Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 17. november 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-37059/2021-OLR
(9. afdeling)
Mor
(beskikket advokat Lars Borring)
mod
Far
(beskikket advokat Brit Elling)
Familieretten i Hillerød har den 14. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-424/2021-HIL).
Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Peter Mørk Thomsen og Morten Petersen Broberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieret-ten om principalt, at der fastsættes samvær således:
”3 gange: Fra lørdag kl. 10, hvor mor henter hos far, til søndag kl. 16, hvor far henter hos mor.
4 gange: Fra fredag efter institution, hvor mor henter i institution, til søndag kl. 16, hvor far henter hos mor. Hvis Barn 1 ikke er i institution henter mor kl. 14, far oplyser hvor.
2
6 gange: Fra fredag efter institution, hvor mor henter i institution, til mandag morgen hvor mor afleverer i institution. Hvis Barn 1 ikke er i institution fredag henter mor kl. 14, far oplyser hvor.
Herefter: Fra torsdag efter institution, hvor mor henter i institution, til mandag morgen hvor mor afleverer i institution. Hvis Barn 1 ikke er i institution torsdag henter mor kl. 14, far oplyser hvor.”
Appellanten har subsidiært nedlagt påstand om, at der fastsættes et mindre samvær efter landsrettens skøn.
Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet.
Begge parter har fri proces under anken.
Supplerende sagsfremstilling
Der er i landsretten foretaget oplæsning af parternes forklaringer afgivet i for-bindelse med Retten i Hillerøds dom af 12. september 2019. Forklaringerne er gengivet således i dommen:
” Mor har forklaret blandt andet, at hun og Far al-drig har boet sammen. De fik Barn 1 sammen, og han boede hos hende indtil 2016 to måneder, før han blev 10 år. De første par år var der sporatisk samvær, og det begyndte med overvåget samvær hos hende, men det var ikke godt. Derefter hentede og bragte Far i institutionen, og der var regelmæssigt samvær i nogle år. I 2016 begyndte Barn 1 at tisse og have afføring i bukserne, når han talte med sin far. Hun ville have sat samværet ned, og derefter gik det ned af bakke. Hun blev be-skyldt for allle mulige anklager, og der var mange møder med Kommune 1. Det påvirkede Barn 1, og hun gik i familieklasse med ham to gange om ugen. Han kom i trivsel og fik det bedre, men anklagerne fortsatte. Hun bad om at få sig selv og Barn 1 udredt, men det var der ingen, som ville. Barn 1 blev udredt, da han havde boet et stykke tid hos Far. Man fandt ud af, at han var infantil autist. Udredningen fandt sted, fordi Barn 1 var stukket af fra Far tre gange.
Hun fik samvær med Barn 1 fra onsdag til søndag i juni 2016. Det gik rigtigt fint. Hun fortalte Barn 1, at det nok skulle blive godt hos hans far, men Barn 1 blev sur på hende. Samværet fortsatte ikke. Kommune 2 ville ikke hjælpe hende, og hun blev overladt til sig selv. Kommune 2 hjælper kun Far. Hun har selv gået på kurser. Det sidste i efter 2018. Hendes søn faldt langt uden for de andre autisters område. Han var meget bedre, og hun fandt ud af, at hun havde gjort det rigtige hele tiden, men det har kommunen skrevet ud af sagen.
Samværet stoppede, og der var overvåget samvær i en lang periode indtil 2. marts 2019. De overvågede samvær gik godt, men det var uvant, fordi hun og Barn 1 er udemennesker, og nu skulle de pludselig være inde. De var meget glade for at se hinanden. Der var ikke behov for særlig støtte, og hun blev rost for at tale pænt om Far.
3
Hun troede, at Barn 1 var sensitiv, og derfor ville hun have hjælp. Han trivedes ikke på privatfronten med samværet med Far. Hun talte med en psykolog om sig selv og situationen, og det var rart for hende.
Det er svært for hende at beskrive Barn 1's autisme. Han har altid været uadvendt, når hun har haft ham. Hun har aldrig oplevet noget autis-mepræget, men hun reagerede på det, som skolen oplyste. Det skulle hun jo som hans mor. Han er normalt begavet. Hos hende fungerede han normalt i hverdagen med ikke autister blandt andet til Fritidsaktivitet, hos naboer og til familiesammenkomster. Hun kan ikke genkende det, der er beskrevet om raserianfald mv.
