Dom
RETTEN I AARHUS
DOM
afsagt den 3. maj 2021
Sag BS-26219/2019-ARH
Sagsøger
(advokat Anni Nørgaard Clausen)
mod
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S
(advokat Martin Laursen)
og
Sagsøgte 2
(advokat Niels Hjortnæs)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 13. juni 2019, drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, Pri-vatsikring A/S og Sagsøgte 2, er erstatningspligtige for de skader, som Sagsøger pådrog sig ved et uheld den 11. marts 2017.
Sagsøger har i forhold til Privatsikring A/S nedlagt påstand om, at Privatsikring A/S tilpligtes at anerkende erstatningspligten for Sagsøgers tilskadekomst den 11. marts 2017.
2
Sagsøger har i forhold til Sagsøgte 2 nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende erstatnings-pligten for Sagsøgers tilskadekomst den 11. marts 2017.
Privatssikring A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte 2 har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte 2 har i forhold til Privatsikring A/S nedlagt påstand om fri-holdelse.
Privatsikring A/S har nedlagt påstand om frifindelse for den nedlagte friholdel-sespåstand.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af udskrift af lægejournalen, at Sagsøgers mor, efter uheldet den 11. marts 2017, kontaktede Rosenholm Lægehus te-lefonisk den 13. marts 2017 og her blev orienteret om hjernerystelse og om, at ti-den skulle ses an. Hun blev efterfølgende henvist til neurolog, og af journaltil-førsel af 16. august 2017 fra neurolog Person 1 fremgår blandt andet:
”…
PROBLEMSTILLING
Hjernerystelse med efter hovedtraume 13. september 2016. Betydelig fremgang i klinikken i da hun var her i januar 2017.
SIDEN SIDST
Fornyet hovedtraume 11. marts 2016.
Slår hovedet ind i en bildør. Med det samme smerter i hovedet. Symptomer i form af smerter særligt i højre side af hoveder. Spændinger i nakke og ryg.
Centralt er problemer med at håndtere mange indtryk, uro og larm. Dette medfører hovedpine.
Den oprindelige plan med at starte på gymnasiet nu er sat på pause.
…
KONKLUSION
Hjernerystelse dels 13. september 2016 og fornyet hovedtraume 11. marts 2017.
Hun har tidligere haft rigtig god effekt af akupunktur og anbefales at genoptage dette.
Der er spændinger lokaliseret, occipitalt, cervikalt og i hele ryggens udstrækning særligt i højre side.
3
Man skal fokusere på dette.
Der er også en psykologisk komponent. Bekymring for hovedpinen og følger til hjernerystelsen.
Hun bliver bekymret og får ondt i hovedet. Synes symptomerne er anderledes en første gang.
…”
Af skærmprint fra Privatsikring fremgår med datering den 10. august 2017 en skadesbeskrivelse fra Person 2, der var ejer af bilen, hvoraf fremgår:
”…
Beskrivelse
TALT MED FT Person 2. HUN VAR FØRER AF BILEN, SKULLE KØRE BARNEBARN OG 2 VENINDER HJEM. 1 VENINDE STIGER UD, DEN ANDEN PASSAGER SIGER, AT HUN IKKE SKAL UD, MEN SKIFTER MENING. DERVED FÅR HUN BILDØREN I HOVE-DET. FT HØRER, PASSAGEREN ØMME SIG, MEN LIGGER IKKE MERE I DET. SENERE BLIVER HUN KONTAKTET AF SKL’S MOR, DER OPLYSER HJERNERYSTELSE.
FT MENER EJ HENDES FORSIKRING – OPLYST AT VI VIL VUR-DERE, MEN AT IND- OG UDSTIFNING ER MEDDÆKKET.
…”
Den 19. september 2017 meddelte Privatsikring A/S til Sagsøger at skaden ikke var dækket af bilens ansvarsforsikring. Af afslaget fremgår blandt andet:
”…
Der er tale om motoransvar, hvis færdselslovens regler finder anven-delse.
Færdselsloven finder anvendelse, hvis et motordrevet køretøj volder skade ved færdselsuheld, eksplosion eller brand.
Herudover finder færdselsloven anvendelse, hvis et motordrevet kø-retøj volder skade på en anden måde end ved færdselsuheld, eksplo-sion eller brand.
I dette tilfælde er det ikke køretøjet, som volder skade, men derimod den anden passager.
4
Vi finder således ikke, at færdselslovens regler finder anvendelse i denne sag og der er derfor ikke tale om motoransvar.
…”
Den 26. september 2017 skrev Vidne 1 til Alm. Brand A/S, der er privatansvarsforsikrer for Sagsøgte 2, med en beskrivelse af hændel-sen. Heraf fremgår blandt andet:
”…
Min datter Sagsøgte 2 (CPR nr. (Født 1999)) kørte den 11/3 2017 i bil med nogle andre piger. Føreren af bilen var en treide pige (Vidne 2) De holder hernede foran min lejede lejlighed i Adresse 8300 odder
Min datter skal op og hente noget ganske kort, så bilen står i tom-gang.
Min datter spørger skadeslidte om hun vil med op og hun siger NEJ. Min datter lukker derefter døren.
Skadeslidte er på samme tid alligevel på vej ud og får bildøren i ho-vedet.
Den skadeslidte oplever det voldsomt og bliver bange da hun netop var blevet frist efter en tidligere hjernerystelse.
Hun bliver ved min til hendes mor henter hende.
…”
Alm. Brand A/S skrev den 13. november 2017 til Privatsikring A/S med anmod-ning om nærmere stillingtagen til, hvorfor skaden ikke blev anset for omfattet af bilens ansvarsforsikring. Det fremgår herom blandt andet:
”…
Vi beder dig venligst oplyse, hvorfor du ikke mener, at skaden sker som følge af, at bilen er i brug som trafikmiddel.
Vi er blevet oplyst, at vores kunde var passager i bilen. De kørte hjem til vores kunde, og hun skulle op og hente nogen ganske kort, så bi-len stod i tomgang. En anden person var chauffør. Da vores kunde i forbindelse med udstigningen lukkede bildøren, fik skadelidte den i hovedet.
