nogen i området. Tiltalte prøvede ikke at komme ind i opgangen, og han anvendte ikke opgangen til at overnatte i. Der var ikke skiltet med privat område på stedet. Politiet havde ikke bortvist ham fra området på noget tids-punkt.
Afhørt af retten forklarede tiltalte, at det var to forskellige personer, han mødte henholdsvis den 5. og 8. oktober 2020 og blev uvenner med. Det var en helt almindelig beboelsesejendom, og tiltalte måtte gerne være der.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han var i besiddelse af amfetami-nen til eget brug. Han blev anholdt omkring Christiania. Han havde forinden været inde på Christiania for at ryge hash. Da tiltalte gik ud fra Christiania,
side 5
mødte han en mand på volden, som var højtråbende omkring, at han kunne skaffe håndværkere til sort arbejde. Tiltalte sagde, han ikke havde brug for håndværkere, men fik et visitkort fra manden, som politiet efterfølgende tog fra tiltalte. Han kunne se politiet. Der blev ikke overdraget andre ting mellem tiltalte og manden, heller ikke amfetamin.
Tiltalte erkendte ikke over for politiet, at han var i besiddelse af ulovlige stoffer. Tiltalte var imidlertid i besiddelse af de 4,28 gram amfetamin, som lå i tiltaltes kuffert.
Tiltalte skulle have noget med til at opbevare amfetaminen i, når han købte det, og han havde derfor i en kiosk i Istedgade købt en rulle med små poser . Man skal altid selv have noget med til at opbevare det i. Der var ikke plads til alt amfetaminen i en enkelt pose, og det lå derfor fordelt i flere små poser. Forevist foto på ekstrakt 4, side 8, forklarede tiltalte, at det var disse små po-ser, han havde købt. Amfetaminen kunne godt have ligget i den store pose, som de små poser lå i. Han brugte ikke den store pose til at opbevare amfeta-minen, fordi han så ikke kunne bruge den igen. Forespurgt om han ikke kun-ne genanvende den store pose, hvis den var tom, forklarede tiltalte, at det kunne han nok godt have gjort.
Tiltalte var også i besiddelse af en digitalvægt. Den havde han købt i samme kiosk, hvor han havde købt de små poser. Han havde købt digitalvægten, så han kunne veje det, han købte, så han ikke blev snydt. Digitalvægten havde kun kostet 100 kr. Plastikbeholderen med amfetaminrester i havde han også købt i kiosken. Den havde han ikke brugt endnu. Der kunne være kommet amfetaminrester på plastikbeholderen, hvis tiltalte havde rørt ved den, mens han havde amfetamin på fingrene.
Tiltalte havde købt 5 gram amfetamin for 500 kr. Han husker ikke hvornår. Det var til eget brug. Han skulle ikke sælge noget af det. Det var forskelligt, hvor meget amfetamin han brugte i 2021. Nogle gange kunne der gå måne-der imellem, han anvendte det, mens han andre gange tog det i tre weekender i træk. På de dage, hvor han anvendte amfetamin, tog han i alt mellem ½ 1 -2 gram.
Tiltalte fik ikke kontanthjælp i starten af 2021, men havde indkomst fra for-skelligt sort arbejde. De 500 kr. var et stort beløb for ham, men han kunne godt finansiere det. Han havde ingen faste udgifter på det tidspunkt, herun-der havde han ingen fast bopæl. Han overnattede hos forskellige venner og betalte lidt herfor.
Det var lidt mindre end en gang om måneden, han købte 5 gram amfetamin. Over et halvt år var det således nok i alt fem gange, han havde købt denne mængde amfetamin.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke anvendte hash eller amfe-
side 6
tamin til selvmedicinering. Han havde røget hash, siden han var 12 år. Han begyndte at tage amfetamin, fordi det gav en anden følelse. Han købte 5 gram amfetamin ad gangen, og det brugte han på lidt over en måned.
Hans indkomst i februar 2021 var fra sort arbejde. Han var blevet sanktione-ret af jobcentret, fordi han ikke var mødt op til en række møder, og han fik derfor ikke kontanthjælp. Han mistede sin lejlighed, da kontanthjælpen blev taget fra ham. Han sov herefter på sofaer hos venner. Det betalte han i alt ca. 1.500 kr. for om måneden. Han havde ikke faste udgifter i øvrigt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han havde sovet hos en kammerat på Istedgade. Han gik fra Istedgade forbi Mercur Hotel og var nok noget be-ruset. Han kan huske, han kastede en flaske på ruden til hotellet, men han kan ikke huske hvorfor. Han var irriteret over et eller andet, og det havde ik-ke noget med hotellet at gøre. Det var tilfældigt, det gik ud over hotellet. Til-talte gik med en flaske, som han kastede hårdt mod en rude på hotellet, hvo-refter ruden revnede. Tiltalte satte sig herefter ned, hvorefter politiet kom, og han erkendte forholdet.
Han husker ikke, at han skulle have gjort andet ved ruden. Forevist fotos på ekstrakt 4, side 23-27, forklarede tiltalte, at han ud fra billederne kan se, at han nok også sparkede til ruden i indgangspartiet.
Afhørt af retten forklarede tiltalte, at han havde gået og drukket af den flas-ke, som han senere kastede.
Afhørt af anklageren forklarede tiltalte, at det var en ølflaske.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5-6, at han havde stjålet fiskefileten og kyllingen på tid og sted angivet i tiltalen. Forevist foto på ekstrakt 4, side 39, forklarede tiltalte, at det er ham, der ses på billedet.
Han havde taget fiskefileten og kyllingen og var gået ud af butikken igen uden at betale. Han kan ikke i dag huske, om han tog varerne under jakken, inden han gik ud af butikken.
Da han kom ud på gaden, tog en butiksvagt fat i ham. Tiltalte kan ikke hus-ke, hvad butiksvagten præcist sagde, men det var noget om, at tiltalte skulle have håndjern på. Tiltalte fik dog ikke håndjern på. Tiltalte husker ikke, om han blev bedt gå med tilbage i butikken.
Vagten tog fat i tiltalte uden for butikken, hvorefter han lagde tiltalte ned på jorden i et greb. Det var det første, der skete uden for butikken. Der blev ik-ke sagt noget forinden. Tiltalte blev chokeret herover. Vagten tilkaldte politi-et. Tiltalte prøvede ikke at komme væk fra vagten, men ventede bare på, at politiet kom. Tiltalte forholdt sig helt roligt, da han lå på jorden og sagde ik-ke noget og gjorde heller ikke modstand. Der gik ca. 10 minutter, inden poli-
side 7
tiet kom. Tiltalte lå i den periode på jorden.
Foreholdt tiltalen i forhold 5 forklarede tiltalte, at han ikke havde sagt såle-des til vagten. Han ved ikke, hvorfor vagten har forklaret anderledes.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han også tidligere havde stjålet fra butikker. Når han blev taget, forsøgte han ikke at undslippe. Efter episoden tilbød vagten, at tiltalte kunne tage fiskefileten og kyllingen med, fordi det ik-ke længere kunne sælges. Det gjorde tiltalte dog ikke.
Der var en ældre mand, som var vidne til episoden, der gav udtryk for, at han gerne ville vidne. Politiet foretog dog ikke afhøring af manden.
Afhørt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at da politiet kom, blev tiltalte taget med ind i butikken. Tiltalte havde talt med vidnet uden for butikken. Det var, mens tiltalte lå ned, at manden havde sagt, at han gerne ville vidne. Tiltalte lå ned i ca. 10 minutter. Han sagde ikke noget til vagten. Tiltalte sag-de noget til de personer, der stod rundt om. Tiltalte sagde, at han bare havde stjålet to stykker kød. Han kan ikke huske, om han sagde andet. De andre personer på stedet bad v agten om at slappe af.
Afhørt på ny af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke sagde noget i ret-ning af det, der er rejst tiltale for i forhold 5.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7-10, at han den den 30. januar 2022 kl. ca. 21.50 var i Føtex Food på Gade 1. Tiltalte havde ikke været i butikken før, men gik derind for at stjæle noget kød af en art. Han gik rundt i butikken, fandt tre pakker med kød, lagde dem i sin trolley og gik ud af bu-tikken igen uden at betale. Tiltalte overnattede på dette tidspunkt hos en ve-ninde, og han ville tilberede kødet hjemme hos veninden. Han havde ikke no-gen penge på dette tidspunkt, hvorfor han stjal kødet for at få mad.
Tiltalte lagde ikke mærke til, at der var nogen, som observerede ham, mens han var i butikken. Da han kom ud af butikken, skulle han til venstre. Der var en mand, som tog fat i tiltalte fra højre side. Manden tog fat i tiltaltes arm. Manden gav sig ikke til kende på dette tidspunkt.
Forevist foto på ekstrakt 4, side 43, forklarede tiltalte, at dette viste udgan-gen af butikken. Vagten stod åbenbart og ventede udenfor til højre for ind-gangen. Episoden foregik på rampen uden for butikken.
Tiltalte fik et chok, da manden tog fat i ham. Det endte i tumult, og tiltalte blev lagt ned på jorden. Tiltalte prøvede at komme fri ved at vende sig rundt. Tiltalte tror, at der gik 15-30 sekunder, fra han blev hevet i armen, til han blev lagt ned på jorden. Manden gav sig ikke til kende som butiksdetektiv. Tiltalte troede, at manden var en sigøjner ud fra hans udseende, samt fordi han var iklædt en beskidt læderjakke.
side 8
Da de lå på jorden, sagde manden, at han var politibetjent. Der var flere om-kringstående, som sagde, at manden ikke var politibetjent. Manden sagde he-refter, at han var butiksdetektiv, og at der skulle ringes efter politiet. Manden viste på intet tidspunkt et kort om, at han var butiksdetektiv. Tiltalte tænkte ikke, at det drejede sig om kødet, da manden tog fat i tiltalte.
Manden sagde ikke noget om det stjålne kød, da de lå på jorden, men holdt fast i tiltaltes skæg og spyttede ham i ansigtet. Det var meget voldsomt. Manden lå ovenpå tiltalte, herunder på tiltaltes ben. Tiltalte prøvede at skub-be ham væk.
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 31. januar 2022, ekstrakt 3, si-de 50:
"Da han gik ud af butikken med det stjålne kød, blev han overfaldet af en butiksdetektiv, som først havde sagt, at han var politibetjent, hvilket han ikke var. Detektiven havde sagt til ham, at han havde stjålet noget fra for-retningen, og at sigtede skulle følge med og blev voldelig, hvilket ikke var nødvendigt, han ville bare have afleveret kødet tilbage igen, hvorfor han gjorde modstand . "
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke havde forklaret sådan til politiet. Butiks-detektiven sagde ikke på noget tidspunkt til tiltalte, at han havde stjålet noget fra butikken, eller at han skulle følge med ind i butikken. Det er noget, be-tjenten selv har fundet på.
Hvis tiltalte havde vidst, at det var en butiksdetektiv, som tog fat i ham, ville han have leveret det stjålne kød tilbage. Det var først, da de lå på jorden, og efter der var affyret to skud med geværet, at manden sagde, han var butiks-detektiv. Der var ingen pause i forløbet.
Geværet havde ligget i tiltaltes trolley. Kødet havde ligget oven på geværet. Tiltalte havde ikke taget geværet frem fra sin jakke. Både geværet og kødet var væltet ud af trolleyen. Geværet lå, så tiltalte kunne nå det, mens trolleyen lå længere væk. Han ved ikke, om butiksdetektiven havde væltet trolleyen, da han tog fat i tiltalte.
Da tiltalte lå på jorden, så han, at hans gevær var røget ud af trolleyen. Tiltal-te trak det til sig, fordi der var tumult, og han ikke ville have, at nogen tog fat i geværet og skød. Det var af sikkerhedsmæssige årsager. Der stod men-nesker omkring dem. Tiltalte tog ikke geværet som et våben, og han tænkte ikke, at det var farligt at bringe geværet ind i den tumult, han var involveret i. Tiltalte tænkte, at politiet ville komme snart, hvorefter faren ville være over-stået. Tiltalte sagde ikke noget til manden, som først senere gav sig til kende som butiksdetektiv, da han tog geværet til sig. Tiltalte sagde ikke, at han ville skyde manden.
side 9
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 17. februar 2022, ekstrakt 3, si-de 67:
"Forsvareren forespurgte om afhørte på noget tidspunkt havde sagt til bu-tiksdetektiven, at han ville skyde ham?
Afhørte forklarede, at han ikke helt præcist kunne huske, hvad han havde sagt, men at han godt kunne have fundet på det."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke havde sagt sådan til afhøringen. Tiltalte kunne ikke finde på at sige, at han ville skyde manden. Han synes, det er un-derligt, at politiet har noteret dette. Tiltalte sagde ikke noget om, at han ville gøre noget, da han tog geværet.
Geværet lå på jorden til venstre for tiltalte, inden tiltalte tog det. Det lå med løbet pegende ind mod Føtex. Tiltalte tog det ind mod sig og holdt det, så lø-bet pegede nedad mod tiltaltes ben. Tiltaltes ben lå i retning mod gaden. Til-talte havde fingeren på aftrækkeren, mens han med den anden hånd holdt på det øverste stykke af geværet. Tiltalte havde fingeren på aftrækkeren, så bu-tiksdetektiven ikke kunne trykke på den. Butiksdetektiven blev ved med at flå i tiltalte og satte også sin hånd på geværet, herunder havde han sine fingre nede ved aftrækkeren. Der blev ikke udvekslet ord mellem tiltalte og butiks-detektiven. Tiltalte pressede geværet nedad, så det pegede væk fra de andre mennesker på stedet. Herefter gik det første skud af. Det var tiltalte, der hav-de fingeren på aftrækkeren, da skuddet gik af. Han trykkede ikke med vilje på aftrækkeren. Tiltalte var ikke klar over, at geværet ikke var sikret.
Efter det første skud gik af, var tiltalte klar over, at geværet ikke var sikret. Tiltalte prøvede herefter bare at få geværet længere ned mod jorden, hvoref-ter andet skud gik af. Butiksdetektiven slap så sit greb på geværet, og tiltalte smed det herefter væk. Der var kun to skud i geværet. Der blev ikke sagt no-get mellem tiltalte og butiksdetektiven.
