Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 19. marts 2010 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Jon Fridrik Kjølbro, Ejler Bruun og Jesper Stage Thusholt (kst.)*med domsmænd).
23. afd. kære nr. S-129-10:
Anklagemyndigheden
mod
Erstatningssøgende
(cpr.nr. Født 1988)
(advokat Lene Østerberg, besk.)
Anklagemyndigheden har kæret Glostrup Rets kendelse af 8. januar 2010 (15-921/2009) med påstand om, at Erstatningssøgendes erstatningskrav afvises.
Erstatningssøgende har påstået stadfæstelse.
Advokat Lene Østerberg har oplyst, at hun efter frifindelsen den 2. april 2008 talte med Erstatningssøgende om erstatning og afkortning. Erstatningssøgende ønskede afkortning i straffen og ikke erstatning. Hun vejledte ham om at bede om afkortning, når han modtog strafberegningen. Hun vejledte ham ikke om 2 måneders fristen for at søge erstatning.
Landsrettens begrundelse og afgørelse
Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at fristen for fremsættelse af erstatningskravet skal regnes fra den 2. april 2008, og at kravet derfor ikke er fremsat retti-digt.
- 2 -
Erstatningssøgende blev den 2. april 2008 vejledt om muligheden for at søge afkortning i straffen, men hverken anklageren eller forsvareren vejledte ham om 2 måneders fristen for at søge erstatning.
Eftersom Erstatningssøgende var bistået af en forsvarer, havde anklageren ingen pligt til at vejlede om fristen.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor Erstatningssøgende alene ønskede afkortning i straffen, findes det endvidere tvivlsomt, om forsvareren burde have vejledt om denne frist.
På denne baggrund tiltrædes det, at Erstatningssøgendes overskridelse af fristen er undskyl-delig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2, hvorfor
b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
*)Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1: med domsmænd