Skade forvoldt ved åbning af bildør, når uheldet sker i umiddelbar tilknytning til udstigning af bil efter endt kørsel er omfattet af FL § 101. Der er flere ankenævnskendelse herom.
5
Vi fastholder derfor, at da uheldet er sket ved afsætning af en passa-ger og i tilknytning til åbning og/eller lukning af døren, og i den til-fælde, var motoren ikke slukket, er der tale om FL § 101.
…”
Privatsikring A/S meddelte herefter den 30. november 2017 til Sagsøger, at der ikke ved det fremkomne var tilvejebragt afgørende nye oplysninger, hvorfor vurderingen, der lå til grund for afslaget på dækning den 19. september 2017, blev fastholdt.
Den 11. maj 2018 sendte Vidne 3 lægejournal og en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring til Privatsikring A/S med henblik på opgørelsen af skaden, som hun gjorde gældende bilens ansvarsforsikring var ansvarlig for. Der blev den 6. juni 2018 kvitteret for modtagelsen med bemærkning om, at sagen var sendt til vurdering i den juridiske afdeling.
Den 19. februar 2020 oplyste Person 2 til Privatsikring A/S, at hun ikke, som oprindeligt oplyst, var fører af bilen på uheldstidspunktet, men at det var Vidne 2.
Vidne 2 oplyste i en mail til Privatsikring A/S den 27. oktober 2020, at hun ikke husker, at Person 3 skulle have været med i bilen den 11. marts 2017. Samtidig oplyste hun, at hun var sikker på, at motoren var slukket og nøglen ta-get ud af tændingslåsen inden de andre steg ud, og således inden uheldet skete.
Forklaringer
Der er afgivet partsforklaring af Sagsøger og Sagsøgte 2 samt vidneforklaring af Vidne 2, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 1
Sagsøger har forklaret, at hun, Sagsøgte 2, Vidne 4, Person 3 og Vidne 2 den 11. marts 2017 havde væ-ret til fest. Hun havde ikke selv drukket alkohol. På et tidspunkt besluttede de alligevel at købe alkohol, og meningen var, at køre til tankstationen for at de an-dre kunne købe alkohol og hun selv kunne købe en is. De andre i bilen var klas-sekammerater. Hun sad bag Vidne 2, der var fører af bilen, og Vidne 4 sad ved siden af Vidne 2. Sagsøgte 2 sad bag Vidne 4 og Person 3 sad i midten. Bilen var en 3-dørs bil, og der var derfor ingen dør ved bagsædet.
På tankstationen holdt de ved en benzinstander. Vidne 4 steg ud og klappe-de sædet frem. Vidne 2 steg umiddelbart i forbindelse med det ud. Hun blev spurgt, om hun ville med ud, vist nok af Vidne 2, og hun sagde ja. Hun ville stige ud i samme side som Sagsøgte 2, og da hun var på vej
6
ud af døren, fik hun den i hovedet, hvorefter hun faldt tilbage. Hun er helt sik-ker på at hun sagde, at hun ville med ud. De steg alle ud, bortset fra, at hun me-ner Vidne 2 blev siddende i bilen, og således ikke var ude. Hun fornem-mede, at der skete noget meget hurtigt, da hun var på vej ud. Hun var selv på vej over bagsædet, da Sagsøgte 2 var kommet ud. Efter uheldet kom de andre tilbage for at se, hvad der var sket. Vidne 4 kom ovre fra butikken. De gik herefter ind for at købe ind, og kom derefter tilbage. Hun selv begyndte at skrige, fordi det gjorde ondt og fordi hun var chokeret.
De kørte umiddelbart efter hen til Sagsøgte 2s mor, hvor hun blev fulgt op. De andre kørte videre mens hun blev liggende, og Sagsøgte 2s mor ringede efter hendes egen mor.
Forespurgt af advokat Martin Laursen forklarede hun, at det nok ikke var me-ningen, at Vidne 2 skulle med ind i butikken. Hun husker, at motoren sta-dig var i gang, da de steg ud.
Slaget fra døren medførte kraftige smerter, ligesom følgerne har været svære. Efter hendes opfattelse er det et færdselsuheld, uden hun kan begrunde det nærmere.
Forespurgt af advokat Niels Hjortnæs forklarede hun, at hun er sikker på, at Person 3 var med i bilen, ligesom hun er sikker på, at hun tilkendegav, at hun ville med ud på tankstationen. Hun kan derfor ikke svare på, hvorfor Sagsøgte 2 smækkede døren. Det er heller ikke noget, hun efterfølgende har spurgt Sagsøgte 2 om, også fordi det alligevel ikke ville ændre noget. Hun opfattede det som et uheld, og som om, Sagsøgte 2 ikke var be-vidst om, at hun skulle med ud.
I dag er hun ikke kommet sig helt. Hun har tinitus og blandt andet får hun ek-stra tid til eksamen
Sagsøgte 2 har forklaret, at hun kender Sagsøger og de to andre fra Skole.
Forinden de kørte til fødselsdagsfesten den 11. marts 2017 hos en anden elev, havde de været hos hende. Mens de var til festen, blev de enige om at køre til tankstationen for at købe alkohol. De var fire, der kørte til tankstationen, og det var, foruden hende selv, Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 4. Vidne 2 kørte, da hun er den eneste, der har kørekort. Vidne 4 sad ved siden af, og Sagsøger sad bag Vidne 2, mens hun selv sad bag Vidne 4.
7
På tankstationen parkerede ved en stander. De spurgte Sagsøger om hun ville med ud, og det virkede som om hun ikke ville. Hun tilkendegav, at hun ikke ville, men hvad der blev sagt, husker hun ikke. Hun husker ikke, om det var Vidne 2, der spurgte.