Tiltalte ved ikke, om det første skud ramte nogen. Både tiltalte og butiksde-tektiven blev imidlertid ramt ved det andet skud. Der gik nogle sekunder mellem første og andet skud. Det var først efter andet skud, at manden sag-de, at han var betjent og herefter butiksdetektiv, og at han var blevet skudt i benet. Det var ikke til tiltalte, at manden sagde det, men til de omkringståen-de vidner. Da tiltalte fandt ud af, at manden var butiksdetektiv, kæmpede han ikke længere imod.
Der var andre personer på stedet, men tiltalte pegede geværet væk fra dem. Han tænkte derfor ikke, der var en risiko for, at de ville blive ramt. Løbet pe-gede ud mod gaden, og der var et stort træ foran. Tiltalte er ikke helt sikker på rækkefølgen i forløbet.
side 10
Da politiet kom, lå de stadig på jorden. Vagten var aggressiv og havde onde øjne. Han lå selv fuldstændig passivt. Politiet tog tiltalte med i en ambulance, og han kom på skadestuen og fik syet sit ben. Vagten blev også kørt på hos-pitalet. Tiltaltes bukser var helt flået op i forbindelse med, at geværet var gå-et af. Han slog på intet tidspunkt ud efter butiksdetektiven, heller ikke med geværet. Det kunne han slet ikke, da geværet lå på hans bryst. Tiltalte mær-kede det, da han blev ramt.
Forevist foto på ekstrakt 4, side 49, forklarede tiltalte, at det var dette gevær, han havde haft med. Han havde fået det af en kammerat og haft geværet læn-ge. Han havde ikke våbentilladelse. Han havde haft geværet i trolleyen, fordi han tidligere på dagen havde været på stranden for at skyde ænder. Det lyk-kedes dog ikke, da der ikke var ænder på stranden på det tidspunkt. Herefter var han gået hen til en ven, hvor han havde hentet trolleyen. Han lagde gevæ-ret ned i trolleyen, hvorefter han gik hen til den pågældende Føtex for at stjæle kød. Efterfølgende ville han gå hjem til den veninde, som han overnat-tede hos. Hvis han havde tænkt sig om, ville han først være gået hjem med geværet til veninden.
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 31. januar 2022, ekstrakt 3, si-de 51:
"Han havde ikke til hensigt at skyde nogen eller bruge geværet, men kunne ikke forklare, hvorfor han havde medbragt det oversavede jagtgevær."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke huskede at have forklaret sådan til poli-tiet. Han husker ikke afhøringen på hospitalet.
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 17. februar 2022, ekstrakt 3, si-de 57:
"Afhørte forklarede, at han altid havde geværet med sig, fordi han ikke havde et våbenskab."
Tiltalte forklarede hertil, at han opbevarede geværet i et våbenskab hos en kammerat. Det var, når han havde hentet det fra våbenskabet, at han altid havde det med sig. Det var ikke samme sted, som hvor han hentede trolleyen.
Da tiltalte fik geværet, brugte han det til at skyde ud over vandet fra Amager Strand. Det var for at undersøge, om det virkede. Herefter gjorde han sig tanker om, hvad han kunne bruge det til. Han besluttede sig så for at skyde ænder nede ved stranden, som alle andre gjorde, da al jagt ud over havet er frit.
Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 58:
"Adspurgt havde afhørte altid geværet med, fordi han jagede ænder eller
side 11
fiskede med det."
Tiltalte bekræftede, at han havde forklaret sådan. Han kunne også bruge ge-været til at fiske med. Tiltalte mener ikke, at han har ændret sin forklaring i forhold til afhøringen, da han netop hentede geværet for at skyde ænder på stranden. Geværet plejede at ligge i våbenskabet. Det var kun, når det ikke lå i våbenskabet, at han altid havde det på sig. Han havde to gange i alt været ude at hente geværet i våbenskabet, hvorefter han havde haft det i nogle da-ge, inden han lagde det tilbage i våbenskabet igen.
Når tiltalte havde geværet med sig, lå det ikke altid i trolleyen. Han kunne også have det under jakken i en sele, således at geværet var foran under jak-ken. Selen til geværet lå nede i trolleyen. Forevist foto ekstrakt 4, side 54, forklarede tiltalte, at det var den sele, han anvendte.
Forevist foto ekstrakt 4, side 53, forklarede tiltalte, at han var i besiddelse af de tre haglpatroner. De passede ikke til geværet. Han havde dem med, fordi de havde ligget i samme pose som geværet i våbenskabet. Han havde haft dem med for at se, om de passede til geværet.
Forevist foto ekstrakt 4, side 127, forklarede tiltalte, at han var i besiddelse af øksen. Den lå også i trolleyen. Han havde købt den på et loppemarked på et tidspunkt, og den var ligesom en lykkeamulet for ham. Den kan også godt have ligget i hans jakke. Han havde den altid med. Han brugte af og til øksen til at snitte i træ med, men ellers anvendte han den ikke. Han brugte den ikke som et våben.
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 31. januar 2022, ekstrakt 3, si-de 51:
"Sigtede kunne erkende de faktiske omstændigheder vedr. hændelsesforlø-bet og overtrædelse af § 192a. Han mente ikke han havde begået røveri, men kun tyveri."
Tiltalte bekræftede at have forklaret sådan. Han mener, at der kun er tale om tyveri, fordi han tog de tre pakker kød og gik ud igen. Han ville ikke røve el-ler true nogen. Han prøvede ikke at komme væk fra stedet i den efterfølgen-de tumult og blev på stedet, til politiet kom.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor længe han hav-de haft øksen vist på ekstrakt 4, side 127. Den var næsten det eneste, han ejede. Han havde ikke fast bolig og havde sine ting i sin kuffert eller trolley. Han var blevet standset mange gange af politiet, hvor der ikke var blevet sagt noget til ham om øksen. Han går ud fra, politiet må have set øksen i forbin-delse med visitation.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte videre, at han fik geværet for et par
side 12
år siden af en kammerat. I hele perioden , hvor tiltalte havde haft geværet, havde han haft det med sig af tre omgange. Ellers havde det ligget i våbensk-abet hos tiltaltes ven, som havde jagttegn. Når tiltalte havde hentet det i vå-benskabet, havde han det med sig, indtil han lagde det tilbage igen.
Første gang tiltalte gik med geværet, var lige da han fik det. Han gik med det, indtil han fik lov at opbevare det i våbenskabet. Den anden gang tiltalte gik med geværet, hentede han det i våbenskabet og affyrede det ud over van-det ved Amager Strand. Den tredje gang var, da han hentede det for at skyde ænder ved Amager Strand. Tiltalte havde da hentet geværet i våbenskabet den 29. januar 2022. Han overnattede hos sin veninde og havde geværet med sig der. Om dagen den 30. januar 2022 gik han ned på Amager Strand for at skyde ænder. Dette lykkedes dog ikke, da der ikke var ænder på stranden den dag. Tiltalte gik herefter hen til sin kammerat og hentede trolleyen, som han lagde geværet ned i, hvorefter han gik hen til Føtex Food på Gade 1. Han trak trolleyen efter sig. Kammeraten boede ikke så langt derfra. Han ville, efter han havde stjålet kød i Føtex Food, tage hen til sin veninde og tilberede kødet.
Da han var inde i Føtex Food på Gade 1, kiggede han efter, om der var vagter. Han lagde ikke mærke til nogen. Efter episoden kunne han godt se, at han havde set den mand, som senere viste sig at være butiksdetektiv, inde i butikken, men manden havde ikke vagttøj på.
Da tiltalte kom ud af butikken, stod manden på tiltaltes højre side. Tiltalte tænkte ikke nærmere over dette og fik et kæmpe chok, da manden tog fat i tiltalte. Der blev ikke sagt noget, inden manden tog fat i tiltalte. Tiltalte trak trolleyen, da han gik ud af butikken, og han kan ikke huske, hvornår han mis-tede grebet på trolleyen. Manden tog fat i tiltalte på selve rampen og havde fat i tiltalte hele vejen ned ad rampen. Tiltalte kastede ikke trolleyen fra sig. Trolleyen var lukket med en velcrolukning, da tiltalte trak trolleyen ud af bu-tikken.
Da tiltalte kom ned at ligge på jorden, så han, at geværet lå til siden for ham. Han lagde ikke på det tidspunkt mærke til, hvor trolleyen lå. Tiltalte tog ge-været til sig. Det var hverken for at anvende geværet eller bruge geværet til at true med for at komme væk. Geværet pegede ind mod butikken, da tiltalte tog fat i det, og han ville ikke have, at det skulle skydes af. Da tiltalte fik fat i geværet, drejede han det nedad mod sig selv, for at det ikke skulle ramme nogen. Tiltalte kan ikke huske, at han trykkede på aftrækkeren, da geværet gik af første gang. Tiltalte havde fingeren på aftrækkeren og kunne mærke, at hans hånd blev vredet lidt af butiksdetektiven, og det var i den forbindelse, at geværet gik af. Tiltalte blev selv overrasket, da geværet gik af første gang.
Der gik nogle sekunder mellem første og andet skud. Der blev ikke sagt no-get af hverken tiltalte eller butiksdetektiven.
side 13
Da geværet gik af første gang, holdt tiltalte geværet, så det pegede nedad. Da det gik af anden gang, var stillingen den samme, men geværet var drejet med nogle få graders forskel. Tiltalte var ikke forberedt på, at geværet ville gå af anden gang, men han vidste, det var en mulighed, fordi der var to skud i geværet.
Det var først efter andet skud, at manden sagde, at han var politibetjent, og at han var blevet skudt, hvorefter han senere sagde, han var butiksdetektiv.
Tiltalte var klar over, at der var personer inde i butikken, da han lå på jorden. Han så først ikke personer omkring sig udenfor, men senere så han, at der stod nogle personer rundt om tiltalte og butiksdetektiven. Han lagde ikke mærke til, om der stod personer ved vinduerne i lejligheder på gaden, da han lå på jorden med butiksdetektiven. Foreholdt tiltalen i forhold 8 forklarede tiltalte, at et skud må have ramt ned i jorden, hvorefter et hagl må være fløjet op i lejligheden på den anden side af Gade 1.
Tiltalte havde boet hos forskellige folk, efter han mistede sin lejlighed. I sid-ste ombæring var det hos veninden. Veninden havde set geværet, da han hav-de det med hjemme i hendes lejlighed, men hun havde ikke spurgt ind til det.
Tiltalte havde aldrig taget geværet frem i det offentlige rum. Han havde haft det på sig under jakken, når han gik rundt med det ved andre lejligheder. Fo-reholdt at han under afhøringen havde forklaret, at folk gik rundt med gevæ-rer på åben gade i Køge forklarede tiltalte, at han tidligere havde set jægere komme hver søndag og handle med gevær over skulderen i Køge. Det var det, tiltalte havde tænkt på med sit svar under afhøringen. Det er efter hans opfattelse ikke ualmindeligt at gå rundt med et jagtgevær. Han har det ikke med som beskyttelse.
Tiltalte var skrevet op til værelse på Sundholmen, men havde ikke boet deru-de. Det var også på tale, at han kunne leje et sommerhus af en kammerat.
Afhørt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke havde lagt særlig mærke til manden, der viste sig at være en butiksdetektiv, da han så ham inde i butikken. Manden lignede ikke en butiksdetektiv.
Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af 17. februar 2022, ekstrakt 3, si-de 53:
"Afhørte havde bemærket en mand, herefter benævnt butiksdetektiven, der gik og skævede til ham."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke havde forklaret sådan til politiet. Man-den havde ikke gået og skævet til tiltalte i butikken. Tiltalte ved ikke, hvorfor politiet har skrevet sådan, men der er flere ting i hans afhøring, som er gengi-vet forkert.
side 14
Da butiksdetektiven tog fat i tiltalte udenfor, drejede tiltalte sig rundt og prø-vede at trække sig væk. Tiltalte vidste ikke på det tidspunkt, at manden var butiksdetektiv. Butiksdetektiven tog fat i tiltaltes tøj, men tiltalte prøvede ik-ke at rive sig løs.
Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 53:
"Afhørte fik et chok og prøvede at rive sig løs. Trolleyen faldt ned på jor-den og tingene faldt ud af den."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke havde forklaret, at han prøvede at rive sig løs.
Tiltalte oplevede ikke, at han sloges med butiksdetektiven om geværet, da de lå ned.
Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 62:
"Afhørte pressede geværet ned mod jorden, hvor det gik af. Afhørte og butiksdetektiven havde kæmpet om geværet i cirka 30 sekunder for at få det fri. De sloges om geværet."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke huskede at have forklaret sådan til poli-tiet.
Tiltalte havde i alt gået rundt med geværet tre forskellige gange i den perio-de, han havde haft ejerskab over det. Når han til afhøringen havde forklaret, at han altid havde det med sig, var det, fordi han altid havde det med sig, når det ikke lå i våbenskabet. Gengivelsen skyldes muligvis den måde, som politi-et havde formuleret spørgsmålet på.
Tiltalte havde fingeren på aftrækkeren på geværet både ved det første og an-det skud. Da politiet kom til stedet sagde tiltalte ikke, at han havde trukket geværet frem.
Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 63:
"Afhørte forklarede, at geværet lå som det eneste nede i trolleyen, da han gik ind i Føtex Food. Afhørte havde forinden været nede på Amager Strand for at jage ænder. Der havde ikke været nogle ænder. Afhørte tog geværet af og lagde det ned i trolleyen, hvorefter han forlod Amager Strand og gik til Føtex Food på Gade 1."
Tiltalte forklarede hertil, at dette ikke var korrekt gengivet. Det var først, da han hentede trolleyen hos en kammerat, at han lagde geværet ned i trolleyen. Han havde ikke haft trolleyen med på stranden.
side 15
Hans plan var at tilberede det kød, han skulle stjæle i Føtex Food, hos den veninde, han overnattede hos.
Tiltalte blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 64:
"Afhørte forklarede, at han stjal kødet, fordi han var sulten. Afhørte skulle selv grille det over bål og spise det."
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke ved, om han har forklaret sådan. Hans plan var at tilberede kødet hos den veninde, han boede hos.
