Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltalte for overtrædelse af markedsføringslovens §6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1. jf. § 37, stk. 3

Københavns ByretStraffesag1. instans14. november 2022
Sagsnr.: 1509/23Retssagsnr.: SS-30134/2020-KBH

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-30134/2020-KBH
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1509/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DØ 0100-91190-00342-20

D O M

afsagt den 14. november 2022 i sag

SS 2-30134/2020

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1996

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 12. november 2020. Berigtiget anklageskrift er modtaget den 17. oktober 2022.

Tiltalte er tiltalt for

1.

overtrædelse af markedsføringslovens §6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1. jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden 29. juni 2018 til 4. december 2018 på sin Insta-gram-profil ”Profilnavn” som erhvervsdrivende at have haft fire op-slag med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet opslagene vi-ste billeder af Tiltalte i en sort bikini og en tilhørende tekst, hvor Rejsebureau 1 alene var tagget (”Rejsebureau 1”) på billederne i opslagene, hvilket var eg-net til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslut-ning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

2.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden 1. juli 2018 til 4. december 2018 på sin Instagram-profil ”Profilnavn” som erhvervsdrivende at have haft to opslag med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet opslagene viste billeder af Tiltalte, henholdsvis i en swimmingpool og med en papegøje på hver arm og en tilhørende tekst, hvor Rejsebureau 1 alene var tagget på billederne samt fremgik som hashtags (#Rejsebureau 1 og # Rejsebureau 1) og var tagget (@Rejsebureau 1) i teksten til billederne, og hvor markeringen ”reklame” alene fremgik som et hashtag (#Reklame) til sidst i opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

Std 75327

side 2

3.

overtrædelse af markedsføringsringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 2. juli 2018 til 4. december 2018, på sin Insta-gram-profil, "Profilnavn", som erhvervsdrivende at have haft et opslag med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet opslaget viste et billede af Tiltalte, der stod foran en pool og en tilhørende tekst, hvor Rejsebureau 1 alene fremgik som hashtags (#Rejsebureau 1 og #Rejsebureau 1) og var tagget (@Rejsebureau 1) i teksten til billedet, og hvor markeringen af "reklame"alene fremgik som et hashtag (#Reklame) til sidst i opslaget, hvilket var eg-net til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionshand-ling, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

4.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk.1, jf. § 37, stik. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 21. juni 2018 til 4. december 2018, på sin In-stagram-profil, "Profilnavn", som erhvervsdrivende at have haft ét op-slag med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet opslaget viste ét billede af Tiltalte med en stribet skjorte og ét par sko og en tilhørende tekst, hvor Virksomhed 1 alene var tagget ("Virksomhed 1.dk") ved skoene på billedet, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en tran-saktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

5.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 14. juni 2018 til 4. december 2018 på sin Face-book profil, "@Profilnavn", som erhvervsdrivende, at have delt ét opslag med en kommerciel hensigt fra sin blog, Hjemmeside, med overskriften, "Vind et surfcamp ophold for 2 i Portugal!", uden klart at oply-se den kommercielle hensigt, idet opslaget på Facebook alene havde over-skriften, "Den fedeste giveaway ever!", og et link til blogopslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbe-slutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

6.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 13. juni 2018 til 4. december 2018 på sin Face-book-profil, "@Profilnavn", som erhvervsdrivende, at have delt ét opslag med en kommerciel hensigt fra sin blog, Hjemmeside, med overskriften, "Kæresten og jeg shoppede for 10.000 kr. til hinanden - se hvad vi købte!, uden klart at oplyse den kommercielle hensigt, idet opslaget på Fa-cebook alene havde overskriften, "SAAAY WHAAAAT..?!" og et link til blogopslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at

side 3

træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truf-fet.

7.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 20. juni 2018 til 4. december 2018, på sin You-tube kanal, "Navn 1", som erhvervsdrivende, at have haft én video med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet videoen alene havde overskriften, "ALT OM MIN BRYSTOPERATION", hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

8.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra den 26. juni 2018 til den 4. december 2018 på sin Youtube kanal, "Navn 1", som erhvervsdrivende, at have haft én vi-deo med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet videoen alene havde overskriften, "EN GAVE FOR Person?", hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

9.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra 15. juni 2018 til 4. december 2018, på sin blog, "Hjemmeside", som erhvervsdrivende, at have haft ét opslag med overskrif-ten, "SOMMER UDSALG + MINE FAVORITTER" med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet ikke fremgik klart, at opslaget inde-holdt reklamelinks, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet.

