Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt fredag den 30. juni 2023
Sag BS-16684/2022-HJR
(1. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2,
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 samt
Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 5
(advokat Sverri Dahl for alle, beskikket)
mod
Miljø- og Fødevareklagenævnet
(advokat Britta Moll Bown)
Biintervenienter til støtte for Miljø- og Fødevareklagenævnet: HOFOR Vand København A/S
og
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
(advokat Kim Trenskow for begge)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 1. april 2022 (BS-35231/2018-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Thomas Rørdam, Michael Rekling, Kurt Rasmussen og Rikke Foersom.
Påstande
Parterne har gentaget deres påstande.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der er for Højesteret indhentet en skønserklæring af 17. maj 2023 fra professor i hydrogeologi Skønsmand 2. Af erklæringen fremgår bl.a.:
” 9. Generelt om skønsforretningen
Beskriv skønsforretningen
Jeg ser som det primære formål med skønsforretningen at foretage en geo-logisk og hydrogeologisk vurdering af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) til Område Kildeplads med henblik på at vurdere beskyttelses-graden og sårbarheden af kildepladsen ved fremtidig pesticidanvendelse på terræn indenfor BNBO.
Min vurdering vil udelukkende fokusere på de geologisk og hydrogeologi-ske forhold, og jeg vil ikke foretage vurderinger af, hvorfra de registre-rede fund af pesticider i indvindingsboringerne stammer og herunder om fundene skyldes anvendelse af pesticider indenfor BNBO.
Min vurdering vil være rettet mod en fremtidig sikring af vandkvaliteten af Område Kildeplads, som udgør en vigtig kildeplads i HOFOR’s vandfor-syningsstrategi.
Området:
Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) er bestemt ved hjælp af en numerisk grundvandsmodel, hvor der i bedst muligt omfang er taget højde for de geologiske forhold i området. Modelopstillingen har fulgt forskrif-terne med en forfinet numerisk diskretisering på 10 m x 10 m. BNBO er afgrænset svarende til en transport i kalkmagasinet på 1 år. Efterfølgende er der foretaget tilpasninger i forhold til skel.
Anvendelse af en numerisk grundvandsmodel er den mest pålidelige og mest nøjagtige metode til fastlæggelse af BNBO.
Der foretages løbende kvalitetskontrol af de oppumpede vandmængder i indvindingsboringerne. Derudover forefindes en række moniteringsborin-ger i yderkanten af BNBO, hvor vandkvaliteten også følges. Hvis vand-kvaliteten moniteres med et års mellemrum i disse boringer, vil der være ca. 1 års transporttid inden en konstateret forurening udenfor BNBO når indvindingsboringerne, hvilket er en rimelig tidsramme til at foretage af-værgeforanstaltninger for at forhindre forureningen i at nå indvindings-boringerne.
Forekomst af forurening i drikkevandsmagasinet foranlediget af anven-delse af pesticider på terræn indenfor BNBO vil i givet fald første gang registreres i indvindingsboringerne, og det er dermed for sent at foretage afværgeforanstaltninger. Formålet med BNBO er at undgå potentielle for-ureningsskabende aktiviteter indenfor dette nærområde til kildepladsen for ikke at komme i en situation, hvor grundvandsindvindingen må bringes til standsning.
3
Geologiske og hydrogeologiske forhold:
Min vurdering tager afsæt i de meget grundige og fagligt veldokumente-rede redegørelser, som Egedal kommune og Miljø- og Fødevareklagenæv-net har foretaget, og som jeg fæstner stor tillid til. Jeg har selv indhentet boringsoplysninger fra Jupiter Databasen, som vedligeholdes af Dan-marks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), og har kunne konstatere, at ovennævnte redegørelser er baseret på et fagligt solidt geo-logisk og hydrogeologisk grundlag. Derudover har jeg fra samme data-base indhentet de seneste resultater for pesticidmålinger i de syv borin-ger, som kildepladsen oppumper vand fra, samt fra udvalgte moniterings-boringer.