Da tiltalte lå på jorden sammen med butiksdetektiven, kunne han nå geværet. Han kunne ikke nå trolleyen. Da han kom ind i ambulancen, så han, at kødet lå rundt omkring, som om det var blevet slynget ud af trolleyen. Han var ikke påvirket af hverken alkohol eller stoffer under episoden foran Føtex Food.
Afhørt på ny af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke forsøgt e at skubbe til butiksdetektiven. Tiltalte stod ikke op, da skuddene gik af, og han slog ik-ke butiksdetektiven med geværet. Det var lige fra starten, tiltalte blev lagt ned på jorden, og skuddene gik først af, da de lå ned.
Afhørt på ny af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 1-2, at det godt kan passe, at det først var den 8. oktober 2020, at han ødelagde dørkal-deanlægget på ejendommen ved at kaste sten på det."
Vidnet politibetjent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han var på arbejde den pågæl-dende dag, og at han var med til at anholde tiltalte i Bådsmandsstræde. Til-talte blev anholdt, fordi han var i besiddelse af 6 poser med amfetamin.
Det var under coronanedlukningen. Der var derfor opholds- og forbudszone på Christiania, og Pusherstreet var lukket ned. Hashhandlen var i den forbin-delse rykket ud i randområderne og gaderne omkring Christiania. Der blev hovedsageligt handlet med hash, men også med andre stoffer, herunder amfe-tamin, kokain og MDMA.
Vidnet så to personer stå i bunden af Bådsmandsstræde. De to personer klap-pede hinanden i hænderne og gik derefter ret hurtigt væk fra hinanden. Der var vidnets vurdering, at det var en narkohandel, der var foregået.
Vidnet og hans kolleger rettede derfor henvendelse til tiltalte, som blev visi-teret. I tiltaltes jakke i venstre inderlomme blev fundet 6 små pølsemandspo-ser med cirka et halv gram amfetamin i hver. Der blev også fundet en større pose med en masse små pølsemandsposer i, og en plastbeholder, som efter
side 16
vidnets vurdering havde indeholdt amfetamin. Der blev yderligere fundet en amfetaminpresser, som benyttes til at presse stoffet til piller, og en vægt, som havde form som en bilnøgle. Det var vidnets klare opfattelse på baggrund af disse fund, at tiltalte var sælger af amfetamin.
Amfetamin bliver typisk solgt i pølsemandsposer med et halvt til et helt gram amfetamin i hver pose, og sælgerne går typisk rundt med disse poser. Køber-ne køber en til to poser ad gangen eller mere efter behov, og det er et helt normalt set mønster, at køberen betaler for stoffet hos en person og går vide-re til en anden person, som udleverer stoffet.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke blev fundet nogen penge overhovedet på tiltalte. Vidnet og hans kolleger kom fra Prinsessegade og drejede ned mod Bådsmandsstræde. Vidnet var 50-100 meter fra tiltalte, da vidnet fik øje på tiltalte og den anden person. Vidnet havde frit udsyn til dem. Tiltalte og personen klappede hænder med hinanden. Vidnet kunne ikke se stoffer skifte hænder i den konkrete situation, men det er en typisk set måde, at overdragelsen af stoffer sker, når to personer klapper hænder sådan. Vid-net har ikke set tiltalte tage noget op af sine lommer. Personen, som havde klappet hænder med tiltalte, gik ret hurtigt op på volden og væk fra stedet og blev ikke pågrebet. Der sås ikke andre personer i umiddelbar nærhed af dem."
Forurettede 1Forurettede 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 5-6, at han var på arbejde som butiks-detektiv den pågældende dag i Kvickly på Adresse 2. Han gik rundt i ci-vilt tøj og holdt øje med, at folk betalte for deres varer. Vidnet bemærkede tiltalte gå rundt i butikken, og han så, at tiltalte tog to varer fra slagterafde-lingen og forlod butikken uden at betale for varerne.
Tiltalte gik ud ad døren, og vidnet fulgte efter. Vidnet rettede henvendelse til tiltalte lige ude foran butiksdøren. Vidnet tog sit skilt frem og viste det til til-talte og sagde, at han var butiksdetektiv. Tiltalte ville ikke standse op. Der opstod tumult mellem dem, idet tiltalte ikke kunne falde til ro, og vidnet fik lagt tiltalte ned på jorden. Vidnet foretog en civil anholdelse af tiltalte.
Normalt, når vidnet retter henvendelse til butikstyve, er de som oftest rolige, når de bliver stoppet, men tiltalte var ikke rolig og ville ikke følge med vidnet ind i butikken igen.
Da vidnet tog kontakt til tiltalte ude foran forretningen, havde han ikke fysisk fat i tiltalte til at begynde med. Vidnet fremviste som det første sit kort, hvor-af fremgik, at han var vagt. De stod ansigt til ansigt. Vidnet kunne se, at til-talte havde set kortet. Han sagde yderligere til tiltalte, at han var butiksdetek-tiv, at han havde set tiltalte tage nogle varer, samt at tiltalte skulle følge med ind i butikken. Det svarede tiltalte nej til, og han begyndte at gå fra stedet.
side 17
Vidnet tog fat i tiltaltes tøj. De stod hele tiden ansigt til ansigt. Tiltalte råbte racistiske ord som: "Perker", "Du skal hjem til dit hjemland" og lignende. Til-talte begyndte at råbe, samtidig med at vidnet tog fat i ham. Forbipasserende troede, at de var oppe at slås. Vidnet sagde, at han var butiksdetektiv og bare passede sit arbejde. Vidnet husker ikke længere ordret, hvad tiltalte sagde. Han må henholde sig til sin rapportforklaring.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 16. oktober 2021, ekstrakt 2, side 91:
"Sigtede begyndte herefter at blive udadreagerende hvilket gjorde, at af-hørte med den fornødne magt fik sigtede ned på jorden så han kunne sikre sin egen og de omkringståendes sikkerhed. Idet sigtede blev tilbageholdt og lagt ned udtalte han diverse skældsord til afhørte: "perker", "lille per-ker", desuden råbte han til de omkringstående: "prøv lige at se en udlæn-ding holder en dansker tilbage."
Vidnet bekræftede, at han havde forklaret sådan. Vidnet råbte højt til de om-kringstående, at han var butiksdetektiv, for tiltalte forsøgte at kalde folk hen til dem.
Vidnet blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring, om at vidnet som det før-ste havde grebet fat i tiltalte uden for butikken uden at give sig til kende som butiksdetektiv og havde væltet tiltalte om på jorden.
Vidnet foretog en civil anholdelse af tiltalte og brugte den nødvendige magt hertil. Vidnet lå ikke ovenpå tiltalte. Vidnet havde sit knæ på jorden og holdt med sin hånd på tiltaltes arm. Tiltalte sagde, at han ikke kunne trække vejret, men det passede ikke. Den lukkeansvarlige i butikken kom ud til dem og sag-de til tiltalte, at han skulle tage det roligt. Tiltalte råbte tilbage til hende, at hun skulle holde kæft, samt at hun var kælling og lignende. Tiltalte var meget vred, da han lå på jorden."
Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 5-6, at hun arbejdede i Kvickly på da-værende tidspunkt og var på arbejde den pågældende dag. Hun var lukkeans-varlig og havde ansvaret for butikken om aftenen.
Vidnet stod ved kiosken inde i butikken, da en stamkunde henvendte sig til hende og sagde, at en vagt havde brug for hendes hjælp ude foran butikken. Vidnet løb derud og så butikkens vagt ligge på jorden ovenpå en anden per-son. Vagten var i civilt tøj. Deres stamkunder ved ofte godt, hvem der arbej-der som vagter i butikken.
Vidnet forklarede, at hun ikke kan genkende tiltalte til dagens retsmøde. Bu-tikken havde mange butikstyve. Hun havde ikke lagt mærke til tiltalte inde i
side 18
butikken forud for episoden.
Tiltalte lå nede på jorden, og vagten holdt fast i tiltalte, så han ikke kunne be-væge sig. Vagten holdt tiltalte nede ved at holde tiltalte på skuldrene. Det var det første, hun så, da hun kom udenfor. Vidnet gik hen til tiltalte og vagten. Andre personer begyndte at samle sig omkring tiltalte og vagten. Vidnet sag-de til tiltalte, at hvis han var rolig, så kunne han komme med ind på kontoret. Tiltalte råbte til hende: "Hold kæft", "perker", "kælling", "bitch" og lignende.
Tiltalte sagde, at vagten sad på tiltaltes brystkasse, men det passede ikke. Vagten sad ikke på tiltaltes brystkasse. Vidnet stod lige ved siden af ved til-taltes hoved og kunne kigge ned på dem. Vagten kiggede også efter, for at se, at han ikke gjorde noget galt. Tiltalte råbte racistiske skældsord.
En ældre mand var uforstående over for det, der skete, og henvendte sig til dem og spurgte: ”Hvad laver du?” . Vidnet svarede ham, at det var en detek-tiv, som havde fat i en butikstyv. Hun så slagtervarerne, vist to pakker, ligge på jorden omkring dem. Vidnet kan ikke huske, om vagten sagde noget. Måske sagde vagten noget i retning af: "Hvad er det, du siger?". Tiltalte var meget aggressiv, og han prøvede at stikke af. Vagten optrådte meget roligt og professionelt.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke havde set, hvad der var sket indenfor i butikken forud for episoden. Da hun kom udenfor, lå tiltalte og vagten allerede nede på jorden. Hun havde ikke set, hvordan tiltalte kom ned at ligge på jorden. Vidnet kunne se, at tiltalte prøvede at slippe væk fra vagten, mens han lå ned. Det var derfor, at hun sagde til tiltalte, at han kunne komme med ind på kontoret, hvis han var rolig."
Forurettede 2Forurettede 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-9, at han arbejder som butiksdetek-tiv. Det har han gjort i næsten 30 år. Han har også arbejdet som vagt og dør-mand. Den 30. januar 2022 var han på arbejde som butiksdetektiv i Føtex Food på Gade 1. Han havde vagt fra kl. 18-22.
Tiltalte kom ind i butikken omkring 40 minutter før lukketid. Vidnet bemær-kede tiltalte med det samme og holdt herefter øje med ham. Tiltalte gik di-rekte hen til køledisken, tog noget kød og forlod butikken uden at betale. Vidnets mangeårige erfaring gør, at han er god til at ”skanne folk” . Han vid-ste med det samme, at tiltalte måske ville stjæle noget fra butikken.
Vidnet gik ud af butikken før tiltalte. Han afventede for at se, om tiltalte gik gennem kassen uden at betale. Tiltalte havde en gammel rullekuffert med. Man kunne løfte låget og lægge noget i den. Tiltalte kylede kødet ned i kuf-ferten inde i butikken. Vidnet havde civilt tøj på.
side 19
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 31. januar 2022, ekstrakt 3, si-de 73:
"Forurettede synes, at A virkede mistænkelig grundet hans påklædning og hans hurtige gang."
Vidnet vedstod at have forklaret sådan og forklarede, at han blev opmærk-som på tiltalte på grund af hans tøj og kropssprog.
Forsvareren dokumenterede fra rapport af 23. juni 2022, ekstrakt 3, side 91, første og andet afsnit.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 15. marts 2022, ekstrakt 3, side 77:
"Afhørte tænkte, at det var én som han skulle holde øje med, men på af-stand. Gerningsmanden var aggressiv i den måde, som han tog kødet på og smed det hårdt ned i kufferten. Tre gange sagde det "bum" ned i kuffer-ten."
Vidnet forklarede hertil, at tiltalte var aggressiv i den måde, som han tog kø-det på og smed det ned i kufferten.
I Føtex Food er der et scan-selv-område ved udgangen. Han skulle være sik-ker på, at tiltalte ikke betalte for varerne, inden han kontaktede ham. Han ventede derfor ude foran butikken. Det var mørkt udenfor. Vidnet kiggede ind i butikken gennem vinduerne og så, at tiltalte ikke betalte for varerne. Han tror ikke, at tiltalte bemærkede ham.
Da tiltalte kom ud af butikken, rettede vidnet henvendelse til tiltalte. Han vi-ste ID og præsenterede sig som butiksdetektiv og sagde, at tiltalte ikke hav-de betalt for sine varer. Han opfordrede på den baggrund tiltalte til at gå med ind i butikken. Vidnet gør det altid på samme måde, når han retter henven-delse til butikstyve, for at få folk til at følge med ind stille og roligt.
Da vidnet fremviste sit ID-kort, slog tiltalte det ud af hånden på ham. Tiltalte var meget aggressiv. Tiltalte ville bare væk. Det var tydeligt, at han ikke ville stoppes. Vidnet er sikker på, at tiltalte hørte alt, hvad vidnet sagde til ham. Vidnet var i civilt tøj, så han var nødt til at oplyse, hvem han var. Tiltalte var ligeglad, og han sagde ikke noget til vidnet. Efter tiltalte havde skubbet kor-tet ud af hånden på vidnet, forsøgte tiltalte at gå væk med varerne og drejede mod højre. Vidnet fik fat med sin højre hånd i tiltaltes skulder eller arm. Vid-net fik i den forbindelse sin overarm i klemme mellem muren og tiltaltes krop, så vidnets triceps blev smadret. Han sagde til tiltalte, at der var tale om et lille tyveri, så tiltalte skulle lade være at gøre det til et røveri. Han mærke-de ikke smerterne til at starte med, men han kunne mærke, at der var sket noget med hans triceps.
side 20
Forevist foto fra ekstrakt 4, side 43, forklarede vidnet, at det er indgangspar-tiet til Føtex Food, der ses. Scan-selv-området ligger bag vinduerne. Da han gik ud for at vente på tiltalte, stod han til venstre for indgangen, så han kun-ne holde øje med tiltalte gennem vinduerne. Da han så, at tiltalte ikke betalte, rykkede han over på højre side af indgangen for at vente på tiltalte. Da tiltalte kom ud af butikken, viste vidnet ham straks sit kort. Vidnet blokerede vejen til højre for indgangen for tiltalte. Tiltalte ændrede derfor retning og prøvede i stedet at komme væk til den anden side. Vidnet tog fat i tiltalte. Det var på dette tidspunkt, at vidnet sagde til tiltalte, at han ikke skulle gøre det til et rø-veri. Senere kom de ned at ligge på jorden. Dette skete neden for rampen. Vidnet kunne se, at tiltalte var aggressiv. Tiltalte var på en mission, og han ville bare væk. Vidnet siger tit til aggressive folk, at der er tale om et tyveri, og at de ikke skal gøre det til et røveri for at få folk til at falde ned. Det vir-ker ofte. Vidnet har på intet tidspunkt sagt, at han var politimand. Tiltalte sagde, at han var sulten. Vidnet husker ikke, at tiltalte sagde andet. Kødet lå på dette tidspunkt stadig i kufferten.