10.

overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3,

ved i hvert fald i perioden fra den 19. oktober 2018 til den 4. december 2018 på sin blog, Hjemmeside, som erhvervsdrivende, at have haft ét opslag med overskriften: "KØB: JULE SWEATER + TING" med en kommerciel hensigt uden klart at oplyse dette, idet det ikke fremgik klart, at opslaget in-deholdt reklamelinks, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville havde truffet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

side 4

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Anden partsrepræsentant har til retsbogen afgivet følgende forklaring, jf. rets-plejelovens § 897, stk. 4:

"...

Anden partsrepræsentant, der var vejledt om oplysningspligten og vidneans-varet, forklarede, at han var tiltaltes manager i perioden 2016-2019. I denne periode stod han for 80-90% af hendes kampagner på de sociale medier. Dette gjorde han ved at skabe kontakten mellem tiltalte og de virksomheder, som var interesserede i et samarbejde. Det stod dog tiltalte frit for at indgå aftaler med andre virksomheder uden hans medvirken.

Samarbejdet foregik forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men de fleste virksomheder udarbejdede selv et opslag til de sociale medier, som tiltalte så skulle lægge op via sine profiler. Tiltalte var en af Danmarks førende influen-ter i den i anklageskriftet beskrevne gerningsperiode, og hun havde forment-ligt 100.000-150.000 følgere på Instagram alene. Hendes profil var dertil "åben", hvilket gjorde, at man ikke behøvede at følge hende for at se hendes opslag.

En influent er en person, der har mange følgere på de sociale medier. De fle-ste influenter deler både ud om deres privatliv og laver kommercielle opslag på de sociale medier.

Tiltalte havde i en periode en bruger, der hed "Profilnavn", men denne blev lukket af Instagram på baggrund af deres algoritmer. Han kan ikke hus-ke, hvornår hendes profil blev lukket, men det er sket et par gange. Tiltalte har også en Instagram-profil i dag, men hun har ikke været influent de sene-ste 2 år. Hendes profil er ikke offentlig tilgængelig, hvilket betyder, at hun skal godkende en, hvis denne skal kunne se hendes profil.

Det er hans opfattelse, at de, som fulgte tiltaltes Instagram-profil, nemt kun-ne gennemskue, hvilke af hendes opslag der var kommercielle, og hvilke der var private.

I hans egen virksomhed har han 144 influenter som klienter. Udgangspunktet i branchen er, at virksomheder gerne vil "tagges" på influenternes opslag, og en bruger kan derfor se, at et opslag er kommercielt ved, at en virksomhed er "tagget" på opslaget.

Om forhold 1-3 forklarede han, at de to sorte tekstbokse med henholdsvis "Rejsebureau 1" og "Rejsebureau 2" i opslaget på Instagram af 5. juli 2018, eks-traktens side 91, er tags. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der var et sam-

side 5

arbejde mellem de to virksomheder og tiltalte. Man kan godt tagge en virk-somhed, som man ikke har et samarbejde med. Når han ser opslaget, er han dog ikke i tvivl om, at der er tale om et kommercielt opslag. Hvis det havde været en reklame, ville der typisk være et link til virksomheden.

Tags kommer frem, hvis man holder sin finger på opslaget. Indtil da fremgår der et lille ikon i venstre hjørne af opslaget, der indikerer, at der er tags i op-slaget. Alle - ikke kun influenter - benytter sig af tags.

Der er mange influenter, som får sponsoreret et ophold, noget tøj eller lig-nende mod, at de laver et opslag, hvor virksomhedens navn indgår. Om et så-dant opslag er en reklame, kommer an på hvilken virksomhed, der er tale om.

Han kender ikke opslaget af 1. juli 2018, ekstraktens side 92, og han havde ikke noget at gøre med et eventuelt samarbejde mellem tiltalte og Rejsebureau 1 at gøre. Han ved ikke, om tiltalte fik sponsoreret rejsen af Rejsebureau 1.