Vidne 4 og Vidne 2 var allerede ved tankbutikken, da hun selv steg ud, de var vist på vej tilbage til bilen på det tidspunkt. Hun så sig ikke tilbage, da hun smækkede døren, hvilket nok, på grund af at det blæste, var hårdere end normalt. Da Sagsøger fik døren i hovedet, hu-sker hun ikke, om de andre var på vej tilbage, og om hun selv vendte om og sat-te sig tilbage i bilen eller var oppe for at købe noget. Hun husker, at Sagsøger begyndte at græde og sige, hun havde smerter, da hun kom tilbage. De spurgte, om de skulle køre tilbage til hendes mor, hvor Sagsøger var faldet til ro. Efter hun var blevet lagt ned, kørte de.
Hun husker at Sagsøger ville have en is, men om der efterfølgende blev købt en is, og af hvem, husker hun ikke, men hun mener, der blev købt en is.
Hun regnede ikke med, at Sagsøger ville med ud, da hun selv steg ud, og det var grunden til, at hun ikke så sig tilbage. Det var fordi hendes indtryk var, at det var uklart, om Sagsøger ville med eller ej, hvilket hun tolkede således, at hun ikke skulle med.
Forespurgt af advokat Anni Nørgaard Clausen forklarede hun, at hun og Sagsøger sad på bagsædet. Hun husker det ikke, men hun mener de talte om, hvem der skulle ind og hvad de skulle have, så det var en samtale mellem dem. Hun kørte med for ikke at være alene til festen. Person 4, der havde fødselsdag, var primært vidnets ven, og der var primært perso-ner fra Odder, og Sagsøger skulle ikke blive tilbage. Sagsøger kendte måske Person 5, der var med, men hun ved ikke, om der var andre. Derfor var det naturligt, at de kørte sammen.
Hun husker ikke, om Sagsøger sagde noget om, at hun ville købe noget, men inden festen talte de om, at de ikke skulle drikke, og derfor kørte de under festen for at hente vodka. Sagsøger ville holde fast i ikke at drikke alkohol. Hun husker ikke, hvornår Sagsøger talte om, at hun ville have en is.
Hun registrerede ikke, at Sagsøger kom efter hende, måske nok fordi det gik hurtigt sammenholdt med, at hun ikke troede Sagsøger ville med ud. Hændelsen er dog noget sløret.
8
Sagsøger ville nok den vej, fordi dette sæde var slået ned.
Forespurgt af advokat Martin Laursen forklarede hun, at Vidne 2 og Vidne 4 var ved butikken. Hun husker ikke, om bilen holdt i tomgang, men da det var et hurtigt indkøb, kan det nok være tilfældet.
Vidne 3 har forklaret, at hun er mor til Sagsøger.
Den 11. marts 2017 ringede Sagsøger omkring kl. 23.00 grædende og fortalte om skaden; at Sagsøgte 2 havde smækket en bildør i hovedet på hende. Hun sagde, at hun var hos Sagsøgte 2s mor og lå i soveværelset.
På stedet fulgte Sagsøgte 2s mor Sagsøger ned og der blev talt om en mulig hjernerystelse. Der blev ikke nævnt noget om antal personer og hvem der havde været i bilen, bortset fra Sagsøgte 2 og nogle klassekammerater.
Vidne 2 har forklaret, at hun på uheldstidspunktet var 19/20 år. Hun havde haft kørekort siden sit 18. år. Hun kendte de tre andre fra Skole i Odder, hvor de gik i klasse sammen.
Inden den 11. marts 2017 kørte til tankstationen, var de sammen til en 18. års fødselsdagsfest, måske var der flere, der holdt festen sammen. Hun ville oprin-delig ikke drikke, da hun skulle køre, og de andre ville oprindelig heller ikke. Da det blev for kedeligt, besluttede de at køre til tankstationen for at købe alko-hol. Meningen var så, at hun ville lade bilen stå efter festen.
Foruden hende selv, kørte Sagsøgte 2, Vidne 4 og Sagsøger, hvorimod hun ikke husker, at der skulle have være en mere med i bilen. Det var hende selv, der kørte, og hun mener, at Vidne 4 sad ved siden af og at de andre sad på bagsædet. Sagsøger sad bag hende og Sagsøgte 2 sad bag Vidne 4.
På tankstationen holdt hun ved en stander. De havde ikke rigtig talt om, hvem der skulle med ind i butikken, men hun har nok spurgt, hvem der skulle med ind, da de kom frem. Hun husker, at Sagsøger ikke svarede, da hun var optaget af sin telefon. Hun havde slukket bilens motor og taget nøglen ud af tændingslåsen, da hun skulle med ind i butikken. Hun hørte et brag, nok da hun var steget ud af bilen. De kørte i en 3-dørs Kia Picanto, og hun havde ikke slået sit sæde frem. Hun tror de tre var på vej ud, og Sagsøgte 2 skubbede vist sædet foran frem og steg ud. Hun hørte ikke Sagsøger sige noget om, at hun ville med ud. Hun stod
9
foran venstre bildør, da hun hørte bumpet, hvorefter hun så mod højre, hvor Sagsøger tog sig til hovedet. Hun var vist ikke kom-met helt ud, men stod nok foroverbøjet i døren.
De var klar over, at hun tidligere havde haft en hjernerystelsen og derfor for-søgte de at få kontrol over situationen, herunder få sat hende tilbage. Efterføl-gende var hun og Vidne 4 inde i butikken, og efterfølgende gik Sagsøgte 2 ind for at købe en is til at lægge på hovedet. De kørte herefter til Sagsøgte 2s mor, så Sagsøger kunne være et roligt sted. Hun blev der lagt i en seng, hvorefter de andre kunne tage tilbage til festen. Om de gjorde det, husker hun ikke.
Forespurgt af advokat Niels Hjortnæs forklarede hun, at hun ikke husker, om Sagsøger omtalte, at hun ville have en is. Bilen var hendes mormors, og hun lånte den af og til, og hun har også haft andre med. Det er normalt at stige ud i højre side. Gengivelsen i processkrift A, side 4 og 5, er, som hun husker det.
Forespurgt af advokat Anni Nørgaard Clausen forklarede hun, at det var en fælles beslutning at hente alkohol, og at hun ikke husker, om der var diskussion om, om de ville. Det lå i luften, idet de alle kørte, at de alle skulle med ud.