Barn 1 begyndte med at være sur på hende, fordi hun fortalte ham, hvad der var sket i Landsretten, og han sagde, at det ikke passede.
Det har påvirket Barn 1 kraftigt at savne hende. Han så blandt andet en dag hende og mormor på gaden og kom på den baggrund i håndgemen med sin far. Hun er ikke enig i, at det vil være skadeligt for Barn 1 at se sin hende og sin familie. Hendes ord er blevet vendt. Hun ved ikke, om kommunen har haft en børnesagkyndig inde over. Hun ved ikke noget, fordi hun ikke har fået aktindsigt.
Hun har talt med Barn 1 om forholdene i Fars hjem blandt andet om en tur til Disney-land. Ellers har de ikke talt om noget. Hun har også haft gaver med til Barn 1's lillebror. Hun ved ikke, hvorfor kommunen skriver om negativ påvirkning, og det fremgår ikke af samværsrefera-terne.
Barn 1 ville tale med kommunen og statsforvaltningen, men det vil in-stanserne ikke. Hun optog derfor Barn 1's diskussion med overvågeren om det. Hun ved, at man skal anerkende autisters følelser, og det var det, hun prøvede. Det var overvågeren, der diskuterede med Barn 1.
Der har ikke været nogen belastning af Barn 1 under samværene. De har talt om, at det er ok at elske flere, og hun påvirker ikke Barn 1 mod Far. Det er ok, at han bor hos Far.
I februar/marts 2019 fik Barn 1 lov til at optage en hilsen til sin familie på hendes telefon. Han optog alt andet end en hilsen til familien, og hun sendte materialet til kommunen, men det var overvågeren, der havde givet Barn 1 lov, så hun bruger ikke Barn 1.
Hun har flere gange bedt kommunen om hjælp. Hun har ikke involve-ret Barn 1 i konflikten.
Hun ved ikke, hvordan kommunen kan vurdere, hvordan hun er. Hun får hjælp af en psykolog nu. Kommunen har tilbudt hende to tilbud. På det ene om autisme lærte hun, hvad hun skulle gøre, og hun fik at vide, at det, hun gjorde, var rigtigt. Det står ikke i kommunens udtalelse, at hun gennemførte dette kursus. Hun har også været i et forløb med en familiebehandler, og hun har set referaterne, men hun har ikke fået dem. Referaterne ligner ikke den udtalelse, der kom til sidst. Far blev
4
tilbudt at blive installeret med Barn 1 i et familiehus. Det ville han ikke. Hun ville gerne, men det ville kommunen ikke.
Barn 1 skal selvfølgelig skærmes, og hun skærmer ham.
Det blev ikke aftalt, at der skulle iværksættes familiebehandling. Hun gik til nogle møder, men kommunen kom ikke til de aftalte møder. Der-for begyndte hun selv hos en psykolog. Der skete også det, at familie-behandlingen blev stoppet, fordi to forløb ikke gav mening.
Hun tror, at Barn 1 er faldet til ro, fordi han har lukket sine følelser in-de. Hun har givet ham et godt grundlag, så han er godt rustet, men hun er bekymret for ham. Det er en forsvarsmekanisme, at han lukker ned, det er også derfor kommunen ikke kan gennemføre børnesamtaler med ham.
Hvis hun får samvær, håber hun ikke, at det vil optrappe konflikterne. De har begge to ret til deres barn. Barn 1 ved godt, hvad der er rigtigt og forkert. Han er så stor og fornuftigt nu. Det er synd for Barn 1, at han først må se sin familie, når han bliver 18 år. Det er også synd for famili-en, at de ikke ser Barn 1. Der er blevet lukket ned for Barn 1, og det gi-ver ikke et sundt barn.
Hun vil ikke lade konflikterne blusse op. Hun og Far har ikke haft konflikter de seneste år, men alt har været problemer undervejs. Der er ikke noget til hinder for samvær nu. Barn 1 kan selv tage bus og tog hjem til hende.
Barn 1 kan godt blive hørt i sagen. Han er dog ikke vant til at blive lyt-tet til. Han er 12 år og kan godt formulere sig. Det er vigtigt for Barn 1 at blive hørt.
Barn 1 vil blive vred og ked af afgørelser, der går ham i mod, hvis han ikke bliver hørt.