Vidnet fornemmede, at det var en farlig situation. Det var inden, de kom ned at ligge. Tiltalte tog hurtigt sine hænder ind under sin jakke, tog et oversavet jagtgevær frem og rettede det direkte mod vidnets ansigt. Tiltalte havde beg-ge hænder på geværet, sådan at den ene hånd var på kolben og den anden hånd ved aftrækkeren. De stod ca. 60 cm fra hinanden med en armslængde i mellem dem, idet vidnet fortsat havde sin hånd på tiltaltes skulder. Tiltalte sagde tre gange: ”Jeg skyder dig, jeg fucking skyder dig” .
Tiltalte brugte begge hænder til at tage geværet frem. Han bukkede sig lidt forover, tog begge hænder ind under jakken og tog geværet frem. Tiltalte sigtede med det samme på vidnets ansigt. Vidnet havde samtidig fat i tiltaltes skulder med den ene hånd. Vidnet er 100 % sikker på, at geværet var under tiltaltes jakke. Det kom ikke fra kufferten.
Da tiltalte sigtede mod vidnets ansigt, stod de ansigt til ansigt. Vidnet havde fortsat en hånd på tiltaltes skulder. Lige så hurtigt, som tiltalte havde taget geværet frem, lige så hurtigt tog vidnet fat i geværløbet og pegede det ned mod jorden. I det samme trykkede tiltalte på aftrækkeren. Tiltalte havde, da skuddet blev affyret, fortsat den ene hånd på kolben og fingeren fra den an-den hånd på aftrækkeren. Vidnet ville ikke pege geværet til venstre eller høj-re side, idet der var fare for, at nogen kunne komme til skade. Hvis ikke vid-net havde reageret så hurtigt og fået geværet til at pege nedad, så havde han ikke siddet her i dag. Tiltalte trykkede på aftrækkeren samtidig med, at vid-net fik peget geværet nedad. De stod stadig op, da første skud blev affyret.
Han kunne ikke mærke noget, lige da der blev skudt. Det lød som et kanons-lag. Han vidste, at der måtte være et skud tilbage i geværet, som var dobbelt-løbet. Han kunne ikke mærke sit ben. Da der blev skudt, blev han klar over, at det gjaldt hans liv. I to til tre sekunder vidste han ikke, om han var blevet
side 21
ramt. Vidnet havde stadig fat i geværløbet. Så kunne han mærke, at det gjor-de ondt i hans ben, og at han var blevet ramt. Vidnet ved ikke, om der var nogen mennesker i nærheden. Han havde fokus på sit liv. Han råbte: ”Jeg er butiksdetektiv, ring efter politiet, jeg er blevet skudt” eller lignende, i tilfælde af, at der var mennesker i nærheden. Det skete på Gade 1, som er en befærdet vej. Vidnet havde fortsat den ene hånd på geværet, mens han med den anden hånd holdt fast i tiltalte. Tiltalte havde fortsat en finger på aftræk-keren og den anden hånd på kolben. Vidnet vidste, at han ville blive skudt, hvis han gav slip på geværet.
Vidnet ville have tiltalte ned at ligge. Vidnet havde sin ene hånd på tiltaltes skulder og den anden på geværløbet, mens han fik lagt tiltalte ned på ryggen på jorden. Vidnet havde ondt. Han lagde ham ned, fordi han frygtede at blive skudt igen. Tiltalte havde fortsat en finger på aftrækkeren og den anden hånd på geværet, mens han lå ned. Vidnet lå ikke oven på tiltalte, men havde sit knæ på jorden, mens tiltalte lå ned. Tiltalte forsøgte flere gange at skubbe vidnet væk med sine ben. Vidnet er stor, så tiltalte kunne ikke flytte ham. Vidnet stod på knæ over tiltalte. Vidnet pegede stadig geværløbet nedad, mens han blev sparket. Geværet pegede ned mod Gade 1. Vidnet var på tiltaltes højre side. Tiltalte var meget aggressiv.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte først trak geværet til sig, da det lå på jorden efter at være røget ud af trolleyen, og mens de lå ned, forklarede vidnet, at tiltalte tog geværet frem fra jakken, mens de stod op. Vidnet sagde noget i retning af, at tiltalte skulle lade være. Det var svært for vidnet at få kontakt med tiltalte. Vidnet råbte om hjælp til eventuelle omkringstående. Han så ikke nogen, men råbte, hvis der alligevel var nogen. Han råbte også, at personalet i Føtex Food skulle trykke på overfaldsalarmen. Tiltalte sagde ikke noget. Han var bare aggressiv. Det var sent, og vidnet husker ikke at have set andre kunder i butikken. Vidnet vidste, at der var to ansatte på ar-bejde i Føtex Food. Der er tit mennesker på Gade 1, da det er en be-færdet gade.
Mens de lå ned, blev der afgivet et skud mere. Der gik ikke så lang tid mel-lem skuddene. Han kan ikke huske præcist, hvor lang tid der gik mellem skuddene. Hele episoden gik meget hurtigt.
Da tiltalte trykkede på aftrækkeren anden gang, vidste vidnet, at der ikke var flere skud tilbage. Det var tiltalte, som trykkede på aftrækkeren ved begge skud. Efterfølgende slap tiltalte kolben. Vidnets hånd var ikke på aftrække-ren, da skuddet gik af. Vidnets hånd var heller ikke oven på tiltaltes fingre. Han vidste, at man kunne skyde to gange med et sådant gevær. Efter andet skud vidste han derfor, at tiltalte ikke kunne skyde mere. Vidnet gav slip på geværet, da det ikke kunne skyde mere. Han tog i stedet fat i tiltaltes skæg. Tiltalte tog sin venstre hånd og forsøgte at slå vidnet med geværet. Tiltalte ramte ikke rigtigt vidnet, da vidnet parerede med armen. Tiltalte begyndte med sin højre hånd at lede efter noget i sin ene lomme. Vidnet var bange for,
side 22
at tiltalte havde en pistol eller en kniv i lommen. Vidnet forsøgte derfor at få tiltaltes hænder væk fra lommen. Efterfølgende fandt vidnet ud af, at tiltalte havde haft en økse i lommen.
På dette tidspunkt råbte vidnet stadig, at der skulle ringes efter politiet. Vid-net hørte sirener. Politiet anholdt tiltalte kort efter. Da politiet kom, oplyste vidnet dem om, at han var butiksdetektiv, ligesom han udpegede tiltalte som gerningsmanden. Politiet gav tiltalte håndjern på. Det var først, efter at politi-et kom, at vidnet gav slip på tiltalte. Vidnet oplyste også politiet om, at tiltal-te havde ledt efter noget i sin lomme. Politiet visiterede tiltalte og fandt en økse i hans lomme. Det er vidnets opfattelse, at det var den, som tiltalte hav-de forsøgt at få fat i.
Vidnet blev chokeret, da han så det oversavede jagtgevær. Vidnet reagerede hurtigt, da han vidste, at tiltalte mente det seriøst, når tiltalte sigtede på hans ansigt. Han har ikke tidligere oplevet noget lignende gennem sit arbejde som butiksdetektiv. Han har også arbejdet som dørmand, men han har aldrig ople-vet noget så voldsomt før.
Forespurgt, hvad vidnet mente, da han forklarede, at tiltalte lignede ”en mand på en mission” , forklarede vidnet, at tiltalte lignede en, der ikke ville stoppes.
Tiltalte havde trolleyen med ud, da han forlod butikken. Da vidnet tog fat i geværet, var trolleyen på hans og tiltaltes højre side. Da tiltalte tog geværet frem, var trolleyen omkring 2 meter væk fra dem. Da de var kommet ned at ligge, var trolleyen 2 -3 meter væk fra dem. Han havde ikke bemærket, at til-talte havde geværet, før tiltalte tog det frem fra jakken.
Omkring sine skader forklarede vidnet, at det gjorde ondt ved triceps, og at armen efterfølgende blev helt rød. Han blev undersøgt på hospitalet, og fik taget røntgenbilleder af sit ben. Røntgenbillederne viste, at han havde 39-40 hagl og haglfragmenter i benet nede omkring anklen. Han har mén på grund af episoden. Han var indlagt i 10 eller 11 dage. En kirurg på hospitalet oply-ste, at lægerne ikke kunne fjerne hagl og haglfragmenterne, idet indgrebet ville indebære en risiko for beskadigelse af hans nerver, men at de i stedet skulle blive siddende i benet, hvor de ville indkapsle sig. Han har derfor forts-at hagl og kuglefragmenter siddende i sit ben. Han mærker det hver eneste dag, fordi det gør ondt i benet. Der var to hagl, som begyndte at arbejde sig ud af hans ben. Dem fik han fjernet på hospitalet. Han blev efterfølgende opereret i armen på grund af den ødelagte triceps. Han kom tilbage til sit ar-bejde ca. 10 måneder efter episoden. Han arbejder fortsat som butiksdetek-tiv. Han fik medicin mod infektion i 3 måneder. Han går stadig til kontrol. Episoden har taget hårdt på ham psykisk.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der er retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig som butiksdetektiv, når man tager folk i at begå bu-
side 23
tikstyveri. Man skal forholde sig forskelligt efter situationen. Man skal f.eks. ikke løbe efter folk, som løber fra stedet. Vidnet overvejede på intet tids-punkt at tage tiltalte med ind i butikken, da tiltalte var aggressiv. Der er ikke retningslinjer for, hvornår man skal slippe en gerningsmand og lade ham løbe væk. Som butiksdetektiv skal man vurdere adfærden hos den person, man står over for. Da der blev sigtet mod vidnets ansigt med geværet, var han nødt til at reagere. Vidnet kunne ikke bare slippe tiltalte, for så ville vidnet blive skudt. Han var bange for, at tiltalte ville skyde ham. Det var baggrun-den for, at han med det samme greb fat i geværet.
Forevist foto fra ekstrakt 3, side 43, udpegede vidnet på ny stedet til venstre for indgangen, hvor han stod, da han kom ud af butikken. Han gik ud til den side med vinduerne, for at kunne holde øje med tiltalte gennem vinduerne. Da han kunne se, at tiltalte skulle til at forlade butikken, gik vidnet hen og stillede sig på højre side af indgangen. Da tiltalte kom ud, viste vidnet sit ID-kort, hvorefter tiltalte prøvede at komme væk, og han slog kortet ud af vid-nets hånd. Vidnet prøvede at spærre vejen for tiltalte med sin krop, hvorefter tiltalte prøvede at komme væk til den anden side.
Vidnet foreviste sit ID-kort, der blev kopieret til sagen.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 15. marts 2022, ekstrakt 3, side 77:
"Gerningsmanden gik ud af butikken og afhørte viste ham sit ID-kort, som han havde gjort klar, samtidig med at han tilkendegav over for gernings-manden, at han var butiksdetektiv.
Gerningsmanden skubbede til afhørtes butiksdetektivkort, så det faldt ned på jorden. Afhørte kunne se på gerningsmandens øjne, at han var aggres-siv.
Afhørte sagde til gerningsmanden, at det var et tyveri, og at han skulle lade være at gøre det til et røveri."
Vidnet vedstod at have forklaret sådan. Det var det, der skete.
Vidnet blev foreholdt fra samme afhøringsrapport, ekstrakt 3, side 81:
"Da gerningsmanden var på vej ud af butikken, gik afhørte ud foran ham og viste sit detektivkort, som gerningsmanden skubbede til, så kortet faldt på jorden."
Vidnet vedstod at have forklaret sådan. Vidnet sagde også, at han var butiks-detektiv. Det gør han altid.
Vidnet blev foreholdt fra samme sted:
side 24
"Viste du butiksdetektivkortet til gerningsmanden?
Afhørte svarede ”lige præcis” . Afhørte havde taget kortet frem, så han var klar til at vise det til gerningsmanden, som så skubbede det væk."
Vidnet vedstod at have forklaret sådan. Han viste sit kort og nåede at oplyse, at han var en butiksdetektiv, så tiltalte vidste, hvem han var, hvorefter tiltalte forsøgte at komme væk. Vidnet kan huske, at det var sådan, det skete. Vid-net fik mast sin arm, da tiltalte prøvede at komme væk. I starten kunne vid-net ikke mærke det så meget, og han havde stadig kræfter i armen. Vidnet fik fat i tiltaltes skulder. På dette tidspunkt var geværet ikke kommet frem end-nu. Tiltalte havde kufferten med sig ud fra butikken. Tiltalte mistede sit tag i kufferten, da han forsøgte at undslippe. Kufferten var på dette tidspunkt op-pe på rampen.
Forevist foto fra ekstrakt 4, side 43, forklarede vidnet, at det er kufferten og kødet, der er faldet ud af den, der ses nederst til højre i billedet. Kufferten faldt ned, da tiltalte forsøgte at komme væk ned ad rampen. Vidnet så ikke, at kødet faldt ud af trolleyen.
Forevist fotos fra ekstrakt 4, side 55 - 56, forklarede vidnet, at han først så kufferten og kødet ligge på jorden , efter at politiet var ankommet til stedet.
Geværet var ikke i kufferten. Tiltalte tog geværet ud fra jakken. Tiltaltes jak-ke var åben. Vidnet så ikke geværet, før tiltalte tog geværet frem fra jakken. Ellers ville vidnet have ringet efter politiet med det samme, og ikke selv taget kontakt til tiltalte. Tiltalte bukkede sig lidt forover, inden han tog begge hæn-der ind under jakken, og så hev han geværet frem. Vidnet ved ikke, hvordan det havde siddet placeret under jakken. Tiltalte holdt geværet frem mod vid-nets ansigtet med det samme og sagde, ”jeg skyder dig, jeg fucking skyder dig” . Det var tydeligt, at tiltalte vidste, hvad han lavede. De stod ca. en arm-slængde fra hinanden. Tiltalte havde ikke strakte arme. Tiltalte holdt geværet frem foran sig med en hånd på kolben og en finger fra den anden hånd på af-trækkeren. Geværet rørte ikke ved vidnet, men det var tæt på hans ansigt. Vidnet fik fat i geværløbet og peget det nedad, idet første skud blev afgivet.