Hun stod udenfor og ventede på den andre kom ud, så hun kunne låse bilen. Det hele gik meget hurtigt. Hun drejede sig først, da hun hørte et bump. Hun er sikker på, at Vidne 4 og Sagsøgte 2 sagde, at de ville med ud. Sagsøger kom med et utydeligt svar, men var optaget af sin telefon.
Vidne 4 har forklaret, at hun kender de tre andre fra Skole, hvor de gik i samme klasse. De kørte sammen til en tankstation fra den fest, de var til, for at købe alkohol. De kendte ikke rigtig nogen, og derfor besluttede de sig til at købe alkohol.
På tankstationen gjorde de holdt ved en stander, og der blev spurgt til, hvem der ville med. Det var vist Vidne 2, der spurgte. Både hun selv og Sagsøgte 2 sagde ja, mens Sagsøger gav udtryk for, hun ikke ville med, og vidnet mener at huske, at der blev sagt nej. Vidne 2 og hun selv steg først ud. De var kun de fire i bilen. Hun og Vidne 2 gik et par skridt væk, og da hørte de, at der blev råbt av, og de så tilbage. Sagsøger havde fået døren i hovedet og Sagsøgte 2 så chokeret ud. De spurgte om Sagsøger var ok, og hun bad om noget koldt til sit hoved.
10
Da de kom ud igen, var Sagsøger ked af det, og de første at trøste hende og finde ud af, hvad de skulle gøre. De kørte til den, der boede tættest på, hvilket var Sagsøgte 2s mor. Hun selv bor i By, på den anden side af Aarhus. De tog efterfølgende tilbage til festen, hvorfra hun kort efter blev hentet.
Forespurgt af advokat Martin Laursen forklarede hun, at Vidne 2 og hun selv var gået et par skridt og at bilens motor var slukket.
Forespurgt af advokat Anni Nørgaard Clausen forklarede hun, at hun ikke hu-sker, om de alle skulle have alkohol, men da de kom sammen til festen, tog de sammen afsted, men husker ikke om de alle skulle have alkohol. Husker ikke at Sagsøger sagde noget om, at hun skulle have noget på tanken. Hun tror, det var hende, der skubbede sædet frem. Hun så Sagsøgte 2 på vej ud af bilen, men hun så ikke hele forløbet. Hun så ikke, at Sagsøger bevægede sig med ud.
Vidne 1 har forklaret, at hun er social- og sundhedshjælperelev og mor til Sagsøgte 2. Hun ved, hvem de andre tre er.
Den dag ringede de på og spurgte, om de kunne komme ind med Sagsøger, der havde fået en bildør i hovedet. Det blev ringet til Sagsøgers mor, og de tre andre kørte videre til fe-sten. Det blev ikke sagt, hvad der mere præcist var sket, det gjorde de først se-nere. Sagsøger lagde sig i hendes soveværelse og de talte lidt sammen, men det var ikke om selve uheldet.
Talt med dem et par gange efterfølgende, herunder om det var anmeldt til for-sikringen og til hvilken.
At det skulle være sket nedenfor lejligheden, var noget hun sluttede sig til, og først senere fandt hun ud af, at det var sket på Q8. Det var med Sagsøgte 2 hun talte om det. Hun husker ikke , hvornår hun fik den oplysninger.
Forespurgt af advokat Niels Hjortnæs forklarede hun, at de ikke inden festen var hos hende. Det kan måske være, at Sagsøgte 2 var forbi efter no-get tøj, men det husker hun ikke. Hun husker ikke, om alle var med oppe med Sagsøger; hun mener det vist nok kun var Sagsøgte 2.
Forespurgt af advokat Anni Nørgaard Clausen forklarede hun, at hun efterføl-gende fik at vide, at de skulle have været fire i bilen.
Parternes synspunkter
11
Sagsøger har i påstandsdokumentet af 17. februar
2021 til støtte for den nedlagte påstand anført følgende:
”…
Anbringender:
Ad den nedlagte påstand overfor sagsøgte 1
Til støtte for sagsøgers nedlagte anerkendelsespåstand overfør sagsøgte 1 gøres det først og fremmest gældende, at sagsøger blev påført en skade som følge af ulykken den 11. marts 2013.
Den ovenfor omtalte skade blev sagsøger påført i forbindelse med, at bilen standsede ved en tankstation og sagsøger steg ud af bilen umiddelbart herefter. Bilen var således lige stoppet midlertidigt, mo-toren var i gang med bilens fører stadig sad i bilen.
I forlængelse heraf gøres det gældende, at bilen på ulykkestidspunk-tet var i brug som trafikmiddel, idet ”skaden er sket under midlertidig standsning ”, jf. Karnovs noter til færdselslovens § 101, stk. 1. Der hen-vises til betænkning nr. 1036/1985 side 39, hvoraf det fremgik, at ”Ansvaret efter § 101 gælder derimod ikke for skader forvoldt af parkerede køretøjer, medmindre køretøjet netop er standset op ” [min understreg-ning].
Det gøres således gældende, at der for objektivt ansvar alene stilles krav om brug af køretøjet som trafikmiddel, og at i forhold til af-grænsningen af, hvornår et køretøj er i brug som trafikmiddel, viser længerevarende retspraksis både før og efter den nuværende formu-lering/skærpelse af færdselslovens § 101, stk. 1, at køretøjet stadig er i brug som trafikmiddel, såfremt det lige er standset og/eller midlerti-digt holder stille.
I den forbindelse gøres det desuden gældende, at der ikke er et krav for anvendelse af færdselslovens § 101, stk. 1 og det heraf følgende objektive ansvar i færdselslovens § 104, stk. 1, at der er sket noget usædvanligt i forhold til selve brugen af bilen. Det bemærkes dog, at ulykken i sig selv er usædvanlig, idet det er sjældent, at en passager får en bildør i hovedet.