Det vil være rigtigt skadeligt for Barn 1, hvis han ikke får samvær med hende. Han kan godt blive bitter på sin far, og det ville hun blive ked af. Kommunen har omskrevet hendes og Barn 1's liv, men det ved han godt ikke er rigtigt.
Fra 2014 tog det hele til, fordi hun henvendte sig til Kommune 1, fordi Barn 1 ville have mere samvær med sin far, men det havde hun ikke hørt, og det overraskede hende, da hun sagde til Barn 1, at nu fik han mere samvær med sin far, at Barn 1 slap tarmen og reagerede me-get voldsomt. Hun troede, at han ville vende sig til mere samvær.
Hun er ikke sikker på, at hun har gjort alt, hvad hun kan. Det er derfor hun bliver ved med at søge hjælp og uddanne sig. Hun har lært, at hun i mange sammenhænge skulle have holdt sin bøtte, når der var noget galt. Hun er sikker på, at Barn 1 selv kan filtrere fra nu.
5
Hun mener, at Barn 1 er infantil autist, det var derfor hun bad om ud-redning af både Barn 1 og hende. Hun havde oprindelig i sin tanke, at han var sensitiv.
Hun er enig i, at Barn 1 lider af infantil autisme.
Far har forklaret blandt andet, at han er 46 år. Han er Stilling 1. Han er forlovet med Person 2, som han har en søn med. Person 2 har to piger, som et tidligere forhold, som bor hos dem. Den ene er dog 18 og er også meget hos sin kæreste og far.
Da Barn 1 blev født, fik Mor fuld forældremyndighed. Det var svært for ham at få samvær, og han måtte gennem Statsforvaltningen. Det er ikke rigtigt, at Mor tilbød ham samvær. Samværet blev løbnede op-trappet til 9-5.
Skolen lavede en underretning vedrørende Mor og Barn 1, og kom-munen kom ind i billedet. På det tidspunkt var Barn 1 7 år. Bekymrin-gen gik på, at Mor ikke kunne give slip på Barn 1. Hun mødte også op på skolen og åbnede penalhus og bøger for Barn 1, når han afleverede, og nogle gange løb Barn 1 efter hende. Hun tog ham dog ikke med sig.
Mor ville stoppe samværet på et tidspunkt, og derfor anlagde han sag om Forældremyndighed. Kommunen lavede en forældrekompetence-undersøgelse, og den var udslagsgivende for, at Barn 1 kom til at bo hos ham som 8-årig.
Der skulle etableres samvær med Mor, men de var ikke enige. Han kontaktede Statsforvaltningen for at få hjælp. Han tilbød samvær med det samme, men det lykkedes ikke at få en aftale med Mor. Statsfor-valtningen gik hurtigt ind i sagen. Der blev aftalt 12-2 med det samme. Han gav sig senere til en 10-4 ordning i 2016. Den blev praktiseret indtil 2018, hvor der kom overvåget samvær.
Baggrunden for det overvågede samvær var en episode, hvor de var på vej til Lalandia, men stoppede ved Burger King. Barn 1 ville på Mac Donalds og Barn 1's autisme brød ud, da han ikke fik sin vilje. Han blev i bilen og ville ikke ind og ikke have mad. Barn 1 ringede til Mor. Mor optog samtalen og afspillede den for en medarbejder i kommunen. Det fremgik af samtalen, at Mor havde sagt til Barn 1, at han skulle gå fra bilen til en 7/11 en time væk. Det reagerede kommunen på, for Barn 1 har ingen stedsteds og kender ikke højre og venstre.
Barn 1 har været stukket af tre gange, og to af gangene havde han talt med Mor lige inden og vidste, hvad han skulle gøre.
Det var svært for Barn 1 med det overvågede samvær, fordi han var vant til noget andet. Det stoppede i marts 2019. Barn 1 har siden været i kraftigt bedring og er begyndt at tage læring til sig.
6
Barn 1 er infantil autist. Han er meget social, men mentalt og mentalise-ringsmæssigt er han 4-5 år og har svært ved at indgå i sociale sammen-hænge. Han løb blandt andet rundt til Fritidsaktivitet etc., da han gik til det.