Når hashtagget "#reklame" fremgår af opslaget af 2. juli 2018, ekstraktens si-de 95, skyldes dette enten, at virksomheden har ønsket dette, eller at tiltalte selv har vurderet, at der reelt er tale om en reklame.

Et hashtag, "#", er en måde at skabe et forum på, hvor man, hvis man klikker på hashtagget, ser alle de opslag, der har samme hashtag. Han ved ikke, hvordan man ellers skulle gøre sine følgere opmærksom på, at et opslag er en reklame. I dag har Instagram selv en funktion, der gør, at opslaget bliver markeret som værende reklame, men sådan var det ikke i gerningsperioden. Dengang kunne man alene bruge et hashtag eller skrive "reklame" med store typer i teksten, der følger med opslaget. Det sidste gjorde man formentligt ikke, fordi det ville ødelægge noget af opslagets indhold. Hvis der er tale om et kort opslag på 6-7 linjer, ville det heller ikke give mening at skrive "reklame" i starten. Det ville kun give mening, hvis der var tale om et langt opslag.

Han kender godt Forbrugerombudsmandens vejledning "Gode råd til influen-ter om skjult reklame". Han vejleder løbende sine klienter herom og under-retter dem, når relevant lovgivning ændres. Det er hans opfattelse, at vejled-ningen i dag er vildledende. I dag har Instagram en funktion, hvor man skri-ver, at opslaget er sket "i samarbejde med" en virksomhed. Både influenten og virksomheden skal godkende dette.

Man har altid kunnet skrive "reklame" i starten af opslaget. Det er dog ikke altid, at den virksomhed, man samarbejde med, vil have, at der står "reklame", selvom de har et samarbejde. Dette gælder f.eks. Coca Cola og Red Bull. Dette kan en uerfaren influent komme til at lytte til.

Han har ikke haft noget at gøre med opslaget af 1. juli 2018, ekstraktens side 96. Han ved dog, at det er kommercielt, fordi der står "#reklame".

side 6

Opslaget af 29. juni 2018, ekstraktens side 94, er ikke angivet som værende kommercielt, hvorfor det godt kan være, at det er privat. Bare fordi ferien var sponsoreret, betyder det ikke, at alt, hun foretog sig dernede, der er et led i samarbejdet. Det vil typisk være sådan, at rejseselskabet, i dette tilfælde Rejsebureau 1, har bestemt hvilke ting, de vil sponsorere. I opslaget er der også tagget to andre virksomheder, og det ville man ikke gøre, hvis der var tale om en reklame.

Han går ud fra, at opslaget af 30. juni 2018, ekstraktens side 93, er privat, da det ikke er angivet, at der er tale om en reklame. Han kan ikke se, hvad det er, hun skulle reklamere for. Han er ikke sikker på, om det er et privat opslag eller ej, men han arbejder professionelt med de sociale medier, så han kan se, om et opslag indeholder en reklame eller ej. Det kan ikke afvises, at Rejsebureau 1 er tagget, fordi de har sponsoreret rejsen.

Opslaget af 2. juli 2018, ekstraktens side 97, er en reklame. Det kan man se, fordi hashtagget "#reklame" fremgår.

Begrebet "VLOGS", som fremgår af opslaget af 28. juni 2018, ekstraktens side 98, betyder videoblogs. Det, at hun har tagget mærket på sin bikini, be-tyder ikke nødvendigvis, at der er et samarbejde. Det kan også være for at slippe for at skulle svare mange af hendes følgere individuelt, når de spørger hende, hvor hendes bikini er fra.

Om forhold 4 forklarede han, at han ikke havde noget med opslaget af 21. ju-ni 2019, ekstraktens side 101, at gøre. Han har dog formentligt lavet aftalen mellem Virksomhed 1 og tiltalte. Samarbejdet med Virksomhed 1 starte-de i 2017 og omhandlede bl.a. opslag på YouTube, Instagram og på hendes blog. Det foregik oftest sådan, at Virksomhed 1 sendte hende nogle penge og no-get tøj, og så lavede hun en YouTube-video, hvor hun prøvede tøjet. Den vi-deo, der er henvist til i forhold 8, er en sådan video. "Person" er en an-den influent og "youtuber". Videoen er en reklame, hvilket også fremgår af teksten under videoen, ligesom der i selve billedet står "Tiltalte15 GI-VER 15% RABAT PÅ Virksomhed 1", hvilket også viser, at det er en rekla-me.