På baggrund af ovenstående gøres det dermed gældende, at ulykken er omfattet af anvendelsesområdet for færdselslovens § 101, stk. 1, og at anvendelsesområdet for bestemmelsen gælder samtlige skader på-ført passagerer i bilen uanset, hvorvidt ulykken er indtruffet ved
12
sammenstød o.l., eller ved smæk med en bildør som i nærværende sag.
Følgelig gøres det gældende, at ejeren af den bil, hvori skaden ind-traf, har objektivt ansvar herfor, jf. færdselslovens § 104, stk. 1.
Da sagsøgte 1 er motoransvarsforsikringsselskab for bilejeren gøres det herefter gældende, at sagsøgte 1 skal anerkende, at sagsøgers skade er omfattet af motoransvarsforsikringen og at sagsøgte 1 som følge heraf bærer erstatningspligten i forhold til sagsøger skade.
I den forbindelse gøres det desuden gældende, at der er årsagssam-menhæng mellem den foretagne handling, som skete i forlængelse af kørslen (smækken med bildøren), og den skade, som sagsøger på-drog sig. Hertil gøres det gældende, at ovennævnte ulykke var både en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for sagsøgers skade og ef-terfølgende gener, ligesom følgerne af skaden i form af sagsøgers ge-ner er påregnelige i forhold til skaden selv.
Ligeledes gøres det gældende, at sagsøger ikke har handlet ved egen skyld, idet hun klart tilkendegav sit ønske om at forlade bilen.
Ad den nedlagte påstand overfor sagsøgte 2
Til støtte for sagsøgers nedlagte anerkendelsespåstand overfør sagsøgte 2 gøres det først og fremmest gældende, at sagsøger blev påført en skade som følge af ulykken den 11. marts 2013.
Den ovenfor omtalte skade blev påført ved, at sagsøgte 2 smækkede en bildør i hovedet på sagsøger. I den forbindelse gøres det gælden-de, at sagsøgte 2 ved sin handling har udvist culpøs adfærd.
Idet der således foreligger et ansvarsgrundlag i form af culpa, falder ulykken indenfor anvendelsesområdet for de almindelige erstat-ningsretlige regler.
I forlængelse heraf gøres det gældende, at der foreligger et ansvars-grundlag, og at sagsøgte 2 selv personligt har anerkendt sit erstat-ningsansvar.
Endvidere gøres det gældende, at sagsøger er påført et tab som følge af sine gener efter den hjernerystelse, som hun pådrog sig ved oven-nævnte ulykke.
13
I den forbindelse gøres det gældende, at der er årsagssammenhæng mellem den foretagne handling fra sagsøgte 2’s side og den skade, som sagsøger pådrog sig. Hertil gøres det gældende, at ovennævnte ulykke var både en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for sagsø-gers skade og efterfølgende gener, ligesom følgerne af skaden i form af sagsøgers gener er påregnelige i forhold til skaden selv.
Det gøres desuden gældende, at sagsøger ikke har handlet med no-gen form for egen skyld, idet sagsøger klart tilkendegav at ville med ud af bilen, ligesom dette endvidere var forventeligt, når de andre pi-ger forlod bilen. Dermed må enhver misforståelse ligge hos sagsøgte 2 alene.
Således gøres det gældende, at samtlige erstatningsretlige betingelser er opfyldt, hvorfor sagsøgte 2 skal anerkende sin erstatningspligt overfor sagsøger.
Parternes ansvar
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 er solida-risk ansvarlige for skaden og at det overlades til retten at afgøre den indbyrdes fordeling mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2.
Subsidiært gøres det gældende, at en eller begge af de sagsøgte er an-svarlige for skaden.
Mere subsidiært gøres det gældende, at en/begge de sagsøgte er er-statningsansvarlige for en del af skaden.
…”
Privatsikring A/S har i påstandsdokumentet af 17. februar 2021 til støtte for den nedlagte påstand anført følgende:
”…
ANBRINGENDER
Hændelsen:
Sagsøger blev den 11. marts 2017 ramt i hovedet af en bildør. Der er ikke enighed blandt sagens parter om alle detaljer i hændelsesforlø-bet.
Sagsøgte 1 gør gældende, at Vidne 2 den 11. marts 2017 var ude at køre med sine 3 veninder Vidne 4, Sagsøgte 2 og Sagsøger. Vidne 2 var fører af bilen,
14
Vidne 4 sad på passagersædet og Vidne 2 og Sagsøgte 2 sad på bagsædet. Sagsøger sag bag Vidne 2, og Sagsøgte 2 sad bag Vidne 4.
De kørte i Vidne 2's mormors bil, som var en tredørsbil.
De 4 veninder var sammen til en 3x18 års fødselsdagsfest i Odder. Vidne 2 drak ikke alkohol, da hun var kørende. De andre 3 drak heller ikke – eller kun lidt – da de ikke havde alkohol med.
Omkring kl. 23 ændrede de planen til, at de alligevel ville drikke al-kohol. De ville så lade bilen stå og overnatte ved Sagsøgte 2, som boede i Odder ved sin mor. De kørte derfor til en tankstation for at købe al-kohol. De sad placeret i bilen som angivet ovenfor.
De kørte til en tankstation i nærheden, hvor Vidne 2 parkerede bilen. Hun slukkede motoren og tog nøglen ud af tændingen og spurgte, om nogen blev i bilen, eller om alle skulle med ind på tanken. Vidne 4 og Sagsøgte 2 svarede ja, mens Sagsøger ikke svarede, da hun sad med sin mobiltelefon.
Vidne 2 steg ud ad førerdøren og lukkede den efter sig. Vidne 4 steg ud ad passagerdøren. Sagsøgte 2 vippede passagersædet frem og steg også ud ad passagerdøren. Hun lod passagersædet stå lænet frem. De gik ud fra, at Sagsøger ville blive i bilen. Sagsøgte 2 lukkede bildøren efter sig, men ramte Sagsøger i hovedet med døren, da hun alligevel ville med og netop var på vej ud af bilen.