Udredningen skulle være sket noget før. Skolen reagerede, fordi de havde svært ved at håndtere ham. Barn 1 gik ofte ud af klassen tidlige-re, da han boede hos Mor. Efter han flyttede til Far, begyndte skolen at gøre noget. Han husker ikke, om han og Mor var enige om, at Barn 1 skulle udredes.
Mor og han var ikke enige om udredningen, Mor mente ikke, at Barn 1 var autist.
Efter sommerferien var der kommet en ny lærer, som ikke kendte Barn 1 autisme. Det gik derfor galt og Barn 1 blev smidt ud af skolen og flyttet til en specialskole. Det var ikke Barn 1's skyld. Specialskolen var ikke optimal, og han blev i marts 2018 flyttet til en behandlingsskole. Det har været rigtigt godt for Barn 1. Han kan genkende indholdet af udtalelserne fra skolen.
Han og Barn 1's relation er blevet rigtig god. Barn 1 har været efter ham og beskyldt ham for alt muligt. Det har været et kæmpe problem, men nu har de fået hjælp, så det går rigtigt godt. Barn 1 er i lørdagsaflastning af hensyn til de andre børn i familien. Barn 1 elsker at komme i aflast-ningsklubben fra 9-17. Det bliver snart fra 9-16. De er Antal autister, som alle er sociale, men som har svært ved det på grund af deres autisme.
Barn 1 er meget hårdt ramt af autisme, og det er svært. Forholdene der-hjemme er blevet meget bedre. De har alle fået hjælp og gennemgået diverse kurser om autisme og mentalisering.
Mor påvirker Barn 1 negativt under samvær. Der har været anklager om vold etc. ad den vej. Han er meget bekymret for samvær også for kendesamvær. Han kan mærke på Barn 1, at han lige nu er i en lodret stigende kurve af god udvikling.
Han har de samme bekymringer, som nævnt i bilag 2.
Både han og Mor har fået samme tilbud vedrørende Barn 1. Han har et rigtigt godt samarbejde med kommunen. Han hører, at Mor tager imod tilbuddene, men at hun derfor angriber det, der foregår og ikke vil.
Han har ikke et samarbejde med Mor, fordi alt bliver misforstået. Så-dan har det altid været. Det er hele tiden beskyldninger om alt muligt. Han blev ringet op af politiet på grund af en anklage om vold, hvor han blev afhørt, men der skete ikke mere.
Mor har indgivet underretninger om forholdene hos ham – nok 14-15-16 stykker med samme ordlyd både i sit eget og andres navn. Kommu-nen reagerer altid. Kommunen er ikke bekymret for forholdene hos ham.
7
Han fik forældremyndigheden for et år siden, så Barn 1 kunne flytte skole og få medicin, hvilke forhold Mor ikke ville medvirke til.
Det optimale ville være, at der kom samvær, men lige nu kan han ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.
Han kan i dag genkende Mors retorik vedrørende Barn 1, kommune mv.
Mor er meget aktiv på de sociale medier, hvor hun skriver med Barn 1 far og vold etc. Hun skriver på fora, der er imod staten, kommu-nen etc. Han har set billeder, hvor Mor står sammen med nogle fra sit netværk, blandt andet en, . Barn 1 kan få ad-gang til disse ting blot ved at google det.
Hans håb er, at Barn 1 kommer i bedre trivsel og får en god uddannelse, og at Mor får hjælp.
Han gør selv det, at han beder kommunen give Mor mere hjælp, og han taler positivt om Mor, når Barn 1 bringer hende på bane, hvilket han gør mere og mere, når de mindes ting og steder, Barn 1 har været.
Det ville være dejligt med samarbejde med Mor, og han ville gerne, men han har svært at se hvordan.
Barn 1 er som en 4-årig på nogle punkter. Fagligt er han dog langt fremme, men mentalt er han som en 4-årig. Hans mentaliseringsevne er som hos en 4-årig.
Barn 1 savner ikke sin mor mere end normalt, efter det overvågede samvær blev afbrudt.
Det overvågede samvær var bedre end det almindelige samvær men stadig problematisk. Barn 1 søgte konflikter med sin far efter samvære-ne. Det kan godt være, at han følte, at far var medansvarlig for det manglede samvær med mor. Efter de sidste samvær fortalte Barn 1 sin version af, hvad han og Mor havde talt om og var meget grov mod sin far. Det fremgår af lydoptagelserne, at Mor også indgår i diskussioner med overvågerne. Overvågeren er der ikke hele tiden. Barn 1 og Mor var blandt andet alene, når overvågeren lukkede far ind for at hente mv. Han mener, at det er forkert, når der står i rapporterne, at der ikke var brug for støtte. Det kan man høre på lydfilerne, at der var.