Vidnet gav hverken slip på geværet i forbindelse med det første eller andet skud. Da det andet skud blev afgivet, var det lykkedes for vidnet at få tiltalte ned at ligge. Vidnet havde fortsat sin hånd på geværløbet. Tiltalte havde fortsat fingeren fra sin ene hånd på aftrækkeren og den anden hånd på kol-ben. Vidnet sad med et knæ i jorden, mens tiltalte lå ned på ryggen. Vidnet ved ikke, hvor længe der gik mellem skuddene.
På ny afhørt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte kun skubbede til ID-kortet og ikke til vidnet på det tidspunkt, hvor vidnet henvendte sig til tiltal-te.
side 25
Vidnet blev ikke ramt af geværet, da tiltalte senere i forløbet forsøgte at slå med det, idet vidnet afparerede med sin arm. Tiltalte ladede ikke geværet på noget tidspunkt under forløbet."
Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-9, at han anmeldte forholdet til poli-tiet. Han var hjemme i sin lejlighed på anden sal på Gade 2. Han havde en fransk altandør stående lidt på klem og kunne høre noget råben og skrigen ude fra gaden. Han gik hen og kiggede ud, og han så to personer ligge og tumle rundt på jorden foran Føtex Food. Han skyndte sig ind for at tage sin telefon og ringe 112. Da han kom igennem til vagtcentralen, hørte han noget, der lød som et brag. Han sagde til vagtcentralen, at han troede, at der mulig-vis var blevet affyret et skud. Han informerede om, hvad der var sket indtil videre, og at de to personer lå og tumlede rundt på jorden.
Vidnet så, at gerningsmanden havde et gevær. Forurettede lå da oven på ger-ningsmanden og prøvede ihærdigt at holde gerningsmandens venstre arm ne-de. Vidnet så i den forbindelse, at gerningsmanden havde et gevær i venstre hånd.
Føtex Food ligger på hjørnet af Gade 1 og Gade 2. Vidnets lejlighed på anden sal på Gade 2 ligger på samme side af gaden som Føtex Food, så han nærmest hang ud ad vinduet for at se, hvad der skete.
Da han så ud fra lejligheden, lå de to personer på jorden. Der var ikke nogen del af episoden, som vidnet så, hvor de to personer stod op. Han var et styk-ke væk fra personerne. Det var tydeligt nok til, at han kunne se personerne, men han kunne ikke se deres ansigter. Han kunne senere se geværet fra sin position. Han kan ikke sige, præcist hvor langt væk han var. Han kan ikke genkende tiltalte i retten i dag.
Vidnet beskriver den person, som lå nederst som gerningsmanden og perso-nen øverst som den forurettede, fordi han kunne se, at den person, som lå ne-derst, havde et våben i hånden, mens personen der lå øverst kæmpede for at holde gerningsmanden nede.
Vidnet hørte, at der var en dame. som råbte, ”han har skudt, han har skudt!” . Dette var efter, at vidnet hørte det, han antager var første skud. Undervejs hørte han også, at der blev råbt, ”giv så slip” eller lignende. Han kan dog ik-ke huske, hvad der konkret blev sagt.
Personerne lå på fortovet foran rampen ved Føtex Food. Han blev opmærk-som på geværet, da han kiggede ud igen efter at have hørt et brag. Han så her, at forurettede lå oven på gerningsmanden og prøvede at holde ham nede. Forurettede havde fokus på at holde gerningsmandens venstre arm nede.
side 26
Vidnet så derfor i retning af gerningsmandens venstre arm, hvorefter han fik øje på geværet i gerningsmandens venstre hånd. Vidnet kunne ikke se, om gerningsmanden havde fingeren på aftrækkeren, men han kunne se, at ger-ningsmanden havde sine fingre i det område, hvor aftrækkeren var. Foruret-tedes hænder var omkring håndleddet på gerningsmanden. Forurettede havde ikke hænderne på geværet, så vidt vidnet kunne se, men det er muligt, at for-urettede rørte geværet ved løbet.
Da vidnet lagde mærke til geværet, havde gerningsmanden det allerede frem-me. Vidnet så en trolley, som stod lidt længere væk. Vidnet så ikke, at ger-ningsmanden greb ud efter noget fra trolleyen. Efter vidnets vurdering lå trol-leyen for langt væk, til at gerningsmanden kunne nå noget derfra.
Vidnet så ikke første skud, men han hørte det. Han så, da andet skud blev af-fyret. Vidnet så dette, mens han talte med vagtcentralen. Han så først, at ger-ningsmanden prøvede at få skubbet forurettede væk med benene. Samtidig prøvede gerningsmanden at pege geværet i retning fra jorden og op mod for-urettede omkring maveregionen. Da geværet var peget relativt tæt mod foru-rettede, blev andet skud afgivet. Vidnet kunne se et ildglimt komme ud af ge-været. Vidnet var herefter helt sikker på, at det var et gevær, og han informe-rede også vagtcentralen herom. Da skud nummer to blev afgivet, lå de to personer på fortovet foran Føtex Food med benene pegende skråt ud mod Gade 1. Geværet skød skråt i retning hen over Gade 1 ved andet skud. Vidnet kunne ikke se, om forurettede blev ramt, men han kunne se, at forurettede stadig kæmpede, så han kan ikke være blevet hårdt ramt.
Han hørte undervejs i forløbet en dame, der råbte, ”han har skudt!” . Vidnet husker ikke, hvad forurettede sagde undervejs, men det var nok noget i ret-ning af, ”nu stopper du!” eller lignende. Det er vidnets opfattelse, at foruret-tede kæmpede for livet for at holde gerningsmanden nede. Han har ikke tænkt nærmere over, hvad gerningsmandens formål var, men han ville nok gerne væk derfra.
Efter andet skud blev affyret, var det som om, at forurettede fik kæmpet ge-været ned i jorden igen. Så gik der et par minutter, hvorefter politiet ankom.
Vidnet ringede til politiet, da han så tumulten. Det følte han sig forpligtet til. Hvis det bare havde været to personer, som råbte ad hinanden, havde han nok ikke ringet til politiet, men her kunne han se, at der var to personer, som lå og sloges på jorden.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han kiggede ud i første omgang, fordi han hørte nogen råbe. Da han så de to personer ligge og slås på jorden, gik han ind for at tage sin telefon for at ringe til 112. Han gik ind, tog sin te-lefon og ringede. Han talte med vagtcentralen, da han hørte første skud. Han var da på vej tilbage ud til den franske altandør igen. Han så ikke første skud.
side 27
Han lagde mærke til trolleyen, men det var ikke den, som havde hans op-mærksomhed. Han lagde ikke mærke til, om der var faldet nogle ting ud af trolleyen. Han bemærkede ikke, om der lå noget kød ved siden af trolleyen. Trolleyen lå et godt stykke fra, hvor de to personer lå.
Afhørt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han ikke hørte, hvad der blev råbt i første omgang, inden vidnet kiggede ud på gaden."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-9, at hun var i Føtex Food den på-gældende aften. Hun kom lige fra lufthavnen og havde sin kuffert med. På vej hen mod Føtex Food studsede hun over en mand, som gik meget målrettet hen mod butikken. Manden gik med en indkøbstrolley. Hun gik ind i butik-ken på samme tid som manden. Det var lige før lukketid. Vidnet lagde ikke mærke til manden, mens hun var inde i butikken. Hun fandt sine varer, betal-te for dem og gik ud igen.
Da vidnet kom ud fra butikken, lå der to personer i karambolage med hinan-den. Der var en person, som lå ned, mens den anden lå overskrævs på ham og havde hænderne på ham. Det var ret mørkt, og hun havde svært ved at se, hvad der præcist foregik. Hun kunne ikke se, om manden, som hun tidligere havde lagt mærke til, var involveret i karambolagen. Der var en kvinde, som herefter råbte ”han har en pistol, han skyder!” eller lignende. Dette skete næ-sten lige efter, at vidnet kom ud fra butikken. Vidnet gik lidt i panik og be-vægede sig ca. 10 meter væk til et hjørne. Vidnet havde øjne på situationen hele tiden. Hun ville ringe 112, men hørte en mand råbe, at han havde ringet efter politiet. Lige da vidnet kom hen til hjørnet, så hun, at der blev affyret et skud. Hun så gnisten fra skuddet. Vidnet så ikke, hvem der affyrede skuddet eller i hvilken retning, det blev affyret.
Da vidnet var inde i butikken, havde hun handlet som normalt. Der var ingen indikation af, at der var noget galt.
Hun hørte, at der blev råbt noget af den ene person, som lå ned. Hun tror, han råbte efter hjælp, men hun kan ikke huske præcist, hvad der blev råbt. Vidnet lagde ikke mærke til, om der lå en trolley uden for Føtex Food. Vid-net var meget bange i situationen."
Vidnet Forurettede 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-9, at han bor på Gade 1 på 2. sal. Lejligheden ligger skråt over for Føtex Food, ca. 150 m fra indgan-gen. Lejligheden har vinduer ud til Gade 1.
Han var hjemme den 30. januar 2022 om aftenen. Der er tit larm og ballade på Gade 1, men den pågældende aften lød det lidt vildere end
side 28
normalt. Han hørte, at der var en kvinde på gaden, som var meget ophidset. Hans kone sagde herefter, at hun troede, at der var nogen, som skød. Hun stod da inde i deres soveværelse og var ved at lufte ud. Vidnet gik hen til karnappen i stuen, som ligger ud mod Gade 1. Han åbnede vinduet og så to personer, som lå og rullede rundt. Han troede først, at de sloges. De lå på fortovet ved indgangen foran Føtex Food. Han kunne ikke se, hvordan de lå i forhold til hinanden. Han husker ikke, om de sagde noget specifikt. Der var en kvinde, som var stoppet op på sin cykel. Hun råbte og skreg efter hjælp. Der var også andre, som kiggede fra deres vinduer.
Vidnet skulle til at filme episoden, men blev så ramt på hagen af et hagl. Det føltes, som om der blev hakket en kuglepen i hagen på ham. Han konstaterede dog hurtigt, at han kun var ramt overfladisk. Han ringede herefter 112 og blev tilset via video af en sygeplejerske. Der må være andre, som også havde ringet 112 forinden, for kort efter stod der otte politibetjente i hans lejlighed.
Inden vidnet gik hen til vinduet og åbnede det, hørte han, hvad han troede, var et kanonslag. Det var ca. 1-2 minutter efter dette, han selv blev ramt på hagen.
Der var ingen materielle skader i lejligheden. Der var slået en lille flig af på den udvendige side af vindueskarmen. Han er ikke helt sikker på, om det stammede fra skuddet, men det så sådan ud. Han har ikke haft gener efterfølgende. Han var ved lægen næste morgen for at få vaccine mod stivkrampe, men han havde allerede fået vaccinen, så han fik ikke behandling i forbindelse med skuddet. Han fik ikke psykiske gener efter episoden.
Han fandt efterfølgende haglet i lejligheden og udleverede det til politiet. Han fandt ikke andet i lejligheden end det ene hagl.
Afhørt af forsvareren fik vidnet forevist et ubilageret kort fra Krak og et oversigtskort. Vidnet udpegede sin lejlighed og Føtex Food på kortet fra Krak og på oversigtskortet.
Vidnet stod i karnappen i stuen, da han blev ramt af haglet. Vinduet var åbnet helt op, og han stod indenfor i stuen.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 30. januar 2022, ekstrakt 3, side 113:
"Forurettede forklarede, at han havde hængt med hele hovedet og en del af overkroppen ude af vinduet i retningen mod Føtex Food’en på hjørnet af Gade 1."
Vidnet forklarede hertil, at det var, før han blev ramt, at han havde hængt ud af vinduet. På det tidspunkt, hvor skuddet faldt, stod han indenfor med sin
side 29
telefon i hånden, fordi han ville optage episoden. Han ville ikke hænge ud ad vinduet med sin telefon i hånden.
Vinduet i karnappen starter ca. i hoftehøjde. Der er en almindelig vindues-karm, hvor man kan stille blomster.
Han lagde ikke mærke til andet end de to mænd, som sloges, da han kiggede ud ad vinduet. Han så også kvinden, der råbte om hjælp. Han så ikke noget gevær.
Afhørt på ny af anklageren og forevist foto på ekstrakt 4 side 103, bekræftede han, at man på billedet kan se, hvor han blev ramt på hagen. Det var et lille hagl, som ramte ham.
Forevist fotos på ekstrakt 4, side 104 og side 105, forklarede han, at dette viser vindueskarmen. Den flig, der ses på vindueskarmen, er, hvor vidnet mener, at haglet kan have ramt."
Vidnet politibetjent Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-10, at han blev kaldt ud til en episo-de på Gade 1 sammen med Vidne 6 og en anden kollega. Meldingen lød på skyderi og tumult ved Føtex Food. Vidnet og hans kolleger var den første patrulje på stedet. De stoppede cirka 50 meter fra Føtex Food med front mod butikken, dvs. mod Område. De steg ud af bilen og løb frem mod stedet. På vidnets venstre side lå en cafe, hvor der stod nogle per-soner og pegede over mod Føtex Food. Vidnet og hans kolleger løb over til Føtex Food.
Der lå to mennesker og tumlede rundt foran butikken. Personen, der lå øverst, råbte højt, at han var butiksdetektiv, og at han var blevet skudt. Vid-net kunne genkende butiksdetektiven fra en tidligere politiforretning. Tiltalte lå nederst. Vidnet kunne se, at både butiksdetektiven og tiltalte lå og holdt om et jagtgevær. Butiksdetektiven sad overskrævs på tiltalte og holdt tiltalte nede på jorden. Tiltalte kæmpede for at komme op. Vidnet tænkte, at gevæ-ret skulle fjernes, og han løb over til dem og fik hevet geværet væk fra dem. Vidnets kollega, Person 1, fik fjernet butiksdetektiven fra tiltalte. Vid-net husker ikke præcist, hvordan butiksdetektiven og tiltalte holdt på gevæ-ret. Vidnet og hans kolleger råbte, at de var fra politiet, og vidnet fik hevet geværet væk, så faren var overstået.