Efterfølgende blev der købt en is på tanken, com Sagsøger kunne holde mod bulen på hovedet. Sagsøgte 2 var meget påvirket af hendes handling og foreslog, at de kunne køre hjem til hendes mor, Vidne 1. De kørte herefter til Sagsøgte 2s mor. Sagsøgte 2 fulgte Sagsøger op til sin mor, hvor der blev ringet efter Sagsøgers forældre.
Samlet gør sagsøgte 1 gældende, at ulykken skete, da bilen holdt par-keret på en tankstations område. Bilens motor var slukket, nøglen var taget ud af tændingen, og Vidne 2, der var fører af bilen, var stået ud af denne og havde lukket døren efter sig, da Sagsøgte 2 ramte Sagsøger i hovedet med passagerdøren.
Objektivt ansvar efter færdselslovens § 101, stk. 1:
Færdselslovens § 101, stk. 1 angiver:
15
” Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.”
Det objektive ansvar gælder med andre ord kun, hvis der er tale om et ’færdselsuheld’ i lovens forstand, og dette kræver efter praksis bl.a., at det motordrevne køretøj i uheldsøjeblikket var i brug som trafikmiddel, jf. U2004.1472H og U2016.2345H, og dernæst at skaden skete ved et forhold, der kan karakteriseres som ”kørselsmæssigt usædvanligt” , jf. U2011.760H.
Hvis begge betingelser ikke er opfyldte, falder den opståede skade uden for det objektive ansvars område. Der kan så være et ansvar støttet på dansk rets almindelige erstatningsansvar.
Baggrunden for det objektive ansvar i færdselslovens § 101, stk. 1 er, at biler har uundgåelige farlige egenskaber, hvorfor der lovmæssigt er pålagt ansvarsforsikring for de skader, der er en følge af disse far-lige egenskaber. Det er vigtigt at have denne baggrund for øje, når der skal tages stilling til, om en given skade er omfattet af det objekti-ve ansvar eller ej.
Det er klart, at ikke alle skader, der overgår passagerer i et motorkø-retøj, er omfattet af det objektive ansvar, og der skal være en klar sammenhæng mellem bilens farlige egenskaber og skadens opståen, for at det objektive ansvar finder anvendelse. Lars Sandager udtrykte det i U2012B.342 på den måde, at ”i det tilfælde, hvor det er mere, eller mindre tilfældigt, at passagerens skade rammer denne mens passageren op-holder sig i køretøjet, og hvor det ikke er de særlige farlige egenskaber ved motorkøretøjet, der relevant har forøget risikoen for den indtrådte skade, er der ikke et behov for at sikre skadelidte gennem et objektivt ansvar ”.
Trafikmiddel
Et parkeret motorkøretøj er som udgangspunkt ikke i brug som tra-fikmiddel, hvorfor en skade forvoldt af dette ikke er omfattet af det objektive ansvar.
I FED2001.2212 V væltede en cyklist, da en renovationsarbejder hav-de standset renovationsvognen, steg ud og gik ind på cykelstien lige foran cyklisten. Landsretten nåede frem til, at uheldet på baggrund af den holdende renovationsvogn ikke var sket ved dennes brug som motorkøretøj, hvorfor skaden ikke var omfattet af det objektive an-svar.
16
Tilsvarende resultater er Højesteret kommet frem til i U2004.1472H, hvor en standset lastvogn med slukket motor ikke var i brug som motorkøretøj, selv om føreren var i færd med at læsse af på skades-tidspunktet, og i U2016.2345H, hvor en bilist påkørte en parkeret bil i vejsiden, som netop var blevet parkeret for at fører en ville hjælpe til ved et forudgående færdselsuheld.
I denne sag havde Vidne 2 parkeret bilen, havde slukket motoren og trukket nøglen ud. Hun steg der efter ud af bilen, for at gå med de andre ind på tanken. I ulykkesøjeblikket var der dermed tale om en parkeret og slukket bil uden fører på førersædet.
På den baggrund gøres det gældende, at bilen ikke var i brug som trafikmiddel eller motorkøretøj i ulykkesøjeblikket, hvorfor ulykken allerede af den grund ikke er omfattet af det objektive ansvar i færds-elsloven § 101, stk. 1.
Praksis viser, at det i den forbindelse ikke gør nogen forskel, at der ikke gik særlig lang tid, fra Vidne 2 parkerede bilen og slukkede moto-ren, til skaden indtraf.
Kørselsmæssigt usædvanlig
Det gøres gældende, at hændelsen i nærværende sag, skal betegnes som en ”klemskade” , da Sagsøger fik sit hoved i klemme i bildøren og dermed pådrog sig en personskade.
Det er sagsøgte 1’s opfattelse, at en bildør ikke er en af de ’særlige farlige egenskaber’ ved et motorkøretøj, der begrunder det objektive ansvar. Denne skade kunne lige så godt være sket ved en hvilken som helst anden dør, og den tilfældighed, at det skete med en bildør, skal ikke bevirke, at skaden er omfattet af det objektive ansvar. Der er ganske enkelt ikke noget behov for at sikre en skadelidte gennem et objektivt ansvar for denne type tilskadekomster.
Det gøres gældende, at en skade ikke kan karakteriseres som et færdselsuheld omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1, i de tilfælde hvor en skadelidt på grund af en medpassagers handlinger, får klemt en legemsdel i bildøren, uden at det skyldes særlige forhold ved mo-torkøretøjet eller dets kørsel.
Videre gøres det gældende, at der med Højesterets dom U.2011.760H kan stilles krav om, at der skal foreligge forhold, der kan karakterise-res som ”kørselsmæssigt usædvanligt” , før der kan blive tale om et
17
færdselsuheld i færdselslovens forstand, hvilket også er i overens-stemmelse med en ordlydsfortolkning af bestemmelsen i færdselslo-vens § 101, stk. 1.
I ovennævnte sag fra Højesteret, var en kvindes fald i en bybus, da den på normal vis satte i gang med kørslen, ikke at anse for at være et færdselsuheld, da der ikke var sket noget kørselsmæssigt usæd-vanligt.