Opslaget af 21. juni 2018, ekstraktens side 101, er ikke en reklame, men en "appetitvækker" for hendes video på YouTube. Han ved ikke, om hun har få-et skoene eller selv betalt for dem. Han ved dog, at hun har fået tøj fra Virksomhed 1. Skjorten er tagget med "hm", men som han husker det, har tiltalte ik-ke haft et samarbejde med H&M.

Om forhold 5 og 6 forklarede han, at Facebook-opslagene af 13. og 14. juni 2018, ekstraktens side 89 og 100, ikke er nogle, han har haft noget med at gøre. Han betragter dem ikke som reklame, allerede fordi man ikke kan se nogen virksomheders navne. Opslagene har til formål at få folk til at klikke

side 7

ind hendes blog, hvor blogindlæggene er markeret som værende reklame.

Han var inde over samarbejdet med virksomhederne, men ikke de konkrete opslag. Han kan i forhold til opslaget af 14. juni 2018 ikke huske, om virk-somheden gav tiltalte og hendes kæreste 10.000 kr. til at shoppe for, eller om de fik en anden slags modydelse for reklamen. Han har svært ved ud fra op-slaget at sige, hvem der har betalt for tøjet. Det er muligt, at hun i stedet har fået betaling hver gang, at en af hendes følgere har brugt rabatkoden. Den slags aftaler har han før lavet med Virksomhed 1.

Om forhold 7 forklarede han, at han har været med til at indhente tilladelser i forbindelse med den dokumentar, der er lavet om tiltaltes operation, ligesom han har haft møder med produktionsselskabet. Han har dog ikke haft noget med reklamesamarbejdet mellem tiltalte og Virksomhed 2 at gøre.

Han har set den YouTube-video, som forholdet vedrører. Det var en meget populær video, og den handler om forløbet omkring hendes operation gene-relt, herunder hendes personlige reflektion i forhold til at få opereret større bryster.

Om forhold 9 forklarede han, at blogindlægget af 15. juni 2018, ekstraktens side 84, mest af alt er en guide til tiltaltes følgere. Der fremgår ikke nogen kampagnekode, og der er bare tale om en anbefaling. Det er ofte, at influen-ter laver et sådant opslag, da man løbende skal lave opslag for at holde på si-ne følgere. Det er ikke unormalt at anbefale et produkt, selvom der ikke er et samarbejde med virksomheden.

Om forhold 10 forklarede han, at han ikke ved, om tiltalte har haft et samar-bejde med ASOS eller ELLOS. De links, der fremgår af blogindlægget af 19. oktober 2018, ekstraktens side 85, er "affiliate-links". Det betyder, at tiltalte fik et beløb, hver gang en person klikkede fra hendes blog og ind på virksom-hedens hjemmeside eller foretog et køb derinde. Han kan ikke se, om linket til NA-KD er et affiliate-link.

At disse links fremgår af hende blog, betyder ikke, at der er et egentligt sam-arbejde. Alle kan hente et affiliate-link fra en virksomhed, sætte det på sin egen hjemmeside, og modtage betaling for, når andre bruger linket. Han går ud fra, at der er tale om affiliate-links, da der står "(reklamelinks)" under dem.

Han mindes, at Forbrugerombudsmanden kontaktede tiltalte i 2016, men han kan ikke huske detaljerne. Han husker ikke Forbrugerombudsmandens afgø-relse af 5. december 2016. Han husker dog, at der i 2016 var meget forvir-ring omkring retningslinjerne, da der var tale om en ny forretningsmodel på nye platforme, og at dette blev diskuteret i branchen.

Bloggersdelight er en platform, hvor bloggere er tilknyttet. Platformen vare-

side 8

tager de kommercielle aspekter, så bloggerne kan koncentrere sig om at lave indlæg. Det er dem, der leverer affiliate-link og sørger for, at disse er marke-ret korrekt. De tager et gebyr for denne ydelse.