Det er afgørende for etablering af samvær, at Mor får hjælp herunder til mentalisering. Han ved ikke, om Mor kan få hjælp til det via sin egen psykolog. Det er ikke sikkert, at en erklæring vil være nok. Han kan ikke sige konkret, hvad der skal til. Der er mange ting, som skal være på plads, før overvåget samvær kan komme på tale. Der har været massiv påvirkning fra Mors side.
Han har ikke andet fra de overvågede samvær end rapporterne og den lydfil, der har ligget på nettet.
8
Kommunen er normalt meget neutral. Kommunen har sagt at begge parter optrapper konflikten. Det har han bedt om at få fjernet, men det ville kommunen ikke.
Det kommer an på, hvilken psykolog mor har, om en udtalelse fra en psykolog om hendes mentaliseringsevne, ville gøre ham tryggere. Det skal ikke være en psykolog fra hendes netværk, men en der har for-stand på mentalisering.
Barn 1's autisme kræver meget af dem som forældre.
Det er svært at normalisere Barn 1 efter samvær med Mor.
Han vil rigtig gerne medvirke til samvær, hvis Mor udvikler sig.”
Forklaringer
Parterne har for landsretten afgivet forklaring.
Mor har forklaret, at hun i al væsentligt kan vedstå den for-
klaring, hun afgav i forbindelse med Retten i Hillerøds dom af 12. september 2019, som den er gengivet i dommen.
Hun er 48 år gammel. Barn 1 er hendes eneste barn. Hun bor i et rækkehus på 93 m2 fordelt på tre værelser. Hun har en kæreste. De bor endnu ikke sammen, men har planer om at flytte sammen. Barn 1 kender kæresten, der hedder Person 3. Barn 1 omtaler Person 3 som sin far. Barn 1 har ikke set Person 3 så meget, mens samværet har været overvåget, men dog hilst på og været glad for at se Person 3, når han har set ham i forbindelse med, at Person 3 har bragt hende til samværene.
Hun har været udsat for en ulykke og er blevet tildelt et fleksjob. Hun er for tiden Stilling 2 for en dreng på 10 år med Diagnose. Hun har del-taget i en masse kurser om infantil autisme, ligesom hun har kendskab hertil via Barn 1. Hun skal fremover formentlig tilknyttes en pige, som ligeledes har Diagnose. Hun bliver ”headhuntet” til disse opgaver, da kommunen aner-kender, at hun har et stort kendskab til infantil autisme.
De overvågede samvær er efter omstændighederne gået godt. Der har ikke væ-ret brug for støtte eller indgriben i samværene. Hun har en gang oplevet at blive bedt om at forlade et samvær, da de skulle tale med Barn 1. Adspurgt om psy-kologundersøgelsen fra december 2020 og til samværsrapporterne har hun for-klaret, at hun ikke taler til Barn 1 om Far. Hun vil aldrig tale med Barn 1 på en måde, så hun placerer skyld hos Barn 1. Hun har ikke tidligere hørt, at hun havde behov for støtte til at regulere sine følelser. Hun er enig i, at hun er i
9
stand til at have Barn 1 til almindeligt samvær. Hun har taget samværsrappor-ten fra Familieretshuset til efterretning, idet hun er indstillet på at lære, hvor-dan hun bedst kan varetage samværet.
Hun går både til psykiater og psykolog for at bearbejde de ting, hun har været igennem. Hun føler ikke nogen vrede i forbindelse med sagsforløbet, men hun har haft brug for at få oplevelserne bearbejdet. Der er ikke nogen, der gennem årene har sagt til hende, at der har været problemer i den måde, hun har vare-taget samværet med Barn 1 på.
