Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 7. april 2011 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Norman E. Cleaver og Kirstine Troldborg (kst.) med domsmænd).
10. afd. a.s. nr. S-3357-10:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1986))
(advokat Ulrik Rasmussen, besk.)
Roskilde Rets dom af 15. oktober 2010 (2A-513/2010) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 2, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og forklaring af Vidne 5.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han kontaktede arbejdsløshedskassen et par dage efter bortvisningen. Han blev indkaldt til et møde i arbejdsløshedskassen, og i den forbindelse talte han med Vidne 5. Vidne 5 oplyste ikke noget om, at bortvisningen havde betydning for hans ret til at modtage dagpenge. Vidne 5 rådede
- 2 -
ham til at forsøge at få ændret ordlyden i bortvisningen, hvis den var sket på et urigtigt grundlag. Det var hans hensigt, at få arbejdsgiveren til at skrive under på den ændrede opsigelse. Det ville arbejdsgiveren imidlertid ikke, og han er nu klar over, at det var en fejl, at han så indsendte det til arbejdsløshedskassen alligevel. Det er aldrig blevet bevist, at han har udøvet vold.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet automekaniker, men han ahr aldrig arbejdet som sådan. Han er nu konsulent i et stort mediehus. Det er et almindeligt fuldtidsjob, som han regner med at fortsætte i. Han bor i lejlighed med en samlever.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han i august 2008 arbejdede som konsulent hos ASE i Ringsted. Han havde en samtale med tiltalte som følge af bortvisningen. Tiltale var først til et møde, hvor de generelle regler blev gennemgået, herunder reglerne om karantæne. Efterfølgende havde han samtalen med tiltalte. Han fortalte tiltalte, at ligegyldigt hvad der stod som begrundelse for bortvisningen, så ville bortvisning give karantæne. Da han havde hørt tiltaltes forklaring om episoden, rådede han ham til at prøve at få ændret ordlyden i bortvisningen, så der ikke stod, at han havde begået vold. Han har ikke sagt til tiltalte, at han selv skulle ændre i bortvisningen. Han kender tiltaltes far, og han har på opfordring fra tiltalte lavet en skriftlig redegørelse for hans opfattelse af forløbet. Han har ikke set den efterfølgende brevvekslingen mellem 3F og tiltalte.
Den af Vidne 4 i byretten afgivne forklaring er dokumenteret i medfør retsplejelovens § 923.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder, at bortvisningserklæringen er et dokument jf. straffelovens § 171, idet det er en skriftlig tilkendegivelse, der er bestemt til at tjene som bevis. Efter bevisførelse kan det lægges til grund, at tiltalte var klar herover. Da tiltalte ændrede ordlyden i dokumentet, gav han dette et indhold, som ikke hidrører fra den angivne udsteder, hvilket han også vidste. Fremsendelsen af det falske dokument til arbejdsløshedskassen er derfor dokumentfalsk, idet han var klar over, at dokumentet skulle indgå i arbejdsløshedskassens sagsbehandling. Tiltalte er derfor med rette fundet skyldig i
- 3 -
overtrædelse af straffelovens § 171. Den omstændighed, at hans motiv til at ændre ordlyden i bortvisningen muligvis ikke var at undgå karantæne i dagpengeudbetalingen, kan ikke føre til et andet resultat.
Straffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er anket.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.