..."

Oplysningerne i sagen

Der er sket dokumentation af skærmprints fra diverse opslag, som tiltalte har lavet på de sociale medier og hendes blog. Der er endvidere sket dokumenta-tion fra Forbrugerombudsmandens skrivelser af 5. december 2016, 29. juni 2017 og 4. december 2018 samt tiltaltes høringssvar af 6. januar 2019, For-brugerombudsmandens politianmeldelse af 8. august 2019 og afhøringsrap-port af 29. august 2019, ligesom der er sket dokumentation af Forbrugerom-budsmandens vejledning "Gode råd til influenter om skjult reklame".

Den 29. maj 2019 havde tiltalte cirka 317.000 følgere på Instagram, 92.000 på Facebook og 160.000 på YouTube.

Forbrugerombudsmanden har i sin bødeindstilling til Københavns Politi ind-stillet til, at tiltalte pålægges en bøde på 70.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledning

Det kan på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte i ger-ningsperioden var erhvervsdrivende, idet hun drev virksomhed som influent. Der er i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne om, at hun havde særde-les mange følgere på diverse sociale medier, at hun modtog modydelser for nogle af sine opslag, herunder i form af enten penge, produkter eller tjeneste-ydelser, samt at hun i gerningsperioden havde en manager tilknyttet. Tiltalte er således omfattet af den personkreds, der er beskrevet i markedsføringslo-vens § 6, stk. 4, jf. markedsføringslovens § 2, nr. 2.

Henset til, at tiltalte var - og er - en kendt personlighed, som havde et særde-les omfattende antal følgere på diverse sociale medier, finder retten, at de i forholdene omtalte opslag, videoer og blogindlæg var egnet til i væsentlig grad at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, jf. markedsføringslovens § 8, stk. 1, i det omfang disse indeholdt skjult reklame, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 4.

Forhold 1

Det kan på baggrund af sagens oplysningerne lægges til grund, at der var en aftale mellem tiltalte og Rejsebureau 1 om, at tiltalte skulle lave nogle opslag fra sin rejse til Bulgarian mod, at tiltalte fik sponsoreret rejsen. Rejsebureau 1 er tagget på disse opslag. Retten finder herefter, at opslagene har haft et kommercielt formål, idet Rejsebureau 1 er blevet promoveret ved tiltaltes op-slag. Dette gælder samtlige dokumenterede opslag fra rejsen, hvor

side 9

Rejsebureau 1 er tagget eller på anden måde nævnt, uanset om det enkelte opslag er sket efter aftale med Rejsebureau 1 eller ej. Det forhold, at Rejsebureau 1 efterfølgen-de trak sig fra aftalen, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder ikke, at tiltalte ved sine opslag klart har oplyst om den kom-mercielle hensigt med disse. Det forhold, at tiltalte i tidligere opslag, som ik-ke er omfattet af tiltalen, oplyste, at der var tale om reklame, kan ikke føre til et andet resultat. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 2-3

Af samme grunde som det under forhold 1 anførte, og idet retten ikke finder, at tiltalte, ved i de i forhold 2-3 beskrevne opslag at have anvendt hashtagget "#reklame" til sidst i sine opslag, i tilstrækkelig tydelig grad har oplyst, at der var en kommerciel hensigt med opslagene, findes tiltalte ligeledes skyldig i disse forhold.

Forhold 4

Det kan på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte og Virksomhed 1 i gerningsperioden havde et løbende samarbejde, hvor tiltalte mod-tog penge eller tøj fra virksomheden mod, at hun lavede opslag om virksom-heden på de sociale medier og sin blog. Virksomheden er tagget i det i for-holdet omhandlede opslag. Opslaget har herefter haft en kommerciel hensigt, uanset om det konkrete opslag er lavet i samarbejde med virksomheden eller ej. Tiltalte har ikke klart oplyst herom i sit opslag. Tiltalte findes derfor skyl-dig i dette forhold.

Forhold 5-6

Tiltalte har ved opslag på sin Facebook-profil af 13. og 14. juni 2018 linket til to blogindlæg på hendes blog. På opslagene kan man se udklip af blogind-læggene. Det fremgår ikke af Facebook-opslagene, hvilke virksomheder der reklameres for i blogindlæggene.