Barn 1 er en dreng, der har lukket ned for sine følelser. Han er præget af det, han har været udsat for. Barn 1 ved godt, hvad der sker omkring ham, og at han ikke må se sin familie og hende på grund af Far. Det er ikke noget, hun taler med Barn 1 om, men Barn 1 taler selv om det. Barn 1 er vred på sin far over, at han ikke må se hende. Barn 1 har fortalt, at Far har sagt, at han må se hende, når han bliver 18 år. Barn 1 og hun har et tæt forhold. Han har tidligere været vant til at være ude blandt mange folk, men det er han ikke længere. Hendes familie og venner havde ikke observeret noget særligt vedrørende Barn 1, da han boede hos hende. Barn 1 vil gerne se hende meget mere og gerne i hendes hjem, hvor han har et værelse, som han savner. Hun har forsøgt at give ham billeder af værelset, men billederne bliver ødelagt. Barn 1 taler ofte om, at han savner hende, ligesom han taler om de ting, de lavede sammen. Det er trauma-tiserende for Barn 1, at han ikke må besøge hende. Barn 1 vil kunne klare og have gavn af at komme til almindeligt samvær hos hende. Han er opvokset hos hende. Barn 1 ville blive glad for at kunne komme hjem til hende i weekenden.
Hun afgav ikke forklaring, da sagen blev behandlet af familieretten. Det var hun ret overrasket over. Dommeren mente, at det ikke var nødvendigt, idet han allerede havde besluttet, at sagen skulle afgøres til Fars fordel.
Barn 1 kan ikke bruge et samvær hver tredje uge til noget. Barn 1 vil have godt af at se hende, men de vil ikke kunne skabe et ordentligt miljø, der kan udvikle deres relation. Hun er enig i, at der er en etableret relation mellem Barn 1 og hende. Hun har foreslået en samværsordning, hvor samværet optrappes. Det skal ske på Barn 1's præmisser. Barn 1 har brug for en mere normal tilværelse med en mor og far, som han kan tage hen til, når han har lyst. Hvis Barn 1 sag-de, at han havde brug for en pause fra at se hende, ville hun blive dybt ulykke-lig, men hun ville respektere det. Barn 1 skal have mulighed for at udtrykke, hvad han ønsker, og de skal respektere Barn 1's ønsker. Hvis ikke Barn 1 får et mere normalt samvær med hende, vil han tage varigt skade. Han er bitter på sin far. Samtidig elsker Barn 1 sin far, men deres forhold er konfliktfyldt. Det ville betyde alt for Barn 1, hvis de kunne blive enige om, at der skal være almindeligt samvær. Hun tror på, at Barn 1 er glad for at bo hos sin far, men Barn 1 vil helst bo hos hende.
10
Der er ingen kommunikation mellem Far og hende. Far har beskyldt hende for mange forskellige ting. Hun har ingen problemer med, at de fremadrettet kommunikerer om Barn 1's forhold.
Forældrekompetenceundersøgelsen fra 2016 opfatter hun som korrekt. Hun har haft vanskeligt ved at mentalisere sig selv, hvilket rapporten også udtrykte var et problem, som Far havde. Hun har ikke modtaget familiebehandling fra kommunen. Det tilbud, hun fik, var ikke målrettet nok. Hun havde ingen ind-flydelse på, at det blev stoppet. Hun har i stedet måtte tage en række kurser selv. Hun har ikke haft kontakt med kommunen siden 2018.
Barn 1 vil ikke længere tale med kommunen, som han ikke har tillid til.
Kommune 2's beskrivelse af, at Barn 1 er i en god udvikling, er hun ikke enig i, idet det ikke svarer til det, som Barn 1 fortæller. Hun har ikke tillid til det, som kommunen skriver herom. Hun har tillid til beskrivelsen af Barn 1 i Statusbeskrivelsen fra april 2020 fra Institution 1. Når det beskrives, at Barn 1 har det godt, er det fordi, fagfolkene ser ham sådan. Hun er ikke enig i, at Barn 1 skal være i aflastning. Hun ved, at Barn 1 ikke har lyst til at være i af-lastning.
Hun har ikke talt med Barn 1 om, hvem der har bestemt, at der skulle være overvåget samvær. Hun har talt med ham om, at han skulle tale med en dom-mer om samværet.
Far har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, han af-gav i forbindelse med Retten i Hillerøds dom af 12. september 2019, som den er gengivet i dommen.
Han er 48 år gammel. Han er ikke sammen med Person 2 mere og bor alene med Barn 1. Barn 2 bor også for det meste hos ham. Han arbejder med Stilling 1. Han har god mulighed for at arbejde hjem-mefra. Som netværk har han sine forældre, som har en god relation til børnene. Han har ikke i øvrigt et stort socialt netværk, idet det er vanskeligt med Barn 1.