Vidnet og Vidne 6 foretog anholdelse af tiltalte, som lå på ryggen, og han blev vendt rundt, så han lå på maven. Tiltalte fik håndjern på. Vidnet spurgte tiltalte, om han var blevet ramt. Tiltalte oplyste, at han var blevet ramt i benet. Vidnet begyndte at foretage førstehjælp på tiltalte. Vidnet star-tede oppefra, og da han kom ned til benene, bemærkede han, at tiltalte havde
side 30
skader på højre ben. Det var den eneste skade, vidnet fandt. Vidnet kunne se, at tiltaltes bukser var flænset i stykker omkring hans højre knæ. Vidnet be-mærkede et kødsår på tiltaltes højre knæ. Der kom ikke blod fra såret. Person 1 ydede førstehjælp på butiksdetektiven, som lå cirka 3 meter fra vidnet og til-talte.
Vidnet trak sin tjenestepistol, da han løb ud af bilen. Han holdt den ved sit bryst. Han brugte ikke tjenestepistolen, men lagde den tilbage i hylsteret, da han kom frem til butikken. Da vidnet hev geværet væk fra butiksdetektiven og tiltalte, lagde han geværet bag sig med løbet i ufarlig retning. Vidnet vendte sig om, og hjalp sin kollega, Vidne 6, med anholdelsen af tiltalte. Der ankom en yderligere patrulje til stedet, som spurgte, hvad de skulle hjælpe med. Vidnet bad den ene betjent om at sikre geværet, som lå på fortovet.
Tiltalte var samarbejdsvillig, men han virkede chokeret. Vidnet vurderede, at det havde været en voldsom oplevelse for tiltalte.
Vidnet havde fat i tiltaltes jakkekrave, da han spurgte tiltalte, om han var ble-vet ramt. Tiltalte svarede noget i stil med, at han havde stjålet kød i butikken, og at han efterfølgende kom op at slås med en butiksdetektiv. Tiltalte fortalte endvidere, at han havde taget et gevær frem, og at han havde ramt butiksde-tektiven, men at det var et uheld. Tiltalte sagde ikke, hvordan han havde ta-get geværet frem.
Vidnet gav først førstehjælp til tiltalte. Efterfølgende foretog vidnet visitation af tiltalte. Der blev fundet en økselignende genstand i tiltaltes ene jakkelom-me. Der blev fundet patroner i den anden jakkelomme. Han ved ikke, om de passede til geværet. Det lignende haglpatroner, så han gik ud fra, at de passe-de til geværet. Vidnet husker ikke, om butiksdetektiven havde sagt, at de skulle lede efter noget specifikt på tiltalte. Vidnet husker heller ikke, om til-talte var uegnet til afhøring. Tiltalte virkede chokeret, og vidnet oplyste, at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Der ankom to ambulancer til stedet. Den ene ambulance var til tiltalte, og den anden ambulance var til butiksde-tektiven. Vidnet overdrog oplysninger om tiltaltes skader på benet til ambu-lancepersonalet. Vidnet og hans kolleger havde taget billeder af tiltalte samt givet ham en DNA-dragt på. Politiet oplyste ambulanceredderne om, at de måtte klippe dragten op for at tilse tiltaltes ben.
Vidnet og hans kollega, Vidne 6, arbejdede med tiltalte, og vidnets kollega, Person 1, arbejdede med butiksdetektiven. De lå ca. tre meter fra hinanden. Vid-net bemærkede, at der kom blod fra butiksdetektivens ben. Vidnet husker ik-ke, om butiksdetektiven sagde noget. Vidnet talte kun med sin kollega, Person 1, som spurgte efter en forbinding.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det var ham, der fandt den økse-lignende genstand. Den var ikke stor. Den var mellem 10-20 cm lang.
side 31
Vidnet blev foreholdt fra anmeldelsesrapport, ekstrakt 3, side 30:
"Hertil blev der i sigtedes højre jakkelomme fundet en mindre økselignende genstand på ca. 10 cm."
Vidnet vedstod det anførte.
Da vidnet var på vej væk fra stedet, hørte han fra sine kolleger, at en mand var blevet snittet på hagen. Han var ikke en del af det team, som håndterede den person, som blev skudt i hagen.
Afhørt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han var i gang med at yde førstehjælp på tiltalte, da den anden patrulje ankom til stedet. Det var den pa-trulje, han bad om at sikre geværet."
Vidnet politibetjent Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-10, at han den pågældende aften blev kaldt ud til Føtex Food på Gade 1. Meldingen lød på skyderi. Vidnet og hans kolleger kørte patrulje i nærheden, og de ankom til stedet som de første. De parkerede lidt derfra. Vidnet og hans kolleger steg ud af bilen og løb frem til stedet foran Føtex Food. Vidnet så to mænd ligge på jor-den ovenpå hinanden foran indgangspartiet til Føtex Food. Den person, der lå nederst, var etnisk dansk og den person, som var øverst, var af anden et-nisk herkomst. Personen, som var øverst, råbte om hjælp. Vidnet husker ikke præcist, hvad personen råbte. Personen, som lå nederst, sagde ikke noget.
Vidnet og hans kollega, Vidne 5, gik hen til tiltalte, og fik skubbet manden, som lå øverst, væk fra tiltalte. Vidnet fandt hurtigt ud af, at perso-nen, som lå øverst, var butiksdetektiv, og at han var såret. Vidnet skubbede butiksdetektiven til side, hvorefter en tredje kollega, Person 1, over-tog håndteringen af butiksdetektiven. Vidnet og kollegaen, Vidne 5, anholdt tiltalte.
Da vidnet ankom til stedet med sine kolleger, lå butiksdetektiven oven på til-talte. Butiksdetektiven holdt fast i tiltalte, idet tiltalte havde et oversavet jagt-gevær på tværs over brystet og hen over skulderpartiet, som tiltalte ikke ville give slip på. Vidnet så ikke umiddelbart, at butiksdetektiven havde fat i geværet. Det lignede, at butiksdetektiven havde fat i tiltaltes arme og hæn-der, for at holde geværet væk. Det var vidnets kollega, Vidne 5, som sikrede og fjernede geværet.
Butiksdetektiven virkede meget overrasket og "ude af den" på grund af epi-soden. Tiltalte virkede overraskende rolig. Tiltalte strittede ikke imod og vil-le gerne samarbejde. Vidnet oplyste tiltalte om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Det var også vidnet, der sigtede tiltalte samt oplyste ham om, at
side 32
alt, hvad han sagde, ville blive registeret. Vidnet husker ikke, hvad tiltalte ud-talte sig om, udover at han oplyste sine generalier. Butiksdetektiven fortalte hurtigt om, hvad der var sket. Han fortalte, at han ville stoppe tiltalte, som havde stjålet varer i butikken, hvorefter tiltalte trak et oversavet jagtgevær op fra en trolley. Vidnet var dog ikke helt sikker på, hvem der oplyste dette. Vidnet bemærkede, at trolleyen lå umiddelbart ved siden af butiksdetektiven og tiltalte. Trolleyen var tæt nok til, at den kunne nås.
Forevist foto fra gerningssted, ekstrakt 4, side 43, forklarede vidnet, at bu-tiksdetektiven og tiltalte lå foran de parkerede cykler. Vidnet forklarede vi-dere, at han på billedet kan se, at afstanden er for lang til at man ville kunne tage noget ud af trolleyen.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, om trolleyen stod op eller var væltet.
På ny forevist foto fra gerningssted, ekstrakt 4, side 43, forklarede vidnet, at han fortsat ikke husker, om trolleyen stod op eller lå ned, da politiet ankom til stedet. Han havde fokus på butiksdetektiven og tiltalte og ikke på trolley-en. Det var vidnet, som sigtede tiltalte på stedet. Han ved ikke om, hans kol-lega, Vidne 6, også sigtede tiltalte og oplyste ham om hans rettigheder.
På ny afhørt af anklageren blev vidnet foreholdt rapport, første vogn, af 30. januar 2022, ekstrakt 3, side 8:
"Tiltalte udtalte spontant, at han havde været i Føtex for at stjæle en kylling. Da en person hev fat i ham trak han sit gevær som han ved en fejltagelse kom til at skyde med."
Vidnet forklarede hertil, at så vidt han husker, var det butiksdetektiven, der havde fortalt, at geværet kom fra trolleyen. Vidnet havde ikke selv kontakt med butiksdetektiven. Det var hans kollega, Person 1, som havde kontakt med butiksdetektiven. Han husker det som om, at kollegaen havde sagt, at butiksdetektiven havde forklaret, at tiltalte trak geværet frem fra sin trolley. Vidnet husker alene, at trolleyen var på stedet. Vidnet havde sin fo-kus på tiltalte. Han håndterede ikke trolleyen på noget tidspunkt."
Vidnet våbentekniker Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 7-9, at at han er våbentekniker og har udarbejdet våbenrapporten i sagen. Han har i forbindelse med udarbejdelsen af våbenrapporten foretaget prøveskydning af geværet. Våbenrapporten er fremsendt til vidnets kolleger, som efterfølgende har udarbejdet den kriminal-tekniske erklæring i sagen.
Det undersøgte gevær er et almindeligt jagtgevær, som dog har fået kortet
side 33
løbet og skæftet af. Der er således tale om et oversavet jagtgevær. Dette gø-res primært for at gøre geværet mere handy og nemmere at skjule. Han vur-derer, at jagtgeværet er fremstillet i perioden mellem midten af 1970’erne til midten af 1980’erne.
Vidnet foreviste geværet for retten.
Vidnet forklarede videre, at jagtgeværet er dobbeltløbet, hvilket vil sige, at der er to skud pr. ladning. Der sættes en patron i hvert løb, hvorefter geværet lukkes. Der er både automatisk og manuel sikring på geværet. Når geværet knækkes og skubbes tilbage, går det i automatisk sikring. Man skal herefter skubbe sikringsknappen manuelt frem for at kunne affyre geværet. Da han undersøgte geværet, kunne han se, at sikringen ikke blev presset helt tilbage, hvilket formentlig skyldtes slitage eller dårlig tilpasning. Sikringsfunktionen fungerede dog uanset dette stadig 100 procent som den skulle, og man ville derfor manuelt skulle afsikre geværet for at kunne affyre det.
Der er to aftrækkere på geværet, da det er dobbeltløbet. Man kan herved selv vælge, om man vil skyde først med højre eller venstre løb. Man skal trykke på aftrækkeren til det respektive løb, før det går af. Hvis geværet var i origi-nal tilstand, ville det højre løb være mere åbent end det venstre, så haglene i det højre løb ville blive spredt mere ud. På grund af afkortningen af geværet var der dog ikke længere nogen forskel, om man skød med højre eller venstre løb, da haglene ville sprede sig lige meget ud.
Han foretog målinger af våbnets aftræksvægt, hvorefter den forreste aftræk-ker til højre løb i gennemsnit skulle presses med en vægt på 3,2 kg for affy-ring, mens den bageste aftrækker til det venstre løb i gennemsnit skulle pres-ses med en vægt på 3,6 kg for affyring. Aftræksvægten på begge løb lå i det helt sikre område og væsentligt over, hvad man ser for mange andre våben. Det ville være helt forsvarligt at gå på jagt med et gevær med en sådan af-træksvægt i selskab med andre mennesker.
Da vidnet fik våbnet ind, sad der ikke haglpatroner i. Vidnet har heller ikke set de uaffyrede patroner, som blev fundet på tiltalte. Ud fra det anførte i den våbentekniske erklæring er det vidnets opfattelse, at disse ikke passede til ge-været, men at de på grund af det påsatte plastik på patronerne alligevel kun-ne bruges i geværet.
Når der er affyret to skud med geværet, vil det skulle lades igen, før der på ny kan skydes. Der er en stor rekyl på geværet, og det vil derfor rykke sig voldsomt, hvis man kun anvender en hånd på geværet ved affyring.
Det afhænger af patronen i løbet, hvor mange hagl, der ville blive spredt ved affyring.
Foreholdt fra den kriminaltekniske erklæring vedrørende KT1 – ét hagl, eks-
side 34
trakt 3 side 194, forklarede vidnet, at der var tale om en standardstørrelse til brug for jagt. Haglet havde en diameter på 3 mm. Man vurderer herefter hag-let ufarligt efter 300 meter.
Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at han alene havde udarbejdet våben-rapporten i sagen og ikke den kriminaltekniske erklæring. Han havde ikke undersøgt de to patroner, som blev affyret fra geværet.
Geværet ville i almindelig tilstand kunne bruges til at jage ænder med.
Hvis man skød med geværet, ville haglene efter ca. 300 meter være ufarlige. Dette gjaldt også, når geværet var oversavet. De 300 meter regnes, når man skyder opad. Hvis der blev skudt vandret, ville det være ufarligt før de 300 meter. Hvis et hagl ramte en flade, ville det stoppe haglet.
Afhørt på ny af anklageren forklarede vidnet, at geværet kun kunne affyres ved, at der blev trykket på aftrækkeren.
Geværet var ikke anvendeligt til at jage ænder med i oversavet tilstand.
Hvis et hagl ramte ind i en flade, ville det kunne rikochettere. Dette ville dog tage noget af farten af haglet."
Oplysningerne i sagen
Der er dokumenteret fra sagens bilag, hvilket fremgår af retsbogen, hvortil henvises.
I relation til sagens forhold 7 - 10 er blandt andet dokumenteret følgende:
Der er afspillet videoklip optaget fra en bygning over for indgangen til Føtex Food.
Der er dokumenteret fotos optaget af politiet fra gerningsstedet.
Der er dokumenteret våbenteknisk undersøgelse af 8. februar 2022 fra Natio-nal Enhed for Særlig Kriminalitet, hvoraf fremgår blandt andet:
"
Våbenrapport
...
Våbenteknisk undersøgelse:...
KT nr.:Koster nr.:
65101
Effektbeskrivelse:...