Der oppumpes vand fra et dybereliggende kalkmagasin. Seks boringer er 65 m dybe og filtersat 30-65 m under terræn, og en boring er 115 m dyb og filtersat 30-115 m under terræn. Ovenover kalkformationen findes et lag af smeltevandssand, som er i hydraulisk kontakt med kalkformationen. Sandlaget overlejres af vekslende af lag af moræneler og sand af varie-rende tykkelser.
I forhold til beskyttelsen af kalkmagasinet mod nedsivning af pesticider anvendt på terræn er der to forhold, som er afgørende: (1) mægtigheden og sammenhængen af morænelerslagene og (2) grundvandspejlets ni-veauer i det øvre sand magasin(er) og det nedre kalkmagasin.
Kalklagene er dannet for ca. 60 mill. år siden, og de overliggende sand-og lerlag er istidsaflejringer dannet ved fremrykning og afsmeltning af isen. Sådanne aflejringer er karakteriseret ved stor og uforudsigelig vari-ation selv inden for korte afstande. Dette fremgår tydeligt af boringsoplys-ningerne fra kildepladsområdet. I de to vestlige boringer findes i boring 200.4240 tre morænelerlag af varierende tykkelse (4.6 m, 5.9 m og 6.0 m og med sandlag imellem) hvorimod i boring 200.4239 kun findes ét lerlag på kun 5.1 m tykkelse. I boring 200.4220 længere mod øst findes der intet beskyttede lerlag med, derimod et 29.5 m tykt sandlag over kalken. I de fire østligste boringer 200.4238, 200.4237, 200.4236 og 200.4235 findes enten et eller to morænelerslag af varierende tykkelser.
Der er således tale om usammenhængende lagfølger af lerlag af variable tykkelser, og som visse steder ikke forefindes, hvilket muliggør transport af vand og pesticider enten direkte gennem sand, gennem tynde lag af mo-ræneler eller via præferentielle strømningsveje gennem det komplekse geologiske aflejringsmiljø. Ofte forekommer der også sprækkedannelser i moræneler, som yderligere kan fremme en hurtig transport af forurenede stoffer mod drikkevandsmagasinet. Samlet betyder det, at den naturlige beskyttelse af drikkevandsmagasinet er ringe og i værste fald er ikke eksi-sterende. Som følge af den komplekse geologiske opbygning med store va-riationer inden for korte afstande er det ikke muligt at udpege områder på terræn indenfor BNBO, hvor anvendelse og eventuelt spild af pesticider med sikkerhed kan siges ikke at kunne påvirke kvaliteten af drikkevands-magasinet negativt.
Vandets strømningsretning er bestemt af forskellen mellem grundvands-
4
spejlets niveauer i forskellige positioner. Der oppumpes betydelige vand-mængder fra indvindingsboringerne. Det betyder, at der sker en afsænk-ning af grundvandsspejlet i kalkmagasinet, således at der overvejende er en nedadrettet forskel i vandsspejlsniveauer mellem de øvre sandmaga-sin(er) og kalkmagasinet, når der indvindes grundvand (råvand til drikke-vand) fra kildepladsen. Sammenholdt med de varierende geologiske for-hold kan det skabe en potentiel hurtig transport af forurenende stoffer og dermed en øget sårbarhed af råvandet.
Indenfor BNBO har Egedal kommune vurderet, at der lokalt kan være en høj grundvands-dannelse på op til 300 mm/år, hvilket også lokalt medvir-ker til en høj nedadrettet transporthastighed.
Ud fra en samlet geologisk og hydrogeologisk sammenstilling er det min klare vurdering, at der indenfor BNBO området ikke er en tilstrækkelig beskyttelse mod nedsivning af forurenende stoffer herunder pesticider. Selv meget små mængder pesticider anvendt på terræn kan føre til, at kva-litetskravene til drikkevand overskrides med store konsekvenser for kilde-pladsen til følge. Utilsigtet forurening opdages måske først ved kvalitetskontrollen af råvandet i indvindingsboringerne, og så er det for sent at foretage afværgetiltag.
Vandkvalitet:
Der er konstateret fund af pesticider i fire af de syv indvindingsboringer. I boring 200.4236 er der konstateret koncentrationer over kvalitetskravet af nedbrydningsproduktet BAM siden 2009. Den seneste måling (7.3.2023) viste en koncentration på 0,15 μg/l, hvilket er over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. Desuden er der målt spor af nedbrydningsproduktet DMS (0,083 μg/l, 9.6.2022), som stammer fra et svampemiddel. Desuden er der kon-stateret fund af pesticider i forskellige dybder i flere moniteringsboringer i BNBO.