I denne sag er det sagsøger, der bærer bevisbyrden for, at hun kom til skade ved et færdselsuheld i færdselslovens forstand, og således som sidstnævnte begreb må defineres efter retspraksis.
Sagsøgers uheld skete ikke på grund af påkørsel, sammenstød eller væltning, men skyldes det forhold, at Sagsøgte 2 smækkede døren ind i sagsøgers hoved. Dette har ingen relation til bilens brug som motorkøretøj, ligesom det heller ikke har nogen relation til den øvrige færdsel forbundet med kørslen.
På den baggrund har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at skaden skete i forbindelse med noget kørselsmæssigt usædvanligt.
Bestemmelsen om objektivt ansvar i færdselslovens § 101, stk. 1, er en undtagelse til den almindelige erstatningsretlige hovedregel om culpaansvar, hvorfor man skal være tilbageholdende med en udvi-dende fortolkning af bestemmelsen.
I nærværende sag er det samtidig en medpassager, der forvolder skaden efter udstigning. Der er i nærværende sag derfor grundlag for at anlægge en mere lempelig vurdering af, hvorvidt hændelsen er omfattet af færdselslovens § 101, stk.1, når føreren er uden skyld i skaden.
Samlet set gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevis-byrde for, at ulykken skete mens bilen var i brug som trafikmiddel på en måde som kan karakteriseres som et færdselsuheld. Derfor skal sagsøgte 1 frifindes.
Almindeligt ansvar
Ulykken må efter sagsøgte 1’s opfattelse betragtes som et hændeligt uheld, eller en ulykke forårsaget af Sagsøgte 2s manglende agtpågivenhed. Begge dele falder dog uden for den hos sagsøgte 1 tegnede lovpligtige ansvarsforsikring på bilen, hvorfor sagsøgte 1 i begge disse scenarier skal frifindes.
18
…”
Sagsøgte 2 har påstandsdokumentet af 17. februar 2021 til støtte for den nedlagte påstand anført følgende:
”…
ANBRINGENDER:
Problemstillingen i forholdet mellem sagsøger og sagsøgte 2 er, hvor-vidt sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende i forbindelse med ud-stigning af bilen og efterfølgende lukning af døren, hvorved sagsøger blev ramt i hovedet af døren.
Problemstillingen i forholdet mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2 er, hvorvidt sagsøgte 1 er erstatningsansvarlig i medfør af Færdselslo-vens § 101, stk. 1, jf. § 108 for den indtrådte skade på sagsøger, og hvorvidt et evt. erstatningsansvar efter Færdselslovens § 101 endeligt skal dække et evt. erstatningskrav forud for et evt. privatretligt er-statningsansvar efter dansk rets almindelige culparegel, jf. erstat-ningsansvarslovens § 25.
For så vidt angår sagsøgers påstand om, at sagsøgte 2 er erstatnings-ansvarlig for den indtrådte skade, gøres det til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gældende,
at erstatningsansvaret skal vurderes efter dansk rets almindelige culparegel,
at sagsøger har bevisbyrden for, at sagsøgte 2 har handlet ansvar-spådragende i forbindelse med tilskadekomsten,
atdet bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde, i hvilken forbindelse det gøres gældende, at tilskadekomsten skete, da sagsøger sammen med sagsøgte 2 og vidnerne Vidne 4 og Vidne 2 – med sidstnævnte som chauffør – standsede på Q8 tanken i Odder for at handle. Sagsøger og sagsøgte 2 sad på bagsædet, og sagsøgte 2 steg ud af bilen, som alene har 3 døre, i passagersiden. I den forbindelse spurgte hun sagsøger, om hun skulle med ud af bilen, hvilket sagsøger ikke ville, hvorefter sagsøgte 2 lukkede døren. Imidlertid havde sagsøger ombe-stemt sig, og da hun var på vej ud af bilen, lukkede sagsøgte 2, der ikke var bekendt med, at sagsøger havde ombestemt sig, døren bag sig, hvorved sagsøger fik døren i hovedet,
19
atdette hændelsesforløb – der vil blive redegjort for af sagsøgte 2 og Vidne 4 under hovedforhandlingen – stemmer også overens med redegørelsen i bilag 3 og i sin substans den forklaring som Vidne 2 er fremkommet med i Pro-cesskrift A fra sagsøgte 1 den 28. oktober 2020,
atdet i øvrigt må have formodning i mod sig, at sagsøgte 2 ville lukke døren efter sig med risiko for at ramme sagsøger i hoved-et, hvis hun vidste eller anså det som en mulighed, at sagsøger ville stige ud af bilen,
atdet følgelig må betragtes som et hændeligt uheld, at sagsøger fik døren i hovedet, som imidlertid ikke kan tilregnes sagsøgte 2 som uagtsomt, og
at sagsøgte derfor bør frifindes.
For så vidt angår den nedlagte friholdelsespåstand overfor sagsøgte 1 gøres det gældende, at sagsøgte 2 er enig med sagsøger i, at skaden på sagsøger er omfattet af motoransvarsforsikringens objektive an-svar, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1.
Det gøres til støtte herfor gældende,
atskader som følge af åbning af en bildør, efter at bilen er bragt til standsning – uanset om motoren er i gang eller ej – ifølge rig-holdig praksis anses for omfattet af det objektive ansvar, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1,
atFærdselslovens § 101, stk. 1 almindeligvis også omfatter skader på passager,
atder følgelig ikke er noget grundlag for at behandle en situation, hvor en passager kommer til skade som følge af lukning af en bildør anderledes i relation til færdselslovens § 101, stk. 1 end skader på personer ved åbning af en bildør og ved skader på passagerer i andre situationer, idet det afgørende er, at det er bilens dør, som forvolder skade, og at skaden opstår i forbindel-se med udstigning af et motorkøretøj på færdselslovens områ-de,
at U 2011.760 H og den deri beskrevne betingelse om noget ” kør-
selsmæssigt usædvanligt” ikke ses at have relevans i nærværende
20
sag, hvor der foreligger en righoldig praksis som netop aner-kender skader forvoldt af bildøren ved åbning af denne, og hvor der ikke er grundlag for at behandle skader ved lukning af døren anderledes.