Belgisk haglgevær
Kaliber 12/70 mm
side 35
Mrk: Imperial
Model: Ukendt
Type: Side/side
Nummer: 44970
Type: Riffelgang-løbssystem:
GlatløbetDobbeltløbet side/side
Evt. afkortning
Afkortet på løb og skæfteLøbslængde (mm): 250 Totallængde (mm) 460
Sikringsfunktion: Slagmekanismens funktion:
VirksomVirksom
Ved undersøgelsen kunne Metodevalg:
våbnet oplades og affyres VAB01
på normal vis: VAB05
Ja
Bemærkning:
Ved den våbentekniske undersøgelse blev det konstateret, at sikringen ikke blev presset helt i bund (bagud) når våbnets toplukkenøgle (bruges til at lukke geværet op med) blev betjent.
Toplukkenøglen har forbindelse til en metalstang der presser sikringsknappen bagud og derved automatisk sikrer geværet når det åbnes.
Denne metalstang er formentlig slidt eller dårligt tilpasset og som følge deraf, bliver sik-ringsknappen ikke presset helt tilbage.
Det skal dog understreges, at selve sikringsfunktionen stadigvæk fungerer helt som på normal vis.
Våbnets aftræksvægt er blevet kontrolleret med Våbenafsnittets elektroniske aftræksvægt.
Forreste aftrækker (højre løb):
Laveste målte aftræksvægt: 3,11 kg
Højeste målte aftræksvægt: 3,32 kg
Gennemsnit af 10 målinger: 3,2 kg
Bagerste aftrækker (venstre løb):
Laveste målte aftræksvægt: 3,49 kg
Højeste målte aftræksvægt: 3,62 kg
Gennemsnit af 10 målinger: 3,6 kg
Det vurderes, at aftræksvægten på dette våben står til, at være fuldt ud forsvarligt og sikkert.
Ved prøveskydning er der anvendt ammunition fra Våbenafsnittets beholdning.
Der er også blevet prøveskudt 2 stk. patroner i kaliber 16 der er tilvirket med et stykke af plastikhylsteret fra en kaliber 12 patron (som KT 4)."
Der er dokumenteret Kriminalteknisk erklæring af 15. februar 2022 fra Nati-
side 36
onal Enhed for Særlig Kriminalitet, hvoraf fremgår blandt andet:
"UNDERSØGELSE AF SPOR OG EFFEKTER
...
KT 1 Ét hagl:
Fremstod som et almindeligt afskudt stålhagl, Ø ca. 3 mm, fra en haglpatron opladt med lignende hagl, svarende til haglstørrelse 5.
På haglet fandtes spor efter anslag mod hvid maling/overflade, ikke nærmere. Visuelt, via mikroskop, fandtes der umiddelbart ikke blod/vævsrester på haglet.
Ved undersøgelsen fandtes der umiddelbart ikke yderligere af våbenteknisk interesse for sagen.
KT 2 - afskudt haglpatron fra venstre løb:
Fremstod som en afskudt haglpatron, kaliber 12/67 mm (se effektbeskrivelsen), i rød plast med stjernelukning i hylstermundingen.
...
KT 3 - afskudt haglpatron fra højre løb:
...
KT 4-3 haglpatroner:
Fremstod som 3, umiddelbart funktionsduelige, haglpatroner, kaliber 16GA, som beskre-vet i effektlisten, der alle var betrukket med et mindre stykke plast i varierende længde, antagelig fra en afskudt haglpatron, kaliber 12GA.
Plaststykket, der sad forholdsvis stramt, var placeret lige op ad hylsterkraven (bageste del af haglpatronen) på alle 3 haglpatroner.
Som beskrevet i våbenrapporten, NKC dok.nr. 2, blev tilsvarende haglpatroner, kaliber 16GA, fra NKC, Sektionen for Våbens referencesamling, tilvirket og affyret i.f.m. neden-nævnte prøveskydning af gerningsvåbnet (KT 6) ved våbentekniker Vidne 7.
2 haglpatroner indeholdt hagl i haglstørrelse 5 (Ø 3 mm) og 1 haglpatron indeholdt hagl i haglstørrelse 6 (Ø 2,75 mm).
På baggrund af forsøg i.f.m. nedennævnte prøveskydning, antages det, at alle 3 haglpatro-ner kan optages og affyres i gerningsvåbnet (KT 6).
Ved undersøgelsen fandtes der umiddelbart ikke yderligere af våbenteknisk interesse for sagen.
...
KT 6 - gerningsvåbnet:
Indsendte våben fremstod som et afkortet haglgevær, kaliber 12/70 mm, totallængde 460 mm.
Våbnet er undersøgt, prøveskudt og våbenteknisk beskrevet af våbentekniker Vidne 7 jf. bilag, våbenrapport, NKC dok.nr. 2.
Ved undersøgelsen kunne våbnet oplades og affyres på normal vis - også med tilvirkede haglpatroner, kaliber 16GA.
Aftræksvægten for henholdsvis forreste (gennemsnit af 10 målinger: 3,2 kg) og bageste af-trækker (gennemsnit af 10 målinger: 3,6 kg), vurderedes ligeledes at være fuldt forsvarlig og sikker.
Der henvises i øvrigt til våbenrapportens bemærkningsfelt.
...
2.1 Haglgeværets betjening/funktionering:
side 37
For at oplade haglgeværet skal løbet knækkes.
...
For at kunne afgive skud ved tryk på en af haglgeværets 2 aftrækkere, skal haglgeværet af-sikres. Dette gøres ved, at sikringsknappen, der er anbragt oven på kolbehalsen umiddel-bart bag ved toplukkenøglen, skubbes frem til sin forreste stilling.
Den forreste aftrækker er til affyring af højre løb.
Den bageste aftrækker er til affyring af venstre løb."
Der er dokumenteret personundersøgelse af 31. januar 2022 fra Retsmedi-cinsk Institut, hvoraf fremgår blandt andet:
"På begæring af Københavns Politi, har instituttet ved undertegnede læge Person 2 den 31-01-2022 kl. 03:00 foretaget undersøgelse af
Forurettede 2, cpr.nr. ...
...
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 31-01-2022 kl. 03:00 af Forurettede 2, cpr.nr.... fandtes en efter det oplyste 57-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og medvirke-de villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes på indersiden af højre underben et område med skudsår (6), fore-nelig med haglskudsår. Læsion 6 var frisk, opstået på det i sagen oplyste hændelsestids-punkt, meget vel, som af undersøgte oplyst, ved skud med oversavet haglgevær. Læsioner-nes karakteristika tillader ikke at udtale sig yderligere om skudafstand eller retning.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødning på højre albue (1), højre (5) og venstre (8) knæ, hudafskrabning på højre underarm (2), højre hånd (3) og venstre knæ (7, 8).
Læsion 1 var frisk, opstået ved moderat stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt, muligt ved anslag mod hård overflade, som af undersøgte oplyst, men kan også være følger efter voldsomt stræk mod en stor modstand i forbindelse med håndge-mæng. Det er oplyst i sagen, at der i relation til denne læsion er påvist en overrivning af den højre albuestrækkers sene, og at der er planlagt et længere genoptrænings- og kontrol-forløb.
Læsion 2 og 3 var friske, opstået ved let stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt, ved tumult.
Læsion 5, 7 og 8 var friske, opstået ved let stump vold, meget vel omkring det i sagen op-lyste hændelsestidspunkt, meget vel, som af undersøgte oplyst, ved anslag mod og støtte på en hård overflade.
...
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Som følge af behandling påvistes bandagering af højre ben, anlagt adgang til karsystemet på venstre håndryg samt selvklæbende elektroder til brug for overvågning af hjerterytmen.
Undersøgte var under hele forløbet vågen med stabile værdier for puls og blodtryk. Under-søgtes sår blev bandageret og senere revideret.
På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare, idet han for-
side 38
mentlig havde overlevet uden den foretagne behandling."
Der er dokumenteret personundersøgelse af 31. januar 2022 fra Retsmedi-cinsk Institut, hvoraf fremgår blandt andet:
"På begæring af Københavns Politi, har instituttet ved undertegnede læge, Person 2, den 31-01-2022 kl. 00:15 foretaget personundersøgelse af
Tiltalte, cpr-nr....
...
Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at han inden for de sidste 24 timer forud for undersø-gelsen ikke havde indtaget alkohol eller euforiserende stoffer. Undersøgte oplyste, at han i forbindelse med transport i ambulance og efterfølgende behandling på sygehuset havde få-et smertestillende medicin, herunder morfin, samt lokalbedøvelse i forbindelse med be-handling af skudsåret. Undersøgte oplyste, at han var sund og rask og ikke led af fysiske eller psykiske sygdomme og ikke var i behandling med fast medicin. Undersøgte angav sig højrehåndet og havde siden det angiveligt passerede ikke ladet vandet, vasket hænder, væ-ret i bad eller skiftet tøj.
Den 18-02-2022 fremsendte politiet på anmodning af retspatologisk afdeling journalsam-mendrag fra Bispebjerg Hospital, dateret 30-01-2022, hvoraf det fremgår, at undersøgte den 30-01-2022 blev behandlet for et overfladisk skudsår på indersiden af højre knæ. Der sås en huddefekt på 6 x 3 cm, der var ingen større blødning. Såret blev behandlet kirurgisk med fjernelse af sårrande og sammensyning. Der blev indgivet penicillin mod infektion.
...
Undersøgte var iklædt jakke og flere trøjer på overkroppen og to par arbejdsbukser på un-derkroppen. Der var blodtilsmudsning på højre knæ og underbens yderside.
...
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 31-01-2022 kl. 00:15 af Tiltalte, cpr.nr.... fandtes en efter det oplyste 39-årig mand med udseende ældre end svarende til alderen. Undersøgte var opkørt og til tider kværulerende, men medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin og frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes et sammensyet sår på indersiden af højre knæ (20). Læsionen var frisk. På grund af det i sagen oplyste og det fremsendte fotomateriale, må det antages at såret repræsenterer et sår opstået ved skud, meget vel et strejfskud.
Undersøgte havde efter det oplyste under hele forløbet været vågen og klar, og der blev ik-ke givet behandling for andet end det overfladiske skudsår.
På det foreliggende på det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare idet han for-mentlig havde overlevet uden behandling.
Af tegn på vold i øvrigt påvistes hudafskrabninger på ryggen (1, 4) venstre albue (6, 8), venstre håndled (9, 10), venstre håndryg (11), højre albue (14), højre håndled (15), højre hånd (16), højre underben (22) og venstre knæ (23) og underben (24) samt punktformede hudafskrabninger på indersiden af højre lår (19). Underhudsblødninger på ryggen (2, 3, 5) og venstre albue (7).
...
Der fandtes ingen tegn på sygdom."
side 39
Personlige oplysninger
Der er dokumenteret retspsykiatrisk erklæring af 15. juli 2022 fra Retspsyki-atrisk Klinik, hvoraf fremgår blandt andet:
"Konklusion
Observanden findes herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede. Han er normalt begavet, og han lider ikke af epi-lepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Observanden var muligvis påvirket af rusmidler på tidspunktet for det påsigtede, men man har ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget.
Observanden er vokset op på Amager under almindelige, ordnede forhold, men udviste ad-færdsmæssige problemer med koncentration, uro og voldsomt temperament fra tidlig al-der. Dette medførte vanskeligheder med skolegangen, og fra de tidlig teenageår færdedes han med kammerater med småkriminalitet og misbrug. Han er udlært inden for VVS og arbejdede i faget til ca. 2018. Han beskriver stabile sociale forhold med andelsbolig og fle-re samlivsforhold foruden ansvaret for sin nu 20-årige søn, der er vokset op hos ham. Si-den 2019 har han gennemlevet en social deroute med hjemløshed og sanktioneret kontant-hjælp, så han aktuelt er uden forsørgelsesgrundlag, og han synes at have mistet kontakten til såvel jobcenter, Hjemløseenheden som misbrugsbehandling. Forud for aktuelle vare-tægtsfængsling opholdt han sig primært i Cafe på Sundholm.
Observanden har fra tidlig alder haft et misbrug af først og fremmest hash og centralsti-mulerende stoffer.
Observanden fik i midt 20´erne stillet diagnosen forstyrrelse af opmærksomhed og aktivi-tet (ADHD) ved speciellæge i psykiatri, for hvilket der blev iværksat behandling. Ved mentalundersøgelse i 2011 kunne det ikke ganske afvises, at denne behandling havde væ-ret en medvirkende årsag til, at han havde haft en korterevarende forbigående sindssyg-dom, og der blev anbefalet ambulant psykiatrisk behandling. Under behandlingsdommens forløb var der flere indlæggelser i henhold til dom grundet manglende samarbejde. Forlø-bet var ustabilt, og man udelukkede under forløbet frem til 2014 psykotisk sindslidelse og vurderede, at psykotiske episoder var udløst af misbrug, som ikke var til stede de seneste år. Der har fra 2020 været flere korterevarende indlæggelser under billedet af stofudløste psykoser, hvor der har været behov for frihedsberøvelse på behandlingsindikation. Under varetægtsfængslingen fra ultimo januar 2022 er der ikke beskrevet sindssygelige sympto-mer.
Ved aktuelle undersøgelse findes der ikke tegn på sindssygelige symptomer. Observanden beskriver sporadiske andenpersons interne hørelseshallucinationer, der ikke har virkelig-heds værdi og afviser erfaringer med mere regelrette hallucinationer. Ved den psykologis-ke delundersøgelse findes han normalt begavet og såvel klinisk som testmæssigt uden ma-nifeste tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi, om end observanden beretter om diffuse selvrapporterede hørelseshallucinationer. Disse vurderes imidlertid uden psyko-tisk dybde, og som det mest fremtrædende synes personlighedsstrukturen præget af visse dyssociale træk, og hertil er såvel dømmekraften som affektreguleringen svækket.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imøde-gåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.
side 40
Ved betinget som, kombinationsdom eller prøveløsladelse, anbefales tilsyn af kriminalfor-sorgen, med vilkår om lægelig ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmeste bestemmelse."
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet
veddom af 7. marts 2014 med 8 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276 og § 277, samt færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1.
vedudeblivelsesdom af 14. februar 2018, hvorved ingen tillægsstraf blev fastsat, jf. straffelovens § 89, for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 30. januar 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"KENDELSE
Forhold 1, 2 og 4
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forholdene 1, 2 og 4.