Der er konstateret et svagt stigende indhold af nitrat i indvindingsborin-gerne, hvilket er en indikator for, at grundvandet ikke er beskyttet af ler-lag af væsentlig tykkelse, som kan fremme nedbrydning af nedsivende kvælstof tilført på terræn.
Fund af pesticidrester i BNBO, den generelle vandtype og udviklingen af vandkvaliteten af grundvandet i området er klare indikationer af, at grundvandsmagasinet i BNBO, hvorfra der indvindes drikkevand, ikke er naturligt beskyttet i tilstrækkeligt omfang og derfor sårbar overfor anven-delse af miljøfremmede stoffer herunder pesticider på terræn.
Godkendelsesordningen for pesticidanvendelser er ikke garanti for, at der ikke kan ske uønsket forurening af grundvandet i BNBO ved anvendelse efter forskrifterne som følge af den komplekse geologiske og hydrogeolo-giske opbygning.
…
Spørgsmål 1:
5
1.1 Skønsmanden bedes oplyse, om midlerne på Miljøstyrelsens
liste over ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat, udgør en konkret fare for grundvandsressourcen omkring indvindingsborin-gerne, hvis de anvendes på skønsrekvirenternes ejendomme, og i bekræftende fald under hvilke omstændigheder.
1.2 Skønsmanden anmodes om at vurdere sandsynligheden/risi-
koen for, at plantebeskyttelsesmidler, der af Grundejerne lovligt har kunnet benyttes i de seneste fem år, vil blive ud-vasket til det primære drikkevandsmagasin, hvorfra der ud-vindes drikkevand fra Område Kildeplads.
Hvis skønsmanden finder det nødvendigt, kan skønsmanden fore-tage boringer med henblik på at undersøge en eventuel udvaskning.
Svar på spørgsmål 1:
1.1
Vurderet ud fra de geologiske og hydrogeologiske forhold i området kan det ikke udelukkes, at anvendelse af ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat, kan give anledning til nedsivning til drikkevandsmagasinet og uønskede forhøjede koncentratio-ner af miljøfremmede stoffer i grundvandet.
1.2
Ud fra de geologiske og hydrogeologiske forhold i området kan det ikke ude-lukkes, at sprøjtemidler benyttet indenfor BNBO kan blive udvasket til drikkevandsmagasinet, hvorfra der oppumpes vand til Område Kilde-plads.
1.3
Skønsmanden finder det ikke nødvendigt at foretage nye boringer for at undersøge udvaskning. De geologiske og hydrogeologiske forhold i området tilsiger, at der ikke er en tiltrækkelig beskyttelse i området mod fremtidige anvendelser af sprøjtemidler på terræn.
Spørgsmål 2:
Skønsmanden anmodes om at vurdere, om målingerne af pesticider i indvindingsboringerne kan henføres til private grundejeres eventu-elle brug af ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og an-vendes af brugere uden sprøjtecertifikat, eller om forureningen må antages at hidrøre fra andre forureningskilder, eksempelvis lands-brugsdrift eller anden erhvervsmæssig aktivitet.
6
Målingerne af pesticider er omtalt i bilag 6, pkt. 4.2-5, side 15-22:
”Egedal Kommune. Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads. September 2016” .
Derudover er fundene af pesticider omtalt i Miljø- og Fødevarekla-genævnets afgørelse, jf. bilag 23, side 16-21, afsnittet ”Kommunens sårbarhedsvurdering af grundvandsmagasiner.”
Svar på spørgsmål 2:
Skønsmanden kan ikke afgøre, hvorfra de fundne pesticidrester i indvin-dingsboringerne stammer. De kan stamme fra mange kilder både indenfor og udenfor BNBO. Jeg tvivler på, at det er muligt at identificere kilderne med stor sikkerhed.
