Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af mark- og vejfredsloven ved, i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning og med økonomisk gevinst for øje, at have opstillet to luksuriøse telte ("glamping" telte) udenfor det afmærkede teltningsområde

Retten på BornholmStraffesag1. instans13. juni 2023
Sagsnr.: 1836/23Retssagsnr.: SS-123/2023-BOR

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Bornholm
Rettens sagsnummer
SS-123/2023-BOR
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1836/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN PÅ BORNHOLM

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 13. juni 2023

Rettens nr. 1-123/2023

Politiets nr. 2200-88130-00001-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1976)

Anklageskrift er modtaget den 27. februar 2023.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af mark- og vejfredslovens § 17, jf. naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 4, jf. § 23, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2016, § 31, jf. § 7, stk. 2,

ved i tidsrummet mellem den 18. juli 2022 omkring kl. 20.45 til den 19. juli 2022 omkring kl. 10.00, i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning og med økonomisk gevinst for øje, at have opstillet to luksuriøse telte ("glamping"telte) udenfor det afmærkede teltningsområde i skoven for enden af Vej i By, hvorved teltene var opsat på et sted det ikke var tilladt at opsætte telte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har afgivet forklaring. Forklaringen blev ly-doptaget og gengives ikke i dommen.

Der er afgivet forklaring af vidnerne politiassistent Vidne 1, skov-foged Vidne 2 og landskabsforvalter Vidne 3. Forklarin-gerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der har været fremlagt flere udskrifter fra tiltaltes hjemmeside og Airbnb, der beskriver tiltaltes koncept for udlejning af campingudstyr, herunder at opsæt-

Std 75271

side 2

ning af teltene mv. skal foretages af kunderne selv. Der er ligeledes fremlagt diverse korrespondance mellem tiltalte og Naturstyrelsen og Bornholms Re-gionskommune som ansvarlige for en række arealer, hvorpå der kan ske op-stilling af telte i forskelligt omfang. Korrespondancen indeholder blandt andet beskrivelser tiltaltes forretningskoncept og myndighedernes svar herpå.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte erhvervsmæssigt udlejer campingudstyr med henblik på opsætning på blandt andet Naturstyrelsens og Bornholms Regionskommunes arealer, og at dette sker med gevist for øje.

Sådan som tiltalen er formuleret, skal tiltalte for at være skyldig have delta-get i opstillingen af teltene, eller i hvert fald haft en tilnærmelsesvis tilsvaren-de aktiv rolle i udførelsen af den beskrevne strafbare handling.

Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke forestår opsætning af teltene på Natur-styrelsens og Bornholms Regionskommunes arealer, men at lejerne selv er ansvarlige for at gøre dette, samt at udlevering af udstyret, i henhold til mod-tagen vejledning, heller ikke foretages på Naturstyrelsens og Bornholms Re-gionskommunes arealer. Tiltaltes forklaring støttes på dette punkt af det øv-rige fremkomne, herunder beskrivelsen på tiltaltes hjemmeside og på opsla-get på Airbnb, samt anmeldelsen af oplevelsen fra en tidligere kunde. Efter tiltaltes forklaring om hændelsesforløbet den 18. - 19- juli 2022, hvorefter han udleverede udstyret til kunderne på et område, der ikke tilhører hverken Naturstyrelsens eller Bornholms Regionskommunes, sammenholdt med vid-net politiassistent Vidne 1's forklaring om, at kunderne over for ham oplyste, at de selv havde slået teltene op, lægger retten til grund, at til-talte udleverede udstyret til sine kunder, der selv slog teltene op.

Herefter finder retten det således ikke bevist, at tiltalte, som det fremgår af tiltalen, har opstillet teltene.

Retten finder det efter bevisførelsen endvidere ikke bevist, at tiltalte specifikt har udpeget en plads til sine kunder, der lå uden for det afmærkede teltnings-område for enden af Vej. Henset til tiltalens formulering finder retten, at det forhold, at tiltaltes forretningskoncept, henset til de få pladser, der er på nogle af de teltpladser, som tiltalte henviser til på hjemmesiden og Airbnb, måtte indebære en risiko for, at kunderne af egen drift og i tillid til tiltaltes le-veringsdygtighed opsætter teltene i nærheden af, men uden for de afmærkede teltningsområder, ikke kan medføre strafansvar for tiltalte.

Det er herefter ikke bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale, hvorfor tiltalte frifindes.

Da tiltalte har været repræsenteret af en valgt forsvarer, vedkommer vederla-

side 3

get til denne som udgangspunkt ikke det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2. Retten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Vederlaget til tiltaltes forsvarer er herefter et anliggende mellem tiltalte og forsvareren. Da tiltalte frifindes afholdes sagens øvrige omkostninger af statskassen, jf. retsplejelovens § 1010.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
2200-88130-00001-22
Påstandsbeløb