Nævningetinget har lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyldig uden for-behold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, navnlig anmeldelsesrapporterne, de dokumenterede fotos og regningerne vedrørende udbedring af skaderne.
Forhold 3
Alle nævninger og dommere har lagt til grund, at tiltalte har erkendt sig skyl-dig i besiddelse af 4,28 gram amfetamin. Tiltalte har forklaret, at det var til eget forbrug.
4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:
Tiltalte blev ved sin anholdelse i Bådsmandsmandsstræde på det pågældende tidspunkt visiteret og fundet i besiddelse af 5 pølsemandsposer hver med am-fetamin i, som lå samlet i en større pose, en pose indeholdende 44 pølse-mandsposer uden indhold, en plastbeholder med amfetaminrester, og en digi-talvægt. Det lægges på baggrund af forklaringen fra vidnet, politibetjent Vidne 1, til grund, at han foretog anholdelse af tiltalte i Båds-
side 41
mandsstræde, efter at have overværet et kortvarigt møde mellem tiltalte og en anden person, som klappede hænder med hinanden og derefter skiltes, hvilket vidnet opfattede som en narkohandel. Herefter tilsidesætter vi tiltaltes forklaring om, at stoffet var til eget forbrug, som utroværdig.
Vi finder det på ovenstående baggrund sammenholdt med de i øvrigt forelig-gende oplysninger bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tilta-len.
2 nævninger udtaler:
Navnlig henset til, at der ikke blev fundet penge på tiltalte, og at den anden person ikke blev pågrebet, finder vi, at der består en sådan tvivl, om hvorvidt der var tale om en narkohandel, at vi ikke finder grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring.
Vi stemmer derfor for at dømme tiltalte i det erkendte omfang for besiddelse til eget forbrug.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at til-talte findes skyldig.
Forhold 5 og 6
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 5 og 6.
Nævningetinget har lagt vægt på, at tiltalte uden forbehold har erkendt sig skyldig i tyveri af madvarer fra Kvickly. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6.
Nævningetinget lægger til grund på baggrund af forklaringen fra Forurettede 1, at vidnet henvendte sig til tiltalte uden for Kvickly, hvor vidnet vi-ste tiltalte sit ID-kort og sagde, at han var butiksdetektiv, at han havde set tiltalte tage nogle varer i butikken samt at tiltalte skulle følge med ind i butik-ken. Dette ville tiltalte ikke og satte sig til modværge, da vidnet tog fat i til-talte for at tilbageholde ham, hvorfor vidnet måtte lægge tiltalte ned med magt. I forbindelse hermed råbte tiltalte "perker” , ”lille perker” og ” prøv lige at se en udlænding holder en dansker tilbage” eller lignende. Butiksdetektiv Forurettede 1's forklaring understøttes af forklaringen fra Vidne 2 og af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5.
Forhold 7
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen med den begrænsning, at det alene findes bevist, at tiltalte for-
side 42
søgte at slå Forurettede 2 i ansigtet med haglgeværet, idet vidnet fik afpareret med armen.
Nævningetinget lægger i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte indfandt sig i Føtex Food på Gade 1 den 30. januar 2022 ca. kl. 21.50, hvor han stjal tre pakker kød, som han lagde ned i sin trolley, hvorefter han forlod forretningen uden at betale.
På baggrund af forklaringen fra Forurettede 2 lægges det til grund, at vidnet henvendte sig til tiltalte uden for butikken, hvor vidnet foreviste sit ID-kort, præsenterede sig som butiksdetektiv, sagde at tiltalte ikke havde be-talt for sine varer, og opfordrede tiltalte til at gå med ind i butikken.
Det lægges endvidere på baggrund af Forurettede 2's forklaring til grund, at til-talte, der havde hørt, hvad vidnet sagde, slog ID-kortet ud af hånden på vid-net og prøvede at komme væk, hvorfor vidnet greb fat i tiltaltes skulder eller arm for at tilbageholde ham. Vidnet sagde til tiltalte, at han ikke skulle gøre det til et røveri for at få ham til at falde ned. Tiltalte sagde, at han var sulten. Kødet lå på dette tidspunkt stadig i trolleyen. Tiltalte ændrede så retning og forsøgte at komme væk til den anden side, hvorved vidnet kom i klemme mellem tiltalte og muren og fik beskadiget sin arm. På baggrund af de doku-menterede fotos lægges det til grund, at tiltalte i forbindelse hermed mistede sit greb i trolleyen, der faldt ned på fortovet ud mod Gade 1, hvor de stjålne kødpakker røg ud af trolleyen.
Det lægges endvidere på baggrund af Forurettede 2's forklaring til grund, at til-talte var aggressiv og tydeligvis ikke ville stoppes, samt at tiltalte derpå buk-kede sig lidt forover, hurtigt tog sine hænder ind under sin jakke, tog et over-savet jagtgevær frem, rettede det direkte mod vidnets ansigt og sagde tre gange: ”Jeg skyder dig, jeg fucking skyder dig” . De stod på dette tidspunkt ansigt til ansigt, idet vidnet fortsat havde sin hånd på tiltaltes skulder. Tiltalte havde begge hænder på geværet, idet tiltalte holdt på kolben med den ene hånd og havde en finger fra den anden hånd på aftrækkeren. Lige så hurtigt, som tiltalte havde taget geværet frem, lige så hurtigt tog vidnet fat i geværlø-bet og pegede det ned mod jorden. I det samme trykkede tiltalte på aftrække-ren. Tiltalte havde, da skuddet blev affyret, fortsat den ene hånd på kolben og fingeren fra den anden hånd på aftrækkeren. De stod stadig op, da første skud blev affyret. Skuddet ramte vidnet i benet. Vidnet vidste, at han ville blive skudt igen, hvis han gav slip på geværet.
Det lægges dernæst efter Forurettede 2's forklaring til grund, at vidnet herefter med sin ene hånd på tiltaltes skulder og sin anden hånd på geværløbet fik lagt tiltalte ned på ryggen på jorden, hvor vidnet satte sig overskrævs over tiltalte for at holde ham nede, at tiltalte fortsat havde en finger på aftrækkeren og den anden hånd på geværet, at tiltalte flere gange forsøgte at skubbe vidnet væk med sine ben, at vidnet stadig pegede geværløbet nedad, at geværet pe-gede ned mod Gade 1, og at tiltalte var meget aggressiv. Mens de lå
side 43
ned, blev der afgivet et skud mere. Der gik ikke så lang tid mellem skuddene. Da tiltalte trykkede på aftrækkeren anden gang, vidste vidnet, at der ikke var flere skud tilbage og slap sit tag i geværet. Tiltalte forsøgte herefter at slå vidnet med geværet, men vidnet afparerede med armen. Vidnet råbte under hele hændelsesforløbet, at der skulle ringes efter politiet. Politiet ankom til stedet og anholdt tiltalte.
Det lægges i overensstemmelse med tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte havde fingeren på aftrækkeren, da begge skud blev afgivet.
Nævningetinget finder, at Forurettede 2 fremstod troværdig, samt at hans for-klaring er understøttet af vidneforklaringerne fra Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 3, politibetjent Vidne 5 og politibe-tjent Vidne 6, af det foreviste videoklip optaget fra en bygning over for indgangen til Føtex Food, og af de dokumenterede fotos fra ger-ningsstedet, herunder navnlig af det oversavede jagtgevær med de afskudte to patroner siddende i.
Erklæringen fra Retsmedicinsk Institut vedrørende personundersøgelse fore-taget den 31. januar 2022 kl. 03.00 af Forurettede 2 understøtter lige-ledes vidnets forklaring. Det fremgår af erklæringen blandt andet:
"Af tegn på vold påvistes på indersiden af højre underben et område med skudsår (6), forenelig med haglskudsår. Læsion 6 var frisk, opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, meget vel, som af undersøgte oplyst, ved skud med oversavet haglgevær. Læsionernes karakteristika tillader ik-ke at udtale sig yderligere om skudafstand eller retning."
Nævningetinget har endvidere lagt vægt på forklaringen fra vidnet, våbentek-niker Vidne 7, våbenrapporten af 8. februar 2022 og kriminalteknisk erklæring af 15. februar 2022, og lagt til grund, at det omhandlede våben er et afkortet dobbeltløbet haglgevær, som var fuldt funktionsdygtigt, at sik-ringsknappen, der er anbragt oven på kolbehalsen, skulle skubbes manuelt frem til sin forreste stilling, for at geværet kunne affyres, og at der er to af-trækkere på geværet, da det er dobbeltløbet, således at man selv kunne væl-ge, hvilket løb man ville afskyde først, samt at man skulle trykke på aftræk-keren til det respektive løb, før det gik af. Det lægges endvidere efter vidnets forklaring til grund, at han foretog målinger af våbnets aftræksvægt, hvoref-ter den forreste aftrækker til højre løb i gennemsnit skulle presses med en vægt på 3,2 kg for affyring, mens den bageste aftrækker til det venstre løb i gennemsnit skulle presses med en vægt på 3,6 kg for affyring, at aftræksvæg-ten på begge løb således lå i det helt sikre område og væsentligt over, hvad man ser for mange andre våben, samt at der på grund af afkortningen af ge-været ikke var forskel på, om man skød med højre eller venstre løb, da hagle-ne ville sprede sig lige meget ud.
På ovenstående baggrund tilsidesættes tiltaltes forklaring, om at han ikke
side 44
handlede med forsæt, som utroværdig.
Nævningetinget finder herefter tiltalte skyldig i forhold 7 med den ovenfor anførte begrænsning, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 21, og § 245, stk. 1, jf. til dels § 21.
Forhold 8
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Nævningetinget har lagt vægt på Forurettede 3's forklaring, om at han blev ramt af et hagl i hagen, da han kiggede ud af vinduet fra sin lejlighed på Gade 1 skråt over for Føtex Food, ca. 150 m fra indgangen, og ned mod de to personer, der lå og rullede rundt på fortovet foran indgangen til Føtex Food på det pågældende tidspunkt.
Tiltalte har forklaret, at han var klar over, at der var personer inde i butikken, da han lå på jorden. Han så først ikke personer omkring sig udenfor, men se-nere så han, at der stod nogle personer rundt om ham og butiksdetektiven. Han lagde ikke mærke til, om der stod personer ved vinduerne i lejligheder på gaden. Tiltalte har dernæst forklaret, at det var hans våben, som han hav-de skudt med før.
Det lægges på baggrund af videoklippet og vidneforklaringerne til grund, at Gade 1, der er en befærdet gade, også var det på det pågældende tidspunkt.
Retten har ovenfor i forhold 7 lagt til grund som bevist, at tiltalte handlede forsætligt, da han affyrede det oversavede jagtgevær, mens han lå på jorden.
På ovenstående baggrund findes det bevist, at tiltalte i hvert fald må have indset og accepteret muligheden for, at han kunne ramme en person ved at affyre skud med et oversavet jagtgevær ved en befærdet vej i et område med boligbyggeri, og at tiltalte således har haft det til domfældelse fornødne for-sæt til overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1. Det findes ikke at have væ-ret upåregneligt for tiltalte, at skuddet ramte en beboer, som kiggede ud af sit vindue i en ejendom skråt over for Føtex Food på grund af tumulten mel-lem tiltalte og Forurettede 2.
Forhold 9
Alle nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Nævningetinget har lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyldig uden for-behold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder
side 45
de ovenfor anførte oplysninger i relation til forhold 7 og 8.
Forhold 10.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har bestridt, at den økse, som han blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen i forbindelse med forhold 7, inde-bærer en overtrædelse af knivlovens bestemmelser.
5 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:
På baggrund af de dokumenterede fotos af øksen, der er ca. 15 cm lang, ve-jer 176,8 gram og fremstår som en kasteøkse, sammenholdt med omstændig-hederne omkring tiltaltes besiddelse af den, finder vi det bevist, at tiltalte har overtrådt knivlovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, jf. § 7, og at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
1 nævning udtaler:
Jeg finder det ikke dokumenteret, at øksen er omfattet af forbuddet i knivlo-vens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stemmer derfor for frifindelse af tiltalte.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at til-talte findes skyldig.
Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1 - 10 med den ovenfor anførte begræns-ning i forhold 7, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Thi bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1 - 10 dog således, at der i forhold 7 vedrørende straffelovens § 245, stk. 1, anføres " til dels jf. § 21". "
Straffastsættelse
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år, jf. straf-felovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 21, og § 245, stk. 1, til dels jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, § 252, stk. 1, § 287, stk. 1, jf. § 276, § 291, stk. 1 og 2, lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 (dagældende nr. 29), knivlo-vens § 7, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, samt ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Nævningetinget har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 7, herunder at tiltalte under røveri fremtog og anvendte et oversavet haglgevær til at skyde butiksdetektiv Forurettede 2 i benet, samt at tiltalte i forhold 9 i et førstegangstilfælde er fundet skyldig i på offentligt
side 46
tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af et skarpladt haglgevær samt hertil anvendelig ammunition.
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Erstatning
Forurettede 2's påstand om tortgodtgørelse tages efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge med 10.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Der er herved lagt vægt på karakteren af voldsudøvelsen i forhold 7.
Da der ikke er fornøden dokumentation for de af Forurettede 2 fremsatte krav for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, tager de juridiske domme-re ikke kravene under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Erstatningspåstandene nedlagt af E/F Cavalet House, Mercur Hotel ApS og Coop Danmark A/S tages efter de juridiske dommeres bestemmelse dernæst til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres 4,28 gram amfetamin, 1 digitalvægt, 1 grippose inde-holdende i alt 44 minigripposer og 1 plastikbeholder, 1 haglgevær, 3 haglpat-roner og 1 økse.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 94.510 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Karin Dawson Svenningsen.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede 2 betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. marts 2023 til betaling sker.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til E/F Cavalet House betale 60.751,48 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. marts 2023 til betaling sker (ad for-hold 1-2).
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Mercur Hotel ApS betale 7.441,94 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. marts 2023 til betaling sker (ad for-hold 4).
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Coop Danmark A/S betale 55 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. marts 2023 til betaling sker (ad forhold 6).
side 47
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
dommerdommer dommerfuldmægtig
*) "2022" berigtiget til "2023" i medfør af retsplejelovens § 221.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
dommerdommer dommerfuldmægtig