Skønsmanden mener i øvrigt, at det ikke er relevant at foretage denne vur-dering. Det drejer sig om en fremtidig sikring af kvaliteten af drikkevands-ressourcen, og her tilsiger de geologiske og hydrogeologiske forhold inden-for BNBO, at der ikke er en tilstrækkelig beskyttelse af drikkevandsmagasi-net ved anvendelse sprøjtemidler på terræn.
Spørgsmål 3:
3.1 Skønsmanden anmodes om at udtage prøver tæt på ind-
vindingsboringerne med henblik på at vurdere, hvorvidt der er en kildeforurening tæt på boringerne, som kan hid-røre fra anvendelse af pesticider udspredt omkring borin-gen med henblik på at friholde boringen for ukrudt, og i be-kræftende fald oplyse, om en sådan punktkildeforurening kan være en hovedfaktor eller en medvirkende faktor i for-hold til alle eller nogle af fundene af pesticider i området.
3.2 Skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt de pestici-
der, der er fundet i kildepladsområdet, stammer fra andre punktkildeforureninger, og i bekræftende fald om disse punktkildeforureninger kan henføres til private ejendomme eller eksempelvis nærliggende deponier, lossepladser eller lignende.
Målingerne af pesticider er omtalt i bilag 6, pkt. 4.2-5, side 5-22.
Svar på spørgsmål 3:
3.1
7
Skønsmanden mener ikke, at der er behov for at udtage prøver ved indvin-dingsboringerne. Hvis indvindingsboringerne skal beskyttes mod potentielle fremtidige forureningsrisici skal området indenfor BNBO friholdes for pesti-cidanvendelser.
3.2
Skønsmanden kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre kilderne til den stedfundne forurening af kildepladsområdet. I forhold til den fremtidige be-skyttelse af drikkevands- magasinet er det heller ikke relevant.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden anmodes om at undersøge og vurdere, hvorvidt bo-ringerne er defekte eller utætte. I bekræftende fald anmodes skøns-manden om at vurdere, hvorvidt dette med sandsynlighed kan være hovedårsag eller medvirkende årsag til de fund af pesticider, der er gjort i kildepladsområdet.
Svar på spørgsmål 4:
Skønsmanden har besigtiget kildepladsområdet og boringerne fremstår vedligeholdt og i fin stand. I forhold til en fremadrettet beskyttelse af kilde-pladsområdet skal hele BNBO beskyttes mod mulig forurening fra terræn-aktiviteter og ikke kun området tæt på indvindingsboringerne.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse, om – og i bekræftende fald i hvilket om-fang – skønsmanden vurderer, at utilsigtede hændelser eller uheld ved private grundejeres anvendelse og/eller opbevaring af plantebe-skyttelsesmidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjte-certifikat, inden for beskyttelsesområdet vil medføre konkret fare for at forurene grundvandsressourcen omkring indvindingsboringerne.
Utilsigtede hændelser ved anvendelse af plantebeskyttelsesmid-ler i privat regi er omtalt i bilag 6:
”Egedal Kommune. Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads. September 2016” , punkt 6.2.1.3, side 29.
Utilsigtede hændelser i relation til opbevaring af plantebeskyttel-sesmidler er omtalt i bilag 6:
”Egedal Kommune. Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads. September 2016” , punkt 6.2.3., side 30-31.
8
Uheld ved privat anvendelse er omtalt i bilag 6:
”Egedal Kommune. Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i det boringsnære beskyttelsesområde ved Område Kildeplads. September 2016” , punkt 6.2.2.2., side 29-30.
Svar på spørgsmål 5:
Skønsmanden er af den klare opfattelse, at utilsigtede hændelser ved grundejeres anvendelse eller opbevaring af pesticider indenfor BNBO kan medføre fare for forurening af drikkevandsressourcen omkring indvin-dingsboringerne.
Spørgsmål 6:
Er et totalforbud mod henholdsvis anvendelse og/eller opbevaring af ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af bru-gere uden sprøjtecertifikat, på skønsrekvirenternes ejendomme efter skønsmandens opfattelse fagligt nødvendigt for at hindre nedtræng-ning af pesticider til drikkevandsindvindingsmagasinet?