Det indhold, som tiltalte har haft en kommerciel interesse i at præsetere for sine brugere, fremgår først, når brugerne klikker ind på blogindlæggene, hvor der samtidigt klart blev oplyst om den kommercielle hensigt.

Retten finder herefter ikke, at tiltalte, ved at have linket til blogindlæggene uden at oplyse om den kommercielle hensigt, har handlet i strid med mar-kedsføringslovens § 6, stk. 4. Tiltalte frifindes derfor for disse forhold.

Forhold 7

Det kan på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte har lagt en video op på sin YouTube-kanal under titlen "Alt om min brystoperati-on". Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte i anden sammenhæng har haft et samarbejde med Virksomhed 2, som er den klinik, som har udført selve operationen, og at tiltalte som led i dette samarbejde har fået en prisredukti-on på sin brystoperation på cirka 20.000 kr., svarende til forskellen på liste-

side 10

prisen og den kostpris, hun ifølge aftalen skulle betale for operationen.

Der er alene sket dokumentation af et skærmprint fra YouTube. Det er ble-vet oplyst, at videoen drejer sig om tiltaltes generelle overvejelser omkring det at få en brystoperation, og at Virksomhed 2 ikke nævnes ved navn i videoen. Under disse omstændigheder finder retten ikke, at der er en sådan tilknytning mellem videoen og samarbejdet med Virksomhed 2, at videoen har haft en kom-merciel hensigt. Tiltalte frifindes derfor for dette forhold.

Forhold 8

Det kan på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte har lagt en video op på sin YouTube-kanal under titlen "EN HAVE FRA Person?", og at videoen indeholder reklame for Virksomhed 1, som tiltalte på det pågældende tidspunkt havde et løbende samarbejde med. Videoen har derfor haft en kommerciel hensigt. Der er alene blevet dokumenteret et skærmprint af videoen, og videoens nærmere indhold kendes derfor ikke, men det er oplyst, at hun i indledningen af videoen oplyser, at videoen inde-holder reklame. Under videoen fremgår der en række links til Virksomhed 1's hjemmeside. Over disse står der "**REKLAME LINKS**".

Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at tiltalte herved i tilstrækkelig tydelig grad har oplyst om den kommercielle hensigt med videoen. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at forbrugerne skal oplyses om den kom-mercielle hensigt, inden de begynder at se videoen, og at teksten med "**REKLAME LINKS**" står med mindre typer under videoen. Det kan så-ledes ikke forventes, at forbrugerne læser denne, inden de begynder at se vi-deoen. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 9-10

De i forholdene beskrevne blogindlæg indeholder links til andre virksomhe-der. Under det sidste link står der "(reklamelinks)". Blogindlæggene har he-refter haft en kommercielt hensigt.

Tiltalte har ikke, ved at skrive "(reklamelinks)" nederst under listen med links, i tilstrækkelig tydelig grad oplyst, at der var en kommerciel hensigt med opslagene. Tiltalte findes derfor skyldig i disse forhold.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke er et krav efter markedsfø-ringslovens § 6, stk. 4, at der er et egentligt samarbejde mellem den er-hvervsdrivende og den virksomhed, der reklameres for.

Det forhold, at tiltalte har anvendt platformen Bloggersdelight, som efter det oplyste har påtaget sig ansvaret for, at blogindlæggene markeres i overens-stemmelse med bl.a. markedsføringsloven, kan ikke føre til et andet resultat.

Straffastsættelse

Efter en samlet vurdering af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, og

side 11

idet der ikke foreligger nærmere oplysninger om tiltaltes økonomiske gevinst herved, finder retten, at bødestraffen som udgangspunkt passende kunne fastsættes skønsmæssigt til 45.000 kr.

Under hensyn til den meget lange sagsbehandlingstid, som kun i ringe grad kan tilskrives tiltaltes forhold, finder retten dog, at der er grundlag for at nedsætte bøden, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

Straffen fastsættes under hensyn hertil til en bøde på 20.000 kr., jf. markeds-føringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1., jf. § 37, stk. 3, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid skal statskassen betale sagens omkostninger.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med en bøde på 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
DØ-0100-91190-00342-20
Påstandsbeløb