Det gøres dernæst gældende til støtte for friholdelsespåstanden gæl-dende,
atfordelingen af erstatningsbyrden mellem flere ansvarlige skade-voldere sker efter erstatningsansvarslovens § 25,
atder ved fordelingen af erstatningsbyrden henses til, om den er-statningsansvarlige er dækket af en ansvarsforsikring,
atsagsøgte 1 i nærværende sag er dækket/omfattet af en lovpligtig ansvarsforsikring, hvor erstatningsansvaret, hviler på et objek-tivt grundlag, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1,
atsagsøgte 2’s erstatningsansvar er dækket af en frivillig ansvars-forsikring, hvor ansvarsnormerne er culpa,
atHøjesteret ved dommen refereret i U 1999.83 H har slået fast, at erstatningsbyrden endeligt skal bæres af den lovpligtige motor-ansvarsforsikring, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1 og erstatnings-ansvarslovens § 25 i et tilfælde, som det foreliggende, hvor samme skade er dækket af såvel en lovpligtig motoransvarsfor-sikring, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1 og en frivillig ansvarsfor-sikring, hvor ansvarsgrundlaget er culpa, og
atsagsøgte 1 følgelig i det indbyrdes forhold mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2 skal friholde sagsøgte 2.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Om uheldet den 11. marts 2017 lægges til grund, at det skete i forbindelse med, at Vidne 2, Vidne 4, Sagsøgte 2 og Sagsøger sammen forlod en fest for at hente alkohol på en tankstation i Od-der. Det lægges endvidere efter de afgivne forklaringer til grund, at Vidne 2 var fører at bilen, der var en 3-dørs bil. De øvrige i bilen var placeret såle-des, at Vidne 4 sad på det forreste passagersæde, Sagsøger
21
på bagsædet bag Vidne 2 og Sagsøgte 2 på bagsæ-det bag Vidne 4.
På tankstationen lægges det efter de afgivne forklaringer til grund, at bilen blev standset ved en stander, og der blev spurgt, hvem der ville med ind i butikken. Det lægges efter Vidne 2's forklaring, der til dels understøttes af Sagsøger og Vidne 4's forklaringer, at det var hende, der i forbindelse med, at bilen blev standset ved standeren, spurgte. Sagsøger har forklaret, at hun tilkendegav, at hun ville med ind i butikken, en forklaring, der ikke understøttes af de i øvrigt afgivne forklaringer. Det lægges efter de i øvrigt afgivne forklaringer til grund, at Sagsøger i hvert fald ikke tilkendegav, at hun ville med ud. Efter at være holdt ved standeren, steg Vidne 2 og Vidne 4 ud af bilen. Det lægges efter Vidne 2's forklaring til grund, at hun i den forbindelse stoppede motoren og tog nøglen ud af tændingslåsen. Herefter steg Sagsøgte 2, efter forsædet var skubbet frem, ud ad højre dør fra sin placering bag dette sæde. I forbindelse med udstigningen lægges til grund, at Sagsøger bevægede sig fra sin plads bag førersæ-det på tværs af bagsædet, for at følge efter Sagsøgte 2 der var kom-met ud og, idet Sagsøger var på vej ud af bilen, lukkede døren efter sig således, at Sagsøger blev ramt af døren i hovedet og pådrog sig en hjernerystelse.
Forudsætningen for, at en skade på en passager kan betegnes som værende for-voldt ved færdselsuheld, og dermed omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1, er, at skaden er forvoldt ved kørselsuheld, såsom sammenstød eller påkørsel. Hvorvidt der foreligger et kørselsuheld i færdselslovens forstand forudsættes, efter Højesterets dom af 3. december 2010, refereret i U.2011.760H, at forholdet skal være kørselsmæssigt usædvanligt.
Sagsøgers skade opstod i forbindelse med at hun ville forlade bilen, som hun og de tre andre var kommet til tankstationen i, og således i umiddelbar forbindelse med kørslen, hvorfor bilen på dette tidspunkt fortsat var i brug som trafikmiddel. Det er imidlertid ikke under sagen godt-gjort, at uheldet ved udstigningen af bilen er indtrådt under omstændigheder, der kan karakteriseres som kørselsmæssigt usædvanlige, således at det kan an-ses som forvoldt ved færdselsuheld omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1.
Af de grunde tages Privatsikring A/S påstand om frifindelse til følge.
Ved bedømmelsen af, om Sagsøgte 2 har handlet uagtsomt i forbin-delse med at hun, efter at være steget ud af bilens højre side, lukkede døren, lægges, som ovenfor anført, til grund, at Sagsøger ikke tilkendegav, om hun ville med ind i butikken på tankstationen. Det har på
22
den baggrund ikke været påregneligt, at hun bevægende sig fra sin plads bag førersædet for at stige ud i samme side som Sagsøgte 2. Herefter har Sagsøgte 2 ikke, uanset hun ikke forinden hun lukkede døren så sig tilbage, handlet uagtsomt i forbindelse med, at hun lukkede døren efter sig. Sagsøgte 2s forklaring om, at døren på grund af vinden nok blev lukket kraftigere end den ellers ville være blevet, kan ikke i sig selv føre til et andet re-sultat.
På den baggrund tages Sagsøgte 2s påstand om frifindelse til følge.
Efter sagen værdi, forløb og udfald, skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Privatsikring A/S og til Sagsøgte 2. Sagsomkostningerne, der er til dækning af omkostninger til advokatbistand, fastsættes i forhold til Privatsikring A/S til 25.000,00 kr. inklusiv moms under hensyn til, at Privatsikring A/S ikke er momsregistreret, og til Sagsøgte 2 til 25.000,00 kr. inklusiv moms under hensyn til, at Sagsøgte 2 ikke er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S frifindes.
Sagsøgte 2 frifindes.
Sagsøger skal inden 14 dage til Privatsikring A/S betale sagsomkostninger med 25.000,00 kr.
Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 25.000,00 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