Svar på spørgsmål 6:
Skønsmanden er af den klare opfattelse, at ud fra en geologisk og hydro-geologisk vurdering er et totalforbud mod anvendelse og/eller opbevaring af ikke-professionelle sprøjtemidler, der kan købes og anvendes af brugere uden sprøjtecertifikat på skønsrekvirenternes ejendomme, nødvendigt for at sikre en fremadrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen omkring ind-vindingsboringerne.
Spørgsmål 7:
Har skønsmanden kendskab til tidligere tilfælde, hvor private grundejeres opbevaring af ikke-professionelle sprøjtemidler har medført forurening af grundvandsressourcer og i bekræftende fald i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder?
Svar på spørgsmål 7:
Skønsmanden har ikke kendskab til sådanne tilfælde, og de vil i givet fald også være irrelevante i forhold til den konkrete situation, da de geologiske og hydrologiske forhold er forskellige.
Spørgsmål 8:
Skønsmanden anmodes om at skønne, om risikoen for forurening af grundvandsressourcerne er højst som følge af, at der på Vej 2
9
og de omkringliggende veje er ubegrænset adgang til at transportere pesticider og andre potentielt forurenende midler og væsker, eller de private grundejeres ret til at opbevare ikke-profes-sionelle sprøjtemidler.
Svar på spørgsmål 8:
Der er tale om to forskellige scenarier, som begge rummer en risiko.
Private grundejeres opbevaring og anvendelse af pesticider rummer en mindre iøjnefaldende risiko for drikkevandsressourcen. Ved uheld under transport på veje er tale der tale om en synlig hændelse, hvor beredskabet kan træde i funktion øjeblikkeligt med henblik på at forhindre spredning af forureningen.
Spørgsmål 9:
Skønsmanden anmodes om at beskrive metoden til beregning af udvaskning ved hjælp af programmet BRIBE og vurdere, hvorvidt BRIBE-beregningerne i bilag 6, side 46-48, er mangelfulde. I bekræf-tende fald anmodes skønsmanden om at beskrive manglerne og vurdere, om manglerne kan have betydning for konklusionerne i Egedal Kommunes vurdering af behovet for at stille skærpet krav til anvendelsen af pesticider i de boring- snære beskyttelsesområde ved kildepladsen, jf. bilag 6.
Svar på spørgsmål 9:
Skønsmanden har ikke erfaring med brug af BRIBE modellen, men har orienteret sig i modellens beregningsforudsætninger. Overordnet vil be-regninger foretaget med denne model være baseret på en række simplifice-rende forudsætninger hvad angår strømningsforhold og de kemiske egen-skaber for de pesticider, for hvilke der foretages beregninger. Der vil derfor værende tale om beregninger, som vil være en tilnærmelse af den kom-plekse virkelighed. Beregningsresultaterne vil være afhængig af den række af specifikke forudsætninger, der indbygges i modellen. Resultaterne er derfor forbundet med stor usikkerhed.
Skønsmanden vil derfor ikke lægge sådanne simplificerende beregninger til grund for risikovurderinger af udvaskning af pesticider indenfor BNBO. I stedet lægges til grund, at den komplekse geologiske opbygning i området med store variationer indenfor korte afstande og med usammen-hængende lerlag kan medføre hurtige transportveje af pesticider fra terræn mod drikkevandsmagasinet. Samlet yder den geologiske opbygning inden-for BNBO ikke en tiltrækkelig beskyttelse mod forurening af drikkevands-ressourcen. Ud fra et forsigtighedsprincip og for at beskytte den vigtige grundvandsressource ved Område Kildeplads mod fremtidig forurening
10
bør der derfor ikke opbevares eller anvendes pesticider indenfor BNBO.”
Egedal Kommune foretog den 24.-25. maj 2023 tilsyn med de boringsnære be-skyttelsesområder (BNBO) på de omhandlede ejendomme. Det fremgår af til-synsskemaerne, at der ikke blev konstateret overtrædelser af de nedlagte for-bud.
Anbringender
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2,Appellant 3, tidligere Sagsøger 3
Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 samt Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 har supplerende
anført navnlig, at skønserklæringen af 17. maj 2023 ikke påviser forhold, der kan danne grundlag for de nedlagte forbud. Skønsmanden har primært for-holdt sig til en fremtidig sikring af vandkvaliteten på Område Kildeplads, og hans konklusioner bygger alene på de geologiske og hydrogeologiske forhold.