Barn 1's samvær med sin mor er blevet overholdt. Barn 1 er meget glad for sin mor. Barn 1 er nu 14 år gammel, men hans mentale modenhed er i mange situa-tioner som en 4- til 6-årig. Barn 1's mentale modenhed er meget svingende og afhænger meget af, hvordan han bliver mødt. Barn 1 har rykket sig meget og er blevet nemmere at aflæse. Han er infantil autist og udfordret på en række punk-ter.
11
Denne sommer skiftede Barn 1 skole, så han nu går i en specialklasse på en fol-keskole. Det var kommunens beslutning, som han ikke var helt enig i. Skiftet har været vanskeligt, men Barn 1 er kommet godt ind i den nye klasse. Det er planen, at Barn 1 skal forblive på skolen. Barn 1 er selv negativt indstillet over for skolen. Barn 1 har kun tre timer dagligt i skolen, men laver lektier hjemme. Barn 1 vil gerne være Stilling 3. Barn 1 bliver hentet og bragt til skolen hver dag. Barn 1 spiller meget computer, når han kommer hjem fra sko-len. De går mange ture sammen. Barn 1 leger meget med forskellige ting, her-under en 3D pen, som han kan bruge til at lave figurer. Barn 1 kan godt lide at tegne og konstruere ting. Barn 1 havde tidligere kammerater med hjemme, da han gik på behandlingsskolen. Barn 1's relationer varer generelt ikke ret længe ad gangen. Han hjælper Barn 1 med at opretholde og opbygge relationer både til de tidligere kammerater og til Barn 1's nye skolekammerater. Barn 1 har gode relationer til i hvert fald to af eleverne på den tidligere skole. I den nye skole har han endnu ikke opbygget nogen relationer.
Barn 1 er fysisk meget aktiv, og de er derfor fysisk aktive sammen, så meget de kan. Barn 1 har sin egen rytme og rutiner om morgenen. De spiser altid aftens-mad sammen. Barn 1 har ikke lyst til at deltage i madlavningen. Barn 1 går i seng samtidig med Barn 2, men han har tit svært ved at falde i søvn.
Hver anden weekend er Barn 1 i aflastning. Aflastningen foregår på Institution 2, hvor der er en masse børn. Her kan de lave en række forskellige aktivite-ter. Barn 1 har et stort socialt fællesskab med de børn, der kommer på Institution 2. Barn 1 har ofte forud for opholdet en negativ holdning til at skulle afsted, men han tager afsted og ringer af og til fra Institution 2 og spørger, om han må blive læn-gere.
Samværet blev i 2018 ændret til overvåget samvær. Det havde sammenhæng med, at Barn 1 stak af nogle gange, hvor han tog hjem til Mor. Barn 1 fortalte, at det skulle han gøre efter aftale med Mor. Der var endvidere en episode, hvor hele familien skulle spise på en Burger King restaurant. Barn 1 var blevet sur, idet han hellere ville spise på McDonald’s. Barn 1 blev i bilen, mens de an-dre gik ind på Burger King. Han gik selv flere gange ud til Barn 1 i bilen. Barn 1 var ked af det. Barn 1 ringede til Mor, der optog samtalen mellem hende og Barn 1. Fra optagelsen kunne man høre, at Mor flere gange sagde til Barn 1, at han skulle gå til en 7-Eleven, hvor hun ville hente ham. Det var problematisk, blandt andet fordi Barn 1 ikke har nogen stedsans. Efter den episode blev samværet ændret til overvåget samvær.
Barn 1 er presset i forbindelse med samværene. Dagen før et samvær lukker Barn 1 sig inde i sig selv. Efter samværene lukker Barn 1 sig yderligere inde og taler ikke med ham om samværene. Barn 1's adfærd efter samværene er langt
12
hen ad vejen den samme, som den adfærd Kommune 2 beskrev i februar 2019.
Det er nødvendigt med overvåget/støttet samvær, da samværsrapporterne tilsi-ger det. Et almindeligt samvær vil belaste Barn 1 alt for meget. Barn 1 giver selv udtryk for, at han har affundet sig med det overvågede samvær. Barn 1 holder fri fra skole, når han skal til samvær. Skolen udgør en stor belastning for ham, og da samværene er vigtige, fortjener Barn 1 at have de bedste forudsætninger for, at samværene bliver gode.