Skønsmanden har ikke kunnet afgøre, hvor de pesticidrester, som er fundet i indvindingsboringerne, stammer fra. Skønserklæringen fastslår således ikke, at der fra deres ejendomme eller andre private ejendomme inden for det borings-nære beskyttelsesområde (BNBO) er sket forurening af drikkevandsmagasi-nerne. De plantebeskyttelsesmidler, der nedbrydes til BAM, har aldrig kunnet anvendes af private og har desuden været forbudt i mange år.
Skønsmandens vurderinger er truffet på baggrund af hypotetiske betragtninger uden objektive fund af udvaskninger, der kan henføres til dem. Der er ingen dokumentation for en aktuel relevant fare. Forbuddene bygger alene på et for-sigtighedsprincip, og de er uforholdsmæssigt indgribende. Skønsmandens kon-klusioner viser, at forbuddene har karakter af en generel beskyttelse af drikke-vandsreserven og ikke en beskyttelse af en konkret vandindvinding.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har supplerende anført navnlig, at skønserklæ-ringen af 17. maj 2023 støtter nævnets vurdering af, at det primære grund-vandsmagasin har en sådan sårbarhed, at der ikke bør anvendes, håndteres og opbevares plantebeskyttelsesmidler i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).
Skønsmanden har vurderet bl.a., at det ikke kan udelukkes, at anvendelse af sprøjtemidler til ikke-professionel brug kan give anledning til nedsivning til drikkevandsmagasinet på grund af de geologiske og hydrogeologiske forhold i området. Skønsmanden har også vurderet, at det ikke er relevant at afgøre kil-derne til de konstaterede forureningsfund for at sikre kvaliteten af drikke-vandsressourcen, da de geologiske og hydrogeologiske forhold inden for BNBO tilsiger, at der ikke er en tilstrækkelig beskyttelse af drikkevandet.
11
Skønsmanden har desuden vurderet, at utilsigtede hændelser eller uheld ved private grundejeres anvendelse og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler kan medføre fare for forurening af grundvandsressourcen, og at et totalforbud for privates brug er nødvendigt for at sikre beskyttelse af drikkevandsressourcen.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Egedal Kommune nedlagde den 12. september 2016 forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring vandindvindingsanlægget Område Kildeplads. Fra anlægget oppumpes drikkevand til forsyning af ca. 30.000 borgere.
Grundejerne Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 samt Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 på-klagede kommunens afgørelser til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet). Nævnet stadfæstede afgørelserne den 18. december 2017.
Sagen angår, om der er grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser.
Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1
Efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremti-dige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Miljø- og Fø-devareklagenævnets afgørelser har hjemmel i § 24, stk. 1.
Saglighed og sagsbehandling
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det primære grundvandsmagasin i det borings-nære beskyttelsesområde (BNBO) omkring Område Kildeplads har en sådan sårbarhed, at der ikke bør anvendes, håndteres og opbevares plantebeskyttel-sesmidler i området.
Det fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser af 18. december 2017, at nævnet særligt har lagt vægt på oplysningerne om grundvandskemi, grundvandets trykforhold samt geologiske oplysninger fra boringer i beskyttel-sesområdet. Der er i afgørelserne redegjort for det grundlag, som nævnet har baseret sine faglige vurderinger på.
12
Højesteret finder, at der ikke er påvist omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser er truffet på et util-strækkeligt grundlag, eller at der foreligger sagsbehandlingsfejl.
Højesteret finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets faglige vurderinger, hvorefter der er fare for forurening af vandindvindingsanlægget Område Kildeplads. Højesteret bemærker, at nævnets vurderinger i øvrigt støttes af skønserklæringen af 17. maj 2023.
Proportionalitet
Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevare-klagenævnets vurdering af, at de nedlagte forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler ikke kan anses for unødigt indgri-bende over for de pågældende private grundejere.
Konklusion
Efter det anførte finder Højesteret, at der ikke er grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser, og stadfæster derfor dommen.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 samt Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 og Appellant 5, tidligere Sagsøger 5 (disses retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, solidarisk betale 100.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.