Han vil ønske, at der kunne etableres et almindeligt samvær med Mor. Der er imidlertid ingen kommunikation med Mor, og der er fortsat de samme be-kymringer i forhold til Mor. Han ønsker, at Mor kan få al den hjælp, som er mulig for, at samværene kan blive gode. Han vil være i stand til at samarbejde med Mor.
Den psykologiske undersøgelse af Mor, der er udarbejdet den 29. december 2020, er noget ensidig, og den tager kun udgangspunkt i, hvad Mor har fortalt. Han ser ikke rapporten som udtryk for, at der er sket en udvikling hos Mor. Barn 1 har et stort behov for at blive skærmet, hvilket Mor ikke magter. Barn 1 ville komme på ”overarbejde” i forhold til, hvad han skal mene og tænke, hvis samværet ikke var støttet.
Parternes synspunkter
Parterne er i forbindelse med sagens behandling for landsretten fremkommet med procedurebemærkninger.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår spørgsmålet om samvær for Barn 1, der er født Dato 2007, med sin mor.
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4. Parterne er enige om, at Barn 1 skal have samvær med sin mor, men der er ue-nighed om omfanget af samværet, og om samværet bør være overvåget/støttet.
Der har gennem årene flere gange været foretaget vurderinger af parternes og Barn 1's forhold. Senest er der foretaget psykologfaglig undersøgelse af Mor. Undersøgelsen har omfattet 6 møder med Mor med interviews og testning. Autoriseret psykolog Person 4, der har forestået undersøgelsen og udarbejdet erklæring af 29. december 2020, har i er-klæringen anført, at opdraget har været begrænset til undersøgelse af Mors
13
forhold, og at det derfor ikke har været muligt at inddrage Barn 1 eller faren i undersøgelsen, selv om det givetvis havde kunnet bidrage til yderligere informationer. I erklæringen er det beskrevet blandt andet, at Mors mentaliseringsevne er begrænset, og at hun ikke altid er op-mærksom på, hvordan hendes handlinger påvirker andre negativt. Det anføres, at det er undersøgers vurdering, at Mor er i stand til at have Barn 1 på almindeligt samvær.
I en længere periode har der alene været overvågede samvær mellem Mor og Barn 1. Af rapport af 2. september 2021 vedrørende samværsforløbet udarbejdet af Børnesagkyndig tilknyttet Familie-retshuset, fremgår det blandt andet, at der er en etableret relation og tilhørsfor-hold mellem Barn 1 og moren, og at kontakten bærer præg af nærhed og følel-sesmæssig dybde. Det fremgår endvidere, at størstedelen af samværene er for-løbet uden væsentligt behov for støtte, idet det dog samtidig er indtrykket, at der kan være behov for, at Mor støttes i at bearbejde egne svære følelser i forbindelse med sagens forløb, således at det ikke påvirker samværet. Af samværsrapporten fremgår det endvidere, at Mor – trods overvågningen – i nogle samvær kommer til at italesætte sine eg-ne følelser og behov i et omfang, der er uhensigtsmæssigt for Barn 1.
Barn 1, der nu er 14 år, er diagnosticeret infantil autist, og landsretten finder, at dette forhold må inddrages ved vurderingen af Barn 1's tilkendegivelser om sine ønsker til samvær med Mor.
Efter oplysningerne i sagen finder landsretten, at det kan lægges til grund, at Barn 1 har gennemgået en positiv udvikling, men at han fortsat er udfordret og sårbar, og at han har særlige behov.
Herefter og ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder af hver af parternes forhold, således som disse er belyst i sagens skriftlige materiale og parternes forklaringer, finder landsretten, at samværet mellem Barn 1 og Mor af hensyn til Barn 1's bedste for tiden fortsat bør foregå overvå-get/støttet og have samme omfang som hidtil, hvilket vil sige samvær i halvan-den time hver anden uge. Der er herved lagt vægt på Barn 1's helt særlige situa-tion og behov for at blive skærmet fra forældrenes konflikt, hvilket alene ses at kunne varetages ved, at Mor gives støtte under samværene.
Herefter stadfæstes familierettens dom med den ændring, at de overvågede samvær skal foregå hver anden uge.
THI KENDES FOR RET:
14
Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at de overvågede samvær skal foregå hver anden uge.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.